Svar på spm. nr. S 519: Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at de adoptionsansøgere, som har indbetalt penge til AC Børnehjælp, får deres penge tilbage, hvis AC Børnehjælp går konkurs?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 519

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S519/svar/1094528/1307893.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Dato:3. december 2013
Under henvisning til Folketingets brev af25. november 2013følger her-
medsocial-, børne- og integrationsministerensendelige svar på
spørgsmål nr. S 519, stillet afEyvind Vesselbo (V).
Spørgsmål nr. S 519:
”Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at de adoptionsansøgere, som
har indbetalt penge til AC Børnehjælp, får deres penge tilbage, hvis AC Bør-
nehjælp går konkurs?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at AC Børnehjælp er en ikke-erhvervsdrivende fond, som de
kommende adoptanter indgår en privatretlig aftale med om adoptionsformid-
lingved tilmeldingen til organisationen.
De adoptionsformidlende organisationers rammer for at opkræve gebyrer fra
adoptionsansøgere er reguleret af akkrediteringsaftalen mellem Ankestyrel-
sen, Familieretsafdelingen, og den enkelte organisation.
Det følger af akkrediteringsaftalen, at de gebyrer, som adoptionsansøgerne
skal betale til organisationen, skal afdrages i mindst 5 rater. Størrelsen af
den enkelte rate skal afspejle organisationens reelle udgifter i forbindelse
med den enkelte sag på tidspunktet for ratens forfald, og at forfaldstidspunk-
tet skal svare til tidspunktet for organisationens afholdelse af udgifterne. Det
gebyr, som adoptanterne skal betale, når de accepterer et konkret barn, som
de har fået i forslag, skal minimum udgøre 33 % af det samlede adoptions-
gebyr. Den sidste rate, som forfalder i forbindelse med hjemtagelse af bar-
net, skal minimum udgøre 20 % af det samlede gebyr. Endvidere følger det
af akkrediteringsaftalen, at ansøgerne bør informeres om organisationens
principper for tilbagebetaling af gebyrer.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mailsm@sm.dk
www.sm.dk
Sagsnr. 2013-8431
2013-14
S 519 endeligt svar
Offentligt
2
Det fremgår bl.a. af den formidlingsaftale, som adoptionsansøgere under-
skriver ved tilmelding til AC Børnehjælp, at tilmeldingsgebyret refunderes,
hvis ansøgerne får afslag på godkendelse som adoptivforældre. Derudover
fremgår det, at rate 2 – 4 ikke refunderes, mens hjemtagelsesgebyret (rate
5) refunderes med fradrag af de faktiske hjemtagelsesomkostninger, hvis
sagenafmeldes inden overdragelsen af barnet.
Endelig bemærkes det, at en række af de adoptionsansøgere, som står på
venteliste hos AC Børnehjælp, antageligt har indgået kontrakt med organisa-
tionen forud for 2011, hvor det beskrevne ratesystem trådte i kraft. I forhold
til disse adoptionsansøgere er organisationen forpligtet til at have tilstrække-
lig bunden kapital med henblik på at kunne gennemføre en økonomisk for-
svarlig afvikling eller nedjustering af organisationens virksomhed.
Annette Vilhelmsen
/ Carina Fogt-Nielsen