SUU alm. del - svar på spm. 1933 om, hvordan det sikres, at de bevilgede ekstra midler fra finanslovsaftalen til den behandlende psykiatri bliver brugt på området i regionerne, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 1933 (D1476296).docx

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/1933/svar/1721188/2293646.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1933 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1933:
”Hvordan sikrer ministeren sig, at de bevilgede ekstra midler fra finanslovsaftalen til
den behandlende psykiatri bliver brugt på området i regionerne?”
Svar:
Jeg har en klar forventning om og tiltro til, at de 600 mio. kr. årligt, som regeringen og
partierne bag Aftale om finansloven 2020 afsatte til psykiatrien, bliver brugt på psyki-
atriområdet i regionerne.
Regeringen indgik den 15. maj 2020 en aftale med Danske Regioner om udmøntnin-
gen af finanslovsmidlerne. Af midlerne skal 510 mio. kr. årligt anvendes til en generel
styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien, mens 90 mio.
kr. årligt skal anvendes til at styrke retspsykiatrien.
Midlerne skal således både bruges til flere hænder og pladser i psykiatrien. Dermed
får vi ikke alene flere pladser - men også bedre pladser. Flere hænder vil kunne bi-
drage til flere og bedre terapeutiske tiltag og aktiviteter, som kan medvirke til at ned-
bringe brugen af tvang og styrke behandlingskvaliteten.
Det er ikke særskilt i aftalen fastsat, hvor mange midler, der skal gå til flere hænder,
og hvad der skal gå til flere pladser. Dermed tager vi højde for, at der er forskellige
behov og udgangspunkter regionerne imellem. Dog er der fastsat en fordeling mel-
lem drift- og anlægsudgifter. Af de samlede 600 mio. kr. årligt afsættes 450 mio. kr. til
drift og 150 mio. kr. til anlæg, hvoraf i alt 100 mio. er øremærket til Sikringsafdelin-
gen, frem til og med 2023, hvorefter alle 600 mio. kr. årligt skal gå til drift.
Der er således med aftalen enighed om, at udmøntningen af finanslovsmidlerne af-
spejles i en øget kapacitet og i en styrket kvalitet for patienterne.
Det fremgår af udmøntningsaftalen, at status for implementering og resultater drøf-
tes løbende mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner, og at mini-
steriet årligt over en fireårig periode vil følge, hvordan de tildelte midler til psyki-
atrien afspejles i regionernes prioritering. Konkret vil der ifølge aftalen blive fulgt op
på:
 Udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien, herunder i retspsyki-
atrien
 Udgiftsniveauet på psykiatriområdet
 Udviklingen i antallet af genindlæggelser
 Udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-12-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2014163
Dok. nr.: 1476296
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1933
Offentligt
Side 2
De nærmere rammer for opfølgningen er ved at blive aftalt med Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Mie Saabye