REU alm. del - svar på spm. 767 om, hvordan økonomien til sundhed i kriminalforsorgen er skruet sammen, herunder hvilke ydelser kriminalforsorgen skal betale for til regionerne, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 767 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. november 2020
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Patrick Kofod Holm
Sagsnr.: 2020-0030-3636
Dok.: 1651889
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 767
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 767 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan økonomien til sundhed i
kriminalforsorgen er skruet sammen, herunder hvilke ydelser
kriminalforsorgen skal betale for til regionerne. Vil ministeren
ligeledes redegøre for, hvorfor kriminalforsorgen betaler for
ydelser, der normalt er "gratis" for enhver borger, som har brug
for det?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det kan indledningsvist oplyses, at indsatte efter straffuldbyr-
delseslovens § 45 og varetægtsbekendtgørelsens § 31 har ret til
lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand.
Formålet med bestemmelserne er at sikre samme kvalitet i den
sundhedsmæssige betjening, som tilkommer andre borgere. Det
betyder blandt andet, at hospitalsindlæggelse som udgangspunkt
sker på almindelige sygehuse i overensstemmelse med sund-
hedsloven.
Kriminalforsorgen beskæftiger, aflønner og tilkøber dog også
selv sundhedsfagligt personale, for eksempel læger og sygeple-
jersker, med henblik på at understøtte, at der kan løses en række
sundhedsfaglige opgaver relateret til de indsatte. Tilkøb af sund-
hedsfaglige ydelser omfatter blandt andet indkøb af sundheds-
fagligt personale hos private vikarbureauer.
I en del af fængslerne er der indrettet sygeafdelinger, hvor ind-
satte med lettere sygdomme, som ikke kræver sygehusbehand-
ling, kan placeres. Den sundhedsmæssige betjening af indsatte i
arresthusene varetages typisk af privatpraktiserende læger. End-
videre er der i Vestre Fængsel indrettet en sygeafdeling, som
dels er sygeafdeling for Københavns Fængsler og dels modtager
indsatte fra andre dele af kriminalforsorgen til behandling. Ud-
gifterne hertil afholdes af kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen betaler udgifterne for den sundhedsbehand-
ling, der finder sted i kriminalforsorgens institutioner. Kriminal-
forsorgen skal derimod ikke betale regionerne for levering af
sundhedsydelser.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at det af både praktiske og
sikkerhedsmæssige årsager er hensigtsmæssigt, at det er muligt
at håndtere et minimum af sundhedsfaglige opgaver i fængsler
og arresthuse. Et ophør hermed må forventes at øge brugen af
3
det almindelige sundhedssystem og således enten øge behovet
for transport af de indsatte til og fra sundhedsbehandling eller
øge behovet for tilsyn fra vagtlæger mv. på kriminalforsorgens
institutioner.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har oplyst føl-
gende:
”Alle personer, der er folkeregistrerede med bopæl i det Cen-
trale Personregister (CPR), har ret til sundhedslovens ydelser.
Personer, som ikke er folkeregistrerede med bopæl i CPR, har
adgang til akut sygehusbehandling, der ydes i tilfælde af ulykke,
pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk
sygdom m.v. Derudover ydes der sygehusbehandling, når det
under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at
henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færø-
erne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et
sygehus i hjemlandet. Bestemmelsen omfatter efter fast fortolk-
ning fortsat sygehusbehandling ud over det akutte stadie.
Personer, der er optaget i anstalter og arresthuse under Krimi-
nalforsorgen, og hvor opholdet skønnes at ville vare 3 måneder
eller mere, har ikke adgang til praksissektorens ydelser og til-
skud til lægemidler efter sundhedsloven, hvis der under ophol-
det i de nævnte institutioner er draget omsorg for de pågælden-
des ydelser.
Personer, der er sygesikrede i et EU/EØS-land eller Schweiz og
som har et EU-sygesikringskort, har adgang til sundhedslovens
ydelser, der bliver nødvendige under midlertidigt ophold i Dan-
mark.
Der opkræves betaling for akut og fortsat sygehusbehandling,
som personer uden bopæl i Danmark modtager under midlerti-
digt ophold her i landet, og behandlingen ydes kun i undtagel-
sestilfælde vederlagsfrit. Betalingen opkræves dog under forud-
sætning af, at ingen akut syge eller tilskadekomne personer skal
kunne nægtes behandling i det offentlige sundhedsvæsen med
henvisning til krav om betaling. Behandlingen kan ydes veder-
lagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes
rimeligt.”
Justitsministeriet skal meget beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.