L 55 - svar på spm. 39 om, hvorvidt det vil øge eller mindske et havbrugs nettonæringsstofpåvirkning til havmiljøet, hvis et havbrug er etableret med muslingeopdræt som kompenserende marint virkemiddel, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 30. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 39 til L 55, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug), stillet den 25. november 2020 af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 39 til L 55
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det vil øge eller mindske et havbrugs netto-
næringsstofpåvirkning til havmiljøet, hvis et havbrug er etableret med muslingeopdræt som
kompenserende marint virkemiddel, som det var tiltænkt i loven, som ministeren ønsker ændret med
L 55?”
Svar
Den specifikke næringsstofudledning fra et givent havbrug kan aldrig bortrenses direkte af et
kompenserende marint virkemiddel. Derimod kan et marint virkemiddel tjene som en
rensemekanisme til bortrensning af dele af den generelle næringsstofbelastning i havmiljøet.
I Danmark er der kun udført et enkelt storskalaforsøg med effekten af et kompenserende marint
virkemiddel i tilknytning til et havbrug. Det pågældende projekt (”KOMBI-Opdræt”) fra 2015 havde til
formål at dokumentere, om kompensationsopdræt af muslinger og tang i storskala er et anvendeligt
operationelt og økonomisk bæredygtigt virkemiddel til kvælstoffjernelse ved havbrug.
Som det er beskrevet i svarene til MOF L 55 spørgsmål nr. 6 og 7, var der adskillige vanskeligheder ved
projektet. Derudover viste det sig udfordrende at producere tilstrækkelige mængder muslinger til at
kompensere for fiskeproduktionen og næringsstofudledninger fra det nyetablerede havbrug ved
Endelave. Konklusionen fra projektet var, at det ikke endeligt kunne afklares, om der kunne
produceres den planlagte biomasse i projektets muslingeanlæg, der var nødvendig for at kompensere
for næringsstoftabet ved den planlagte fulde produktion af fisk i havbruget.
En central udfordring med kompensationsopdræt er, at man først kender til den faktiske mængde af
næringsstoffer, der fjernes fra havmiljøet, når man vejer produktionen, efter at muslingerne eller
tangen er høstet. Det vil derfor være behæftet med en betydelig usikkerhed, om den mængde
næringsstoffer, som havbrugene årligt ville være forpligtet til at kompensere for ift. produktionen af
fisk, faktisk vil blive fjernet fra vandmiljøet.
Projekt ”KOMBI-Opdræt” viste således, at muslingeopdræt som kompenserende marint virkemiddel
nok virkede i teorien, men at det i praksis viste sig mere vanskeligt. Helt konkret konkluderede
projektet, at det ikke kun krævede et betydeligt areal for at dyrke kompensationsopdræt, men at der
var store usikkerheder med både driften af produktionen og selve produktionsmængden.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55 endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt
2
Lea Wermelin / Henrik Hedeman Olsen


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 7. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 55, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug), stillet den 26. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 6 til L 55
”Vil ministeren redegøre for, om der findes danske empiriske storskalaerfaringer med kompenserende
marine virkemidler som f.eks. muslinger og tang, og hvad disse erfaringer i så fald har vist?”
Svar
Jeg opfatter spørgsmålet således, at der med ”kompenserende marine virkemidler” forstås en
produktion af muslinger eller tang, som høstes i kompensation for udledning af næringsstoffer fra et
nyetableret havbrug eller en udvidet produktion.
Det nærmeste et storskala forsøg er KOMBI-projektet, som ledte til en faglig rapport udgivet af
brancheforeningen Dansk Akvakultur i 2015 i samarbejde med DTU Miljø, DTU Fødevareinstituttet,
Orbicon, DHI og Hjarnø Havbrug. Rapporten omhandler et GUDP-støttet projekt, som havde til
formål at kunne dokumentere, om kompensationsopdræt af muslinger og tang i storskala er et
anvendeligt operationelt og økonomisk bæredygtigt virkemiddel til kvælstoffjernelse ved havbrug.
Rapporten sammenfatter erfaringer og udfordringer forbundet med kompensationsopdræt af
muslinger og tang i det kystnære farvand ud for Horsens Fjord.
Der var en række udfordringer i forbindelse med produktionen af muslinger og tang i projektet, som i
opstarten umuliggjorde en optimal produktion og høst. Der var tillige usikkerheder forbundet med
produktionsmængder, herunder udfordringer med ynglen (settling) og rovdyr (prædation). Rapporten
konkluderede, at det ikke endeligt kunne afklares, om der kan produceres den planlagte biomasse i
projektets muslingeanlæg, der er nødvendige for at kompensere for næringsstoftabet ved den planlagte
fulde produktion af fisk i havbruget. For så vidt angår tang vurderede rapporten, at det ikke er et
attraktivt virkemiddel grundet tangs store krav til arealforbrug.
Der er ikke umiddelbart lavet andre storskalaforsøg med kompensationsopdræt, men den isolerede
effekt af produktionen af muslinger og tang som marine virkemidler til at fjerne næringsstoffer fra
vandmiljøet er veldokumenteret.
Lea Wermelin / Henrik Hedeman Olsen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55 endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 7. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 til L 55, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug), stillet den 26. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 7 til L 55
”Vil ministeren redegøre for erfaringerne med opsamling af næringsstoffer fra Endelave Havbrug som
beskrevet i rapporten KOMBIOPDRÆT fra oktober 2015, der er omtalt i høringssvaret fra Foreningen
Endelave Hav- og dambrug – Nej Tak?”
Svar
Rapporten ”KOMBI-Opdræt” (med undertitlen: Kombinationsopdræt af havbrugsfisk, tang og
muslinger til foder og konsum) er en faglig rapport udgivet af brancheforeningen Dansk Akvakultur i
2015 i samarbejde med DTU Miljø, DTU Fødevareinstituttet, Orbicon, DHI og Hjarnø Havbrug.
Rapporten omhandler et GUDP-støttet projekt, som havde til formål at kunne dokumentere, om
kompensationsopdræt af muslinger og tang i storskala er et anvendeligt operationelt og økonomisk
bæredygtigt virkemiddel til kvælstoffjernelse ved havbrug. Rapporten sammenfatter erfaringer og
udfordringer forbundet med kompensationsopdræt af muslinger i det kystnære farvand ud for
Horsens Fjord.
I projektet blev der etableret muslingeopdræt ca. 15 km vest fra Endelave Havbrug og der blev
efterfølgende udtaget data fra muslingeproduktion til at undersøge projektets formål. For så vidt angår
resultaterne for opsamling af nærringsstoffer, viste projektet, at ved høsttidspunktet indeholdt
muslingerne 1,06 – 1,37 % kvælstof og 0,08 – 0,1 % fosfor. Indholdet afhang af størrelsen på
muslingerne - jo større musling, desto højere nærringsindhold. Dette betyder, at for at opsamle 39,4
tons kvælstof, som svarer til en produktion på 1.000 tons havbrugsfisk (regnbueørred), skal der høstes
mellem 2.876 og 3.717 tons muslinger. Dette blev i rapporten til projektet omregnet til arealkrav, og
1.ooo tons havbrugsfisk ville da kræve mellem 21,9 og 39,4 hektar reserveret til muslingeopdræt.
Projektet undersøgte også potentialet i tang og for at optage kvælstof for 1.000 tons havbrugsfisk,
skulle der tilsvarende bruges mellem 1.320 og 2.469 ha reserveret til tangopdræt. Til sammenligning
går der ca. 2 fodboldbaner på én hektar.
Lea Wermelin / Henrik Hedeman Olsen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 55 endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt