SOU alm. del - svar på MFU spm. 741 om, hvilke beregningsmetoder der anvendes ifm. frit valg, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 741 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Kjer
Hansen (V).
Spørgsmål nr. 741:
”Vil ministeren i tabelform redegøre for, hvilke beregningsmetoder der anvendes ifm.
frit valg, herunder på hvilke velfærdsområder de forskellige beregningsmetoder an-
vendes? Oversigten skal indeholde en beskrivelse af hver enkelt beregningsmetode. Vil
ministeren endvidere redegøre for, hvorfor der er forskel i beregningsmetoderne på
forskellige velfærdsområder, og hvorfor en specifik beregningsmetode anvendes på ét
område, men ikke på et andet område? Besvarelsen kan eventuelt inddrage bidrag fra
øvrige ministerier.”
Svar:
Jeg kan henvise til Bilag 1 vedrørende besvarelsen af spørgsmålet inden for Social- og
Indenrigsministeriets område.
Jeg har indhentet bidrag til besvarelsen fra sundheds- og ældreministeren. Jeg kan
henvise til Bilag 2 for så vidt angår besvarelsen af spørgsmålet inden for Sundheds- og
Ældreministeriets område.
Endvidere har jeg indhentet bidrag til besvarelsen fra børne- og undervisningsministe-
ren. Jeg kan henvise til Bilag 3 i forhold til besvarelsen af spørgsmålet inden for Bør-
ne- og Undervisningsministeriets område.
Jeg kan henholde mig til disse bidrag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1 – Social- og Indenrigsministeriets område – frit valg og beregningsmetoder
Bilag 2 – Sundheds- og Ældreministeriets område – frit valg og beregningsmetoder
Bilag 3 – Børne- og Undervisningsministeriets område – frit valg og beregningsmeto-
der
Sagsnr.
2020 - 9187
Doknr.
338050
Dato
01-12-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 741
Offentligt


Bilag 1 - Social- og Indenrigsministeriets område – frit valg og
beregningsmetoder
Bestemmelse Beskrivelse og beregningsmetode
§ 101 Social
stofmisbrugsbehandling
En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at
blive behandlet i et andet offentligt eller privat
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der
er visiteret til.
Kommunen afholder udgifterne.
§ 108 Længerevarende
botilbud
En person, der har fået visiteret et ophold efter § 108,
kan frit vælge et tilsvarende ophold i et andet
botilbud.
Udgangspunktet for egenbetaling i botilbud efter
servicelovens § 108 er, at beboeren betaler 10 pct. af
sin indkomst, dog 20 pct. af indkomst over 155.900
kr. Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for
opholdet i botilbuddet, herunder el og varme.
Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere betaling
for kost og for andre ydelser, herunder vask, som er
en integreret del af opholdet efter lov om sociale
service. Dette gælder, uanset om borgeren har gjort
brug af frit valg eller ej.
§ 45 ledsagerordning (børn) Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers
ledsagelse om måneden til børn mellem 12 og 18 år,
som grundet betydeligt varigt nedsat psykisk eller
fysisk funktionsevne ikke kan færdes alene.
En person, der har fået tildelt ledsagelse efter
bestemmelsen, kan selv vælge sin ledsager, som
kommunen skal godkende og ansætte.
Kommunen afholder udgifterne.
§ 97 Ledsagerordning
(voksne)
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde 15 timers
ledsagelse om måneden til personer under
folkepensionsalderen, der grundet betydeligt varigt
nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne ikke kan
færdes alene.
En person, der har fået tildelt ledsagelse efter
Enhed
Handicap
Doknr.
337038
Dato
24-11-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 741
Offentligt
2
bestemmelsen, kan selv vælge sin ledsager, som
kommunen skal godkende og ansætte.
Kommunen afholder udgifterne. Borgeren kan få
støtten udbetalt som et kontant beløb for så selv at
administrere ordningen. Det kontante beløb, som
kommunalbestyrelsen skal udbetale til ledsagelse, kan
maximalt svare til de faktiske omkostninger, som
kommunalbestyrelsen har ved at udføre en
tilsvarende opgave.
§ 112 Hjælpemidler En person, som er berettiget til at modtage tilskud til
hjælpemidler, kan selv vælge en anden leverandør,
end den valgt af kommunen. Det er en betingelse, at
borgeren selv betaler differencen, hvis det selvvalgte
hjælpemiddel er dyrere end det kommunalt valgte.
Hvis ansøgeren vælger en anden leverandør, end den
kommunen har valgt, bliver udgifterne hertil
refunderet, dog højst med et beløb svarende til den
pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet
til hos sin leverandør.
§ 116 Hjælp til indretning af
bolig
En person, der er berettiget til at modtage hjælp til
indretning af sin bolig, kan selv vælge, hvilken
håndværker der skal udføre opgaven.
Hvis ansøgeren vælger en anden håndværker, end den
kommunen har valgt, bliver udgifterne hertil
refunderet, dog højst med et beløb svarende til den
pris, kommunen kunne have erhvervet ydelsen til hos
sin håndværker.
De forskellige beregningsmetoder skal ses i lyset af, at der er tale om forskellige
ordninger, og at de kan være indført på forskellige tidspunkter gennem udmøntning af
forskellige politiske aftaler.


Bilag 2 – Sundheds- og Ældreministeriets område – frit valg og
beregningsmetoder
På sundheds- og ældreområdet er der frit valg inden for mange forskellige områder. I
nedenstående oversigt fremgår fritvalgsordninger og korte beskrivelser af
beregningsmetoder.
Tilbudstype Frit valg og beregningsmetode
Personlig pleje og praktisk hjælp
Fastsættelse af afregningspriser til leverandører af personlig og praktisk hjælp og
madservice hænger sammen med hvilken kontraktform, som kommunalbestyrelsen har
valgt at anvende, herunder om der eksempelvis er tale om udbud eller en
godkendelsesordning. Derudover kan det oplyses at der i serviceloven ikke er fastsat
særskilte beregningsmetoder for kommunalbestyrelsens konkurrenceudsættelse ifm.
etablering af borgernes frie valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83
i serviceloven.
Madservice Prisfastsættelsen af madservice er den samme som ved personlige pleje og praktisk hjælp.
Plejebolig
En borger, der er visiteret til en plejebolig, har ret til at vælge en friplejebolig.
Friplejeboligleverandøren kan afregnes efter to forskellige systemer, også omtalt som det
oprindelige og det nye afregningssystem. Det oprindelige er baseret på tre
afregningsmoduler og en række nationale takster, som er fastsat på baggrund af
omkostningsanalyser i kommunernes tilsvarende tilbud. Det nye afregningsmodel er baseret
på, at friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen kan aftale én eller flere takster for
levering af ydelser i friplejeboliger. Hvis parterne ikke kan opnå en aftale, skal taksterne
beregnes af kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen. Det skal ske på baggrund af
beliggenhedskommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende
tilbud.
Frit sygehusvalg
Reglerne om frit sygehusvalg fremgår af sundhedslovens § 86. En person, der henvises til
sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens egne sygehuse, andre regioners
sygehuse og de private sygehuse m.fl., der er nævnt i sundhedslovens § 79, stk. 2.
Efter sundhedslovens § 235 afholder bopælsregionen udgifter til sygehusbehandling m.v.
efter bl.a. § 86. Den region, der yder sygehusbehandlingen, kan opkræve bopælsregionen
eller opholdsregionen betaling herfor. Bopælsregionens pligt til at yde vederlagsfri behandling
i henhold til § 79, stk. 2, er begrænset til en årlig økonomisk ramme for hver institution. De
økonomiske rammer er senest fastsat i bekendtgørelse nr. 1348 af 9. december 2019 om
økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v.
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: <Vælg dato>
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMMES
Sagsnr.: 2014530
Dok. nr.: 1428441
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 741
Offentligt
Side 2
Tilbudstype Frit valg og beregningsmetode
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1348
De overordnede afregningsprincipper er fastsat i bekendtgørelse nr. 290 af 16. april 2018
om regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen
(Takstbekendtgørelsen). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/290
Udvidet frit sygehusvalg
Reglerne om udvidet frit sygehusvalg fremgår af sundhedslovens § 87.
Udvidet frit sygehusvalg i forhold til behandling indebærer, at patienter, der er henvist til
sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et (privat) aftalesygehus, hvis
regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 30 dage, efter patienten er udredt, kan tilbyde
behandling ved egne sygehuse eller et samarbejdssygehus.
Udvidet frit sygehusvalg i forhold til udredning indebærer, at en patient kan vælge at blive
helt eller delvist udredt på et (privat) aftalesygehus, hvis bopælsregionen af
kapacitetsmæssige årsager ikke inden for 30 dage kan tilbyde patienten endelig udredning
ved egne sygehuse eller et af samarbejdssygehusene. Ved udredningsforløb, som af faglige
årsager ikke kan afsluttes inden for 30 dage, gælder udvidet frit sygehusvalg til de dele af
forløbet, som forlænges yderligere af kapacitetsmæssige årsager.
Efter sundhedslovens § 87, stk. 4, indgår Danske Regioner aftale med de privatejede
sygehuse, klinikker m.v., som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter reglerne
om udvidet frit sygehusvalg.
Efter sundhedslovens § 235 afholder bopælsregionen udgifter til sygehusbehandling m.v.
efter bl.a. § 87. Den region, der yder sygehusbehandlingen, kan opkræve bopælsregionen
eller opholdsregionen betaling herfor. Bopælsregionens pligt til at yde vederlagsfri behandling
i henhold til § 79, stk. 2, er begrænset til en årlig økonomisk ramme for hver institution. De
økonomiske rammer er senest fastsat i bekendtgørelse nr. 1348 af 9. december 2019 om
økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1348
De overordnede afregningsprincipper er fastsat i bekendtgørelse nr. 290 af 16. april 2018
om regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen
(Takstbekendtgørelsen). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/290
Valg af alment praktiserende læge
Fsva. alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger ydes vederlagsfri
behandling efter Sundhedslovens § 60 og § 64.
For gruppe 1-sikrede borgere har man frit valg af praktiserende læge inden for en afstand af
15 kilometer fra sin bopæl (mindst to lægeklinikker), såfremt den pågældende læge har
åbent for tilgang af patienter. Man kan til enhver tid skifte praktiserende læge mod et gebyr
på 205 kr. (2020-priser), dog kan man også skifte læge gebyrfrit efter en række
undtagelser, fx ved flytning.
For gruppe 1-sikrede borgere har man frit valg af praktiserende speciallæge, der har
overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Behandling kræver som
udgangspunkt lægehenvisning, dog er der en række undtagelser, bl.a. kræver øjenlæge- og
ørelægehjælp ikke lægehenvisning.
Langt størstedelen af ydelseshonorarer for almen praksis og speciallægepraksis aftales i
overenskomstaftaler.
Side 3
Tilbudstype Frit valg og beregningsmetode
Valg af praktiserende speciallæge Se ”valg af alment praktiserende læge”.
Frit valg i den kommunale børne- og
ungetandpleje
Unge på 16 og 17 år kan vælge at modtage det vederlagsfri kommunale tandplejetilbud hos
en praktiserende tandlæge efter eget valg, selv om kommunalbestyrelsen har besluttet at
tilrettelægge ungdomstandplejen på offentlige klinikker eller har indgået aftale med én eller
flere tandlæger om varetagelse af opgaven. Ønsker unge på 16 og 17 år en anden eller
dyrere behandling i privat tandlægepraksis end den, der kan godkendes af kommunen, kan
de få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunalbestyrelsen
har godkendt.
Børn og unge under 16 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det,
kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og
ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg. Valg af privat praksis gælder det
samlede tandplejetilbud,
Frit valg af genoptræningstilbud efter
udskrivning fra sygehus
Der er ikke fastsat regler om prisfastsættelse i forhold til frit valg af genoptræning. Det følger
af § 1 i bekendtgørelse nr. 919 af 22/06/2018 om aftaleindgåelse i forhold til frit valg af
genoptræning efter sundhedsloven, at KL indgår aftaler med private leverandører om
levering af genoptræning efter sundhedslovens § 140, stk. 4, jf. kapitel 2. Aftaler kan indgås
med enkeltleverandører eller som rammeaftaler med foreninger, brancheorganisationer etc.,
hvor enkeltleverandørerne løbende kan tilslutte sig rammeaftalerne, såfremt de lever op til
de fastsatte krav. Det følger af stk. 2, at KL ved indgåelse af aftaler med nye leverandører
efter stk. 1 om ydelser, hvor der allerede er indgået aftaler, kan tage udgangspunkt i den
eller de allerede indgåede aftaler om den pågældende type genoptræning. KL har med
ordningen forholdsvis stor frihed i forhold til at tilrettelægge aftaleindgåelse m.v. KL skal dog
blandt andet sikre, at private leverandører har mulighed for at indgå aftaler på rimelige
vilkår.
Frit valg ifm. lægelig stofmisbrugsbehandling
(substitutionsbehandling)
Idet det lægges til grund, at der med beregningsmetode i denne sammenhæng sigtes til
betalingsforpligtelse, kan det oplyses, at borgerens bopælskommune efter sundhedslovens §
252 afholder udgifter til behandling for alkoholmisbrug efter § 141 og til lægelig
stofmisbrugsbehandling efter § 142, og at denne forpligtelse også gælder, når borgeren gør
brug af retten til frit valg.
Frit valg ifm. alkoholbehandling Se ”fritvalg ifm. Lægelig stofmisbrugsbehandling (substitutionsbehandling)”.
Frit valg af psykolog
Efter henvisning til psykologbehandling fra alment praktiserende læge yder Regionsrådet i
den borgeres bopælsregion et tilskud på 60 pct. af de i overenskomst mellem Regionernes
Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening fastsatte honorarer pr.
psykologkonsultation jf. bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren
for særligt udsatte persongrupper § 2, stk. 1, § 4, stk. 1-2.
Side 4
Tilbudstype Frit valg og beregningsmetode
I nærmere bestemte tilfælde betaler Regionsrådet hele psykologens honorar efter henvisning
fra alment praktiserende læger. Det gælder for det første for personer mellem 18 år og 21 år
(inkl.), der lider af let til moderat depression eller angst. Dette er en forsøgsordning, som
løber til og med 2021, jf. § 4, stk. 5. For det andet betaler regionsrådet hele psykologens
honorar for personer, som har forældremyndigheden over et barn, der afgår ved døden inden
det fyldte 18. år som følge af en anerkendt behandlings- eller lægemiddelskade efter klage-
og erstatningsloven, jf. § 4, stk. 4. Familierne skal i dette tilfælde søge om godtgørelsen hos
Patienterstatningen, men skal henvises til psykologhjælpen gennem egen læge.
Tilskuddet eller den fulde betaling af psykologens honorar ydes til op til 12 konsultationer.
For patienter, der lider af let til moderat depression eller angst, er der dog mulighed for at
blive genhenvist af alment praktiserende læge til yderligere 12 konsultationer, jf. § 3. Tilskud
til psykologbehandling er desuden betinget af, at behandlingen ydes af en psykolog, der har
tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og
Dansk Psykolog Forening, og således er tildelt et ydernummer, jf. § 2, stk. 1.
Frit valg af kiropraktor
Der er frit valg mellem kiropraktorer, men offentligt tilskud forudsætter behandling ved
overenskomsttilsluttet kiropraktor. Taksterne for ordningen er fastsat i overenskomsten
mellem RLTN og Dansk Kiropraktor Forening.
Frit valg af fodterapeut
Der er frit valg mellem fodterapeuter, men offentligt tilskud forudsætter behandling ved
overenskomsttilsluttet fodterapeut. Taksterne for ordningen er fastsat i overenskomsten
mellem RLTN og Danske Fodterapeuter.
Frit valg af fysioterapeut
Som følge af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 710 af 27. juni 2008 skal
kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut og hos
ridefysioterapeut til personer med lægehenvisning. De nærmere vilkår for vederlagsfri
fysioterapi efter lægehenvisning hos fysioterapeut og hos ridefysioterapeut i praksissektoren,
herunder afregning, er overenskomstbestemt mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter, jf. §
12, stk. 2.
Ifølge § 4, stk. 5 i overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi kan personer, der er henvist til
vederlagsfri fysioterapi, frit vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende
fysioterapeut, eller ved tilbud om vederlagsfri fysioterapi, som kommunen eventuelt har
etableret ved egne eller private institutioner, og kan i et vist omfang også vælge tilbud om
vederlagsfri fysioterapi på andre kommuners institutioner, jf. de ministerielt fastsatte regler
om patienternes valgmuligheder. Af § 43, stk. 1, fremgår, at fysioterapeuten skal afregne
elektronisk med den kommune, hvor fysioterapeutens klinik er beliggende, dog jf. stk. 10, der
bestemmer, at regionerne varetager på vegne af kommunerne i regionen opgaver vedrørende
yderadministration, afregning og generering af nødvendig statistik.
Ifølge §6, stk. 1 i overenskomsten om vederlagsfri ridefysioterapi kan patienten frit vælge
mellem de til overenskomstens tilmeldte ridefysioterapeuter og et eventuelt kommunalt
tilbud. Ridefysioterapeuten skal afregne elektronisk med den region, hvor
ridefysioterapeutens klinik er beliggende, jf. § 24, stk. 1. Regionerne varetager på vegne af
kommunerne i regionen opgaver vedrørende yderadministration, afregning og generering af
nødvendig statistik vedr. vederlagsfri fysioterapi herunder ridefysioterapi, jf. § 25, stk. 5.
Frit valg af tandplejer (voksen)
Der er frit valg mellem tandplejere (voksentandpleje), men offentligt tilskud forudsætter
behandling ved overenskomsttilsluttet tandplejer. Der er ingen regulering af antallet af
overenskomsttilsluttede tandplejere.
Side 5
Tilbudstype Frit valg og beregningsmetode
Frit valg af tandlæge (voksen)
Der er frit valg mellem tandlæger (voksentandpleje), men offentligt tilskud forudsætter, at
tandlægen skriftligt har meddelt regionsrådet, at tandlægen ønsker at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet til personer, der er omfattet af sygesikringsgruppe 1
og 2.
Frit valg af høreapparatbehandler
Tilskuddet er 4.000 kr. ved behandling på ét øre og 6.350 kr. ved behandling på begge ører
(reguleres årligt). Tilskuddet er fastsat ud fra en pris på selve apparatet på maksimalt 2.000
kr., mens tilpasning og behandling ligeledes udgør 2.000 kr. ved behandling på ét øre, mens
der ved behandling på begge ører ydes yderligere 350 kr. hertil.
Frit valg i omsorgstandplejen
Personer, der får tilbudt tandpleje ved offentlig klinik, kan vælge i stedet at modtage
tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker.
Oversigten illustrerer, at der er frit valg på mange og meget forskellige områder. De
forskellige beregningsmetoder skal blandt andet ses i lyset af, at nogle tilbud er
reguleret i lovgivning, mens andre er reguleret via overenskomster.


Bilag 3 – Børne- og Undervisningsministeriets område – frit valg og beregningsmetoder
Dagtilbud
Nedenstående oversigt indeholder en overordnet beskrivelse af reglerne for beregning af
driftstilskud til tilbud på dagtilbudsområdet. De anførte regler for beregning i forbindelse med frit
valg er indført på forskellige tidspunkter, men fælles gælder, at de er fastsat ud fra niveauet i det
enkelte barns opholdskommune, således at der sikres sammenhæng til opholdskommunens
serviceniveau.
Tilbudstype Beregningsmetode
Kommunal dagpleje Tilskud skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct.
af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje.
Privat dagpleje Tilskud til privat dagpleje fastsættes af kommunalbestyrelsen. Forældrenes
egenbetaling kan højst udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede
bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen.
Kommunale, selvejende
og udliciterede
daginstitutioner
Tilskud skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct.
af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i daginstitutioner.
Dagtilbud i anden
kommune
Ved optagelse i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen
beregnes opholdskommunens tilskud, så det svarer til de gennemsnitlige
budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i
opholdskommunen som beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører.
Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for
aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i
det benyttede dagtilbud i institutionskommunen som beregnet i
institutionskommunen.
Privatinstitutioner Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede
nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i et
alderssvarende dagtilbud i kommunen. Driftstilskuddet kan fastsættes, så
det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive
støttepædagogudgifter pr. barn i en alderssvarende daginstitution, såfremt
dette er højere.
Tilskud til privat
pasning, herunder
fleksibel pasning som led
i et kombinationstilbud
Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning. Tilskuddet
skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr.
plads eksklusive udgifter til støttepædagog i et dagtilbud til samme
aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af
forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.
Tilskud til pasning af
egne børn
Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud til pasning af egne børn. Tilskuddet
kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til
samme aldersgruppe i kommunen.
Puljeordninger Kommunalbestyrelsen giver et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den
aftale, der er indgået med puljeordningen.
Grundskole
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 741
Offentligt
2
Nedenstående oversigt indeholder en overordnet beskrivelse af reglerne for beregning af
driftstilskud til fri- og privatskoler på grundskoleområdet. Derudover indeholder tabellen en
redegørelse for regelgrundlaget for frit valg på folkeskoleområdet. Som det fremgår af tabellen, er
frit valg på folkeskoleområdet et rent mellemkommunalt anliggende, og Børne- og
Undervisningsministeriet anvender ikke nogen regnemodeller i den forbindelse.
Grundskoletilbud Beregningsmetode
Fri- og privatskoler Staten yder et driftstilskud pr. årselev i fri- og privatskoler beregnet som en
andel (tilskudsprocenten) af nettodriftsudgiften pr. elev i folkeskolen på
landsplan 3 år før finansåret, og med tillæg af et pensionstillæg.
Tilskudsprocenten er 76 pct. i finansåret 2020.
Kommunerne betaler et kommunalt bidrag pr. elev i fri- og privatskoler til
staten til medfinansiering af fri- og privatskoler. Det kommunale bidrag
fastsættes som en andel af tilskudsandelen af driftstilskuddet til fri- og
privatskoler. I finansåret 2020 udgør den kommunale bidragsandel 85 pct.
Fri- og privatskolerne skal have andre indtægter end statstilskud i form af
skolepenge eller anden indtægt. Der er fastsat en mindstegrænse for
egendækningen på 1/8 af driftstilskuddet.
Folkeskole Efter folkeskolelovens § 36, stk. 3, har forældre krav på, at deres barn
optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden
kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer,
kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat.
Folkeskole i anden
kommune
Reglerne om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis
forældrene benytter sig af valg af folkeskole i en anden kommune end
bopælskommunen, fremgår af §§ 2-6 i bekendtgørelse nr. 1000 af 15.
september 2014 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens
undervisning m.v. endeligt påhviler. Disse regler finder anvendelse, hvis
kommunerne ikke indgår anden aftale herom.
I de tilfælde, hvor der ikke indgås en aftale om bopælskommunens betaling
til skolekommunen, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til
skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr.
folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende
udgift, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at tilbagefaldsreglen for
specialundervisning er, at bopælskommunen betaler den forventede udgift
forbundet med elevens undervisning. Ved basisundervisning i dansk som
andetsprog betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med
elevens undervisning.