SUU alm. del - svar på spm. 1934 om det er lykkes alle fem regioner at bruge de bevilgede ekstra midler til den behandlende psykiatri eller er det kun Region Nordjylland, der haft svært ved at få afløb for midlerne, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 1934 (D1476299).docx

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/1934/svar/1721192/2293658.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1934 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1934:
”Er det lykkes alle fem regioner at bruge de bevilgede ekstra midler til den behand-
lende psykiatri eller er det kun Region Nordjylland, der haft svært ved at få afløb for
midlerne?”
Svar:
Danske Regioner har til brug for besvarelsen af spørgsmålet afgivet følgende udta-
lelse, hvortil jeg kan henvise:
”Aftalen om udmøntning af rammen på 600 mio. kr. årligt til en styrket psykiatri mel-
lem regeringen og Danske Regioner blev indgået 15. maj 2020. Midlerne udmøntes til
regionerne over bloktilskuddet.
Regionerne har i foråret 2020 påbegyndt den konkrete udmøntning af Finanslovsmid-
lerne til psykiatrien i overensstemmelse med de aftalte kriterier. Den regionale ud-
møntning af midlerne indebærer en politisk behandling i regionernes respektive so-
cial- og psykiatriudvalg, hvorefter den konkrete fordeling af midlerne skal behandles
og godkendes i regionernes Forretningsudvalg og derefter i Regionsrådene.
Den konkrete regionale disponering af midlerne i 2020 har på den baggrund været
politisk behandlet og godkendt i alle regionerne i løbet af sommeren 2020. Regio-
nerne søger i videst muligt omfang at anvende midlerne fuldt ud i 2020. På grund af
det sene tidspunkt for udmøntningsaftalen, stod det ved indgåelse af aftalen klart, at
midlerne ikke kan nå at blive anvendt fuldt ud i 2020 i psykiatrien.
Sundheds- og Ældreministeriet vil årligt over en fireårig periode følge, hvordan de til-
delte midler til psykiatrien, afspejles i regionernes prioritering, herunder udgiftsni-
veauet på psykiatriområdet. Første opfølgning foretages i april/maj 2021.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Mie Saabye
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-12-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2014163
Dok. nr.: 1476299
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1934
Offentligt