BUU alm. del - svar på spm. 513 om, hvilke initiativer regeringen har iværksat i forhold til tidlig opsporing af børn og unge, der mistrives, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har den 24. september 2020 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 513 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 513:
”Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer regeringen har iværksat i forhold til tidlig op-
sporing af børn og unge, der mistrives, som ligger ud over de initiativer, som den tidli-
gere VLAK-regering tog initiativ til? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den
24. september 2020, jf. samrådsspørgsmål R.”
Svar:
Regeringen prioriterer børn og unges mentale sundhed og trivsel højt, ligesom vi skal
sikre rammerne for de rette tilbud til behandling af psykiske lidelser, når der er behov
for det.
Der er med de brede politiske satspuljeaftaler de seneste år afsat midler til en række
tiltag i forhold til tidlig opsporing af børn og unge, der mistrives. En stor del af initiati-
verne fra de seneste års satspuljeaftaler løber fortsat, og dem har regeringen valgt at
videreføre og afvente evalueringerne af. Herudover har regeringen i gangsat nye initi-
ativer på tværs af relevante ressortområder med fokus på børn og unge i alle aldre og
i forskellige sammenhænge. Jeg vil nedenfor opliste nogle af de samlede initiativer på
området.
Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet peget på
følgende initiativer:
 Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet udmøn-
tes årligt efter godkendelse fra satspuljeaftalepartierne. Under den nuvæ-
rende regeringen er der som led i udmøntningen for 2020 iværksat et initia-
tiv for udvikli g af e ” odel for sa arbejde og indsatser for børn og unge
ed beky re de skolefravær”. Initiativet skal afhjælpe begyndende eller
problematisk skolefravær eller skolevægringsadfærd hos børn og unge i
grundskolens 0.- 10. klasse gennem modning af en model for samarbejde og
indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær med henblik på un-
derstøtte en sammenhængende indsats på tværs af socialområdet, skole og
PPR. Modellen består af fire kerneelementer (samarbejde, opsporing, af-
dækning og indsatser), som samlet forventes at være afgørende for at ud-
vikle en sammenhængende indsats. Perioden for initiativet er 2020-2023.
Der er afsat i alt 23 mio. kr. over fire år til initiativet.
 Herudover vil regeringen i løbet af efteråret vil præsentere et udspil med et
flerårigt sigte, som sætter børnene først. Til det formål er der i regeringens
forslag til finanslov for 2021 således afsat 150 mio. kr. i 2021, i 250 mio. kr. i
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-12-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2013734
Dok. nr.: 1474592
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 513
Offentligt
Side 2
2022 og 500 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til en styrket indsats over for ud-
satte og anbragte børn, så de får den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet pe-
get på følgende initiativer:
 Regeringen har sammen med alle Folketingets partier i slutningen af april af-
sat fem mio. kr. til en målrettet indsats for sårbare og udsatte studerende på
de videregående uddannelser.
 I december 2019 udmøntede Uddannelses- og Forskningsministeriet desu-
den 25 mio. kr. til trivselsfremmende pilotprojekter på tværs af alle videre-
gående uddannelsesinstitutioner. Midlerne skal understøtte vidensopbyg-
ningen ift. trivsel på de videregående uddannelser, og projekterne forventes
bl.a. at have fokus på opsporing og forebyggelse af mistrivsel blandt stude-
rende.
Børne- og Undervisningsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet peget
på følgende initiativer:
 Regeringen har sammen med aftalepartierne bag finansloven for 2020 afsat
midler til et generelt løft af folkeskolen på i alt 275 millioner kroner i 2020
stigende til 807 millioner kroner i 2023 og frem. Det økonomiske løft vil sikre
folkeskolen de nødvendige ressourcer, så lærere og pædagoger kan give alle
elever god og motiverende undervisning til gavn for deres trivsel og har
mere tid til at gribe de elever, der har det svært.
 Regeringen har sammen med aftalepartierne bag finansloven for 2020 afsat
500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1,2 mia. kr. i
2023, 1,4 mia. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025 og frem til indfasning af en
model for lovbundne minimumsnormeringer, der skal træde i kraft i 2025.
Den lovbundne model skal sikre minimum 1 pædagogisk personale pr. 3
børn i vuggetuer og 1 voksen pr. 6 pædagogisk personale i børnehaver. Den
konkrete model er pt. ved at blive forhandlet i Børne- og Undervisningsmini-
steriet.
 Med aftalen mellem regeringen og folkeskoleforligskredsen i februar 2020 er
der opnået enighed om sigtelinjer for et nyt evaluerings- og bedømmelsessy-
stem, som skal understøtte en bedre evalueringspraksis i folkeskolen. Et nyt
evaluerings- og bedømmelsessystem skal sikre, at alle elever udvikler sig
mest muligt fagligt, og at elever med faglige udfordringer opdages og får den
rette undervisning og støtte. Det vil være med til at øge trivslen for alle ele-
ver.
 Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der vil opstille en række mulige
modeller for en ændret karakterskala, der løser de udfordringer, som blev
identificeret i EVAs evaluering af 7-trins-skalaen offentliggjort i 2019. Bl.a. de
store spring på skalaens midterste karakterer (4, 7 og 10), der gør det svært
at synliggøre faglig progression. Udfordringerne kan bidrage til det karakter-
pres og mistrivsel, som i dag opleves på mange uddannelser og kan være
uhensigtsmæssige i et læringsperspektiv. Regeringen vurderer derfor, at der
er behov for at ændre karakterskalaen for at imødegå disse udfordringer.
Side 3
 Regeringen præsenterede i uge 40 i 2019 fire første initiativer mod bedre
muligheder for ordblinde børn og unge. Med initiativerne har regeringen
bl.a. styrket den tidlige opsporing og tidlige indsats ift. ordblinde elever i fol-
keskolen. Initiativerne omfattede også en undersøgelse af ordblinde elever
ift. deres behov for målrettet undervisning og støtte, hvor der ses på tværs
af landets kommuner. Regeringen vil årligt komme med nye initiativer, der
skal sikre en yderligere styrkelse af ordblindeindsatsen for børn, unge og
voksne.
 Regeringen har igangsat og for nyligt offentliggjort en evaluering, der skal
danne grundlag for en redegørelse til Folketinget om virkningerne og effek-
terne af ændringerne i undervisningsmiljøloven fra 2017 – herunder opret-
telsen af Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Evalueringen viser
blandt andet, at mangel på viden om forebyggelse og håndtering af mobning
kan stå i vejen for at bekæmpe mobning. Der arbejdes i øjeblikket på initiati-
ver, der kan imødekomme problemet med manglende viden. På baggrund af
redegørelsen skal Folketinget vurdere, om der er behov for en eventuel revi-
sion af undervisningsmiljøloven.
 Med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev afsat
102,9 mio. kr. til en ansøgningspulje målrettet kommunernes PPR fra 2020-
2022. Kommunerne kan søge tilskud til, at deres PPR kan tilbyde lettere be-
handling til børn og unge i psykisk mistrivsel, i risiko for at udvikle en psykisk
lidelse eller med begyndende symptomer på en psykisk lidelse.
 Regeringen har i samarbejde med et bredt udsnit af Folketingets partier un-
der nedlukningerne og genåbningen af skoler og institutioner under COVID-
19 haft fokus på børn og unges trivsel ved at understøtte forskellige trivsels-
fremmende initiativer via tre forskellige puljer:
o Pulje på 10 mio. kr. til organisationer, der arbejder med opsøgende
indsatser med fokus på udsatte børn og unge
o Pulje på 200 mio. kr. til sommeraktiviteter for børn og unge, der en-
ten skulle bidrage til at lukke faglige huller eller skulle have et socialt,
trivselsmæssigt elle kriminalpræventivt formål
o Pulje hvor der er afsat 60 mio. kr. til aktiviteter, hvor kommuner i
samarbejde med civilsamfundsorganisationer skal få udsatte børn og
unge godt tilbage i skole. Der er tildelt i alt 27,2 mio. kr. til syv pro-
jekter.
 Regeringen vil nedsætte et Trivselsråd bestående af videnspersoner og folk
med kendskab til børn og unges liv og hverdag. Rådet skal igennem dialog
med børn og unge og en gennemgang af undervisningssystemet komme
med anbefalinger til tiltag, der kan øge trivslen og mindske præstationspres-
set blandt børn og unge i mistrivsel.
Jeg vil herudover pege på følgende initiativer:
 Kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske li-
delser, som har afsæt i Satspuljen for sundhedsområdet 2019-2022, skal
styrke en tidlig indsats blandt børn og unge der er pårørende til mennesker
med psykiske lidelser, fordi de selv er i risiko for at mistrives og udvikle
Side 4
symptomer på psykisk lidelse. Puljen er udmøntet til et partnerskab bestå-
ende af Psykiatrifonden, Region Hovedstanden og Region Nordjylland. Via
hjemmesiden KOMBU.DK formidles redskaber til fagfolk. Partnerskabet er
desuden begyndt at tilbyde uddannelsesforløb til fagfolk, der ønsker sig
bedre rustet til at opsporer og understøtte børn og unge som pårørende til
mennesker med psykiske lidelser.
 Der er igangsat en styrket indsats målrettet de første 1.000 dage for børn i
udsatte positioner og sårbare familier med midler fra Finansloven for 2019.
Fokus er et styrket samspil mellem dagtilbud, familien og sundhedsplejen,
der skal sikre dagtilbud af endnu højere kvalitet og samtidig hjælpe og vej-
lede sårbare og udsatte familier med små børn. Indsatserne skal kvalificere,
styrke og systematisere indsatsen for sårbare og udsatte familier. Som en
del af initiativet vil udvalgte kommuner skulle efteruddanne sundhedsplejer-
sker i metoden Circle of Security Parents (COS-P).
 Projektet ”Styrket indsats til mennesker med spiseforstyrrelse og selvskade –
delpulje om afprøvning af redskaber” har det overordnede mål at styrke ind-
satsen for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. Puljen består af
en delpulje der omhandler afprøvning af redskaber og andre indsatser til
målrettet tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade, som kommuner,
almen praksis og private aktører er inviteret til at deltage i.
 Der er udviklet nationale forløbsprogrammer for børn og unge med ADHD,
spiseforstyrrelse og angst og/eller depression. Et forløbsprogram er et orga-
nisatorisk redskab, som skal skabe høj kvalitet og sammenhængende forløb
for en specifik målgruppe. Formålet er at skabe sammenhængende forløb
for børn med psykiske lidelser, hvilket kræver en indsats på tværs af sektorer
og lovgivninger. Forløbsprogrammerne giver en beskrivelse af, hvordan regi-
oner, almen praksis og kommuner kan samarbejde og koordinere indsatsen
for de tre målgrupper. I forbindelse med Satspuljen 2018-2021 er der afsat
midler til at udbrede og implementere disse forløbsprogrammer i kommuner
og regioner.
 Der er med satspuljen 2018-2021 er afsat midler til en pulje der skal afprøve
fremskudte regionale funktioner rettet mod børn og unge i mistrivsel. For-
målet med puljen er at styrke indsatsen for de børn og unge, som ikke har
behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, men samtidig har be-
hov for en intensiv indsats i nærmiljøet. Desuden er formålet at styrke det
tværsektorielle samarbejde om integrerede indsatser for målgruppen. Børn
og unge kan have vanskeligt ved at få den rette hjælp i samspillet mellem
den regionale psykiatri og de kommunale indsatser. En fremskudt funktion i
børne- og ungdomspsykiatrien vil kunne varetage rådgivning samt under-
støtte kommunerne i at yde en tidlig udredning og indsats. En fremskudt
funktion i børne- og ungdomspsykiatrien skal styrke en tidlig indsats til børn
og unge med mistrivsel og tegn på en psykisk lidelse, såsom lette tilfælde af
spiseforstyrrelser, angst, depression og selvskadende adfærd mv.
Jeg vil supplerende understrege, at det er afgørende, at behandlingspsykiatrien står
klar til at hjælpe børn og unge, der ikke fanges af tidlig opsporing og indsats, og at der
fra statslig side gives de rette rammer til at kunne gøre det.
Således har regeringen sammen med aftalepartierne i den seneste finanslov priorite-
ret et varigt løft for hele psykiatrien på 600 mio. kr. årligt, bl.a. til flere senge og mere
Side 5
personale i den regionale psykiatri. Der er til forskel fra de seneste års mange satspul-
jeinitiativer tale om permanente midler, som skal sikre en kontinuerlig indsats og fi-
nansiering af psykiatriområdet.
Midlerne er udmøntet sammen med Danske Regioner, og det vil blandt andet være
med til at lette presset på en trængt børne- og ungepsykiatri.
Men det er ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk, og der er behov for, at vi
tænker hele vejen rundt. Med 10-års planen for psykiatrien vil vi tage fat på de mere
grundlæggende problemer, og den vil bl.a. have særligt fokus på børn og unge som
målgruppe og hvilke udfordringer, der særligt gør sig gældende i indsatsen til denne
målgruppe.
Som første skridt i arbejdet med 10-års planen udarbejder Sundhedsstyrelsen i sam-
arbejde med Socialstyrelsen en grundig beskrivelse af status og udfordringerne i psy-
kiatrien. Det skal danne grundlaget for det kommende indhold i 10-årsplanen.
Der bliver tale om en bred og inddragende proces, hvor politikere, fagfolk og organi-
sationer løbende bliver taget med på råd. Det gælder ikke mindst i forhold til dem,
som står med problemerne tæt inde på livet til hverdag. Uden en bred, lokal foran-
kring, kan vi ikke lave en holdbar plan, der virker i praksis.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Mie Saabye