L 71 - svar på spm. 1 om ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 1 (L71).docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l71/spm/1/svar/1720109/2291626.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velasquez (MF, EL)
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-8486
27. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. november 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 71) om hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren stille ændringsforslag til deling af lovforslaget, således at de dele af
lovforslaget, der vedrører udstationering udgør det ene lovforslag og de dele af lov-
forslaget, der vedrører Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) udgør det
andet lovforslag? Såfremt ministeren ikke vil stille et sådant ændringsforslag, be-
des ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelsen af et ændringsforslag, der sik-
rer ovenstående. ”
Svar:
Samtlige foreslåede bestemmelser i L 71 vedrører ændringer af lov om udstatione-
ring af lønmodtagere m.v., hvorfor de foreslåede ændringer er fremsat som ét sam-
let lovforslag. Jeg finder ikke anledning til at stille ændringsforslag om deling af
lovforslaget med henblik på parallel behandling af to lovforslag.
Jeg lægger til grund, at spørger ønsker teknisk bistand til deling af lovforslaget, så-
dan at de bestemmelser, der vedrører implementering af det reviderede udstatione-
ringsdirektiv og forlængelsen af lovens revisionsfrist udgør et lovforslag for sig, og
tilsvarende for de bestemmelser, der vedrører en målretning af anmeldelsespligten
til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdri-
vende uden ansatte. Et sådan ændringsforslag kan udformes som følger:
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Im-
plementering af det reviderede udstationeringsdirektiv m.v.)« omfattende § 1, nr. 1,
5-11, 24, og § 3.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
(Målretning af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 71 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
(RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte)« omfattende § 1, nr. 2-4,
12-23, § 2 og § 3, stk. 1.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget op i to forslag.
Det ene forslag (A) vedrører implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/957 om ændring af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere
som led i udveksling af tjenesteydelser, som blev vedtaget den 28. juni 2018. For-
slaget forlænger også lovens revisionsfrist til 1. januar 2024.
Det andet forslag (B) vedrører en målretning af anmeldelsespligten til Registret for
Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte,
så anmeldelsespligten målrettes særlige risikobrancher. Tilpasningen sker som op-
følgning på en dialog med EU-Kommissionen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard