Fremsat den 25. november 2020 af kirkeministeren (Joy Mogensen)

Tilhører sager:

Aktører:


    CD147

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l112/20201_l112_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 25. november 2020 af kirkeministeren (Joy Mogensen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om forsøg i folkekirken
    (Mulighed for udfasningsperiode)
    § 1
    I lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg i folkekirken
    foretages følgende ændring:
    1. I § 5 indsættes som 2. pkt.:
    »Ved udløbet af forlængelsesperioden, jf. 1. pkt., eller ved
    udløb af den 2-årige forsøgsperiode, jf. § 4, kan menigheds‐
    rådene ansøge kirkeministeren om en udfasningsperiode på
    op til 2 år.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. marts 2021.
    Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2020-21
    Kirkemin., j.nr. 2020-5962
    CD000147
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Mulighed for udfasningsperiode
    2.1. Gældende ret
    2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg i folkekirken trådte
    i kraft den 17. maj 2017.
    Siden lov om forsøg i folkekirken trådte i kraft, er der
    blevet udbudt 11 forsøgsrammer om bl.a. formålsbestemte
    puljer i provstiudvalgskassen, selvstændig økonomi til sam‐
    arbejder, mulighed for at flytte opgaver, ansvar og finansie‐
    ring til provstiudvalget eller biskoppen/stiftsøvrigheden og
    om ændret intern organisering i menighedsrådene.
    De første 35 forsøg blev iværksat fra 1. januar 2018 hen‐
    holdsvis med virkning fra kirkeårets start 2017 (dvs. fra den
    1. december 2017).
    Forsøgsperioden for alle forsøg er på 2 år med mulighed
    for at ansøge kirkeministeren om forlængelse med op til
    2 år. Den nugældende lovgivning giver ikke mulighed for
    yderligere forlængelse af forsøgsperioden. Af de 35 forsøg
    er 34 blevet forlænget for 2 år og udløber derfor ultimo
    2021.
    Med virkning fra kirkeårets start 2018 (dvs. pr. 2. decem‐
    ber 2018) henholdsvis den 1. januar 2019 er der iværksat
    yderligere 24 forsøg. Hovedparten af disse forventes forlæn‐
    get til ultimo 2021 kombineret med et udfasningsår i 2022.
    Med virkning fra kirkeårets start 2019 (dvs. pr. 1. decem‐
    ber 2019) henholdsvis den 1. januar 2020 er der iværksat
    yderligere 10 forsøg for en 2-årig forsøgsperiode, der såle‐
    des slutter ultimo 2021.
    De konkrete forsøg er godkendt og p.t. forlænget sådan,
    at samtlige forsøg evalueres endeligt i 1. kvartal 2022, så‐
    dan at den endelige evaluering af forsøgene som forudsat
    i loven kan danne grundlag for kirkeministerens beslutning
    om, hvorvidt forsøgene skal føre til en revision af gældende
    ret. Denne beslutning kan – på baggrund af en endelig eva‐
    luering af forsøgene – tidligst foreligge i forsommeren 2022,
    og kirkeministeren vil derfor først i folketingssamlingen
    2022/23 kunne fremsætte lovforslag om, hvorvidt forsøgene
    skal føre til en revision af gældende ret.
    For at de forsøgsdeltagere, der har afprøvet forsøg alle‐
    rede fra ultimo 2017/primo 2018 eller ultimo 2018/primo
    2019, får mulighed for at fortsætte med forsøgene i 2022 og
    2023 – og dermed indtil der er gennemført en eventuel ænd‐
    ret lovgivning – er det nødvendigt, at der gives mulighed
    for, at disse forsøg kan videreføres for en længere periode
    end lovens § 5 p.t. giver mulighed for.
    Det foreslås derfor, at kirkeministeren ved udløb af for‐
    længelsesperioden eller ved udløb af den 2-årige forsøgspe‐
    riode efter ansøgning fra menighedsrådene kan godkende,
    at forsøget videreføres i en udfasningsperiode på op til 2
    år. Med dette forslag sikres det, at de forsøg, der p.t. er
    iværksat, kan evalueres samlet i 1. kvartal 2022, og at for‐
    søgsdeltagerne, i perioden indtil lovgivningen evt. er revi‐
    deret, kan fortsætte med at organisere sig som under det
    konkrete forsøg.
    2. Mulighed for udfasningsperiode
    2.1. Gældende ret
    Det fremgår af § 1 i lov om forsøg i folkekirken, at
    formålet med forsøg er at afprøve nye rammer for organise‐
    ring af menighedsrådenes opgaver med henblik på at lette
    menighedsrådenes arbejde og skabe bedre mulighed for, at
    menighedsrådene kan organisere sig individuelt.
    Det fremgår af lovens § 3, at kirkeministeren hvert år
    udbyder en eller flere forsøgsrammer, som menighedsrådene
    kan ansøge om at deltage i.
    I lovens § 4, stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at forsøgsperioden
    er 2 år fra iværksættelsestidspunktet. Det fremgår endvidere
    af § 5, at ved forsøgsperiodens udløb kan menighedsrådene
    ansøge kirkeministeren om forlængelse af forsøget med op
    til 2 år.
    Ifølge bemærkningerne til forslag til lov om forsøg i fol‐
    2
    kekirken, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L 160 som
    fremsat, side 10, fremgår det, at en forsøgsperiode på 2 år
    som udgangspunkt anses for at være tilstrækkelig tid til at
    skabe relevante erfaringer med henblik på en eventuel revi‐
    sion af den kirkelige lovgivning. Endvidere fremgår det, at
    der med muligheden for forlængelse herved bl.a. tages hen‐
    syn til, at der kan være forsøg, hvor det vil være hensigts‐
    mæssigt med en forsøgsperiode på over 2 år. Det nævnes
    endvidere, at det samtidig ligger implicit i bestemmelsen, at
    forsøget maksimalt kan forlænges med 2 år, således at et
    forsøg maksimalt kan vare 4 år.
    Alle forsøg skal ifølge lovens § 8 evalueres af Folkekir‐
    kens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). Forsøgene dele‐
    valueres i forbindelse med forlængelsen og evalueres ende‐
    ligt, når forsøgsperioden slutter.
    På baggrund af evalueringerne tager kirkeministeren stil‐
    ling til, om forsøgene skal føre til en revision af gældende
    ret, jf. lovens § 10. Af bemærkninger til bestemmelsen, jf.
    Folketingstidende 2016-2017, A, L 160 som fremsat, side
    29, fremgår, at bestemmelsen fastslår, at kirkeministeren
    på baggrund af den systematiske erfaringsopsamling, som
    evalueringerne indebærer, skal overveje, om den kirkelige
    lovgivning bør ændres, herunder om der er behov for afbu‐
    reaukratisering eller for mere fleksible rammer for menig‐
    hedsrådenes organisering.
    Forsøgene skal således være evalueret til brug for revisio‐
    nen af lov om forsøg i folkekirken, jf. bemærkningerne til
    lovens § 5. Dette understreges endvidere i bemærkningerne
    til revisionsbestemmelsen i lovens § 12, hvor der fremgår,
    at det med revisionsbestemmelsen fastholdes, at loven er en
    forsøgslov. Der henvises til Folketingstidende 2016-2017,
    A, L 160 som fremsat, side 27 og 31.
    Det nævnes endvidere i bemærkningerne til lovens § 5,
    jf. Folketingstidende 2016-2017, A, 160 som fremsat, side
    27, at den forholdsvis stramme tidsmæssige afvikling af
    forsøgene er med til at sikre, at der bliver foretaget erfa‐
    ringsopsamling og taget stilling til, om der er behov for
    lovændringer, som kan imødekomme menighedsrådenes øn‐
    sker og behov. Det fremgår endvidere, at kirkeministeren
    har kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt et for‐
    søg kan forlænges. Kirkeministeren skal i denne forbindelse
    bl.a. tage hensyn til, at der kan være forsøg, hvor det vil
    være hensigtsmæssigt med en forsøgsperiode på over 2 år
    på grund af forsøgets karakter m.v., herunder de foretagne
    investeringer, erfaringsopsamling m.v.
    2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord‐
    ning
    Forsøgslovgivningen skaber rammerne for at lette menig‐
    hedsrådenes arbejde og er med til at skabe bedre mulighed
    for, at menighedsrådene kan organisere sig individuelt.
    Ifølge bemærkningerne til forslag til lov om forsøg i fol‐
    kekirken, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L 160 som
    fremsat, side 8, fremgår det, at der med henblik på at sik‐
    re repræsentativitet som udgangspunkt bør iværksættes 10
    enkelt forsøg inden for hver forsøgsramme. Denne forudsæt‐
    ning har ikke kunnet opfyldes i forhold til alle forsøgsram‐
    mer og heller ikke i forhold til de enkelte forsøgsperioder.
    Siden lov om forsøg i folkekirken trådte i kraft, er følgen‐
    de 11 forsøgsrammer blevet udbudt:
    1. Forsøg vedr. placering af formålsbestemte puljer i
    provstiudvalgskassen.
    2. Forsøg vedr. ændret organisering af samarbejder som
    selvstændig juridisk enhed – Bevillingssamarbejde.
    3. Forsøg vedr. ændret organisering af samarbejder som
    selvstændig juridisk enhed – Budgetsamrådsmodellen.
    4. Forsøg vedr. samarbejde mellem menighedsråd om
    fælles bygningsadministration og- vedligeholdelse om
    udlicitering af hele eller dele af opgaven til ekstern
    leverandør.
    5. Forsøg vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor
    hele eller dele af bygningsadministrationen og- vedli‐
    geholdelsen, ansvaret herfor (kompetencen) og finan‐
    sieringen heraf placeres i provstiudvalget.
    6. Forsøg vedr. placering af visse eller alle administrati‐
    ve opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finan‐
    sieringen heraf i provstiudvalget.
    7. Forsøg vedr. ny organisering af menighedsrådsarbej‐
    dets arbejde – Fra roller til ansvar og opgaver.
    8. Forsøg vedr. fælles kontaktperson for flere menig‐
    hedsråds personale.
    9. Forsøg vedr. placering af visse eller alle administra‐
    tive opgaver og ansvaret herfor (kompetencen) hos
    biskoppen/stiftsøvrigheden.
    10. Forsøg vedr. fælles udvalg med beslutningskompeten‐
    ce på tværs af menighedsråd.
    11. Forsøg vedr. samarbejde mellem kontaktpersoner på
    tværs af menighedsråd.
    Da man igangsatte de første 35 forsøg ultimo 2017/primo
    2018, fordelte de sig på forsøgsramme 1, 2, 3 og 7 med
    7-10 forsøg pr. forsøgsramme. Primo 2019 og primo 2020
    er der iværksat yderligere forsøg med disse rammer, således
    at der samlet er iværksat knapt 60 forsøg med disse fire
    forsøgsrammer.
    Samtidig blev forsøg med flytning af opgave, ansvar og fi‐
    nansiering fra menighedsråd til provstiudvalg først iværksat
    fra 1. januar 2019. Her er der i 2019 og 2020 iværksat i alt
    10 forsøg med forsøgsramme 5 og 6.
    På den baggrund er det Kirkeministeriets vurdering, at
    samtlige ca. 70 forsøg bør evalueres endeligt i 1. kvartal
    2022, når de nuværende forsøg – med evt. forlængelser –
    udløber. Dermed vil evt. revision af gældende lovgivning
    samt revisionen af loven kunne gennemføres i folketingsåret
    2022/23, som forudsat med lovens § 12, stk. 2. For at samt‐
    lige forsøgsdeltagere kan have mulighed for at fortsætte med
    at organisere sig og arbejde ud fra de muligheder og vilkår,
    som de enkelte forsøgsrammer giver mulighed for, er det
    dog Kirkeministeriets vurdering, at der er behov for, at for‐
    søgsdeltagerne indtil ultimo 2023 – og dermed for de første
    forsøgsdeltagere i en samlet periode på 6 år – har mulighed
    for at organisere sig, som de har kunnet under forsøget.
    Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 1, at der
    indsættes et nyt pkt. i § 5 i lov om forsøg i folkekirken,
    3
    som sikrer, at kirkeministeren ved udløbet af forlængelses‐
    perioden eller ved udløb af den 2-årige forsøgsperiode efter
    ansøgning fra menighedsrådene kan godkende, at forsøget
    videreføres i en udfasningsperiode på op til 2 år.
    Herved sikres det, at de forsøg, der p.t. er iværksat, kan
    evalueres samlet i 1. kvartal 2022, og at forsøgsdeltagerne,
    i perioden indtil lovgivningen evt. er revideret i løbet af
    folketingsåret 2022/23, kan fortsætte med at organisere sig
    som under det konkrete forsøg.
    3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
    Det vurderes, at lovforslaget kan have positive landdi‐
    striktsrelaterede konsekvenser, for så vidt det stiller konkrete
    menighedsråd, herunder menighedsråd på landet, friere i for‐
    hold til at skabe attraktive rammer for borgeres deltagelse i
    menighedsrådet, der kan lette en til tider vanskelig rekrutte‐
    ring. Det vurderes særligt vigtigt i landdistrikter, hvor kirken
    kan være et af få mødesteder.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget indeholder ikke økonomiske konsekvenser
    og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
    hvervslivet mv.
    Lovforslaget indeholder ingen økonomiske og administra‐
    tive konsekvenser for erhvervslivet mv.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekven‐
    ser for borgerne.
    7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse‐
    kvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. septem‐
    ber 2020 til den 11. oktober 2020 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Alle menighedsråd, alle provstiudvalg, alle biskopper, al‐
    le stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Dan‐
    marks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Dan‐
    marks Kirketjenerforening, Danmarks Kordegnetjenerfor‐
    ening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og
    Kantor Samfund, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansat‐
    te, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Folkekirkens
    Uddannelses og Videnscenter (FUV), HK – Foreningen af
    Provstisekretærer, Kirkekultur.nu, Organistforeningen, Prov‐
    stirevisorerne, 3 F Fagligt Fælles Forbund og Budgetfølge‐
    gruppen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/
    Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/
    Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
    og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner
    og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
    Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
    Er i strid med de principper for implementering
    af erhvervsrettet EU-regulering/
    Går videre end minimumskrav i EU-regulering
    (sæt X)
    Ja Nej
    X
    4
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 1 i lov om forsøg i folkekirken, at
    formålet med forsøg er at afprøve nye rammer for organise‐
    ring af menighedsrådenes opgaver med henblik på at lette
    menighedsrådenes arbejde og skabe bedre mulighed for, at
    menighedsrådene kan organisere sig individuelt.
    Det fremgår af § 3 i lov om forsøg i folkekirke, at kirke‐
    ministeren hvert år udbyder en eller flere forsøgsrammer,
    som menighedsrådene kan ansøge om at deltage i.
    Den gældende bestemmelse i lov om forsøg i folkekirken
    § 4, stk. 1, 3. pkt., fastslår, at forsøgsperioden er 2 år fra
    iværksættelsestidspunktet. § 5 i lov om forsøg i folkekir‐
    ken fastslår endvidere, at ved forsøgsperiodens udløb kan
    menighedsrådene ansøge kirkeministeren om forlængelse af
    forsøget med op til 2 år. Den nugældende lovgivning giver
    ikke mulighed for yderligere forlængelse af forsøgsperio‐
    den.
    Det foreslås, at der i § 5 i lov om forsøg i folkekirken
    indsættes et nyt pkt. om, at ved udløbet af forlængelsespe‐
    rioden eller ved udløb af den 2-årige forsøgsperiode kan
    menighedsrådene ansøge kirkeministeren om en udfasnings‐
    periode på op til 2 år.
    Med den foreslåede ændring sikres det, at de forsøg, der
    p.t. er iværksat, kan evalueres samlet i 1. kvartal 2022, og at
    forsøgsdeltagerne, i perioden indtil lovgivningen evt. er re‐
    videret i løbet af folketingsrådet 2022/23, kan fortsætte med
    at organisere sig som under det konkrete forsøg. Dette har
    særligt betydning for de forsøgsdeltagere, der har afprøvet
    forsøg fra ultimo 2017/primo 2018 og ultimo 2018/primo
    2019 under forsøgsramme 1,2,3 og 7. Disse forsøgsdeltagere
    vil med ændringen få mulighed for at fortsætte med at orga‐
    nisere sig og arbejde ud fra de muligheder og vilkår, som
    de enkelte forsøgsrammer giver mulighed for, frem til der
    på baggrund af en samlet evaluering af forsøgene i 1. kvar‐
    tal 2022 er truffet beslutning om evt. revision af gældende
    lovgivning og om revision af forsøgsloven i folketingsåret
    2022/2023.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2021.
    Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, fordi den
    lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Grønland og Færø‐
    erne og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft
    for Grønland og Færøerne.
    5
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg i folkekirken
    foretages følgende ændring:
    § 5. Ved forsøgsperiodens udløb kan menighedsrådene
    ansøge kirkeministeren om forlængelse af forsøget med op
    til 2 år.
    1. I § 5 indsættes som 2. pkt.:
    »Ved udløbet af forlængelsesperioden, jf. 1. pkt., eller ved
    udløb af den 2-årige forsøgsperiode, jf. § 4, kan menigheds‐
    rådene ansøge kirkeministeren om en udfasningsperiode på
    op til 2 år.«
    6