Henvendelse af 24/11-20 fra Dansk Annoncørforening om at styrke Radio- og tv-nævnet med faglige kompetencer inden for markedsføring

Tilhører sager:

Aktører:


    replik fra Dansk Annoncørforening

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l103/bilag/3/2294214.pdf

    København, 24. november 2020
    Ærede medlemmer af Kulturudvalget
    Dansk Annoncørforening har i sit høringssvar til L 1
    03 anbefalet, at Radio- og tv-
    nævnet ikke bare får tilført de manglende mediefaglige kompetencer, men også de
    manglende marketingfaglige. Det begrundede foreningen med, at implementeringen
    af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS) har betydet en væsentlig
    udvidelse af nævnets reguleringsmandat, og at denne regulering forudsætter viden
    om især den digitale markedsførings kompleksitet.
    Kulturministeriet afviser behovet. De finder, at de opgaver, som Radio- og tv-nævnet
    har, der relaterer sig til markedsføring, kræver juridisk indsigt i markedsføringsret,
    hvilket Kulturministeriet finder, kan dækkes under kravet til juridisk sagkundskab.
    Men Radio- og tv-nævnets opgaver, der relaterer sig til markedsføring, er ikke blot
    juridiske. Nævnet har også en rådgivningsrolle, og i kølvandet på AVMS-direktivet har
    nævnet en væsentligt fremtidig rolle i at identificere markedsføring, der ligger inden for
    dets mandatområde og her formulere og håndhæve praksis for reguleringen. Det
    forudsætter opdateret viden ikke bare om, hvad lovgivningen siger om markedsføring,
    men også om, hvad markedsføring reelt er i dag.
    Vi fastholder derfor vores anbefaling om at styrke nævnet med praktiske faglige
    kompetencer inden for begge de områder, det er sat til at regulere: medier og
    markedsføring.
    Venlige hilsner
    Holger Wilcks
    Direktør, Dansk Annoncørforening
    Kulturudvalget 2020-21
    L 103 Bilag 3
    Offentligt