L 61 - svar på spm. 75 om udviklingen i antallet af rygere fra 2000 til 2020, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 75 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 75:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet af rygere fra 2000-2020? Ministe-
ren bedes i besvarelsen redegøre for udviklingen i aldersgrupperne: Under 18, 18–30,
31–64 og 65+.”
Svar:
I forbindelse med Danskernes Rygevaner 2018 udarbejdede Sundhedsstyrelsen et do-
kument med nøgletal, som blandt andet viser udviklingen i andel daglig- og lejligheds-
vise rygere. Ifølge tallene heri er andelen af daglige- og lejlighedsvise rygere faldet fra
33,5 procent i 2000 til 21,1 procent i 20161
. Derefter er andelen steget til 23,1 pro-
cent i 2018.
I december 2018 udgav Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed en
rapport om Danskernes rygevaner – udviklingen fra 1994 fra 2017. Set over perioden
1994-2017 har der været et markant fald i andelen, der ryger dagligt og i andelen, der
er storrygere. I samme periode ses der en lille stigning i andelen, der ryger lejligheds-
vist – primært blandt unge2
. Ifølge rapporten faldt andelen af daglige rygere indtil år
2012, hvor andelen stagnerede omkring 17 procent.
Udvikling for de enkelte aldersgrupper
I rapporten ”Danskernes rygevaner – udviklingen fra 1994 fra 2017” opgøres andel
rygere i de enkelte år for følgende tre aldersgrupper: 1) 15-29 år 2) 30- år ≥ 0
år3
.
For den yngste aldersgruppe (15-29 år) er andelen af daglige rygere ifølge rapporten
faldet fra 28 procent i 2000 til 11 procent i 2017. Den laveste andel rygere i denne al-
dersgruppe i perioden 2000-2017 sås i 2013 og 2014, hvor andelen af daglige rygere
var 9 procent.
1 Kilde: Danskernes Rygevaner 2018 - nøgletal. Sundhedsstyrelsen, januar 2019. Link:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Danskernes-rygevaner-2018/Danskernes-rygev-
aner-2018_nøgletal.ashx?la=da&hash=55335DED0545970499485950C4E375CEC5A465AF
2
Danskernes Rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017. Statens Institut for Folkesundhed, 2018.
Link: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Danskernes-rygevaner---Udvikling-fra-
1994-til-2017.ashx?la=da&hash=B24DB40D2AA8075BC0F7132F7347BEA914CDDA89. Den al-
dersopdelte andel rygere i de enkelte år fremgår af side 16, 19, 21 samt 58-60.
3 Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1489794
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 61 endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
Side 2
For den midterste aldersgruppe (30-59 år) er andelen af daglige rygere faldet fra 33
procent i 2000 til 19 procent i 2017. Den laveste andel rygere i denne aldersgruppe i
perioden 2000-2017 sås i perioden 2015-2017, hvor andelen af daglige rygere var 18
procent.
For den ældste aldersgruppe ≥ 0 år er andelen af daglige rygere faldet fra pro-
cent i 2000 til 15 procent i 2017. Den laveste andel rygere i denne aldersgruppe i peri-
oden 2000-2017 sås i 2011 og 2012, hvor andelen af daglige rygere var 14 procent.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Maria Ramskov Larsen