Spm. om omvalg af selvbudgettering, balancetilskuddet i 2023, efterreguleringen og en eventuel lånefinansieringsløsning, til social- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l83/spm/9/2287022.pdf

Social- og Indenrigsudvalget
Til: Social- og indenrigsministeren
Dato: 23. november 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 83
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner. (Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg
af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19).
Af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Spørgsmål 9
Af udleveringsnotits om omvalg af selvbudgettering fremgår det, at: ”I en situation, hvor
de fire selvbudgetterende kommuner overgår til statsgarantien for 2020, vurderes det
ikke at have en effekt for de øvrige kommuners økonomi for 2020”. I forbindelse hermed
bedes ministeren redegøre for følgende:
• Om det er korrekt, at balancetilskuddet i 2023 vil tage højde for efterreguleringen,
hvorfor tilskuddet engangsmæssigt i 2023 vil stige for de øvrige 94 kommuner med det
beløb, de fire kommuner bliver efterreguleret – på samme måde som det var blevet
reduceret, hvis der havde været en yderligere gevinst for de fire kommuner?
• Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om alternativer til et omvalg som eksempel-
vis en lånefinansieringsløsning?
• Hvor stor gevinsten har været for de fire pågældende kommuner som følge af deres
valg om selvbudgettering de foregående tre år (2017, 2018, 2019) i forhold til det, de fik
stillet i udsigt som statsgaranti?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Anni.Matthiesen@ft.dk og til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Kirsten Normann Andersen
formand
1/1
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 83 Spørgsmål 9
Offentligt