L 55 - svar på spm. 36, om de danske havbrug overholder vandkvalitetskriterierne, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 36 til L 55, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug), stillet den 25. november 2020 af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 36 til L 55
”I forlængelse af svar på spørgsmål 1 til L 55, hvor ministeren svarer, at havbrugssektoren
forurener havet med næringsstoffer og udleder andre stoffer, der påvirker vandmiljøet,
som antibiotika og biocider, bedes ministeren redegøre for, om de danske havbrug overholder
vandkvalitetskriterierne?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen forstår spørgsmålet sådan, at spørgeren ønsker svar på, om de danske havbrug
medfører overskridelser af miljøkvalitetskrav for vand (for miljøfremmede stoffer).
Miljøkvalitetskrav fastsættes for alle vandområder, og når godkendelsesmyndigheden skal godkende
en udledning fra f.eks. et havbrug, skal myndigheden stille vilkår som sikrer, at påvirkningen ikke
medfører, at vandområdet ikke kan overholde de fastsatte miljøkvalitetskrav.
Styrelsen kan oplyse, at de syv havbrug, som styrelsen er godkendelses- og tilsynsmyndighed for, alle
er omfattet af krav i deres tilladelser til overholdelse af vandkvalitetskrav for tre typer antibiotika og
kobber i vand, herunder vilkår til havbrugets eget bidrag til vandkvalitetskravet.
Miljøstyrelsen modtager løbende information om havbrugenes forbrug af medicin og hjælpestoffer,
men det fremgår ikke af tilsynssagerne, at styrelsen skulle have fundet anledning til at påbyde
havbrugene at eftervise den faktiske overholdelse af vandkvalitetskravene.
Det kan i den forbindelse oplyses, at DHI i 2013 har udarbejdet et notat for Dansk Akvakultur om
”Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske havbrug”1. Notatet belyste
fortyndingspotentialet for antibiotika og kobber anvendt under havbrugsdrift i Danmark. På baggrund
af DHI’s modellering, konkluderede notatet, at samtlige eksisterende havbrug (og ansøgte
havbrugsområder) er beliggende i områder, hvor der ikke under worst case forhold er risiko for en
overskridelse af vandkvaliteten i forhold til kobber og medicin.”
1
https://www.danskakvakultur.dk/media/4499/DHI_Fortyndingspotentiale-for-medicin-og-hjaelpestoffer-ved-
Danske-Havbrug.pdf
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
2
Lea Wermelin / Henrik Hedeman Olsen


Dansk
Akvakultur
Notat
2013
Fortyndingspotentiale for
medicin og hjælpestoffer ved
Danske Havbrug
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
A-i DHI
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 RÉSUME.......................................................................................................................II
2 INTRODUKTION OG BAGGRUND...............................................................................II
3 METODE OG RESULTATER.......................................................................................III
3.1 Fortyndingsberegninger ............................................................................................... iii
3.2 Fortyndingspotentiale....................................................................................................v
3.3 Florfenicol .................................................................................................................... xi
4 KONKLUSION .......................................................................................................... XIII
5 REFERENCER ......................................................................................................... XIII
A-ii DHI
1 RÉSUME
Nærværende notat belyser fortyndingspotentialet for antibiotika og kobber anvendt under
havbrugsdrift i Danmark. Formålet med notatet er at identificere evt. problemer ved eksisterende
havbrug samt at se på hvilke områder der kan etableres havbrug med en produktion på 2500 tons fisk
uden overskridelse af gældende Miljøkvalitetskrav for medicin og hjælpestoffer. Fortyndingspotentialet
er beregnet ved at kombinerer eksisterende spredningsberegninger, hydrodynamiske strømmodeller og
empiriske formler for fortynding i strømmende vand.
Notatet beskriver, fra wost case beregninger, i hvilke områder der kan produceres op til 2.500 ton
ørred/året uden overskridelse af de gældende vandkvalitetskriterier for kobber og anvendt antibiotika.
Det er typisk i bugter, vige og fjorde at kriterierne potentielt risikerer at blive overskredet.
Derudover beskriver notatet hvor stor en bestand af fisk der kan behandles med florfenicol ved en given
lokalitet i Bælthavet. Florfenicol anvendes endnu ikke ved danske havbrug.
Konklusionen er at samtlige eksisterende havbrug (og ansøgte havbrugsområder) er beliggende i
områder, hvor der ikke under wost case forhold er risiko for en overskridelse af VKK og KVKK i forhold til
kobber og medicin.
Ved anvendelse af florfenicol vil der ved samtlige eksisterende havbrug (og ansøgte havbrugsområder)
kunne behandles en bestand på 300 ton fisk
2 INTRODUKTION OG BAGGRUND
Med udgangspunkt i de eksisterende vandkvaliteteskriterier for koncentrationer af kobber og antibiotika
ved havbrugsdrift belyser dette notat fortyndingspotentialet i de indre danske farvande. Formålet
hermed er at udpege områder med lavt fortyndingspotentiale og identificere eventuelle problemer ved
eksisterende havbrug, samt at se på hvilke områder der kan etableres havbrug med en produktion på
2500 tons fisk uden overskridelse af VKK for medicin og hjælpestoffer.
Fortyndingen varierer tidsligt og fra sted til sted afhængig af de lokale strømforhold. Forudsætningen for
fortyndingsberegningerne er således strøm og vandstandsforhold etableret via en MIKE 3 model, der
dækker de indre danske farvande. MIKE 3 modelberegningerne er baseret på drivdata dækkende hele
2005, der karakteriseres som et typisk år, hvad angår strømforhold.
I dette notat er MIKE 3 modelberegningerne af strømforholdne sammenholdt med
spredningsberegninger af kobber og antibiotika fra et reference havbrug (placeret syd for Endelave).
A-iii DHI
3 METODE OG RESULTATER
3.1 Fortyndingsberegninger
Til beregningerne er der taget udgangspunkt i et Havbrug med en årlig høst på ca. 2500 ton fisk. For at
u dersøge o a dk alitetskriterier e o erholdes u der ’ orst- ase’ forhold, ka det a tages, at alle
fisk i et givent havbrug antibiotika behandles samtidigt i en 8 dages periode, hvor temperaturen er
højest og overfladestrømmene lavest i modelåret 2005 (1. august – 15. august). I Tabel 1 ses
produktionsfakta for det beskrevne havbrug.
Tabel 1: Sammenhæng mellem udledt kvælstof (N) og produktion. Produktionsbidrag stammer fra Vejledning om
saltvandsbaseret fiskeopdræt nr. 9161 af 31. marts 2006.
Kvælstof N
Foder
kvotient
Produceret
biomasse
Anvendt
foder
Udsat
sættefisk
Høstede fisk
(produceret + udsat)
tons FQ tons tons tons tons
100 1,2 2100 2500 420 2520
Dette falder sammen med en stående bestand på omkring 1.400 ton ørred. Ved behandling senere i
vækstsæsonen vil det maksimale medicinforbrug være højere, fordi den stående bestand af fisk er
større, men pga. større vandskifte og dermed fortynding vil medicinkoncentrationen omkring
havbrugene være lavere. Størrelse af kilderne til medicintilførsel til det omgivende miljø er beregnet
udfra den stående bestand af fisk i havbruget, en forskriftsmæssig dosering af medicin per kg fisk per
dag (Tabel 3) samt en konservativ antagelse om, at alt doseret medicin frigives lineært til miljøet
indenfor behandlingsperioden. Beregningerne er foretaget med ekstra fin model opløsning på 25 m,
hvilket sikrer finskala resultater inden for det enkelte netbur og i de omgivende vandmasser. Den
konservative antagelse vedr. linær frigivelse og finskala modellen sikrer en yderst konservativ beregning.
Kobber i form af CuO anvendes som antibegroningsmiddel på havbrugsnet for at reducere påvækst af
alger og muslinger, der vil reducere tilførslen af friskt vand med ilt til fiskene. I danske havbrug anvendes
to forskellige ettyper; et af flettet polya id og e yere type af o ofil ’gar ’, kaldet Dy e a®. Ta et
af kobber er 80% lavere for Dynema® net end for polyamid net. Tabet af kobber vil fordeles med 50% til
sedimentet og 50% til vandfasen for begge nettyper (DHI 2008).
Som for medicin sikrer den konservative antagelse vedr. linær frigivelse og finskala modellen en
yderst konservativ beregning. Kobber forbrug ved anvendelse af Dynema og polyamid net og
kildestyrker fremgår af tabel 4.
I Figur 1 kan ses et eksempel på de udførte beregninger ved reference havbruget.
A-iv DHI
Figur 1. Beregnede kon entrationer af anti iotika sulfadiazin ed ” orst ase” De enkelte udledningsområder
repræsenterer et netbur. Koncentrationen af antibiotika og kobber i og omkring netburerne er beregnet med
finskala opløsning (25m). Værdierne på X og Y aksen angiver geografiske koordinater i UTM32.
I Tabel 2 opsumeres Vandkvalitetskriterierne (VKK) for kobber og antibiotika sammen med beregnede
koncentrationer og de deraf følgende underskridelsesfaktorer. Underskridelses faktorerne er beregnet
som VKK/Max. Model konc. Af tabellen fremgår det, at hverken de generelle vandkvalitetskrav eller
korttidskravene blev overskredet (florfenicol undtaget), - selv ikke indenfor havbrugsområdet. Det
fremgår endvidere, at sulfadiazin er tættest på korttidskravene med en underskridelsesfaktor på 1,8. For
andre medicinstoffer og for kobber er underskridelsesfaktorerne større. Resultater for Florfenicol er
beskrevet separat i afsnit 3.3.Florfenicol er ikke markedsført til fisk i Danmark og anvendes derfor kun
undtagelsesvis på danske havbrug.
Tabel 2. Vandkvalitetskriterier (VKK) for kobber og antibiotika i det marine miljø
1
. Generelle VKK gælder for de
gennemsnitlige koncentrationer i behandlingsperioden (medicin) og korttids-VKK gælder for de maksimale
koncentrationer (beregnet som glidende gennemsnit over 24 timer) under behandlingsperioden. Ved overskridelse
er overskridelses faktoren fremhævet med rød (det bør bemærkes at florfenicol fortsat ikke benyttes ved havbrug)
Stof Generel VKK
(ug/l)
Max. model
konc. (ug/l)
Under/Over
skridelses faktor
Korttids
VKK
(ug/l)
Max. model
konc.
(ug/l)
Unders/Over
skridelses faktor
Kobber
(Dynema) 1 0,002 487,800 2,0 0,021 94,800
Kobber
(Polyamid) 1 0,01 100 2 0,105 19,048
Sulfadiazin 4,6 0,690 6,667 14,0 7,800 1,795
Oxolinsyre 15 0,518 28,986 18,0 5,850 3,077
Trimethoprim 10 0,138 72,464 160,0 1,560 102,564
Florfenicol 0,42 0,314 1,338 1,3 3,545 2,727
1
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af
forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
A-v DHI
Tabel 3. Forskriftsmæssig dosering af medicin per kg fisk per dag
Medicin Dosering (mg/kg fisk/dag)
Oxolinsyre 10
Sulfadiazin 25
Trimethoprim 5
Florfenicol 10
Tabel 4. Kobber forbrug, kobber tab og kobber kilder ved et havbrug der anvender dynema, med en årlig høst på
ca. 2500 ton fisk beregnet for perioden august-september. Koncentrationen på 0,433 kg/dag er anvendt til
beregningerne i den 8 dages periode.
Nettype Samlet
kobber
forbrug
Samlet
kobber
tab
Årligt kobber tab til
hhv. vandfasen og
sedimentet
Anvendelses
periode (august-
september)
Dagligt kobber tab
til hhv. vandfasen og
sedimentet
Kg/år Kg/år Kg/år dage kg/dag
Dynema 135 26,4 13,2 61 0,433
Polyamid 675 132 66 305 2.164
3.2 Fortyndingspotentiale
Forty di ge S ereg es ud fra Agg og Wakeford’s for el. For le gi er forty di ge S som funktion
af vanddybden H, udløbshastigheden U0, portdiameteren D og strømmen Ua. Den initielle fortynding (S i
ligning 1) er sat til en konstant i ligningen under antagelse af at den horisonatale og vertikale dispersion
er konstant i modelområdet.
(1)
I beregningerne er vanddybden (H) svarende til gennemsnitsdybden af netburerne (8m),
portdiameteren (D) er ligeledes 8 m under antagelse af at fiskene er normaltfordelt i buret,
udløbshastigheden U0 er 0,001m3
sek-1
. Strømmen er beregnet som minimum strøm over 24 timers
døgnmiddel (Figur. 2). Fortyndingspotentialet i formel 1 er beregnet således at strømhastigheden er den
eneste horisontale variabel.
A-vi DHI
Figur 2. Strømmen er beregnet som minimum døgnmiddel (DHI hydrodynamisk model for de indre danske
farvande). Værdierne på X og Y aksen angiver geografiske koordinater i UTM32.
Fortyndigspotentialet beregnet vha. formel 1 er efterfølgende normaliseret med fortyndingspotentialet
ved Edelave som reference = 1. Er fortyndingspotentialet det dobbelt på en anden lokalitet vil det
således være 2 og er det det halve vil fortyndingspotentialet være 0,5. I Figur 3 er fortyndingspotentialet
vist som funktion af minimumstrømhastigheden præsenteret i Figur 2.
Figur 3. Fortyndingspotentialet som funktion af minimumstrømhastighed i en stille periode om sommeren
(døgnmiddel).
A-vii DHI
Figur 4 og Figur 5 viser den geografiske variation i fortyndingspotentialet. De røde zoner angiver
områder med fortyndingspotentiale < 0,6. Grænsen på 0,6 er fastsat i henhold til den laveste
underskridelses faktor i Tabel 1, for korttidskravet for antibiotika der anvendes ved havbrug i dag
(sulfadiazin).
Reference fortyndingspotentiale/Underskridelsesfaktor, 1/1,795= 0,6
I de røde områder vil der være risiko for overskridelse af kortidskravet for antibiotika (sulfadiazin)ved
årlig produktion af 2500 ton ørred modsvarende en stående bestand på 1400 ton d. 1. august. I de hvide
og blå områder er det muligt at have den nævnte produktion uden risiko for overskridelse af
Vandkvalitetskriterierne i Tabel 1. Det bør bemærkes at alle undtagen ét af de viste havbrug har en
produktion der er mindre end 2500/år.
Er havbruget placeret i de hvide og blå områder er det muligt at øge produktionen (<2500 ton /år) til
2500 ton/år uden risiko for overskridelse af Vandkvalitetskriterierne anført i Tabel 1.
Figur 6-9 viser de beregnede maksimalkoncentrationer af sulfadiazin, oxolinsyre, trimethoprim og
kobber ved havbrug i Bælthavet
Figur 4. Fortyndingspotentiale beregnet for Bælthavet. I røde områder vil der være en kortvarig risiko for
overskridelse af korttidskravet for antibiotika(sulfadiazin). I de hvide og blå områder kan der produceres op til
2.500 ton fisk uden risiko for overskridelse af vandkvalitetskriterier hvis fiskene bliver syge og behøver behandling.
A-viii DHI
Figur 5. Fortyndingspotentiale beregnet for Horsens Fjord og Endelave, Store Bælt og Kattegat, Smålandsfarvandet
og Lillebælt. I røde områder vil der være en kortvarig risiko for overskridelse af korttidskravet for
antibiotika(sulfadiazin). I de hvide og blå områder kan der produceres op til 2.500 ton fisk uden risiko for
overskridelse af vandkvalitetskriterier hvis fiskene bliver syge og behøver behandling.
A-ix DHI
Figur 6. Beregnet maksimalkoncentration af sulfadiazin ved havbrug i Bælthavet. Skalaen ved de enkelte figurer er
fastsat i overensstemmelse med korttids-VKK gældende for de maksimale koncentrationer (beregnet som glidende
gennemsnit over 24 timer) under behandlingsperioden. Alle værdier er i ug/l.
Figur 7. Beregnet maksimalkoncentration af oxolinsyre ved havbrug i Bælthavet. Skalaen er fastsat i
overensstemmelse med korttids-VKK gældende for de maksimale koncentrationer (beregnet som glidende
gennemsnit over 24 timer) under behandlingsperioden. Alle værdier er i ug/l.
A-x DHI
Figur 8. Beregnet maksimalkoncentration af trimethoprim ved havbrug i Bælthavet. Skalaen er fastsat i
overensstemmelse med korttids-VKK gældende for de maksimale koncentrationer (beregnet som glidende
gennemsnit over 24 timer) under behandlingsperioden. Alle værdier er i ug/l.
Figur 9. Beregnet maksimalkoncentration af kobber ved havbrug anvendende Dynema net i Bælthavet. Skalaen er
fastsat i overensstemmelse med korttids-VKK gældende for de maksimale koncentrationer (beregnet som glidende
gennemsnit over 24 timer) under behandlingsperioden. Alle værdier er i ug/l.
A-xi DHI
3.3 Florfenicol
Florfenicol er endnu ikke markedsført til behandling ved danske havbrug, men det forventes at
medikamentet vil blive godkendt snarest. Koncentrationerne af florfenicol er beregnet som beskrevet i
afsnit 3.2 og resultaterne er efterfølgende skaleret i forhold til de behandlede betande anført i tabel 5
og figur 10.
Tabel 5. Korttids-VKK for florfenicol gælder for de maksimale koncentrationer (beregnet som glidende gennemsnit
over 24 timer) under behandlingsperioden. Tabel 5 angiver den største stående bestand af fisk der kan behandles
med florfenicol ved hver af havbrugsområderne angivet i figur 4.
Korttids VKK (ug/l ) =
1,3
300
tons
400
tons
500
tons
600
tons
700
tons
800
tons
900
tons
1000
tons
Max. model konc. (ug/l)
Hjarnø 0,7 1,0 1,2 1,5 1,7 2,0 2,2 2,5
Borre I, II 0,8 1,1 1,4 1,7 1,9 2,2 2,5 2,8
Hundshage 1,2 1,5 1,9 2,3 2,7 3,1 3,5 3,8
As Vig 1,2 1,7 2,1 2,5 2,9 3,3 3,7 4,1
Musholm vest 0,5 0,7 0,9 1,1 1,3 1,5 1,6 1,8
Odden (ansøgt) 1,1 1,5 1,8 2,2 2,5 2,9 3,3 3,6
Endelave (ansøgt) 0,9 1,2 1,6 1,9 2,2 2,5 2,8 3,1
Grønsund 0,6 0,8 1,0 1,2 1,5 1,7 1,9 2,1
Onsevig 0,5 0,7 0,9 1,1 1,3 1,5 1,6 1,8
Skalø 0,8 1,0 1,3 1,6 1,8 2,1 2,4 2,6
Rågø 0,4 0,6 0,7 0,9 1,0 1,2 1,3 1,5
Brørup Sande 1,2 1,5 1,9 2,3 2,7 3,1 3,5 3,9
Flækøjet 0,5 0,6 0,8 0,9 1,1 1,2 1,4 1,5
Kongsnæs/Sundlax 0,8 1,1 1,4 1,7 2,0 2,2 2,5 2,8
Musholm øst 0,8 1,1 1,3 1,6 1,9 2,1 2,4 2,7
Nordby Bugt 0,9 1,3 1,6 1,9 2,2 2,5 2,8 3,2
Agersø 0,5 0,6 0,8 0,9 1,1 1,2 1,4 1,6
Fejø 0,6 0,7 0,9 1,1 1,3 1,5 1,7 1,9
Årø 0,4 0,5 0,6 0,7 0,9 1,0 1,1 1,3
Bisserup 1,2 1,6 2,0 2,4 2,8 3,2 3,6 3,9
A-xii DHI
Figur 9. Beregnet maksimalkoncentration af florfenicol ved havbrug i Bælthavet ved behandling af henholdsvis 300
ton fisk (øverst) og 900 ton fisk (nederst). Ved behandling af 300 ton fisk vil korttids-VKK for florfenicol kunne
overholdes i alle havbrugsområderne. Ved behandling af 900 ton fisk vil korttids-VKK for florfenicol kun kunne
overholdes ved Årø Havbrug i Lillebælt. Se endvidere tabel 5 for de havbrugsområde specifikke
bestandsgrænser(jvnf. Tabel 5). Skalaen er fastsat i overensstemmelse med korttids-VKK gældende for de
maksimale koncentrationer (beregnet som glidende gennemsnit over 24 timer) under behandlingsperioden. Alle
værdier er i ug/l.
A-xiii DHI
4 KONKLUSION
Nærværende notat beskriver i hvilke områder der kan behandles 1400 ton ørreder med oxolinsyre,
sulfadiazin og trimethoprim og således produceres op til 2.500 ton ørred/året uden overskridelse af de
gældende vandkvalitetskriterier for kobber og antibiotika . Det er typisk i bugter, vige og fjorde at
kriterierne potentielt risikerer at blive overskredet ved wost case situationer.
Ingen af de eksisterende havbrug er placeret i risikozonen og en lang række havbrug ville kunne
mangedoble produktionen uden risiko for overskridelse af vandkvalitetskriterierne for medicin og
hjælpestoffer. Ligeledes er alle nye ansøgninger om havbrug (Odden, Klintholm og Endelave) placeret i
hvide eller blå områder. Det bør understreges at samtlige beregninger er yderst konservative med alle
a tagelser aseret på ” orst ase”.
Notatet viser således at samtlige havbrug er beliggende i områder, hvor der ikke under wost case
forhold og en produktion på 2500 tons/år er risiko for en overskridelse af VKK og KVKK i forhold til
kobber og medicin.
Derudover beskriver notatet hvor stor en bestand af fisk der kan behandles med florfenicol ved en given
lokalitet i Bælthavet. Florfenicol anvendes endnu kun undtagelsesvis ved danske havbrug. Ved
anvendelse af florfenicol vil der ved samtlige eksisterende havbrug (og ansøgte havbrugsområder)
kunne behandles en bestand på 300 ton fisk uden risiko for overskridelse af VKK og KVKK for florfenicol.
5 REFERENCER
DHI (2008a) Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug. Rapport til Dansk Akvakultur 48
sider excl. bilag.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for
vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Agg, A. R., and Wakeford, A. C., (1972). Field Studies of Jet Dilution of Sewage at Sea Outfalls, Institution
of Public Health Engineers Journal.