L 94 - svar på spm. 14 om, hvordan eksisterende skovstøtteordninger adskiller sig fra de skovprojekter, som klimaskovfonden vil give anledning til, fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 94 - svar på spm. 14.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l94/spm/14/svar/1721701/2294579.pdf

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 30. november 2020
Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 14 (MOF alm. del) til L 94, forslag til
lov om Den Danske Klimaskovfond stillet den 25. november af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 14 til L 94
”Vil ministeren oversende et overblik over alle eksisterende skovstøtteordninger og
redegøre for, hvad ordningerne hver især kan, og hvordan de adskiller sig fra de
skovprojekter, som klimaskovfonden vil give anledning til?”
Svar
Ministeriet har udarbejdet oversigten over eksisterende støtteordninger, som er
vedlagt som bilag til denne besvarelse.
Oversigten viser de tilskudsordninger, som er sammenlignelige med fondens
kommende aktiviteter, skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.
Herudover findes to tilskudsordninger målrettet eksisterende skov. Der er en
national tilskudsordning for privat urørt skov, hvor private ejere af skov
kompenseres for, at der ikke må være nogen drift på arealet. Aftalen om urørt skov
er varig og bliver tinglyst med de specifikke begrænsninger på den fremtidige
benyttelse af arealet. Med forslaget forventes der ikke umiddelbart at blive tale om
støtte til etablering af urørt skov, da andre aktører, f.eks. staten selv, Den Danske
Naturfond og andre ordninger, dækker dette felt af. Med forslaget er der dog åbnet
for at, f.eks. urørt skov eller tilskud til ændret anvendelse af eksisterende skov på
et tidspunkt kan blive aktuelt, forudsat projekterne har en god klimaeffekt.
Herudover findes en tilskudsordning under Landdistriktsprogrammet, hvor
private ejere af skov beliggende i og udenfor Natura 2000-områder og kommuner
med skov i Natura 2000-områder kan søge tilskud til blandt andet skovgræsning
og bevaring af træer til naturligt henfald gennem tilskudsordningen til skov med
biodiversitetsformål. Ved tilskud til bevaring af træer tinglyses træerne på arealet.
Denne tilskudsordning indeholder ikke tilskud til urørt skov.
Lea Wermelin / Kristian Baden Dambo-Korch
./.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 94 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2


L 94 - spm. 14 - Oversigt over tilskudsmuligheder.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l94/spm/14/svar/1721701/2294580.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den DATO 2020
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 14 L 94 - Oversigt over tilskudsordninger til skovrejsning og udtagning af
lavbundsjorder
Nedenfor vises de tilskudsmuligheder, som lodsejere pt. har i forhold til skovrejsning og udtagning af lavbundsarealer på egen jord,
dvs. hvor ejendomsretten forbliver hos lodsejeren. Der findes andre måder at foretage skovrejsning og udtage lavbundsjorder på, hvor
staten tilbyder at købe arealet af lodsejeren og selv foretage skovrejsning og udtagning, lige som der er tilskud til skov med
biodiversitetsformål (eksisterende skov) og urørt skov (eksisterende skov) – disse muligheder er ikke medtaget i oversigten, da de ikke
kan sammenlignes med tilbud fra den kommende Klimaskovfond. Til sammenligning er indsat de påtænkte tilbud til lodsejere under
Klimaskovfonden, jf. lovforslaget.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 94 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2
Eksisterende tilskudsmuligheder i forhold til skovrejsning og udtagning
Tilskudsordning Yder tilskud til lodsejeren
til
Mulighed for
jordfordeling
Bevilling 2020 Administration
(tilskud søges hos..)
Privat skovrejsning Tilplantning af arealer og
indledende pleje af
bevoksninger
Nej 70 mio. kr. Landbrugsstyrelsen (en del af
landdistriktsprogrammet)
Lavbundsprojekter Kompensation for udtagning af
arealer – efter faste satser der
udbetales over 20 år.
Ja 65 mio. kr. Landbrugsstyrelsen (en del af
landdistriktsprogrammet)
Multifunktionel
jordfordeling
Ordningen finansierer
jordfordelingen – der ydes ikke
tilskud direkte til lodsejere
Ja 20,6 mio. kr. Landbrugsstyrelsen
Udtagning af
lavbundsjorder*
Engangskompensation for
udtagning af arealer – efter
faste satser
Nej 100 mio. kr. Miljøstyrelsen*
*Ordningen er under udmøntning – endnu ikke åben, men forventes at åbne i 2021.
Foreslåede muligheder under Klimaskovfonden jf. L94
Fonden finansierer dette
på lodsejerens areal
Mulighed for
jordfordeling
Bevilling 2020 Administration
(finansiering søges hos..)
Skovrejsning Tilplantning af arealer og
indledende pleje af
bevoksninger
ja En del af
startkapital på
100 mio. kr. fra
staten.
Klimaskovfonden
Udtagning af
lavbundsjorder
Forundersøgelser og anlæg
nødvendige for
vandstandshævning og
udtagning af lavbundsjorder.
Evt. kompensation for
udtagning.
Ja En del af
startkapital på
100 mio. kr. fra
staten.
Klimaskovfonden