Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25216

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l29/20201_l29_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. december 2020
    Forslag
    til
    Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love
    (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)
    § 1
    I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1148 af 29. august 2016, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
    92 af 31. januar 2020, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 35 A indsættes før overskrifterne før § 36:
    »Overdragelse til erhvervsdrivende fonde
    Personer
    § 35 B. Ved overdragelse af aktier til en fond omfattet af
    lov om erhvervsdrivende fonde kan parterne i overdragelsen
    anvende reglerne i §§ 35 C-35 F, når følgende betingelser er
    opfyldt:
    1) Fondens formål er at eje og drive den virksomhed, som
    direkte eller indirekte ejes af det selskab, hvis aktier
    overdrages.
    2) Aktierne opfylder betingelserne i § 34, stk. 1, nr. 3.
    3) Fonden ejer efter overdragelsen mindst 25 pct. af aktie‐
    kapitalen og mere end 50 pct. af stemmerettighederne i
    selskabet.
    4) Mindst 50 pct. af værdien af de aktiver bortset fra
    aktier, som fonden indirekte bliver ejer eller medejer
    af som følge af overdragelsen, ejes af selskaber, som
    fonden direkte eller indirekte har bestemmende indfly‐
    delse over. Ved opgørelsen efter 1. pkt. medregnes ik‐
    ke aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver
    medejer af, når overdrageren godtgør, at denne ikke
    på overdragelsestidspunktet råder over mere end 50
    pct. af stemmerettighederne i selskabet. Ved afgørelsen
    af, om overdrageren råder over mere end 50 pct. af
    stemmerettighederne i selskabet, medregnes aktier, der
    tilhører overdragerens ægtefælle, forældre og bedste‐
    forældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
    eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
    adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsfor‐
    hold. Endvidere medregnes aktier, som tilhører selska‐
    ber m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af
    aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fæl‐
    les ledelse har en bestemmende indflydelse. Bestem‐
    mende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forelig‐
    ger, når en eller flere personer i den i 3. pkt. nævnte
    personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over
    stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end
    50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50
    pct. af stemmerne i selskabet.
    5) Udbytte af aktierne i selskabet skal tilfalde fonden
    med mindst samme andel som fondens andel af kapi‐
    talen. Udbytte af aktier i selskaber, som fonden bliver
    indirekte ejer eller medejer af som følge af overdragel‐
    sen, skal indirekte tilfalde fonden med mindst samme
    andel som fondens indirekte ejerandel af selskabet
    bortset fra udbytte af aktier i selskaber, som ikke skal
    indgå ved opgørelsen efter nr. 4.
    6) Aktierne overdrages uden modydelse.
    7) Aktiernes værdi med fradrag af stifterskatten tilfalder
    fondens grundkapital.
    8) Medlemmer af en bestemt familie eller visse familier
    må ikke være tillagt fortrinsret til uddelinger fra fon‐
    den. Medlemmer af en bestemt familie eller visse fami‐
    lier må heller ikke være tillagt fortrinsret til at indtage
    en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder
    i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske
    ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover
    fonden har en bestemmende indflydelse. Dette gælder
    dog ikke hverv som medlem af bestyrelsen.
    Stk. 2. Beslutning om, at parterne ønsker at anvende
    reglerne i §§ 35 C-35 F, skal meddeles told- og skattefor‐
    valtningen inden for fristen for rettidig indgivelse af over‐
    dragerens oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det
    indkomstår, hvori overdragelsen er sket. Meddelelsen skal
    være vedlagt en beholdningsoversigt og saldo for stifterskat,
    jf. § 35 D. Udelades ved opgørelsen efter stk. 1, nr. 4, 1.
    pkt., aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver med‐
    Til lovforslag nr. L 29 Folketinget 2020-21
    Skattemin., j.nr.2018-4003
    AX025216
    ejer af, jf. stk. 1, nr. 4, 2. pkt., skal meddelelsen endvidere
    være vedlagt dokumentation for, at betingelserne herfor er
    opfyldt.
    Stk. 3. Hvis de værdiansættelser, som parterne har lagt
    til grund ved beregning af saldo for stifterskat ved overdra‐
    gelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen, kan parterne
    træffe en ny beslutning om, hvorvidt §§ 35 C-35 F skal
    anvendes på overdragelsen. En ny beslutning skal meddeles
    told- og skatteforvaltningen, inden for 3 måneder efter at
    overdrageren har modtaget meddelelse om ændringen.
    Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved et døds‐
    bos overdragelse af aktier til en fond. I disse tilfælde skal
    beslutning efter stk. 2, 1. pkt., meddeles told- og skattefor‐
    valtningen senest samtidig med rettidig indsendelse af boop‐
    gørelsen, jf. dødsboskattelovens § 85.
    Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved over‐
    dragelse af aktier til fonde med hjemsted på Færøerne, i
    Grønland eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det
    er en betingelse, at det godtgøres, at det efter Færøernes,
    Grønlands eller det pågældende lands regler er en gyldig‐
    hedsbetingelse for fonden, at fondsformuen er endeligt og
    uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at det godt‐
    gøres, at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter
    regler, der kan sidestilles med reglerne herom i lov om er‐
    hvervsdrivende fonde. Endvidere skal fonden over for told-
    og skatteforvaltningen forpligte sig til at betale stifterskat‐
    ten, jf. § 35 D, og til at afgive årlige oplysninger efter § 35
    F.
    § 35 C. Gevinst og tab ved overdragelsen af aktierne
    medregnes ikke ved opgørelsen af overdragerens skatteplig‐
    tige indkomst. Er den skattemæssige anskaffelsessum nega‐
    tiv, medregnes en gevinst svarende til den negative anskaf‐
    felsessum dog ved opgørelsen af overdragerens skattepligti‐
    ge indkomst.
    Stk. 2. Værdien af aktierne, som overdrages til fonden,
    medregnes ikke ved opgørelsen af fondens skattepligtige
    indkomst.
    § 35 D. Der skal ved overdragelsen etableres en behold‐
    ningsoversigt over de aktier, der overdrages til fonden. Ved
    en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spalt‐
    ning skal de aktier, der herved erhverves som vederlag,
    indgå i beholdningsoversigten. Endvidere skal der ved over‐
    dragelsen etableres en saldo for stifterskat, der beregnes
    med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1, af
    overdragerens gevinst ved overdragelse af aktierne. Som
    aktiernes anskaffelsessum anvendes overdragerens anskaf‐
    felsessum, dog mindst 0 kr. Som aktiernes afståelsessum
    anvendes aktiernes handelsværdi. Stifterskatten skal betales
    af fonden og forfalder til betaling eller nedskrives efter reg‐
    lerne i stk. 2-6 og § 35 E.
    Stk. 2. Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdnings‐
    oversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab
    ved afståelsen, jf. dog stk. 4. Opgørelsen skal ske pr. afstået
    aktie og foretages på grundlag af aktiens anskaffelsessum
    og afståelsessum. Det beløb, der følger af stk. 1, 4. pkt.,
    anvendes som aktiens anskaffelsessum. De først erhvervede
    aktier anses for de først afståede.
    Stk. 3. Medfører en opgørelse efter stk. 2 en gevinst, for‐
    falder et beløb beregnet som fondens gevinst ved afståelsen
    ganget med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk.
    1. I den beregnede skat gives der fradrag for anden skat,
    der er betalt af gevinsten. For skat betalt til fremmed stat,
    Færøerne eller Grønland opgøres fradrag efter 2. pkt. efter
    reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den bereg‐
    nede skat den skat, der er betalt her til landet og til udlandet,
    forfalder det overskydende beløb til betaling.
    Stk. 4. Ved modtagelse af udbytter på aktier, jf. ligningslo‐
    vens § 16 A, der indgår på beholdningsoversigten, forfalder
    et beløb, der beregnes med skattesatsen i fondsbeskatnings‐
    lovens § 11, stk. 1, af udbytterne. I den beregnede skat gives
    der fradrag for skat, der er betalt af udbyttet, og fradrag
    efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat betalt til
    fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den be‐
    regnede skat den skat, der er betalt her til landet eller til ud‐
    landet, forfalder det overskydende beløb til betaling. 1. pkt.
    omfatter ikke udbytte, der udloddes til dækning af fondens
    udgifter direkte forbundet med ejerskabet til de overdragne
    aktier.
    Stk. 5. Saldoen for stifterskat nedskrives med beløb, der
    betales af fonden, herunder eventuelle frivillige indbetalin‐
    ger. Har fonden i det indkomstår, hvor et beløb forfalder
    efter stk. 3 og 4, foretaget uddelinger eller hensættelser til
    almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,
    der opfylder betingelserne i fondsbeskatningslovens § 4,
    nedskrives saldoen for stifterskat endvidere med et beløb
    svarende til uddelingerne eller hensættelserne ganget med
    skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1, og den
    forfaldne stifterskat nedsættes med det tilsvarende beløb. 2.
    pkt. finder alene anvendelse, når uddelingerne eller hensæt‐
    telserne ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af fon‐
    dens skattepligtige indkomst.
    Stk. 6. Saldoen for stifterskat forrentes med en rente‐
    sats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog
    mindst med 1 pct. pro anno. Fristen for betaling af afdrag
    på saldoen for stifterskat er den 1. november i kalenderåret
    efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. no‐
    vember i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskud‐
    te indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i
    den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling,
    anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes
    det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7,
    stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
    regne.
    Stk. 7. Et uforfaldent beløb på saldoen for stifterskat bort‐
    falder, når alle aktierne på beholdningsoversigten er afstået,
    uanset at saldoen ikke er nedbragt til 0.
    § 35 E. Er betingelsen i § 35 B, stk. 1, nr. 2, for aktier, der
    indgår på beholdningsoversigten efter § 35 D, stk. 1, ikke
    opfyldt i 5 år regnet fra overdragelsen, anses aktierne for
    afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingelsen
    ikke længere er opfyldt.
    Stk. 2. Ved udlodninger og dispositioner, der ikke er om‐
    fattet af § 35 D, vedrørende aktier på beholdningsoversigten,
    hvor udlodningerne eller dispositionerne vil kunne påvirke
    2
    aktiernes kursværdi i nedadgående retning, beregnes der
    skat heraf med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11,
    stk. 1. Dette gælder både udlodninger til fonden selv og
    andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være
    i fondens interesse. I den beregnede skat gives der fradrag
    for anden skat, der er betalt af gevinsten, herunder skat
    betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter regler‐
    ne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede
    skat den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet,
    forfalder det overskydende beløb til betaling. Saldoen for
    stifterskatten nedskrives med beløbet, når det er betalt.
    § 35 F. Fonden skal inden for den frist, der er angivet
    i skattekontrollovens § 12, jf. § 13, indgive en ajourført
    beholdningsoversigt og saldo for stifterskat for hvert ind‐
    komstår, hvor der er en positiv saldo for stifterskat. Samtidig
    med indgivelsen heraf skal der indgives oplysninger om de
    forhold, der efter §§ 35 D og 35 E medfører forfald af
    stifterskat. Udenlandske fonde skal ud over de i 1. og 2. pkt.
    anførte oplysninger samtidig indgive oplysning om fondens
    adresse på indsendelsestidspunktet. Indgives opgørelserne
    som nævnt i 1.-3. pkt. ikke rettidigt, forfalder saldoen for
    stifterskatten til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan
    se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af opgørel‐
    serne.
    Stk. 2. Har fonden hjemsted i et land, der ikke er om‐
    fattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nor‐
    diske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv
    2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved
    inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
    og andre foranstaltninger, er anvendelse af §§ 35 C-35 E
    endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed
    for betalingen af stifterskatten. Sikkerheden skal stå i pas‐
    sende forhold til stifterskatten og kan stilles i form af aktier,
    obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked,
    bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Flytter fon‐
    den efterfølgende hjemsted til et land, der er omfattet af den
    nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den
    stillede sikkerhed efter anmodning.
    Stk. 3. Flytter fonden hjemsted til et land, der ikke er
    omfattet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overenskomst eller
    det deri nævnte direktiv, forfalder saldoen for stifterskat til
    betaling. Dette gælder dog ikke, såfremt hjemstedet flyttes
    til et land, der er medlem af EU eller EØS, og der stilles
    betryggende sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt. Uanset 2. pkt.
    forfalder saldoen for stifterskat til betaling, når flytning af
    fondens hjemsted indebærer, at betingelserne i § 35 B, stk.
    5, ikke er opfyldt.«
    § 2
    I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar
    2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1589 af 27.
    december 2019, foretages følgende ændringer:
    1. I § 3, stk. 1, litra f, ændres »brugs- og indtægtsnydelser
    og« til: »brugs- og indtægtsnydelser,«.
    2. I § 3, stk. 1, litra g, ændres »ligningslovens § 8 A eller §
    12.« til: »ligningslovens §§ 8 A eller 12, og«.
    3. I § 3, stk. 1, indsættes som litra h:
    »h) arv og legat i form af aktier m.v., der tilfalder fon‐
    de, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskat‐
    ningslovens §§ 35 C-35 F.«
    § 3
    I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28.
    marts 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 688 af 8. juni 2017,
    § 2 i lov nr. 92 af 31. januar 2020 og § 12 i lov nr. 572 af 5.
    maj 2020, foretages følgende ændringer:
    1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf.
    dog stk. 2-4«.
    2. I § 27 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
    »Stk. 4. Gevinst ved dødsboets overdragelse af aktier til
    en fond medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatnings‐
    indkomsten, når overdragelsen er omfattet af aktieavance‐
    beskatningslovens §§ 35 C-35 F. Er den skattemæssige an‐
    skaffelsessum for aktierne negativ, medregnes en gevinst
    svarende til den negative anskaffelsessum dog til dødsboets
    skattepligtige indkomst.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    3. I § 29 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Gevinst ved udlodning af aktier til en fond med‐
    regnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten,
    når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslo‐
    vens §§ 35 C-35 F. Er den skattemæssige anskaffelsessum
    for aktierne negativ, medregnes en gevinst svarende til den
    negative anskaffelsessum dog ved opgørelsen af dødsboets
    skattepligtige indkomst.«
    § 4
    I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af
    17. august 2015, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1052 af
    30. juni 2020, foretages følgende ændringer:
    1. I § 3, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 8« til: »§ 28«.
    2. I § 3 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
    »Stk. 1 finder ikke anvendelse ved indskud af aktier i en
    udenlandsk fond, når overdragelsen er omfattet af aktieavan‐
    cebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.«
    3. I § 6 indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Ved afståelse af aktier, der er omfattet af aktie‐
    avancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, finder stk. 1 tilsva‐
    rende anvendelse, når gevinsten i henhold til aktieavancebe‐
    skatningslovens § 8 ikke skal medregnes ved opgørelsen
    af den skattepligtige indkomst og der i det pågældende år
    er eller har været en positiv saldo for stifterskat. Den skatte‐
    fri gevinst ved aktieafståelsen opgøres efter reglerne i aktie‐
    avancebeskatningslovens § 35 D, stk. 2. Ved anvendelsen
    af stk. 1 anses uddelinger og hensættelser for fortrinsvis at
    3
    hidrøre fra gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der
    er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.«
    § 5
    I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august
    2019, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1521 af 27 oktober
    2020, foretages følgende ændringer:
    1. I § 16 A, stk. 2, indsættes som nr. 6:
    »6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri
    overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i
    aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.«
    2. I § 16 A, stk. 4, indsættes som nr. 4:
    »4) Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri
    overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk.
    2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladel‐
    se hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilla‐
    delse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et
    almennyttigt eller almenvelgørende formål. For over‐
    dragelse til en udenlandsk fond m.v. er det endvidere
    en betingelse, at hovedaktionæren har givet endeligt
    og uigenkaldeligt afkald på at disponere over midlerne
    i det overdragne selskab, og at fonden m.v. er skatte‐
    mæssigt hjemmehørende i et land, hvis kompetente
    myndighed skal udveksle oplysninger med de danske
    myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
    eller en anden international overenskomst eller konven‐
    tion, herunder en administrativt indgået aftale om bi‐
    stand i skattesager.«
    § 6
    I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af
    26. juni 2020, foretages følgende ændring:
    1. I § 3, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
    »1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for aktier, som er
    omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, for
    indkomstår, hvor der er eller har været en positiv saldo for
    stifterskat.«
    § 7
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
    Stk. 2. §§ 1-4 og 6 har alene virkning for overdragelse af
    aktier, der sker den 1. januar 2021 eller senere, og som for
    både overdrageren og fonden sker i indkomståret 2021 eller
    senere indkomstår.
    4