Henvendelse af 29/11-20 fra Ulrik Jørgensen m.fl. på vegne af workshoppen om borgerenergifællesskaber
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.). (Bilag 8)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.). (Bilag 8)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.). (Bilag 8)
Aktører:
Henvendelse til FT udvalg for Klima energi og forsyning fra workshop om borgerenergifællesskaber - 27 nov 2020
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l67/bilag/8/2292255.pdf
7. o e er Til Kli a‐, E ergi‐ og Forsy i gsud alget Der er behov for større borgerinddragelse, og her kan energifællesskaber være en stærk drivkraft Repræse ta ter for e række oligorga isatio er, NGO’er og eksistere de e ergifællesska er har sa e ed forskere æret sa let til e irtuel orkshop i o e er for at drøfte perspekti er e i det ye El arkedsdirekti ed dets ål og este elser o orgere ergifællesska er sa t VE‐direkti ets parallelle ål o VE‐fællesska er. De to direkti er skal i ple e teres i da sk lo gi i g, og Kli a‐, E ergi‐ og Forsy i gs i isteriet har derfor fre sat forslag o at æ dre Elforsy i gslo e , e det er des ærre ko klusio e på orkshoppe s a alyser, at EU’s i te tio er o e stærkere folkelig deltagelse i de grø e o stilli g ikke får edre ilkår i Da ark, åske e dda li er forri get. Flere deltagere i orkshoppe har tidligere le eret høri gss ar til lo forslaget ed ere detaljerede ko e tarer til de e kelte este elser og forslag til æ dri ger i de fre lagte lo forslag og eke dtgørelse o orgere ergifællesska er. I de e he e delse il i derfor ko e trere os o ere pri ipielle udfordri ger i de foreslåede lo gi i g og reguleri g o orgere ergifællesska er og VE‐ fællesska er. Det er deltager es ge erelle hold i g, at de praktiske i ple e teri g af EU‐direkti er e, såda so der lægges op til i lo forslaget og udkast til tilhøre de eke dtgørelser, i alt for høj grad il li e på irket af Da sk E ergis og et‐ irkso heder es ø sker til de fre tidige ud ikli g af det da ske elsyste . På gru d af e række uhe sigts æssige regulatoriske ra er og i ita e ter har det i dtil u i o er eje de grad æret o erladt til elsektore s ko er ielle aktører, jordejere og kapitalstærke projektud iklere at ge e føre i esteri ger i i d‐ og sole ergi, e s folkelige grupper so al e e oligafdeli ger, pri ate a dels oligfore i ger, ofællesska er sa t la ds y‐ og økosa fu d i tiltage de o fa g i tiltage de o fa g er le et hægtet af. De e skæ hed i de hidtidige grø e o stilli g er le et egru det ed, at det sa fu dsøko o isk er e fordel at eta lere eget store e heder af især ha i d ølleparker, e s i dre la d i d øller og sol ellea læg på yg i gstage og ‐fa ader sa e ed ar epu per har æret fre stillet so for dyre at eta lere. Sa tidig er lokale i itiati er ofte le et ødt ed de kritik, at de ar dre et af for ruger es ø ske o at op å et tarif‐ og afgiftsfritaget elfor rug. O er for de e urderi g står de urderi g, so orkshoppe o e ergifællesska er er ået fre til, e lig at der er stærke argu e ter for at supplere de store VE‐a læg ed e grø o stilli g, der er dre et af lokale fællesska er. Det u derstøttes af, at la d i d øller og ikke i dst sol eller og ar epu per, so ka idrage til elektrifi eri ge af ar eforsy i ge , ikke li er sa fu dsøko o isk illigere og ere e ergieffekti e i store a læg, e etop yder det edste idrag i de størrelse, so lokale fællesska si itiati er il prioritere. Det il fordre, at al e e oligafdeli ger, pri ate a dels oligfore i ger, ejerfore i ger, ofælleska er sa t la ds y‐ og økosa fu d sa e ed i dre erh er sdri e de ikke li er odar ejdet, e deri od u derstøttet i deres ø ske o i fællesska at produ ere og dele elektri itet fra ed are de e ergia læg, l.a. aseret på i teresse for at ud ytte lokale yg i gers tagflader og fa ader til sole ergia læg, u derstøtte elektrifi eri ge af ar e og tra sport ed asis i de arealer, so etop ejes lokalt, sa t eta lere lokal elproduktio fra i d øller. Her er det ikke elafgifte , der udgør det største pro le , e deri od uhe sigts æssige tariffer, der fastholder de e kelte lille for ruger i e rolle ude ha dle uligheder og i dflydelse. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21 L 67 Bilag 8 Offentligt Sa tidig li er det helt o erset, at disse lokale fællesska er ka idrage e dog eget æse tligt til ålsæt i ge o 7 % reduktio ed – de steder, h or de eta leres – at ku e idrage ed ‐ % VE‐ erstat i g for elfor ruget, suppleri g af ar eforsy i ge ed e total eller del is forsy i g fra el‐dre e ar epu per, sa t ed ri ge eho et for kapa itetsud yg i g af el ettet. Deltager e har l.a. peget på et‐ irkso heder es kra o udskift i g af yi stallerede afreg i gs ålere, år e oligafdeli g eller a dels oligfore i g so led i op yg i g af lokal VE‐elproduktio ø sker at o ergå til fælles eli dkø so storku de ed é afreg i gs åler og i di iduelle i ålere. Det edfører e o erflødig eri esteri g, der forri ger det e oerøko o iske resultat af de sa lede i esteri g sa tidig ed at det forri ger tra spare se i elfor rugets fordeli g. Dette u derstøttes af, at et‐ irkso heder e odar ejder uligheder e for at ud ytte det lokale e ergi et og eta lere e t. a gle de for i delser. Kra et o opsplit i g af sol ellea læg efter de fysiske tilslut i g til el ettet og for uddet od at dele elektri itet på t ærs af eksistere de atrikler er i a ge tilfælde i strid ed de lokale øko o iske fællesska er i oligafdeli ger, a dels oligfore i ger, ofællesska er, økosa fu d og la ds yer og gør det åde ere ko pli eret og dyrere for såda e orgere ergifællesska er at deltage akti t i de grø e o stilli g. Sa tidig har E ergistyrelse ed fre læggelse argu e teret for, at a skal u dgå parallelle et. Det er i helt e ige i, e de e poi te dækker o er det forhold, at eta leri ge af fælles løs i ger li er odar ejdet i Elforsy i gslo e , so ge e defi itio e af hushold i ger so slutku der gi er et‐ irkso heder e ulighed for at odar ejde de fælles lokale løs i ger. Et eget e tralt ele e t i EU‐direkti er e er i dførelse af et tredje, de okratisk ele e t i det da ske elsyste ed side af de regulerede o opol‐ etselska er og de ko er ielle aktører elle era dører og elprodu e ter . H is disse orgere ergifællesska er li er reguleret i o ere sste else ed det fre satte lo forslag, il de uhe sigts æssige regulatoriske ra er li e opretholdt – i o ere sste else ed Da sk E ergis forslag o fortsat at lægge egræ s i ger for lokale orgere ergifællesska er. Det er urderi ge hos deltager e i orkshoppe , at der er store fordele for de grø e o stilli g, h is der li er ska t ere gu stige ra er for orgere ergifællesska er i o ere sste else ed det o erord ede ål for EU‐direkti er e. E ergi et har for ylig fre hæ et, at det ka ære for u det ed store ekstra o kost i ger til ud yg i g af el ette e, h is de aktuelle pla lagte sol elleparker eta leres ed eget stor afsta d elle for rug og produktio . De store sol elleparker il desude produ ere est elektri itet, år for ruget er la est og o e dt og derfor ha e e i dre ærdi for sa fu det. H is e større del af de fre tidige sol elleud yg i g le eta leret af orgere ergifællesska er, il det ska e e større sa tidighed – åde tids æssigt og geografisk – elle produktio og for rug og der ed lette presset på ud yg i g af el ette e. På de åde ska es der også ulighed for at supplere sol ellea læg ed lokale e ergilagre i for af statio ære atterier og/eller el iler, der øger uligheder e for et større fleksi elt elfor rug. Gu stige regulatoriske ra er for orgere ergifællesska er il også a e ej for et stærkere folkeligt e gage e t i de grø e o stilli g. Det ka få ærdifuld etyd i g for orger es forståelse for, at realiseri ge af de kli apolitiske ålsæt i g o reduktio af kli agasser ed 7 % i for e tlig il edføre kra o æse tlige adfærds æssige æ dri ger i efolk i ge . Afslut i gs is il i ger e u derstrege, at lokale fællesska er, der har ø sket at idrage akti t til de grø e o stilli g, alt for a ge ga ge er le et ra t af arrierer og reguleri gs æssige ra er, der har gjort pla lagte projekter åde ere ko pli erede og dyrere at ge e føre. Vi har ople et, at flere af de regulerede et o opoler i praksis agerer i strid ed EU’s e trale i te tio er ed de ye direkti er, år de stiller lokale fællesska er o er for såda e kra . Der er derfor eho for, at Folketi gets edle er u der de afslutte de lo eha dli g sikrer e opstra i g af de iga g ære de æ dri g af elforsy i gslo e , således at de ko e de orgere ergifællesska er og VE‐fællesska er får e klar og stærkere retsstilli g i forhold til et o opoler e. Det er e igtig forudsæt i g for, at kli ae gagerede orgere i fællesska ka deltage akti t i de grø e o stilli g på de est o kost i gseffekti e åde. Deltager e i orkshoppe og de orga isatio er, der står ag de e he e delse, deltager ger e i et opfølge de og afklare de øde, h or det også er uligt at supplere de e ere ge erelle he e delse ed ko krete ekse pler på de arrierer, so kli ae gagerede orgere øder i deres praktiske ar ejde for de grø e o stilli g. På eg e af orkshoppe o orgere ergifællesska er Ulrik Jørge se , forsker og rådgi er, tidl. Professor i æredygtig o stilli g ed AAU Ca illa E glyst, BOFÆLLESSKAB, LANDSFORENINGEN FOR ØKOSAMFUND, BÆREBO Erik Christia se , Middelgru de s Vi d øllelaug Kari Kappel, Solar City Da ark Stee Hart ig Ja o se , Ø ro 9 , AKB Kø e ha