L 15 - svar på spm. 3, om en forælder, der er sigtet for at have slået sin partner ihjel, kan få midlertidigt frataget forældremyndigheden over eventuelle fælles børn, fra social- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU L 15 - svar på spm. 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L15/spm/3/svar/1719200/2290298.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (L 15) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren oplyse, om en forælder, der er sigtet for at have slået sin partner ihjel,
kan få midlertidigt frataget forældremyndigheden over eventuelle fælles børn, og vil
ministeren i benægtende fald sikre, at man skal have mulighed for at fratage den sigte-
de forældremyndigheden i den periode sagen verserer, og indtil der er faldet dom, så
f.eks. familie eller pårørende kan have forældremyndigheden?”
Svar:
Lad mig starte med at understrege, at alle afgørelser om forældremyndighed skal træf-
fes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Myndighederne skal også have fokus på, at
afgørelserne skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller
anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til
vold.
Uddybende kan jeg oplyse, at forældreansvarsloven indeholder en bestemmelse om
placeringen af forældremyndigheden i situationer, hvor den ene forælder har slået den
anden forælder ihjel, og forældrene havde fælles forældremyndighed.
I den situation skal der altid tages stilling til, om det er bedst for barnet, at forældre-
myndigheden forbliver hos den efterlevende forælder – dvs. den forælder, der har
slået den anden forælder ihjel, eller om det er bedst for barnet, at en anden får foræl-
dremyndigheden. Afgørelse træffes bl.a. på grundlag af formodningsreglen i § 4 a i
forældreansvarsloven. Denne bestemmelse indeholder en klar formodning for, at en
forælder, der har slået den anden forælder ihjel, ikke fortsat har forældremyndigheden
over barnet, medmindre det er bedst for barnet ikke at ændre forældremyndigheden.
Under behandlingen af sagen kan der træffes en midlertidig afgørelse om forældre-
myndigheden, og der er derfor mulighed for at bestemme, at den efterlevende forælder
under behandlingen af sagen ikke skal have forældremyndigheden, men at en anden
skal have forældremyndigheden.
En sag om forældremyndighed kan i disse situationer indledes, selvom den efterleven-
de forælder alene er sigtet for at have slået den anden forælder ihjel, dvs. inden der er
afsagt endelig dom i straffesagen.
Sagsnr.
2019 - 8206
Doknr.
343165
Dato
26-11-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 15 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Der er således allerede i forældreansvarsloven taget højde for, at en forælder, der er
sigtet for at have slået den anden forælder ihjel, kan få frataget forældremyndigheden
over børnene samtidig med, at en anden får forældremyndigheden.
Med venlig hilsen
Astrid Krag