Spm., om ministeren er enig i, at der blandt en gruppe flygtninge, der opholder sig i en lejr i nærområdet til det land, de er flygtet fra, kan være mennesker, som på grund af deres personlige sikkerhedssituation, har et mere påtrængende behov for genbosætning end andre, til justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L141/spm/2/1349157.pdf

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Til: Justitsministeren
Dato: 21. marts 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 141
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af kriterierne for ud-
vælgelse af kvoteflygtninge).
Af justitsministeren (Karen Hækkerup)
Spørgsmål 2
Justitsministeriet skriver i bemærkningerne til lovforslaget (side 5, 1. spalte),
at det ikke er retvisende at tale om, at nogle flygtninge har et større beskyttel-
sesbehov end andre, eftersom alle de personer, hvis sager forelægges af
UNHCR, opfylder kriterierne i udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 3. Er mini-
steren enig i, at der blandt en gruppe flygtninge, der opholder sig i en lejr i
nærområdet til det land, de er flygtet fra, kan være mennesker, som på grund
af deres personlige sikkerhedssituation, har et mere påtrængende behov for
genbosætning end andre, og mener ministeren, at det ville være tilstrækkeligt
med beskyttelsesbehovet som eneste udvælgelseskriterium, hvis man i lo-
vens forarbejder præciserer, at der med beskyttelsesbehov også menes det
behov for genbosætning, der udspringer af sikkerhedssituationen og livssitua-
tionen i den lejr eller på det opholdssted, hvor flygtningen bor, når sagen fore-
lægges de danske myndigheder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Johanne.Schmidt-Niel-
sen@ft.dk og til udvalg@ft.dk.
På udvalgets vegne
Troels Ravn
formand
1/1
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 141 Spørgsmål 2
Offentligt