L 45 - svar på spm. 10, om ministeren er villig til at indføre beskikkelse af en advokat ikke kun ved eventuel domstolsbehandling som nævnt i lovbemærkningerne, men også ved den administrative afgørelse, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


IFU L 45 - svar på spm. 10.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l45/spm/10/svar/1719092/2290099.pdf

Ministeren
Side 1/2
25. november 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 21921
Akt-id 1460087
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 24. november 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 10
til L 45 efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
Er ministeren villig til at indføre beskikkelse af en advokat – ikke kun ved eventuel
domstolsbehandling som nævnt i lovbemærkningerne – men også ved den admi-
nistrative afgørelse, således den berørte part kan få varetaget sine interesser,
herunder sikre sagen bliver fyldestgørende oplyst samt eventuel indbragt sagen
for de ordinære domstole. Der tænkes særligt på de situationer, hvor myndighe-
den ikke positivt ved om den berørte part har fået kendskab til den administrative
afgørelse?
Svar:
Afgørelsen om administrativ fratagelse af statsborgerskab er en afgørelse i for-
valtningslovens forstand. Den berørte part er således som udgangspunkt omfattet
af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsret-
ten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelser.
Hertil kommer, at de almindelige principper for forvaltningens vurdering af oplys-
ningernes rigtighed og troværdighed (bevisvurderinger) tillige finder anvendelse.
Som al anden forvaltningsvirksomhed skal også bevisbedømmelser være saglige
og konkrete. Da fratagelse af statsborgerskab udgør en indgribende foranstalt-
ning, vil kravene til bevissikkerhed alt andet lige være højere, end når forvaltnin-
gen træffer begunstigende afgørelser. Det kan eksempelvis betyde, at myndighe-
derne efter omstændighederne bør foretage mere omfattende undersøgelser,
inden der træffes afgørelse.
Det forhold, at man har bragt sig selv i en situation, hvor man ikke kan tilgå parts-
høringer eller lignende, bør ikke medføre, at der skal beskikkes en advokat for
vedkommende.
Jeg kan hertil bemærke, at det som udgangspunkt er muligt at partshøre via e-
boks, selvom den pågældende er rejst ud af landet. Det følger af lov om Digital
Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1
(krav om obligatorisk tilslutning for fysiske personer på 15 år eller derover med
Indfødsretsudvalget 2020-21
L 45 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/2
bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl eller fast ophold i
Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågæl-
dende anmoder om fritagelse.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en forvaltningsmyndig-
hed bl.a. har pligt til at genoptage en afgørelse, hvis nye væsentlige faktiske om-
stændigheder kommer for dagen, efter at afgørelsen blev truffet, og det ikke kan
udelukkes, at myndigheden på baggrund af disse nye forhold ville have truffet en
anden afgørelse.
Hertil kommer, at administrative afgørelser om fratagelse af statsborgerskab kan
indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63. Under sagens behandling
ved domstolene får vedkommende beskikket en advokat.
Jeg kan i den forbindelse konstatere, at siden lovens vedtagelse er der truffet af-
gørelse om administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab i 9 sager vedrørende
personer, som alle opholder sig i udlandet. Der er i alle tilfælde blevet foretaget
partshøringer via e-boks, da ingen af de 9 personer har været undtaget fra Offent-
lig Digital Post, ligesom afgørelserne i alle sagerne er blevet meddelt gennem e-
boks. I 5 af disse sager har de pågældende personer og deres partsrepræsentanter
efter at have modtaget afgørelserne i e-boks påklaget den administrative afgørel-
se om fratagelse af statsborgerskab til domstolene. I de 5 sager er indbringelse for
domstolene sket inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse, og reglerne om parts-
indsigt er blevet iagttaget. Der er endnu ikke afsagt dom i nogen af sagerne.
Jeg kan på den baggrund ikke tilslutte mig, at den berørte part får beskikket en
advokat i forbindelse med den administrative afgørelse om fratagelse af dansk
statsborgerskab.
Mattias Tesfaye
/
Nicolai Holm Larsen