Svar på spm. nr. S 269: Hvad er ministerens holdning til, at der endnu ikke er indført en offentlig certificering af private coronatest, så danskerne kan træffe et oplyst valg?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 269 (D1477756).docx

https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s269/svar/1718057/2288192.pdf

Medlem af Folketinget Martin Geertsen (V) har den 6. november stillet følgende
spørgsmål nr. S 269 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 269:
”Hvad er ministerens holdning til, at der endnu ikke er indført en offentlig certifice-
ring af private coronatest, så danskerne kan træffe et oplyst valg?”
Svar:
Markedet for coronatest er et område, hvor der er en rivende udvikling. Parallelt med
at vi har opbygget et massivt offentligt testsystem, er der et stigende antal private
virksomheder, der udbyder coronatest – særligt de såkaldte antigentest, hvor man
kan få et hurtigt svar på stedet.
Sundhedsmyndighederne følger udviklingen tæt og følger også andre landes erfarin-
ger med coronatest. Både i europæisk regi – hos EU Kommissionen og på teknisk ni-
veau – samt i globale sammenhænge fx WHO er der fokus på brugen af antigentest.
I Danmark er en ekspertgruppe nedsat af Statens Serum Institut netop udkommet
med deres første afrapportering vedr. antigentest. Det kan man læse om på Statens
Serum Instituts hjemmeside: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/ekspert-
gruppe---antigen-test-kan-kun-bruges-som-supplement
Det fremgår af denne afrapportering, at mange producenter af antigentest angiver
sensitiviteten til at ligge på 85-95 pct., men nylige studier viser, at følsomheden er be-
tydeligt lavere – der anføres en sensitivitet på ned til 55-60 pct. Når man tester med
antigentest, er der altså en betydelig risiko for falske negative svar i forhold til stan-
dard PCR testen.
Grundet den lavere følsomhed anbefaler sundhedsmyndighederne på nuværende
tidspunkt ikke brugen af antigentest som en erstatning for PCR test i offentligt regi.
Jeg er klar over, at ventetid på at komme til test og få svar kan være frustrerende –
men det er ikke holdbart, at vi uden videre erstatter en god og pålidelig test med en
mindre pålidelig test for at få et hurtigere svar.
Ekspertgruppen vurderer, at der kan være nicher, hvor antigentest kan supplere den
nuværende offentlige testindsats. Derfor er vi i gang med at afdække potentialet for
at anvende hurtigtest.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Jeannette Nybo
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 23-11-2020
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2016285
Dok. nr.: 1477756
2020-21
S 269 endeligt svar
Offentligt