L 141 - svar på spm. 2 om ministeren er enig i, at der blandt en gruppe flygtninge, der opholder sig i en lejr i nærområdet til det land, de er flygtet fra, kan være mennesker, som på grund af deres personlige sikkerhedssituation, har et mere påtrængende behov for genbosætning end andre, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse spm. 2 - L 141 [DOK1114638].DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L141/spm/2/svar/1130347/1361280.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af
kvoteflygtninge) (L 141), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-
tegrationspolitik har stillet til justitsministeren den 21. marts 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 24. april 2014
Kontor: Asyl- og Visumkontoret
Sagsbeh: Gry Ahlefeld-Engel
Sagsnr.: 2014-0037-0071
Dok.: 1114638
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 141 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 (vedrørende forslag til lov om ændring af udlændin-
geloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) (L
141):
”Justitsministeriet skriver i bemærkningerne til lovforslaget
(side 5, 1. spalte), at det ikke er retvisende at tale om, at nogle
flygtninge har et større beskyttelsesbehov end andre, eftersom
alle de personer, hvis sager forelægges af UNHCR, opfylder
kriterierne i udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 3. Er ministe-
ren enig i, at der blandt en gruppe flygtninge, der opholder sig i
en lejr i nærområdet til det land, de er flygtet fra, kan være
mennesker, som på grund af deres personlige sikkerhedssitua-
tion, har et mere påtrængende behov for genbosætning end an-
dre, og mener ministeren, at det ville være tilstrækkeligt med
beskyttelsesbehovet som eneste udvælgelseskriterium, hvis
man i lovens forarbejder præciserer, at der med beskyttelses-
behov også menes det behov for genbosætning, der udspringer
af sikkerhedssituationen og livssituationen i den lejr eller på
det opholdssted, hvor flygtningen bor, når sagen forelægges de
danske myndigheder?”
Svar:
Jeg er enig i, at der kan forekomme særligt hastende sager vedrørende
genbosætning af flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til
hjemlandet eller overgreb i opholdslandet.
En del af den årlige genbosætningskvote (ca. 75 pladser) er allerede i dag
reserveret til sådanne særligt hastende sager. I disse sager – som typisk fo-
relægges skriftligt af UNHCR for Udlændingestyrelsen – sker udvælgelse
uden anvendelse af det subsidiære kriterium i udlændingelovens § 8, stk. 4.
Som anført i pkt. 2.3.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger tilsigtes
der ingen ændringer i den nuværende anvendelse af hastepladser. Det fore-
slåede subsidiære udvælgelseskriterium vil derfor ikke skulle anvendes
ved behandling af disse sager.
Vedrørende baggrunden for det foreslåede subsidiære udvælgelseskriteri-
um kan der generelt henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.