Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. november 2020 til den 23.
november 2020 været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Blå
Kors, BoPaM (Børn og Pårørende af Misbrugere), Brugerforeningen for aktive
stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Center for
Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
Den Sociale Udviklingsfond (SUF), DI, Digitaliseringsstyrelsen, FH Fagbevægelsens
Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Frelsens Hær, FSD – Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuristen, Hjem til alle, HK Kommunal,
HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS –
behandlingscenter for stofbrugere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde,
Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af
Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og
tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS – De private
tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde
Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i
Danmark, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND,
SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS) og
Socialpædagogernes Landsforbund.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
Enhed
Mål, Data og
Incitamenter
Sagsbehandler
Karen Nørskov
Jensen
Sagsnr.
2020 - 8902
Doknr.
341277
Dato
26-11-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 91 Bilag 2
Offentligt
2
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Brugernes Akademi, Dansk Arbejdsgiverforening, FH - Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Hus Forbi, Gadejuristen, KFUKs Sociale Arbejde, Københavns
Kommune – Socialforvaltningen, Københavns Kommune –
Beskæftigelsesforvaltningen, KL, Landsforeningen af Væresteder, Landsforeningen
SIND, Kirkens Korshær, Mændenes Hjem, LAP – Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere, Reden København, Rådet for socialt udsatte og SAND – de
hjemløses landsorganisation.
Ankestyrelsen, Danske Fysioterapeuter, Danske Regioner, Dansk Røde Kors,
Digitaliseringsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder og Rigsrevisionen har meldt
tilbage, at de ikke har bemærkninger til høringen.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringen
Høringen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1 Bemærkninger til længden af forsøgsperioden
Hus Forbi støtter forslaget om at forlænge frikortet og anbefaler, at ordningen bliver
gjort varig. De anbefaler samtidig, at forsøgsperioden forlænges med tre år, hvis det
ikke er muligt at gøre ordningen varig på nuværende tidspunkt. Hus Forbi opfordrer
til, at der opstilles klare succeskriterier for den nye forsøgsperiode, så det er tydeligt,
hvilke mål der skal realiseres, for at ordningen kan gøres permanent efter
forsøgsperioden.
Mændenes Hjem foreslår, at ordningen enten forlænges med mindst tre år eller gøres
permanent. Det skyldes, at det kræver tid og investeringer at opdyrke et helt nyt job-
lag i virksomhederne, og at private aktører, der arbejder med det sociale frikort, har
brug for rum og tid til at udvikle. Mændenes Hjem fremhæver, at uvisheden om
frikortets fremtid og den korte tidshorisont kan risikere at spænde ben for den
udviklingsindsats, som civilsamfundsorganisationer, fonde og virksomheder i
fællesskab står klar til at løfte.
Mændenes Hjem henviser til en rundspørge, som er foretaget blandt de knap 100
frijobbere på Vesterbro, hvor 100 pct. angiver, at deres trivsel er forbedret, efter de har
fået frijobs. 60 pct. angiver, at de har nedsat deres aktiviteter inden for
berigelseskriminalitet og sexsalg, mens de resterende 40 pct. angiver, at de helt er
holdt op med at begå berigelseskriminalitet eller sexsalg. Samtidig erfarer Mændenes
Hjem, at det sociale frikort giver mere tryghed på gadeplan og i lokalmiljøet, fordi
udsatte indtager en anden rolle end før, og der skabes således anderledes møder
mellem forskellige befolkningsgrupper.
Reden København anbefaler, at ordningen gøres permanent eller mindst forlænges
med tre år. Reden København vurderer, at der er et stort potentiale i at fortsætte,
udvikle og udbrede brugen af det sociale frikort, men at det kræver et længere
3
perspektiv. Det fremhæves, at det kræver samarbejde mellem sociale organisationer,
virksomheder og kommuner at få brugen af frikortet til at lykkes for de mest udsatte
mennesker. Dette samarbejder tager tid at etablere og fastholde. Derudover
fremhæver Reden København, at virksomhederne skal kunne se et langsigtet
perspektiv i ordningen, hvis de skal investere ressourcer i at opdyrke frijobs og skabe
en praksis omkring brugen af frikortet.
LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere opfordrer til, at
ordningen hurtigst muligt gøres til et permanent tiltag. LAP oplever, at det sociale
frikort er med til at hjælpe mange socialt udsatte tilbage i selvforsørgelse.
Rådet for socialt udsatte anbefaler, at ordningen gøres permanent med det samme, så
kommuner, organisationer m.fl. kan lægge langsigtede planer vedr. socialt frikort.
SAND – De hjemløses landsorganisation anbefaler, at ordningen gøres permanent og
udbygges.
KFUKs Sociale arbejde anbefaler, at ordningen gøres permanent eller forlænges med
mindst tre år, da samarbejdet mellem sociale organisationer, virksomheder og
kommuner tager tid at etablere og fastholde. Det påpeges, at fondene også har brug for
et langsigtet tidsperspektiv, hvis de skal investere i at understøtte ordningen.
Gadejuristen kritiserer, at der er skabt usikkerhed om ordningens fremtid som følge
af, at lovforslaget fremsættes tæt på udløbet af den nuværende forsøgsperiode.
Gadejuristen anbefaler, at lovens udløbsbestemmelse ophæves, eller at der alternativt
tilføjes en revisionsklausul. Dette med henblik på ikke at skabe usikkerhed for de
socialt udsatte og virksomhederne. Såfremt der ikke er tilslutning til forslaget,
anbefaler Gadejuristen en treårig forlængelse, samt at der fastsættes en klar plan med
frister for forhandlinger og endelig stillingtagen til ordningens fremtid.
Brugernes Akademi anbefaler, at ordningen allerede nu gøres permanent eller
forlænges med minimum tre år.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter dele af den
politiske aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og
Liberal Alliance om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 af 24. november 2020.
Der har blandt aftalepartierne været et ønske om, at ordningen med et socialt frikort
kan blive gjort permanent på sigt. En forlængelse af forsøgsperioden på to år skal
således gøre det muligt at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt
borgere og virksomheder samt at opnå mere viden om henholdsvis potentialer og
udfordringer ved ordningen, med henblik på at ordningen kan gøres permanent på sigt.
Foruden finansiering af en forsøgsperiode på to år er der derfor afsat midler til
videreførelse og videreudvikling af ordningen med et socialt frikort i 2023 og 2024. Der
vil være nye politiske drøftelser i foråret 2022 vedr. behovet for eventuelle justeringer i
ordningen i forbindelse med en videreførelse af ordningen.
Social- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4
4.2 Bemærkninger til krav om revisitation
Hus Forbi finder det afgørende, at kravet om revisitation fjernes. Visitationen vurderes
i det hele taget at være en udfordring, idet virksomhederne dermed ikke kan ansætte
øjeblikkeligt, når opgaver og motivation hos borgeren er til stede.
KL gør opmærksom på, at kravet om revisitation betyder, at kommunerne vil have en
stor visitationsopgave i starten af 2021, hvor potentielt over 2500 borgere, der på
nuværende tidspunkt er visiteret til et socialt frikort, kan genansøge om at få udstedt
et socialt frikort, samtidig med at der også kan komme nye ansøgninger.
Landsforeningen SIND mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der skal ske revisitering
af borgerne. De anbefaler, at man tildeles et frikort varigt, og kun hvis ens økonomiske
situation ændres, skal visiteringen revurderes. Dette for at gøre ordningen mere
tilgængelig.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet er opmærksomt på hensynet til, at revisitationen i
forbindelse med en ny forsøgsperiode ikke skal være en barriere for, at så mange
udsatte som muligt vil benytte sig af det sociale frikort. Ministeriet vil derfor se
nærmere på, om det er muligt inden for de juridiske og økonomiske rammer at fjerne
kravet om revisitation. Der vil i givet fald blive udarbejdet et ændringsforslag i
forbindelse med lovbehandlingen. Såfremt det ikke er muligt, vil ministeriet se
nærmere på, hvordan kravet om revisitation kan håndteres hensigtsmæssigt i
forbindelse med en videreførelse af ordningen efter forsøgsperioden.
4.3 Bemærkninger til administrationen af frikortet
Mændenes Hjem gør opmærksom på, at de ikke oplever, at ordningen er administrativ
tung. De oplever derimod, at sagsbehandlingen i Københavns Kommune foregår
hurtigt, smidigt og uden store administrationsomkostninger. It–løsningen
(socialtfrikort.dk) til registrering fungerer og er let for virksomheder at bruge.
Mændenes hjem påpeger, at hvis andre kommuner eller aktører oplever frikortet som
administrativt tungt, skyldes det ikke frikortet eller frikortets betingelser, men
organiseringen de pågældende steder.
Reden København og KFUKs Sociale Arbejde fremhæver, at Københavns Kommune
har formået at implementere frikortet, så sagsbehandlingen er hurtig og smidig, og
hvor brugen af it-løsningen og lønudbetaling fungerer for både brugere og
arbejdsgivere. Reden København anbefaler, at der fremadrettet er fokus på at sikre, at
ordningen implementeres tilstrækkeligt i alle kommuner.
KL påpeger, at der er administrative udfordringer ved ordningen, og at
lønudbetalingen er kompliceret. Det er KL’s vurdering, at opdateringen af
vejledningsmaterialet ikke er tilstrækkeligt til at håndtere udfordringerne.
Rådet for socialt udsatte anbefaler, at der hurtigt igangsættes en proces, der kan lette
lønudbetalingen for virksomhederne.
Dansk Arbejdsgiverforening finder det væsentligt, at de administrative udfordringer
bliver løst, så det bliver nemmere at anvende ordningen. Samtidig er det vigtigt, at
virksomhederne får den korrekte vejledning og information om, hvordan de bruger
ordningen.
5
Københavns Kommunes Socialforvaltning fremhæver, at det er en udfordring, at
ordningen med socialt frikort er tilrettelagt på en måde, så arbejdsgivere skal agere
anderledes end ved andre ansættelser. Det gælder bl.a. i forhold til lønudbetaling, hvor
borgernes skattefriholdelse og fradrag i ydelse er betinget af, at arbejdsgiverne
indberetter løn, der er optjent under et socialt frikort, via en særskilt it-løsning. Det
anfaldes derfor, at der findes en løsning, der kan tale sammen med de eksisterende,
relevante it-systemer (fx eIndkomst).
Landsforeningen SIND foreslår, at ordningen tilrettelægges på en måde, så den er så
tilgængelig som muligt. De foreslår derfor, at kommunerne og eventuelle brugere
bliver oplyst mere om ordningen, så man undgår tvivl om bl.a. administration af
ordningen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Der er med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 af november 202o afsat midler
til forankring, implementering og vejledning, som skal sikre en målrettet indsats i den
forlængede forsøgsperiode.
Social- og Indenrigsministeriet vil således bl.a. arbejde målrettet med at sikre
yderligere udbredelse af gode erfaringer med administrationen af ordningen, og ligeså
vil ministeriet udarbejde yderligere vejledningsmateriale, som bl.a. vil indeholde en
konkret guide til, hvordan det er muligt for virksomheder at registrere lønudbetaling i
eget regnskabssystem. Det er således hensigten med ovenstående at imødekomme
nogle af de administrative udfordringer, der peges på, så flere får gavn af ordningen
med socialt frikort.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer imidlertid, at det på nuværende tidspunkt
ikke er muligt at sikre kobling til eIndkomst. Det er en løsning med en meget lang
tidshorisont, og det vil kræve betydelig yderligere finansiering. Den nuværende it-
understøttelse skal derfor anvendes for den forlængede forsøgsperiode. Der vil i
forbindelse med nye forhandlinger om ordningens fremtid skulle findes en langsigtet
løsning for it-understøttelsen af ordningen.
Social- og Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.4. Inddragelse af civilsamfund og yderligere udbredelse af ordningen
KL opfordrer til, at civilsamfundet skal inddrages i forhold til at hjælpe borgere med at
afklare muligheder og finde job under det sociale frikort.
Landsforeningen af Væresteder anbefaler, at der igangsættes en målrettet indsats,
mhp. at få udbredt ordningen med et socialt frikort – også uden for de større byer.
Landsforeningen af Væresteder foreslår, at der igangsættes pilot-forsøg i provinsen,
eventuelt i samarbejde med både kommuner, væresteder og andre sociale tilbud, så
der kan skabes erfaringer til at få frikortet bredere ud til glæde for socialt udsatte.
LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere opfordrer til, at
der i højere grad sørges for, at oplysninger om ordningen og de tilknyttede rettigheder
for målgruppen bliver udbredt til de instanser, der har oplysningspligt om dette over
6
for borgeren. Det foreslås for eksempel, at der sendes digital post med oplysninger til
samtlige personer, der arbejder som socialrådgivere eller som sagsbehandlere, samt til
medarbejdere på væresteder og på herberger. Det foreslås endvidere, at der oprettes
en hjemmeside for borgerservice, hvor ansøgningen kan foretages via link.
Københavns Kommunes Socialforvaltning fremhæver, at der bør afsættes midler til
konkrete jobskabelser i samarbejde med borgerne, så man får udnyttet frikortets
potentialer bedre. I Københavns Kommune står Projekt Socialt Frikort Vesterbro for
over halvdelen af alle registrerede ansættelsesforhold, hvilket vidner om, at en
håndholdt indsats er nødvendig for mange i målgruppen. Københavns Kommunes
Socialforvaltning oplever, at virksomhederne har behov for at blive klædt endnu bedre
på til at kunne ansætte borgere med socialt frikort. Det anbefales samtidig, at det
indskærpes, at det er en forudsætning for, at borgerne kan ansættes med et socialt
frikort, at virksomheden indberetter løn via socialtfrikort.dk.
Dansk Arbejdsgiverforening påpeger, at der er behov for et stærkere bindeled mellem
borgere med socialt frikort og virksomheder. Borgere med socialt frikort kan have brug
for særlig støtte til at finde et job. DA mener, at jobcentrene har en vigtig opgave i at
yde hjælp og service til udsatte borgere, der ønsker at få en tilknytning til
arbejdsmarkedet. DA påpeger, at det er afgørende, at kommunerne tænker det sociale
frikort sammen med andre beskæftigelsesrettede indsatser, f.eks. virksomhedspraktik,
og at kommunerne således bliver mere involverede i at knytte kontakten mellem
borgere med socialt frikort og virksomheder.
Gadejuristen efterlyser en plan for implementeringen af ordningen i den forlængede
forsøgsperiode.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet er enige i, at det er afgørende at få inddraget
civilsamfundet og sikret yderligere udbredelse og implementering af ordningen i alle
landets kommuner.
Der er med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 af november 202o afsat midler
til forankring, implementering og vejledning, som skal sikre en målrettet indsats for
yderligere udbredelse af ordningen i den forlængede forsøgsperiode. Ministeriet vil
som opfølgning på Landsforeningen af Væresteders opfordring i forbindelse med
implementeringsunderstøttende indsats arbejde videre med, hvordan
implementeringen af ordningen uden for de større byer kan styrkes.
4.5 Forslag om inddragelse af aktører på det sociale område, herunder
socialøkonomiske virksomheder
Hus Forbi foreslår, at det i lovforslaget indskrives som mulighed eller opfordring, at
kommunerne kan indgå aftaler med aktører på det sociale område, herunder
socialøkonomiske virksomheder, om at såfremt et socialt frikort søges via aktørerne,
herunder fx en socialøkonomisk virksomheder, så godkendes ansøgningen pr. kulance
som følge af kommunens kendskab til aktørens eller den socialøkonomiske
virksomheds visitationskriterier.
7
Hus Forbi fremhæver, at hurtig visitation er afgørende for effekten af det Sociale
Frikort. I forlængelse heraf nævnes et eksempel på, at det tog en Hus Forbi sælger seks
måneder at blive visiteret til et socialt frikort i Dragør Kommune.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet vil undersøge nærmere, om og hvordan kommuner,
sociale aktører og socialøkonomiske virksomheder i højere grad kan samarbejde om at
udpege borgere, som er i målgruppen for det sociale frikort.
4.6 Bemærkninger til beløbsgrænsen
Mændenes Hjem foreslår, at beløbsgrænsen hæves fra 20.000 kr. årligt til mindst
40.000 kr. Mændenes Hjem gør opmærksom på, at selvom det for de fleste i
målgruppen er nok med 20.000 kr., fordi de ikke er i stand til at arbejde kontinuerligt,
så er der også borgere i målgruppen, som har behov for og gavn af en fast tjans.
Beløbsgrænsen på 20.000 kr. årligt sætter begrænsninger på, hvor meget der kan
arbejdes ugentlig, hvilket går ud over kontinuiteten for den enkelte frijobber, der ikke
kan have en fast tjans i et fuldt år.
Gadejuristen og Brugernes Akademi anbefaler, at loftet for indtægt på det sociale
frikort hæves fra 20.000 kr. til mindst 50.000 kr. Det fremhæves, at der er borgere
med et socialt frikort, der når beløbsgrænsen, og hvor loftet derfor udgør en
begrænsning i forhold til fortsat at påtage sig arbejde.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
I den forlængede forsøgsperiode er det foreslået at tage udgangspunkt i den
nuværende ordning med videreførelse af de gældende vilkår for ordningen. Forslag til
ændringer i beløbsgrænsen for ordningen med et socialt frikort vil blive løftet i
forbindelse med nye forhandlinger om videreførelse og videreudvikling af ordningen
efter forsøgsperioden.
Social- og Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.7 Forslag om mulighed for ansættelse ved privatpersoner
Gadejuristen anbefaler, at ordningen justeres, så også private (uden cvr-nummer) kan
ansætte borgere med et socialt frikort. Gadejuristen fremhæver, at det vil styrke
effekten af ordningen og bidrage til gode relationer mellem udsatte mennesker og
deres lokale nærmiljøer.
Brugernes Akademi anbefaler, at privatpersoner også skal kunne ansætte borgere med
et socialt frikort, så det f.eks. bliver muligt at slå naboens græs.
8
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
I den forlængede forsøgsperiode er det foreslået at tage udgangspunkt i den
nuværende ordning med videreførelse af de gældende vilkår for ordningen. Forslag om
muligheder for ansættelse ved privatpersoner vil blive løftet i forbindelse med nye
forhandlinger om videreførelse og videreudvikling af ordningen efter forsøgsperioden.
Social- og Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.8 Snitflader til andre lovgivningsområder
Mændenes Hjem opfordrer til, at alle tvivlsspørgsmål håndteres i lovgrundlaget, så det
står helt klart, at frikortsarbejde ikke påvirker førtidspensionsansøgninger og
undtagelse fra 225-timers-kravet. Det vil betyde, at flere borgere i målgruppen kan føle
sig trygge ved at få det sociale frikort.
Reden København, Gadejuristen og KFUKs Sociale Arbejde anbefaler, at der i
lovteksten eller i vejledningen til loven indføres, at ansøgning om, visitation til og
arbejde under ordningen med det sociale frikort ikke må tillægges betydning til skade
for borgeren ved sagsbehandling af anden lovgivning, fx ved behandling af ansøgning
om førtidspension eller vurdering af 225-timers kravet.
Fagbevægelsens Hovedorganisation anbefaler, at der i den forlængede forsøgsperiode
bliver skabt en mere tydelig kommunikation til borgerne om, hvordan indtægterne,
som borgerne modtager under ordningen, indvirker på 225-timersreglen,
kontanthjælpsloftet og andre offentlige ydelser som fx boligstøtte, så der bliver skabt
den nødvendige tryghed for borgerne. Fagbevægelsens Hovedorganisation mener
også, at det er nødvendigt at undersøge, om brugere af ordningen har uhævede
feriemidler.
Brugernes Akademi opfordrer ministeriet til klart at melde ud, at det sociale frikort
ikke skal stå i vejen for borgerens sociale sag. Brugernes Akademi erfarer, at der er
nogle borgere, der ikke tør ansøge om et frikort pga. usikkerheden om deres sag.
Rådet for socialt udsatte anbefaler, at forholdet til beskæftigelseslovgivningen hurtigt
bliver afklaret.
SAND – De hjemløses Landsorganisation beskriver, at flere borgere ikke har ønsket at
gøre brug af ordningen af frygt for, at det kan tolkes som om, at de har øget deres
arbejdsevne. SAND anbefaler derfor, at det understreges, at arbejde udført i regi af det
sociale frikort ikke må indgå i vurderingen af arbejdsevnen.
Københavns Kommunes Socialforvaltning påpeger, at den nuværende lovgivning
mangler en bedre sammenhæng til de øvrige eksisterende ordninger og regler på fx
beskæftigelsesområdet. Det foreslås at ændre på de nuværende regler, så beløb optjent
via beskyttet beskæftigelse ikke kommer til at tælle med i de 10.000 kr., som borgeren max.
må have tjent i de 12 forudgående måneder. Københavns Kommunes Socialforvaltning og
Beskæftigelsesforvaltning påpeger endvidere, at det er en udfordring, at jobs under det
sociale frikort ikke tæller med i resultatkravene for initiativer iværksat under
Beskæftigelsesministeriet.
Københavns Kommunes Socialforvaltning og Beskæftigelsesforvaltning foreslår
derudover, at målgruppen for det sociale frikort præciseres, fx i forhold til borgerens
9
offentlige forsørgelsesydelse eller hvilken målgruppe i LAB-loven de tilhører, samt om
folkepensionister kan benytte sig af ordningen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet vil frem mod forhandlingerne om ordningens fremtid
efter forsøgsperioden afklare nærmere, hvordan snitfladerne til beskæftigelsesområdet
kan håndteres mest hensigtsmæssigt.
Mht. feriemidler er de gældende regler, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3, at
borgere med et socialt frikort ikke er omfattet af ferieloven, men at de i stedet er sikret
tilsvarende ret til ferie i Lov om forsøg med et socialt frikort. Borgere med et socialt
frikort optjener således samtidighedsferie, og feriebetalingen skal ved fratrædelse fra
en stilling udbetales direkte til borgeren uden indberetning til indkomstregistret. Dette
fremgår desuden af vejledningsmaterialet til ordningen. Social- og
Indenrigsministeriet vil følge op på, om der er behov for yderligere vejledning og
synliggørelse af dette.
Social- og indenrigsministeriet gør opmærksom på, at gældende regler for frikortet
mht. 225-timersreglen jf. bemærkninger til lovforslagets § 2 er, at
kommunalbestyrelsen har ansvar for at tage stilling til, om en borger, der er undtaget
fra 225-timersreglen, men som udfører ordinært og ustøttet arbejde efter ordningen
med socialt frikort, fortsat skal være undtaget 225-timersreglen. Social- og
indenrigsministeriet vil tydeliggøre dette i vejledningsmaterialet til ordningen.
Samspillet mellem frikortet og regler på øvrige ressortområder herunder
beskæftigelsesområdet vil blive undersøgt nærmere i den kommende evaluering.
Social- og Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.9 Bemærkninger til afsatte midler til it-løsningen
KL gør opmærksom på, at der inden for den afsatte ramme til drift af it-løsningen ikke
er midler til udvikling eller til uforudsete udgifter i større omfang.
Københavns Kommunes Socialforvaltning fremhæver en række forslag til forbedringer
i den nuværende it-løsning, bl.a. mulighed for ved borgers samtykke at udsøge andre
kommuners bevillinger, adviseringer når beløbsgrænsen nærmer sig 20.000 kr., så
borger er opmærksom på dette mv.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet vil gå i dialog med KOMBIT, der varetager it-
understøttelsen af det sociale frikort, om muligheder for udvikling og håndtering af de
konkrete forslag til forbedringer i it-løsningen.
4.10 Bemærkninger til ordningens målgruppe
10
LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere foreslår, at
ordningen også skal omfatte førtidspensionister, der er tæt forestående til at overgå til
folkepensionsstatus. Det vil gøre det muligt at sikre en bedre pensionsopsparing i de
tilfælde, hvor borgeren ikke selv har været i stand til at lave en skattefradragsberettiget
pensionsopsparing eller pensionsforsikring. LAP foreslår endvidere, at det overvejes,
at frikortet skal gælde i en 3-årig periode for alle, som har været ufrivillig husvild i et
år eller mere.
Københavns Kommunes Socialforvaltning fremhæver, at kriteriet, om at borgere ikke
må have været indskrevet på en SU-berettiget uddannelse i de 12 forudgående
måneder, kan risikere at udelade nogle borgere, der aldrig fik gjort andet end at
opskrive sig på en uddannelse. Mange ansøgere har reelt ikke påbegyndt en
uddannelse, og i disse sager kan en individuel vurdering være hensigtsmæssig.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet gør opmærksom på, at borgere skal visiteres til det
sociale frikort på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, om den
pågældende er i målgruppen.
Den forlængede forsøgsperiode er foreslået at tage udgangspunkt i den nuværende
ordning med videreførelse af de gældende vilkår for ordningen. Forslag til ændringer i
målgruppeafgrænsningen for ordningen med et socialt frikort vil blive løftet i
forbindelse med nye forhandlinger om en videreførelse og videreudvikling af
ordningen efter forsøgsperioden.


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
sim@sim.dk
Social- og Indenrigsudvalg
Vedlagt sendes hermed høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social- og
Indenrigsudvalg om forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort).
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 8902
Doknr.
341277
Dato
26-11-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 91 Bilag 2
Offentligt


1
GADEJURISTEN
Værnedamsvej 7A, 1. • DK­1819 Frb. C • Tlf. 33 31 00 75 • kontakt@gadejuristen.dk • www.gadejuristen.dk
Til Social­ og Indenrigsministeriet
kanj@sim.dk
23. november 2020
J.nr. 11544/fbs
Vedr.: Høringssvar om udkast til lovforslag vedr. forsøg med et socialt frikort
Gadejuristen takker for opfordringen til at afgive høringssvar over udkastet til forslag om lov om ændring af
lov om forsøg med et socialt frikort. Vi har fulgt det sociale frikort tæt siden idéen første gang blev
formuleret på gaden på Vesterbro, da forsøgsloven blev vedtaget i Folketinget og frem til nu, hvor der er to
års praktisk erfaring med ordningen.
Det sociale frikort er en sjældenhed i dansk lovgivning. Det er et bud fra gadefolket selv på et tiltag der kan
forbedre socialt udsattes livskvalitet, som er nået helt til tops og blevet gennemført politisk. Derfor har det i
Gadejuristens perspektiv også været helt forventeligt, at ordningen ville fungere godt for de udsatte der har
fået mulighed for at gøre brug af den. Alt for ofte udspringer nye tiltag på socialområdet af idéer oppefra
uden tilstrækkelig grad af fornøden forståelse for den faktiske virkelighed de skal fungere i. Det sociale
frikort står derfor også stærkt som et eksempel på, at det er nødvendigt at involvere udsatte borgere og
lytte til deres idéer, hvis man vil føre en ambitiøs socialpolitik.
Gadejuristen kan genkende de entydigt positive tilkendegivelser om frikortets betydning for målgruppen,
der er fremhævet af de udsatte selv såvel som af andre aktører og dokumenteret i Ankestyrelsens
Evaluering af det sociale frikort.1
Gadejuristen noterer sig, at lovforslaget gengiver evalueringens meget
positive vurdering af ordningen med socialt frikort.
Gadejuristen ønsker derudover særligt at fremhæve, at det sociale frikort også giver nye og bedre
muligheder for involvering af socialt udsatte i drift og udvikling af sociale tilbud, de gør brug af, samt i
forbedring af lovgivning og praksis der har betydning for deres livsvilkår. Involveringen kan omfatte alt fra
forefaldende opgaver som rengøring og vedligehold til ekspertbistand i forbindelse med fx mødedeltagelse
og undervisning.
Gadejuristen minder om, at offentlige myndigheder og private organisationer ofte trækker på erfaring og
inspiration fra socialt udsatte der fx inviteres til at holde oplæg, deltage i konferencer og lignende sammen
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 91 Bilag 2
Offentligt
2
med lønnede fagpersoner. Med det sociale frikort er der kommet en mulighed for at give en rimelig
betaling for den ofte betydelige tid og ekstraordinære indsats der lægges i dette uundværlige arbejde,
fremfor eksempelvis endnu en æske chokolade.
Gadejuristen har derudover følgende specifikke bemærkninger til lovforslaget.
Den fortsatte uklarhed om ordningens fremtid
Loven om forsøgsordningen blev født med en udløbsdato og det har således hele tiden været klart, at det
var nødvendigt at tage stilling til om ordningen skulle fortsættes efter 1. januar 2021. Fra offentliggørelsen
af Ankestyrelsens evaluering fra april i år har det været klart, at de medvirkende aktører entydigt peger på,
at ordningen bør forlænges eller gøres permanent.
Gadejuristen er derfor helt uforstående overfor, at regeringen ikke for længst har fremsat det lovforslag der
nu er i høring. Gadejuristen frygter, at den sene fremsættelse og fortsatte uklarhed kan få betydelig
skadevirkning på implementeringen og effekten af ordningen med socialt frikort, selvom forlængelsen
træder i kraft før årets udgang. Således modtager vi i Gadejuristen bekymrede henvendelser fra
målgruppen der spørger, om de skal søge om frikort igen, om de skal have et nyt nummer og om ordningen
egentlig bliver forlænget. Det er ærgerligt, at den sene handling i forhold til denne ordning, har skabt
unødig uro for målgruppen.
Nogle udsatte vil med deres sociale frikort i hånden selv kunne opsøge virksomheder og indgå en aftale om
frikortsarbejde. For andre kræver det en hjælpende indsats enten fra erhvervsdrivende selv, fra NGO’er
eller det offentlige for at etablere kontakten. Det kræver at virksomheder, organisationer og kommuner har
mulighed for at prioritere en sådan indsats og afsætte de nødvendige ressourcer til det, herunder ved
fundraising. En så sen afklaring af ordningens fremtid har efter Gadejuristens opfattelse utvivlsomt
hæmmet implementeringen og oparbejdelsen af praktisk erfaring med samt diverse planlagt udvikling ift.
det sociale frikort.
� Gadejuristen finder det kritisabelt, at der fortsat ikke er skabt klarhed om det sociale frikorts
fremtid.
Forslaget om forlængelse i to år
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen lægger op til en toårig forlængelse af forsøgsordningen med
socialt frikort. Det er positivt, at regeringen nu foreslår en længere forlængelse end det ene år, som social­
og indenrigsministeren tidligere har meldt ud. En toårig forlængelse sikrer trods alt, at den ovennævnte
uklarhed ikke gentager sig allerede næste efterår, men der er stadig tale om en uhensigtsmæssigt kort
forlængelse. Efter Gadejuristens opfattelse vil en ophævelse af lovens udløbsdato give den grundlæggende
ro om frikortets fremtid der er nødvendig for at understøtte en helhjertet implementering. Dette vil ikke
forhindre fortsat at undersøge behovet for justeringer eller fremsættelse af forslag herom indenfor en
toårig periode. Loven kan eventuelt tilføjes en revisionsklausul fremfor en udløbsdato.
1
https://ast.dk/publikationer/evaluering-af-det-sociale-frikort/@@download/publication
3
Det er Gadejuristens opfattelse, at man derved kan opnå det samme resultat som med den foreslåede
forlængelse, men uden den grundlæggende usikkerhed for socialt udsatte og arbejdsgivere m.fl.
� Gadejuristen anbefaler at lovens udløbsbestemmelse helt ophæves. Alternativt at loven tilføjes en
revisionsklausul.
Gadejuristen bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at en forlængelse af forsøgsperioden antages at give
et bedre grundlag for at træffe en endelig beslutning om ordningens fremtid. Men vi hæfter os samtidig
ved, at de udfordringer der identificeres i lovforslaget jo ikke taler imod at gøre ordningen med socialt
frikort permanent.
Ønsker man ikke på nuværende tidspunkt at gøre ordningen permanent, bør en fortsat forsøgsordning og
videre beslutningsproces gives de bedst mulige vilkår.
� Er der ikke tilslutning til at ophæve lovgivningens udløbsdato, anbefaler Gadejuristen at den
udskydes i mindst tre år.
� Gadejuristen anbefaler, at der ved en forlængelse aftales en klar plan med frister for forhandlinger
og endelig stillingtagen til ordningens fremtid.
Det er Gadejuristens opfattelse, at en treårig forlængelse vil give bedre vilkår for civilsamfundets
fundraising til projekter, der hjælper med at knytte kontakt mellem frikortsindehavere og arbejdsgivere.
Uanset varigheden af en forlængelse, bør der aftales frister for yderligere evaluering, inddragelse af udsatte
og andre aktører i justeringer og ikke mindst for fremsættelse af et lovforslag (eller afvisning heraf), så der i
god tid er klarhed over, hvad der sker, når forlængelsen udløber.
� Gadejuristen efterlyser en plan for implementeringen af ordningen efter lovændringen.
Det fremgår af Ankestyrelsens evaluering, at ordningen med socialt frikort ikke er blevet implementeret i
alle kommuner. Gadejuristen stiller sig undrende overfor, at kommuner tilsyneladende kan ignorere
lovgivning, der skal forbedre vilkår for socialt udsatte i Danmark. I lyset heraf savner Gadejuristen
oplysninger om, hvordan det vil blive sikret, at lovgivningen faktisk implementeres nu, når det ikke er sket i
den hidtidige toårige forsøgsperiode.
Forslaget om at ordningen videreføres uændret
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen lægger op til at ordningen med socialt frikort videreføres
uændret. Gadejuristen bemærker, at der allerede i Ankestyrelsens evaluering fra april måned fremgik en
række forslag til forbedringer af ordningen. Det undrer Gadejuristen, at man ikke i lovforslaget har fundet
anledning til at tage disse forslag i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget.
Gadejuristen ønsker at fremhæve et par af de forslag, der fremgår af Ankestyrelsens evaluering.
4
Maksbeløbet foreslås sat op
I evalueringen fremhæves det af bl.a. Brugernes Akademi, at det nuværende beløbsloft ikke er
hensigtsmæssigt.
Som det fremgår af Ankestyrelsens evaluering er der frikortsindehavere, der udnytter frikortet fuldt ud.
Herefter vil indtægter som på almindelig vis være skattepligtige og kunne udløse modregning i eventuelle
offentlige ydelser. Loftet kan derfor udgøre en begrænsning for fortsat at påtage sig arbejde i denne særlige
form som faktisk magtes og dermed også en begrænsning ift. fortsat udvikling af arbejdsevnen.
Ved at hæve loftet mindskes denne begrænsning. Gadejuristen foreslår derfor, at beløbsgrænsen hæves.
Efter Gadejuristens opfattelse bør det ved en fremtidig justering tænkes ind i lovgivningen, hvordan
forøgelse af arbejdsevne og selvforsørgelse kan understøttes ved at integrere muligheder for en gradvis,
men samtidig risikofri overgang via frikortsordningen fra offentlig forsørgelse mod beskæftigelse og
beskatning på ordinære vilkår.
� Gadejuristen anbefaler, at loftet for indtægt på det sociale frikort hæves fra 20.000 kr. til mindst
50.000 kr.
Gadejuristen kan tilføje til bemærkningerne i evalueringen, at det er en væsentlig styrke ved det sociale
frikort, at ordningen kan fungere som en bro over den ofte uoverkommelige ’alt eller intet’­kløft mellem
offentlig forsørgelse og arbejdsmarkedet for målgruppen af svært udsatte. Det er vanskeligt at komme i
tanke om andet end gode grunde til at gøre denne bro så sikker, tryg, bred og lang som overhovedet
muligt.
Mulighed for ansættelse ved privatpersoner
Som ordningen er indrettet på nuværende tidspunkt er der en stor begrænsning i, hvem der kan være
arbejdsgivere.
Efter Gadejuristens opfattelse vil det styrke effekten af ordningen med socialt frikort og bidrage til gode
relationer mellem udsatte mennesker og deres lokale nærmiljøer, hvis det bliver muligt for private at hyre
frikortindehavere på samme vilkår som virksomheder. Denne mulighed efterspørges særligt af udsatte
bosat i områder, hvor der er meget få eller ingen lokale virksomheder.
� Gadejuristen anbefaler, at ordningen allerede nu justeres, så også private (uden cvr­nummer) kan
hyre frikortindehavere.
Klarhed om borgernes ydelsesgrundlag
Som også dokumenteret i Ankestyrelsens evaluering, er der bekymringer for negative konsekvenser ved at
udføre frikortsarbejde eller blot at søge om det sociale frikort.
Gadejuristen anerkender, at det fremgår af lovforslaget, at der efterfølgende skal ske en opdatering af
vejledningsmaterialet om det sociale frikort og at dette skal ske med særligt fokus på de spørgsmål og
udfordringer, der bl.a. fremgår af Ankestyrelsens evaluering.
5
Efter Gadejuristens opfattelse vil lovgivers klare stillingtagen til spørgsmålet imidlertid være en
forudsætning for at vejledningsmaterialet kan udarbejdes med den fornødne klarhed, da der kan være eller
opstå tvivlsspørgsmål, som det administrative niveau ikke har kompetence til at afgøre. Enhver usikkerhed
af denne type kan afholde socialt udsatte fra at søge om eller benytte frikortet. Lovgiver bør også derfor
sikre sig størst mulig klarhed allerede ved vedtagelsen.
� Gadejuristen anbefaler, at det indføres i lovteksten eller tilkendegives klart på anden vis under
lovarbejdet, at hverken ansøgning om, visitation til eller arbejde under ordningen med det sociale
frikort må tillægges betydning til skade for borgeren ved sagsbehandling efter anden lovgivning,
herunder eksempelvis ved behandlingen af ansøgning om førtidspension eller vurdering om
undtagelse fra 225­timers­kravet.
Afsluttende bemærkninger
Gadejuristen ønsker afslutningsvist at bemærke, at vi har forståelse for, at der indgår overvejelser om
kosteffektivitet i evaluering af ordningen med socialt frikort. Gadejuristen har ikke de nødvendige
forudsætninger for at bedømme lovforslagets anslåede udgifter. Men vi finder det væsentligt at bemærke,
at man fortsat ikke har fundet anledning til at vurdere ordningens samfundsmæssige potentialer, være sig
samfundsøkonomisk eller menneskeligt, ift. eksempelvis reduktion af berigelseskriminalitet hhv. salg af
seksuelle ydelser af nød, mindre stigmatisering generelt samt forøgelse af livskvalitet, reduceret
rusmiddelbrug, færre hospitalsindlæggelser, øget arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet mm.
Med venlig hilsen
Gadejuristen
Fra: Anja P. Bloch
Til: Karen Nørskov Jensen
Emne: Høringssvar soc Frikort
Dato: 23. november 2020 23:54:21
Først vil vi takke for, at vi i Brugernes Akademi bliver
hørt i denne sammenhæng.
I forsøgsperioden med Det Sociale Frikort er Brugernes
Akademi indgået i et fantastisk samarbejde med “Social
Frikort Vesterbro” som består af Brugernes Akademi,
Mændenes Hjem og Reden.
Herigennem ansætter vi frijobbere forskellige steder på
Vesterbro og hos 8Brugernes Akademi tilbyder vi arbejde
i Pakkebiksen.
Pakkebiksen er en postordreservice for stofbrugere og er
en drøm der har været længe undervejs, så det er stort, at
vi har fået det i gang, og at det er gået så godt.
I Pakkebiksen arbejder ca 25 personer via det sociale
frikort. Her hjælper de bl.a med at sørge for at udsatte
stofbrugere i hele Danmark har adgang til sterilt
injektionsudstyr og masker, så de kan beskytte sig selv
imod smitte og følgesygdomme. Frijobberne laver kort
sagt et stykke vigtigt forebyggende arbejde. Vi har så
mange der søger hos os, at vores frivillige bestyrer må
fordele arbejdet, så alle kan komme til og få timer. Og til
tider virker han mere populær end pusherne på Vesterbro,
fordi alle gerne vil have en aftale om at lægge nogle
timer. Og hér går man herfra med en god selvfølelse ...der
varer ved!
Det sociale frikort betyder ægte livskvalitet. Det kan give
et pusterum af normalitet fra en ellers kaotisk hverdag, og
så er Pakkebiksen bare et rart sted at være. Der foregår
samtaler om andre ting end stof og penge... hverdagsting!
De ting mange af jer er trætte af eller brokker jer over er
et savn hos mange af de her brugere... “normalitet”
Det sociale frikort er en fantastisk mulighed, for en stor
del af vores målgruppe, mennesker der ikke kan være, og
måske aldrig har været på arb. Markedet, og hvoraf
mange af dem meget sandsynligt heller aldrig kommer på
arb.
Markedet, men som har brug for meningsfuldhed i
dagligdagen, og som har en voldsom trængt økonomi som
de ikke har nogen som helst udsigt til at kunne ændre på.
Frikortet bidrager til menneskers trivsel, og socialt udsatte
mennesker der trives så godt som muligt, er en hel del
billigere for vores samfund, end de socialt udsatte
mennesker der ikke trives de er.
Det betyder mindre berigelse/ overlevelseskriminalitet,
færre psykiatriske indlæggelser pgr af mistrivsel, og færre
tilbagefald for stofbrugere, som mangler penge og indhold
i dagligdagen.
Frikortet gør, at frijobberne er en del af
arbejdsfællesskabet i foreningen. Rigtig mange
mennesker har på denne måde bygget værdifulde
fællesskaber op omkring det sociale frikort.
Kort sagt en det her er en “win win situation” Så vi er
meget meget glade for at alle er indstillet på at ordningen
skal fortsætte.
Det sociale frikort fortjener mere end en 2-årig
forlængelse!
Vi er glade for, at regeringen nu er med på at holde
ordningen i live, men vi har brug for mere. Det sociale
frikort har bevist sit værd. Det sociale frikort har haft
kæmpe indflydelse på frijobbernes liv og de fortæller, at
kortet giver forbedret livskvalitet på alle parametre.
Evalueringen erklærer projektet for en succes.
Fra Brugernes Akademi skal der lyde en appel om, at det
sociale frikort allerede nu permanentgøres, alternativt at
forsøgsordningen forlænges med mindst 3 år.
Giv os plads og tid til seriøs socialpolitik, giv os plads til
at samarbejde med det private erhvervsliv om et
rummeligt arbejdsmarked. Giv os plads til at samarbejde
om de gode løsninger.
Vi mener ikke, der er grund til at forlænge
forsøgsperioden, men istedet at projektet gøres permanent
nu. Vi der arbejder med projektet i praksis, ved allerede
godt nu, hvilke ændringer der er brug for.
1. Forhøj beløbsgrænsen fra 20.000 til 50.000 kr. vi har
haft flere, der er kommet hos os og som er nødsaget
til at stoppe, fordi de rammer grænsen. Det er så
ærgerligt, at de (netop som de er kommet igang)
bliver nød til at stoppe. At de tjener penge giver dem
noget godt og sundt og særligt for dem, der kommer
rigtig godt igang, er det da ærgerligt, at stoppe dem.
1. Giv mulighed for ansættelser hos private. Vi hører fra
flere fra særligt provinsen, der søger efter steder at
blive ansat. Giv dem mulighed for at slå naboens græs
eller på anden måde hjælpe til i deres helt nære
område. Udvid mængden af mulige arbejdsgiver, både
for at give frijobberne større muligheder, men også
for at normalisere vilkårene mere.
Afsluttende, så vil vi gerne have, at ministeriet helt klart
melder ud, at det at få de sociale frikort ikke står i vejen
for ens øvrige social sag. Vi har desværre kontakt til
nogen, der ikke “tør” få socialt frikort, fordi de hører fra
socialrådgivere eller pædagoger, at de hellere må lade
vær, hvis de skal have en chance for at få ex
førtidspension eller ressurseforløb. Det er rigtig
ærgerligt, når kommunalt ansatte på denne måde
modarbejder et rigtig godt initiativ, og det bør derfor
tydeliggøres fra ministeriet, at dette ikke er tilfældet.
Manga venlige hilsner Anja Bloch
Anja Plesner Bloch
Info@brugernesakademi.dk
Brugernes Akademi
Tel.: +45 20 37 72 64
Anja Plesner Bloch
Anjapbloch@gmail.com
Brugernes Akademi
Tel.: +45 20 37 72 64
Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Karen Nørskov Jensen, kanj@sim.dk
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar om udkast til lov om ændring af
lov om forsøg med et socialt frikort
Dansk Arbejdsgiverforening har den 12. november 2020 modtaget høring
om udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt
frikort. Forslaget forlænger forsøgsperioden for det sociale frikort med to
år frem til og med 2022.
Ordningen, der har eksisteret siden 2019, foreslås i øvrigt videreført uæn-
dret. Det vil sige, at borgere med særlige sociale problemer, herunder mis-
brug, hjemløshed og betydelige psykiske vanskeligheder fortsat får mu-
lighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt ved ordinært, ustøttet
arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v. Indtægt på det so-
ciale frikort skal ikke fradrages i offentlige ydelser eller medgå i beregnin-
gen af betaling for botilbud eller en skyldners betalingsevne m.v.
DA vurderer, at ordningen vil tilskynde de mest udsatte borgere til at få
en vis tilknytning til fællesskabet på arbejdsmarkedet og forøge deres livs-
kvalitet, hvorfor DA støtter en forlængelse af ordningen.
DA noterer sig dog, at en evaluering viser, at ordningen er mindre brugt
end forventet, samt at der er potentiale for at forbedre ordningen på en
række punkter, jf. Ankestyrelsen.
Pr. 1. oktober 2020 har kun 740 personer anvendt det sociale frikort i for-
bindelse med en eller flere ansættelser. Den oprindelige forventning lød
på, at 4.000 personer årligt ville anvende det sociale frikort.
Evalueringen peger på, at administrative udfordringer er en barriere for
brug af det sociale frikort. Ordningen er svær at administrere for virksom-
hederne, der kan have vanskeligt ved at udbetale løn til medarbejdere
med et socialt frikort via virksomhedens lønsystem. Det kan afholde virk-
somheder, der er positive overfor brug af ordningen, fra at benytte den.
DA finder det væsentligt, at de administrative udfordringer bliver løst, så
det bliver nemmere at anvende ordningen. Samtidig er det vigtigt, at virk-
somhederne får den korrekte vejledning og information om, hvordan de
bruger ordningen.
23. november 2020
MBI
Dok ID: 173813
Side 2/2
Desuden viser evalueringen, at der er behov for et stærkere bindeled mel-
lem borgere med socialt frikort og virksomheder. Borgere med socialt fri-
kort kan have brug for særlig støtte til at finde et job.
DA mener, at jobcentrene har en vigtig opgave i at yde hjælp og service til
udsatte borgere, der ønsker at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det
er derfor afgørende, at kommunerne tænker det sociale frikort sammen
med andre beskæftigelsesrettede indsatser f.eks. virksomhedspraktik, og
bliver mere involveret i at knytte kontakten mellem borgere med socialt
frikort og virksomheder.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Maria Bille Høeg
Sagsnr. 20-4013
Vores ref. CHBO
23. november 2020
Høringssvar til udkast til forslag om lov om ændring af lov om
forsøg med et socialt frikort
Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker op om at forlængelse forsøgsperioden for det soci-
ale frikort med to år fra 1. januar 2021.
Evalueringen af ordningen viser, at det har taget længere tid at implementere ordningen med
det sociale frikort end forventet. Vi er derfor enige i, at en forlængelse vil gøre det muligt at få
flere erfaringer med ordningen, herunder at sikre yderligere udbredelse af ordningen blandt
borgere og virksomheder. Det er helt nødvendigt, at få et bedre grundlag til træffe beslutning
om ordningen skal permanentgøres og om målgruppen eventuelt skal udvides.
Vi anbefaler, at der i den forlængede periode bliver gjort en ekstra indsats for, at ordningen
om socialt frikort bliver mere kendt blandt borgere, sagsbehandlere og virksomhedskonsulen-
ter, samt for at ordningen bliver mindre administrativ tung for virksomhederne.
Vi anbefaler desuden, at der i den forlængede forsøgsperiode bliver skabt en mere tydelig
kommunikation til borgerne om, hvordan indtægterne, som borgerne modtager under ordnin-
gen, indvirker på 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet og andre offentlige ydelser som fx bo-
ligstøtte, så der bliver skabt den nødvendige tryghed for borgerne.
Vi mener også, at det vil være relevant at undersøge, om de borgere, der anvender ordnin-
gen, har uhævede feriemidler. Der er stor sandsynlighed for, at denne sårbare gruppe af bor-
gere ikke får hævet de feriemidler, som de har optjent. De penge bør komme de udsatte til
gavn.
Der handler om at få fjernet de barrierer, som vi allerede i dag ved, at der er for at få flere til
at benytte ordningen.
Med venlig hilsen
Majbrit Berlau
Foreningen Hus Forbi
www.husforbi.dk
Telefon nr.: 89 – 93 74 74
Jernbane alle 68, 2720 Vanløse, - Cvr.nr.: 20103388
København d. 21/11-2020
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens kanal 22
1060 København K
Enhed: Mål, Data og Incitamenter
Høringsvar over udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med
et socialt frikort
Hus forbi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til
forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort.
Hus forbi støtter formålet med lovforslaget om at forlænge ordningen for det sociale
frikort og bifalder hensigten med at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort
blandt borgere og virksomheder samt, at opnå mere viden om henholdsvis potentialer
og ud- fordringer ved ordningen.
For at sikre en kontinuerlig erfaringsdannelse og vidensindsamling er det dog hus
forbis klare overbevisning at en varig ordning vil være at fortrække og anbefaler
samtlige partier i folketinget at arbejde herfor. - Hvis dette ikke er muligt så vil 3 år
være en mere brugbar forsøgsperiode end 2 år.
Skulle det imod hus forbis anbefalinger være tilfældet at man ikke kan stille forslag
om en varig ordning bør det være forslagsstillernes fornemmeste opgave, at sikre at
der opsættes succeskriterier for den nye forsøgsperiode. - Hvad skal opnås for at
ordningen permantliggøres om 2 - gerne 3 år?
Udover ordningens varighed finder hus forbi det afgørende:
-At kravet om re-visitering sløjfes - netop visiteringen har været en af de største
forhindringer for en væsentlig større udbredelse af det sociale frikort. Det i udkastet
til lovforslaget, formulerede krav om re-visitering vil sætte virksomheder og ikke
mindst socialt udsatte der allerede er i et positivt forløb langt tilbage. Centralt for det
sociale frikorts anvendelsesgrad for virksomhederne er muligheden for at kunne sætte
i værk øjeblikkeligt, når opgave og motivation hos borgeren er til stede. Visiteringen
Foreningen Hus Forbi
www.husforbi.dk
Telefon nr.: 89 – 93 74 74
Jernbane alle 68, 2720 Vanløse, - Cvr.nr.: 20103388
er en central hindring og derfor er det meget beklageligt at der ligges op til en re-
visitering af allerede fungerende forløb
-At der i forslaget indskrives en mulighed for, -eller direkte opfordres til at
kommunerne indgår lokale aftaler med aktører på det sociale område/ SØV -
virksomheder, hvori det forhåndsaftales, at såfremt socialt frikort søges af den sociale
aktør / SØV virksomheden så godkendes ansøgninge pr kulance.
Kommunerne ligger sig således op af aktørernes /SØV virksomhedernes visitation -
Er man f.eks. beboer på er herberg eller godkendt hus Forbi sælger, kan kommunen
på forhånd have tilegnet sig tilstrækkelig viden om aktørernes /SØV virksomhedens
visitation til, at kunne give forhåndstilsagn om visitering til SF
Hus forbi ønsker at videregive vores meget gode erfaringer fra vores samarbejde med
Københavns kommune desangående.
Hurtig visitation er alt afgørende for forsøgsordningen med det sociale frikorts effekt.
Dette gælder også ( især ) i mindre og mellemstore kommuner der ikke har behov/
mulighed for at allokere særlige specialiserede ressourcer til visiteringen, så der
sikres en nærmest øjeblikkelig sagsbehandling.
Et desværre ikke enestående eksempel er at det tog en hjemløs hus forbi sælger 6 mdr
at blive visiteret til SF i Dragør kommune,
(og mange opfølgende ressourcer i kontakten med kommunen fra arbejdsgiveren -
Hvilket ikke forventeligt kan være tilfældet for mindre socialt orienterede
virksomheder end f.eks. hus forbi )
Hus forbis høringssvar vedlægges hus forbis artikel om SF fra december 2020
Den fortæller på bedste vis, hvorfor denne ordning er utrolig værdifuld
Der henvises til side 14 og 15 i vedlagte PDF udgave
Med venlig hilsen
For Hus forbi
Rasmus Wexø Kristensen
Sekretariatsleder
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens hørings-
svar til udkast til forslag om lov om ændring af lov om for-
søg med socialt frikort
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune
bakker op om, at forsøgsordningen forlænges. Forvaltningen mener
dog, at forsøgsordningen bør justeres på baggrund af de udfordringer,
der er i kommunerne med at få forsøgsordningen til at fungere i praksis.
Den politiske intention med forsøg med socialt frikort
Jobcenter København anvender forsøg med socialt frikort som en eks-
tra tilskyndelse til at motivere udsatte ledige til at tage et (små)job.
Småjob er i dag et integreret redskab i den ordinære beskæftigelsesind-
satsen for udsatte ledige på linje med virksomhedspraktik, løntilskuds-
job mv., da det for mange er vejen til delvis eller fuld selvforsørgelse.
Derudover er småjob aktuelle pga. kontanthjælpsloftet og 225-timers-
reglen.
Jobcentermedarbejderne fortæller, at det sociale frikort er en stærk
motivationsfaktor ift. at få deres borgere til at give sig i kast med et små-
job på det ordinære arbejdsmarked, da det bidrager til en følelse af lige-
værdighed og påskyndelse, fordi der udbetales ordinær løn. Derudover
anvender medarbejderne det sociale frikortet som et ’salgsargument’ i
deres dialog med virksomhederne om småjob.
Målgruppen for forsøg med et socialt frikort bør præciseres
Den brede målgruppedefinition gør det svært for borgerne og for sags-
behandlerne at gennemskue, hvem der er i målgruppen for et socialt
frikort.
Ifølge lovens § 2 skal borgerne alene være i målgruppen for at modtage
hjælp efter servicelovens kapitel V, men det er ikke en betingelse, at
borgeren rent faktisk modtager hjælp efter kapitel V. Flere af de køben-
havnere, der har ansøgt om et socialt frikort, har ikke en social foranstalt-
ning i kommunen. Københavns Kommune har derfor været nødsaget til
at finde en form for visiteringsmodel, der går tæt på borgerens ”særlige
sociale problemer”, hvilket borgerne oplever som udfordrende.
Målgruppen for forsøg med et socialt frikort bør derfor præciseres i lo-
vens § 2 eller i forarbejderne. Af bemærkningerne til gældende lov om
forsøg med socialt frikort fremgår alene, at målgruppen for forsøget er
personer, der er langt fra beskæftigelse og uddannelse. Lovgivningen
23. november 2020
Sagsnummer
2020-0865047
Dokumentnummer
2020-0865047-3
CF 2. kontor, område 1
Bernstorffsgade 17
1577 København V
CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
2/2
forholder sig ikke til borgernes offentlige forsørgelsesydelse eller hvil-
ken LAB-målgruppe de tilhører.
Udfordringer med registrering af løn bør løses
Borgernes skattefriholdelse og fradrag i ydelse er betinget af, at ar-
bejdsgiverne indberetter løn optjent under et socialt frikort via en særlig
it-frikortsystem Arbejdsgiverne kan altså ikke ’bare’ indberette lønnen
på normal vis, hvilket er administrativt unødigt besværligt for mange ar-
bejdsgivere.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har set flere eksempler på
borgere med socialt frikort, der mod intentionen er blevet modregnet i
deres offentlige ydelse. Det kan enten skyldes:
a) at arbejdsgiverne ikke ved, at borgeren har et socialt frikort
b) at arbejdsgiverne ikke ønsker det administrative udfordringer, der
er med at indtaste lønnen i det særlige it-frikortsystem
c) at arbejdsgiverne har svært ved at indberette og bogføre lønnen på
en måde, så indtægten ikke indberettes til e-indkomst/der ikke be-
tales skat mv. Problemet gør sig særligt gældende ift. de større virk-
somheder, herunder i Københavns Kommune.
Det medfører alt andet lige mistillid til kommunen (og evt. også ar-
bejdsgiverne), at borgerne er blevet stillet i udsigt, at de kan få et fra-
drag, og de så alligevel ikke får et fradrag. Derudover medfører det eks-
tra arbejde for virksomhederne og kommunen, der gerne vil hjælpe
borgeren med at udnytte det fradrag, som forsøg med socialt frikort gi-
ver mulighed for.
Københavns Kommune håndterer alt lønudbetaling til ansatte med so-
cialt frikort manuelt. Lønudbetalingen omfatter beregning af løn, ATP,
feriepenge mv. ift. det sociale firkorts maksbeløb på 20.000 kr. pr. år. Pt.
anvender en medarbejder 25 pct. af sin daglige arbejdstid alt inklusiv
på at administrere lønudbetalingen for 35 ansatte med sociale frikort.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ønsker derfor, at udkast til
forslag til lov ændres, og at man i forbindelse med en forlængelse af for-
søg med socialt frikort finder en løsning, der taler sammen med de rele-
vante it-systemer (fx e-indkomst). Det vil også kunne løse de snitflade-
problemer, der er til beskæftigelsesområdet.
Afslutningsvis skal det nævnes, at det ikke er befordrende for den videre
udbredelse af forsøg med et socialt frikort, at der ikke er sammenhæng
mellem forsøg med socialt frikort og Beskæftigelsesministeriets iværk-
satte initiativer (Flere skal med 2 og Afklaringspuljen), som har fokus på
samme målgruppe. Her tænkes der specifikt på problemet med, at
småjob under det sociale frikort ikke tæller med i resultatkravene for de
nævnte initiativer.
Mændenes Hjem takker for muligheden for at komme med høringssvar til lovforslaget om forlængelse af
forsøgsordningen med det sociale frikort.
For Mændenes Hjem er der ingen tvivl om, at det sociale frikort rummer enorme potentialer for det enkelte
individ, men også for aktører, der arbejder med udsatte og lokalsamfund.
Det er en god ide at evaluere og tilpasse loven efter to år, men vi opfordre til, at det allerede nu besluttes
at ordningen forlænges i mindst tre år eller gøres permanent. Baggrunden for dette er, at private aktører,
der arbejder med det sociale frikort, har brug for rum og tid til at udvikle. Mændenes Hjem er en af de
NGO’er, der i samarbejde med private fonde og det private, lokale erhvervsliv, har arbejdet med det sociale
frikort Det er vores klare erfaring, at virksomhederne er meget motiverede og interesserede i at ansætte
folk på det sociale frikort. Men det kræver tid og investeringer at opdyrke et helt nyt job-lag i
virksomhederne. Frijobs erstatter ikke andre jobs, men er et nyt supplement til den daglige drift, og
virksomhederne skal kunne se et langsigtet perspektiv i at opdyrke frijobs og investere virksomhedens
ressourcer i det.
Mændenes Hjem er i tæt og positiv dialog med et par fonde om finansiering af et udviklingsprojekt, der skal
udvikle på frikortsmulighederne. Fondene har givet klar besked om, at de ønsker et seriøst
udviklingsprojekt, og der er nu dialog om et tre-årigt projekt. Uvisheden om frikortets fremtid, kan risikere
spænde ben for den udviklingsindsats som civilsamfundsorganisationer, fonde og virksomheder i fællesskab
står klar til at løfte.
Vi vil lige knytte et par ord til administrationen af det sociale frikort, som har fået kritik for at være
administrativ tung. Det er ikke vores erfaring- tværtimod. Sagsbehandlingen i Københavns Kommune
foregår hurtigt, smidigt og uden store administrationsomkostninger. IT–løsningen til registrering fungerer,
og er let for virksomheder at bruge. Hvis andre kommuner eller aktører oplever frikorter som administrativt
tungt, skyldes det ikke frikortet eller frikortets betingelser, men organiseringen de pågældende steder.
Beløbsgrænsen på de 20.000 er i underkanten af det meningsfulde. For mange i målgruppen vil det være
mere end nok, for de er ikke i stand til at arbejde kontinuerligt alligevel. Men der findes også frijobbere,
som bruger frijobbet som en stabiliserende faktor i tilværelsen, og har behov for og stor gavn af en fast
tjans. 20.000 kroner giver rum for omkring 3 en halv times arbejde om ugen, og det er for lidt til at man kan
løfte en fast tjans hos den lokale vicevært to eftermiddage om ugen eller hos kiosken hver lørdag
formiddag. Det går ud over kontinuiteten for den enkelte frijobber, at de ikke kan have en fast tjans i et
fuldt år og har store konsekvenser for deres trivsel og den selvopfattelse som et kompetent og bidragende
menneske, der bygges op via frikortsarbejdet. Vi anbefaler derfor, at beløbsgrænsen sættes op til mindst
40.000 kroner.
Endvidere vil vi opfordre til, at alle tvivlsspørgsmål ryddes af vejen i lovgrundlaget, så det står helt klart, at
frikortsarbejde ikke påvirker førtidspensionsansøgninger og undtagelelse fra 225-timers-kravet. På den
måde vil flere mennesker i udsatte livssituationer føler sig trygge ved at få det sociale frikort.
Til sidst vil vi afslutte med hele bevæggrunden for, at vi ubetinget anbefaler en permanentliggørelse eller
en forlængelse af prøveperioden på mindst tre år; prøveperioden har bevist at målgruppen af særligt
udsatte mennesker trods sociale udfordringer som misbrug eller hjemløshed, stadig kan og ønsker at være
en del af arbejdsfællesskabet. Og at det at arbejde og bidrage i et fællesskab har et enormt potentiale for at
påvirke den enkeltes trivsel og livskvalitet og give en mere stabil hverdag. I en rundspørge blandt de knap
100 frijobbere på Vesterbro angiver 100 procent, at deres trivsel er forbedret efter de har fået frijobs. 60
procent angiver, at de har nedsat deres aktiviteter inden for berigelseskriminalitet og sexsalg, mens de
resterende 40 procent angiver, at de helt er holdt op med berigelseskriminalitet eller sexsalg. Samtidig har
vi erfaret, at det sociale frikort giver mere tryghed på gadeplan og i lokalmiljøet, fordi udsatte indtager en
anden rolle og der skabes anderledes møder mellem forskellige befolkningsgrupper, når mennesker, der
lever udsat, pludselig får mulighed for at hjælpe til med feje gaden eller servere kaffen.
Ivan Christensen
Forstander
Mændenes Hjem
Socialforvaltningens høringssvar til udkast til forslag
om lov om ændring af lov om forsøg med socialt frikort
Dette notat indeholder Socialforvaltningen i Københavns Kommunes
skriftlige bemærkninger til Social- og Indenrigsministeriets høring af
forslaget om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort.
Københavns Kommune har i forsøgsperioden været en af de kommuner
i landet med flest erfaringer med visiteringer til og bevillinger af sociale
frikort. På nuværende tidspunkt har Københavns Kommune udstedt
668 frikort til socialt udsatte borgere, hvoraf 246 har haft ansættelse(r)
med frikortet.
Socialforvaltningen har oplevet ordningen som et godt redskab til at
motivere socialt udsatte borgere til at gøre sig positive erfaringer med
småjobs på det ordinære arbejdsmarked, hvilket kan have en stor be-
tydning for borgerens generelle trivsel. Derfor bakker kommunen op
om en forlængelse af ordningen.
Forvaltningen oplever dog også, at der er flere barrierer ved den nuvæ-
rende ordning, som udfordrer en endnu større udbredelse og anven-
delsen af ordningen, og som derfor bør justeres ved en forlængelse af
ordningen.
Generelle betragtninger
Generelt anbefaler Socialforvaltningen, at der ses på måder at afbu-
reaukratisere ordningen på.
Eksempelvis bør opsætningen omkring det sociale frikort tilrettelægges,
så arbejdsgivere ikke skal agere anderledes end ved andre ansættelser.
Det gælder bl.a. i forhold til lønudbetaling, hvor borgernes skattefrihol-
delse og fradrag i ydelse er betinget af, at arbejdsgiverne indberetter løn
optjent under et socialt frikort via et særligt it-frikortsystem. Arbejdsgi-
verne kan altså ikke ’bare’ indberette lønnen på normal vis, hvilket er ad-
ministrativt unødigt besværligt for mange arbejdsgivere. c
Socialforvaltningen er under forsøgsperioden blevet bekendt med flere
eksempler på borgere med socialt frikort, der mod intentionen er blevet
modregnet i deres offentlige ydelse. Det kan enten skyldes:
a) at arbejdsgiverne ikke ved, at borgeren har et socialt frikort
b) at arbejdsgiverne ikke ønsker det administrative udfordringer, der
er med at indtaste lønnen i det særlige it-frikortsystem
c) at arbejdsgiverne har svært ved at indberette og bogføre lønnen på
en måde, så indtægten ikke indberettes til e-indkomst/der ikke
23. november 2020
Sagsnummer
2020-0873454
Dokumentnummer
2020-0873454-3
Socialpolitik og Udvikling
Bernstorffsgade 17
1577 København V
EAN-nummer
5798009683052
www.kk.dk
Socialpolitik og Udvikling
Socialforvaltningen
Notat
Socialpolitik og Udvikling 2/4
betales skat mv. Problemet gør sig særligt gældende ift. de større
virksomheder, herunder i Københavns Kommune.
Det medfører alt andet lige mistillid til kommunen (og potentielt også
arbejdsgiverne), at borgerne er blevet stillet i udsigt, at de kan få et fra-
drag, og de så alligevel ikke får et fradrag. Derudover medfører det eks-
tra arbejde for virksomhederne og kommunen, der gerne vil hjælpe
borgeren med at udnytte det fradrag, som forsøg med et socialt frikort
giver mulighed for.
I Københavns Kommune håndteres alt lønudbetaling til ansatte med so-
cialt frikort manuelt. Lønudbetalingen omfatter beregning af løn, ATP,
feriepenge mv. ift. det sociale firkorts maksbeløb på 20.000 kr. pr. år. Pt.
anvender en medarbejder 25 pct. af sin daglige arbejdstid alt inklusiv på
at administrere lønudbetalingen for 35 ansatte med sociale frikort.
Det er vigtigt, at det opleves let og enkelt for virksomheder at gøre brug
af ordningen, og at det ikke kræver en masse ekstraarbejde at ansætte
borgere på det sociale frikort. En forenkling på dette område kan desu-
den mindske den potentielle stigmatisering, et socialt frikort kan med-
føre.
Derfor anbefaler Socialforvaltningen, at man i forbindelse med en for-
længelse af forsøg med socialt frikort finder en løsning, der taler sam-
men med de relevante it-systemer (fx e-indkomst). Det vil også kunne
løse de snitfladeproblemer, der er til beskæftigelsesområdet.
Bemærkninger til it-løsningen
Socialforvaltningen har noteret sig, at der med forlængelsen af ordnin-
gen lægges op til at afsætte 3 mio. kr. til finansiering af IT-løsningen for
ordningen.
Forvaltningen har under forsøgsperioden oplevet, at den nuværende It-
løsning indeholder flere elementer, der med fordel kan justeres og til-
passes, hvis ordningen forlænges, og der ikke findes en løsning, der taler
sammen med de øvrige it-systemer (fx e-indkomst) jf. ovenstående af-
snit.
Eksempelvis bemærkes det, at ansøgningstidspunktet og ikke bevillings-
tidspunktet bør være fikspunktet ift. borgers indtjening i de 12 forudgå-
ende måneder. Dette skyldes, at man med den nuværende løsning risi-
kerer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for at modtage et
frikort, hvis der skulle opstå en sag med en eventuel lang sagsbehand-
lingsfrist.
Det vil desuden være en fordel, hvis it-løsningen fremover indeholder
en mulighed for at kunne udsøge andre kommuners bevillinger (med
borgers samtykke), da borgerne ellers selv skal sørge for dokumentation
for bevilling, hvis de søger job i en anden kommune, end den udste-
dende.
Derudover er det et ønske, at it-løsningen fremadrettet kan bibringe in-
formationer om antal unikke borgere, der arbejder med frikort, ligesom
den nu indeholder data på antal ansættelser. Det vil desuden være
Socialpolitik og Udvikling 3/4
nyttig viden, hvis fordelingen mellem henholdsvis offentlige og private
ansættelsesforhold kunne trækkes fra it-løsningen.
Endelig er forvaltningen af den overbevisning, at der bør tænkes i en
form for advisering, når beløbsgrænsen på de 20.000 kr. er ved at være
nået, så borgeren er opmærksom herpå.
Ordningens samspil med andre statslige initiativer
Det er Socialforvaltningens erfaring, at der med den nuværende lovgiv-
ning mangler en bedre sammenhæng til de øvrige eksisterende ordnin-
ger og regler, fx på beskæftigelsesområdet.
For eksempel er ansvarsfordelingen mellem de forskellige myndigheder
udfordret i den nuværende forsøgsordning. Som situationen er nu, vej-
leder Socialforvaltningen om, hvorvidt et arbejdsforhold kan gå ind un-
der ordningen eller ej, hvilket må betragtes som en skattemæssig afgø-
relse. Borgeren har ikke har mulighed for at klage/efterprøve denne vur-
dering.
Det kan derudover overvejes at ændre på de nuværende regler, så be-
løb optjent via beskyttet beskæftigelse ikke kommer til at tælle med i de
10.000 kr., som borgeren max. må have tjent i de 12 forudgående måne-
der. Beskyttet beskæftigelse retter sig netop mod personer med bety-
deligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-
blemer, og der er derfor tale om mennesker, som ikke kan få eller fast-
holde almindeligt arbejde eller tilbud efter beskæftigelsesloven, og som
normalt modtager social pension eller kontanthjælp.
Det er endvidere ikke befordrende for den videre udbredelse af for-
søgsordningen, at der ikke er sammenhæng mellem forsøg med socialt
frikort og Beskæftigelsesministeriets iværksatte initiativer (fx satspulje-
initiativet Flere skal med 2 samt initiativet under puljen til afklaring af
langtidsledige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere), som har fokus
på samme målgruppe. Her tænkes der specifikt på problemet med, at
småjob under det sociale frikort ikke tæller med i resultatkravene for de
nævnte initiativer.
Målgruppen for forsøg med et socialt frikort bør præciseres
Det er Socialforvaltningens erfaring, at lovgivningens brede målgruppe-
definition gør det svært for borgerne og for sagsbehandlerne at gen-
nemskue, hvem der er i målgruppen for et socialt frikort.
Ifølge lovens § 2 skal borgerne alene være i målgruppen for at modtage
hjælp efter servicelovens kapitel V, men det er ikke en betingelse, at
borgeren rent faktisk modtager hjælp efter kapitel V. Flere af de køben-
havnere, der har ansøgt om et socialt frikort, har ikke en social foran-
staltning i kommunen. Københavns Kommune har derfor været nødsa-
get til at finde en form for visiteringsmodel, der går tæt på borgerens
”særlige sociale problemer”, hvilket borgerne oplever som udfor-
drende.
Målgruppen for forsøg med et socialt frikort bør derfor præciseres i lo-
vens § 2 eller i forarbejderne. Af bemærkningerne til gældende lov om
forsøg med socialt frikort fremgår alene, at målgruppen for forsøget er
personer, der er langt fra beskæftigelse og uddannelse. Lovgivningen
Socialpolitik og Udvikling 4/4
forholder sig ikke til borgernes offentlige forsørgelsesydelse eller hvilken
målgruppe i LAB-loven, som de tilhører.
Det kunne desuden med fordel fremgå tydeligt af lovgivningen, om man
ønsker, at folkepensionister kan benytte sig af ordningen.
Kriterierne for at få bevilget et socialt frikort
Socialforvaltningen har noteret sig, at det i forslaget fremgår, at ordnin-
gen foreslås forlænget i uændret form og at visitationen til ordningen fo-
reslås at følge samme procedure som nu.
Forvaltningen vil dog påpege, at kriteriet om, at borgere ikke må have
været indskrevet på en SU-berettiget uddannelse i de 12 forudgående
måneder, kan risikere at udelade nogle borgere, der aldrig fik gjort andet
end at opskrive sig på en uddannelse. Mange ansøgere har reelt ikke på-
begyndt en uddannelse, og i disse sager kan en individuel vurdering
være hensigtsmæssig.
Ibrugtagning af frikortet
En stor andel af de borgere, der har ansøgt om et socialt frikort, har fået
en bevilling. Dog har en stor procentdel af disse bevillinger ikke resulte-
ret i et ansættelsesforhold. Hvis loven forlænges, bør der afsættes mid-
ler til konkrete jobskabelser i samarbejde med borgerne, så potentialet
for at få udnyttet frikortets muligheder bedre kan realiseres. I Køben-
havns Kommune står Projekt Socialt Frikort Vesterbro for over halvde-
len af alle registrerede ansættelsesforhold, hvilket vidner om, at en
håndholdt indsats er nødvendig for mange i målgruppen.
Mere information til virksomhederne
Endeligt bemærkes det, at det er positivt, at det i udkastet foreslås at op-
datere vejledningsmaterialet til bl.a. borgere og virksomheder.
I forsøgsperioden har forvaltningen oplevet, at virksomhederne har be-
hov for at blive klædt endnu bedre på til at kunne ansætte borgere med
socialt frikort. Samtidig bør det indskærpes, at det er en forudsætning
for at borgerne kan ansættes med et socialt frikort, at virksomheden
indberetter i it-løsningen.
November 2020
Høringssvar vedr. ændring af lov om forsøg med socialt frikort
KFUKs Sociale Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar om lov om ændring af lov
om forsøg med socialt frikort. Vores høringssvar lægger sig tæt op ad erfaringerne fra Reden
København, der har været tæt involveret i udbredelse af frikortet.
Det er vores opfattelse, at det stærke partnerskab omkring det sociale frikøb mellem sociale
organisationer og virksomheder på Vesterbro, har været væsentlig i at få Det Sociale Frikort
implementeret i praksis
Det sociale frikort er væsentlig nytænkning i dansk socialpolitik, som er den første og eneste
mulighed for de mest socialt udsatte mennesker at være en del af arbejdsmarkedet på en måde, der
virker for dem. De første erfaringer og evalueringer af frikortet, viser at det har en kæmpe værdi for
frijobberne at tjene deres egne penge, at opleve at der er brug for deres evner og ressourcer og at
blive en del af fællesskabet.
For de kvinderne vi møder i bl.a. Reden København har det haft den skadesreducerende effekt, at de
kvinder med frikort, kan tjene penge på andet end sexsalg og kriminalitet.
KFUKs Sociale Arbejder er derfor positiv overfor at forsøgsperioden for det sociale frikort
forlænges.
Vi anbefaler dog, at ordningen gøres permanent eller mindst forlænges i tre år, hvilket ikke mindst
begrundes i erfaringerne fra Reden København og andre i den første forsøgsperiode. Erfaringerne
har vist, at det i stort omfang kræver samarbejde mellem sociale organisationer, virksomheder og
kommuner at få brugen af frikortet til at lykkes for de mest udsatte mennesker. Dette samarbejde
tager tid at etablere og fastholde, og derfor er et længere perspektiv afgørende for at der bliver
investeret i det – også for aktører i de kommuner, hvor frikortet endnu ikke bruges i tilstrækkeligt
omfang.
Erfaringerne viser også, at indsatsen fra sociale organisationer til at støtte brugere i bl.a. at søge om
frikort og etablere og fastholde kontakt til virksomheder er meget effektfuld i forhold til at udbrede
brugen af frikortet. Denne indsats kræver ressourcer, som skal tilvejebringes via fonde, puljer mm.
Socialt Frikort Vesterbro har haft et godt samarbejde med fonde i den igangværende forsøgsperiode,
og der er interesse fra flere fondes side om samarbejde i en forlænget periode, men også her er det
nødvendigt med et længere og helst blivende perspektiv, hvis fondene skal investere i at understøtte
udviklingen af frikortsordningen.
Erfaringerne viser også, at mange virksomheder er interesserede i at ansætte folk på det sociale
frikort og at frijobs ikke erstatter eksisterende og/eller ordinære jobs, men er et supplement, der
frigiver tid og ressourcer til virksomhedernes kerneopgaver, fx et gulv, der bliver fejet hos frisøren,
så der bliver tid til en kunde mere, eller stole der bliver stablet i cafeen, så ejeren får tid til at passe
kunderne. Men også virksomhederne skal kunne se et langsigtet perspektiv i at opdyrke frijobs,
skabe en praksis omkring bruges af frikortet og investere virksomhedens ressourcer i det.
Endelig viser erfaringerne fra Københavns Kommune, at administrationen af frikortet kan
implementeres på en måde, hvor sagsbehandlingen er hurtig og smidig, og hvor brugen af IT-
systemet og lønudbetaling fungerer for både brugere og arbejdsgivere. Det er i vores optik
væsentlig at fokus er at få Det Sociale Frikort ud at arbejde i praksis. Der hvor kommunerne og de
sociale organisationer har haft fokus på at implementere i fællesskab, er frikortet foldet mere ud i
praksis.
Der hvor frikortet næsten ikke har været brugt, har det kommunale fokus i vores optik været på
henvisning til begrænsninger i administrative og rammer og IT-systemer.
På den baggrund anbefales det, at der med fortsættelse af ordningen skabes rammer for, at
ordningen implementeres tilstrækkeligt i alle kommuner, herunder muligheder for at inddrage
sociale organisationer i processen. Der hvor der har været partnerskaber på tværs af kommune
organisationer og virksomheder er frikortet kommet ud at arbejde i praksis – mange steder har dette
desværre ikke været tilfældet.
Afslutningsvis anbefales det, at det indføres i lovteksten eller i vejledningen til loven, at ansøgning
om, visitation til og arbejde under ordningen om det sociale frikort ikke må tillægges betydning til
skade for borgeren ved sagsbehandling efter anden lovgivning, fx ved behandling af ansøgning om
førtidspension eller vurdering om undtagelse fra 225-timers-kravet.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående
Vh.
Marie Louise Løvengreen
KFUKs Sociale Arbejde
Udkast til høringssvar vedr. ændring af lov om forsøg med socialt frikort
Rådet takker for høring om lov om ændring af lov om forsøg med socialt frikort.
Det er meget positivt, at der foreslås en forlængelse af det sociale frikort med to år.
Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger, så er implementeringen af frikortet kommet
langsomt fra start. Blandt andet er det meget ujævnt, i hvor høj grad kommunerne er kommet
i gang med at visitere til frikort, ligesom der er en række administrative udfordringer med
håndteringen af det sociale frikort i forhold til bl.a. lønsystemer. På den baggrund mener
Rådet, der stadig er stort potentiale for yderligere udbredelse af ordningen.
Ordningen har særligt haft succes der, hvor sociale organisationer, kommuner og fonde har
samarbejdet om at gøre en aktiv indsats for at udbrede ordningen. Det gælder fx i København,
hvor sociale organisationer med støtte fra fonde gennem foreningen Socialt Frikort Vesterbro,
har skabt frijobs i godt samarbejde med kommunen og det lokale erhvervsliv. Den slags
samarbejder tager tid og investeringer at starte op, derfor er det vigtigt, at aktørerne kan
regne med, at frikortet består i en længere periode ud i fremtiden.
Ankestyrelsens evaluering af frikortet viser, at for de borgere, der bruger frikortet, gør det en
positiv forskel i deres liv. Job på frikortet giver et vigtigt økonomisk bidrag, samtidig med at det
giver meningsfuld beskæftigelse for mennesker, der ellers har meget vanskeligt ved at passe
ind i almindelig beskæftigelse.
På den baggrund anbefaler Rådet, at der allerede nu vedtages en permanentgørelse af det
sociale frikort, så sociale organisationer og kommuner m.fl. kan planlægge langsigtet med
socialt frikort.
Rådet anbefaler, at der hurtigt bliver sat gang i en proces, der kan lette lønudbetalingen for
virksomhederne, og som kan afklare forholdet til beskæftigelseslovgivningen, jf.
lovbemærkningerne herom.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
Social- og indenrigsministeriet
kanj@sim.dk
23. november 2020
Reden København, den 19. november 2020
Høringssvar vedr. ændring af lov om forsøg med socialt frikort
Reden København takker for muligheden for at afgive høringssvar om lov om ændring af lov om forsøg med
socialt frikort.
Det sociale frikort er et nybrud i dansk socialpolitik; en ligeværdig, inkluderende og livsforbedrende
ordning, som er den første og eneste mulighed for de mest socialt udsatte mennesker for at være en del af
arbejdsmarkedet på en måde, der fungerer for dem. Evalueringen af frikortet og brugernes erfaringer viser,
at det har en kæmpe værdi for frijobberne at tjene deres egne penge, at opleve at der er brug for deres
evner og ressourcer og at blive en del af fællesskabet. For kvinderne i Reden København har det haft en
meget skadesreducerende effekt, at de kvinder, der har frikort, kan tjene penge på andet end sexsalg og
kriminalitet; det giver dem selvværd og overskud, der gør, at det er muligt at arbejde med andre områder,
der kan reducere deres udsathed.
Derfor er Reden København positiv overfor forslaget om at forsøgsperioden for det sociale frikort
forlænges.
Potentialet i at fortsætte, udvikle og udbrede brugen af frikortet er stort, men det kræver et længere
perspektiv, og derfor anbefaler Reden København først og fremmest, at ordningen gøres permanent eller
mindst forlænges i tre år.
Anbefalingen om en permanent eller treårig forlængelse begrundes i de erfaringer, Reden København og
andre aktører har indhentet i den igangværende toårige forsøgsperiode.
Reden København, Mændenes Hjem og Brugernes Akademi har i partnerskabet Socialt Frikort Vesterbro – i
godt samarbejde med andre sociale organisationer, fonde og Københavns Kommune - arbejdet intensivt
med at udvikle og udbrede brugen af frikortet blandt brugere og virksomheder på indre Vesterbro i
København.
Erfaringerne har vist, at det i stort omfang kræver samarbejde mellem sociale organisationer, virksomheder
og kommuner at få brugen af frikortet til at lykkes for de mest udsatte mennesker. Dette samarbejde tager
tid at etablere og fastholde, og derfor er et længere perspektiv afgørende for at der bliver investeret i det –
også for aktører i de kommuner, hvor frikortet endnu ikke bruges i tilstrækkeligt omfang.
Erfaringerne viser også, at indsatsen fra sociale organisationer til at støtte brugere i bl.a. at søge om frikort
og etablere og fastholde kontakt til virksomheder er meget effektfuld i forhold til at udbrede brugen af
frikortet. Denne indsats kræver ressourcer, som skal tilvejebringes via fonde, puljer mm. Socialt Frikort
Vesterbro har haft et godt samarbejde med fonde i den igangværende forsøgsperiode, og der er interesse
fra flere fondes side om samarbejde i en forlænget periode, men også her er det nødvendigt med et
længere og helst blivende perspektiv, hvis fondene skal investere i at understøtte udviklingen af
frikortsordningen.
Erfaringerne viser også, at mange virksomheder er interesserede i at ansætte folk på det sociale frikort og
at frijobs ikke erstatter eksisterende og/eller ordinære jobs, men er et supplement, der frigiver tid og
ressourcer til virksomhedernes kerneopgaver, fx et gulv, der bliver fejet hos frisøren, så der bliver tid til en
kunde mere, eller stole der bliver stablet i cafeen, så ejeren får tid til at passe kunderne. Men også
virksomhederne skal kunne se et langsigtet perspektiv i at opdyrke frijobs, skabe en praksis omkring bruges
af frikortet og investere virksomhedens ressourcer i det.
Endelig viser erfaringerne fra Københavns Kommune, at administrationen af frikortet kan implementeres
på en måde, hvor sagsbehandlingen er hurtig og smidig, og hvor brugen af IT-systemet og lønudbetaling
fungerer for både brugere og arbejdsgivere. Det peger på, at fokus skal være på implementering fremfor
henvisning til begrænsninger i administrative og rammer og IT-systemer i de kommuner, hvor frikortet ikke
eller næsten ikke bliver brugt. På den baggrund anbefales det, at der med fortsættelse af ordningen skabes
rammer for, at ordningen implementeres tilstrækkeligt i alle kommuner.
Afslutningsvis anbefales det, at det indføres i lovteksten eller i vejledningen til loven, at ansøgning om,
visitation til og arbejde under ordningen om det sociale frikort ikke må tillægges betydning til skade for
borgeren ved sagsbehandling efter anden lovgivning, fx ved behandling af ansøgning om førtidspension
eller vurdering om undtagelse fra 225-timers-kravet.
De bedste hilsner
På vegne af Reden København
Kira West
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Social- og indenrigsministeriet
kanj@sim.dk
København, 23. november 2020
Høringssvar vedrørende:
Forslag til lov om forsøg med socialt frikort
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Der er ingen tvivl om, at der er borgere i Danmark, der har haft glæde af ordningen med socialt
frikort. Vi har brugere, der har været rigtig glade for det.
Men der er heller ikke tvivl om, at der har været alt for meget administrativt besvær forbundet med
ordningen. Dette er sandsynligvis også en af årsagerne til, at der har været færre borgere på
ordningen end oprindeligt forventet. Der har ganske enkelt været for mange barrierer forbundet med
det sociale frikort.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at ordningen skal fortsætte uændret; det fremgår dog
også, at der på baggrund af Ankestyrelsens evaluering, vil ske opdatering af bl.a.
vejledningsmaterialet til kommunerne.
Kirkens Korshær håber derfor, at de opdateringer og justeringer vil betyde, at flere borgere vil få
adgang til socialt frikort.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Helle Christiansen
Chef for Kirkens Korshær
Dato: 19. november 2020
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 3007880
E-mail: KANM@kl.dk
Direkte: 3370 3548
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høringssvar fra KL til forslag om lov om ændring af
lov om forsøg med et socialt frikort
Social- og Indenrigsministeriet har den 11. november 2020 bedt KL om
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag om lov om ændring af lov om
forsøg med et socialt frikort.
Høringssvaret skal være Social- og Indenrigsministeriet i hænde den 23. no-
vember 2020. Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk be-
handlet inden for fristen. Der tages desuden forbehold for, at der stadig på-
går politiske forhandlinger om lovforslagets indhold. KL fremsender derfor et
foreløbigt høringssvar, og vil fremsende eventuelle yderligere bemærknin-
ger, når sagen har været politisk behandlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Med lovforslaget forlænges forsøgsordningen med det sociale frikort med to
år. Borgere, der har været visiteret til et socialt frikort i 2019 og 2020, skal vi-
siteres på ny med henblik på at afklare om det fortsat opfylder kriterierne i lo-
vens §2, stk. 2. KL gør opmærksom på, at kommunerne vil have en stor visi-
tationsopgave i starten af 2021, hvor potentielt over 2500 borgere, der pt er
visiteret til et socialt frikort, kan ansøge om at få udstedt et socialt frikort
samtidig med nye ansøgninger.
Ordningen foreslås videreført uændret. KL har tidligere gjort opmærksom på,
at en forlængelse af det sociale frikort bør tage højde for nogle af de udfor-
dringer, der har vist sig de første to år. Herunder særligt, de udfordringer der
ligger i at sikre, at de borgere, der er visiteret til ordningen, også anvender
frikortet.
Det drejer sig dels om at inddrage civilsamfundet i at hjælpe borgerne med
at afklare muligheder og finde job under det sociale frikort. Dels handler det
om de administrative udfordringer, som virksomheder (offentlige og private)
oplever med kompliceret lønudbetaling.
KL finder ikke, at en opdatering af vejledningsmateriale vil være nok til at
løse disse udfordringer. Det er afgørende, at der findes tværministerielle og
tværsektorielle løsninger på disse udfordringer.
Dato: 19. november 2020
Sags ID: SAG-2017-05318
Dok. ID: 3007880
E-mail: KANM@kl.dk
Direkte: 3370 3548
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
Indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af virksomheden til
kommunen via en særskilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og dri-
ves af et aktieselskab, som KL ejer. Der er afsat 3 mio. kr. til driften af it-løs-
ningen i 2021 og 2022. KL gør opmærksom på, at der inden for denne
ramme alene vil være midler til drift af it-løsningen og ikke til udvikling eller til
uforudsete udgifter i større omfang.
Med venlig hilsen
Janet Samuel
Fra: Lars Simonsen
Til: Karen Nørskov Jensen
Emne: VS: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Dato: 24. november 2020 11:21:19
Fra: Cliff Kaltoft <cliff.lvs@lavs.dk>
Sendt: 23. november 2020 10:19
Til: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Cc: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet <dpudsend@sim.dk>
Emne: SV: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Landsforeningen af Væresteder takker for høring om lov om ændring af lov om forsøg med socialt frikort.
Det er meget positivt, at der foreslås en forlængelse af det sociale frikort med to år.
Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger, så er implementeringen af frikortet kommet langsomt fra start. Blandt andet er det meget ujævnt, i hvor høj grad kommunerne er
kommet i gang med at visitere til frikort, ligesom der er en række administrative udfordringer med håndteringen af det sociale frikort i forhold til bl.a. lønsystemer. På den
baggrund mener Rådet, der stadig er stort potentiale for yderligere udbredelse af ordningen.
Ordningen har særligt haft succes der, hvor sociale organisationer, kommuner og fonde har samarbejdet om at gøre en aktiv indsats for at udbrede ordningen. Det gælder fx i
København, hvor sociale organisationer med støtte fra fonde gennem foreningen Socialt Frikort Vesterbro, har skabt frijobs i godt samarbejde med kommunen og det lokale
erhvervsliv.
Der er dog stadig mange andre steder i Danmark, hvor frikortet ikke har haft den samme virkning, og hvor der ikke er skabt grobund for at frikortet kan virke optimalt.
Ankestyrelsens evaluering af frikortet viser, at for de borgere, der bruger frikortet, gør det en positiv forskel i deres liv. Job på frikortet giver et vigtigt økonomisk bidrag,
samtidig med at det giver meningsfuld beskæftigelse for mennesker, der ellers har meget vanskeligt ved at passe ind i almindelig beskæftigelse.
På den baggrund anbefaler Landsforeningen af Væresteder, at der sættes gang i nogle pilot-forsøg i provinsen, eventuelt hvor kommuner i samarbejde med væresteder og andre
sociale tilbud, så der kan skabes erfaringer til at få frikortet bredere ud til glæde for socialt udsatte.
Med venlig hilsen
Cliff Kaltoft
Landsforeningen af VæreSteder | Danmarksgade 6A, 1., 7000 Fredericia
E: cliff@lavs.dk | 7592 4000 | 2147 3965
Facebook | Landsforeningen af Væresteder
Twitter | @vaeresteder l Instagram | @vaeresteder
Besøg os på http://www.vaeresteder.dk/
Fra: LVS sekretariat <lvsinfo@lavs.dk>
Sendt: 11. november 2020 10:34
Til: Cliff Kaltoft <cliff.lvs@lavs.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Med venlig hilsen
Annie Nielsen
Landsforeningen af VæreSteder | Danmarksgade 6A, 1., 7000 Fredericia
E: lvsinfo@lavs.dk | 7592 4000 |
Cvr. 29055009
EAN-nr. 5798006476909
Facebook | Landsforeningen af Væresteder
Twitter | @vaeresteder l Instagram | @vaeresteder
Besøg os på http://www.vaeresteder.dk/
Fra: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Sendt: 11. november 2020 10:19
Til: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet <dpudsend@sim.dk>
Cc: Sarah Maria Brandt <smab@sim.dk>; Elsebeth Jensen <eje@sim.dk>; Lars Simonsen <lass@sim.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2020 - 9243
Dato 11.11.2020
Til de anførte på den vedlagte høringsliste
_____________________________________________________________________________________________________________________
Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort.
Med venlig hilsen
Lars Simonsen
Odense 23.11. 2020
LAP høringssvar: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt
frikort
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden for at
afgive høringssvar over forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort. Vedrørende forslag
om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort:
- LAP kan kun støtte op om forlængelsen af denne ordning og kunne godt ønske sig, at den blev udvi-
det til også at omfatte førtidspensionister, der er tæt forestående til at overgå til folkepensionsstatus,
så disse kan optjene lidt ekstra ud over det, der på nuværende tidspunkt er muligt. Således, at det
muliggør en bedre pensionsopsparing i de tilfælde, hvor borgeren ikke selv har været i stand til at
lave en skattefradragsberettiget pensionsopsparing eller pensionsforsikring.
- Ydermere vil LAP opfordre til, at denne forsøgsordning hurtigst muligt gøres til et permanent tiltag i
socialloven, da det er et yderst sundt tiltag, der kan hjælpe mange tilbage til at blive selvforsørgende.
Det kunne endda tænkes at udvide ordningen, så frikortet kan blive berettiget i en 3 årig periode for
alle, som har været ufrivillig husvild i et år eller mere. Det sociale frikort kunne så tilfælde indbereg-
nes i udregningen af skatten i offentlige forsørgelsessatser for denne gruppe, hvilket kunne have en
positiv indvirkning på viljen til at komme ud af hjemløshed.
- Derudover bør der måske, samtidig med denne forlængelse af forsøgsordningen gøres en del mere
ud af, at oplysninger omkring dette forsøg og de der tilknyttede rettigheder for målgruppen bliver ud-
bredt til de instanser, der har oplysningspligt om dette overfor borgeren. Viden og information om
dette skal tillige oplyses til målgrupperne, så vi kan få udbredt brugen af denne hjælp til at kunne få
et bedre liv, gennem hjælp til selvhjælp i form af ordinær ansættelse.
- Distributionen af oplysningerne til de instanser, som har oplysningspligt bliver for ofte glemt når disse
forsøg sættes i værk. Dette bør kunne gøres bedre med for eksempel digital post til samtlige menne-
sker, der arbejder i socialrådgiver positioner, på væresteder og på herberg. En yderligere forbedring
til udbredelse af kendskabet til frikortet ville være at lave en mulighed på hjemmesiden for borgerser-
vice, hvor ansøgningen kan foretages via link ud fra oplysning derom, til de forskellige målgrupper.
De bedste hilsner
LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen, Hanne Skou Kadziola og Steen Moestrup
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk
Social- og Indenrigsministeriet
kanj@sim.dk
København 06. november 2020
Høring over lovforslag om ændring af lov om forsøg med socialt frikort
SAND – De Hjemløses Landsorganisation fremsender hermed høringssvar
til ovenstående lovforslag.
SANDs har siden frikortets undfangelse ment at dette initiativ var en god
ide. Det sociale frikort giver borgeren en mulighed for at føle sig som en del
af samfundet og at kunne bidrage. De borgere vi har kontakt med, som har
brugt ordningen, har været glade for den.
Det sociale frikort er det første og eneste reelle politiske tiltag i nye tid, der
har gjort en forskel for udsatte borgere, der gerne vil have en fod indenfor
arbejdsmarkedet, og det kan derfor være det første skridt mod et opgør med
det ”enten – eller” arbejdsmarked, vi har i dag, hvor socialt udsatte reelt er
sat udenfor. Det sociale frikort er en mulighed for at hjemløse kan få en lille,
men for dem betydelig plads på arbejdsmarkedet. Den mulighed bør
permanentgøres og udbygges.
Hjemløse på kontanthjælp er generelt aktivitetsparate og pensionsmodne.
Der er desværre flere, der ikke har ønsket at gøre brug af ordningen af frygt
for at det kunne tolkes som om de havde øget deres arbejdsevne. Vi
anbefaler, at det understreges at arbejde udført i regi af det sociale frikort
ikke må indgå i vurderingen af arbejdsevnen.
Kommunerne har haft meget forskellig praksis på området. Både mht.
hvordan man har organiseret ordningen fra kommune til kommune, men
også internt i kommunen. Vi har f.eks. oplevet hjemløse, der er omfattet af
målgruppen, har fået afslag på at få et socialt frikort, mens andre, der
tydeligvis havde en større arbejdsevne har fået det. Der har været
betydelige implementeringsvanskeligheder i kommunerne. Nu de synes
overvundet, bør man udnytte dette og gøre ordningen permanent.
Vi mener ikke kommunerne skal godtgøres økonomisk for at administrere
ordningen. Vi mener det er en del af den generelle opgavevaretagelse på
social- og beskæftigelsesområdet.
Side 1
Med venlig hilsen
SAND – De hjemløses landsorganisation
Man bør i stedet overveje at lave initiativer, der kan understøtte
virksomhedernes brug af ordningen.
I foreslår at borgere, der var visiteret til et socialt frikort i 2019 – 2020 skal
visiteres på ny. Taget i betragtning af de genvordigheder alt for mange har
oplevet ift. at få det ’første’ frikort, bør man automatisk forlænge ordningen
for dem er blevet visiteret til den. SAND vurderer at stort set alle fortsat vil
opfylde kriterierne. Det vil samtidig være en administrativ lettelse for
kommunerne og øge sandsynligheden for at ordningen når
målsætningerne.
SAND støtter op om en forlængelse af ordningen, som generelt understøtter
formålet om at give de mest udsatte borgere i samfundet bedre mulighed for
at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve værdi
i hverdagen.
Landsforeningen SIND, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Tlf. 3524 0750
landsforeningen@sind.dk * www.sind.dk Side 1/1
Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary
Høring over udkast til forslag om lov om
ændring af lov om forsøg med et socialt
frikort
Høringssvar:
SIND støtter stærkt at ordningen med det ”Sociale frikort” videreføres, den rummer gode
muligheder for vores medlemmer både for at få forbedret økonomien, samt indgå i
arbejdsfællesskaber der kan forbedre de sociale netværk og give hverdagen mere mening.
Tilgængelighed samt viden om ordningen har dog været mangelfuld, hvad antallet af udstedte
frikort i forhold til det forventede da også vidner om.
Vi vil derfor foreslå at adgangen til ordningen gøres nemmest mulig og der laves et
oplysningsarbejde til brugergruppen samt de kommuner der skal administrere ordningen.
Kommunernes tilgang og viden om ordningen har gjort at den kom sent i gang, der var stor
tvivl om administrationen, hvordan man som borger helt lavpraktisk søgte om frikort. Det har
også for vores borgere gjort at ordningen er blevet brugt for lidt, i forhold til de gode
intentioner.
Det er nødvendigt at en ordning til de mest udsatte er tilrettelagt så let tilgængelig som muligt,
samt at kommunerne og skat gør ordningen lettest muligt tilgængelig, så den kommer flest
muligt til gavn, det har desværre ikke været oplevelsen hidtil !
Ud fra dette ønske om tilgængelighed er det derfor også uhensigtsmæssigt at de hidtidige
brugere af ordningen skal starte en ansøgning igen. Det ville være hensigtsmæssigt at man er
tildelt ordningen varigt som pensionist, medmindre ens økonomiske forhold forbedres
væsentligt, hvad der vil fremgå af årsopgørelsen/ forskudsopgørelsen, i stedet for en
yderligere proces hvor det vurderes om man stadig er berettiget.
Kristian Bennedsen
næstformand Landsforeningen SIND