Høringssvar og høringsnotat, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringssvar inkl. høringsliste [DOK539475].pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L157/bilag/1/1348642.pdf

Forsvarsudvalget 2013-14
L 157 Bilag 1
Offentligt


Høringsnotat [DOK535414].pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L157/bilag/1/1348641.pdf

1
Februar 2014
HØRINGSNOTAT – FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN
I. Indledning
Forsvarsministeriet sendte den 17. december 2013 udkast til forslag til lov om ændring af beredskabslo-
ven i høring hos en række myndigheder, organisationer og virksomheder med frist for bemærkninger den
24. januar 2014. Høringsliste samt kopi af de indkomne høringssvar vedlægges.
Af nedenstående ses de væsentligste bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
II. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget
1. Generelle bemærkninger
Der er generel tilslutning til forslag til lov om ændring af beredskabsloven. Særligt findes det positivt, at
der med lovforslaget sker en præcisering af planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder. Hermed
sikres det, at myndigheder og andre relevante aktører er bedre rustede til at foretage den overordnede
styring og koordinering af beredskabsindsatser.
Flere af de faglige interesseorganisationer udtrykker stor tilfredshed med, at der nu lovgives omkring
ungdomsbrandkorps. FOA og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk finder dog, at det bør være en
kommunal opgave at drive og finansiere ungdomsbrandkorps.
2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
a) Præcisering af grundlaget for aftaler om assistance fra Beredskabsstyrelsen
Falck Danmark A/S finder, at ændringen af § 8 lægger op til en generel udnyttelse af Beredskabsstyrel-
sens assistancer og foreslår, at det præciseres, at indsatsen ikke bør ydes, når der ikke er et beredskabs-
fagligt islæt og en karakter, der gør, at en opgave kan løses af entreprenører med relevant udstyr og
kompetence.
Forsvarsministeriets bemærkninger
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Det fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger, at det er en forudsætning for bistandsaftalerne, at assistancerne er efterspurgte pga. behovet for
styrelsens særlige kapaciteter og er i naturlig forlængelse af styrelsens ordinære virksomhed.
Forsvarsudvalget 2013-14
L 157 Bilag 1
Offentligt
2
b) Tilvejebringelse af hjemmel til at indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om etablering af
et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs
KL og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) finder, at der ikke på nuværende tidspunkt er
behov for at ændre bestemmelsen og henviser til, at der pågår et udvalgsarbejde i regi af Redningsbered-
skabets Strukturudvalg. Endvidere giver ovennævnte interesseorganisationer og Falck Danmark A/S ud-
tryk for, at der ved denne type opgave er påkrævet et mandskab med særlige kompetencer og erfaring,
som værnepligtige ikke nødvendigvis har.
Forsvarsministeriets bemærkninger
KL, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) og Falck Danmark A/S’ bemærkninger har ikke
givet anledning til ændringer i lovforslaget. Det bemærkes, at ændringen af beredskabsloven ikke medfø-
rer begrænsninger for arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg, som sigter mod en fremtidssikring
af redningsberedskabet i forhold til håndtering af dagligdagens hændelser som sjældent forekommende
ulykker eller katastrofer.
Til spørgsmålet om kompetence hos værnepligtige og ansatte i Beredskabsstyrelsen til varetagelse af
opgaverne i forbindelse med bekæmpelse af brand i skibe til søs kan det nævnes, at der fra Beredskabs-
styrelsens side i givet fald vil blive gennemført en nøje udvælgelsesproces for at finde de bedst egnede,
som, ud over den uddannelse og erfaring de på nuværende tidspunkt har, bl.a. også skal gennemføre en
HUET-uddannelse (Helicopter Under Water Escape Training) samt relevante emner fra STCW-uddannelsen
(Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers) som overbygning til indsatsuddan-
nelsen.
c) Præcisering af planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder
Danske Regioner finder, at det er uklart, hvorvidt en ny vejledning om statslige myndigheders bered-
skabsplanlægning skal erstatte dels sektorspecifikke vejledninger, dels Beredskabsstyrelsens vejledning
om helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Herudover foreslår Danske Regioner, at beredskabslovens
§ 25, stk. 3, ændres i overensstemmelse med § 24, stk. 2.
FOA (Fag og Arbejde) finder det hensigtsmæssigt, hvis opgaven med at udarbejde beredskabsplaner in-
den for hvert ministerium til sikring af opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner ved ulykker
og katastrofer varetages i samarbejde mellem det enkelte ministerium og Beredskabsstyrelsen.
Forsvarsministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at en ny vejledning om statslige myndigheders beredskabsplanlægning ikke skal erstatte
sektorspecifikke vejledninger eller Beredskabsstyrelsens vejledning i helhedsorienteret beredskabsplan-
lægning, men være et supplement til at støtte statslige myndigheder i efterlevelsen af planlægningsfor-
pligtelsen.
Forsvarsministeriet finder ikke grundlag for at ændre beredskabslovens § 25, stk. 3, henset til, at regions-
og kommunalvalg afholdes med en fast termin hvert fjerde år, hvorimod tidspunktet for afholdelse af
folketingsvalg ikke på forhånd er fastlagt. Med lovudkastets § 1, nr. 7, vedrørende beredskabslovens § 24,
stk. 2, tilpligtes de statslige myndigheder mindst hvert fjerde år at overveje, hvorvidt der foreligger et
behov for at revidere planerne og i bekræftende fald at foretage en sådan revision.
3
Til FOA’s bemærkninger om det hensigtsmæssige i at arbejdet med ministeriernes beredskabsplanlægning
foregår i samarbejde mellem det enkelte ministerium og Beredskabsstyrelsen, bemærkes det, at Bered-
skabsstyrelsen ikke har hjemmel til at pålægge myndighederne at benytte denne mulighed. Herudover
kan der henvises til den gældende beredskabslovs § 24, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at forsvarsmini-
steren (Beredskabsstyrelsen) koordinerer beredskabsplanlægningen og rådgiver myndighederne herom.
Dette er videreført med lovforslagets § 1, nr. 9.
Endelig har Forsvarsministeriet fundet behov for, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, at
forsvarsministerens koordinationsopgave efter lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende beredskabslovens § 26,
bl.a. omfatter udarbejdelse og revision af den nationale beredskabsplan, at ansvaret for den nationale
beredskabsplan således påhviler forsvarsministeren, og at koordinationsopgaven, herunder udarbejdelse
af planen, er delegeret til Beredskabsstyrelsen.
d) Præcisering af regler vedrørende risikovirksomheder
Danske Regioner finder, at det præhospitale beredskab (ambulanceberedskaberne) bør have kendskab til,
når der foreligger beredskabsplaner for risikovirksomheder. Falck Danmark A/S foreslår, at det i forbindel-
se med udarbejdelse af beredskabsplanerne for risikovirksomhederne bør være muligt at benytte private
entreprenører, der kan gennemføre det praktiske arbejde enten for kommunen eller for virksomheden.
Forsvarsministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at spørgsmålet om høring over beredskabsplaner for risikovirksomheder ikke behandles i
beredskabsloven, men Danske Regioners synspunkter vil indgå i overvejelserne i forbindelse med en
eventuel udmøntning af hjemlen i den foreslåede § 33, stk. 2.
Til Falck Danmark A/S´ bemærkning vedrørende kommunalbestyrelsens udarbejdelse af eksterne bered-
skabsplaner bemærkes det, at denne forpligtelse er fastsat i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december
1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet). Det fremgår af
direktivets artikel 11, stk. 1, litra c, at det er en myndighedsopgave at udarbejde den eksterne bered-
skabsplan. Det vil være naturligt, at myndighederne udarbejder planen i samarbejde med de involverede
parter, herunder eventuelle entreprisebrandvæsener.
e) Afskæring af klageadgang
Dansk Industri er af den generelle opfattelse, at der skal være adgang til at påklage myndighedsafgørel-
ser, og DI kan derfor af retssikkerhedsmæssige årsager ikke støtte denne del af lovforslaget.
Forsvarsministeriets bemærkninger
Beredskabslovens § 33 a, stk. 2, om forsvarsministerens adgang til at fastsætte regler om, at afgørelser
truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70,
stk. 4 og 5, ikke kan indbringes for ministeren, blev indsat i loven efter lovændringen i 2008.
Baggrunden for at fravige den ulovbestemte rekursadgang er, at de afgørelser, som Beredskabsstyrelsen
træffer efter ovennævnte bestemmelser samt bestemmelser fastsat i medfør af tidligere brandlovgivning,
er afgørelser af meget teknisk karakter, som forudsætter specialiseret viden og tekniske kompetencer,
hvilke udelukkende findes i Beredskabsstyrelsen. Forsvarsministeriet finder således ikke på den baggrund
grundlag for at ændre lovforslaget.
4
f) Tilvejebringelse af hjemmel til etablering af ungdomsbrandkorps
FOA (Fag og Arbejde) og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk finder, at det bør være en kommunal
opgave at drive og finansiere ungdomsbrandkorps.
Forsvarsministeriets bemærkninger
Forslaget om fastsættelse af regler om en beredskabsfaglig uddannelse af medlemmer af ungdomsbrand-
korps, herunder om tilskud til gennemførelse af uddannelse, er affødt af den politiske aftale om rednings-
beredskabet i 2013-2014.
Af aftalen fremgår det, at aftaleparterne er enige om, at statens tilskud til uddannelse af frivillige i kom-
munerne (enhedstimebetalingsordningen) omlægges til også at omfatte ungdomsbrandkorps, der er til-
knyttet det kommunale redningsberedskab ved enten at være oprettet af kommunen eller ved en af ung-
domsbrandkorpset indgået samarbejdsaftale med kommunen. Det er med den politiske aftale om red-
ningsberedskabet dermed besluttet, at finansieringen af ordningen - i form af støtte til uddannelse - er en
statslig opgave. Forsvarsministeriet finder således ikke grundlag for at ændre lovforslaget.