SUU am. del - svar på spm. 1882, om ministerens holdning til Sundhedsstyrelsens konklusion i rapporten ”Osteoporose - en afdækning af den samlede indsats mod osteoporose”, 2018: ”Osteoporose er underdiagnosticeret i befolkningen, hvilket kan medføre forsinket behandling og øget risiko for komplikationer (knoglebrud)”, fra sundheds- og ældreministeren

1
Rubin KH, Rothmann MJ, Holmberg T, Hoiberg M, Moller S, Barkmann R, et al. Effectiveness of a two-step
population-based osteoporosis screening program using FRAX: the randomized Risk-stratified Osteoporosis
Strategy Evaluation (ROSE) study. Osteoporosis international. 2018;29(3):567-78.
2
Shepstone L, Lenaghan E, Cooper C, Clarke S, Fong-Soe-Khioe R, Fordham R, et al. Screening in the com-
munity to reduce fractures in older women (SCOOP): a randomised controlled trial. Lancet (London, Eng-
land). 2018;391(10122):741-7.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1882 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1882:
”Hvad er ministerens holdning til Sundhedsstyrelsens konklusion i rapporten
”Osteoporose - en afdækning af den samlede indsats od osteoporose”, 8:
”Osteoporose er underdiagnosticeret i befolkningen, hvilket kan medføre forsinket
behandling og øget risiko for komplikationer (knoglebrud)”, konkret, at der er 2-3
gange flere udiagnosticerede borgere end de 170.000 patienter svarende til op
mod 500.000 borgere - og giver denne viden anledning til fornyede initiativer?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Forsi ket eller a gle de diag ostik af knogleskørhed kan betyde, at muligheden
for at sætte ind med effektiv forebyggelse af knoglebrud forpasses.
Der mangler viden om, hvordan en målrettet og rettidig opsporing af knogleskørhed
hos borgere uden tidligere knoglebrud rent praktisk kan tilrettelægges for at det er
effektivt, og har flere fordele end ulemper.
Generel screening af befolkningsgrupper for tegn på knogleskørhed ved at foretage
en såkaldt DXA-skanning af knogletætheden, anbefales ikke.
Heller ikke systematisk opsporing af knogleskørheds-risikofaktorer blandt ældre kvin-
der, og efterfølgende DXA-skanning specifikt af den gruppe, som havde risikofaktorer,
har vist sig effektiv. Således fandt to nyere lodtrækningsforsøg at systematisk opspo-
ring af knogleskørheds-risikofaktorer blandt alle 65-80-årige kvinder, og efterføl-
gende skanning af knogletætheden, samlet set ikke reducerede risikoen for knogle-
brud inden for en 5-årig periode1, 2
. Der sås dog en lille effekt på forekomst af hofte-
brud2
.
Der bør fortsat være fokus på at spørge til og undersøge for potentielle risikofaktorer
for osteoporose og/eller knoglebrud i forbindelse med borgeres kontakt til sundheds-
væsenet.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-11-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCHLY
Sagsnr.: 2014311
Dok. nr.: 1462531
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1882
Offentligt
Side 2
En effektiv ordning, der kan reducere risikoen for knoglebrud som følge af knogle-
skørhed, er ”frakturforebyggelsesprogra er FFP ”. Såda e progra er har til
formål at nedsætte risikoen for, at borgere, der allerede har oplevet lavenergibrud,
pådrager sig flere senere brud, bl.a. ved at tilbyde systematisk skanning af knogletæt-
heden. Centralt i programmet er en FFP-koordinator, eksempelvis en specialsygeple-
jerske, som opsøger borgere, der indlægges eller behandles ambulant for lavenergi-
brud. FFP-koordinatoren forestår henvisning til DXA-skanning og har ansvaret for at
informere og vejlede om medicinsk behandling, og koordinere opstart af eventuel be-
handling. Herefter overgår den videre behandling og kontrol til alment praktiserende
læge. Pilotordninger er foretaget mange steder i verden og frakturforebyggelsespro-
grammer er implementeret på Hvidovre Hospital og Holbæk Sygehus.
Frakturforebyggelsesprogrammer er vist at kunne reducere risikoen for efterfølgende
knoglebrud inden for 2-4 år og flere studier viser endvidere, at sådanne programmer
som minimum er omkostningseffektive. Sundhedsstyrelsen anbefaler på den bag-
grund FFP-programmer indført på alle sygehuse i Danmark, som modtager og be-
handler borgere med knoglebrud.”
Jeg har i efteråret 2019 bedt Danske Regioner om en opgørelse over, hvor mange sy-
gehuse, der har implementeret et frakturforebyggelsesprogram. I den forbindelse op-
lyste Danske Regioner, at FLS-modellen blev anvendt på fire sygehuse. Det drejer sig
om Holbæk Sygehus, Hvidovre Hospital, Hospitalsenhed Midt (Viborg) og Hospitals-
enheden Vest (Herning, Holstebro og Lemvig). Derudover havde Videnscenter for
Knoglesundhed afsat midler til et 2-årigt forsknings- og kvalitetssikringsprojekt med
etablering af FLS på Sjællands Universitetshospital, Køge. Det svarer til en fordobling
siden Sundhedsstyrelsen offentliggjorde sin afdækning i 2018. Jeg mener, det er posi-
tivt, at regionerne har arbejdet videre med at indføre et frakturforebyggelsespro-
gram, fx i form af en FLS-model, på sygehusene. Dette var netop var en af anbefalin-
gerne i Sundhedsstyrelsens rapport.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Charlotte Lyngholm