Ændringsforslag, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Brev til SUU om ændringsforslag til L 61 (D1485622)

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l61/bilag/17/2290396.pdf

Jeg vedhæfter ændringsforslag til L 61 – Forslag til Lov om ændring af lov om forbud
mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter
m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og un-
ges rygning).
Der er for det første tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at afgrænse de specialbutikker, som er speciali-
seret i salg af piber, pibetobak og cigarer, og som er undtaget fra forbuddet mod syn-
lig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer m.v.
Der er for det andet tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af æn-
dringspunkt 12 i tidligere fremsendt ændringsforslag af 19. november 2020.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1485622
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 61 Bilag 17
Offentligt


ÆF til L 61 (D1485493)

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l61/bilag/17/2290397.pdf

Ændringsforslag
til
Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om
tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love
(Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning)
(L 61)
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af … :
Til § 1
1) I det under nr. 12 foreslåede § 5 a, stk. 2, æ dres ”hvor a ” til: ”so ”.
[Afgrænsning af salgssteder, som er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer]
Til § 7
2) I stk. 1 ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
I den foreslåede nye § 5 a, stk. 2, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. fastsættes, at
forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer ikke gælder for salg af
piber, pibetobak og cigarer på fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af disse
produkter.
Dette ændringsforslag er alene en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at
give mulighed for i bemærkningerne at angive, at afgrænsningen af specialbutikker som
bliver omfattet af det foreslåede § 5 a, stk. 2, svarer til de specialbutikker, der efter
gældende ret er omfattet af lovens § 3, stk. 2, nr. 4, hvorefter forbuddet mod reklame ikke
gælder i forhold til reklame rettet til køberen på salgssteder, hvor man er specialiseret i
salg af piber, pibetobak og cigarer.
Et salgssted anses for at være specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer, når stedet
fører et bredt udvalg heraf. Herudover vil salgsstedet have mulighed for at kunne sælge
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Koordineret med:
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1485493
Dato 25-11-2020
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 61 Bilag 17
Offentligt
Side 2
specialvarer i øvrigt, der ikke appellerer til børn og unge. Det kan for eksempel være vine
og spiritus, kaffe, chokolade samt andre specialiteter.
Sælger butikken andre tobaksvarer i meget begrænset omfang, er disse varer omfattet af
forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning. En almindelig kiosk eller butik med
bredere sortiment vil ikke være at betragte som en specialbutik.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringspunkt nr. 12 i ændringsforslag
fra sundheds- og ældreministeren af 19. november 2020, hvormed det foreslås, at der i
lovforslagets § 7 indsættes et nyt stk. 3.