Fremsat den 25. november 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 25. november 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng
med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der
begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19) foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2020-21
Justitsmin., j.nr. 2020-0090-2378
AA012150
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Ophævelse af revisionsbestemmelse
2.1. Gældende ret
2.1.1. Straffelovens § 81 d
2.1.2. Retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6
2.1.3. Udlændingelovens § 22, nr. 9
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller
sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider,
hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund
i eller sammenhæng med covid-19), at justitsministeren se‐
nest den 30. november 2020 skal fremsætte forslag om revi‐
sion af de ved loven affattede bestemmelser.
Det drejer sig for det første om straffelovens § 81 d, der
sikrer en markant skærpelse af straffen for lovovertrædelser
med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien
i Danmark. For det andet drejer det sig om retsplejelovens
§ 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, der giver politiet mulig‐
hed for på en effektiv måde at iværksætte blokeringer af
hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som
har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien
i Danmark. Endelig drejer det sig for det tredje om udlæn‐
dingelovens § 22, nr. 9, der indebærer, at udlændinge, der
idømmes en ubetinget frihedsstraf fastsat efter strafskærpel‐
sesbestemmelsen i straffelovens § 81 d, kan udvises, med‐
mindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Danmark befinder sig på nuværende tidspunkt fortsat i en
covid-19-epidemi. Sundhedsmyndighederne vurderer, at der
er en høj grad af uforudsigelighed om epidemiens videre
udvikling og dermed også tidshorisonten for epidemiens
afslutning. Det er Statens Serum Instituts forventning, at
der vil ses en stigende incidens samt flere indlagte i løbet
af november og december 2020. I januar, februar og marts
2021 forventes det stadig, at en stor del af befolkningen vil
være modtagelig for smitte. Ifølge Statens Serum Institut er
det således alt andet lige i perioden fra december 2020 og
frem til marts 2021, at den største udfordring for sundheds‐
væsenet kan forventes.
Der har allerede i september, oktober og november 2020
kunnet konstateres en alvorlig stigning i antallet af dagligt
nye bekræftede covid-19-smittede i Danmark i forhold til i
sommer. Den stigende smittespredning har nødvendiggjort,
at regeringen løbende har måttet indføre nye covid-19-tiltag,
herunder bl.a. den 23. oktober 2020, hvor en række tiltag til
håndtering af smitten er videreført og skærpet frem til den 2.
januar 2020.
Sideløbende hermed har regeringen bl.a. den 27. oktober
2020 indgået en aftale med Venstre, Radikale Venstre, So‐
cialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og En‐
hedslisten om udvidelse af hjælpepakker. Aftalen indebærer
bl.a., at de nuværende kompensations- og garantiordninger
for virksomheder forlænges til og med den 31. januar 2021,
og at ordningerne på visse områder udvides med henblik på
at holde hånden under dansk økonomi.
2
Under covid-19-epidemien i Danmark er der desværre set
en række eksempler på kriminalitet, som har baggrund i
eller sammenhæng med epidemien. Det gælder ikke mindst
svigagtig udnyttelse af hjælpepakkerne, hvor myndigheder‐
ne modtager et stadigt stigende antal anmeldelser. Dette
indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at det danske
samfund grundlæggende stadig ser ind i det samme krimina‐
litetsbillede, som i foråret nødvendiggjorde lov nr. 349 af 2.
april 2020.
Det hverken kan eller skal accepteres, at borgere og virk‐
somheder på denne måde udnytter covid-19-epidemien til at
begå strafbare handlinger. Justitsministeriet finder derfor, at
der fortsat er behov for en lovgivningsmæssig ramme, som
sikrer en effektiv og markant strafforfølgelse af kriminelle,
der begår lovovertrædelser med baggrund i eller sammen‐
hæng med covid-19-epidemien i Danmark. Det gælder ikke
mindst i forhold til hjælpepakkerne, hvor det er afgørende,
at disse ikke udnyttes svigagtigt.
Justitsministeriet foreslår på denne baggrund, at revisionsbe‐
stemmelsen i lovens § 4, stk. 3, ophæves med den effekt,
at der ikke længere er krav om revision af straffelovens §
81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, og
udlændingelovens § 22, nr. 9.
Justitsministeriet har herved også lagt vægt på, at de pågæl‐
dende bestemmelser er omfattet af en solnedgangsklausul,
og at de derfor automatisk ophæves den 1. marts 2021, med‐
mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge gyldig‐
hedsperioden. Dette indebærer, at Folketinget inden 1. marts
2021 igen skal tage stilling til, om covid-19-epidemien og
kriminalitetsbilledet forsat nødvendiggør en opretholdelse af
bestemmelserne.
2. Ophævelse af revisionsbestemmelse
2.1. Gældende ret
Lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lov‐
overtrædelser med baggrund i eller sammenhæng med co‐
vid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse
lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19) trådte i kraft den 2. april 2020.
Det følger af lovens § 4, stk. 3, at justitsministeren senest
den 30. november 2020 skal fremsætte forslag om revision
af de ved loven affattede bestemmelser, dvs. straffelovens
§ 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk.
6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9. Det forudsættes i
forarbejderne til bestemmelsen, at justitsministeren i forbin‐
delse med revisionsovervejelserne foretager en vurdering af
nødvendigheden, anvendelsen og effekterne heraf, jf. Folke‐
tingets Retsudvalg 2019-20, L 157, Bilag 5.
Det fremgår endvidere af lovens § 4, stk. 4, at de ved loven
affattede bestemmelser ophæves den 1. marts 2021. Dette
gælder dog ikke, hvis Folketinget forinden beslutter at for‐
længe lovens gyldighedsperiode.
2.1.1. Straffelovens § 81 d
2.1.1.1. Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den
straf, der er foreskrevet i straffelovens §§ 119-122, 133-134
b, 135, 144, 161 og 163, § 172, jf. § 171, stk. 1, § 189, §
247, stk. 2, § 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1, § 263 a, §
285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281,
282 og 283, § 286, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280,
281, 282 og 283, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279,
279 a, 280, 281, 282 og 283, samt §§ 288-290, 290 a og
293, § 299, stk. 2, og §§ 300 a, 301 og 303, kan forhøjes
indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i
eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Be‐
stemmelsen omfatter primært formueforbrydelser, idet en
række lovovertrædelser, der vedrører forbrydelser mod den
offentlige myndighed mv. samt den offentlige orden og fred,
dog også er omfattet.
Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen, at strafni‐
veauet for overtrædelse af de i straffelovens § 81 d, stk. 1,
nævnte lovovertrædelser som udgangspunkt skal forhøjes til
omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være
fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke
har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien
i Danmark, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som
fremsat, side 13.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at lovovertrædelsen
helt eller delvis skal have været motiveret af eller have til
formål at udnytte den situation, som covid-19-epidemien i
Danmark har medført. Det vil ifølge forarbejderne bero på
en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, her‐
under særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst,
om betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed
antages, at betingelsen er opfyldt, hvis overtrædelsen vedrø‐
rer hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved
covid-19-epidemien eller værnemidler såsom håndsprit og
mundbind eller andre knappe ressourcer i den konkrete situ‐
ation.
Det vil derimod have formodningen imod sig, at f.eks. over‐
trædelser vedrørende værnemidler, der ikke udgør en knap
ressource i den konkrete situation, vil være motiveret af eller
have til formål at udnytte situationen. Det blotte forhold, at
der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således ikke
indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpel‐
sen i straffelovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. justitsministerens
besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folke‐
tingets Retsudvalg til L 157.
Efter straffelovens § 81 d, stk. 2, kan straffen forhøjes såle‐
des, at den bliver fire gange så høj, såfremt en af de i stk.
1 nævnte lovovertrædelser har fundet sted under sådanne
omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt op‐
nået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation
fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved co‐
vid-19-epidemien.
Ved udmåling af tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk.
3
2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af straffelovens
§ 81 d, stk. 2, skal der lægges vægt på den opnåede eller
tilsigtede vinding, jf. § 81 d, stk. 3.
Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen, at strafni‐
veauet for overtrædelser omfattet af straffelovens § 81 d,
stk. 2, skal være fire gange så højt i forhold til den straf,
der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtræ‐
delser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med co‐
vid-19-epidemien i Danmark, jf. Folketingstidende 2019-20,
A, L 157 som fremsat, side 15. Det er endvidere forudsat, at
tillægsbøden efter straffelovens § 81 d, stk. 3, skal skærpes
tilsvarende.
Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne »hjælpepakker
til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemi‐
en«, hvilket dækker over de erhvervs- og jobrettede tiltag
mv., som regeringen har lanceret med henblik på at afbøde
de negative økonomiske konsekvenser af spredningen af co‐
vid-19 for danske lønmodtagere, arbejdspladser og virksom‐
heder. Det bemærkes, at begrebet herved er dynamisk og
omfatter hjælpepakker, uanset om disse er vedtaget før eller
efter lovens vedtagelse.
Det følger herudover af straffelovens § 81 d, stk. 4, at det
ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er
omfattet af bestemmelsens stk. 1 eller 2, i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovover‐
trædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidemien i Danmark.
2.1.1.2. Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden fra den
2. april 2020, hvor bestemmelsen trådte i kraft, og frem
til den 14. november 2020 ses at være afsagt 32 domme,
hvor strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81 d er
anvendt. 25 af disse domme vedrører straffelovens § 81
d, stk. 1, mens to domme vedrører straffelovens § 81 d,
stk. 2, og fem domme er uspecificerede. Det bemærkes,
at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssy‐
stem (POLSAS), som bygger på politikredsenes manuelle
registreringer af anvendelsen af straffelovens § 81 d. Op‐
gørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, idet
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og
ikke et egentligt statistiksystem. Således vil der kunne ske
ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplys‐
ningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterre‐
gistreringer, ligesom dommene kan være anket.
Som eksempel på en dom, hvor strafskærpelsesbestemmel‐
sen i straffelovens § 81 d er anvendt, kan henvises til Østre
Landsrets dom af 26. oktober 2020 i en sag vedrørende svin‐
del med hjælpepakker. Tiltalte blev i landsretten idømt 2 år
og 3 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 1.275.000 kr.
for overtrædelse af straffelovens § 289 a, ved under særdeles
skærpende omstændigheder at have indsendt ansøgninger
om lønkompensation til Erhvervsstyrelsen med henblik på
at få udbetalt 427.500 kr. i henhold til lønkompensationsord‐
ningen til virksomheder i økonomisk krise i forbindelse med
covid-19-epidemien, selvom han vidste, at hans virksomhed
ikke var berettiget hertil. Tiltalte blev endvidere efter sin
erkendelse fundet skyldig i to tilfælde af dokumentfalsk af
særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 171, jf. § 172,
stk. 2, ved i forbindelse med ansøgningen om lønkompensa‐
tion at have gjort brug af falske ansættelseskontrakter. Samt‐
lige forhold blev henført under straffelovens § 81 d, stk. 2,
jf. stk. 1.
Landsretten skærpede herved Københavns Byrets dom af
19. august 2020, hvorved tiltalte i 1. instans var idømt 1 år
og 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 1.000.000
kr. Landsretten lagde herved vægt på det i forarbejderne til
straffelovens § 81 d anførte om baggrunden for og formålet
med bestemmelsen, herunder at der med bestemmelsen er
tilsigtet en markant skærpelse af straffen for lovovertrædel‐
ser, der har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidemien i Danmark, sammenholdt med de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri‐
minalitet (SØIK) har endvidere oplyst, at der pr. 12. novem‐
ber 2020 er modtaget i alt 145 anmeldelser om svig i forbin‐
delse med covid-19 hjælpepakkerne. Anmeldelserne vedrø‐
rer et samlet beløb på ca. 50.000.000 kr., mens der samlet
er beslaglagt ca. 8.900.000 kr. Størstedelen af anmeldelser‐
ne vedrører lønkompensationsordningen, hvor der bl.a. er
blevet ansøgt om kompensation for fiktive og tidligere med‐
arbejdere.
2.1.2. Retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6
2.1.2.1. Det fremgår af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2.
pkt., at der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der
er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en
overtrædelse af straffelovens §§ 161, 163, 171 eller 189, §
263, stk. 1, eller §§ 263 a, 276, 278-283, 289-290 a, 300 a,
301 eller 303, som har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark. Bestemmelsen omfatter pri‐
mært formueforbrydelser.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at hjemmesiden på
blokeringstidspunktet har et indhold, der udgør en overtræ‐
delse af en af de i bestemmelsen nævnte lovovertrædelser,
jf. Folketingets Retsudvalg 2019-20, L 157, Bilag 7.
Efter retsplejelovens § 791 d, stk. 6, kan politiet træffe be‐
slutning om blokering i de tilfælde, hvor indgrebets øjemed i
medfør af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., ville forspildes, hvis
retskendelse skulle afventes. I så fald skal politiet snarest
muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Burde
indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været foretaget,
skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
Bestemmelsen indebærer, at politiet kan iværksætte indgre‐
bet ud fra en øjemedsbetragtning, når blokeringen sker efter
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt.
2.1.2.2. Rigspolitiet har oplyst, at der i perioden fra den 2.
4
april 2020, hvor retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 6, trådte i kraft, og frem til den 13. november 2020 er
identificeret 214 anmeldelser vedrørende 39 hjemmesider,
hvor der er sket blokering med hjemmel i retsplejelovens
§ 791 d, stk. 1, 2. pkt. 213 af disse anmeldelser vedrø‐
rer phishing, mens én anmeldelse vedrører overtrædelse af
straffelovens §§ 189 og 279. Det bemærkes, at opgørelsen
er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS),
hvor der er søgt på en kombination af journalkoder i kom‐
bination med phishing som søgenøgle. Opgørelserne er der‐
for behæftet med en vis usikkerhed, idet POLSAS er et
journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem. Således vil der f.eks. kunne ske ændringer,
hvis en sag ændrer karakter som følge af efterforskningen.
Syv af de 39 iværksatte blokeringer er iværksat efter rettens
kendelse, mens de resterende 32 blokeringer efter retspleje‐
lovens § 791 d, stk. 6, er iværksat ud fra en øjemedsbetragt‐
ning med efterfølgende forelæggelse for retten.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at muligheden for blokering
af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt.,
er et særdeles brugbart redskab for politiet til at forebygge
ny kriminalitet og forstyrre igangværende kriminalitet. End‐
videre er det af stor betydning for bestemmelsens praktiske
anvendelighed, at politiet efter retsplejelovens § 791 d, stk.
6, har mulighed for at iværksætte blokering på øjemedet
med efterfølgende forelæggelse for retten. Det er således
Rigspolitiets vurdering, at retsplejelovens § 791 d, stk. 1,
2. pkt., og stk. 6, resulterer i færre fuldbyrdede forhold –
både i forhold til borgeren, der bliver udsat for phishing
og i forhold til den afledte kriminalitet i form af indbrud i
netbank, misbrug af kortoplysninger mv.
2.1.3. Udlændingelovens § 22, nr. 9
2.1.3.1. Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 9, at en
udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere
end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som
har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste
8 år, kan udvises, hvis udlændingen idømmes en ubetinget
frihedsstraf, der er fastsat efter straffelovens § 81 d.
Bestemmelsen indebærer, at en udlænding – uanset varig‐
heden af udlændingens ophold her i landet og uanset den på‐
gældendes opholdsgrundlag – efter en konkret vurdering vil
kunne udvises, hvis den pågældende idømmes ubetinget fri‐
hedsstraf, der er fastsat efter strafskærpelsen i straffelovens
§ 81 d. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, vil en udlæn‐
ding således skulle udvises efter §§ 22-24, medmindre dette
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser. For udlændinge, som er omfattet af EU-regler‐
ne, kan udvisning dog kun ske i overensstemmelse med de
principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af
retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
2.1.3.2. Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden fra den
2. april 2020, hvor bestemmelsen trådte i kraft, og frem
til den 16. november 2020 er sket udvisning efter udlændin‐
gelovens § 22, nr. 9, i 11 sager. Der er herudover nedlagt
påstand om udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 9,
i tre verserende sager ved domstolene. Det bemærkes, at op‐
gørelsen er baseret på de regionale statsadvokaters manuelle
optællinger.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord‐
ning
I overensstemmelse med forarbejderne til lovens § 4, stk.
3, har Justitsministeriet i forbindelse med revisionsoverve‐
jelserne foretaget en vurdering af nødvendigheden, anven‐
delsen og effekterne af straffelovens § 81 d, retsplejelovens
§ 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens
§ 22, nr. 9. Justitsministeriet har i den forbindelse indhen‐
tet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet om den
aktuelle sundhedsmæssige situation samt udtalelser fra Rigs‐
advokaten og Rigspolitiet om den praktiske anvendelse af
bestemmelserne.
Som det nærmere fremgår under pkt. 1 ovenfor, vurderer
sundhedsmyndighederne, at Danmark på nuværende tids‐
punkt fortsat befinder sig i en covid-19-epidemi, hvor den
største udfordring for sundhedsvæsenet alt andet lige må
forventes i perioden fra december 2020 og frem til marts
2021.
Der har allerede i september, oktober og november 2020
kunnet konstateres en alvorlig stigning i antallet af dagligt
nye bekræftede covid-19-smittede i Danmark i forhold til
sommeren 2020. Den stigende smittespredning har nødven‐
diggjort, at regeringen løbende har måttet indføre nye co‐
vid-19-tiltag, herunder bl.a. den 23. oktober 2020, hvor en
række tiltag til håndtering af smitten er videreført og skær‐
pet frem til den 2. januar 2020.
Sideløbende hermed har regeringen bl.a. den 27. oktober
2020 indgået en aftale med Venstre, Radikale Venstre, So‐
cialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og En‐
hedslisten om udvidelse af hjælpepakker. Aftalen indebærer
bl.a., at de nuværende kompensations- og garantiordninger
for virksomheder forlænges til og med den 31. januar 2021,
og at ordningerne på visse områder udvides med henblik på
at holde hånden under dansk økonomi i denne ekstraordinæ‐
re situation.
Som det endvidere nærmere fremgår under pkt. 2.1.1.2,
2.1.2.2 og 2.1.3.2 ovenfor, har straffelovens § 81 d, retsple‐
jelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, og udlændingelov‐
ens § 22, nr. 9, siden bestemmelsernes ikrafttræden den 2.
april 2020 været anvendt en række gange. Hertil kommer,
at SØIK pr. 12. november 2020 har modtaget i alt 145
anmeldelser om svig i forbindelse med hjælpepakkerne for
et samlet beløb på ca. 50.000.000 kr. Der kan således fort‐
sat konstateres eksempler på kriminelle, som udnytter den
alvorlige og ekstraordinære situation, Danmark som land
befinder sig i, for egen vindings skyld.
Justitsministeriets finder derfor, at der fortsat er behov for
5
en lovgivningsmæssig ramme, som sikrer en effektiv og
markant strafforfølgelse af lovovertrædelser med baggrund i
eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Det
gælder ikke mindst i forhold til hjælpepakkerne, idet det er
afgørende, at disse ikke udnyttes svigagtigt.
Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at
værnemidler såsom håndsprit og mundbind ikke på nuvæ‐
rende tidspunkt udgør knappe ressourcer. Det vil derfor ha‐
ve formodningen imod sig, at lovovertrædelser vedrørende
sådanne værnemidler vil være omfattet af strafskærpelsen
i straffelovens § 81 d, stk. 1. Efter Justitsministeriets vurde‐
ring er der dog en risiko for, at disse eller andre værnemidler
eller f.eks. en fremtidig vaccine mod covid-19 vil kunne
blive knappe ressourcer, ligesom covid-19-epidemien fortsat
vil kunne afføde nye kriminalitetsformer, så længe Danmark
befinder sig i en alvorlig og sårbar situation. Dette indebæ‐
rer efter Justitsministeriets opfattelse, at det danske samfund
grundlæggende ser ind i et kriminalitetsbillede, som svarer
til det, der i foråret nødvendiggjorde loven.
Det foreslås på denne baggrund, at revisionsbestemmelsen i
lovens § 4, stk. 3, ophæves, således at der ikke længere er
krav om revision af straffelovens § 81 d, retsplejelovens §
791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, og udlændingelovens § 22,
nr. 9.
Ophævelsen vil have den effekt, at de pågældende bestem‐
melser vil være gældende frem til den 1. marts 2021, hvor
de automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden
beslutter at forlænge gyldighedsperioden, jf. solnedgangs‐
klausulen i lovens § 4, stk. 4, der som konsekvens af ophæ‐
velsen bliver § 4, stk. 3. Dette indebærer, at Folketinget
inden den 1. marts 2021 igen skal tage stilling til, om co‐
vid-19-epidemien og kriminalitetsbilledet forsat vurderes at
nødvendiggøre en opretholdelse af lovens bestemmelser.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im‐
plementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Udkastet til lovforslag er i perioden fra den 18. november
2020 til den 2. december 2020 sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advoka‐
trådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsbolig‐
foreningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, BL – Danmarks Almene Boliger, Copenhagen
Business School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledel‐
se, Politik og Filosofi, Danmarks Jurist- og Økonomfor‐
bund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Uni‐
versitet – DTU Diplom – Center for Diplomingeniøruddan‐
nelse, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk
Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Havne, Dan‐
ske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor‐
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjene‐
stemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen
Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Dan‐
mark, Finans & Leasing, Foreningen af Offentlige Anklage‐
re, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvalt‐
ningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funk‐
tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøer‐
nes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen –
Århus Universitet, HK, Institut for Menneskerettigheder, IT-
Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns
Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektør‐
foreningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed,
samtlige kommuner, SikkerhedsBranchen, Syddansk Uni‐
versitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og
Handelsretten, Aalborg Universitet – Juridisk Institut –
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Retshjælp og
Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
6
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip‐
per for implementering af er‐
hvervsrettet EU-regulering/Over‐
implementering af EU-retlige mi‐
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller
sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider,
hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund
i eller sammenhæng med covid-19), at justitsministeren se‐
nest den 30. november 2020 skal fremsætte forslag om
revision af de ved loven affattede bestemmelser, dvs. straffe‐
lovens § 81 d om strafskærpelser, retsplejelovens § 791 d,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, om blokering af hjemmesider, samt
udlændingelovens § 22, nr. 9, om udvisning.
Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 4, stk. 3, ophæves,
således at der ikke længere er krav om revision af straffelov‐
ens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6,
samt udlændingelovens § 22, nr. 9.
Ophævelsen vil have den effekt, at bestemmelserne vil være
gældende frem til den 1. marts 2021, hvor de automatisk
ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at for‐
længe gyldighedsperioden, jf. lovens § 4, stk. 4, der som
konsekvens af ophævelsen bliver § 4, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Færøerne
har således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompe‐
tencen på det strafferetlige område, mens der for Grønland
gælder en særlig kriminallov.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lov‐
overtrædelser med baggrund i eller sammenhæng med co‐
vid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse
lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19) foretages følgende ændring:
§ 4
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Justitsministeren fremsætter senest den 30. novem‐
ber 2020 forslag om revision af de ved denne lov affattede
bestemmelser.
1. § 4, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. ---
8