L 73 - svar på spm. 7, om det er muligt at være optaget på lovforslaget, hvis man ikke længere har bopæl i riget, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Marie Krarup
IFU L 73 - svar på spm. 7.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l73/spm/7/svar/1719683/2291094.pdf
Ministeren Side 1/2 26. november 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2020 - 21962 Akt-id 1460627 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 25. november 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til L 73 efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 7: Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at være optaget på lovforslaget, hvis man ikke længere har bopæl i riget? Svar: Det fremgår af § 5, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indføds- rets meddelelse, at ansøgeren har bopæl her i landet, jf. dog stk. 2. Af § 5, stk. 2, fremgår det, at personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har bopæl her i landet Cirkulæreskrivelsens § 8, stk. 4, omhandler ansøgere, der har bopæl i udlandet på grund af ægtefællens arbejde for danske interesser. Cirkulæreskrivelsens § 12 (den såkaldte prinsesseregel) omhandler ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978. Cirkulæreskrivelsens § 14, 1. pkt., omhandler børn, der før det fyldte 12. år adop- teres af danske statsborgere, og § 16 omhandler børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far. Dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig er ligeledes undtaget fra bopæls- kravet ifølge cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 5.2. Indfødsretsudvalget 2020-21 L 73 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Side 2/2 Det er således muligt at blive optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse uden at have bopæl i Danmark, hvis ansøgeren er omfattet af en af undtagelses- bestemmelserne. Indfødsretskontoret har desuden fast praksis for at forelægge ansøgningssager for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra bopælskravet i tilfælde, hvor ansøgeren har bopæl i udlandet på grund af studie, og i tilfælde hvor ansøger selv er udsendt og arbejder for danske interesser i udlandet. Hvis det først efter lovforslagets fremsættelse konstateres, at en ansøger, der ikke er undtaget fra bopælskravet eller har fået meddelt dispensation, er udrejst til udlandet, vil ansøgeren, eventuelt efter forudgående forelæggelse for Indføds- retsudvalget med henblik på dispensation, ved ændringsforslag blive taget af lo- ven. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis ansøgeren er udrejst efter lov- forslagets fremsættelse. Mattias Tesfaye / Birgitte Buchwald Jørgensen