Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8064
26. november 2020
Høringsvar og høringsnotat vedrørende forslag til lov om æn-
dring af lov om social pension og forskellige andre love (Indfø-
relse af ret til Tidlig Pension)
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vedlægger de modtagne høringssvar samt høringsnotat til forslag til lov om æn-
dring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig
Pension).
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. november 2020 til den 18. novem-
ber 2020 været i intern og ekstern høring.
Bemærkninger fra de hørte ministerier og organisationer mv. har givet anledning til
at foretage ændringer af lovforslaget. Jeg vil derfor fremsende ændringsforslag til
lovforslaget efter 1. behandlingen til Beskæftigelsesudvalgets behandling.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 3
Offentligt


Høringsnotat 24. november 2020
J. Nr. 2020 - 8064
Høringsnotat til L 104 forslag til lov om æn-
dring af lov om social pension og forskellige
andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
1. Indledning
Det ikke været muligt at afslutte den eksterne høring forud for lovens fremsættelse
på grund af tidspunktet for indgåelsen af Aftale om en ny ret til tidlig pension og
den efterfølgende lovproces. Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden
fra den 4. november 2020 til den 18. november 2020 kl. 12. Lovforslaget er fremsat
for Folketinget den 18. november 2020.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
3F – Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Ar-
bejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdoms-
sikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen
AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Blik- og Rørarbejderforbun-
det, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske A-kasser, Danske
Advokater, Dansk El-Forbund, Danmarks Frie Fagforening, Danske Handicaporga-
nisationer, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Patienter, Danske
Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Seniorer, Datatilsynet, Deloitte,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
Erhvervsstyrelsen, FA, Faglige seniorer, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Finansrådet, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesska-
bet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Fødevareforbundet NNF, Institut for Menneskeret-
tigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kristelig Fagbevæ-
gelse, LAFS – Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen for
førtidspensionister, LAP -Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribru-
gere, Lederne, Lægeforeningen, Malerforbundet, Pension Danmark, Psykiatrifon-
den, Retssikkerhedsfonden, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare
på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet,
Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger til lov-
forslaget fra:
3F – Fagligt Fælles Forbund, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstæn-
dige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Blik- og Rørarbejderforbun-
det, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske A-kasser, Dansk El-forbund, Danmarks
Statistik, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Senio-
rer, Datatilsynet, Faglige Seniorer, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fi-
nans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forhandlingsfælles-
skabet, Forsikring & Pension, Fødevareforbundet NNF, Kristelig Fagbevægelse,
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 3
Offentligt
2
Lederne, Institut for Menneskerettigheder, Rigsarkivet, Rådet for Psykisk Sårbare
på Arbejdsmarkedet, SAND og Ældre Sagen.
Følgende har afgivet høringssvar uden bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-
rådet og Rigsrevisionen.
2. Generelle bemærkninger
3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-forbund, Danske Seniorer, FH – Fag-
bevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, FOA og Fødevareforbundet
NNF giver udtryk for støtte til, at der indføres en ret til Tidlig Pension for personer,
der er startet tidligt på arbejdsmarkedet, og som har haft et langt og ofte fysisk
hårdt arbejdsliv.
3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-forbund, FH – Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Faglige Seniorer og Fødevareforbundet NNF bakker op om inten-
tionen om at genskabe en værdig tilbagetrækning for dem, som ikke kan blive ved
med at arbejde helt frem til pensionsalderen.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation ser i høj grad et behov for en ny tilbage-
trækningsordning baseret på objektive kriterier set i lyset af den stigende folkepen-
sionsalder samt efterlønnens faldende betydning.
Danske Seniorer udtrykker, at det er væsentligt, at pensionssystemet er udformet,
således at det opfattes retfærdigt og samtidig er samfundsøkonomiske ansvarligt.
Dansk El-forbund er overordnet meget tilfredse med forslaget til Tidlig Pension, og
bemærker, at de deler denne indstilling med de øvrige forbund i Alliancen for Vær-
dig Tilbagetrækning.
Danske Seniorer, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fødevareforbundet
NNF udtrykker overordnet, at muligheden for at opnå ret til Tidlig Pension sam-
men med seniorpensionsordningen samlet set giver gode tilbagetrækningsmulighe-
der for personer, som ikke kan holde til at arbejde frem til folkepensionsalderen.
Dansk Arbejdsgiverforening giver udtryk for, at det er problematisk, at der indføres
en tilbagetrækningsmulighed, som udelukkende baserer sig på anciennitet på ar-
bejdsmarkedet. Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at ret til Tidlig Pension risike-
rer at medføre, at betydeligt flere raske seniorer vil forlade arbejdsmarkedet før tid
i de kommende år, til stor skade for de danske virksomheder og for dansk økonomi
som helhed.
Lederne giver udtryk for, at de ikke kan støtte en særlig pensionsrettighed til en-
kelte grupper på baggrund af antallet af år på arbejdsmarkedet, da der i stedet bør
være mulighed for tidlig tilbagetrækning, hvis ens helbred gør, at man ikke kan ar-
bejde mere. Lederne mener, at det er helt afgørende for det danske arbejdsmarked,
at vi har tilstrækkeligt med kompetente medarbejdere, og derfor er det bekym-
rende, at retten til Tidlig Pension ifølge lovforslaget reducerer arbejdsudbuddet
med 5.000 fuldtidspersoner i 2022 stigende til ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025.
3
Danske Fysioterapeuter anerkender overordnet, at mennesker med et langt arbejds-
liv bag sig kan have behov for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet,
men bemærker, der også er behov for at sætte ind mod årsagerne til nedslidning,
herunder fokus på psykisk nedslidning.
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet anfører også, at det kunne være
gavnligt at der blev fokuseret stærkere på konsekvenserne af psykisk nedslidning.
Danske Handicaporganisationer udtrykker, at man håber, at man med indførelse af
ret til Tidlig Pension som det næste får taget ordentligt fat på den kritiske gennem-
gang af blandt andet fleksjob- og førtidspensionsreformen og ser på, hvordan man
kan sikre, at mennesker med handicap, som har behov for at forlade arbejdsmarke-
det før tid, får muligheden for det.
Krifa bemærker, at de er imod indførelsen af et rettighedsbaseret tilbagetræknings-
ordning og i stedet ønsker flere forbedringer i det behovsbaserede system, som se-
niorpensionsordningen. Krifa mener, det er vigtigere med en øget indsats for at
undgå nedslidning frem for at betale lønmodtagere for at forlade arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale af 10. oktober 2020 om en ny ret til tidlig pen-
sion, at Tidlig Pension er til dem, der er startet på arbejdsmarkedet som helt unge,
og som ofte har haft hårde job. En del af motivationen for den politiske aftale er, at
ret til tidlig pension skal være med til at genskabe muligheden for værdig tilbage-
trækning i lyset af ændringerne af efterlønsordningen, så der opnås et mere retfær-
digt pensionssystem.
Omkring 41.000 helårspersoner får muligheden for at gå på Tidlig Pension i 2022.
Antallet af helårspersoner med ret til Tidlig Pension stiger til 56.000 personer i
2025.
Det vurderes, at ikke alle, der opnår retten til Tidlig Pension, vælger at benytte
den, idet nogle vil have lyst til at forsætte på arbejdsmarkedet. For andre vil øko-
nomien have betydning for, om de vil benytte retten.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at omkring 24.000 personer vil benytte
retten i 2022, heraf 6.000 fra beskæftigelse. Godt 8 ud af 10 berettigede vil være
ufaglærte og faglærte i 2022. Af andelen, som har ret til Tidlig Pension inden for
de forskellige a-kasser, vil over halvdelen af blandt andet NNF’s, metalarbejder-
nes, 3F’s, byggefagenes og el-fagets medlemmer være berettiget.
Med aftalen bliver der prioriteret midler til et styrket arbejdsmiljø og forebyggelse
af nedslidning samt forskningsbaseret viden om de økonomiske effekter af et godt
arbejdsmiljø.
Det fremgår også, at aftalepartierne er enige om at forbedre seniorpensionsord-
ningen, ved at lempe kravet til en persons arbejdsevne fra 15 timer til 18 timer.
Ændringen kræver opbakning fra forligskredsen bag seniorpensionsaftalen, ellers
4
er aftalepartierne enige om at opsige seniorpensionsforliget inden et folketings-
valg, og ændringen kan først træde i kraft efter næste folketingsvalg. Seniorpension
er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for seniorer med en arbejdsmar-
kedstilknytning svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Seniorpension kan til-
kendes i op til 6 år før folkepensionsalderen og forudsætter, at arbejdsevnen i for-
hold til seneste job er på 15 timer eller mindre.
Endelig er regeringen i gang med en kritisk gennemgang af reformen af førtidspen-
sion og fleksjob. Processen er delt i to, således at der i første omgang forhandles
om justeringer af ressourceforløb. Herefter vil også den øvrige del af reformen
skulle drøftes, herunder førtidspension og fleksjob.
3. Høringsperioden og lovprocessen
Institut for Menneskerettigheder finder det kritisabelt, at lovforslaget er sendt i hø-
ring samtidig med fremsættelsen for Folketinget.
Ældre Sagen finder det beklageligt, at lovprocessen er så forhastet og at en længere
proces ville have kunnet gavne det materiale, der er sendt i høring, idet en længere
proces ville have kunnet give bedre tid til at gennemarbejde og præcisere lovforsla-
get samt sikre, at det blev præsenteret i en mere læsbar form. Ældre Sagen bemær-
ker, at det er vigtigt, at den kommende lovproces bliver grundig og giver mulighed
for de nødvendige justeringer af lovforslaget, så det sikres, at Tidlig Pension bliver
en velfungerende ordning for borgerne.
Derudover opfordrer Ældre Sagen til, at retten til Tidlig Pension gøres til en selv-
stændig lov. Det vil efter Ældre Sagens opfattelse være en fordel for ”brugere” af
såvel Tidlig Pension som af social pension.
Beskæftigelsesministeriet bemærkninger:
Det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at aftalepartierne finder, at
der er behov for en så hurtig ikrafttræden som muligt, og at aftalepartierne derfor
er enige om, at et lovforslag om Tidlig Pension skal fremsættes og vedtages, så en
ordning kan træde i kraft den 1. januar 2021, som vil sikre, at de første udbetalin-
ger af Tidlig Pension kan udbetales fra 1. januar 2022. Det har derfor ikke været
muligt at afslutte høringen forud for fremsættelsen den 18. november 2020.
Høringsfristen er fastsat således, at høringssvar og en kommenteret høringsover-
sigt vil blive oversendt til Folketinget inden 1. behandlingen af lovforslaget, og der
vil være mulighed for at fremsætte et ændringsforslag, i det omfang høringssvarene
måtte give anledning hertil. Der vil fortsat være tid til udvalgsbehandlingen i over-
ensstemmelse med de almindelige procedurer.
Derudover er det er vurderet, at den mest hensigtsmæssige placering af ordningen
er i den allerede eksisterende lov om social pension. Denne vurdering beror på, at
der er eksisterende regelgrundlag i lov om social pension, som også vil finde an-
vendelse for tidlig pension og som således ikke bør give anledning til eventuel for-
tolkningstvivl. Derudover er eksisterende sociale pensioner allerede reguleret i lov
om social pension, hvorfor det synes hensigtsmæssigt fortsat at have social pensio-
ner reguleret i én og samme lov. Derudover følger ordningen også de regler, der
5
gælder på pensionsområdet i øvrigt. Henset til ønsket om en snarlig ikrafttrædelse
og implementering af reglerne om Tidlig Pension med henblik på, at det skal være
muligt at overgå til Tidlig Pension fra 2022, vurderes det, at det ikke ligger inden
for den tidsmæssige ramme nu at overveje at udarbejde en selvstændig lov om Tid-
lig Pension.
4. Anciennitetskravet og politisk serviceeftersyn i 2030
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter princippet med en trappeordning,
der sikrer en sammenhæng imellem anciennitet og tilbagetrækningsalder, men gør
opmærksom på, at for de personer som ligger på vippen imellem 1 og 2 år hen-
holdsvis 2 og 3 år vil få ugers manglende anciennitet kunne koste et helt år på ar-
bejdsmarkedet. FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at en model
med måneds- eller kvartalsintervaller ville kunne mindske denne problemstilling
betydeligt. FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til, at evaluering og
overvågning belyser den problematik.
FOA anfører, at det stigende og høje anciennitetskrav samtidig med en trappemo-
del vil medføre, at mange, f.eks. deres medlemmer, alene vil kunne opnå ret til 1
eller 2 års Tidlig Pension. Fødevareforbundet NNF deler dette synspunkt.
FOA foreslår, at der ved først givne lejlighed overvejes forskellige muligheder for
en mere ’stationær’ trappemodel, hvor der f.eks. fortsat tælles anciennitet 6 år før
folkepensionsalderen, men hvor anciennitetskravet holdes fuldt eller delvist uæn-
dret. Det vil i takt med højere folkepensionsalder give flere år til at opfylde ancien-
nitetskravet, til gavn for blandt andre FOAs medlemmer.
Blik- og Rørarbejderforbundet finder det fornuftigt, at retten til en Tidlig Pension
opgøres på baggrund af anciennitet. Blik & Rørarbejderforbundet ser dog gerne, at
anciennitetskravet ikke indekseres i takt med indekseringen af folkepensionsalde-
ren, som det fremgår i lovforslaget, før pensionskommissionens (kommission om
tilbagetrækning og nedslidning) konklusioner og anbefalinger foreligger.
Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, FH – Fagbevægelses Hovedor-
ganisation og Fødevareforbundet NNF ønsker, at serviceeftersynet af ordningen
fremrykkes.
Dansk El-Forbund henviser i den forbindelse til både den forventede stigning i
medlemmerne af Dansk El-Forbunds pensionsformuer og til stigningen i pensions-
alderen, således at det sikres, at ret til Tidlig Pension vil ramme den målgruppe,
som den var tiltænkt.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation anser den løbende overvågning af ord-
ningen for helt central og lægger stor vægt på en fremrykning af serviceeftersynet,
hvis behovet viser sig. FH anfører, at der bør være stor opmærksomhed om betyd-
ningen af modningen af arbejdsmarkedspensionerne, så det undgås, at for stor en
gruppe omfattes af modregning for pension. FH anfører endvidere, at der bør være
fokus på, om stigningen i anciennitetskravet i takt med stigningen i pensionsalde-
ren vil udelukke for mange fra at opnå ret til Tidlig Pension.
6
Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at de deler regeringens bekym-
ring om, at det kræver handling, hvis danskerne fortsat skal bakke op om pensions-
systemet med en pensionsalder, der stiger i takt med levetiden. Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening mener dog, at Aftale om en ny ret til tidlig pension kun i nogen
grad har fokus på forebyggelse, mens ret til Tidlig Pension kun er målrettet perso-
ner med lang anciennitet og dermed ikke nødvendigvis personer, der er nedslidte.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening håber, at regeringen fremadrettet vil have
større fokus på forebyggelse af nedslidning og øge fleksibiliteten i den sidste del af
arbejdslivet. Finanssektorens Arbejdsgiverforening havde gerne set, at arbejdet
med en tidlig tilbagetrækningsreform var blevet en del af pensionskommissions op-
gave, således at ordningen var tænkt sammen med samspilsproblematikken og øget
fleksibilitet i den sidste del af arbejdslivet.
Fødevareforbundet NNF foreslår, at evalueringen af ordningen om tidlig pension
foretages i forbindelse pensionskommission, som skal komme med anbefalinger til
fremtidens tilbagetrækning. Fødevareforbundet NNF mener endvidere, at det bør
indgå i en kommende evaluering, om aldersgrænsen for uddannelse efter det fyldte
40. år er lagt helt hensigtsmæssigt i forhold til at Tidlig Pension ikke skal komme
til at virke afskrækkende for efteruddannelse.
3F bemærker, at de gennem FH har indsendt tekstnære bemærkninger til lovforsla-
get, og fremfører to principielle kommentarer til opfølgning og politisk serviceef-
tersyn af ordningen senest i 2030. 3F bemærker, at det er væsentligt, at man lø-
bende overvåger antallet af personer, som får ret til Tidlig Pension, samt hvilke
grupper, der er tale om. 3F udtrykker desuden, at det er afgørende, at der er en sær-
lig opmærksomhed fra aftalepartierne om betydningen af modregning af arbejds-
markedspensioner, herunder at sikre at gruppen, der omfattes af modregning ikke
bliver for stor.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Aftale om en ny ret til tidlig
pension, hvor det fremgår, at krav til anciennitet på arbejdsmarkedet og den enkel-
tes alder, når ancienniteten opgøres, som udgangspunkt følger stigningerne i folke-
pensionsalderen, som det fremgår af lov om social pension.
Det bemærkes, at FOA’s forslag, hvor krav til anciennitet ikke indekseres med ud-
gangspunkt i folkepensionsalderen og fastholdes helt eller delvist, vil føre til bety-
delige merudgifter.
Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at modellen for Tidlig Pen-
sion afspejler det arbejdsmarked, der var engang, og at aftalepartierne er enige
om, at der skal gennemføres et serviceeftersyn af ordningen efter en årrække. Afta-
lepartierne forpligter sig til senest i 2030 at genbesøge modellen med henblik på at
vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ord-
ningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt.
7
Aftalepartierne er også enige om at følge ordningen tæt, så det bliver muligt at
fremrykke serviceeftersynet, hvis anvendelsen af ordningen afviger væsentligt fra
forventningen.
Det bemærkes, at der løbende vil ske opfølgning på aktivitet og udgifter i ordnin-
gen.
Beskæftigelsesministeriet har noteret, at der er fokus på at inddrage anbefalinger
fra pensionskommissionen (kommission om tilbagetrækning og nedslidning). Kom-
missionen skal afrapportere 1. kvartal 2022.
5. Optjening af anciennitet på arbejdsmarkedet
Lederne og ASE anfører, at selvstændigt erhvervsdrivende har ringere mulighed
for at optjene ret til Tidlig Pension end lønmodtagere.
ASE anfører videre, at forslaget er kønsdiskriminerende, da en medarbejdende æg-
tefælle erfaringsmæssigt kun får overført beløb til beskatning i år, hvor virksomhe-
den giver tilstrækkeligt overskud og det generelt har været kvinderne, som har væ-
ret registreret som medarbejdende ægtefælle. ASE kritiserer også i den forbindelse,
at reglerne for optjening af anciennitet generelt ikke tager højde for at kvinders po-
sition på arbejdsmarkedet tilbage i tid og at det gør det vanskeligt for kvinder at op-
fylde anciennitetskravet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at lovforslagets bestemmelser om optje-
ning af anciennitet, herunder for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller er udarbejdet i overensstemmelse med den politiske aftale.
Aftalepartierne ønsker at understøtte, at der reelt er lige adgang til Tidlig Pension
for kvinder og mænd. Deltidsbeskæftigelse vil derfor blive sidestillet med fuldtid
for personer over 18 år i opgørelsen af tid på arbejdsmarkedet. I praksis kommer
det særligt kvinder til gavn, idet kvinder oftere er på deltid end mænd, hvilket i
særdeleshed gør sig gældende på det arbejdsmarked, som var engang.
Medarbejdende ægtefæller kan både opnå anciennitet i de tilfælde, hvor der er
overført beløb til beskatning, men også i de tilfælde, hvor der er indgået en lønaf-
tale.
Danske Seniorer anfører, at beregningen af anciennitet er kompliceret, og at det er
uklart, hvornår ancienniteten kan blive ganget med 1,5 eller 2. Danske Seniorer an-
fører videre, at reglerne for, hvordan en bestemt del af fuld ATP-indbetaling tæller
med i optjeningen af anciennitet, varierer. Danske Seniorer anfører, at det vil være
svært for flertallet at lønmodtagere at gennemskue anciennitetsoptjeningen.
Beskæftigelsesministeriet bemærkninger:
Baggrunden for, at ancienniteten opgøres forskelligt, er, at indbetaling af bidrag
til ATP har varieret over tid bl.a. i forhold til, hvor mange timer en person mindst
har skullet arbejde for at få indbetalt fuldt ATP-bidrag. F.eks. skulle en person i
perioden fra 1964 til 1992 arbejde mindst 130 timer om måneden, mens en person
8
fra og med 1993 skulle arbejde 117 arbejdstimer om måneden i forhold til at ind-
betale fuldt ATP-bidrag.
Og i perioden fra 1964 til 1977 var der alene to satser for indbetaling af ATP-bi-
drag, mens der fra og med 1998 har været tre satser for indbetaling af ATP-bi-
drag. Dette er endvidere også baggrunden for, at deltidskorrektionen frem til og
med 1977 er 2, mens den fra og med 1978 er 1,5.
Baggrunden for at der deltidskorrigeres er, at man ønsker at sikre en bedre køns-
balance, idet kvinder i højere grad har været deltidsbeskæftigede.
5.1. Definition af lønmodtagerbegrebet og opgørelse på baggrund af indbetalte
ATP-bidrag
ATP anfører, at der ikke findes en entydig definition af lønmodtagerbegrebet i § 26
h, men forventer, at det er lønmodtagerbegrebet efter ATP-loven, som vil finde an-
vendelse.
ATP anfører videre, at de er usikre på, hvordan det i praksis kan ses, at en person er
ansat i fleksjob, da ATP-bidraget bliver indbetalt af arbejdsgiveren på linje med
øvrige ATP-bidrag. ATP forudsætter derfor, at personen selv vil skulle dokumen-
tere at have været i fleksjob i den aktuelle periode.
Ældre Sagen bemærker at de finder det positivt, at ansatte i fleksjob får fuld anci-
ennitet. Ældre Sagen bemærker dog, at det bør fremgå af bestemmelsen, at ancien-
niteten beregnes forholdsmæssigt, hvis den fleksjobansatte kun har været ansat i
fleksjobbet i en del af året i lighed med, hvad der fremgår af bemærkningerne.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne, at det som udgangspunkt vil være lønmodtager
begrebet i ATP-loven, som vil være gældende. Personer, som er i tilbud i form af
ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt efter lov
om kompensation til handicappede i erhvervs m.v. vil også optjene anciennitet på
baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag. Dette gælder endvidere også for perso-
ner med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med bety-
delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, og som er ansat af kom-
munalbestyrelsen, jf. § 118 i serviceloven.
I forhold til ansatte i fleksjob (gammel ordning), hvor arbejdsgiveren indbetaler
ATP-bidrag, vil personen selv skulle oplyse om, at pågældende er ansat i et fleks-
job. Dette vil imidlertid alene være relevant i det omfang, personen er ansat på del-
tid under 18 timer om ugen.
§ 26 h, stk. 10, er ændret i forhold til høringsudgaven, således at det fremgår af det
fremsatte lovforslag, at ansatte, der alene har været ansat i et fleksjob i en del af
året, får beregnet ancienniteten forholdsmæssigt.
5.2. Optjening af anciennitet, når der ikke er indbetalt ATP-bidrag
9
ATP ønsker præciseret, hvorvidt Færøerne og Grønland er omfattet af bestemmel-
sen § 26 i om opgørelse af anciennitet, når der ikke er indbetalt ATP-bidrag, idet
det fremgår, at personer, som kan dokumentere lønmodtager beskæftigelse i Dan-
mark, kan tælle denne med i anciennitets beregningen.
ATP bemærker videre, at ATP lægger til grund, at det er personen selv, som skal
dokumentere, at de har haft beskæftigelse, således at ATP ikke pålægges ansvaret
for at finde egnet dokumentation i udlandet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Færøerne og Grønland er indsat i bestemmelsen som følge af, at begge lande har
tilkendegivet, at de er enige i, at der skal kunne optjenes anciennitet ved arbejde på
Færøerne eller Grønland. Der kan dog ikke udbetales Tidlig Pension til personer
bosiddende på Færøerne og Grønland.
Udgangspunktet er, at en person selv skal dokumentere sin beskæftigelse i Dan-
mark eller et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grøn-
land, medmindre oplysningerne f.eks. kan indhentes via indkomstregisteret eller
f.eks. via udenlandske myndigheder.
5.3. Optjening af anciennitet ved selvstændig virksomhed
ATP bemærker, at det vil være nødvendigt med en oversigt over den maksimale
dagpengesats fra 1971 og frem.
ATP bemærker videre, at det bør præciseres, at hvis overskuddet overstiger den
maksimale dagpengesats og der derfor kan fordeles overskud med 0,25 år til andre
år, vil kunne fordeles både til tidligere og senere år samt at der skal være aktivitet i
virksomheden i de år, som ancienniteten flyttes til.
ATP ønsker endvidere i bekendtgørelsesform præciseret, hvordan overskud fra
selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færø-
erne eller Grønland skal foregå i forhold til valutaomregning, herunder hvordan og
med hvilken kurs overskuddet skal omregnes.
ATP bemærker, at det er uklart, om personer, der har fået tilbud om støtte i form af
tilskud på grund af nedsat arbejdsevne til drift af deres selvstændige virksomhed
også skal præstere et overskud, som øvrige selvstændigt erhvervsdrivende.
ATP bemærker endvidere, at det er uklart, om anciennitet for år med støtte til selv-
stændig virksomhed kan dataunderstøttes, dvs. om data vedrørende virksomhe-
derne med støtte fremgår af SKATs slutligningsregister eller om borgerne selv skal
fremsende dokumentation.
Ældre Sagen er usikker på, om en selvstændigt erhvervsdrivende kan flytte over-
skud til de år, hvor vedkommende var under 18 år, uanset hvor stor indkomst, der
har været, hvis der bare har været selvangivet indkomst som selvstændig.
10
Ældre Sagen bemærker, at det ikke står klart, om de 20 gange, som nævnes i be-
stemmelsen er et generelt maksimum eller om man f.eks. kan flytte 0,2 års ancien-
nitet 25 gange.
Ældre Sagen finder det uklart, hvordan ancienniteten opgøres for personer, der
f.eks. både er lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende i et givent år. Og
hvordan opgøres det, hvor meget overskud som selvstændig i en periode, hvor der
også har været lønmodtagerbeskæftigelse, der kan flyttes til et andet år.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne vil der indgå en oversigt
over den maksimale dagpengesats fra 1971 som et bilag.
Da det ikke er fastlagt i bestemmelsen, hvordan overskuddet kan flyttes til andre år
og det fremgår af bemærkningerne, at Udbetaling Danmark kan flytte overskuddet
på en sådan måde, at det stiller den selvstændigt erhvervsdrivende bedst muligt, vil
overskuddet kunne flyttes til alle år, hvor personen har drevet virksomheden. Der
vil ikke være et loft over, hvor mange års anciennitet der kan flyttes, så længe den
samlede overflyttede anciennitet ikke overstiger 5 år. Der udarbejdes et ændrings-
forslag, således at det præciseres i loven.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den overskydende anciennitet, som
personen har optjent alene kan benyttes i år, hvor personen har været selvstændigt
erhvervsdrivende. Om personen har været selvstændigt erhvervsdrivende fastlæg-
ges ud fra, om der har været overskud/underskud i virksomheden i det pågældende
år, og at den overskydende anciennitet også vil kunne benyttes i perioder, hvor der
kun har været en mindre aktivitet i virksomheden. Dette vil også være tilfældet for
personer, der har drevet selvstændig virksomhed før deres fyldte 18. år. (Der kan
dog ikke opnås anciennitet før personen er fyldt 16 år).
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at en person, der har både lønmodtager-
beskæftigelse og driver selvstændig virksomhed, vil få beregnet ancienniteten for
lønmodtagerbeskæftigelse og selvstændig virksomhed hver for sig. Ancienniteten
lægges derefter sammen for at få den samlede anciennitet for kalenderåret. Hvis
anciennitet udgør mere end ét års anciennitet, vil personen få et års anciennitet for
dette år, idet det er fastsat i loven, at der som udgangspunkt alene kan optjenes ét
år anciennitet i et kalenderår. I det omfang overskuddet fra den selvstændige virk-
somhed overstiger den maksimale dagpengesats, vil der kunne overføres ancienni-
tet til et andet år.
Reglerne vil blive indarbejdet i en bekendtgørelse om beregning af anciennitet.
Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud på grund af
nedsat arbejdsevne til drift af deres selvstændige virksomhed vil ikke være omfattet
af kravet om at skulle generere et overskud på den maksimale årlige dagpengesats
for at optjene et års anciennitet.
11
Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
udbetales af kommunerne til den selvstændigt erhvervsdrivende som personlig ind-
komst. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplysninger om selvstæn-
digt erhvervsdrivende efter ny ordning, dvs. fra 1. januar 2013 i form af oplysnin-
ger om udbetaling af tilskud. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil end-
videre kunne levere oplysninger til Udbetaling Danmark om både ny og gammel
ordning i form af indberetning af en aktivitet med startdato og slutdato. Der kan
dog i forhold til ordningen med fleksjob til selvstændige være visse udfordringer
med datakvaliteten. Borgeren vil dog kunne dokumentere og berigtige disse oplys-
ninger på anden vis.
Problematikken vedr. valutaomregning vil blive afklaret i forbindelse med det vi-
dere arbejde.
5.4. Anciennitet ved forældreskab
ATP bemærker, at det fremgår af § 26 l, stk. 5, at der alene kan optjenes anciennitet
for forældreskab og adoption for personer, der er omfattet af reglerne i et andet
EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. ATP har behov for at vide, om det er
alle personer, som er omfattet af de nationale regler i disse lande eller om det alene
er personer, der er omfattet af personkredsen for forordning 883/04 om koordine-
ring af sociale sikringsydelse.
ATP bemærker videre, at for personer, der er omfattet af § 26 n i forbindelse med
beskæftigelse i udlandet f.eks. som følge af udsendelse for den danske stat, også vil
være berettiget til anciennitet som følge af forældreskab efter § 26 l.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet vil i en bekendtgørelse fastsætte, at det alene er person-
kredsen, som er omfattet af forordning 883/04 om koordinering af sociale sikrings-
ydelser samt personer, som er bosat på Færøerne og Grønland, som kan optjene
anciennitet som følge af forældreskab.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at personer, der er omfattet af § 26 n i for-
bindelse med arbejde i udlandet for den danske stat mv., også vil blive omfattet af
bestemmelsen om forældreskab, idet denne beskæftigelses sidestilles med arbejde
som lønmodtager i Danmark.
Der vil blive udarbejdet et ændringsforslag, således at forældreskab som medmor
og en henvisning til § 1 i adoptionsloven kommer til at fremgå af selve bestemmel-
sen og bemærkningerne til ændringsforslaget.
5.5. Anciennitet ved modtagelse af andre ydelsestyper end lønmodtagerancien-
nitet
ATP bemærker, at det i forhold til sygedagpenge og barselsdagpenge i lovforsla-
gets § 26 m, alene vil være i de tilfælde, hvor personen ikke modtager løn under
sygdom og barsel, lovens § 26 m, stk. 8 og 9, vil finde anvendelse.
12
ATP har behov for, at det i en bekendtgørelse fremgår, hvor mange ordinære timer
beregningen i forhold til sygedagpenge og barselsdagpenge skal opgøres på bag-
grund af i de år, der er relevante for beregningen.
ATP bemærker videre, at ATP har behov for en liste over uddannelser med skole-
praktik og praktikkompenserende uddannelse samt obligatorisk skolepraktik på
SU-berettigende uddannelser samt minimumslængden på praktikperioderne, så et
tydeligt og præcist kan ses, hvilke perioder, der kan medregnes.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Der vil blive udarbejdet et bilag til bekendtgørelsen om beregning af anciennitet,
der viser, hvor mange ordinære timer beregningen af anciennitet i forhold til syge-
dagpenge, barselsdagpenge m.v. skal foretages på baggrund af.
Der vil endvidere blive udarbejdet en liste i forhold til skolepraktik, som vil indgå
som et bilag i bekendtgørelsen.
5.6. Revalidering og optjening af anciennitet
Ældre Sagen undrer sig over, at revalidering ikke kan medregnes i optjeningen af
anciennitet, eftersom revalidering er en erhvervsrettet indsats, som har til hensigt at
omskole og opkvalificere personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Ældre Sa-
gen opfordrer til, at perioder med revalidering kan indgå i opgørelsen af ancienni-
tet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Hvis en revalidend f.eks. har været i en uddannelse med lærlingeløn, elevløn mv.
vil disse perioder tælle med i opgørelsen af anciennitet, idet der indbetales ATP-
bidrag for disse perioder.
Uddannelse under revalidering vil i øvrigt kunne tælle med i anciennitetsopgørel-
sen i det omfang, uddannelserne fremgår af § 26 m, stk. 1. nr. 16-17, dvs. hvis der
udbetales ydelser under skolepraktik eller praktikkompenserende uddannelse, peri-
oder med skolepraktik på SU-berettigende uddannelser og perioder i det ordinære
uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40. år.
5.7. Forhyring på danske skibe og udsendte og optjening af anciennitet
ATP er i tvivl om § 26 n om optjening af anciennitet, når en person f.eks. har for-
hyring på et dansk skib eller er udsendt repræsentant for en offentlig dansk myn-
dighed finder anvendelse også uden for EU/EØS-området, Schweiz og Storbritan-
nien.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Den foreslåede § 26 n finder anvendelse i alle lande også uden for EU/EØS områ-
det på samme måde, som den gældende § 8 i lov om social pension finder anven-
delse i alle lande.
6. Dokumentation for anciennitet
ATP anfører, at det ikke er præciseret i lovforslaget, hvilke krav der vil blive stillet
til borgernes dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet, når denne ikke
13
fremgår direkte af registerdata. ATP forudsætter, at der fastsættes klare og gennem-
sigtige regler for, hvad der kan anvendes som dokumentation i relation til de en-
kelte typer af ydelser eller andet, der sidestilles med beskæftigelse, og hvilke krav
der stilles til fuldstændigheden af den fremlagte dokumentation. Det gælder f.eks. i
forhold til dokumentation for perioder i fleksjob, jf. den foreslåede § 26 h i lov om
social pension, og perioder med beskæftigelse i et EU/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien, jf. den foreslåede § 26 i.
Desuden ønsker ATP en oversigt over det ordinære timetal til brug for beregning af
anciennitet for arbejdsløshedsdagpenge, og en oversigt over uddannelser med obli-
gatorisk skolepraktik mv., jf. den foreslåede § 26 m.
Ase, Blik- og Rørarbejderforbundet, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Seniorer, Dansk El-Forbund og FH udtrykker bekymring for doku-
mentationskravene i forbindelse med beregning af borgerens anciennitet, f.eks. i
forbindelse med dokumentation for uddannelse med løn i 1970’erne og for udbe-
talte dagpenge i 1970’erne og 1980’erne, hvor der ikke skete ATP-betaling, og i
forbindelse med udlandsophold med arbejde.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Hovedparten af de oplysninger, som skal anvendes til at beregne ansøgerens anci-
ennitet, vil fremgå af relevante registerdata, som Udbetaling Danmark vil få ad-
gang til i elektronisk form. Det vil således kun i mindre omfang være nødvendigt
for borgeren at fremlægge dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriet er klar over, at der vil være perioder, som ligger langt
tilbage i tid, eller eventuelt perioder med arbejde i udlandet, som skal dokumente-
res af borgeren, og at det i nogle tilfælde kan være svært at fremskaffe de relevante
oplysninger.
Som det fremgår af lovforslaget, vil der vil blive fastsat nærmere regler om doku-
mentation for ancienniteten på arbejdsmarkedet, jf. forslaget til § 26 p i lov om so-
cial pension, herunder hvilke registeroplysninger og datakilder, Udbetaling Dan-
mark vil kunne anvende til opgørelsen af anciennitet på arbejdsmarkedet, og hvilke
oplysninger borgeren selv forventes at skulle dokumentere.
Der vil i den forbindelse så vidt det er muligt blive fastsat nærmere regler om, hvad
der vil være tilstrækkelig dokumentation i de tilfælde, hvor der ikke foreligger regi-
sterdata.
Der vil endvidere blive lavet en oversigt over uddannelser med obligatorisk skole-
praktik mv. Der henvises i øvrigt til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til af-
snit 5.5.
7. Ydelse og fradrag i ydelsen
7.1. Generelle bemærkninger
FH anfører, at det er en stor fordel for en stor gruppe borgere, at størrelsen af Tidlig
Pension er uafhængig af en ægtefælles eller samlevers indkomst eller formue.
14
FOA finder ydelsesniveauet acceptabelt. FOA gør dog opmærksom på, at der vil
blive tale om en betydelig individuel medfinansiering af den tidligere pensionering.
Faglige Seniorer mener, at bundgrænsen på 24.000 kr. for arbejdsindkomst er for
lav og at nedsættelsesprocenten på 64 pct. er høj. Faglige Seniorer anfører, at både
en højere bundgrænse og en lavere modregningsprocent vil give et positivt sam-
fundsøkonomisk bidrag.
Faglige Seniorer foreslår, at personer med ret til Tidlig Pension omfattes af de
samme ordninger for tillæg til pensionen, der gælder for almindelig folkepension
f.eks. ældrecheck og helbredstillæg mv.
Ældre Sagen bemærker, at det ville være enklere at nedsætte beløbsgrænsen fra
24.000 kr. til 22.080 kr. (92 pct. af 24.000 kr.) og hæve modregningen fra 64 pct.
til 69,6 pct. idet det svare til, at kun indkomst efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag
indgår i beregningen. Dermed ville reglerne for opgørelse af arbejdsindkomst være
de samme for folkepension og Tidlig Pension. Det vil samtidigt gøre det lettere for
modtagere af Tidlig Pension at gennemskue, hvor hård modregningen er.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Aftale om en ny ret til tidlig
pension, hvor det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at ydelsesniveauet i Tid-
lig Pension er på 13.550 kr. pr. måned før skat (2020-niveau) og er uafhængigt af
en ægtefælle eller samlevers indkomst og formue. Derudover fremgår det af afta-
len, at aftalepartierne er enige om, at arbejdsindkomst over et bundfradrag på
24.000 kr. årligt før skat nedsætter ydelsen med 64 pct. af arbejdsindkomsten. En
del af motivationen bag den politiske aftale er at målrette Tidlig Pension til de per-
soner, som efter et langt arbejdsliv ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarke-
det, før de når folkepensionsalderen.
Det er ikke en del aftalen, at personer, som modtager Tidlig Pension, vil blive om-
fattet af de samme ordninger for tillæg til pensionen, som gælder for folkepension.
7.2. Månedlige fradrag af indtægter
ATP bemærker, at de forstår bestemmelsen i § 32 e således, at der hver måned skal
foretages fradrag i Tidlig Pension for indtægter med henblik på at nedsætte pensio-
nistens udbetaling i den pågældende måned, jf. § 48 b.
ATP forstår endvidere bestemmelsen således, at for personer, der driver selvstæn-
dig virksomhed opgøres det månedlige fradrag som 1/12 af den forventede årsind-
tægt på baggrund af oplysningerne i den på opgørelsestidspunktet aktuelle for-
skudsopgørelse. ATP mener ikke, at dette stemmer overens med bestemmelsen i §
48 d om, at en selvstændigt erhvervsdrivende skal oplyse Udbetaling Danmark om,
hvorvidt denne fortsat har en forventning om, at indtægten af det personlige ar-
bejde i virksomheden svarer til det, som er blevet beregnet efter §§ 32 e og 32 f.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at nedsættelsen af Tidlig Pension sker ef-
ter § 32 e og ikke efter § 48 b, men at ministeriet er enige i, at Tidlig Pension skal
15
nedsættes med arbejdsindtægter hver måned. § 48 b, stk. 2. handler alene om de si-
tuationer, hvor der er blevet udbetalt for meget Tidlig Pension eller boligstøtte i en
måned, og hvor Udbetaling Danmark i kalenderåret har muligt for at regulere
dette, således at personen ikke skal have efterbetalingen eller tilbagebetaling af
Tidlig Pension, jf. § 48 c om omregning.
I forhold til § 48 d skal Udbetaling Danmark ikke hver måned undersøge, om der
er ændringer i forskudsopgørelsen. § 48 d, stk. 1, drejer sig alene om modtageren
af Tidlig Pensions oplysningspligt. Det er således pensionisten, som skal oplyse om
arbejdsindtægter, som ikke fremgår af indkomstregisteret.
7.3. Om indberetningstidspunktet afgør hvornår indtægter fra indkomstregi-
stret indgår i beregningen
ATP bemærker, at ATP har forstået det således, at det er indberetningstidspunktet
til indkomstregisteret, som er afgørende for, om en indtægt skal indgå i beregnin-
gen af Tidlig Pension, hvilket stemmer overens med de øvrige social pensioner i lo-
ven, hvor det er beskatningstidspunktet, som er afgørende for, om indtægten tælles
med. ATP foreslår, at dette afklares i bekendtgørelsesform.
ATP anfører videre, at ovennævnte praksis vil betyde, at Udbetaling Danmark pri-
mært vil opgøre lønindkomst på baggrund af indberetninger vedrørende den forud-
gående måned og at pensionistens lønindtægter vil påvirke udbetalingen af Tidlig
Pension ujævnt over året f.eks. hvis en arbejdsgiver indberetter indtægt for marts
måned så sent, at den ikke kan komme med i beregningen for marts måned. Det
medfører, at der ikke sker fradrag i Tidlig Pension i marts måned, mens udbetalin-
gen af Tidlig Pension for april måned kan blive påvirket af løn udbetalt både i
marts og april måned, hvis arbejdsgiveren indberetter løn for april måned tidligt
nok til, at denne kan indgå i beregningen.
ATP anfører videre, at det må forventes, at en lønmodtager, som tjener det samme
som en selvstændigt erhvervsdrivende i løbet af året, kan få mere udbetalt i Tidlig
Pension, da lønindkomst kun påvirker størrelsen af Tidlig Pension i den måned,
hvor lønindkomsten indberettes, mens drift af selvstændig virksomhed kan påvirke
udbetalingen af Tidlig Pension i alle kalenderårets måneder.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Fradrag for arbejdsindtægter ved personligt arbejde, herunder i en selvstændig
virksomhed, skal foretages hver måned.
For personer, der arbejder som lønmodtagere, og hvor arbejdsgiveren indberetter
lønnen til indkomstregistreret, vil det være løn inkl. arbejdsmarkedsbidrag, som er
indberettet til indkomstregisteret i den pågældende måned, som der skal ske fra-
drag for. Det kan medføre, at en person i en måned, hvor arbejdsgiveren først ind-
beretter indtægten den 10. i måneden efter, ikke vil få nedsat Tidlig Pension i den
måned, hvor indtægten er optjent, men i stedet får nedsat Tidlig Pension i måneden
efter. I andre måneder, hvor der f.eks. er indberettet løn for 2 måneder, vil der
alene ske fradrag i indberetningsmåneden, således at indtægten ikke fordeles ud på
de to måneder, hvor arbejdet er udført. For selvstændigt erhvervsdrivende vil der
blive foretaget fradrag i Tidlig Pension hver måned med det beregnede fradrag.
16
7.4. Om indtægter skal lægges uprøvet til grund uden individuel vurdering
ATP anmoder om, at de indtægter, der skal indgå i opgørelsen i relation til Tidlig
Pension defineres således, at den konkrete indtægt ikke skal vurderes individuelt,
men kan medregnes eller udelades på baggrund af en objektiv vurdering med hen-
blik på at håndtere sagerne digitalt. ATP anmoder videre om, at indtægterne så vidt
muligt defineres, så de kan udsøges automatisk fra indkomstregisteret eller for-
skud- og årsopgørelse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det er forventningen, at langt de fleste lønindtægter, som skal medføre fradrag i
Tidlig Pension, vil kunne trækkes fra indkomstregisteret med tillæg af arbejdsmar-
kedsbidrag.
Der vil dog i nogle tilfælde være indtægter, hvor Udbetaling Danmark i lighed med
det øvrige pensionsområde, skal undersøge, om der til indtægten er knyttet en per-
sonlig arbejdsindsats. Dette vil bl.a. være gældende i forhold til indtægt ved per-
sonligt arbejde i en selvstændig virksomhed, hvor Udbetaling Danmark ved en fler-
hed af virksomheder vil skulle indhente information om, hvorvidt den selvstændigt
erhvervsdrivende deltager aktivt i en eller flere af virksomhederne.
Indtægter fra udlandet vil heller ikke kunne findes i registre, men vil skulle indsen-
des af borgeren selv.
8. Månedlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af tidlig
pension m.v.
8.1. Beregning af social pension hvis ægtefælle eller samlever modtager Tidlig
Pension
ATP anfører, at det fremgår af bemærkningerne til § 48 a, at hvis en ægte-
fælle/samlever selv modtager pension efter lov om social pension vil de alminde-
lige regler om beregning og fradrag gælde. ATP mener, at det bør præciseres, at
dette gælder en ægtefælle eller samlever, som selv modtager en af de øvrige sociale
pensioner og som samlever med en modtager af Tidlig Pension.
Ældre Sagen efterspørger en gennemgang af, hvad Tidlig Pension betyder for mod-
regningen i folke- og førtidspension for pensionister, der er gift eller samlevende
med en person, der modtager Tidlig Pension.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en person, som er gift eller
samlevende med en modtager af Tidlig Pension vil få beregnet sin folke-, førtids-
eller seniorpension efter de gældende regler for beregning af sociale pensioner.
Det skal fortolkes således, at f.eks. modtageren af Tidlig Pensions indtægter vil
kunne medføre fradrag i en ægtefælle eller samlever folkepension efter de særlige
gunstige regler, der gælder for pensionister.
17
8.2. Fradrag for andre sociale pensioner i udbetalinger af Tidlig Pension
ATP anfører, at det er uklart om der efter § 48 b, stk. 2, kan ske fradrag af for me-
get udbetalt Tidlig Pension i udbetalinger af Tidlig Pension eller om der også kan
ske fradrag af for meget udbetalt social pension som sådan.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det vil ikke være muligt at modtage f.eks. førtidspension samtidig med modtagelse
af Tidlig Pension, hvorfor det det alene vil være for meget udbetalt Tidlig Pension,
som vil kunne fradrages efter § 48 b, stk. 2.
8.3. Årlige omregning
ATP bemærker, at de forstår bestemmelsen således, at der kun skal ske en årlig
omregning, hvis indtægten i årsopgørelsen har ændret sig i forhold til tidligere ind-
berettet indtægt i indkomstregistreret. ATP bemærker videre, at der således ikke er
et årligt maksimalt beløb for, hvad der kan tjenes samtidig med modtagelse af Tid-
lig Pension, når nedsættelsen for lønindtægter sker på månedsbasis. ATP anføre vi-
dere, at det fremgår af bemærkningerne, at der kan blive tale om omregning, hvis
personen har fået et varigt tillæg, som første gang det udbetales, skal dække flere
måneder. ATP anfører, at det bør præciseres, om omregning skal ske på baggrund
af andet end ændringer i indkomsten og om der skal ske omregning på baggrund af
indtægter, som ikke fremgår af årsopgørelsen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Udgangspunktet er, at der alene skal ske en årlig omregning, hvis der er sket æn-
dringer i personens indkomst, f.eks. hvis personen oplyser om arbejdsindtægter fra
udland, som ikke fremgår af årsopgørelsen.
8.4. Forskellige indtægtsbegreber i loven
ATP bemærker, at indkomsten benævnes forskelligt i § 32 e, hvor der tales om den
forventede årsindtægt, mens der i § 48 c tales om indtægt ved drift af selvstændig
virksomhed. ATP anfører samtidigt, at der bør sikres, at der er overensstemmelse
mellem definitionerne i forskuds- og årsopgørelsen, således at Udbetaling Danmark
uden yderligere manuel behandling kan se størrelsen af den relevante indkomst.
Dette bør præciseres i en bekendtgørelse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Indtægten ved drift af selvstændig virksomhed og årsindtægten fra virksomheden
dækker over samme indtægt, således at der er størrelsen af den indtægt fra den
selvstændige virksomhed, som endeligt fastlægges ved årsopgørelsen, som vil
danne baggrund for omregning af Tidlig Pension, når en personer driver selvstæn-
dig virksomhed.
Dette vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
8.5. Månedlige oplysninger om bopælsadresse og indtægter
ATP bemærker, at § 48 d er uklar og opfordrer til, at de enkelte stykker bestemmel-
ser bliver præciseret med henblik på at skaffe et klart administrationsgrundlag.
18
ATP fortolker det således, at det fastsættes i § 48 d, stk. 1, at borgeren hver måned
skal oplyse om indtægt og bopælsadresse, mens det i § 48 d, stk. 2, refereres til, at
et alene er ændringer, som skal oplyses. ATP anfører videre, at det fremgår af be-
mærkningerne, at en modtager af Tidlig Pension, som arbejder i Frankrig hver må-
ned skal sende oplysninger til Udbetaling Danmark om indtægten uanset om der er
sket ændringer eller ej. ATP anfører, at hvis hensigten er, at borgere i udlandet hver
måned skal oplyse om indtægter fra udlandet og ikke blot ændringer, bør dette præ-
ciseres
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det fremgår af § 48 d, stk. 1, at en modtager af Tidlig Pension hver måned skal
sende oplysninger til Udbetaling Danmark om indtægter ved personligt arbejde og
bopælsadresse.
I § 48 d, stk. 2, fremgår det, at hvis oplysningerne indberettes til indkomstregisteret
eller CPR, skal modtageren af Tidlig Pension ikke selv sende de nævnte oplysnin-
ger ind, da Udbetaling Danmark kan hente disse oplysninger fra henholdsvis ind-
komstregisteret og CPR.
Beskæftigelsesministeriet vil i forbindelse med udarbejdelse af ændringsforslag til
§ 48 d, stk. 1, vedrørende tidsfrist for indsendelse af oplysninger uddybe bemærk-
ningerne. Se nedenfor under pkt. 8.8.
8.6. Om anmodninger om indsendelse af dokumentation fra udlandet
ATP anfører, at i praksis vil ydelsen alene blive stoppet i forhold til § 48 d, såfremt
en modtager af Tidlig Pension, der er bosat i udlandet ikke indsender oplysninger
og deres aktuelle adresse. Det skyldes, at det vil være umuligt at vide, hvilke pensi-
onister – uafhængigt om de bor i Danmark eller ej – der har indtægter fra udlandet
eller indtægt fra personligt arbejde i en selvstændig virksomhed. ATP bemærker vi-
dere, at Udbetaling Danmark derfor hver måned skal anmode alle modtagere af
Tidlig Pension om at oplyse om indtægter fra udlandet eller ved personligt arbejde
i en selvstændig virksomhed.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det er modtageren af Tidlig Pension, som af egen drift har en pligt til at oplyse om
indtægter ved personligt arbejde, herunder også oplysninger, som ikke fremgår af
indkomstregisteret. Udbetaling Danmark skal således ikke anmode modtagerne af
Tidlig Pension om oplysninger, men skal lægge de oplysninger til grund, som Ud-
betaling Danmark modtager fra borgerne.
8.7. Selvstændigt erhvervsdrivendes oplysningspligt
ATP anfører, at det bør præciseres, i hvilke situationer efter § 48 d en selvstændig
erhvervsdrivende kan opfylde sin oplysningspligt via indberetning til forskudsregi-
steret og hvor pågældende månedligt skal orientere Udbetaling Danmark
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Selvstændigt erhvervsdrivende skal følge de gældende regler på skatteområdet i
forhold til oplysninger til forskudsregisteret. Der vil i en bekendtgørelse blive fast-
sat regler om, hvorvidt en selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark hver måned
19
skal oplyse, at der ikke er sket ændringer i den forventede indtægt ved drift af selv-
stændig virksomhed eller om disse oplysninger vil kunne trækkes via forskudsopgø-
relsen.
8.8. For kort tidsfrist til indsendelse af dokumentation for ikke-digitale bor-
gere
ATP anfører, at processen for stop af ydelsen efter § 48 d, stk. 1, kun kan gennem-
føres overfor digitale borgere, mens ikke-digitale borgere ikke vil få en rimelig frist
til at sende svar på parthøring. ATP foreslår som alternativ, at indsendelsen af op-
lysninger flyttes til den 15. i måneden og at processen for stop af ydelsen ændres,
således at der træffes afgørelse om stop af ydelsen uden yderligere partshøring.
Dette forudsætter, at modtageren af Tidlig Pension er vejledt om, at manglende
indsendelse af oplysninger medfører stop af ydelsen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Der vil blive fremsat et ændringsforslag, hvor fristen for den månedlige indsen-
delse af oplysninger rykkes til den 15. i måneden. Hvis oplysningerne ikke er mod-
taget hos Udbetaling Danmark senest på dette tidspunkt, træffer Udbetaling Dan-
mark afgørelse om, at der ikke kan ske udbetaling af Tidlig Pension fra den 1. i
samme måned og sender afgørelsen til borgeren.
Hvis borgeren efterfølgende sender oplysninger om bopæl og indtægt, og der er en
undskyldelig grund til, at oplysningerne ikke er nået frem, kan Udbetaling Dan-
mark træffe afgørelse om, at Tidlig Pension efterbetales. Hvis der ikke er en und-
skyldelig grund til den manglende modtagelse af oplysningerne efterbetales Tidlig
Pension ikke. Dette forudsætter, at borgeren er blevet vejledt grundigt om, at udbe-
talingen af Tidlig Pension stoppes i det omfang, oplysningerne ikke er indsendt ret-
tidigt.
8.9. Månedlig dokumentation er byrdefuld
ATP bemærker, at en månedlig indberetning i tilfælde, hvor der ikke er sket æn-
dringer af modtageren af Tidlig Pension faktiske forhold umiddelbart anses for at
være unødvendig byrdefuld både for borger og Udbetaling Danmark som admini-
strator af ordningen. ATP anfører, at det bør overvejes om det vil være tilstrække-
ligt med en indberetning i forbindelse med overgang til Tidlig Pension og derefter
alene hvis der sker ændringer i adresse eller indkomst.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det fremgår af Aftale om ny ret til tidlig pension, at aftalepartierne er enige om, at
der stilles krav om, at borgerne én gang månedligt skal indsende oplysninger om
bopæl, indtægter fra arbejde m.v., som danner grundlagt for beregning og udbeta-
ling af ydelsen. Det er forventningen, at langt hovedparten af oplysninger fra Dan-
mark vil kunne indhentes automatisk.
8.10 Vurdering af god/ond tro ved mulige tilbagebetalingskrav
ATP anfører, at det fremgår af § 48 e, at § 42 i lov om social pension finder tilsva-
rende anvendelse for personer, der modtager Tidlig Pension, mens tilbagebetalings-
bestemmelsen i § 48 c ikke er omfattet af § 42, stk. 2, hvor der er en undtagelse til
20
kravet om vurdering af god/ond tro, jf. § 42, stk. 1. ATP anfører, at vil kunne være
svært at løfte bevisbyrden for ond tro.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Der skal ikke efter § 48 c foretages en vurdering af god/ond tro i forhold til tilba-
gebetaling i forbindelse med den årlige omregning af Tidlig Pension.
Beskæftigelsesministeren vil fremsætte ændringsforslag til bestemmelsen i § 48 e,
således at henvisningen til § 42 udgår og i stedet indsætte en ny bestemmelse om,
at hvis en pensionist ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter § 48 d eller i øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget Tidlig Pension, skal modtageren af
Tidlig Pension eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med
urette. Bestemmelsen vil svare til bestemmelsen i § 42, stk. 1.
Den nye bestemmelse indsættes, da der kan der være behov for at træffe afgørelse
om tilbagebetaling, hvor der skal indgå en vurdering af om en modtager af Tidlig
Pension har modtaget ydelsen med urette, f.eks. hvis pensionisten har givet forkerte
oplysninger om sin indtægt eller bopæl og dette efterfølgende konstateres. Hvis en
person f.eks. har oplyst, at pågældende bor i Tyskland, men Udbetaling Danmark
efterfølgende får oplysninger om, at personen er flyttet til Canada, vil Udbetaling
Danmark skulle træffe en afgørelse efter den nye bestemmelse, om hvorvidt perso-
nen skal tilbagebetale Tidlig Pension fra det tidspunkt, hvor personen er fraflyttet
Tyskland. I denne situation skal Udbetaling Danmark foretage en vurdering af, om
modtageren af Tidlig Pension har været i god eller ond tro i forbindelse med mod-
tagelsen af Tidlig Pension.
9. Generelle betingelser for ret til social pension
ATP gør opmærksom på, at det forhold, at Tidlig Pension er omfattet af de gene-
relle betingelser for ret til social pension, i visse sammenhænge indebærer en mere
kompleks administration, herunder f.eks. i forhold til efterlevelsespension.
ATP anmoder om, at det overvejes, hvorvidt efterlevelsespension i § 48 lov om so-
cial pension skal gælde for Tidlig Pension, og om det bør udgå af lovforslaget, idet
Tidlig Pension ikke nedsættes på baggrund af en samlevers indtægter, og dermed
ikke påvirkes af, hvorvidt en ægtefælle/samlever modtager social pension. Hvis be-
stemmelsen fastholdes, opfordrer ATP til, at der så vidt muligt fastsættes objektive
kriterier for vurderingen af samliv. ATP anmoder desuden om, at der vil kunne
lægges vægt på en samlivsvurdering, der er foretaget i evt. samlevers sag om før-
tids-, senior- eller førtidspension.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det er valgt, at Tidlig Pension bliver en del af lov om social pension, og at ordnin-
gen i øvrigt følger de regler, der gælder på pensionsområdet. I øvrigt henvises til
bemærkningerne under pkt. 3, sidste afsnit.
Modtagere af Tidlig Pension er således også omfattet af reglerne om efterlevelses-
pension i § 48 i lov om social pension. Det betyder, at en ægtefælle eller samlever
til en Tidlig Pensionist ved den Tidlige Pensionists dødsfald, får tre måneder til at
21
tilpasse sig den ændrede økonomiske situation ved at de sammenlagte pensioner
bliver udbetalt som hidtil i denne periode.
For personer, hvor den ene er Tidlig Pensionist, og den anden modtager førtids-
pension, seniorpension eller folkepension, vil der allerede være taget stilling til
samlivsforholdet, da førtidspension, seniorpension og folkepension er afhængigt af
samlivsstatus. ATP vil kunne lægge denne vurdering til grund i forbindelse med af-
gørelsen om efterlevelsespension.
Dør en Tidlig Pensionist, og har denne en relation til en anden Tidlig Pensionist,
vil der ikke nødvendigvis på dødstidspunktet være taget stilling til samlivsforholdet.
For at stille pensionister lige, skal vurderingen af samlivsstatus ske ud fra de
samme principper uanset hvilken pension, som personerne modtager. ATP vil i
disse tilfælde således skulle foretage en konkret og individuel vurdering af om der
er tale om et ægteskabslignende forhold i henhold til regler og praksis efter lov om
social pension.
10. Internationale forpligtigelser
10.1. Brøkpension fra udlandet og retten til at få udbetalt Tidlig Pension
ATP gør opmærksom på, at der kan være et EU-retligt problem, hvis man ikke kan
modtage Tidlig Pension samtidig med, at man modtager en brøkpension fra et an-
det EU-land. ATP anmoder om en forklaring på, om der et ændret princip for brug
af pro rata princippet i EU-retten sammenholdt med øvrige pensioner omfattet af
lov om social pension
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lovforslaget er blevet justeret inden fremsættelsen, således at en person ikke har
ret til Tidlig Pension, hvis personen allerede inden overgangen har forladt ar-
bejdsmarkedet, f.eks. ved at få udbetalt social pension fra et andet land, herunder
en brøkpension fra et andet land.
Efter overgangen til Tidlig Pension kan personen derimod modtage social pension
fra udlandet, således at personen kan sammenstykke en fuld pension. Det såkaldte
pro-rata princip. Det bemærkes, at beregningen af optjent Tidlig Pension på bag-
grund af bopæl svarer til, hvad der gælder for øvrige pensioner omfattet af lov om
social pension.
10.2 Sammenlægningsprincippet i forordning 883
ATP anmoder om, at det præciseres, om Tidlig Pension er omfattet af sammenlæg-
ningsprincippet i forordning 883/04, samt en forklaring herpå, hvis det ikke er til-
fældet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Sammenlægningsprincippet finder anvendelse ved opgørelse af arbejdsmarkedsan-
ciennitet og for at åbne retten til Tidlig Pension. Det bemærkes samtidig, at der
alene optjenes ret til en procentandel eller fuld Tidlig Pension ved bopæl i Dan-
mark.
22
10.3. Forholdet til flygtningekonventionen og EMRK
Institut for Menneskerettigheder anfører, at udkastet til lovforslag blandt andet in-
debærer, at reglerne om optjening af ret til Tidlig Pension bliver omfattet af optje-
ningsreglerne for førtidspension og seniorpension, jf. lov om social pension § 6.
Det betyder, at ret til fuld Tidlig Pension vil blive betinget af fast bopæl her i riget i
mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra
pensionen ydes. Det vil således være de samme betingelser for flygtninge, der til-
kendes Tidlig pension, som gælder ved tilkendelse af førtidspension eller senior-
pension.
Institut for Menneskerettigheder gentager sine bemærkninger fra tidligere hørings-
svar om at formålet med Flygtningekonventionens bestemmelser er at sikre, at
flygtninge reelt får samme offentlige hjælp og støtte som landets egne statsborgere.
Instituttet vurderer fortsat, at en formel – modsat en reel – ligestilling mellem flygt-
ninge og danske statsborgere formentlig ikke kan antages at være i overensstem-
melse med Flygtningekonventionen og andre internationale menneskerettigheds-
konventioner. Instituttet bemærker, at spørgsmålet ikke kan afklares endeligt, fordi
der ikke findes autoritative fortolkningsbidrag fra internationale domstole, fordi der
ikke foreligger viden om, hvordan andre lande behandler flygtninge i forhold til
egne statsborgere.
Instituttet anfører endvidere, at det er muligt for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering at tilvejebringe den nødvendige viden om andre landes behandling af
flygtninge i forhold til egne statsborgere, og at instituttet på den baggrund på ny
gør opmærksom på de manglende oplysninger.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at styrelsen inden lovforslaget fremsæt-
tes tilvejebringer de nødvendige oplysninger for, at forholdet til Danmarks interna-
tionale forpligtelser kan vurderes på et fyldestgørende grundlag af Folketinget, og
at styrelsen i lovudkastet foretager en vurdering af forholdet til Danmarks internati-
onale forpligtelser.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at Tidlig Pension bliver en del af
lov om social pension, og at ordningen i øvrigt følger de regler, der gælder på pen-
sionsområdet, herunder f.eks. optjeningsreglerne. Det er således ikke formålet med
nærværende lovforslag at ændre på de regler, der gælder for f.eks. optjening af ret
til pension eller at indføre særlige regler herom alene for Tidlig Pension.
Det bemærkes, at det forud for fremsættelse af L 72 af 17. november 2010 og L 3 af
3. juli 2015 om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om op-
gørelse af bopælstid for ret til folkepension) blev vurderet, at en harmonisering af
optjeningsreglerne for folkepension, så flygtninge ikke optjener folkepension efter
gunstigere regler end andre, som har haft bopæl i udlandet, var i overensstem-
melse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder flygtningekonventionen
og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
11. Ansøgning og overgang til Tidlig Pension
11.1 Ansøgning 7 år før folkepensionsalderen for visse årgange
23
ATP gør opmærksom på, at ancienniteten kan beregnes fra 7 år før folkepensions-
alderen for personer født i 1963, 1964, 1967 og 1968, og foreslår, at det præciseres
i § 26 q, at disse årgange kan søge om Tidlig Pension fra 7 år før folkepensionsal-
deren.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
ATP’s forslag vil blive imødekommes ved at udvide § 26 q, stk. 1, i et ændringsfor-
slag således at personer født i 1963, 1964, 1967 eller 1968 kan søge om Tidlig
Pension 7 år før folkepensionsalderen.
11.2. Frist for fremsendelse af dokumentation
ATP skriver, at ansøgningstidspunktet ved 61 år sammenholdt med en sagsbehand-
lingsfrist på 6 måneder kan være vanskelig at overholde. Der henvises til, at det er
ikke muligt at foretage en retvisende anciennitets-opgørelse ved alder 61 år, idet de
registre, som opgørelsen baseres på, først vil være opdaterede og dermed fyldestgø-
rende i relation til beregning af anciennitet 1-2 måneder efter det fyldte 61. år. ATP
foreslår, at ændre ansøgningstidspunktet til 61½ år (alternativt 61 år og 3 måneder).
Alternativt foreslår ATP, at sagsbehandlingsfristen ændres fra 6 til 9 måneder.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Reglen er udformet i overensstemmelse med Aftale om en ny ret til tidlig pension,
hvorefter det skal være muligt at søge om Tidlig Pension fra det 61. år, og at sags-
behandlingstiden fra anmodning til myndighedens afgørelse, som udgangspunkt
maksimalt kan være op til et halvt år, når ordningen er fuldt systemunderstøttet,
dog kan sagsbehandlingstiden være længere for selvstændigt erhvervsdrivende.
Kan fristen i særlige tilfælde ikke overholdes, skal den pågældende have en rede-
gørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked
om, hvornår sagen forventes afgjort.
Beskæftigelsesministeriet er dog enig i, at Udbetaling Danmark først vil kunne på-
begynde sagsbehandlingstiden for de borgere, der søger om Tidlig Pension i umid-
delbar forlængelse af det fylde 61. år, idet Udbetaling Danmark i forhold til visse
registre vil skulle afvente at registrene opdateres med de seneste data. Der vil i for-
bindelse med udarbejdelsen af en bekendtgørelse om beregning af anciennitet og
dokumentation blive tage højde for dette. Udbetaling Danmark vil derudover i for-
bindelse med ansøgningen kunne informere borgerne om at sagsbehandlingstiden
først kan påbegyndes med en vis forsinkelse.
11.3 Tidspunktet for afgørelse af de generelle betingelser i lov om social pen-
sion
ATP gør opmærksom på, at det er uklart i forslaget til § 26 q, stk. 3 (som i det
fremsatte lovforslag er stk. 2), om det at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om ret til Tidlig Pension betyder, at de generelle betingelser for ret til pension i §§
2-10 i lov om social pension skal være opfyldt på tidspunktet for ansøgningen og
opfordrer til, at det bliver præciseret i bestemmelsen og som minimum i bemærk-
ningerne. Det er endvidere ATP’s forståelse, at en person, der har fået afslag f.eks.
på grund af bopæl, vil kunne søge igen på et senere tidspunkt, hvis personen efter-
følgende flytter og dermed opfylder de generelle betingelser på et senere tidspunkt.
24
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lovforslagets bemærkninger til § 26 q, stk. 2, (i høringsudgaven stk. 3) er blevet
uddybet inden fremsættelsen, således at det nu fremgår, at Udbetaling Danmark
samtidigt med afgørelsen om hvorvidt kravet til arbejdsmarkedsanciennitet for ret
til Tidlig Pension er opfyldt, skal vurdere, om de generelle betingelser for ret til
pension, jf. §§ 2-10 i lov om social pension, er opfyldt. Dog opgøres procentande-
len først ved overgangen til Tidlig Pension.
11.4 Pres på behandling af ansøgninger i opstartsfasen
ATP oplyser, at Udbetaling Danmark i perioden august-december 2021 vil priori-
tere at behandle ansøgninger om Tidlig Pension for borgere født i andet halvår af
1955, 1956, 1957 og 1958. Det gælder i forhold til såvel anciennitetsopgørelse og
sagsbehandling af opstart af ydelsen. Det skyldes, at disse årgange vil være beretti-
gede til at modtage Tidlig Pension fra 2022.
Som følge af det forventede betydelige antal ansøgninger fra de nævnte årgange
forventer Udbetaling Danmark ikke at kunne behandle ansøgninger om tidlig pen-
sion fra borgere født i 1959, 1960 og 1961 før i 2022. Af hensyn til at sikre en god
betjening og effektiv sagsbehandling af de omfattede borgere vurderer ATP, at det
vil være mere hensigtsmæssigt, at det i loven fastslås, at årgang 1959, 1960, 1961
først kan ansøge fra den 1. januar 2022.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension at der skal kunne søges Tidlig
Pension fra den 1. august 2021. Det er vurderet, at det er væsentligt, at personer
født i 1959, 1960 og 1961 ikke afskæres fra at søge om Tidlig Pension i 2021. Til
gengæld er der i § 18, stk. 4, indsat en overgangsbestemmelse som giver en forlæn-
get sagsbehandlingsfrist på 12 måneder, for personer født i 1959, som søger om
Tidlig Pension i 2021, og for personer født i 1960 eller senere, der søger om Tidlig
Pension i 2021 eller 2022.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark får mulighed for i august-december
2021 at prioritere ansøgninger om Tidlig Pension for personer født i 1955, 1956,
1957 og 1958.
11.5. Efterbetaling af Tidlig Pension i opstartsfasen ved forlænget sagsbehand-
lingstid
ATP gør opmærksom på, at uanset muligheden for at prioritere ansøgninger fra
særlige årgange, vil det blive vanskeligt at afgøre alle ansøgninger indkommet i au-
gust 2021, som vil være berettiget til en udbetaling pr. 1. januar 2022, forud for 1.
januar 2022, hvorfor der må forventes at være en del sager, der først afgøres efter
1. januar 2022, hvorefter Tidlig Pension skal udbetales med tilbagevirkende kraft.
ATP opfordrer derfor til, at det fremgår af lovforslaget, hvordan der skal ske en
eventuel modregning eller tilbagebetaling af ydelser udbetalt i samme periode, som
Tidlig Pension efterbetales for.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
25
Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 18, stk. 3, 2. pkt., at der i Tidlig Pension,
som udbetales forud for tilkendelsen, skal fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløs-
hedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode.
Bestemmelsen svarer til, hvad der i dag gælder, når førtidspension udbetales med
virkning fra et tidligere tidspunkt end tilkendelsestidspunktet. Som det også gælder
for førtidspension vil der i en enkelt måned ikke skulle kunne fratrække mere i Tid-
lig Pension end summen af det beløb, der i samme måned, sammenlagt er udbetalt
af andre ydelser.
For så vidt angår perioder, hvor der har været udbetalt efterløn, henvises til Be-
skæftigelsesministeriets bemærkninger til afsnit 13 nedenfor.
11.6 Hvornår tidspunktet for overgang til Tidlig Pension skal bekræftes
ATP foreslår, at det præciseres, at overgang til Tidlig Pension er betinget af, at per-
sonen bekræfter overgangen forud for tidspunktet. ATP foreslår endvidere, at det
præciseres, at hvis personen bekræfter overgang til Tidlig Pension efter det tids-
punkt, hvor borgeren har ret til Tidlig Pension, vil overgang til Tidlig Pension ske
fra førstkommende måned efter bekræftelsen er modtaget.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 26 s, stk. 1, 2. pkt., at Udbetaling
Danmark skal anmode personen om at bekræfte overgang til Tidlig Pension. Mini-
steriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmel-
sen, at forslaget indebære, at Udbetaling Danmark vil bede personen bekræfte, at
vedkommende ønsker at gå på Tidlig Pension på den oplyste dato, som den pågæl-
dende har opnået ret til, samt at Udbetaling Danmark endvidere vil orientere om,
at i tilfælde af, at personen ikke ønsker at gå på Tidlig Pension på det tidspunkt,
hvor vedkommende har ret til det, vil den pågældende løbende kunne bekræfte øn-
ske om overgang til Tidlig Pension fra førstkommende måned efter, alderen for
Tidlig Pension er nået.
Beskæftigelsesministeriet skal endvidere bemærke, at det er forventningen, at be-
skæftigelsesministeren efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 26 t vil
fastsætte nærmere regler om overgang til Tidlig Pension, herunder at i tilfælde,
hvor en borger har udskudt overgang til Tidlig Pension til et senere tidspunkt, end
den pågældende har opnået ret til, vil overgang til Tidlig Pension ske fra den først-
kommende måned efter, at en borger har bekræftet overgang til Tidlig Pension.
12. Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet
ATP bemærker, at det ikke fremgår, hvordan personer, der overgår fra fleksydelse,
skal opfylde betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning i § 26 r. ATP foreslår på
den baggrund, at modtagere af fleksydelse ikke skal opfylde betingelsen om ar-
bejdsmarkedstilknytning.
26
Efter § 26 r er det et krav, at personen bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet i
en sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger umiddelbart før det tids-
punkt, hvor personen tidligt kan gå Tidlig Pension. ATP forstår bestemmelsen såle-
des, at det altid vil være den nævnte periode, hvor kravet til arbejdsmarkedstilknyt-
ning skal være opfyldt, og at det også gælder selvom personen anmoder om at
overgå til Tidlig Pension på et senere tidspunkt. Det betyder, at personen således
ikke – hvis tilknytningen ikke er opfyldt på det tidligste tidspunkt – kan vælge at
udskyde overgangen til Tidlig Pension til et senere tidspunkt, hvor arbejdsmarkeds-
tilknytningen ville kunne opfyldes.
For så vidt angår tilfælde, hvor afgørelse om Tidlig Pension træffes mindre end 9
måneder før overgang til Tidlig Pension, og hvor kravet om arbejdsmarkedstilknyt-
ning skal være opfyldt senest 7 dage fra tidspunktet for afgørelsen, har ATP anført,
at det vil være svært for borgere, der er fritaget for digital selvbetjening og derfor
vil modtage afgørelsen med post, at nå at indrette sig på betingelsen på så kort tid.
Dette gælder ikke mindst borgere, med bopæl i udlandet, hvor posten kan være
længere tid om at komme frem. ATP foreslår, at fristen sættes således, at det i prak-
sis er muligt at efterkomme betingelsen.
FH støtter i udgangspunktet et tilknytningskrav, men finder, at det opstillede krav
er unødigt kompliceret og indviklet for borgerne, hvilket risikerer at føre til uhel-
dige situationer, hvor borgeren mister sin erhvervede ret til Tidlig Pension. Det vil
sandsynligvis blive tilfældet, selvom der i lovforslaget er gjort meget ud af infor-
mation om reglerne, både i forbindelse med tilkendelsen og igen 10 måneder før
borgeren tidligst kan gå på Tidlig Pension. FH mener derfor, at tilknytningskravet
med fordel kan forenkles, så der kræves enten fortsat beskæftigelse eller medlem-
skab af a-kasse fra det tidspunkt, hvor Tidlig Pension tilkendes. Såfremt tilknyt-
ningskravet på 6 måneder fastholdes, bør det præciseres i bemærkningerne,
hvornår denne periode opgøres. FH efterlyser endvidere anvisning på, hvordan løn-
modtagere, der ikke får løn under ferie, skal kunne dokumentere deres arbejdsmar-
kedstilknytning i perioder med ferie.
Ældre Sagen undrer sig over valget af, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning skal
gælde i de seks måneder, der ligger umiddelbart forud for de tre måneder før tidlig-
ste tidspunkt for overgang til Tidlig Pension. Som Ældre Sagen har forstået det, be-
høver man ikke at have tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man i perioden fra det
tidspunkt, man har fået afgørelse om, at man har mulighed for at gå på Tidlig Pen-
sion, og frem til ni måneder før den først mulige tidspunkt til overgang til Tidlig
Pension. Det kan således være flere år, hvor man ikke behøver at være tilknyttet ar-
bejdsmarkedet.
Ældre Sagen undrer sig endvidere over, at kravet om tilknytning til arbejdsmarke-
det kan opfyldes ved at være medlem af en a-kasse i de seks måneder. Som Ældre
Sagen har forstået det, er der ikke krav om, at man skal stå til rådighed for arbejds-
markedet. Derudover finder Ældre Sagen, at alderskravet for ret til optagelse i en a-
kasse i Lov om arbejdsmarkedsløshedsforsikring mv. bør ændres.
Ældre Sagen anfører, at en person kun kan blive optaget i en a-kasse, hvis personen
har mere end to år til folkepensionsalderen. Med lovforslaget vil personer, som
27
f.eks. kun har ret til Tidlig Pension i ét år, ikke kunne opfylde kravet om tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet ved at melde sig ind i en a-kasse i forbindelse med den
seks måneders sammenhængende periode, eftersom de vil have mindre end to år til
folkepensionsalderen.
Danske A-kasser peger på, at hvis en person ikke har ret til Tidlig Pension i mere
end 1 år, så er der efter gældende bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. ikke mulighed for et a-kassemedlemskab. Muligheden for et medlemskab ud-
løber, når der er mindre end 2 år til pensionsalderen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Med kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet er der ikke tilsigtet et yderligere an-
ciennitetskrav, men et krav om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i tiden op til
den mulige overgang til Tidlig Pension. Ved udmøntningen af aftalen er det valgt
at fastsætte kravet til 6 måneder regnet bagud fra tidspunktet, hvor der er 3 måne-
der til den tidligst mulige overgang til Tidlig Pension. Tidspunktet er valgt for at
give Udbetaling Danmark mulighed for at påse opfyldelsen af kravet om tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet.
På baggrund af de indkomne høringssvar og med henblik på at bringe lovforslaget
tættere på den politiske aftale, vil der blive fremsat ændringsforslag, der indebæ-
rer, at perioden, hvor arbejdsmarkedstilknytningen skal opfyldes, ændres fra 6 til 9
måneder. Det gælder både, hvis kravet om arbejdsmarkedstilknytning opfyldes via
beskæftigelse og, hvis arbejdsmarkedstilknytningen opfyldes via medlemskab af en
arbejdsløshedskasse. I forhold til a-kassemedlemskab vil det endvidere være et
ubetinget krav, at indmeldelse sker senest 2 år før, personen når folkepensionsal-
deren, jf. reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven. Perioden på 9 måneder vil
fortsat skulle ligge op til det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark udsender et brev
til borgeren 3 måneder før overgangen til Tidlig Pension, dvs. at kravet om ar-
bejdsmarkedstilknytning via beskæftigelse eller via medlemskab af en arbejdsløs-
kasse skal opfyldes i en sammenhængende periode fra 12 til 3 måneder før over-
gang til Tidlig Pension.
I forlængelse af ovenstående er det endvidere hensigten at fremsætte ændringsfor-
slag om at ændre den foreslåede mulighed i § 26 r, stk. 5, for, at en person, der
ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som bliver ledig i perioden med ar-
bejdsmarkedstilknytning, kan opfylde kravet om at melde sig ind i en arbejdsløs-
hedskasse senest 7 dage efter ledighedens indtræden. Ændringsforslaget vil betyde,
at det vil være en betingelse, at personen melder sig ind i en a-kasse to år eller
mere før folkepensionsalderen.
Forslaget vil udgøre en ændring af arbejdsmarkedstilknytningskravet i forhold til
det fremsatte og indebærer, at en person, der bliver ledig i perioden med arbejds-
markedstilknytning, ikke efterfølgende kan bevare denne ved at melde sig ind i en
arbejdsløshedskasse, hvis personen har mindre end to år til folkepensionsalderen.
Den pågældende vil således miste retten til Tidlig Pension, hvis pågældende ikke
allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse.
28
Beskæftigelsesministeriet kan for så vidt angår ATP’s forståelse af perioden be-
kræfte, at det ikke er hensigten, at borgeren vil kunne omgå kravet om arbejdsmar-
kedstilknytning blot ved at udskyde overgang til Tidlig Pension. Det fremgår såle-
des direkte af den foreslåede bestemmelse, jf. 26 r, stk. 1, 2. pkt., at tilknytningen til
arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder
som følge af ovennævnte ændringsforslag, der ligger umiddelbart før det tidspunkt,
hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til Tidlig Pension, jf. dog
stk. 6.
For så vidt angår de personer, der spekulerer i først at søge om Tidlig Person
umiddelbart inden muligheden for at kunne gå på Tidlig Pension med henblik på at
minimere perioden med krav om arbejdsmarkedstilknytning, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 26 r, stk. 6, bemærkes det, at disse personer dels risikerer at få et af-
slag på Tidlig Pension, fordi de ikke opfylder betingelserne, og dermed ikke vil
have tid til at indrette sig derpå, og dels på grund af sagsbehandlingstiden risike-
rer at gå glip af måneder, hvor de kunne have modtaget Tidlig Pension, hvis de
havde søgt i god tid inden overgang.
Det skal bemærkes, at borgeren vil blive vejledt om arbejdsmarkedstilknytningen
både i forbindelse med afgørelse om Tidlig Pension og på ny vil blive vejledt om
kravet en måned inden, at kravet skal være opfyldt, dvs. 13 måneder inden over-
gang til Tidlig Pension
For så vidt angår det af ATP anførte om fleksydelsesmodtagere, skal Beskæftigel-
sesministeriet bemærke, at ATP’s forslag imødekommes ved, at det i et ændrings-
forslag vil blive foreslået, at fleksydelsesmodtagere ikke skal opfylde kravet om ar-
bejdsmarkedstilknytning efter § 26 r, stk. 1.
I forlængelse af den foreslåede ændring af perioden med arbejdsmarkedstilknyt-
ning vil der blive fremsat et ændringsforslag til § 26 r, stk. 6, hvor det fremgår, at
hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse om ret til Tidlig Pension mindre end 12
måneder før, personen vil kunne overgå til Tidlig Pension, vil personen skulle op-
fylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning senest 7 dage efter afgørelsestidspunk-
tet. Dette gælder både for opfyldelse af tilknytningskravet via beskæftigelse eller
via medlemskab af en a-kasse. Indmeldelse i en a-kasse vil skulle ske senest 2 år
før, personen når folkepensionsalderen.
ATP’s forslag om at udvide fristen på 7 dage i den foreslåede § 26 r, stk. 6, så den
er mulig at overholde for borgere, der er fritaget fra at modtage digital post, imø-
dekommes ved at det i et ændringsforslag foreslås, at fristen i særlige tilfælde vil
kunne forlænges til i alt højst 21 dage efter afgørelsen. Det vil fremgå af bemærk-
ningerne, at dette f.eks. vil være tilfældet, hvis borgeren er fritaget fra at modtage
digital post.
Beskæftigelsesministeriet skal endelig bemærke, at for så vidt angår 14-dages løn-
nede, ugelønnede eller løsarbejdere, der ikke modtager løn under ferie, vil de
kunne fremlægge dokumentation i form af udbetalingsmeddelelse af feriepenge el-
ler lign. med henblik på at dokumentere arbejdsmarkedstilknytningen.
29
13. Forbud mod at modtage andre ydelser
Danske A-kasser bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, om Tidlig
Pension, ligesom den almindelige folkepension, kan tilkendes og udbetales med til-
bagevirkende kraft. Hvis dette er tilfældet, skal der sikres en hensigtsmæssig admi-
nistration mellem UDK og a-kasserne, da disse skal sikre, at der sker efterlønsop-
hør på det rigtige tidspunkt.
Danske A-kasser bemærker videre, at det fremgår af lovforslaget, at der ikke kan
udbetales Tidlig Pension, hvis en person samtidig modtager andre forsørgelsesydel-
ser. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at dette f.eks. gælder, hvis der ud-
betales arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller feriedagpenge. Det er uklart for
Danske A-kasser, hvad der menes med samtidigt. Danske A-kasser ser gerne, at det
i præciseres i lovforslagets § 26 t, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension for en
periode, hvis der for samme periode udbetales en anden forsørgelsesydelse.
ATP bemærker, at det bør præciseres, hvorvidt der kan udbetales Tidlig Pension
for en periode, hvor der allerede har været udbetalt efterløn eller fleksydelse, hvis
den manglende udbetaling af Tidlig Pension skyldes, at en sagsbehandlingsfrist
ikke har kunne overholdes. Eller om der ikke kan tilkendes Tidlig Pension for en
periode, hvor der allerede har været udbetalt en af de nævnte ydelser, jf. § 26 t, stk.
1.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det vil i særlige tilfælde kunne forekomme, at der gives ret til Tidlig Pension fra et
tidligere tidspunkt end datoen for afgørelsen. Der vil dog ikke kunne gives tidligere
ret til Tidlig Pension fra et tidspunkt, der ligger før ansøgningen herom.
Beskæftigelsesministeriet kan tilslutte sig Danske A-kassers synspunkt om, at der
skal sikres en hensigtsmæssig administration mellem Udbetaling Danmark og a-
kasserne. Der vil derfor blive udarbejdet ændringsforslag til den foreslåede § 33,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og § 18, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der ikke vil
kunne udbetales Tidlig Pension, hvis der for perioden, der ligger forud for Udbeta-
ling Danmarks afgørelse, er udbetalt efterløn eller fleksydelse.
Beskæftigelsesministeriet er enig med Danske A-kasser i, at lovforslagets § 26 t,
stk. 1, ikke er tilstrækkelig klar, og der vil blive udarbejdet ændringsforslag, der
præciserer, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension, hvis der for den samme peri-
ode er udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse.
14. Fradrag for pensionsordninger
14.1. Fradragsreglerne er skærpet
FH, Fødevareforbundet NNF, Blik- og Rørarbejderforbundet bemærker, at modreg-
ning for pensioner er skærpet i forhold til regeringens udspil fra august 2020 og er
for voldsom, da den mindsker incitamentet til at spare op, for personer, der ligger
over bundgrænsen.
I lovforslaget modregnes 100 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der oversti-
ger et bundfradrag på 100.000 kr. om året, hvor der i regeringens udspil var tale om
en modregning på 80 pct. I beregningsgrundlaget indgår 80 pct. af de indberettede
30
livsvarige årlige ydelser og 5 pct. af de indberettede pensionsdepoter. Skærpelsen
betyder, at personer med pensioner, der overstiger bundfradraget vil blive modreg-
net for hele den del af beregningsgrundlaget, der ligger over bundfradraget.
Dansk El-Forbund anfører, at i dag har ca. 15 pct. af Dansk El-Forbunds medlem-
mer en pensionsformue på mere end 2 millioner kroner. Om 10 år vil stort set alle
Dansk El-Forbunds medlemmer have en pensionsformue på mere end 2 millioner.
Blik- og Rørarbejderforbundet anfører, at der blandt Blik & Rørs medlemmer i al-
dersgruppen, hvor tidlig pension er relevant, skønnes ca. 12 pct. at have en samlet
pensionsformue på mere end 2 mio. kr.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig pension, som lovforslaget udmønter, at
Tidlig Pension skal gavne dem med de mindste indkomster og små pensionsopspa-
ringer. Det gælder særligt faglærte og ufaglærte.
Det fremgår også af aftalen, at pensionsformue over bundfradraget på 100.000 kr.
nedsætter ydelsen svarende til, at ydelsen nedsættes med 5 pct. af pensionsværdien
over en bundgrænse svarende til 2 mio. kr., så den er fuldt aftrappet ved pensions-
formuer over ca. 5 mio. kr.
I forhold til incitamentet til at spare op til pension bemærkes, at det indgår i kom-
missoriet for den nyligt nedsatte Pensionskommission, at den bl.a. skal undersøge
omfanget af negative incitamenter til pensionsopsparing som følge af høje sam-
mensatte marginale skatte- og aftrapningsprocenter på udbetalingstidspunktet for
personer, som for eksempel modtager supplerende pensionsydelse, boligydelse,
varmetillæg og/eller helbredstillæg.
14.2 Forskel på opgørelsen mellem pension med depot og for ordninger med
livsvarig udbetalinger mv.
Ældre Sagen bemærker, at for pensionsordninger, hvor modregningen opgøres på
grundlag af depotet, tillægges beløb, der er udbetalt før opgørelsestidspunktet. Det
sikrer tilnærmelsesvis samme modregning, som hvis der ikke var sket udbetalinger
før opgørelsestidspunktet.
For ordninger med livsvarig udbetaling opgøres modregningen som summen af de
årlige pensionsbeløb, der er udbetalt før opgørelsestidspunktet. Den årlige udbeta-
ling på indberetningstidspunktet forhøjes med summen af de tidligere udbetalinger
delt med tre (svarende til antallet af år med Tidlig Pension). Denne beregning med-
fører, at modregningen bliver næsten dobbelt så høj som den modregning, der ville
være sket, hvis udbetalingen først var sket ved alderen for Tidlig Pension.
Efter Ældre Sagens opfattelse er der ikke proportionalitet mellem den modregning,
der sker for ordninger, hvor det er depotet, der er grundlag for modregningen, og
ordninger, hvor det er den årlige livsvarige udbetaling, der er grundlag for modreg-
ningen. Ældre Sagen savner en begrundelse for denne forskelsbehandling.
31
Fødevareforbundet NNF foreslår, at der ikke modregnes en pensionsudbetaling fra
det fyldte 60. år, da dette er en stramning ift. aftaleteksten. Det bemærkes desuden,
at en modregning fra det fyldte 60. år vil gøre det unødvendigt svært for den en-
kelte at gennemskue de økonomiske konsekvenser af tidlig pension.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig
pension, at pensionsformue over bundfradraget nedsætter ydelsen svarende til, at
ydelsen nedsættes med 5 pct. af pensionsværdien over en bundgrænse svarende til
2 mio. kr., så den er fuldt aftrappet ved pensionsformuer over ca. 5 mio. kr.
Reduktionen i ydelsen sker ved at opgøre en beregnet pensionsværdi ud fra sum-
men af pensionsordninger henholdsvis med og uden depotværdi ud fra samme op-
gørelsesprincipper som efterlønnen. Det indebærer, at udbetalinger fra pensions-
ordninger i perioden fra det 60. år indtil tidspunktet, hvor der er 3 år til folkepensi-
onsalderen, indgår i beregningsgrundlaget for nedsættelse af Tidlig Pension.
14.3 Pensionsinstitutterne indberetningspligt
Forsikring & Pension bemærker, at det er vigtigt for forsikrings- og pensionsbran-
chen at få bekræftet, at indberetningspligten for pensionsselskaberne ikke udvides
ved nærværende lovforslag, så det allerede indberettede beløb i forbindelse med ef-
terløn også anvendes til tidlig pension, sådan at indberetningerne til PERE kun skal
ske én gang.
FH bemærker, at Udbetaling Danmark senest 3 måneder før en person overgår til
tidlig pension skal oplyse vedkommende om værdien af de indberettede pensions-
rettigheder, ligesom forvalterne først skal indberette kort før det tidspunkt, hvor
personen har 3 år til folkepensionsalderen.
FH opfordrer til, at borgeren på tilkendelsestidspunktet informeres om den forven-
tede ydelse på baggrund af foreløbige indberetninger af pensionsforhold i forbin-
delse med ansøgningsprocessen.
FH opfordrer til, at pensionsforvalterne skal indberette værdien af pensionsrettighe-
derne i forhold til Tidlig Pension på samme tidspunkt som i forhold til efterlønnen
(fuldt ud indfaset), så pensionsforvalterne kun skal indberette på et tidspunkt, dvs.
et ½ før, personen når efterlønsalderen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget er der ikke tilsigtet en ændring i pensionsselskabers m.v. pligt til
at indberette pensionsrettigheder til Skattestyrelsens pensionsregister.
Ydelsesniveauet i Tidlig Pension er på 13.550 kr. pr. måned før skat (2020-niveau)
og er uafhængigt af en ægtefælle eller samlevers indkomst og formue. Det vil ikke
være muligt at beregnes den forventede ydelse på tilkendelsestidspunktet, da den
blandt andet vil afhænger blandt andet af aktuelle indtægter på udbetalingstids-
punkt og en opgørelse af pensionsordningerne.
14.4 Hvilke pensionstyper der indgår i beregningen
32
ATP bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at modtagelse af invalidepension
ikke påvirker tidlig pension. ATP går ud fra, at der er tale om, at modtagelse af
invaliditetsydelse ikke påvirker tidlig pension.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er de samme pensionsordninger, der
indgår i beregningen af nedsættelse af Tidlig Pension, som medfører fradrag i ef-
terløn og fleksydelse. De pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens afsnit I, men som ikke medregnes i opgørelsen af pensionsordninger,
som kan nedsætte Tidlig Pension, er bl.a. invalidepension efter § 2, nr. 4, litra c, i
pensionsbeskatningsloven. Det fremgår af den foreslåede § 26 u, stk. 3, og be-
mærkningerne hertil, i hvilket omfang der kan modtages invaliditetsydelse samtidig
med Tidlig Pension.
14.5. Oversættelse af oplysninger om pension til dansk
ATP bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 32 j (§ 32 i,
i det fremsatte lovforslag), at pensionisten selv skal sørge for oversættelse af oplys-
ninger om pensionen. Dette harmonerer ikke umiddelbart med artikel 76, stk. 7 i
forordning 883/04, hvoraf det fremgår, at en medlemsstats myndigheder, institutio-
ner eller domstole ikke kan afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelæg-
ges dem, med den begrundelse, at det er affattet på en anden medlemslands offici-
elle sprog. Det bør præciseres, på hvilken baggrund artikel 76, stk. 7, kan fraviges.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 32 k vil der blive fast-
sat nærmere regler om nedsættelse af Tidlig Pension på grund af pensionsopspa-
ring, herunder om ansøgerens oplysningspligt. Reglerne vil blive fastsat i overens-
stemmelse med forordning 883/04.
15. Vejledning af borgerne
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet anfører, at det er vigtigt, at borgere,
der ønsker at gå på tidlig pension, får en grundig og forståelig vejledning i, hvordan
de skal ansøge og agere i forhold til Udbetaling Danmark, også i forhold til borge-
rens oplysningspligt. Desuden anfører Rådet, at det ikke fremgår klart, om en bor-
ger, der ønsker at gå på tidlig pension, bliver vejledt aktivt af for eksempel A-kas-
sen, eller om man selv skal handle proaktivt.
ATP lægger til grund, at det er A-kasserne, der skal vejlede berørte borgere om
skattefri præmie og tilbagebetaling af efterlønsbidrag, mens Udbetaling Danmark
skal vejlede om kompensationsbeløb og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.
Danske A-kasser går ud fra, at a-kasserne ikke skal vejlede om retten til tidlig pen-
sion eller om samspillet mellem f.eks. efterløns- og pensionsreglerne, mens Ase
forudser, at a-kasserne i de kommende år skal bruge betydelige ressourcer i forhold
til at vejlede medlemmerne om efterlønsordningen i forhold til tidlig pension.
Blik- og Rørarbejderforbundet, FH og Ældre Sagen finder det centralt, at der udar-
bejdes en klar vejledning til ansøgere om tidlig pension. Ældre Sagen forudser, at
det bliver vanskeligt for en del borgere at gennemskue, om de er berettigede til
33
Tidlig Pension, størrelsen af ydelsen og hvilken ordning de skal vælge, hvis de er i
målgruppen for flere ordninger. FH ser gerne, at der så vidt muligt udvikles værk-
tøjer, så den enkelte borger har mulighed for løbende at tjekke sin anciennitet på
arbejdsmarkedet.
Finans Danmark og Forsikring og Pension anfører, at det fremadrettet bliver svæ-
rere at yde pensionsrådgivning, da det først meget sent i forløbet kan vurderes, om
kunden har ret til tidlig pension.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening påpeger, at kompleksiteten i det danske pen-
sionssystem allerede er meget stor, hvilket bl.a. betyder, at danskerne har svært ved
at gennemskue værdien af deres pensionsopsparing.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Efter lov om Udbetaling Danmark er der en klar opgavefordeling mellem Udbeta-
ling Danmark og kommunerne i forhold til at yde vejledning og mere håndholdt
hjælp til ansøgning af ydelser i Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal
yde specifik vejledning om alle de ydelsesområder, de varetager. Det forventes så-
ledes, at Udbetaling Danmark udarbejder vejledning til borgere om Tidlig Pension
på borger.dk og besvarer telefoniske henvendelser fra borgere, som henvender sig
om Tidlig Pension.
Kommunen skal yde helhedsorienteret og generel vejledning om alle muligheder
for at modtage ydelser på Udbetaling Danmarks sagsområder – herunder nu også
om Tidlig Pension, og ansøgere med særlige behov kan f.eks. få hjælp i kommunen
til at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark.
Det bemærkes videre, at det af lovforslaget fremgår, at det er under overvejelse,
om der på sigt vil være mulighed for at etablere en digital udstillingsløsning, som
vil give borgerne mulighed for at kunne følge med i hvor meget anciennitet, der er
opnået på et givet tidspunkt i en selvbetjeningsløsning. Det bemærkes dog hertil, at
det vurderes, at databeskyttelsesreglerne kan sætte en begrænsning i forhold til de
oplysninger, som skal indsamles, for at det vil være muligt at lave en digital udstil-
lingsløsning, som giver et retvisende billede af borgerens løbende optjening af an-
ciennitet på arbejdsmarkedet.
Der er med lovforslaget ikke lagt op til en ændring eller udvidelse af a-kassernes
vejledningspligt. Det vil sige, at a-kasserne kun har pligt til at vejlede om rettighe-
der og vilkår i forhold til efterlønsordningen, og ikke om samspillet med Tidlig
Pension.
Endelig bemærkes det, at Tidlig Pension med lovforslagets § 9, nr. 2, vil indgå i de
ydelser, som Udbetaling Danmark kan udsøge efter § 12 j i lov om Udbetaling
Danmark med henblik pensionsinstitutters rådgivning, hvis borgeren er eller kan
blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engengs-
sum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.
16. Indsamling og behandling af personoplysninger
34
Datatilsynet er enig i, at Udbetaling Danmarks behandling af personoplysninger
som led i behandlingen af anmodninger om tidlig pension kan ske på baggrund af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Datatilsynet finder det imidlertid betænkeligt – i lyset af princippet om datamini-
mering i databeskyttelsesforordningens artikel 5 – at Udbetaling Danmark i forbin-
delse med indsamling af personoplysninger i slutligningsregistret via en eksiste-
rende SFTele-adgang – som følge af SFTele-adgangens (forældede) funktionalitet
– vil kunne komme til at indsamle personoplysninger, som ikke er relevante til
brug for Udbetaling Danmarks sagsbehandling. Datatilsynet har dog noteret sig, at
Udbetaling Danmark vil have pligt til at slette personoplysninger, der indsamles,
men som ikke skal benyttes til at træffe afgørelse om anciennitet i forbindelse med
ansøgning om tidlig pension, og at det forventes, at SFTele-adgangen på sigt vil
blive erstattet af en mere tidssvarende løsning, hvor det vil være muligt at begrænse
adgangen til personoplysninger yderligere.
Datatilsynet har desuden noteret sig, at Udbetaling Danmark med lovforslaget får
mulighed for fra bl.a. Danmarks Statistik at indsamle personoplysninger, som er
indsamlet til statistisk brug, og historiske oplysninger, der er overført til bevaring i
Rigsarkivet. Datatilsynet bemærker bl.a., at personoplysninger, som behandles
alene med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser, som
altovervejende hovedregel ikke må anvendes til at træffe foranstaltninger eller af-
gørelser vedrørende bestemte personer. Databeskyttelsesforordningens princip om
formålsbegrænsning er imidlertid ikke til hinder for viderebehandling af personop-
lysninger, hvis behandlingen er hjemlet i national ret, som udgør en nødvendig og
forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er
omhandlet i forordningens artikel 23, stk. 1, herunder en medlemsstats generelle
samfundsinteresser efter artikel 23, stk. 1, litra e. Datatilsynet bemærker, at de i
sidste ende er en politisk beslutning, hvad der udgør generelle samfundsinteresser
efter artikel 23, stk. 1, litra e.
Datatilsynet finder imidlertid anledning til at understrege, at lovgivningen i Dan-
mark hjemler en vid adgang til at gennemføre omfattende statistiske og videnska-
belige undersøgelser, herunder med hjemmel i lov om Danmarks Statistik. Denne
vide adgang hviler bl.a. på en forudsætning om, at personoplysningerne ikke senere
anvendes til andre formål end statistiske og videnskabelige undersøgelser. Det er
derfor vigtigt at holde sig for øje, at hver gang der ved lovgivningsmæssige foran-
staltninger sker en fravigelse af princippet om formålsbegrænsning, bliver det efter
Datatilsynets opfattelse mere og mere vanskeligt – inden for rammerne af databe-
skyttelsesforordningen – at opretholde det oprindelige lovgrundlag, der hjemler be-
handling af personoplysninger til brug for udførelsen af statistiske og videnskabe-
lige undersøgelser.
Danmarks Statistik noterer sig, at det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at vi-
deregivelse og viderebehandling af de statistiske oplysninger til et andet formål i de
konkrete tilfælde vil kunne ske i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel
23. Danmarks Statistik finder det hensigtsmæssigt, at der indhentes en vurdering
fra Datatilsynet. Hvis Datatilsynet vurderer, at artikel 23 finder anvendelse i for-
hold til statistiske oplysninger med henblik på vurdering af pensionsansøgninger,
35
er det vigtigt for Danmarks Statistik, at det tydeligt anføres over for ansøgeren, at
oplysninger om den pågældende fra Danmarks Statistik vil indgå i vurderingen af
ansøgningen, og Danmarks Statistik finder det derfor positivt, at det i bemærknin-
gerne til lovforslaget er indskrevet, at en sådan oplysning vil finde sted.
Danmarks Statistik gør desuden opmærksom på, at ikke alle oplysninger, der be-
handles til statistiske formål, er egnede til at indgå i administrative afgørelser. De
oplysninger, der ønskes videregivet fra Danmarks Statistik, er indsamlet og eventu-
elt bearbejdet i Danmarks Statistik med henblik på at udarbejde aggregerede stati-
stiske opgørelser. Benyttes oplysningerne om den enkelte registrerede til admini-
strative afgørelser, bør den modtagne myndighed være særlig opmærksom på, om
oplysningerne vil være egnede til administrative afgørelser rettede mod enkelte re-
gistrerede.
Rigsarkivet anfører, at Rigsarkivet vil kunne stille relevante data til rådighed for
ordningen om Tidlig Pension under hensyntagen til arkivlovens bestemmelser, og
at data kan udleveres i digital form, eller der kan udvikles webløsninger til overfør-
sel af data. Rigsarkivet anfører, at det er relevant, at det sikres, at det datagrundlag
ordningen bygger på, er tilvejebragt efter gældende regler – herunder GDPR.
ATP og Udbetaling Danmark foreslår, at det fremgår direkte af bestemmelsen, der
giver hjemmel til at indhente en række nærmere bestemte oplysninger fra Dan-
marks Statistik, at oplysningerne fra Danmarks Statistik kan indhentes elektronisk.
ATP anfører, at ATP er afhængig af, at de eksterne dataleverandører er i stand til at
levere valide data i en kvalitet, der kan indgå i beregningen og i en løsning, der er
klar til at blive taget i brug og testet inden den 1. august 2021. ATP foreslår, at de
relevante myndigheder forpligtes til at udvikle en løsning til udstilling af data til
brug for tidlig pension i det omfang, en sådan løsning ikke allerede er tilgængelig,
samt at løsningen skal være klar til ibrugtagning senest den 1. august 2021. Herud-
over mener Udbetaling Danmark, at det tydeligt skal fremgå, at Udbetaling Dan-
mark lægger oplysninger, som indhentes fra eksterne registre, uprøvet til grund, da
Udbetaling Danmark alene er aftager af data og ikke ejer af de relevante registre.
Endelig anfører ATP der er tale om en ganske bred hjemmel til at indhente oplys-
ninger fra Rigsarkivet på individniveau, der er nødvendige for beregning af ancien-
nitet. Det fremgår dog af bemærkningerne, hvilke oplysninger der forventes at
kunne indhentes. ATP finder det afgørende, at det tydeliggøres i en bekendtgørelse
præcist, hvilke oplysninger Rigsarkivet vil stille til rådighed for anciennitetsopgø-
relsen til Tidlig Pension, samt at Rigsarkivet forpligtes til at sikre en effektiv og
smidig proces for udveksling af disse oplysninger med Udbetaling Danmark. ATP
anfører, at det i bekendtgørelsen bør tydeliggøres, at henvendelse til Rigsarkivet
alene vil ske i de tilfælde, hvor borger har oplyst at have perioder med den form for
beskæftigelse, som oplysninger fra Rigsarkivet vil kunne understøtte. Det skal såle-
des fremgå af bekendtgørelsen, at Udbetaling Danmark ikke automatisk indhenter
oplysninger fra Rigsarkivet.
Danske A-kasser anfører, at hvis a-kasserne skal kunne administrere korrekt, forud-
sætter det, at Udbetaling Danmark indberetter udbetalt kompensation til personer,
36
som overgår fra efterløn til Tidlig Pension, til de offentlige registre eller datagrund-
lag, som a-kasserne henter data fra i dag.
Danske A-kasser går ud fra, at der ikke vil blive stillet krav til, at a-kasserne skal
levere nye data til UDK’s administration af ordningen om ret til tidlig pension, men
at de data, administrationen bygger på, kan hentes fra eksisterende offentlige regi-
stre og datagrundlag. Desuden går Danske A-kasser ud fra, at Udbetaling Dan-
marks samstilling af data til brug for kontrol skal ske ved adgang til de data, som a-
kasserne leverer fra deres it-systemer til forskellige offentlige registre.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet tager Datatilsynets bemærkninger om dataminimering og
formålsbegrænsning til efterretning og noterer sig, at det er en politisk beslutning,
om der er tale om generelle samfundsinteresser som omhandlet i databeskyttelses-
forordningens artikel 23, stk. 1, litra e. Beskæftigelsesministeriet skal i den forbin-
delse bemærke, at ministeriet finder det afgørende for muligheden for at beregne
borgerens anciennitet mere end 45 år tilbage, at Udbetaling Danmark kan ind-
hente de nødvendige og relevante oplysninger hos Danmarks Statistik og eventuelt
på Rigsarkivet. Det bemærkes, at personoplysninger fra Danmarks Statistik og fra
Rigsarkivet kun skal indhentes i det omfang, de ikke fremgår af andre tilgængelige
registre.
Beskæftigelsesministeriet forudsætter ligeledes, at Udbetaling Danmark i forbin-
delse med indhentelse af samtykke efter retssikkerhedsloven oplyser borgeren om,
at der kan blive anvendt personoplysninger fra Danmarks Statistik og fra Rigsarki-
vet til brug for beregningen af anciennitet. Desuden forudsættes det, at Udbetaling
Danmark foretager en vurdering af oplysningernes egnethed i forhold til ancienni-
tetsberegningen og i øvrigt træffer de nødvendige foranstaltninger for at leve op til
kravene i databeskyttelsesforordningen, herunder om dataminimering.
Det forudsættes også, at de relevante myndigheder samarbejder med Udbetaling
Danmark om en effektiv og smidig proces for udveksling af oplysningerne, herun-
der så vidt det er muligt i elektronisk form. Endelig forudsættes det, at Udbetaling
Danmark kun indhenter de oplysninger, som er nødvendige, til beregning af borge-
rens anciennitet i konkrete sager om Tidlig Pension. Beskæftigelsesministeriet fin-
der det ikke nødvendigt at fastsætte yderligere regler i lovforslaget om dette. Det
bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet i bekendtgørelsesform forventer at fastsætte
nærmere regler om hvilke registeroplysninger og datakilder Udbetaling Danmark
vil kunne anvende til opgørelse af anciennitet på arbejdsmarkedet, og hvilke oplys-
ninger borgeren selv forventes at skulle dokumentere, jf. forslaget til § 26 p i lov
om social pension og bemærkningerne hertil. Der henvises også til høringsnotatets
afsnit 6 om dokumentation.
Beskæftigelsesministeriet forventer at fremsætte et ændringsforslag, som vil gøre
det muligt for Udbetaling Danmark at anvende nødvendige personoplysninger i
forbindelse med test af it-løsningen til brug for beregning af anciennitet således, at
it-løsningen kan være klar til brug, når de første ansøgninger om Tidlig Pension
modtages i august 2021.
37
Endelig bemærker Beskæftigelsesministeriet, at ministeriet vil drøfte med Skattemi-
nisteriet om der skal være en ny indberetningskode til indkomstregistret om udbe-
taling af kompensation til brug for a-kassernes administration.
Lovforslaget indebærer i øvrigt ikke ændringer i forhold til a-kassernes levering af
data til Udbetaling Danmark.
17. Klage til Ankestyrelsen
Ankestyrelsen gør opmærksom på, at det er foreslået, at der skal være klageadgang
til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for så vidt angår retten til Tidlig Pension.
Ankestyrelsen foreslår, at klageadgang for afgørelser om retten til Tidlig Pension er
Ankestyrelsen, da det er Udbetaling Danmark, som skal træffe afgørelse om retten
til Tidlig Pension på baggrund af objektive kriterier, og da Udbetaling Danmarks
afgørelser om social pension påklages til Ankestyrelsen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Efter yderligere dialog med Ankestyrelsen fremsættes et ændringsforslag således,
at der er klageadgang for afgørelser om retten til Tidlig Pension til Ankestyrelsen.
18. Finansiering af Tidlig Pension
18.1 Uhensigtsmæssigt at den finansielle sektor finansierer Tidlig Pension
Finans Danmark gør opmærksom på, at der fra deres synspunkt mangler robuste ar-
gumenter for at indføre en særskat på den finansielle sektor. Derudover bemærker
Finans Danmark, at finansieringselementet om digitale salgsregistreringssystemer
bør fremgå af tabel 1, samt at de gerne bidrager i arbejdet om implementering af di-
gitale salgsapparater.
Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at en særskat på den finan-
sielle sektor er yderst uhensigtsmæssig, da sektoren udgør en central rolle i sam-
fundet, idet den sikrer investeringer, forsikringer og pension. Yderligere bemærker
FA, at et loft over fradrag for høje lønninger vil besværliggøre danske virksomhe-
ders adgang til at tiltrække topchefer, der kan tilføre vigtig viden og innovation.
Skatteministeriet bemærkninger:
Skatteministeriet bemærker, at lovforslagene vedrørende finansieringsinitiativerne
til aftalen om en ny ret til tidlig pension først vil blive udarbejdet frem mod imple-
menteringen i 2023.
Skatteministeriet skal bemærke, at den finansielle sektor gennem beskatningen af
dens tjenester er begunstiget på en række områder i forhold til andre virksomhe-
der. En række finansielle kerneydelser er f.eks. omfattet af gunstige skatteregler
ved at være fradragsberettigede for husholdningerne. Private personer har f.eks.
fradrag for renteudgifter og lignende samt kurtage i forbindelse med værdipapir-
handel, ligesom visse formueforvaltningsomkostninger er fradragsberettigede.
Fradragene indebærer, at priserne på disse ydelser opgjort efter skat bliver lavere,
og de finansielle virksomheder har derfor en indirekte skattemæssig fordel, som
andre virksomheder ikke har. Derudover er finansielle ydelser som udgangspunkt
fritaget for moms, mens finansielle virksomheder til gengæld er pålagt lønsumsaf-
gift.
38
Dertil bemærker Skatteministeriet, at regeringen ikke ønsker at straffe særlige sek-
torer med differentierede skatter, men finder det retfærdigt, at den finansielle sek-
tor skal bidrage yderligere til fællesskabet gennem et samfundsbidrag til Ny ret til
tidlig pension.
Skatteministeriet noterer, at Finans Danmark gerne bidrager til arbejdet om imple-
mentering af digitale kasseapparater.
Skatteministeriet medgiver, at forslaget om et loft over fradrag for lønninger over 7
mio. kr. årligt vil medføre, at det bliver dyrere for virksomheder at have ansatte
med en bruttoløn over 7 mio. kr. årligt. Det er dog fortsat op til virksomheden selv
at beslutte, hvilken løn de ansatte skal have. Samtidig vedrører forslaget virksom-
hedernes ret til fradrag for løn pr. medarbejder og dermed ikke medarbejderens
personlige skattebetaling. Medarbejderens motivation for at arbejde i Danmark er
således upåvirket.
Med forslaget ønsker regeringen at bidrage til finansiering af retten til Tidlig Pen-
sion på en rimelig og afbalanceret både. Det er hermed regeringens hensigt at
dæmme op for en stigende skævhed mellem direktører og medarbejderes løn.
18.2 Besparelser i jobcentrene bør ikke finansiere Tidlig Pension
SAND bemærker, at mange hjemløse ikke vil være kvalificerede til at få Tidlig
Pension, idet de er på kontanthjælp. Det kritiseres, at ret Tidlig Pension blandt an-
det finansieres ved en besparelse på jobcentre, og at der på den måde vil være
endnu færre ressourcer til og fokus på hjælp og støtte til borgere med svag tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, som hjemløse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke på nuværende tidspunkt er taget
stilling til, hvordan ændringerne af den kommunale beskæftigelsesindsats vil skulle
udmøntes.
19. Manglende hjemmel til finansiering af kompensation til personer, der
overgår fra efterløn til Tidlig Pension
ATP bemærker, at finansieringen af kompensationen ikke umiddelbart fremgår af
finansieringsbestemmelserne.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeren vil fremsætte ændringsforslag til lovforslagets § 20, der
indsætter en finansieringsbestemmelse vedrørende kompensation til efterlønsmod-
tagere, der overgår til Tidlig Pension.
20. Forholdet til efterlønsordningen
20.1. Fradrag i den skattefri efterlønspræmie fraviger for fradragsreglerne for
efterløn
Danske A-kasser bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der for hver måned,
der er udbetalt Tidlig Pension, skal ske fradrag med 160,33 timer i de 5.772, der
kan udbetales efterlønspræmie for. Danske A-kasser går ud fra, at der menes, at der
39
skal ske fradrag ”op til” 160,33 timer. Danske A-kasser mener, at det er dispropor-
tionalt, at eksempelvis en ganske lille udbetaling af Tidlig Pension i en måned,
f.eks. en overgangsmåned, pr. automatik skal resultere i et maksimalt fradrag i ef-
terlønspræmien. Dette flugter ikke med de almindelige regler på dagpenge- og ef-
terlønsområdet om ”fradrag” i præmien. For her sker fradraget kun ift. de faktisk
udbetalte ydelser i en måned – og ikke ift. en fast ”månedsnorm”.
Dansker A-kasser ser i øvrigt gerne, at regler, der retter sig mod a-kasserne og de-
res administration, indsættes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – og ikke i lov
om social pension. Danske A-kasser beder derfor om, at lovforslagets § 19, stk. 3,
om at der ikke kan udbetales skattefri præmie efter § 74 m i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. til en person, der har fået udbetalt kompensation, indsættes i lov-
forslagets § 3.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Tidlig Pension udbetales månedsvis og i modsætning til efterløn og arbejdsløs-
hedsdagpenge foretages der ikke fradrag for arbejde m.v. i Tidlig Pension time for
time, men derimod med en procentsats af arbejdsindtægten. Det vil sige, at Tidlig
Pension udbetales for hele måneden, uanset at personen har haft arbejdsindtægt
for udbetalingsperioden. Det er således ikke muligt at foretage nedsættelse af den
mulige skattefri præmie efter de samme regler som gælder for efterløn og dag-
penge.
For så vidt angår udbetaling af kompensation, og at der ikke kan udbetales skatte-
fri præmie, hvis der er udbetalt kompensation, bemærkes, at reglerne om kompen-
sation teknisk set ikke indgår i lov om social pension, men er en overgangsbestem-
melse i lovforslaget. Der vil dermed ikke være tale om, at a-kasserne vil skulle af-
gørelse efter lov om social pension. Det bemærkes videre, at muligheden for udbe-
taling af kompensation kun eksisterer for en isoleret gruppe i en begrænset peri-
ode, og Beskæftigelsesministeriet har derfor ikke fundet det hensigtsmæssigt at ind-
sætte begrænsningen for udbetaling af skattefri præmie i de almindelige regler i §
74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ældre Sagen understreger vigtigheden af, at medlemmer af efterlønsordningen kan
få grundig individuel information, råd og vejledning om både fordele og ulemper
ved at få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit, inden de træffer afgø-
relse om at træde ud af efterlønsordningen eller ej.
Ældre Sagen undrer sig over, at muligheden for skattefri udbetaling af efterlønsbi-
drag ikke er med i lovforslaget, når forslaget om muligheden for kompensation til
de, der allerede modtager efterløn, men som i stedet vælger at få Tidlig Pension,
indgår i lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriet bemærkninger:
Muligheden for at få efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit
er i modsætning til udbetaling af en kompensation til efterløns- og fleksydelses-
modtager, der overgår til Tidlig Pension, ikke en integreret del af ordningen om
40
Tidlig Pension. Det forventes, at der i begyndelsen af 2021 vil blive fremsat et selv-
stændigt lovforslag om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelses-
bidrag i 2022.
20.2. Data om pensionsrettigheder til a-kasserne
Danske A-kasser bemærker, at man fra a-kassernes administration af efterlønsord-
ningen ved, at det er meget svært at vejlede om, hvad der vil kunne udbetales i ef-
terløn i god tid før efterlønsalderen, fordi a-kasserne først umiddelbart før efter-
lønsalderen får adgang til de data om personens pensionsrettigheder, som ligger til
grund for vejledningen. Det skyldes, at de pengeinstitutter og pensionsselskaber
mv., som skal indberette data, skal indberette disse meget sent – og fordi data skal
indberettes til et register i SKAT og herefter videregives til ministeriet, som så vi-
deregiver dem til a-kasserne.
Danske A-kasser ser derfor gerne, at ministeriet sammen med branchen og Danske
A-kasser ser på, hvordan der kan gives hurtigere adgang til data om pensionsret-
tigheder, herunder om de f.eks. kan gives 1 år før efterlønsalderen, så a-kasserne
fremover kan vejlede i bedre tid end i dag.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Danske A-kassers forslag vurderes at være en større ændring af indberetningspro-
cessen for pensionsrettigheder. En sådan ændring vurderes ikke at ligge inden for
rammerne af lovforslaget. Beskæftigelsesministerier er dog positivt indstillet for på
sigt at afsøge mulighederne for den ønskede ændring med de berørte parter.
21. Udbetaling af indefrosne feriemidler
FH gør opmærksom på, at udkastet til lovforslag ikke indeholder bestemmelser om
mulighed for udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med Tidlig Pension.
FH anser det for naturligt, at der bliver mulighed for udbetaling af indefrosne ferie-
midler, når man går på Tidlig Pension, hvilket også gør sig gældende ved førtids-
pensionering eller overgang til efterløn. FH lægger vægt på, at udbetaling af inde-
frosne feriemidler i forbindelse med overgang til Tidlig Pension sker uden modreg-
ning i ydelsen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
I det fremsatte lovforslags § 10 er der indsat en ændring af lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler, som giver modtagere af Tidlig Pen-
sion den samme mulighed for at få udbetalt tilgodehavende feriemidler som førtids-
og seniorpensionister. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede
§ 32 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, at udbetaling af tilgodehavende feriemidler ikke
vil medføre nedsættelse af Tidlig Pension.


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. Anne Hedegaard aih@star.dk
Anne Louise Laurberg all@star.dk
Flemming Frandsen flf@star.dk
star@star.dk
18. november 2020
3Fs bemærkninger til lovforslag om indførelse af ret til Tidlig Pension
3F har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension
og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) i høring.
Lovforslaget udmønter en del af Aftale om en ny ret til tidlig pension, som
regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk
Folkeparti den 10. oktober 2020.
3F støtter kravet om at Tidlig Pension baserer sig på lang anciennitet.
Lovforslaget sikrer dermed, at lønmodtagere med lange og hårde
arbejdsliv får ret til at trække sig tilbage op til tre år før deres
pensionsalder. Det vil især gavne ufaglærte og faglærte.
Med den politiske aftale og lovforslaget om tidlig pension har vi både
folkepension, førtidspension, seniorpension og nu også retten til tidlig
pension for folk, der er slidte efter et langt arbejdsliv. Det giver en langt
bredere dækning for lønmodtagerne.
3F har gennem FH indsendt tekstnære bemærkninger til lovforslaget. Men
vi har to principielle kommentarer:
1. I henhold til lovforslaget følger alderen for opgørelse af anciennitet
og antallet af år udviklingen i folkepensionsalderen. Ordningen
skal evalueres og senest i 2030 skal forligspartierne forhold sig til
en evt. justering af modellen. Det er afgørende for 3F at man
løbende overvåger konsekvenserne heraf. Det gælder både i
forhold til antallet af personer, som får ret til Tidlig Pension, samt
hvilke grupper, der er tale om. Det er væsentligt at ordningen
fortsat omfatter de personer den er tiltænkt.
2. Det er afgørende, at der er en særlig opmærksomhed omkring
betydningen af modregning af arbejdsmarkedspensioner.
Forligspartierne bør løbende overvåge udviklingen, herunder sikre
at gruppen, der omfattes af modregning ikke bliver for stor.
Med venlig hilsen
Tina Christensen
Næstformand
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 3
Offentligt
1
Charlotte Hvid Olavsgaard
Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk>
Sendt: 5. november 2020 11:52
Til: Flemming Frandsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Anne Inger
Hedegaard; Anne Louise Laurberg
Emne: Sv: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension
og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) (Sagsnr.: 2020 - 3)
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
Fra: Flemming Frandsen [mailto:FLF@star.dk]
Sendt: 4. november 2020 20:29
Til: Faglig Fælles Forbund 3F; Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet; ac@ac.dk; Ankestyrelsen; ase@ase.dk;
aes@atp.dk; ATP; avs.formand@gmail.com; bdo@bdo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; forbund@blikroer.dk; da@da.dk;
dak@danskeakasser.dk; Danske Advokater; def@def.dk; dff@dff.net; dh@handicap.dk; metal@danskmetal.dk;
ds@socialraadgiverne.dk; info@danskepatienter.dk; Danske Regioner; formand@retspolitik.dk; info@danske-
seniorer.dk; Datatilsynet; koebenhavn@deloitte.dk; mail@dukh.dk; dch@dch.dk; Erhvervsstyrelsen; fa@fanet.dk;
ps@fagligsenior.dk; fh@fho.dk; mail@finansraadet.dk; Finanstilsynet@ftnet.dk; foa@foa.dk;
fsd@socialchefforeningen.dk; fdr@fdr.dk; post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@forsikringogpension.dk;
kontakt@frie.dk; Info - Frivilligrådet; fsr@fsr.dk; nnf@nnf.dk; info@humanrights.dk; info@jobraadgiverne.dk;
Kommunernes Landsforening; kontakt@kooperationen.dk; pol.sekr@krifa.dk; lafs@lafs.dk; foertid@gmail.com;
lap@lap.dk; lk@lederne.dk; Lægeforeningen; maler@maler.dk; info@pension.dk; pf@psykiatrifonden.dk;
post@retssikkerhedes-fonden.dk; info@rigsrevisionen.dk; info@rflam.org; Rådet for Socialt Udsatte;
sand@sandudvalg.dk; landsforeningen@sind.dk; shk@sundhedskartellet.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk
Cc: Flemming Frandsen
Emne: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af
ret til Tidlig Pension) til evt. bemærkninger.
Vi skal venligst bede om evt. bemærkninger senest onsdag den 18. november 2020, kl. 12.
Med venlig hilsen
Flemming Frandsen
Chefkonsulent
2
Arbejdsmarkedsydelser
T 7221 7507 | flf@star.dk
Bemærk: Ny adresse fra 8. juni 2020.
Det
sammenkæded
e billede kan
ikke vises. F ilen
er muligvis
blevet flyttet,
omdøbt eller
slettet.
Kontrollér, at
linket peger på
den korrekte fil
og placering.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
J.nr. 20-48734
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til
Tidlig Pension)
Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til indholdet:
Til § 1, nr. 21, § 50, stk. 4:
I klagereglen i § 50 er det i stk. 4 foreslået, at der skal være
klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for så vidt angår
retten til Tidlig Pension (kapitel 3 b).
Efter § 26 q, stk. 3, er det Udbetaling Danmark, der skal træffe afgørelse
om retten til tidlig pension.
Efter § 50, stk. 3, kan Udbetaling Danmarks afgørelser efter lov om
social pension påklages til Ankestyrelsen.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, at der er tænkt nærmere om
dette forhold.
Da der er tale om objektive kriterier for retten til Tidlig Pension, vil vi
foreslå, at klageadgangen for afgørelser om retten til Tidlig Pension
(kapital 3 b), er Ankestyrelsen.
Økonomiske bemærkninger:
Ankestyrelsen vurderer, at der vil komme klagesager om både afslag på
retten til Tidlig Pension efter kapitel 3 b og beregningen af Tidlig Pension
efter kapitel 6 a.
16. november 2020
2
Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at lovforslaget vil medføre omkring 50
klagesager om året. Der er tale om et forsigtigt skøn, idet ordningen om
Tidlig pension ikke kan sammenlignes direkte med andre gældende
ordninger.
Omkring halvdelen af de nye sager vurderes til at omhandle retten til Tidlig
pension, og disse sager vil i lovforslagets nuværende form blive behandlet
af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Udgifter hertil i lovforslagets
nuværende form vil være 0,3 mio. kr. årligt fra 2022 og frem.
Hvis klageadgangen ændres fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til
Ankestyrelsen i sager om tildeling af retten til Tidlig pension, så både sager
om retten og beregningen af Tidlig pension bliver behandlet i
Ankestyrelsen, vil udgiften blive 0,2 mio. kr. årligt fra 2022 og frem, da
sagerne behandles administrativt uden mødeforelæggelse.
Vi bemærker, at ¾ skal gå til løn, mens ¼ skal gå til drift i begge
scenarier.
Venlig hilsen
Jette Røgild
1
Til STAR
18. november 2020
UDK-01-01-000313950
Bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om social pension
og andre love (indførelse af ret til Tidlig Pension)
STAR har den 4. november 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og
andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) i høring.
ATP og Udbetaling Danmark afgiver høringssvar i fællesskab og har følgende bemærkninger.
ATP vurderer, at der er tale om et teknisk og kompleks lovforslag, hvor en række centrale elementer i
administrationen af Tidlig Pension fortsat er uafklarede. Tilsvarende finder ATP, at der er en række
uklarheder i det fremsendte udkast til lovforslag, jf. bemærkningerne i dette høringssvar.
Ifølge lovforslaget lægges der på centrale områder op til, at bestemmelserne skal præciseres i
bekendtgørelser. ATP finder, at disse præciseringer er helt afgørende for, at der kan skabes et klart,
gennemsigtigt og i praksis administrerbart lovgrundlag, som sikrer mulighed for en ensartet og forudsigelig
administration af Tidlig Pension. Det gælder bl.a. bestemmelser om de krav, der stilles, til dokumentation
fra borgere få så vidt angår beskæftigelsesforhold, der ikke kan understøttes af data fra registre, men også
håndtering af borgere i udlandet, beregningsregler mv. At der skabes klarhed om disse forhold er afgørende
for, at Udbetaling Danmark kan sikre gode kundeoplevelse samt en klar og ensartet kommunikation til de
berørte borgere. Ligeledes er det afgørende for, at de fastsatte sagsbehandlingstider kan overholdes, og
at der kan sikres en omkostningseffektiv administration af Tidlig Pension.
Beregning af anciennitet
Tidlig Pension er en ordning, der baserer sig på objektive kriterier i form af særligt krav om en langvarig
tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om en ordning, hvor opgørelse af borgerens anciennitet på
arbejdsmarkedet primært skal baseres på registerdata og i mindre omfang på supplerende dokumentation
fra borger.
Det er i udkastet til lovforslaget ikke præciseret, hvilke krav der vil blive stillet til borgernes dokumentation
for anciennitet på arbejdsmarkedet, når denne ikke fremgår direkte af registerdata. ATP skal i den
forbindelse bemærke, at det af hensyn til borgernes retssikkerhed forudsættes, at der fastsættes klare og
gennemsigtige regler for, hvad der kan anvendes som dokumentation i relation til de enkelte typer af
ydelser eller andet, der sidestilles med beskæftigelse, samt at der ligeledes fastsættes klare regler for,
hvilke krav der stilles til fuldstændigheden i den fremlagte dokumentation. Det forventes således, at
kravene til dokumentation vil blive beskrevet i et sådant omfang, der kun i ganske begrænset omfang vil
skulle udøves skønsmæssige vurderinger i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette er afgørende for at
2
sikre en hensigtsmæssig betjening af borgerne og for at kunne afgøre sagerne inden for de tidsfrister, der
fremgår af lovforslaget.
Til brug for beregning og opgørelse af anciennitet skal der indhentes data fra en række eksterne datakilder,
som ikke tidligere har været brugt til opgørelse af beskæftigelse, og som Udbetaling Danmark ikke på
nuværende tidspunkt har erfaring med eller har systemmæssig integration til. Beregningsløsningen skal
således kunne indhente data på specifikke cpr.nr. i alle relevante datakilder og sammenstille og beregne
oplysningerne herfra til en samlet anciennitet. ATP er således afhængig af, at de eksterne dataleverandører
er i stand til at levere valide data i en kvalitet, der kan indgå i beregningen og i en løsning, der er klar til at
blive taget i brug og testet inden den 1, august 2021. ATP er ligeledes afhængige af, at de myndigheder,
der er ansvarlige for de enkelte datakilder, løbende sikrer, at de enkelte datakilder er opdaterede, og at de
online løsninger mv. der udvikles, vedligeholdes med henblik på at sikre sikker og stabil drift.
Generelle betingelser for ret til social pension
Det følger af lovforslaget, at Tidlig Pension bliver en social pension på linje med de øvrige pensionsformer,
der er reguleret i lov om social pension, og at Tidlig Pension som udgangspunkt skal omfattes af gældende
regler, medmindre der udtrykkeligt fastsættes andet.
For så vidt angår de generelle betingelser for ret til social pension, jf. bestemmelserne om indfødsret,
bopæl og optjening er det ATP’s forståelse, at disse bestemmelser ligeledes skal gælde for Tidlig Pension.
ATP gør opmærksom på, at det forhold at Tidlig Pension ifølge lovforslaget i en række sammenhænge skal
være omfattet af reglerne om social pension, indebærer en mere kompleks administration, herunder i
forhold til påvirkninger af boligstøtte samt folke- og førtidspension samt bestemmelser om
efterlevelsespension.
Forholdet til EU-regler og bilaterale aftaler
ATP har noteret sig, at bilaterale aftaler om social sikring ikke finder anvendelse i relation til Tidlig Pension.
ATP lægger til grund, at Beskæftigelsesministeriet har foretaget sig det fornødne i relation til at give
kontraherende lande i eksisterende bilaterale aftaler besked herom. Det lægges til grund, at Udbetaling
Danmark ikke skal foretage sig noget særskilt i forbindelse hermed.
ATP er i tvivl om, hvorvidt bestemmelserne i forslaget om Tidlig Pension, hvorefter det ikke er muligt at
blive tilkendt eller modtage Tidlig Pension samtidig med en brøkpension fra et andet EU-land, er i
overensstemmelse med EU-reglerne. Der henvises til, at hensigten med EU-reglerne er, at en person, som
udnytter retten til fri bevægelighed, skal have mulighed for at sammenstykke en pension af brøker fra flere
lande. Henset til at pensionsalderen er varierende i de forskellige EU-lande, vil det ofte være muligt at
modtage pension fra flere lande på forskellige tidspunkter uden i øvrigt at have trukket sig tilbage fra
arbejdsmarkedet.
Nedenfor gennemgås bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget, herunder bemærkninger til de
tilhørende specielle bemærkninger.
Til lovforslagets § 1, nr. 3:
I bemærkningerne vedrørende Beskæftigelsesministeriets overvejelser i forhold til Tidlig Pension og EU-
retten fremgår det, at Tidlig Pension er omfattet af ligebehandlingsprincippet, sammenlægningsprincippet
3
og eksportabilitetsprincippet. I umiddelbar forlængelse heraf fremgår det, at optjening af pension ikke vil
blive omfattet af sammenlægningsprincippet. ATP skal anmode om, at det præciseres, om Tidlig Pension
er omfattet af sammenlægningsprincippet, samt en forklaring herpå, hvis det ikke er tilfældet.
Yderligere fremgår det af samme passus, at beregningen af ydelsen vil skulle ske ud fra pro rata princippet
i forordningens artikel 52. Dette undrer ATP, idet Danmark i Bilag XIII til forordning 883/04 har undtaget
pro rata beregningen for danske ydelser udbetalt efter lov om social pension, idet pensioner fastsat efter
lov om social pension beregnes efter den nationale lovgivning, med undtagelse af den danske
folkepension, som opnås efter 10 års bopæl, af personer, som har fået tilkendt pension med virkning fra
senest den 1. oktober 1989. ATP skal derfor anmode om en forklaring på det ændrede beregningsprincip
for Tidlig Pension sammenholdt med øvrige pensioner omfattet af lov om social pension.
Til § 26 g:
Bestemmelsen fastlægger dels i hvilken periode anciennitet kan optjenes, dels hvor mange års anciennitet
de enkelte årgange skal opfylde for at opnå ret til tidlig pension i henholdsvis 1, 2 og 3 år. I den forbindelse
fremgår det også, at personer født i 1963, 1964, 1967 og 1968 vil få fastlagt deres ret til Tidlig Pension,
hvor de er 7 år eller mindre fra at opnå ret til folkepension. ATP er i tvivl om, hvordan denne bestemmelse
skal forstås i sammenhæng med § 26 q, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der kan søges om Tidlig Pension 6
år eller mindre fra folkepensionsalderen. Hvis der er et forskelligt opgørelsestidspunkt og forskelligt
ansøgningstidspunkt for disse årgange, bør det præciseres, ligesom det bør fremgå af § 26 q, hvis der er
årgange, som kan søge fra et tidligere tidspunkt, jf. bemærkningerne side 137.
Til § 26 h:
Det bemærkes, at der ikke findes en entydig definition af begrebet lønmodtager, men da bestemmelsen
omhandler indbetalte ATP-bidrag for lønmodtagebeskæftigelse, forventes det at være lønmodtager-
begrebet i ATP-loven, der finder anvendelse.
Det følger af stk. 10 i bestemmelsen, at ansættelse i fleksjob før 2013 altid giver 1 års anciennitet, uanset
det indbetalte ATP-bidrag. ATP er i tvivl om, hvordan det i praksis kan ses, at personen har været ansat i
et fleksjob, idet ATP-bidraget er indbetalt af arbejdsgiver på linje med øvrige ATP-bidrag betalt af
arbejdsgivere. Det vil derfor ikke umiddelbart være muligt at udsøge disse bidrag. ATP-bidrag indbetalt af
arbejdsgivere i forbindelse med fleksjob vil derfor blive beregnet efter samme regler som øvrige
arbejdsgiverindbetalte ATP-bidrag. Det betyder, at det vil være nødvendigt at supplere oplysningerne om
indbetalte ATP-bidrag, hvis disse oplysninger ikke giver 1 års anciennitet. ATP antager derfor, at personen
selv vil skulle finde dokumentation for fleksjob i den aktuelle periode.
Til § 26 i:
Det fremgår af stk. 1, at en lønmodtager, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere
beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien optjener
anciennitet for disse perioder. ATP ønsker præciseret, om ”Danmark” i henhold til anciennitetsoptjeningen
skal fortolkes indskrænkende kun til Danmark, således at arbejde på Grønland eller Færøerne, hvor der
ikke er indbetalt bidrag til ATP, ikke kan medregnes i anciennitetsopgørelsen? Eller om det skal fortolkes
udvidende til at omfatte rigsfællesskabet således, at dokumenterede arbejdsperioder i Grønland og på
Færøerne, uden indbetalt ATP-bidrag, tillige kan medtages i anciennitetsopgørelsen.
Det fremgår af stk. 11, at perioder med beskæftigelse i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien kan
medregnes til anciennitetsopgørelsen, hvis personen kan dokumentere beskæftigelsen. ATP forstår
4
bestemmelsen således, at det er personens eget ansvar at fremskaffe den nødvendige dokumentation, og
at administrator således ikke pålægges ansvaret for et finde egnet dokumentation i udlandet. Det følger af
bemærkningerne, at dokumentationen fx kan bestå af lønsedler, udbetalingsspecifikationer mv. Det er
afgørende for ATP, at det i bekendtgørelsen defineres mere præcist, hvad dokumentationen skal
indeholde, herunder om der kan stilles krav til, at dokumentationen tydeligt viser, hvor mange timer den
pågældende har arbejdet måned for måned med henblik på at vurdere, hvordan beskæftigelsen skal indgå
i anciennitetsberegningen.
Til § 26 k:
Det følger af stk. 1 i bestemmelsen, at virksomhedens overskud skal være større end den maksimale årlige
dagpengesats. Hertil bemærkes, at det vil være nødvendigt med en oversigt over den maksimale
dagpengesats fra 1971 og frem. Det forventes, at denne oversigt stilles til rådighed for Udbetaling Danmark
af STAR eller Beskæftigelsesministeriet, og at oversigten gøres offentlig tilgængelig af hensyn til
gennemsigtighed i reglerne.
Det fremgår videre, at overskud af selvstændig virksomhed, som overstiger den maksimale dagpengesats,
kan flyttes til et andet år, hvor overskuddet ikke giver et fuldt års anciennitet. Det bør præciseres, at
overskuddet kan fordeles på både tidligere og senere år, samt at der skal have været aktivitet i
virksomheden i de år, anciennitet flyttes til. ATP går ud fra, at aktivitet i virksomheden sidestilles med, at
der af data fra slutligningsregisteret fremgår enten overskud eller underskud.
Det bør tillige præciseres, eventuelt i bekendtgørelse, hvordan omregning af overskud/underskud fra drift
af virksomhed i udlandet skal foregå i forhold til valutaomregning ved fx overskud fra drift af virksomhed i
Spanien i 1997, herunder hvordan og med hvilken kurs overskud skal omregnes. Der henvises til, at der
kan være tale om drift af virksomhed mange år tilbage i tiden med overskud opgjort i en valuta, som ikke
længere eksisterer. ATP skal henstille til, at der udarbejdes en oversigt over kurser, som skal finde
anvendelse ved årlig omregning tilbage i tid ved omregning både i forhold til gældende fra valutaer, samt
valutaer, der ikke længere eksisterer.
Det følger af stk. 3, at personer, der har fået tilbud om støtte til drift af selvstændig virksomhed på grund
af nedsat arbejdsevne vil få et års anciennitet for hvert kalenderår, personen har drevet virksomheden. Det
er uklart om bestemmelsen i stk. 1, om overskud over den maksimale dagpengesats, også er gældende i
disse situationer. Dette bør derfor præciseres i lovforslaget. Såfremt bestemmelsen i stk. 1. ikke er
gældende for personer omfattet af stk. 3, er det uklart, om anciennitet for år med støtte til drift af
selvstændig virksomhed kan dataunderstøttes, dvs. om data vedrørende virksomheder med støtte fremgår
af SKAT’s slutningsregister, eller om borgerne selv skal fremsende dokumentation.
Til § 26 l:
Af bestemmelsens stk. 5 fremgår, at der alene kan optjenes anciennitet ved fødsel og adoption for
personer, der er omfattet af reglerne i EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien. ATP finder det uklart,
hvilken personkreds der er tænkt omfattet af bestemmelsen. Er det alle personer, herunder personer fra et
tredjeland, der er omfattet af nationale regler i de nævnte lande, eller er det hensigten, at det skal være
den personkreds, som er omfattet af forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser eventuelt
udvidet med britiske statsborgere. I bemærkningerne på side 164 fremgår, at personer bosat i de nævnte
lande vil få tildelt anciennitet på baggrund af fødsel eller adoption, også her er det uklart, om det alene er
bopælen, som er afgørende, eller om personer fra et tredjeland også skal være omfattet af bestemmelsens
personkreds.
5
Med henvisning til § 26 n om optjening af anciennitet i forbindelse med beskæftigelse i udlandet også uden
for EU/EØS, Schweiz og Storbritannien, er det ATP’s vurdering, at fødsel eller adoptioner i perioder med
beskæftigelse omfattet af § 26 n, også vil give ret til anciennitet efter § 26 l. Såfremt det ikke er tilfældet,
bør det præciseres i bemærkningerne til en af bestemmelserne.
Til § 26 m:
I bestemmelsen opregnes en lang række ydelsestyper, som sidestilles med beskæftigelse i forbindelse
med opgørelse af anciennitet. Det fremgår også af bestemmelsen, at den er gældende, når personen
modtager ydelsen. I praksis betyder det, at i de perioder, hvor en person modtager løn fra arbejdsgiver i
forbindelse med sygdom og barsel, vil arbejdsgiver også indbetale ATP-bidrag for perioden, hvorfor
beregning af anciennitet vil følge reglerne i § 26 h.
Reglerne om opgørelse af anciennitet i § 26 m, nr. 8 og 9, vil derfor alene finde anvendelse i de perioder,
hvor ydelsen udbetales til direkte til personen og ikke som refusion til arbejdsgiver.
I bemærkningerne til bestemmelsen er det nærmere beskrevet hvilke datakilder, der kan indhentes data
fra inden for de forskellige ydelser til brug for beregning af anciennitet. I relation til arbejdsløshedsdagpenge
benyttes indbetalinger til ATP i perioden 1994 til 1998. Ved beregning af anciennitetsgrad skal det
indbetalte ATP-bidrag sammenholdes med det ordinære timetal for det pågældende år. Hertil bemærkes,
at ATP er i tvivl om, hvor og hvordan det ordinære timetal defineres. Det foreslås derfor, at der i
bemærkningerne fx side 171 indsættes en oversigt over det ordinære timetal i de år, der er relevante for
beregningen. Tilsvarende gør sig gældende i relation til opgørelse af anciennitet på baggrund af ATP-
bidrag indbetalt for sygedagpenge og barselsdagpenge.
Det følger videre af bestemmelsen, at ydelser under skolepraktik og praktikpladskompenserende
uddannelse samt obligatorisk skolepraktik på SU-berettigede uddannelser kan medregnes til opgørelsen
af anciennitet. Hertil bemærkes, at der bør udarbejdes en oversigt over uddannelser med obligatorisk
skolepraktik samt minimumslængden på obligatoriske praktikperioder således, at det er tydeligt præcist
hvilke perioder, der kan medregnes.
Til § 26 n:
Det fremgår af denne bestemmelse, at optjening af anciennitet som lønmodtager i Danmark finder
tilsvarende anvendelse, når en person har forhyring med dansk skib, når en person har beskæftigelse i
udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed, når en person har beskæftigelse i
udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse samt når en person har beskæftigelse i
udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab. ATP er i tvivl om alle elementer i denne
bestemmelse tillige gælder, når en person er udsendt til udlandet udenfor EU/EØS-området, Schweiz og
Storbritannien, herunder udsendelse til et konventionsland eller et tredjeland?
Eksempel:
Hvis en person er udsendt af en dansk virksomhed til selskabets datterselskab i Singapore, tæller denne
beskæftigelse så med i anciennitetsoptjeningen?
Til § 26 p:
Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse og beregning
af anciennitet samt om dokumentation for beskæftigelse. Det er afgørende for at sikre et klart
6
administrationsgrundlag for Udbetaling Danmark, at bemyndigelsen vil blive udnyttet, og at der i den
forbindelse vil blive fastsat klare og administrerbare bestemmelser om krav til dokumentation i forhold til
de forskellige situationer, hvor beskæftigelsen skal dokumenteres af personen.
For ATP er det helt afgørende, at der i bekendtgørelsen sikres et klart og tydeligt administrationsgrundlag,
hvoraf det fremgår, hvornår borgerne har dokumenteret et beskæftigelsesomfang tilstrækkeligt. ATP
lægger således til grund, at dokumentationskravene uddybes med en oversigt over gyldig og tilstrækkelig
dokumentation målrettet beskæftigelses- og ydelsestyper, samt at der kun i begrænset omfang skal
foretages nærmere kontrol af den indsendte dokumentation eller vurderes tilstrækkelighed af den
indsendte dokumentation.
Til § 26 q:
Ifølge bestemmelsen kan der søges om Tidlig Pension, når der er 6 år eller mindre fra folkepensions-
alderen. ATP foreslår, at det præciseres i bestemmelsen, at udvalgte årgang kan søge 7 år eller mindre
fra opnået folkepensionsalder, jf. § 26 g, stk. 1.
Ansøgningstidspunktet ved alder 61 år sammenholdt med en sagsbehandlingsfrist på 6 måneder kan være
vanskelig at overholde. Der henvises til, at det er ikke muligt at foretage en retvisende anciennitets-
opgørelse ved alder 61 år, idet de registre, som opgørelsen baseres på, først vil være opdaterede og
dermed fyldestgørende i relation til beregning af anciennitet 1-2 måneder efter det fyldte 61. år. Henset
hertil vil det af hensyn til borgerne ikke være hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark påbegynder
sagsbehandlingen før ca. 2 måneder efter borger er fyldt 61 år, hvor data forventes opdateret.
For at sikre en gennemsigtig og smidig administration anbefales det derfor, at ansøgningstidspunktet
ændres til 61½ år (alternativt 61 år og 3 måneder), hvorefter afgørelsen vil kunne træffes umiddelbart efter
ansøgningen uden, at borger vil opleve forlænget sagsbehandling.
Hvis ansøgningstidspunktet ikke ændres, så bør sagsbehandlingsfristen ændres fra 6 til 9 måneder,
ligesom det i lovbemærkningerne bør indskrives, at Udbetaling Danmark først vil påbegynde
sagsbehandlingen, når borgers data er opdateret, hvilket vil betyde, at borgerens sagsbehandling som
udgangspunkt vil blive påbegyndt, når borgeren er 61 år og 3 mdr.
Af stk. 3 følger, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om ret til Tidlig Pension. Det er dog uklart,
om det betyder, at de generelle betingelser for ret til pension i §§ 2-10 i lov om social pension skal være
opfyldt på tidspunktet for ansøgning og dermed indgå i vurderingen og afgørelsen på dette tidspunkt, eller
om der først ved overgang til Tidlig Pension skal træffes afgørelse efter de generelle betingelser.
ATP forstår bestemmelsen således, at der er tale om ansøgning om Tidlig Pension og ikke blot ansøgning
om en anciennitetsopgørelse. Det betyder, at Udbetaling Danmark forud for beregning af anciennitet skal
vurdere, om ansøger opfylder de generelle betingelse for ret til pension i §§ 2-10 i lov om social pension. I
fald en ansøger ikke opfylder de generelle betingelser, vil personen få afslag på Tidlig Pension, og der vil
ikke blive foretaget en anciennitetsberegning for personen. Det vil også her blive undersøgt, om
betingelsen i bestemmelsens stk. 2 om ikke at modtage anden social pension er opfyldt. Også her vil
personen få afslag uden beregning af anciennitet, hvis personen modtager anden social pension.
Henset til at det synes uklart, om de generelle betingelser skal være opfyldt på tidspunktet for ansøgning,
som ATP antager, jf., ovenfor, eller først på tidspunktet for overgang til Tidlig Pension, bør det præciseres
7
i bestemmelsen og som minimum i bemærkningerne.
Det er videre ATP’s forståelse, at en person, der har fået afslag fx på grund af bopæl, vil kunne søge igen
på et senere tidspunkt, hvis personen efterfølgende flytter og dermed opfylder de generelle betingelser på
et senere tidspunkt.
For så vidt angår bestemmelsen i stk. 2, hvorefter en person, der modtager en anden pension efter lov om
social pension eller en tilsvarende pension fra et andet land, ikke har ret til Tidlig Pension, bemærkes, at
ATP er i tvivl om, hvordan denne bestemmelse skal fortolkes i relation til en alderspension fra et andet land
omfattet af koordineringsreglerne i forordning 884/04. ATP skal derfor anmode om, at det tydeliggøres, om
en mindre brøkpension fra udlandet udelukker, at personen kan få tilkendt Tidlig Pension for de danske
optjeningsperioder, hvis personen i øvrigt har bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Eksempel:
En 62-årig dansk statsborger bosat i Danmark har på baggrund af 1 års fuldtidsarbejde i Norge i 1977 fået
tilkendt en brøkpension af en tidlig alderspension. Borger ansøger nu om Tidlig Pension på baggrund af
45 års bopæl og fuldtidsbeskæftigelse i Danmark. Er personen på baggrund af den tilkendte pension fra
Norge af en meget lille brøkmæssig størrelse afskåret fra at blive tilkendt og få udbetalt Tidlig Pension, når
borger har beholdt tilknytningen til arbejdsmarkedet?
Til § 26 r
Det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen har bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet
gennem beskæftigelse eller medlemskab af en arbejdsløshedskasse i en 6 måneders periode umiddelbart
inden overgang til Tidlig Pension. Bestemmelsen opremser tillige, hvad der kan sidestilles med
beskæftigelse. Det fremgår ikke, hvordan personer, der overgår fra fleksydelse, jf. lovforslagets § 19, skal
opfylde betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning, da de jo som hovedregel har forladt arbejdsmarkedet
og ikke opfylder betingelserne for at være medlem af en A-kasse. Det foreslås derfor, at modtagere af
fleksydelse ikke skal opfylde betingelsen for arbejdsmarkedstilknytning.
Det følger videre, at perioden for arbejdsmarkedstilknytningen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor
personen har ret til Tidlig Pension, (som også vil være det tidspunkt, som fremgår af afgørelsen). ATP
forstår bestemmelsen således, at det altid vil være den nævnte periode, hvor kravet til
arbejdsmarkedstilknytning skal være opfyldt, og at det også gælder selvom personen anmoder om at
overgå til Tidlig Pension på et senere tidspunkt. Hvis tilknytningen ikke er opfyldt på det tidligste tidspunkt,
kan personen altså ikke vælge at udskyde overgangen til Tidlig Pension til et senere tidspunkt, hvor
arbejdsmarkedstilknytningen ville kunne opfyldes.
Det følger stk. 6, at i de tilfælde, hvor afgørelse om Tidlig Pension træffes mindre end 9 måneder før
overgang til Tidlig Pension, der regnes perioden med arbejdsmarkedstilknytning fra 7 dage efter tidspunktet
for afgørelsen. Det bemærkes, at det vil være vanskeligt for borgere, der er fritaget for offentlig digital
selvbetjening og derfor vil modtage afgørelsen med post at nå at indrette sig på at opfylde betingelsen på
så kort tid. Det gælder ikke mindst for borgere med bopæl i udlandet, hvor posten kan være længere tid
om at komme frem. Henset til at der vil blive givet afslag på Tidlig Pension, hvis betingelsen om
arbejdsmarkedstilknytning ikke er opfyldt, bør fristen sættes således, at det i praksis er muligt at
efterkomme betingelsen
Til § 26 s:
8
Det følger videre af § 26 q, stk. 3, at afgørelse om Tidlig Pension skal træffes senest 6 måneder efter
modtagelse af ansøgningen, samt at såfremt tidsfristen ikke overholdes vil borger forsat have ret til Tidlig
Pension 6 måneder efter ansøgning forudsat, at de øvrige betingelser er opfyldt.
Det er ATP’s forståelse, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 26 s, hvoraf det fremgår, at
personen senest 3 måneder før det tidspunkt, hvor personen har ret til Tidlig Pension skal have et brev fra
Udbetaling Danmark, hvor personen bl.a. skal bekræfte overgang til Tidlig Pension. ATP forudsætter
derfor, at personen skal bekræfte overgang til Tidlig Pension inden for de 3 måneder og inden tidspunktet
for overgang til Tidlig Pension som angivet i afgørelsen om Tidlig Pension. Det bør derfor præciseres i
bestemmelsen, at overgangen er betinget af, at personen bekræfter overgangen forud for tidspunktet.
Det bør videre præciseres i bestemmelsen, at hvis personen bekræfter overgang efter det tidspunkt, hvor
borger har ret til Tidlig Pension, vil overgangen til Tidlig Pension ske fra førstkommende måned efter
bekræftelsen er modtaget. Der henvises til, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis personen flere måneder
efter ret til overgang bekræfter overgang til Tidlig Pension, idet det vil medføre administrativt besvær i
forbindelse med efterbetaling, ligesom den sene bekræftelse formentlig bunder i, at personen har haft e t
andet forsørgelsesgrundlag i den mellemliggende periode.
Det følger af bemærkningerne side 188, at personen i forbindelse med bekræftelsen skal oplyse om
forventet lønmodtagerindkomst af hensyn til beregning af pensionen. ATP finder ikke, at personen skal
oplyse om indtægt fra lønmodtagerbeskæftigelse, idet eventuel nedsættelse af pensionen som følge af
indtægt fra lønmodtagerbeskæftigelse ikke indregnes forlods, men derimod sker måned for måned, når
indtægten indberettes, jf. § 32 e og § 48 d.
Til § 26 t:
Der kan ikke udbetales Tidlig Pension samtidig med anden offentlig forsørgelse, dog med enkelte
undtagelser i stk. 3. Det følger af bemærkningerne, hvad der forstås ved offentlig forsørgelse, herunder
efterløn. ATP går ud fra, at fleksydelse skal sidestilles hermed, hvilket bør præciseres.
ATP er dog i tvivl om, hvordan bestemmelsen skal forstås, sammenholdt med udbetalingsreglen i ny § 33,
stk. 3, hvoraf det fremgår, at udbetalingen sker med virkning fra den 1. i måneden efter, der er forløbet
6 måneder fra ansøgning, og at der dermed skal ske efterbetaling, hvis Udbetaling Danmark ikke træffer
afgørelsen indenfor 6 måneders-fristen. Det er ATP’s umiddelbare vurdering, at Tidlig Pension i disse
tilfælde, hvor borger har modtaget en anden forsørgelsesydelse i perioden frem til udbetaling, ikke kan
modtage Tidlig Pension før den anden offentlige ydelse fx efterløn er ophørt. Det bemærkes, at efterløn
ikke er nævnt i undtagelsen i bestemmelsens stk. 3.
Henset til, at det forventes, at op mod 2/3 af tilgangen til Tidlig Pension vil komme fra efterløn, og en del
af disse alt andet lige vil opleve en sagsbehandlingstid på mere end 6 måneder (4 måneder i
overgangsperioden, såfremt der er ansøgt i august 2021), anbefales det, at det tydeliggøres, hvordan
overgang fra efterløn til Tidlig Pension skal finde sted i forbindelse med eventuel efterbetaling af Tidlig
Pension.
Det følger af stk. 2, at personen ikke kan få tilkendt Tidlig Pension, hvis personen tilkendes en anden social
pension, herunder en tilsvarende udenlandsk pension. ATP er i tvivl om, hvorvidt bestemmelsen også
omfatter mindre brøkpensioner fra udlandet, der ikke kan udgøre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag, og
som netop er optjent indenfor reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, som sikrer muligheden for
9
at sammenstykke pensioner fra flere lande for på den måde at opnå en fuld pension.
Til § 32 e
ATP forstår bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark hver måned skal foretages en opgørelse af
pensionistens indtægter, med henblik på evt. at nedsætte pensionistens udbetaling af Tidlig Pension i den
pågældende måned jf. § 48 b.
ATP forstår endvidere bestemmelsen sådan, at indtægt ved drift af selvstændig virksomhed opgøres ved
at finde 1/12 af den forventede årsindtægt ved drift af selvstændig virksomhed på baggrund af
oplysningerne i den på opgørelsestidspunktet aktuelle forskudsopgørelse. Dette passer dog ikke med de
specielle bemærkninger til § 48 d, hvoraf det fremgår, at en selvstændig erhvervsdrivende skal oplyse
Udbetaling Danmark om, hvorvidt denne fortsat har en forventning om, at indtægten ved det personlige
arbejde i virksomheden svarer til det, der blev beregnet efter § 32 e. § 32 e bør derfor præciseres således,
at det er klart, hvorvidt den selvstændige indtægt kun skal opgøres en gang om året, eller om Udbetaling
Danmark hver måned skal undersøge, hvorvidt der er ændringer til forskudsopgørelsen.
Yderligere har ATP forstået bestemmelsen således, at indtægt ved lønindkomst opgøres på baggrund af
de indberetninger til indkomstregistreret, der er foretaget i den forudgående måned, såfremt disse pga.
indberetningstidspunktet ikke har kunne nå at indgå i forudgående måneds opgørelse af indtægten, samt
på baggrund af de indberetninger i den aktuelle måned, der, pga. indberetningstidspunktet, kan nå at indgå
i opgørelsen. Umiddelbart har ATP forstået, at det er indberetningsindberetningstidspunktet i
indkomstregistret, der er afgørende for, om en indtægt tælles med. Dette stemmer overens med
udgangspunktet for de øvrige sociale pensioner i loven, hvor beskatningstidspunktet er afgørende for, om
indtægten tælles med. Det er dog ikke fuldstændigt klart, og ATP indstiller derfor, at dette afklares
efterfølgende i bekendtgørelsesform.
For så vidt angår opgørelsen af lønindkomst, vil ovennævnte i praksis betyde bl.a., at Udbetaling Danmark
primært vil opgøre lønindkomst på baggrund af indberetninger vedr. forudgående måned, idet indberetning
til indkomstregisteret typisk må forventes at ske så sent, at Udbetaling Danmark ikke kan nå at få dem med
ved beregning af den aktuelle måneds Tidlig Pension. Endvidere kan pensionistens lønindtægt påvirke
udbetalingen af Tidlig Pension ujævnt hen over året, uanset om pensionisten har en fast månedsløn.
Eksempel:
Pensionisten har en fast månedsløn. Arbejdsgiver indberetter løn udbetalt i februar måned så tidligt, at
denne kan nå at indgå ved opgørelse af pensionistens indtægt for februar måned. Arbejdsgiver indberetter
løn udbetalt i marts så sent, at den ikke kan nå at indgå ved opgørelse af pensionistens indtægt for marts
måned. Dermed påvirkes udbetalingen af Tidlig Pension for marts måned ikke af lønindtægt, mens
udbetaling for april kan blive påvirket af løn udbetalt både i marts og april, hvis arbejdsgiver når at
indberette løn udbetalt i april tidligt nok.
Derudover må det forventes, at den månedlige opgørelse af lønindkomst kan betyde, at en lønmodtager,
der i løbet af året tjener det samme samlede beløb som en selvstændig, kan få mere udbetalt i Tidlig
Pension, idet lønindkomst kun kan påvirke størrelsen af tidlig pension i den måned lønindkomsten
indberettes til indkomstregistreret/den efterfølgende måned, mens indtægt ved drift af selvstændig
virksomhed kan påvirke udbetaling af Tidlig Pension i alle årets måneder. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til § 48 c om årlig omregning.
10
Til § 32 f
Der er i bemærkningerne til bestemmelsen lagt op til, at de ”indtægter ved personligt arbejde”, der skal
opgøres til brug for beregning af Tidlig Pension, i vidt omfang skal stemme overens med begrebet, som
dette er defineret i relation til de øvrige pensioner i loven. Fx er der lagt op til, at indkomst fra immaterielle
rettigheder skal indgå i udbetalingsåret, hvis arbejdet er udført i en periode, hvor der udbetales Tidlig
Pension, og hvis indtægten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indtægten indtjenes. Dermed
ser det ud som om, at der i et vist omfang vil blive fastsat regler, der modvirker automatisk opgørelse af
indtægterne og beregning af Tidlig Pension.
ATP anmoder om, at de indtægter, der skal indgå i opgørelsen i relation til Tidlig Pension, i videst muligt
omfang defineres således, at den konkrete indtægt ikke skal vurderes individuelt, men kan medregnes eller
undlades på baggrund af en objektiv vurdering med henblik på at kunne håndtere sagerne digitalt. ATP
anmoder ligeledes om, at indtægterne så vidt muligt defineres således, at de kan udsøges automatisk fra
indkomstregistreret/forskuds-/årsopgørelse uden, at det er nødvendigt manuelt at gennemgå
oplysningerne/felterne fra Skattemyndighederne for at holde dele af indberetningen ude fra opgørelsen af
indtægten. Fx er indtægt fra driften af selvstændig virksomhed i § 32 e angivet som forventet årsindtægt i
den selvstændige virksomhed, hvilket ikke stemmer overens med feltnavn i forskudsopgørelsen, der
hedder ”Overskud af virksomhed”, og som kan indeholde information fra flere virksomheder.
Sammenblandingen af forventet overskud fra flere virksomheder i samme felt, betyder dermed, at der ikke
umiddelbart kan skelnes mellem virksomheder, som pensionisten er aktiv i driften af og virksomheder, som
pensionisten ikke er aktiv i driften af.
Til 32 i:
På side 200 i de specielle bemærkninger fremgår det næstnederst af tabel 3, at modtagelse af
invalidepension ikke påvirker Tidlig Pension. ATP går ud fra, at der er tale om, at modtagelse af
invaliditetsydelse ikke påvirker Tidlig Pension.
Til § 32 j:
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at pensionisten selv skal sørge for
oversættelse af oplysninger om pensionen. Dette harmonerer ikke umiddelbart med artikel 76, stk. 7 i
forordning 883/04, hvoraf det fremgår, at en medlemsstats myndigheder, institutioner eller domstole ikke
kan afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem, med den begrundelse, at det er
affattet på en anden medlemslands officielle sprog. Det bør præciseres, på hvilken baggrund artikel 76,
stk. 7 kan fraviges.
Til lovforslagets § 1, nr. 10, ny § 33, stk. 3:
Der er tale om en bestemmelse, der fastsætter, fra hvornår udbetaling skal finde sted ved overgang til
Tidlig Pension. Det er ATP’s opfattelse, at bestemmelsen skal ses i tæt tilknytning til § 26 q om 6 måneders
fristen for afgørelse samt § 26 s om bekræftelse af overgang til Tidlig Pension.
Som nævnt under § 26 s, er det ATP’s opfattelse, at overgang til og udbetaling af Tidlig Pension i henhold
til § 33, stk. 3, kræver at personen har bekræftet overgang til Tidlig Pension inden tidspunktet for overgang.
Videre bemærkes, at en del personer formentlig vil opleve, at udbetalingen forsinkes og dermed vil blive
efterbetalt til tidspunktet i § 33, stk. 3, idet afgørelsen om opfyldelse af betingelsen om
arbejdsmarkedstilknytning samt beregning i forhold til eventuelle pensioner og selve brøkberegningen af
11
Tidlig Pension først kan finde sted, når personen har bekræftet overgang samt indsendt de nødvendige
oplysninger.
Til § 1, nr. 13:
Det fremgår af bestemmelsen, at Pensionslovens § 37, om automatisk overgang fra førtids- og
seniorpension til folkepension, også skal gælde for Tidlig Pension. I den forbindelse må det forventes, at
Udbetaling Danmark skal opbygge en særskilt sagsgang for overgang fra Tidlig Pension til folkepension,
idet der vil mangle afgørelse om pensionistens eventuelle samliv, samt information om en eventuel
samlevers indtægter og formue. Se i øvrigt bemærkningerne til § 48 e.
Til § 48 a:
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at hvis en ægtefælle/samlever selv modtager
pension efter lov om social pension, vil de almindelige regler for beregning og fradrag i pensionen gælde.
Det bør præciseres, at dette gælder en ægtefælle/samlever, der modtager en af de øvrige sociale
pensioner, og samlever med en modtager af Tidlig Pension.
Til § 48 b
Det er uklart, om der kan ske fradrag af for meget udbetalt Tidlig Pension i udbetalinger af Tidlig Pension,
eller om der kan ske fradrag af for meget udbetalt social pension som sådan.
Til § 48 c
ATP har forstået bestemmelsen således, at der kun skal ske en årlig omregning, hvis indtægten iht.
årsopgørelsen har ændret sig i forhold til det tidligere indberettet til indkomstregistreret og
forskudsopgørelsen. Som ATP læser bestemmelsen, betyder det, at lønindkomst, der løbende er
indberettet til indkomstregisteret og har medført nedsættelse i pensionen i den/de måneder, indtægten er
indberettet, ikke skal indgå i en årlig omregning, da der ikke er tale om ændringer. Der findes således ikke
et maksimalt årligt beløb for, hvad der kan tjenes samtidig med modtagelse af Tidlig Pension, idet
nedsættelse for lønindtægt sker måned for måned uden årlig omregning.
Dog fremgår det af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at der også kan blive tale om omregning,
fx hvis modtageren af Tidlig Pension har fået udbetalt et varigt tillæg, som første gang det udbetales skal
dække flere måneder. Det bør præciseres, om omregning skal ske på baggrund af andet end ændringer i
indkomsten, herunder om der skal ske omregning på baggrund af ændringer i indkomster, der ikke fremgår
af årsopgørelsen.
Indkomsten fra drift af selvstændig virksomhed benævnes forskelligt i § 32 e og i § 48 c, i § 32 e benævnes
det forventet årsindtægt i selvstændig virksomhed og i 48 c skrives indtægt ved drift af selvstændig
virksomhed. Det bør sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionen i de to bestemmelser, og med
benævnelsen og definitionen i forskuds- og årsopgørelsen, ligesom det bør sikres, at størrelsen af den
relevante indkomst kan læses direkte i forskuds- og årsopgørelsen uden yderligere manuel behandling i
Udbetaling Danmark. Det bør præciseres i bekendtgørelse, så det er tydeligt præcist, hvad der menes.
Til § 48 d
ATP finder, at bestemmelserne i § 48 d er uklare og indstiller, at de enkelte bestemmelser præciseres med
henblik på at sikre et klart administrationsgrundlag, der tager højde for, hvad der i praksis er muligt.
I stk. 1. fremgår det, at modtageren af Tidlig Pension hver måned skal oplyse Udbetaling Danmark om sin
12
aktuelle bopælsadresse og indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt
erhvervsdrivende. I stk. 2 refereres der til, at det alene er ændringer, som skal oplyses. Omvendt fremgår
det af bemærkningerne, at fx en modtager af Tidlig Pension, der arbejder som lønmodtager i Frankrig hver
måned, skal indsende dokumentation til Udbetaling Danmark, uanset om der er sket ændringer i
pågældendes forhold.
Hvis hensigten er, at borgere i udlandet hver måned skal oplyse om adresse, og alle borgere hver måned
skal oplyse om indtægter fra udlandet (og ikke blot ved ændringer), bør dette præciseres.
ATP forudsætter, at ydelsen i praksis alene vil blive stoppet iht. bestemmelsen, såfremt pensionister bosat
i udlandet ikke indsender oplysninger om deres aktuelle adresse. Dette skyldes, at det er umuligt at vide,
hvilke pensionister, uafhængigt af om de har bopæl i Danmark eller i udlandet, der har indtægter fra
udlandet/indtægt ved personligt arbejde i virksomhed. Såfremt der er krav om månedlig tilkendegivelse af,
om pensionisten har indtægt fra udlandet eller ej, ville Udbetaling Danmark derfor skulle bede alle
modtagere af Tidlig Pension månedligt oplyse om indtægter fra udlandet/indtægt ved personligt arbejde i
virksomhed, og stoppe ydelsen for alle, der ikke har givet besked herom inden den 10. i måneden. Det er
dermed forventningen, at kravet om månedlig indberetning reelt kun vil gælde adresseoplysninger fra
borgere med bopæl i udlandet. Det bør præciseres, i hvilke situationer en selvstændig erhvervsdrivende
kan opfylde sin oplysningspligt via indberetning til forskudsregistreret, og hvornår pensionisten derudover
månedligt skal orientere Udbetaling Danmark.
Processen beskrevet i stk. 1 for stop af ydelsen, kan kun gennemføres overfor de digitale borgere, såfremt
disse får en meget kort indsendelsesfrist på ikke mere end 6 hverdag i agterskrivelsen. Dette skyldes
følgende: Den beskrevne agterskrivelse kan tidligst sendes den 11. i måneden. Herefter har pensionisten
til og med maksimalt den 17. i måneden til at indsende oplysningerne. Herefter skal Udbetaling Danmark
sagsbehandle de indsendte svar inden udbetalingskørslen, som i nogle måneder ligger den 19./20. i
måneden.
Processen kan i praksis ikke gennemføres overfor de ikke digitale borgere. Dette skyldes følgende: Ved
udsendelse af agterskrivelsen med almindelig post den 11. i måneden, må der forventes en leveringstid
på minimum 5 dage. Uanset den forventede leveringstid, vil indsendelsesfristen i brevet maksimalt kunne
være på 6 dage, såfremt Udbetaling Danmark skal kunne nå at behandle svarene rettidigt inden
udbetalingskørslen. Dette efterlader pensionisterne uden mulighed for at kunne nå at sende oplysningerne,
og realiteten vil være, at borger får stoppet ydelsen i den måned, og først vil få den genoptaget igen, hvis
oplysninger fra næste måned kommer til tiden.
Ønskes processen fastholdt, bør det præciseres i bemærkningerne, at fristen for indsendelse af
oplysninger er 6 hverdage. Alternativt kan fristen for månedlig indsendelse af oplysninger flyttes til den
15. i måneden, og processen for stop af ydelse ændres, således at der træffes afgørelse om stop af ydelse
uden yderligere partshøring mv. Dette forudsætter, at pensionisten er vejledt om, at manglende månedlig
indsendelse af oplysninger vil medføre stop af ydelse.
Umiddelbart synes månedlig indberetning i tilfælde, hvor der ikke er ændringer i de faktiske forhold at være
unødvendigt byrdefuld for såvel borger som administrator. Det bør derfor overvejes, om det vil være
tilstrækkeligt med indberetning i forbindelse med overgang til Tidlig Pension og herefter alene indberetning
ved ændring i adresse eller indkomst.
13
Til § 48 e:
Det fremgår af bestemmelsen, at den eksisterende § 42 i lov om social pension skal gælde for Tidlig
Pension, mens Tidlig Pensions tilbagebetalingsbestemmelse i § 48 c ikke er omfattet af § 42, stk. 2`s
undtagelse til § 42, stk. 1´s krav om ond/god tros vurdering. Iht. til § 42, stk. 1, skal en pensionist alene
tilbagebetale for meget udbetalt pension, såfremt pensionisten var i ond tro om, at han/hun fik udbetalt for
meget. Det er ATP´s forventning, at det ofte vil være vanskeligt at løfte bevisbyrden for pensionistens ond
tro. Fx at en pensionist ved udbetaling var i ond tro om, at den samlede årlig indtægt fra den selvstændige
virksomhed, ville blive af en sådan størrelse, at den månedlige udbetaling af Tidlige Pension var for stor.
Derfor må det forventes, at der i mange tilfælde ikke vil kunne rejses krav om tilbagebetaling. Det blev i
forbindelse med indførslen af kalenderårsmodellen fastslået i praksis, at § 42, stk. 1 gælder for
tilbagebetalingskrav efter lov om social pension, medmindre disse er specifikt undtaget.
Det fremgår yderligere af bestemmelsen, at den eksisterende § 48 om efterlevelsespension i lov om social
pension skal gælde for Tidlig Pension. ATP anmoder om, at det overvejes, hvorvidt dette bør udgå af
lovforslaget, idet Tidlig Pension ikke nedsættes på baggrund af en samlevers indtægter, og dermed ikke
påvirkes af, hvorvidt en ægtefælle/samlever modtager social pension.
Såfremt bestemmelsen fastholdes i lovforslaget, forstår ATP dette således, at modtagere af Tidlig Pension,
der er samlever med en anden modtager af Tidlig Pension, skal have ret til at modtage
efterlevelsespension, såfremt samleveren dør. Tidlig Pension nedsættes ikke på baggrund af en samlevers
indtægter, hvorfor der ikke inden dødsfaldet er truffet en afgørelse om, hvorvidt modtagerne af Tidlig
Pension, skal betragtes som samlevende. Derfor vil Udbetaling Danmark først ved dødsfaldet skulle tage
stilling til, hvorvidt pensionisterne kan anses for samlevende. Efter praksis for vurdering af samliv i relation
til modtagere af social pension, vil pensionisterne som udgangspunkt blive betragtet som samlevende, hvis
de bor på samme adresse. Der vil dog være tilfælde, hvor pensionisterne ikke skal betragtes som
samlevende på trods af den fælles adresse, og tilfælde hvor pensionisterne skal betragtes som
samlevende, selvom de ikke bor på samme adresse. Vurderingen af samliv på det tidspunkt, hvor den ene
pensionist er død, kan i visse situationer derfor blive vanskelig. Derfor indstiller ATP, at der så vidt muligt
fastsættes objektive kriterier for vurderingen.
Såfremt lovforslaget ændres på dette punkt, bør det samtidigt overvejes, hvorvidt de øvrige modtagere af
social pension skal have ret til efterlevelsespension, når en samlever, der modtager Tidlig Pension, afgår
ved døden. Såfremt retten for de øvrige modtagere af social pension fastholdes, har ATP følgende
yderligere overvejelser. ATP forstår det således, at såfremt en modtager af førtids-, senior- eller
folkepension er samlevende med en modtager af Tidlig Pension, har den efterlevende samlever ret til
efterlevelsespension, hvis samleveren dør. Der vil i modtageren af førtids-, senior- eller folkepensions sag
være taget stilling til, hvorvidt denne skal betragtes som samlevende med modtageren af Tidlig Pension.
ATP anmoder om, at det præciseres, såfremt der i relation til efterlevelsespension til en modtager af Tidlig
Pension, kan lægges vægt på den samlivsvurdering, der er foretaget i den afdøde samlevers sag om social
pension.
Til forslagets § 1, nr. 22
Det fremgår af § 20 stk. 1. at personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået til efterløn eller fleksydelse,
har ret til en kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til Tidlig Pension.
ATP bemærker, at finansieringen af kompensationen ikke umiddelbart fremgår af finansierings-
bestemmelserne.
14
Til forslagets § 1, nr. 23
ATP bemærker at lovforslaget vil medføre betydelige administrative omkostninger til implementering og
drift af Tidlig Pension. Ud over de direkte omkostninger til administration af Tidlig Pension i Udbetaling
Danmark vil lovforslaget have en række afledte administrative konsekvenser for øvrige ydelser under
Udbetaling Danmark. Det gælder folke- og førtidspension, boligstøtte og fleksydelse. Derudover vil der
være omkostninger forbundet med etablering af en online løsning til data vedrørende ATP-bidrag.
Til forslagets § 9:
Lovforslaget § 9 indeholder ændringer til lov om Udbetaling Danmark i relation til indhentning af oplysninger
til brug for opgørelse af anciennitet efter regler om Tidlig Pension i lov om social pension.
Indledningsvist indsættes et nyt stk. 2 i den gældende § 5 i lov om Udbetaling Danmark. Bestemmelsen
giver hjemmel til, at Udbetaling Danmark generelt kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3 i
retssikkerhedsloven elektronisk. Det følger af bemærkningerne, at det forventes, at oplysningerne vil blive
stillet til rådighed af relevante myndigheder via en webservice, anden online-løsning eller system til system.
Da administrationen af Tidlig Pension, herunder beregning af anciennitet, er afhængig af, at data kan
indhentes elektronisk, foreslås, at det tydeliggøres i bemærkningerne, at de relevante myndigheder
forpligtes til at udvikle en løsning til udstilling af data til brug for Tidlig Pension i det omfang, en sådan
løsning ikke allerede er tilgængelig, samt at løsningerne skal være klar til ibrugtagning senest den 1. august
2021.
Da Udbetaling Danmark alene er aftager af data og ikke ejer af de relevante registre, skal det desuden
tydeligt fremgå, at Udbetaling Danmark lægger oplysningerne fra de eksterne registre uprøvet til grund.
Det følger videre, at der indsættes en ny bestemmelse, § 12 k, der giver hjemmel til indhentning af en
række nærmere bestemte oplysninger fra Danmarks Statistik. Af bemærkningerne følger, at der forventes
at blive etableret en elektronisk adgang til de nødvendige oplysninger. Det foreslås dog, at bestemmelsen
justeres, sådan at det – i lighed med § 5, stk. 2 – fremgår direkte af bestemmelsen, at oplysningerne fra
Danmarks Statistik kan indhentes elektronisk.
Af den nye § 12, stk. 2, samt bemærkningerne hertil fremgår, at Udbetaling Danmark kan indhente
oplysninger fra Rigsarkivet. Der er tale om en ganske bred hjemmel, idet der vil kunne indhentes
oplysninger på individniveau, der er nødvendige for beregning af anciennitet. Det fremgår dog af
bemærkningerne, hvilke oplysninger der forventes at kunne indhentes. ATP finder det afgørende, at det
tydeliggøres i en bekendtgørelse præcist, hvilke oplysninger Rigsarkivet vil stille til rådighed for
anciennitetsopgørelsen til Tidlig Pension, samt at Rigsarkivet forpligtes til at sikre en effektiv og smidig
proces for udvekslingen af disse oplysninger med Udbetaling Danmark. I bekendtgørelsen bør det
endvidere tydeliggøres, at henvendelse til Rigsarkivet alene vil ske i de tilfælde, hvor borger har oplyst at
have perioder med den form for beskæftigelse, som oplysninger fra Rigsarkivet vil kunne understøtte. Det
skal således fremgå af bekendtgørelsen, at Udbetaling Danmark ikke automatisk indhenter oplysninger fra
Rigsarkivet.
Til forslagets §§ 16 & 17:
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, dog således at ansøgninger om Tidlig Pension kan indgives til
Udbetaling Danmark fra den 1. august 2021 og overgang til Tidlig Pension kan ske med virkning fra den 1.
15
januar 2022.
I stk. 3 er indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter personer, der søger om Tidlig Pension i august 2021
kan opnå ret til Tidlig Pension med virkning fra 1. januar 2022, uanset sagsbehandlingsfristen på 6
måneder, jf. forslag til ny § 26 q og ny § 33, stk. 3. I stk. 4 er der endvidere fastsat en forlænget
sagsbehandlingsfrist for Udbetaling Danmark for bestemte årgange, der ansøger i 2021 eller 2022.
ATP forstår bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved behandling af ansøgninger i 2021 og 2022
kan prioritere i hvilken rækkefølge ansøgningerne skal behandles, og dermed ikke behandler
ansøgningerne i den rækkefølge, de indgives. Det vil betyde, at Udbetaling Danmark i perioden august-
december 2021 vil prioritere at behandle ansøgninger om Tidlig Pension for borgere født i andet halvår af
1955, 1956, 1957 og 1958. Det gælder i forhold til såvel anciennitetsopgørelse og sagsbehandling af
opstart af ydelsen. Det skyldes, at disse årgange vil være berettigede til at modtage Tidlig Pension fra
2022. Som følge af det forventede betydelige antal ansøgninger fra de nævnte årgange forventer
Udbetaling Danmark ikke at kunne behandle ansøgninger om tidlig pension fra borgere født i 1959, 1960
og 1961 før i 2022. Af hensyn til at sikre en god betjening og effektiv sagsbehandling af de omfattede
borgere vurderer ATP, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at det i loven fastslås, at årgang 1959, 1960,
1961 først kan ansøge fra den 1. januar 2022.
Henset til det forventede antal ansøgninger ved åbning af ordningen samt henset til, at flere årgange ska l
have såvel anciennitetsberegning som brev om overgang til Tidlig Pension inden for ganske kort tid, er det
ATP’s vurdering, at det formentlig vil blive vanskeligt at afgøre alle ansøgninger indkommet i august 2021,
som vil være berettiget til en udbetaling pr. 1. januar 2022, forud for 1. januar 2022, hvorfor der må
forventes at være en del sager, der først afgøres efter 1. januar 2022, hvorefter Tidlig Pension skal
udbetales med tilbagevirkende kraft. Det gælder uanset muligheden for at prioritere ansøgninger fra
bestemte årgange.
Det bør derfor tydeligt fremgå af lovforslaget, hvordan eventuel modregning eller tilbagebetaling af en
allerede udbetalt ydelse, fx efterløn, for den periode, hvor Tidlig Pension efterbetales, skal ske, samt hvem
der er ansvarlig for eventuel modregning eller tilbagebetaling, jf. tidligere bemærkninger herom.
Til forslagets § 19:
ATP lægger til grund, at det er A-kasserne, der skal vejlede berørte borgere om skattefri præmie og
tilbagebetaling af efterlønsbidrag, mens Udbetaling Danmark skal vejlede om kompensationsbeløb og
tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag. ATP går ligeledes ud fra, at Udbetaling Danmark også skal underrette
A-kassen, såfremt personen får udbetalt kompensationsbeløbet.
Det bør præciseres, hvorvidt der kan udbetales Tidlig Pension for en periode, hvor der allerede har været
udbetalt efterløn eller fleksydelse, hvis den manglende udbetaling af Tidlig Pension skyldes, at en
sagsbehandlingsfrist ikke har kunne overholdes. Eller om der ikke kan tilkendes Tidlig Pension for en
periode, hvor der allerede har været udbetalt en af de nævnte ydelser, jf. § 26 t, stk. 1.
Ases høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om af lov om social pension
og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Behov for vejledning af borgeren
Den nye mulighed for ret til Tidlig Pension er et reelt alternativ til efterlønsordningen, idet begge ydelser
kan udbetales de sidste 3 år før folkepensionsalderen. De borgere, der har betalt til efterlønsordningen,
står derfor overfor at foretage et valg mellem efterløn og Tidlig Pension. Ase finder, at dette valg er gjort
unødigt kompliceret som følge af, at de to ordninger ikke er umiddelbart sammenlignelige i forhold til
modregning for pension og sideløbende beskæftigelse.
Reglerne omkring tilbagebetaling af efterlønsbidrag gøres tillige endnu mere komplicerede, idet der er hele
4 forskellige muligheder for tilbagebetaling. De privatøkonomiske konsekvenser af valget mellem den ene
eller den anden ordning er derfor vanskelige at gennemskue og forudsige. Ase vil derfor stærkt opfordre til,
at der stilles web-baserede hjælperedskaber til rådighed for borgerne i forhold til at foretage de
udregninger, der skal til for at træffe et valg.
Økonomiske konsekvenser for a-kasserne
Ase forudser, at a-kasserne i de kommende år skal bruge betydelige ressourcer i forhold til at vejlede
medlemmerne om efterlønsordningen i forhold til Tidlig Pension, samt administrere endnu et tilbud om
skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Denne merudgift ses ikke nævnt i vurderingen af forslagets
konsekvenser.
Selvstændige stilles ringere end lønmodtagere
Der er stillet forslag om, at selvstændige kan få tildelt 1 års anciennitet, hvis de har et overskud, der
overstiger den maksimale årlige dagpengeydelse for det pågældende år. Muligheden for at flytte overskud
mellem årene giver maksimalt mulighed for at flytte 5 års anciennitet. Da selvstændige erfaringsmæssigt
har en meget svingende indtægt, er det Ases vurdering, at selvstændige erhvervsdrivende vil få vanskeligt
ved at opfylde anciennitetskravene.
Forslaget er kønsdiskriminerende
Det samme gælder de medarbejdende ægtefæller til hvem der stilles krav om, at der skal overføres beløb
til beskatning for at året kan indgå med 1 års anciennitet. Erfaringsmæssigt får medarbejdende ægtefæller
kun overført beløb til beskatning i de år, hvor virksomheden har givet tilstrækkeligt overskud. Da det
traditionelt har været kvinderne, som har været registreret som medarbejdende ægtefæller, vil de til trods
for, at de har deltaget i virksomheden på lige fod med manden, ikke kunne tælle anciennitet med for alle
år.
Kvinderne gik hjemme i længere tid for 30 – 40 år siden, end de gør i dag i forbindelse med stiftelse af
familie. De kan således ikke fremvise anciennitet på arbejdsmarkedet i de år, hvor de har gået hjemme,
udover det ene år, som de ifølge forslaget får per barsel.
Det er Ases vurdering, at forslagets regler for opgørelse af anciennitet i forhold til kvinders position på
arbejdsmarkedet er båret af et billede af arbejdsmarkedet anno 2020. Arbejdsmarkedet var dog anderledes
indrettet i 1970’erne og 1980’erne. Gamle arbejdsmarkedsstrukturer vil gøre det væsentligt vanskeligere
for kvinder at opfylde anciennitetskravene. Forslaget er derfor kønsdiskriminerende. Det er bekymrende, at
mænd på denne måde får nemmere adgang til en offentlig pensionsydelse og næppe i overensstemmelse
med intentionen.
Generelt om anciennitetskravet
Reglerne om opgørelse af ancienniteten på arbejdsmarkedet optager den største del af lovforslaget og er
ekstremt omfattende og kompliceret. Det er Ases vurdering, at der herved opstilles en ny barriere i forhold
til at blive berettiget til tidlig pension. Det var ellers intentionen, at pensionsbevillingen skulle baseres på
objektive kriterier, som vil lette adgangen til pension i forhold til de eksisterende ordninger om
seniorpension og førtidspension. Men disse objektive kriterier vil de facto udgøre nye udfordringer for
borgeren i forhold til dokumentation og opfyldelse.
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET Nyropsgade 14, 1602 København V – tlf. 36 38 36 38 E-mail: forbundet@blikroer.dk – www.blikroer.dk
København den 18. november 2020
Høringssvar vedr. lovforslag om indførelse af ret til tidlig pension
Blik- og Rørarbejderforbundet støtter forslaget om indførelsen af en ret til tidlig pension. Blik &
Rør har i flere år udtrykt ønske om, at der indføres en rettigheds- og anciennitetsbaseret ordning,
som sikrer en tidligere tilbagetrækningsmulighed for dem, som har været længst tid på
arbejdsmarkedet. Blik & Rør anser nærværende lovforslag som et nødvendigt første skridt i
retningen mod at skabe et mere socialt retfærdigt pensionssystem.
Nedenfor følger en række tekniske bemærkninger til udmøntningen af lovforslaget.
Anciennitet og dokumentationskrav
Blik- og Rørarbejderforbundet finder det fornuftigt, at retten til en tidlig pension opgøres på
baggrund af anciennitet. Blik & Rør ser dog gerne, at anciennitetskravet ikke indekseres i takt med
indekseringen af folkepensionsalderen, som det fremgår i lovforslaget, før
Pensionskommissionens konklusioner og anbefalinger foreligger, og der dermed er yderligere
klarhed om eventuelle afvigelser i den forventede levealder mellem dem, som er berettiget til
tidlig pension og resten af befolkningen.
Blik & Rør ønsker ligeledes at fremhæve, at der i forhold til dokumentationskrav for optælling af
anciennitet bør etableres en lempelig vurderingspraksis, som falder til ansøgerens fordel. For
mange af Blik & Rørs medlemmer kan det vise sig vanskeligt at fremskaffe klar dokumentation på
eksempelvis beskæftigelse i udlandet. Blik & Rør ønsker desuden at henlede opmærksomhed på,
at der i ’erne ikke skete ATP-betaling for løn i forbindelse med erhvervsuddannelse, ligesom
der ej heller skete ATP-betaling for udbetalte dagpenge i ’erne og ’erne. Blik & Rør finder
det derfor fuldstændig essentielt for ordningen for tidlig pension, at der først og fremmest
udstikkes en lempelig, fleksibel og ubureaukratisk ramme for sagsbehandlingen af den enkelte
ansøgning, som kommer ansøgeren til gode i tilfælde af tvivlsspørgsmål. Herudover findes det
centralt, at der udarbejdes en klar vejledning til ansøgere om tidlig pension.
Pensionsformue
Det fremgår af lovforslaget, at ydelsen nedtrappes, såfremt ansøgers pensionsopsparing overstiger
2 mio. kr. Blandt Blik & Rørs medlemmer i aldersgruppen, hvor tidlig pension er relevant, skønnes
ca. 12 pct. at have en samlet pensionsformue på mere end 2 mio. kr. Det er opgjort som summen
af pensionsopsparing i PensionDanmark og andre selskaber og pengeinstitutter, men ekskl. ATP.
På den baggrund finder Blik & Rør det centralt, at denne nedtrapning i ydelsen tages op til
overvejelse ved det varslede serviceeftersyn, således at incitamentet for selv at spare op til
pension ikke mindskes for dem, som ligger tæt på bundgrænsen.
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET Nyropsgade 14, 1602 København V – tlf. 36 38 36 38 E-mail: forbundet@blikroer.dk – www.blikroer.dk
Herudover finder Blik & Rør det problematisk, at modregning for pensioner er skærpet i forhold til
regeringens udspil fra august, således at der nu lægges op til en modregning på 100 pct. at den del
af beregningsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på 100.000 kr. om året, frem for 80 pct.,
som det fremgik i regeringens udspil. Det er efter Blik & Rørs overbevisning en for voldsom
modregning, som risikerer at have uheldige konsekvenser i form af et mindsket incitament til egen
pensionsopsparing, og som i sidste ende kan efterlade mange mennesker uden et tilstrækkeligt
forsørgelsesgrundlag i deres alderdom.
Serviceeftersyn af retten til tidlig pension
Det fremgår af lovforslaget, at aftalepartierne forpligter sig til at genbesøge ordningen om tidlig
pension senest i 2030 med henblik på en vurdering af, hvorvidt udviklingen på arbejdsmarkedet
har ændret forudsætningerne for ordningen, samt om ordningen omfatter de personer, den er
tiltænkt.
Af hensyn til den stadigt stigende pensionsalder og den de facto afskaffelse af efterlønnen mener
Blik & Rør, at evalueringen bør fremrykkes, så den falder umiddelbart, efter
Pensionskommissionen har fremført sine konklusioner og anbefalinger. Kommissionens
anbefalinger vil kunne tilvejebringe et vigtigt vidensgrundlag for et eventuelt behov for justeringen
af modellen fremadrettet.
1/2
17. november 2020
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om
social pension og forskellige andre love (Indførelse
af ret til Tidlig Pension)
Danmarks Statistik takker indledningsvist for muligheden for at afgive et hø-
ringssvar til ovennævnte lovforslag.
I henhold til lov om Danmarks Statistik § 1, stk. 2, litra 1, varetager Danmarks
Statistik udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af statistiske oplys-
ninger vedrørende samfundsforhold. Databeskyttelsesforordningen fastsætter i
artikel 5, stk. 1, litra b, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt
angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles til formål, der er ufor-
enelige med disse. I lovforslagets bemærkninger gøres opmærksom på, at op-
lysninger indsamlet af Danmarks Statistik er indsamlet til statistiske formål, og
de statistiske oplysninger i henhold til lovudkastet skal videregives af Dan-
marks Statistik med henblik på viderebehandling til ikke-statistiske formål.
Danmarks Statistik noterer sig, at det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,
at videregivelse og viderebehandling af de statistiske oplysninger til et andet
formål i det konkrete tilfælde, vil kunne ske i henhold til Databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 23.
På den baggrund finder Danmarks Statistik det hensigtsmæssigt, at der ind-
hentes en vurdering fra Datatilsynet. Det følger af Databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 51, at medlemsstaternes tilsynsmyndighed (Datatilsynet) skal bi-
drage til ensartet anvendelse af Databeskyttelsesforordningen i Unionen, hvor-
for en vurdering af den konkrete anvendelse af Databeskyttelsesforordningens
artikel 23 fra Datatilsynet vil være formålstjenestelig.
Når Danmarks Statistik har fokus på anvendelsen af artikel 23, skyldes det, at
grundlaget for Danmarks Statistiks dataindsamling hviler på Databeskyttelses-
forordningens bestemmelse om, at oplysninger, der er indsamlet til statistiske
formål, ikke siden må benyttes til formål, der er uforenelige hermed. Dette er
med til at sikre tilliden til Danmarks Statistik og kvaliteten af Danmarks Stati-
stiks statistikker.
Hvis Datatilsynet vurderer, at artikel 23 finder anvendelse i forhold til statisti-
ske oplysninger med henblik på vurdering af pensionsansøgninger, er det vig-
tigt for Danmarks Statistik, at det tydeligt anføres over for ansøgeren, at oplys-
ninger om den pågældende fra Danmarks Statistik vil indgå i vurderingen af
ansøgningen. Danmarks Statistik finder det derfor positivt, at det i bemærk-
ningerne til lovforslaget er indskrevet, at en sådan oplysning vil finde sted.
Danmarks Statistik ønsker derudover at gøre opmærksom på, at ikke alle op-
lysninger, der behandles til statistiske formål er egnede til at indgå i admini-
strative afgørelser. De oplysninger, der ønskes videregivet fra Danmarks Stati-
stik er indsamlet og eventuelt bearbejdet i Danmarks Statistik med henblik på
at udarbejde aggregerede statistiske opgørelser. Oplysninger om den enkelte
registrerede kan være indsamlet og bearbejdet fra forskellige kilder, heriblandt
spørgeskemaundersøgelser. Yderligere kan der være tale om imputerede oplys-
2/2
ninger, dvs. tilfælde hvor Danmarks Statistik ud fra andre tilgængelige oplys-
ninger har beregnet den mest sandsynlige oplysning, fordi det ikke har været
muligt at få oplysningerne fra registrets kilder. I forhold til de oplysninger, der
ønskes videregivet i henhold til lovforslaget, gælder dette primært oplysninger
fra Elevregisteret. Oplysningerne vurderes af Danmarks Statistik til at være
fuldt ud egnet til brug for udarbejdelse af aggregerede statistikker og til brug
for videnskabelige undersøgelser. Benyttes oplysningerne om den enkelte regi-
strerede til administrative afgørelser, bør den modtagende myndighed være
særlig opmærksom på, om oplysningerne vil være egnede til administrative
afgørelser rettede mod enkelte registrerede.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Flemming Frandsen
flf@star.dk, aih@star.dk, all@star.dk, star@star.dk
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar vedrørende udkast til lov om
ændring af lov om social pension og forskel-
lige andre love (indførelse af ret til Tidlig
Pension)
Dansk Arbejdsgiverforening har den 4. november 2020 modtaget høring
vedrørende udkast til lov om ændring af lov om social pension og forskel-
lige andre love (indførelse af ret til tidlig pension).
Med lovforslaget indføres tidlig pension for personer, der har tre år eller
mindre til folkepensionsalderen, og som har henholdsvis 42, 43 eller 44
års anciennitet på arbejdsmarkedet, når de fylder 61 år.
DA finder det stærkt problematisk, at danskerne med lovforslaget får en
ret til at trække sig tidligere tilbage, som udelukkende baserer sig på an-
ciennitet på arbejdsmarkedet. Anciennitet på arbejdsmarkedet er ikke en
hensigtsmæssig måde at afgøre om den enkelte kan varetage et arbejde.
Opgørelser peger tværtimod på, at personer med lang anciennitet på ar-
bejdsmarkedet generelt har et godt helbred og god arbejdsevne.
Det bør aldrig være en opgave for samfundet at sende arbejdsdygtige dan-
skere på tidlig pension gennem skattefinansierede ydelser. Det er en skæv
prioritering af de offentlige midler.
Erfaringerne fra blandt andet efterlønsordningen viser, at når danskerne
får en ret, så benytter de den langt mere end forventet. Tidlig pension ri-
sikerer at medføre, at betydeligt flere raske seniorer vil forlade arbejds-
markedet før tid i de kommende år. Til stor skade for de danske virksom-
heder og for dansk økonomi som helhed.
Det sender et uheldigt signal om, at seniorer kan undværes samtidig med
at virksomhederne forgæves efterspørger medarbejdere, og hvor den de-
mografiske udvikling tilsiger, at der er behov for at fastholde så mange
raske seniorer på arbejdsmarkedet som muligt.
11. november 2020
BNY
Dok ID: 173469
Side 2/2
DA er enige i, at samfundet bør tage sig af de mennesker, der ikke kan
arbejde. Danmark har et af verdens mest finmaskede forsørgelsessyste-
mer. Der er ikke behov for yderligere forsørgelsesordninger.
Af forståelsespapiret fremgår det, at regeringen vil modsvare initiativer
der måtte reducere beskæftigelsen af andre tiltag der, som minimum, øger
beskæftigelsen tilsvarende. DA ser derfor frem til, at regeringen spiller ud
med initiativer, der vil øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer, hvil-
ket vil modsvare tabet som følge af tidlig pension.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Erik E. Simonsen
El-fagets
arbejdsløshedskasse
Nyropsgade 14
1602 København V
T: +45 33 29 70 00
E: def@def.dk
W: www.def.dk
CVR-nr. 20 16 31 19
Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Att: Anne Hedegaard, Anne Louise Laurberg & Flemming Fransen
København, den 17. november 2020
Dansk El-Forbund høringssvar omkring lovforslag om indførelse af ret til
Tidlig pension
Dansk El-Forbund anser Tidlig Pension for at være et nødvendigt skridt for at
skabe et mere retfærdigt pensionssystem.
Nedslidning er et problem for mange på det danske arbejdsmarked, også
mange elektrikere og andre på det el-tekniske område. Her giver Tidlig Pension
ny muligheder for værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og det er til gavn
for medlemmerne i Dansk El-Forbund.
Hermed rettes der op på noget af den uretfærdighed, der opstod, da velfærds-
forliget fra 2006 blev forandret med ”de facto” afskaffelsen af efterlønnen.
Vi er således overordnet meget tilfredse med forslaget til Tidlig Pension. Denne
indstilling deler vi i øvrigt med de øvrige forbund i Alliancen for Værdig Tilbage-
trækning.
Vi støtter også op omkring de bemærkninger som FH har til lovforslaget, men
samtidig har vi dog en række bemærkninger og spørgsmål, som er væsentlige
for, hvordan Tidlig Pension udmøntes. Især dokumentationskravene er vi be-
kymrede overfor.
1. Dokumentation for uddannelse med løn i 1970’erne
Der skete ikke ATP-betaling for løn i forbindelse med erhvervsuddannelse i
1970’erne. Her bør det sikres, at den enkelte ikke stilles overfor vanskelige do-
kumentationskrav. Et uddannelsesbevis/svendebrev fra en uddannelse med
løn bør således være tilstrækkeligt.
2. Dokumentation for personer der var arbejdsløse i 1970’erne og 1980’erne
Side 2 af 3
Der skete ikke ATP-betaling for udbetalte dagpenge i 1970’erne og 1980’erne.
Spørgsmålet er derfor, hvordan den enkelte skal dokumentere sin arbejdsmar-
kedstilknytning ved arbejdsløshedsperioder i 1970’erne og 1980’erne. Det of-
fentlige register for dette, CRAM indeholder fx kun oplysninger fra og 1985,
men i årene forud for 1985 var der omfattende langtidsledighed. Vi kan oplyse,
at El-Fagets A-kasse heller ikke ligger inde med sådanne oplysninger. Her bør
der derfor findes en ubureaukratisk model, der sikrer mulighederne for Tidlig
Pension til denne gruppe, som trods alt er den vigtigste målgruppe for Tidlig
Pension i den nuværende udformning.
Derfor foreslås det i perioden, hvor der ikke er CRAM oplysninger og hvor der
har været medlemskab af en a-kasse, men ikke indbetalt ATP, kan der lægges
til grund, at der højest sandsynligt har været tale om arbejdsløshed da med-
lemmer under uddannelse var ikke medlem af en a-kasse.
3. Dokumentationskravet for rettighed optjent under udlandsophold
Mange elektrikere har udlandsophold med arbejde i løbet af arbejdslivet, også
udenfor EU/EØS. Det er derfor vigtigt at finde en dokumentationsordning, der
er tilstrækkelig fleksibel til, at de pågældende kan få noteret ancienniteten ved
deres udlandsophold, når de eventuelt ansøger om Tidlig Pension.
Vi forventer, at Udbetaling Danmark også er i stand til at trække på disse oplys-
ninger.
4. Muligheden for anciennitet ved uddannelse efter det 40. år
Det er vigtigt, at lønmodtagere har mulighed for at deres efter- og videreud-
dannelse tæller med i ancienniteten til Tidlig Pension. Grænsen ved de 40 år
passer dog ikke til det efter- og videreuddannelsesmønster, som i dag præger
elektrikerne og det el-tekniske område.
En del elektrikere påbegynder først deres akademiuddannelse i en sen alder,
men de aktuelle tal for Dansk El-Forbunds medlemmer viser, at størstedelen af
de, som går på akademiuddannelse er under 40 år. Det ændrer ikke ved, at vi
forventer at langt de fleste på akademiuddannelser vender tilbage til det el-
tekniske område, og typisk vil varetage jobs, der både indebærer specialiseret
teknisk viden og installationsarbejde med forvredne og gentagne arbejdsstillin-
ger.
Aldersgrænsen for dette bør derfor gøres mere fleksibel, så fx elektrikere, der
påbegynder videreuddannelse på et erhvervsakademi før det 40. år også kan
have del i Tidlig Pension.
5. Fradrag i Tidlig Pension på baggrund af pensionsformue på mere end 2 millio-
ner kroner
I dag har ca. 15% af Dansk El-Forbunds medlemmer en pensionsformue på
mere end 2 millioner kroner. Det betyder dog ikke, at de er mindre nedslidte.
Tværtimod kan arbejde på akkord typisk også løfte pensionsindbetalingen over
Side 3 af 3
årene. Om 10 år vil stort set alle Dansk El-Forbunds medlemmer have en pensi-
onsformue på mere end 2 millioner. Vi opfordrer derfor til, at man ser nær-
mere på denne begrænsning i pensionsbeløbet for Tidlig Pension, og under alle
omstændigheder bør man finde en mere passende løsning i løbet af få år.
6. Den fortsatte stigning i folkepensionsalderen
Dansk El-Forbund er optaget af, at det danske pensionssystem er finansieret,
retfærdigt og realistisk. Vi er derfor bekymrede for, om den stadigt stigende
pensionsalder ikke har sammenhæng med menneskers faktiske evner til at
fortsætte i arbejde langt oppe i årene. Hvis ikke er der er sammenhæng med
evner og pensionsalder, så forsvinder både det finansielle og det retfærdige
element i pensionssystemet. Vi opfordrer derfor til, at dette element indgår ty-
deligt og central i den kommende pensionskommissions arbejde.
7. Det varslede ”Serviceeftersyn” i 2030
Serviceeftersynet i 2030 bør fremrykkes. Både af hensyn til ovenstående om-
kring den forventede stigning i medlemmernes pensionsformuer, men også i
forbindelse med stigningen i pensionsalderen. Blot så vi sikrer os at Ret til tidlig
pension vil ramme den målgruppe som den var tiltænkt til.
Venlig hilsen
Jørgen Juul Rasmussen
Forbundsformand
Dansk El-Forbund
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar til høring vedr. forslag til lov om ændring af
lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension).
Danske A-kasser takker for høringen over dette ganske omfattende og komplekse
lovforslag. Vi vil i vores høringssvar fokusere på de dele af lovforslaget, som vil få direkte
betydning for a-kasserne og deres medlemmer.
Lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 26 – anciennitet):
Det fremgår af lovforslaget, at personer omfattet af forordning 1408/71 hhv. forordning
883/04 kan medregne anciennitet via fx beskæftigelse mv. fra andre EU-/EØS-lande til
Tidlig Pension, hvis en sådan anciennitet kan dokumenteres. Det er personen selv, der
skal dokumentere sin anciennitet fra ophold i andre EU-/EØS-lande mv.
Vi ser for os, at en del personer vil rette henvendelse til a-kasserne for at få hjælp til at
dokumentere beskæftigelse mv. i andre lande, f.eks. gennem en PDU1 – og at der vil
kunne opstå usikkerhed om rækkevidden af a-kassernes forpligtelse til at hjælpe med
indhentelse af sådan dokumentation.
Vi ser samtidig for os, at det vil blive overordentlig svært for den enkelte person at få
dokumenteret ophold/beskæftigelse mv. fra andre lande – ofte langt tilbage i tid.
Vi ser gerne, at dette er noget, man forholder sig til i lovforslaget.
Lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 26 r – arbejdsmarkedstilknytning):
Det fremgår af lovforslaget, at det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen
bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller medlemskab af en
a-kasse efter at UDK har truffet afgørelse om Tidlig Pension.
Hvis personen ikke er i beskæftigelse, herunder ikke er i beskæftigelse i tilstrækkeligt
omfang, må personen melde sig ind i en a-kasse for at opfylde betingelsen og dermed få
ret til Tidlig Pension. Bliver personen ledig fra beskæftigelse – og er personen ikke
medlem af en a-kasse – har den pågældende 7 dage til at melde sig ind i en a-kasse.
Dato:
18. november 2020
2
Vi vil formentlig se personer, som melder sig ind for sent, særligt personer i
beskæftigelse, som bliver ledige og har en frist på 7 dage til at melde sig ind i en a-kasse.
Herudover vil vi se personer, som melder sig ud for tidligt eller bliver udmeldt i
arbejdsmarkedstilknytningsperioden, fx på grund af manglende betaling til a-kassen
undervejs mv. Og vi vil se de problemer dette vil give for de pågældende og for UDK, ikke
så meget ift. a-kassesystemet, men ift. retten til Tidlig Pension.
Vi vil i øvrigt pege på, at hvis en person ikke har ret til Tidlig Pension i mere end 1 år, så
er der efter gældende bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. end ikke
mulighed for et a-kassemedlemskab. Muligheden for et medlemskab udløber nemlig, når
der er mindre end 2 år til pensionsalderen. Dette aspekt har man i lovforslaget og
bemærkningerne til lovforslaget ikke forholdt sig til.
Lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 26 s – overgang til Tidlig Pension):
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, om Tidlig Pension, ligesom den almindelige
folkepension, kan tilkendes og udbetales med tilbagevirkende kraft.
Hvis dette er tilfældet, skal der sikres en hensigtsmæssig administration mellem UDK og
a-kasserne, da disse jo skal sikre, at der sker efterlønsophør på det rigtige tidspunkt.
Det skal i den forbindelse afklares, hvordan der sker underretning fra UDK til a-kassen
om Tidlig Pension, hvilken ydelse der skal udbetales til der sker underretning og
fremadrettet. Det er vigtigt, at tilbagebetalingssager undgås – og at administrationen af
Tidlig Pension tilrettelægges, så det netop undgås.
Vi vil opfordre til, at der findes en hensigtsmæssig model for det samspil, der skal være
mellem UDK og a-kasserne i samarbejde med branchen og Danske A-kasser.
Lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 26 t – forbud mod at modtage andre ydelser):
Det fremgår af lovforslaget, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension, hvis en person
samtidig modtager andre forsørgelsesydelser.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at dette fx gælder, hvis der udbetales
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller feriedagpenge. Det er uklart, hvad der menes
med samtidigt.
Vi ser gerne, at det i § 26 t præciseres, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension for en
periode, hvis der for samme periode udbetales en anden forsørgelsesydelse.
Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn reguleres månedsvist. Reguleringen
sker oftest i måneden efter en udbetaling. Derfor vil det, særligt i overgangen mellem
ydelserne, forekomme, at der sker en reguleringsudbetaling af fx efterløn efter overgang
til Tidlig Pension, men for en periode forud for overgangen. Tilsvarende kan det
forekomme, at der skal ske efterbetaling for tidligere perioder med udbetaling – selv lang
tid efter en overgang til Tidlig Pension.
3
Det forekommer hverken rimeligt eller proportionelt, hvis udbetaling af andre ydelser, der
ikke vedrører samme periode som Tidlig Pension, resulterer i, at der slet ikke kan
udbetales Tidlig Pension i en måned.
Lovforslagets § 3, nr. 2:
Det fremgår af lovforslaget, at der for hver måned, der er udbetalt Tidlig Pension, skal ske
fradrag med 160,33 timer i de 5.772, der kan udbetales efterlønspræmie for.
Vi går ud fra, at der menes, at der skal ske fradrag ”op til” 160,33 timer.
Vi mener, at det er disproportionalt, at eksempelvis en ganske lille udbetaling af
Tidlig Pension i en måned, fx en overgangsmåned, pr. automatik skal resultere i et
maksimalt fradrag i efterlønspræmien. Dette flugter ikke med de almindelige regler på
dagpenge- og efterlønsområdet om ”fradrag” i præmien. For her sker fradraget kun ift. de
faktisk udbetalte ydelser i en måned – og ikke ift. en fast ”månedsnorm”.
I øvrigt ser vi gerne, at regler, der retter sig mod a-kasserne og deres administration,
indsættes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – og ikke i lov om social pension.
På den baggrund skal vi bede om, at lovforslagets § 19, stk. 3, om at der ikke kan
udbetales skattefri præmie efter § 74m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en
person, der har fået udbetalt kompensation, indsættes i lovforslagets § 3.
Ellers vil a-kasserne skulle træffe afgørelse efter lov om social pension i denne slags
sager.
Hvis a-kasserne skal kunne administrere – og administrere korrekt – forudsætter det i
øvrigt, at UDK indberetter udbetalt kompensation til de offentlige registre eller
datagrundlag, som a-kasserne henter data fra i dag.
Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, ikke mindst for a-kasserne, hvis de skal hente
kompensationsdata direkte fra UDK.
Lovforslagets § 18:
Det fremgår af lovforslaget, at personer i målgruppen for Tidlig Pension skal have
mulighed for at kende deres pensionsmuligheder i god tid – så de kan indrette deres liv
efter de muligheder, der er. Derfor vil de helt op til 6 år før folkepensionsalderen kunne få
afgjort, om de opfylder betingelserne for at gå på Tidlig Pension.
En del af de personer, som er i målgruppen for Tidlig Pension, er også i målgruppen for
efterløn, da de er med i efterlønsordningen. Disse personer skal vælge mellem
ordningerne.
Det er svært for disse personer at vælge mellem ordningerne, og da særligt at vælge i
god tid, da de pågældende personer først vil kende deres pensionsgrundlag umiddelbart
forud for, at de når efterlønsalderen.
4
Vi ved fra a-kassernes administration af efterlønsordningen, at det er meget svært at
vejlede om, hvad der vil kunne udbetales i efterløn i god tid før efterlønsalderen, fordi a-
kasserne først umiddelbart før efterlønsalderen får adgang til de data om personens
pensionsrettigheder, som ligger til grund for vejledningen. Sådan er det, fordi de
pengeinstitutter og pensionsselskaber mv., som skal indberette data, skal indberette
disse meget sent – og fordi data skal indberettes til et register i SKAT og herefter
videregives til ministeriet, som så videregiver dem til a-kasserne.
Det tager tid – men tiden er vigtig. Ikke mindst for de personer der skal vælge, hvilken
ordning de vil være en del af i fremtiden.
Vi ser derfor gerne, at ministeriet sammen med branchen og Danske A-kasser ser på,
hvordan der kan gives hurtigere adgang til data om pensionsrettigheder, herunder om de
fx kan gives 1 år før efterlønsalderen, så a-kasserne fremover kan vejlede i bedre tid end
i dag.
Vi går i øvrigt ud fra, at a-kasserne ikke skal vejlede om retten til Tidlig Pension eller om
samspillet mellem fx efterløns- og pensionsreglerne, men alene skal vejlede om de regler,
de selv har kompetence til at træffe afgørelser efter, dvs. reglerne i/efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Herudover går vi selvfølgelig ud fra, at Udbetaling Danmark (UDK) løfter vejlednings-
forpligtelsen ift. reglerne i/efter lov om social pension, herunder Tidlig Pension.
Lovforslagets § 19:
Det fremgår af lovforslagets § 19, at der skal udbetales kompensation til personer, som
er overgået til fx efterløn inden den 1. januar 2022 og som efterfølgende overgår til
Tidlig Pension. Dog udbetales der i en række situationer ikke kompensation.
Det fremgår videre af lovforslagets § 19, at UDK underretter en persons a-kasse om
overgang til Tidlig Pension, og kan indhente oplysninger til brug for behandling af
udbetaling om kompensation fra a-kassen.
Vi går ud fra, at der ikke vil blive stillet krav til, at a-kasserne skal levere nye data til
UDK’s administration af ordningen om ret til Tidlig Pension, men at de data,
administrationen bygger på, kan hentes fra eksisterende offentlige registre og
datagrundlag. I det omfang at UDK vil få behov for yderligere/nye data, som ikke leveres
af a-kasserne til offentlige registre eller datagrundlag i dag, forudsætter vi, at a-kasserne
– ganske som alle andre – bliver økonomisk kompenseret for leveringen af data eller
UDK’s hentning heraf.
Det fremgår også af lovforslagets bemærkninger, at UDK med henblik på kontrol kan
sammenkøre og sammenstille egne data med data fra egne, andre myndigheders og a-
kassernes it-systemer.
5
Vi går ud fra, at der ikke her menes, at der kan ske samstilling af data ved direkte adgang
til a-kassernes it-systemer, men ved adgang til de mange data, som a-kasserne leverer
fra deres it-systemer til forskellige offentlige registre – herunder indkomstregisteret og
Det Fælles Datagrundlag (DFDG).
Afslutningsvis vil vi pege på, at vi ikke umiddelbart mener, at alle eksempler, der er givet
til § 19 i de specielle bemærkninger, er korrekte.
Med venlig hilsen
Karen Louise Riis
Vicedirektør
Notat
Danske Fysioterapeuter
1/2
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til lov om ændring af lov om social pension
og forskellige andre love (indførelse af ret til tidlig pension)
Danske Fysioterapeuter anerkender overordnet, at mennesker med et langt arbejdsliv bag sig kan
have behov for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Men det er ikke alene antallet af år på arbejdsmarkedet der har betydning for risikoen for nedslid-
ning, om end der utvivlsomt vil være en sammenhæng.
Ydermere anser Danske Fysioterapeuter forslaget som værende symptombehandling, hvilket kan
være fint. Men der er også behov for at sætte ind mod årsagerne til nedslidning for at ordningen ikke
kommer til at have en større negativ effekt på arbejdsudbuddet end forventet.
Dette uddybes nedenfor.
Nedslidning handler om mere end antallet af år på arbejdsmarkedet
Af §26g fremgår det, at man for at opnå ret til Tidlig Pension skal have anciennitet på arbejdsmarke-
det i Danmark mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt hvor personen er 6 år fra folkepensionsalde-
ren. Alt efter hvornår man er født er kravet, at man i den periode har haft mellem 42-44 års ancienni-
tet på arbejdsmarkedet for at kunne få Tidlig Pension i 1 år.
Personer med så mange år på arbejdsmarkedet kan utvivlsomt være blevet nedslidt af et langt ar-
bejdsliv. Men ordningen tager desværre ikke højde for at faggrupper – f.eks. med en professionsba-
chelor – umuligt kan leve op til dette krav, selvom de varetager jobs, der kan være både fysisk og
psykisk nedslidende.
I det hele taget er det ærgerligt at der overhovedet ikke er fokus på psykisk nedslidning.
Dato:
13-11-20
2/2
Behov for forebyggelse
Det er positivt, at aftalepartierne bag aftalen om ret til Tidlig Pension også har prioriteret styrket ar-
bejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning. Det er således helt centralt, at man ser på årsagerne til
nedslidning i stedet for kun at fokusere på at hjælpe, når ulykken er sket, og folk er blevet nedslidt.
For at undgå store negative arbejdsudbudseffekter af ordningen – og generelt for at sikre at folk kan
være længere på arbejdsmarkedet som følge af den stigende pensionsalder – skal der langt mere
fokus på at undgå at folk bliver nedslidt.
De økonomiske råd peger da også på potentialet i forebyggelse ift. at øge arbejdsudbuddet i fremti-
den1.
Danske Fysioterapeuter mener f.eks., at der er behov for en national handlingsplan for styrket fore-
byggelse og behandling af sygdomme i muskler og led.
Sygdomme i muskler og led rammer særligt personer med kortere uddannelse, der ofte udfører ma-
nuelt og fysisk belastende arbejde eller arbejde med mange gentagelser. Disse grupper kan have
vanskeligt ved at bestride deres arbejde indtil pensionsalderen.
Det er derfor oplagt, at arbejdsgiverne styrker deres indsats for et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdet
tilrettelægges hensigtsmæssigt og relevante hjælpemidler stilles til rådighed. Derudover kan
arbejdsgivere med fordel indføre sundhedsfremmende tilbud og fx give medarbejdere mulighed for
fysisk træning på arbejdspladsen, som vi ved forebygger smerter i lænderyg, nakke, skuldre og al-
buer.
Danske Fysioterapeuter stiller sig til rådighed for yderligere.
Med venlig hilsen
Tina Lambrecht
Formand
1 https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/fremtidens-arbejdsudbud-afhaenger-sundt-aeldes
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
05. november 20202-
2020-00956510799
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar til forslag til lov om Indførelse af ret til tidlig
pension
Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
Til rette vedkommende
Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at levere høringssvar.
Danske Handicaporganisationer (DH) har ikke som sådan kommentarer til den indgå-
ede aftale om ret til tidlig pension for så vidt angår den del af aftalen, der handler om
indførelse af en rettighedsbaseret pension til personer, der har langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Vi skal dog kvittere for, at man har sikret, at man også kan optjene anciennitet til tidlig
pension for perioder, hvor man modtager f.eks. Tabt Arbejdsfortjeneste efter service-
loven og for tid i f.eks. fleksjobordningen.
Vi noterer os, at borgeren i visse tilfælde selv skal bevise, at man har modtaget f.eks.
Tabt Arbejdsfortjeneste tilbage i tiden, ligesom det er tilfældet med en række af for-
skellige ydelser, der også giver anciennitet. I den forbindelse vil vi opfordre til, at man i
bekendtgørelser og praksis har en bred tilgang til, hvad der kan betragtes som til-
strækkeligt bevis på optjent anciennitet.
Vi håber, at man med indgåelse af aftalen om tidlig pension som det næste får taget
ordentligt fat på den kritiske gennemgang af blandt andet fleksjob- og førtidspensi-
onsreformen, som det også fremgår af regeringen og støttepartiernes forståelsespa-
pir, at man skal.
Man har blandt andet med aftalen om seniorpension skabt et system for tilkendelse
af seniorpension, som beror på tydeligere kriterier for, hvornår man er omfattet af
retten til seniorpension, som samtidig sikrer, at en tilkendelse af seniorpension ikke
trækker ud meget længe.
Side 2 af 2
Vi finder det helt oplagt, at man får udbredt nogle af de mekanismer til hele førtidspensionsområdet, så vi i
højere grad sikrer, at mennesker med handicap som har behov for at forlade arbejdsmarkedet før tid, får
muligheden for det.
Vi står selvfølgelig til rådighed for uddybning af vores kommentarer.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
1
Charlotte Hvid Olavsgaard
Fra: Jane Brodthagen <jnb@regioner.dk>
Sendt: 18. november 2020 09:58
Til: Flemming Frandsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Anne Inger
Hedegaard; Anne Louise Laurberg
Emne: VS: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension
og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; LF Tidlig Pension_høring.pdf; Høringsliste.pdf; Tunnel Marking.txt
Kære Flemming Frandsen
Danske Regioner har ingen bemærkninger til høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension).
Venlig hilsen
Jane Brodthagen
Seniorkonsulent, cand.jur.
Sundheds- og socialpolitisk kontor
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Telefon: +45 29 17 09 04
E-mail: jnb@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til
regioner@regioner.dk
Fra: Flemming Frandsen <FLF@star.dk>
Sendt: 4. november 2020 20:29
Til: Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>; Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk;
Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; ase@ase.dk; aes@atp.dk; ATP <pote@atp.dk>; avs.formand@gmail.com;
bdo@bdo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; forbund@blikroer.dk; da@da.dk; dak@danskeakasser.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; def@def.dk; dff@dff.net; dh@handicap.dk; metal@danskmetal.dk;
ds@socialraadgiverne.dk; info@danskepatienter.dk; Regioner@regioner.dk; formand@retspolitik.dk; info@danske-
seniorer.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; koebenhavn@deloitte.dk; mail@dukh.dk; dch@dch.dk;
Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; fa@fanet.dk; ps@fagligsenior.dk; fh@fho.dk; mail@finansraadet.dk;
Finanstilsynet@ftnet.dk; foa@foa.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; fdr@fdr.dk; post@forhandlingsfaellesskabet.dk;
fp@forsikringogpension.dk; kontakt@frie.dk; Info - Frivilligrådet <Info@frivilligraadet.dk>; fsr@fsr.dk; nnf@nnf.dk;
info@humanrights.dk; info@jobraadgiverne.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>;
kontakt@kooperationen.dk; pol.sekr@krifa.dk; lafs@lafs.dk; foertid@gmail.com; lap@lap.dk; lk@lederne.dk;
Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>; maler@maler.dk; info@pension.dk; pf@psykiatrifonden.dk;
post@retssikkerhedes-fonden.dk; info@rigsrevisionen.dk; info@rflam.org; Rådet for Socialt Udsatte
<post@udsatte.dk>; sand@sandudvalg.dk; landsforeningen@sind.dk; shk@sundhedskartellet.dk;
aeldresagen@aeldresagen.dk
Cc: Flemming Frandsen <FLF@star.dk>
Emne: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af
ret til Tidlig Pension) til evt. bemærkninger.
Vi skal venligst bede om evt. bemærkninger senest onsdag den 18. november 2020, kl. 12.
Med venlig hilsen
Flemming Frandsen
Chefkonsulent
Arbejdsmarkedsydelser
T 7221 7507 | flf@star.dk
Bemærk: Ny adresse fra 8. juni 2020.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf.: 35 37 24 22
CVR: 10 78 87 14
Arbejdernes Landsbank
Konto-nr.: 5301 0273256
info@danske-seniorer.dk
www.danske-seniorer.dk
Kontoret i Sdr. Omme:
Stadion Allé 11
7260 Sdr. Omme
Tlf.: 75 34 12 17
medlemsservice@danske-
seniorer.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
aih@star.dk
all@star.dk
flf@star.dk
star@star.dk
København 17. november 2020
Høring vedrørende udkast til lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til
Tidlig Pension)
I skrivelse af 4. november 2020 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om
eventuelle kommentarer til ovenstående lovforslag.
Med det stigende antal ældre i Danmark bliver udformningen af pensionssystemet stadig vigtigere. Det
skal udformes, så det føles retfærdigt, og samtidig skal det være samfundsøkonomisk forsvarligt. Det
samfundsøkonomiske aspekt tilgodeses langt hen ad vejen ved, at pensionsalderen gradvis sættes i
vejret i takt med den stigende levealder.
Jo mere pensionsalderen sættes i vejret, jo flere vil der formentlig også være, der ikke er i stand til at
arbejde fuldt ud, til pensionsalderen indtræder. Mange af disse vil have haft hårdt fysisk arbejde, som de
ikke er i stand til at fortsætte med. Samtidig viser statistikken tydeligt, at især mænd med kort
uddannelse eller en håndværksmæssig uddannelse efter folkeskolen har en lavere gennemsnitlig
levealder end f. eks. akademikere. Det vil derfor umiddelbart føles retfærdigt, at sådanne grupper har en
lavere pensionsalder. Der er da også en række muligheder for tidligere tilbagetrækning for visse
grupper og med indførelse af Tidlig Pension, kommer der endnu en mulighed.
Det vil være naturligt at se Tidlig Pension sammen med de øvrige muligheder, der er for tidligere
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
- 2 -
Efterløn blev vedtaget i 1978. Efterlønsperioden reduceres gradvis fra 5 til 3 år, og efterløn er betinget
af indbetaling af efterlønsbidrag i 20 år for de ældste årgange og for personer født fra 1978 og fremefter
skal man starte indbetaling som 30-årig og indbetale i mindst 30 år. Efterløn vil formentlig gradvis blive
mindre anvendt. Den månedlige sats er op til ca. 5.500 kr. højere pr. måned end fuld folkepension.
Siden 1. januar 2020 har det været muligt at få Seniorpension. Efter ansøgning kan man her få tilkendt
pension, såfremt man har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år og har en arbejdsevne på
under 15 timer pr. uge. Seniorpensionen har været en succes, idet der ved opgørelse i maj var indsendt
1751 anmodninger, hvoraf 1682 eller 96% er blevet imødekommet. Satsen for enlige er ca. 5.500 kr.
højere end fuld folkepension pr. måned
Fra 1. januar 2021 vil der så være mulighed for Tidlig Pension. Det er tiltænkt arbejdsduelige
mennesker, der er startet på arbejdsmarkedet som 16-årige. Satsen er den samme som for fuld
folkepension, hvorfor ordningen vil være langt mindre attraktiv end Seniorpension.
Ideen bag lovforslaget er enkel. Den der har slidt og slæbt på arbejdsmarkedet, fra han eller hun var 16
år til ca. 61 år skal have en belønning, så vedkommende kan opnå folkepension, kaldet Tidlig Pension, 3
år før alle andre.
Tidlig Pension er efter vores opfattelse et godt og nødvendigt supplement til Seniorpension, som beror
på skøn og dermed også er følsom for økonomiske og politiske forandringer.
Vi bemærker dog, at beregningen af anciennitet er meget kompliceret. I visse tilfælde kan ancienniteten
blive ganget med 1,5 i andre tilfælde 2. Reglerne for hvor meget en bestemt del af fuld ATP-indbetaling
tæller i anciennitet varierer. Baggrunden for disse varierende regler er ikke umiddelbart forståelig, og
vil kræve beregninger, som ikke vil kunne gennemskues af flertallet af lønmodtagere.
Med venlig hilsen
Katrine Lester
Direktør
J.nr. 2020-11-0505
Dok.nr. 279013
Sagsbehandler
Kenni Elm Olsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt til: aih@star.dk, all@star.dk, flf@star.dk,
star@star.dk, jm@jm.dk og mir@jm.dk
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig
Pension)
1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 4. november 2020 anmodet om Data-
tilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til forslag til lov.
2. Datatilsynet skal helt overordnet bemærke, at tilsynet forudsætter, at enhver behandling af
personoplysninger, som lovforslagets bestemmelser foranlediger, sker i overensstemmelse
med databeskyttelsesreglerne. Herudover har Datatilsynet følgende bemærkninger til lovfor-
slagets § 9, nr. 1 og 2, og de dertilhørende almindelige og specielle bemærkninger:
2.1. Datatilsynet har noteret sig – og er enig i – Beskæftigelsesministeriets vurdering af, at Ud-
betaling Danmarks behandling af personoplysninger som led i behandlingen af anmodninger
om tidlig pension kan ske på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, hvoraf det følger, at behandling af personoplysninger er lovlig, hvis behandling er nødven-
dig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Den behandling af personoplysninger, som finder sted, må – uanset behandlingshjemmel –
ikke gå ud over rammerne for de grundlæggende principper for behandling af personoplysnin-
ger, som fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig det oplyste om, at Udbetaling Danmark i forbin-
delse med behandling af personoplysninger generelt skal iagttage reglerne i databeskyttelses-
forordningens artikel 5, herunder at der kun indsamles personoplysninger, som er tilstrække-
lige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-
handles (dataminimering).
Datatilsynet finder det imidlertid betænkeligt – i lyset af det omtalte princip om dataminimering
– at Udbetaling Danmark i forbindelse med indsamling af personoplysninger i slutligningsregi-
stret via en eksisterende SFTele-adgang – som følge af SFTele-adgangens (forældede) funk-
tionalitet – vil kunne komme til at indsamle personoplysninger, som ikke er relevante til brug
Udbetaling Danmarks sagsbehandling.
Datatilsynet har dog noteret sig, at Udbetaling Danmark vil have pligt til at slette personoplys-
ninger, der indsamles, men som ikke skal benyttes til at træffe afgørelse om anciennitet i for-
bindelse med en ansøgning om tidlig pension, og at det forventes, at SFTele-adgangen på sigt
16. november 2020
Side 2 af 3
vil blive erstattet af en mere tidssvarende løsning, hvor det vil være muligt at begrænse ad-
gangen til personoplysninger yderligere.
2.2. Datatilsynet har herudover noteret sig, at Udbetaling Danmark med lovforslaget får mulig-
hed for fra bl.a. Danmarks Statistik at indsamle personoplysninger, som er indsamlet til stati-
stisk brug, og historiske oplysninger, der er overført til bevaring i Rigsarkivet.
For så vidt angår Udbetaling Danmarks indsamling af personoplysninger fra Rigsarkivet læg-
ger Datatilsynet grund, at denne indsamling (og Rigsarkivets videregivelse af personoplysnin-
gerne) vil ske inden for rammerne af arkivlovgivningen.
Datatilsynet skal om Udbetaling Danmarks indsamling fra bl.a. Danmarks Statistik af perso-
noplysninger, som er indsamlet til statistisk brug, bemærke, at det følger af databeskyttelses-
forordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt an-
givne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål; viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller histori-
ske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, skal
ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål (»formålsbegrænsning«).
Det er Datatilsynets opfattelse, at viderebehandling af personoplysninger, der er eller bliver
behandlet med henblik på arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller histori-
ske forskningsformål eller til statistiske formål, til andre formål end disse, som altovervejende
hovedregel må betragtes som uforeneligt med det formål, hvortil de oprindeligt er behandlet.
Dette medfører bl.a., at personoplysninger, som behandles alene med henblik på at udføre
statistiske eller videnskabelige undersøgelser, som alterovervejende hovedregel ikke må an-
vendes til at træffe foranstaltninger eller afgørelser vedrørende bestemte personer.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, er, jf. artikel 6, stk. 4, imidlertid ikke til
hinder for viderebehandling af personoplysninger, hvis behandlingen er hjemlet i national ret,
som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hen-
syn til de mål, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.
Datatilsynet har i den forbindelse forstået på lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget er en
nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til andre vig-
tige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle
samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra e.
Hvad der udgør generelle samfundsinteresser som omhandlet i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 23, stk. 1, litra e, er i sidste ende en politisk beslutning.
Datatilsynet finder imidlertid anledning til at understrege, at lovgivningen i Danmark hjemler en
vid adgang til at gennemføre omfattende statistiske og videnskabelige undersøgelser, herun-
der med hjemmel i lov om Danmarks Statistik.
Denne vide adgang til at gennemføre statistiske og videnskabelige undersøgelser hviler på en
forudsætning om, at det sker på en ansvarlig måde, herunder at behandlingen er underlagt
fornødne garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 89.
En af disse ”fornødne garantier” er bl.a., at personoplysninger, der er eller bliver behandlet
med henblik på udførelsen af statistiske og videnskabelige undersøgelser, ikke senere anven-
Side 3 af 3
des til andre formål, herunder til at træffe foranstaltninger eller afgørelser vedrørende bestemte
personer.
Det er således vigtigt at holde sig for øje, at hver gang der ved lovgivningsmæssige foranstalt-
ninger sker en fravigelse af denne garanti, bliver det efter Datatilsynets opfattelse mere og
mere vanskeligt – inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen – at opretholde det op-
rindelige lovgrundlag, der hjemler behandling af personoplysninger til brug for udførelsen af
statistiske og videnskabelige undersøgelser.
Kopi af dette brev sendes dags dato til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Kenni Elm Olsen
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58
e-mail: mail@dukh.dk | sikker e-mail: sikkermail@dukh.dk | web: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Att.
Anne Hedegaard
Anne Louise Laurberg
Flemming Frandsen
J.nr. 20/06947
Høring vedrørende udkast til forslag til lov om lov om social pension og forskellige andre
love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Tak for høringsmateriale.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:
Udkastet har ikke givet anledning til bemærkninger fra DUKH i forhold til retssikkerheden på
handicapområdet.
Med venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent/Jurist
Journalnr.
Jurist Merethe Laursen
Telefon 22 68 2305
E-mail merethe.laursen@dukh.dk
Dato: 18. november 2020
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Anne Hedegaard aih@star.dk
Anne Louise Laurberg all@star.dk
Flemming Frandsen flf@star.dk
star@star.dk
Sagsnr. 20-3782
Vores ref. AG/IBU
Deres ref. 20/06947
Den 18. november 2020
Bemærkninger til lovforslag om indførelse af ret til Tidlig Pension
FH har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige
andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) i høring. FH har nedenstående bemærkninger
med forbehold for efterfølgende godkendelse i FH’s styrende organer.
FH er generelt meget tilfreds med indførelse af en ny ret til Tidlig Pension. FH ser i høj grad et
behov for en ny tilbagetrækningsordning baseret på objektive kriterier set i lyset af den sti-
gende folkepensionsalder samt efterlønnens faldende betydning.
FH mener, at den nye ret til Tidlig Pension sammen med Seniorpension giver gode rammer for
tidlig tilbagetrækning. De to ordninger, der retter sig mod forskellige grupper af borgere, sup-
plerer i udgangspunktet hinanden godt. Hvor Seniorpension er for dem, der har mistet hele
eller en del af deres arbejdsevne, er Tidlig Pension rettet mod personer, der er kommet tidligt
ud på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. FH ser lovforslagets regler om, at en
borger ikke har ret til Tidlig Pension, hvis vedkommende har fået tilkendt førtidspension eller
seniorpension, i forlængelse heraf.
Anciennitet på arbejdsmarkedet
Omdrejningspunktet for Tidlig Pension er anciennitet på arbejdsmarkedet. For de første år-
gange, der omfattes af den nye ordning, stilles der krav om en anciennitet på 42, 43 og 44 år,
når de pågældende er 61 år, hvilket giver ret til henholdsvis 1, 2 og 3 år med Tidlig Pension.
FH støtter kravet om lang anciennitet på arbejdsmarkedet, hvilket målretter ordningen til de
grupper, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, og som efter et langt arbejdsliv har
brug for at trække sig tidligt tilbage.
FH støtter også princippet med en trappeordning, der sikrer en sammenhæng imellem ancien-
nitet og tilbagetrækningsalder. Vi vil dog gøre opmærksom på, at for de personer som ligger
på vippen imellem 1 og 2 år henholdsvis 2 og 3 år vil få ugers manglende anciennitet kunne
koste et helt år på arbejdsmarkedet. De meget skarpe trin på trappen vil kunne opfattes som
uretfærdigt og kan medføre unødvendigt meget sagsbehandling. En model med måneds- eller
kvartalsintervaller ville kunne mindske denne problemstilling betydeligt. FH vil opfordre til, at
evaluering og overvågning belyser den problematik.
FH lægger stor vægt på, at deltidsbeskæftigelse ned til 18 timer om ugen bliver sidestillet med
fuldtidsbeskæftigelse for personer over 18 år, når tiden på arbejdsmarkedet gøres op. Det un-
derstøtter en reel lige adgang for mænd og kvinder til Tidlig Pension, da kvinder har væsent-
ligt mere deltidsbeskæftigelse end mænd.
Side 2 af 6
Opgørelse af beskæftigelsesanciennitet baserer sig på ATP-indbetalinger. Data om ATP-indbe-
talinger må anses for at være gode, men da der kan være fejl og usikkerheder vil det være en
fordel at kunne anvende eIndkomstregistret som backup ved opgørelse af ancienniteten. Data
i indkomstregistret slettes imidlertid efter 10 år, jf. lovens bemærkninger. Det kan derfor an-
befales at bevare kondenserede anciennitetsdata baseret på eIndkomstregistret fra 2008.
FH anser det for en helt central præmis i lovforslaget, at perioder med overførselsindkomst for
personer, der midlertidigt er ude af beskæftigelse, tæller med i ancienniteten. Det gælder fx
perioder med arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, skolepraktikydelser,
perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40. år mv.
Opgørelsen af anciennitet i forbindelse med perioder med disse ydelser baserer sig på meget
detaljerede regler, der afhænger af tilgængelige registerdata. Ved opgørelse af beskæftigel-
sesanciennitet foretages en deltidskorrektion, så deltid ned til et vist timetal giver anledning til
samme anciennitet som fuldtid. Det vil være ønskeligt at få belyst i hvilken grad, der sker del-
tidskorrektion ved opgørelse af perioder med andre ydelser end løn.
I henhold til lovforslaget følger alderen for opgørelse af anciennitet og antallet af år udviklin-
gen i folkepensionsalderen. FH anser det for vigtigt løbende at overvåge konsekvenserne
heraf. Det gælder både i forhold til antallet af personer, som får ret til Tidlig Pension, samt
hvilke grupper, der er tale om, jf. FH’s afsluttende bemærkninger.
Tilknytningskrav
Det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen bevarer tilknytningen til arbejdsmar-
kedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en a-kasse, efter at vedkommende har op-
nået ret til Tidlig Pension (tilknytningskravet).
I lovforslaget anses tilknytningskravet for opfyldt, når borgeren har været i beskæftigelse eller
medlem af en arbejdsløshedskasse i en sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger
umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til
Tidlig Pension (jf. § 26r, side 9). En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse og
som mister beskæftigelsen inden for de 6 måneder, skal for at bevare retten melde sig ind i en
a-kasse senest 7 dage efter arbejdsløshedens indtræden. Såfremt tilkendelse af ret til Tidlig
Pension sker inden for de sidste 9 måneder inden retten træder i kraft, gælder tilknytningskra-
vet fra tilkendelsestidspunktet.
FH støtter i udgangspunktet et tilknytningskrav, men finder, at det opstillede krav er unødigt
kompliceret og indviklet for borgerne, hvilket risikerer at føre til uheldige situationer, hvor bor-
geren mister sin erhvervede ret til Tidlig Pension. Det vil sandsynligvis blive tilfældet, selvom
der i lovforslaget er gjort meget ud af information om reglerne, både i forbindelse med tilken-
delsen og igen 10 måneder før borgeren tidligst kan gå på Tidlig Pension.
FH mener derfor, at tilknytningskravet med fordel kan forenkles, så der kræves enten fortsat
beskæftigelse eller medlemskab af a-kasse fra det tidspunkt, hvor Tidlig Pension tilkendes.
Såfremt tilknytningskravet på 6 måneder fastholdes, bør det præciseres i bemærkningerne,
hvornår denne periode opgøres. Det fremgår således af bemærkningerne, at de 6 måneder
regnes fra Udbetaling Danmarks udsendelse af brev til personen om overgang til ydelsen (se
side 62), hvilket kan forstås sådan, at perioden regnes baglæns fra den dato brevet udsendes,
og ikke fra det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til Tidlig
Pension, jf. § 26r.
Side 3 af 6
Det er uklart, hvorledes lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, skal dokumentere deres
arbejdsmarkedstilknytning. Øverst s. 64 er listet 7 punkter, som definerer beskæftigelse. Her
er manglende løn under ferie ikke adresseret, til gengæld fremgår det i forlængelse af de 7
punkter, at ”Det foreslås endvidere, at beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis personen
har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregistret.” Dette krav vil fx en time-
lønnet, der ikke får løn under sommerferie i eksempelvis juli måned ikke kunne honorere. FH
efterlyser anvisning på, hvordan lønmodtagere, der ikke får løn under ferie skal dokumentere
deres arbejdsmarkedstilknytning i perioder med ferie.
Ydelse og modregning
Lovforslaget lægger op til en maksimal månedlig ydelse på 13.550 kr.
Ydelsen er uafhængig af en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst og formue, hvilket
FH lægger afgørende vægt på. Det er en fordel for den store gruppe af borgere, der er gift el-
ler samlevende.
Tidlig Pension nedsættes afhængig af størrelsen af indkomsten fra personligt arbejde og pen-
sionsformuen.
FH kan konstatere, at modregning for pensioner er skærpet i forhold til regeringens udspil fra
august d.å. I lovforslaget modregnes 100 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der oversti-
ger et bundfradrag på 100.000 kr. om året, hvor der i regeringens udspil var tale om en mod-
regning på 80 pct. I beregningsgrundlaget indgår 80 pct. af de indberettede livsvarige årlige
ydelser og 5 pct. af de indberettede pensionsdepoter. Skærpelsen betyder, at personer med
pensioner, der overstiger bundfradraget vil blive modregnet for hele den del af beregnings-
grundlaget, der ligger over bundfradraget. FH mener, at modregning i den størrelsesorden er
for voldsom, da det i alt for høj grad mindsker incitamentet til at spare op, for personer, der
ligger over bundgrænsen.
FH gør opmærksom på, at udkastet til lovforslag ikke indeholder bestemmelser om mulighed
for udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med Tidlig Pension. FH anser det for na-
turligt, at der bliver mulighed for udbetaling af indefrosne feriemidler, når man går på Tidlig
Pension, hvilket også gør sig gældende ved førtidspensionering eller overgang til efterløn. FH
lægger vægt på, at udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med overgang til Tidlig
Pension sker uden modregning i ydelsen.
Information og varsling
Ancienniteten opgøres fra det fyldte 16. år og frem til 6 år før borgerens folkepensionsalder –
dog 7 år for enkelte årgange. Fra dette tidspunkt kan borgeren ansøge om ret til Tidlig Pen-
sion, og skal i udgangspunktet have en afgørelse i løbet af 6 måneder. Det sikrer borgeren et
rimeligt varsel og skal gøre det muligt at planlægge seniortilværelsen i årene frem til retten
træder i kraft.
Det forhold at borgeren først får oplysning om ydelsen ved Tidlig Pension umiddelbart før ved-
kommende får ret til at benytte retten, gør det dog i realiteten meget svært for den enkelte at
planlægge. Udbetaling Danmark skal således senest 3 måneder før en person overgår til Tidlig
Pension oplyse vedkommende om værdien af de indberettede pensionsrettigheder, ligesom
forvalterne først skal indberette kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensi-
onsalderen. FH skal opfordre til, at borgeren på tilkendelsestidspunktet informeres om den for-
ventede ydelse på baggrund af foreløbige indberetninger af pensionsforhold i forbindelse med
Side 4 af 6
ansøgningsprocessen. FH vil også opfordre til, at pensionsforvalterne skal indberette værdien
af pensionsrettighederne i forhold til Tidlig Pension på samme tidspunkt som i forhold til efter-
lønnen (fuldt indfaset), så pensionsforvalterne kun skal indberette på et tidspunkt. I henhold
til den gældende bekendtgørelse om fradrag i efterløn, så skal der indberettes oplysninger om
værdien af pensioner mv. et ½ år før, personen når efterlønsalderen.
FH skal samtidig understrege, at der er tale om et meget kompliceret lovkompleks med meget
teknisk indviklede regler. De ansvarlige myndigheder står derfor med en stor informationsop-
gave over for borgerne i forhold til at formidle viden om Tidlig Pension på en let forståelig
måde. Ministeren bør således gives bemyndigelse til at udstede regler om vejledningsforplig-
telse i forhold til relevante myndigheder. FH ser gerne, at der så vidt muligt udvikles værktø-
jer, så den enkelte borger har mulighed for løbende at tjekke sin anciennitet på arbejdsmarke-
det. Desuden bør der informeres grundigt om kravene til supplerende dokumentation i de til-
fælde, hvor de offentlige registre ikke er dækkende.
Endelig knytter der sig en særlig informationsopgave over for de efterlønsberettigede perso-
ner, der opnår ret til Tidlig Pension, idet disse skal kunne træffe et kvalificeret valg mellem ef-
terløn og Tidlig Pension.
Administration af ordningen
Udbetaling Danmark (UDK) er ifølge lovforslaget administrator af Tidlig Pension. Udbetaling
Danmark administrerer allerede udbetaling af en lang række ordninger, der primært tilkendes
på et objektivt grundlag. Forankring af Tidlig Pension i UDK er således i overensstemmelse
med UDK og ATP’s forretningsmodel.
Opgørelsen af anciennitet baserer sig først og fremmest på data fra en række offentlige syste-
mer og registre. Borgeren har dog mulighed for selv at supplere med dokumentation, i de til-
fælde hvor eksisterende registerdata ikke er dækkende.
FH vil opfordre til, at der i lovens bemærkninger og i den efterfølgende udmøntning i bekendt-
gørelser gives størst mulig klarhed over, hvilke former for dokumentation, der anses for fyl-
destgørende i givne situationer. Det vil mindske behovet for mere subjektive vurderinger hos
den administrative myndighed. FH vil opfordre til, at der i sager med supplerende dokumenta-
tion anlægges et ’forsigtighedsprincip’, der i udgangspunktet kommer ansøgeren til gode. Des-
uden lægger FH vægt på, at Udbetaling Danmark udgiver en tydelig ansøgningsvejledning til
Tidlig Pension samt grundig klagevejledning til Ankestyrelsen. FH har en række forslag til fyl-
destgørende dokumentation i en række konkrete tilfælde, jf. bilag.
Det fremgår af lovens bemærkninger side 67, at Udbetaling Danmark ikke vil være forpligtiget
til af egen drift at genoptage afgørelser, som følge af andre myndigheders eventuelle rettelser
i data i egne registre. FH anser det for problematisk, da den enkelte borger i sagens natur ikke
kan have det fornødne kendskab til ændringer/opdateringer i registerdata, og derfor ikke vil
være i stand til at anmode om genoptagelse af en afgørelse på dette grundlag. Dertil kommer,
at der i nogle tilfælde kun skal små ændringer til for at gå fra ikke at være berettiget til at
være berettiget til Tidlig Pension. FH mener derfor, at Udbetaling Danmark som minimum bør
have en forpligtigelse til at informere borgere, der har fået afslag, såfremt der sker ændringer
i relevante registerdata, der kan have betydning for sagens udfald.
Side 5 af 6
Andet
Afslutningsvist skal det bemærkes, at FH lægger stor vægt på den løbende overvågning af
ordningen, som det fremgår af lovens bemærkninger. Aftalepartierne skal således senest i
2030 genbesøge modellen for at vurdere om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret for-
udsætningerne for ordningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt. Aftale-
partierne vil også løbende følge ordningen tæt og fremrykke serviceeftersynet, hvis anvendel-
sen af ordningen afviger væsentligt fra forventningen.
FH anser denne overvågning for helt central og lægger stor vægt på en fremrykning af ser-
viceeftersynet, hvis behovet viser sig. Der bør således være stor opmærksomhed omkring be-
tydningen af modningen af arbejdsmarkedspensionerne, så det undgås, at for stor en gruppe
omfattes af modregning for pension. Ligeledes bør der være fokus på, om stigningen i ancien-
nitetskravet i takt med stigningen i pensionsalderen vil udelukke for mange fra at opnå ret til
Tidlig Pension.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at høringssvaret ikke forholder sig til finansieringselemen-
terne i Aftale om en ny ret til tidlig pension, da disse ikke indgår i selve lovforslaget om indfø-
relse af ret til Tidlig Pension.
Med venlig hilsen
Arne Grevsen
Side 6 af 6
Bilag. Tekniske bemærkninger
FH foreslår nedenstående dokumentation for anciennitet i de nævnte tilfælde, hvor der ikke
foreligger registerdata.
1. Dokumentation for uddannelse med løn i 1970’erne
Der skete ikke ATP-betaling for løn i forbindelse med erhvervsuddannelse i 1970’erne. Her bør
det sikres, at den enkelte ikke stilles overfor vanskelige dokumentationskrav. Et uddannelses-
bevis/svendebrev fra en uddannelse med løn bør således være tilstrækkeligt.
2. Dokumentation for personer der var arbejdsløse før 1980
Ifølge lovforslaget skal personer, der har været arbejdsløse før 1980 selv dokumentere, at per-
sonen har modtaget dagpenge, jf. side 169.
En løsning vil være at give anciennitet for perioder, hvor der ikke er indbetalt til ATP (dvs. pe-
rioder uden beskæftigelse), men hvor personen har været medlem af en a-kasse, idet perso-
nen i det tilfælde mest sandsynligt har været ramt af arbejdsløshed.
3. Dokumentationskravet for rettighed optjent under udlandsophold
En del lønmodtagere har udlandsophold med arbejde i løbet af arbejdslivet, også uden for
EU/EØS. Det er derfor vigtigt at finde en dokumentationsordning, der er tilstrækkelig fleksibel
til, at de pågældende kan få noteret ancienniteten ved deres udlandsophold, når de eventuelt
ansøger om Tidlig Pension. En stor del af dem, der har arbejdet i udlandet, har været udsendt
af en dansk arbejdsgiver. Det burde indikere, at der er udbetalt løn og betalt skat, herudover
til ATP. Udbetaling Danmark burde i det tilfælde have adgang til disse oplysninger, og for den
resterende, formentlig lille gruppe udestår, så at de selv skal fremskaffe dokumentationen.
Faglige Seniorer ● Molestien 7 ● 2450 Kbh. SV ● Tlf. 33 63 24 50 ● info@fagligsenior.dk ● www.fagligsenior.dk
18. november 2020
aih@star.dk
all@star.dk
flf@star.dk
star@star.dk
Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension
(Ret til Tidlig Pension)
Faglige Seniorer har fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget
udkast til lovforslag om ret til Tidlig Pension. Lovforslaget er udmøntning af en
politisk aftale om indførelse af ny pensionsrettighed for personer med en lang
anciennitet på arbejdsmarkedet, som skal have mulighed for at trække sig tilbage
fra arbejdsmarkedet før den officielle folkepensionsalder.
Faglige Seniorer mener overordnet, at der er brug for indførelse af en sådan særlig
pensionsrettighed for personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet ikke
mindst for dem, der har haft et hårdt fysisk arbejde. Disse personer er udfordret af
en stigende pensionsalder i takt med den stigende levealder, der samfundsmæssigt
kræver, at vi skal arbejde længere.
Problemerne for disse grupper på arbejdsmarkedet skærpes som følge af de senere
års politiske indgreb i forhold til efterlønsordningen, som betyder, at store grupper
ikke har mulighed for at anvende efterlønnen som mulighed for en tidligere
tilbagetrækning.
Faglige Seniorer mener, at en ny ret til Tidlig Pension vil dække det hul i vores
tilbagetrækningsordninger, som er opstået som følge af efterlønsordningens
udfasning.
Faglige Seniorer er en interesseorganisation for 230.000 seniorer på arbejds-
markedet og personer som befinder sig i overgangen til pension eller på fuld
pension. Faglige Seniorer har derfor ingen bemærkninger til opbygningen af de nye
rettigheder – herunder opgørelsen og dokumentation for anciennitet på
arbejdsmarkedet. Her henvises til bemærkninger fra de fagforbund, der
repræsenterer de personer på arbejdsmarkedet, som er målgruppen for den nye
rettighed.
Faglige Seniorer ● Molestien 7 ● 2450 Kbh. SV ● Tlf. 33 63 24 50 ● info@fagligsenior.dk ● www.fagligsenior.dk
Faglige Seniorer har fokuseret på nogle af de problemstillinger, som lovforslaget
medfører for overgangsordninger til pension. I disse år ændrer mønstret for
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet karakter. Flere og flere vælger at fortsætte
med at arbejde enten på fuld- eller deltid. Omkring 20 pct. vælger at fortsætte med
at arbejde også efter, at de har nået den officielle pensionsalder. Det bør også
tillægges betydning i forhold til etablering af tilbagetrækningsordninger. Det er
vigtigt, at rettigheder og vilkår for seniorer på arbejdsmarkedet udformes så de er
fleksible i forhold til den enkelte persons situation.
Ny ret til Tidlig Pension er primært rettet til personer, som har ønske om at forlade
arbejdsmarkedet for at overgå til pension. Men der vil også i denne gruppe være
personer, som ønsker og har mulighed for at arbejde sideløbende med, at de
overgår til Tidlig Pension.
Faglige Seniorer mener derfor, at en bundgrænse for nedsættelse af ydelsen som
følge af arbejdsindtægter på 24.000 kr. er for lav og at en nedsættelsesprocent på
64 pct. for arbejdsindtægter ud over bundgrænsen på 24.000 kr. er ekstrem høj.
Det bemærkes, at den sammensatte marginalskattepct. ved denne ordning vil være
meget høj. Sådanne nedsættelsesordninger er langt mere restriktive i forhold til
personers mulighed for at påtage sig lidt arbejde end vi kender fra sociale pensioner
i øvrigt. Faglige Seniorer mener ikke, at der er nogen samfundsøkonomisk
begrundelse for at indføre begrænsninger af denne karakter. Tværtimod mener
Faglige Seniorer, at både højere bundgrænse og lavere modregningsprocenter vil
give et positivt samfundsøkonomisk bidrag. På dette punkt er lovforslaget ude af
trit med et seniorarbejdsmarked, hvor der er stor fleksibilitet.
Faglige Seniorer vil desuden foreslå, at personer med ret til tidlig pension bør
omfattes af de samme ordninger for tillæg til pensionen, som gælder for den
almindelige folkepension. Det gælder tillæg, som kan ydes, hvis den personlige
tillægsprocent er over nul. Det gælder bl.a. ældrecheck og helbredstillæg. Personer
på Tidlig Pension bør desuden have samme rettigheder, som folkepensionister i
forhold til boligstøtte. Ydelsen på Tidlig Pension er lav og derfor bør man ved
lovforslagets udformning og behandling se på muligheder for at modtage
supplerende tillæg.
Faglige Seniorer mener generelt, at regeringen bør tage initiativ til at forbedre
rammerne for at seniorarbejdsmarked, hvor personer, der arbejder på deltid eller
fuldtid og som har ønsker om at fortsætte med det efter overgangen til pension, skal
have bedre rammevilkår. Der kan tages mange initiativer med baggrund i
seniortænketankens arbejde, som vil tilskynde flere til at blive på arbejdsmarkedet
eller at fortsætte på nedsat tid. Det vil samtidig kunne afbalancere stigende udgifter
til tilbagetrækningsordninger.
Faglige Seniorer ● Molestien 7 ● 2450 Kbh. SV ● Tlf. 33 63 24 50 ● info@fagligsenior.dk ● www.fagligsenior.dk
Faglige Seniorer finder det afgørende, at der i tilknytning til implementering af en
ordning med ret til Tidlig Pension gennemføres en målrettet
informationskampagne om ordningens opbygning og rammer herunder ikke
mindst de muligheder, som den enkelte har i forhold til at blive godkendt som
modtagere af ret til Tidlig Pension. Organisationen vil gerne medvirke hertil.
Med venlig hilsen
Ole Ibsen Palle Smed
Formand Direktør
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
9. november 2020
Dok: FIDA-931287038-689538-v1
Kontakt Nikolaj Warming-Lolles-
gaard
Finans Danmarks høringssvar vedrø-
rende udkast til forslag til lov om social
pension og forskellige andre love (Indfø-
relse af ret til Tidlig Pension)
Indledningsvis vil Finans Danmark gerne kvittere for det forholdsvis lange lov-
forslag om indførelse af ret til tidlig pension. Finans Danmark har primært fokuse-
ret på finansieringselementerne i lovforslaget, som fremgår af tabel 1.
Ingen robuste argumenter for en særskat på den finansielle sektor
Finans Danmark er imod en særskat på den finansielle sektor og mener generelt,
at skattebaser grundlæggende bør være brede og ensartede, hvilket også har
været normen for de senere årtiers skattepolitik i Danmark. Særskatten på den
finansielle sektor varsler et bekymrende brud med denne sunde norm. Usikkerhed
om de skattemæssige rammer er gift for virksomheders investeringer og udvik-
lingsplaner i alle brancher, især hvis fremtidige ændringer kan ske vilkårligt og
uden fagøkonomiske argumenter.
Derfor mener vi, at det som minimum kræver gode og fagligt underbyggede ar-
gumenter, hvis man skal afvige fra denne norm. Det samme gør De Økonomiske
Råd. Regeringen har til dato ikke fremlagt nogle sagligt funderet og robuste ar-
gumenter for indførelse af særskatten. Det kunne fx være at særskatten skulle
opveje en eventuel skattebegunstigelse for den finansielle sektor. Hvis dette ar-
gument skal gøres gældende, bør regeringen fremlægge en beregning, der på-
viser en samlet skattebegunstigelse. Beregninger i den seneste Skatteøkonomiske
Redegørelse (2019) viser imidlertid, at den finansielle sektor i dag er underlagt en
skattesanktion på ¾ mia. kr., fordi provenuet fra lønsumsafgiften er større, end
momsfritagelsen tilsiger.
Et andet muligt argument kunne være, at skatter kan mindske incitamenter til
overdreven risikotagning. I dag er dette dog håndteret via en omfattende regu-
lering af sektoren, som blandt andet kommer til udtryk i tilsynspraksis og detalje-
rede krav til kapital og likviditet. Desuden er der ikke meget evidens for, at skatte-
instrumentet rent faktisk øger den finansielle stabilitet.1 Her bør det også bemær-
kes, at en højere selskabsskat øger skatten på egenkapital, hvilket reducerer inci-
tamentet til en høj egenkapitalandel og modstandsdygtighed i sektoren.
1Se fx Devereux M., N. Johannesen og J. Vella (2019): Can Taxes Tame the Banks? Evidence
from the European Bank Levies, The Economic Journal, Volume 129, Issue 624, November
2019.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
9. november 2020
Dok. nr.:
FIDA-931287038-689538-v1
Endelig kan en særskat på en udvalgt sektor være et legitimt argument, hvis sek-
toren generer overnormal profit. Hertil vil Finans Danmark dog bemærke, at dan-
ske bankers indtjening på kerneforretningen har været under pres i årevis som
følge af blandt andet negative renter, efterlevelse af et voksende regelkompleks
og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Kurserne på bankaktier er faldet og
ligger p.t. væsentligt under den bogførte værdi, og sammenligner vi egenkapi-
talforretningen med andre danske C25-virksomheder, ligger dansker banker ab-
solut i den lave ende. Den finansielle sektor har heller ikke nogen ubetalt regnin-
ger fra bankpakkerne. Staten har derimod tjent 17 mia. kr. på bankpakkerne.
I øvrigt har internationale institutioner som IMF og EBA understreget, at en robust
indtjening i banker er en forudsætning for et stabilt og velfungerende finansielt
system. De har i den forbindelse peget på et afkastniveau, der ligger over, hvad
danske og europæiske banker har leveret i de senere år, ligesom Den Europæi-
ske Centralbank har taget særlige initiativer for at afskærme bankers indtjening
imod effekten af negative renter.
Desuden bør argumentet om at beskatte evt. overnormal profit, som udgangs-
punkt gælde alle brancher. Det rejser i øvrigt spørgsmålet, hvordan man kvantifi-
cerer overnormal profit, hvilket i praksis er svært.
Sund og lige konkurrence er godt
Den politiske aftale om ret til tidlig pension indeholder et opdrag om at der skal
ses nærmere på konkurrencen i banksektoren. Finans Danmark indgår gerne i en
dialog om konkurrence i sektoren Men med 63 banker i Danmark, en internatio-
nalt set høj kundemobilitet og med en af de billigste modeller for boligfinansiering
i Europa i form af det danske realkreditsystem er det efter Finans Danmarks opfat-
telse svært i praksis at argumentere for svag konkurrence i den danske banksek-
tor.
I den forbindelse finder Finans Danmark det oplagt at analysere konkurrencesitu-
ationen mere bredt i den finansielle sektor i lyset af at særskatten skal dække
hele den finansielle sektor. Konkurrencerådet har allerede udarbejdet en omfat-
tende rapport på pensionsområdet2, som indeholder en række anbefalinger som
kan øge konkurrencen på det område. I den forbindelse vil vi gerne fremhæve
anbefaling 4.8, hvoraf der fremgår:
2 Se https://www.kfst.dk/nyheder/kfst/nyheder/fakta/2019/20191213-oversigt-konkurren-
cen-pa-markedet-for-pension/
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
9. november 2020
Dok. nr.:
FIDA-931287038-689538-v1
” Det anbefales endvidere at nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på, om
det også skal være muligt, at flytte ratepension og aldersopsparing til et penge-
institut. Arbejdsgruppen kan der udover overveje, om pengeinstitutter skal have
mulighed for at tilbyde et livrente-lignende pensionsprodukt uden forsikringsele-
mentet. Det kan i den forbindelse også overvejes, om grænserne for indbetalin-
ger til rate og alderspension skal justeres med henblik på at styrke pengeinstitut-
ternes mulighed for at konkurrere med pensionsselskaberne.”
Det er Finans Danmarks klare vurdering at, hvis arbejdet i den anbefalede ar-
bejdsgruppe udmøntes i et nyt livrente lignende pensionsprodukt til pengeinstitut-
ter og at loftet på ratepensioner hæves, vil konkurrencen på pensionsmarkedet
forbedres væsentligt. Øget konkurrence kan potentielt øge serviceniveauet, øge
pensionsafkastet og reducere omkostningerne. Det vil øge statens skatteaktiv
(som indirekte vil bidrage til finansieringen af indførelsen af ret til tidlig pension)
og give pensionsopsparerne et større pensionsafkast efter omkostninger.
Samtidig vil vi dog pointere, at det er en misforståelse, at øget konkurrence vil
skærme kunderne fra at blive ramt af højere priser som følge af særskatten –
tværtimod. I et marked med hård konkurrence vil priserne være tæt bundet til
omkostningerne. Da en højere selskabsskat øger prisen på egenkapital, hvilket i
kraft af kapitalkrav mv. på banker også øger deres omkostninger ved at udstede
lån mv., må skatten derfor ventes at blive overvæltet i priserne, når konkurrencen
er hård. Og langt de fleste nyere empiriske studier på området finder faktisk, at
øget beskatning overvejende overvæltes på kunderne i form af højere priser, og
kun en lille del tages fra profitten.3
Endelige bemærkes det at finansieringselement vedr. digitale kasseapparater,
som fremgår af den politiske aftale om ret til tidlig pension, ikke fremgår af tabel
1 side 119 i lovforslag til lov om social pension og forskellige andre love (Indførsel
af Ret til Tidlig Pension). Vi mener finansieringselementet om digitale kasseappa-
rater bør fremgå af tabel 1 også selvom der i den politiske aftale ikke er opgivet
noget provenu endnu. Finans Danmark bidrager gerne i arbejdet om implemen-
tering af digitale kasseapparater.
Den finanspolitisk holdbarhed afhænger af fleksibiliteten i pensionssystemet
Finans Danmark ser med stor bekymring på den debat som har rejst sig i kølvan-
det på lovforslaget vedrørende betydningen af indekseringen af folkepensionsal-
deren, som aftalt i velfærdsaftalen i 2006 og tilbagetrækningsaftalen i 2011. Vi
vurderer, at en fortsat bred opbakning til velfærds- og tilbagetrækningsaftalerne,
3 Jf. gennemgangen af nyere forskningslitteratur i Finans Danmarks analyse ”Effekter af sær-
skat på danske banker”, 2020.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4
Høringssvar
9. november 2020
Dok. nr.:
FIDA-931287038-689538-v1
som er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed, forudsætter, at man ser
nærmere på tilbagetrækningsfleksibiliteten før og efter folkepensionsalderen.
I den forbindelse er det værd at se nærmere på mulighederne for enten at mål-
rette opsparing sidst i arbejdslivet eller øge mulighederne for at udbetale en vis
andel af ens egen pension nogle år inden folkepensionsalderen. Efter folkepensi-
onsalderen er det vigtigt, at der er gode incitamenter til at fortsætte arbejdslivet
lidt endnu, evt. på deltid. Der findes allerede flere muligheder for dette, bl.a. op-
sat pension og særlige seniorfradrag. Et andet vigtigt element er naturligvis, at
alle har lige adgang til de samme pensionsprodukter, så pensionstilværelsen kan
planlægges på lige vilkår, uanset om man har sin pensionsopsparing i et penge-
institut eller i et pensionsselskab. I dag kan pengeinstitutter ikke udbyde livrente-
produkter, som har mange gode kvaliteter, herunder at de sikrer omtrent samme
udbetaling i hele pensionstilværelsen. De samme muligheder bør være til stede
for pensionskunder i pengeinstitutter. Af den grund foreslår Finans Danmark, som
tidligere nævnt, og i tråd med Konkurrencerådets anbefaling i december 2019,
at der nedsættes en arbejdsgruppe, som bl.a. ser nærmere på muligheden for,
at pengeinstitutter kan udbyde et nyt livrentelignende pensionsprodukt. Anbefa-
lingen 4.8 i konkurrencerådets rapport kan dermed både sikre mere fleksibilitet
og lige opsparingsmuligheder på tværs af pensionssystemet og mere konkur-
rence.
Endelig er Finans Danmark bekymret for kompleksiteten af pensionssystemet, som
nu øges yderligere med retten til tidlig pension. Det bør være et vigtigt fokusom-
råde for den kommende kommission. Kompleksiteten i sig selv og hyppige æn-
dringer er omkostningsfulde, både hvad angår rådgivning og implementering.
Dertil kommer den usikkerhed det skaber i rådgivningen, at der er så komplekse
regler at man forventer op til et halvt års svartid på en ”ansøgning”. Det er tilmed
på en ordning, som beskrives som en ret baseret på objektive kriterier. Det vil
fremadrettet blive sværere at yde pensionsrådgivning, da vi først meget sent i
forløbet kan vide om kunden har retten til Tidlig Pension. Det bør som minimum
være muligt at lave forespørgslen i den digitale selvbetjening på et tidligere tids-
punkt, hvor konklusionen så blot gøres afhængigt af den resterende arbejdsperi-
ode. Vi kan risikere at sidde med 50-årige kunder, der planlægger efter tidlig
pensionering og derfor ikke vil spare yderligere op, da det vil betyde at de bryder
grænsen på 2 mio. kr. for at undgå modregning – og først mange år senere kan
det vise sig, at de aldrig havde muligheden for at opfylde beskæftigelseskravet.
Eller formuleret lidt anderledes kan ”fordelene” ved den objektive ret, udtrykt
som visheden for at opnå tidlig pension, forsvinde fordi reglerne er udformet så
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 5
Høringssvar
9. november 2020
Dok. nr.:
FIDA-931287038-689538-v1
komplekst, at der alligevel kan opstå tvivl om man opfylder de objektive kriterier.
Tilkendelse af retten falder tilmed så sent, at det kan være svært at tilpasse op-
sparingsforløbet så det opfylder pensionsopsparernes forventninger til pensionstil-
værelsen i tilfældet af at retten ikke tilkendes.
Med venlig hilsen
Nikolaj Warming-Lollesgaard, Chef Skat og Pension
Direkte: +45 26804664
Mail: nwl@fida.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Anne Hedegaard, aih@star.dk
Anne Louise Laurberg, all@star.dk,
Flemming Frandsen, flf@star.dk og star@star.dk
Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om social pension og forskellige andre
love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringen og har følgende bemærkninger:
I Danmark har vi sunde offentlige finanser og dermed råd til at finansiere vores velfærdssamfund i
fremtiden. Det skyldes i høj grad, at pensionsalderen stiger i takt med, at danskerne lever længere.
Imidlertid er der en række tegn på, at danskerne i højere grad er bekymret over udsigten til et længere
arbejdsliv, ligesom flere ønsker mere fleksibilitet sidst i arbejdslivet. FA deler derfor regeringens be-
kymring om, at hvis danskerne fortsat skal bakke op om pensionssystemet kræver det handling.
I FA havde vi imidlertid gerne set en løsning, der favnede hele arbejdsmarkedet og ikke kun en ud-
valgt gruppe, mens løsningerne både skulle have taget hånd om de kortsigtede og udfordringerne på
lidt længere sig. Derfor burde aftalen efter FA’s opfattelse havde gået på tre ben – nemlig målrettet
forebyggelse af nedslidning, tage hånd om de nedslidte og øge fleksibiliteten sidst i arbejdslivet.
Desværre har Aftale om indførelse af ret til tid tidlig pension kun i nogen grad fokus på forebyggelse, mens
ret til tid tidlig pension kun er målrettet personer med lang anciennitet og dermed ikke nødvendigvis
personer, der er nedslidte. FA håber derfor, at regeringen fremadrettet vil have større fokus på fore-
byggelse af nedslidning og øge fleksibiliteten sidste arbejdslivet, hvilket er problemstillinger, der skal
løses, såfremt alle danskere fortsat skal bakke op om pensionssystemet i fremtiden.
Desuden indebærer aftalen en markant velstandsstab på knap 0,6 pct1. af BNP i 2025, hvilket blandt
andet skyldes, at aftalen indebærer at arbejdsudbuddet reduceres med 9.800 personer. FA håber, at
regeringen vil leve op til løfterne i forståelsespapiret om at indføre reformer, der modgår faldet i
arbejdsudbuddet, således Danmark ikke bliver fattigere under den nuværende regering.
Arbejdsmiljø
FA deler regeringens ønske om, at der skal tages hånd om de nedslidte på arbejdsmarkedet og fore-
byggelse er vigtigt værktøj i at opnå af dette mål. FA’s medlemmer har stort fokus på at sikre et godt
fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der skaber de bedst mulige rammer for deres medarbejdere.
FA støtter op om velfærdsforliget og reguleringen af folkepensionsalderen, og har derfor et særdeles
stort fokus på at forebygge nedslidning, idet et sundt arbejdsmiljø er fundamentet for, at den store
gruppe af danskere, der skal arbejde til folkepensionsalderen, har ordentlige arbejdsbetingelser. I dette
arbejde er det vigtigt, at digitaliseringens fordele indgår som et centralt instrument, ligesom der skal
være et stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø, der i dag påvirker flest lønmodtagere2. Fx kan bedre
1 Ifølge svar på FIU 10 alm. del. af 12. oktober 2020.
2 Ifølge NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) var det godt 15 pct. af lønmodtagerne i 2018, der var eksponeret og havde
symptomer indenfor psykisk arbejdsbelastning, mens det kun var ca. 10 pct. af lønmodtagerne, der var eksponeret og havde symptomer
indenfor fysisk arbejdsbelastning.
17. november 2020
Side 2
rammebetingelser for hjemmearbejde være et instrument, der reducerer den psykiske arbejdsbelast-
ning, herunder stress. Desuden kan der være behov for større viden om hvilke værktøjer, der har den
største effekt på at reducere nedslidning i praksis.
FA vil derfor gerne kvittere aftaleparterne for, at der i Aftale om indførelse af ret til tidlig pension indgår
initiativer, der har fokus på at forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet. Det gælder især den særlige
pulje til at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og forskningsprojektet, der har fokus på de
økonomiske effekter af et godt arbejdsmiljø.
FA har imidlertid gerne set, at aftalen i endnu højere grad havde indeholdt målrettede indsatser over-
for de brancher, som har et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø, der fører til nedslidning. Denne tilgang
kender man i andre dele af samfundet, hvor forureneren skal betale for de omkostninger som påføres
samfundet fx i form af afgifter.
Ret til tidlig pension
FA er opmærksomme på, at uanset hvor godt arbejdsmiljøet er, så vil der opstå situationer, hvor
beskæftigede vil blive så nedslidte, at de har behov for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før
folkepensionsalderen. Samtidig støtter FA det grundprincip i velfærdsstaten, at offentlige overfør-
selsindkomster skal tilfalde de personer, der har behov for det. Derfor er FA’s udgangspunkt også,
at tilbagetrækningsordninger skal basere sig på sundhedsfaglige vurderinger af borgerne, så ordnin-
gerne bliver målrettet de nedslidte på arbejdsmarkedet.
FA har derfor også været positive overfor Seniorpensionsordningen, hvor nedslidte bliver visiteret til en
relativ høj ydelse. Samtidig viser analyseresultater, at anciennitet på arbejdsmarkedet ikke har stor
forklaringsværdi ift. nedslidningsgraden. Fx er der intet andet vesteuropæisk land, hvor middelleveti-
den er så lav som i Danmark3. Middellevetid er godt mål for befolkningens generelle sundhedstilstand,
og derfor også et udtryk for, at danskernes generelle sundhedstilstand og dermed deres arbejdsevne
generelt er dårligere end i andre vesteuropæisk lande. Det er derfor helt centralt, at man får større
fokus på at forbedre folkesundheden, så befolkningens arbejdsevne forbedres. Derfor mener FA, at
en tilbagetrækningsordning, der primært baserer sig på anciennitet på arbejdsmarkedet, hverken er til
gavn for den enkelte eller samfundet.
FA er desuden tilhænger af, at fastholdelsesfleksjobordningen gøres mere fleksibel. Det vil bidrage til, at
flere medarbejdere bliver fastholdt på fleksjob. Fx foreslår FA, at kravet om 12 måneder under
overenskomstens sociale kapitler fjernes eller gøres væsentligt kortere. Det er en væsentlig barriere
for fastholdelse af arbejdsudbuddet.
Modsat indførelse af ret til tid tidlig pension, så har en visitationsordning den klare fordel, at den er mål-
rettet dem, der er nedslidte, hvilket også gør, at ydelsesniveauet principielt kan være højere, hvilket
gavner den enkelte. Samtidig vil en visitationsordning baseret på sundsfaglige kriterier sikre at raske
seniorer ikke trækkes ud af arbejdsmarkedet, hvilket vil gavne samfundet og de offentlige finanser.
Kompleksiteten i det danske pensionssystem er ved gældende regler allerede meget stor. Dertil kom-
mer, at der allerede i dag eksisterer en række ordninger, hvor danskerne har mulighed for at trække
sig tilbage før folkepensionsalderen, hvis de opfylder nogle bestemte kriterier. Disse ordninger er
3 Health at a Glance: Europe 2018. Ifølge opgørelsen kan danskere forvente at blive 80,9 år, hvilket lavere end gennemsnittet for EU 28
og næsten 3 år lavere end borgerne i Schweiz, der kan forvente at blive 83,7 år.
Side 3
typisk også afhængige af pensionsformuen. Det betyder blandt andet, at danskerne har sværere ved
at gennemskue værdien af deres pensionsopsparing og hvor meget vil blive modregnet, når de får
deres pensionsopsparing udbetalt. FA havde derfor gerne set at arbejdet med at lave endnu en tidlig
tilbagetrækningsordning var blevet en del af den nedsatte pensionskommission opgave, således ord-
ningen var tænkt sammen med samspilsproblemstillingen og øget fleksibilitet i den sidste del af ar-
bejdslivet.
Tryghed og planlægning i god tid er væsentlige parametre, når man skal planlægge sin tilbagetrækning.
Det er derfor vigtigt, at modellen er gennemtænkt og spiller fornuftigt sammen med de øvrige dele
af pensionssystemet.
Endelig mener FA, at den gradvise forlængelse af arbejdslivet, der allerede i gang kræver mere fleksi-
bilitet sidste i arbejdslivet. I dag er pensionssystemet og mulighederne for igangsætning af private og
offentlige pensionsudbetalinger i høj grad bundet op på, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en
enten eller beslutning. Men på fremtidens arbejdsmarkedet vil behovet for en mere fleksibel/delvis
tilbagetiltrækning stige, hvilket for mange vil betyde, at deres arbejdsliv (målt i år) forlænges.
En mere fleksibel tilbagetiltrækning vil ligeledes kræve, at medarbejdernes muligheder for at ”ud-
glatte” deres pensionsudbetalinger over en længere periode skal forbedres. Bedre muligheder for at
”udglatte” sine pensionsudbetalinger over en længere del af livet vil skabe mulighed for deltidsbe-
skæftigelse, som alternativ til fuld tilbagetrækning. Den mere fleksible udbetaling af både offentlige
og private pensioner kan indrettes, så det omtrent er neutralt for de offentlige finanser.
Derfor ser FA også frem til pensionskommissionens anbefalinger og håber regeringen vil prioritere
denne vigtige opgave, idet mere fleksibilitet sidst i arbejdslivet er en nødvendighed, hvis alle danskere
også i fremtiden skal bakke op om den stigende pensionsalder.
Øvrige bemærkninger til finansieringselementer
I Danmark har vi en lang tradition for, at det er en fælles samfundsopgave at finansiere vores alle-
sammen kernevelfærd, såsom sundhedsvæsen, folkepension og folkeskolen. Denne tradition havde
FA gerne set, at vi havde fortsat med. Derfor mener FA, at særskatten er dybt urimelig, og det er
yderst uhensigtsmæssigt at lave en aftale, der reducerer velstanden og sender regningen videre helt
almindelige danske forbrugere.
Finanssektoren spiller en central rolle i samfundet og varetager dagligt samfundskritiske funktioner,
der bidrager til borgere og virksomheder har tryghed, fordi finanssektoren blandt andet sikrer, at de
har mulighed investere, forsikre sig mod uforudsete hændelser og få tryghed i alderdommen via en
pensionsopsparing. Dertil kommer, at finanssektoren spiller en helt central rolle for den grønne om-
stilling og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Derfor må FA også understrege, at en særskat på
den finansielle sektor vil få konsekvenser for helt almindelige danske forbrugere og samfundet, som
helhed.
FA vil imidlertid gerne kvittere overfor aftaleparterne, at særskatten blev mindre, end den var i rege-
ringens oprindelig forslag.
Side 4
Danmark har i forvejen udfordringer med at tiltrække internationale topchefer og fastholde danske
topchefer. Det skyldes blandt andet, at Danmark er kendetegnet ved, at vi i et internationalt perspek-
tiv har et relativt højt skattetryk. Derfor er Danmark allerede i dag stærkt udfordret, da topchefer
tilfører virksomhederne vigtig viden og innovation, som skal være med til at sikre velstanden i frem-
tiden. Her spiller de store virksomheder også en vigtig rolle.
FA er derfor stærkt bekymret for konsekvenserne af et loft over fradrag for lønninger på over 7 mio.
kr., idet tiltaget vil yderligere reducere virksomhedernes muligheder for tiltrække/fastholde vigtige
kompetencer og innovationskraft, som Danmark skal leve af i fremtiden.
Med venlig hilsen
Mads Borregaard
Cheføkonom
Vedr. høring om udkast til lov om Tidlig Pension
FOA har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension
og forskellige andre love (Indførsel af ret til Tidlig Pension) i høring. FOA har
nedenstående bemærkninger.
For FOA har det været altafgørende, at de, der har haft et langt og ofte
belastende arbejdsliv uden reel mulighed for opsparing til tidlig
selvpensionering, får ret til Tidlig Pension. FOA støtter derfor udkast til lov om
Tidlig Pension. Det vil give målgruppen en reel økonomisk mulighed for at gå
tidligere på pension, som de ikke har i dag.
Anciennitet på arbejdsmarkedet
Forslaget vil ifølge FOAs analyser og vurderinger ramme den ovennævnte
målgruppe ganske godt. FOA kan derfor grundlæggende støtte de foreslåede
kriterier for beregning af anciennitet på arbejdsmarkedet. FOA finder dem
velegnede til at målrette Tidlig Pension til dem, der har haft et langt og ofte
belastende arbejdsliv uden reel mulighed for opsparing til tidlig
selvpensionering.
Med de foreslåede kriterier for medregning af deltidsarbejde og vedrørende
barsel er det bl.a. stort set lykkedes at ligestille kvinder og mænd med lige lange
arbejdsliv. Det viser i hvert fald FOAs undersøgelser, hvad angår FOAs
medlemsgrupper.
Ret til Tidlig Pension
FOA kan støtte, at ret til Tidlig Pension kan opnås efter en trappemodel,
hvorefter der gives ret til 1, 2 eller 3 års ret til Tidlig Pension efter et stigende
antal års anciennitet på arbejdsmarkedet. FOA finder imidlertid, at den konkrete
trappemodel, der foreslås, med fordel vil kunne forbedres, hvis der kan findes
politiske og økonomiske muligheder herfor.
Den foreslåede trappemodel rummer ifølge FOA et par konstruktionsproblemer,
der bør afhjælpes ved først givne lejlighed.
Frem til og med 2025 foreslås der for årgange født i 1955 (andet halvår) til 1964
følgende anciennitetskrav ved en opgørelsesalder ved 61 år:
o 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til 3 år med Tidlig Pension
Beskæftigelsesministeriet
Att. Anne Hedegaard aih@star.dk
Anne Louise Laurberg all@star.dk
Flemming Frandsen flf@star.dk
Dato:
13-11-2020
Dokumentnummer:
20/370113-7
Ref.:
Bent Gravesen
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Telefon:
46972626
www.foa.dk
- 2 -
o 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til 2 år med Tidlig Pension
o 42 år på arbejdsmarkedet givet ret til 1 år med Tidlig Pension
Med et så højt anciennitetskrav og en så stejl trappe vil mange i målgruppen,
bl.a. på FOAs område, kun opnå ret til Tidlig Pension i 1 eller 2 år. Selv om
behovet for velfortjent tidlig tilbagetrækning er større.
FOA skal derfor foreslå, at det ved først givne lejlighed overvejes at gøre
trappens grund (dvs. trinnets længde/dybde) længere for 1. og/eller 2. trin. Det
kunne f.eks. være en model, hvor 40-41 års anciennitet på arbejdsmarkedet
giver ret til 1 års tidlig pension, 42-43 år giver 2 år og 44 år 3 år. En anden model
kunne være, at 41-42 år giver 1 år, 43 giver 2 år og 44 giver 3 år. En helt tredje
model (dyrere) model kunne være at sænke anciennitetskravet lidt, således at 41
år giver 1 år, 42 giver 2 år og 43 giver 3 år.
Det andet konstruktionsproblem, som FOA ser ved den foreslåede
anciennitetsmodel, vil først vise sig i praksis fra 2026. Men problemet viser sig
allerede nu for de af vores medlemmer, der allerede nu gerne vil vide, hvilke
rettigheder de vil have, når de i 2026 eller senere fylder 61 år.
Fra 2026 foreslås det, at opgørelsestidspunktet hæves til 62 år, og at
anciennitetskravene til gengæld hæves til 43-45 år. Disse regler vil gælde
årgange fra 1965 til 1968. Fra 2031 bliver opgørelsestidspunktet 63 år, mens
anciennitetskravet bliver 44-46 år for årgange fra 1969 til 1970. For årgang 1971
og frem vil opgørelsesalderen og kravene til tid på arbejdsmarkedet automatisk
følge folkepensionsalderen. Den foreslåede trappemodel er således en slags
’rulletrappemodel’.
Modellen vil indebære, at der de facto sker en vis løbende indskrænkning af
målgruppen, herunder den del af målgruppen, der vil kunne opnå ret til 3 år med
Tidlig Pension. Denne indskrænkning af målgruppen skyldes til dels det forhold,
at bl.a. ufaglærte og faglærte i de berørte årgange gennemsnitligt er startet lidt
senere på arbejdsmarkedet end de lidt ældre årgange. Men det skyldes også, at
der blandt dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet, vil der være en del,
som med de foreslåede anciennitetsregler ikke vil være i stand til at optjene fuld
anciennitet på arbejdsmarkedet som 61- og 62-årig, f.eks. på grund af nedsat
arbejdsevne, langtidsledighed, sygdom, mv.
FOA foreslår derfor, at der ved først givne lejlighed overvejes forskellige
muligheder for en mere ’stationær’ trappemodel, der ikke yderligere
indskrænker målgruppen, men gerne udvider den. Der kan f.eks. overvejes en
model, hvor der fortsat tælles anciennitet 6 år før folkepensionsalderen, men
hvor anciennitetskravet holdes fuldt eller delvist uændret. Det vil i takt med
højere folkepensionsalder give bl.a. FOAs medlemmer flere år til at opfylde
anciennitetskravet.
Tilknytningskrav
FOA noterer sig, at forslaget indeholder et krav om tilknytning til
arbejdsmarkedet frem mod det tidspunkt, hvor borgeren kan gøre brug af sin
erhvervede ret til Tidlig Pension. FOA finder imidlertid, at det opstillede krav
risikerer at føre til situationer, hvor borgeren alene på grund af uagtsomhed
- 3 -
mister sin erhvervede ret til Tidlig Pension. FOA bemærker i den forbindelse med
tilfredshed, at der i lovforslaget er gjort meget ud af myndighedernes pligt til at
informere borgerne om reglerne, både i forbindelse med tilkendelsen og igen 10
måneder før borgeren tidligst kan gå på Tidlig Pension. Dette støtter FOA. FOA
foreslår herudover, at det eksplicit af lovforslaget kommer til at fremgå, at
tilkendelsesmyndigheden er forpligtiget til at give borgeren en præcis henvisning
til letforståelige oplysninger om, hvordan borgeren kan sikre sig mod at miste en
erhvervet ret til Tidlig Pension. En sådan henvisning til letforståelig oplysning bør
gives både i forbindelse med tilkendelsen og igen 10 måneder, før borgeren
tidligst kan gå på Tidlig Pension.
Ydelse og modregning
For FOA har det været altafgørende, at de, der har haft et langt arbejdsliv uden
mulighed for opsparing til tidlig selvpensionering, får ret til en tidlig
pensionsydelse, der er så tilstrækkelig stor, at den vil give dem en reel
økonomiske mulighed for at gå tidligere på pension, som de ikke har i dag. Det vil
som minimum kræve, at der gives en ydelse, der sammen med påbegyndt
udbetaling af arbejdsmarkedspension kan give mulighed for nogenlunde samme
samlede pensionsindkomst under hele pensionstilværelsen. Dette
minimumskrav lever den foreslåede ydelse på maksimalt 13.350 kr. om måneden
op til, og FOA finder derfor ydelsesniveauet acceptabelt.
FOA vil dog samtidig gerne gøre opmærksom på, at der med dette ydelsesniveau
vil blive tale om en betydelig individuel medfinansiering af den tidligere
pensionering. Et typisk FOA-medlem, der overgår til Tidlig Pension 3 år for
folkepensionsalderen, vil resten af livet have udsigt til en alt andet end
uvæsentligt nedsættelse af en i forvejen ikke alt for stor arbejdsmarkedspension.
FOAs beregninger viser, at et typisk FOA-medlem vil komme til selv at ’betale’ for
3 års tidligere pension med en årlig nedgang i den samlede pensionsindkomst på
ca. 13.000 kr. resten af livet. Det må derfor forventes, at FOA fremover vil
adressere dette ulighedsproblem i relevante sammenhænge. Rom blev som
bekendt ikke bygget på én dag.
Med venlig hilsen
Mona Striib
Forbundsformand
18.11.2020
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Lotte Katrine Ravn
Chefkonsulent, cand.polit.
lkr@forsikringogpension.dk
Sagsnr. GES-2020-00220
DokID 413080
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
aih@star.dk, all@star.dk, flf@star.dk, og star@star.dk
Høringssvar på forslag til lov om ret til Tidlig Pension
Forsikring & Pension har modtaget udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension). Med
dette lovforslag indføres ret til Tidlig Pension, der giver personer med meget lang
anciennitet adgang til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Lov-
forslaget indfører alene retten til Tidlig Pension, mens den nødvendige finansiering
afventer udmøntning.
Det er beklageligt, at der ikke fremsættes et samlet forslag om alle elementerne
i aftalen om Tidlig Pension, så Folketinget ikke kun skal tage stilling til, hvordan
man vil begunstige udvalgte personer med tidlig pension. Folketinget burde ved
samme lejlighed også forholde sig til de negative effekter for borgere og erhvervs-
liv, som den aftalte finansiering vil medføre.
Som det fremgår af forslagets provenubemærkninger, skal en stor del af finansie-
ringen ske ved en særskat på den finansielle sektor, der vil ramme bankkunder,
forsikringstagere og kunder og medlemmer i pensionsselskaber.
Forsikring & Pension mener ikke, at der er saglige grunde til at pålægge en enkelt
sektor en særskat. Det bryder med et grundlæggende princip om, at velfærds-
samfundet skal finansieres bredt.
Der er blevet argumenteret for rimeligheden af særskatten ved at henvise til fi-
nanskrisen, og det sikkerhedsnet, der i den forbindelse blev givet til bankerne.
Forsikrings- og pensionsbranchen havde ikke del i finanskrisen og modtog heller
ingen hjælp efterfølgende.
Man har også fremført, at den finansielle sektor skylder et ekstra samfundsbidrag,
fordi den har brudt samfundskontrakten. Men forsikrings- og pensionsselskaberne
er jo netop af regeringen blevet fremhævet for at levere på samfundskontrakten,
ikke mindst i forbindelse med den grønne omstilling.
I aftalen om Tidlig Pension fremgår det, at det skal undersøges om digitale salgs-
registreringssystemer kan medføre et øget skatteprovenu. Et sådant provenu skal
ifølge aftalen gå til at nedbringe bidraget fra den finansielle sektor og til en øget
Side 2
indsats for arbejdsmiljø. Elementet indgår i modsætning til i aftalen ikke i over-
sigten om finansieringselementer i lovforslaget. Forsikring & Pension går ud fra,
at det skyldes en forglemmelse.
Nedenfor har vi samlet en række generelle bemærkninger og bemærkninger af
mere teknisk karakter til lovforslaget.
Generelle bemærkninger
Indberetningspligt
Af den politiske aftale om ret til Tidlig Pension fremgår det, at opgørelsen af pen-
sionsformuen skal baseres på SKAT’s PERE-register. Pensionsselskaberne skal
hermed opgøre og indberette pensionsformuer ½ år før tidligste efterlønsalder,
og dermed også ½ år før den tidligste mulighed for at overgå til Tidlig Pension.
Dermed benyttes oplysninger som selskaberne i forvejen indberetter til registret,
og det vil mindske nødvendigheden af tilretninger af systemer m.v. hos selska-
berne.
Forsikring & Pension finder det meget positivt, at lovforslaget lægger op til en
uændret indberetningspraksis, som det f.eks. fremgår af bemærkningerne til lov-
forslagets § 18 (side 249): ”Forslaget skal sikre, at der ikke skal foretages fornyet
indberetning umiddelbart før overgangen til Tidlig Pension, herunder 3 år før det
tidspunkt, hvor folkepensionsalderen nås. I stedet anvendes den indberetning,
der er foretaget kort før efterlønsalderen for den pågældende aldersgruppe.”
Andre steder i lovforslaget bliver man dog i tvivl om, hvorvidt der er tale om en
(ny) fremadrettet pligt. Det drejer sig blandt andet om side 97, hvor der står:
”Det foreslås herudover, at pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensions-
kasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter omfattende pensionsord-
ninger, vil få pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensi-
onsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensionsal-
deren.”.
Det er vigtigt for forsikrings- og pensionsbranchen at få bekræftet, at indberet-
ningspligten for pensionsselskaberne ikke udvides ved nærværende lovforslag, så
det allerede indberettede beløb i forbindelse med efterløn også anvendes til Tidlig
Pension, sådan at indberetningerne til PERE kun skal ske én gang.
Modregningsgrundlag
Forsikring & Pension finder det positivt, at Tidlig Pension ikke påvirkes af ægte-
fælles indkomst. Det bør overvejes at udbrede dette til også at gælde andre pen-
sionsydelser, da en generel fjernelse af modregning i forhold til særlig ægtefælles
erhvervsindkomst vil være med til at mindske kompleksiteten i pensionssystemet
og samtidig have positiv effekt på arbejdsudbuddet.
Forsikring & Pension frygter, at modregningen i pensionsformue kan sætte det
uniforme arbejdsmarkedspensionssystem under pres. Det kan ske, hvis ønsket
om at få Tidlig Pension er så stærkt, at man arbejder for, at der gives mulighed
for f.eks. at nedsætte pensionsindbetalingsprocenten efter 50-års alderen for heri-
gennem at holde pensionsformuen under modregningsgrænsen. Det kan flytte
pensionsopsparingen til andre opsparingsformer, der ikke aftrapper overførsels-
indkomst.
Side 3
Sværere rådgivning for pensionsselskaberne
Forsikring & Pension forudser, at rådgivningen af pensionskunder med den nye
Tidlig Pension bliver endnu mere kompliceret og mindre fleksibel end i dag. Da
ydelsen kan udbetales fra 3 år før og opgøres tidligst 6 år før folkepensionsalde-
ren, skal pensionsselskaber være opmærksomme på, at nogle kunder kan få be-
hov for at få rådgivning om tidligere udbetaling af pensionsudbetalinger.
Da det alene er offentlige myndigheder (UDK), der har adgang til de data, som
udgør grundlaget for anciennitetsvurderingen, betyder det, at pensionsselska-
berne reelt ikke kan rådgive om pensionsøkonomi før tidligst 6 år før folkepensi-
onsalderen, da det først på dette tidspunkt står klart, om personen vil have ret til
Tidlig Pension.
Optjening af anciennitet fremgår af § 26 g. og svarer i sit indhold til de ancienni-
tetskrav, der er beskrevet i ”Aftale om en ny ret til tidlig pension”. Det fremgår,
at der for alle de viste årgange er flere år at optjene i end den anciennitet, der
kræves. F.eks. er der 45 år for årgange, der er født i perioden fra og med den 1.
juli 1955 til og med den 31. december 1964 til at optjene en anciennitet på 44 år
osv. Det kan virke forvirrende.
Forsikring & Pension foreslår, at det generelle anciennitetskrav for årgange født
fra 1. januar 1971 bliver præciseret, så der ikke opstår misforståelser i forhold til
optjeningsperiode og anciennitetskrav.
Specifikke bemærkninger
Forkert oplyst pensionsalder
Af afsnit 2.1.1. (side 28) fremgår, "at folkepensionsalderen ved fremsættelse af
dette lovforslag er 65,5 år". Folkepensionsalderen er p.t. 66 år (personer født i
andet halvår 1954 bliver folkepensionister som 66-årige i andet halvår 2020).
Forkert henvisning?
I slutningen af afsnit 2.1.2. (side 30) fremgår: "Muligheden for at modtage Tidlig
Pension gælder fra den 1. januar 2022. Det betyder, at personer, som har ret til
Tidlig Pension fra 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 18, vil skulle være født den
1. juli 1955 eller senere".
Af bemærkningerne til § 18 på side 249 fremgår: "Efter lovforslagets § 18, stk. 2,
kan en person …".
Begge steder må der skulle henvises til forslagets § 17.
Præcisering side 87
Af afsnit 2.6.1.5 fremgår det: "For pensionsordninger med løbende livsvarige ud-
betalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb …" og senere
"For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Der skal ikke ske frem-
skrivning af værdien af depotet til det tidspunkt, hvor personen når efterlønsal-
deren og depotet indberettes således med værdien ved indberetningstidspunktet
6 måneder før efterlønsalderen".
Side 4
Det kursiverede er ikke helt præcist, da selskabet kan fremregne depotet til ef-
terlønsalderen og indberette med opgørelsesmetode 2 for fremregnet værdi.
***
Vi står som altid til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Lotte Katrine Ravn
Fødevareforbundet NNF
Molestien 7
2450 København SV
Tlf. +45 38187272
www.nnf.dk
18-11-2020
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige
andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Fødevareforbundet NNF ønsker indledningsvist at udtrykke støtte til hovedelementerne i
indførelsen af retten til Tidlig Pension. Retten til Tidlig Pension er en ordning, der efter
Fødevareforbundet NNF’s opfattelse dækker et stærkt behov blandt nedslidsningstruede, særligt i
takt med en markant stigning i folkepensionsalderen og udfasningen af efterlønnen.
Indførelsen af retten til Tidlig Pension er et væsentligt bidrag til at sikre en værdig tilbagetrækning
for de grupper med de længste og hårdeste arbejdsliv.
Den løbende forhøjelse af pensionsalderen vurderedes i sin tid at være et ”eksperiment i stor skala” af
daværende overvismand Michael Svarer, som udtalte: ”Vi har aldrig tidligere over så kort en årrække
sat pensionsalderen så meget op.” Han bemærkede samtidig, at de daværende ordninger med
seniorførtidspension og fleksjob ikke nødvendigvis ville kunne samle de grupper, der ikke kunne klare
at arbejde under almindelige forhold frem til de blev pensioneret1
.
Anciennitetsordningen i lovforslaget omfatter den gruppe af lønmodtagere, som har været flest år på
arbejdsmarkedet, og som derfor også er i risiko for fysisk nedslidning. Fødevareforbundet NNF har et
indgående kendskab til problemstillingerne.
Blandt andet har vi med forbundsformand Ole Wehlast været repræsenteret i Seniortænketanken,
som i 2018-2019 har udarbejdet anbefalinger til, hvordan flere frivilligt kan blive længere på
arbejdsmarkedet.
Som et led i dette arbejde blev det dokumenteret, at flere ældre gerne vil blive længere på
arbejdsmarkedet, men at der fortsat eksisterer en væsentlig gruppe, som af helbredsårsager har behov
for at trække sig tidligere tilbage.
Rapporten ”Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager” fra VIVE fra 9 fastslår bl.a., at 34
pct. og 24 pct. af hhv. ufaglærte og faglærte 67-årige trak sig tidligere fra arbejdsmarkedet som følge af
helbredsårsager i 20172
. En stor andel af lønmodtagere, som har været mange år på arbejdsmarkedet,
1 https://www.berlingske.dk/samfund/hoejere-pensionsalder-kan-give-nedslidte-aeldre-problemer
2 https://www.vive.dk/media/pure/12252/2524462 p. 25
2
har af helbredsårsager derfor manglet muligheden for tidlig tilbagetrækning. Med en stigende
pensionsalder må man desuden forvente, at behovet for tidlig tilbagetrækning kun vil blive større.
Fødevareforbundet NNF støtter derfor anciennitetsordningen, som animerer til en objektiv og
gennemskuelig ansøgningsproces.
I det følgende kommenteres de enkelte elementer i forslaget til udmøntning af aftalen om tidlig pension.
Optælling af anciennitet samt længde af ordningen
Fødevareforbundet NNF har forståelse for, at retten til Tidlig Pension bør være en økonomisk holdbar
løsning. Derfor mener Fødevareforbundet NNF også, at en Tidlig Pension på tre år i første omgang vil
være tilstrækkeligt for at dække behovet for tidlig tilbagetrækning for de fleste nedslidte lønmodtagere,
som ordningen er tiltænkt.
Indeksering
I 2.2.2.1 i lovforslaget fremgår det, at anciennitetskravet indekseres sammen med indekseringen af
folkepensionsalderen. Fødevareforbundet NNF vurderer, at det er usikkert, hvorvidt levealderen stiger
i samme omfang for faggrupper, som har brug for Tidlig Pension, som for andre faggrupper.
Fødevareforbundet NNF foreslår derfor, at den foreslåede indeksering af anciennitetskravet udskydes,
indtil ordningen er endeligt indfaset og evalueret.
Optjening af anciennitet
Af lovforslaget fremgår, at deltidsbeskæftigelse på 15 timer, 20 timer og 18 timer per uge for
perioderne hhv. fra og med 1971 til og med 1977, fra og med 1978 til og med 1992 og fra og med 1993
sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse i optællingen af anciennitet. Set i lyset af at kvinder udgør en
større andel af deltidsbeskæftigede på arbejdsmarkedet, støtter Fødevareforbundet NNF metoden for
anciennitetsoptælling, bl.a. for at sikre kønsbalance i adgangen til Tidlig Pension. Samtidig betragter
Fødevareforbundet NNF det som en grundlæggende betingelse for retten til Tidlig Pension, at
midlertidige perioder med visse typer af overførselsindkomster tæller med i ancienniteten, herunder
perioder med arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, skolepraktikydelser mv.
Det er afgørende, at Tidlig Pension ikke kommer til at virke afskrækkende for efter- og videre-
uddannelse. Derfor støtter Fødevareforbundet NNF, at efteruddannelse efter man er fyldt 40 også
tæller med i optællingen af anciennitet. I en kommende evaluering bør det dog indgå, om hvorvidt
aldersgrænsen er lagt helt hensigtsmæssigt.
Udfordringer ved en årsbaseret trappe
I Fødevareforbundet NNF støtter vi princippet med en trappeordning, der sikrer en sammenhæng
imellem anciennitet og tilbagetrækningsalder. Vi vil dog gøre opmærksom på, at der for de
3
personer, som ligger på vippen mellem 1-2 og 2-3 år, vil opstå udfordringer, når få ugers
manglende anciennitet kan koste et helt år på arbejdsmarkedet.
De meget skarpe trin på trappen vil efter vores vurdering kunne opfattes som uretfærdige og
medføre unødvendigt meget sagsbehandling. Vi gør opmærksom på, at en model med måneds-
eller kvartalsintervaller vil kunne mindske denne problemstilling betydeligt.
Samlet set støtter Fødevareforbundet NNF derfor elementerne i lovforslaget, som vedrører optælling
af anciennitet samt længde af ordningen, dog med ønske om at udskyde indekseringen af
anciennitetskravet.
Sagsbehandling
Fødevareforbundet NNF finder det fornuftigt, at Udbetaling Danmark varetager sagsbehandlingen med
Tidlig Pension. Dels fordi denne myndighed har erfaring med administration af ordninger på objektivt
grundlag; dels fordi det efter Fødevarefor u det NNF’s opfattelse er et su dt pri ip, at y digheden
som sagsbehandler ikke er underlagt budgetansvar for den ordning, som den administrerer.
Det er dog magtpålæggende, at den del af sagsbehandlingen, som ikke kan foregå på et objektivt
grundlag (på grund af utilstrækkelig datakvalitet), tilføres de nødvendige ressourcer til støtte og
vejledning af borgerne.
Forsigtighedsprincip
Det er vigtigt, at der i ad i istratio af ord i ge eta leres et ”forsigtighedspri ip”, so ko er
ansøgeren til gode i tvivlstilfælde. Fødevareforbundet NNF finder det fornuftigt, at supplerende
doku e tatio ”sa dsy liggør” a ie itete . Desuden lægger NNF vægt på, at Udbetaling Danmark
udgiver en tydelig ansøgningsvejledning til Tidlig Pension samt grundig klagevejledning til
Ankestyrelsen.
Ydelsesniveau
Ydelsesniveauet for Tidlig Pension vil udgøre et beløb svarende til folkepensionen på 13.550 kr. pr.
måned (2020-niveau). I og med at ydelsen for Tidlig Pension er på et pensionslignende niveau, finder
Fødevareforbundet NNF niveauet passende og har derfor ingen yderligere bemærkninger hertil.
Pensionsopsparing
Det fremgår af aftalen, at udbetalinger fra pensionsopsparinger ikke modregnes i Tidlig Pension. Til
gengæld nedtrappes ydelsen efter pensionsformuer på mere end 2 mio. kr., så ydelsen er helt
nedtrappet med en pensionsformue på 5 mio. kr.
Modregning fra det fyldte 60. år
Fødevareforbundet NNF foreslår, at der ikke modregnes en pensionsudbetaling fra det fyldte 60. år, da
dette er en stramning ift. aftaleteksten. Det bemærkes desuden, at en modregning fra det fyldte 60. år
4
vil gøre det unødvendigt svært for den enkelte at gennemskue de økonomiske konsekvenser af tidlig
pension.
Hård modregning
Derudover bemærker Fødevareforbundet NNF, at der i lovforslaget modregnes 100 pct. af den del af
beregningsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på 100.000 kr. om året. Det er en unødig
skærpelse ift. regeringens udspil fra august 2020, hvor der her var tale om en modregning på 80 pct. af
beregningsgrundlaget. En modregning på 100 pct. vil betyde, at personer med pensioner, der
overstiger bundfradraget vil blive modregnet for hele den del af beregningsgrundlaget, som ligger over
bundfradraget. Fødevareforbundet NNF mener, at en sådan modregning er for voldsom og vil
modvirke incitamentet for personer, som ligger over bundfradraget for pensionen, til at spare op.
Evaluering af ret til Tidlig Pension
Af lovforslagets indledning fremgår, at aftalepartierne forpligter sig til senest i 2030 at genbesøge
modellen med henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne
for ordningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt.
Arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt. Derfor foreslår Fødevareforbundet NNF, at evalueringen
fremrykkes og eventuelt foretages i forbindelse med den pensionskommission, som skal komme med
anbefalinger til fremtidens tilbagetrækning. Sådanne anbefalinger vil ikke kun være vigtige i forhold til
overvejelse af nye modeller for den fremtidige indeksering af pensionsalderen, men vil måske også
kunne tilvejebringe nyt vidensgrundlag for, hvordan modellen for Tidlig Pension vil kunne justeres.
Tidlig Pension og seniorpensionen
Retten til Tidlig Pension og seniorpensionen supplerer efter Fødevarefor u det NNF’s opfattelse
hinanden godt. Seniorpensionen er tiltænkt lønmodtagere, som er tæt på folkepensionsalderen og
som har mistet hele eller dele af arbejdsevnen. Ikke desto mindre har der været behov for en ordning
for de lønmodtagere, som har haft de længste og hårdeste arbejdsliv og som – særligt set i lyset af den
stigende pensionsalder og en de facto afskaffelse af efterlønnen – er i risiko for fysisk nedslidning, men
som endnu ikke har mistet arbejdsevnen. Den gruppe af lønmodtagere bør efter mange år på
arbejdsmarkedet have ret til – baseret på objektive anciennitetskriterier – at trække sig fra
arbejdsmarkedet.
Ole Wehlast
Forbundsformand
Fødevareforbundet NNF
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
E-mail: aih@star.dk, all@star.dk, flf@star.dk og star@star.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL +45 91 32 57 01
EMTH@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/02918-2
18. NOVEMBER 2020
H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V
O M A F L O V O M S O C I A L P E N S I O N O G F O R S K E L L I G E
A N D R E L O V E ( I N D F Ø R E L S E A F R E T T I L T I D L I G
P E N S I O N )
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 4.
november 2019 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om af lov om social
pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension).
Instituttet finder det kritisabelt, at forslaget er sendt i høring samtidig
med fremsættelsen for Folketinget.
Med lovforslaget indføres en ny ordning om adgang til Tidlig Pension
for personer, der har tre år eller mindre til folkepensionsalderen, og
som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Instituttet har
bemærkninger til de bestemmelser i forslaget, som vedrører flygtninges
adgang til Tidlig Pension:
Med henvisning til aftalegrundlaget indebærer udkastet til lovforslag
blandt andet, at reglerne om optjening af ret til Tidlig Pension bliver
omfattet af optjeningsreglerne for førtidspension og seniorpension, jf. lov
om social pension § 6. Således vil en ret til fuld Tidlig Pension blive betinget
af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte
15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Således indføres med udkastet de samme betingelser for sidestilling af
bopælstid for flygtninge, der tilkendes Tidlig Pension, som der gælder
for sidestilling af bopælstid for flygtninge, der tilkendes førtidspension
eller seniorpension.
2/3
Instituttet gentager sine bemærkninger fra tidligere høringssvar om
formålet med Flygtningekonventionens bestemmelser er at sikre, at
flygtninge reelt får samme offentlige hjælp og støtte som landets egne
statsborgere.1
Instituttet vurderer fortsat, ligesom instituttet også tidligere har gjort,
at en formel – modsat en reel – ligestilling mellem flygtninge og danske
statsborgere, som der lægges op til med lovudkastet, formentlig ikke
kan antages at være i overensstemmelse med Flygtningekonventionen
og andre internationale menneskerettighedskonventioner. Spørgsmålet
kan dog ikke afklares endeligt, fordi der ikke findes autoritative
fortolkningsbidrag fra internationale domstole, fordi der ikke foreligger
viden om, hvordan andre lande behandler flygtninge i forhold til egne
statsborgere.
Det er muligt for styrelsen at tilvejebringe den nødvendige viden om
andres lande behandling af flygtninge i forhold til egne statsborgere.
Instituttet gør derfor på ny opmærksom på de manglende oplysninger.
Instituttet gør samtidig opmærksom på, at instituttet i tidligere
høringssvar har kritiseret, at lovudkast med en tilsvarende
problemstilling om betydning af formel ligestilling mellem flygtninge og
danske statsborgere ikke indeholdt en vurdering af forslagets forhold til
menneskeretten. Dette gør sig også gældende i forhold til dette
lovudkast, hvor der ligeledes ikke foretages en sådan vurdering.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, inden forslaget fremsættes for
Folketinget tilvejebringer de nødvendige oplysninger for, at
forholdet til Danmarks internationale forpligtelser kan vurderes
1 Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (indførelse af seniorpension) af 25.
november 2019, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/11_november_19/
25-11-
2019_hoeringssvar_vedr._udkast_til_lovforslag_om_aendring_af_lov_o
m_social_pension_og_forskellige_andre_love_indfoerelse_af_seniorpe
nsion.pdf, og høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov
om social pension og flere andre love (skærpede krav til optjening af
folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat
pension m.v.) af 3. januar 2018, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/01_januar_18/hoe
ringssvar_vedr._udkast_til_lovforslag_om_aendring_af_lov_om_social_
pension_og_flere_andre_love.pdf
3/3
på et fyldestgørende grundlag af Folketinget, og at styrelsen i
lovudkastet foretager en vurdering af forholdet til Danmarks
internationale forpligtelser.
Der henvises til styrelsens journalnummer 20/06947.
Med venlig hilsen
Emilie Thage
JURIDISK RÅDGIVER
1
Charlotte Hvid Olavsgaard
Fra: Flemming Frandsen
Sendt: 18. november 2020 11:44
Til: Anne Louise Laurberg; Anne Inger Hedegaard
Emne: VS: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension
og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Kære begge
Hermed et høringssvar fra Krifa.
Vh Flemming
Fra: Allan Bruhn <alb@krifa.dk>
Sendt: 18. november 2020 11:41
Til: Flemming Frandsen <FLF@star.dk>
Cc: Søren Fibiger Olesen <sfo@krifa.dk>
Emne: SV: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Til STAR
Att. Flemming Frandsen
Vi vil gerne sige tak for det lovforslag vi har haft i høring om ret til Tidlig Pension.
Vi har ingen kommentarer til udmøntningen af det politiske forlig der allerede er indgået.
Men Krifa har grundlæggende været imod indførelsen af et rettighedsbaseret system, og vi havde hellere set nogle
flere forbedringer i det behovsbaserede system, - Seniorpension.
Den nye rettighedsbaserede tidlige pension giver ret til at få en pension 3 år før folkepensionsalderen, også til
personer der ikke er i nærheden af at være nedslidte. Vi er helt klart tilhængere af, at vi skal tage os godt at
personer der er reelt nedslidte, men de reelt nedslidte tilgodeses ikke nødvendigvis af den nye ordning. De findes
kun gennem en individuel visitation.
Vi har under forhandlingerne om retten til Tidlig Pension været ude i forskellige medier med særligt 2 budskaber:
1. Hellere god arbejdslyst end tidlig pension
2. Hvad med at fjerne behovet for tidlig pension?
I en tid hvor der skal prioriteres i forhold til forbrug af ressourcer mener vi det er vigtigere med en øget indsats for at
undgå nedslidning frem for at betale lønmodtagere for at forlade arbejdsmarkedet.
Vi tror der kan opnås langt større resultater ved at gøre en indsats for at folk får en større trivsel i deres arbejdsliv og
derved undgår at blive nedslidte. Fx oplyser Stressforeningen, at 35.000 danskere er sygemeldt på grund af et dårligt
psykisk arbejdsmiljø.
Vi tror en øget indsats for at nedbringe stress og skabe større trivsel på danske arbejdspladser vil gavne langt flere
end blot personer som Arne.
Venlig hilsen
Allan Bruhn
politisk konsulent
alb@krifa.dk
2
- Mobil: 25444007
Kommunikation - Samfund
Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N
krifa.dk - facebook - persondatapolitik
Få værktøjer til at højne arbejdslysten på din arbejdsplads. Læs mere her.
Fra: Krifa Kommunikation <pol.sekr@krifa.dk>
Sendt: 5. november 2020 07:44
Til: Allan Bruhn <alb@krifa.dk>; Rolf Weber <row@krifa.dk>; Per Dyrholm <ped@krifa.dk>
Emne: VS: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Fra: Flemming Frandsen <FLF@star.dk>
Sendt: 4. november 2020 20:31
Til: 3F <3f@3f.dk>; Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Akademikernes Centralorganisation
<ac@ac.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; A-kassen ASE - Secure <ase@ase.dk>; aes@atp.dk; ATP <pote@atp.dk>;
avs.formand@gmail.com; bdo@bdo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; forbund@blikroer.dk; da@da.dk;
dak@danskeakasser.dk; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; El-fagets Arbejdsløshedskasse Secure
<def@def.dk>; dff@dff.net; dh@handicap.dk; metal@danskmetal.dk; ds@socialraadgiverne.dk;
info@danskepatienter.dk; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; formand@retspolitik.dk; info@danske-
seniorer.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; koebenhavn@deloitte.dk; mail@dukh.dk; dch@dch.dk;
Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; fa@fanet.dk; ps@fagligsenior.dk; fh@fho.dk; mail@finansraadet.dk;
Finanstilsynet@ftnet.dk; FOAs A-kasse Secure <foa@foa.dk>; fsd@socialchefforeningen.dk; fdr@fdr.dk;
post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@forsikringogpension.dk; kontakt@frie.dk; Info - Frivilligrådet
<Info@frivilligraadet.dk>; fsr@fsr.dk; Fødevareforbundet NNFs A-Kasse Secure <nnf@nnf.dk>;
info@humanrights.dk; info@jobraadgiverne.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>;
kontakt@kooperationen.dk; Krifa Kommunikation <pol.sekr@krifa.dk>; lafs@lafs.dk; foertid@gmail.com;
lap@lap.dk; lk@lederne.dk; Den Almindelige Danske Lægeforening <dadl@dadl.dk>; Malerforbundet Secure
<maler@maler.dk>; info@pension.dk; pf@psykiatrifonden.dk; post@retssikkerhedes-fonden.dk;
info@rigsrevisionen.dk; info@rflam.org; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; sand@sandudvalg.dk;
landsforeningen@sind.dk; shk@sundhedskartellet.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk
Cc: Flemming Frandsen <FLF@star.dk>
Emne: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af
ret til Tidlig Pension) til evt. bemærkninger.
Vi skal venligst bede om evt. bemærkninger senest onsdag den 18. november 2020, kl. 12.
Med venlig hilsen
Flemming Frandsen
Chefkonsulent
Arbejdsmarkedsydelser
T 7221 7507 | flf@star.dk
Bemærk: Ny adresse fra 8. juni 2020.
3
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
1/3
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
aih@star.dk, all@star.dk, flf@star.dk og star@star.dk
Ledernes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov
om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tid-
lig Pension)
Lederne har den 4. november 2020 modtaget udkast til lovforslag om
indførelse af ret til Tidlig Pension. Lovforslaget udmønter de initiativer i
Aftale om en ny ret til tidlig pension, der vedrører indførelse af ret til Tid-
lig Pension indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Fol-
keparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.
Lederne støtter ikke lovforslaget om indførelse af ret til Tidlig Pension.
Pensionsalderen bør være ens for alle. Der bør være mulighed for tidlig
tilbagetrækning, hvis ens helbred gør, at man ikke kan arbejde mere.
Lederne er således modstander af at give en særlig pensionsrettighed til
enkelte grupper på baggrund af antallet af år på arbejdsmarkedet.
Lederne mener samtidig, at det stærkt bekymrende, at retten til tidlig
pension ifølge lovforslaget reducerer arbejdsudbuddet med 5.000 fuld-
tidspersoner i 2022 stigende til ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025. Det er
helt afgørende for det danske arbejdsmarked, at vi har tilstrækkeligt med
kompetente medarbejdere.
Derfor forventer Lederne også, at regeringen i overensstemmelse med
forståelsespapiret Retfærdig retning for Danmark nu tager initiativ til re-
former, der øger arbejdsudbuddet svarende til den reduktion af arbejds-
udbuddet, der bliver en konsekvens af retten til tidlig pension.
Retten til tidlig pension vil desuden af mange opleves som vilkårlig. For
eksempel vil en person, som har været deltidsbeskæftiget i 42 år, har
haft flere ledighedsperioder med arbejdsløshedspenge undervejs, kunne
opfylde betingelserne for ret til tidlig pension. Derimod vil en person, der
har været fuldtidsbeskæftiget i 41 år uden en eneste ledighedsdag, ikke
opfylde anciennitetskravet på mindst 42 år, og dermed ikke have ret til
tidlig pension.
København
den 18. november 2020
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
2/3
Selvstændige erhvervsdrivende stilles ringere
Selvstændige erhvervsdrivende omfattes som udgangspunkt også af
muligheden for at få ret tidlig til pension. Ancienniteten for selvstændige
erhvervsdrivendes beskæftigelsesomfang opgøres på baggrund af net-
tooverskuddet i virksomheden. Hvis nettooverskuddet svarer til eller er
større end den maksimale dagpengesats, opnås der et års anciennitet.
Hvis nettooverskuddet svarer til halvdelen af den maksimale dagpenge-
sats, opnås et halv års anciennitet.
Selvstændige får mulighed for at flytte et nettooverskud, der overstiger
den maksimale dagpengesats, til et andet år, hvor nettooverskuddet ikke
giver ret til et fuldt års anciennitet.
Selv om der er mulighed for at flytte en andel af overskuddet fra gode år
til mindre gode år, har selvstændige erhvervsdrivende reelt stærkt be-
grænsede muligheder for at for at optjene ret til tidlig pension. Dels kan
det tage flere år fra, man starter som selvstændig, før man opnår et net-
tooverskud, der svarer til den maksimale dagpengesats. Dels tager for-
slaget ikke i tilstrækkelig grad højde for år, hvor økonomiske eller andre
kriser betyder, at nettooverskuddet er meget lavt eller nærmest lig nul.
Der er samtidig tale om en betydelig forskelsbehandling mellem selv-
stændige og lønmodtagere. En selvstændig med et nettooverskud sva-
rende til halve dagpenge optjener et halvt års anciennitet, hvorimod en
lønmodtager med et 18 timers job som følge af deltidskorrektionen optje-
ner et års anciennitet.
Behov for initiativer, der kan fastholde flere seniorer på arbejds-
markedet
Samtidig efterlyser Lederne initiativer, der kan fastholde flere seniorer på
arbejdsmarkedet.
Det er positivt, at regeringen har nedsat Pensionskommissionen, som
blandt andet skal følge op på Seniortænketankens anbefaling om, at
pensionssystemet er indrettet, så det i højere grad kan betale sig at fort-
sætte med at arbejde. Lederne var repræsenteret i Seniortænketanken
og netop det var blandt de områder, Lederne prioriterede højt i forbin-
delse med tænketankens arbejde.
Lederne mener dog, at der er behov for, at der politisk også følges op på
de mange andre anbefalinger fra Seniortænketanken, der kan medvirke
til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.
Lederne mener desuden, at det er ærgerligt, at regeringen ikke har frem-
lagt initiativer, der kan bidrage til at undgå, at nogle bliver nedslidte. Der
er brug for, at flere benytter sporskifteordningen, så vi undgår, at medar-
3/3
bejdere bliver slidt ned og forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Ordnin-
gen, som har til formål at hjælpe nedslidningstruede medarbejdere over i
andre jobs eller brancher, bliver kun anvendt i begrænset omfang.
Lederne har tidligere peget på, at der i 2020 fra starten af året og frem til
midten af august kun er afgivet tilsagn om tilskud for 7,3 millioner kroner
trods en bevilling på 25,1 millioner kroner, mens der i hele 2019 blev
søgt og givet tilsagn for 12,5 millioner kroner trods en bevilling på 23,5
millioner kroner.
Lederne vil derfor opfordre regeringen til gøre langt mere for at udbrede
kendskabet til ordningen, som kan sikre, at færre bliver nødt til at forlade
arbejdsmarkedet før tid.
Med venlig hilsen
Kim Møller Laursen
Notat
Ang.: Høringssvar om Tidlig Pension
Til: STAR
Fra: Rigsarkivet
Dato: 16-11-2020
Journalnr.: 20/18327
Høringssvar over forslag til lov om Tidlig Pension
Rigsarkivet har den 5. november 2020 modtaget høring over forslag til lov om Tidlig Pension. I den
anledning har Rigsarkivet følgende bemærkninger.
Det skal indledningsvist bemærkes, at Rigsarkivet blandt andet har til formål at sikre bevaring af data
(arkivalier), der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ
eller retlig betydning samt at stille disse data til rådighed for borgere og myndigheder. Heraf følger, at
Rigsarkivet vil kunne stille relevante data til rådighed for ordningen om Tidlig Pension under
hensyntagen til arkivlovens bestemmelser. Data kan udleveres i digital form, eller der kan udvikles
webløsninger til overførsel af data efter nærmere kravsspecifikation fra STAR. Rigsarkivet er i
besiddelse af næsten alle de data, som nævnes i lovforslaget. Rigsarkivet står meget gerne til rådighed
for tilvejebringelsen af data i fortsættelse af den dialog, som allerede pågår.
Rigsarkivet udøver blandt andet sin myndighed gennem fastsættelse af, hvilke data den offentlige
forvaltning skal bevare og aflevere til arkiv, og hvilke der må slettes, når der ikke længere er retlig
eller administrativt brug for dem. Udgangspunktet er, at data som afleveres til Rigsarkivet efter endt
administrativ brug skal slettes hos myndigheden. Det er i den sammenhæng relevant, at styrelsen sikrer
sig, at det datagrundlag ordningen bygger på er tilvejebragt efter gældende regler – herunder GDPR.
Endelig bemærker Rigsarkivet, at de eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser for Rigsarkivet, der
er forbundet med ordningen skal afklares nærmere og herefter fremgå af lovforslagets afsnit om
økonomiske konsekvenser.
1
Charlotte Hvid Olavsgaard
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk
Sendt: 6. november 2020 10:47
Til: Anne Inger Hedegaard; Anne Louise Laurberg; Flemming Frandsen; Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Emne: SV: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension
og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 4. november 2020 sendt udkast til lov om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Direktionssekretariatet
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Fra: Flemming Frandsen <FLF@star.dk>
Sendt: 4. november 2020 20:29
Til: Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>; Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk;
Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; ase@ase.dk; aes@atp.dk; ATP <pote@atp.dk>; avs.formand@gmail.com;
bdo@bdo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; forbund@blikroer.dk; da@da.dk; dak@danskeakasser.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; def@def.dk; dff@dff.net; dh@handicap.dk; metal@danskmetal.dk;
ds@socialraadgiverne.dk; info@danskepatienter.dk; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>;
formand@retspolitik.dk; info@danske-seniorer.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; koebenhavn@deloitte.dk;
mail@dukh.dk; dch@dch.dk; Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; fa@fanet.dk; ps@fagligsenior.dk; fh@fho.dk;
mail@finansraadet.dk; Finanstilsynet@ftnet.dk; foa@foa.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; fdr@fdr.dk;
post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@forsikringogpension.dk; kontakt@frie.dk; Info - Frivilligrådet
<Info@frivilligraadet.dk>; fsr@fsr.dk; nnf@nnf.dk; info@humanrights.dk; info@jobraadgiverne.dk; Kommunernes
Landsforening <KL@KL.DK>; kontakt@kooperationen.dk; pol.sekr@krifa.dk; lafs@lafs.dk; foertid@gmail.com;
lap@lap.dk; lk@lederne.dk; Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>; maler@maler.dk; info@pension.dk;
pf@psykiatrifonden.dk; post@retssikkerhedes-fonden.dk; Rigsrevisionen <info@rigsrevisionen.dk>; info@rflam.org;
2
Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; sand@sandudvalg.dk; landsforeningen@sind.dk;
shk@sundhedskartellet.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk
Cc: Flemming Frandsen <FLF@star.dk>
Emne: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af
ret til Tidlig Pension) til evt. bemærkninger.
Vi skal venligst bede om evt. bemærkninger senest onsdag den 18. november 2020, kl. 12.
Med venlig hilsen
Flemming Frandsen
Chefkonsulent
Arbejdsmarkedsydelser
T 7221 7507 | flf@star.dk
Bemærk: Ny adresse fra 8. juni 2020.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
1
Charlotte Hvid Olavsgaard
Fra: Søren Carøe (Rflam.org) <sc@rflam.org>
Sendt: 17. november 2020 13:06
Til: Flemming Frandsen; Anne Inger Hedegaard; Anne Louise Laurberg; Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Emne: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Tak for opfordringen til at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovudkast om ret til Tidlig Pension.
Vi har følgende kommentarer:
1. Loven er forholdsvis kompliceret, og det er derfor vigtigt, at borgere, der ønsker at gå på tidlig pension, får en
grundig og forståelig vejledning i, hvordan de skal ansøge for at opnå denne ret.
Det bør ligeledes sikres, at de forstår, hvordan de skal agere i forhold til Udbetaling Danmark, der får ansvar for
administrationen af ordningen, jf. side 9, 26 q. En person, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen, kan
ansøge om Tidlig Pension. Ansøgning skal indgives via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark
stiller til rådighed.
Der kan være ældre og særligt sårbare borgere, som ikke nødvendigvis har hverken NEMID eller
internetopkobling til rådighed.
Det fremgår således ikke klart, om en borger, der ønsker at gå på tidlig pension, bliver vejledt aktivt af for
eksempel A-kassen, eller om man selv skal handle proaktivt.
Det er desuden væsentligt, at borgere på tidlig pension forstår substansen i og konsekvenserne ved den kontrol,
som Udbetaling Danmark gennemfører, jf. nedenstående sætninger i § 48 (side 15) markeret med gul farve:
§ 48 b. Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i udbetalingen af Tidlig
Pension.
§ 48 c. Udbetaling Danmark foretager en gang årligt en omregning af Tidlig Pension, hvis pensionistens indtægter
ved arbejde, indtægt ved drift af selvstændige virksomhed eller indtægt ved drift af selvstændig bibeskæftigelse,
jf. § 32 e, har ændret sig. Omregningen foretages på baggrund af pensionistens endelige årsopgørelse for det
pågældende år, når denne foreligger.
Stk. 2. Viser omregningen, at modtageren af Tidlig Pension har fået for lidt udbetalt i pension, udbetaler
Udbetaling Danmark den resterende pension. Har modtageren af Tidlig Pension fået for meget udbetalt i pension,
skal en overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, med mindre tilbagebetalingskravet er
mindre end 250 kr., jf. dog § 48 b.
§ 48 d. Modtageren af Tidlig Pension skal hver måned oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle
bopælsadresse og indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, jf. dog
stk. 2. Hvis Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne senest den 10. i den følgende måned, vil
udbetaling af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i denne måned. Udbetaling Danmark foretager partshøring og
træffer afgørelse efter 1. og 2. pkt. samlet i en agterskrivelse. Når der foreligger dokumentation for oplysningerne
nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den 1. i måneden efter, at
dokumentationen foreligger.
Stk. 2. Modtageren af Tidlig Pension skal ikke oplyse om ændringer i indtægter fra personligt arbejde som
lønmodtager og aktuel bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører
indkomster for arbejde, som beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret, eller hvis den aktuelle
bopælsadresse fremgår af cpr-registeret.
Stk. 3. Modtageren af Tidlig Pension skal ud over oplysninger nævnt i stk. 1, oplyse Udbetaling Danmark om
øvrige forandringer i sine forhold, der kan forventes at medføre ændringer af Tidlig Pension, jf. kapitel 3 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4. Hvis modtageren af Tidlig Pension ikke opfylder sin oplysningspligt efter stk. 3, vil Tidlig Pension ikke
kunne udbetales. Når der foreligger dokumentation for oplysninger efter stk. 3, vil Udbetalingen af Tidlig Pension
kunne genoptages fra den 1. i måneden efter, at dokumentationen foreligger, hvis betingelserne for modtagelse
af Tidlig Pension fortsat er opfyldt.
2
Stk. 5. Udbetaling Danmark kan anmode modtageren af Tidlig Pension om oplysninger til brug for beregning og
udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 1 måned fra anmodningen, ophører
pensionsudbetalingen helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet.
Pensionsudbetalingen kan genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har
modtaget oplysningerne. Hvis en tidlig pensionist på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at
fremskaffe oplysningerne inden for risten, kan fristen forlænges.
2. Det kunne have været gavnligt, hvis der var et (endnu) stærkere fokus på konsekvenserne af psykisk nedslidning
og ikke kun fysisk nedslidning i kombination med antallet af år på arbejdsmarkedet som kriterium for at kunne
drage fordel af ordningen.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail: sc@rflam.org
web: www.rflam.org
Facebook: facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
Side 1
SANDs høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om af lov om social
pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig
Pension)
Arne har endelig fået sin pension. Den endeløse ventetid på myndighedernes afgørelse om hvorvidt
man kan få bevilget en ydelse kender vi hjemløse alt for godt til. Vi venter på afgørelser om
misbrugsbehandling, alkoholbehandling, psykologbistand, opskrivning til lejlighed osv. Lettelsen over at
få tildelt det man selv synes er det eneste rigtige, fordi man er helt til rotterne, kender vi ikke helt så
godt, men vi kan sagtens sætte os ind i hvor glad Arne må være. Og vi er bestemt glade på hans vegne.
Men hvad mener hjemløse om retten til tidlig pension?
Egentlig er det dem evigt ligegyldigt, hvornår folk på arbejdsmarkedet kan gå på pension. Det er ikke en
sti de betræder, selvom de fleste hjemløse på papiret skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
I Danmark har vi opbygget et pseudo-system, hvor hjemløse er på kontanthjælp, men reelt ikke har
mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Til gengæld straffes det hårdt og prompte, hvis man
ikke møder op på rette tid og sted. Også selvom man ikke har fået at vide at man skal møde op. For
post kan vi ikke få, og E-boksen er ikke det første man kigger i hver morgen. Langt den største del af
hjemløse er på kontanthjælp og er vurderet det der hedder ‘aktivitetsparate’ – dvs. har problemer ud
over ledighed. Langt størstedelen af hjemløse har misbrug af alkohol, hash eller stoffer, og/eller
psykiske problemer, der gør at man ikke bare lige kan springe ind bag kassen i Netto, 37 timer om ugen.
Og det ved ”systemet” godt. Det eneste hjemløse kan håbe på, er at få tildelt en førtidspension, men det
går sjældent så hurtigt med at få den tildelt, som det gjorde for Arne og hans pension.
Arnes vundne pensionssag kan give håb om at en socialdemokratisk ledet regering, faktisk har øje for
grupper i samfundet, der har det svært og som systemet derfor skal gøre noget ekstraordinært for eller
indrette sig efter, så de igen kan føle sig som en del af samfundet.
Men finansieringen af pensionen kommer til at gå ud over netop hjemløse. Der skal spares 1 milliard på
jobcentrene. Netop jobcentrene er roden til meget ondt for en hjemløs. Det er her skrankepaverne
sidder og træffer beslutninger uden hensyntagen til de ønsker den hjemløse har, de behov man har eller
de evner man har. Jobcentrene giver bøder – i form af sanktioner - hvis man ikke møder op til en aftale
eller ikke kan klare det aktiveringsforløb man er indskrevet i.
De har et ensidigt fokus på kontrol og sanktioner. De burde have et fokus på at udføre den hjælperolle
overfor arbejdsløse - herunder hjemløse - som de faktisk er sat i verdenen for. De skal yde en
helhedsorienteret og individuel rådgivning, som inddrager borgeren i et forløb, der gerne skulle føre
borgeren tættere på en permanent indkomst. Om det så er på arbejdsmarkedet eller i samme båd som
Arne, må tiden vise. Men evig kontanthjælp har aldrig været meningen. Dette arbejde skal borgeren så
vidt muligt inddrages i. Det er ikke altid let. En hjemløs har som sagt problemer, der kan gøre det svært
at overholde aftaler. Der kan være gode dage, hvor man vil alt, og der kan være dårlige dage, hvor man
bare håber på at få en seng at sove i. Mange hjemløse vil meget gerne bidrage med det de kan. De
drømmer ikke bare om at komme på pension. De drømmer om stabilitet, sikkerhed og ro. De drømmer
om et godt liv, hvor man har noget at stå op til.
For at gøre det, kræver det at medarbejderne på jobcentrene har nogle rammer der tilgodeser denne
mulighed. I dag er der forbløffende få medarbejdere med en socialfaglig eller juridisk uddannelse (hvad
det end er). En uddannelse der netop er en forudsætning for at kunne levere de råd og vejledning loven
beskriver systemet skal levere. I SAND – De hjemløses landsorganisation oplever vi ikke at jobcentrene
Side 2
giver den vejledning de skal. Hvis man ikke selv kender noget til lovgivningen, har man meget svært ved
bare at få lov til at søge om en ydelse. For en hjemløs virker det som om jobcentrene er sat i verdenen
for at tildele færrest mulige ydelser til den hjemløse.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at jobcentrene er blevet sparet ihjel: At de fuldstændig har mistet
deres legitimitet og derfor lige så godt kan få endnu en tur i kødhakkeren. Men det må samtidig ses som
et tegn på, at det er ligegyldigt hvad man som samfund skal tilbyde arbejdsløse af hjælp.
Det er den ligegyldighed overfor andre mennesker, der gør så ondt. Fornemmelse af at ens rettigheder
ikke betyder noget fordi man er arbejdsløs og hjemløs, der gør en så frustreret at man siger ”så kan det
også være lige meget” og derefter går ud og drukner sig i sprut og stoffer.
Man burde give jobcenteret en saltvandsindsprøjtning, der gjorde det muligt for dem at gøre det arbejde,
de er sat i verden for. Eller man burde sige, at alle dem der har problemer ud over ledighed – alle os
hjemløse – skal ud af jobcentrenes kontrol-og sanktionsregime og over i socialarbejdernes kyndige
hænder, hvor man kunne få hjælp og støtte til at komme derhen hvor man gerne vil. Jobcenteret ville få
en rolle, men ansvaret for borgerens trivsel og hjælpen til at flytte borgeren, skal ligge i
socialforvaltningen. Her har man i langt højere grad evnerne til at se ressourcerne i borgerne, bygge
videre på dem med respekt for de begrænsninger man ikke må være blind for. I den model ville det også
være meget mere naturligt at overholde væsentlige principper i lovgivningen om mest mulig inddragelse
af borgeren i egen sag og helhedsorienterede løsninger.
Det er den ligegyldighed overfor andre mennesker, der gør så ondt. Fornemmelse af at ens rettigheder
ikke betyder noget fordi man er arbejdsløs og hjemløs, der gør en så frustreret at man siger ”så kan det
også være lige meget” og derefter går ud og drukner sig i sprut og stoffer.
Det er en høj pris hjemløse igen igen må betale for at Arne får sin pension. Men tillykke med den.
Solidariteten er der intet i vejen med blandt hjemløse. Det er kun tilliden til politikerne, der har lidt endnu
et knæk.
d.10/11 – 2020/SAND
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk, aih@star.dk, all@star.dk og flf@star.dk
19. november 2020 • ASD
Høringssvar vedr. lovforslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige
andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Ældre Sagen kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkastet til lovforslag om
ændring af lov om social pension og forskellige andre love i forbindelse med indførelsen af ret til
Tidlig Pension.
Det er afgørende for Ældre Sagen, at der er gode tilbagetrækningsmuligheder for dem, der ikke kan
arbejde længere. Det er endvidere vigtigt for Ældre Sagen, at mulighederne og ydelserne er
gennemskuelige, logiske og rimelige. På den baggrund har vi en række bemærkninger til lovforslaget,
som vi håber, der vil blive taget højde for, så Tidlig Pension kommer til at fungere bedst muligt for de
berørte borgere.
Overordnede bemærkninger
En kompliceret ydelse i en kompliceret lovgivning
Mens retten til eksisterende pensionsydelser som fx folkepension og seniorpension afhænger af et
simpelt kriterie som alder eller visitation, afhænger retten til Tidlig Pension af, om man opfylder et
anciennitetskrav i forhold til, hvor længe man har været aktiv på arbejdsmarkedet.
Da der ikke i forvejen eksisterer et entydigt grundlag – hverken metodisk eller datamæssigt – for,
hvordan man opgør en persons anciennitet på arbejdsmarkedet, bliver kriterierne for at være
berettediget til Tidlig Pension, sådan som de fastlægges i lovforslaget, meget komplicerede.
Dette suppleres med regler for beregning af Tidlig Pension, som afviger markant fra de principper,
der anvendes ved beregning af de øvrige sociale pensioner. Med de foreslåede regler for Tidlig
Pension modregnes der i forhold til pensionsformue i stedet for indkomst. Derudover afhænger
ydelsen kun af egen og ikke af en eventuel ægtefælle/samlevers økonomi. Modsat de øvrige
pensionsydelser er der altså ingen samleverafhængighed. Endvidere får gifte/samlevende og enlige
samme ydelse. Dermed afviger Tidlig Pension markant fra principperne, der gør sig gældende for de
øvrige ydelser i Lov om social pension.
Ældre Sagen finder, at der er betydelig risiko for, at denne store kompleksitet kan føre til mange
misforståelser, som kan være til besvær og ulempe for både borgere og myndigheder, og som også
kan vanskeliggøre dialogen mellem borgere og myndigheder. Det kan fx gøre det vanskeligt for
Side 2 af 6
personer at gennemskue, om de er berettigede til Tidlig Pension, og hvor stor en ydelse de er
berettigede til.
Indførelsen af nye principper og regler i Lov om social pension rejser også spørgsmål om, hvorfor
der skal gælde vidt forskellige principper for forskellige pensioner under samme lov. Det kan skabe
usikkerhed og debat om, hvorvidt de nye kriterier, som gælder for Tidlig Pension, også senere hen vil
skulle anvendes for de eksisterende sociale pensioner. Det gælder fx ophævelse af samlever-
afhængighed og fradrag for pensionsformue i pensionerne.
Ældre Sagen opfordrer derfor til, at retten til Tidlig Pension gøres til en selvstændig lov. Det vil efter
Ældre Sagens opfattelse være en fordel for ”brugere” af såvel Tidlig Pension som af social pension.
Når principperne for Tidlig Pension er markant anderledes end de øvrige sociale pensioner, vil det
gøre lovgivningen om Tidlig Pension mere overskuelig og tilgængelig, lige som det vil kunne
reducere mængden af misforståelser. Samtidig vil det bevare lidt mere overskuelighed i Lov om
social pension, idet der i så fald ikke indsættes mere end 25 nye paragraffer, som ikke har relevans
for folke- og førtidspensionen. Ældre Sagen ser derfor ingen begrundelse for, at Tidlig Pension, der
udelukkende er bundet op på personernes arbejdsmarkedshistorik, skal under samme lov som de
sociale pensioner. Såfremt det, på trods af dette, alligevel fastholdes at gøre Tidlig Pension til en del
af Lov om social pension, bør det tydeligt begrundes, hvorfor der skal gælde andre principper for
beregning af denne ydelse end for de andre sociale pensioner.
Kompleksiteten i lovgivningen gør også, at Ældre Sagen vil henstille til, at der hurtigt udfærdiges en
vejledning. Ældre Sagen bemærker i den forbindelse, at den nuværende vejledning til Lov om social
pension er fra 2007, hvilket allerede i dag er et stort problem, fordi der er sket en lang række
afgørende lovændringer siden.
Derudover opfordrer Ældre Sagen til, at der lige fra start lægges en klar plan for, hvordan viden om
ordningen skal formidles, herunder hvor borgere kan søge om råd, vejledning og beregninger i
forbindelse med denne og øvrige ordninger. Ældre Sagen forudser som nævnt, at det bliver
vanskeligt for en del borgere at gennemskue, både om de er berettigede til Tidlig Pension, og
størrelsen af ydelsen. Desuden kan de mange ordninger, som fx Tidlig Pension, efterløn og
seniorpension, gøre det vanskeligt for borgerne at overskue muligheder og konsekvenser ved de
forskellige ordninger og dermed, hvilken ordning de skal vælge, hvis de er i målgruppen for flere
ordninger. Muligheden for god vejledning er derfor vigtig.
Modregning i sociale pensioner for gifte/samlevende med modtagere af Tidlig Pension
Ældre Sagen savner en gennemgang af, hvad Tidlig Pension betyder for modregningen i folke- og
førtidspensionen for pensionister, der er gift eller samlevende med en person, der modtager Tidlig
Pension. Modregningsreglerne i de sociale pensioner afhænger blandt andet af, om man som
modtager af social pension er gift/samlevende med en anden modtager af social pension hhv. en
person, der ikke modtager social pension.
Det vil, så vidt Ældre Sagen kan se, medføre en anden modregning af Tidlig Pension, end hvis
ægtefællen/samleveren havde været efterlønsmodtager, idet efterlønnen, i modsætning til Tidlig
Pension, ikke er en social pension.
En hektisk lovproces med lovforslag, der kunne være mere gennemarbejdet
Med en helt ny og fundamentalt anderledes ydelse, som kan påvirke manges muligheder for og
forventninger til at kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, er det afgørende, at der er
Side 3 af 6
en rimelig lovproces. Det er derfor beklageligt, at selve lovprocessen er så forhastet, at der fx blot er
to ugers frist til afgivelse af høringssvar. Samtidig falder fristen for afgivelse af høringssvar sammen
med fremsættelsen af lovforslaget. Endelig ville en længere proces have kunnet gavne det materiale,
der er sendt i høring, idet en længere proces ville have kunnet give bedre tid til at gennemarbejde og
præcisere lovforslaget samt sikre, at det blev præsenteret i en mere læsbar form.
For at sikre, at Tidlig Pension bliver en velfungerende ordning for borgerne, er det derfor vigtigt, at
den kommende lovproces bliver grundig og giver mulighed for de nødvendige justeringer af
lovforslaget.
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag
Det fremgår af aftaletekst og af oversigten over de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget,
at medlemmer af efterlønsordningen kan få deres efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit, hvis de
melder sig ud af efterlønsordningen i 1. halvår 2022. Ældre Sagen undrer sig over, at denne
udbetalingsmulighed ikke er med i lovforslaget, når forslaget om muligheden for kompensation til
de, der allerede modtager efterløn, men som i stedet vælger at få Tidlig Pension, er medtaget.
I lyset af indførelsen af en ny og anderledes ordning vil Ældre Sagen understrege vigtigheden af, at
medlemmer af efterlønsordningen kan få grundig individuel information, råd og vejledning om både
fordele og ulemper ved at få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit, inden de træffer
afgørelse om at træde ud af efterlønsordningen eller ej.
Bemærkninger til de enkelte paragraffer
Fleksjob, § 26 h stk. 10
Ældre Sagen finder det positivt, at ansatte i fleksjob får fuld anciennitet. Af lovforslagets § 26 h stk.
10 fremgår det, at ansættelse i fleksjob før 1.januar 2013 altid medfører et års anciennitet uanset det
indbetalte ATP-bidrag. Det fremgår imidlertid af lovbemærkningerne, at dette kun vil være tilfældet,
hvis en person har været ansat i et fleksjob i et helt kalenderår. Hvis dette ikke er tilfældet, vil
ancienniteten blive beregnet på baggrund af den andel af året, personen har været ansat i
fleksjobbet, ganget med 1,5.
Ældre Sagen anbefaler, at det skrives ind i paragraffen, at ancienniteten beregnes forholdsmæssigt,
hvis en person kun har været ansat i fleksjob en del af året. Dette vil sikre sammenhæng mellem
selve paragraffen og intentionerne, som er beskrevet i bemærkningerne. Det samme er fx gjort i § 25
k stk. 3 om personer med tilbud om støtte i form af tilskud til drift af selvstændig virksomhed på
grund af en væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne.
Anciennitet for selvstændige erhvervsdrivende, § 26 k hhv. § 26 o
Der gives mulighed for at flytte op til fem års overskud som selvstændig til andre år, hvor den
pågældende er selvstændig, men ikke har opnået tilstrækkeligt overskud til at få et års anciennitet.
Om man har været selvstændig, og man dermed kan øge sin anciennitet i et givent år ved at få
overført anciennitet fra andre år, defineres ud fra, om der i et år har været overskud/underskud ved
selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette gælder også, hvis man er under 18 år.
Ældre Sagen er usikker på, om en selvstændig kan flytte overskud til de år, hvor vedkommende var
under 18 år, uanset hvor stor indkomst der har været, hvis der bare er selvangivet indkomst som
selvstændig?
Side 4 af 6
Det fremgår af lovforslagets § 26 k stk. 1, at der højst kan flyttes 0,25 års anciennitet 20 gange i
optjeningsperioden, således at der samlet set ikke flyttes mere end fem års anciennitet. Ud fra
paragraffens ordlyd er det uklart, om de 20 gange er et generelt maksimum, eller vil det fx også være
muligt at flytte 0,2 års anciennitet 25 gange?
Derudover er det uklart, hvordan ancienniteten skal opgøres for personer, som fx både er
lønmodtagere og driver selvstændig virksomhed i et givent år. Kan man fx flytte anciennitet hhv. fra
og til et år, hvor man både har været lønmodtager med fx indbetalt ATP-bidrag og selvstændig
erhvervsdrivende? Og hvordan opgøres det i så fald, hvor meget anciennitet på grundlag af indkomst
som selvstændig, der evt. kan flyttes til et andet år som selvstændig?
Anciennitet af offentlige ydelser mv., § 26 m
Det undrer Ældre Sagen, at der er lagt op til, at perioder, hvor man har været i revalidering, ikke kan
medregnes i optjeningen af anciennitet, eftersom revalidering er en erhvervsrettet indsats, som har
til hensigt at omskole og opkvalificere personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Revalidering er
historisk brugt hyppigere end nu, og en medtælling af perioder med revalidering kan være yderst
relevant for personer i målgruppe for Tidlig Pension. Ældre Sagen opfordrer derfor til, at perioder
med revalidering kan medregnes i opgørelsen af ancienniteten.
Krav om arbejdsmarkedstilknytning inden overgang til Tidlig Pension, § 26 r
Det kan give god mening, at en borger skal have bevaret sin tilknytning til arbejdsmarkedet forud for
overgangen til Tidlig Pension. Ældre Sagen undrer sig imidlertid over valget af, at kravet om
arbejdsmarkedstilknytning skal gælde i de seks måneder, der ligger umiddelbart forud for de tre
måneder før tidligste tidspunkt for overgang til Tidlig Pension. Som Ældre Sagen har forstået det,
behøver man ikke at have tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man i perioden fra det tidspunkt,
man har fået afgørelse om, at man har mulighed for at gå på Tidlig Pension, og frem til ni måneder
før den først mulige tidspunkt til overgang til Tidlig Pension. Det kan således være flere år, hvor man
ikke behøver at være tilknyttet arbejdsmarkedet.
Ældre Sagen undrer sig yderligere over, at kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet kan opfyldes
ved at være medlem af en a-kasse i de seks måneder. Som Ældre Sagen har forstået det, er der ikke
krav om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Derudover finder Ældre Sagen, at alderskravet for ret til optagelse i en a-kasse i Lov om
arbejdsmarkedsløshedsforsikring mv. bør ændres.
Iflg. § 41 stk. 1 nr. 2 i Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. har man kun ret til optagelse som
almindeligt medlem af en a-kasse, hvis man er mellem 18 år og har mere end to år til
folkepensionsalderen. Når man har nået folkepensionsalderen, kan man optages i et
seniormedlemsskab.
Med det nærværende lovforslag ser det således ud til, at personer, som fx kun har ret til Tidlig
Pension i ét år, ikke kan opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet ved at melde sig ind i en
a-kasse i forbindelse med den seks måneders sammenhængende periode, eftersom de vil have
mindre end to år til folkepensionsalderen.
Forbud mod at modtage andre forsørgelsesydelser, § 26 t
Ældre Sagen undrer sig over, at der er lagt op til, at man ikke kan få Tidlig Pension, hvis man er
berettiget til social pension fra udlandet.
Side 5 af 6
Betyder det, at personer, der både har optjent ret til pension i udlandet og til Tidlig Pension (som
brøkpensionister), bliver afskåret fra at få delvis pension fra udlandet og delvis pension fra Tidlig
Pension, fordi pensionsalderen er lavere i en del andre lande?
Og hvordan er en person, som er berettiget til en alderspension fra et andet EU-land med en lavere
pensionsalder, men ikke får denne pension udbetalt, fordi vedkommende ikke har søgt den, stillet?
Vil vedkommende være afskåret fra Tidlig Pension? Husk: Pro rata temporis-reglen.
Nedsættelse af Tidlig Pension for arbejdsindtægter mv., § 32 e
Arbejdsindkomst opgøres i følge den forslåede § 32 e, stk. 1 ”inkl. arbejdsmarkedsbidrag”. Det vil
sige, at indkomsten opgøres før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. I forbindelse med modregning af
arbejdsindkomst i folke- og førtidspensionen opgøres arbejdsindkomsten efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag.
Det vil derfor være enklere at sænke beløbsgrænsen fra 24.000 kr. til 22.080 kr. (92% af 24.000 kr.)
og hæve modregningen fra 64 % til 69,6 %, idet det svarer til, at det kun er indkomst efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i modregningen. Dermed vil reglerne for opgørelse af
arbejdsindkomst være de samme for folkepension og Tidlig Pension. Det vil yderligere gøre det
lettere for modtagere af Tidlig Pension at gennemskue, hvor hård modregningen er.
Modregning af pension, der er udbetalt før indberetning af pensionsformue/livsvarig udbetaling,
§32 i
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at modregningen af pension ikke kan reduceres ved at
påbegynde udbetalingen af pensionen, før formuen/den årige udbetaling indberettes lige inden
alderen for Tidlig Pension nås.
For pensionsordninger, hvor modregningen opgøres på grundlag af depotet, tillægges beløb, der er
udbetalt før opgørelsestidspunktet. Det sikrer tilnærmelsesvis samme modregning, som hvis der ikke
var sket udbetalinger før opgørelsestidspunktet.
For ordninger med livsvarig udbetaling opgøres modregningen som summen af de årlige
pensionsbeløb, der er udbetalt før opgørelsestidspunktet. Den årlige udbetaling på
indberetningstidspunktet forhøjes med summen af de tidligere udbetalinger delt med tre (svarende
til antallet af år med Tidlig Pension).
Denne beregning medfører, at modregningen bliver næsten dobbelt så høj som den modregning, der
ville være sket, hvis udbetalingen først var sket ved alderen for Tidlig Pension. (181 % højere i
eksempel 2)
Efter Ældre Sagens opfattelse er dette en meget voldsom modregning. Der er ikke proportionalitet
mellem den modregning, der sker for ordninger, hvor det er depotet, der er grundlag for
modregningen, og ordninger, hvor det er den årlige livsvarige udbetaling, der er grundlag for
modregningen. Ældre Sagen savner en begrundelse for denne forskelsbehandling.
Det skal bemærkes, at Ældre Sagen tidligere har påpeget problemet med de tilsvarende regler for
modregning i efterløn overfor Beskæftigelsesministeriet – uden resultat.
Der henvises til de stiliserede beregninger i de følgende eksempler.
Side 6 af 6
Regneeksempler på forhøjelse af modregningen ved udbetaling fra en pensionsordning før alder
for Tidlig Pension
Eksempel 1: Pension, hvor modregning opgøres på grundlag af depot
Ratepension
Indestående ved 61 år 1 000 000
Udbetaling fra 61-64 år (tre år før folkepensionsalderen) 300 000
Indestående ved efterlønsalderen (inkl. rente 2 %) 714 000
Grundlag for modregning (depotet tillagt udbetaling) 1 014 000
Indestående uden udbetaling før efterlønsalderen 1 020 000
Modregning ved udbetaling før efterlønsalderen i pct. af modregning uden
udbetaling
99%
Eksempel 2: Pension, hvor modregning opgøres ud fra den årlige udbetalt (livsvarige) pension
Livrente (depot ved 61 år 1 mio.)
Årlig udbetaling fra 61 år (forventet levetid 25 år og rente 2 %) 51 220
Samlet udbetaling før efterlønsalderen (tre år) 153 661
Forhøjelse af grundlag for modregning pga. tidlig udbetaling = udbetalt beløb delt med tre år 51 220
Grundlag for modregning (udbetaling tillagt forhøjelse for tidlig udbetaling) 102 441
Udbetaling uden tidlig udbetaling (forventet levetid 22 år) 56 631
Modregning ved udbetaling før efterlønsalderen i pct. af modregning uden
udbetaling før efterlønsalderen
181%
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør


LI GESTI LLINGSV U R DE RI NG
A F LO V FO R SLAG
Forslag til lov om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (indførelse
af ret til tidlig pension)
29. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8064
Baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet) har den 10. oktober 2020 indgået Aftale om en ny
ret til tidlig pension med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.
Formålet med aftalen er at give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet,
mulighed for en værdig tilbagetrækning. Tidlig Pension er således til dem, der er
startet på arbejdsmarkedet som helt unge, og som ofte har haft hårde job. Herud-
over indeholder aftalen initiativer, der skal forbedre seniorpensionsordningen ved
at sikre, at flere kan visiteres til ordningen. Endelig indeholder aftalen initiativer til
at prioritere et styrket arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning samt forsknings-
baseret viden om de økonomiske effekter af et godt arbejdsmiljø.
Nærværende lovforslag udmønter de initiativer i Aftale om en ny ret til tidlig pen-
sion, der vedrører indførelse af ret til tidlig pension.
Formål
Lovforslaget indeholder følgende overordnede hovedelementer:
1. Retten til tidlig pension skal være til gavn for de personer, som har været
på arbejdsmarkedet i mange år fra en tidlig alder.
2. Retten til tidlig pension baseres på anciennitet på arbejdsmarkedet som
objektivt kriterie
3. Dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, ledighedsydelse, praktik/sko-
lepraktik, obligatoriske praktikperioder og uddannelse senere i livet tæller
med i tid på arbejdsmarkedet
4. Lønmodtagerbeskæftigelse deltidskorrigeres fra 18 år, så deltid ned til 18
timer om ugen sidestilles med fuld tid.
5. Selvstændige får mulighed for at optjene ret til tidlig pension
6. Ydelsesniveau for tidlig pensioner på 13.550 kr. pr. måned før skat (2020-
niveau), og er uafhængig af ægtefælle eller samlevers indkomst og formue.
7. Der skal være et politisk serviceeftersyn af ordningen i 2030 med hen-
blik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret
forudsætningerne for ordningen, og om den fortsat omfatter de personer,
den var tiltænkt.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 3
Offentligt
2
Den primære målgruppe
Målgruppen er personer, der har tre år eller mindre til folkepensionsalderen,
og som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Ordningen mål-
rettes således de personer, der er startet tidligt med at arbejde, og som har haft et
langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv. Aftalepartierne ønsker at understøtte, at der re-
elt er lige adgang til tidlig pension for kvinder og mænd.
I 2022 udgør kvinder knap halvdelen (45 pct.) af de berettigede til tidlig pension.
Frem mod 2030 ændrer kønsbalancen sig, så kvinder udgør godt 1/3 af de beretti-
gede (35 pct.). Uden en sidestilling af deltidsbeskæftigelse med fuldtidsbeskæfti-
gelse for personer over 18 år, ville kvinder kun udgøre 1/4 af de berettigede til tid-
lig pension fra 2030 og frem.
Kvinder er oftere på deltid end mænd. For at give kvinder og mænd reel lige ad-
gang til tidlig pension er deltidsbeskæftigelse, ned til 18 timer om ugen, derfor
sidestillet med fuldtid for personer over 18 år.
For at sikre, at mænd og kvinder får en mere lige adgang til at opnå ret til Tidlig
Pension, bliver perioder med barsel medregnet i opgørelsen af anciennitet.
I lovforslaget er der taget højde for, at mænd og kvinder kan være væk fra arbejds-
markedet, når de bliver forældre. Begge forældre bliver tildelt et års anciennitet ef-
ter, at barnet er født, eller efter de har adopteret. Ved fødsler vil kvinder få yderli-
gere fire ugers anciennitet før fødslen. Ved adoptioner får adoptivforældre to ugers
anciennitet før modtagelsen af barnet ved adoptioner fra Danmark. For adoptioner
fra udlandet tildeles otte uges anciennitet før modtagelsen af barnet. I praksis kom-
mer det særligt kvinder til gavn. Det skyldes, at mænd i højere grad er i beskæfti-
gelse i barnets første leveår, og at det ikke er muligt at optjene mere end et års anci-
ennitet per år. Derfor vil mænd i forvejen optjene anciennitet til tidlig pension. Op-
gørelsesmetoden betyder, at barsel tæller med på samme måde i modellen i hele
opgørelsesperioden, selvom barselsreglerne løbende er blevet ændret gennem tiden.
Perioder under graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt
sygt barn efter barselsreglerne, hvor der samtidig er ret til dagpenge, tæller med
som anciennitet
De sekundære målgrupper
 Udbetaling Danmark
 Danske A-kasser
Samlet vurdering
De fleste, som opnår ret til tidlig pension, er mænd. I 2022 udgør kvinder knap
halvdelen (45 pct.) af de berettigede til tidlig pension. Frem mod 2030 ændrer
kønsbalancen sig, så kvinder udgør godt 1/3 af de berettigede (35 pct.).
Lovforslaget har til formål at indføre en ny ret til tidlig pension, hvortil der er lige
adgang for kvinder og mænd.
3
De objektive kriterier, som ligger til grund for vurderingen af, om en person opfyl-
der kravene til at få ret til tidlig pension er ens uanset køn. De historiske og aktu-
elle arbejdsmarkedsforhold betyder dog, at mænd i højere grad end kvinder vil
kunne opfylde anciennitetskravet for ordningen, hvorfor flere mænd end kvinder
vil få ret til tidlig pension.
Dette er søgt imødegået med deltidskorrektion og anciennitet for barsel og gravidi-
tetsrelateret fravær fra arbejdsmarkedet således, at forskellen udjævnes mest muligt
imens de objektive kriterier fortsat bibeholdes. Derudover tildeles der anciennitet
for perioder med obligatoriske praktikperioder under uddannelse, hvor man modta-
ger SU.
Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser, idet en ny
ret til tidlig pension omfatter alle og i øvrigt ikke søger at videreføre en strukturel
kønsmæssig forskel til pensionssystemet.