SUU alm. del - svar på spm. 1940 om, hvordan den nuværende økonomimodel for apotekssektoren sikrer incitamenter til fortsat innovation, effektivisering og udvikling, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1860 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1860:
”Hvordan vil ministeren sikre, at det også i fremtiden bliver muligt at få leveret medi-
cin til døren, hvis det ikke kan betale sig at drive et online apotek?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra lægemiddelstyrel-
sen, som jeg kan henholde mig til:
”Alle la dets apoteker ka sælge læge idler o li e i Da ark. Ud over la dets to
rene onlineapoteker har 94 apoteker meddelt Lægemiddelstyrelsen, at de sælger læ-
gemidler online.
Alle landets apoteker har mulighed for at levere lægemidler til borgerne til døren.
Apotekerne har ikke pligt til at oplyse Lægemiddelstyrelsen om, hvorvidt de tilbyder
at levere lægemidler til døren, men det er vores opfattelse, at de fleste apoteker til-
byder denne service.
Apoteker skal ved udbringning af lægemidler til borgerne opkræve et gebyr for ud-
bringningen. Udbringningsgebyret skal dække de faktiske omkostninger ved udbring-
ningen og skal udgøre minimum 12 kr. ekskl. moms. Forsendelse af lægemidler købt
ved e-handel kan, men skal ikke, pålægges et gebyr. I forbindelse med Covid19 har
Lægemiddelstyrelsen givet apotekerne tilladelse til at kunne udbringe lægemidler til
borgerne vederlagsfrit for at mindske antallet af borgere på de fysiske apoteker un-
der Covid19.
Landets apoteker har derudover oprettet ca. 450 håndkøbsudsalg og ca. 300 medicin-
udleveringssteder, hvorfra man har mulighed for få udleveret lægemidler. Håndkøbs-
udsalg og medicinudleveringssteder er som regel beliggende i mindre byer.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Anna Katrine Hemmingsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-10-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPANKH
Sagsnr.: 2013767
Dok. nr.: 1414216
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1860
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1940
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1940 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1940:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan den nuværende økonomimodel for apo-
tekssektoren sikrer incitamenter til fortsat innovation, effektivisering og udvikling så
danske apoteker kan klare sig i fremtidig konkurrence med udenlandske aktører?”
Svar:
Jeg har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Lægemid-
delstyrelsen, som jeg kan henholde mig til.
Den økonomiske styring af apotekersektoren består af en række forskellige elemen-
ter, og jeg vil blot komme ind på nogle af dem her.
Det er i apotekerloven fastsat, at der indgås 2-årige aftaler om apotekernes samlede
bruttoavance mellem sundhedsministeren og apotekernes organisation. Disse aftaler
kaldes bruttoavanceaftaler. Bruttoavanceaftalerne indeholder også regulering af en
række andre forhold samt faglige initiativer.
Nogle centrale elementer i den nuværende økonomiske styring af apotekersektoren
er blandt andet de afgifter og godtgørelser der hhv. indbetales og udbetales i sekto-
ren. For eksempel eksisterer der i dag en udligningsordning, som indebærer, at visse
apoteker med relativ lav lægemiddelomsætning kan få tilskud til driften. Lægemiddel-
styrelsen oplyser blandt andet, at udligningsordningen er struktureret på en måde, så
udligningsafgifterne dækker udbetalingerne af udligningstilskud. I forlængelse heraf
oplyser Lægemiddelstyrelsen, at såfremt de opkrævede udligningsafgifter udgør et
større beløb end de udbetalte udligningstilskud, anvendes det overskydende beløb til
at nedbringe de afgifter der kaldes sektorafgifterne.
Lægemiddelstyrelsen oplyser blandt andet også, at apotekernes omsætning af andre
varer end lægemidler (frihandelsvarer) er belagt med en særlig afgift (frihandelsafgif-
ten). Denne afgift opkræves af apotekerne med henblik på at finansiere den godtgø-
relse apotekerne honoreres med for hver receptekspedition, samt den godtgørelse
apotekerne modtager for at holde medicinsamtaler med nydiagnosticerede kroni-
kere.
Det er altså en omfordeling der blandt andet har til hensigt, at sikre apotekernes fo-
kus på salg af lægemidler.
Et andet centralt element er, at apotekerne har en fast nettoavance ved salg af en læ-
gemiddelpakning (receptpligtige lægemidler og apoteksforbeholdte håndkøbslæge-
midler). Dette betyder, at apotekerens nettoavance er uafhængig af prisen på læge-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-12-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPANKH
Sagsnr.: 2014949
Dok. nr.: 1437119
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1940
Offentligt
Side 2
midlet. Herudover findes der også det, der kaldes den procentuelle avance, der lige-
som den faste avance, lægges til lægemidlets indkøbspris. Den procentuelle avance
svarer til de (fælles)udgifter, der er forbundet med apotekervæsenet, f.eks. udlig-
ningsordningen.
Dette er blot eksempler på, nogle af elementerne i den økonomiske styring af apote-
kersektoren.
Jeg kan herudover oplyse, at Folketinget i 2015 vedtog en ændring af apotekerloven
med henblik på at modernisere apotekersektoren. Med moderniseringen af sektoren
i 2015 blev det blandt andet muligt for den enkelte apoteker at drive flere apoteksfili-
aler, og der blev etableret særlige bevillinger til at drive onlineapotek.
For yderligere uddybelse af apotekernes mulighed for at sælge lægemidler online,
kan jeg henvise til mit svar på SUU alm. del spm. 1860. I det svar fremgår det blandt
andet, at alle landets apoteker kan sælge lægemidler online i Danmark. Jeg kan her-
udover også henvise til mine svar på SUU alm del. spm. 1861 og spm. 1862 der vedrø-
rer hhv. undersøgelser på hvor mange der bestiller medicin fra udenlandske apoteker
og hvordan udenlandske online apotekere er reguleret på det danske marked.
Selvom jeg helt overordnet mener, at vi i Danmark i dag har en apotekersektor, der
på mange måder er velfungerende, er jeg dog opmærksom på, at der er nogle uhen-
sigtsmæssigheder i den nuværende økonomiske styring af apotekersektoren. Det er
derfor også aftalt i den seneste bruttoavanceaftale, at der skal udarbejdes en fælles
analyse som kan danne baggrund for en ændring af sektorens økonomiske regulering.
Det er blandt andet hensigten, at der med en ændring af den økonomiske styring af
sektoren findes en løsning, der er holdbar på sigt. Her er det selvfølgelig relevant at
overveje om, om der i tilstrækkelig grad eksisterer incitamenter i sektoren til øget in-
novation, effektivisering og udvikling. Dette vil jeg tage med i mine overvejelser i for-
bindelse med arbejdet med ændringen af sektorens økonomiske regulering.
Jeg vil dog samtidig gerne påpege, at det er særligt vigtigt for mig, at sikre tilgænge-
ligheden af lægemidler i hele landet, og at borgerne har mulighed for at modtage
uvildig rådgivning om korrekt anvendelse af lægemidler. Derfor mener jeg også, at
der skal være incitamenter der bidrager til at sikre fokus på denne kerneopgave.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Anna Katrine Hemmingsen
. / .


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1861 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1861:
Kan ministeren oplyse, om der findes undersøgelser på, hvor mange der bestiller
medicin fra udenlandske apoteker?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Lægemiddelsty-
relsen. Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til officielle
undersøgelser om, hvor mange der bestiller medicin fra udenlandske apoteker. Læge-
middelstyrelsen oplyser dog, at styrelsen som led i besvarelsen af spørgsmålet har
rettet henvendelse til Danmarks Apotekerforening for at høre, om de har indsigt i,
hvor mange der bestiller medicin fra udenlandske apoteker. Lægemiddelstyrelsen op-
lyser i den forbindelse blandt andet følgende:
Danmarks Apotekerforening har oplyst Lægemiddelstyrelsen, at de har forsøgt at af-
dække spørgsmålet i en række MEGAFON-undersøgelser. Danmarks Apotekerfor-
ening oplyser, at det i den seneste rapport fra september/oktober 2019 fremgår, at 2
% af respondenterne (eller 19 personer ud af en repræsentativ stikprøve på 1.006
borgere, der er fyldt 18 år) inden for det seneste år havde prøvet at handle medicin
online fra udlandet på sider tilhørende udenlandske apoteker og andre udenlandske
sider.
For 2017 var det tilsvarende tal: ca. 3 % (eller 33 ud af 1.069 borgere)
For 2018 udgjorde tallet: ca. 3 % (eller 37 ud af 1.037 borgere) og for 2020 udgjorde
tallet ca. 2% (20 ud af 1.048). Det skal bemærkes, at der i denne og tilsvarende under-
søgelser er en risiko for at svarene for e-ha del ed edi i også o fatter respo -
de ter es kø af vita i er, i eraler, kosttilskud og alter ativ edi i v.
Jeg kan henholde mig til Lægemiddelstyrelsens bidrag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Anna Katrine Hemmingsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-10-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPANKH
Sagsnr.: 2013767
Dok. nr.: 1414363
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1861
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1940
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1862 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1862:
”Kan ministeren redegøre for, hvordan udenlandske online apoteker og lignende ak-
tører reguleres på det danske marked?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som jeg
kan henholde mig til:
”Ude la dske o li e apoteker skal i udga gspu ktet følge atio ale regler for for-
handling af lægemidler. Det er dog fastlagt i EU-lovgivningen, at et lægemiddel, der
sælges fra en virksomhed i et EU/EØS-land til en borger i et andet EU/EØS-land, skal
have en markedsføringstilladelse i det land, hvor modtageren er bosiddende. Med
andre ord må et udenlandsk apotek kun sælge lægemidler, der er godkendt i Dan-
mark, til kunder i Danmark.
I Danmark er det ikke tilladt for privatpersoner til personlig brug at købe og indføre
lægemidler fra lande, som ikke er EU/EØS-lande.
Ifølge EU-lovgivningen skal hjemmesider i EU/EØS-lande, som har tilladelse til for-
handling af lægemidler have et bestemt sikkerhedslogo på deres hjemmeside. På
denne måde kan forbrugerne se, om de køber lægemidler fra en virksomhed i et an-
det EU/EØS la d ed tilladelse til forha dli g af læge idler.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Anna Katrine Hemmingsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-10-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPANKH
Sagsnr.: 2013767
Dok. nr.: 1414239
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1862
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1940
Offentligt