Fremsat den 1. december 2020 af Stén Knuth (V), Bertel Haarder (V), Karsten Lauritzen (V), Kim Valentin (V), Dennis Flydtkjær (DF), Marianne Jelved (RV), Kathrine Olldag (RV), Katrine Robsøe (RV), Birgitte Bergman (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Henrik Dahl (LA)
Tilhører sager:
Aktører:
AX25254
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b101/20201_b101_som_fremsat.pdf
Fremsat den 1. december 2020 af Stén Knuth (V), Bertel Haarder (V), Karsten Lauritzen (V), Kim Valentin (V), Dennis Flydtkjær (DF), Marianne Jelved (RV), Kathrine Olldag (RV), Katrine Robsøe (RV), Birgitte Bergman (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Henrik Dahl (LA) Forslag til folketingsbeslutning om at undtage mindre foreninger fra hvidvaskningsregler og persondataforordningen Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af fol‐ ketingsåret 2020-21 at sikre den nødvendige hjemmel til, at foreninger med en begrænset økonomi kan undtages fra hvidvaskningsreglerne, og at undersøge, om Danmark i hø‐ jere grad kan anvende undtagelsesbestemmelserne i person‐ dataforordningen (GDPR) til gavn for foreningslivet. Beslutningsforslag nr. B 101 Folketinget 2020-21 AX025254 Bemærkninger til forslaget En del af beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 139 fra folketingsåret 2019-20. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, B 139 som fremsat. Kulturudvalget afgav den 24. juni 2020 beretning over beslutningsforslag nr. B 139 (om at styrke foreningslivet og frivillighedssektoren i Danmark). Det fremgår af beret‐ ningen, at udvalget bl.a. så frem til, at det skal undersøges, om Danmark i højere grad kan anvende undtagelsesbestem‐ melserne i persondataforordningen til gavn for foreningsli‐ vet. Herudover så udvalget frem til de fortsatte drøftelser mellem kulturministeren og Folketingets partier om, hvor‐ dan man i fællesskab kan styrke foreningslivet og frivilligs‐ ektoren. Udvalget noterede sig samtidig i beretningen, at kulturministeren ville indkalde partierne til drøftelser i ef‐ teråret 2020 vedrørende en styrkelse af foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark. Forslagsstillerne bemærker, at der ikke er nogen fremdrift i de lovede drøftelser. Derfor fremsættes dette beslutnings‐ forslag, hvis hensigt er at fjerne noget af bureaukratiet fra vores foreninger, så foreningerne får de bedste rammer for at virke, uden at der samtidig åbnes op for kriminelle bag‐ mænd og andre, der ønsker at snyde. Kampen mod hvidvask koster Foreningsdanmark mange penge, fordi bankernes hvidvaskkontrol er en væsentlig kil‐ de til stigende gebyrer. Dette belaster foreningernes økono‐ mi tungt. For f.eks. en lille skakklub er det svært at forstå, hvorfor man skal betale 1.000 kr. årligt for at have en bank‐ konto med et indestående på eksempelvis 5.000 kr. Derfor skal det undersøges, om det er muligt at fastsætte en baga‐ telgrænse for foreninger med få transaktioner og et mindre indestående. De eksisterende regler gør det besværligt for foreningerne, der skal betale høje gebyrer, og det afholder også frivillige fra at sidde i foreningernes bestyrelser. Derfor finder forslagsstillerne, at små foreninger med en begrænset økonomi bør fritages for de kontrolkrav bankerne stiller, i det omfang det er muligt i henhold til hvidvask‐ ningsloven. Forslagsstillerne ønsker, at regeringen undersøger, hvad en sådan bagatelgrænse for foreninger kan være, og derefter fremsætter lovforslag, der har til formål at fastsætte en baga‐ telgrænse for, hvornår foreninger kan undtages fra hvidvask‐ ningsreglerne. Herudover skal regeringen undersøge, om Danmark i hø‐ jere grad kan anvende undtagelsesbestemmelserne i person‐ dataforordningen til gavn for foreningslivet. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis Danmark grundlæggende stiller de samme krav om behandling af persondata til en lille bad‐ mintonklub som til en stor virksomhed eller en offentlig myndighed. Det tyder på overimplementering, da der er en række undtagelsesbestemmelser i persondataforordningen. Forslagsstillerne ønsker derfor, at det i løbet af indeværen‐ de folketingsår undersøges, hvordan implementeringen kan ændres, så der tages hensyn til de helt særlige forhold i dansk foreningsliv. 2 Skriftlig fremsættelse Stén Knuth (V): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at undtage mindre foreninger fra hvidvaskningsregler og persondataforordningen. (Beslutningsforslag nr. B 101) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3