Henvendelse af 24/11-20 fra DAHL Advokatpartnerselskab vedr. afgrænsning af, hvordan konvertible gældsbreve og warrants kan anvendes til kapitalforhøjelse i et IVS i forbindelse med omregistrering til ApS.

Folketinget
SPØRGSMÅL TIL LOVFORSLAG L81 2020-21 VEDR. IVÆRKSÆTTERSELSKABER
Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven og lov
om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i
forbindelse med covid-19. (Lempeligere krav til omregistrering af iværksætterselskaber til
anpartsselskaber og bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved
generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19 m.v.)
Jeg henvender mig med henvisning til ovenstående lovforslag L82 2020-21, fremsat den 11. november 2020
vedr. nedenstående spørgsmål om afgrænsning af, hvordan konvertible gældsbreve og warrants kan
anvendes til kapitalforhøjelse i et IVS i forbindelse med omregistrering til ApS.
Lovforslaget
I lovforslaget § 2, nr. 2 foreslås § 5 i lov nr. 445 af 13. april 2019 affattet på ny måde. Det fremgår af den
foreslåede § 5, stk. 1, 2. og 3. pkt.: ” Det er en betingelse for omregistreringen, at der foretages
indbetaling af restkapitalen, der er differencen mellem iværksætterselskabets registrerede
selskabskapital og minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital. Indbetaling af restkapitalen skal
ske efter reglerne om kapitalforhøjelser i selskabslovens kapitel 10.”
Af de generelle bemærkninger til lovforslaget fremgår:
”Det foreslås at indføre mulighed for omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab ved
indbetaling af restkapital.
Muligheden for indbetaling af restkapitalen indebærer indskud af differencen mellem selskabets
registrerede selskabskapital og det til enhver tid gældende minimumskapitalkrav for anpartsselskaber,
der i dag er på 40.000 kr., og kan ske ved kontant indskud af restkapitalen eller ved indskud af andre
værdier end kontanter. Beslutningen om kontant indskud af restkapitalen indebærer, at selskabets ledelse
ved omregistrering skal vedlægge dokumentation for indbetaling-en, f.eks. bankbilag, der viser, at
kapitalen er indbetalt på en konto tilhørende selskabet. Indskud af andre værdier end kontanter
indebærer, at indskuddet skal have en økonomisk værdi. Når indskuddet sker i andre værdier end
kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. selskabslovens § 37. Anmeldelsen af
omregistreringen skal desuden vedlægges dokumentation for den gyldige beslutning og vedtægter, hvor
selskabsbetegnelsen og -kapitalen er ændret. Når omregistreringen er gennemført ved indskud af
restkapital, vil selskabets selskabsbetegnelse være »ApS« og den registrerede selskabskapital vil mindst
svare til minimumskapitalkravet for et anpartsselskab, der er 40.000 kr.”
Af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, 3. pkt. fremgår i overensstemmelse med
den foreslåede ordlyd af 3. pkt., at indbetalingen af restkapitalen skal ske efter reglerne om
kapitalforhøjelse i selskabslovens kapitel 10.
Af selskabsloven § 153 fremgår, at forhøjelse af kapitalen kan ske ved:
1. tegning af nye kapitalandele
2. overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse
3. udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants
DAHL Advokatpartnerselskab | www.dahllaw.dk | CVR 37310085
Erhvervsministeriet
24. november 2020
J.nr. 6009433
Erhvervsudvalget 2020-21
L 82 Bilag 3
Offentligt
2 af 4
Bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, 3. pkt. gennemgår herefter (i) forhøjelse af
selskabskapitalen ved indskud i kontanter og ved indskud af andre værdier end kontanter, samt (iii)
overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved en fondsforhøjelse.
Herefter angives vedr. den sidste kapitalforhøjelsesmåde (konvertible gældsbreve og warrants) som angivet
i selskabsloven § 153 følgende:
”Ved udstedelse af konvertible gældsbreve, lånes der penge til selskabet, hvorefter der oprettes et
gældsbrev, der dokumenterer lånet. Långiver har mulighed for at fastsætte en periode for tilbagebetaling
af gælden eller konvertere sit gældsbrev til nye kapitalandele i selskabet. En warrant giver retten til at
tegne nye kapitalandele ved en senere kapitalforhøjelse til en på forhånd fastsat kurs. Det betyder, at
indehaveren af warrants kan, men ikke har pligt til, at udnytte sin tegningsret i forbindelse med
omregistreringen.
For nærmere om reglerne om kapitalforhøjelse henvises til selskabslovens §§ 153-178 og tilhørende
lovbemærkninger.”
***
Begreb og udstedelsen
Et konvertibelt gældsbrev er kendetegnet ved, at långiveren har en fordring mod selskabet, og långiveren
har en ret (men ikke pligt) til at vælge, hvorvidt denne vil have fordringen tilbagebetalt eller fordringen
konverteret til selskabskapital. Hvis långiveren efterfølgende kræver fordringen tilbagebetalt, da er
selskabskapitalen ikke blevet forhøjet og indbetalt.
En warrant er en ret (men ikke pligt) til for indehaveren at tegne kapitalandele på nærmere fastsatte
vilkår. Hvis indehaveren ikke udnytter sin tegningsret, da er selskabskapitalen ikke blevet forhøjet.
Jeg henviser til Selskabsloven med kommentarer, 3. udgave, Lars Bunch og Søren Corfixsen Whitt, s. 718-
719 hvor følgende fremgår:
”Fremgangsmåden for registrering af udstedelse og udnyttelse af warrants er:
1. Der afholdes en generalforsamling, hvor generalforsamlingen beslutter både udstedelse af
warrants og den tilhørende kapitalforhøjelse.
2. Beslutningen indarbejdes i vedtægterne og de registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.
3. Forhøjelsen registreres først, når warranterne udnyttes. Bemyndigelsen i vedtægterne nedskrives
med det udnyttede beløb og registreres samtidig med forhøjelsen i styrelsens it-system.”
Det er min opfattelse, at udstedelsen af konvertible gældsbreve skal ske på samme måde, nemlig:
1. Der afholdes en generalforsamling, hvor generalforsamlingen beslutter både udstedelse af det
konvertible gældsbrev og den tilhørende kapitalforhøjelse.
2. Beslutningen indarbejdes i vedtægterne og de registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.
3. Forhøjelsen registreres først, når konverteringsretten i det konvertible gældsbrev udnyttes.
Bemyndigelsen i vedtægterne nedskrives med det udnyttede beløb og registreres samtidig med
forhøjelsen i styrelsens it-system.
I Selskabsloven med kommentarer jf. ovenfor, s. 719, angives herefter:
”Den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelse har i relation hertil tilkendegivet, at der i forbindelse med
udstedelsen af konvertible gældsbreve og warrants skal finde en tegning sted, og at det er selve
kapitalandelene, der skal tegnes i forbindelse med udstedelsen af gældsbrevet eller warranten. Der skal
derimod ikke finde en yderligere tegning sted, hvis indehaveren af warranten eller det konvertible
gældsbrev vælger at gøre brug af deres ombytningsret. …
På baggrund af direktivteksten kan der imidlertid godt stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne
administrative praksis er helt korrekt. Det må anses for korrekt, at der alene skal finde én tegning sted.
På baggrund af direktivbestemmelsen kunne man imidlertid godt få indtryk af, at det er selve warranten
eller det konvertible gældsbrev, der skal tegnes i forbindelse med udstedelsen af disse og dermed ikke
kapitalandelene. Hvis der efterfølgende gøres brug af ombytningsretten, vil de pågældende kapitalandele
3 af 4
ikke skulle tegnes, da de skal anses for ”indirekte tegnet” ved tegningen af warranten eller det konvertible
gældsbrev.”
Det er min opfattelse, at sidste angivelse er i overensstemmelse med direktivteksten og også i
overensstemmelse med den angivne fremgangsmåde i Selskabsloven med kommentarer jf. ovenfor, s. 718
n-719 ø, og at det er denne måde, at udstedelse af et konvertibelt gældsbrev henholdsvis en warrant skal
ske på – dvs. at der ved udstedelsen ikke sker en opskrivning af selskabskapitalen. Opskrivningen af
selskabskapitalen sker først, hvis långiveren henholdsvis indehaveren udnytter sin konverteringsret
henholdsvis tegningsret.
Hvis långiveren derimod fordrer sit lån tilbagebetalt, der er der ikke sket en kapitalforhøjelse.
Årsregnskabsloven
Det harmonerer også med årsregnskabsloven § 93, stk. 1 og 2, der har følgende ordlyd:
”§ 93. Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån
angives det udestående beløb, ombytningskursen, den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele og
eventuelle øvrige rettigheder, som er knyttet hertil. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre
gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som
virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb
samt den aftalte forrentning.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på øvrige rettigheder udstedt af virksomheden, som
vil kunne medføre afgang af eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele i virksomheden.
Oplysningerne skal gives for hver rettighed.”
Regnskabsmæssigt opskrives selskabskapitalen derfor ikke ved den blotte udstedelse af et konvertibelt
gældsbrev eller en warrant. Det sker først, hvis konverteringsretten henholdsvis tegningsretten udnyttes.
Selskabsdirektivet
At selskabskapitalen ikke opskrives ved den blotte beslutning om udstedelse af et konvertibelt gældsbrev
eller en warrant harmonerer også med 2. selskabsdirektiv (Dir. 77/91), som Selskabskloven med
kommentarer henviser til. Direktivet angav i artikel 29, stk. 6 ”Stk. 1-5 [om kapitalforhøjelse (min
bemærkning)] finder anvendelse på udstedelsen af alle værdipapirer, som kan konverteres til aktier, eller
til hvilke der er knyttet en tegningsret til aktier, men ikke på selve konverteringen af disse værdipapirer
eller på udøvelsen af tegningsretten.” Direktivet blev videreført i Dir. 2012/30, som efterfølgende er
overført til Dir. 2017/1132. Den oprindelige artikel 29, stk. 6 i 2. selskabsdirektiv er således i dag videreført
uændret i Dir. 2017/1132, artikel 68, stk. 4.
***
Spørgsmål 1
Jeg beder Erhvervsministeren meddele, om det kan bekræftes, at kapitalforhøjelsen ved udstedelse af et
konvertibelt gældsbrev henholdsvis en warrant gennemføres således:
1. Der afholdes en generalforsamling, hvor generalforsamlingen beslutter både udstedelse af det
konvertible gældsbrev/warranten og den tilhørende kapitalforhøjelse.
2. Beslutningen indarbejdes i vedtægterne og de registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.
3. Forhøjelsen af selskabskapitalen registreres først, når og hvis konverteringsretten i det konvertible
gældsbrev udnyttes/tegningsretten i warranten udnyttes. Bemyndigelsen i vedtægterne nedskrives
med det udnyttede beløb og registreres samtidig med forhøjelsen i styrelsens it-system.
Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med selskabsdirektivet jf. ovenfor, i overensstemmelse med
årsregnskabsloven og i overensstemmelse med det angivne i Selskabsloven med kommentarer.
Spørgsmål 2
Jeg beder endvidere Erhvervsministeren redegøre for, hvordan udstedelse af et konvertibelt gældsbrev
(henholdsvis en warrant) kan opfylde kravene til kapitalforhøjelse ved omdannelse af IVS til ApS, når der
4 af 4
ikke består pligt til for långiveren at konvertere sit tilgodehavende i et konvertibelt gældsbrev til anparter
henholdsvis ikke består pligt for indehaveren af en warrant til at udnytte tegningsretten.
Spørgsmål 3
Hvis Erhvervsministeren finder, at udstedelse af et konvertibelt gældsbrev kan opfylde kravene til en
kapitalforhøjelse i forbindelse med omdannelse af et IVS til et ApS, da beder jeg ministeren redegøre for,
(i) hvordan forhøjelsen skal registreres selskabsretligt og regnskabsmæssigt, henholdsvis (ii) hvordan
selskabet skal forholde sig, hvis konverteringsretten ikke udnyttes, og långiveren i stedet fordrer sit lån
tilbagebetalt.
Venlig hilsen
Torben Buur
Advokat (L) /Partner
tbu@dahllaw.dk
Dir. tlf. +45 88 91 92 43