L 32 - svar på spm. 7 om, hvordan ministeren ser på muligheden for, at købe data fra private aktører om udbuds- og salgspriser m.v. fremfor at pålægge erhvervet en stor administrativ byrde, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.). (Spørgsmål 7)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.). (Spørgsmål 7)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.). (Spørgsmål 7)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Bemyndigelse til skatteministeren til at pålægge erhvervsdrivende indberetningspligt om udbuds- og salgspriser m.v.). (Spørgsmål 7)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Louise Elholm
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Louise Elholm
SAU L 32 - svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l32/spm/7/svar/1720909/2293056.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, registre- ringsafgiftsloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styr- kelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.) Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 26. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V). Morten Bødskov / Mette Kildegaard Graversen 30. november 2020 J.nr. 2020 - 3051 Skatteudvalget 2020-21 L 32 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Hvordan ser ministeren på muligheden for at købe data fra private aktører om udbuds- og salgspriser m.v. frem for at pålægge erhvervet en stor administrativ byrde, jf. den fore- slåede indsættelse af § 10 b i registreringsafgiftsloven? Svar Det kan indledningsvist oplyses, at udviklingen af det semiautomatiske værdifastsættelses- system er en del af Aftale om omlægning af bilafgifterne fra september 2017, hvor der blev af- sat midler til forbedring af kontrollen med bilafgifterne, herunder udvikling og implemen- tering af bedre it-understøttelse i form af en semiautomatisk værdifastsættelse i DMR. Det semiautomatiske værdifastsættelsessystem er under udvikling i Skatteforvaltningen, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt nærmere at specificere de administra- tive og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ved værdifastsættelse af køretøjer tager Skatteforvaltningen i dag udgangspunkt i annon- cerede priser, fx på internettet, og her ud fra skønnes handelspriser. Det nuværende data- materiale kan give anledning til usikkerhed og upræcise værdifastsættelser, da de bygger på annoncerede priser. Skatteforvaltningen er således afhængig af, at der kan købes adgang til data om annonce- rede priser fra private aktører. De enkelte annoncører er dog ikke forpligtede over for Skatteforvaltningen til at sikre rigtigheden af sådanne oplysninger. Skatteforvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke adgang til data vedrørende faktiske salgspriser for brugte køretøjer, da der bl.a. ikke findes en mulighed for at købe oplysnin- ger om salgspriser fra private aktører. Det anses derfor ikke for en mulighed at fortsætte med at købe data fra private aktører, da der ønskes en generel forbedring af kontrollen med bilafgifterne. Det bemærkes, at lovforslaget alene vedrører en bemyndigelse til, at skatteministeren se- nere kan udmønte indberetningspligten m.v. i en bekendtgørelse, når det semiautomatiske værdifastsættelsessystem er færdigudviklet. Den nærmere rækkevidde af indberetningspligten, herunder hvordan begreberne skal tol- kes, vil blive fastsat i en bekendtgørelse, som vil blive sendt i offentlig høring. I den for- bindelse vil erhvervslivet få mulighed for at komme med bemærkninger, og Erhvervssty- relsens Område for Bedre Regulering vil tage nærmere stilling til de administrative konse- kvenser for erhvervslivet ved indberetningspligten.