SUU alm. del - svar på spm. 1866 om faglige anbefalinger i forhold til behandling af knogleskørhed, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1866)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Jane Heitmann
SUU alm. del - svar på spm 1866 (D1462440).docx
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/1866/svar/1719165/2290227.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. september stillet følgende spørgsmål nr. 1866 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva- res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Spørgsmål nr. 1866: ”Kan ministeren oplyse de faglige anbefalinger i forhold til behandling af knogleskør- hed?” Svar: Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende: ”Det er generelt de lægefaglige selskaber, der udarbejder behandlingsvejledninger. Sundhedsstyrelsen kan på udvalgte områder udarbejde udvalgte anbefalinger og op- summere nationale anbefalinger i månedsblade. Dansk Endokrinologisk Selskab har udarbejdet behandlingsvejledninger vedrørende hhv. knogleskørhed hos kvinder ef- ter overgangsalderen, knogleskørhed hos mænd og knogleskørhed udløst af behand- ling med glukokortikoid. Behandlingsvejledningen vedrørende knogleskørhed hos kvinder efter overgangsalderen, den hyppigst forekommende form for knogleskør- hed, er opsummeret i Sundhedsstyrelsens månedsblad Rationel Farmakoterapi, fe- bruar 20191 . Hovedpunkterne fra artiklen gengives nedefor. Artiklen fokuserer dog alene på lægemiddelbehandling ved knogleskørhed. Vedrørende øvrige aspekter af behandlingen henvises til Dansk Endokrinologisk Selskabs behandlingsvejledninger. Behandling med lægemidler mod knogleskørhed anbefales normalt ved lavenergi- brud i ryg eller hofte, ved svært nedsat knoglemineraltæthed (T-score <4) og ved mo- derat nedsat knoglemineraltæthed (T-score<2,5) ved samtidig tilstedeværelse af risi- kofaktorer, som fx. høj alder, lav kropsvægt eller arvelig disposition1 . Lægemidler mod knogleskørhed inddeles i knoglebevarende (antiresorptive) og knog- leopbyggende (anabole) midler. Som førstevalg anbefales behandling med knoglebevarende medicin, som almindelig- vis kan gives som en tablet, der tages én gang om ugen. Der kan dog også være grund til behandling med knoglebevarende medicin, som gives som injektion, fx en gang hvert halve eller hele år. De nævnte behandlinger kan almindeligvis iværksættes og varetages i almen praksis. 1 Laut KG, Reventlow J og Rejnmark L. Behandling af primær osteoporose i almen praksis. Rationel Farma- koterapi, ferbuar 2019 (nr. 2), Sundhedsstyrelsen. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 25-11-2020 Enhed: NAERSOM Sagsbeh.: DEPCHLY Sagsnr.: 2014311 Dok. nr.: 1462440 Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1866 Offentligt Side 2 Ved svær knogleskørhed, eller ved utilstrækkelig effekt af øvrige behandling, anbefa- les behandling med knogleopbyggende medicin. Behandlingen gives som injektion og bør iværksættes og varetages i samarbejde med speciallæge i endokrinologi, reuma- tologi, geriatri eller intern medicin. Effekten af behandling med medicin mod knogleskørhed kontrolleres med knogle- skanninger. Den optimale varighed af behandlingen er uafklaret. Ved behandling med knoglebevarende medicin bør behovet for fortsat behandling generelt vurderes efter minimum 3-5 års behandling.” Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Charlotte Lyngholm