Betænkning afgivet den 26. november 2020
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. L 29
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l29/bilag/9/2291189.pdf
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2020 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde) [af skatteministeren (Morten Bødskov)] 1. Ændringsforslag Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor‐ slaget. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, RV, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (DF, SF og EL) indstiller lov‐ forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll- Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag. Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐ ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐ tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Socialistisk Folkeparti Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐ ker, at SF under udvalgsarbejdet efterspurgte en indsigt i pri‐ oriteringsreglen, der efter SF’s mening gjorde det for gun‐ stigt at overdrage erhvervsvirksomheders aktier til erhvervs‐ drivende fonde. Det var den samme prioriteringsregel, der dengang var årsagen til, at SF forlod forhandlingerne, som lovforslaget siden hen har bygget på. Besvarelsen fra skat‐ teministeren har ikke forsikret SF om, at den nye priorite‐ ringsregel gør nok for at forhindre, at stifterskatten udskydes over en uhensigtsmæssig lang periode. På baggrund af dette kan SF fortsat ikke støtte lovforslaget. Enhedslisten Enhedslistens medlemmer af udvalget finder det sympa‐ tisk at få flere virksomheder ind i erhvervsdrivende fonds- regi, for så vidt hensigten er at mindske risikoen for, at virk‐ somheder flyttes udenlands eller drives videre – med pro‐ duktivitetstab til følge – af næste generation i familien. I gi‐ vet fald så EL gerne, at man i stedet – eller som supplement – skabte en model for overdragelse til medarbejderfonde, der ligeledes opnår formålet med at fastholde arbejdspladser i Danmark ved at forhindre videresalg til kapitalfonde eller andre kortsigtede interesser. EL kan ikke stemme for lovfor‐ slaget, da EL er bekymrede over flere aspekter ved den nye model, herunder det formålsstridige ved, at der i lovforslaget også inkluderes overdragelse til fonde placeret i udlandet og udenlandske fonde. Desuden finder EL fondsbeskatningen alt for lempelig, idet der kun skal betales skat af avancen ved overdragelsestidspunktet. Skulle fonden afstå aktierne ved et senere tidspunkt, regnes avancen ikke med, selv om værdien er steget. Det forhold, at virksomhedsejeren veder‐ lagsfrit skal give afkald på sin formue, sammenholdt med, at saldoen på stifterskatten skal forrentes, kan desuden give incitament til betydelige udbytteudlodninger, kort før over‐ dragelsen finder sted. Det er i direkte konflikt med hensigten om at videreføre virksomheden i en sund tilstand. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und‐ tagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)): Til lovforslag nr. L 29 Folketinget 2020-21 AX025214 Skatteudvalget 2020-21 L 29 Bilag 9 Offentligt Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede § 35 D ændres i stk. 2, 3. pkt., »Det anførte beløb i« til: »Det beløb, der følger af«. [Sproglig ændring] Til § 4 2) I det under nr. 3 foreslåede § 6, stk. 2, ændres i 1. pkt. », når der i« til: »og der i«. [Sproglig ændring] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det følger af forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 D, at fonden skal betale afdrag på stifterskatten ved en efterfølgende afståelse af aktier, der er erhvervet efter de foreslåede regler. Opgørelsen skal ske pr. afstået aktie og foretages på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståel‐ sessum. Ifølge forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 D, stk. 2, 3. pkt., skal »Det anførte beløb i stk. 1, 4. pkt.«, anvendes som aktiens anskaffelsessum. I stk. 1, 4. pkt., er det anført: »Som aktiernes anskaf‐ felsessum anvendes overdragerens anskaffelsessum, dog mindst 0 kr.« Idet der i stk. 1, 4. pkt., ikke er anført et beløb, foreslås det, at formuleringen i stk. 2, 3. pkt., ændres, så der henvises til det beløb, der følger af stk. 1, 4. pkt. Der er tale om en sproglig ændring uden betydning for bestemmelsens materi‐ elle indhold. Til nr. 2 Det følger af forslaget til fondsbeskatningslovens § 6, stk. 2, at hvis fonden afstår aktier, der er erhvervet efter de foreslåede regler, finder den såkaldte prioriteringsregel anvendelse, når gevinsten i henhold til aktieavancebeskat‐ ningslovens § 8 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der i det pågældende år er eller har været en positiv saldo for stifterskat. Det foreslås at ændre formuleringen af de to anførte betingelser, der skal være opfyldt samtidig, så »når« ikke forekommer to gange, men ændres til »og«, den anden gang ordet forekommer i bestemmelsen. Der er tale om en sprog‐ lig ændring uden betydning for bestemmelsens materielle indhold. 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til 1. behandling den 30. oktober 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐ valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐ gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høringssvar Lovforslaget er, bortset fra en udskydelse af lovens ikrafttræden, en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 156 (folketingsåret 2019-20). Et udkast til lovforslag nr. L 156 (folketingsåret 2019-20) har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 8. oktober 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 20 (folketingsåret 2019-20). Den 7. oktober 2020 sendte skatte‐ ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla‐ get. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. 2 Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 3