L 58 - svar på spm. 2 om, hvilke overvejelser ministeren har om, hvad man skal have i stedet for Det Økologiske Fødevareråd, når det nedlægges eller nedprioriteres, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af økologiloven. (Justering af regler vedrørende økologiforordningen, sanktionsskærpelse, indhentning af oplysninger fra andre myndigheder med henblik på udarbejdelse af bedre risikovurdering m.v.). (Spørgsmål 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af økologiloven. (Justering af regler vedrørende økologiforordningen, sanktionsskærpelse, indhentning af oplysninger fra andre myndigheder med henblik på udarbejdelse af bedre risikovurdering m.v.). (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
MOF L 58 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l58/spm/2/svar/1720642/2292599.pdf
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 29. november 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 58 (Forslag til lov om ændring af økologiloven) stillet den 24. november 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 2 til L 58 ”Hvilke overvejelser har ministeren om, hvad man skal have i stedet for Det Økologiske Fødevareråd, når det nedlægges eller nedprioriteres? Vil ministeren nedsætte nogle målrettede udvalg eller råd for hver af målsætningerne om henholdsvis at fordoble det økologiske areal, fordoble eksporten og fordoble hjemmemarkedet, så man som minimum når målene i 2030? Hvordan vil ministeren styrke den gode rådgivning om, hvordan vi politisk prioriterer økologien?” Svar Hensigten med ændringen af bestemmelsen om Det Økologiske Fødevareråd er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 3 i forslag til lov om ændring af økologiloven. Hensigten er at etablere rådgivende udvalg eller arbejdsgrupper på økologiområdet, som understøtter drøftelser i forhold til videreudvikling af den økologiske sektor dels i et overordnet perspektiv, dels mere detaljerede og målrettede drøftelser, hvor der kan være behov for en specialfaglig repræsentation i forhold til de enkelte emner. Emnerne kan variere alt efter udviklingen på økologiområdet. Eksempelvis kan der nedsættes et udvalg om det overordnede perspektiv. Udvalg eller arbejdsgrupper kan også nedsættes for at rådgive vedrørende mere specifikke emner såsom at skaffe næringsstoffer til økologien eller for eksempel øget forbrug af økologiske fødevarer eller fremme af afsætning og eksport. For at sikre den bedste rådgivning om økologi vil repræsentanter fra hele den økologiske værdikæde blive tilbudt deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper efterhånden, som det bliver relevant inden for de enkelte emner. Det er i øvrigt hensigten løbende af drøfte med interessenterne på området, hvordan rådgivningen af ministeren bedst muligt tilrettelægges. Rasmus Prehn / Anders Christiansen Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 58 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt