Skriftlig fremsættelse (25. november 2020)
Tilhører sager:
Aktører:
AA12151
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l110/20201_l110_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (25. november 2020) Justitsministeren (Nick Hækkerup): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) (Lovforslag nr. L 110) Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændinge‐ loven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemme‐ sider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19), at justitsmini‐ steren senest den 30. november 2020 skal fremsætte forslag om revision af de ved loven affattede bestemmelser. Det drejer sig for det første om straffelovens § 81 d, der sikrer en markant skærpelse af straffen for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. For det andet drejer det sig om retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, der giver politiet mulig‐ hed for på en effektiv måde at iværksætte blokeringer af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Endelig drejer det sig for det tredje om udlænd‐ ingelovens § 22, nr. 9, der indebærer, at udlændinge, der idømmes en ubetinget frihedsstraf fastsat efter strafskærpel‐ sesbestemmelsen i straffelovens § 81 d, kan udvises, med‐ mindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Sundhedsmyndighederne vurderer, at Danmark på nuvæ‐ rende tidspunkt fortsat befinder sig i en covid-19-epidemi, hvor den største udfordring for sundhedsvæsenet alt andet lige må forventes i perioden fra december 2020 og frem til marts 2021. Der har allerede i september, oktober og november 2020 kunnet konstateres en alvorlig stigning i antallet af dagligt nye bekræftede covid-19-smittede i Danmark i forhold til sommeren 2020. Den stigende smittespredning har nødven‐ diggjort, at regeringen løbende har måttet indføre nye co‐ vid-19-tiltag, herunder bl.a. den 23. oktober 2020, hvor en række tiltag til håndtering af smitten er videreført og skær‐ pet frem til den 2. januar 2020. Sideløbende hermed har regeringen bl.a. den 27. okto‐ ber 2020 indgået en aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og En‐ hedslisten om udvidelse af hjælpepakker. Aftalen indebærer bl.a., at de nuværende kompensations- og garantiordninger for virksomheder forlænges til og med den 31. januar 2021, og at ordningerne på visse områder udvides med henblik på at holde hånden under dansk økonomi i denne ekstraordinæ‐ re situation. Under covid-19-epidemien i Danmark er der desværre set en række eksempler på kriminalitet, som har baggrund i eller sammenhæng med epidemien. Det gælder ikke mindst svigagtig udnyttelse af hjælpepakkerne, hvor myndigheder‐ ne modtager et stadigt stigende antal anmeldelser. Dette in‐ debærer, at det danske samfund grundlæggende stadig ser ind i det samme kriminalitetsbillede, som i foråret nødven‐ diggjorde lov nr. 349 af 2. april 2020. På denne baggrund foreslås det med lovforslaget, at revi‐ sionsbestemmelsen i lovens § 4, stk. 3, ophæves. Ophævel‐ sen vil have den effekt, at straffelovens § 81 d, retsplejelov‐ ens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9, vil være gældende frem til den 1. marts 2021, hvor de automatisk ophæves som følge af lovens solned‐ gangsklausul, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge gyldighedsperioden. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 110 Folketinget 2020-21 Justitsmin., j.nr. 2020-0090-2378 AA012151