L 67 - svar på spm. 33 om kommentar til henvendelse af 29/11-20 fra Ulrik Jørgensen m.fl. på vegne af workshoppen om borgerenergifællesskaber, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2020 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 5 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 5
Hvordan sikres det, at kollektivitetsprincippet og principperne om omkostningsægt-
hed og ikkediskriminering overholdes, hvis borgerenergifællesskaber skal have en
særlig tarifering som følge af lovforslaget, uden at der dermed sker en forskelsbe-
handling af andre elkunder?
Svar
Kollektivitet er et grundlæggende princip for vores elnet. Det følger endvidere af
lovgivningen, at netvirksomhederne selv fastsætter en konkret tarifmodel for det på-
gældende netområde ud fra principper om rimelighed, objektivitet og ikke-diskrimi-
nation ift. de omkostninger, som de enkelte kundekategorier giver anledning til.
Netvirksomhedernes tarifmodeller godkendes af Forsyningstilsynet, såfremt de i
øvrigt er i overensstemmelse med disse principper og regler.
Netvirksomhederne har således inden for disse lovgivningsmæssige rammer mulig-
hed for at indrette tarifmodellerne, så de afspejler hensyn til særlige forhold. Det
gælder grundlæggende, at samme type forbrugere i samme netområde som ud-
gangspunkt betaler den samme tarif. Det er således i tråd med lovgivningen, at
kundekategorier tariferes forskelligt afhængig af de fordele, som de tilbyder nettet.
Netvirksomhederne kan således inden for disse og lovgivningens øvrige rammer
vælge at indføre en tarifering for en kundekategori, der fx omfatter borgerenergifæl-
lesskaber og andre, på baggrund af de omkostninger, som kundekategorien giver
anledning til.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt


Side 1/2
Ministeren
Dato
2. december 2020
J nr. 2019-90526
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 30. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 33 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 33
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. november 2020 fra Ulrik Jørgen-
sen m.fl. på vegne af workshoppen om borgerenergifællesskaber, jf. L 67 – bilag 8.
Svar
I mine svar til KEF L 67 spm. 14 og 28 har jeg peget på, at det ifm. med udarbejdel-
sen af lovforslaget har været hensigten at skabe så frie rammer som muligt for
etableringen af borgerenergifællesskaber. Det indebærer først og fremmest vide
rammer for, hvem der kan indgå i borgerenergifællesskaber og opstille og dele
elektricitet på lige fod med andre aktører. Det forudsættes dog, at borgerenergifæl-
lesskaber anvender det kollektive elnet.
Kollektivitet er fortsat et grundlæggende princip for vores elnet. Der indføres derfor
ikke særlige økonomiske incitamenter for netop borgerenergifællesskaber i form af
eksempelvis nedsættelser eller fritagelser fra tariffer og afgifter.
Hvad angår fordele for borgerenergifællesskaber, så fremgår det dog af lovforsla-
get, at såfremt borgerenergifællesskaber kan lede til netfordele for netvirksomhe-
derne, fx som følge af samtidighed mellem elproduktion og -forbrug, kan disse net-
fordele afspejles i borgerenergifællesskabets tarifbetaling, jf. mit svar til KEF L 67
spm. 5.
Jeg har ikke mulighed for at forholde mig til det forhold, som påpeges i materialet,
vedr. forskellige lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikker sager. Min
forventning er selvfølgelig, at enhver praksis holdes inden for loven.
Jeg vil desuden understrege, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug
skal foregå på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk
og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug, jf. mit svar til KEF L
67 spm. 18.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Side 2/2
Dan Jørgensen


Side 1/1
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2020 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 14 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 14
Vil almene boligforeninger kunne indgå i et borgerenergifællesskab og f.eks. kunne
opstille og dele energi fra f.eks. solceller?
Svar
Der er ikke noget i lovforslaget, der forhindrer, at almene boligforeninger kan indgå
i borgerenergifællesskaber og opstille og dele energi på lige fod med andre aktører.
Det indebærer bl.a., at de kan bidrage til elmarkedet og den grønne omstilling ved
fx at gå sammen om fælles produktionsanlæg, fælles elleveringsaftaler mv. Med
lovforslaget forudsættes det imidlertid, at borgerenergifællesskaber på lige fod med
øvrige elforbrugere anvender det kollektive elnet.
Hvis den almene boligforening ikke foranstalter deling af elektricitet på det kollek-
tive net, vil boligforeningen efter omstændighederne kunne være et fællesskab af
egenproducenter, når beboere i boligforeningen forbruger egenproduceret elektrici-
tet. Lovforslaget ændrer ikke ved retsstillingen for egenproducenter, herunder fæl-
lesskab af egenproducenter.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt


Side 1/1
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2020 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 28 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 28
Kan ministeren beskrive, hvilke former af borgerenergiselskaber, hvor selskaberne
ikke ejer net, som foreslået i lovforslaget, at der kan opstå som følge af lovforsla-
get? Der henvises til den skriftlige fremsættelse, hvoraf fremgår, at loven gennem-
fører direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber, som skal skabe en
forbrugerdrevet grøn omstilling. Og så ligger der en række høringssvar, som kritise-
rer lovforslaget på dette punkt.
Svar
Elmarkedsdirektivets regler om borgerenergifælleskaber er implementeret således,
at reglerne giver mulighed for, at borgere kan etablere sig i fællesskaber, særligt
omkring fælles elproduktionsanlæg, for at dele elproduktion og -forbrug. Det kan bi-
drage til den grønne omstilling ved at skabe et bedre grundlag hos den enkelte del-
tager for at tilpasse forbruget til den varierende produktion fra vedvarende energikil-
der. I visse områder vil borgerenergifællesskaber herudover kunne bidrage til at af-
laste elnettet og derved udskyde eller reducere investeringer i netudbygning.
Direktivet stiller krav om en åben og frivillig deltagelse i borgerenergifællesskaber.
Det skal være muligt at indgå i lokale eller potentielt landsdækkende fællesskaber.
Uanset udstrækningen sikres deltagerne adgang til det kollektive net, hvorfor der
ikke er behov for at etablere egne net for at kunne dele fællesskabets produktion.
Det har ifm. udarbejdelsen af lovforslaget været hensigten at skabe så frie rammer
som muligt for etableringen af borgerenergifællesskaber. Der foreslås derfor ikke
indført begrænsninger for, hvilken selskabsform et borgerenergifællesskab skal
etableres som. De specifikke former for borgerenergifællesskaber, som vil kunne
etableres på baggrund af lovforslagets bestemmelser, er således i sidste ende op
til de borgere, der ønsker at skabe dem og medvirke til den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt


Side 1/2
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2019-3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 18 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 18
Hvilke konsekvenser vil det kunne få for alle øvrige elforbrugeres nettarif og sam-
fundsøkonomien, hvis matrikelkravet ophæves, og der bliver mulighed for at an-
lægge direkte linjer og optræde som egenproducent, når disse egenproducenter
fortsat i perioder vil have behov for at kunne trække maksimal strøm fra det kollek-
tive net f.eks. på vindstille dage?
Svar
Idet jeg henviser til min besvarelse af KEF L 67 spm. 1 vil jeg indledningsvist på-
pege, at det er vanskeligt at besvare spørgsmål om de fordelingsmæssige konse-
kvenser ved forskellige, mulige justeringer af rammerne for tarifering. Det skyldes,
at fordelingsvirkningerne i høj grad afhænger af branchens og de enkelte selska-
bers faktiske udformning af en tarifmodel.
Jeg vil hertil anføre, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug skal foregå
på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk og brugs-
mæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug.
Hensigten bag praksis for tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem
produktion og forbrug er at sikre efterlevelse af princippet om kollektivitet i elnettet,
hvor alle elforbrugere betaler til det fælles gode, som elnettet er. En udvidelse af
praksis vil åbne for øget egenproduktion, dvs. kobling af egne produktions- og for-
brugsanlæg, for både private og industrielle anlæg. Dette kan sætte gang i en be-
vægelse, hvor flere og flere vælger at forsyne sig med elektricitet via private anlæg.
Hvis nogle forbrugere flytter deres forbrug helt eller delvist væk fra det kollektive el-
net, vil der alt andet lige være færre til at betale de samlede omkostninger til nettet.
Dette kan betyde, at de tilbageværende forbrugere vil opleve tarifstigninger. En af-
skaffelse af praksis om tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem pro-
duktion og forbrug kan således efterlade en stadig større regning til de få, som ikke
har mulighed for at etablere en linje mellem egne produktions- og forbrugsanlæg.
Det vil efter min mening være at vælge en forkert retning for vores elnet.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Side 2/2
Det bemærkes, at et ofte brugt argument for at etablere direkte linjer er, at direkte
linjer kan spare omkostninger til udbygning og vedligehold af elnettet. Det er dog
ministeriets vurdering, at dette ikke altid gælder og at billedet derfor ikke er enty-
digt.
Jeg mener derfor, at enhver ændring af de eksisterende regler for benyttelsen af
det kollektivet elnet bør gennemføres på et oplyst grundlag med inddragelse af re-
levante hensyn, herunder vurderinger af samfundsøkonomi og fordelingsvirkninger,
da det vil have betydning for indretningen af vores kollektive elnet og den grønne
omstilling mange år frem i tiden. Jeg vil derfor se nærmere på spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen