L 9 - svar på spm. 18 om de gældende regler i hovedstaden for erhvervelse af en ejerbolig for en arbejdstager, der bor og har familie i Vestdanmark, men som arbejder i hovedstaden en del af tiden, fra boligministeren

BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Boligudvalget
Folketinget
Boligudvalget har i brev af 24. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 9 – Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene (Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fast-
lagt til helårsboliger), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål nr. 18:
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af L 9 – spørgsmål 10 redegøre for
de gældende regler i hovedstaden for erhvervelse af en ejerbolig for en arbejds-
tager, der bor og har familie i Vestdanmark, men som arbejder i hovedstaden
en del af tiden?
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet kun handler om de gæl-
dende regler om bopælspligt, herunder om en borger med bopæl i Vestdan-
mark kan benytte sin ejerbolig i hovedstaden som pendlerbolig (sekundær bo-
lig), hvorved forstås en bolig, som ejeren kun bebor lejlighedsvist i forbindelse
med varetagelse af job i hovedstaden.
Reglerne om benyttelse af boliger i boligreguleringslovens kapitel VII finder an-
vendelse i de regulerede kommuner, dvs. kommuner, som har besluttet, at reg-
lerne skal finde anvendelse. Loven giver kommunerne mulighed for at indrette
reglerne efter kommunens særlige forhold samt til at dispensere fra reglerne.
Ifølge boligreguleringslovens § 50, stk. 1, 1.pkt., må en bolig, der inden for de
sidste fem år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbesty-
relsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse, el.lign. midlertidig benyt-
telse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse.
Boliger til helårsbeboelse skal i boligreguleringslovens forstand forstås som bo-
liger, der anvendes til en persons primære ophold og overnatning. Boligen skal
bruges som bopæl for en person, som har sine ejendele i boligen. Typisk vil der
være tale om, at boligen bebos af en person, som på grund af benyttelsen af bo-
ligen vil opfylde kravene for folkeregistertilmelding på adressen. Det er dog
ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at personen er tilmeldt eller skal
tilmeldes folkeregistret.
25. november 2020
2020-8723
Boligudvalget 2020-21
L 9 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Side 2/2
Der er således intet i vejen for, at en borger med bopæl i Vestdanmark erhver-
ver en ejerbolig i hovedstaden. Borgerens pligter i forhold til den nyerhvervede
bolig, herunder evt. bopælspligt, afhænger af, om den overtagne bolig har været
benyttet til helårsbeboelse.
Kommunalbestyrelsen kan give samtykke til, at en bolig, der inden for de sidste
fem år har været benyttet til helårsbeboelse og derfor er omfattet af bopælsplig-
ten, tages i brug som pendlerbolig. Kommunalbestyrelsen bestemmer selv, om
og i givet fald i hvilke tilfælde en dispensation kan meddeles.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek