SUU alm. del - svar på spm. 1866 om faglige anbefalinger i forhold til behandling af knogleskørhed, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1866 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1866:
”Kan ministeren oplyse de faglige anbefalinger i forhold til behandling af knogleskør-
hed?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Det er generelt de lægefaglige selskaber, der udarbejder behandlingsvejledninger.
Sundhedsstyrelsen kan på udvalgte områder udarbejde udvalgte anbefalinger og op-
summere nationale anbefalinger i månedsblade. Dansk Endokrinologisk Selskab har
udarbejdet behandlingsvejledninger vedrørende hhv. knogleskørhed hos kvinder ef-
ter overgangsalderen, knogleskørhed hos mænd og knogleskørhed udløst af behand-
ling med glukokortikoid. Behandlingsvejledningen vedrørende knogleskørhed hos
kvinder efter overgangsalderen, den hyppigst forekommende form for knogleskør-
hed, er opsummeret i Sundhedsstyrelsens månedsblad Rationel Farmakoterapi, fe-
bruar 20191
. Hovedpunkterne fra artiklen gengives nedefor. Artiklen fokuserer dog
alene på lægemiddelbehandling ved knogleskørhed. Vedrørende øvrige aspekter af
behandlingen henvises til Dansk Endokrinologisk Selskabs behandlingsvejledninger.
Behandling med lægemidler mod knogleskørhed anbefales normalt ved lavenergi-
brud i ryg eller hofte, ved svært nedsat knoglemineraltæthed (T-score <4) og ved mo-
derat nedsat knoglemineraltæthed (T-score<2,5) ved samtidig tilstedeværelse af risi-
kofaktorer, som fx. høj alder, lav kropsvægt eller arvelig disposition1
.
Lægemidler mod knogleskørhed inddeles i knoglebevarende (antiresorptive) og knog-
leopbyggende (anabole) midler.
Som førstevalg anbefales behandling med knoglebevarende medicin, som almindelig-
vis kan gives som en tablet, der tages én gang om ugen. Der kan dog også være grund
til behandling med knoglebevarende medicin, som gives som injektion, fx en gang
hvert halve eller hele år. De nævnte behandlinger kan almindeligvis iværksættes og
varetages i almen praksis.
1
Laut KG, Reventlow J og Rejnmark L. Behandling af primær osteoporose i almen praksis. Rationel Farma-
koterapi, ferbuar 2019 (nr. 2), Sundhedsstyrelsen.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-11-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCHLY
Sagsnr.: 2014311
Dok. nr.: 1462440
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1866
Offentligt
Side 2
Ved svær knogleskørhed, eller ved utilstrækkelig effekt af øvrige behandling, anbefa-
les behandling med knogleopbyggende medicin. Behandlingen gives som injektion og
bør iværksættes og varetages i samarbejde med speciallæge i endokrinologi, reuma-
tologi, geriatri eller intern medicin.
Effekten af behandling med medicin mod knogleskørhed kontrolleres med knogle-
skanninger. Den optimale varighed af behandlingen er uafklaret. Ved behandling med
knoglebevarende medicin bør behovet for fortsat behandling generelt vurderes efter
minimum 3-5 års behandling.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Charlotte Lyngholm