REU alm. del - svar på spm. 1825 om statens serums institut eller andre sundhedsmyndighederne har foretaget en egentlig vurdering af det sundhedsmæssige overvejelser ved at nedlukning af domstolene, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 1825)
Aktører:
Besvarelse 1825.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/reu/spm/1825/svar/1720308/2291934.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400 F +4533933510 www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1825 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV). Nick Hækkerup / Morten Eidner Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 27. november 2020 Kontor: Koncernstyringskontoret Sagsbeh: Christina Bach Harboe Sagsnr.: 2020-0030-4772 Dok.: 1701153 Retsudvalget 2019-20 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1825 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 1825 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Kan ministeren i forlængelse af samrådet den 10. september 2020 om nedlukning og genåbning af domstolene under coro- nakrisen (REU alm. del - samrådsspørgsmål AQ) oplyse, om statens serums institut eller andre sundhedsmyndighederne har foretaget en egentlig vurdering af det sundhedsmæssige overve- jelser ved at nedlukning af domstolene?” Svar: Justitsministeriet har som anført i den delvise besvarelse af spørgsmål nr. 1825 (Alm. del) af 9. oktober 2020 indhentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst følgende: ”Som oplyst i svar på REU alm. del – spm. 1827, har domsto- lene ikke været omfattet af bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger m.v. Idet domstolene ikke har været omfattet af nedlukningen af Danmark, har Statens Serum Institut eller andre sundhedsmyndigheder ikke foretaget en egentlig vurde- ring af de sundhedsmæssige overvejelser ved en nedlukning af domstolene.”
Besvarelse REU spm. nr. 1557 (Alm. del).pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/reu/spm/1825/svar/1720308/2291935.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1557 (Alm. del), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juli 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV). Nick Hækkerup / Jørgen Jørgensen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. september 2020 Kontor: Proces- og Insolvensrets- kontoret Sagsbeh: David Fristrup Simonsen Sagsnr.: 2020-0030-4487 Dok.: 1605162 Retsudvalget 2019-20 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1557 Offentligt Retsudvalget 2019-20 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1825 Offentligt Retsudvalget 2019-20 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1825 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 1557 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren redegøre for forløbet om nedlukningen af dom- stolene under coronakrisen, herunder redegøre for hvem der traf beslutningen, idet der henvises til artiklen ”Mails sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i overensstemmelse med Grundloven” af 5. juli i Information?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende: ”Domstolsstyrelsen havde i dagene op til den 11. marts 2020 nøje fulgt udviklingen i COVID-19 situationen. Domstolsstyrelsen har ikke selv ekspertise inden for det sund- hedsfaglige område og valgte derfor fra begyndelsen af COVID- 19-krisen generelt at følge de henstillinger og anbefalinger, som regeringen og sundhedsmyndighederne kom med i forhold til at minimere smittespredning. Domstolsstyrelsen anvendte endvidere Danmarks Domstoles beredskabsplan, der skal træde i kraft, når der opstår katastrofer, kriser og ulykker, og som fastlægger rammerne for håndteringen af krisen. Beredskabsplanen er godkendt af Styregruppen for Sikkerhed ved Danmarks Domstole, hvor bl.a. formanden for Dommerforeningen, formanden for Dommerfuldmægtigfore- ningen, præsidenten for Østre Landsret, præsidenten for Køben- havns Byret og Domstolsstyrelsens direktør er medlemmer. Be- redskabsplanen er tillige godkendt af Domstolsstyrelsens besty- relse, der består af en højesteretsdommer (formand), to lands- dommere, en byretspræsident og en byretsdommer, en repræ- sentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene, to re- præsentanter for det administrative personale, en advokat og to professorer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt. Beredskabsplanen bemyndiger Domstolsstyrelsens direktør til at akti- vere en krisestab, der kan forestå krisestyringen i tilfælde af, at en krise indtræffer. Ifølge planen har krisestaben kompetence til at træffe beslutninger vedrørende Danmarks Domstoles handlinger og ressour- ceanvendelse som led i krisehåndteringen. Planen indeholder bl.a. et bilag med en vejledning til prioritering af sager, som skal varetages for at opretholde retssamfundet, selv om en ret skal nedlukkes som følge af en katastrofe eller krise. 3 Ifølge beredskabsplanen skal retterne, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen udarbejde egne lokalplaner samt instrukser og bi- lag, som er nødvendige i forhold til beredskabsplanen. Domstolsstyrelsen besluttede allerede den 10. marts 2020 at aflyse alle de af Domstolsstyrelsen planlagte møder og kurser for domstole- nes ledere og ansatte frem til den 3. april 2020 med henblik på at mini- mere smitterisikoen ved domstolene. Domstolsstyrelsen opfordrede i en mail den 11. marts 2020 kl. 13.03, i lyset af den aktuelle situation, retspræsidenterne og administrations- cheferne til at færdiggøre overvejelserne om udformningen og etable- ringen af de lokale kriseberedskaber, således at driften af domstolene kunne opretholdes i tilfælde af, at flere medarbejdere blev smittet eller skulle opholde sig hjemme i karantæne. Der blev i den forbindelse henvist til beredskabsplanens bilag om sagsprioritering og pandemi, ligesom der blev givet anbefalinger til, hvilke emner og overvejelser retterne burde forholde sig til og gøre i forbindelse med udformningen af det lokale kriseberedskab. Den endelige udformning af de lokale kriseberedskaber skulle udarbejdes af den enkelte ret. Domstolsstyrelsen besluttede desuden på et møde den 11. marts 2020 kl. 15 at aktivere en krisestab. Da alle retter var berørte af den tilta- gende smittefare i Danmark, blev det besluttet, at retspræsidenten for Østre Landsret og retspræsidenten for Københavns Byret, der som nævnt også er medlemmer af Styregruppen for Sikkerhed ved Dan- marks Domstole, skulle deltage, og herudover blev krisestaben sup- pleret med en yderligere byretspræsident, retspræsidenten for Retten i Helsingør. Herudover deltog Domstolsstyrelsens direktion og en række chefer og medarbejdere fra styrelsen i krisestaben. På et møde i Justitsministeriet senere den 11. marts 2020 kl. 17, hvor også rigsadvokaten, rigspolitichefen og direktøren for Kriminal- forsorgen deltog, blev Domstolsstyrelsens direktør af Justitsministe- riet orienteret om, at regeringen havde truffet beslutning om at lukke den offentlige sektor ned, og at alle offentligt ansatte, der ikke varetog kritiske funktioner, ville blive hjemsendt. Justitsministeriet oplyste, at statsministeren ville afholde et pressemøde samme aften og udmelde denne beslutning. Efter mødet fastlagde Domstolsstyrelsen med afsæt i beredskabspla- nens bilag om vejledning til prioritering af sager og efter dialog med retspræsidenten for Østre Landsret og retspræsidenten for Køben- havns Byret samt input fra repræsentanter for Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten rammerne for iværksættelsen af et nødberedskab ved domstolene, der omfattede et notat vedrørende kritiske sager, der skulle prioriteres. På baggrund heraf udsendte Domstolsstyrelsens direktør efter drøftelse og nærmere aftale og bemyndigelse fra bestyrelsesfor- manden kl. 20.22 en mail om regeringsbeslutningen og iværk- sættelsen af et nødberedskab til retspræsidenterne og admini- strationscheferne. Mailen og notatet blev tillige sendt til med- lemmerne af Domstolsstyrelsens bestyrelse. I mailen hedder det bl.a.: 4 ”Vi er blevet orienteret af Justitsministeriet om, at statsministeren på det indkaldte pressemøde i dag kl. 20.30 vil annoncere, at alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, fra og med fredag den 13. marts 2020 til onsdag den 1. april 2020, sen- des hjem. Dem, der kan arbejde hjemmefra, skal gøre det. Alle vil blive sendt hjem med fuld løn. Dette betyder, at vi fra på fredag kommer i den situ- ation, hvor det som udgangspunkt kun er de kritiske opgaver, som er beskrevet i beredskabsplanens bi- lag 21, samt tinglysnings-opgaverne, der skal løses af retterne, jf. vedhæftede notat.” Af det til mailen vedhæftede notat fremgår: ”Opretholdelse af kritiske sagsområder ved dom- stolene Baggrund Regeringen har besluttet at lukke alle offentlige in- stitutioner i Danmark fra den 13. marts 2020 til og med den 1. april 2020. Der skal alene opretholdes de mest kritiske funktioner. I den forbindelse skal Danmarks Domstole identificere særligt kritiske sagsområder, hvor driften skal opretholdes. Endvi- dere oplistes de sagsområder, hvor sager ikke kan behandles i perioden. Kritiske sagsområder ved Danmarks Domstole Alle sager, der er bundet af frister eller er særligt indgribende bør fortsat prioriteres i perioden. Det gælder f.eks.: - Grundlovsforhør - Fristforlængelser - Afsigelse af kendelser om indgreb, hvis de haster - Arrestantsager, der pga. proportionalitetsprincip- pet ikke kan udsættes - 747 forhør, der ikke kan udsættes - Fogedforretninger, der ikke kan udsættes. Afhent- ning af børn, der er ved at blive smuglet ud af landet etc. - Administrative frihedsberøvelser, hvis den pågæl- dende stadig er tilbageholdt - Andre sager, hvor det af hensyn til parter, vidner, tiltalte og forurettede vil være helt uproportionalt at udsætte sagens behandling, når retten skønner, at sagen kan gennemføre på forsvarlig vis - Tinglysningssager - Visse konkurssager af hastende karakter 5 Det vil være op til en konkret vurdering i den enkelte ret, hvorvidt en sag opfylder ovenstående betingel- ser. Sager som ikke prioriteres Beslutningen om udelukkende at prioritere ovenstå- ende sager ved domstolene vil betyde, at en række væsentlige sagsområder vil blive nedprioriteret, og at sagerne indtil videre udsættes. Det gælder føl- gende sagsområder: - Straffesager, herunder også igangværende hoved- forhandlinger - Civilesager, herunder også igangværende hoved- forhandlinger - Fogedsager, bortset fra de mest hastende - Dødsboskiftesager - Notarialforretninger” Det bemærkes, at fortsat gennemførelse af fysiske retsmøder i stort omfang med deltagelse af dommere, domstolsjurister, kon- toransatte, lægdommere, tolke, advokater, anklagere, parter/til- talte, vidner, journalister, tilhørere, vagter, politi og fængselsbe- tjente mv. ville indebære betydelig smitterisiko og risiko for liv- struende sygdom blandt domstolenes brugere og ansatte. Ret- terne har hver dag mange besøgende, og det er i overvejende grad mennesker, som ikke sædvanligvis færdes blandt hinanden. Justitsministeriet bad i en mail den 11. marts 2020 kl. 23.08, der bl.a. også blev sendt til Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Krimi- nalforsorgen, Domstolsstyrelsen om at indsende koordinerede planer for hjemsendelse af medarbejdere og for opgavevareta- gelsen i perioden fra den 13. marts til den 27. marts 2020. Dom- stolsstyrelsen oversendte den 17. marts 2020 et notat til Justits- ministeriet, der beskrev nødberedskabet ved domstolene, som blev iværksat den 11. marts 2020. Til brug for besvarelsen havde Domstolsstyrelsen indhentet bidrag fra retterne for at få beskre- vet deres konkrete tilrettelæggelse af nødberedskabet ved den enkelte ret. Om beslutningen om at hjemsende domstolenes personale kan endvidere henvises til justitsministerens besvarelse af 25. marts 2020 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 1087 (Alm. del). I besva- relsen gengives en indhentet udtalelse fra Domstolsstyrelsen, hvor bl.a. følgende oplyses: ”Det er fra regeringens side meldt ud, at den nuvæ- rende ekstraordinære situation, hvor offentligt an- satte, der ikke varetager kritiske funktioner er sendt hjem, er forlænget foreløbigt til og med den 13. april 2020. Det er således disse forudsætninger, Dan- 6 marks Domstole forholder sig til og arbejder ud fra indtil videre. Danmarks Domstole igangsatte onsdag den 11. marts 2020 et nødberedskab for at håndtere kritiske sagsområder, samtidig med at man fulgte regerin- gens udmelding om nedlukning af den offentlige sek- tor og sundhedsmyndighedernes forholdsregler.” Det ovenfor citerede notat vedrørende kritiske sager blev lø- bende ajourført og udvidet af krisestaben under nødberedskabs- perioden, bl.a. i lyset af ændringer i myndighedernes sundheds- mæssige anbefalinger og ændringer i de fysiske forhold ved ret- terne, der gjorde det muligt at behandle yderligere sager. Om forløbet under hjemsendelsen af domstolenes personale kan det endvidere oplyses, at krisestaben holdt daglige videomøder, hvor der blev drøftet og fastlagt fælles retningslinjer og anbefa- linger for retternes arbejde under nødberedskabet, herunder på baggrund af de spørgsmål, der blev rejst af retspræsidenter, dommere og det administrative personale, og hvor der blev ef- terspurgt vejledning om håndteringen af praktiske, administra- tive og juridiske spørgsmål. Domstolsstyrelsen udsendte på bag- grund af drøftelserne og beslutningerne i krisestaben næsten dagligt en såkaldt FAQ til alle retspræsidenter, hvor der blev samlet op på spørgsmål og henvendelser, orienteret om rele- vante lovændringer, delt gode råd og erfaringer mellem retterne mv. For at domstolene kunne løse flere opgaver hjemmefra i perio- den under nedlukningen henstillede krisestaben den 25. marts 2020 retterne til i højere grad at lade medarbejdere være fysisk til stede i retten for bl.a. at journalisere og fordele sager med henblik på i større omfang at muliggøre, at de selv og andre kunne løse arbejdsopgaver hjemmefra. Formålet var således en øget sagsbehandling fra hjemmearbejdspladserne på flere sags- typer. Det blev i forbindelse med den øgede mulighed for at arbejde hjemmefra præciseret, at det var op til den lokale ledelse i retten at beslutte, hvilke arbejdsopgaver der kunne begrunde en fysisk tilstedeværelse i retten, samt fastlægge rammerne for den kon- krete håndtering heraf. Krisestaben nedsatte i perioden også en arbejdsgruppe bestå- ende af en landsdommer, en byretspræsident, to byretsdommere, to funktionschefer, to øvrige domstolsjurister samt repræsentan- ter for Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstoles Bedste Prak- sis Team, der med henblik på videndeling udarbejdede en række anbefalinger og vejledninger til, hvordan medarbejderne ved 7 retterne på den bedst mulige måde kunne arbejde hjemmefra un- der nødberedskabsperioden. Under hele COVID-19-krisen var krisestabens opgave på daglig basis at drøfte situationen og afklare problemstillinger, koordi- nere indsatsen og træffe beslutning om udmelding af fælles ret- ningslinjer og anbefalinger med henblik på at minimere smit- tespredningen blandt ansatte og brugere og sikre en sundheds- mæssig forsvarlig sagsafvikling ved domstolene. Domstolsstyrelsens bestyrelsesformand og direktør drøftede lø- bende situationen under domstolenes nødberedskab og i forbin- delse med genåbningen, og Domstolsstyrelsens bestyrelse drøf- tede håndteringen af COVID-19-situationen på bestyrelsesmø- der den 24. marts 2020, den 3. april 2020, den 16. april 2020, den 12. maj 2020 og den 22. juni 2020. Undervejs i forløbet bad Justitsministeriet løbende Domstols- styrelsen om at blive orienteret om status på situationen ved domstolene under nødberedskabsperioden, herunder omfanget af nødberedskabet, status på sagsafviklingen ved retterne, opga- vevaretagelsen ved retterne samt personalesituationen.”
Delvis besvarelse REU spm. nr. 1825 (Alm. del).pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/reu/spm/1825/svar/1720308/2291936.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400 F +4533933510 www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk Hermed sendes delvis besvarelse af spørgsmål nr. 1825 (Alm. del), som Fol- ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV). Nick Hækkerup / Jørgen Jørgensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 9. oktober 2020 Kontor: Proces- og Insolvensrets- kontoret Sagsbeh: David Fristrup Simonsen Sagsnr.: 2020-0030-4772 Dok.: 1635751 Retsudvalget 2019-20 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1825 Offentligt Retsudvalget 2019-20 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1825 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 1825 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Kan ministeren i forlængelse af samrådet den 10. september 2020 om nedlukning og genåbning af domstolene under coro- nakrisen (REU alm. del - samrådsspørgsmål AQ) oplyse, om statens serums institut eller andre sundhedsmyndighederne har foretaget en egentlig vurdering af det sundhedsmæssige overve- jelser ved at nedlukning af domstolene?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende: ”Der henvises til Domstolsstyrelsens udtalelse vedrørende spørgsmål 1557.” Justitsministeriet har på baggrund af udtalelsen fra Domstolsstyrelsen fun- det det rigtigst også at indhente en udtalelse fra Sundheds- og Ældremini- steriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet. Det er Justitsministeriets forventning, at ministeriet vil kunne vende tilbage over for Folketingets Retsudvalg med en endelig besvarelse af spørgsmålet inden udgangen af indeværende måned.