Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25223

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l40/20201_l40_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. december 2020
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af
    Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde
    (Offentliggørelse af nationalitetsregisteret, arbejdsmiljø og indberetning af begivenheder)
    § 1
    I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13.
    oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december
    1997, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 731 af 8. juni
    2018, § 35 i lov nr. 1706 af 27. december 2018 og lov nr.
    970 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:
    1. § 6 affattes således:
    »§ 6. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører som regi‐
    streringsmyndighed et register over luftfartøjer (nationali‐
    tetsregister).
    Stk. 2. Enhver har digital adgang til oplysninger om et
    luftfartøjs tekniske forhold, der er registreret i nationalitets‐
    registeret.
    Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
    offentlige myndigheder og private virksomheder med er‐
    hvervsmæssig relation til luftfart efter ansøgning kan få ud‐
    videt digital adgang til oplysninger om identiteten af ejer og
    bruger af et luftfartøj i nationalitetsregisteret.«
    2. I § 40 g, stk. 1, udgår », herunder om bedriftssundhedstje‐
    neste«.
    3. § 40 g, stk. 3 og 4, ophæves.
    4. § 89 b, stk. 1, affattes således:
    »Transportministeren kan til brug for Trafik-, Bygge-
    og Boligstyrelsens forebyggende flyvesikkerhedsmæssige
    arbejde fastsætte regler om indberetning til Trafik-, Bygge-
    og Boligstyrelsen af enhver flyvesikkerhedsrelateret begi‐
    venhed, om indberetningens form og om opbevaring, udle‐
    vering, offentliggørelse og anvendelse af de indberettede
    oplysninger.«
    5. I § 89 b, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 3«.
    6. § 89 b, stk. 3 og 4, ophæves.
    7. § 149 a affattes således:
    Ȥ 149 a. Den, der har indberettet en begivenhed efter
    regler fastsat i medfør af § 89 b eller efter EU-forordninger
    om indberetning af begivenheder på områder omfattet af
    loven, der er indtruffet som følge af den pågældendes simple
    uagtsomhed, kan ikke straffes for det pågældende forhold,
    såfremt forholdet kun er kommet til andre end indberette‐
    rens kendskab som følge af indberetningen.
    Stk. 2. Den, der undlader at indberette en begivenhed
    efter regler fastsat i medfør af § 89 b eller EU-forordninger
    om indberetning af begivenheder på områder omfattet af
    loven, kan ikke straffes for manglende indberetning, såfremt
    begivenheden vedrører et forhold, der er opstået som følge
    af den pågældendes groft uagtsomme eller forsætlige hand‐
    ling.«
    § 2
    Lov nr. 330 af 14. maj 1997 om forlængelse af Danmarks
    deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde ophæves.
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 89 b, stk. 1, i lov om
    luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017,
    forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
    udstedt i medfør af § 89 b, stk. 1, som affattet ved denne lov.
    § 4
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Til lovforslag nr. L 40 Folketinget 2020-21
    Transport- og Boligmin., j.nr. 2019-4352
    AX025223
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
    og grønlandske forhold tilsiger.
    2