Ændringsforslag fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF Ændringsforslag til 3. behandling af L 56 B - ændring af myndighedskompetencen for havbrug

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l56b/bilag/8/2294388.pdf

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 1. december 2020
Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Jeg har den 9. november 2020 oversendt et ændringsforslag til L 56 forslag til lov
om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(Implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for
havbrug) med henblik på opdeling af lovforslaget.
I forlængelse heraf fremsender jeg vedlagte ændringsforslag.
Ændringsforslaget indeholder ingen materielle ændringsforslag. Ændringsforslaget
har alene til formål at tydeliggøre, at opdelingen af lovforslaget og vedtagelse af de
to dele indebærer, at miljøvurderingslovens § 17, som affattet ved forslag til lov om
ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) (ændring af myndighedskompetencen for havbrug) (L 56 B) træder i stedet
for affattelsen af samme bestemmelse i lov om ændring af lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet) (L
56 A).
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 B Bilag 8
Offentligt


Udkast til ændringsforslag til 3. behandling

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l56b/bilag/8/2294389.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 1. december 2020
Ændringsforslag stillet den 3. december 2020
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) (ændring af
myndighedskompetencen for havbrug)
(L 56 B)
Ændringsforslag af miljøministeren:
Til § 1
1) I indledningen indsættes efter »I lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 973
af 25. juni 2020,«: »som ændres ved det af Folketinget den 3. december
2020 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov
om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-
direktivet),«.
[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 56 A]
B e m æ r k n i n g e r
Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen den 3.
december 2020 af lovforslag nr. L 56 A. Herved tydeliggøres, at
miljøvurderingslovens § 17, som affattet ved forslag til lov om ændring af
lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) (ændring af myndighedskompetencen for havbrug) (L 56 B) træder
i stedet for affattelsen af samme bestemmelse i det af Folketinget den 3.
december 2020 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(Implementering af VVM-direktivet) (L 56 A).
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 B Bilag 8
Offentligt