Fremsat den 20. november 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 20. november 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
(Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af grundværdier for
erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for
tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.)
§ 1
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1449 af 1. oktober 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, nr. 6, udgår », eller når ændringen indebærer,
at der indtræder dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om
kommunal ejendomsskat«.
2. Tre steder i § 6, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »fordeling«:
»eller ansættelse«.
3. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 10 eller 12« til: »§ 10«.
4. § 10, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4.«
5. I § 10, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Ejendomme, som ejes af staten, regionerne og kommu‐
nerne, og som ikke er omfattet af § 9.«
6. § 10, stk. 2, ophæves.
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 1, nr. 1-3« til: »§
10, nr. 1-3«.
8. § 12 ophæves.
9. I § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 12 eller
13« til: »§ 13«.
10. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »28-33« til: »28-34 b, § 34
c, stk. 1 og 2, og §§ 34 d-34 f«.
11. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 10 og 12« til: »§ 10«.
12. § 17, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
13. I § 19 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ejerlejlighed«: »,
jf. dog stk. 6«.
14. I § 20 a, stk. 1 og 2, indsættes efter »ejerboliggrunds«:
»eller erhvervsejendom m.v.s, jf. § 3, stk. 1, nr. 4,«, og efter
»§§ 18-19 b« indsættes: »og 34-34 f«.
15. I § 28, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »tilhørende«: »land‐
brugsejendomme eller«.
16. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »1. pkt.«: », eller
efter §§ 34-34 f.«
17. I § 29, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »for den«: »del af en
bygning, en«.
18. I § 29, stk. 2, 2. pkt., udgår »efter § 2, stk. 3«.
19. I § 29, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »arealet«: », eller
hvis forholdene i øvrigt tilsiger det«.
20. I § 30, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ved ansættelsen af ejendomsværdi efter stk. 1 medreg‐
nes accessoriske bygningers etageareal, der ikke entydigt
kan henføres til enten boligdelen eller andre dele af ejen‐
dommen, ved at en forholdsmæssig andel fordeles på ejen‐
dommens boligenheder til helårsbeboelse. Findes der ikke
tilgængelige data, eller tilsiger forholdene det i øvrigt, an‐
sættes ejendomsværdien skønsmæssigt.«
21. I § 30, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »landbrugsejendom‐
me«: »eller skovejendomme«.
22. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »beboet af ejere« til:
»registreret til helårsbeboelse«, og »2.000 m²« ændres til:
»et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 10 for det
registrerede boligareal«.
Lovforslag nr. L 107 Folketinget 2020-21
Skattemin., j.nr. 2020-5183
AN014653
23. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres », herunder fritidsboliger,
der har karakter af fritliggende boliger,« til: »registreret til
fritidsbeboelse«, og »1.000 m²« ændres til: »et areal svaren‐
de til en bebyggelsesprocent på 15 for det registrerede bolig‐
areal«.
24. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
25. I § 31, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter
»større«: »eller mindre«, og »er nævnt i« ændres til: »følger
af«, og i 2. pkt. ændres »grundstørrelser« til: »bebyggelses‐
procenter«.
26. I § 31 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1-3 finder kun anvendelse for boliger belig‐
gende på produktionsjord, der ikke efter forskrifter udstedt i
medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering
kan anvendes til andre formål.«
27. § 32 affattes således:
»§ 32. Grundværdien for produktionsjord på landbrugse‐
jendomme eller skovejendomme ansættes til summen af de
beregnede produktionsjordsværdier for ejendommens enkel‐
te jordstykker, jf. stk. 2.
Stk. 2. For det enkelte jordstykke beregnes en produkti‐
onsjordsværdi på baggrund af jordstykkets gennemsnitlige
produktionsjordsværdi pr. hektar på vurderingstidspunktet,
jf. § 82.«
28. I § 33, stk. 1, ændres »den gennemsnitlige hektarpris for
ejendommens produktionsjord som den gennemsnitlige hek‐
tarpris for landbrugsjord henholdsvis skovbrugsjord for om‐
kringliggende landbrugsejendomme eller skovejendomme«
til: »grundværdien for ejendommens produktionsjord som
en sum af produktionsjordsværdierne for hver af ejendom‐
mens jordstykker, jf. § 82«.
29. § 33, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Overgår arealer, der hidtil har været anvendt til
andre formål, til anvendelse som produktionsjord, og er der
for arealet ikke tidligere ansat en produktionsjordsværdi,
beregnes en gennemsnitlig produktionsjordsværdi pr. hek‐
tar for arealets jordstykker som et vægtet gennemsnit af
de nærmeste fem jordstykkers gennemsnitlige produktions‐
jordsværdier pr. hektar. Produktionsjordsværdi beregnes på
baggrund af jordstykkernes størrelse og gennemsnitlige pro‐
duktionsjordsværdi pr. hektar.«
30. § 34 affattes således:
»§ 34. Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4,
henføres ud fra den faktiske anvendelse til en af følgende
kategorier:
1) Etageboligbebyggelse.
2) Boligbebyggelse, der ikke er omfattet af nr. 1.
3) Butik og kontor i etagebebyggelse helt eller delvist
beliggende i byzone.
4) Butik og kontor, der ikke er omfattet af nr. 3.
5) Lager, logistik og industri.
6) Solcelleanlæg.
7) Vindmølle.
8) Rekreativt areal.
9) Naturarealer helt eller delvist beliggende i landzone.
10) Grunde, der ligger i kolonihaveområder, jf. § 2 i lov
om kolonihaver.
11) Anden anvendelse end anført i nr. 1-10.
Stk. 2. Kategorisering efter stk. 1 foretages ud fra en be‐
dømmelse af den samlede karakter af ejendommens faktiske
anvendelse.
Stk. 3. Anvendes en ikke ubetydelig del af en ejendom
omfattet af stk. 1 til anden anvendelse end den anvendel‐
se, ejendommen efter stk. 1 er henført til en kategori ud
fra, ansættes en grundværdi for denne del af ejendommen
ud fra den faktiske anvendelse af delejendommen. Er den
faktiske anvendelse af delejendommen omfattet af stk. 1,
kategoriseres delejendommen efter stk. 1 ud fra den faktiske
anvendelse af delejendommen. Der ansættes en grundværdi
for den øvrige del af grunden ud fra den kategori, ejendom‐
men efter stk. 1 er henført til. Er den faktiske anvendelse af
delejendommen efter 1. pkt. omfattet af stk. 1, nr. 7, udgør
delejendommen 200 m² pr. vindmølle.
Stk. 4. Er det efter forskrifter som nævnt i § 18, stk. 1,
muligt at anvende en ejendom omfattet af stk. 1 til andet
end det, der følger af den faktiske anvendelse, ansættes en
grundværdi for ejendommen ud fra den eller de mulige an‐
vendelser. Er en sådan mulig anvendelse omfattet af stk.
1, kategoriseres ejendommen efter stk. 1 ud fra denne an‐
vendelse. Er det muligt at anvende en del af en ejendom
omfattet af stk. 1 til en eller flere anvendelser, som hele
ejendommen ikke kan anvendes til, ansættes en grundvær‐
di for delejendommen ud fra den eller de mulige anvendel‐
ser. Er en sådan anvendelse omfattet af stk. 1, kategoriseres
delejendommen efter stk. 1 ud fra anvendelsen. Foretages
der kategorisering efter 3. eller 4. pkt., ansættes en grund‐
værdi for den øvrige del af ejendommen ud fra den eller de
mulige anvendelser, ejendommen er kategoriseret ud fra. Er
en mulig anvendelse af delejendommen efter 3. pkt. omfattet
af stk. 1, nr. 7, udgør delejendommen 200 m² pr. vindmølle.
Stk. 5. Hvis en del af en ejendom omfattet af § 3, stk.
1, nr. 1-3, anvendes til en eller flere af de i stk. 1 nævnte
anvendelser, foretages en kategorisering efter stk. 1 for den
del af grunden til brug for ansættelsen af grundværdien efter
§ 20, stk. 1 og 2.
Stk. 6. Kan hele eller en del af en ejendom omfattet af § 3,
stk. 1, nr. 1-3, anvendes til en eller flere af de i stk. 1 nævnte
anvendelser, foretages en kategorisering efter stk. 5 for den
del af grunden til brug for ansættelsen af grundværdien efter
§ 18.«
31. Efter § 34 indsættes i kapitel 7:
»§ 34 a. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1, an‐
sættes en grundværdi ud fra grundværdien pr. kvadratmeter
boligareal for en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed
med samme beliggenhed som ejendommen. Ejendommens
grundværdi ansættes endvidere på baggrund af det faktiske
boligareal eller det boligareal, der er muligt efter forskrifter
2
udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig
regulering, jf. § 18.
Stk. 2. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 2, an‐
sættes en grundværdi for hver beboelsesenhed efter samme
metode som for ejendomme til helårsbeboelse, jf. § 4, stk. 1,
nr. 1.
§ 34 b. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 3,
der er ejerlejligheder, ansættes en grundværdi ud fra to tred‐
jedele af grundværdien pr. kvadratmeter etageareal for en
gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed med samme be‐
liggenhed som ejendommen. Ejendommens grundværdi an‐
sættes endvidere på baggrund af det faktiske etageareal. Er
der efter plangrundlaget et uudnyttet etageareal til etagebe‐
byggelse, tillægges grundværdien for de enkelte ejerlejlighe‐
der en andel af grundværdien af det uudnyttede etageareal
efter § 19 a, stk. 3.
Stk. 2. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 3,
der ikke er ejerlejligheder, ansættes en grundværdi ud fra to
tredjedele af grundværdien pr. kvadratmeter etageareal for
en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed med samme
beliggenhed som ejendommen. Ejendommens grundværdi
ansættes endvidere på baggrund af det faktiske etageareal
eller det etageareal, der er muligt efter forskrifter udstedt i
medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering,
jf. § 18.
Stk. 3. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 4,
ansættes en grundværdi ud fra to tredjedele af grundværdien
pr. kvadratmeter etageareal for et standardiseret enfamilies‐
hus med samme beliggenhed som ejendommen. Ejendom‐
mens grundværdi ansættes endvidere på baggrund af det
faktiske etageareal eller det etageareal, der er muligt efter
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden
offentlig regulering, jf. § 18.
Stk. 4. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 10,
ansættes en grundværdi efter samme metode som for ejen‐
domme til helårsbeboelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.
§ 34 c. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 5,
ansættes en grundværdi ud fra halvdelen af grundværdien pr.
kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus
med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af
standardstørrelse. Ejendommens grundværdi ansættes endvi‐
dere på baggrund af den pågældende ejendoms grundareal.
Stk. 2. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 8, an‐
sættes en grundværdi ud fra en tiendedel af grundværdien pr.
kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus
med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af
standardstørrelse. Ejendommens grundværdi ansættes endvi‐
dere på baggrund af den pågældende ejendoms grundareal.
Stk. 3. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 9,
ansættes en grundværdi ud fra handelsprisen, jf. § 15.
§ 34 d. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 6, an‐
sættes en grundværdi til den standardiserede årlige produkti‐
onskapacitet for et anlæg med samme produktionskapacitet
som anlægget ganget med en standardiseret pris på 250 kr.
pr. MWh (2021-niveau). Der ansættes tillige en grundværdi
ud fra handelsprisen for landbrugsjord for det område, hvori
ejendommen er beliggende, og ejendommens grundareal,
hvis en sådan grundværdi er højere end en grundværdi ansat
efter 1. pkt. Den standardiserede pris pr. MWh nævnt i 1.
pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 7, an‐
sættes en grundværdi til den standardiserede årlige produkti‐
onskapacitet for et anlæg med samme produktionskapacitet
som anlægget ganget med en standardiseret pris på 250 kr.
pr. MWh (2021-niveau). Den standardiserede pris pr. MWh
som nævnt i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 34 e. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 11,
ansættes en grundværdi efter §§ 34 a-34 d ud fra den kate‐
gori, der anses for mest sammenlignelig med den faktiske
anvendelse.
§ 34 f. Grundværdier ansat efter § 34 b, stk. 1-3, og § 34
c, stk. 1, fratrækkes 20 pct.«
32. Overskriften til kapitel 8 affattes således:
»Kapitel 8
Ansættelser og fordelinger af ejendomsværdi og grundværdi
for blandede ejendomme m.v.«
33. I § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres »fordeles ejendomsværdien
på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt«
til: »ansættes en ejendomsværdi for boligdelen efter § 16«.
34. § 35, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
35. I § 35, stk. 4, ændres »fordeling« til: »ansættelser og
fordelinger«.
36. I § 37, stk. 1, 1. pkt., ændres »fordeles ejendomsværdien
på boligdelen og den del, der knytter sig til vindmølleparcel‐
len« til: »ansættes en ejendomsværdi for boligdelen efter §
16«.
37. § 37, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
38. I § 37, stk. 2, ændres »fordeling« til: »ansættelse«.
39. Tre steder i § 38, stk. 6, 1. pkt., to steder i 2. pkt., og i 3.
pkt. ændres »fordeling« til: »ansættelse eller fordeling«.
40. I § 38, stk. 6, 2. pkt., og to steder i 3. pkt. ændres
»fordelingen« til: »ansættelsen eller fordelingen«.
41. I § 39 indsættes efter »foretaget en«: »ansættelse eller«.
42. To steder i § 45, stk. 5, indsættes efter »landbrugsejen‐
domme«: »og skovejendomme«, og efter »nr. 2« indsættes:
»og 3«.
43. § 45, stk. 8, ophæves.
44. I § 64, stk. 1, ændres »ejendomme« til: »ejerboliger, jf. §
3, stk. 1, nr. 1, der vurderes pr. 1. januar 2020,«.
3
45. I § 64, stk. 2, nr. 3, udgår »som ved vurderingen efter
denne lov kategoriseres som landbrugsejendomme, og ejen‐
domme,«.
46. I § 64, stk. 2, nr. 4, udgår »som ved vurderingen efter
denne lov kategoriseres som skovejendomme, og ejendom‐
me,«.
47. I § 66, 1. pkt., udgår »ejerboligers vedkommende for«.
48. § 66, 2. pkt., § 67, stk. 1, 2. pkt., og § 68, stk. 2,
ophæves.
49. I § 69 og § 70, stk. 1 og 2, udgår », som vurderes i lige
år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021«.
50. I § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »hektar‐
pris« til: »produktionsjordsværdi pr. hektar«, og i stk. 3, 1.
og 2. pkt., ændres »hektarpriser« til: »produktionsjordsvær‐
dier pr. hektar«.
51. § 82, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Ved beregningen ansættes en gennemsnitlig produkti‐
onsjordsværdi pr. hektar for hver af ejendommens jordstyk‐
ker på grundlag af jordstykkernes størrelse og under hen‐
syntagen til, om jordstykket eller dele heraf er undergivet
fredskovspligt.«
52. I § 82, stk. 2, ændres »§ 88« til: »og § 87, hvis grund‐
værdiansættelsen er en videreførelse af en ansættelse foreta‐
get efter §§ 14 eller 15 i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, og § 88«.
53. I § 83, stk. 4, 5. pkt., indsættes efter »ændringen«: », jf.
dog 6.-8. pkt«.
54. I § 83, stk. 4, indsættes som 6.-8. pkt.:
»Er ejendommens grundareal eller anvendelses- eller ud‐
nyttelsesmuligheder ændret som følge af en jordfordelings‐
sag eller salg i henhold til jordfordelingsloven, medfører
en sådan ændring ikke, at ejendommen skal vurderes efter
denne lov. Tilsvarende gælder, hvor ejendommens grundare‐
al eller anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder er ændret
som følge af et mageskifte, hvis der er tale om en enkelt
handel med ubebyggede arealer indgået mellem to parter,
og et vederlag for arealet højest udgør 10.000 kr. Er en ejen‐
doms anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder ændret som
følge af deltagelse i et projekt, der skal tilgodese internatio‐
nale forpligtelser og nationale interesser vedrørende natur,
miljø og klima, og tinglyses der en rådighedsindskrænkning,
medfører ændringen i anvendelses- eller udnyttelsesmulig‐
heder ikke, at ejendommen skal vurderes efter denne lov.«
55. I § 89, stk. 7, indsættes som 5. pkt.:
»Vurderingerne nævnt i 1. pkt. kan indbringes for dom‐
stolene efter skatteforvaltningslovens § 48 fra tidspunktet
for modtagelsen af meddelelsen som nævnt i stk. 8.«
56. Efter § 89 indsættes:
»§ 89 a. Vurderinger omfattet af § 89, stk. 1 og 2, der
er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar
2020 som ejerboliger, kan uanset § 89, stk. 1 og 2, påklages
til skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra dateringen af
meddelelsen efter 2. pkt., jf. dog stk. 2-4. Der udsendes
særskilt meddelelse om klageadgang og igangsættelse af
klagefristen efter 1. pkt.
Stk. 2. Modtages almindelige vurderinger eller omvurde‐
ringer pr. 1. oktober 2020 foretaget efter § 87, stk. 3, eller
§ 88, stk. 3, senere end udsendelsen af meddelelsen efter
stk. 1, kan den enkelte vurdering påklages efter fristerne i
§ 87, stk. 3, eller § 88, stk. 3. Behandling af klager over
almindelige vurderinger eller omvurderinger efter § 87, stk.
3, eller § 88, stk. 3, som er påklaget, jf. fristen i 1. pkt.,
skal foretages på baggrund af prisforholdene i henholdsvis
2011 og 2012. Vurderinger, som er påklaget i medfør af
fristen i 1. pkt., kan påklages til behandling på baggrund af
prisforholdene i vurderingsåret, når klagesagen er endeligt
afsluttet. Klage efter 3. pkt. skal være modtaget hos skatte‐
ankeforvaltningen senest 90 dage efter klagesagens endelige
afslutning. Den myndighed, der har foretaget den påklagede
vurdering som nævnt i 1. pkt., behandler spørgsmålet om
genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5,
på baggrund af de samme prisforhold som klagemyndighe‐
den. Ved klage efter 3. pkt. kan der alene klages over selve
prisforholdene.
Stk. 3. Modtages almindelige vurderinger eller omvurde‐
ringer pr. 1. oktober 2020 efter § 87, stk. 3, eller § 88,
stk. 3, før udsendelsen af meddelelsen efter stk. 1, kan
den enkelte vurdering ikke påklages med henblik på klage‐
behandling på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret,
før klagefristen efter henholdsvis § 87, stk. 3, og § 88, stk.
3, er udløbet, eller før klagesagen vedrørende den enkelte
vurdering, der vedrører prisforholdene i henholdsvis 2011
og 2012, er endeligt afsluttet. Klage efter 1. pkt. skal være
modtaget hos skatteankeforvaltningen senest 90 dage efter,
at klagefristen i § 87, stk. 3, eller § 88, stk. 3, er udløbet,
eller senest 90 dage efter den oprindelige klagesags endelige
afslutning. Den myndighed, der har foretaget den påklagede
vurdering som nævnt i 1. pkt., behandler spørgsmålet om
genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5,
på baggrund af de samme prisforhold som klagemyndighe‐
den. Er vurderingen pr. 1. oktober 2020 blevet behandlet af
en klagemyndighed eller efter skatteforvaltningslovens § 35
a, stk. 5, af den myndighed, der har foretaget vurderingen,
på baggrund af prisforholdene i enten 2011 eller 2012, kan
der ved klage efter 1. pkt. alene klages over selve prisforhol‐
dene.
Stk. 4. Almindelige vurderinger eller omvurderinger, der
er foretaget fra og med den 1. oktober 2013, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017 og indtil denne
4
lovs ikrafttræden, og til og med den 1. oktober 2019 efter
§§ 87 og 88, der er påklaget eller under genoptagelse på
tidspunktet for udsendelse af meddelelse efter stk. 1, kan
tidligst påklages, jf. stk. 1, til behandling på baggrund af
prisforholdene i vurderingsåret fra den verserende sags en‐
delige afslutning. Klage efter 1. pkt. skal være modtaget hos
skatteankeforvaltningen senest 90 dage efter den verserende
sags endelige afslutning. Ved klage efter 1. pkt. kan der
alene klages over selve prisforholdene.
Stk. 5. Ved klage efter stk. 1-4 over vurderinger, der skal
behandles på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret,
skal meddelelsen efter stk. 1 følge med klagen. Klages der
efter udløbet af klagefristen, afvises klagen af skatteankefor‐
valtningen, uanset om der foreligger særlige omstændighe‐
der efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.
Stk. 6. Klages der efter stk. 1-4 over prisforholdene i
vurderingsåret, kan der ikke klages på ny over samme vur‐
dering efter § 89, stk. 1 eller 2. Dette gælder dog ikke, hvis
klagen afvises.
Stk. 7. Meddelelse efter stk. 1 sendes til alle ejere af
ejendomme omfattet af stk. 1, der er registrerede i Det Fæl‐
leskommunale Ejendomsstamregister fra 1. januar 2013 og
frem.«
§ 2
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1590 af 2. november 2020, som ændret ved § 3 i lov nr.
1580 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, nr. 5, ændres »fordeling« til: »ansættelse«, og »og
den del, der anvendes erhvervsmæssigt« udgår.
2. I § 4, nr. 10, ændres »fordeles« til: »ansættes«, og », og
på den del, der knytter sig til vindmølleparcellen« udgår.
§ 3
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278
af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 7-9, ophæves.
2. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår »og af forskelsværdien«.
3. § 23, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
4. I § 23, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., udgår »og 4.«
5. I § 23, stk. 4, 1. pkt., udgår »ejendomsværdien og«.
6. I § 23 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »forskelsværdi« til:
»grundværdi«.
7. To steder i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., og i stk. 2, 1. og 3. pkt.,
ændres »forskelsværdien« til: »grundværdien«.
8. § 23 A, stk. 2, 6. pkt., ophæves.
9. I § 23 A, stk. 5, 1. pkt., udgår »ejendomsværdien og«.
10. I § 26, stk. 2, indsættes efter »§ 1, stk. 2, nr. 2«: », og §
32 A«.
11. Efter § 32 indsættes i kapitel VI a:
»§ 32 A. For ejendomme, hvor der er frastykket grundare‐
al i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med
den 31. december 2019, og hvor der som følge heraf er fore‐
taget en omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter ejendomsvur‐
deringslovens § 88, stk. 3, lægges omvurderingen pr. 1.
oktober 2020 til grund for fastsættelsen af den afgiftspligtige
grundværdi i 2021, hvis den ejendom grundarealet er fra‐
stykket til, ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som
ejerbolig, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2. Foretages vurderingen
af ejerboligen pr. 1. januar 2020 efter ejendomsvurderings‐
lovens § 81, stk. 6, udvides perioden i 1. pkt. for, hvornår
der skal være frastykket grundareal, til også at omfatte den
1. januar 2020.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan den, der skal svare grundskylden
efter § 29, stk. 1, vælge, at omvurderingen pr. 1. oktober
2019 skal lægges til grund for fastsættelsen af den afgifts‐
pligtige grundværdi i 2021, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2.«
§ 4
I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1555 af 13. december 2016, § 10 i lov nr. 688 af
8. juni 2017, § 1 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr.
1729 af 27. december 2018 og § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni
2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »fastsættelsen af ejendoms‐
værdien« til: »den seneste fastsættelse af ejendomsværdien
efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88«.
2. § 9 c, stk. 1, 5. pkt., affattes således:
»Overtages en ejendom eller en del af en ejendom af
ejerens ægtefælle, forfalder lånet uanset 1.-3. pkt. ikke, men
overgår i stedet til den nye ejer.«
3. Efter § 9 c indsættes i kapitel 2:
»§ 9 d. Ejere af ejendomme kan fravælge lån efter § 9.
Stk. 2. Fravalg af lån efter stk. 1 sker med virkning fra
den førstkommende opkrævning af grundskyld og medfører,
at lån ydet efter § 9 forfalder til betaling.
Stk. 3. Ejere af ejendomme, der har fravalgt lån efter stk.
1, kan tilvælge lån efter § 9. Tilvalg sker med virkning fra
den førstkommende opkrævning af grundskyld.«
§ 5
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af
13. maj 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1125 af 19.
november 2019 og § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
5
1. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »Skatteministe‐
ren«: »eller den, som ministeren bemyndiger dertil,«, og i 2.
pkt. udgår »skatteministerens«.
2. I § 35 h indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Skatteankeforvaltningen kan tilgå og behandle
oplysninger fra de registre, der er nævnt i ejendomsvurde‐
ringslovens § 55, når sådanne oplysninger er nødvendige for
afgørelsen af en klage.«
§ 6
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083
af 22. juni 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således:
Ȥ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller
andele heraf udgør afgiften 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskif‐
tesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.
Stk. 2. Er ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurde‐
ringslovens § 4, ikke sket i almindelig fri handel, skal
der ved anmeldelse til tinglysning afgives erklæring her‐
om. Hvis ejerskiftesummen i disse tilfælde udgør et beløb,
der er mindre end 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldel‐
se til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejen‐
domsværdi, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi, jf.
dog stk. 3. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejerbolig,
jf. ejendomsvurderingslovens § 4, gælder procentdelen i 2.
pkt. den forholdsmæssige andel af den på tidspunktet for an‐
meldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi. Hvis der ikke foreligger en offentliggjort
eller meddelt ejendomsværdi til brug for beregningen efter
2. og 3. pkt., eller der i tiden mellem den senest offent‐
liggjorte eller meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til
tinglysning er sket væsentlige forandringer med hensyn til
ejendommen, skal anmelderen angive den forventelige kon‐
tantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være
opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Af‐
giften skal da beregnes på grundlag af 80 pct. af den angivne
værdi, hvis ejerskiftesummen er mindre end 80 pct. af den
angivne værdi, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis den senest offentliggjorte eller meddelte ejen‐
domsværdi som nævnt i stk. 2 er foretaget efter ejendoms‐
vurderingslovens §§ 87 og 88, skal den anvendte procentdel
være 85 pct.
Stk. 4. Er ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger,
jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri
handel, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en
erklæring herom. I disse tilfælde skal anmelderen angive
den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende
til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i
almindelig fri handel. Afgiften skal da beregnes på grundlag
af den højeste værdi efter stk. 1 eller den i stk. 4, 2. pkt.,
angivne værdi.
Stk. 5. Angives værdien ikke, eller afgives de foreskrevne
erklæringer efter stk. 2 eller 4 ikke, eller er registrerings‐
myndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien efter stk.
1-4, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om
grundlaget for afgiftens beregning til told- og skatteforvalt‐
ningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afslut‐
tet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmel‐
deren om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foran‐
lediger om fornødent ejendommens værdi vurderet ud fra
oplysningerne om ejendommen ved anmeldelsen til tinglys‐
ning efter principperne i ejendomsvurderingslovens §§ 15
og 16. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften på
grundlag af værdien, når denne foreligger.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om indholdet
af erklæringerne efter stk. 2 og 4 samt om pligt til at afgive
dokumentation og oplysninger til brug for beregningen af og
kontrollen med afgift efter stk. 2-5.«
2. § 6 b, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Afgiften på 0,6 pct. efter 1. pkt. beregnes efter § 4.«
3. I § 23, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »offentliggjorte«:
»eller meddelte«, og efter »§ 4, stk. 2« indsættes: »og 3«.
4. I § 23, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Uanset 2. pkt. godtgøres for meget betalt tinglysningsaf‐
gift efter 1. pkt. efter anmodning ved brug af den til formålet
udarbejdede blanket, hvis
1) den ejendomsværdi, hvoraf tinglysningsafgiften er be‐
regnet, er nedsat som følge af en klage indgivet i med‐
før af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 eller 2,
eller § 89 a, eller
2) den, der anmoder om godtgørelse, har modtaget kom‐
pensation efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13
baseret på en tilbageregnet ejendomsværdi efter ejen‐
domsvurderingslovens § 65, der er lavere end den ejen‐
domsværdi, som udgjorde grundlaget for beregningen
af tingslysningsafgiften ved et ejerskifte tinglyst fra og
med den 1. januar 2014.«
§ 7
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,
ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny
vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling
af vurderingssager og ændringer som følge af en ny
ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr.
1376 af 4. december 2017, § 10 i lov nr. 278 af 17. april
2018, § 10 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, § 2 i lov nr.
1125 af 19. november 2019 og § 6 i lov nr. 1061 af 30. juni
2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, og stk. 8, 2. pkt., ændres »1.
januar 2021« til: »1. januar 2022«.
2. I § 22, stk. 5, indsættes efter »visiteret«: »eller henvist«.
3. I § 22, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteankeforvaltningen færdigbehandler klager over af‐
gørelser, der til og med den 31. december 2021 er henvist til
skatteankeforvaltningen.«
6
4. I § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres »31. december 2020« til:
»31. december 2021«.
§ 8
I lov nr. 1125 af 19. november 2019 om ændring
af skatteforvaltningsloven (En ny ankenævnsstruktur og
en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen
omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser
af afgørelser om refusion af udbytteskat eller afslag på
anmodninger om refusion af udbytteskat), som ændret ved
§ 7 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 6, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 9 og 11, ændres
»31. december 2020« til: »31. december 2021«.
2. I § 3, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »§ 33, stk. 1, 3 og 4«:
», og § 33 b«.
3. I § 3, stk. 7, 9, 10 og 11, indsættes efter »§ 33, stk. 1, 3 og
4,«: »og § 33 b«.
4. I § 3, stk. 10, ændres »Uanset § 2, nr. 1, henviser skatte‐
ankeforvaltningen til og med den 31. december 2020« til:
»Skatteankeforvaltningen varetager i stedet for den myndig‐
hed, der fra og med den 1. januar 2022 har kompetence til
at foretage henvisning, til og med den 31. december 2021
opgaven med at henvise«, og efter »vedrørende disse vurde‐
ringer« indsættes: »til afgørelse i henholdsvis Landsskatte‐
retten og skatteankeforvaltningen selv«.
5. I § 3 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Landsskatteretten og skatteankeforvaltningen af‐
gør sager, som skatteankeforvaltningen har henvist til afgø‐
relse i henholdsvis Landsskatteretten og skatteankeforvalt‐
ningen, jf. stk. 10.«
Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 12 og 13.
6. I § 3, stk. 11, der bliver stk. 12, indsættes efter »forbere‐
des«: »og behandles«.
7. I § 3 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse, hvis
sagen angår vurdering efter ejendomsvurderingsloven, og
sagen indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslo‐
vens § 48, stk. 1 eller 2, i perioden fra og med den 1. maj
2021 til og med den 31. december 2021.«
§ 9
I lov nr. 168 af 29. februar 2020 om ændring af
lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder
m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov
om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love
(Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række
miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på
luftfartøjer m.v.), foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 12, ophæves.
§ 10
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982
af 23. september 2019, som ændret senest ved § 11 i lov nr.
1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 5, 2. pkt., ændres »i årene 2019-2021« til: »i
årene 2019 eller senere«.
2. I § 20, stk. 5, 3. pkt., ændres »i perioden fra den 1. juli
2018 til den 31. marts 2021.« til: »fra den 1. juli 2018.«
§ 11
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af
23. september 2019, som ændret senest ved § 21 i lov nr.
869 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 14 c, stk. 5, 2. pkt., ændres »i årene 2019-2021« til: »i
årene 2019 eller senere«.
2. I § 14 c, stk. 5, 3. pkt., ændres »i perioden fra den 1. juli
2018 til den 31. marts 2021.« til: »fra den 1. juli 2018.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 4, nr. 3, træder i kraft den 1. maj 2021.
Stk. 3. § 3, nr. 2-9, træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 4. § 6, nr. 1-3, har virkning for ejerskifter, der er
anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2021.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Erhvervsejendomme
2.2.1. Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Vurdering af erhvervsejendomme
2.2.1.1.2. Etageboligbebyggelse til ejerlejligheder
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.1.2.1. Kategorisering af erhvervsejendomme m.v.
2.2.1.2.2. Ny vurderingsnorm for erhvervsejendomme – alternativomkostningsmodellen
2.2.1.2.3. Skalering af grundværdierne for erhvervsejendomme
2.2.1.2.4. Vurdering af erhvervsejendomme til beboelse
2.2.1.2.5. Afskaffelse af ejendomsværdiansættelser for erhvervsejendomme m.v.
2.2.2. Ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.3. Fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
2.3. Forenkling af ejendomsvurdering af landbrugs- og skovejendomme
2.3.1. Udvidelse og præcisering af produktionsjordsbegrebet
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.3.2. Forenklinger af vurderingsmetoden for landbrugs- og skovejendomme
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.3.3. Forenkling af metode for videreførelse af hektarpriser m.v.
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
2.3.4. Justering af overgangsordningen for ejendomme, der ændrer kategorisering
2.3.4.1. Gældende ret
2.3.4.2. Den foreslåede ordning
2.3.5. Ophævelse af indfasningsordning for grundskyld ved skovrejsning
2.3.5.1. Gældende ret
2.3.5.2. Den foreslåede ordning
2.4. Fastsættelse af den afgiftspligtige grundværdi i 2021 for enkelte erhvervsejendomme
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
8
2.5. Delegering af bemyndigelse vedrørende ankenævn
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Etablering af direkte systemadgang for klagemyndighederne
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Forlængelse af funktionsperioden for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn og fælles ankenævn
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Den foreslåede ordning
2.8. Præcisering af adgang til domstolsprøvelse
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Den foreslåede ordning
2.9. Ændring af beregningsgrundlaget for den variable tinglysningsafgift
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Den foreslåede ordning
2.10. Godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning
3.1.2. Ny model for ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme
3.1.3. Ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift
3.1.4. Fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme
3.1.5. Forenkling af vurderingsmetoden for land- og skovbrug
3.1.6. Ændring af beregningsgrundlaget for den variable tinglysningsafgift
3.1.7. Godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift
3.1.8. Øvrige elementer
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
I maj 2017 indgik den daværende regering (Venstre, Libe‐
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo‐
kratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre forliget Tryg‐
hed om boligbeskatningen (boligskatteforliget). Med bolig‐
skatteforliget blev det forudsat, at de nye boligskatteregler
(nye skattesatser, skatterabat, permanent indefrysning m.v.)
træder i kraft i 2021 på baggrund af de nye ejendomsvurde‐
ringer.
Som følge af, at implementeringen af den nye boligbe‐
skatning er udskudt fra 2021 til 2024, indgik regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Fol‐
keparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
den 15. maj 2020 Aftale om kompensation til boligejerne og
fortsat tryghed om boligbeskatningen.
Forliget og kompensationsaftalen indebærer samlet set, at
alle boligejere i 2024 skal betale mindre i boligskat, end
hvis de skatteregler, der gjaldt ved indgåelse af boligskatte‐
forliget i 2017, var blevet videreført. Den gennemsnitlige
boligejer kan se frem til at få sat skatten ned med ca. 20
pct. i 2024 sammenlignet med videreførelse af gældende
boligskatteregler.
Ved overgangen i 2024 ventes knap 2 ud 3 boligejere at
få sat skatten ned sammenlignet med videreførelse af de
boligskatteregler, der vil være gældende i 2023. De øvrige
boligejere får en skatterabat, så boligskatten i 2024 ikke
stiger i forhold til den boligskat, der var fremkommet i 2024
med en videreførelse af de skatteregler, der er gældende i
2023.
9
Dele af aftalen er udmøntet ved lov nr. 1061 af 30. juni
2020.
Af kompensationsaftalen fremgår desuden, at forligsparti‐
erne er enige om at justere den midlertidige indefrysnings‐
ordning, så indefrysning kan til- og fravælges. Af aftalen
fremgår endvidere, at forligspartierne er enige om, at der
er behov for mere enkle og gennemskuelige modeller for
vurdering af erhvervsejendomme, samt at forligskredsen se‐
nere i 2020 præsenteres for et oplæg til nye vurderingsmo‐
deller for erhvervsejendomme m.v., der sikrer sammenhæng
til vurderingerne af ejerboliger samt et mere enkelt beskat‐
ningsgrundlag for dækningsafgift.
På denne baggrund foreslås en ny, enklere model for
fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme. Desu‐
den foreslås det, at klageadgangen over de videreførte vur‐
deringer for erhvervsejendomme m.v. fremrykkes, samt at
tilbagebetalingsordningen kun skal omfatte ejerboliger, der
vurderes pr. 1. januar 2020.
Herudover foreslås en forlængelse af funktionsperioden
for vurderingsankenævn og fælles ankenævn samt udskydel‐
se af virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler
for vurderingssager og andre mindre justeringer af klagebe‐
handlingsreglerne samt af reglerne om omkostningsgodtgø‐
relse ved retssager om ejendomsvurderinger.
De første nye ejendomsvurderinger forventes aktuelt ud‐
sendt omkring sommeren 2021. Dette tidspunkt er forbundet
med usikkerhed, og der udarbejdes et mere præcist skøn
som led i en ekstern trykprøvning af ejendomsvurderings‐
projektet.
Endelig foreslås der ændringer af tinglysningsafgiftsloven,
der skal sikre, at reglerne om beregning af afgift ved ejer‐
skifte af ejerbolig i ikke fri handel er konsistent med an‐
den lovgivning. For det første foreslås en fremrykning af
en allerede vedtaget ændring af beregningsgrundlaget for
tinglysningsafgiften ved tinglysning af ejerskifte af andre
boliger end ejerboliger, herunder blandt andet erhvervsejen‐
domme m.v. og landbrugs- og skovejendomme. I den sam‐
menhæng foreslås værnsreglen for ejerskifter af ejerboliger
ligeledes tilpasset ejendomsvurderingsområdet m.v. For det
andet foreslås indført mulighed for godtgørelse af for meget
betalt tinglysningsafgift i perioden for suspensionen af kla‐
geadgangen på ejendomsområdet.
Afskaffelse af ejendomsværdiansættelsen for erhvervs‐
ejendomme vil have konsekvenser for andelsboligforenin‐
gerne, da den senest ansatte ejendomsværdi er ét af de tre
værdiansættelsesprincipper i andelsboliglovens regler om
maksimalpris. Den nærmere vurdering af konsekvenserne
og overvejelser om mulige løsninger bør ses i sammenhæng
med den igangværende evaluering af reglerne om valuarvur‐
dering af andelsboligforeningers ejendomme, som følger af
den politiske aftale mellem den daværende regering (Venst‐
re, Liberal Alliance og Det Konservativ Folkeparti), Social‐
demokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om
mere robuste andelsboligforeninger af 27. november 2017.
Regeringen vil derfor nedsætte et udvalg, der med inddra‐
gelse af interessenter på området skal belyse andelsbolig‐
lovens værdiansættelsesprincipper i lyset af en afskaffelse
af ejendomsværdiansættelsen for erhvervsejendomme og i
sammenhæng med evalueringen af valuarvurderinger. Ud‐
valget skal fremlægge mulige løsningsforslag i god tid inden
de offentlige vurderinger, der foreslås afskaffet, ellers skulle
være udsendt.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og
Det Konservative Folkeparti indgik den 18. november 2016
forlig om Et nyt ejendomsvurderingssystem. Forliget sikrer
rammerne for udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssy‐
stem, så der kan foretages mere retvisende og ensartede
ejendomsvurderinger, og tilliden til de offentlige ejendoms‐
vurderinger kan genoprettes.
Endvidere indgik den daværende regering (Venstre, Libe‐
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo‐
kratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 2. maj
2017 forliget Tryghed om boligbeskatningen (boligskattefor‐
liget), hvor der blev aftalt nye boligskatteregler (forsigtig‐
hedsprincip, lavere boligskattesatser, permanent skatterabat
og automatisk indefrysningsordning m.v.). Med boligskatte‐
forliget blev det sikret, at nye, højere ejendomsvurderinger
ikke skal medføre højere ejendomsskatter. Det blev desuden
forudsat, at de nye boligskatteregler skulle træde i kraft i
2021 på baggrund af de nye ejendomsvurderinger.
Med Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat
tryghed om boligbeskatningen noterede forligspartierne sig,
at det har vist sig nødvendigt at justere tidsplanen for imple‐
mentering af boligskatteforliget, så boligskatteomlægningen
udskydes til 2024.
Forligspartierne aftalte på den baggrund at lempe ejen‐
domsværdiskatten med godt 1 mia. kr. allerede fra 2021,
ved at ejendomsværdiskattesatsen i 2024 fastsættes, så bo‐
ligskatten varigt lempes med ca. 0,5 mia. kr. efter tilbage‐
løb i forhold til gennemførelse af boligskatteomlægningen
i 2021, at lægge et loft over stigninger i boligejernes grund‐
skyld på 2,8 pct. årligt i 2022-2024 og lægge et loft over
kommunernes grundskyldspromiller og dækningsafgiftssat‐
ser i 2021-2028.
Herudover blev det aftalt at videreføre den midlertidige
indefrysningsordning i 2021-2023, så boligejerne ikke op‐
lever stigninger i den betalte grundskyld, og indefrysnings‐
ordningen vil fortsat være rentefri indtil boligskatteomlæg‐
ningen i 2024, hvor ordningen erstattes af en permanent
ordning.
Ovennævnte dele af aftalen er udmøntet ved lov nr. 1061
af 30. juni 2020.
Forligskredsen aftalte således også, at den midlertidige
indefrysningsordning skal gøres frivillig fra 2. halvår 2021,
så boligejerne hurtigst muligt får mulighed for at fravælge
ordningen.
Af aftalen fremgår desuden, at principperne for fastlæg‐
gelse af nye vurderingsmodeller for erhvervsejendomme,
der fremgår af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem,
10
har vist sig vanskelige at implementere i praksis, bl.a. for‐
di datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt solidt, samt at der
derfor, og for at reducere risici i udviklingen af det nye ejen‐
domsvurderingssystem, er behov for at udvikle mere enkle
og gennemskuelige modeller for vurdering af erhvervsejen‐
domme, herunder for leje- og andelsboliger. Dette indbefat‐
ter også fastlæggelse af et mere enkelt beskatningsgrundlag
for den kommunale dækningsafgift for visse erhvervsejen‐
domme.
Forligskredsen er enig om, at vurderingerne bør være enk‐
le og gennemskuelige. Det fremgår desuden af aftalen, at
forligskredsen i 2020 præsenteres for et oplæg til nye vurde‐
ringsmodeller for erhvervsejendomme, der sikrer sammen‐
hæng til vurderingerne af ejerboliger samt et mere enkelt
beskatningsgrundlag for dækningsafgift.
Selvom de nye, mere retvisende vurderingsmodeller under
ét medfører højere vurderinger, vil det samlede grundskylds‐
provenu opgjort på kommuneniveau ikke blive højere end
hidtil forudsat. Det sikres ved at fastsætte nye grundskylds‐
promiller, så provenuet fra grundskylden ikke stiger som
følge af de under ét højere vurderinger. Tilsvarende fastsæt‐
tes der nye dækningsafgiftssatser, der sikrer, at dækningsaf‐
giftsprovenuet ikke stiger i forhold til det forudsatte som
følge af nye vurderinger.
Forligspartierne afsatte desuden en ramme på 100 mio.
kr. fra 2024, der er målrettet at forbedre vilkårene for pen‐
sionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig. Disse midler
udmøntes på et senere tidspunkt.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
– Fra- og tilvalg af den midlertidig indefrysningsordning
Det foreslås, at den midlertidige indefrysningsordning gø‐
res frivillig, så boligejerne kan fra- og tilvælge indefrysning
fra medio 2021. Et fravalg vil medføre, at det indefrosne
beløb fra 2018 og frem til fravalgstidspunktet vil forfalde til
betaling.
– Vurdering af grundværdien for erhvervsejendomme
Det foreslås, at grundværdier for erhvervsejendomme skal
ansættes på baggrund af en alternativomkostningsmodel,
dvs. med udgangspunkt i værdien ved en alternativ anven‐
delse som beboelse, der dog vil skulle nedskaleres for bl.a.
at tage højde for, at erhvervsgrunde typisk kan bebygges
mere intensivt end parcelhusgrunde. Det foreslås desuden, at
grundværdier for boligudlejningsejendomme fastsættes efter
samme principper som for ejerlejligheder.
Forslaget betyder, at der opnås en større sammenhæng
mellem fastsættelsen af grundværdier for ejerboliger og er‐
hvervsejendomme og mere ensartethed på tværs af erhvervs‐
ejendommene end i dag. Det vil medføre en betydelig for‐
enkling, da Skatteforvaltningen dermed vil kunne ansætte
grundværdien uden først at skulle opgøre ejendomsværdi‐
en. Datagrundlaget bliver desuden væsentligt mere solidt og
gennemsigtigt, og risici i udviklingen af og udviklingstiden
for det nye ejendomsvurderingssystem reduceres.
– Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
Det foreslås at omlægge dækningsafgiften, så der vil
skulle svares dækningsafgift af grundværdien og ikke af
forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien og
grundværdien), som det gælder i dag. Det gælder både for
de omfattede forretningsejendomme og de omfattede offent‐
ligt ejede ejendomme.
Det vil indebære en betydelig forenkling, da der dermed
ikke længere vil være behov for at opgøre ejendomsværdien
for erhvervsejendomme for at opkræve ejendomsskatter.
– Fremrykning af klageadgangen for de videreførte er‐
hvervsvurderinger
Med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem fra
2016 og ejendomsvurderingsloven er det forudsat, at der
skal etableres en tilbagebetalingsordning for erhvervsejen‐
domme. Det forventes imidlertid, at de nye grundvurderin‐
ger for langt hovedparten af erhvervsejendommene vil blive
højere end de nuværende, og relativt få ejere derfor vil
skulle omfattes af en sådan ordning. Det foreslås derfor, at
ejerne i stedet kan vælge at klage allerede i 2021. Alternativt
kan ejeren afvente den nye ejendomsvurdering, inden der
klages.
– Forenklinger for landbrugs- og skovejendomme
Der foreslås en række forenklinger og mindre tilpasninger
vedrørende landbrugs- og skovejendomme, herunder at reg‐
lerne for vurdering af landbrugs- og skovejendomme harmo‐
niseres, og reglerne om fremskrivning af grundværdien for
produktionsjord og vurdering af stuehuset og andre arealer
forenkles.
Herudover foreslås det, at overgangsordningen for ejen‐
domme, der i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger
ændrer kategorisering, lempes, så deltagelse i jordfordelin‐
ger, visse mageskifter og projekter, der skal tilgodese in‐
ternationale forpligtelser og nationale interesser vedrørende
natur, miljø og klima, ikke vil få betydning for den valgte
kategorisering efter overgangsordningen.
Baggrunden for forenklingerne er hensyn til systemudvik‐
ling og sagsbehandling.
Der ændres ikke på den grundlæggende lempelige vurde‐
ring og beskatning af landbrugsjord (bondegårdsreglen og
stuehusreglen). Ligeledes fastholdes det, at andre arealer,
som ikke knytter sig til den primære landbrugsdrift, beskat‐
tes som tilsvarende, fritliggende arealer.
– Forlængelse af funktionsperioden for vurderingsanke‐
nævn og fælles ankenævn og udskydelse af ny anke‐
nævnsstruktur m.v.
Der foreslås en forlængelse af funktionsperioden for vur‐
deringsankenævn og fælles ankenævn og udskydelse af
virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler for
vurderingssager. Der foreslås desuden en forlængelse af
en række overgangsbestemmelser vedrørende klagebehand‐
lingsregler for nye ejendomsvurderinger og videreførte ejen‐
domsvurderinger. Forslaget skal sikre, at der ikke opstår
overkapacitet i de nye vurderingsankenævn. Uden en for‐
længelse vil antallet af medlemmer stige fra 67 til 350 alle‐
rede fra og med den 1. januar 2021, selv om vurderinger af
ejerboliger først forventes at blive sendt ud omkring somme‐
ren 2021, og at klagebehandlingen for de nye ejendomsvur‐
11
deringer dermed først forventes at kunne igangsættes heref‐
ter.
– Ændring af beregningsgrundlaget for den variable ting‐
lysningsafgift
Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen
af beregningsgrundlaget for erhvervsejendomme m.v. og
landbrugs- og skovejendomme til at være ejerskiftesum‐
men, fremrykkes. Vurderingsterminen for erhvervsejendom‐
me m.v. og landbrugs- og skovejendomme er fastsat til den
1. januar 2021, og det vurderes hensigtsmæssigt, at ikraft‐
trædelsen af det ændrede beregningsgrundlag træder i kraft
samtidig med vurderingsterminen for de nye vurderinger for
erhvervsejendomme m.v.
Baggrunden herfor er, at når de nye ejendomsvurderinger
udsendes, vil det ikke være alle ejendomme, som vil få
ansat en ejendomsværdi. Dette drejer sig hovedsageligt om
erhvervsejendomme m.v.
I den sammenhæng foreslås der ligeledes en ændring
af værnsreglen for ejerskifte af ejerboliger i ikke fri han‐
del, f.eks. mellem familiemedlemmer. Med det foreslåede
vil værnsreglen blive tilpasset den vurderingsnorm, der er
gældende for de ejendomsværdier, som den variable tingly‐
sningsafgift er blevet beregnet af.
– Godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift
Det foreslås at indføre en mulighed for, at der kan opnås
godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift i perio‐
den for suspensionen af klageadgangen på ejendomsområ‐
det. Suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet
har medført, at muligheden for godtgørelse af tinglysnings‐
afgift har været afskåret i de tilfælde, hvor godtgørelsen
er betinget af en nedsat ejendomsværdi på baggrund af en
klage indgivet inden tinglysningen. For at sikre en effektiv
godtgørelsesordning af for meget betalt tinglysningsafgift
foreslås, at der indføres en særordning for de tinglysninger,
som har været foretaget i suspensionsperioden.
– Øvrige ændringer
For at sikre, at klagemyndighederne som led i behand‐
lingen af klager over vurderinger får en nemmere adgang
til de relevante oplysninger i Skatteforvaltningens registre,
foreslås, at klagemyndighederne får en direkte brugeradgang
til disse registre.
Det præciseres desuden, at skatteministeren skal kunne
delegere sin bemyndigelse til at tillade udtræden af et anke‐
nævn og til at meddele et medlem orlov i en periode på op
til 12 måneder.
Herudover foreslås det, at der indsættes en særregel for
fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for erhvervsejendom‐
me, der har frastykket et grundareal til en ejerbolig i perio‐
den fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 31.
december 2019.
Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at visse
vurderinger ikke kan indbringes direkte for domstolene
umiddelbart efter, at de er udsendt, men først i forlængelse
af at klagefristen over de nye og videreførte vurderinger
startes.
Endelig foreslås det på baggrund af, at de første ejen‐
domsvurderinger forventes at blive udsendt omkring som‐
meren 2021, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse, hvis
en sag om vurdering efter ejendomsvurderingsloven indbrin‐
ges direkte for domstolene efter skatteforvaltningslovens §
48, stk. 1, eller indbringes efter § 48, stk. 2, om oversprin‐
gelse af den administrative klageinstans efter påklage til og
med den 31. december 2021. Herved tilvejebringes samme
retstilstand til og med den 31. december 2021 som efter
dette tidspunkt, da det foreslås, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, at
der heller ikke skal ydes omkostningsgodtgørelse, hvis vur‐
deringen indbringes for domstolene efter skatteforvaltnings‐
lovens § 48, stk. 1 eller 2, fra og med den 1. januar 2022.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysnings‐
ordning
2.1.1. Gældende ret
Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommu‐
nerne fra og med skatteåret 2018 og frem til implemente‐
ringen af nye boligskatteregler automatisk indefryse alle
nominelle stigninger i grundskylden i forhold til 2017 for
fysiske ejere af ejerboliger, hvis stigningen for den enkelte
ejer det pågældende år overstiger 200 kr., jf. § 9 i lov om lån
til betaling af grundskyld m.v. (herefter grundskyldslånelo‐
ven). Ejerboliger omfattet af den midlertidige indefrysnings‐
ordning er ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelo‐
vens § 4, nr. 1-10, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 2.
Efter indefrysningsordningen indefryses stigninger i
grundskylden, hvad enten sådanne stigninger skyldes en
forhøjelse af satsen for grundskylden, bortfald af fradrag i
grundværdien for forbedringer eller en højere grundværdi,
jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 171 som fremsat, side
10.
Da indefrysningen sker automatisk, skal ejeren ikke indgi‐
ve anmodning om indefrysning til kommunen. Ejeren kan
ikke fravælge ordningen, og det indefrosne beløb forrentes
ikke.
Det indefrosne beløb forfalder til betaling, når ejendom‐
men skifter ejer eller ændrer anvendelse, jf. grundskyldslå‐
nelovens § 9 c, stk. 1. Skifter en del af en ejendom ejer,
forfalder den del af det indefrosne beløb, der kan henføres
til den del af ejendommen, der skifter ejer, jf. § 9 c, stk. 1, 3.
pkt.
Indefrysning forfalder ikke ved ejerskifte mellem ægtefæl‐
ler, jf. § 9 c, stk. 1, 5. pkt. Overtager ægtefællen ejendom‐
men helt eller delvist, indtræder ægtefællen automatisk i den
del af indefrysningen, der vedrører den del af ejendommen,
ægtefællen overtager, og indefrosne beløb vedrørende denne
del af ejendommen forbliver indestående.
Forfaldne lånebeløb forrentes fra den seneste rettidige be‐
talingsdato med en rente i henhold til opkrævningslovens §
7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned, indtil betaling sker, jf. grundskyldslånelovens § 9 c,
stk. 2, 3. pkt.
12
I tilfælde, hvor ejendommen skifter ejer, indefryses stig‐
ninger i grundskylden for den nye ejer fra året efter ejerskif‐
tet, idet den nye ejers indefrysning skal opgøres som stignin‐
gen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden
for erhvervelsesåret, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 3.
Låntageren hæfter personligt for forfaldne lånebeløb og
påløbne renter, der desuden hæfter på den pågældende ejen‐
dom i dens helhed og har gyldighed mod enhver uden ting‐
lysning, jf. grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 3.
Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen fra 2. maj
2017 skal indefrosne beløb ved overgangen til nye bo‐
ligskatteregler i 2024 videreføres i en permanent indefry‐
sningsordning, medmindre ejeren fravælger dette. Beløb in‐
defrosset efter den permanente indefrysningsordning vil bli‐
ve forrentet, og der vil skulle stilles sikkerhed i form af pant
i ejendommen. Udmøntning af den del af forliget, der vedrø‐
rer videreførelsen af indefrysning fra den midlertidige inde‐
frysningsordning til en permanent indefrysningsordning, vil
indgå i et kommende forslag til en ny ejendomsskattelov.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den midlertidige indefrysningsordning for
grundskyld gøres valgfri, så indefrysning kan fra- og tilvæl‐
ges.
Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsord‐
ning vil give boligejere mulighed for at indfri de samlede
indefrosne grundskyldsstigninger vedrørende en eller flere
ejendomme og overgå til løbende opkrævning af eventuelle
følgende grundskyldsstigninger.
Ejere, der ejer en del af en ejendom, vil ved fravalg af
indefrysningsordningen blive opkrævet den forholdsmæssi‐
ge del af det indefrosne beløb, der svarer til deres ejeran‐
del. Det er således muligt for en ud af flere ejere at fra-
og tilvælge indefrysningsordningen, uden at det påvirker de
resterende ejeres løbende indefrysning.
I de tilfælde, hvor den midlertidige indefrysningsordning
efterfølgende tilvælges, vil de ejere, der tilvælger ordningen,
kunne indefryse grundskylden fra den førstkommende op‐
krævning af grundskyld i deres respektive kommune, uanset
om kommunen opkræver grundskyld ved to eller flere rater i
løbet af året.
Fra- eller tilvalg af indefrysning vil skulle foretages digi‐
talt på www.borger.dk og kan løbende ændres af ejendomse‐
jeren.
Det vil midlertidigt ikke være muligt at fra- eller tilvæl‐
ge indefrysningsordningen for ejendomsejere i perioder,
hvor ejendomsejerens kommune udsender grundskyldsop‐
krævninger for kommunens grundskyldsrater, dvs. typisk ca.
den 20. i måneden før forfald, og indtil opkrævningerne
forfalder. Muligheden for fra- og tilvalg af indefrysningsord‐
ningen vil således i disse tilfælde igen blive tilgængelig,
efter grundskyldsopkrævningerne i kommunen er forfaldne,
hvorefter det vil være muligt at betale en eventuel indefros‐
set grundskyldsstigning ved at fravælge indefrysningsord‐
ningen. Perioderne afhænger af den enkelte kommune.
Det vil desuden ikke være muligt at fra- eller tilvælge
indefrysningsordningen i forbindelse med perioder, hvor der
foretages årlig beregning af grundskyld og udskrivning af
ejendomsskattebilletter til den enkelte kommune for det
følgende år, da it-systemet vil være utilgængeligt for både
ejendomsejere og den pågældende kommune i denne perio‐
de. Perioden, der typisk vil strække sig over mindst 4-5
dage, afhænger af den enkelte kommune og kan ligge fra
ultimo oktober til og med februar måned.
Det foreslås, at mulighed for fra- og tilvalg af den midler‐
tidige indefrysningsordning vil skulle træde i kraft den 1.
maj 2021, så ejendomsejere første gang vil kunne anvende
muligheden for at fravælge indefrysningsordningen for den
førstkommende grundskyldsopkrævning fra og med den 1.
maj 2021.
2.2. Erhvervsejendomme
2.2.1. Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Vurdering af erhvervsejendomme
Den generelle vurderingsnorm i ejendomsvurderingsloven
er den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom
af den pågældende kategori under hensyn til bl.a. alder, stør‐
relse og beliggenhed, jf. ejendomsvurderingslovens § 15,
stk. 1, 1. pkt.
Efter ejendomsvurderingslovens § 34 sker vurderingen af
erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, på grundlag
af oplysninger fra offentlige registre eller offentlige myndig‐
heder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed og øvrige
karakteristika vedrørende grunden og bygningerne af betyd‐
ning for vurderingen på vurderingstidspunktet.
Der tages desuden hensyn til oplysninger om lejeniveauer
i området, driftsomkostninger og en række andre forhold
af betydning for vurderingen, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 34, stk. 2, 1. pkt. Udlejningsejendomme vurderes ud fra
en forudsætning om sædvanlige udlejningsforhold, jf. ejen‐
domsvurderingslovens § 34, stk. 2, 2. pkt.
Grundværdier for erhvervsejendomme skal som udgangs‐
punkt ansættes efter grundresidualmetoden, jf. Folketingsti‐
dende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 43. Efter denne
metode findes forskellen mellem en forventelig kontantvær‐
di for en ejendom med nyopført bebyggelse og byggepriser‐
ne for den nyopførte bebyggelse.
Metoden fungerer på den måde, at der beregnes en mar‐
kedspris/salgspris for ejendommen, som om den havde væ‐
ret bebygget i overensstemmelse med den bedste økonomi‐
ske anvendelse. Denne bebyggelse er ikke nødvendigvis
identisk med den faktiske anvendelse eller det maksimalt
tilladte.
Grundresidualmetoden anvendes som et vejledende red‐
skab i vurderingen af erhvervsejendomme. Der kan være
erhvervsejendomme, hvor en anden metode vil give et mere
retvisende resultat. Er det tilfældet, er Skatteforvaltningen
ikke bundet til at anvende grundresidualmetoden.
13
2.2.1.1.2. Etageboligbebyggelse til ejerlejligheder
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 1,
at grundværdien for grunde, der faktisk anvendes eller kan
anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansæt‐
tes på baggrund af ejendomsværdien, bygningsværdien og
andre forhold, der vurderes at have væsentlig betydning for
grundværdien.
Ved »etageboligbebyggelse til ejerlejligheder« forstås bo‐
ligbebyggelse med mindst to etager og vandrette lejligheds‐
skel, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat,
side 60.
For ejendomme omfattet af § 19 a, stk. 1, der alene anven‐
des til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes en
grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved fra en standar‐
diseret ejendomsværdi for ejerlejligheden at fratrække ejer‐
lejlighedens bygningsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens §
19 a, stk. 2, 1. pkt.
Såvel den standardiserede ejendomsværdi for ejerlejlighe‐
den som ejerlejlighedens bygningsværdi beregnes med ud‐
gangspunkt i ejerlejlighedens faktiske boligareal.
Ejerlejlighedens bygningsværdi ansættes ud fra bygnings‐
værdien pr. kvadratmeter boligareal for standardiserede en‐
familieshuse, der har samme standardiserede ejendomsværdi
pr. kvadratmeter boligareal som den standardiserede ejer‐
lejlighed, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, 2.
pkt. Bygningsværdien for et standardiseret enfamilieshus
opgøres som den standardiserede ejendomsværdi fratrukket
grundværdien for en grund af standardstørrelse, jf. § 19 a,
stk. 2, 3. pkt.
Ved ansættelsen af en standardiseret ejendomsværdi for
ejerlejligheden tages der udgangspunkt i en standardiseret
ejerlejlighed. Opgørelsen af grundværdien for den konkre‐
te lejlighed fastsættes på grundlag af ejendomsværdien pr.
kvadratmeter boligareal for en standardiseret ejerlejlighed
på den konkrete beliggenhed, hvor placeringen i den sam‐
lede ejendom, herunder etage, varierer med den faktiske
ejerlejlighed, fratrukket den standardiserede bygningsværdi
for ejerlejligheden.
Er der efter plangrundlaget et uudnyttet etageareal til
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, tillægges grundvær‐
dien for de enkelte ejerlejligheder desuden en andel af
det uudnyttede etageareal fordelt efter ejendomsvurderings‐
lovens § 21, hvilket som udgangspunkt vil sige det tinglyste
fordelingstal, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 3, 1.
pkt., og § 21.
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Libe‐
ral Alliance indgik den 15. maj 2020 Aftale om kompen‐
sation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatnin‐
gen. Af aftalen fremgår, at forligspartierne er enige om, at
der for at reducere risici i udviklingen af det nye ejendoms‐
vurderingssystem er behov for mere enkle og gennemskue‐
lige modeller til vurdering af erhvervsejendomme, der vil
sikre bedre sammenhæng til vurderingerne af ejerboliger.
Således har principperne for fastlæggelse af nye vurde‐
ringsmodeller for erhvervsejendomme, der fremgår af for‐
lig om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016, vist sig
vanskelige at implementere i praksis, bl.a. fordi datagrund‐
laget ikke er tilstrækkeligt solidt. F.eks. kunne den såkald‐
te grundresidualmetode i nogle områder medføre negative
grundværdier.
Det skal ses i sammenhæng med, at metoden er afhængig
af præcis, områdespecifik information om ejendomsværdier
for de forskellige typer af erhvervsejendomme, der skal vur‐
deres, og opførelsesomkostninger. Ejendomsværdier for er‐
hvervsejendomme er vanskelige at fastsætte, da handelsdata
er usystematiske, hvilket bl.a. skyldes, at flere ejendomme
ofte handles i portefølje, og at andre aktiver kan indgå i
handlerne, f.eks. produktionsudstyr, samt at handelspriserne
afhænger af den faktiske anvendelse af ejendommen og ud‐
lejningsforhold. Det er derfor vanskeligt at indsamle syste‐
matiske salgspriser for erhvervsejendomme i en automatise‐
ret proces svarende til salgspriser for ejerboliger. Tilsvaren‐
de har det vist sig vanskeligt at fastsætte ejendomsværdier
på baggrund af lejepriser for erhvervsejendomme, da der i
dele af landet ikke er tilstrækkelige data til at kunne udvikle
en statistisk model, der er solid på tværs af landet. Ligeledes
har det vist sig meget usikkert at bestemme opførelsesom‐
kostningerne for forskellige typer af erhvervsejendomme.
I forbindelse med indsamlingen af data til brug for de
nye erhvervsvurderingsmodeller er det således blevet klart,
at der ikke kan tilvejebringes data om salg af erhvervsejen‐
domme, der i tilstrækkelig grad kan understøtte ejendoms‐
vurderinger efter grundresidualmetoden.
Det foreslås på denne baggrund, at grundværdier for er‐
hvervsejendomme m.v. ikke skal ansættes efter grundresidu‐
almodellen, men i stedet på baggrund af en såkaldt alterna‐
tivomkostningsmodel, jf. afsnit 2.2.1.2.1.-2.2.1.2.5.
Dermed vil en erhvervsejendom m.v. først skulle henføres
til en kategori ud fra den faktiske anvendelse og hvor rele‐
vant tillige den eller de mulige anvendelser. Derefter vil der
skulle ansættes en eller flere grundværdier for ejendommen
efter den eller de varianter af den foreslåede alternativom‐
kostningsmodel, der er bestemt af den eller de kategorier,
ejendommen er henført til. Kategorierne er også bestem‐
mende for skaleringen af grundværdierne, og skaleringen
vil således afhænge af, hvilken eller hvilke varianter der er
ansat grundværdier efter. Baggrunden for de forskellige trin
er beskrevet i afsnit 2.2.1.2.1.-2.2.1.2.3.
2.2.1.2.1. Kategorisering af erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås, at der i forbindelse med vurderingen af ejen‐
domme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 4, herunder erhvervsejendomme og som udgangspunkt
boligudlejningsejendomme og ejendomme ejet af andelsbo‐
ligforeninger, og andre ejendomme, der helt eller delvist an‐
vendes eller kan anvendes til erhvervsmæssige formål m.v.,
skal foretages en eller flere kategoriseringer og ansættelses‐
mæssige opdelinger til brug for ansættelse af ejendommens
grundværdien.
14
Det foreslås, at erhvervsejendomme m.v., jf. ejendomsvur‐
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 4, vil skulle henføres til en af
følgende kategorier:
1. Etageboligbebyggelse.
2. Boligbebyggelse, der ikke er omfattet af nr. 1.
3. Butik og kontor i etagebebyggelse helt eller delvist
beliggende i byzone.
4. Butik og kontor, der ikke er omfattet af nr. 3.
5. Lager, logistik og industri.
6. Solcelleanlæg.
7. Vindmølle.
8. Rekreativt areal.
9. Naturarealer helt eller delvist beliggende i landzone.
10. Grunde, der ligger i kolonihaveområde, jf. § 2 i lov
om kolonihaver.
11. Anden anvendelse end anført i nr. 1-10.
Kategoriseringen foreslås foretaget ud fra en bedømmelse
af den samlede karakter af ejendommens faktiske anvendel‐
se. Desuden foreslås det, at der vil skulle foretages en el‐
ler flere yderligere kategoriseringer ud fra mulige anvendel‐
ser. Hvis en ejendom beliggende i landzone, der anvendes
til eksempelvis rekreativt areal ifølge plangrundlaget eller
anden offentlig regulering også kan anvendes til både kon‐
tor og industri, vil der efter forslaget også skulle ansættes
grundværdier ud fra disse mulige anvendelser.
Anvendes en ejendom til flere anvendelser, vil det ved
vurderingen af, hvad der er den samlede karakter af ejen‐
dommens faktiske anvendelse, indgå, om den ene anvendel‐
se understøtter den anden, samt hvilken anvendelse der har
størst betydning for ejendommens værdi.
Der vil desuden kunne tages udgangspunkt i de oplysnin‐
ger, der er i Bygnings- og Boligregisteret om den registrere‐
de anvendelse af bygninger og enheder. Kategoriseringen
efter § 34 vil, når det giver mening, hermed kunne foretages
på baggrund af, hvilket registreret areal der er størst.
Det foreslås, at ejendomme vil skulle opdeles, hvis en del
af en ejendom anvendes eller kan anvendes til anden anven‐
delse end den anvendelse, ejendommen faktisk anvendes til,
henholdsvis anden anvendelse end den eller de anvendelser,
hele ejendommen kan anvendes til.
Anvendes en ikke ubetydelig del af en ejendom til en an‐
den anvendelse end den anvendelse, ejendommen er henført
til en kategori ud fra, vil der skulle foretages en yderligere
kategorisering til brug for ansættelse af en grundværdi for
denne del af ejendommen. Denne grundværdi vil skulle læg‐
ges sammen med en grundværdi for den resterende del af
ejendommen ansat ud fra den kategori, som ejendommen er
henført til.
Det vil være muligt at klage over den eller de foretag‐
ne kategoriseringer i forbindelse med klage over vurderin‐
gen. Det vil tillige være muligt i forbindelse med klage
over vurderingen at klage over de faktiske og mulige an‐
vendelser, der har dannet grundlag for kategoriseringen og
dermed vurderingen, samt den foretagne fordeling mellem
de forskellige mulige og faktiske anvendelser med den kon‐
sekvens, at fordelingen vil kunne blive ændret under klage‐
sagen.
2.2.1.2.2. Ny vurderingsnorm for erhvervsejendomme –
alternativomkostningsmodellen
Det foreslås, at grundværdier for erhvervsejendomme m.v.
ikke skal ansættes efter grundresidualmodellen, men i ste‐
det på baggrund af en såkaldt alternativomkostningsmodel,
hvorefter grundværdien for en erhvervsejendom skal ansæt‐
tes med udgangspunkt i handler med ejerboliger og ejerbo‐
liggrunde i samme område som erhvervsejendommen. Det‐
te indebærer, at der ved ansættelse af grundværdier for
erhvervsejendomme vil skulle tages udgangspunkt i en alter‐
nativ anvendelse af grundene.
Hovedparten af alle ejendomme i Danmark anvendes i dag
til beboelse, ligesom erhvervsområder oftere omdannes til
beboelsesområder end omvendt. På den baggrund er bebo‐
else den mest sandsynlige alternative anvendelse for hoved‐
parten af alle erhvervsejendomme.
Den foreslåede alternativomkostningsmodel vil medføre,
at vurderingsnormen for erhvervsejendomme ikke længere
direkte vil være handelsværdien. Der vil således ifølge for‐
slaget i forbindelse med ansættelse af grundværdier for
erhvervsejendomme skulle tages udgangspunkt i værdien
ved at kunne opføre ejerboliger på grundene, uanset om
plangrundlaget tillader denne anvendelse. Dette betyder, at
grundværdien for en erhvervsejendom vil skulle ansættes
ud fra værdien af en sådan alternativ anvendelse. Alternativ‐
omkostningsmodel er dog fortsat udtryk for reelle værdier
for erhvervsgrunde og er således udtryk for en skematisk
handelsprisnorm. Således indebærer de anvendte nedskale‐
ringer, at erhvervsvurderingerne er afstemt med de relative
huslejeniveauer og afkastgrader.
Den foreslåede alternativomkostningsmodel bygger på det
økonomiske grundprincip, at anvendelse af ressourcer skal
vurderes i forhold til, hvad ressourcerne alternativt kunne
have været anvendt til. Grundværdierne for erhvervsejen‐
domme og ejerboliger kan således siges at være relaterede,
og der er derfor ud fra et økonomisk perspektiv en sammen‐
hæng mellem grundværdierne. Typisk er grundværdierne for
erhvervsejendomme højere i områder med høje grundværdi‐
er for ejerboliger, idet dette dog kan afvige for visse typer af
erhverv.
Grundværdier for erhvervsejendomme vil med forslaget
skulle ansættes ud fra handelspriser for ejerboliger i nærom‐
rådet, såkaldte referenceejendomme. Sådanne handler udgør
et væsentligt mere solidt og gennemsigtigt datagrundlag end
handler med erhvervsejendomme. Dette skyldes bl.a., at der
handles flere ejerboliger end erhvervsejendomme, og at er‐
hvervsejendomme ofte handles i portefølje og ofte er mere
forskelligartede end ejerboliger og dermed langt sværere
at sammenligne. Modellen kan i højere grad opfange lokal
variation i grundpriserne. Der er væsentligt færre handler
med erhvervsejendomme end med ejerboliger, og en model,
der bygger på handler med erhvervsejendomme, vil derfor
være væsentligt mere følsom over for enkeltstående handler,
der afviger væsentligt fra normalhandelsprisen.
15
Derudover vil grundværdier for erhvervsejendomme skul‐
le ansættes på baggrund af grundværdikurven for enfamilie‐
shuse, der er en statistisk model, der fastlægger sammen‐
hængen mellem grundværdier og ejendomsværdier for ejer‐
boliger, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat,
side 32. Dermed vil de skulle ansættes på baggrund af hand‐
ler med ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres enfami‐
lies- og/eller rækkehuse, eller hvorpå der efterfølgende er
opført enfamilies- eller rækkehuse, og understøttet med bl.a.
ejendomsmæglervurderinger i områder med få handler med
ubebyggede grunde.
Den standardgrundværdi, der efter den foreslåede alterna‐
tivomkostningsmodel vil skulle tages udgangspunkt i, vil
dermed afspejle erhvervsejendommens beliggenhed. Dette
betyder også, at grundværdierne for erhvervsejendomme
med den foreslåede model vil følge prisudviklingen for ejer‐
boliger i det område, hvor erhvervsejendommen er beliggen‐
de. Alternativomkostningsmodellen vil dermed også medfø‐
re, at grundværdierne for erhvervsejendomme beliggende i
attraktive boligområder ligeledes vil være højere end i andre
områder.
For at tage højde for, at en beliggenhed kan være attraktiv
for et enfamilieshus uden at være det for en erhvervsejen‐
dom og omvendt, vil de standardgrundværdier, modellen
tager udgangspunkt i, ikke – som tilfældet er for ansættel‐
sen af grundværdier for ejerboliger – skulle korrigeres i
forhold til f.eks. afstand til kyst og motorvej, forudsat at
erhvervsejendommen ikke anvendes til beboelse. Dermed
vil en erhvervsejendom med en beliggenhed, der på grund
af sådanne prispåvirkende forhold er meget attraktiv for
ejerboliger, ikke få en tilsvarende høj grundværdi. Ligeledes
vil en erhvervsejendom ved f.eks. en motorvej ikke få en
tilsvarende lav grundværdi.
Der foreslås flere forskellige varianter af alternativom‐
kostningsmodellen. De forskellige varianter af alternativom‐
kostningsmodellen, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 31,
vil skulle afspejle, at der er forskel på, hvad der er afgørende
for en erhvervsejendoms grundværdi. For de mere pladskræ‐
vende erhvervstyper vil det ofte være grundarealet, mens
det for ejendomme, der anvendes til kontor og butik, ofte
vil være etagearealet, der i særdeleshed har betydning for
grundværdien.
Af tabel 1 fremgår eksempler på, hvordan grundværdier
beregnes efter de forskellige varianter af alternativomkost‐
ningsmodellen. Som beskrevet i afsnit 2.2.1.2.1. foreslås
det, at erhvervsejendomme m.v. vil skulle kategoriseres ud
fra både faktisk og mulig anvendelse. Ligeledes vil dele
af eksempelvis en landbrugsejendom, der faktisk anvendes
eller kan anvendes til erhvervsmæssige formål, skulle kate‐
goriseres. Ud fra hver enkelt kategorisering vil der herefter
skulle ansættes en grundværdi efter den variant af den fore‐
slåede alternativomkostningsmodel, der bedst afspejler kate‐
gorien og dermed anvendelsen.
Det bemærkes, at grundværdierne for ejendomme, hvorpå
der er opført solcelleanlæg og vindmøller, samt ejendom‐
me, der anvendes til natur, ikke vil skulle ansættes efter
en variant af alternativomkostningsmodellen. Grundværdier‐
ne for ejendomme med solcelleanlæg og vindmøller vil i
stedet skulle ansættes ud fra anlæggenes produktionskapa‐
citet, mens de for ejendomme, der anvendes til natur, vil
skulle ansættes ud fra handelsprisen. Det skyldes, at vind‐
mølleanlæg adskiller sig fra øvrige erhvervsejendomme ved,
at der ikke er nogen sammenhæng mellem grundværdien
og grundarealet eller etagearealet. Desuden har forslaget til
hensigt at skabe sammenhæng i vurderingsmetoderne for
vindmølleanlæg og solcelleanlæg.
Årsagen til, at handelspriser kan benyttes for naturarealer,
er, at der er tale om et slutbrugermarked med systematisk
registrerede handelspriser for mange grundsalg.
16
Tabel 1. Eksempler på ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme
Erhvervsejendom A Erhvervsejendom B Erhvervsejendom C
Faktiske forhold
Kategori Butik og kontor, der ik‐
ke er omfattet af nr. 3
(nr. 4)
Lager, logistik og indu‐
stri (nr. 5)
Rekreativt areal (nr. 8)
Grundareal Ikke relevant 1.200 m² 1.200 m²
Faktisk etageareal 400 m² Ikke relevant Ikke relevant
Standardiseret enfamilieshus med
samme beliggenhed som ejendommen og
en grund af standardstørrelse
Grundareal 800 m² 800 m² 800 m²
Etageareal 240 m² 240 m² 240 m²
Grundværdi 800.000 kr. 800.000 kr. 800.000 kr.
Grundværdi pr. m² grundareal Ikke relevant 1.000 kr. 1.000 kr.
Grundværdi pr. m²
etageareal
3.333 kr. Ikke relevant Ikke relevant
Skalering
Skalereringsfaktor 0,8 for moms og 2/3 for
ejendomme omfattet af
kategori nr. 4
0,8 for moms og 1/2 for
ejendomme omfattet af
kategori nr. 5
1/10 for ejendomme
omfattet af kategori nr.
8
Skaleret grundværdi pr. m²
grundareal for det standardiserede
enfamilieshus
Ikke relevant 400 kr. 100 kr.
Skaleret grundværdi pr. m² etageareal
for det standardiserede enfamilieshus
1.778 kr. Ikke relevant Ikke relevant
Grundværdi 771.111 kr. 480.000 kr. 120.000 kr.
Anm: Der vil foruden på baggrund af det faktiske etageareal skulle ansættes en grundværdi på baggrund af det mulige etageareal. Hvor det i tabellen er angivet, at et areal m.v. ikke er
relevant, indgår det ikke i ansættelsen af en grundværdi efter den pågældende variant af alternativomkostningsmodellen. I tabellen er grundværdien for det standardiserede enfamilieshus
ens for de tre eksempler, men det bemærkes, at denne værdi vil skulle afspejle ejendommens beliggenhed. Det bemærkes desuden, at det vil kunne forekomme, at der vil skulle ansættes
grundværdier for samme ejendom ud fra flere af disse varianter. Baggrunden for skaleringsfaktorerne er beskrevet i afsnit 2.2.1.2.3.
Det bemærkes, at det i forbindelse med en klagesag vil være
muligt at anfægte grundlaget for de standardgrundværdier,
der indgår i ansættelsen af grundværdier for erhvervsejen‐
domme.
Det vil ligeledes være muligt at gøre gældende, at der
er anvendt et forkert faktisk eller muligt etageareal eller et
forkert faktisk eller muligt grundareal.
2.2.1.2.3. Skalering af grundværdierne for
erhvervsejendomme
Det foreslås, at grundværdierne for de fleste erhvervsejen‐
domme vil skulle nedskaleres. Nedskaleringen vil bl.a. skul‐
le tage højde for, at bebyggelsesprocenten for erhvervsejen‐
domme typisk er højere end for grunde, hvorpå der kan
opføres enfamilieshuse.
Erhvervsejendomme, der kan anvendes til butik og kontor,
kan typisk udnyttes mere intensivt end grunde, hvorpå der
kan opføres enfamilieshuse. Det varierer betydeligt mellem
kommunerne, men erhvervsejendomme har typisk en tilladt
udnyttelse på ca. 45 pct., mens grunde, hvorpå der kan opfø‐
res enfamilieshuse, typisk har en tilladt udnyttelse på ca. 30
pct.
Erhvervsejendomme, der anvendes til butik og kontor, vil
derfor i udgangspunktet få ansat væsentlig højere grundvær‐
dier med den foreslåede alternativomkostningsmodel, end
hvis der var opført standardiserede enfamilieshuse på ejen‐
dommene. For at kompensere for dette foreslås det, at der
vil skulle tages højde herfor ved at skalere grundværdier‐
ne. Dette vil skulle ske ved at ansætte en grundværdi ud
fra to tredjedele af grundværdien pr. kvadratmeter etageareal
for et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed
som ejendommen og en grund af standard størrelse svarende
til den typiske forskel i mulig udnyttelse.
Det foreslås desuden, at de grundværdier pr. kvadratmeter
17
grundareal for standardiserede enfamilieshuse med samme
beliggenhed som ejendommen og en grund af standardstør‐
relse, der vil skulle ansættes grundværdier for industriejen‐
domme m.v. ud fra, vil skulle halveres. Da grundværdier
efter det foreslåede § 34 c, stk. 1, i ejendomsvurderings‐
loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, vil skulle ansættes på
baggrund af ejendommens grundareal, vil forskellen i ud‐
nyttelsesprocent ikke på samme måde som for butikker og
kontorer have betydning for ansættelsen. Der vil imidlertid
være større omkostninger forbundet med at omdanne indu‐
striejendomme til beboelse end med at omdanne kontorer og
butikker. Forslaget om halvering af grundværdien pr. kva‐
dratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus med
samme beliggenhed som ejendommen og en grund af stan‐
dardstørrelse sikrer endvidere, at det relative forhold mellem
grundværdierne for industriejendomme og enfamilieshuse
er afstemt med det relative forhold mellem lejeniveauet og
afkastgraderne for industriejendomme og lejeboliger med
samme etageareal.
De grundværdier, der ansættes efter alternativomkost‐
ningsmodellen, vil være dannet på baggrund af ejerbolig‐
handler. Ejerbolighandler sker inklusive moms, mens de
fleste handler med erhvervsejendomme sker mellem parter,
der er momspligtige, og som derfor har fradragsret for ud‐
giften ved momsen. Det foreslås derfor, at grundværdier for
ejendomme omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3-5,
i ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, vil
skulle fratrækkes 20 pct.
2.2.1.2.4. Vurdering af erhvervsejendomme til beboelse
Det er skatteøkonomisk velbegrundet, at grundværdien
under beboelsesejendomme skal være den samme, uanset
om der er tale om grunde til f.eks. lejelejlighedsbeboelse
eller ejerlejlighedsbeboelse. Det er også indbygget i de vur‐
deringsmetoder, der anvendes i dag, at vurderingen af bebo‐
elsesejendomme ikke afhænger af ejerformen.
For slutbrugeren af en bolig, dvs. den (eller de) personer,
der bor i boligen, er der ikke forskel på værdien af bebo‐
elsesretten (dvs. herlighedsværdien), uanset om der er tale
om en lejebolig eller en ejerbolig. Den eneste forskel er,
at værdistigninger af grunden for lejeboliger ikke tilfalder
beboeren, som det er tilfældet for ejerboliger.
Da ejerboliger og lejeboliger er perfekte substitutter i for‐
hold til selve boligforbruget (dvs. beboelsesretten), ville der
ikke være et marked for ejerboliger købt af enkeltpersoner,
hvis prisen på lejeboliger var markant lavere end ejerboliger,
og lejeboligerne var frit tilgængelige (og omvendt hvis pri‐
sen på ejerboliger var markant lavere end lejeboliger).
Det skyldes, at for almindelige boligejere foretages bolig‐
købet først og fremmest for at opnå et sted at bo og i mindre
grad ud fra et ønske om at investere i fast ejendom. Endvi‐
dere bør afkastet af en ejerboliginvestering principielt heller
ikke være højere end afkastet på en alternativ investering
med samme risiko, den potentielle boligejer kunne foretage.
Når der er tale om substitutter, må det forventes, at der
er en høj grad af samspil mellem prisfastsættelsen på marke‐
det for erhvervsejendomme til beboelse og ejerboligmarke‐
det. Reservationsprisen (dvs. den maksimale pris, som en
person er parat til at betale) på lejemarkedet er med andre
ord relateret i forhold til ejerboligmarkedet og omvendt. Da
priserne på ejerbolig- og lejeboligmarkedet er gensidigt af‐
stemt, må det også gælde, at grundværdien i udgangspunktet
er uafhængig af, om grunden rent faktisk anvendes som ejer-
eller lejebolig.
Ud fra et skattemæssigt synspunkt bør de offentlige
grundvurderinger (og dermed grundskyldsbetalingen) ikke
påvirke bygherrens beslutning om grundens anvendelse,
herunder anvendelse til ejer- eller lejeboliger. Grundværdien
for en udlejningsejendom til beboelse skal derfor være den
samme, som hvis ejendommen var en ejerbolig.
Visse udlejningsejendomme er omfattet af huslejeregu‐
lering. Regulering af husleje for almindelige beboelses‐
ejendomme kan dog alene omfatte ejendomme opført før
1992. Da huslejeregulering således er knyttet til bygningen,
og da grundvurderingen skal afspejle værdien af grunden
i ubebygget stand, bør huslejeregulering ikke påvirke grund‐
værdien. Desuden har ejeren af en erhvervsejendom typisk
adgang til at overvælte grundskylden på lejeren, selvom
huslejen er reguleret. Dermed vil lejere blive stillet på lige
fod med ejere af tilsvarende ejerlejligheder, når der ses på
grundskyldsskattebetalingen.
På denne baggrund foreslås grundværdier for boligudlej‐
ningsejendomme og hovedparten af ejendomme i flere eta‐
ger ejet af andelsboligforeninger ansat efter en variant af
metoden til ansættelse af grundværdier for ejerlejligheder,
hvorfor de grundværdier, der fremkommer herved, ikke vil
skulle skaleres.
2.2.1.2.5. Afskaffelse af ejendomsværdiansættelser for
erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås, at der fremadrettet ikke vil skulle ansættes
ejendomsværdier for erhvervsejendomme.
Principperne for fastlæggelse af nye vurderingsmodeller
for erhvervsejendomme, der fremgår af Forlig om et nyt
ejendomsvurderingssystem fra 2016, har vist sig vanskelige
at implementere i praksis, bl.a. fordi datagrundlaget ikke er
tilstrækkelig solidt, jf. ovenfor. Derfor, og for at reducere
risici i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem,
blev det med Aftale om Kompensation til boligejerne og
fortsat tryghed om boligbeskatningen aftalt, at der skal ud‐
vikles mere enkle og gennemskuelige vurderingsmodeller
for erhvervsejendomme.
Hertil kommer, at det har vist sig, at ansættelse af ejen‐
domsværdier for erhvervsejendomme ikke er en god træde‐
sten til at opnå systematiske grundværdier.
Ejendomsværdien for erhvervsejendomme anvendes i den
løbende ejendomsbeskatning alene som indirekte beskat‐
ningsgrundlag, idet ejendomsværdien fratrukket grundvær‐
dien udgør forskelsværdien, der er grundlag for visse dæk‐
ningsafgifter, jf. nedenfor.
Med henblik på at forenkle vurderingsprocesserne og gøre
ejendomsbeskatningen mere enkel og gennemskuelig læg‐
18
ges der derfor op til, at der ikke længere vil skulle ansættes
ejendomsværdier for erhvervsejendomme.
Der foreslås i forlængelse heraf en række tilpasninger af
reglerne om fordeling i ejendomsvurderingslovens kapitel 8,
jf. lovforslagets § 1, nr. 32-38.
2.2.2. Ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift
2.2.2.1. Gældende ret
Reglerne om dækningsafgift fremgår af lov om kommunal
ejendomsskat.
Der opkræves dækningsafgift efter to forskellige regelsæt,
henholdsvis § 23 (visse offentlige ejendomme) og § 23 A
(visse kontor- og forretningsejendomme) i lov om kommu‐
nal ejendomsskat. Der kan ikke opkræves dækningsafgift af
ejerboliger eller af den del af forskelsværdien, der er fordelt
til beboelse på en blandet ejendom.
Kommunalbestyrelsen kan ifølge § 23, stk. 1, 1. pkt., be‐
stemme, at der af ejendomme, for hvilke der i medfør af
ejendomsvurderingsloven skal ansættes en ejendomsværdi
og en grundværdi, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b,
eller § 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til
de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen,
skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for
forbedringer og af forskelsværdien.
De ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter § 7,
stk. 1, litra b, i lov om kommunal ejendomsskat, er andre
offentligt ejede ejendomme end kongelige slotte og palæer
fritaget for at betale grundskyld med undtagelse af ejendom‐
me, der af ejeren anvendes til landbrug, havebrug eller skov‐
drift eller erhvervsmæssigt til udleje, eller som henligger
ubenyttede.
Fritagelsen efter § 7, stk. 1, litra b, gælder ikke for ejen‐
domme, der tilhører DSB, Energinet.dk, Naviair og Danpi‐
lot. Hvis kun en del af en ejendom opfylder betingelserne
for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen alene den
del af grundværdien, der falder på denne del.
Efter § 21 i lov om Danmarks Nationalbank er banken fri‐
taget for alle direkte skatter til stat og kommuner, dog ikke
ejendomsskatter af faste ejendomme, som ikke anvendes til
bankens egen virksomhed, samt afgifter, der har karakter af
vederlag for bestemte ydelser.
Efter § 7, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat berøres
de begunstigende regler i § 21 i lov om Danmarks National‐
bank ikke af reglerne i lov om kommunal ejendomsskat.
Ejendomme ejet af Danmarks Nationalbank er derfor fri‐
taget for grundskyld, medmindre de pågældende ejendomme
ikke anvendes til bankens egen drift.
I de tilfælde, hvor en ejendom ejet af Danmarks National‐
bank er fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 3, i lov om
kommunal ejendomsskat, kan kommunalbestyrelsen beslut‐
te, om der skal opkræves dækningsafgift efter § 23, stk. 1.
Dækningsafgift efter § 23 opkræves af såvel grundvær‐
dien som den såkaldte forskelsværdi. Ved forskelsværdien
forstås ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.,
forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien, dvs.
bygningsværdien.
For grundværdiens vedkommende kan dækningsafgiften
opkræves med halvdelen af kommunens grundskyldspro‐
mille, dog højst 15 promille, jf. § 23, stk. 1, 3. pkt.
i lov om kommunal ejendomsskat. For forskelsværdiens
vedkommende kan dækningsafgiften opkræves med en pro‐
mille på højst 8,75, jf. § 23, stk. 1, 4. pkt. For skatteårene
2021-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promil‐
lerne for dækningsafgift efter 3. og 4. pkt. højere end pro‐
millerne for skatteåret 2020 eller indføre dækningsafgift, jf.
§ 23, stk. 1, 5. pkt.
Efter § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejen‐
domsskat kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der som
bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor,
forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende, medfører for
kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne ejendom‐
mes forskelsværdi.
Loftet over beregningsgrundlaget for grundskyld gælder
ikke for dækningsafgiften.
Beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervs‐
ejendomme er forskelsværdien reduceret med 20 pct., når
forskelsværdien dannes på grundlag af vurderinger, der fast‐
sættes i medfør af ejendomsvurderingsloven, jf. § 23 A, stk.
2, i lov om kommunal ejendomsskat.
Dækningsafgiften kan højst udgøre 10 promille af den del
af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr., jf. § 23 A, stk.
2, 1. og 6. pkt. For skatteårene 2021-2028 kan kommunalbe‐
styrelsen ikke fastsætte promillen efter 1. pkt. højere end
promillen for skatteåret 2020 eller indføre dækningsafgift,
jf. § 23 A, stk. 2, 2. pkt.
Anvendes kun en del af en ejendom til dækningsafgifts‐
pligtige formål, eller anvendes ejendommen kun til sådanne
formål en del af året, pålægges dækningsafgiften forholds‐
mæssigt, jf. § 23 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3.-5. pkt.
At dækningsafgiften i det hele skal beregnes på grundlag
af den ansatte grundværdi, ændrer ikke ved, at den grund‐
værdi, der er ansat efter ejendomsvurderingsloven, efter lov
om kommunal ejendomsskat skal reduceres med 20 pct. ud
fra et forsigtighedsprincip, før værdien indgår i grundlaget
for beregningen af dækningsafgiften.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.1. beregnes dæknings‐
afgiften efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat i
alle tilfælde på grundlag af den såkaldte forskelsværdi (ejen‐
domsværdien fratrukket grundværdien). Beskatningsgrund‐
laget svarer dermed principielt til bygningsværdien, hvilket
kan svække tilskyndelsen til at foretage fornuftige bygnings‐
investeringer.
Det foreslås på denne baggrund, at beregningsgrundlaget
for dækningsafgiften efter § 23 A i lov om kommunal ejen‐
domsskat ændres fra forskelsværdien til grundværdien. Her‐
ved undgås det, at opkrævningen af dækningsafgift svækker
ejernes tilskyndelse til at foretage fornuftige bygningsinve‐
19
steringer. Opkrævning af skat på baggrund af grundværdier
svækker således ikke tilskyndelsen til at investere.
Det vil samtidig være en betydelig forenkling i forhold
til udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, da
der ikke længere af hensyn til dækningsafgiften løbende vil
skulle ansættes en ejendomsværdi for erhvervsejendomme.
Desuden er forskelsværdien som beskatningsgrundlag ik‐
ke i alle tilfælde repræsentativ for bygningsværdien. Den
ansatte ejendomsværdi skal afspejle værdien af ejendommen
i handel og vandel, mens grundværdien skal afspejle værdi‐
en i handel og vandel i ubebygget stand under antagelse
af bedst mulige økonomiske anvendelse. Grundværdien i
ubebygget stand kan derfor i visse situationer være højere,
end den aktuelle anvendelse og udnyttelse umiddelbart tilsi‐
ger. Det betyder igen, at den faktiske forskelsværdi – altså
den ansatte ejendomsværdi fratrukket den ansatte grundvær‐
di – kan være lavere end værdien af de eksisterende bygnin‐
ger på ejendommen.
Det foreslås, at den forenklede metode for beregning af
dækningsafgift ligeledes skal gælde for dækningsafgiften for
visse offentlige ejendomme efter § 23 i lov om kommunal
ejendomsskat.
Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.1., vil ændringen af
metoden for beregning af grundværdier for erhvervsejen‐
domme være med til at sikre, at der bliver en højere grad
af gennemskuelighed og ensartethed i vurderingerne både
inden for et ejendomssegment og mellem forskellige ejen‐
domssegmenter. Omlægningen af beregningsgrundlaget er
hermed også med til at styrke gennemsigtigheden af bereg‐
ningen af dækningsafgiften.
2.2.3. Fremrykning af klageadgangen for erhvervs‐
ejendomme
2.2.3.1. Gældende ret
I forbindelse med udsendelsen af de første nye ejendoms‐
vurderinger foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem
åbnes der op for klageadgangen over de vurderinger, der fra
den 1. oktober 2013 er foretaget i form af en videreførelse af
allerede eksisterende vurderinger eller som omvurderinger i
2011- eller 2012-prisniveau, jf. ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 1 og 2.
Ifølge § 89, stk. 1 og 2, skal de videreførte vurderinger
udsendes som særskilte meddelelser i forlængelse af den
første almindelige ejendomsvurdering af den pågældende
ejendom.
§ 89, stk. 6, regulerer, hvordan Skatteforvaltningen i prak‐
sis skal håndtere udsendelsen af en særskilt meddelelse om
de videreførte vurderinger til brug for en eventuel klage.
Den særskilte meddelelse vil blive udsendt til alle ejen‐
domsejere, der samtidig vil få anvist, hvor de kan finde
oplysninger om de videreførte vurderinger, der kan påkla‐
ges. Her vil det være muligt for ejendomsejeren at få et
samlet overblik over hovedelementerne i de videreførte vur‐
deringer, herunder ejendomsværdi, grundværdi og eventuel‐
le fordelinger.
Den særskilte meddelelse om de videreførte vurderinger
vil skulle indeholde:
– En henvisning til, hvor resultatet af de videreførte vurde‐
ringer kan findes,
– information om de retsregler, disse vurderinger er ansat
efter,
– en beskrivelse af, hvordan beregningerne for viderefø‐
relse af 2011/2012-vurderingerne er foretaget i de mel‐
lemliggende år,
– en generel vejledning om klageadgangen, og
– information om, at klagefristen igangsættes med særskilt
meddelelse herom.
Efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 skal der etab‐
leres en tilbagebetalingsordning, hvorefter der i forbindelse
med udsendelsen af de første ejendomsvurderinger efter det
nye ejendomsvurderingssystem skal tilbydes kompensation
til ejendomsejere, som har betalt skat af en for høj ejen‐
domsvurdering efter det gamle ejendomsvurderingssystem
fra 2011 og frem, uden at der skal klages over de hidtidige
vurderinger, jf. ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1.
Tilbagebetalingsordningen fungerer således, at de nye vur‐
deringer for ejerboliger pr. 1 januar 2020 og andre ejendom‐
me pr. 1. januar 2021 for hver enkelt ejendom reduceres
med 20 pct. og tilbageregnes til de enkelte vurderingsår,
hvorefter de betalte ejendomsskatter sammenlignes med
genberegnede skatter på baggrund af de tilbageregnede vær‐
dier, jf. ejendomsvurderingslovens § 65.
Kompensationsbeløb under 200 kr. pr. ejendom udbetales
ikke, jf. § 76, stk. 2.
Tilbuddet om kompensation vil blive meddelt ejendomse‐
jeren eller tidligere ejere samtidig med de nye vurderinger
eller snarest muligt derefter, jf. ejendomsvurderingslovens §
67, stk. 2. Udbetaling af kompensation skal ske til ejendom‐
mens ejer eller ejere og andre, der i forhold til stat eller
kommune hæfter for de skatter, der opkræves på grundlag af
den ejendomsvurdering, kompensationen vedrører, jf. § 74,
stk. 2.
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
Det forventes at relativt få ejere af erhvervsejendomme
og relativt få boligforeninger vil blive tilbudt et positivt
kompensationsbeløb i forbindelse med tilbagebetalingsord‐
ningen, da de nye grundvurderinger for erhvervsejendom‐
me for langt hovedparten af alle erhvervsejendomme for‐
ventes at blive højere end de nuværende. Grunde under
erhvervsejendomme, herunder også grunde under etagebe‐
boelsesejendomme, vurderes således i vidt omfang at være
undervurderet i det gamle vurderingssystem.
Det foreslås på denne baggrund, at der ikke etableres en
tilbagebetalingsordning for erhvervsejendomme, men at kla‐
geadgangen for de videreførte vurderinger af ejendomme,
der ikke vurderes som ejerboliger pr. 1. januar 2020, i stedet
fremrykkes. Hermed vil ejere af erhvervsejendomme således
kunne vælge at klage på et tidligere tidspunkt end efter
gældende ret. For de første ejendomsejere vil det allerede
være fra 1. halvår 2021. Forslaget giver således ejere af
20
erhvervsejendomme, der mener, at vurderingen har været
for høj, en mulighed for gennem klagebehandlingen at få
en stillingtagen hertil og dermed en eventuel tilbagebetaling
uden at skulle afvente de nye erhvervsvurderinger. Alterna‐
tivt vil der kunne klages over de videreførte vurderinger, i
forbindelse med at de nye ejendomsvurderinger udsendes.
Udviklingen af en tilbagebetalingsordning for erhverv vil‐
le forudsætte et betydeligt systemudviklingsarbejde, og for‐
slaget vil således reducere den samlede udviklingstid til de
nye erhvervsvurderinger, hvilket i væsentlig grad reducerer
risici i forhold til tidsplanen for erhverv.
Det foreslås i den forbindelse, at hvis der indgives en
klage over én af vurderingerne af en ejendom inden for den
første klageperiode, vil den vurdering ikke kunne påklages
igen efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, i for‐
bindelse med udsendelsen af de første vurderinger foretaget
i det nye ejendomsvurderingssystem.
Den foreslåede adgang til at klage vil gælde viderefør‐
te vurderinger af ejendomme, der kategoriseres efter ejen‐
domsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2-4, samt ejerboliger
efter nr. 1, der skydes til år 2, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 5, stk. 2, og som derfor ikke får en 2020 vurdering.
Der vil blive tale om en løbende genåbning, hvor det
forventes, at de første ejendomsejere vil få genåbnet klage‐
adgangen allerede i 1. halvår af 2021.
Klagebehandlingen af klager over de videreførte erhvervs‐
vurderinger vil ske med udgangspunkt i det gamle vurde‐
ringssystem og efter de gamle vurderingsregler.
Klager en ejendomsejer f.eks. over grundværdien ansat
ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019, vil kla‐
gebehandlingen skulle foretages med udgangspunkt i, hvad
grundværdien ville have været pr. 1. oktober 2019, som det
var defineret i den nu afskaffede lov om vurdering af lan‐
det faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, herunder ud fra prisforholdene pr. 1. oktober
2019.
For ejendomsejere, der ikke benytter adgangen til at klage
over de videreførte vurderinger inden udsendelsen af den
nye ejendomsvurdering, vil der i forbindelse med udsendel‐
sen af den første nye vurdering være mulighed for at klage
over de videreførte vurderinger, der ikke tidligere er påkla‐
get, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2.
For at sikre, at genåbningen kan foretages hurtigt og ty‐
deligt, foreslås det, at der alene vil skulle kommunikeres
om genåbningen til de ejere, der er registreret i Det Fælles‐
kommunale Ejendomsstamregister. Der vil frem mod genåb‐
ningen blive kommunikeret offentligt omkring genåbningen,
herunder hvad man som nuværende eller tidligere ejendoms‐
ejer vil skulle gøre for at sikre sig, at man vil modtage
klagemeddelelsen.
2.3. Forenkling af ejendomsvurdering af landbrugs- og
skovejendomme
2.3.1. Udvidelse og præcisering af produktionsjordsbegrebet
2.3.1.1. Gældende ret
Landbrugs- og skovejendomme vurderes efter ejendoms‐
vurderingslovens §§ 28-33. Der gælder efter § 28 en sær‐
lig vurderingsnorm for produktionsjord, hvorved der bl.a.
forstås arealer i landzone, når arealerne tilhører landbrugs-
eller skovejendomme, og de anvendes til landbrugsmæssige
formål eller er undergivet fredsskovspligt.
Formålet med den særlige vurderingsnorm er at videreføre
de vurderinger, der under den tidligere vurderingsordning
blev foretaget efter de særlige regler om vurderinger af
skovejendomme og den såkaldte bondegårdsregel, der inde‐
bar, at jord skulle ansættes til samme beløb pr. arealenhed
uanset størrelsen på den ejendom, jorden tilhørte, hvis for‐
holdene var ensartede.
Grundværdien for produktionsjord ansættes ved en frem‐
skrivning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte
gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal ef‐
ter ejendomsvurderingslovens §§ 44-48. Fremskrivningerne
foretages på baggrund af et indeks for landbrugsejendomme
udarbejdet af Danmarks Statistik på så lavt et geografisk
niveau som muligt, der alene gælder produktionsjord.
Ved fremskrivning af grundværdier af produktionsjord til‐
hørende skovejendomme anvendes det indeks, som udarbej‐
des for landbrugsejendomme. Det er dog ikke indekset på
laveste geografiske niveau, der skal anvendes, men indekset
for landet som helhed.
Det er en betingelse for, at et areal kan omfattes af frem‐
skrivningen, at arealet ikke efter forskrifter udstedt i med‐
før af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan
anvendes til andre formål end land- eller skovbrug. Sam‐
menfattende omfatter fremskrivningen følgende arealer, når
disse ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivnin‐
gen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre
formål:
1. Landbrugsmæssigt udnyttede arealer og fredskovpligti‐
ge arealer tilhørende landbrugsejendomme eller skov‐
ejendomme (landzone).
2. Naturarealer tilhørende ejendomme, som er kategori‐
seret som landbrugsejendomme eller skovejendomme
(landzone).
3. Fredskovspligtige arealer tilhørende skovejendomme
uden for landzone.
Det afgørende for at være omfattet af reglerne er derfor,
om ejendommen kategoriseres som en landbrugsejendom
eller skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 2 eller 3.
For at være kategoriseret som landbrugsejendom skal
der samlet set foregå egentlig landbrugsdrift på ejendom‐
men. Der skal f.eks. være tale om jord i omdrift og/eller er‐
hvervsmæssig husdyrproduktion. Til landbrugsmæssig pro‐
21
duktion hører også produktion i gartnerier, planteskoler og
frugtplantager.
Skovejendomme kategoriseres ligeledes ud fra ejendom‐
mens samlede karakter. Der skal samlet set være tale om
skov med et produktionspotentiale for at være omfattet af
kategoriseringen. Det er således ikke i sig selv afgørende for
kategoriseringen, at der foregår egentlig kommerciel skov‐
drift på ejendommen, eller om der er tale om rekreativ an‐
vendelse. Til visse ejendomme kategoriseret som landbrugs-
eller skovejendomme vil høre arealer, der henligger som
naturarealer, f.eks. hede- eller klitarealer. Sådanne arealer
vil være omfattet af samme regler som ejendommens øvrige
arealer.
Det er således afgørende for beskatningsgrundlaget, om
ejendommen er kategoriseret som en landbrugs- eller skov‐
ejendom, der vurderes efter en fremskrivning, jf. § 28, eller
som en beboelsesejendom, der vurderes efter vurderingsnor‐
men i § 15.
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre en ensartet behandling af land‐
brugs- og skovejendomme foreslås det med lovforslagets
§ 1, nr. 15, at produktionsjordsbegrebet udvides til også
at omfatte fredskovsarealer tilhørende landbrugsejendomme,
uanset om de er beliggende i landzone, byzone eller som‐
merhusområde. Dette vil sikre en ensartet behandling af
fredskovpligtige arealer uden for landzone tilhørende andre
ejendomme end skovejendomme, der efter gældende ret ik‐
ke er omfattet af fremskrivningsordningen i ejendomsvurde‐
ringslovens § 28, stk. 1.
Baggrunden for forenklingerne er hensyn til systemudvik‐
ling og sagsbehandling.
Der ændres ikke på den grundlæggende lempelige vurde‐
ring og beskatning af landbrugsjord (bondegårdsreglen og
stuehusreglen). Ligeledes fastholdes det, at andre arealer,
som ikke knytter sig til den primære landbrugsdrift, beskat‐
tes som tilsvarende, fritliggende arealer.
2.3.2. Forenklinger af vurderingsmetoden for land- og
skovbrugsejendomme
2.3.2.1. Gældende ret
Til landbrugsmæssigt udnyttede eller fredskovspligtige
arealer medregnes grundarealet tilhørende driftsbygninger
til anvendelse i landbrugs- eller skovproduktionen. Det
samme gælder som hovedregel grundarealer tilhørende bo‐
liger beboet af ejere på landbrugsejendomme, jf. ejendoms‐
vurderingslovens § 30, stk. 3. Sådanne grundarealer er her‐
med omfattet af fremskrivningen af den senest ansatte gen‐
nemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter
ejendomsvurderingslovens § 28.
Fremskrivningen efter ejendomsvurderingslovens § 28
omfatter alene den egentlige produktionsjord. For arealer
på landbrugs- eller skovejendomme, der anvendes til andre
formål end produktionsjord, ansættes en selvstændig grund‐
værdi efter §§ 17-20 a, jf. § 15, på samme måde som de
pågældende arealer ville have været vurderet, hvis de ikke
tilhørte en landbrugs- eller skovejendom, jf. § 29, stk. 1. I
praksis vil arealerne ofte være afgrænset i en lokalplan,
landzonetilladelse eller på anden vis.
I tilfælde, hvor grundarealet ikke er afgrænset, anses area‐
let for at udgøre et areal svarende til en bebyggelsesprocent
på 45 for den eller de bygninger, der anvendes til andre
formål end produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens §
29, stk. 2, 1. pkt. Det kan f.eks. være en værkstedsbygning
eller et garageanlæg, som ikke er en del af landbrugs- eller
skovejendommens driftsbygninger, hvor det ikke er klart,
hvor stort et grundareal, der skal henføres til den pågælden‐
de bygning.
Der kan foretages en samlet vurdering efter ejendomsvur‐
deringslovens § 2, stk. 3, hvis flere bygninger eller arealer
udgør en samlet enhed, jf. § 29, stk. 2, 2. pkt. Skatteforvalt‐
ningen skal i tilfælde, hvor der ikke findes bygninger på
arealet ansætte grundværdien skønsmæssigt, jf. § 29, stk. 2,
3. pkt.
Samtidig med vurderingen af landbrugs- og skovejendom‐
me ansættes der efter ejendomsvurderingslovens § 30 en
særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boliger beboet af
ejeren, fritidsboliger og boliger omfattet af ligningslovens
§§ 16, stk. 9, og 16 A, stk. 5.
For øvrige boliger på landbrugs- og skovejendomme
ansætter Skatteforvaltningen alene en særskilt grundvær‐
di. Ejendomsværdien ansættes, som havde de pågældende
boliger været frit omsættelige ejerboliger beliggende det på‐
gældende sted, dog reduceres ejendomsværdien med 5 pct.,
jf. ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 2, af hensyn til, at
disse typer boliger sjældent er frit omsættelige, bl.a. fordi de
typisk ikke kan udstykkes fra landbrugs- eller skovejendom‐
men.
Efter ejendomsvurderingslovens § 31 anses grundarealet
for boliger beboet af ejere beliggende på landbrugs- eller
skovejendomme og boliger omfattet af ligningslovens §
16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, for at udgøre 2.000 m²,
jf. ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1. Ligeledes anses
grundarealet for at udgøre 1.000 m² for boliger, herunder
fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger belig‐
gende på landbrugs- eller skovejendomme jf. ejendomsvur‐
deringslovens § 31, stk. 2.
For boliger, herunder fritidsboliger, der ikke er omfattet af
§ 31, stk. 1 eller 2, og som er beliggende på landbrugs- eller
skovejendomme, anses grundarealet for at udgøre et areal
svarende til en bebyggelsesprocent på 30 for det registrerede
boligareal, jf. § 31, stk. 3.
I tilfælde, hvor forholdene ændres i sådan et omfang, at
størrelsen ikke svarer til de faktiske forhold, kan Skattefor‐
valtningen beslutte, at større grundarealer end dem, der er
nævnt i § 31, stk. 1 og 2, skal lægges til grund ved ansættel‐
sen af grundværdien, jf. § 31, stk. 4.
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning i § 1, nr. 20, vil accessoriske
bygningers etageareal skulle allokeres til bygninger anvendt
22
til helårsbeboelse på ejendommene omfattet af § 30, stk.
1, efter etagearealet og indregnes som ved vurderingen af
ejerboliger, når ejendomsværdien opgøres, hvis etagearealet
ikke entydigt kan henføres til boligdelen eller øvrige dele.
Det foreslås desuden med lovforslagets § 1, nr. 21, at fast‐
sættelsen af grundværdier for landbrugs- og skovejendomme
vil skulle ske efter de samme regler, jf. ejendomsvurderings‐
lovens § 30, stk. 3, så ejerboliger på skovejendomme vil
skulle have ansat grundværdien på samme måde som for
landbrugsejendomme, hvis grundarealet i fravær af boligen
er at betragte som produktionsjord, jf. ejendomsvurderings‐
lovens § 28, stk. 2 og 3.
Den foreslåede ændring vil sidestille landbrugs- og skov‐
ejendomme, så grunden under den bolig, der bebos af ejer
på en skovejendom, vurderes som grunden under ejers bolig
på en landbrugsejendom, hvilket vil medføre, at grundvær‐
dien vil kunne ansættes med grundværdien for produktions‐
jord. Ændringen vurderes at være til gunst for de pågælden‐
de ejere.
Det foreslås endvidere, at der ved ansættelsen af grund‐
arealet for boliger registreret til helårsbeboelse på land‐
brugs- og skovejendomme vil skulle fastsættes en bebyggel‐
sesprocent på 10, i stedet for at grundarealet anses for at
udgøre 2.000 m², jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Den foreslåede
bebyggelsesprocent på 10 vil medføre, at en bolig på 200
m² vil få ansat et grundareal på 2.000 m². Idet stuehuse på
landbrugs- og skovejendomme typisk er omkring 200 m², vil
den foreslåede ændring ikke medføre nogen ændring for det
typiske stuehus.
Tilsvarende foreslås det, at der ved fastsættelsen af grund‐
arealet for boliger registreret til fritidsbeboelse på land‐
brugs- og skovejendomme, vil skulle fastsættes en bebyg‐
gelsesprocent på 15 i stedet for, at grundarealet anses for at
udgøre 1.000 m², jf. lovforslagets § 1, nr. 23. Den foreslåede
bebyggelsesprocent på 15 vil svare til den, der efter Byg‐
ningsreglementet er gældende for fritidshuse og vil medføre,
at en fritidsbolig på 50 m² vil få ansat et grundareal på 333
m².
I begge tilfælde vil det være bygningens registrering
i Bygnings- og Boligregistreret, der vil skulle lægges til
grund.
Herudover foreslås mindre tilpasninger og justeringer af
reglerne for landbrugs- og skovejendomme, der skal bidrage
til at sikre så enkle og entydige regler som muligt.
2.3.3. Forenkling af metode for videreførelse af hektarpriser
m.v.
2.3.3.1. Gældende ret
Grundværdien for produktionsjord ansættes ved en frem‐
skrivning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte gen‐
nemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal, jf.
ejendomsvurderingslovens § 28.
Produktionsjord, der overdrages fra en ejendom til en an‐
den, og som såvel før som efter overdragelsen udgør et selv‐
stændigt jordstykke, bevarer sin gennemsnitlige hektarpris,
der er fastsat for det pågældende jordstykke umiddelbart for‐
ud for overdragelsen. Et selvstændigt jordstykke er i denne
sammenhæng et areal, som er afgrænset i matrikelregistret,
der er det juridiske grundlag for ejendomsregistreringen i
Danmark. I tilfælde, hvor jordstykker sammenlægges, og
de har forskellige gennemsnitlige hektarpriser, beregnes en
gennemsnitlig hektarpris for det sammenlagte jordstykke,
jf. ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 1. Der beregnes
desuden en ny gennemsnitlig hektarpris for arealer, hvor
produktionsjord er overdraget fra en ejendom til en anden,
og det overdragne areal tillægges et eksisterende jordstykke
på den ejendom, hvortil arealet overdrages, jf. ejendomsvur‐
deringslovens § 32, stk. 2.
Ved udstykning til en ny landbrugs- og skovejendom, hvor
jorden ikke tidligere har været vurderet som produktions‐
jord, fastsættes hektarprisen som et gennemsnit af de om‐
kringliggende landbrugs- og skovejendomme jf. ejendoms‐
vurderingslovens § 33, stk. 1.
Overgår arealer, der hidtil har været anvendt til andre
formål til anvendelse som produktionsjord for en eksister‐
ende ejendom, ansættes den gennemsnitlige hektarpris for
sådanne arealer som den gennemsnitlige hektarpris for land‐
brugsjord henholdsvis skovbrugsjord for det jordstykke, det
pågældende areal tillægges eller tilhører, jf. ejendomsvurde‐
ringslovens § 33, stk. 2, 1. pkt. Udgør det pågældende are‐
al et selvstændigt jordstykke, ansættes den gennemsnitlige
hektarpris til samme beløb, som gælder for ejendommen
som helhed, jf. stk. 2, 2. pkt.
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at grundværdien for produktionsjord på
en landbrugs- og skovejendom vil skulle ansættes til sum‐
men af individuelt beregnede produktionsjordsværdier for
ejendommens enkelte jordstykker, jf. lovforslagets § 1, nr.
27. For det enkelte jordstykke vil således skulle beregnes én
produktionsjordsværdi på baggrund af jordstykkets gennem‐
snitlige produktionsjordsværdi pr. hektar ved at sammenhol‐
de jordstykkets udbredelse i matriklen.
I forlængelse heraf foreslås det, at metoden for viderefø‐
relse af hektarpriser forenkles, så det fra og med ejendoms‐
vurderingerne pr. 1. januar 2021 vil være muligt at sikre, at
arealerne vurderes til de samme hektarpriser inkl. fremskriv‐
ning, selv om der efterfølgende sker matrikulære forandrin‐
ger, jf. lovforslagets § 1, nr. 28 og 29.
Arealer, der ikke omfatter fredskov, skal med de fore‐
slåede ændringer tildeles et gennemsnit af ejendommens
hektarpriser pr. seneste vurdering forud for ejendomsvurde‐
ringerne foretaget efter ejendomsvurderingsloven. Fuldt ud
fredskovpligtige arealer skal tildeles en gennemsnitlig hek‐
tarværdi med udgangspunkt i tilsvarende skovværdier fra
gammel grundværdi, hvis en sådan er til stede, og for delvist
fredskovpligtige arealer foreslås det, at der skal beregnes en
vægtet hektarværdi på baggrund af de tidligere landbrugs-
og skovgrundværdier.
Der vil skulle dannes priser for samtlige jordstykker i
matrikelkortet. Hvis der ikke er en hektarværdi på ejendom‐
23
men, foreslås det, at der beregnes en værdi for jordstykket
baseret på de nærmeste 5 jordstykker.
Med den foreslåede ordning vil grundværdien for produk‐
tionsjord på en landbrugs- og skovejendom skulle ansættes
på baggrund af ejerforholdene pr. vurderingsterminen og de
fremskrevne produktionsjordsværdier af de enkelte jordstyk‐
ker.
Grundværdien for hvert jordstykke vil skulle beregnes
ved at gange arealet af jordstykket med den fremskrevne
gennemsnitlige produktionsjordsværdi pr. hektar. Er et jord‐
stykke tilknyttet flere ejendomme, beregnes der på ejendom‐
menes omkringliggende jordstykker gennemsnitlige produk‐
tionsjordsværdier, hvor det delte jordstykke indgår med det‐
te jordstykkes gennemsnitlige produktionsjordsværdi vægtet
med arealet. Den samlede produktionsjordsværdi skal heref‐
ter beregnes som summen af grundværdien for ejendomme‐
nes jordstykker.
I tabel 2 er vist eksempler på beregninger af grundværdi‐
en, hvor ejendom A har to forskellige ejerforhold. I eksem‐
plerne er der 7 jordstykker, som alle har et areal på 10 ha.
Jordstykkerne 1-4 har gennemsnitlige produktionsjordsvær‐
dier på 55.000 kr. pr. ha, og jordstykkerne 5 til 7 på 30.000
kr. pr. ha.
Tabel 2. Eksempler på fremgangsmåde for beregning af grundværdien for produktionsjord
Faktiske forhold
Areal Gennemsnitlige produktionsjordsværdi
Jordstykker 1 til 4 10 ha 55.000
Jordstykker 5 til 7 10 ha 30.000
Eksempel 1) Ejendom A ejer jordstykke 1 til 4
Grundværdi Gennemsnitlige produktionsjordsværdi
Jordstykker 1 til 4 550.000 55.000
Total 2.200.000 55.000
Eksempel 2) Ejendom A ejer jordstykke 1 til 4 og halvdelen af jordstykke 5*
Grundværdi Gennemsnitlige produktionsjordsværdi
Jordstykker 1 til 3 550.000 55.000
Jordstykker 4 (og halvt 5) 700.000 46.667
Total 2.350.000 52.222
Anm: *Det forudsættes i beregningerne at halvdelen af jordstykke 5 tillægges jordstykke 4.
I eksempel 1 er der taget udgangspunkt i, at ejendom A
ejer jordstykkerne 1 til 4, hvilket giver en samlet grundværdi
for produktionsjorden på 2.200.000 kr.
I eksempel 2 ejer ejendom A stadig jordstykkerne 1 til 4,
men også halvdelen af jordstykke 5. Det halve jordstykke
5 er tillagt jordstykke 4 i beregningerne og indgår med
dette areals gennemsnitlige produktionsjordsværdi vægtet
med størrelsen. Grundværdien for jordstykke 4 er lig (10
ha*55.000 kr./ha + 5 ha*30.000 kr./ha) /15 ha = 46.667
kr./ha. I eksempel 2 bliver den samlede grundværdi for pro‐
duktionsjorden på 2.350.000 kr.
Frasælger ejer af ejendom A sin halvdel af jordstykke
5 igen, vil ejendom A opnå de samme grundværdier og
gennemsnitlige grundværdier som tidligere, hvis der ses bort
fra fremskrivningerne af produktionsjordsværdierne, da den
gennemsnitlig produktionsjordsværdi (fratrukket fremskriv‐
ninger af produktionsjordsværdierne for hvert jordstykke)
fastholdes for hvert jordstykke.
2.3.4. Justering af overgangsordningen for ejendomme, der
ændrer kategorisering
2.3.4.1. Gældende ret
En ejer eller ejere af en ejendom, der tidligere har været
vurderet som landbrugs- eller skovejendom, men som efter
ejendomsvurderingsloven skal vurderes som en ejerbolig,
kan i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes
som landbrugs- eller skovejendom – og omvendt, jf. ejen‐
domsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3. Valget skal træffes
senest ved udløbet af den frist, inden for hvilken den førs‐
te nye ejendomsvurdering kan påklages, jf. ejendomsvurde‐
ringslovens § 83, stk. 3. Valget kan ikke omgøres og er
gældende indtil ejerskifte.
Hvis ejendommen efterfølgende ændres, så betingelserne
for omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk.
1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter de al‐
mindelige regler i ejendomsvurderingsloven, hvorefter valg‐
et af overgangsordningen bortfalder. Dette gælder dog ikke,
hvor der er tale om ændringer, der ikke sker på ejerens eller
24
ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har
indflydelse på ændringen.
Ændres grundarealet med mindst 25 m², eksempelvis som
følge af deltagelse i en jordfordeling, vil et valg foretaget
i medfør af overgangsreglen således ikke længere kunne
opretholdes.
2.3.4.2. Den foreslåede ordning
Af hensyn til gennemførelse af projekter, der skal tilgo‐
dese internationale forpligtelser og nationale interesser ved‐
rørende natur, miljø og klima samt infrastrukturprojekter
foreslås det, at grundarealændringer på mindst 25 m² og
ændrede anvendelses- og udnyttelsesmuligheder som følge
af jordfordelinger efter jordfordelingsloven og visse mage‐
skifter ikke vil skulle medføre, at ejendommen falder ud af
overgangsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 50 og 51. Sam‐
tidigt foreslås det, at ændrede anvendelses- og udnyttelses‐
muligheder som følge af deltagelse i projekter, der skal
tilgodese internationale forpligtelser og nationale interesser
vedrørende natur, miljø og klima, ikke vil skulle medføre, at
ejendommen falder ud af overgangsordningen.
Den foreslåede ændring vil sikre, at en ejendomsejer kan
deltage i jordfordelinger, mageskifter og projekter, der skal
tilgodese internationale forpligtelser og nationale interesser
vedrørende natur, miljø og klima, uden at ejendommen vil
skulle vurderes ud fra en anden kategori end den kategori,
ejeren har valgt efter overgangsordningen, så deltagelse i
sådanne projekter samt jordfordelinger og bytte af ubebyg‐
gede arealer ikke fravælges på grund af de skattemæssige
konsekvenser, en sådan ændret kategorisering kan medføre.
2.3.5. Ophævelse af indfasningsordning for grundskyld ved
skovrejsning
2.3.5.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 7, i lov om kommunal ejendoms‐
skat, at der skal ske en indfasning af grundværdien, når der
sker skovrejsning på produktionsjord, tilhørende en land‐
brugs- eller skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens §
28, stk. 2 og 3. Grundværdien af nytilplantede skovarealer
på produktionsjord, der undergives fredskovpligt, og hvor
der ikke hidtil har været skov, indgår dermed ikke i bereg‐
ningen af grundskyld med den fulde grundværdiansættelse,
men bliver i stedet indfaset over en årrække.
Skovrejsning som nævnt i § 1, stk. 7, i lov om kommu‐
nal ejendomsskat, anses for at have fundet sted fra det tids‐
punkt, hvor det pågældende fredskovsareal registreres som
gældende i matriklen, jf. § 1, stk. 8, 1. pkt., og der skal
foretages en fordeling af landbrugs- og skovejendommens
grundværdi på den del, der er omfattet af § 1, stk. 7 og den
resterende del, jf. stk. 8, 2. pkt. Det følger endvidere af § 1,
stk. 9, 1. pkt., at hvis en del af et areal, som nævnt i § 1, stk.
7, overdrages til en anden landbrugs- eller skovejendom,
anvendes reglerne på hver del af arealerne.
Indfasningsordningen i § 1, stk. 7, gælder ikke for arealer,
som overdrages til ejendomme, der ikke er landbrugs- eller
skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven.
2.3.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve indfasningsordningen for grund‐
skyld ved skovrejsning i § 1, stk. 7-9, i lov om kommunal
ejendomsskat, da det ikke vil være muligt at indhente data
til at understøtte denne gradvise indfasning af grundskylden
over 10 år fra plantningstidspunktet, hvis ikke alle skovarea‐
ler skal besigtiges af Skatteforvaltningen.
Den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 7-9 vil medføre,
at grundværdien for arealer med skovrejsning vil skulle an‐
sættes med samme værdi pr. hektar, uanset om skoven er
nytilplantet eller hugstmoden, hvilket er en konsekvens af
den fremskrivningsordning, der er fastlagt i ejendomsvurde‐
ringslovens § 28 for ansættelsen af grundværdier for land‐
brugs- og skovejendomme.
2.4. Fastsættelse af den afgiftspligtige grundværdi i 2021 for
enkelte erhvervsejendomme
2.4.1. Gældende ret
Grundskylden pålignes de afgiftspligtige ejendomme med
en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi, jf. lov
om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2.
Efter § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, fast‐
sættes den aktuelle afgiftspligtige grundværdi på baggrund
af vurderingen fra to år før skatteåret.
Siden skatteåret 2003, har der været et loft over grundla‐
get for beregningen af den kommunale grundskyld, det så‐
kaldte grundskatteloft. Grundskatteloftet udgør en stignings‐
begrænsning, som indebærer, at kraftige stigninger i grund‐
værdierne ikke slår igennem i grundlaget for beregning af
grundskyld med mere end reguleringsprocenten fra år til
år. Det er således ikke den kommunale grundskyld målt i
kroner, der er omfattet af grundskatteloftet, men i stedet
grundlaget for beregningen af grundskylden, der begrænses.
Der skal således foretages en sammenligning mellem en
aktuel ansættelse og en fremskreven værdi af basisårets an‐
sættelse, og grunden skal derfor, som den aktuelt ser ud, væ‐
re sammenlignelig med grunden, som den så ud i basisåret.
Beregningsgrundlaget for grundskylden blev fremrykket
med § 2, nr. 1, i lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring
af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om
kommunal ejendomsskat, hvorefter den aktuelle grundværdi
fremadrettet udgøres af grundværdien fra det forudgående
år, i stedet for de to forudgående år.
Med lov nr. 1729 af 27. december 2018 om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, blev
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for
ejerboliger udskudt med to år, så denne først har virkning
fra den 1. januar 2021. Det betyder, at der ved beregningen
af ejendomsskatten i 2020 vil være en 2-årig forskydning
af beskatningsgrundlaget, mens der ved beregningen af ejen‐
domsskatten for 2021, vil være tale om en 1-årig forskyd‐
25
ning. Tilsvarende blev fremrykningen for andre ejendomme
udskudt til 2022.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om kommunal ejendomsskat
indsættes en særregel vedrørende fastsættelsen af det afgifts‐
pligtige grundlag efter § 1, stk. 2, i lov om kommunal
ejendomsskat for ejendomme, hvor der som følge af, at
et grundareal er frastykket i perioden fra og med den 2.
oktober 2019 til og med den 31. december 2019, når der
som følge heraf foretages en omvurdering pr. 1. oktober
2020 efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3, hvis det
frastykkede grundareal pr. 1. januar 2020 vurderes som en
del af ejerbolig.
Som en konsekvens af, at fremrykningen af beskatnings‐
grundlaget for grundskylden sker tidsmæssigt forskudt for
ejerboliger (fra skatteåret 2021) og for erhvervsejendomme
m.v. (fra skatteåret 2022), kan der opstå den situation, at det
samme stykke jord, beskattes to gange i 2021.
Det vil være tilfældet, hvis der fra en erhvervsejendom
m.v. er frastykket et grundareal til en ejerbolig i perioden
fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 31. decem‐
ber 2019. Er det tilfældet, vil den frastykkede jord indgå i
vurderingen pr. 1. januar 2020 af ejerboliger. Den vurdering
danner grundlag for grundskylden i 2021, jf. § 26, stk. 2, i
lov om kommunal ejendomsskat.
Det samme grundareal vil også have indgået i vurderingen
pr. 1. oktober 2019 for erhvervsejendommen, jorden er ud‐
stykket fra. Som gennemgået ovenfor, sker fremrykningen
af beskatningsgrundlaget for erhvervsejendomme m.v. først
fra skatteåret 2022, hvorfor det vil være vurderingen pr. 1.
oktober 2019, der danner grundlag for den afgiftspligtige
grundværdi af erhvervsejendommen i 2021.
Med forslaget sikres det, at det samme stykke jord i alle
tilfælde kun beskattes en gang i 2021. Når der er frastykket
jord fra en erhvervsejendom m.v. til en ejerbolig i perioden
fra og med 2. oktober 2019 til og med den 31. december
2019, vil det med den foreslåede løsning herefter være ejer‐
boligen, der i 2021 beskattes for det frastykkede jord og
ikke erhvervsejendommen.
2.5. Delegering af bemyndigelse vedrørende ankenævn
2.5.1. Gældende ret
Skatteministeren kan efter anmodning tillade, at et med‐
lem kan udtræde af et ankenævn, hvis medlemmet på grund
af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig
fritaget for hvervet. Skatteministeren kan endvidere, efter
anmodning, meddele et medlem af et ankenævn orlov i
en periode på op til 12 måneder. Reglerne for udtrædelse
af skatte-, vurderings- og motorankenævn findes i skattefor‐
valtningslovens § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Skatteforvaltningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., blev indført
ved lov nr. 427 af 6. juni 2005, mens skatteforvaltningslo‐
vens § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., om mulighed for medlemmers
orlov, blev indsat ved lov nr. 1341 af 19. december 2008. I
forbindelse med lovenes tilblivelse blev skatteministerens
ret til at delegere sin bemyndigelse ikke præciseret.
Skatteministeren har med hjemmel i skatteforvaltningslo‐
vens § 8 delegeret bemyndigelse til at foretage udnævnelse
af medlemmer og suppleanter til ankenævnene til direktøren
for Skatteankestyrelsen. Skatteministeren har også i praksis
delegeret sin bemyndigelse i skatteforvaltningslovens § 9,
stk. 2, til at imødekomme anmodninger om udtræden af an‐
kenævn og anmodninger om afholdelse af orlov til direktø‐
ren for Skatteankestyrelsen. Det sker på baggrund af forvalt‐
ningsrettens princip om ekstern delegation til underordnede
statslige myndigheder, og som det mindre i det mere inden
for bemyndigelsen til at foretage udnævnelse af medlemmer
og suppleanter.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det lovfæstes, at skatteministeren skal kun‐
ne delegere sin bemyndigelse til efter anmodning at tillade
et medlem af et ankenævn at udtræde, hvis medlemmet på
grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt
hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at
ønske sig fritaget for hvervet. Det foreslås desuden, at skat‐
teministeren skal kunne delegere sin bemyndigelse til efter
anmodning at meddele et medlem orlov i en periode på op
til 12 måneder regnet fra meddelelsen af orlov.
Forslaget er ikke en ændring af gældende praksis, men
alene en kodificering.
Den lovmæssige præcisering sikrer, at skatteministerens
delegationsbeføjelse vedrørende medlemmer af ankenævn
samlet fremstår ensartet, og svarer til den delegationsbefø‐
jelse, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3-5,
vedrørende udnævnelse af medlemmer til ankenævnene.
2.6. Etablering af direkte systemadgang for
klagemyndighederne
2.6.1. Gældende ret
Klagemyndighedernes behandling af klager over ejen‐
domsvurderinger er i vidt omfang baseret på indhentelse
af oplysninger fra offentligt tilgængelige registre, der kan
tilgås direkte af klagemyndighederne.
Klagemyndighedernes sagsoplysning reguleres af det for‐
valtningsretlige officialprincip. Det følger af officialprincip‐
pet, at myndighederne har ansvaret for, at en sag er tilstræk‐
keligt oplyst, inden en afgørelse træffes. Myndigheden er
således forpligtet til at oplyse det retlige grundlag, som
myndigheden skal træffe afgørelse efter, og tilvejebringe
relevante oplysninger om sagens faktiske omstændigheder.
Det følger af §§ 5, 6 og 8 i bekendtgørelse nr. 929 af 8. ju‐
ni 2020 om Skatteankestyrelsen og § 3 i bekendtgørelse nr.
1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Lands‐
skatteretten, at klagemyndighederne kan indhente oplysnin‐
ger fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være nødvendige
oplysninger til brug for visiteringen af en klage, det materia‐
le, der har dannet grundlag for afgørelsen i 1. instans, eller
26
oplysninger, som klagemyndighederne anser for nødvendige
til brug for klagens afgørelse. Som eksempel kan det være
indhentelse af oplysninger fra de registre, som fremgår af
ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 1, 1. pkt., herunder
oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold, øko‐
nomiske forhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand
og forhold i øvrigt. Det er oplysninger, som Skatteforvalt‐
ningen anvender i forvaltningens vurderingsarbejde.
Hvis klagemyndighederne som led i klagebehandlingen
har brug for oplysninger fra andre myndigheder, herunder
Skatteforvaltningen, reguleres selve udvekslingen af disse
oplysninger primært efter forvaltningslovens §§ 27-31. I det
omfang udvekslingen også omfatter personoplysninger, vil
klagemyndighederne herudover også skulle iagttage Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.
Klagemyndighederne er ikke tillagt en direkte brugerad‐
gang til oplysningerne i de registre, der fremgår af ejen‐
domsvurderingslovens § 55. Klagemyndighedernes indhen‐
telse af oplysninger er i praksis baseret på konkrete fore‐
spørgsler til andre myndigheder i hver enkelt sag.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at klagemyndighederne skal kunne tilgå og
behandle oplysninger direkte fra de registre, der er nævnt i
ejendomsvurderingslovens § 55, når sådanne oplysninger er
nødvendige for klagemyndighedernes sagsforberedelse med
henblik på afgørelse af en klage.
For at skabe sammenhæng med terminologien i ejendoms‐
vurderingslovens § 55, anvendes udtrykket ”registre” i den
foreslåede bestemmelse, og det skal forstås bredere end i
klassisk forstand. Således omfatter den foreslåede adgang
også dokumenter og oplysninger i det nye ejendomsvurde‐
ringssystem (E&G) samt kortoplysninger m.v. fra systemet
WebGIS. WebGIS er et værktøj, der visualiserer alle de data,
der bliver anvendt i vurderingerne, ved hjælp af et kortvær‐
ktøj, hvor ejendomme og oplysninger herom kan udsøges på
baggrund af forskellige parametre.
Forslaget har til formål at sikre, at klagemyndighederne
nemmere skal kunne tilgå relevante dokumenter og oplys‐
ninger i de registre, som Skatteforvaltningen anvender i
vurderingsarbejdet, i det omfang det er nødvendigt for kla‐
gebehandlingen, uden at Skatteforvaltningen skal trække
oplysningerne ud af de enkelte systemer med henblik på
at videregive disse til klagemyndighederne. Det skal ske
ved at klagemyndighederne, det vil sige i praksis Skattean‐
kestyrelsen, får direkte adgang til samtlige dokumenter og
oplysninger i det nye ejendomsvurderingssystem samt kort‐
oplysninger fra WebGIS.
Klagemyndighederne vil således ikke længere skulle an‐
mode Skatteforvaltningen om dokumenter og oplysninger
fra disse registre.
2.7. Forlængelse af funktionsperioden for medlemmer og
suppleanter i vurderingsankenævn og fælles ankenævn
2.7.1. Gældende ret
Det følger af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, at med‐
lemmer af vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles
ankenævn udnævnes for en fireårig periode.
Det følger endvidere af § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni
2017, at funktionsperioden for medlemmer og suppleanter
i vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn
er forlænget med seks måneder til og med den 31. december
2018. Forlængelsen var begrundet i behovet for at forlæn‐
ge funktionsperioden for vurderingsankenævn og de fælles
ankenævn på grund af de da foreslåede ændringer i vurde‐
ringsankenævnsstrukturen pr. 1. januar 2019. Forlængelse
af funktionsperioden for skatteankenævn var en følge af
behovet for at koordinere funktionsperioderne for de fælles
ankenævn og skatteankenævnene.
Det følger desuden af § 10, nr. 2, i lov nr. 1729 af 27.
december 2018, at funktionsperioden yderligere er forlænget
med 12 måneder. Funktionsperioden udløber således den
31. december 2019, hvorefter den følgende funktionsperio‐
de begynder den 1. januar 2020 og udløber den 30. juni
2022. Forlængelsen skulle blandt andet sikre bedre sammen‐
hæng mellem den nye tidsplan for udsendelse af nye vurde‐
ringer og tidspunktet for etablering af den ny klagestruktur.
Endeligt følger det af § 2 i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at funktionsperioden for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn og fælles ankenævn forlænges med 1
år til og med den 31. december 2020 for at sikre, at der ikke
opstår overkapacitet i de nye vurderingsankenævn.
Som en del af den samlede lovpakke, som relaterer sig til
forliget om et nyt ejendomssystem og en ny vurderingsanke‐
nævnsstruktur, blev der ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 gen‐
nemført en række ændringer i skatteforvaltningsloven. Æn‐
dringerne er i udgangspunktet ikke møntet på de nuværende
vurderingsankenævn, men er derimod målrettet en ny struk‐
tur for vurderingsankenævn og skal således ses i sammen‐
hæng med implementeringen af den nye ankenævnsstruktur.
Ændringerne regulerer blandt andet sammensætningen af
de fremtidige vurderingsankenævn, nye krav til de vurde‐
ringsfaglige kompetencer, afskaffelse af pligten til at udar‐
bejde og udsende en sagsfremstilling i høring i sager, der
skal afgøres af vurderingsankenævn, afskaffelse af retten til
et møde med Skatteankestyrelsen i visse vurderingssager,
afskaffelse af borgerens frie valg af afgørelsesmyndighed i
vurderingssager m.v.
Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2018 og skulle
have haft virkning fra og med den 1. januar 2019. Virk‐
ningstidspunktet for disse ændringer blev dog udskudt ved
lov nr. 1729 af 27. december 2018 til den 1. januar 2020 og
ved lov nr. 1125 af 19. november 2019 til den 1. januar 2021
samtidig med forlængelsen af funktionsperioden.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den nuværende funktionsperiode for med‐
27
lemmer og suppleanter i vurderingsankenævn og fælles an‐
kenævn forlænges med 1 år til og med den 31. december
2021.
Forslaget skal sikre, at der ikke opstår overkapacitet i de
nye vurderingsankenævn. Uden en forlængelse vil antallet
af medlemmer stige fra 67 til 350 allerede fra den 1. januar
2021, selv om de første vurderinger forventes at blive sendt
ud omkring sommeren 2021, og at klagebehandlingen for
de nye ejendomsvurderinger forventes at kunne igangsættes
herefter.
Antallet af vurderingsankenævnsmedlemmer i de nye vur‐
deringsankenævn har aftalepartierne noteret sig i Aftale om
en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klage‐
systemet – Retssikkerhedspakke IV.
Det foreslås, at reglerne om den nye vurderingsanke‐
nævnsstruktur og reglerne i skatteforvaltningsloven for be‐
handling af klagesager, jf. lov nr. 688 af 8. juni 2017, som
ændret ved lov nr. 1125 af 19. november 2019 og lov nr.
1061 af 30. juni 2020, skal have virkning fra det tidspunkt,
hvor funktionsperioden for nye vurderingsankenævn efter
lovforslaget foreslås at skulle begynde, det vil sige den 1.
januar 2022.
Den nye klagestruktur og de nye regler for klagebehand‐
lingen vil således fortsat være afstemt med etableringen af
nye vurderingsankenævn. F.eks. hænger den nye sammen‐
sætning af vurderingsankenævnene tæt sammen med regler‐
ne om sagsfordeling mellem vurderingsankenævn, Lands‐
skatteretten og Skatteankestyrelsen, som igen begrunder
henvisningskompetencerne m.v. Der foreslås således over‐
ordnet set en samlet pakke bestående af nye ankenævn og ny
ankenævnsstruktur med tilhørende nye procedurer for klage‐
sagsbehandlingen, dog undtaget forslaget om fremrykning
af klageadgangen for erhvervsejendomme. I de specielle
bemærkninger til § 8, nr. 3, foreslås således, at Landsskatte‐
retten og skatteankeforvaltningen vil kunne afgøre de frem‐
rykkede klager for erhvervsejendomme inden virkningstids‐
punktet for den nye ankenævnsstruktur.
Endvidere foreslås det, at overgangsbestemmelsen vedrø‐
rende færdigbehandling af klage over afgørelser, der alle‐
rede er under behandling i Landsskatteretten, tilsvarende
udskydes og ændres i overensstemmelse med det nye virk‐
ningstidspunkt for den nye ankenævnsstruktur, de ændrede
sagsfordelingsregler og de ændrede processuelle regler for
klagesagsbehandlingen. Det vil efter forslaget indebære, at
Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser,
som den 1. januar 2022 er under behandling i Landsskatte‐
retten.
2.8. Præcisering af adgang til domstolsprøvelse
2.8.1. Gældende ret
En afgørelse truffet af skattemyndighederne kan indbrin‐
ges for domstolene eller påklages, medmindre andet er be‐
stemt efter anden lovgivning, jf. skatteforvaltningslovens §
48, stk. 1.
Er en afgørelse påklaget til en administrativ klageinstans,
kan klageren i stedet vælge at indbringe afgørelsen for dom‐
stolene indtil det tidspunkt, hvor klageren i forbindelse med
en høring har modtaget oplysninger om indholdet af den af‐
gørelse, som sagens oplysninger efter klagemyndighedernes
vurdering vil føre til, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk.
2, 1. pkt.
En administrativ afgørelse kan ikke indbringes for dom‐
stolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet,
jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2, fik den nuvæ‐
rende ordlyd ved § 1, nr. 15, i lov nr. 1125 af 19. novem‐
ber 2019, der trådte i kraft den 1. juli 2020. Ved denne
lovændring fik klageren mulighed for direkte at indbringe
sin klagesag for domstolene, uden først at skulle vente seks
måneder fra det tidspunkt, hvor klagen blev indgivet til
klagemyndigheden. Hermed blev der valgfrihed for klager
mellem administrativ rekurs og direkte domstolsprøvelse.
Formålet med lovændringen var, at klageren tidligere i
forløbet skulle have mulighed for at vurdere, om klageren
ønsker at indbringe sagen for den administrative klagein‐
stans, eller om klageren ønsker at ”spare” sagsbehandlingsti‐
den hos klageinstansen og i stedet indbringe sagen for dom‐
stolene. Forslaget skulle således fremadrettet give mulighed
for at fravælge administrativ rekurs.
Som konsekvens heraf blev der ved § 1, nr. 16 i lov nr.
1125 af 19. november 2019 foretaget en teknisk ændring af
skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., således, at en
administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene
senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Ved
at ordet ”endelig” udgik, kom søgsmålsfristen i § 48, stk.
3, til at gælde både for direkte indbringelse af Skatteforvalt‐
ningens afgørelser for domstolene, og for indbringelse efter
overspringelse af den administrative klageinstans.
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 1. pkt., er
klagefristen over den almindelige vurdering pr. 1. januar
2020 eller pr. 1. januar 2021 for ejendomme, der ikke vur‐
deres pr. 1. januar 2020, 90 dage fra modtagelsen af medde‐
lelse om igangsættelse af klagefrister efter ejendomsvurde‐
ringslovens § 89, stk. 8. Der kan ikke klages over de nye
vurderinger før datoen for datering af meddelelsen.
Denne forskel i reglerne har den utilsigtede konsekvens,
at ejendomsejerne kan vælge at indbringe ejendomsvurde‐
ringen pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. januar 2021 direkte
for domstolene, inden der er udsendt klagestartsbrev efter
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8.
2.8.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at vurderingerne nævnt i ejendomsvurde‐
ringslovens § 89, stk. 1, 1. pkt. kan indbringes for domsto‐
lene efter skatteforvaltningslovens § 48 fra modtagelsen af
meddelelsen som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 89,
stk. 8.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
skatteforvaltningslovens regler om direkte domstolsprøvelse
ikke utilsigtet kommer til at betyde, at ejendomsejerne kan
indbringe vurderinger for domstolene uden at have modta‐
28
get meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter ejen‐
domsvurderingslovens § 89, stk. 8.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at 3-måneders‐
fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, løber fra mod‐
tagelsen af meddelelsen efter ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 8, og at det ikke vil være muligt at indbringe vurde‐
ringer som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7,
1. pkt., før meddelelsen efter ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 8 er modtaget.
2.9. Ændring af beregningsgrundlaget for den variable
tinglysningsafgift
2.9.1. Gældende ret
Efter gældende ret beregnes afgiften ved tinglysning af
ejerskifte af fast ejendom efter tinglysningsafgiftslovens § 4.
Det fremgår af stk. 1, at afgiften udgør 1.750 kr. og 0,6
pct. af afgiftsgrundlaget.
Afgiftsgrundlaget for ejerboliger er som udgangspunkt
ejerskiftesummen, jf. stk. 4.
For andre ejendomme end ejerboliger (som defineret i stk.
4-7) er det i bestemmelsens stk. 2 fastsat, at afgiften bereg‐
nes af ejerskiftesummen, dog mindst af den på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller
meddelte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel
andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf.
Tinglysningsafgiftslovens § 4 har ad flere omgange være
nyaffattet med ikrafttrædelsestidspunkt efter udsendelsen af
de nye ejendomsvurderinger, herunder senest ved § 1, nr. 12,
i lov nr. 168 af 29. februar 2020, der træder i kraft den 1. ja‐
nuar 2022, jf. § 10, stk. 3, i lov nr. 168 af 29. februar 2020. I
henhold til den nævnte lovændring skal der pr. 1. januar
2022 beregnes tinglysningsafgift af ejerskiftesummen for
erhvervsejendomme m.v. og landbrugs- og skovejendomme.
2.9.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4 med
virkning for ejerskifter tinglyst fra og med den 1. januar
2021.
Med denne nyaffattelse foreslås ikrafttrædelsestidspunk‐
tet for ændringen af beregningsgrundlaget for erhvervsejen‐
domme m.v. og landbrugs- og skovejendomme til at være
ejerskiftesummen fremrykket til før udsendelsen af de nye
ejendomsvurderinger. Vurderingsterminen for erhvervsejen‐
domme m.v. og landbrugs- og skovejendomme er fastsat
til den 1. januar 2021, og det vurderes hensigtsmæssigt, at
ikrafttrædelsen af det ændrede beregningsgrundlag træder i
kraft samtidig med vurderingsterminen for de nye vurderin‐
ger for erhvervsejendomme m.v.
Baggrunden herfor er, at når de nye ejendomsvurderinger
udsendes, vil det ikke være alle ejendomme, som vil få
en ansat ejendomsværdi. Dette drejer sig hovedsageligt om
erhvervsejendomme m.v. Det vil derfor fremover ikke læn‐
gere være muligt at beregne tinglysningsafgift på baggrund
af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi for disse ejen‐
domme.
Fra den 1. januar 2021 vil udgangspunktet for afgifts‐
grundlaget for erhvervsejendomme m.v. og landbrugs- og
skovejendomme dermed være ejerskiftesummen, ligesom
tilfældet er for ejerboliger efter gældende ret.
Derudover foreslås en ændring af værnsreglen for ejer‐
skifte af ejerboliger i ikke fri handel, f.eks. mellem familie‐
medlemmer. Med forslaget vil tinglysningsafgiften fremad‐
rettet skulle beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst 80
pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi. Dette
skal ses i sammenhæng med, at det af vurderingsnormen,
der introduceres med ejendomsvurderingsloven, følger, at
en vurdering, der foretages efter denne lov kan ligge inden
for et spænd på plus/minus 20 pct., uden af denne grund
at være ”forkert”, jf. lovbemærkningerne til den nye ejen‐
domsvurderingslov fra 2017 (Folketingstidende 2016-17, A,
L 211 som fremsat, side 90f). Det foreslås, at ændringen
skal have virkning for tinglysning af ejerskifter, hvor der på
tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning er meddelt eller
offentliggjort en ejendomsvurdering, herunder en ejendoms‐
værdi, efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 og 11.
Indtil der bliver udsendt ejendomsvurderinger, foretaget
efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 og 11,
vil der i forbindelse med ejerskifte af ejerboliger i ikke fri
handel fortsat skulle beregnes tinglysningsafgift af ejerskif‐
tesummen, dog mindst 85 pct. af den på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller med‐
delte ejendomsværdi. Det angår de tinglysninger, som sker
i perioden, hvor den senest offentliggjorte eller meddelte
vurdering af ejendommen er foretaget efter ejendomsvurde‐
ringslovens §§ 87 og 88.
Hensigten med den foreslåede nyaffattelse af tinglysnings‐
afgiftslovens § 4 er at gøre bestemmelsen lettere tilgængelig
og at undgå nogle uhensigtsmæssigheder i den ikkeikraft‐
trådte version af § 4.
2.10. Godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift
2.10.1. Gældende ret
Ved tinglysning af ejerskifte betales der tinglysningsafgift
efter reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 4. Efter tingly‐
sningsafgiftslovens § 4, stk. 1, udgør afgiften 1.750 kr. og
0,6 pct. af afgiftsgrundlaget.
For ejerskifte af andre ejendomme end ejerboliger, skal
der betales afgift efter bestemmelsens stk. 2. Det fremgår
af bestemmelsen, at afgiften beregnes af ejerskiftesummen,
men dog mindst af den senest på tidspunktet for anmeldelse
til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi.
Afgiftsgrundlaget for ejerboliger er som udgangspunkt
ejerskiftesummen, jf. § 4, stk. 4. Dog er der i § 4, stk. 10,
en værnsregel vedrørende ejerskifte af ejerboliger mellem
nærtstående. Efter denne bestemmelse skal afgiften beregnes
af 85 pct. af den senest på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, hvis ejerskifte af
29
ejerboliger ikke er sket i almindelig fri handel, og ejerskif‐
tesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af
den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning of‐
fentliggjorte ejendomsværdi. Værnsreglen skal sikre, at ejer‐
skiftesummen i handler mellem interesseforbundne parter
ikke sættes lavere end ejendommens reelle værdi med den
hensigt at omgå tinglysningsafgiften.
Hvis afgiften i ovenstående tilfælde er betalt på baggrund
af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, er det efter
tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, muligt at opnå godt‐
gørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis denne
ejendomsværdi senere er nedsat som følge af en klage. Det
er en betingelse for godtgørelse, at klagen over ejendoms‐
værdifastsættelsen er indgivet inden tinglysning.
Klageadgangen over den offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi er imidlertid suspenderet. Det er således ik‐
ke muligt at opfylde betingelsen i tinglysningsafgiftslovens
§ 23, stk. 2, 2. pkt., og det er derfor de facto ikke muligt at
få godtgørelse efter bestemmelsen i suspensionsperioden.
Det bør dog være muligt at opnå godtgørelse af for me‐
get betalt tinglysningsafgift i suspensionsperioden, selvom
betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, og sus‐
pensionen af klageadgangen, ikke giver mulighed herfor.
2.10.2. Den foreslåede ordning
Selv om det efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2,
ikke er muligt at opnå godtgørelse af for meget betalt tingly‐
sningsafgift, bør der gives mulighed herfor. Da der grundet
suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet ikke
har været en reel mulighed for at opnå godtgørelse, er det
nødvendigt at etablere en særordning for de tinglysninger,
der er foretaget i suspensionsperioden.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter
der gives mulighed for godtgørelse af for meget betalt tin‐
glysningsafgift i to tilfælde.
For det første foreslås det, at der vil kunne opnås godtgø‐
relse, hvis den ejendomsværdi, der udgjorde grundlaget for
beregningen af tinglysningsafgiften, nedsættes som følge af
en klage, indgivet i medfør af ejendomsvurderingslovens
§ 89, stk. 1 eller 2, eller den i lovforslagets § 1, nr. 56,
foreslåede § 89 a.
Baggrunden for det foreslåede er, at adgangen til at opnå
godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift i suspensi‐
onsperioden ikke bør være betinget af, at klagen over den
ejendomsværdi, der udgjorde grundlaget for beregningen af
tinglysningsafgiften, er indgivet inden tinglysningen, da det
ikke har været muligt at indgive en sådan klage. Det er
en forudsætning for at opnå godtgørelse, at der er klaget,
ligesom indgivelse af klage har været en forudsætning for
godtgørelse efter den gældende § 23, stk. 2.
Det foreslås derfor, at muligheden for at opnå godtgørelse
skal følge klageadgangen for de vurderinger, der er foreta‐
get efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, når denne
genåbnes. Den foreslåede ordning er relevant for alle ty‐
per af ejendomme (erhvervsejendomme m.v., landbrugs- og
skovejendomme samt ejerboliger), hvor der efter gældende
ret er betalt tinglysningsafgift på baggrund af den senest
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte
ejendomsværdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 og
10. For at kunne opnå godtgørelse af for meget betalt tingly‐
sningsafgift skal der være klaget over den ejendomsværdi,
der udgjorde grundlaget for beregningen af tinglysningsaf‐
giften, og denne værdi skal være nedsat som følge af klagen.
For det andet foreslås det, at der vil kunne opnås godtgø‐
relse, hvis den, der anmoder om godtgørelse 1) har modtaget
kompensation efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13, 2)
denne kompensation skal være baseret på en tilbageregnet
ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 65, der
er lavere end den ejendomsværdi, som udgjorde grundlaget
for beregningen af tinglysningsafgiften og 3) ejerskiftet er
tinglyst fra og med den 1. januar 2014. Denne mulighed vil
alene være relevant i forhold til de ejerboliger, der er hand‐
let mellem nærtstående til en ejerskiftesum, der er mindre
end 85 pct. af den senest på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, jf. tinglysnings‐
afgiftslovens § 4, stk. 10.
Baggrunden for det foreslåede er et ønske om at tage
højde for boligejere, der modtager kompensation efter ejen‐
domsvurderingslovens kapitel 13, i stedet for at klage over
den ejendomsværdi, der udgjorde grundlaget for beregnin‐
gen af tinglysningsafgiften, også skal kunne opnå godtgørel‐
se. Disse boligejere vil ikke kunne opnå godtgørelse efter
den første mulighed. Kompensationen i tilbagebetalingsord‐
ningen for ejendomsskatter omfatter ikke for meget betalt
tinglysningsafgift. Det skyldes, at tinglysningsafgiften kan
være betalt af enten sælger eller køber, eller parterne kan
have aftalt at dele udgiften til tinglysningsafgift, samt at
tinglysningsafgiften ofte er indbetalt af en tredjemand, f.eks.
en advokat eller bank.
Godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift på
grundlag af en tilbageregnet ejendomsværdi forudsætter, at
den, der anmoder om godtgørelse, opfylder de tre nævnte
betingelser.
3. Økonomiske konsekvenser og implementerings‐
konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysnings‐
ordning
Den midlertidige indefrysningsordning er uforrentet frem
til boligskatteomlægningen. Det betyder, at indefrysnings‐
ordningen er forbundet med et mindreprovenu i form af
rentetabet. Ved at give adgang til fravalg vil størrelsen af
de indefrosne beløb blive mindre, hvilket vil reducere det
mindreprovenu, som den rentefri indefrysningsordning inde‐
bærer. Provenuvirkningen skønnes dog at være begrænset.
3.1.2. Ny model for ansættelse af grundværdier for
erhvervsejendomme
De nye 2021-vurderinger for erhvervsejendomme udgør
beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne fra og med
30
skatteåret 2022, mens ejendomsskatterne for erhvervsejen‐
domme frem til 2022 opkræves på baggrund af viderefør‐
te 2012-vurderinger. Samtidig er grundskylden stigningsbe‐
grænset. Med kompensationsaftalen som udmøntet ved lov
nr. 1061 af 30. juni 2020 gælder, at stigningsbegrænsningen
for grundskyld for erhvervsejendomme i 2021 og 2022, som
hidtil udgør op til 7 pct., i 2023 og frem, udgør 2,8 pct.
De nye 2021-vurderinger vil bl.a. afspejle boligprisudvik‐
lingen i perioden 1. oktober 2012 til 1. januar 2021. Det
gælder både med den nuværende og den nye vurderingsmo‐
del for erhvervsejendomme. Det vil sige, at de nye 2021-
vurderinger – uafhængigt af vurderingsmodel – må forven‐
tes at ligge noget over de eksisterende 2012-vurderinger.
Den underliggende prisstigning siden 2012 skønnes i
kombination med stigningsbegrænsningsreglen at medføre,
at justeringer af vurderingsmodellen ikke får betydning for
grundskylden før efter en længere årrække. Med boligskat‐
teforliget er det imidlertid aftalt, at der fastsættes nye, i
gennemsnit lavere grundskyldspromiller på kommuneniveau
med virkning fra 2024, der sikrer, at det samlede provenu fra
grundskylden i kommunen fastholdes. Dermed vil forslaget
om justerede vurderingsmodeller heller ikke på langt sigt få
isolerede provenumæssige konsekvenser.
3.1.3. Ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift
De nye 2021-vurderinger for erhvervsejendomme udgør
som nævnt beskatningsgrundlag fra 2022. Med boligskatte‐
forliget er det aftalt, at der fastsættes nye satser for dæk‐
ningsafgifter for visse erhvervsejendomme med virkning
fra det første år, hvor de nye vurderinger udgør grundlag
for dækningsafgifterne. Satserne fastsættes, så det samlede
provenu fra erhvervsdækningsafgiften i 2022 svarer til pro‐
venuet i 2014, justeret for ændringer i erhvervsdækningsaf‐
giftssatserne fra og med skatteår 2017.
De nye satser for erhvervsdækningsafgift ventes fastsat i
løbet af 2021. Ved samme lejlighed vil der blive fastsat nye
satser for dækningsafgifterne for offentlige ejendomme. Al‐
le satser vil blive fastsat, så ændringen af beregningsgrund‐
laget for dækningsafgifter ikke får konsekvenser for dæk‐
ningsafgiftsprovenuerne i den enkelte kommune i forhold til
det forudsatte.
Dermed vil forslaget om ændring af beregningsgrundlaget
for dækningsafgift ikke have provenumæssige konsekven‐
ser.
3.1.4. Fremrykning af klageadgangen for
erhvervsejendomme
Det blev i forbindelse med ejendomsvurderingsloven (lov
nr. 654 af 8. juni 2017) skønnet, at tilbagebetalingsordnin‐
gen for erhvervsejendomme ville indebære et betydeligt
mindreprovenu. Det blev dog anført i bemærkningerne, at
skønnet ikke var baseret på modelbaserede vurderinger, og
derfor baseret på skønnet over tilbagebetaling til ejerboli‐
ger. Skønnet var således behæftet med store forbehold.
Med nærværende lovforslag lægges der op til, at tilbage‐
betalingsordningen til ejere, der har betalt skat af for høje
vurderinger, begrænses til alene at omfatte ejerboliger, da
det forventes, at kun et mindretal af grundvurderingerne for
erhvervsejendommene vil blive lavere end de nuværende,
og dermed ventes relativt få ejere af erhvervsejendomme
at modtage et positivt tilbagebetalingstilbud. Det ændrede
skøn indebærer isoleret, at mindreprovenuet ved tilbagebeta‐
lingsordningen for erhvervsejendomme reduceres i væsent‐
ligt omfang. Det er dog vanskeligt at skønne præcist over
provenuvirkningen. Endvidere skal det bemærkes, at tilba‐
gebetaling af for meget betalt ejendomsskat er udtryk for et
engangsbeløb, der er neutral for den strukturelle saldo. Æn‐
dringen indebærer dermed ikke et finansieringsbidrag.
Som alternativ til tilbagebetalingen vil ejerne kunne kla‐
ge over de videreførte ejendomsvurderinger. Der foreligger
ikke et grundlag for at foretage et egentligt skøn over om‐
fanget af tilbagebetaling i forlængelse af gennemførte kla‐
ger. Således vil tilbagebetalingsbeløbet afhænge af såvel
klagefrekvensen som graden af medhold i afgørelserne, li‐
gesom afgørelser, hvor beskatningsgrundlaget sættes op i
forhold til det hidtil anvendte, kan indebære, at skatten for‐
højes, og at der således skal ske en efterbetaling.
Tilbagebetaling i forlængelse af påklagede vurderinger
er ligesom tilbagebetalinger under tilbagebetalingsordningen
neutral for den strukturelle saldo. Fremrykningen af klage‐
adgangen indebærer dermed ikke et finansieringsbehov.
3.1.5. Forenkling af vurderingsmetoden for land- og
skovbrug
De foreslåede forenklinger af vurderingsmetoden for land‐
brug og skov ændrer ikke på de grundlæggende, lempelige
beskatningsprincipper, herunder at produktionsjord vurderes
efter den såkaldte bondegårdsregel, og grunden under eje‐
rens stuehus vurderes efter den såkaldte stuehusregel. De
foreslåede ændringer skønnes dermed med en vis usikker‐
hed at indebære begrænsede provenuvirkninger.
3.1.6. Ændring af beregningsgrundlaget for den variable
tinglysningsafgift
Forslaget om at fremrykke tidspunktet for ændringen om,
at erhvervsejendomme m.v. og landbrugs- og skovejendom‐
me vil skulle beregne afgift ved tinglysning af ejerskifte på
baggrund af ejerskiftesummen – i stedet for af det højeste
af enten ejerskiftesummen eller den senest på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi
– reducerer afgiftsgrundlaget for de ejerskifter af erhvervs‐
ejendomme m.v. og landbrugs- og skovejendomme, hvor
ejerskiftesummen er lavere end den senest på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget om
fremrykning af reglen om at anvende ejerskiftesummen
ved handel med erhvervsejendomme m.v. og landbrugs- og
skovejendomme fra 1. januar 2022 til 1. januar 2021, med‐
fører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 20 mio. kr., og et
mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb i 2021.
31
3.1.7. Godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift
Det er forbundet med høj usikkerhed at vurdere størrel‐
sen af tilbagebetaling i forlængelse af påklagede vurderin‐
ger. Tilbagebetalingsbeløbet afhænger af antal klager, hvor
mange der får medhold, og hvor meget de enkelte ejendoms‐
vurderinger bliver nedsat.
Tilbagebetaling af for meget betalt tinglysningsafgift er
udtryk for et engangsbeløb, der er neutral for den struktur‐
elle saldo, og tilbagebetalingen indebærer dermed ikke et
finansieringsbehov.
3.1.8. Øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at have pro‐
venumæssige konsekvenser eller andre nævneværdige øko‐
nomiske konsekvenser for det offentlige.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget indebærer forenklinger i de nye vurderinger til
erhvervsejendomme og landbrugs- og skovejendomme.
De foreslåede forenklinger bidrager til en reduktion i
kompleksiteten og omkostningerne, der er forbundet med
udviklingen af de nye vurderinger til erhvervsejendomme og
landbrugs- og skovejendomme. Det skyldes først og frem‐
mest, at der ikke længere vil være behov for at ansætte en
selvstændig ejendomsværdi for erhvervsejendommene, og at
der ikke længere skal udvikles en omkostningstung tilbage‐
betalingsordning for erhvervsejendomme.
De samlede udviklingsomkostninger, der er forbundet
med udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, er
under konsolidering, og der vil blive gennemført en ekstern
trykprøvning af programmets leverancer, tidsplaner og øko‐
nomiske rammer. Det er forventningen, at de samlede ud‐
viklingsomkostninger vil indgå i et aktstykke, der vil blive
forelagt Finansudvalget i 2021.
De samlede driftsomkostninger til ejendomsområdet vil
blive konsolideret i forlængelse af trykprøvningen af det nye
ejendomsvurderingssystem.
Genåbningen af klagesagsbehandlingen for erhvervsejen‐
dommene vil delvist fremrykke en driftsopgave for Vurde‐
ringsstyrelsen og Skatteankestyrelsen som følge af, at ejer‐
ne har mulighed for at klage i løbet af første halvår af
2021, eller alternativt efter de nye erhvervsvurderinger er
udsendt. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skøn‐
ne over, hvor stor en del af opgaven, der reelt bliver frem‐
rykket.
De samlede omkostninger forbundet med genåbningen af
klagesagsbehandlingen vurderes at være ca. 260 mio. kr.
i 2021 og 2023. Skatteankestyrelsen har vurderet at have
omkostninger på ca. 170 mio. kr., mens Vurderingsstyrelsen
vurderer udgifter til ca. 90 mio. kr.
Derudover vil forlængelsen af de nuværende vurderings‐
ankenævns funktionsperiode medføre en administrativ min‐
dreudgift på 27 mio. kr. i 2021 i honorarer til formænd og
medlemmer af vurderingsankenævnene m.v., som følge af,
at opnormeringen af vurderingsankenævnene udskydes.
Endelig vil muligheden for anmodning om godtgørelse
af for meget betalt tinglysningsafgift medføre administrati‐
ve merudgifter på 8 mio. kr. i Skattestyrelsen i perioden
2021-2023.
Tidsplanen for udvikling og implementering af det nye
ejendomsvurderingssystem er fortsat risikofyldt, og under‐
lagt en række væsentlige usikkerheder, herunder i forhold til
antallet af indsigelser, henvendelser og klager. Vurderings‐
styrelsens, Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens ressour‐
cebehov kan derfor blive påvirket heraf. Det er derfor aftalt i
forliget om det nye ejendomsvurderingssystem, at styrelser‐
nes ressourcer skal vurderes og konsolideres, når ejendoms‐
vurderingssystemet er idriftsat, og klage- og henvendelses‐
mængder m.v. er kendt.
De foreslåede regler vurderes ikke herudover at have im‐
plementeringskonsekvenser for det offentlige eller erhvervs‐
livet.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med prin‐
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at indebære betydelige prove‐
numæssige konsekvenser, jf. ovenfor. Som følge heraf skøn‐
nes lovforslaget heller ikke at indebære betydelige økonomi‐
ske konsekvenser for erhvervslivet. Skønnene er forbundet
med usikkerhed.
Forslaget om at fremrykke adgangen til at klage over
de videreførte erhvervsvurderinger betyder, at ejere af er‐
hvervsejendomme vil kunne indgive klage på et tidligere
tidspunkt end ved udsendelsen af de nye ejendomsvurderin‐
ger. For de første forventes det allerede at være i 1. halvår af
2021. Alternativt kan vurderingerne påklages i forlængelse
af modtagelsen af den nye ejendomsvurdering. Det foreslås
samtidig at afskaffe tilbagebetalingsordningen for erhvervs‐
ejendomme m.v., hvilket betyder, at tilbagebetaling af for
meget betalt ejendomsskat fra 2013 og frem vil forudsætte,
at der indgives klage over en eller flere af de videreførte
vurderinger fra 2013 og frem. Nuværende og tidligere ejere
vil hermed ikke modtage tilbud om en automatisk beregnet
kompensation.
Forslaget om at give mulighed for at opnå godtgørelse af
for meget betalt tinglysningsafgift,
medfører, at nogle ejere af blandt andet erhvervsejendom‐
me m.v. og ejerboliger modtager en engangstilbagebetaling
af for meget betalt tinglysningsafgift, som er opkrævet i den
periode, hvor klageadgangen har været suspenderet.
Forslaget om fremrykning af tidspunktet for ændring af
beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift, således at der
som hovedregel vil skulle beregnes tinglysningsafgift på
baggrund af ejerskiftesummen ved tinglysning af erhvervs‐
ejendomme m.v. og landbrugs- og skovejendomme, skønnes
at medføre en umiddelbar lempelse for erhvervsejendomme
32
m.v. og landbrugs- og skovejendomme på ca. 10 mio. kr. i
2021.
Forslaget om at ændre beskatningsgrundlaget for 2021 for
grundskylden for erhvervsejendomme m.v. der omvurderes
pr. 1. oktober 2020, som følge af, at der er frastykket grund‐
areal i perioden fra og med 2. oktober 2019 til og med
31. december 2019, vil medføre, at nogle ejere af erhvervs‐
ejendomme m.v., vil, hvis de ønsker at vurderingen pr. 1.
oktober 2019 skal danne grundlag for den afgiftspligtige
grundværdi i 2021, skulle tilvælge det, ellers vil det være
omvurderingen pr. 1. oktober 2020, der vil danne grundlag
for den afgiftspligtige grundværdi i 2021.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2.1. Ændringer i tinglysningsafgiftsloven
Ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og
indførelse af særordning for godtgørelse af tinglysningsaf‐
gift vurderes at medføre administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurde‐
res ikke at være relevante for lovforslaget.
4.2.2. Lovforslagets øvrige elementer
Forslaget om at fremrykke adgangen til at klage over
de videreførte erhvervsvurderinger betyder, at ejere af er‐
hvervsejendomme vil kunne indgive klage på et tidligere
tidspunkt end ved udsendelsen af de nye ejendomsvurderin‐
ger. For de første forventes det allerede at være i 1. halvår af
2021.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævnevær‐
dige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget er i sin helhed udformet med det sigte, at
de foreslåede regler understøtter implementeringen og an‐
vendelsen af de digitale løsninger, der skal udvikles, og
iagttager således hensynet til at sikre brugervenlig digitali‐
sering. De fem principper for agil erhvervsrettet regulering
vurderes ikke herudover at være relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om at fremrykke adgangen til at klage over
de videreførte erhvervsvurderinger betyder, at ejere af er‐
hvervsejendomme vil kunne indgive klage på et tidligere
tidspunkt end ved udsendelsen af de nye ejendomsvurderin‐
ger. For de første forventes det allerede at være i 1. halvår af
2021. Alternativt kan vurderingerne påklages i forlængelse
af modtagelsen af den nye ejendomsvurdering. Det foreslås
samtidig at afskaffe tilbagebetalingsordningen for erhvervs‐
ejendomme m.v., hvilket betyder, at tilbagebetaling af for
meget betalt ejendomsskat fra 2013 og frem vil forudsætte,
at der indgives klage over en eller flere af de videreførte
vurderinger fra 2013 og frem. Nuværende og tidligere ejere
vil hermed ikke modtage tilbud om en automatisk beregnet
kompensation.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævnevær‐
dige administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Med lovforslaget er det foreslået at ensrette vurderingsme‐
toderne for vindmølle- og solcelleanlæg, hvilket indebærer
en mere teknologineutral ejendomsbeskatning og øger til‐
skyndelsen til at vælge de mest omkostningseffektive grøn‐
ne energikilder.
Derudover vil forslaget om at ændre overgangsreglen
skulle sikre, at deltagelse i jordfordelinger, visse mageskifter
og projekter, der skal tilgodese internationale forpligtelser
og nationale interesser vedrørende natur, miljø og klima,
ikke fravælges af skattemæssige årsager.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. oktober
2020 til den 29. oktober 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Bor‐
ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Busi‐
ness Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Ejendomsmægler‐
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor‐
ening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel‐
sen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening,
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finans Dan‐
mark, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteanke‐
nævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes Landsfor‐
ening (FL), FSR - danske revisorer, HORESTA, Investe‐
ring Danmark, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Nati‐
onalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, SEGES,
Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig For‐
ening, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og
Økonomistyrelsen.
33
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes ikke at indebæ‐
re betydelige provenumæssige konse‐
kvenser.
Forslaget om fremrykning af tidspunk‐
tet for ændring af beregningsgrundla‐
get for tinglysningsafgift skønnes at
medføre et mindreprovenu på ca. 10
mio. kr. efter tilbageløb i 2021.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forlængelsen af de nuværende vurde‐
ringsankenævns funktionsperiode vil
medføre en administrativ mindreudgift
på 27 mio. kr. i 2021.
Omkostninger forbundet med genåb‐
ningen af klagesagsbehandlingen vur‐
deres at være ca. 260 mio. kr. i 2021
og 2023.
Mulighed for anmodning om godtgø‐
relse af for meget betalt tinglysnings‐
afgift vil medføre en administrativ
merudgift på 8 mio. kr. i perioden
2021-2023.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at indebære
betydelige økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Forslaget om fremrykning af tidspunk‐
tet for ændring af beregningsgrundla‐
get for tinglysningsafgift skønnes at
medføre en umiddelbar lempelse for
erhvervslivet på ca. 10 mio. kr. efter
tilbageløb i 2021.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Forslaget om at fremrykke adgangen
til at klage over de videreførte er‐
hvervsvurderinger betyder, at ejere af
erhvervsejendomme vil kunne indgive
klage på et tidligere tidspunkt end ved
udsendelsen af de nye ejendomsvurde‐
ringer. For de første forventes det al‐
lerede at være i 1. halvår af 2021. Al‐
ternativt kan vurderingerne påklages i
forlængelse af modtagelsen af den nye
ejendomsvurdering.
Forslaget om at afskaffe tilbagebeta‐
lingsordningen for erhvervsejendom‐
me m.v., betyder, at tilbagebetaling
af for meget betalt ejendomsskat fra
2013 og frem vil forudsætte, at der
indgives klage over en eller flere af
de videreførte vurderinger fra 2013 og
frem. Nuværende og tidligere ejere vil
hermed ikke modtage tilbud om en au‐
tomatisk beregnet kompensation.
Ændring af beregningsgrundlaget for
tinglysningsafgift og indførelse af
særordning for godtgørelse af tingly‐
sningsafgift vurderes at medføre admi‐
nistrative konsekvenser for erhvervsli‐
vet. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Forslaget om at fremrykke adgangen
til at klage over de videreførte er‐
hvervsvurderinger betyder, at ejere af
erhvervsejendomme vil kunne indgive
klage på et tidligere tidspunkt end ved
udsendelsen af de nye ejendomsvurde‐
Forslaget om at afskaffe tilbagebeta‐
lingsordningen for erhvervsejendom‐
me m.v., betyder, at tilbagebetaling
af for meget betalt ejendomsskat fra
2013 og frem vil forudsætte, at der
indgives klage over en eller flere af
34
ringer. For de første forventes det al‐
lerede at være i 1. halvår af 2021. Al‐
ternativt kan vurderingerne påklages i
forlængelse af modtagelsen af den nye
ejendomsvurdering.
de videreførte vurderinger fra 2013 og
frem. Nuværende og tidligere ejere vil
hermed ikke modtage tilbud om en au‐
tomatisk beregnet kompensation.
Klima- og miljømæssige konsekvenser Med lovforslaget ensrettes vurderings‐
metoderne for vindmølle- og solcelle‐
anlæg, hvilket indebærer en mere tek‐
nologineutral grundbeskatning, og der‐
med øges tilskyndelsen til at vælge
de mest omkostningseffektive grønne
energikilder.
Forslaget om at ændre overgangsreglen
skal sikre, at deltagelse i jordfordelin‐
ger, visse mageskifter og projekter, der
skal tilgodese internationale forpligtel‐
ser og nationale interesser vedrørende
natur, miljø og klima, ikke fravælges
på grund af overgangsreglen.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændres en ejendoms anvendelse, og indebærer ændringen,
at der indtræder dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om
kommunal ejendomsskat, foretages der en omvurdering pr.
1. januar i året efter en almindelig vurdering, jf. ejendoms‐
vurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 6.
Det er således en omvurderingsgrund, at en ejendoms an‐
vendelse er ændret på en sådan måde, at der er indtrådt
dækningsafgiftspligt.
Ifølge § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejen‐
domsskat kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der skal
svares dækningsafgift af forskelsværdien, dvs. forskellen
mellem ejendomsværdien og grundværdien af ejendomme,
der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted
og lignende øjemed.
Dækningsafgiften svares af 80 pct. af forskelsværdien
med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst
kan udgøre 10, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt. For skatteåre‐
ne 2021-2028 kan kommunalbestyrelsen dog ikke fastsætte
promillen højere end promillen for 2020, jf. § 23 A, stk. 2,
2. pkt.
Det foreslås, at § 6, stk. 1, nr. 6, ændres således, at der ik‐
ke vil skulle foretages omvurdering pr. 1. januar i året efter
en almindelig vurdering af en ejendom, hvis ejendommens
anvendelse er ændret, og ændringen indebærer, at der ind‐
træder dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 30 og 31, hvorefter der foreslås en ny vurderingsnorm for
erhvervsejendomme. En konsekvens heraf er, at det i lovfor‐
slagets § 3, nr. 2-9, foreslås, at dækningsafgiften omlægges,
så der ikke skal svares dækningsafgift af forskelsværdien,
men af grundværdien.
Til nr. 2
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, fordeles
ejendomsværdien for en ejendom, bortset fra en landbrugs-
eller en skovejendom, der anvendes til såvel boligformål
som til erhvervsmæssige formål, på boligdelen og den del,
der anvendes erhvervsmæssigt, hvis ejendommen bebos af
ejeren eller ejerne.
Efter stk. 2 fordeles ejendomsværdien ligeledes på ejen‐
domme med to selvstændige boligenheder.
Efter § 36, stk. 1, 1. pkt., foretages der en fordeling af
ejendomsværdien, når en ejerbolig, som helt eller delvist
er beliggende i landzone, har et grundareal, der overstiger
5.000 m². Det følger endvidere af 2. pkt., at fordelingen
foretages som en værdimæssig fordeling.
Efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, skal der
for ejendomme, der i matriklen er samnoteret med en vind‐
mølleparcel, foretages en fordeling af ejendomsværdien på
35
boligdelen og den del, der knytter sig til vindmølleparcel‐
len. Formålet med dette er, at ejeren skal ejendomsværdibe‐
skattes af boligdelen af den samlede ejendom og ikke af den
del, der knytter sig til vindmøllen.
Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 11, er det
en omvurderingsgrund, hvis der skal foretages fordelinger
eller hvis en allerede foretaget fordeling ændres efter §§ 35,
36 eller 37.
Med lovforslagets § 1, nr. 32-38, foreslås det, at det frem‐
adrettet ikke skal være en fordeling af ejendomsværdien,
men i stedet en ansættelse af en delejendomsværdi på bebo‐
elsesdelen, der vil skulle følge af § 35, stk. 1, og § 37.
Det foreslås derfor, at det i § 6, stk. 1, nr. 11, indsættes,
at det både vil være når fordeling eller ansættelse skal fore‐
tages eller ændres efter §§ 35, 36 eller 37.
Hermed sikres det, at det også i de tilfælde, hvor der
opstår behov for at ansætte eller ændre en ansættelse af en
ejendomsværdi efter § 35, stk. 1, eller § 37, i et vurderings‐
frit år, vil være muligt at ansætte eller ændre en allerede
ansat ejendomsværdi.
Til nr. 3
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, foretages der
omvurdering pr. 1. januar i året efter en almindelig vurde‐
ring, bl.a. når der er sket nybyggeri, foretaget nedrivning,
ombygning eller tilbygning på en ejendom. Efter stk. 2, 1.
pkt., foretages der ikke omvurdering som nævnt i stk. 1, nr.
4 og 5, hvis der efter §§ 10 eller 12 ikke skal ansættes en
ejendomsværdi for den pågældende ejendom.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, at ejendomsvurde‐
ringslovens § 12 ophæves.
Det foreslås derfor, at der ikke i § 6, stk. 2, 1. pkt., skal
henvises til § 12.
Til nr. 4
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, ansættes der
ikke en ejendomsværdi efter § 16 for en række ejendomme.
Efter § 10, stk. 1, nr. 3, ansættes der bl.a. ikke ejen‐
domsværdier for erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1,
nr. 4, hvis der på vurderingstidspunktet ikke skal betales
dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendoms‐
skat. Tilsvarende ansættes der ikke ejendomsværdier for er‐
hvervsejendomme, hvis der ikke skal foretages en fordeling
efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1. Der ansættes dog ejen‐
domsværdier for ejendomme ejet af andelsboligforeninger.
Det foreslås, at § 10, stk. 1, nr. 3, affattes således, at der
ikke vil skulle ansættes ejendomsværdier for erhvervsejen‐
domme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4. ”
Det foreslås dermed, at der ikke vil skulle ansættes ejen‐
domsværdier for erhvervsejendomme, herunder ejendomme
ejet af andelsboligforeninger.
Da de ejendomsværdier, der efter gældende ret skal an‐
sættes for erhvervsejendomme, alene anvendes som indirek‐
te beskatningsgrundlag i forbindelse med den løbende ejen‐
domsbeskatning, foreslås det, at de ikke vil skulle ansættes
fremadrettet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 2-9, hvor det foreslås, at dækningsafgiften omlægges, så
der ikke skal svares dækningsafgift af forskelsværdien, dvs.
forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien. Der
vil i stedet skulle svares dækningsafgift af grundværdien, jf.
lovforslagets § 3, nr. 2-9.
Til nr. 5
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, skal der ik‐
ke ansættes ejendomsværdier efter § 16 for bl.a. landbrugse‐
jendomme, skovbrugsejendomme, erhvervsejendomme m.v.,
ubebyggede grunde og ikke færdigbyggede ejerboliger.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 12, stk. 1, nr.
1 og 2, at der for ejendomme, der er ejet af staten, regio‐
nerne og kommunerne og ikke udlejes erhvervsmæssigt, an‐
sættes en grundværdi, hvis der skal svares grundskyld eller
dækningsafgift af grundværdien, samt en ejendomsværdi,
hvis der skal svares dækningsafgift af forskelsværdien. Der
ansættes dog ikke en grundværdi og en ejendomsværdi for
kommunens egne ejendomme, jf. § 23 i lov om kommunal
ejendomsskat.
Af ejendomsvurderingslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., frem‐
går, at der for ejendomme, der ejes af staten, regionerne
og kommunerne og udlejes erhvervsmæssigt, ansættes en
grundværdi.
Skal der på vurderingstidspunktet svares dækningsafgift
efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, ansættes
tillige en ejendomsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens §
12, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, at ejendomsvurde‐
ringslovens § 12 ophæves.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at der i § 10, stk.
1, indsættes et nr. 6, hvorefter der ligeledes alene vil skulle
ansættes grundværdier for ejendomme, som ejes af staten,
regionerne og kommunerne, når ikke ejendommene er om‐
fattet af § 9.
Med forslaget vil ejendomme ejet af staten, regionerne
eller kommunerne hermed i alle tilfælde få ansat en grund‐
værdi, medmindre ejendommene er undtaget fra vurdering
efter § 9.
Det har vist sig at kræve en uforholdsmæssig stor indsam‐
ling af data til brug for administrationen af den nuværende §
12, som ikke står mål med besparelsen ved ikke at skulle an‐
sætte grundværdier for alle offentligt ejet ejendomme. For‐
slaget er derfor med til at forenkle både systemudviklingen
af det nye ejendomsvurderingssystem og den efterfølgende
administration af vurderingsområdet.
Til nr. 6
Efter ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 3, skal
der ikke ansættes en ejendomsværdi efter § 16 for erhvervs‐
ejendomme m.v., jf. dog § 3, stk. 1, nr. 4, hvor der på
vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter
§ 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, og hvor der ikke
36
skal foretages fordeling efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1,
bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf. dog
stk. 2.
Der skal dog efter ejendomsvurderingslovens § 10, stk.
2, ansættes en ejendomsværdi for erhvervsejendomme m.v.,
jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvis betingelserne for fordeling efter §
35, stk. 1, har været opfyldt inden for det kalenderår, hvor
vurderingen foretages.
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, fordeles
ejendomsværdien for en ejendom, bortset fra en landbrugs-
eller skovejendom, der anvendes til såvel boligformål som
til erhvervsmæssige formål og bebos af ejeren eller ejerne,
på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt.
Det foreslås, at § 10, stk. 2, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 4, hvorefter det foreslås, at der ikke skal ansættes ejen‐
domsværdier for erhvervsejendomme.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med lovforsla‐
gets § 1, nr. 33, hvorefter det foreslås, at der alene vil skulle
ansættes en ejendomsværdi for en boligdel af en erhvervs‐
ejendom m.v., der anvendes af ejeren eller ejerne.
Til nr. 7
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, 1.
pkt., at der for ejendomme som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1-3,
på foranledning af ejeren eller en anden med interesse i den
pågældende ejendom, kan ansættes en ejendomsværdi, hvis
dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift.
Efter § 10, stk. 2, skal der ansættes ejendomsværdier for
erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvis betingel‐
serne for fordeling efter § 35, stk. 1, har været opfyldt inden
for det kalenderår, hvor vurderinger foretages.
Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres
fra ”§ 10, stk. 1, nr. 1-3” til: ”§ 10, nr. 1-3”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 6, hvorefter § 10, stk. 2, foreslås ophævet.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 8
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 12, stk. 1, nr.
1 og 2, at der for ejendomme, der er ejet af staten, regio‐
nerne og kommunerne og ikke udlejes erhvervsmæssigt, an‐
sættes en grundværdi, hvis der skal svares grundskyld eller
dækningsafgift af grundværdien, samt en ejendomsværdi,
hvis der skal svares dækningsafgift af forskelsværdien. Der
ansættes dog ikke en grundværdi og en ejendomsværdi for
kommunens egne ejendomme, jf. § 23 i lov om kommunal
ejendomsskat.
Af ejendomsvurderingslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., frem‐
går, at der for ejendomme, der ejes af staten, regionerne
og kommunerne og udlejes erhvervsmæssigt, ansættes en
grundværdi.
Skal der på vurderingstidspunktet svares dækningsafgift
efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, ansættes
tillige en ejendomsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens §
12, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås, at § 12 ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 5, hvorefter det foreslås, at der i ejendomsvurderingslo‐
vens § 10, stk. 1, indsættes et nyt nr. 6, hvoraf følger, at det
fremadrettet foreslås, at der ansættes grundværdier for alle
ejendomme ejet af staten, regionerne og kommunerne, dog
ikke sådanne ejendomme undtaget fra vurdering efter § 9.
Forslaget skal herudover ses i sammenhæng med § 3, nr.
2-9, hvorefter det foreslås, at dækningsafgiften omlægges,
så der ikke skal svares dækningsafgift af forskelsværdien,
men af grundværdien, hvorfor der fremadrettet ikke længere
vil være et behov for at ansætte ejendomsværdier på an‐
dre ejendomme, end ejendomme omfattet af ejendomsvær‐
diskattelovens § 4.
Til nr. 9
Opfylder en ejendom som nævnt i ejendomsvurderingslo‐
vens §§ 12 eller 13, ikke længere betingelserne for helt eller
delvist at være undtaget fra vurdering, følger det af ejen‐
domsvurderingslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at nødvendige
ansættelser skal foretages på det tidspunkt, hvor betingelser‐
ne ikke længere er opfyldt.
Det følger videre af stk. 2, 1. pkt., at der på foranledning
af ejeren af en ejendom, omfattet af ejendomsvurderingslo‐
vens §§ 12 eller 13, kan foretages de nødvendige ansættelser
forud for indgåelse af en købsaftale.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, at ejendomsvurde‐
ringslovens § 12 ophæves, hvorfor det som en konsekvens
heraf foreslås, at henvisningerne til § 12, i ejendomsvurde‐
ringslovens § 14, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 2. pkt., ophæves..
Til nr. 10
Efter ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal der ved
vurderingen af en ejendom ansættes den forventelige kon‐
tantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende
kategori under hensyn til ejendommens alder, størrelse, be‐
liggenhed og øvrige karakteristika, jf. dog §§ 19 a, 19 b og
28-33.
Dette er den generelle vurderingsnorm i ejendomsvurde‐
ringsloven.
Landbrugs- og skovejendomme m.v. vurderes ikke efter
denne norm.
Ved vurderingen skal der ansættes en selvstændig ejen‐
domsværdi og en selvstændig grundværdi, jf. ejendomsvur‐
deringslovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Ved grundværdi forstås
efter ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, værdien af
grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grun‐
den vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk
henseende.
Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på
grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentli‐
ge myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed
og øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygningerne
37
af betydning for vurderingen på vurderingstidspunktet, jf.
ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1.
Det foreslås, at ”28-33” i ejendomsvurderingslovens § 15,
stk. 1, vil skulle ændres til: ”28-34 b, § 34 c, stk. 1 og 2, og
§§ 34 d-34 f”.
Heri ligger, at værdien af at kunne udnytte eller faktisk
udnytte en ejendom til erhverv m.v. ikke vil skulle vurderes
efter normen i ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 30 og 31, hvorefter det foreslås, at erhvervsejendomme
skal vurderes efter en ny og enklere model, en såkaldt alter‐
nativomkostningsmodel.
Med den foreslåede alternativomkostningsmodel vil
grundværdier for erhvervsejendomme som udgangspunkt
skulle ansættes på baggrund af handelspriser for ejerboliger
i nærområdet samt grundværdikurven for enfamilieshuse,
hvilket bl.a. vil sige på baggrund af konstaterede handler
med ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres enfamilies‐
huse og/eller rækkehuse. Derfor og som en konsekvens af de
foreslåede ændringer af kapitel 7 foreslås det, at der ikke vil
skulle ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme, jf.
også lovforslagets § 1, nr. 4.
Der vil ikke med forslaget blive ændret ved, at grundvær‐
dier for ejendomme, der kan anvendes til flere forskellige
anvendelser, f.eks. kontor og beboelse, jf. ejendomsvurde‐
ringslovens § 18, stk. 2, vil skulle ansættes ud fra den
anvendelse og udnyttelse, der giver den højeste grundvær‐
di. Forskellen i forhold til de gældende regler er alene, at
værdien af kontor foreslås ansat efter den nye alternativom‐
kostningsmodel, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, mens
værdien af beboelse fortsat vil skulle ansættes efter den
normale norm i ejendomsvurderingslovens § 15.
Til nr. 11
Efter ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., skal
der ved vurderingen ansættes en selvstændig ejendomsvær‐
di og grundværdi, med undtagelse af de tilfælde der er op‐
listet i §§ 10 og 12, herunder bl.a. landbrugsejendomme,
skovbrugsejendomme, erhvervsejendomme m.v., ubebygge‐
de grunde og ikke færdigbyggede ejerboliger, samt ejen‐
domme ejet af staten, regionerne og kommunerne.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, at ejendomsvurde‐
ringslovens § 12 ophæves.
Det foreslås derfor, at der ikke i § 15, stk. 2, 1. pkt., skal
henvises til § 12.
Til nr. 12
Grundværdier ansættes som udgangspunkt inklusive
moms, jf. ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 1. pkt.
Kan grunden eller en del af grunden udelukkende anven‐
des til andre formål end beboelse, ansættes værdien af grun‐
den eller delgrunden dog eksklusive moms, jf. § 17, stk.
2, 2. pkt. For grunde og delgrunde, der kan anvendes til
såvel boligformål som andre formål, ansættes grundværdien
inklusive moms, hvis beboelse anses for bedste økonomiske
anvendelse, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås, at § 17, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
Dette vil skulle ske som konsekvens af den foreslåede §
34 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, hvorefter det foreslås, at
de grundværdier, der skal ansættes efter de foreslåede § 34
b, stk. 1-3, og § 34 c, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 31, vil skulle ansættes eksklusive
moms.
Dermed vil grundværdier som udgangspunkt skulle ansæt‐
tes inklusive moms, mens grundværdier for erhvervsejen‐
domme ansat efter de foreslåede § 34 b, stk. 1-3, og §
34 c, stk. 1, dvs. langt hovedparten af alle erhvervsejen‐
domme, vil skulle ansættes eksklusive moms. Tilsvarende
vil gælde, hvis der for ejerboliger, landbrugsejendomme og
skovejendomme eller dele af sådanne ejendomme ansættes
grundværdier efter de foreslåede regler i § 34 b, stk. 1-3, og
§ 34 c, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslagets §
1, nr. 30 og 31.
Til nr. 13
Grundværdier for ejerlejligheder i ejendomme, der faktisk
anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder, ansættes efter ejendomsvurderingslovens §
19 a, stk. 2 og 3. Det følger af § 19 a, stk. 2, at der
skal ansættes en grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed
ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden
at fratrække ejerlejlighedens bygningsværdi, og af § 19 a,
stk. 3, at grundværdien for de enkelte ejerlejligheder skal
tillægges en andel af et eventuelt uudnyttet etageareal til
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder fordelt efter § 21.
For ejerlejligheder, der er sommerhusejerlejligheder, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 4, i etagebebyggel‐
se, ansættes bygningsværdien for ejerlejligheden pr. kvadrat‐
meter boligareal svarende til bygningsværdien for standar‐
diserede sommerhuse pr. kvadratmeter boligareal, der har
samme standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter bo‐
ligareal som den standardiserede ejerlejlighed, jf. § 19 a, stk.
6.
Heri ligger, at grundværdier for sommerhusejerlejlighe‐
der ansættes som grundværdier for øvrige ejerlejligheder
i ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til
etageboligbebyggelse, dog således at bygningsværdien for
sommerhusejerlejligheder ansættes ud fra bygningsværdien
pr. kvadratmeter boligareal for standardiserede sommerhuse.
Det foreslås, at der i § 19 a, stk. 2, 2. pkt., vil skulle
indsættes: ”, jf. dog stk. 6” efter ”ejerlejlighed”.
Dermed vil det blive præciseret, at grundværdier for som‐
merhusejerlejligheder ansættes som grundværdier for øvrige
ejerlejligheder i ejendomme, der faktisk anvendes eller kan
anvendes til etageboligbebyggelse, med den undtagelse, at
bygningsværdien for sommerhusejerlejligheder ansættes ud
fra bygningsværdien pr. kvadratmeter boligareal for standar‐
diserede sommerhuse.
Der vil således skulle ansættes en grundværdi for hver en‐
kelt sommerhusejerlejlighed ved fra en standardiseret ejen‐
domsværdi for ejerlejligheden at fratrække ejerlejlighedens
38
bygningsværdi, og disse grundværdier vil skulle tillægges en
andel af et eventuelt uudnyttet etageareal.
For ejerlejligheder er enfamiliehuset standardiseret, så det
standardiserede enfamiliehus og den standardiserede ejerlej‐
lighed har bygningskarakteristika, så der opnås lighed mel‐
lem grundværdien pr. boligareal for enfamiliehuset og ejer‐
lejligheden med samme ejendomsværdi pr. boligareal. Til‐
svarende gælder for sommerhusejerlejligheder ift. standardi‐
serede sommerhuse.
Til nr. 14
Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget
stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt
og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. ejen‐
domsvurderingslovens § 17, stk. 1.
Ved anvendelse af en grund forstås den type af byggeri,
der er opført, eller som kan opføres på grunden, mens der
ved udnyttelse forstås den mængde byggeri, som er opført,
eller som kan opføres, på grunden, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 211, som fremsat, side 97.
Ved ansættelsen af grundværdier tages der hensyn til for‐
skrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden
offentlig regulering, jf. §§ 18 og 19. Forskrifter udstedt i
medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering
som nævnt i denne lovs §§ 18 og 19 omfatter servitutter om
anvendelsen og udnyttelsen af en grund, der er omfattet af
§§ 42 og 43 i lov om planlægning.
Grundværdien skal som udgangspunkt ansættes på grund‐
lag af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter for‐
skrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden
offentlig regulering, jf. § 18, stk. 1. Det fremgår af ejen‐
domsvurderingslovens § 20 a, hvordan grundværdier skal
ansættes, hvis plandataregisteret ikke indeholder tilstrække‐
lige oplysninger til at ansætte grundværdier efter §§ 18-19 b.
At oplysninger om plangrundlag for bebyggede og ube‐
byggede grunde ikke er tilstrækkelige i forhold til anven‐
delses- og udnyttelsesmuligheder dækker bl.a. over, at der
i Plandataregistret slet ikke eller kun delvist er registreret
oplysninger på deljordstykkeniveau, at de nedbrudte oplys‐
ninger i Plandataregistret er udtaget til kontrol hos kommu‐
nen og endnu ikke er kontrolleret og godkendt af kommu‐
nen, eller at oplysningerne vedrører komplekse situationer,
som ikke umiddelbart kan repræsenteres i digitaliseringen
af planforholdene, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 171
som fremsat, side 66-67.
Indeholder plandataregisteret ikke tilstrækkelige oplysnin‐
ger om en bebygget ejerboliggrunds anvendelses- og udnyt‐
telsesmuligheder, ansættes grundværdien efter den faktiske
anvendelse og den udnyttelse, som er mulig efter det gæl‐
dende bygningsreglement og anden offentlig regulering, jf.
dog stk. 2 og 4, jf. § 20 a, stk. 1.
Hvor plandataregisteret indeholder tilstrækkelige oplys‐
ninger om en bebygget eller ubebygget ejerboliggrunds
anvendelsesmuligheder, men ikke om grundens udnyttelses‐
muligheder, ansættes grundværdien efter den udnyttelse,
som er mulig efter det gældende bygningsreglement og
anden offentlig regulering på baggrund af den anvendelse,
der må anses som grundens bedste økonomiske planlagte
anvendelse, jf. dog stk. 4, jf. § 20 a, stk. 2.
Indeholder plandataregisteret ikke tilstrækkelige oplysnin‐
ger om en ubebygget ejerboliggrunds anvendelses- og ud‐
nyttelsesmuligheder, ansættes grundværdien ud fra en an‐
vendelse som fritliggende enfamilieshus i byzone og den
udnyttelse, som er mulig efter det gældende bygningsregle‐
ment og anden offentlig regulering, jf. § 20 a, stk. 3, 1.
pkt. Er den ubebyggede grund beliggende i et sommerhus‐
område, ansættes grundværdien dog ud fra en anvendelse
som sommerhus og den udnyttelse, som er mulig efter det
gældende bygningsreglement og anden offentlig regulering,
jf. § 20 a, stk. 3, 2. pkt. Hvor den ubebyggede grund er
beliggende i landzone, ansættes grundværdien ud fra en
anvendelse som landbrugsjord, medmindre der er meddelt
landzonetilladelse eller den ubebyggede grund er omfattet af
§§ 28-33, jf. § 20 a, stk. 3, 3. pkt.
Det foreslås, at ”eller erhvervsejendoms m.v., jf. § 3, stk.
1, nr. 4,” vil skulle indsættes i § 20 a, stk. 1, og stk. 2,
efter ”ejerboliggrunds”. Det foreslås desuden, at der efter
”§§ 18-19 b” vil skulle indsættes: ”og 34-34 f”.
Dermed foreslås det, at grundværdier for erhvervsejen‐
domme, der ikke er tilstrækkelige oplysninger om i planda‐
taregistret Plandata.dk, vil skulle ansættes på samme måde
som grundværdier for ejerboliger.
Indeholder plandataregisteret Plandata.dk ikke tilstrække‐
lige oplysninger om en bebygget erhvervsejendoms, jf. §
3, stk. 1, nr. 4, anvendelses- og udnyttelsesmuligheder til
at ansætte grundens værdi efter §§ 18-19 b og 34-34 f, vil
grundværdien således skulle ansættes efter den faktiske an‐
vendelse og den udnyttelse, som er mulig efter det gældende
bygningsreglement og anden offentlig regulering, jf. dog
stk. 2 og 4.
Tilsvarende vil grundværdien skulle ansættes efter den
udnyttelse, som er mulig efter det gældende bygningsreg‐
lement og anden offentlig regulering på baggrund af den
anvendelse, der må anses som grundens bedste økonomiske
planlagte anvendelse, jf. dog stk. 4, hvor plandataregisteret
Plandata.dk ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om
en bebygget eller ubebygget erhvervsejendoms, jf. § 3, stk.
1, nr. 4, udnyttelsesmuligheder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 30 og 31, hvorefter det foreslås, at grundværdier for
erhvervsejendomme som udgangspunkt skal ansættes efter
en alternativomkostningsmodel. Det foreslås ligeledes at
kategorisere erhvervsejendomme ud fra faktisk og mulig
anvendelse, og alt afhængig af kategoriseringen af ejendom‐
men vil det mulige bygningsareal indgå i ansættelsen af en
grundværdi for ejendommen. Forslaget vil skulle understøtte
sådanne grundværdiansættelser.
Til nr. 15
Efter ejendomsvurderingslovens § 28 ansættes grundvær‐
dien for produktionsjord ved en fremskrivning til vurde‐
ringstidspunktet af den senest ansatte gennemsnitlige værdi
39
pr. hektar for det pågældende areal efter bestemmelserne
i §§ 44-48. Formålet med den særlige vurderingsnorm er
at videreføre de vurderinger, der under den tidligere vurde‐
ringsordning blev foretaget efter de særlige regler om vurde‐
ringer af skovejendomme og den såkaldte bondegårdsregel,
der indebar, at jord skulle ansættes til samme beløb pr. are‐
alenhed, uanset størrelsen på den ejendom, jorden tilhørte,
hvis forholdene var ensartede.
Kun produktionsjord som defineret i § 28, stk. 2 og 3, er
omfattet af fremskrivningerne. Efter § 28, stk. 2, forstås pro‐
duktionsjord som arealer i landzone tilhørende landbrugs-
eller skovejendomme, hvis arealerne anvendes til landbrugs‐
mæssige formål eller er undergivet fredskovspligt og ikke
efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller
anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål. Li‐
geledes omfatter produktionsjord efter § 28, stk. 3, 1. pkt.,
naturarealer beliggende i landzone, når de tilhører en land‐
brugs- eller skovejendom, hvis arealerne kan anvendes til
landbrugsmæssige formål. Det følger desuden af § 28, stk.
3, 2. pkt., at fredskovspligtige arealer tilhørende skovejen‐
domme uden for landzone betragtes som produktionsjord.
Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til
landbrugsmæssige eller skovbrugsmæssige formål, og som
er beliggende på arealer som nævnt i stk. 1 og 2, betragtes
som produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28,
stk. 2, 2. pkt., og § 28, stk. 3, 3. pkt.
Ved fremskrivningen af grundværdier for produktionsjord
tilhørende skovejendomme, anvendes det indeks som udar‐
bejdes for landbrugsejendomme for landet som helhed, jf.
ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 8, jf. § 46, stk. 3.
Det foreslås, at § 28, stk. 3, 2. pkt., udvides til også at
omfatte landbrugsejendomme.
Med den foreslåede tilføjelse vil alle fredskovsarealer til‐
hørende både landbrugs- eller skovejendomme blive betrag‐
tet som produktionsjord, uanset om de er beliggende i land‐
zone, byzone eller sommerhusområde. Forslaget vil sikre
en ensartet behandling af fredskovpligtige arealer uden for
landzone tilhørende landbrugsejendomme og skovejendom‐
me, hvor førstnævnte efter gældende ret ikke er omfattet af
fremskrivningsordningen i ejendomsvurderingslovens § 28,
stk. 1.
Til nr. 16
Efter ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., skal
der for arealer på landbrugs- eller skovejendomme, der an‐
vendes til andre formål end produktionsjord, ansættes en
grundværdi efter §§ 17-20 a, jf. § 15. For disse arealer skal
der således ansættes en grundværdi under den forudsætning,
at grunden bliver anvendt og udnyttet bedst muligt i økono‐
misk henseende, og så der ved vurderingen af ejendomme
ansættes en forventelig kontantværdi i fri handel for en ejen‐
dom af den pågældende kategori.
Med de i § 1, nr. 30 og 31, foreslåede nye bestemmelser
til ejendomsvurderingslovens §§ 34-34 f vil der skulle fast‐
sættes grundværdier for erhvervsejendomme m.v. efter en
særskilt vurderingsnorm.
Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes en
henvisning til de foreslåede bestemmelser til ejendomsvur‐
deringslovens §§ 34-34 f, så det vil fremgå, at grundværdien
for erhvervsejendomme m.v. ansættes herefter.
Til nr. 17
I tilfælde, hvor der findes arealer på en landbrugs- eller
skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr.
2 og 3, der anvendes til andre formål end produktionsjord
som defineret i § 28, stk. 2 og 3, følger det af § 29, stk. 1,
at grundværdien skal ansættes efter de generelle vurderings‐
regler i §§ 17-20 a, jf. § 15. Grundværdien ansættes således
som om arealerne, var selvstændige ejendomme.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., ud‐
gør grundarealet af arealer på en landbrugs- eller skovejen‐
dom, der anvendes til andre formål end produktionsjord, et
areal svarende til en bebyggelsesprocent på 45 for den byg‐
ning eller de bygninger, der anvendes til andre formål. Be‐
stemmelsens ordlyd tager ikke højde for de situationer, hvor
dele af en bygning anvendes til andre formål end produkti‐
onsjord.
Anvendes en del af en bygning f.eks. til et maskinværk‐
sted, er det ikke nødvendigvis klart, hvor stort et grundareal
der skal anses for at være anvendt til andre formål end
landbrug eller skovbrug efter bestemmelsens ordlyd. Det
er således nødvendigt, at det præciseres, om dele af en byg‐
ning, som anvendes til andre formål, skal have fastsat en
handelsprisnorm for en tilsvarende del af grunden.
Det foreslås på den baggrund, at ejendomsvurderingslo‐
vens § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres, så der efter ”for den”
indsættes: ”del af en bygning, en”. Dette betyder, at bestem‐
melsen skal gælde i de situationer, hvor en del af en bygning
anvendes til et andet formål end landbrug og skov, hvorefter
grundværdien for denne del af en bygning skal ansættes
efter de generelle vurderingsregler i ejendomsvurderingslo‐
vens §§ 17-20 a, jf. § 15.
Til nr. 18
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 2.
pkt., at der kan foretages en samlet vurdering efter § 2,
stk. 3, hvis flere bygninger eller arealer udgør en samlet en‐
hed. Bestemmelsen giver Skatteforvaltningen adgang til at
foretage en samlet vurdering af grundarealer eller bygninger
på en ejendom, der indgår i en samlet erhvervsenhed.
Ifølge § 2, stk. 3, kan Skatteforvaltningen som et led i
vurderingen beslutte, at selvstændige vurderingsejendomme,
som udgør en samlet enhed og har samme ejere, der ejer
forholdsmæssigt samme andel, skal vurderes samlet. Ejen‐
domme kan f.eks. anses for at udgøre en driftsenhed, hvis de
drives samlet, som havde der været tale om én ejendom. En
beslutning om samlet vurdering af ejendomme er en del af
det vurderingsmæssige skøn, der foretages som led i vurde‐
ringen.
Der er forskel på en samvurdering af forskellige vurde‐
ringsejendomme efter § 2, stk. 3, og en samlet vurdering af
grundarealer eller bygninger, der allerede er delelementer af
en samlet selvstændig vurderingsejendom i ejendomsvurde‐
40
ringslovens § 29, stk. 2, 2. pkt. Det foreslås, at henvisningen
til § 2, stk. 3, udgår af § 29, stk. 2, 2. pkt.
Ændringen er en præcisering af gældende ret.
Til nr. 19
Efter ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 1, skal der for
arealer på landbrugs- eller skovejendomme, der anvendes
til andre formål end produktionsjord, ansættes en selvstæn‐
dig grundværdi efter §§ 17-20 a, jf. § 15, på samme måde
som de pågældende arealer ville have været vurderet, hvis
ikke de tilhørte en landbrugs- eller skovejendom. De arealer,
der er tale om, kan f.eks. være arealer, som er anvendt til
en campingplads, golfbane, hotel/restaurant eller til råstof‐
udvikling m.v.
I praksis vil arealerne ofte være afgrænset i en lokalplan,
landzonetilladelse eller på anden vis. I sådanne afgrænsede
tilfælde vil arealet kunne identificeres.
I tilfælde, hvor grundarealet ikke er afgrænset, anses area‐
let efter ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, for at ud‐
gøre et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 45 for
den eller de bygninger, der anvendes til andre formål end
produktionsjord. Det kan f.eks. være en værkstedsbygning
eller garageanlæg som ikke er en del af landbrugs- eller
skovejendommens driftsbygninger, hvor det ikke er klart,
hvor stor et grundareal, som skal henføres til den pågælden‐
de bygning. Der gælder dog særlige regler for boliger, jf.
ejendomsvurderingslovens § 31.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 3.
pkt., at Skatteforvaltningen i de tilfælde, hvor der ikke fin‐
des bygninger på et areal, der anvendes til andre formål end
land- eller skovbrug, skal ansætte grundværdien skønsmæs‐
sigt.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor det også er
nødvendigt at skønne grundarealets størrelse, jf. § 29, stk.
1, selvom der er bygninger på arealet. Dette kunne f.eks.
være, hvis arealet er afgrænset, men denne afgrænsning ikke
kan læses ud fra tilgængelige data. I praksis kan der være
tale om en bygning beliggende på et selvstændigt jordstyk‐
ke, hvis erhvervsmæssige anvendelse entydigt ikke breder
sig ud over jordstykkets afgrænsning. Der kan også være
situationer, hvor bygningerne er underordnet i forhold til
den erhvervsmæssige anvendelse og skal ses i sammenhæng
med et større areal, end bygningerne i sig selv tilsiger, fordi
dette areal ikke nødvendigvis er afgrænset størrelsesmæssigt
i tilgængeligt data.
Det foreslås på denne baggrund, at der i § 29, stk. 2,
3. pkt., indsættes en mulighed for Skatteforvaltningen til
at ansætte arealets størrelse skønsmæssigt uanset stk. 1,
hvis arealets forhold tilsiger det. Dette betyder, at Skattefor‐
valtningen vil skulle tage højde for arealer på landbrugs-
og skovejendomme, der anvendes til andet end produktions‐
jord, selvom der er en bygning på arealet, men denne ikke er
afgrænset i et tilstrækkeligt omfang ud fra tilgængelige data.
Til nr. 20
Efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, skal der
samtidig med vurderingen af landbrugs- og skovejendomme
ansættes en særskilt ejendomsværdi for boliger beboet af
ejere på sådanne ejendomme, fritidsboliger beliggende på
sådanne ejendomme og boliger omfattet af ligningslovens §
16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5.
Ejendomsværdien for boliger ansættes, som havde de på‐
gældende boliger været frit omsættelige ejerboliger belig‐
gende det pågældende sted, dog reduceres ejendomsværdien
med 5 pct., jf. ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 2, af
hensyn til, at disse typer boliger sjældent er frit omsættelige,
bl.a. fordi de typisk ikke kan udstykkes fra landbrugs- eller
skovejendommen.
I forbindelse med opgørelsen af ejendomsværdien for
ejerboliger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, på landbrugs- og skovejen‐
domme indgår oftest også driftsbygninger og accessoriske
bygninger i opgørelsen af ejendommens samlede etageareal
til vurdering. Overføres denne modeltilgang til landbrugs-
og skovejendomme, som det er foreskrevet, vil bygningerne,
der ikke entydigt er registreret i bolig- og bygningsregis‐
tret som bygninger, der ikke anvendes til beboelse, indgå
i beregningen af boligejernes ejendomsværdi. Dette kan ha‐
ve betydning for beskatningsgrundlaget for ejendomsværdi‐
skatten efter ejendomsværdiskatteloven.
Efter gældende ret bliver BBR-anvendelseskoder, som be‐
skriver den aktivitet, der foregår i bygninger, ikke fastsat
med udgangspunkt i, om bygningen anvendes privat eller
ej. Dette vil i praksis medføre, at alle accessoriske bygnin‐
ger beliggende på en landbrugs- eller skovejendom, som
f.eks. udhuse, annekser, garager m.v., vil indgå i ansættelsen
af ejendomsværdien efter § 30, stk. 1, uanset om de reelt
anvendes til andet end bolig.
Dette medfører først og fremmest, at ejendomsværdien for
en bolig på en landbrugs- og skovejendom i nogle tilfælde
vil afspejle et etageareal, der ikke anvendes som bolig. Der‐
næst vil der kunne opstå situationer, hvor der er to boliger
beliggende på en landbrugs- eller skovejendom, hvor det
vil være vanskeligt at systemunderstøtte en fordeling af
bygningernes etageareal, fordi information om tilknytningen
mellem en konkret accessorisk bygning og en bolig ikke
generelt er tilgængelig.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte i § 30, stk. 2,
som nyt 2. og 3. pkt., at accessoriske bygningers samlede
etageareal vil skulle allokeres til ejendommens enhed(er)
til helårsbeboelse efter etagearealet af helårsbeboelserne, og
hvor der skal ansættes en ejendomsværdi af boligen, indreg‐
nes det tilknyttede etageareal fra accessoriske bygninger i
modelberegningen som for ejerboligerne, når ejendomsvær‐
dien opgøres, hvis etagearealet ikke entydigt kan henføres til
boligdelen eller øvrige dele.
Med forslaget vil de accessoriske bygningers etageareal
skulle fordeles forholdsmæssigt til alle ejendommens enhe‐
der til helårsbeboelse. Dette sker ud fra boligenhedernes
registrerede samlede boligareal i BBR. Er der f.eks. 180
m2 accessoriske bygninger på en landbrugsejendom, og to
enheder til helårsbolig på henholdsvis 120 m2 og 240 m2
samlet boligareal, fordeles de accessoriske bygningers areal
41
på 180 m2 med 120 m2 til boligenheden på 240 m2 og 60
m2 til boligenheden på 120 m2. Er der på samme ejendom
en fritidsbolig allokeres intet etageareal fra de accessoriske
bygninger hertil.
Der kan opstå situationer, hvor registreringen af BBR-an‐
vendelseskoder ikke stemmer overens med den faktiske ak‐
tivitet, der foregår i bygningen. Dette kan for eksempel være
i situationer, hvor en del af en bygning, som er registreret
som et udhus, indgår i den landbrugsmæssige drift, men en
anden del af samme bygning anvendes privat. Det foreslås
derfor, at ejendomsværdien i disse tilfælde skal kunne an‐
sættes skønsmæssigt.
Til nr. 21
Efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 3, 1. pkt.,
ansættes grundværdier for boliger beboet af ejere på land‐
brugsejendomme til samme beløb pr. hektar som den gen‐
nemsnitlige værdi pr. hektar for det jordstykke, som grund‐
arealet tilhører, hvis grundarealet i fravær af boligen vil
blive betragtet som produktionsjord efter definitionen i ejen‐
domsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3. Dette betyder, at
grundværdien for ejerboligen i disse tilfælde ansættes ved en
fremskrivning af den hidtil kendte vurdering foretaget efter
den tidligere gældende bondegårdsregel på samme måde
som produktionsjorden, jf. ejendomsvurderingslovens § 28,
stk. 1.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 3, 1.
pkt., ændres, så skovejendomme omfattes af § 30, stk. 3, 1.
pkt., så ejerboliger beboet af ejeren på skovejendomme vil
få ansat grundværdien på samme måde som for landbrugse‐
jendomme, hvis grundarealet i fravær af boligen vil blive
betragtet som produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3. Med
ændringen vil der gælde de samme regler for behandlingen
af boliger på landbrugs- og skovejendomme.
Til nr. 22
Efter ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., anses
grundarealet for at udgøre 2.000 m² for boliger beboet af
ejere beliggende på landbrugs- eller skovejendomme og bo‐
liger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A,
stk. 5, beliggende på sådanne ejendomme.
Det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens § 31, stk.
1, 1. pkt., så der ved fastsættelsen af grundarealet i stedet
anvendes en bebyggelsesprocent på 10 for de boliger på
landbrugs- og skovejendomme, der vil være registreret til
helårsbeboelse. Det vil være bygningens registrering i Byg‐
nings- og Boligregistreret, der vil skulle lægges til grund.
Den foreslåede bebyggelsesprocent på 10 vil medføre, at
en bolig på 200 m² vil få ansat et grundareal på 2.000
m². Idet stuehuse på landbrugs- og skovejendomme typisk
er omkring 200 m², vil den foreslåede ændring ikke medføre
nogen ændring for det typiske stuehus.
Til nr. 23
Efter ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., anses
grundarealet for at udgøre 1.000 m² for boliger, herunder
fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger, belig‐
gende på landbrugs- eller skovejendomme.
Det foreslås at ændre § 31, stk. 2, 1. pkt., så der ved
fastsættelsen af grundarealet for boliger på landbrugs- og
skovejendomme registreret til fritidsbeboelse, fastsættes en
bebyggelsesprocent på 15. Det vil være bygningens registre‐
ring i Bygnings- og Boligregistreret, der vil skulle lægges til
grund.
Den foreslåede bebyggelsesprocent på 15 vil svare til den,
der efter Bygningsreglementet er gældende for fritidshuse
og vil medføre, at en fritidsbolig på 50 m² vil få ansat et
grundareal på 333 m².
Til nr. 24
Efter ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 3, anses grund‐
arealet for boliger, herunder fritidsboliger, beliggende på
landbrugs- eller skovejendomme, der ikke er omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1 eller 2, for at udgøre
en bebyggelsesprocent på 30 for det registrerede boligareal.
Det foreslås at ophæve § 31, stk. 3, da der med de fore‐
slåede ændringer af § 31, stk. 1 og 2, jf. forslagets § 1,
nr. 22 og 23, vil blive sammenfald i anvendelsesområdet
for bestemmelserne, hvorfor bestemmelsen vil være uden
relevans.
Til nr. 25
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1, at
grundarealet for boliger beboet af ejere på landbrugs- eller
skovejendomme og boliger omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, beliggende på den relevante land‐
brugs- eller skovejendom anses for at udgøre 2.000 m². Til‐
svarende gælder for boliger, herunder fritidsboliger, der har
karakter af fritliggende boliger, beliggende på landbrugs-
eller skovejendomme, hvor grundarealet efter ejendomsvur‐
deringslovens § 31, stk. 2, anses for at udgøre 1.000 m². I
begge tilfælde gælder, at hvis der ved den sidste ansættelse
foretaget efter §§ 87 eller 88, blev lagt et større areal til
grund, anvendes dette i stedet.
Efter ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 4, 1. pkt., kan
Skatteforvaltningen beslutte, at større grundarealer end dem,
der er nævnt i § 31, stk. 1 og 2, kan lægges til grund for
ansættelsen af grundværdien, hvis grundens forhold ændres,
således at de grundstørrelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, ikke
svarer til de faktiske forhold, jf. stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås at ændre § 31, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk.
3, 1. pkt., så Skatteforvaltningen som led i vurderingen kan
beslutte, at også mindre grundarealer end dem, der følger af
§ 31, stk. 1 og 2, vil kunne lægges til grund for ansættelsen
af grundværdien.
Det foreslås desuden at ændre § 31, stk. 4, 2. pkt., der
bliver stk. 3, 2. pkt., så bestemmelsen vil afspejle, at der
ved ansættelse af grundarealer for boliger og fritidsboliger
efter § 31, stk. 1 og 2, vil skulle tages udgangspunkt i
bebyggelsesprocenter. Den foreslåede ændring er således en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22 og 23.
Til nr. 26
42
Efter ejendomsvurderingslovens § 31 ansættes der på
landbrugs- og skovejendomme grundarealer under boliger
beboet af ejere (2.000 m2) og boliger, herunder fritidsboli‐
ger, der har karakter af fritliggende boliger (1.000 m2).
Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 24,
foreslås en ophævelse af § 31, stk. 3, hvorefter § 31, stk. 4,
vil blive § 31, stk. 3. Med lovforslagets § 1, nr. 22 og 23,
foreslås § 31, stk. 1 og 2, ændret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 31, hvorefter
ansættelsen af grundarealer for boliger registreret til helårs‐
beboelse og fritidsbeboelse efter § 31, stk. 1-3, kun vil finde
anvendelse for boliger beliggende på produktionsjord, der
ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen
eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre for‐
mål.
Det foreslåede nye stykke vil medføre, at boliger på land‐
brugs- og skovejendomme, hvor boliger er registreret til
helårs- eller fritidsbeboelse, og er beliggende på arealer, der
f.eks. er planlagt til andre formål end produktionsjord eller
er beliggende i byzone, ikke vil omfattes af § 31. Disse
boliger vil i stedet skulle have ansat grundarealet efter de
faktiske og planlagte forhold, der følger af de forskrifter i
medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering,
der gælder for arealet.
Til nr. 27
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1, ansættes
grundværdien for produktionsjord ved en fremskrivning til
vurderingstidspunktet af den senest ansatte gennemsnitlige
værdi pr. hektar for det pågældende areal efter bestemmel‐
serne i §§ 44-48. Bestemmelsen indeholder således en
særlig vurderingsnorm for produktionsjord, hvis formål er
at videreføre de oprindelige prisniveauer for landbrug- og
skovbrugsejendomme, som var foretaget i det gamle vurde‐
ringssystem inden indførelsen af ejendomsvurderingsloven,
jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side
34.
Efter ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 1, bibeholder
produktionsjord, som overdrages fra en ejendom til en an‐
den, og som såvel før som efter overdragelsen udgør et selv‐
stændigt jordstykke, dens gennemsnitlige hektarpris, der er
fastsat for det pågældende jordstykke umiddelbart forud for
overdragelsen. I det tilfælde, hvor jordstykker med forskelli‐
ge gennemsnitlige hektarpriser sammenlægges, beregnes en
gennemsnitlig hektarpris for det sammenlagte jordstykke.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 2, beregnes en
ny gennemsnitlig hektarpris for arealer, hvor produktions‐
jord er overdraget fra en ejendom til en anden, hvor det
overdragne areal tillægges et eksisterende jordstykke på den
ejendom, hvortil arealet overdrages.
Ved ændringer, der medfører forandringer i jordstykkets
grænser som f.eks. en arealoverførsel, beregnes en ny hek‐
tarpris efter § 32. Ved udstykninger til en ny landbrugs- eller
skovejendom, hvor jorden ikke tidligere har været vurderet
som produktionsjord, skal hektarprisen fastsættes efter § 33
som et gennemsnit af de omkringliggende landbrugs- eller
skovejendomme.
Informationer om matrikulære forandringer er datamæs‐
sigt svært tilgængelige. Den manglende tilgængelighed af
data kombineret med den gældende ordlyd i ejendomsvur‐
deringslovens § 32 vil medføre, at de gennemsnitlige hek‐
tarpriser for produktionsjord, ikke umiddelbart vil kunne
understøttes automatisk, men vil skulle opdateres manuelt
i forbindelse med arealoverførsler og ved nyopståede land‐
brugs- og skovejendomme.
Med henblik på at sikre en mere enkel håndtering af fast‐
sættelsen af de gennemsnitlige hektarpriser for produktions‐
jord foreslås ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 1, affattet
således, at grundværdien for produktionsjord på en land‐
brugs- og skovejendom vil skulle ansættes til summen af de
individuelt beregnede produktionsjordsværdier for ejendom‐
mens enkelte jordstykker.
Dette betyder, at de fastlagte produktionsjordsværdier vil
skulle fremskrives til vurderingstidspunktet for det pågæl‐
dende areal efter bestemmelserne i ejendomsvurderingslo‐
vens §§ 44-48. Således vil produktionsjordsværdier henført
til jordstykker skulle danne grundlag for vurderingen af pro‐
duktionsjord ved de efterfølgende vurderinger tillagt værdi
af fremskrivningen efter §§ 44-48.
Desuden foreslås ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 2,
affattet således, at der for det enkelte jordstykke beregnes én
produktionsjordsværdi på baggrund af jordstykkets gennem‐
snitlige produktionsjordsværdi pr. hektar på vurderingstids‐
punktet. Dette skal ske ved at opgøre jordstykkets udbredel‐
se i matriklen jf. udstykningslovens § 11, jf. ejendomsvurde‐
ringslovens § 82.
Når værdierne er knyttet til et konkret fysisk areal, vil det
være muligt at sammenligne den oprindelige udbredelse af
produktionsjordsværdierne, som angivet pr. seneste vurde‐
ring forud for ejendomsvurderingsloven, dvs. pr. 1. oktober
2020, med ejendommens udbredelse på det aktuelle vurde‐
ringstidspunkt. Det kan derfor sikres, at arealerne fastholder
det oprindelige udgangspunkt for produktionsjordsværdien,
selv om ejendommens udbredelse efterfølgende ændres. Det
samme gør sig gældende ved nyopståede ejendomme, hvor
produktionsjordsværdien pr. hektar vil skulle fastsættes på
baggrund af de underliggende arealer.
De foreslåede ændringer vil medføre, at omkostninger til
udvikling mindskes, idet ændringerne sikrer muligheden for
at arealoverdragelser mellem ejendomme vurderingsmæssigt
kan håndteres, uden at der skal foretages manuel tilpasning
af de bagvedliggende gennemsnitlige hektarværdier.
Til nr. 28 og 29
Efter ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 1, ansættes
der ved etablering af en ny landbrugs- eller skovejendom
en gennemsnitlig hektarpris for ejendommens produktions‐
jord som den gennemsnitlige hektarpris for landbrugsjord
henholdsvis skovbrugsjord for omkringliggende landbrugs-
eller skovejendomme.
I tilfælde, hvor arealer, der hidtil har været anvendt til
43
andre formål, overgår til anvendelse som produktionsjord
for en eksisterende ejendom, ansættes den gennemsnitlige
hektarpris for disse arealer som den gennemsnitlige hektar‐
pris for landbrugsjord henholdsvis skovbrugsjord for det
jordstykke, det pågældende areal tillægges eller tilhører, jf.
§ 33, stk. 2, 1. pkt. Hvis det pågældende areal udgør et
selvstændigt jordstykke, vil den gennemsnitlige hektarpris
skulle ansættes til samme beløb, som gælder for ejendom‐
men som helhed, jf. ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 2,
2. pkt.
Det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens § 33, stk.
1, så der ved etableringen af en ny landbrugs- eller skov‐
ejendom, vil skulle ansættes en gennemsnitlig hektarpris
som en sum af produktionsjordsværdierne for hver af ejen‐
dommens jordstykker, jf. ejendomsvurderingslovens § 82.
Det foreslås desuden at affatte § 33, stk. 2, 1. pkt., så der
for arealer, der overgår til anvendelse som produktionsjord,
der hidtil har været anvendt til andre formål, og som ikke
tidligere har fået ansat en produktionsjordsværdi, vil skulle
beregnes en gennemsnitlig produktionsjordsværdi pr. hektar
for arealets jordstykker som et vægtet gennemsnit af de nær‐
meste 5 jordstykkers gennemsnitlige produktionsjordsværdi‐
er pr. hektar. Produktionsjordsværdi vil skulle beregnes på
baggrund af jordstykkernes størrelse og gennemsnitlige pro‐
duktionsjordsværdi pr. hektar, jf. det foreslåede § 33, stk. 2,
2. pkt.
De foreslåede ændringer vil medføre, at metoden for vide‐
reførelse af hidtil kendte hektarpriser forenkles, så det fra
og med ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2021 vil være
muligt at sikre, at arealerne vurderes til de hidtil kendte
hektarpriser inkl. fremskrivning, selv om der efterfølgende
sker matrikulære forandringer.
Til nr. 30
Efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, beslutter Skat‐
teforvaltningen som led i vurderingen, om en ejendom skal
kategoriseres som en ejerbolig, jf. § 4, en landbrugsejen‐
dom, en skovejendom eller en erhvervsejendom, grunde, der
ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2 i lov om kolonihaver,
eller anden ejendom, som ikke er omfattet af ejendomsvur‐
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1-3, jf. nr. 4.
Skatteforvaltningens beslutning, om hvilken kategori en
ejendom skal henføres til, skal træffes ud fra en bedømmelse
af ejendommens samlede karakter. Her indgår oplysninger
i Bygnings- og Boligregistret om den registrerede anvendel‐
se af bygninger beliggende på grunden og oplysninger fra
offentlige registre i øvrigt, jf. ejendomsvurderingslovens §
3, stk. 2.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1, skal vurde‐
ringen af erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4,
ske på grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller
offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal, be‐
liggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grunden og
bygningerne af betydning for vurderingen på vurderingstids‐
punktet.
Der tages ved vurderingen af erhvervsejendomme end‐
videre hensyn til oplysninger om lejeniveauer i området,
driftsomkostninger, forrentningskrav, opførelsesomkostnin‐
ger og andre forhold af væsentlig betydning for vurderingen,
jf. § 34, stk. 2, 1. pkt. Vurderingen af udlejningsejendomme
foretages ud fra en forudsætning om sædvanlige udlejnings‐
forhold, jf. § 34, stk. 2, 2. pkt.
Ved ”grundværdi” forstås værdien af grunden i ubebygget
stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt
og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. § 17,
stk. 1.
Grundværdier for ejendomme, der udelukkende kan an‐
vendes til andre formål end beboelse, ansættes eksklusive
moms, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt. Tilsvarende gælder, hvis en
del af grunden udelukkende kan anvendes til andre formål
end beboelse, for den del af grunden, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt.
Kan en grund både anvendes til beboelse og andre formål,
afhænger det af, hvad der anses for den bedste økonomiske
anvendelse, om grundværdien skal ansættes eksklusive eller
inklusive moms, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås at nyaffatte § 34. Det foreslås, jf. forslaget
til stk. 1, at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4,
ud fra den faktiske anvendelse til brug for ansættelse af en
grundværdi vil skulle henføres til en af følgende kategorier:
Etageboligbebyggelse (nr. 1), boligbebyggelse, der ikke er
omfattet af nr. 1 (nr. 2), butik og kontor i etagebebyggelse
helt eller delvist beliggende i byzone (nr. 3), butik og kontor,
der ikke er omfattet af nr. 3 (nr. 4), lager, logistik og industri
(nr. 5), solcelleanlæg (nr. 6), vindmølle (nr. 7), rekreativt
areal (nr. 8), naturarealer helt eller delvist beliggende i land‐
zone (nr. 9), grunde, der ligger i kolonihaveområder, jf. § 2 i
lov om kolonihaver (nr. 10), og anden anvendelse end anført
i nr. 1-10 (nr. 11).
Erhvervsejendomme, der anvendes til etageboligbebyg‐
gelse, vil skulle henføres til kategorien etageboligbebyggel‐
se, jf. det foreslåede nr. 1. Ejendomme ejet af andelsbolig‐
foreninger og boligudlejningsejendomme vil i det omfang,
de er i to eller flere etager, som udgangspunkt skulle henfø‐
res til denne kategori.
Erhvervsejendomme, der anvendes til boligbebyggelse,
der ikke er omfattet af nr. 1, herunder etplansboligbebyg‐
gelse til udlejlning på storparceller, vil skulle henføres til
kategorien etplansboligbebyggelse, dvs. nr. 2.
Erhvervsejendomme, der anvendes til butik og kontor, vil
enten skulle henføres til kategorien butik og kontor i etage‐
bebyggelse helt eller delvist beliggende i byzone (nr. 3) eller
kategorien butik og kontor, der ikke er omfattet af nr. 3 (nr.
4), jf. de foreslåede nr. 3 og 4. Omfattet heraf vil ofte være
ejendomme, hvorpå der er opført bygninger, der anvendes til
kontor, detailhandel, butikscenter og undervisningsmæssige
formål.
De erhvervsejendomme, der vil skulle henføres til kate‐
gorien lager, logistik og industri, jf. det foreslåede nr. 5,
vil blandt andet være erhvervsejendomme, der anvendes
til transport- og lagervirksomhed samt erhvervsejendomme,
der anvendes til industri eller fremstillingsvirksomhed. Til
denne kategori vil også skulle henføres ejendomme med
44
særlige beliggenhedskrav til forebyggelse af forurening,
f.eks. produktion og forarbejdning af metaller, mineralvirk‐
somhed og kemisk virksomhed, affaldshåndtering m.v. Om‐
fattet af denne kategori vil ofte være ejendomme, hvorpå der
er opført bygninger til parkerings- og transportanlæg, lager
og industri med integreret produktionsapparat samt værkste‐
der. Derudover vil ejendomme, der anvendes til solvarmean‐
læg, biogasanlæg og øvrige tekniske anlæg som udgangs‐
punkt skulle henføres til denne kategori.
Til denne kategori vil generelt skulle henføres typer af er‐
hvervsejendomme, hvor det vurderes, at den erhvervsmæssi‐
ge værdi af grunden primært afhænger af grundarealet frem
for etagearealet.
Til kategorien solcelleanlæg, jf. det foreslåede nr. 6, vil
skulle henføres erhvervsejendomme m.v., der anvendes til
solenergiproduktion.
Det bemærkes, at det, at der er opført enkelte solceller
på en ejerboliggrund, som udgangspunkt ikke vil betyde, at
ejendommen skal opdeles, og at delejendommen skal henfø‐
res til kategorien solcelleanlæg, jf. det foreslåede § 34, stk.
5.
Det kan være en indikator i forhold til, om en delejen‐
dom vil skulle kategoriseres som et solcelleanlæg, om den
samlede produktion for anlægget væsentligt overstiger ejen‐
dommens samlede energibehov, men det kan samtidig ikke
udelukkes, at der, særligt på meget store ejendomme, vil
kunne være solcelleanlæg, der alene producerer tilstrække‐
ligt strøm til den pågældende ejendom, men som alligevel
vil skulle delkategoriseres som solcelleanlæg.
Kategorien vindmølle, jf. det foreslåede nr. 7, vil skulle
omfatte erhvervsejendomme m.v., der anvendes til vindener‐
giproduktion.
Kategorien rekreativt areal, jf. det foreslåede nr. 8, vil
skulle omfatte erhvervsejendomme, der hovedsageligt an‐
vendes til fritidsaktiviteter såsom til golfbane, park, forlys‐
telsespark, campingplads og legeplads og grønne områder
beliggende i byzone.
Kategorien naturarealer helt eller delvist beliggende i
landzone, jf. det foreslåede nr. 9, vil skulle omfatte de er‐
hvervsejendomme, der anvendes til natur.
Herudover vil kategorien også skulle omfatte delområder
på erhvervsejendomme, der anvendes til land- eller skov‐
brug. Er den overordnede anvendelse af ejendommen land-
eller skovbrug, vil ejendommen efter § 3, stk. 1, i stedet
skulle kategoriseres som en land- eller skovbrugsejendom,
jf. § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3.
Grunde, der ligger i kolonihaveområder, jf. § 2 i lov om
kolonihaver, vil skulle være omfattet af det foreslåede nr. 10.
Kategorien anden anvendelse end anført i nr. 1-10, jf. det
foreslåede nr. 11, er en opsamlingskategori, der vil skulle
indeholde erhvervsejendomme m.v., der anvendes til anden
anvendelse end anført i nr. 1-10.
Den foreslåede kategorisering vil være bestemmende for,
efter hvilken variant af den foreslåede alternativomkost‐
ningsmodel en erhvervsejendoms grundværdi vil skulle an‐
sættes, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.
Ubebyggede grunde med et areal på mere end 1.400 m² vil
som udgangspunkt skulle henføres til kategorien rekreativt
areal ud fra faktisk anvendelse. Er der herudover en anden
mulig anvendelse af grunden, vil der skulle ansættes en
grundværdi ud fra den mulige anvendelse af grunden, der vil
give en højere grundværdi, jf. det foreslåede § 34, stk. 4.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
34, stk. 4, hvorefter det foreslås, at ejendomme, der efter
plangrundlaget kan anvendes til andet end det, der følger
af den faktiske anvendelse, tillige vil skulle henføres til en
kategori ud fra mulig anvendelse efter det foreslåede § 34,
stk. 4. Forslaget skal sikre, at de grundværdier, der ansættes,
afspejler såvel faktisk som mulig anvendelse, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 31.
Kategoriseringen efter § 34, stk. 1, vil også omfatte ejen‐
domme, hvorpå der ikke er opført bygninger, f.eks. golfba‐
ner og grusgrave. I disse tilfælde vil der ved kategoriserin‐
gen også kunne inddrages oplysninger fra plandataregisteret
Plandata.dk samt forskrifter udstedt i medfør af planlovgiv‐
ningen eller anden offentlig regulering samt øvrige oplys‐
ninger som luftfotos m.v.
Dermed vil erhvervsejendomme først skulle henføres til
en kategori ud fra den faktiske anvendelse og hvor relevant
tillige ud fra andre mulige anvendelser. Derefter vil der skul‐
le ansættes en eller flere grundværdier for ejendommen efter
de varianter af alternativomkostningsmodellen, der på bag‐
grund af kategoriseringen vil skulle ansættes grundværdier
efter. Kategorierne er tillige bestemmende for, hvordan de
ansatte grundværdier vil skulle skaleres. Grundværdien vil
herefter udgøres af den højeste grundværdi af de ansatte
grundværdier, jf. ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 2,
medmindre den faktisk grundværdi efter § 20 er højest.
Hvis en ejendom, der ikke er beliggende i byzone, eksem‐
pelvis anvendes til lager, men kan anvendes til butik, vil
den skulle henføres til kategorien lager, logistik og industri
ud fra den faktiske anvendelse og til kategorien butik og
kontor, der ikke er omfattet af nr. 1, ud fra en sådan mulig
anvendelse, jf. det foreslåede stk. 4. Derefter vil der skulle
ansættes grundværdier efter § 34 b, stk. 3, og § 34 c, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Ejendommens grundværdi
vil skulle udgøres af den højeste af disse grundværdier efter
skalering.
Det bemærkes, at de faktiske og mulige anvendelser uan‐
set forslaget vil skulle fastlægges efter reglerne i ejendoms‐
vurderingslovens §§ 18, 19 og 20 og 20 a.
Det bemærkes endvidere, at det vil skulle være muligt at
klage over den eller de foretagne kategoriseringer i forbin‐
delse med klage over vurderingen.
Det foreslås i stk. 2, at den kategorisering, der vil skulle
foretages efter det foreslåede § 34, stk. 1, vil skulle fore‐
tages ud fra en bedømmelse af den samlede karakter af
ejendommens faktiske anvendelse.
Heri ligger, at det vil skulle vurderes, hvad der er ejen‐
dommens hovedanvendelse.
45
Vurderingen af, hvad en ejendoms hovedanvendelse er, vil
bl.a. skulle ske ud fra de oplysninger, der er i Bygnings-
og Boligregisteret om grund og bygninger, og oplysninger
i offentlige registre i øvrigt, herunder oplysninger fra plan‐
dataregistret Plandata.dk m.v., jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 18, 19 og 20 og 20 a.
Anvendes en ejendom eksempelvis til såvel butik som
lager, vil hovedanvendelsen oftest være butik. Hovedanven‐
delsen vil være den ikke understøttende anvendelse, hvilket
i eksemplet typisk vil være butik. Dette vil dog ikke altid
være tilfældet.
Behovet for at understøtte en effektiv administration af
reglerne i ejendomsvurderingsloven tilsiger, at det så vidt
muligt skal være muligt at systemunderstøtte kategoriserin‐
gen efter den foreslåede § 34. Det må dog forventes, at der
vil være et betydeligt antal opgaver vedrørende kategorise‐
ring efter § 34, stk. 1, der kræver manuel behandling.
Vurderingen af, hvad en ejendoms hovedanvendelse er,
vil, for at understøtte en vis grad af automatisering, kunne
tage udgangspunkt i de oplysninger, der er i Bygnings- og
Boligregisteret om den registrerede anvendelse af bygninger
og enheder. I den forbindelse vil det være relevant ikke kun
at se på bygningernes størrelse, men også på værdien af de
enkelte bygninger. F.eks. kan en butiksejendom repræsentere
en langt højere værdi end de tilstødende og markant mere
omfangsrige lagerbygninger. De valgte skaleringsfaktorer
kan i den forbindelse ses som en rettesnor for værdien af de
forskellige anvendelser, der finder sted på den pågældende
ejendom.
Skatteforvaltningen vil ligeledes kunne lægge vægt på
øvrige forhold, herunder oplysninger i Bygnings- og Bolig‐
registeret om eksempelvis byggeprocenter. En meget lav
bebyggelsesprocent vil ofte tyde på, at der også er en anden
anvendelse end den for bygningen registrerede anvendelse.
I tilfælde, hvor der på en ejendom er flere bygninger eller
enheder med forskellige registreringer i Bygnings- og Bolig‐
registeret, vil de registrerede oplysninger ikke give svar på,
hvordan ejendommen vil skulle kategoriseres. I det tilfælde
foreslås det, at kategoriseringen efter § 34 som hovedregel
kan foretages på baggrund af, hvilket registreret areal, der er
størst.
Det bemærkes, at nogle erhvervsejendomme vil skulle op‐
deles ansættelsesmæssigt, da der vil skulle ansættes grund‐
værdier for de forskellige dele af ejendommen, jf. de fore‐
slåede stk. 3 og 4.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at anvendes en ikke ubetydelig
del af en ejendom omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1,
til anden anvendelse end den anvendelse, ejendommen efter
det foreslåede § 34, stk. 1, er henført til en kategori ud fra,
vil der skulle ansættes en grundværdi for denne del af ejen‐
dommen ud fra den faktiske anvendelse af delejendommen.
En række erhvervsejendomme anvendes til flere forskelli‐
ge formål, herunder formål, der er så forskellige, at havde
der været tale om to ejendomme, ville de skulle have været
henført til to forskellige kategorier efter det foreslåede § 34,
stk. 1.
Erhvervsejendomme vil også ofte blive anvendt til såvel et
erhvervsmæssigt formål som et eller flere andre formål.
Forslaget skal sikre, at beskatningsgrundlaget for er‐
hvervsejendomme, der anvendes til flere forskellige formål,
afspejler disse anvendelser.
Anvendes en ikke ubetydelig del af en ejendom til anden
anvendelse, end den anvendelse, ejendommen er henført til
en kategori ud fra, vil der skulle ansættes en grundværdi for
ejendommen ved at lægge en grundværdi ansat for delejen‐
dommen ud fra den faktiske anvendelse af delejendommen
sammen med en grundværdi ansat for den øvrige del af
ejendommen ansat ud fra den faktiske anvendelse af ejen‐
dommen sammen, jf. det foreslåede 3. pkt.
Hvor en ikke ubetydelig del af en ejendom anvendes til
anden anvendelse, end den anvendelse, ejendommen er hen‐
ført til en kategori ud fra, ansættes der ikke en grundværdi
for hele ejendommen på baggrund af denne kategori.
I tilfælde, hvor der ikke foreligger registreringer i Byg‐
nings- og Boligregistret, eller hvor oplysningerne i Byg‐
nings- og Boligregistret er åbenbart urigtige, vil Skattefor‐
valtningen skulle foretage vurderingen af, om en ikke ubety‐
delig del af en ejendom anvendes til anden anvendelse på
baggrund af øvrige forhold.
I nogle tilfælde vil der være tale om ejendomme, hvor
værdien i mindre grad er knyttet til grundens bebyggel‐
se. Her vil Skatteforvaltningens vurdering af, om en anden
anvendelse skal anses som ikke ubetydelig i højere grad be‐
ro på en samlet vurdering, hvor størrelsen af det grundareal,
der er øvrig anvendelse, indgår.
I det tilfælde, hvor en del af en erhvervsejendom, jf. § 3,
stk. 1, nr. 4 anvendes til ejerbolig, landbrugs- eller skovejen‐
dom, vil denne del skulle opdeles efter stk. 5, hvis denne del
skulle opdeles efter dette stykke, hvis denne del anses som
ikke ubetydelig.
I tilfælde, hvor der f.eks. på en ejendom er beliggende en
bygning, der efter registreringen anvendes til industri samt
et parcelhus, vil ejendommen således skulle opdeles efter
det foreslåede stk. 3.
Fordelingen af grunden vil i dette tilfælde skulle ske for‐
holdsmæssigt ud fra henholdsvis erhvervsbebyggelsens are‐
al og helårsbebyggelsens areal. I den forbindelse forudsættes
det, at der ses bort fra bibygninger som er omfattet af Byg‐
ningsreglementet § 455, stk. 4, medmindre disse utvetydigt
tilhører den ene del af ejendommen.
Det bemærkes desuden, at anvendes en del af en ejerbolig,
landbrugs- eller skovejendom til en eller flere af de i stk.
1 nævnte anvendelser, vil denne del i nogle tilfælde skulle
opdeles.
Det vil være muligt i forbindelse med klage over vurderin‐
gen at klage over de faktiske anvendelser, der har dannet
grundlag for kategoriseringen, samt den foretagne fordeling
mellem de forskellige faktiske anvendelser med den konse‐
kvens, at fordelingen vil kunne blive ændret under klagesa‐
gen.
Det foreslås i 2. pkt., at er den faktiske anvendelse af
46
delejendommen omfattet af stk. 1, vil delejendommen skulle
kategoriseres ud fra den faktiske anvendelse.
Heri ligger, at i det omfang en ikke ubetydelig del af
en erhvervsejendom anvendes til anden anvendelse end den
anvendelse, ejendommen er henført til en kategori ud fra
efter det foreslåede § 34, stk. 1, vil delejendommen skulle
henføres til en kategori efter det foreslåede § 34, stk. 1, til
brug for ansættelse af en grundværdi for delejendommen.
Forslaget skal sikre, at beskatningsgrundlaget for ejen‐
dommen afspejler, at der er tale om en ejendom, der anven‐
des til flere forskellige erhvervsmæssige formål.
Det foreslås i 3. pkt., at ansættes der en grundværdi for
delejendommen ud fra den faktiske anvendelse af delejen‐
dommen, vil der skulle ansættes en grundværdi for den øv‐
rige del af ejendommen ud fra den kategori, ejendommen
efter det foreslåede § 34, stk. 1, er henført til.
Efter forslaget vil der skulle ansættes en grundværdi ud
fra den kategori, ejendommen er henført til efter det foreslå‐
ede § 34, stk. 1, for den del af ejendommen, der anvendes
til dette formål, samt eventuelle ikke ubetydelige dele af
ejendommen, der anvendes til andre formål.
Denne grundværdi vil skulle lægges sammen med grund‐
værdien for delejendommen.
Forslaget skal sikre, at beskatningsgrundlaget for ejen‐
dommen afspejler, at der er tale om en ejendom, der anven‐
des til flere forskellige formål.
Det foreslås i 4. pkt., at er den faktiske anvendelse af
delejendommen efter 1. pkt. omfattet af stk. 1, nr. 7, vil
delejendommen skulle udgøre 200 m² pr. vindmølle.
Delejendomme, hvorpå der er opført vindmøller, vil skulle
udgøre 200 m² pr. vindmølle, da langt de fleste vindmøller
har et grundareal på ca. 200 m².
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der, hvor det efter for‐
skrifter som nævnt i § 18, stk. 1, er muligt at anvende en
ejendom omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, til andet end
det, der følger af den faktiske anvendelse, vil skulle ansættes
en grundværdi for ejendommen ud fra den eller de mulige
anvendelser.
Dermed vil der skulle foretages en eller flere kategori‐
seringer efter det foreslåede § 34, stk. 1, hvis det efter
forskrifter som nævnt i § 18, stk. 1, er muligt at anvende
ejendommen til anden anvendelse end det, der følger af den
faktiske anvendelse.
Derudover vil der skulle ansættes grundværdier ud fra
andre anvendelser, i det omfang ejendommen kan anvendes
hertil.
Forslaget skal sikre, at der tages højde for mulige anven‐
delser, der ikke stemmer overens med den faktiske.
Det vil være muligt at klage over den eller de foretagne
kategoriseringer i forbindelse med klage over vurderingen.
Det foreslås i 2. pkt., at kan en ejendom omfattet af det
foreslåede § 34, stk. 1, anvendes til andet end det, der følger
af den faktiske anvendelse, og er en sådan anvendelse om‐
fattet af det foreslåede § 34, stk. 1, vil ejendommen skulle
henføres til en kategori ud fra denne anvendelse.
Heri ligger, at ejendomme omfattet af det foreslåede § 34,
stk. 1, der kan anvendes til flere forskellige erhvervsmæssi‐
ge anvendelser, vil skulle henføres til en kategori efter det
foreslåede § 34, stk. 1, ud fra den eller de mulige anvendel‐
ser.
Forslaget skal sikre, at der ansættes ensartede grundværdi‐
er for ejendomme, der er sammenlignelige, for så vidt angår
størrelse, beliggenhed og mulig anvendelse, uanset at de
anvendes til forskellige erhvervsmæssige formål.
Det vil være muligt i forbindelse med klage over vurde‐
ringen at klage over de mulige anvendelser, der har dannet
grundlag for kategoriseringen, samt den foretagne fordeling
mellem de forskellige mulige anvendelser med den konse‐
kvens, at fordelingen vil kunne blive ændret under klagesag‐
en.
Det foreslås i 3. pkt., at der, hvor det er muligt at anvende
en del af en ejendom omfattet af det foreslåede § 34, stk.
1, til en eller flere anvendelser, som hele ejendommen ikke
kan anvendes til, vil skulle ansættes en grundværdi for dele‐
jendommen ud fra den eller de mulige anvendelser.
I det omfang en del af en ejendom kan anvendes til en
anvendelse, som hele ejendommen ikke kan anvendes til, vil
ejendommen ansættelsesmæssigt skulle opdeles, og der vil
således skulle ansættes en eller flere grundværdier for denne
del og for den øvrige del, jf. desuden det foreslåede 5. pkt.
Sådanne grundværdier vil skulle lægges sammen.
Det bemærkes, at der derudover vil skulle ansættes en
grundværdi ud fra den faktiske anvendelse, og at der således
vil kunne blive ansat en række grundværdier for samme
ejendom, jf. det foreslåede stk. 1.
Forslaget skal sikre, at der ansættes grundværdier, der
afspejler de forskellige mulige anvendelser af en ejendom,
herunder dele af en ejendom.
Det foreslås i 4. pkt., at er en mulig anvendelse af en
delejendom, jf. det foreslåede 2. pkt., omfattet af det foreslå‐
ede § 34, stk. 1, vil delejendommen skulle henføres til en
kategori efter det foreslåede § 34, stk. 1, ud fra den mulige
anvendelse.
Dermed vil delejendommen skulle henføres til en af de i
det foreslåede § 34, stk. 1, oplistede kategorier ud fra den
eller de mulige anvendelser til brug for ansættelse af en eller
flere grundværdier.
Efter forslaget vil en for delejendommen ansat grundvær‐
di skulle lægges sammen med en for den øvrige ejendom
ansatte grundværdi.
Det foreslås i 5. pkt., at der, hvor der er foretaget en
kategorisering efter enten det foreslåede 3. pkt. eller det
foreslåede 4. pkt., vil skulle ansættes en grundværdi for
den øvrige del af ejendommen ud fra den eller de mulige
anvendelser, ejendommen er kategoriseret ud fra.
Efter forslaget vil der skulle ansættes en grundværdi ud
fra den eller de kategorier, ejendommen er henført til ud
47
fra en eller flere mulige anvendelser, for den del af ejendom‐
men, der kan anvendes til formålet.
Det foreslås i 6. pkt., at er en mulig anvendelse af delejen‐
dommen efter 3. pkt. omfattet af stk. 1, nr. 7, vil delejen‐
dommen skulle udgøre 200 m² pr. vindmølle.
Delejendomme, hvorpå der kan opføres vindmøller, vil
skulle udgøre 200 m² pr. vindmølle, da langt de fleste vind‐
møller har et grundareal på ca. 200 m².
Det foreslås i stk. 5, at der, hvis en del af en ejendom
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-3, anvendes til en eller flere
af de i det foreslåede § 34, stk. 1, nævnte anvendelser, vil
skulle foretages en kategorisering efter stk. 1 for den del til
brug for ansættelsen af grundværdien efter § 20, stk. 1 og 2.
Efter forslaget vil der, hvis en del af en ejerbolig, land‐
brugs- eller skovejendom anvendes til en eller flere af de
i det foreslåede § 34, stk. 1, nævnte anvendelser, skulle
foretages en kategorisering efter stk. 1 for denne del.
Forslaget sikrer således, at der ansættes grundværdier for
de dele af ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-3, der
anvendes til erhvervsmæssige formål, ud fra disse anvendel‐
ser, og dermed at beskatningsgrundlaget afspejler, at der er
tale om en blandet ejendom, også hvor ejendommen ikke er
kategoriseret som erhvervsejendom m.v. efter § 3, stk. 1, nr.
4.
Blandede ejendomme vil således ifølge forslaget ansættel‐
sesmæssigt skulle opdeles. I vurderingen af, hvordan en
ejendom skal opdeles, vil en række forhold skulle indgå,
herunder hvilke bygninger, der er beliggende på ejendom‐
men, og deres beliggenhed.
Det foreslås i stk. 6, at der til brug for ansættelse af grund‐
værdien efter ejendomsvurderingslovens § 18, vil skulle
foretages en kategorisering efter det foreslåede stk. 4, hvis
en del af en ejendom omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-3, kan an‐
vendes til en eller flere af de anvendelser, der er nævnt i det
foreslåede § 34, stk. 1, for denne del af ejendommen. Tilsva‐
rende vil skulle gælde, hvis hele ejendommen kan anvendes
til en eller flere af de i stk. 1 nævnte anvendelser.
Efter forslaget vil der, hvis en del af en ejerbolig, land‐
brugsejendom eller skovejendom, kan anvendes til en eller
flere af de anvendelser, der er nævnt i det foreslåede § 34,
stk. 1, skulle foretages en kategorisering efter stk. 4 for
denne del. Kan en ejerbolig, landbrugsejendom eller skov‐
ejendom anvendes til en eller flere af de i stk. 1 nævnte
anvendelser, vil der efter forslaget på tilsvarende vis skulle
foretages en kategorisering efter stk. 4 for hele ejendommen.
Forslaget skal således sikre, at der ansættes en eller flere
grundværdier for sådanne ejendomme og delejendomme ud
fra mulige erhvervsmæssige anvendelser andet end landbrug
og skovbrug.
Dermed vil f.eks. landbrugsejendomme, der kan anvendes
til andet erhvervsmæssigt formål end landbrug eller skov‐
brug, skulle henføres til en kategori efter det foreslåede §
34, stk. 1, til brug for ansættelse af en grundværdi.
Til nr. 31
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den
forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af
den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering
af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk
konstateret handelspris. Landbrugs- og skovbrugsejendom‐
me vurderes ikke efter denne norm.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., for‐
stås ved grundværdien værdien af grunden i ubebygget stand
under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og
udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.
Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 34,
at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på
grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentli‐
ge myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed
og øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygningerne
af betydning for vurderingen på vurderingstidspunktet.
Der vil som udgangspunkt skulle ansættes grundværdier
for ejerlejligheder efter § 19 a, stk. 2 og 3, dog ikke er‐
hvervsejerlejligheder beliggende i ejendomme, der ikke fak‐
tisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, ansættes
der for ejendomme, der alene anvendes til etageboligbebyg‐
gelse til ejerlejligheder, en grundværdi for hver enkelt ejer‐
lejlighed ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejer‐
lejligheden at fratrække ejerlejlighedens bygningsværdi, jf.
ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis der
efter plangrundlaget er et uudnyttet etageareal til etagebolig‐
bebyggelse til ejerlejligheder, tillægges grundværdien for de
enkelte ejerlejligheder desuden en andel af det uudnyttede
etageareal fordelt efter § 21. Grundværdien for det uudnytte‐
de etageareal opgøres med udgangspunkt i værdien pr. kva‐
dratmeter for en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed.
Ved etageboligbebyggelse til ejerlejligheder forstås bolig‐
bebyggelse med mindst to etager og vandrette lejligheds‐
skel, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat,
side 60.
Grundværdier for ejendomme, der udelukkende kan an‐
vendes til andre formål end beboelse, ansættes eksklusive
moms, jf. ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 2. pkt.
Tilsvarende gælder, hvis en del af grunden udelukkende
kan anvendes til andre formål end beboelse, for den del af
grunden, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt. Kan en grund både anvendes
til beboelse og andre formål, afhænger det af, hvad der anses
for den bedste økonomiske anvendelse, om grundværdien
skal ansættes eksklusive eller inklusive moms, jf. § 17, stk.
2, 3. pkt.
Det foreslås at indsætte nye bestemmelser som §§ 34 a-34
f.
Det foreslås i § 34 a, stk. 1, 1. pkt., at der for ejendomme
omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 1, vil skulle an‐
sættes en grundværdi ud fra grundværdien pr. kvadratmeter
boligareal for en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed
med samme beliggenhed som ejendommen.
Omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 1, er ejendom‐
48
me, der anvendes til etageboligbebyggelse, herunder visse
boligudlejningsejendomme og ejendomme ejet af andelsbo‐
ligforeninger.
Forslaget indebærer, at der for erhvervsejendomme omfat‐
tet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets §
1, nr. 30, vil skulle ansættes en grundværdi ud fra grund‐
værdien pr. kvadratmeter boligareal for en gennemsnitlig,
standardiseret ejerlejlighed med samme beliggenhed som
ejendommen samt ud fra det mulige henholdsvis faktiske
boligareal, jf. også det foreslåede 2. pkt.
Den standardiserede grundværdi vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i handelspriser for ejerboliger i nærområdet
og grundværdikurven for enfamilieshuse, hvilket vil sige
handler med ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres
enfamilieshuse og/eller rækkehuse m.v.
Den standardiserede grundværdi, der vil skulle tages ud‐
gangspunkt i, vil skulle aflæses på grundværdikurven og
afspejle erhvervsejendommens beliggenhed.
Der vil desuden skulle tages udgangspunkt i standardise‐
rede ejerlejligheder. I standardiseret ejerlejlighed ligger, at
den lejlighed, der tages udgangspunkt i, har en række nær‐
mere fastsatte karakteristika, bl.a. et bestemt opførelsesår og
boligareal.
Ved gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed, forstås
standardiseret ejerlejlighed, hvor den anvendte etageplace‐
ring og adressepunkt svarer til den etageplacering og adres‐
sepunkt, der giver en gennemsnitlig ejendomsværdi pr. kva‐
dratmeter boligareal på tværs af etageplaceringer og adres‐
sepunkter for ejendommen. Det vil som udgangspunkt med‐
føre, at en 2. sals ejerlejlighed vil være den gennemsnitlige
ejerlejlighed.
Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at standardise‐
ringen, det vil her sige karakteristika for den standardiserede
ejerlejlighed, vil ændre sig fra den ene vurderingstermin til
den næste.
Den standardiserede ejerlejlighed anvendt i henholdsvis §
34 a og § 34 b kan afvige afhængigt af, om den typiske
ejerlejlighed afviger i graden af udnyttelse i forhold til det
typiske erhverv i etagebyggeri. Standardiseringen skal tage
højde for dette.
Tabel 3. Eksempel på ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme efter § 34 a, stk. 1
Erhvervsejendom A Erhvervsejendom B
Faktiske forhold
Faktisk boligareal (A) 500 m² 600 m²
Muligt boligareal (B) 760 m² 400 m²
Gennemsnitlig standardiseret ejerlejlighed med samme beliggenhed
som ejendommen
Boligareal (C) 100 m² 100 m²
Grundværdi (D) 500.000 kr. 500.000 kr.
Grundværdi pr. m² boligareal (E) = (D) / (C) 5.000 kr. 5.000 kr.
Grundværdiberegning
Grundværdiberegning på baggrund af faktisk boligareal
(F) = (A) X (E)
2.500.000 kr. 3.000.000 kr.
Grundværdiberegning på baggrund af mulige boligareal
(G) = (B) X (E)
3.800.000 kr. 2.000.000 kr.
Grundværdi ansat efter § 34 a, stk. 1 3.800.000 kr. 3.000.000 kr.
Anm: Grundværdierne for ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1, vil ikke skulle skaleres, herunder ift. moms. Hvor der er forskel på det mulige og faktiske boligareal, udgøres
grundværdien efter § 34 a, stk. 1, af den højeste af de ansatte grundværdier.
Det bemærkes, at grundværdier ansat efter det foreslåede
stk. 1 vil skulle ansættes inklusive moms.
Det foreslås i 2. pkt., at ejendommens grundværdi endvi‐
dere vil skulle ansættes på baggrund af det faktiske boligare‐
al eller det boligareal, der er muligt efter forskrifter udstedt i
medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering,
jf. § 18.
Hvis det mulige boligareal ikke er entydigt opgjort, ud‐
regnes et muligt boligareal på baggrund af ejendommens
mulige etageareal (fuld udnyttelse) skaleret med forholdet
mellem ejendommens faktiske etageareal og boligareal.
Det foreslås i stk. 2, at der for ejendomme omfattet af §
34, stk. 1, nr. 2, vil skulle ansættes en grundværdi for hver
beboelsesenhed efter samme metode som for ejendomme til
helårsbeboelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.
For storparceller med fritliggende huse, rækkehuse og
lignende, eksisterer der ikke empiri om den endelige slut‐
brugers værdiansættelse af grundværdien, da sådanne grun‐
de typisk handles uden byggemodning.
49
For enfamiliehuse eksisterer der derimod empiri om
slutbrugers ansættelse af grundværdien.
For både enfamiliehuse og rækkehuse eksisterer der em‐
piri om slutbrugerens ansættelse af ejendomsværdi, der er
afspejlet i markedspriserne på ejendomme.
Den typiske ejerboligkøber værdiansætter overordnet en
potentiel ejendom ud fra kriterier om bygningsværdien (her‐
under kvalitet) og værdien af beliggenheden, (herunder be‐
boelsesretten og eventuel egen grund) og afvejer således
sammensætningen mellem bygnings-/boligværdi og belig‐
genhed/grundværdi i forbindelse med det konkrete boligkøb.
Der er tale om samme økonomiske afvejning uafhængigt
af, hvorvidt det er et hus, et rækkehus eller en lejlighed,
køberen er interesseret i, og nogle købere vil i samme købs‐
situation kunne være interesseret i både en lejlighed, række‐
hus og et hus.
Der vil hermed for alle ejerboligkøbere altid være en ens‐
artet fastsættelse af omkostningen ved f.eks. tilvalg af øget
boligareal, idet tilvalget af et større boligareal vil ske på
bekostning af fravalget af f.eks. mere attraktiv beliggenhed
eller fravalget af egen have.
Det lægges således til grund, at slutbrugeren tillægger det
samme bygningsværdi at bo i en lejlighed, et rækkehus og et
hus, hvis størrelsen og kvaliteten er den samme.
Da denne afvejning af de forskellige kriterier gælder for
alle ejere på boligmarkedet, er det derfor naturligt, at der
vil være en høj grad af parallelitet i prisdannelsen mellem
de forskellige ejerboligsegmenter, herunder enfamiliehuse,
rækkehuse og ejerlejligheder.
Der er ikke grundlag for at antage, at en, der erhverver
en storparcel til udlejning, vil værdiansætte en grund ander‐
ledes, end en, der køber et enfamilieshus eller et rækkehus
til egen beboelse, vil gøre, jf. også bemærkningerne i afsnit
2.2.1.2.4.
Med den foreslåede ændring vil det være entydigt, at
metoden til at beregne grundværdien under storparceller til
fritliggende huse, rækkehuse og lignende vil blive identisk
med den, der anvendes for enfamiliehuse og rækkehuse
(grundværdikurven). Hermed sikres det, at rækkehuse an‐
sættes ens, uanset om de er opdelt i hver deres grund, eller
organiseret på en fællesgrund, og uanset om de er opdelt i
ejerlejligheder eller en del af en samlet storparcel.
Med ændringen bliver det også for storparceller med frit‐
liggende huse, rækkehuse og lignende entydigt, at det er
slutbrugerens værdiansættelse af grunden, der bliver afgø‐
rende for ansættelsen.
Denne er afspejlet i grundværdikurven og vil i visse tilfæl‐
de være væsentlig højere end den pris, investor oprindeligt
gav for byggegrunden, og eventuelt de handelspriser, der
kan observeres i forbindelse med faktiske salg. De handels‐
priser, som bygherrerne opnår ved køb af byggegrunde, vil
derfor efter forslaget ikke være relevante i forhold til grund‐
værdiansættelserne, idet disse ikke afspejler værdien for den
endelige slutbruger.
Det foreslås i § 34 b, stk. 1, at der for ejendomme omfattet
af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3, der er ejerlejligheder,
vil skulle ansættes en grundværdi ud fra to tredjedele af
grundværdien pr. kvadratmeter etageareal for en gennem‐
snitlig, standardiseret ejerlejlighed med samme beliggenhed
som ejendommen. Ejendommens grundværdi vil endvidere
skulle ansættes på baggrund af det faktiske etageareal. Er
der efter plangrundlaget et uudnyttet etageareal til etagebe‐
byggelse, vil der desuden skulle tillægges grundværdien for
de enkelte ejerlejligheder en andel af grundværdien af det
uudnyttede etageareal efter § 19 a, stk. 3.
Omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3, er ejendom‐
me, der anvendes til butik eller kontor i etagebebyggelse
helt eller delvist beliggende i byzone.
Grundværdier for erhvervsejendomme omfattet af de fore‐
slåede § 34, stk. 1, nr. 3, vil efter forslaget skulle ansættes
på baggrund af en alternativomkostningsmodel og dermed
en alternativ anvendelse. Da beboelse anses for den mest
sandsynlige alternative anvendelse, vil der skulle tages ud‐
gangspunkt i handelspriser for ejerboliger i nærområdet og
grundværdikurven for enfamilieshuse, hvilket vil sige hand‐
ler med ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres enfami‐
lieshuse og/eller rækkehuse m.v.
Den foreslåede ændring skal sikre, at der for ejendomme,
der anvendes til butik eller kontor i etagebebyggelse helt
eller delvist beliggende i byzone, ansættes grundværdier på
samme måde som efter § 19 a, stk. 2 og 3, i det omfang
ejendommene er ejerlejligheder, dog således at der tages
udgangspunkt i den enkelte ejerlejligheds etageareal i stedet
for boligareal.
Det bemærkes, at der for ejerlejligheder, der anvendes til
erhvervsmæssige formål, allerede ofte vil skulle ansættes
grundværdier efter § 19 a, stk. 2 og 3, og forslaget sikrer
således, at der for de ejerlejligheder, der ikke allerede skal
ansættes grundværdier for efter § 19 a, stk. 2 og 3, også vil
skulle ansættes en grundværdi efter disse bestemmelser.
Ved opgørelsen af det uudnyttede etageareal efter § 19
a, stk. 3, tages der udgangspunkt i alle former for mulige
etagebebyggelser.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede stk.
2 og 3. Efter det foreslåede stk. 3 foreslås det, at der for
ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, vil
skulle ansættes en grundværdi ud fra to tredjedele af grund‐
værdien pr. kvadratmeter etageareal for et standardiseret en‐
familiehus med samme beliggenhed som ejendommen. For‐
slaget om at ansætte en grundværdi ud fra to tredjedele
af grundværdien pr. kvadratmeter etageareal for et standardi‐
seret enfamilieshus med samme beliggenhed som ejendom‐
men skal tage højde for, at der er forskel på udnyttelsespro‐
centerne for erhvervsejendomme og ejerboliger. Forslaget
skal sikre, at grundværdierne for butik og kontor omfattet af
det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3, og butik og kontor omfattet
af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, får sammenlignelige
grundværdier.
Det bemærkes, at grundværdier ansat efter det foreslåede
stk. 1 efter den foreslåede § 34 f vil skulle ansættes eksklusi‐
ve moms.
50
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der for ejendomme omfattet
af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3, der ikke er ejerlejlighe‐
der, vil skulle ansættes en grundværdi ud fra to tredjedele
af grundværdien pr. kvadratmeter etageareal for en gennem‐
snitlig, standardiseret ejerlejlighed med samme beliggenhed
som ejendommen.
Omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3, er ejendom‐
me, der anvendes til butik eller kontor i etagebebyggelse
helt eller delvist beliggende i byzone.
Forslaget indebærer, at der for erhvervsejendomme omfat‐
tet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1,
nr. 30, vil skulle ansættes en grundværdi ud fra to tredjedele
af grundværdien pr. kvadratmeter etageareal for en gennem‐
snitlig, standardiseret ejerlejlighed med samme beliggenhed
som ejendommen samt ud fra det mulige henholdsvis fakti‐
ske etageareal, jf. også det foreslåede 2. pkt.
Grundværdier for erhvervsejendomme omfattet af det
foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3, vil efter forslaget skulle an‐
sættes på baggrund af en alternativomkostningsmodel og
dermed en alternativ anvendelse. Da beboelse anses for den
mest sandsynlige alternative anvendelse, vil der skulle tages
udgangspunkt i handelspriser for ejerboliger i nærområdet
og grundværdikurven for enfamilieshuse, hvilket vil sige
handler med ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres
enfamilieshuse og/eller rækkehuse m.v.
Den standardiserede grundværdi vil skulle fastsættes med
udgangspunkt i handelspriser for ejerboliger i nærområdet
og grundværdikurven for enfamilieshuse, hvilket vil sige
handler med ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres
enfamilieshuse og/eller rækkehuse m.v.
Den standardiserede grundværdi, der vil skulle tages ud‐
gangspunkt i, vil skulle aflæses på grundværdikurven og
afspejle erhvervsejendommens beliggenhed, dog således at
der ikke korrigeres for eksempelvis afstand til kyst og mo‐
torvej.
Der vil dog også skulle tages udgangspunkt i standardise‐
rede ejerlejligheder. Dette skyldes, at erhvervsejendomme
er forskelligartede, og nogle af de erhvervsejendomme, der
anvendes til butik og kontor, vil i højere grad være sammen‐
lignelige med ejerlejligheder end de er med enfamilieshuse.
I gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed ligger, at den
lejlighed, der tages udgangspunkt i, har en række nærme‐
re fastsatte karakteristika, bl.a. et bestemt opførelsesår og
etageareal. Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at
standardiseringen, det vil her sige karakteristika for den
standardiserede ejerlejlighed, vil ændre sig fra den ene vur‐
deringstermin til den næste. Den standardiserede ejerlejlig‐
hed anvendt i henholdsvis § 34 a og § 34 b kan afvige
afhængigt af, om den typiske ejerlejlighed afviger i graden
af udnyttelse i forhold til det typiske erhverv i etagebygge‐
ri. Standardiseringen skal tage højde for dette.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede stk. 1
og 3. Efter det foreslåede stk. 3 foreslås det, at der for ejen‐
domme omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, vil skulle
ansættes en grundværdi ud fra to tredjedele af grundværdien
pr. kvadratmeter etageareal for et standardiseret enfamilie‐
hus med samme beliggenhed som ejendommen. Forslaget
om at ansætte en grundværdi ud fra to tredjedele af grund‐
værdien pr. kvadratmeter etageareal for et standardiseret en‐
familieshus med samme beliggenhed som ejendommen skal
tage højde for, at der er forskel på udnyttelsesprocenterne
for erhvervsejendomme og ejerboliger.
Det bemærkes, at grundværdier ansat efter det foreslåede
stk. 2 efter den foreslåede § 34 f vil skulle ansættes eksklusi‐
ve moms.
Af tabel 3 fremgår, hvordan grundværdier ansat efter det
foreslåede § 34 a, stk. 1, vil skulle beregnes. De grundværdi‐
er, der vil skulle ansættes efter det foreslåede § 34 b, stk.
2, vil skulle ansættes på tilsvarende vis, dog vil grundværdi‐
en skulle ansættes ud fra to tredjedele af grundværdien pr.
kvadratmeter etageareal for en gennemsnitlig, standardiseret
ejerlejlighed med samme beliggenhed som ejendommen og
ejendommens faktiske henholdsvis mulige etageareal.
Det foreslås i 2. pkt., at ejendommens grundværdi endvi‐
dere vil skulle ansættes på baggrund af det faktiske etageare‐
al eller det etageareal, der er muligt efter forskrifter udstedt i
medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering,
jf. § 18.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der for erhvervsejendom‐
me omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, ansættes
en grundværdi ud fra to tredjedele af grundværdien pr. kva‐
dratmeter etageareal for et standardiseret enfamiliehus med
samme beliggenhed som ejendommen.
Omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, er ejendom‐
me, der anvendes til butik og kontor, i det omfang de ikke
er omfattet af nr. 3. Det vil sige erhvervsejendomme, der
anvendes til butik og kontor, men ikke kan henføres til kate‐
gorien butik og kontor i etagebebyggelse helt eller delvist
beliggende i byzone, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Forslaget indebærer, at der for erhvervsejendomme omfat‐
tet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets §
1, nr. 30, vil skulle ansættes en grundværdi ud fra to tred‐
jedele af grundværdien pr. kvadratmeter etageareal for et
standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed som
ejendommen samt ud fra det mulige henholdsvis faktiske
etageareal, jf. også det foreslåede 2. pkt.
Grundværdier for erhvervsejendomme omfattet af det
foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, vil efter forslaget skulle an‐
sættes på baggrund af en alternativomkostningsmodel og
dermed en alternativ anvendelse. Da beboelse anses for den
mest sandsynlige alternative anvendelse, vil der skulle tages
udgangspunkt i handelspriser for ejerboliger i nærområdet
og grundværdikurven for enfamilieshuse, hvilket vil sige
handler med ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres
enfamilieshuse og/eller rækkehuse m.v. Der vil desuden
skulle tages udgangspunkt i standardiserede enfamilieshuse.
Den standardiserede grundværdi, der vil skulle tages ud‐
gangspunkt i, vil skulle aflæses på grundværdikurven og
afspejle erhvervsejendommens beliggenhed, dog således at
der ikke korrigeres for eksempelvis afstand til kyst og mo‐
torvej.
I standardiseret enfamilieshus ligger, at det hus, der tages
51
udgangspunkt i, har en række nærmere fastsatte karakteri‐
stika, bl.a. et bestemt opførelsesår og etageareal.
Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at standardise‐
ringen, det vil her sige karakteristika for det standardiserede
enfamilieshus, vil ændre sig fra den ene vurderingstermin til
den næste.
Forslaget om at skalere den standardiserede grundværdi
for ejendommen til to tredjedele skal sikre, at der tages
højde for, at der er forskel på udnyttelsesprocenterne for
erhvervsejendomme og ejerboliger, og at der ellers vil blive
ansat for høje grundværdier for erhvervsejendomme efter al‐
ternativomkostningsmodellen. Forslaget forventes samtidig
at have den konsekvens, at grundværdierne for de forskelli‐
ge erhvervstyper er afstemt med det relative niveau for leje,
dvs. at forholdet mellem grundværdi for kontor- og butiks‐
ejendomme og enfamilieshuse vil være det samme som for‐
holdet mellem leje for industriejendomme og lejeboliger. De
vil ligeledes være afstemt med forskelle i afkastkrav.
Tabel 4. Eksempel på ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme efter § 34 b, stk. 3
Erhvervsejendom A Erhvervsejendom B
Faktiske forhold
Faktisk etageareal (A) 300 m² 600 m²
Muligt etageareal (B) 360 m² 400 m²
Standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed som
ejendommen og en grund af standardstørrelse
Etageareal (C) 240 m² 240 m²
Grundværdi (D) 800.000 kr. 800.000 kr.
Grundværdi pr. m² etageareal (E) = (D) / (C) 3.333 kr. 3.333 kr.
Skalering
Skaleret grundværdi pr. m² etageareal for
det standardiserede enfamilieshus (F)
2.222 kr. 2.222 kr.
Grundværdiberegning
Grundværdiberegning på baggrund af faktisk etageareal
(G) = (A) X (F)
666.667 kr. 1.333.333 kr.
Grundværdiberegning på baggrund af muligt etageareal
(H) = (B) X (F)
800.000 kr. 888.889 kr.
Grundværdi ansat efter § 34 b, stk. 3 800.000 kr. 1.333.333 kr.
Anm: Grundværdierne vil skulle skaleres ved at fratrække en tredjedel samt moms. Hvor der er forskel på det mulige og faktiske etageareal, udgøres grundværdien efter § 34 b, stk. 3, af
den højeste af de ansatte grundværdier.
Det foreslås i 2. pkt., at grundværdien for ejendommen vil
skulle ansættes på baggrund af ejendommens faktiske eta‐
geareal eller det etageareal, der er muligt efter forskrifter
udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig
regulering, jf. § 18.
Det foreslås i stk. 4, at der for erhvervsejendomme om‐
fattet af den foreslåede § 34, stk. 1, nr. 10, ansættes en
grundværdi efter samme metode som for ejendomme til hel‐
årsbeboelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.
For grunde der ligger i kolonihaveområder, jf. § 2 i lov
om kolonihaver, eksisterer der ikke empiri om den endeli‐
ge slutbrugers værdiansættelse af grundværdien, da sådanne
grunde typisk ikke handles.
For enfamiliehuse eksisterer der derimod empiri om
slutbrugers ansættelse af grundværdien.
For både enfamiliehuse og rækkehuse eksisterer der em‐
piri om slutbrugerens ansættelse af ejendomsværdi, der er
afspejlet i markedspriserne på ejendomme.
Den typiske ejerboligkøber værdiansætter overordnet en
potentiel ejendom ud fra kriterier om bygningsværdien (her‐
under kvalitet) og værdien af beliggenheden, (herunder be‐
boelsesretten og eventuel egen grund) og afvejer således
sammensætningen mellem bygnings-/boligværdi og belig‐
genhed/grundværdi i forbindelse med det konkrete boligkøb.
Der er tale om samme økonomiske afvejning uafhængigt
af, hvorvidt det er et hus, et rækkehus eller en lejlighed,
køberen er interesseret i og nogle købere vil i samme købs‐
situation kunne være interesseret i både en lejlighed, række‐
hus og et hus.
Der vil hermed for alle ejerboligkøbere altid være en ens‐
artet fastsættelse af omkostningen ved f.eks. tilvalg af øget
boligareal, idet tilvalget af et større boligareal vil ske på
bekostning af fravalget af f.eks. mere attraktiv beliggenhed
eller fravalget af egen have.
Det lægges således til grund, at slutbrugeren tillægger det
samme bygningsværdi at bo i en lejlighed, et rækkehus og et
hus, hvis størrelsen og kvaliteten er den samme. Det samme
gør sig gældende for kolonihavehuse.
52
Da denne afvejning af de forskellige kriterier gælder for
alle ejere på boligmarkedet, er det derfor naturligt, at der
vil være en høj grad af parallelitet i prisdannelsen mellem
de forskellige ejerboligsegmenter, herunder enfamiliehuse,
rækkehuse og kolonihavehuse.
Der ikke er grundlag for at antage, at en der erhverver
et kolonihavehus skulle værdiansætte en grund anderledes,
end en der køber et enfamilieshus eller et rækkehus til egen
beboelse vil gøre, jf. også bemærkningerne i afsnit 2.2.1.2.4.
Med den foreslåede ændring vil det være entydigt, at me‐
toden til at beregne grundværdien under kolonihavehuse vil
blive identisk med den, der anvendes for enfamiliehuse og
rækkehuse (grundværdikurven).
Med ændringen bliver det også for kolonihavehuse enty‐
digt, at det er slutbrugerens værdiansættelse af grunden, der
bliver afgørende for ansættelsen. Denne er afspejlet i grund‐
værdikurven og vil i visse tilfælde være væsentlig højere
end den pris, investor oprindeligt gav for byggegrunden, og
eventuelt de handelspriser, der kan observeres i forbindelse
med faktiske salg. De handelspriser, som bygherrerne opnår
ved køb af byggegrunde, vil derfor efter forslaget ikke være
relevante i forhold til grundværdiansættelserne, idet disse
ikke afspejler værdien for den endelige slutbruger.
Det foreslås i § 34 c, stk. 1, 1. pkt., at der for ejendomme
omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 5, vil skulle an‐
sættes en grundværdi ud fra halvdelen af grundværdien pr.
kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus
med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af
standardstørrelse.
Omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 5, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 30, er erhvervsejendomme, der efter forslaget
vil skulle henføres til kategorierne lager og logistik og indu‐
stri.
For erhvervsejendomme omfattet af det foreslåede § 34,
stk. 1, nr. 5, vil der således skulle beregnes en grundværdi
på baggrund af grundarealet og halvdelen af en standardise‐
ret grundværdi pr. kvadratmeter grundareal for et standardi‐
seret enfamilieshus med samme beliggenhed og en grund af
standardstørrelse, jf. også det foreslåede 2. pkt.
Dermed vil grundværdier for erhvervsejendomme omfat‐
tet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 5, efter forslaget skulle
ansættes på baggrund af en alternativ anvendelse. Beboel‐
se anses for den mest sandsynlige alternative anvendelse,
og der vil derfor skulle tages udgangspunkt i handelspriser
for ejerboliger i nærområdet og grundværdikurven for enfa‐
milieshuse, og dermed i handler med ubebyggede grunde,
hvorpå der kan opføres enfamilieshuse og/eller rækkehuse
m.v. Der vil desuden skulle tages udgangspunkt i standardi‐
serede enfamilieshuse.
Det bemærkes, at den standardiserede grundværdi, der vil
skulle tages udgangspunkt i, vil skulle aflæses på grundvær‐
dikurven og vil afspejle erhvervsejendommens beliggenhed,
dog således at der ikke korrigeres for eksempelvis afstand til
kyst og motorvej.
I standardiseret enfamilieshus ligger, at det hus, der tages
udgangspunkt i, har en række nærmere fastsatte karakteri‐
stika, bl.a. et bestemt opførelsesår og en bestemt grundstør‐
relse.
Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at standardise‐
ringen, det vil her sige karakteristika for det standardiserede
enfamilieshus, vil ændre sig fra den ene vurderingstermin til
den næste.
Forslaget om at halvere grundværdien pr. kvadratmeter
grundareal for et standardiseret enfamilieshus skal sikre, at
grundværdier for ejendomme omfattet af det foreslåede §
34, stk. 1, nr. 5, afspejler de omkostninger, der vil være
forbundet med at omdanne eksempelvis en industriejendom
til beboelse. Forslaget om halvering af værdien forventes
samtidig at have den konsekvens, at grundværdierne for de
forskellige erhvervstyper er afstemt med det relative niveau
for leje, dvs. at forholdet mellem grundværdi for industri‐
ejendomme og enfamilieshuse vil være det samme som for‐
holdet mellem leje for industriejendomme og lejeboliger. De
vil ligeledes være afstemt med forskelle i afkastkrav.
Af tabel 4 fremgår, hvordan grundværdier ansat efter det
foreslåede § 34 b, stk. 3, vil skulle beregnes. De grundvær‐
dier, der vil skulle ansættes efter stk. 2, vil skulle ansættes
på tilsvarende vis, dog vil der være forskel på skaleringen
og de arealer, der indgår.
Det foreslås i 2. pkt., at grundværdien vil skulle ansættes
på baggrund af ejendommens grundareal. Dette skyldes, at
lager, logistik og industri anses for pladskrævende erhverv,
og at det derfor ikke vil være hensigtsmæssigt at ansætte en
grundværdi på baggrund af etagearealet. Er der eksempelvis
tale om en erhvervsejendom på 2.000 m², vil det ikke være
hensigtsmæssigt at ansætte en grundværdi på baggrund af
etagearealet for en bygning på f.eks. 200 m².
Det foreslås i stk. 2, 1, pkt., at der for ejendomme omfattet
af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 8, ansættes en grundværdi
ud fra en tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter grund‐
areal for et standardiseret enfamilieshus med samme belig‐
genhed som ejendommen og en grund af standardstørrelse.
Omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 8, er erhvervs‐
ejendomme, der anvendes til naturarealer.
For erhvervsejendomme omfattet af det foreslåede § 34,
stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, vil der således skul‐
le beregnes en grundværdi på baggrund af grundarealet og
den standardiserede grundværdi pr. kvadratmeter grundareal
for et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed
som ejendommen og en grund af standardstørrelse.
Grundværdier for erhvervsejendomme omfattet af det
foreslåede § 34, stk. 1, nr. 8, vil efter forslaget skulle ansæt‐
tes på baggrund af en alternativ anvendelse. Beboelse anses
for den mest sandsynlige alternative anvendelse, og der vil
derfor skulle tages udgangspunkt i handelspriser for ejerbo‐
liger i nærområdet og grundværdikurven for enfamilieshuse,
og dermed i handler med ubebyggede grunde, hvorpå der
kan opføres enfamilieshuse og/eller rækkehuse m.v. Der vil
desuden skulle tages udgangspunkt i standardiserede enfa‐
milieshuse.
Det bemærkes, at den standardiserede grundværdi, der
vil skulle tages udgangspunkt i, vil skulle aflæses på grund‐
53
værdikurven og vil afspejle ejendommens beliggenhed, dog
således at der ikke korrigeres for eksempelvis afstand til
kyst og motorvej.
I standardiseret enfamilieshus ligger, at det hus, der tages
udgangspunkt i, har en række nærmere fastsatte karakteri‐
stika, bl.a. et bestemt opførelsesår og en bestemt grundstør‐
relse.
Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at standardise‐
ringen, det vil her sige karakteristika for det standardiserede
enfamilieshus, vil ændre sig fra den ene vurderingstermin til
den næste.
Forslaget om at nedskalere grundværdier for grunde i
kategorien rekreativt anlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 31,
ved at ansætte grundværdierne til en tiendedel af den stan‐
dardiserede grundværdi pr. kvadratmeter grundareal for et
standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed som
ejendommen og en grund af standardstørrelse skal afspejle,
at rekreative arealer er oftest kendetegnet ved ingen eller
en meget begrænset byggeret, hvorfor værdien af sådanne
grunde vil være betragteligt lavere end grundværdier for
grunde, der kan anvendes til andre erhvervstyper.
Det bemærkes, at grundværdier ansat efter det foreslåede
stk. 2 ikke vil skulle ansættes eksklusive moms. Anvendel‐
sen af rekreative arealer vil typisk ikke være erhvervsmæs‐
sig, og den normale slutbruger er derfor typisk heller ikke
momspligtig.
Af tabel 4 fremgår, hvordan grundværdier for ejendomme
henført til det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, vil skulle bereg‐
nes. De grundværdier, der vil skulle ansættes efter stk. 2, vil
skulle ansættes på tilsvarende vis, dog vil der være forskel
på skaleringen og de arealer, der indgår.
Det foreslås i 2. pkt., at grundværdien for ejendommen
vil skulle ansættes på baggrund af ejendommens grundare‐
al. Dette skyldes, at der er tale om pladskrævende erhverv,
og at det derfor ikke vil være hensigtsmæssigt at ansætte en
grundværdi på baggrund af etagearealet. Er der eksempelvis
tale om en erhvervsejendom, der anvendes til golfbane, vil
det ikke være hensigtsmæssigt at ansætte en grundværdi på
baggrund af etagearealet for en bygning på f.eks. 200 m².
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der for ejendomme omfattet
af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 9, vil skulle ansættes en
grundværdi ud fra handelsprisen, jf. § 15.
Omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 9, er erhvervs‐
ejendomme m.v., der anvendes til natur samt landbrug- og
skovbrug.
Med forslaget sikres det, at erhvervsejendomme m.v., der
anvendes til natur, skov- og landbrug ansættes ud fra han‐
delsprisen.
Det foreslås i § 34 d, stk. 1, 1. pkt., at der for ejendomme
omfattet af § 34, stk. 1, nr. 6, vil skulle ansættes en grund‐
værdi til den standardiserede samlede produktionskapacitet
for et anlæg med samme produktionskapacitet som anlæg‐
get ganget med en standardiseret pris på 250 kr. pr. MWh
(2021-niveau).
Den standardiserede årlige produktionskapacitet fastsættes
ud fra solcelleanlæggets produktionskapacitet samt ud fra
markedsstandarden for antallet af MWh, som et typisk sol‐
celleanlæg med en tilsvarende produktionskapacitet kan pro‐
ducere i et standardår med typiske solforhold.
Den standardiserede pris pr. MWh på 250 kr. er fastsat ud
fra en samlet afvejning af handelsprisniveauerne for grunde
under solcelleanlæg og vindmølleanlæg.
Er der opført et solcelleanlæg på en ejendom, anses alle
solceller på ejendommen som en del af solcelleanlægget, og
produktionskapaciteten for de forskellige solceller vil skulle
lægges sammen.
Hvor der ud fra mulig anvendelse skal ansættes en grund‐
værdi efter det foreslåede stk. 1, og den tilladte produktions‐
kapacitet ikke kendes, vil der skulle skønnes over produkti‐
onskapaciteten som udgangspunkt ud fra arealet af den del
af grunden, hvorpå der kan opføres solceller samt markeds‐
standarder for produktionskapaciteten for solcelleanlæg.
Efter forslaget vil grundværdier for delejendomme, hvor‐
på der er opført eller kan opføres et solcelleanlæg, ikke af‐
hænge af, hvilken kategori ejendommen efter § 3 er henført
til.
Det foreslås i 2. pkt., at der tillige vil skulle ansættes
en grundværdi ud fra handelsprisen for landbrugsjord for
det område, hvori ejendommen er beliggende, og ejendom‐
mens grundareal, hvis en sådan grundværdi er højere end en
grundværdi ansat efter 1. pkt.
Forslaget skal sikre, at de grundværdier, der vil skulle
ansættes for ejendomme, der anvendes til solceller, ikke bli‐
ver lavere end grundværdier ansat ud fra handelsprisen for
landbrugsjord.
Det foreslås i 3. pkt., at den standardiserede pris pr. MWh
nævnt i 1. pkt. vil skulle reguleres efter personskattelovens §
20.
Det foreslås i stk. 2, at der for ejendomme omfattet af
§ 34, stk. 1, nr. 7, vil skulle ansættes en grundværdi til
den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg
med samme produktionskapacitet som anlægget ganget med
en standardiseret pris på 250 kr. pr. MWh (2021-niveau).
Den standardiserede årlige produktionskapacitet fastsæt‐
tes ud fra vindmølleanlæggets samlede produktionskapacitet
samt ud fra markedsstandarden for antallet af MWh, som et
typisk vindmølleanlæg med en tilsvarende produktionskapa‐
citet kan producere i et standardår med typiske vindforhold.
Den standardiserede pris pr. MWh på 250 kr. er fastsat ud
fra en samlet afvejning af handelsprisniveauerne for grunde
under solcelleanlæg og vindmølleanlæg.
Er der opført et vindenergianlæg på en ejendom, anses alle
vindmøller på ejendommen som en del af anlægget, og pro‐
duktionskapaciteten for de forskellige vindmøller vil skulle
lægges sammen med henblik på at fastsætte anlæggets pro‐
duktionskapacitet.
Hvor der ud fra mulig anvendelse skal ansættes en grund‐
værdi efter det foreslåede stk. 2, og den tilladte produktions‐
kapacitet ikke kendes, vil der skulle skønnes over produkti‐
onskapaciteten som udgangspunkt ud fra det tilladte antal
54
vindmøller, den tilladte højde og markedsstandarder for pro‐
duktionskapacitet for vindmøller.
Efter forslaget vil grundværdier for delejendomme, hvor‐
på der er opført eller kan opføres en vindmølle, ikke afhæn‐
ge af, hvilken kategori ejendommen efter § 3 er henført til.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
34, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter det
foreslås, at anvendes en del af en ejendom eller kan en del af
en ejendom anvendes til vindmølle, udgør delejendommen
200 m² pr. vindmølle, der er opført henholdsvis kan opføres.
Det foreslås i 2. pkt., at den standardiserede pris pr. MWh
nævnt i 1. pkt. vil skulle reguleres efter personskattelovens §
20.
Det foreslås i § 34 e, at der for ejendomme omfattet af
det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 11, vil skulle ansættes en
grundværdi efter §§ 34 a-34 d ud fra den kategori, der anses
for mest sammenlignelig med den faktiske anvendelse.
Det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 11, er en residualkategori,
og det er således de erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk.
1, nr. 4, som ikke kan henføres til de øvrige kategorier, der
skal henføres til kategorien anden anvendelse end anført i nr.
1-10, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Da sådanne erhvervsejendomme ikke umiddelbart kan
henføres til en af de øvrige kategorier, skal forslaget sikre, at
det er muligt at indplacere en sådan ejendom i den kategori,
som ejendommens faktiske anvendelse minder mest om. Er
der f.eks. tale om en meget pladskrævende erhvervstype, vil
det være nærliggende at indplacere den sammen med lager,
logistik og industri.
Det foreslås i § 34 f, at grundværdier ansat efter de fore‐
slåede § 34 b, stk. 1-3, og § 34 c, stk. 1 vil skulle fratrækkes
20 pct.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 12, hvorefter det foreslås at ophæve § 17, stk. 2, 2. og
3. pkt., således, at det af § 17, stk. 2, alene fremgår, at
grundværdier vil skulle ansættes inklusive moms.
Efter forslaget vil grundværdier for erhvervsejendomme
skulle ansættes eksklusive moms. Det vil imidlertid kunne
forekomme, at der vil skulle ansættes flere grundværdier
for en ejendom, og at der vil være forskel på, om de skal
ansættes inklusive eller eksklusive moms.
Til nr. 32
Overskriften til kapitel 8 er i dag ”Fordelinger”.
Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 32-38,
vil der i kapitel 8 også være regler om ansættelse af ejen‐
domsværdier og grundværdier for blandede ejendomme m.v.
Det foreslås derfor, at overskriften til kapitel 8 affattes
således: ”Ansættelser og fordelinger af ejendomsværdi og
grundværdi for blandede ejendomme m.v.”.
Med udtrykket ”blandede ejendomme” henses til ejen‐
domstyper, hvor der både er en form for erhverv, samtidig
med at ejendommen også anvendes til beboelse for ejen‐
dommens ejer. Det kan både være ejendomme der kategori‐
seres som ejerbolig efter § 3, stk. 1, nr. 1, og ejendomme,
der kategoriseres som erhvervsejendomme m.v. efter § 3,
stk. 1, nr. 4.
Til nr. 33-35
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, fordeles
ejendomsværdien for en ejendom, bortset fra en landbrugs-
eller en skovejendom, der anvendes til såvel boligformål
som til erhvervsmæssige formål, på boligdelen og den del,
der anvendes erhvervsmæssigt, hvis ejendommen bebos af
ejeren eller ejerne.
Det er nødvendigt at fordele ejendomsværdien i de til‐
fælde, hvor en ejendom både anvendes til boligformål og
til erhvervsformål. Dette skyldes, at ejeren af en sådan
ejendom skal kunne ejendomsværdibeskattes af den del af
ejendomsværdien, som kan henføres til den del af ejendom‐
men, som ejeren råder over til beboelse. Der betales ikke
ejendomsværdiskat af den del af en ejendom, der anvendes
erhvervsmæssigt.
Fordelingen foretages i form af en værdimæssig fordeling
mellem de to dele af ejendommen. Herved forstås, at den
samlede ejendomsværdi fordeles i den værdi, der kan hen‐
føres til boligdelen, og den værdi, der kan henføres til er‐
hvervsdelen. Fordelingen foretages ikke efter arealstørrelse
eller andre forhold.
En ejendom, der både anvendes til ejerbolig og erhverv,
kategoriseres efter § 3, stk. 1, enten som en ejerbolig eller
som en erhvervsejendom m.v., medmindre der er tale om en
landbrugs- eller en skovejendom.
Fordelingen foretages ud fra det aktuelle værdimæssige
forhold mellem de to dele af ejendommen. Dette indebærer,
at fordelingen ikke nødvendigvis er konstant fra vurdering
til vurdering. For det første kan den rent arealmæssige for‐
deling mellem boligarealet og erhvervsarealet ændres. Der‐
næst kan der også være tale om, at den værdimæssige vægt
af boligareal henholdsvis erhvervsareal ændres, selv om det
arealmæssige forhold ikke ændres. Er prisen på en kvadrat‐
meter boligareal i et område f.eks. gået op, mens prisen
på en kvadratmeter erhvervsareal er konstant, vil den værdi‐
mæssige fordeling mellem de to dele ændre sig i boligdelens
favør.
Et tilsvarende fordelingshensyn gør sig gældende for
ejerboliger med to selvstændige boligenheder (tofamilieshu‐
se). Det fremgår derfor af § 35, stk. 2, at ejendomsværdien i
sådanne tilfælde skal fordeles på de to boligenheder.
Formålet med fordelingen er, at ejeren/ejerne kan ejen‐
domsværdibeskattes af den del af ejendommen, som de
råder over. Af hensyn til ejendomsværdiskatningen i forbin‐
delse med ejers/ejeres tilflytning af en (del af) en sådan
bolig, er det i visse tilfælde nødvendigt, at der allerede på
dette tidspunkt foreligger en fordeling.
Det er ikke en betingelse for fordeling, at ejeren eller ejer‐
ne faktisk bebor ejendommen, og at de i så fald anvender
ejendommen som (helårs)bolig.
Det er kun ejendomsværdien, der skal fordeles. Grund‐
værdien fordeles ikke, da ejeren/ejerne skal betale grund‐
skyld af ejendommens samlede grundværdi.
55
Af § 35, stk. 3, fremgår, at de samme fordelingsregler
gælder, når sådanne ejendomme er omfattet af ligningslo‐
vens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5. For ejendomme om‐
fattet af de nævnte bestemmelser gælder fordelingsreglerne,
uanset om boligen faktisk benyttes, idet der er tale om en
rådighedsbeskatning.
Ligningslovens § 16, stk. 9, fastsætter regler om beskat‐
ning af værdien af bolig, som stilles til rådighed som led i
ansættelsesforhold, hvor den ansatte er direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønnings‐
form. Ligningslovens § 16 A, stk. 5, omhandler udbytteud‐
lodning til en hovedaktionær i form af bl.a. sommerbolig
eller helårsbolig til rådighed.
Endelig følger det af stk. 4, at der ikke skal foretages
fordeling efter stk. 1-3, hvis boligdelen i en ejendom omfat‐
tet af stk. 1-3 ikke anses for færdigbygget og beboelig, jf.
ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, ansættes der
ikke ejendomsværdier for en række ejendomme.
Der følger af § 10, stk. 1, nr. 3, at der bl.a. ikke ansæt‐
tes ejendomsværdier for erhvervsejendomme m.v., jf. § 3,
stk. 1, nr. 4, medmindre der på vurderingstidspunktet skal
betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat eller foretages en fordeling efter ejendomsvur‐
deringslovens § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1. Der ansættes dog
ejendomsværdier for ejendomme ejet af andelsboligforenin‐
ger.
Det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens § 10, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, så der ikke længere vil skulle ansæt‐
tes ejendomsværdier for erhvervsejendomme. Det foreslås,
at det heller ikke skal være tilfældet, når der skal opkræves
dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendoms‐
skat, eller hvis der skal foretages fordelinger efter ejendoms‐
vurderingslovens § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1.
Som en konsekvens heraf vil der ikke være en ejendoms‐
værdi at fordele efter § 35, stk. 1, 1. pkt.
For at sikre, at der fortsat ansættes ejendomsværdier på
beboelsesdelen af en erhvervsejendom, til brug for opkræv‐
ningen af ejendomsværdiskat, foreslås det derfor, at § 35,
stk. 1, 1. pkt., ændres fra ”fordeles ejendomsværdien på
boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt” til:
”ansættes en ejendomsværdi for boligdelen efter § 16. Dette
medfører, at der skal ansættes en ejendomsværdi på bolig‐
delen af en ejendom, der både anvendes til ejerbolig og
erhverv.
Ansættelsen af ejendomsværdien for beboelsesdelen vil
ske efter § 16, med udgangspunkt i, at den samlede ejendom
alene består af beboelsesdelen.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 35, stk.
1, 1. pkt., vil der ikke være behov for reglen i 2. pkt. om,
at fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling, da
der alene foreslås at skulle ansættes en ejendomsværdi for
ejerboligdelen af ejendommen.
Det foreslås derfor, at § 35, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Det foreslås derudover, at § 35, stk. 4, ændres derved, at
”fordeling” ændres til: ”ansættelser og fordelinger”. Dette
medfører, at der heller ikke vil skulle ansættes ejendoms‐
værdier efter stk. 1, hvis ejerboligdelen af ejendommen ikke
er færdigbygget og beboelig, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 52, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 4 og 6, hvorefter det foreslås, at der ikke fremadrettet
skal ansættes ejendomsværdier på erhvervsejendomme m.v.
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 36-38
Efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, 1. pkt., skal
der for ejendomme, der i matriklen er samnoteret med en
vindmølleparcel, foretages en fordeling af ejendomsværdien
på boligdelen og den del, der knytter sig til vindmølleparcel‐
len. Formålet med dette er, at ejeren skal ejendomsværdibe‐
skattes af boligdelen af den samlede ejendom, og ikke af
den del, der knytter sig til vindmøllen.
I en periode frem til den 31. juli 1996 var det muligt for
parcelhusejere at købe et mindre areal fra en landbrugsejen‐
dom, hvor der var tilladelse til at opføre en vindmølle, en
såkaldt vindmølleparcel. Det var efter de dagældende regler
en forudsætning, at der i matriklen skete en samnotering
af parcelhusgrunden og vindmølleparcellen. Herved bliver
parcelhusgrunden og vindmølleparcellen en samlet fast ejen‐
dom, jf. udstykningslovens § 2, uanset det forhold, at de to
enheder geografisk kan ligge langt fra hinanden.
En vindmølle registreres ikke som en bygning i Bygnings-
og Boligregistret, men som et teknisk anlæg, og betragtes
ikke som fast ejendom i vurderingsmæssig forstand. Uanset
om vindmøllen står på selve ejerboliggrunden, eller den står
på en selvstændig vindmølleparcel, vil en værdi af møllen
ikke indgå i vurderingen af en ejerbolig. Dog vil værdi‐
en af en samnoteret vindmølleparcel (uden mølle) indgå i
ejendomsværdien for boligen. Ved fordelingen sikres det,
at ejeren kun bliver ejendomsværdibeskattet af den del af
ejendomsværdien, der falder på boligen.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 2, at der
ikke skal foretages fordeling efter stk. 1, hvis boligdelen af
en ejendom omfattet af stk. 1 ikke anses for færdigbygget og
beboelig, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, ansættes der
ikke ejendomsværdier for en række ejendomme.
Der ansættes bl.a. ikke ejendomsværdier for erhvervsejen‐
domme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvis der på vurderingstids‐
punktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov
om kommunal ejendomsskat. Tilsvarende ansættes der ikke
ejendomsværdier for erhvervsejendomme, hvis der ikke skal
foretages en fordeling efter ejendomsvurderingslovens § 35,
stk. 1 eller 3, jf. stk. 1. Der ansættes dog ejendomsværdier
for ejendomme ejet af andelsboligforeninger.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 4, at det foreslås, at der
ikke længere skal ansættes ejendomsværdier for erhvervs‐
ejendomme. Det foreslås, at det heller ikke skal være tilfæl‐
det, når der skal opkræves dækningsafgift efter § 23 A i lov
om kommunal ejendomsskat, eller hvis der skal foretages
56
fordelinger efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1 eller
3, jf. stk. 1.
Som en konsekvens heraf, vil der ikke længere blive ansat
ejendomsværdier på andet end ejerboliger.
Det foreslås derfor, at § 37, stk. 1, 1. pkt., ændres, så
”fordeles ejendomsværdien på boligdelen og den del, der
knytter sig til vindmølleparcellen” ændres til: ”ansættes en
ejendomsværdi for boligdelen efter § 16”. Dette betyder,
at der ikke længere skal foretages en fordeling af ejendoms‐
værdien efter § 37, stk. 1, 1. pkt., men at der i stedet alene
skal ansættes en ejendomsværdi for beboelsesdelen af ejen‐
dommen.
Ansættelsen af ejendomsværdien for beboelsesdelen vil
ske efter § 16, med udgangspunkt i, at den samlede ejendom
alene består af beboelsesdelen.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 37,
stk. 1, 1. pkt., vil der ikke være behov for reglen i 2. pkt.
om, at fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling,
da der foreslås alene at skulle ansætte en ejendomsværdi for
ejerboligdelen af ejendommen.
Det foreslås derfor, at § 37, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Det foreslås derudover, at § 37, stk. 2, konsekvensændres,
så der ikke fordeles ejendomsværdier efter stk. 1, men i
stedet ikke ansættes ejendomsværdier efter stk. 1, hvis ejer‐
boligdelen af ejendommen ikke færdigbygget og beboelig
efter § 52, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 4 og 6, hvorefter det foreslås, at der ikke fremadrettet
skal ansættes ejendomsværdier på erhvervsejendomme m.v.
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 39-41
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 6, 1.
pkt., at der ved den førstkommende almindelige vurdering
eller omvurdering efter § 6, foretages en forholdsmæssig re‐
gulering af ejendomsværdien i 2001-niveau og 2002-niveau,
når en fordeling efter § 35, § 36 eller § 37, stk. 1 eller 2,
skal foretages, eller hvor fordeling efter § 35, § 36 eller §
37, stk. 1 eller 2, skal ændres på grund af en ændring i de
arealmæssige fordelinger, der har dannet grundlag for den
fordeling, der skal ændres, jf. § 6, stk. 1, nr. 11.
Det følger videre af 2. pkt., at hvis der ikke er foretaget
en fordeling af ejendomsværdien i 2001-niveau og 2002-ni‐
veau, foretages der en forholdsmæssig fordeling i ejendoms‐
værdien i 2001-niveau og 2002-niveau svarende til fordelin‐
gen efter § 35, § 36 eller § 37, stk. 1 eller 2.
Hvis der allerede er foretaget en fordeling af ejendoms‐
værdien i 2001-niveau og 2002-niveau, følger det af 3. pkt.,
at der foretages en forholdsmæssig fordeling af fordelingen i
2001-niveau og 2002-niveau ud fra ændringen i det registre‐
rede boligareal, der har dannet grundlag for fordelingen.
Det følger desuden af ejendomsvurderingslovens § 39,
at er der i forbindelse med den vurdering, hvor ejendoms‐
værdien skal tilbageregnes efter § 38, stk. 1, foretaget en
fordeling af ejendomsværdien efter §§ 35-37, foretages til‐
bageregningen alene for den del eller de dele af ejendoms‐
værdien, der kan henføres til den del af ejendommen, der
anvendes til boligformål.
Med lovforslagets § 1, nr. 33 og 37, foreslås det, at der
i stedet for at fordele ejendomsværdien efter § 35, stk. 1,
og § 37, stk. 1, skal der ansættes en ejendomsværdi for
beboelsesdelen af ejendommen.
Som en konsekvens heraf, foreslås det, at det to steder i §
38, stk. 6, 1. pkt. og 2. pkt., samt et sted i 3. pkt., ændres til,
at ved ansættelse eller fordeling af ejendomsværdien, at der
skal ske en forholdsmæssig regulering af ejendomsværdien i
2001-niveau og 2002-niveau.
Det foreslås endvidere, at det i § 38, stk. 6, 2. pkt., og
to steder i 3. pkt., ligeledes ændres til, at der vil skulle
foretages en forholdsmæssig regulering af enten ansættelsen
eller fordelingen ud fra henholdsvis fordelingen efter § 35,
§ 36 eller § 37, stk. 1 eller 2, eller ud fra ændringen i det
registrerede boligareal.
Herudover foreslås det, at det skal følge af § 39, at det
er ansættelse eller fordeling af beboelsesdelen efter § 35-37,
der vil skulle tilbageregnes efter § 38, stk. 1.
Med de foreslåede ændringer tilpasses tilbageregningsreg‐
lerne vedr. ejendomsværdien til de foreslåede ændringer af
kapitel 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 32-38.
Det vil herefter følge af § 38, stk. 6, 2. pkt., at hvis
der ikke er foretaget en fordeling af ejendomsværdien i
2001-niveau og 2002-niveau, vil ansættelse eller fordeling
efter § 35, § 36 eller § 37, stk. 1 eller 2, skulle ske ud fra
fordelingsreglerne i § 35, § 36 eller § 37, stk. 1. eller 2.
For fordelinger efter § 35, stk. 2, og 36, er der ikke med
forslaget tiltænkt en ændring af gældende ret.
For ansættelser af ejendomsværdien af beboelsesdelen ef‐
ter § 35, stk. 1, og § 37, stk. 1, vil der skulle ansættes en
ejendomsværdi i 2001-niveau og 2002-niveau af beboelses‐
delen, ud fra de allerede foretagne ejendomsværdier i 2001-
niveau og 2002-niveau. Det vil herefter være den andel
af ejendomsværdierne i 2001-niveau og 2002-niveau, som
beboelsesdelen med de arealmæssige ændringer ville have
udgjort, som ansættelsen i 2001-niveau eller 2002-niveau
skal ansættes til.
Det følger af § 38, stk. 6, 3. pkt., at hvis der allerede
er foretaget en fordeling af ejendomsværdien i 2001-niveau
og 2002-niveau, vil fordelingen også fremadrettet skulle re‐
guleres forholdsmæssigt ud fra ændringen i det registrerede
boligareal.
Er der ikke allerede foretaget en ansættelse af ejendoms‐
værdien i 2001-niveau og 2002-niveau, vil det med den
foreslåede ændring følge af § 39, at de ansatte eller fordelte
ejendomsværdier på beboelsesdelen efter §§ 35-37 vil skulle
tilbageregnes efter § 38, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 32-38.
Til nr. 42 og 43
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 5, anvendes et
57
prisindeks for landbrugsejendomme ved tilbageregning og
fremskrivning for produktionsjord tilhørende landbrugsejen‐
domme efter § 28.
Det følger desuden af § 45, stk. 8, at der ved tilbagereg‐
ning for skovejendomme og fremskrivning af grundværdier
af produktionsjord efter § 28 tilhørende skovejendomme an‐
vendes det indeks som udarbejdes for landbrugsejendomme
for landet som helhed, jf. § 46, stk. 3.
Der udarbejdes ikke et særskilt indeks for skovejendom‐
me, hvorfor det foreslås, at § 45, stk. 8, ophæves. I forlæn‐
gelse heraf foreslås det, at § 45, stk. 5, ændres til også
at omfatte skovejendomme. Således vil selve indekseringen
af skovejendomme, der efter gældende ret følger landbrug‐
sejendomme, fortsat have samme indeksering, men være
samlet i § 45, stk. 5, da skovejendomme ikke indekseres
særskilt.
Til nr. 44-46
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 1, at
Skatteforvaltningen efter §§ 65-77 skal foretage en bereg‐
ning af, om nuværende eller tidligere ejere af ejendomme
har mulighed for tilbagebetaling af ejendomsværdiskat eller
grundskyld som led i tilbagebetalingsordningen.
Det foreslås, at tilbagebetalingsordningen alene skal om‐
handle ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020, hvorfor
det foreslås i § 64, stk. 1, at beregningen efter tilbagebeta‐
lingsordningen for ejendomsværdiskat eller grundskyld skal
foretages for ejerboliger efter § 3, stk. 1, nr. 1, der vurderes
pr. 1. januar 2020.
Det følger videre af § 64, stk. 2, nr. 3 og 4, at tilbagebeta‐
lingsordningen ikke gælder for henholdsvis landbrugs- og
skovejendomme, som ved vurderingen efter denne lov kate‐
goriseres som landbrugs- og skovejendomme. Som følge af
præciseringen af § 64, stk. 1, om at beregningen kun vil
skulle foretages for ejerboliger, er det ikke længere relevant,
at det fremgår af § 64, stk. 2, nr. 3 og 4, at landbrugs- og
skovejendomme ikke er omfattet, da de ikke er ejerboliger
efter § 3, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås derfor, at § 64, stk. 2, nr. 3 og 4, ændres, så
det alene fremgår, at vurderinger foretaget som land- eller
skovbrug i perioden 2011-2020, ikke vil være omfattet af
tilbagebetalingsordningen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 56, hvorefter det foreslås, at klageadgangen fremrykkes
til 2021 for almindelige vurderinger og omvurderinger om‐
fattet af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., for ejendomme, der ikke er ejerboliger, der
vurderes pr. 1. januar 2020.
Til nr. 47 og 48
Efter ejendomsvurderingslovens § 66, 1. pkt., foretages
tilbageregningen efter tilbagebetalingsordningen for ejerbo‐
liger både for ejendomsværdien og grundværdien. Det følger
desuden af § 66, 2. pkt., at tilbageregningen for andre ejen‐
domme end ejerboliger alene foretages for grundværdien.
Det vil med den foreslåede ændring af ejendomsvurde‐
ringslovens § 64, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, kun
være ejerboliger, der vil være omfattet af tilbagebetalings‐
ordningen, og det vil derfor være overflødigt at nævne ejer‐
boliger i § 66, 1. pkt. Det foreslås derfor, at § 66, 1. pkt.,
ændres, så ”ejerboligers vedkommende” udgår. Herved vil
det klart fremgå, at tilbageregning foretages for både ejen‐
domsværdi og grundskyld
Ligeledes vil § 66, 2. pkt., ikke længere være relevant,
fordi der ikke vil skulle foretages en tilbageregning af
grundværdi for andre ejendomme end ejerboliger.
Ifølge § 67, stk. 1, 2. pkt., er det kategoriseringen efter §§
3 og 4, som bestemmer, hvilket prisindeks, der anvendes til
tilbageregning i 2011-2020.
Som konsekvens af, at tilbagebetalingsordningen foreslås
kun at skulle gælde for ejerboliger, jf. lovforslagets § 1, nr.
44, foreslås det at ophæve § 66, 2. pkt., og § 67, stk. 1, 2.
pkt., da det alene er ejendomme kategoriseret som ejerbolig
efter § 3, stk. 1, nr. 1, der vil være omfattet af tilbagebeta‐
lingsordningen.
Den foreslåede ændring ændrer ikke ved, at valget af in‐
deks efter § 45, til brug for tilbageregningen efter § 65, vil
skulle ske ud fra den ejendomstype, som ejendommen er
vurderet efter, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr.
1-8.
Efter § 68, stk. 2, reguleres den tilbageregnede grundvær‐
di efter § 65 for årene før omvurderingen med forholdet
mellem værdien før og efter omvurderingen for en ejendom,
der ikke er en ejerbolig, hvis grundværdien er ændret ved
omvurdering foretaget den 1. oktober 2011 og indtil den 1.
januar 2020.
Det foreslås, at § 68, stk. 2, ophæves som en konsekvens
af, at tilbagebetalingsordningen foreslås kun at skulle gælde
for ejerboliger, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.
Til nr. 49
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 69, at er der i
forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af an‐
dre ejendomme pr. 1. januar 2021, sket ændringer i forhold
til sidste vurdering eller omvurderinger foretaget efter §§ 87
og 88, således at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11,
i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme ville være til stede, ses der ved tilbageregningen
til tidligere år i forbindelse med beregning af kompensation
efter tilbagebetalingsordningen bort fra sådanne ændringer.
Efter ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, betragtes
ejendomme ved beregninger efter tilbagebetalingsordningen
som en samlet enhed, hvis de ved den almindelige vurdering
fra den 1. oktober 2011 og indtil den sidste vurdering foreta‐
get efter §§ 87 og 88 uafbrudt har været vurderet samlet,
og disse ejendomme uændret er vurderet samlet ved den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år,
eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021.
Det følger af § 70, stk. 2, at er der i forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år
pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
58
januar 2021, sket ændringer i forhold til sidste vurdering
eller omvurderinger foretaget efter §§ 87 og 88, således at
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme ville
være til stede, ses der ved tilbageregningen til tidligere år i
forbindelse med beregning af kompensation efter tilbagebe‐
talingsordningen bort fra sådanne ændringer.
Begge bestemmelser henviser til ejerboliger, som vurderes
i lige år pr. 1. januar 2020, eller af andre ejendomme pr.
1. januar 2021. Denne henvisning er ikke længere relevant
med ændringen som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 49, hvor
det foreslås, at i § 69, stk. 1, 1. pkt., og § 70, stk. 1 og 2,
udgår”, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5,
eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021”. Formålet er
at præcisere, at tilbagebetalingsordningen alene skal omfatte
ejerboliger.
Til nr. 50 og 51
Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 1, 1. pkt., be‐
regnes der for landbrugs- og skovejendomme ved vurderin‐
gen pr. 1. januar 2021 en gennemsnitlig hektarpris for den
produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, som tilhører den en‐
kelte ejendom. Der beregnes separate hektarpriser for land‐
brugsarealer, herunder naturarealer, og for fredskovpligtige
arealer, jf. § 82, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås, at ordet ”hektarpris” i ejendomsvurderings‐
lovens § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres til
”produktionsjordsværdi pr. hektar” for at sikre en ensartet
begrebsanvendelse i bestemmelsen.
Herudover foreslås det, at ejendomsvurderingslovens §
82, stk. 1, 2. pkt., nyaffattes, så der ved beregningen efter
stk. 1, 1. pkt., skal ansættes en vægtet gennemsnitlig pro‐
duktionsjordsværdi for hver af ejendommens jordstykker
med udgangspunkt i jordstykkernes areal og under hensyn‐
tagen til, om jordstykket er undergivet fredskovpligt.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at metoden for
videreførelse af hidtil kendte hektarpriser forenkles, da hidtil
kendte produktionsjordsværdier herved kan videreføres ved
ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2021 ned på de enkelte
jordstykker. Dette vil samtidig betyde, at det fra og med
ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2021 vil være muligt at
sikre, at arealerne vurderes til de hidtil kendte hektarpriser
med en eventuel efterfølgende fremskrivning, selv om der
efterfølgende sker matrikulære forandringer.
Til nr. 52
Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 1, 1. pkt., skal
der for landbrugs- og skovejendomme beregnes en gennem‐
snitlig hektarpris for den produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og
3, som tilhører den enkelte ejendom.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, skal den
gennemsnitlige hektarpris beregnes på grundlag af arealets
størrelse og den ansættelse af grundværdi, der er foretaget
for de pågældende arealer efter § 88, hvorefter vurderinger
af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år, efter den tid‐
ligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom‐
me, foretages som en videreførelse af den seneste ansættelse
i medfør af ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2.
Den gennemsnitlige hektarpris for landbrugs- og skov‐
ejendomme skal dermed basere sig på de hidtil kendte
grundværdier, der er videreført med § 88.
Der findes tilsvarende regler for videreførelse af hidtil
kendte grundværdier fra vurderinger af ejendomme, der
skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
ejendomsvurderingslovens § 87.
Det foreslås, at det i § 82, stk. 2, efter ”§ 88” indsættes
”og § 87, hvis grundværdiansættelsen er en videreførelse
af en ansættelse foretaget efter §§ 14 eller 15 i den tidli‐
gere gældende lov om vurdering af landets faste ejendom‐
me”. Dette vil medføre, at det tilføjes, at den gennemsnitlige
hektarpris for produktionsjord også vil skulle beregnes på
grundlag af § 87, hvis grundværdiansættelsen er en vide‐
reførelse af en ansættelse foretaget efter §§ 14 eller 15 i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, da der for ejendomme, vurderet som ejerboliger
efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, kan være ansat produktionsjordsværdier
på ejendomme, der hidtil har været kategoriseret som ejer‐
boliger.
Med den foreslåede ændring vil alle hidtil ansatte produk‐
tionsjordsværdier indgå i beregningen af den gennemsnitlige
hektarpris efter ejendomsvurderingslovens § 88, hvilket vil
bidrage til at den gennemsnitlige hektarpris fastsættes så
præcist som muligt for ejendomme, der vurderes som land‐
brugs- eller skovejendomme pr. 1. januar 2021 eller senere.
Til nr. 53 og 54
Ejeren af en ejendom, der forud for vurderingen pr. 1.
januar 2021 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, og som efter ejendomsvurde‐
ringsloven skal vurderes som en ejerbolig, kan vælge, at
ejendommen fortsat skal vurderes som en landbrugs- hen‐
holdsvis skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 83,
stk. 2.
Tilsvarende kan ejeren af en ejendom, der forud for vur‐
deringen pr. 1. januar 2021 er vurderet som ejerbolig, og
som efter ejendomsvurderingsloven skal vurderes som en
landbrugs- eller skovejendom, vælge, at ejendommen fortsat
skal vurderes som en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslo‐
vens § 83, stk. 3.
Sådanne valg skal træffes inden udløbet af fristen for at
klage over den første vurdering efter ejendomsvurderingslo‐
ven, jf. § 83, stk. 4, 1. pkt.
Ændres en ejendom efterfølgende, og er en af betingelser‐
ne for omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, opfyldt, skal
ejendommen dog vurderes efter ejendomsvurderingsloven,
dvs. at den falder ud af overgangsordningen, jf. § 83, stk. 4,
5. pkt. Er ændringen ikke sket på ejerens foranledning, og
har ejeren ikke haft indflydelse på ændringen, skal ejendom‐
men dog ikke vurderes efter ejendomsvurderingsloven, jf. §
83, stk. 4, 5. pkt.
59
Det følger af § 6, stk. 1, nr. 2, at der skal foretages omvur‐
dering, hvis ejendommens grundareal ændres med mindst 25
m².
Af § 6, stk. 1, nr. 7, følger, at der skal foretages omvurde‐
ring, hvis ejendommens anvendelses- og udnyttelsesmulig‐
heder ændres.
Ved deltagelse i jordfordelinger og mageskifter m.v., hvor
ejendommens grundareal ændres med mindst 25 m², vil
ejendommen ikke længere være omfattet af overgangsord‐
ningen i § 83, stk. 2 og 3, da ændringen af grundarealet vil
udgøre en omvurderingsgrund efter § 6, stk. 1, nr. 2. For
ejendomme, hvor ejendomsejeren har valgt at benytte sig
af overgangsordningen, vil dette medføre, at ejendommen
ikke fortsat kan vurderes som enten landbrug eller ejerbolig,
hvis ejendommen ved omvurderingen skal skifte kategorise‐
ring. Tilsvarende vil gælde, hvis ejendommens anvendelses-
og udnyttelsesmuligheder ændres som følge af deltagelse i
en jordfordeling eller et mageskifte.
Jordfordeling er ofte en forudsætning for gennemførelse
af projekter, der skal tilgodese internationale forpligtelser
og nationale interesser vedrørende natur, miljø og klima
samt infrastrukturprojekter. Det drejer sig bl.a. om vådom‐
rådeprojekter, der skal bidrage til et bedre vandmiljø i kyst‐
vande, fjorde og søer og dermed til implementering af EU’s
vandrammedirektiv, og om udtagning af lavbundsjorder, der
skal reducere landbrugets udledning af CO2 og bidrage til
regeringens klimamålsætning om 70 pct. reduktion af driv‐
husgasser i 2030. De gældende regler kan imidlertid medfø‐
re, at ejendomsejere i mindre grad tilskyndes til at deltage i
jordfordelinger, hvilket særligt vurderes at være tilfældet for
ejere af mindre ejendomme.
Ændres en ejendoms anvendelses- og udnyttelsesmulighe‐
der som følge af deltagelse i et projekt, der skal tilgodese
internationale forpligtelser og nationale interesser vedrøren‐
de natur, miljø og klima, vil ejendommen også falde ud af
overgangsordningen i § 83, stk. 2 og 3, da ændringen vil
udgøre en omvurderingsgrund efter § 6, stk. 1, nr. 7.
Det foreslås, at der efter ”ændringen” i § 83, stk. 4, 5.
pkt., vil skulle indsættes: ”, jf. dog 6.-8. pkt”. Forslaget
har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 54, jf. straks
nedenfor.
Det foreslås at indsætte tre nye punktummer i § 83, stk.
4. Det foreslås med 6. pkt., at grundarealændringer og æn‐
drede anvendelses- og udnyttelsesmuligheder som følge af
en jordfordelingssag eller salg i henhold til jordfordelings‐
loven ikke vil skulle medføre, at en ejendom vil skulle
vurderes efter denne lov. Det foreslåede 6. pkt. vil betyde,
at hvis grundarealet eller anvendelses- og udnyttelsesmulig‐
hederne ændres som følge af deltagelse i en jordfordeling
efter jordfordelingsloven, vil ejendommen ikke falde ud af
overgangsordningen.
Det foreslås desuden med 7. pkt., at ejendommen ligeledes
ikke vil skulle vurderes efter ejendomsvurderingsloven, hvis
ejendommens grundareal eller anvendelses- eller udnyttel‐
sesmuligheder ændres som følge af et mageskifte, hvis der
er tale om en enkelt handel med ubebyggede arealer indgået
mellem to parter, og et vederlag for arealet højest udgør
10.000 kr. De foreslåede kriterier svarer til de kriterier, der
ligeledes gælder efter ejendomsavancebeskatningslovens §
7, stk. 2, 1.-3. pkt., hvorefter fortjeneste, der indvindes ved
et mageskifte, ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst, hvis de anførte betingelser er opfyldt.
Det foreslås med 8. pkt., at ejendommen ikke vil skulle
vurderes efter ejendomsvurderingsloven, hvis ejendommens
anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder ændres som følge
af deltagelse i et projekt, der skal tilgodese internationale
forpligtelser og nationale interesser vedrørende natur, miljø
og klima, og der tinglyses en rådighedsindskrænkning.
De foreslåede lempelser af overgangsordningen skal sikre,
at ejendomsejere kan deltage i jordfordelinger, vådområde‐
projekter m.v. og visse mageskifter, uden at en ejendom
omfattet af overgangsordningen i § 83 vil skulle ændre ejen‐
domskategori i forhold til den hidtidige kategorisering.
Til nr. 55
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 1. pkt., er
klagefristen over den almindelige vurdering pr. 1. januar
2020 eller pr. 1. januar 2021, for ejendomme der ikke vur‐
deres pr. 1. januar 2020, 90 dage fra modtagelsen af medde‐
lelse om igangsættelse af klagefrister efter ejendomsvurde‐
ringslovens § 89, stk. 8. Der kan ikke klages over de nye
vurderinger før datoen for datering af meddelelsen.
En afgørelse truffet af skattemyndighederne kan indbrin‐
ges for domstolene eller påklages, medmindre andet er be‐
stemt efter anden lovgivning, jf. skatteforvaltningslovens §
48, stk. 1.
Er en afgørelse påklaget til en administrativ klageinstans,
kan klageren i stedet vælge at indbringe afgørelsen for dom‐
stolene indtil det tidspunkt, hvor klageren i forbindelse med
en høring har modtaget oplysninger om indholdet af den af‐
gørelse, som sagens oplysninger efter klagemyndighedernes
vurdering vil føre til, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk.
2, 1. pkt.
En administrativ afgørelse kan ikke indbringes for dom‐
stolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet,
jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt.
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingslovens § 89, stk.
7, indsættes et 5. pkt., hvoraf det vil fremgå, at vurderinger‐
ne nævnt i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt.
først vil kunne indbringes for domstolene efter skatteforvalt‐
ningslovens § 48 fra modtagelsen af meddelelsen som nævnt
i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
skatteforvaltningslovens regler om direkte domstolsprøvelse
ikke utilsigtet kommer til at betyde, at ejendomsejerne kan
indbringe vurderinger for domstolene uden at have modta‐
get meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter ejen‐
domsvurderingslovens § 89, stk. 8.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at 3-måneders‐
fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, løber fra mod‐
tagelsen af meddelelsen efter ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 8, og at det ikke vil være muligt at indbringe vurde‐
60
ringer som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7,
1. pkt., før meddelelsen efter ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 8 er modtaget.
Til nr. 56
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., udsender Skatteforvaltningen meddelelse om
de almindelige vurderinger og omvurderinger, der er foreta‐
get fra den 1. oktober 2013 (ejerboliger) henholdsvis den
1. oktober 2014 (erhvervsejendomme) og frem til og med
den sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, senest
samtidig med, at der udsendes meddelelse efter § 89, stk. 8.
Klage over de videreførte vurderinger omfattet af § 89,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal efter § 89, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 2. pkt., være modtaget i skatteankeforvaltningen
senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen efter § 89, stk.
8. Efter § 89, stk. 8, udsendes der særskilt meddelelse om
igangsættelse af klagefrister efter ejendomsvurderingsloven.
Det følger af § 89, stk. 3, 1. pkt., at behandling af klager
efter § 89, stk. 1 og 2, foretages på baggrund af prisforhol‐
dene i vurderingsåret. Den myndighed, der har foretaget
den påklagede vurdering, behandler efter § 89, stk. 3, 2.
pkt., ligeledes spørgsmålet om genoptagelse efter skattefor‐
valtningslovens § 35 a, stk. 5, på baggrund af prisforholdene
i vurderingsåret.
Meddelelse om de almindelige vurderinger og omvurde‐
ringer efter § 89, stk. 1 og 2, skal efter § 89, stk. 6, indehol‐
de en henvisning til, hvor resultatet af disse vurderinger kan
findes, en overordnet henvisning til de retsregler, i henhold
til hvilke de omfattede vurderinger er foretaget, og en gene‐
rel vejledning om klageadgangen med overordnet angivelse
af klageinstans, fremgangsmåde ved indgivelse af klage og
klagefrister.
Det er hensigten, at resultatet af de videreførte vurderinger
omfattet af § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal
kunne tilgås via den offentlige informationsserver (ois.dk),
der bl.a. indeholder oplysninger om ansættelserne af grund-
og ejendomsværdi i den pågældende periode. Det vil alene
være de oplysninger, der fremgår af den offentlige informa‐
tionsserver (ois.dk), der udstilles til ejendomsejerne.
Det foreslås, at der efter § 89 indsættes et nyt § 89 a.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at vurderinger omfattet af
§ 89, stk. 1 og 2, der er foretaget af ejendomme, der ikke
vurderes pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, uanset § 89,
stk. 1 og 2 skal kunne påklages, hvis klagen er modtaget
i skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra dateringen af
meddelelsen efter det foreslåede 2. pkt. Det medfører, at
vurderinger omfattet af § 89, stk. 1 og 2, der er foretaget
af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 som
ejerboliger, uanset § 89, stk. 1 og 2, kan påklages, hvis
klagen er modtaget i skatteankeforvaltningen senest 90 dage
fra dateringen af meddelelsen efter 2. pkt., hvorefter vurde‐
ringer omfattet af § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., der
er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar
2020 som ejerboliger, skal kunne påklages over en 90 dages
periode. For de første ejendomme forventes det allerede at
være i 1. halvår af 2021.
Det vil i praksis ske ved, at berørte ejendomsejere vil
modtage en meddelelse om, at klageadgangen er åbnet, og at
klagen skal være modtaget senest 90 dage fra dateringen af
meddelelsen. Meddelelsen vil indeholde generiske oplysnin‐
ger om adgangen til at klage, hvordan klagen skal udformes,
og hvad der skal indsendes sammen med klagen.
Meddelelsen vil ikke indeholde andet, end generiske op‐
lysninger om, at klageadgangen er genåbnet, samt hvordan
klagen skal udformes og hvad der skal indsendes sammen
med klagen.
Der vil i første omgang ske igangsættelse af klagefrist
for de ejendomme, der med sikkerhed skal vurderes pr. 1.
januar 2021. Det vil være ejendomme med grundareal på
2 hektar eller mere, ejendomme hvorpå der er registreret
bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse eller hvis der
på ejendommen er opført eller er ret til at opføre en eller
flere produktionsvindmøller eller et eller flere erhvervsmæs‐
sige solenergi anlæg, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk.
2. Dette forventes at kunne ske i løbet af første halvår 2021.
Herefter vil igangsættelsen af klagefrist for de øvrige ejen‐
domme omfattet af genåbningen ske sekventielt i takt med
at kategoriseringen falder på plads.
Skulle der være ejendomme, hvor der ikke er udsendt
en særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefrist på
tidspunktet for vurdering af ejendommen pr. 1. januar 2021,
udsendes alene en særskilt meddelelse om igangsættelse af
klagefrist efter § 89, stk. 8.
De videreførte vurderinger, der ikke påklages i denne peri‐
ode efter den foreslåede § 89 a, vil kunne påklages i forbin‐
delse med udsendelsen af den første vurdering foretaget i
det nye ejendomsvurderingssystem efter § 89, stk. 1 og 2.
Efter forslaget, vil den fremrykkede klageadgang omfatte
ejendomme, der ikke vurderes som ejerboliger pr. 1. januar
2020, dvs. bl.a. ejerboliger der ikke vurderes pr. 1. januar
2020, f.eks. ejerboliger med delvis erhvervsanvendelse, er‐
hvervsejendomme og andelsboligforeninger.
Ved klage efter bestemmelsen finder reglerne om klage‐
gebyr i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 10, anvendel‐
se. Der skal således på samme måde betales et klagegebyr
på 400 kr. (2010-niveau) for hver vurdering, der klages over
efter bestemmelsen, ligesom der skal betales et tilsvarende
klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) ved klage over afslag
på genoptagelse dog uanset antal omfattede vurderinger af
afslaget på genoptagelse.
Det foreslås i stk. 2, at vurderinger foretaget pr. 1. oktober
2020 af de af stk. 1 omfattede ejendomme, som udsendes
senere end meddelelse om den fremrykkede klageadgang
efter stk. 1, kan påklages efter de almindelige frister i skat‐
teforvaltningsloven til behandling på baggrund af prisforhol‐
dene i historisk prisniveau (2011 eller 2012 niveau), som det
allerede følger af reglerne i § 87, stk. stk. 3, og § 87, stk. 3.
Hvis denne klageadgang udnyttes, er der uanset de almin‐
delige regler i skatteforvaltningsloven mulighed for at klage
61
over den vurdering, der allerede er blevet klagebehandlet til
behandling på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret,
når denne klagesag er endeligt afsluttet. Efter forslaget skal
denne klage tidligst indgives fra den oprindelige klagesags
endelige afslutning og senest 90 dage senere.
Forslaget har til formål at håndtere det tidsmæssige over‐
lap, der vil kunne opstå i klagefristerne vedrørende vurde‐
ringer foretaget pr. 1. oktober 2020, i det omfang de sendes
ud senere end meddelelsen efter stk. 1.
Efter forslaget skal den fornyede klagebehandling af vur‐
deringen på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret ale‐
ne tage udgangspunkt i selve prisforholdene, hvilket vil sige,
at de faktiske omstændigheder, som klagesagen i historisk
prisniveau tog udgangspunkt i, skal danne grundlag for den
efterfølgende klagesag, som behandles på baggrund af pris‐
forholdene i vurderingsåret. Hvis den første klage afvises
eller på anden måde ophører uden realitetsbehandling, skal
de faktiske omstændigheder for selve den påklagede vurde‐
ring tillige lægges til grund og kan ikke ændres.
Med prisforholdene i vurderingsåret, henvises til de davæ‐
rende regler i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1
i lov nr. 61 af 16. januar 2017. Det vil herefter være f.eks.
prisforholdene pr. 1. oktober 2016, klagebehandlingen vil
skulle foretages på baggrund af, hvis det er den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2016 der er klaget over.
Tilsvarende vil det være prisforholdene pr. 1. oktober
2016, klagebehandlingen vil skulle foretages på baggrund
af, hvis det er en omvurdering pr. 1. oktober 2017 der er
klaget over, da det følger af § 3, stk. 4, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017,
at en omvurdering på daværende tidspunkt skulle foretages
med udgangspunkt i prisforholdene ved den seneste almin‐
delige vurderingstermin.
Omvurderinger foretaget i et almindeligt vurderingsår, er
at betragte som almindelige vurderinger, jf. § 42, stk. 2 og
§ 43, stk. 2, i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i
lov nr. 61 af 16. januar 2017 og efter § 87, stk. 3 og § 88,
stk. 3, i ejendomsvurderingsloven.
Med forslaget sidestilles i videst muligt omfang de berørte
ejendomsejere med ejere af ejendomme, der har en verse‐
rende klage- eller genoptagelsessag vedrørende vurdering til
behandling i historisk prisniveau på tidspunktet for fremsen‐
delse af tilbud om kompensation efter tilbagebetalingsord‐
ningen. I disse tilfælde vil klagesagen efter reglerne i § 89,
stk. 1, 3.-8. pkt., og stk. 2, 3.-8. pkt., skulle afsluttes og
påbegyndes på ny for at kunne blive behandlet på baggrund
af prisforholdene i vurderingsåret. Tilsvarende gælder for så
vidt angår, at klagebehandlingen på baggrund af prisforhol‐
dene i vurderingsåret skal tage udgangspunkt i selve prisfor‐
holdene alene.
Det vil desuden sige, at den første klagesag efter forslaget
først anses som endeligt afsluttet, når der ikke er yderligere
mulighed for at få prøvet den pågældende vurdering. Det‐
te skal forstås på samme måde som ”endeligt afsluttet” i
reglerne i ejendomsvurderingsloven om tilbagebetalingsord‐
ningen og reglerne i ejendomsvurderingslovens § 89, stk.
1, 3.-8. pkt., og stk. 2, 3.-8. pkt. En eventuel efterfølgende
domstolsprøvelse skal således også være endeligt afsluttet,
før klagefristen i det foreslåede § 89 a, stk. 2, 3. pkt., begyn‐
der at løbe.
Efter forslaget kan ejendomsejerne således ikke direkte
påklage vurderingerne til behandling på baggrund af prisfor‐
holdene i vurderingsåret, men skal indgive en klage til be‐
handling i historisk niveau først. Med historisk niveau, hen‐
vises for de fleste erhvervsejendomme m.v. til prisniveauet i
2012.
Ved klage efter bestemmelsen finder reglerne om klage‐
gebyr i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 10, anvendel‐
se. Der skal således på samme måde betales et klagegebyr
på 400 kr. (2010-niveau) for hver vurdering, der klages over
efter bestemmelsen, ligesom der skal betales et tilsvarende
klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) ved klage over afslag
på genoptagelse dog uanset antal omfattede vurderinger af
afslaget på genoptagelse.
Med det foreslåede stk. 3, håndteres situationen hvor vide‐
reførte vurderinger pr. 1. oktober 2020 er modtaget, inden
meddelelsen efter det foreslåede stk. 1 udsendes, og hvor
der således enten kan versere en klagesag om vurderingen
på tidspunktet for udsendelsen af stk. 1-meddelelsen, eller
hvor klagefristen for vurderingen pr. 1 oktober 2020 ikke er
udløbet på dette tidspunkt.
Det foreslås, at ejere, der allerede på tidspunktet for ud‐
sendelsen af stk. 1-meddelelsen har påklaget vurderingen pr.
1. oktober 2020 til behandling i historisk prisniveau, først
får mulighed for at få prøvet den påklagede vurdering på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, når den verse‐
rende klagesag er endeligt afsluttet. Endeligt afsluttet skal
forstås på samme måde som i de gældende regler om tilba‐
gebetalingsordningen og reglerne om verserende sager i de
gældende § 89, stk. 1, 3-8. pkt., og stk. 2, 3.-8. pkt., og
derfor også på samme måde som i det foreslåede stk. 2. Prø‐
velsesmulighederne i forhold til vurderingen skal således
være endeligt udtømt.
Klagefristen i forhold til at få behandlet vurderingen på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret foreslås med
forslaget at være 90 dage fra klagesagens endelige afslut‐
ning. Det vil sige, at fristen udløber 90 dage efter udløb af
den sidste frist for yderligere prøvelsesadgang.
I modsætning til det foreslåede stk. 2 vil ejere, der endnu
ikke har udnyttet klagemuligheden på tidspunktet for udsen‐
delsen af stk. 1-meddelelsen, kunne vælge at undlade at
udnytte klageadgangen til behandling i historisk prisniveau
og på den måde allerede ved udløbet af klagefristen i § 87,
62
stk. 3, eller § 88, stk. 3, indgive en klage over vurderingen
til behandling på baggrund af prisforholdene i vurderings‐
året. Gøres dette, vil både selve prisforholdene og de fakti‐
ske omstændigheder være genstand for prøvelse.
Hvis derimod klageadgangen til klagebehandling i histo‐
risk prisniveau udnyttes, i det tilfælde, hvor vurderingen
pr. 1. oktober 2020 er udsendt før stk. 1-meddelelsen, men
hvor klagefristen efter § 87, stk. 3, eller § 88, stk. 3, endnu
ikke er udløbet, vil ejeren skulle vente til klagesagen er
endeligt afsluttet, førend ejeren kan påklage vurderingen
til behandling på baggrund af prisforholdene i vurderings‐
året. Indgives en sådan klage, vil klagebehandlingen alene
tage udgangspunkt i selve prisforholdene. De faktiske om‐
stændigheder, der blev lagt til grund i den første klagesag,
vil derfor også blive lagt til grund for den fornyede prøvelse.
Ved klage efter bestemmelsen finder reglerne om klage‐
gebyr i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 10, anvendel‐
se. Der skal således på samme måde betales et klagegebyr
på 400 kr. (2010-niveau) for hver vurdering, der klages over
efter bestemmelsen, ligesom der skal betales et tilsvarende
klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) ved klage over afslag
på genoptagelse dog uanset antal omfattede vurderinger af
afslaget på genoptagelse.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 4, der vil skulle
håndtere det overlap, der kan opstå mellem klageadgangen
som følge af udsendelsen af meddelelse om fremrykning af
klageadgangen efter det foreslåede stk. 1 og de domstols-,
klage- eller genoptagelsessager, der måtte være verserende
på dette tidspunkt.
Overlappet medfører, at der verserer sager om videreførte
vurderinger, der tager udgangspunkt i historiske prisniveau‐
er på tidspunktet for den fremrykkede klageadgang, der skal
give adgang til at prøve vurderingerne på baggrund af pris‐
forholdene i vurderingsåret. Situationen er parallel med den
situation, der reguleres i de gældende § 89, stk. 1, 3-8. pkt.
og stk. 2, 3.-8. pkt.
Det foreslås, at hvis der verserer en domstols-, klage-
eller genoptagelsessag på tidspunktet for udsendelsen af stk.
1-meddelelsen, kan vurderingen, hvorom der verserer en sag
først påklages fra den endelige afslutning af den verserende
sag. Endeligt afsluttet skal forstås på samme måde som i de
gældende regler om tilbagebetalingsordningen og reglerne
om verserende sager i de gældende § 89, stk. 1, 3-8. pkt.,
og stk. 2, 3.-8. pkt., og derfor også på samme måde som
i det foreslåede stk. 2. Prøvelsesmulighederne i forhold til
vurderingen skal således være endeligt udtømt.
Klagefristen i forhold til at få behandlet vurderingen på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret foreslås med
forslaget at være 90 dage fra klagesagens endelige afslut‐
ning. Det vil sige, at fristen udløber 90 dage efter udløb af
den sidste frist for yderligere prøvelsesadgang.
Som det forholder sig i forhold til de gældende bestem‐
melser i § 89, stk. 1, 3.-8. pkt. og stk. 2, 3.-8. pkt., kan der
ved påklage af de videreførte vurderinger til behandling på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, i tilfælde hvor
der verserer en sag om den pågældende vurdering, alene
klages over selve prisforholdene. Klagesagen skal således
tage udgangspunkt i de faktiske omstændigheder, der blev
lagt til grund for den første klagesagsbehandling i historisk
prisniveau.
Ved klage efter bestemmelsen finder reglerne om klage‐
gebyr i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 10, anvendel‐
se. Der skal således på samme måde betales et klagegebyr
på 400 kr. (2010-niveau) for hver vurdering, der klages over
efter bestemmelsen, ligesom der skal betales et tilsvarende
klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) ved klage over afslag
på genoptagelse dog uanset antal omfattede vurderinger af
afslaget på genoptagelse.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 5, der delvist vil
skulle regulere formkravene til indgivelse af klager efter de
foreslåede stk. 2-4.
Forslaget medfører, at meddelelsen om klageadgang og
igangsættelsen af klagefrist skal følge med en klage over
en videreført vurdering, der påklages i perioden. Efter skat‐
teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, skal afgørelsen følge med
klagen. Dette krav fraviges med denne bestemmelse. Det
svarer til, hvad der gælder efter ejendomsvurderingslovens
§ 89, stk. 9, ved klage over videreførte vurderinger i forbin‐
delse med udsendelsen af den første vurdering foretaget i
det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås desuden, at Skatteankestyrelsen afviser kla‐
ger, der ikke er indgivet rettidigt. De øvrige regler om form‐
krav ved indgivelse af klage i skatteforvaltningslovens § 35
a finder endvidere anvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 6, hvorefter det vil
være muligt at påklage de videreførte vurderinger til be‐
handling i aktuelt niveau, når meddelelse efter § 89, stk. 8
udsendes, såfremt klageadgangen efter de foreslåede stk. 1-4
til behandling på baggrund af prisforholdene i vurderings‐
året, ikke er blevet udnyttet.
Det foreslås dog, at dette kun skal gøre sig gældende,
såfremt en klage efter stk. 1-4 er blevet realitetsbehandlet.
Afviser Skatteankestyrelsen en klage over en videreført
vurdering i denne periode som for sent indkommet, vil der
således være mulighed for igen at klage over denne samme
videreførte vurdering i forbindelse med udsendelsen af den
første vurdering foretaget i det nye ejendomsvurderingssy‐
stem, da klagen som følge af afvisningen ikke er blevet
realitetsbehandlet. Der er derimod ikke mulighed for at få
realitetsbehandlet en klage over den samme videreførte vur‐
dering på baggrund af samme prisforhold mere end én gang.
Efter det foreslåede stk. 7, vil meddelelse efter stk. 1 skul‐
le sendes til alle registrerede ejere i Det Fælleskommunale
Ejendomsstamregister fra 1. januar 2013 og frem af ejen‐
domme omfattet af stk. 1.
Den særskilte meddelelse om igangsættelse af klagefristen
efter det foreslåede stk. 1 vil herefter skulle udsendes til de
fysiske og juridiske personer, som i Det Fælleskommunale
Ejendomsstamregister er registreret som ejere af de pågæl‐
dende ejendomme på daværende tidspunkt. Meddelelsen vil
således skulle sendes til de registrerede ejere af ejendom‐
men fra 1. januar 2013 og frem, som de fremgår af Det
63
Fælleskommunale Ejendomsstamregister på tidspunktet for
udsendelsen.
Behovet for at understøtte en effektiv administration af
reglerne i ejendomsvurderingsloven tilsiger, at det skal være
muligt at systemunderstøtte udsendelsen af meddelelsen ef‐
ter det foreslåede stk. 1. Det er derfor nødvendigt at kunne
foretage udsendelsen på grundlag af de data, der er registre‐
ret i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister.
Skatteforvaltningen vil derfor med forslaget alene være
forpligtet til at udsende meddelelse til de registrerede tidli‐
gere ejere i hele perioden, der fremgår af Det Fælleskommu‐
nale Ejendomsstamregister. Denne udsendelse kan ske med
frigørende virkning for Skatteforvaltningen. Dette medfører
bl.a., at Skatteforvaltningen i de tilfælde, hvor der fremgår
oplysninger om repræsentanter, eks. oplysninger om admini‐
strator af en ejendom, vil skulle bortse fra disse oplysninger.
I visse tilfælde vil oplysningerne om de registrerede ejere,
der fremgår af Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister,
være ufuldstændige eller ukorrekte. De juridiske personer,
der er registreret som tidligere ejere i Det Fælleskommunale
Ejendomsstamregister, kan i mellemtiden være omdannet
via f.eks. en fusion, spaltning, konkurs, omdannelse, tvangs‐
opløsning eller likvidation m.v. Det er ikke muligt for Skat‐
teforvaltningen uden en nærmere undersøgelse af fastslå,
hvem der er klageberettiget i dag på baggrund af sådanne
omdannelse og ændringer.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen, i de tilfælde, hvor
oplysningerne om de daværende eller nuværende ejere ikke
er retvisende i forhold til de nuværende forhold, alligevel
alene kan sende meddelelse til de adresser, som de er regi‐
streret for de daværende ejere i Det Fælleskommunale Ejen‐
domsstamregister. Det gælder uanset, at Skatteforvaltningen
måtte være eller – gennem returpost el.lign. – bliver gjort
bekendt med, at ejeroplysningerne i Det Fælleskommunale
Ejendomsstamregister ikke er korrekte.
På samme vis vil Skatteforvaltningen i det tilfælde, hvor
ejeren selv henvender sig med henblik på at få tilsendt med‐
delelsen efter det foreslåede stk. 1, alene være forpligtet til
at sende denne til de registrerede ejere, som de fremgår af
Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister. Er der tale om
en fysisk person, vil spørgsmålet dog skulle behandles som
en berigtigelse efter databeskyttelsesforordningen, hvilket
kan indebære en nærmere manuel undersøgelse og korrekt
udsendelse. Skatteforvaltningen vil heller ikke være forplig‐
tet til at undersøge, hvem der er klageberettiget, hvis det
ikke længere er muligt at udsende til den registrerede ejer.
Der vil desuden forekomme tilfælde, hvor der ikke er
registreret nogen ejere i Det Fælleskommunale Ejendoms‐
stamregister, samt tilfælde hvor den ejer, der er registreret
i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, ikke har en
registreret adresse. Skatteforvaltningen vil med forslaget i
disse tilfælde ligeledes ikke skulle sende en meddelelse i
medfør af det foreslåede stk. 1.
Der vil alene blive udsendt særskilt meddelelse efter be‐
stemmelsen i forhold til de relevante ejendomme, der pr. 1.
januar 2020 er omfattet af lovens § 2.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforsla‐
gets § 1, nr. 44, hvorefter det foreslås at afgrænse tilbagebe‐
talingsordningen efter kapitel 13 til kun at omfatte ejerboli‐
ger, der vurderes pr. 1. januar 2020, idet de ejendomme, der
foreslås omfattet af den fremrykkede klageadgang, vil være
de samme ejendomme, der foreslås ikke at være omfattet af
tilbagebetalingsordningen.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, at
reglerne om ejendomsværdiskat omfatter ejendomme som
indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der
efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en
fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den del, der
anvendes erhvervsmæssigt.
Det foreslås, at henvisningen til fordeling af ejendoms‐
værdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, ændres
til ansættelse af ejendomsværdien, og at der ikke henvises til
at der ansættes en ejendomsværdi på den del der anvendes
erhvervsmæssigt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 33-35, hvorefter det foreslås, at det af ejendomsvurde‐
ringslovens § 35, stk. 1, vil følge, at der fremadrettet alene
skal ansættes en ejendomsværdi for boligdelen, mens der
ikke vil skulle ansættes en ejendomsværdi for den del der
anvendes erhvervsmæssigt .
Til nr. 2
Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 10, at
reglerne om ejendomsværdiskat omfatter ejendomme, der er
samnoteret med en vindmølleparcel, når ejendomsværdien
efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, fordeles på den
del der knytter sig til ejerboligen, og på den del, der knytter
sig til vindmølleparcellen.
Det foreslås, at henvisningen til fordeling af ejendoms‐
værdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, ændres
til ansættelse af ejendomsværdien, og at der ikke henvises
til at der ansættes en ejendomsværdi for den del af grunden,
der knytter sig til vindmølleparcellen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 36-38, hvorefter det foreslås, at det af ejendomsvurde‐
ringslovens § 37, stk. 1, vil følge, at der fremadrettet alene
skal ansættes en ejendomsværdi for den del af ejendommen,
der er ejerbolig, mens der ikke vil skulle ansættes en ejen‐
domsværdi for den øvrige del af ejendommen.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 7, i lov om kommunal ejendoms‐
skat, at der skal ske en indfasning af grundværdien, når
der sker skovrejsning på produktionsjord, jf. ejendomsvur‐
deringslovens § 28, stk. 2 og 3, tilhørende en landbrugs- el‐
ler skovejendom. Grundværdien af nytilplantede skovarealer
på produktionsjord, der undergives fredskovpligt, og hvor
64
der ikke hidtil har været skov, indgår dermed ikke bereg‐
ningen af grundskyld med den fulde grundværdiansættelse,
men bliver i stedet indfaset over en årrække.
Skovrejsning som nævnt i § 1, stk. 7, i lov om kommu‐
nal ejendomsskat, anses for at have fundet sted fra det tids‐
punkt, hvor det pågældende fredskovsareal registreres som
gældende i matriklen, jf. § 1, stk. 8, 1. pkt., og der skal
foretages en fordeling af landbrugs- og skovejendommens
grundværdi på den del, der er omfattet af § 1, stk. 7 og den
resterende del, jf. stk. 8, 2. pkt. Det følger endvidere af § 1,
stk. 9, 1. pkt., at hvis en del af et areal som nævnt i § 1, stk.
7, overdrages til en anden landbrugs- eller skovejendom,
anvendes reglerne på hver del af arealerne.
Indfasningsordningen i § 1, stk. 7, gælder ikke for arealer,
som overdrages til ejendomme, der ikke er landbrugs- eller
skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven.
En nærmere analyse af data har vist, at det ikke er muligt
at skaffe entydige strukturerede data om hvilke arealer, der
er blevet noteret med ny fredskov eller skovrejsning. Det
er derfor ikke muligt at automatisere udpegningen af de
arealer, hvor grundværdien skal indfases, ligesom det ikke er
muligt at basere en manuel sagsbehandling på sådanne data,
hvis ikke alle skovarealer skal besigtiges.
Det foreslås derfor at ophæve indfasningsordningen for
grundskyld ved skovrejsning i § 1, stk. 7-9, i lov om kom‐
munal ejendomsskat. Den foreslåede ophævelse af § 1, stk.
7-9, vil således medføre, at grundværdien for arealer med
skovrejsning, vil skulle ansættes med samme værdi pr. hek‐
tar, uanset om skoven er nytilplantet eller hugstmoden, hvil‐
ket er en konsekvens af den fremskrivningsordning, der er
fastlagt i ejendomsvurderingslovens § 28 for ansættelsen af
grundværdier for landbrugs- og skovejendomme.
Til nr. 2-4
Det er i § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejen‐
domsskat, fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
der af ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvur‐
deringsloven skal foretages ansættelse af ejendomsværdien
og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra
b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag
til udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen,
skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for
forbedringer og af forskelsværdien.
Det er i 3. pkt., fastsat, at der af ejendomme, der er dæk‐
ningsafgiftspligtige efter lovens § 23, opkræves dæknings‐
afgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende
kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promil‐
le. Satsen er således normeret i forhold til kommunens
grundskyldpromille men med et loft.
Efter 4. pkt., betales en del af dækningsafgiften af
forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien og
grundværdien) med en promille, som kommunalbestyrelsen
har fastsat. Den kan dog højst udgøre 8,75 promille.
Af 5. pkt. følger, at kommunalbestyrelserne for skatteåre‐
ne 2021-2028 ikke kan fastsætte promillerne til opkrævning
af dækningsafgift efter 3. og 4. pkt. højere end de promiller,
der var gældende for skatteåret 2020.
Der er hermed for skatteårene 2021-2028 indført et indivi‐
duelt loft for hver kommune over, hvad de højeste promiller,
der kan opkræves dækningsafgift på baggrund af, vil være,
afhængig af promillerne for skatteåret 2020.
Efter § 23, stk. 4, skal Skatteforvaltningen på kommu‐
nalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejen‐
domsværdien og grundværdien, der er fornødne for bereg‐
ning af dækningsafgiften efter § 23, stk. 1.
Det foreslås, at der fremadrettet alene skal beregnes dæk‐
ningsafgift efter § 23, stk. 1, på baggrund af grundværdi‐
en. Det foreslås derfor, at ”og af forskelsværdien” udgår af §
23, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås videre, at § 23, stk. 1, 4 pkt., ophæves, og at
henvisningen i 5. pkt. til 4. pkt., udgår.
Herudover foreslås det, at det alene er ansættelser af
grundværdien, der på kommunalbestyrelsens anmodning vil
skulle foretages af Skatteforvaltningen efter § 23, stk. 4.
Til nr. 5-9
Det er i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejen‐
domsskat fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til
kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øje‐
med, medfører for kommunen, skal betales dækningsafgift
af sådanne ejendommes forskelsværdi.
Det er videre i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der kun
betales dækningsafgift, når den del af forskelsværdien, der
vedrører den del af ejendommen, der anvendes til de nævnte
formål, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for
hele ejendommen.
Det er i § 23 A, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at der af de
ejendomme, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt., betales en
dækningsafgift med en promille, som kommunalbestyrelsen
har fastsat, der dog højst kan udgøre 10 promille.
Efter § 23 A, stk. 2, kan kommunalbestyrelserne for skat‐
teårene 2021-2028 ikke fastsætte promillen til opkrævning
af dækningsafgift efter § 23 A, stk. 1, 1. pkt., højere end den
promille, der var gældende for skatteåret 2020.
Der er hermed for skatteårene 2021-2028 indført et indi‐
viduelt loft for hver kommune over, hvad den højeste pro‐
mille, der kan opkræves dækningsafgift på baggrund af, vil
være, afhængig af promillen for skatteåret 2020.
Det er i § 23 A, stk. 2, 3. pkt., videre fastsat, at dæknings‐
afgift af de ejendomme, der er omhandlet i stk. 1, 2. pkt.,
betales med samme promille af den del af forskelsværdien,
der vedrører den del af ejendommen, der anvendes til de
nævnte formål.
I § 23 A, stk. 2, 6. pkt., er det fastsat, at dækningsafgift
alene betales af den del af den afgiftspligtige forskelsværdi,
der overstiger 50.000 kr.
Efter § 23 A, stk. 5, skal Skatteforvaltningen på kommu‐
nalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser og forde‐
65
linger af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornød‐
ne for beregning af dækningsafgiften efter § 23 A, stk. 1.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget for dækningsafgif‐
ten efter § 23 A ændres fra forskelsværdien til grundværdi‐
en.
Det foreslås derfor, at § 23 A, stk. 1, 1. pkt., og 2. pkt.,
og stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres, så det fremgår, at dæknings‐
afgiften i stedet for af forskelsværdien skal betales af ejen‐
dommens grundværdi.
Herudover foreslås det, at § 23 A, stk. 2, 6. pkt., ophæ‐
ves. Dette medfører, at bundfradraget på 50.000 kr. efter §
23 A, stk. 2, 6. pkt., ophæves. Hermed vil beregningen af
dækningsafgift i alle tilfælde ske på baggrund af den fulde
grundværdi, eller af den del af grundværdien, der fordeles
på den afgiftspligtige virksomhed, hvis det alene er en del af
ejendommen, hvor der sker dækningsafgiftspligtig virksom‐
hed.
Bundfradraget sikrede, at meget små dækningsafgiftsplig‐
tige virksomheder ikke blev pålagt dækningsafgift. Med
overgangen til at beregne dækningsafgiften på baggrund af
grundværdien, vil der ikke være samme behov for at fastsæt‐
te en særskilt værdi til brug for opkrævningen af dæknings‐
afgift, hvorfor formålet med bundfradraget ikke længere er
til stede.
Herudover foreslås det, at ”ejendomsværdien og” i § 23
A, stk. 5, 1. pkt., udgår. Dette medfører, at det alene vil
være ansættelser og fordelinger af grundværdien, der på
kommunalbestyrelsens anmodning skal foretages af Skatte‐
forvaltningen efter § 23 A, stk. 5.
Til nr. 10 og 11
Efter § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, an‐
vendes ansættelser ved de i medfør af ejendomsvurderings‐
loven foretagne almindelige vurderinger, jf. ejendomsvurde‐
ringslovens § 5, og omvurderinger, jf. ejendomsvurderings‐
lovens § 6, som grundlag for opgørelsen af det afgiftsplig‐
tige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin
begyndelse i det andet kalenderår, der følger efter det, i
hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2, i
lov om kommunal ejendomsskat.
Efter § 1, stk. 2, fastsættes det afgiftspligtige grundlag
endeligt på baggrund af den laveste af grundværdien fra
det foregående kalenderår, jf. ovenfor, og det afgiftspligtige
grundlag fra året før, reguleret med en reguleringsprocent.
Beregningsgrundlaget for grundskylden blev fremrykket
med § 2, nr. 1, i lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring
af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om
kommunal ejendomsskat, hvorefter den aktuelle grundværdi
fremadrettet udgøres af grundværdien fra det forudgående
år, i stedet for de to forudgående år.
Med lov nr. 1729 af 27. december 2018 om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, blev
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for
ejerboliger udskudt med to år, så denne først har virkning
fra den 1. januar 2021. Det betyder, at der ved beregningen
af ejendomsskatten i 2020 vil være en 2-årig forskydning
af beskatningsgrundlaget, mens der ved beregningen af ejen‐
domsskatten for 2021, vil være tale om en 1-årig forskyd‐
ning. Tilsvarende blev fremrykningen for andre ejendomme
udskudt til 2022.
Det foreslås, at der i kapitel VI a indsættes en undtagelse
til § 26, stk. 2, hvorefter ejendomme, hvor der er frastykket
grundareal i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til
og med den 31. december 2019, og som følge heraf har
fået foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter ejen‐
domsvurderingslovens § 88, stk. 3, vil omvurderingen pr.
1. oktober 2020 skulle lægges til grund for fastsættelsen
af den afgiftspligtige grundværdi i 2021, hvis den ejendom
grundarealet er frastykket til, ved vurderingen pr. 1. januar
2020 vurderes som ejerbolig, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2.
Foretages vurderingen af ejerboligen pr. 1. januar 2020
efter ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, foreslås det
endvidere, at perioden for hvornår der skal være frastykket
grundareal i det foreslåede 1. pkt., vil skulle udvides til også
at omfatte 1. januar 2020.
Som en konsekvens heraf, foreslås det desuden, at der i §
26, stk. 2, indsættes, at det foreslåede § 32 A, vil være en
undtagelse til hovedreglen i § 26, stk. 2.
Som en konsekvens af, at fremrykningen af beskatnings‐
grundlaget for grundskylden sker tidsmæssigt forskudt for
ejerboliger (fra skatteåret 2021) og for erhvervsejendomme
m.v. (fra skatteåret 2022), kan der opstå den situation, at det
samme stykke jord, beskattes to gange i 2021.
Det vil være tilfældet, hvis der fra en erhvervsejendom
m.v. er frastykket et grundareal til en ejerbolig i perioden
fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 31. decem‐
ber 2019. Er det tilfældet, vil den frastykkede jord indgå i
vurderingen pr. 1. januar 2020 af ejerboliger. Den vurdering
danner grundlag for grundskylden i 2021, jf. § 26, stk. 2, i
lov om kommunal ejendomsskat.
Det samme grundareal vil også have indgået i vurderingen
pr. 1. oktober 2019 for erhvervsejendommen, hvor jorden er
frastykket fra. Som gennemgået ovenfor, sker fremryknin‐
gen af beskatningsgrundlaget for erhvervsejendomme m.v.
først fra skatteåret 2022, hvorfor det vil være vurderingen
pr. 1. oktober 2019, der danner grundlag for den afgiftsplig‐
tige grundværdi af erhvervsejendommen i 2021.
Med forslaget sikres det, at det samme stykke jord i alle
tilfælde kun beskattes en gang i 2021. Når der er frastykket
jord fra en erhvervsejendom m.v. til en ejerbolig i perioden
fra og med 2. oktober 2019 til og med den 21. december
2019, vil det med den foreslåede løsning herefter være ejer‐
boligen, der i 2021 beskattes for det frastykkede jord og
ikke erhvervsejendommen.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, at en
ejendomsejer kan anmode om, at vurderingen pr. 1. januar
2020 skal ske efter forholdene pr. 1. januar 2020, og ikke pr.
31. december 2019, som fastsat i ejendomsvurderingslovens
§ 81, stk. 5.
Anmoder en ejendomsejer om, at det skal være forholdene
pr. 1. januar 2020 der skal danne grundlag for vurderingen
pr. 1. januar 2020, foreslås det, at perioden hvor grundarea‐
66
let efter det foreslåede 1. pkt. skal være frastykket, udvides
til også at omfatte 1. januar 2020.
Hermed sikres det, at hvis der fra en ejendom der omvur‐
deres pr. 1. oktober 2020, er frastykket et grundareal præcis
den 1. januar 2020, og den ejendom der er frastykket til,
vælger at få vurderingen ansat på baggrund af forholdene
pr. 1. januar 2020, vil grundskylden bliver beregnet på bag‐
grund af omvurderingen pr. 1. oktober 2020 i 2021.
Det foreslås i stk. 2, at den der skal svare grundskylden
efter § 29, stk. 1, kan vælge, at omvurderingen pr. 1. oktober
2019 uanset det foreslåede stk. 1, skal lægges til grund for
fastsættelsen af den afgiftspligtige grundværdi i 2021, jf.
dog § 1, stk. 2, nr. 2.
Der kan være enkelte ejendomme, hvor der både er fra‐
stykket et jordstykke i perioden fra og med 2. oktober 2019
til og med 31. december 2019, og hvor der samtidig i perio‐
den fra og med 1. januar 2020 til og med 1. oktober 2020
er sket en ændring der har medført en stigning i grundværdi‐
en, der er større end værditabet ved fastykningen. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis der tilkøbt mere jord, end der blev
frastykket.
I de tilfælde ville beskatningsgrundlaget blive højere end
hvad reglerne tilsiger i dag, hvilket ikke er hensigten med
ændringen, hvorfor det foreslås, at den der skal svare grund‐
skylden i 2021, kan vælge, at den afgiftspligtige grundværdi
alligevel skal fastsættes på baggrund af vurderingen pr. 1.
oktober 2019.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af grundskyldslånelovens § 9 a, stk. 1, at der
ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden, der vedrø‐
rer den del af ejendommen, der af ejeren kan anvendes til
beboelse.
Det følger endvidere af stk. 2, 1. pkt., at for ejendomme,
der både anvendes til beboelse og andre formål, anvendes
ved fastsættelsen af andelen til beboelse samme fordeling
mellem den andel af ejendommen, der anvendes til beboel‐
se, og den andel, der anvendes til andre formål, som ved
fastsættelsen af ejendomsværdien.
Findes der herefter ikke en fordeling af ejendomsværdien,
følger det af 2. pkt., at andelen til beboelse så skal fastsættes
forholdsmæssigt efter areal.
Med lovforslagets § 1, nr. 33-35, foreslås det, at der ikke
længere skal ansættes en samlet ejendomsværdi for en ejen‐
dom der både anvendes til erhverv og beboelse, men alene
en ejendomsværdi for den del der anvendes til beboelse.
Der vil hermed ikke i alle tilfælde være den fornødne
fordeling af ejendomsværdien til brug for fordeling mellem
andelen af grundværdien til beboelse og anden anvendelse.
Det foreslås derfor, at grundskyldslånelovens § 9 a, stk. 2,
1. pkt., ændres, således at det som udgangspunkt vil være
en fordeling i den seneste fastsættelse af ejendomsværdien
efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88, der vil danne
grundlag for fastsættelsen af fordelingen mellem beboelse
og anden anvendelse.
Med forslaget vil der hermed blive taget udgangspunkt i
en ældre fordeling. Det vil også være tilfældet, hvis der ef‐
terfølgende sker en ændring vedrørende andelen til beboelse
og andelen til anden anvendelse.
Der ændres ikke med forslaget ved, at det efter grund‐
skyldslånelovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt., vil være en arealforde‐
ling, der vil skulle anvendes, hvis der ikke er foretaget en
fordeling efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88.
Ejendomme der ved den seneste vurdering efter ejen‐
domsvurderingslovens §§ 87 eller 88 ikke blev anvendt til
både beboelse og anden anvendelse, men som efterfølgende
ændrer anvendelse, så der både er beboelse og anden anven‐
delse, vil således få foretaget fordelingen efter grundskyld‐
slånelovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt.
Til nr. 2
Det følger af grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
at lån til betaling af grundskyldsstigninger forfalder ved
ejerskifte. Sådanne lån forfalder dog ikke, hvis ejendommen
eller en del af ejendommen overtages af ejerens ægtefælle,
jf. § 9 c, stk. 1, 5. pkt. De indefrosne beløb forbliver således
indestående, hvis der ejerskiftes i forbindelse med dødsfald
eller skilsmisse, og den nye ejer indtræder i lånet.
Det foreslås at affatte § 9 c, stk. 1, 5. pkt., således: ”Over‐
tages en ejendom eller en del af en ejendom af ejerens
ægtefælle, forfalder lånet uanset 1.-3. pkt. ikke, men overgår
i stedet til den nye ejer. ”
Dermed vil det blive præciseret, at lån til betaling af
grundskyldsstigninger alene overgår til den erhvervende æg‐
tefælle, hvis ejerskifte af ejendommen sker, mens ægtefæl‐
lerne stadig er gift. Hermed tydeliggøres det, at lån til beta‐
ling af grundskyld forfalder ved ejerskifte af ejendommen
efter ægteskabets ophør.
Den foreslåede præcisering af, at lån til betaling af grund‐
skyld forfalder ved ejerskifte efter ægteskabets ophør, og at
lånet dermed ikke overgår til den nye ejer, er derfor alene en
tydeliggørelse af den allerede eksisterende retstilstand og vil
således ikke have betydning for, hvornår indefrosne beløb
forfalder, eller hvilke nye ejere, lånene overgår til.
Det bemærkes, at den, der overtager ejendommen, vil få
indefrosset stigninger i grundskylden fra det efterfølgende
skatteår.
Til nr. 3
Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommu‐
nerne fra og med skatteåret 2018 og frem til implemente‐
ringen af nye boligskatteregler automatisk indefryse alle
nominelle stigninger i grundskylden i forhold til 2017 for
fysiske ejere af ejerboliger, hvis stigningen for den enkelte
ejer det pågældende år overstiger 200 kr., jf. grundskyldslå‐
nelovens § 9. Indefrysningen sker automatisk, og ejeren skal
derfor ikke indgive anmodning om indefrysning til kommu‐
nen. Ejeren kan ikke fravælge ordningen, og det indefrosne
beløb forrentes ikke.
67
Ifølge Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat
tryghed om boligbeskatningen indgået i maj 2020 af regerin‐
gen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Allian‐
ce, er det aftalt, at den midlertidige indefrysningsordning
ændres, så indefrysning kan til- og fravælges med virkning
fra 2. halvår 2021.
Det foreslås på denne baggrund, at § 9 d indsættes som
ny bestemmelse i grundskyldslånelovens kapitel 2, hvorefter
den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld gøres
valgfri og således kan til- og fravælges.
Det følger af det foreslåede § 9 d, stk. 1, at ejere af ejen‐
domme vil kunne fravælge ydelse af lån efter grundskyldslå‐
nelovens § 9.
Med det foreslåede § 9 d, stk. 2, vil et fravalg af lån
efter stk. 1 skulle ske med virkning for den førstkommende
opkrævning af grundskyld. Et fravalg af lån vil medføre,
at eksisterende lån efter § 9 forfalder til betaling, hvoref‐
ter ejendomsejeren vil overgå til en løbende opkrævning
af eventuelle følgende grundskyldsstigninger, der opkræves
herefter.
En ejer, der ejer en del af ejendommen, vil ved fravalg
af indefrysningsordningen blive opkrævet den forholdsmæs‐
sige del af det indefrosne beløb, der svarer til den pågælden‐
des ejerandel. Det vil således blive muligt for en ud af flere
ejere at fravælge indefrysningsordningen, uden at det vil
påvirke de andre ejeres løbende indefrysning.
Med det foreslåede § 9 d, stk. 3, vil ejere af ejendomme,
der har fravalgt et lån efter det foreslåede § 9 d, stk. 1, kun‐
ne tilvælge indefrysningsordningen for den førstkommende
opkrævning af grundskyld, hvor reglerne i grundskyldslåne‐
lovens kapitel 2 vil finde anvendelse.
I de tilfælde, hvor den midlertidige indefrysningsordning
tilvælges for at modtage en løbende indefrysning af grund‐
skyldsstigninger, vil de ejere, der tilvælger ordningen, kunne
indefryse fra den førstkommende opkrævning af grundskyld
i deres respektive kommune, uanset om kommunen opkræ‐
ver grundskyld ved to eller flere rater i løbet af året.
Fra- eller tilvalg af indefrysning vil skulle foretages digi‐
talt på www.borger.dk og kan løbende ændres af ejendoms‐
ejeren.
Fra- og tilvalg af indefrysningsordningen vil ikke være
mulig i visse perioder, der vil være afhængig af ejendoms‐
ejerens kommune. Fra- og tilvalg vil således i den enkelte
kommune være utilgængelig for ejendomsejeren i perioden
fra grundskyldsopkrævningen udsendes, og indtil opkræv‐
ningen forfalder i den pågældende kommune. Det vil endvi‐
dere ikke være muligt at til- eller fravælge indefrysningsord‐
ningen i forbindelse med årlig beregning af grundskyld og
udskrivning af ejendomsskattebilletter til den enkelte kom‐
mune for det følgende år, da it-systemet, der vil skulle re‐
gistrere ejendomsejerens fra- eller tilvalg, vil være utilgæn‐
geligt i denne periode. Perioden strækker sig typisk over
mindst 4-5 dage og kan ligge fra ultimo oktober til og med
februar måned.
Det foreslås, at adgangen til at til- og fravælge den mid‐
lertidige indefrysningsordning vil skulle træde i kraft den
1. maj 2021, hvor det vil være muligt at implementere den
systemtekniske løsning og give adgang til at ejendomsejere
kan fravælge indefrysning, for de kommende grundskylds‐
opkrævninger kommunerne udsender herefter.
Det foreslås, at ejendomsejere vil kunne anvende fra-
og tilvalgsmuligheden for indefrysningsordningen for den
førstkommende grundskyldsopkrævning fra og med den 1.
maj 2021, jf. lovforslagets § 12, stk. 2.
Til § 5
Til nr. 1
Skatteministeren kan efter anmodning tillade et medlem
at udtræde af et ankenævn, hvis medlemmet på grund af
sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske
sig fritaget for hvervet. Skatteministeren kan endvidere efter
anmodning meddele et medlem orlov i en periode på op
til 12 måneder regnet fra skatteministerens meddelelse af
orlov. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 9, stk. 2.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., efter ”Skatte‐
ministeren” indsættes: ”eller den, som ministeren bemyndi‐
ger dertil,”, og at ”skatteministerens” udgår i 2. pkt.
Hermed præciseres, at skatteministeren kan delegere sin
bemyndigelse til efter anmodning at lade et medlem udtræde
af et ankenævn eller til at meddele et medlem orlov.
Forslaget medfører, at skatteministerens ret til at delegere
sin bemyndigelse til at udnævne medlemmer og suppleanter
til ankenævnene og til at imødekomme anmodninger om
udtræden af ankenævn og anmodninger om afholdelse af
orlov fremgår direkte og ensartet af loven.
Begrebet delegation betyder i forvaltningsretlig sammen‐
hæng videregivelse af en kompetence, som en forvaltnings‐
myndighed har fået overladt ved lov eller lignende. Der
skelnes mellem lovbestemt og ulovbestemt delegation.
Ulovbestemt delegation til underordnede statslige myn‐
digheder er alment anerkendt i praksis. Det er således ud‐
bredt, at der sker delegation af bemyndigelse til myndighe‐
der, der findes på et lavere trin i et statsligt hierarki. Den
ulovbestemte delegationsadgang anses at være ret vidtgåen‐
de, idet der inden de for de statslige hierarkier blandt andet
er vidtgående styringsbeføjelser, herunder generel og kon‐
kret instruktionsbeføjelse.
Skatteministeren har i praksis delegeret sin bemyndigelse
til direktøren for Skatteankestyrelsen til at udnævne med‐
lemmer og suppleanter til ankenævnene og til at tillade et
medlem efter anmodning at udtræde af et ankenævn eller til
at meddele et medlem orlov.
Delegation af bemyndigelsen til at udnævne medlemmer
og suppleanter til ankenævnene er lovbestemt i § 8, stk. 3-5,
mens delegation af bemyndigelsen til efter anmodning at
lade et medlem udtræde af et ankenævn eller meddele orlov
efter § 9, stk. 2, er ulovbestemt, men foretages med hjemmel
i almindelig forvaltningsretlig praksis.
Der foreslås ikke en ændring af gældende praksis. Lovfæ‐
68
stelsen har alene til formål at sikre, at skatteministerens ret
til delegation fremgår klart og ensartet i lovteksten.
Til nr. 2
Klagemyndighedernes indhentelse af oplysninger regule‐
res af det forvaltningsretlige officialprincip. Hvis klagemyn‐
dighederne som led i klagebehandlingen har brug for oplys‐
ninger fra andre myndigheder, herunder Skatteforvaltningen,
reguleres selve udvekslingen af disse oplysninger primært
efter forvaltningslovens §§ 27-31. I det omfang udvekslin‐
gen også omfatter personoplysninger vil klagemyndigheder‐
ne herudover også skulle iagttage Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt‐
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys‐
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyt‐
telsesforordningen) og databeskyttelsesloven.
Da klagemyndighederne ikke ved lov er tillagt en direkte
brugeradgang til relevante registre nævnt i ejendomsvurde‐
ringslovens § 55, er klagemyndighedernes indhentelse af
sådanne oplysninger i praksis baseret på konkrete forespørg‐
sler til andre myndigheder i hver enkelt sag.
Det foreslås, at der i § 35 h indsættes et nyt stykke som
stk. 5, hvorefter skatteankeforvaltningen kan tilgå og be‐
handle oplysninger fra de registre, der er nævnt i ejendoms‐
vurderingslovens § 55, når sådanne oplysninger er nødven‐
dige for afgørelsen af en klage.
Det betyder, at Skatteankestyrelsen i sagsforberedelsen
af sager til afgørelse i Landsskatteretten og vurderingsanke‐
nævn, direkte skal kunne tilgå de registre, som Skattefor‐
valtningen anvender i vurderingsarbejdet, i det omfang det
er nødvendigt for klagebehandlingen.
Ved vurderingen af, om et dokument eller en oplysning
er nødvendigt for klagemyndighederne, skal der sondres
mellem de tilfælde, hvor klagemyndighederne tilgår et do‐
kument eller en oplysning med henblik på at vurdere om
dokumentet eller oplysningen kunne være relevant i sagsfor‐
beredelsen, og de tilfælde, hvor klagemyndighederne vurde‐
rer, at det er nødvendigt i forhold til afgørelsen af en klage.
Det kunne f.eks. være relevant for klagemyndighederne at
tilgå dokumenter eller oplysninger om ejendomme, der har
en sammenlignelig beliggenhed, og hvor klageren anfører, at
de pågældende ejendomme trods væsentligt ens faktiske for‐
hold er vurderet væsentligt anderledes end klagerens ejen‐
dom. Ved klagemyndighedernes nærmere gennemgang vil
det kunne vise sig, at ejendommene alligevel ikke er sam‐
menlignelige. Det kunne f.eks. skyldes, at begge ejendomme
ikke er solgt i fri handel, og at salgspriserne derfor ikke kan
sammenlignes.
Viser ejendommene sig derimod at være sammenlignelige,
foreslås det, at klagemyndighederne skal kunne indhente
yderligere dokumenter og oplysninger, fordi det vurderes
nødvendigt for sagsforberedelsen.
Forslaget har til formål at sikre, at klagemyndighederne
nemmere skal kunne tilgå relevante dokumenter og oplys‐
ninger i de registre, som Skatteforvaltningen anvender i vur‐
deringsarbejdet, i det omfang dokumenter og oplysninger er
nødvendige for afgørelsen af en klage.
Det foreslås således, at der gives klagemyndighederne en
direkte adgang til dokumenter og oplysninger i det nye ejen‐
domsvurderingssystem samt kortoplysninger m.v. fra Web‐
GIS. WebGIS er et værktøj, der visualiserer alle de data, der
bliver anvendt i vurderingerne, ved hjælp af et kortværktøj,
hvor ejendomme og oplysninger herom kan udsøges på bag‐
grund af forskellige parametre.
Forslaget betyder, at myndighederne via den direkte ad‐
gang vil kunne indhente dokumenter og oplysninger om
den ejendom, hvis vurdering er påklaget, samt øvrige ejen‐
domme, der er relevante for prøvelsen af den påklagede
vurdering.
Gældende ret, som er beskrevet under afsnit 2.5.1, finder
fortsat anvendelse på klagemyndighedernes klagebehand‐
ling. Skatteankestyrelsens indhentelse af oplysninger skal
således fortsat ske med hjemmel i §§ 5, 6 og 8 i bekendt‐
gørelse nr. 929 af 8. juni 2020 om Skatteankestyrelsen og
§ 3 i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om
forretningsorden for Landsskatteretten. Klagemyndigheder‐
ne må således fortsat kun tilgå og indhente sagligt relevante
oplysninger, ligesom klagemyndighederne ikke kan indhente
eller i øvrigt behandle personoplysninger i videre omfang,
end hvad der er muligt efter databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven.
Klagemyndighederne skal således ved indhentelse af per‐
sonoplysninger vedrørende ejendomme fortsat have tilstræk‐
kelig behandlingshjemmel og iagttage eksempelvis proporti‐
onalitetsprincippet og dataminimeringsprincippet, hvorefter
behandlingen kun må finde sted, hvis den er nødvendig i
forhold til formålet med behandlingen, og at samme resultat
ikke kan opnås med mindre indgribende midler. Klagemyn‐
dighederne vil således i visse tilfælde være forpligtet til at
ekstrahere enkelte oplysninger manuelt fra registret i forbin‐
delse med indhentelsen.
Forslaget påvirker ikke anvendelsen af andre forvaltnings‐
retlige regler eller principper. F.eks. skal klagemyndigheder‐
ne fortsat efter offentlighedslovens § 15 journalisere ind‐
hentede oplysninger i klagemyndighedernes journalsystem i
samme omfang, som hvis oplysningerne var indhentet fra
offentligt tilgængelige registre eller efter konkret forespørg‐
sel til Skatteforvaltningen. Journaliseringen af de dokumen‐
ter og oplysninger, som klagemyndighederne indhenter efter
forslaget, vil kun skulle foretages hos klagemyndighederne.
Klagemyndighedernes anvendelse af registrene samt til‐
gang til dokumenter, opgaver m.v. vil også være underlagt
samme logningsforpligtelse, som gælder for Skatteforvalt‐
ningens anvendelse af disse registre. Dette sikrer dokumen‐
tation for, at klagemyndighederne alene tilgår og indhenter
sagligt relevante oplysninger.
Til § 6
Til nr. 1
69
Tinglysningsafgiftslovens § 4 fastsætter afgiften ved ting‐
lysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf.
Efter stk. 1 udgør den faste afgift 1.750 kr. og den variable
afgift 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for tinglysning af ejerskif‐
te af fast ejendom.
Efter stk. 2 beregnes den variable tinglysningsafgift som
hovedregel af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte
ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en
fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Stk. 2 angår
alene ejerskifte af andre ejendomme end de i stk. 4-7 nævnte
ejerboliger, jf. nedenfor. Stk. 2 angår således blandt andet
erhvervsejendomme m.v., landbrugs- og skovejendomme.
Det fremgår af stk. 2, at ejendomsværdien skal være op‐
lyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejen‐
dom. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden
mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen
sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen,
skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgif‐
ten skal da beregnes på grundlag af den angivne værdi.
Efter stk. 3 skal Tinglysningsretten i visse tilfælde over‐
sende spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvalt‐
ningen til afgørelse. Tinglysningsretten underretter samtidig
anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, der
om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejen‐
domsvurderingsloven.
I bestemmelsen er det fastsat, at den afgiftspligtige hæfter
for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen,
at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skattefor‐
valtningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne
dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere
end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det
er dog i praksis Skatteforvaltningen selv, som står for vurde‐
ringen, og derfor er der ikke omkostninger forbundet med
vurderingen, som den afgiftspligtige ville skulle hæfte for.
Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldel‐
sen til tinglysning, der lægges til grund ved ansættelsen. Når
ejendommen er vurderet, beregner Skatteforvaltningen af‐
giften.
Efter stk. 4 udgør ejerskiftesummen grundlaget for bereg‐
ningen af den variable tinglysningsafgift for visse typer af
ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontantom‐
regnede vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er
omfattet af ejerskiftesumsprincippet, er ejerskifte af enfami‐
lieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig.
I stk. 5-7 præciseres de typer af ejendomme, der omfattes
af begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus og fritidsboli‐
ger. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i tingly‐
sningssystemet.
I de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som
anvendes til blandet beboelse og erhverv, skal afgiftsgrund‐
laget beregnes efter stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 8. Det betyder,
at den variable afgift i disse tilfælde skal beregnes af den
højeste værdi af enten ejerskiftesummen eller den senest
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte
ejendomsværdi.
Af stk. 9 følger, at kun i de situationer, hvor ejerskifte‐
summen ikke kan opgøres, skal den senest på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi
danne grundlag for beregningen af den variable del af afgif‐
ten (0,6 pct.) ved tinglysning af ejerskifte af ejendomme
omfattet af stk. 4. Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i de
tilfælde, hvor ejerskiftesummen ikke kendes på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning.
Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de
boliger, der er omfattet af stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er
sket i almindelig fri handel. Bestemmelsen omfatter blandt
andet de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familie‐
medlemmer eller mellem et selskab og personer, der f.eks.
gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har
bestemmende indflydelse i det pågældende selskab. I de
tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør mindre end 85 pct. af
den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning of‐
fentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften på grundlag
af 85 pct. af ejendomsværdien.
I stk. 11 og 12 er der fastsat bemyndigelsesbestemmelser,
hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til
at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for bereg‐
ningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10 og
om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk.
3, 6.-8. pkt.
Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4 med
virkning fra og med den 1. januar 2021.
Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil afgiften for tinglys‐
ning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf skulle
udgøre 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Afgiften vil efter det foreslåede som udgangspunkt skulle
bestå af en fast afgift på 1.750 kr. og en variabel afgift 0,6
pct. af ejerskiftesummen. Efter tinglysningsafgiftslovens § 3
medregnes det samlede kontante vederlag til ejerskiftesum‐
men.
Det foreslåede vil medføre en ændring af udgangspunktet
for beregningen af tinglysningsafgiften for ejendomme, der
ikke er ejerboliger. Som beskrevet ovenfor skal der ved ting‐
lysning af ejerskifte af disse ejendomme efter gældende ret
beregnes en variabel afgift på 0,6 pct. af den højeste værdi
af enten ejerskiftesummen eller den på tidspunktet for an‐
meldelse til tinglysning senest offentliggjorte ejendomsvær‐
di. Med det foreslåede vil udgangspunktet for alle ejendom‐
me herefter være, at den variable afgift vil skulle beregnes
på baggrund af ejerskiftesummen.
Hvis ejerskiftesummen ikke angives, vil ejerskiftet blive
afvist ved tinglysningen. Der vil således altid skulle angives
en ejerskiftesum for at kunne tinglyse et ejerskifte. Hvis
ejerskiftesummen angives til eksempelvis 0 kr., vil Tingly‐
sningsretten anmode om en begrundelse herfor.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at bestemmelsens 1. pkt. også
vil skulle gælde, hvis ejerskiftet er betinget.
Et ejerskifte kan f.eks. være betinget af, at købesummen
70
betales, af køberens salg af egen bolig eller af en offentlig
myndigheds godkendelse af et givent forhold.
Når ejerskifte af ejerboliger som defineret i ejendomsvur‐
deringslovens § 4 ikke sker i almindelig fri handel, vil der
være en risiko for, at ejerskiftesummen ikke er udtryk for
ejendommens reelle værdi. På den baggrund kan der være
en risiko for, at den variable afgift bliver beregnet på bag‐
grund af en lavere ejerskiftesum, end hvis handlen var sket
i almindelig fri handel. Det foreslås derfor at indsætte en
værnsregel i § 4, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at anmelderen, hvis ejerskifte
af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke er
sket som almindelig fri handel, vil skulle afgive en erklæ‐
ring herom ved anmeldelse til tinglysning.
Erklæringen vil give Skatteforvaltningen mulighed for at
kontrollere, hvorvidt ejerskiftesummen eller den angivne
værdi afspejler ejendommens reelle værdi.
Begrebet fri handel vil skulle forstås i overensstemmelse
med ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 2, hvor begrebet
er defineret som en handel mellem en uafhængig køber og
en uafhængig sælger. De ejerskifter, der vil være omfattet
af bestemmelsen, vil blandt andet være ejerskifter, som er
sket mellem interesseforbundne parter, der har personlige,
retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller
andre nære bindinger til hinanden. Det vil f.eks. kunne være
ejerskifte mellem familiemedlemmer – herunder ægtefæller,
beslægtede eller besvogrede personer i op eller nedstigende
linje, søskende eller andre nærtstående.
Det foreslås videre i 2. pkt., at hvis ejerskiftesummen i
disse tilfælde udgør et beløb, der er mindre end 80 pct.
af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, vil afgiften
skulle beregnes 80 pct. af denne værdi, jf. dog det nedenfor
foreslåede stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse viderefører til en vis grad
værnsreglen i det hidtidige stk. 10, der blev indsat ved § 2,
nr. 3, i lov nr. 1635 af 26. december 2013, hvor afgiftsgrund‐
laget for tinglysning af ejerskifte af ejerboliger blev ændret,
således at tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejerbolig som
udgangspunkt altid skal betales af ejerskiftesummen, uanset
om den ligger over eller under ejendomsvurderingen. Denne
værnsregel omhandler ejerskifte af ejerboliger, som ikke er
sket i almindelig fri handel.
En af de væsentligste ændringer i bestemmelsen er, at der
fremadrettet vil skulle anvendes en procentsats på 80 pct.
i stedet for 85 pct. Ved beregning af bo- eller gaveafgift
skal en værdiansættelse af fast ejendom, der er højst 15
pct. højere eller lavere end den offentlige ejendomsværdi,
som hovedregel lægges til grund ved afgiftsberegningen, jf.
punkt 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om vær‐
diansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved
gaveafgiftsberegning (herefter værdiansættelsescirkulæret),
som ændret ved cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015, den
tidligere ejendomsvurderingslov samt boafgiftsloven.
Ifølge bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens §
11, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat,
side 90f, vil der ved udarbejdelsen og udsendelsen af de nye
ejendomsvurderinger anvendes en usikkerhed på plus/minus
20 pct. Der er således tale om et spænd på plus/minus 20
pct., som en ejendomsvurdering kan ligge inden for uden af
denne grund at være ”forkert”. Ændringen vil skulle indar‐
bejdes i værdiansættelsescirkulæret, hvilket dog ikke er sket
endnu. Ændringen forventes dog indsat i forbindelse med,
at der udsendes nye ejendomsvurderinger på ejerboligområ‐
det. For at sikre, at reglerne i tinglysningsafgiftsloven fortsat
vil stemme overens med reglerne i ejendomsvurderingslo‐
ven, boafgiftsloven og værdiansættelsescirkulæret, foreslås
grænsen i tinglysningsafgiftsmæssig henseende ændret fra
85 pct. til 80 pct., for så vidt angår ejerskifter tinglyst efter
der er offentliggjort eller meddelt en ejendomsværdi i det
nye ejendomsvurderingssystem, herunder i medfør af ejen‐
domsvurderingslovens §§ 5, 6 og 11.
Med det foreslåede vil afgiften ved tinglysning af et ejer‐
skifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som
ikke er sket i almindelig fri handel, skulle beregnes af 80
pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, hvis
ejendomsværdien er offentliggjort eller meddelt i det nye
ejendomsvurderingssystem, herunder i medfør af ejendoms‐
vurderingslovens §§ 5, 6 eller 11, og hvis ejerskiftesummen
udgør et beløb, som er mindre en 80 pct. af denne værdi.
For at værnsreglen i det foreslåede stk. 2 vil skulle finde
anvendelse på et ejerskifte, er der to elementer, som skal
være gældende. For det første vil ejerskiftet ikke skulle være
sket i almindelig fri handel. For det andet vil ejerskiftesum‐
men skulle udgøre et beløb, som er mindre end 80 pct.
af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, jf. dog det
nedenfor foreslåede stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3. Hvis beg‐
ge disse forhold gør sig gældende, vil tinglysningsafgiften
skulle beregnes på baggrund af 80 pct. af den på tidspunk‐
tet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller
meddelte ejendomsværdi.
I 3. pkt., foreslås det, at procentdelen i det foreslåede
2. pkt. vil skulle gælde den forholdsmæssige andel af den
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offent‐
liggjorte eller meddelte ejendomsværdi ved ejerskifte af en
ideel andel af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens §
4.
Det betyder, at hvis der f.eks. ejerskiftes 50 pct. af en
ejerbolig som defineret i ejendomsvurderingslovens § 4, vil
de 80 pct. skulle beregnes på baggrund af 50 pct. af den
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentlig‐
gjorte eller meddelte ejendomsværdi.
Det er dog ikke alle ejerboliger som defineret i ejendoms‐
vurderingslovens § 4, som får en ansat ejendomsværdi. Ube‐
byggede grunde vil f.eks. ikke få en ansat ejendomsværdi,
jf. ejendomsvurderingslovens § 10, da der ikke er en ejen‐
dom på grunden, og da der ikke skal betales ejendomsvær‐
diskat af ubebyggede grunde, tjener ejendomsværdien ikke
et skattemæssigt formål, hvorfor der ikke ansættes en ejen‐
domsværdi. Herudover kan der være tilfælde, hvor ejendom‐
men ikke er særskilt vurderet, eller hvor der i tiden mellem
71
den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og
anmeldelsen til tinglysning er sket væsentlige forandringer
med hensynet til ejendommen.
Det foreslås i 4. pkt., at der indsættes en regel, der tag‐
er hånd om disse situationer. Det foreslås derfor, at hvis
der ikke foreligger en ansat ejendomsværdi til brug for vur‐
deringen efter 2. og 3. pkt., eller der i tiden mellem den
senest offentliggjorte ejendomsværdi og anmeldelsen er sket
væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, vil
anmelderen skulle angive ejendommens værdi efter bedste
skøn, svarende til den forventelige kontantværdi, som ville
være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel,
og afgiften vil herefter skulle beregnes på grundlag af 80
pct. af den angivne værdi.
Det vil være den forventelige kontantværdi på tidspunk‐
tet for anmeldelsen til tinglysning, der skal angives. Ved
beregningen af den forventelige kontantværdi vil der skulle
tages udgangspunkt i de samme hensyn for den forventelige
kontantværdi i fri handel som fastsat efter principperne i
ejendomsvurderingslovens § 15, herunder ejendommens al‐
der, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.
Det foreslås i 5. pkt., at afgiften vil skulle beregnes på
grundlag af 80 pct. af den angivne værdi, hvis denne værdi
er højere end ejerskiftesummen efter stk. 1, jf. dog det ne‐
denfor foreslåede stk. 3.
Indtil de nye ejendomsvurderinger bliver sendt ud i det
nye ejendomsvurderingssystem, vil det dog fortsat være
grænsen på de 85 pct., som vil skulle anvendes. Der er tale
om en overgangsbestemmelse, som vil finde anvendelse i
perioden indtil der bliver foretaget en ejendomsvurdering af
ejendommen i det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at indsætte et stk. 3, som fastsætter,
at hvis den senest offentliggjorte eller meddelte ejendoms‐
værdi, som nævnt i stk. 2, er foretaget efter ejendomsvurde‐
ringslovens §§ 87 og 88, vil procentdelen, som anvendes
være 85 pct.
Ved beregning af bo- eller gaveafgift skal en værdiansæt‐
telse af fast ejendom, der er højst 15 pct. højere eller lavere
end den offentlige ejendomsværdi, som hovedregel lægges
til grund ved afgiftsberegningen, jf. punkt 6 i værdiansættel‐
sescirkulæret. For at der er ensartethed i lovgivningen har
man valgt, at dette spænd også skal anvendes ved beregnin‐
gen af tinglysningsafgiften.
Med det foreslåede vil afgiften ved tinglysning af et ejer‐
skifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som
ikke er sket i almindelig fri handel, skulle beregnes af 85
pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, hvis
ejendomsværdifastsættelsen er foretaget efter ejendomsvur‐
deringslovens §§ 87 og 88, og hvis ejerskiftesummen udgør
et beløb, der er mindre end 85 pct. af denne værdi.
Tilsvarende ved ejerskifte af en ideel andel af en ejerbolig,
jf. ejendomsvurderingslovens § 4, vil procentdelen på de 85
pct. gælde den forholdsmæssige andel af den på tidspunk‐
tet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller
meddelte ejendomsværdi, hvis ejendomsværdien er meddelt
eller offentliggjort i det nuværende ejendomsvurderingssy‐
stem, efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Hvis
ejerskiftesummen i disse tilfælde udgør et beløb, der er min‐
dre end 85 pct. af den forholdsmæssige andel af ejendoms‐
værdien, skal afgiften beregnes af 85 pct. af den forholds‐
mæssige andel af ejendomsværdien.
Hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte eller
meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysningen er
sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen,
og anmelderen har angivet en værdi efter stk. 2, 4. pkt., jf.
stk. 2, 5. pkt., vil procentdelen på 85 pct. efter det foreslåede
skulle anvendes, hvis ejendomsværdien er foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Hvis der i de situationer omfattet af stk. 2, 4. pkt., hvor
der ikke er offentliggjort eller meddelt en ejendomsværdi
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysningen, vil det dog
fortsat være hovedreglen i stk. 2, 4. og 5. pkt., med de
80 pct., som efter det foreslåede vil skulle anvendes. Det
skyldes, at det i disse tilfælde ikke er muligt at afgøre,
hvorvidt ejendomsværdien burde være udsendt i det nuvæ‐
rende ejendomsvurderingssystem og dermed foretaget efter
ejendomsvurderingslovens § 87 og 88. Det foreslåede stk.
3 regulerer disse vurderinger udsendt i det nuværende ejen‐
domsvurderingssystem og vil således skulle regulere en
overgangsperiode, som strækker sig indtil de nye ejendoms‐
vurderinger udsendes. I de tilfælde, hvor der ikke forelig‐
ger en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi synes det
mest hensigtsmæssigt at anvende procentdelen på 80 pct.,
som er det fremadrettede udgangspunkt, og det for borgeren
mest fordelagtige udgangspunkt.
Når ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, som defi‐
neret i ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sker i almindelig
fri handel, vil der være en risiko for, at ejerskiftesummen ik‐
ke er udtryk for ejendommens reelle værdi. På den baggrund
kan der være en risiko for, at tinglysningsafgiften bliver
beregnet på baggrund af en lavere ejerskiftesum, end hvis
handlen var sket i almindelig fri handel. Det foreslås derfor
at indsætte en værnsregel i § 4, stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der ved anmeldelsen til
tinglysning af ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger,
jf. ejendomsvurderingslovens § 4, som ikke er sket i almin‐
delig fri handel, vil skulle afgives erklæring om, at ejerskif‐
tet ikke er sket i almindelig fri handel.
Begrebet fri handel vil skulle forstås i overensstemmelse
med ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 2, hvor begrebet
er defineret som en handel mellem en uafhængig køber
og en uafhængig sælger. De ejerskifter, der således vil
være omfattet af bestemmelsen, vil blandt andet være ejer‐
skifter, som er sket mellem interesseforbundne parter, der
har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige,
finansielle eller andre nære bindinger til hinanden. Det vil
f.eks. kunne være ejerskifte mellem to koncernforbundne
selskaber, eller mellem et selskab og personer, der f.eks.
gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har
bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, eller
hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere,
ledelse eller storaktionærer, samt ejerskifte mellem familie‐
72
medlemmer – herunder ægtefæller, beslægtede eller besvog‐
rede personer i op eller nedstigende linje, søskende eller
andre nærtstående.
Det foreslås i 2. pkt., at anmelderen i disse tilfælde skal
angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn, sva‐
rerende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var
sket i almindelig fri handel.
Det vil være den forventelige kontantværdi på tidspunk‐
tet for anmeldelsen til tinglysning, der skal angives. Ved
beregningen af den forventelige kontantværdi vil der skulle
tages udgangspunkt i de samme hensyn for den forventelige
kontantværdi i fri handel som fastsat efter principperne i
ejendomsvurderingslovens § 15, herunder ejendommens al‐
der, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.
Det foreslås i 3. pkt., at afgiften vil skulle beregnes på
grundlag af den højeste værdi af enten ejerskiftesummen
efter stk. 1 eller den angivne værdi for ejendommen efter
stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 5, tages højde for den
situation, hvor værdien eller de forskrevne erklæringer efter
de foreslåede stk. 2 eller 3, ikke oplyses, eller hvor Tingly‐
sningsretten er i tvivl om rigtigheden af værdien efter stk.
1-3.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at Tinglysningsretten i de
situationer vil skulle oversende spørgsmålet om grundlaget
for afgiftens beregning til Skatteforvaltningen til afgørelse,
når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Tinglysning af ejerskifte foregår i det digitale tingly‐
sningssystem, som håndteres og administreres af Tingly‐
sningsretten. Det er således Tinglysningsretten, som får
oplysninger om, at der ved tinglysning af ejerskifte ikke
er afgivet de korrekte oplysninger. Det er imidlertid Skat‐
teforvaltningen, som har kompetencen i relation til vurde‐
ringen af ejendommens værdi og tinglysningsafgiftsspørgs‐
målet. Det vil således være Skatteforvaltningen, som skal
have spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning
til afgørelse, når de korrekte oplysninger ikke er angivet,
eller hvis de nødvendige erklæringer ikke er afgivet, samt
i situationer hvor Tinglysningsretten er i tvivl om rigtighe‐
den af værdien. Herudover vil det være Skatteforvaltningen,
som vil skulle træffe afgørelse vedrørende spørgsmålet om
tinglysningsafgiften. Efter det foreslåede vil dette ske, når
tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Det er i praksis Skat‐
testyrelsen, der modtager spørgsmålet om grundlaget for
afgiftens beregning fra Tinglysningsretten.
Det foreslås i 2. pkt., at Tinglysningsretten vil skulle
underrette anmelderen samtidig med, at spørgsmålet om
grundlaget for afgiftens beregning bliver oversendt til Skat‐
teforvaltningen. Efter det foreslåede sikres det således, at
anmelderen vil blive orienteret om, at spørgsmålet om
grundlaget for afgiftens beregning er oversendt til Skattesty‐
relsen til afgørelse.
Det foreslås i 3. pkt., at Skatteforvaltningen om fornødent
foranlediger ejendommens værdi vurderet ud fra oplysnin‐
gerne om ejendommen ved anmeldelsen til tinglysning efter
principperne ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16.
Når Skattestyrelsen modtager spørgsmålet om grundlaget
for afgiftens beregning, vil Skattestyrelsen således skulle
tage stilling til, om det er nødvendigt at få ejendommens
værdi vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Hvis Skatte‐
styrelsen finder det nødvendigt, vil Skattestyrelsen kunne
anmode Vurderingsstyrelsen om en udtalelse om ejendom‐
mens værdi til brug for afgiftsfastsættelsen. Det vil være
principperne i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16, som
vil skulle finde anvendelse, når Vurderingsstyrelsen udta‐
ler sig om ejendommens værdi. Efter ejendomsvurderingslo‐
vens § 16 skal der ved ejendomsværdien forstås værdien af
den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på
vurderingstidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages
ikke. Ejendommens værdi i det foreslåede § 4, stk. 5, vil
således skulle fastsættes ud fra de samme principper, som
anvendes i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Ved vur‐
deringen vil der skulle tages udgangspunkt i principperne
om den forventelige kontantværdi i fri handel, den generel‐
le vurderingsnorm i ejendomsvurderingslovens § 15. Det
vil være ud fra prisforholdene og oplysningerne om ejen‐
dommen på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, at
ejendommens værdi vil skulle vurderes, herunder med ud‐
gangspunkt i ejendommens alder, størrelse, beliggenhed og
øvrige karakteristika. Herved sikres det, at ejendommens
værdi vil skulle fastsættes efter de principper, der følger af
ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Efter det foreslåede
vil Skattestyrelsen således skulle tage stilling til, hvorvidt
det er nødvendigt at sende ejendommens værdi til udtalelse
ved Vurderingsstyrelsen efter ejendomsvurderingsloven.
I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen foranlediger ejendom‐
mens værdi vurderet efter principperne ejendomsvurderings‐
lovens § 15, vil Skatteforvaltningen efter det foreslåede 4.
pkt., skulle beregne afgiften på grundlag af Vurderingssty‐
relsens udtalelse om ejendommens værdi, når værdien fore‐
ligger.
Efter det foreslåede stk. 6, bemyndiges skatteministeren
til at fastsætte regler om indholdet af erklæringerne efter
stk. 2 og 3, samt dokumentation og oplysninger til brug for
beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-5.
Med det foreslåede vil skatteministeren kunne fastsætte
det konkrete indhold af de erklæringer, der ved anmeldelse
til tinglysning efter stk. 2 og 3 skal afgives, om at ejerskiftet
ikke er sket i almindelig fri handel. Herudover vil skattemi‐
nisteren kunne fastsætte, hvilke oplysninger der skal indhen‐
tes til brug for beregningen af og kontrollen med afgiften
efter stk. 2-5. Det vil f.eks. være oplysninger om bygningens
tilstand m.v. og at ejendomsværdien indhentes af det digitale
tinglysningssystem under tinglysningsekspeditionen.
Til nr. 2
Efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a udgør afgiften for
tinglysning af adkomstændringer ved selskaber m.v., fusion,
fission, omdannelse m.v. alene 1.750 kr.
Efter lovens § 6 b finder denne bestemmelse tilsvarende
anvendelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Løn‐
modtagernes Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme til et 100
pct. ejet datterselskab. Efter bestemmelsens stk. 2 er det
73
fastsat, at hvis Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Løn‐
modtagernes Dyrtidsfonds ejerskab til et datterselskab, som
har fået tilført ejendomme, jf. stk. 1, nedbringes til mindre
end 100 pct., uden at samtlige de efter stk. 1 tilførte ejen‐
domme forinden er afstået mod betaling af tinglysningsaf‐
gift efter § 4, udgør afgiften 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget
for de tilbageværende efter stk. 1 tilførte ejendomme. Afgif‐
ten beregnes af den for ejendommene senest offentliggjorte
ejendomsværdi på tidspunktet for den i stk. 2, 1. pkt., nævn‐
te nedbringelse af ejerskab.
Det foreslås at affatte § 6 b, stk. 2, 2. pkt., således at
bestemmelsen fremadrettet vil skulle fastsætte, at afgiften på
0,6 pct. efter 1. pkt. beregnes efter § 4.
Fra og med den 1. januar 2021 vil erhvervsejendomme
m.v. ikke længere få en ansat ejendomsværdi. Det er derfor
ikke længere muligt at anvende denne værdi i relation til
alle ejendomme. Herudover vil ejendomsværdien efter den i
lovforslagets § 6, nr. 1, foreslåede § 4 alene skulle anvendes
i relation til værnsreglen om ejerskifte af ejerboliger, som
ikke er sket i almindelig fri handel.
For at sikre, at § 6 b, stk. 2, kan anvendes på alle typer
af ejendomme efter § 4, foreslås det, at afgiften på 0,6 pct.
efter 1. pkt. i disse tilfælde beregnes efter den relevante
bestemmelse i § 4. Som udgangspunkt vil afgiftsgrundlaget
være ejerskiftesummen. Hvis der ikke foreligger en sådan
for handler med erhvervsejendomme, vil denne skulle angi‐
ves efter bedste skøn.
Til nr. 3
Er der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betalt
afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4,
stk. 2, og er denne ejendomsværdi senere nedsat som følge
af klage, godtgøres den for meget betalte afgift efter anmod‐
ning, jf. § 23, stk. 2, 1. pkt.. Det er efter 2. pkt. en betingelse
for godtgørelse, at klagen over ejendomsværdifastsættelsen
er indgivet inden tinglysningen.
Denne mulighed har de facto været afskåret i perioden for
suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.10. og lovforslagets § 6, nr. 4, hvor der
indføres en særordning for suspensionsperioden.
Det foreslås at § 23, stk. 2, 1. pkt., ændres således, at det
vil fremgå, at det ikke kun er på baggrund af en nedsættelse
af den offentliggjorte, men også den meddelte ejendomsvær‐
di, at der vil kunne anmodes om godtgørelse af for meget
betalt tinglysningsafgift, hvis afgiften er betalt af denne vær‐
di og at der er klaget over værdien inden tinglysningen. Her‐
udover foreslås det, at henvisningen til § 4, stk. 2, udvides
til § 4, stk. 2 og 3.
Baggrunden for det foreslåede er, at det med lovforslagets
§ 6, nr. 1, foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens §
4. Med den foreslåede § 4 indføres begrebet ”meddelt”
ejendomsværdi, da der vil kunne være tilfælde, hvor ejeren
af en ejerbolig får meddelt en ejendomsværdi inden denne
offentliggøres.
Når de nye ejendomsvurderinger udsendes med det nye
ejendomsvurderingssystem, vil det igen være muligt at
opfylde betingelserne for at opnå godtgørelse efter tingly‐
sningsafgiftslovens § 23, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det er derfor
nødvendigt at bestemmelsen konsekvensrettes, så den har
sammenhæng med den foreslåede § 4.
Det foreslåede er således en konsekvens af lovforslagets §
6, nr. 1.
Virkningen af det foreslåede vil således være, at der ved
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, hvor der er betalt
afgift af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendoms‐
værdi efter det foreslåede § 4, stk. 2 og 3, vil kunne opnås
godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis ejen‐
domsværdien senere er nedsat som følge af en klage og
denne er indgivet inden tinglysningen.
Til nr. 4
Efter gældende ret kan der efter anmodning opnås godt‐
gørelse af for meget betalt tinglysningsafgift, hvis tinglys‐
ningsafgiften er betalt af ejendomsværdien og denne sene‐
re nedsættes som følge af en klage, jf. tinglysningsafgiftsl‐
ovens § 23, stk. 2, 1. pkt. Det er efter 2. pkt. en betingelse
for godtgørelse, at klagen over ejendomsværdifastsættelsen
er indgivet inden tinglysningen.
Denne mulighed har de facto været afskåret i perioden for
suspensionen af klageadgangen på ejendomsområdet. Sus‐
pensionen af klageadgangen har således haft en afsmitten‐
de effekt på adgangen til at opnå godtgørelse af for me‐
get betalt tinglysningsafgift. Derfor bør der kunne opnås
godtgørelse, selv om tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2,
forudsætter en forudgående klage. Da der nu åbnes for kla‐
geadgangen over ejendomsværdien for erhvervsejendomme
m.v., skal der også etableres en mulighed for at få godtgjort
tinglysningsafgift som en afledt konsekvens af en eventuelt
nedsat ejendomsværdi.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger afsnit 2.10.
Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i § 23, stk. 2, hvorefter
der uanset 2. pkt. vil kunne opnås godtgørelse af for meget
betalt tinglysningsafgift efter 1. pkt. efter anmodning ved
brug af den til formålet udarbejdede blanket, jf. nedenfor,
hvis betingelserne i enten det foreslåede stk. 2, nr. 1 eller 2,
er opfyldt.
Med det foreslåede åbnes der for muligheden for at opnå
godtgørelse, uanset om betingelsen i 2. pkt. er opfyldt eller
ej. Baggrunden for det foreslåede er, at muligheden for at
opnå godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift har
været afskåret, siden klageadgangen på ejendomsområdet
blev suspenderet. Med det foreslåede sikres det, at denne
mulighed åbnes samtidig med, at klageadgangen på ejen‐
domsområdet åbnes.
Det foreslås, at anmodninger om godtgørelse af for meget
betalt tinglysningsafgift, for så vidt angår suspensionsperio‐
den for klageadgangen på ejendomsområdet, vil skulle ind‐
gives via en særskilt elektronisk blanket, som oprettes til
formålet. Det foreslås, at der vil skulle stilles krav om, at der
medsendes den nødvendige dokumentation. Der vil derfor
74
som minimum skulle medsendes følgende oplysninger ved
indgivelse af en anmodning om godtgørelse via blanketten:
– Dato/løbenummer på det skøde, hvor afgiften er betalt.
– Afgørelse på klage over ejendomsværdien (det foreslåe‐
de § 23, stk. 2, nr. 1) eller den tilbageregnede ejendoms‐
værdi (det foreslåede § 23, stk. 2, nr. 2).
– Dokumentation for betaling af den afgift, som fremgår
af skødet, herunder hvem der har betalt.
Den første mulighed for at opnå godtgørelse vil efter det
foreslåede stk. 2, nr. 1, være i situationer, hvor den ejen‐
domsværdi, hvoraf tinglysningsafgiften er beregnet, bliver
nedsat som følge af en klage indgivet i medfør af ejendoms‐
vurderingslovens § 89, stk. 1 eller 2, eller efter den foreslåe‐
de § 89 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.
Efter gældende ret forudsætter godtgørelse af for meget
betalt tinglysningsafgift, at afgiften er betalt på grundlag af
ejendomsværdien, og at denne er nedsat som følge af en kla‐
ge, der er indgivet inden tinglysningen. Baggrunden for det
foreslåede er, at der ikke har kunnet klages over ejendoms‐
værdien, siden klageadgangen blev suspenderet. Derfor har
det ikke været muligt at indgive en klage over ejendomsvær‐
dien i suspensionsperioden, hvilket har den afledte effekt, at
der heller ikke har kunnet opnås godtgørelse af for meget
betalt tinglysningsafgift.
Da udgangspunktet efter gældende ret er, at der skal være
indgivet en klage over ejendomsværdien, foreslås det, at
muligheden for at opnå godtgørelse af for meget betalt ting‐
lysningsafgift ved tinglysning af ejerskifte, der er foretaget
i suspensionsperioden, som udgangspunkt også vil skulle af‐
hænge af, hvorvidt der er indgivet en klage over ejendoms‐
værdien.
Muligheden for at få godtgjort for meget betalt tinglys‐
ningsafgift foreligger efter gældende ret alene i de tilfæl‐
de, hvor tinglysningsafgiften er beregnet af ejendomsværdi‐
en. Dette vil også skulle være tilfældet efter den foreslåede
ordning.
Virkningen af det foreslåede stk. 2, nr. 1, er, at de, der har
tinglyst et ejerskifte i suspensionsperioden og betalt afgiften
af den på tidspunktet for tinglysning senest offentliggjorte
eller meddelte ejendomsværdi, vil kunne opnå godtgørelse,
hvis de har klaget over den ejendomsværdi, der er lagt til
grund for beregningen af tinglysningsafgiften, og som følge
af denne klage får nedsat deres ejendomsværdi. Dette gæl‐
der både erhvervsejendomme, ejerboliger m.v. Klagen vil
efter det foreslåede skulle være indgivet efter ejendomsvur‐
deringslovens § 89, stk. 1 eller 2, eller efter den foreslåede §
89 a, jf. lovforslagets§ 1, nr. 56.
Den anden mulighed for at opnå godtgørelse vil efter
det foreslåede stk. 2, nr. 2, være i situationer, hvor den,
der anmoder om godtgørelse, har modtaget kompensation
efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 baseret på en til‐
bageregnet ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens
§ 65, der er lavere end den ejendomsværdi, som udgjorde
grundlaget for beregningen af tingslysningsafgiften ved et
ejerskifte tinglyst fra og med den 1. januar 2014.
Baggrunden for det foreslåede er, at de boligejere, som
modtager kompensation, fortsat vil være afskåret fra at få
tinglysningsafgift godtgjort, efter den foreslåede mulighed
i stk. 2, nr. 1. Det skyldes, at en ejer kun vil modtage
kompensation, hvis denne ikke klager over ejendomsværdi‐
en. Kompensationen indeholder ikke for meget betalt tingly‐
sningsafgift og vil derfor ikke imødekomme den manglen‐
de mulighed at opnå godtgørelse af tinglysningsafgift. Det
skyldes, at tinglysningsafgiften kan være betalt af enten sæl‐
ger eller køber eller parterne kan have aftalt at dele udgif‐
ten til tinglysningsafgift, samt at tinglysningsafgiften ofte er
indbetalt af en tredjemand, f.eks. en advokat eller bank.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2, vedrører alene ejerboliger, da
tilbagebetalingsordningen på ejendomsområdet, og dermed
muligheden for at modtage kompensation, ikke etableres på
erhvervsejendomsområdet.
Med det foreslåede vil den første betingelse for at kunne
opnå godtgørelse være, at den, der anmoder, har modtaget
kompensation efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13.
Efter ejendomsvurderingslovens § 65 vil resultatet af den
almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller 1. januar 2021
for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, blive
tilbageregnet til alle tidligere vurderingsår. På baggrund af
denne tilbageregnede værdi genberegnes skatterne, jf. ejen‐
domsvurderingslovens § 73. Såfremt boligejeren har modta‐
get kompensation, vil denne ikke kunne klage.
Med det foreslåede vil den anden betingelse for at kunne
opnå godtgørelse være, at den modtagne kompensation er
baseret på en tilbageregnet ejendomsværdi efter ejendoms‐
vurderingslovens § 65, der er lavere end den ejendoms‐
værdi, som udgjorde grundlaget for beregningen af tinglys‐
ningsafgiften ved ejerskiftet.
Som det fremgår ovenfor, vil resultatet af den almindeli‐
ge vurdering pr. 1. januar 2020 eller 1. januar 2021 for
ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, blive
tilbageregnet til alle tidligere vurderingsår, jf. ejendomsvur‐
deringslovens § 65. Denne tilbageregnede ejendomsværdi
kan være enten højere eller lavere end den ejendomsværdi,
der udgjorde grundlaget for beregningen af tinglysningsaf‐
giften. Baggrunden for denne betingelse er, at der alene vil
være betalt for meget tinglysningsafgift, hvis ejendomsvær‐
dien skulle have været lavere på tidspunktet for betaling af
tinglysningsafgift.
Med det foreslåede vil den tredje betingelse for at kunne
opnå godtgørelse være, at den, der anmoder om godtgørelse,
har tinglyst et ejerskifte fra og med den 1. januar 2014.
De tilbageregnede ejendomsværdier efter ejendomsvurde‐
ringslovens § 65, vil for ejerboligerne vedrøre alle tidlige‐
re vurderingsår til og med den almindelige vurdering pr.
1. oktober 2011 for ejerboliger. Det betyder, at den første
nye vurdering, som ejerboligerne ikke har fået grundet vide‐
reførelsen af ejendomsvurderingerne, vil være vurderingen
foretaget den 1. oktober 2013, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 89. Vurderingerne med vurderingstermin den 1. oktober
blev udsendt til ejerne i løbet af februar og marts måned
det efterfølgende år. Herefter ville ejeren kunne påklage
ejendomsværdien i en periode på tre måneder efter mod‐
75
tagelsen. Det betyder, at de ejerskifter, som er tinglyst i
perioden til og med december 2013, vil være omfattet af
det gældende udgangspunkt i § 23, stk. 2, hvor der skulle
være indgivet en klage inden tinglysningen, hvis der skulle
opnås godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift af
en ejendomsværdi, som er nedsat som følge af klage. Det
kan ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde allerede vil
være udsendt en ejendomsværdi i januar, hvorfor den fore‐
slåede godtgørelsesordning gælder for ejerskifter tinglyst fra
og med 1. januar 2014.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af § 22, stk. 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som
ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018,
og § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at de nye
klagebehandlingsregler i skatteforvaltningsloven, jf. § 1, nr.
2-20 og 36-66, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved
§ 1, nr. 1-23, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 og § 5
i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, ikke finder anvendelse for
klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres til og
med den 31. december 2020. De nye klagebehandlingsregler
vedrører blandt andet nye krav til ankenævnsmedlemmers
vurderingsfaglige kompetencer, nedlæggelse af de fælles an‐
kenævn og ændringer i sagsfordelingen mellem vurderings‐
ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen m.v.
Det følger desuden af § 22, stk. 5, i lov nr. 688 af 8.
juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27.
december 2018 og § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at Landsskatteretten skal færdigbehandle klager over
afgørelser, som allerede er under behandling i Landsskatte‐
retten den 1. januar 2021.
Det følger yderligere af § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8.
juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af
27. december 2018 og § 2, nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. novem‐
ber 2019, at den ordinære funktionsperiode for medlemmer
og suppleanter i vurderingsankenævn og skatte- og vurde‐
ringsankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, der
udløber den 31. december 2019, forlænges til og med den
31. december 2020. Den umiddelbart efterfølgende ordinære
funktionsperiode for vurderingsankenævn begynder den 1.
januar 2021 og udløber den 30. juni 2022.
Det foreslås at ændre virkningstidspunktet for den nye
vurderingsankenævnsstruktur og de nye regler i skattefor‐
valtningsloven for behandling af klagesager, jf. § 22, stk. 4,
1. pkt., stk. 5 og stk. 8, 2. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017
som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december
2018, og § 2, nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, fra
den 1. januar 2021 til den 1. januar 2022.
Formålet med den foreslåede bestemmelser er, at reglerne
skal være afstemt og have virkning fra det tidspunkt, hvor
funktionsperioden for nye vurderingsankenævn efter lovfor‐
slagets § 7, nr. 1, begynder. Det vil sige den 1. januar 2022.
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at den nye procedu‐
re for behandling af klager over ejendomsvurderinger får
virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for de
nye vurderingsankenævn begynder, da det ville være uhen‐
sigtsmæssigt, hvis de nuværende vurderingsankenævn for en
begrænset periode skulle anvende de nye klagebehandlings‐
regler, som de nuværende ankenævn ikke er målrettet til
at skulle efterleve, dog undtaget forslaget om fremrykning
af klageadgangen for erhvervsejendomme. I de specielle
bemærkninger til § 8, nr. 3, foreslås således, at Landsskatte‐
retten og skatteankeforvaltningen vil kunne afgøre de frem‐
rykkede klager for erhvervsejendomme inden virkningstids‐
punktet for den nye ankenævnsstruktur.
Med forslaget vil den nye vurderingsankenævnsstruktur
og de nye klagebehandlingsregler for klagesager vedrøren‐
de ejendomsvurderinger fortsat være afstemt. F.eks. hæn‐
ger den nye sammensætning af vurderingsankenævnene tæt
sammen med de nye regler om sagsfordeling mellem vur‐
deringsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen,
som igen begrunder de nye henvisningskompetencer m.v.
Der er således overordnet tale om en samlet pakke beståen‐
de af nye ankenævn og ny ankenævnsstruktur med tilhøren‐
de ny procedure for klagesagsbehandlingen.
Forslaget vil derudover medføre, at Landsskatteretten fær‐
digbehandler klager over afgørelser, som allerede er under
behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2022.
Forslaget betyder, at overgangsbestemmelsen vedrørende
færdigbehandling af klagesager, der allerede er under be‐
handling i Landsskatteretten, ændres i overensstemmelse
med det foreslåede virkningstidspunkt for den nye vurde‐
ringsankenævnsstruktur, de ændrede sagsfordelingsregler og
de nye procedureregler for klagesagsbehandlingen.
Forslaget har til hensigt at sikre, at der bevares den for‐
nødne parallelitet mellem overgangsbestemmelsen og de øv‐
rige bestemmelser om ændret sagsfordeling mellem afgørel‐
sesmyndighederne.
Til nr. 2
Det er vurderingsankenævnet, formanden for vurderings‐
ankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne
af vurderingsankenævnet, der henviser ejendomsvurderings‐
klager til behandling ved rette afgørelsesmyndighed. Dette
fremgår af skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b.
Klager over afslag på genoptagelse af ejendomsvurderin‐
ger efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4,
behandles og afgøres efter skatteforvaltningslovens § 4 a,
stk. 2, af Skatteankestyrelsen, hvorefter Skatteankestyrelsen
henviser klager over afslag på genoptagelse til behandling
ved Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 4 a,
stk. 3, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2 og 3, trådte i kraft
den 1. januar 2018 og skulle have haft virkning fra den 1.
januar 2019. Reglerne om henvisning af sager til afgørelse
blev dog udskudt til den 1. januar 2020 ved § 10, nr. 1, i lov
nr. 1729 af 27. december 2018 og til den 1. januar 2021 ved
§ 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Udskydelsen
af virkningstidspunktet var en del af den samlede udskydel‐
se af ændringer i skatteforvaltningsloven, som havde karak‐
ter af at være generelle regler for klagebehandlingen.
76
Ved den seneste udskydelse af regler for klagebehandling
i skatteforvaltningsloven, jf. lov nr. 1125 af 19. november
2019 blev der indført en række overgangsbestemmelser, her‐
under overgangsbestemmelser om henvisning af ejendoms‐
vurderingsklagesager og afgørelse af afslag på genoptagelse
af ejendomsvurderinger.
Overgangsbestemmelserne betyder blandt andet, at Skatte‐
ankestyrelsen i perioden før virkningstidspunktet for de nye
henvisningsregler, det vil sige til og med den 31. december
2020, henviser ejendomsvurderingsklager til behandling ved
rette afgørelsesmyndighed.
Det følger af § 3, stk. 6, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at det er Skatteankestyrelsen, der til og med den 31.
december 2020 afgør klagesager om afslag på genoptagelse
af ejendomsvurderinger efter skatteforvaltningslovens § 33,
stk. 1, 3 og 4, medmindre betingelserne i skatteforvaltnings‐
lovens § 4 a, stk. 3, om henvisning til Landsskatteretten er
opfyldt.
Det følger endvidere af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19.
november 2019, at Skatteankestyrelsen til og med den 31.
december 2020 henviser klager over de nye ejendomsvurde‐
ringer og klager over vurderinger omfattet af ejendomsvur‐
deringslovens § 89, stk. 1 og 2, samt klager over afslag
på genoptagelse vedrørende disse vurderinger til behandling
i Landsskatteretten, eller eventuelt til Skatteankestyrelsen
selv.
Det følger desuden af § 22, stk. 4 og 5, i lov nr. 688 af
8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af
27. december 2018 og ændret senest ved § 2, nr. 1, i lov nr.
1125 af 19. november 2019, at ejendomsvurderingsklagesa‐
ger, der allerede er visiteret til afgørelse i Landsskatteretten,
skal færdigbehandles hos Landsskatteretten.
I forbindelse med indførelsen af overgangsbestemmelser‐
ne i lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev det ikke
samtidig direkte fastsat, at klager, der henvises til Lands‐
skatteretten i overgangsperioden og til og med den 31. de‐
cember 2020, også skal færdigbehandles af Landsskatteret‐
ten.
Det foreslås, at § 22, stk. 5, præciseres, så der efter ”visite‐
ret” indsættes ”eller henvist”.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at det ikke alene er
klager, der efter de tidligere gældende regler for ejendoms‐
vurderingsklager i skatteforvaltningslovens § 35 b, er visite‐
ret af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten, som ved §
22, stk. 5, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 vil skulle færdigbe‐
handles hos Landsskatteretten, men at det tillige er klager,
der henvises af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten ef‐
ter overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 10, i lov nr. 1125
af 19. november 2019, som vil skulle færdigbehandles hos
Landsskatteretten.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
7, nr. 1 og 4, om, at virkningstidspunktet for den nye vur‐
deringsankenævnsstruktur og de nye regler i skatteforvalt‐
ningsloven for behandling af klagesager skal være afstemt
og have virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden
for nye vurderingsankenævn begynder, dog undtaget forsla‐
get om fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendom‐
me. I de specielle bemærkninger til § 8, nr. 3, foreslås
således, at Landsskatteretten og skatteankeforvaltningen vil
kunne afgøre de fremrykkede klager for erhvervsejendomme
inden virkningstidspunktet for den nye ankenævnsstruktur.
Forslaget har til hensigt at sikre, at det ikke er af betyd‐
ning for Landsskatterettens færdigbehandling af verserende
sager, om en ejendomsvurderingsklagesag er visiteret eller
henvist af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten inden
virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn.
Forslaget har desuden til hensigt at sikre, at det ikke kun
er ejendomsvurderingsklagesager, der tidligere er visiteret til
Landsskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningslovens §
35 b, som kan færdigbehandles af Landsskatteretten, men
at det også er ejendomsvurderingsklagesager, der er henvist
af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten efter overgangs‐
bestemmelsen i § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, som kan færdigbehandles af Landsskatteretten.
Forslaget har endvidere til hensigt at sikre, at der ikke sker
tilbageløb i sagsbehandlingsforløbet for klager, der er hen‐
vist af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten, men endnu
ikke er afgjort inden virkningstidspunktet for de nye vurde‐
ringsankenævn. Med forslaget vil disse klager ikke på ny
skulle henvises til Landsskatteretten af Skatteankestyrelsen,
et vurderingsankenævn, formanden for vurderingsankenæv‐
net eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurde‐
ringsankenævnet efter skatteforvaltningslovens §§ 4 a, stk.
3, og 6 b.
Forslaget betyder, at Landsskatteretten efter virkningstids‐
punktet for de nye vurderingsankenævn vil kunne fortsætte
sagsbehandlingen og træffe afgørelse uden først at skulle
afvente en henvisning på ny. Det foreslås således, at både
ejendomsvurderingsklager, der er visiteret til Landsskatteret‐
ten og ejendomsvurderingsklager, der er henvist til Lands‐
skatteretten i overgangsperioden, vil kunne færdigbehandles
efter virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor‐
slagets § 7, nr. 3, om, at Skatteankestyrelsen skal kunne
færdigbehandle klager, der er henvist til Skatteankestyrel‐
sen inden virkningstidspunktet for de nye vurderingsanke‐
nævn. Forslaget er af teknisk karakter.
Til nr. 3
Det følger af skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b, at
det er vurderingsankenævnet, formanden for vurderingsan‐
kenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af
vurderingsankenævnet, der henviser klager til behandling
ved rette afgørelsesmyndighed.
Der følger endvidere, at klager over afslag på genopta‐
gelse af ejendomsvurderinger efter skatteforvaltningslovens
§ 33, stk. 1, 3 og 4, efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk.
2, behandles og afgøres af Skatteankestyrelsen, og at Skatte‐
ankestyrelsen henviser klager over afslag på genoptagelse til
behandling ved Landsskatteretten efter skatteforvaltningslo‐
vens § 4 a, stk. 3, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Det følger af § 22, stk. 1 og 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2018,
77
at § 1, nr. 4-7, trådte i kraft den 1. januar 2018 og skulle
have haft virkning fra og med den 1. januar 2019. Reglerne
om henvisning af sager til afgørelse blev dog udskudt til den
1. januar 2020 ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december
2018 og til den 1. januar 2021 ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af
19. november 2019. Udskydelserne af virkningstidspunktet
var en del af de samlede udskydelser af ændringer i skatte‐
forvaltningsloven, som havde karakter af at være generelle
regler for klagebehandlingen.
Ved § 3, stk. 6-11, i lov nr. 1125 af 19. november 2019
blev der indført en række overgangsbestemmelser, herun‐
der overgangsbestemmelser om henvisning af ejendomsvur‐
deringsklagesager og afgørelse af afslag på genoptagelse
af ejendomsvurderinger. Overgangsbestemmelserne betyder
blandt andet, at Skatteankestyrelsen i perioden før virk‐
ningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn henviser
ejendomsvurderingsklager til behandling i Landsskatteretten
eller i Skatteankestyrelsen.
Det følger således af § 3, stk. 6, i lov nr. 1125 af 19.
november 2019, at Skatteankestyrelsen til og med den 31.
december 2020 afgør klagesager om afslag på genoptagelse
af ejendomsvurderinger, efter skatteforvaltningslovens § 33,
stk. 1, 3 og 4, medmindre betingelserne i skatteforvaltnings‐
lovens § 4 a, stk. 3, om henvisning til Landsskatteretten er
opfyldt.
Det følger således af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19.
november 2019, at Skatteankestyrelsen til og med den 31.
december 2020 henviser klager over de nye ejendomsvurde‐
ringer og klager over vurderinger omfattet af ejendomsvur‐
deringslovens § 89, stk. 1 og 2, samt klager over afslag
på genoptagelse vedrørende disse vurderinger til behandling
i Landsskatteretten, eller eventuelt til Skatteankestyrelsen
selv.
Ved indførelsen af overgangsbestemmelserne i lov nr.
1125 af 19. november 2019 blev det ikke fastsat, at klager,
der henvises til eller afgøres af Skatteankestyrelsen til og
med den 31. december 2020, skal færdigbehandles af Skat‐
teankestyrelsen efter virkningstidspunktet for de nye vurde‐
ringsankenævn. I stedet skal klager, der er omfattet af skat‐
teforvaltningslovens § 6 b og henvist af Skatteankestyrelsen
til behandling i Skatteankestyrelsen som følge af overgangs‐
bestemmelserne i § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, efter udløbet af overgangsbestemmelsen igen henvises
til afgørelse i Skatteankestyrelsen af et vurderingsankenævn,
formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatte‐
ankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet, som har
henvisningskompetencen efter skatteforvaltningslovens § 6
b.
Med lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det at udskyde virk‐
ningstidspunktet i § 22, stk. 4 og 5, i lov nr. 688 af 8. juni
2017 med yderligere 1 år, således reglerne om henvisning
får virkning for klager, der skal afgøres fra og med den 1.
januar 2022.
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i § 22, stk. 5, hvor‐
efter skatteankeforvaltningen færdigbehandler klager over
afgørelser, der til og med den 31. december 2021 er henvist
til skatteankeforvaltningen.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at det
ikke alene er klager, der til og med den 31. december 2021
er visiteret og henvist til Landsskatteretten, som vil skulle
færdigbehandles hos Landsskatteretten, men at det også er
klager, der til og med den 31. december 2021 henvises af
Skatteankestyrelsen til behandling hos Skatteankestyrelsen,
som vil skulle færdigbehandles hos Skatteankestyrelsen.
Forslaget har til hensigt at sikre, at der ikke gøres forskel
på, om en ejendomsvurderingsklagesag i overgangsperioden
efter de nye betingelser indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017
er henvist til Landsskatteretten eller til Skatteankestyrelsen.
Forslaget har desuden til hensigt at sikre, at de henviste
klager ikke på ny vil skulle henvises til Skatteankestyrelsen
af et vurderingsankenævn, formanden for vurderingsanke‐
nævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vur‐
deringsankenævnet efter skatteforvaltningslovens § 6 b, blot
fordi henvisningen er foretaget til og med den 31. december
2021.
Forslaget betyder desuden, at Skatteankestyrelsen vil kun‐
ne fortsætte styrelsens sagsbehandling og træffe afgørelse
uden at skulle afvente en ny henvisning fra et vurderingsan‐
kenævn, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat
i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet.
Forslaget betyder endvidere, at det ikke kun er klager over
afslag på genoptagelse omfattet af skatteforvaltningslovens
§ 4 a, stk. 2, som vil kunne færdigbehandles, men at det
også er klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6 b,
stk. 1, der vil kunne færdigbehandles.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 7, nr.
2. Forslaget er af teknisk karakter.
Til nr. 4
Efter skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, udnævnes med‐
lemmerne af vurderingsankenævn og fælles ankenævn for
en fireårig periode. Den nuværende funktionsperiode for
vurderingsankenævn og fælles ankenævn er dog forlænget
med 2 år og seks måneder til og med den 31. december
2020, jf. § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ænd‐
ret ved § 10, nr. 2, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og
§ 2, nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Funktionspe‐
rioden for de nye vurderingsankenævn begynder således den
1. januar 2021 og udløber den 30. juni 2022.
Det foreslås, at § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres således, at den
nuværende funktionsperiode for medlemmer og suppleanter
i vurderingsankenævn og fælles ankenævn forlænges med 1
år til og med den 31. december 2021.
Forslaget betyder, at de fælles ankenævn fortsat til og med
den 31. december 2021 alene vil behandle vurderingssager.
Forslaget skal sikre, at der ikke opstår overkapacitet i de
nye vurderingsankenævn. Uden en forlængelse vil antallet
af medlemmer i vurderingsankenævn stige fra 67 til 350
allerede fra den 1. januar 2021, selv om udsendelsen af
vurderinger af ejerboliger først forventes at blive sendt ud
omkring sommeren 2021, og at klagebehandlingen af de
78
nye ejendomsvurderinger dermed først forventes at kunne
igangsættes herefter.
Efter forslaget vil reglerne om den nye vurderingsanke‐
nævnsstruktur og de nye klagebehandlingsregler i skattefor‐
valtningsloven for behandling af vurderingsklagesager, jf.
lov nr. 688 af 8. juni 2017 og som ændret ved lov nr. 1729
af 27. december 2018, ved lov nr. 1125 af 19. november
2019 og senest ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020, skulle have
virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for nye
vurderingsankenævn foreslås at skulle begynde, det vil sige
den 1. januar 2022.
Den nye klagestruktur og de nye regler for klagebehand‐
lingen vil således fortsat være afstemt med etableringen af
nye vurderingsankenævn, hvor blandt andet den nye sam‐
mensætning af vurderingsankenævnene hænger tæt sammen
med de nye regler om sagsfordeling mellem vurderingsan‐
kenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen, som igen
begrunder de nye henvisningskompetencer m.v. Der er såle‐
des overordnet tale om en samlet pakke bestående af nye an‐
kenævn og ny ankenævnsstruktur med tilhørende ny proce‐
dure for klagesagsbehandlingen, dog undtaget forslaget om
fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme. I
de specielle bemærkninger til § 8, nr. 3, foreslås således,
at Landsskatteretten og skatteankeforvaltningen vil kunne
afgøre de fremrykkede klager for erhvervsejendomme inden
virkningstidspunktet for den nye ankenævnsstruktur.
Da de nye vurderingsankenævn efter ændringen ved § 2,
nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 skulle tiltræde
fra og med den 1. januar 2021, er der en igangværende
indstillings- og udnævnelsesproces for kandidater til de nye
vurderingsankenævn. Både kommuner og organisationer –
Dansk Ejendomsmæglerforening og Finans Danmark – har
således indstillet kandidater til medlemmer af de nye vur‐
deringsankenævn. Udnævnelsesprocessen for de indstillede
kandidater vil således skulle fortsætte, men den vil først
blive endeligt gennemført efter lovens ikrafttræden, hvoref‐
ter der vil ske udnævnelse af medlemmer for de nye vurde‐
ringsankenævn med tiltræden den 1. januar 2022.
Til § 8
Til nr. 1
Ved § 3 i lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev der
indsat en række overgangsbestemmelser vedrørende Skatte‐
ankestyrelsens forberedelse af klager over de nye ejendoms‐
vurderinger og videreførte ejendomsvurderinger, som indgi‐
ves til og med den 31. december 2020.
Overgangsbestemmelserne blev blandt andet indsat for at
Skatteankestyrelsen kan træffe afgørelse om genoptagelse
og henvisning af klager til afgørelse, inden den nye vurde‐
ringsankenævnsstruktur træder i kraft den 1. januar 2021.
Det følger af § 3, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 1125 af 19.
november 2019, at der indføres en overgangsbestemmelse,
hvorefter Skatteankestyrelsen til og med den 31. december
2020 skal træffe afgørelse vedrørende klager over afslag på
genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og
§ 33, stk. 1, 3 og 4. Det følger endvidere af bestemmelsens
2. pkt., at dette ikke gælder, såfremt betingelserne i skatte‐
forvaltningslovens § 4 a, stk. 3, om henvisning til Lands‐
skatteretten er opfyldt. Endelig følger det af bestemmelsens
3. pkt., at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse ved klage
til Skatteankestyrelsen i sager efter 1. pkt., medmindre sag‐
en henvises til Landsskatteretten efter 2. pkt.
Skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, er efterfølgende
ophævet og udgået af henvisningerne i skatteforvaltningslo‐
vens § 4 a, stk. 2, jf. § 5, nr. 1 og 2, i lov nr. 1061 af 30. juni
2020.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, at
klager over Skatteforvaltningens afslag på genoptagelse ef‐
ter skatteforvaltningslovens § 33 stk. 1, 3 og 4, afgøres af
Skatteankestyrelsen.
Skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, blev indsat ved lov
nr. 688 af 8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. januar 2018
og skulle have haft virkning fra 1. januar 2019. Virknings‐
tidspunktet blev senest ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19.
november 2019 udskudt til den 1. januar 2021.
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 4, ydes der
omkostningsgodtgørelse ved en anmodning til blandt andet
Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten om genoptagelse
af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse. Det
gælder dog efter lovens § 55, stk. 3, ikke ved anmodning om
genoptagelse af en afgørelse, hvor Skatteankestyrelsen har
truffet afgørelse efter § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller efter
§ 4 a, stk. 2.
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, 3. pkt., ydes
der godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i blandt
andet sager, som er blevet behandlet i et vurderingsanke‐
nævn, Skatteankestyrelsen, jf. § 4 a, eller som er nævnt i
§ 55, stk. 3.
Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, og justeringen af
§ 55, stk. 4, for så vidt angår vurderingssagerne, blev indført
ved lov nr. 688 af 8. juni 2017.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 6, 1.
pkt., i lov nr. 1125 af 19. november 2019, forlænges til og
med 31. december 2021.
Det foreslås således, at Skatteankestyrelsen til og med den
31. december 2021 vil kunne træffe afgørelse vedrørende
klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltnings‐
lovens § 33, stk. 1, 3 og 4.
Forslaget betyder, at Skatteankestyrelsen ikke vil skulle
træffe afgørelse vedrørende klager over afslag på genopta‐
gelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, hvis
betingelserne i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, om
henvisning til Landsskatteretten er opfyldt.
Forslaget betyder desuden, at de boligejere, der til og med
den 31. december 2021 modtager afslag fra Skatteforvalt‐
ningen på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33,
stk. 1, 3 og 4, vedrørende afgørelser truffet efter ejendoms‐
vurderingsloven og vurderinger, der påklages efter fristerne
i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, ikke vil skul‐
le afvente, at de nye vurderingsankenævn etableres den 1.
79
januar 2022 før, at klagesagsbehandlingen vil kunne igang‐
sættes.
Forslaget har til hensigt at sikre en parallelitet til de regler
om omkostningsgodtgørelse, som er indeholdt i lov nr. 688
af 8. juni 2017, hvis virkningstidspunkt med lovforslagets
§ 7, nr. 1, foreslås udskudt til den 1. januar 2022. Forslaget
betyder således, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse
ved klage til Skatteankestyrelsen i de sager, som er nævnt i
§ 3, stk. 6, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, medmindre
sagen henvises til Landsskatteretten. Ved domstolsprøvel‐
se af Skatteankestyrelsens afgørelse ydes der omkostnings‐
godtgørelse.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor‐
slagets § 7, nr. 1 og 4, hvorefter de nye klagebehandlings‐
regler for vurderingssager og den nye vurderingsankenævns‐
struktur foreslås at skulle få virkning fra og med den 1.
januar 2022. Forslaget er af teknisk karakter.
Det følger af § 3, stk. 8, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at der indføres en overgangsbestemmelse, hvorefter
Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2020 kan
afvise en klage, hvis klagen ikke er indgivet efter regler
fastsat af skatteministeren om digital kommunikation efter
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
blev indsat ved § 1, nr. 40 og 41, i lov nr. 688 af 8. juni
2017, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1061 af 30. juni
2020. Loven trådte i kraft den 1. januar 2018 og skulle have
haft virkning fra 1. januar 2020. Ved lov nr. 1125 af 19.
november 2019 blev virkningstidspunktet udskudt til den 1.
januar 2021.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 8, 1.
pkt., i lov nr. 1125 af 19. november 2019, forlænges til og
med 31. december 2021.
Det foreslås således, at Skatteankestyrelsen til og med
den 31. december 2021 bemyndiges til at afvise klager efter
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Forslaget betyder, at klager over blandt andet de nye ejen‐
domsvurderinger og de videreførte vurderinger, som indgår
fra omkring sommeren 2021, ikke skal vente til den 1. ja‐
nuar 2022, før Skatteankestyrelsen kan afvise klager, som
ikke er indgivet i overensstemmelse med regler fastsat af
skatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 35 om digi‐
tal kommunikation.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7,
nr. 1, hvorefter de nye klagebehandlingsregler for vurde‐
ringssager og den nye vurderingsankenævnsstruktur foreslås
at skulle få virkning fra og med den 1. januar 2022. Forsla‐
get er af teknisk karakter.
Det følger af § 3, stk. 9, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at der indføres en overgangsbestemmelse, hvorefter
ophævelsen af fritvalgsordningen for vurderingsklagesager,
jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 35 b, stk. 5, blev ud‐
skudt til og med den 31. december 2020, dog alene for kla‐
ger over afgørelser truffet efter den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 9, i lov
nr. 1125 af 19. november 2019, forlænges til og med den 31.
december 2021.
Forslaget betyder, at det fortsat vil være muligt at an‐
vende fritvalgsordningen for vurderingsklagesager, jf. skat‐
teforvaltningslovens § 6, stk. 1, der påklages til den admi‐
nistrative klageinstans til og med den 31. december 2021,
medmindre der er tale om klager over afgørelser truffet ef‐
ter ejendomsvurderingsloven (nye vurderinger), klager over
vurderinger, der påklages efter fristerne i ejendomsvurde‐
ringslovens § 89, stk. 1 og 2 (videreførte vurderinger og
omvurderinger af ejerboliger for 2013-2019 og viderefør‐
te vurderinger og omvurderinger af andre ejendomme for
2014-2020) eller klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4.
Forslaget betyder desuden, at ophævelsen af fritvalgsord‐
ningen for vurderingsklagesager først er fuldt ud implemen‐
teret fra og med den 1. januar 2022, når den nye struktur for
vurderingsankenævn starter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7,
nr. 1 og 4, hvorefter de nye klagebehandlingsregler for vur‐
deringssager og den nye vurderingsankenævnsstruktur fore‐
slås at skulle få virkning fra og med den 1. januar 2022. For‐
slaget er af teknisk karakter.
Det følger af § 3, stk. 11, i lov nr. 1125 af 19. novem‐
ber 2019, at der indføres en overgangsbestemmelse, hvoref‐
ter klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurderings‐
loven, klager over vurderinger foretaget efter den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, og klager
over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §
33, stk. 1, 3 og 4, vedrørende disse vurderinger kan forbere‐
des til afgørelse efter de almindelige sagsbehandlingsregler,
herunder sagsbehandlingsreglerne i skatteforvaltningslovens
§ 19, stk. 5, nr. 4 og 5, § 35 a, stk. 2, 2. pkt., § 35 d, stk.
1, 3 og 4, § 35 e, stk. 1, § 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3 og 8,
og § 45, stk. 2, hvis disse klager indgives til og med den 31.
december 2020.
Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 4 og 5, § 35
a, stk. 2, 2. pkt., § 35 d, stk. 1, 3 og 4, § 35 e, stk. 1,
§ 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3 og 8, og § 45, stk. 2, angår
sagsbehandlingsregler for klager over afgørelser truffet ef‐
ter ejendomsvurderingsloven, klager over vurderinger, der
påklages efter fristerne i ejendomsvurderingslovens § 89,
stk. 1 og 2, eller klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, vedrørende
disse vurderinger.
Sagsbehandlingsreglerne blev indsat ved lov nr. 688 af
8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. januar 2018 og skul‐
le have haft virkning fra den 1. januar 2019. Virkningstids‐
punktet blev senest ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125
80
af 19. november 2019, til den 1. januar 2021, hvorefter at
sagsbehandlingsreglerne ikke finder anvendelse for klager
og anmodninger om genoptagelse, der afgøres til og med
den 31. december 2020.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 11, i
lov nr. 1125 af 19. november 2019, forlænges til og med 31.
december 2021.
Det foreslås således, at Skatteankestyrelsen vil kunne fo‐
retage en række sagsbehandlingsskridt og derved udnytte
ressourcer og tid til og med den 31. december 2021.
Efter forslaget vil Skatteankestyrelsen således kunne for‐
berede klager til afgørelse efter de samme regler, som vil
gælde for tilsvarende klagesager fra og med den 1. januar
2022. Sagsforberedelsen vil således skulle ske efter de nye
klagebehandlingsregler, som blandt andet indebærer, at der
alene skal ske høring efter forvaltningslovens regler om
partshøring, og at der ikke vil være pligt til at udarbejde
og udsende en sagsfremstilling m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7,
nr. 1, hvor det foreslås at udskyde virkningstidspunktet for
de nye klagebehandlingsregler til virkningstidspunktet for
en ny struktur for vurderingsankenævn. Forslaget er af tek‐
nisk karakter.
Til nr. 2 og 3
Det følger af § 3 i lov nr. 1125 af 19. november 2019,
at der indføres en række overgangsbestemmelser for at gi‐
ve Skatteankestyrelsen mulighed for at forberede klager til
afgørelse vedrørende de nye ejendomsvurderinger og vide‐
reførte ejendomsvurderinger, som indgives til og med den
31. december 2020.
Det følger desuden af bestemmelsen, at Skatteankestyrel‐
sen har mulighed for at træffe afgørelse om genoptagelse og
henvisning af klager til afgørelse. En ny ejendomsvurdering
er en vurdering, der foretages efter reglerne i ejendomsvur‐
deringsloven. En videreført ejendomsvurdering er en vurde‐
ring, der er foretaget efter reglerne i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Det følger endvidere af § 3 i lov nr. 1125 af 19. no‐
vember 2019, at hensigten med overgangsbestemmelserne
er at tilpasse virkningstidspunktet for de nye klagebehand‐
lingsregler til virkningstidspunktet for en ny struktur for
vurderingsankenævn. F.eks. hænger overgangsbestemmelsen
om vurderingsklagesager tæt sammen med de nye regler
om sagsfordeling mellem vurderingsankenævn, Landsskat‐
teretten og Skatteankestyrelsen, dog undtaget forslaget om
fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme. I
de specielle bemærkninger til § 8, nr. 3, foreslås således,
at Landsskatteretten og skatteankeforvaltningen vil kunne
afgøre de fremrykkede klager for erhvervsejendomme inden
virkningstidspunktet for den nye ankenævnsstruktur.
Ved § 5, nr. 3, i lov nr. 1061 af 30. juni 2020 blev skat‐
teforvaltningslovens § 33 b indsat, og det følger heraf, at
Skatteforvaltningen fra og med den 1. november 2020 ikke
længere af egen drift kan genoptage eller varsle revision af
vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem. Skatte‐
forvaltningslovens § 33 b omfatter alle vurderinger, både al‐
mindelige vurderinger, der er foretaget som egentlige vurde‐
ringer eller ved videreførelse, og omvurderinger, der er fore‐
taget i det gamle vurderingssystem. Endvidere følger det, at
ejendomsejernes mulighed for at anmode om genoptagelse
af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem ophø‐
rer fra og med den 1. november 2020. Skatteforvaltningslo‐
vens § 33 b påvirker ikke ejendomsejernes mulighed for
at klage, når der åbnes for klageadgangen for videreførte
vurderinger og omvurderinger foretaget fra og med 2013 og
frem, ligesom skatteforvaltningslovens § 33 b ikke påvirker
Skatteforvaltningens egen-drift-sager, der er påbegyndt til
og med den 31. oktober 2020 eller anmodninger om genop‐
tagelse, der enten er under behandling eller er indgivet til og
med den 31. oktober 2020. Disse vil blive færdigbehandlet.
Det foreslås, at overgangsbestemmelserne i § 3, stk. 6,
1. pkt., stk. 7, 9, 10 og 11, præciseres, så overgangsbestem‐
melserne ikke alene omfatter de almindelige genoptagelses‐
regler efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4,
men også omfatter klager over afgørelser med afslag på
genoptagelse eller afskæring af genoptagelse efter skattefor‐
valtningslovens § 33 b som indsat ved § 5, nr. 3, i lov nr.
1061 af 30. juni 2020.
Det foreslås således, at overgangsbestemmelsen i § 3, stk.
6, 1. pkt., i lov nr. 1125 af 19. november 2019, hvorefter
Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2021, jf.
lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås at skulle træffe afgørelse
vedrørende klager over afslag på genoptagelse efter skatte‐
forvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, også skal omfatte
klager over afskæring af genoptagelse efter skatteforvalt‐
ningslovens § 33 b.
Det foreslås desuden, at overgangsbestemmelsen i § 3,
stk. 7, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, hvorefter den
almindelige klagefrist på 3 måneder fra modtagelse af en
afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 1. pkt.,
ud over at vil skulle gælde for klager over afgørelser truffet
efter ejendomsvurderingsloven og klager over afslag på gen‐
optagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4,
også skal omfatte klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33 b.
Det foreslås endvidere, at overgangsbestemmelsen i § 3,
stk. 9, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, hvorefter
ophævelsen af fritvalgsordningen for vurderingsklagesager
foreslås udskudt til den 1. januar 2022, jf. lovforslagets
§ 7, nr. 1, dog undtaget klager over afgørelser truffet efter
ejendomsvurderingsloven, klager over vurderinger foretaget
efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets fas‐
te ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61
af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1
og 2, eller klager over afslag på genoptagelse efter skattefor‐
valtningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, også skal omfatte klager
over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens
§ 33 b, som indført ved § 5, nr. 3, i lov nr. 1061 af 30. juni
2020.
Det foreslås derudover, at overgangsbestemmelsen i § 3,
81
stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, hvorefter Skat‐
teankestyrelsen til og med den 31. december 2021, jf. lov‐
forslagets § 8, nr. 1, foreslås at skulle henvise klager over af‐
gørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven, klager over
vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvur‐
deringslovens § 89, stk. 1 og 2, og klager over afslag på
genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3
og 4, efter reglerne om henvisning i skatteforvaltningslovens
§ 4 a, stk. 3, og §§ 6 a og 6 b også skal omfatte henvisninger
af klager over afskæring af genoptagelse efter skatteforvalt‐
ningslovens § 33 b.
Det foreslås endeligt, at overgangsbestemmelsen i § 3,
stk. 11, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, hvorefter kla‐
ger over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven,
klager over vurderinger foretaget efter den tidligere gælden‐
de lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, og klager over
afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33,
stk. 1, 3 og 4, kan forberedes til afgørelse efter de almindeli‐
ge sagsbehandlingsregler, herunder sagsbehandlingsreglerne
i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 4 og 5, § 35 a, stk.
2, 2. pkt., § 35 d, stk. 1, 3 og 4, § 35 e, stk. 1, § 35 h, stk. 2,
§ 38, stk. 3 og 8, og § 45, stk. 2, hvis disse klager indgives
til og med den 31. december 2021, jf. lovforslagets § 8, nr.
1, også skal omfatte henvisninger af klager over afslag på
genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 b.
Til nr. 4
Det følger af § 3 i lov nr. 1125 af 19. november 2019,
at der indføres en række overgangsbestemmelser for at gi‐
ve Skatteankestyrelsen mulighed for at forberede klager til
afgørelse vedrørende de nye ejendomsvurderinger og vide‐
reførte ejendomsvurderinger, som indgives til og med den
31. december 2020.
Det følger af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at Skatteankestyrelsen til og med den 31. december
2020 henviser klager over de nye ejendomsvurderinger og
klager over vurderinger omfattet af ejendomsvurderingslo‐
vens § 89, stk. 1 og 2, samt klager over afslag på genopta‐
gelse vedrørende disse vurderinger, til behandling i Lands‐
skatteretten, eller eventuelt til Skatteankestyrelsen selv.
Hensigten med overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 10, er,
at klager over de nye ejendomsvurderinger ikke skal afven‐
te, at den nye ankenævnsstuktur træder i kraft.
Det foreslås at § 3, stk. 10, præciseres, således at det er
Skatteankestyrelsen, der skal varetage opgaven med at hen‐
vise klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurderings‐
loven, klager over vurderinger foretaget efter den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, og klager over
afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33,
stk. 1, 3 og 4, vedrørende disse vurderinger, til afgørelse
i henholdsvis Landsskatteretten og skatteankeforvaltningen
selv efter reglerne om henvisning i skatteforvaltningslovens
§ 4 a, stk. 3, og §§ 6 a og 6 b.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at det frem‐
går klart og tydeligt, at det er Skatteankestyrelsen, der får en
midlertidig kompetence til at henvise klager til behandling
ved rette afgørelsesmyndighed, herunder til enten Lands‐
skatteretten eller til Skatteankestyrelsen selv.
Den foreslåede præcisering betyder således, at klager
over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven, kla‐
ger over vurderinger foretaget efter den tidligere gælden‐
de lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, og klager
over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §
33, stk. 1, 3 og 4, vedrørende disse vurderinger, indgivet til
enten Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen vil kunne
fordeles og forberedes til afgørelse i Skatteankestyrelsen til
og med den 31. december 2021.
Forslaget ændrer ikke på, at klager, der vil skulle afgøres
af vurderingsankenævn efter skatteforvaltningslovens § 6,
stk. 1, eller af Skatteankestyrelsen efter skatteforvaltningslo‐
vens § 4 a, stk. 2, uden forudgående henvisning eller visite‐
ring til og med den 31. december 2021 vil kunne afgøres
uden forudgående henvisning eller visitering.
Til nr. 5
Det følger af skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b, at
det er vurderingsankenævnet, formanden for vurderingsan‐
kenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af
vurderingsankenævnet, der henviser klager til behandling
ved rette afgørelsesmyndighed.
Det følger af § 22, stk. 1 og 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2017,
at § 1, nr. 4-7, trådte i kraft den 1. januar 2018 og skulle
have haft virkning fra og med den 1. januar 2019. Reglerne
om henvisning af sager til afgørelse blev dog udskudt til den
1. januar 2020 ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december
2018 og til den 1. januar 2021 ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af
19. november 2019. Udskydelserne af virkningstidspunktet
var en del af de samlede udskydelser af ændringer i skatte‐
forvaltningsloven, som havde karakter af at være generelle
regler for klagebehandlingen.
Ved § 3, stk. 6-11, i lov nr. 1125 af 19. november 2019
blev der indført en række overgangsbestemmelser, herun‐
der overgangsbestemmelser om henvisning af ejendomsvur‐
deringsklagesager og afgørelse af afslag på genoptagelse
af ejendomsvurderinger. Overgangsbestemmelserne betyder
blandt andet, at Skatteankestyrelsen i perioden før virk‐
ningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn henviser
82
visse ejendomsvurderingsklager, til behandling hos enten
Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen.
Det følger således af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19.
november 2019, at Skatteankestyrelsen til og med den 31.
december 2020 henviser klager over de nye ejendomsvurde‐
ringer og klager over vurderinger omfattet af ejendomsvur‐
deringslovens § 89, stk. 1 og 2, til behandling i Landsskatte‐
retten, eller eventuelt til Skatteankestyrelsen selv.
Det følger desuden af § 22, stk. 5, i lov nr. 688 af 8.
juni 2017, at Landsskatteretten færdigbehandler klager over
afgørelser, der den 1. januar 2021 er visiteret til Landsskat‐
teretten.
Det foreslås, at indsætte et nyt stykke efter § 3, stk. 10,
i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Det nye stykke bliver
stk. 11.
Det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 11. Det foreslås, at
Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen til og med den 31.
december 2021, jf. lovforslagets § 8, nr. 1, kan afgøre kla‐
ger, over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven,
klager over vurderinger foretaget efter den tidligere gælden‐
de lov om vurdering af landets faste ejendomme, klager over
afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33,
stk. 1, 3 og 4, og klager over afslag på genoptagelse, som
er henvist til afgørelse hos dem af Skatteankestyrelsen i
overgangsperioden inden den 1. januar 2022 som er henvist
til henholdsvis Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen,
efter reglerne om henvisning i skatteforvaltningslovens § 4
a, stk. 3, og §§ 6 a og 6 b, jf. overgangsbestemmelsen i § 3,
stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019.
Forslaget betyder, at Landsskatteretten og Skatteankesty‐
relsen vil kunne afgøre klager inden virkningstidspunktet for
den nye ankenævnsstruktur, herunder de fremrykkede klager
for erhvervsejendomme, der henvises efter § 3, stk. 10, i lov
nr. 1125 af 19. november 2019.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om frem‐
rykning af klageadgangen for erhvervsejendomme i det
foreslåede § 89 a, i ejendomsvurderingsloven, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 56.
Med lovforslagets § 1, nr. 56, om fremrykning af klage‐
adgangen for videreførte vurderinger af andre ejendomme
end ejerboliger er det ikke hensigten, at klager vil skulle
afvente, at den nye ankenævnsstruktur træder i kraft den
1. januar 2022, før klagemyndighederne vil kunne træffe
afgørelse. Det er derimod hensigten, at ud over selve kla‐
geadgangen er det tillige klagebehandlingen og klagernes
afgørelse, der vil skulle fremrykkes.
De vurderinger, der er omfattet af den fremrykkede klage‐
adgang, er vurderinger foretaget efter reglerne i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, og
klager over disse vurderinger vil skulle afgøres efter den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen‐
domme.
Efter skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, afgør og
har vurderingsankenævnene afgjort klager over vurderinger
foretaget efter den i den tidligere gældende lov om vurde‐
ring af landets faste ejendomme. De nuværende vurderings‐
ankenævn, hvis funktionsperiode foreslås forlænget til og
med den 31. december 2021, jf. lovforslagets § 8, nr. 1,
har derved saglig kompetence til at afgøre klager over vur‐
deringer foretaget efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov. Det gælder også for vurderinger af erhvervs‐
ejendomme. De nuværende vurderingsankenævn således be‐
handler og har behandlet klager, som er omfattet af den
fremrykkede klageadgang.
Skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, om vurderings‐
ankenævnenes saglige kompetence til at træffe afgørelse
vedrørende klager over afgørelser truffet efter den tidligere
gældende lov om vurdering af landets fast ejendomme sikrer
således, at de nuværende vurderingsankenævn kan træffe
afgørelse i klagesager, der er indgivet til og med den 31.
december 2021.
Det følger af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at Skatteankestyrelsen imidlertid skal henvise de sag‐
er, der blandt andet omhandler videreførte vurderinger af
erhvervsejendomme, til afgørelse hos enten Landsskatteret‐
ten eller Skatteankestyrelsen, hvis betingelserne herfor er
opfyldt. Med forslaget vil det blive præciseret, at Skattean‐
kestyrelsen til og med den 31. december 2021 ikke blot
har kompetence til at henvise sager til rette afgørelsesmyn‐
dighed efter de henvisningsregler, der først får virkning fra
den 1. januar 2022, men at Landsskatteretten og Skatteanke‐
styrelsen inden denne dato kan færdigbehandle og afgøre de
sager, der er henvist efter disse regler.
Til nr. 6
Det følger af § 22, stk. 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som
ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018
og § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at de nye
klagebehandlingsregler i skatteforvaltningsloven, jf. § 1, nr.
2-20 og 36-66, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved
§ 1, nr. 7 og 11, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 og § 5
i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, ikke finder anvendelse for
klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres til og
med den 31. december 2020. De nye klagebehandlingsregler
vedrører blandt andet nye krav til ankenævnsmedlemmers
vurderingsfaglige kompetencer, nedlæggelse af de fælles an‐
kenævn og ændringer i sagsfordelingen mellem vurderings‐
ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen m.v.
Med lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås virkningstidspunktet
for disse regler udskudt til 1. januar 2022.
Det følger af § 3, stk. 11, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at klager over nye ejendomsvurderinger og viderefør‐
te vurderinger skal sagsforberedes efter de regler, der får
virkning, når den nye ankenævnsstruktur træder i kraft den
1. januar 2022, jf. lovforslagets § 8, nr. 1, hvis klagerne
indgives til og med den 31. december 2021.
Formålet med § 3, stk. 11, i lov nr. 1125 af 19. novem‐
ber 2019 var, at Skatteankestyrelsens sagsforberedelse af
klager over nye ejendomsvurderinger og videreførte vurde‐
ringer skal ske efter de nye klagesagsbehandlingsregler, som
får virkning med den nye ankenævnsstruktur den 1. januar
2022, jf. lovforslagets § 8, nr. 1.
Det foreslås at ændre § 3, stk. 11, i lov nr. 1125 af 19.
83
november 2019, der bliver stk. 12, jf. lovforslagets § 8, nr. 3,
så de videreførte vurderinger for erhvervsejendomme, hvor
klageadgangen fremrykkes til 1. halvår 2021, både vil skulle
sagsforberedes og færdigbehandles af klagemyndighederne
efter de samme klagebehandlingsregler, som gælder for kla‐
ger, der afgøres, når den nye ankenævnsstruktur træder i
kraft 1. januar 2022.
Forslaget har til formål at sikre, at der ikke opstår en
utilsigtet forskelsbehandling i forhold til hvilke klagesagsbe‐
handlingsregler, der finder anvendelse, imellem klager over
de videreførte vurderinger for erhvervsejendomme, hvor
klageadgangen fremrykkes fra og med 1. halvår 2021, og
videreførte vurderinger for erhvervsejendomme, der først
bliver udsendt og dermed påklaget, når den nye ankenævns‐
struktur er trådt i kraft 1. januar 2022.
Det foreslås således at ensarte sagsforberedelsen for alle
klager over videreførte vurderinger for erhvervsejendomme,
både hvor klageadgangen er fremrykket til fra og med 1.
halvår 2021, og hvor vurderinger først udsendes og påkla‐
ges, når den nye ankenævnsstruktur er trådt i kraft 1. januar
2022.
Med forslaget vil de nye klagebehandlingsregler både
skulle gælde for den sagsforberedelse, der finder sted i
Skatteankestyrelsen, og for den færdigbehandling, som kla‐
gemyndigheden foretager, inden myndigheden træffer afgø‐
relse.
Til nr. 7
Ved § 3 i lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev der
indsat en række bestemmelser vedrørende klager over de
nye ejendomsvurderinger og videreførte ejendomsvurderin‐
ger, som indgives til og med den 31. december 2020.
Det følger af § 3, stk. 2, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at blandt andet reglerne om direkte domstolsprøvelse,
herunder reglerne om, at der ikke ydes omkostningsgodtgø‐
relse ved direkte domstolsprøvelse i sager om vurdering
efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, træder i kraft den 1. juli 2020.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, 1. pkt.,
at der som udgangspunkt ydes omkostningsgodtgørelse ved
domstolsprøvelse af afgørelser, som kan prøves i det admi‐
nistrative klagesystem. Efter bestemmelsens 2. pkt. gælder
det dog ikke, hvis sagen angår vurdering i medfør af lov om
vurdering af landets faste ejendomme, og sagen indbringes
for domstolene efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1,
om direkte domstolsprøvelse eller efter § 48, stk. 2, om
overspringelse af den administrative klageinstans, efter sag‐
en har været påklaget.
Undtagelsesbestemmelsen i § 55, stk. 4, 2. pkt., blev ved
lov nr. 688 af 8. juni 2017 udvidet til at omfatte afgørelser
efter ejendomsvurderingsloven, og efter § 22, stk. 1, i lov nr.
688 af 8. juni 2017 trådte de nye regler i kraft den 1. januar
2018 og skulle efter § 22, stk. 4, have haft virkning fra den
1. januar 2019. Virkningstidspunktet blev senest ved § 2, nr.
1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 udskudt til den 1.
januar 2021.
Efter nærværende lovforslags § 7, nr. 1, foreslås en æn‐
dring af § 22, stk. 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorved
denne bestemmelse først får virkning for klager, der afgøres
fra den 1. januar 2022.
Det betyder, at undtagelsen i skatteforvaltningslovens §
55, stk. 4, 2. pkt., om, at der ikke ydes omkostningsgodt‐
gørelse for afgørelser efter ejendomsvurderingsloven, som
indbringes direkte for domstolene eller efter overspringelse
efter forslaget, først skal have virkning for klager, der afgø‐
res fra den 1. januar 2022.
Da de nye vurderinger forventes udsendt fra andet halvår
i 2021, vil der således være en periode i andet halvår i
2021, hvor undtagelsen i § 55, stk. 4, for så vidt angår
ejendomsvurderingssager, endnu ikke har virkning på grund
af udskydelsen af virkningstidspunktet.
Det betyder, at udgifter til sagkyndig bistand m.v. i for‐
bindelse med klage over vurderinger, der er foretaget efter
ejendomsvurderingsloven, vil være godtgørelsesberettigede,
hvis vurderingerne indbringes senest den 31. december 2021
ved direkte domstolsprøvelse efter skatteforvaltningslovens
§ 48, stk. 1, eller for domstolene ved overspringelse efter
skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 3, stk.
2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 suppleres med en
undtagelsesbestemmelse, der foreslås indsat som stk. 14,
hvorefter der ikke skal ydes omkostningsgodtgørelse, hvis
sagen angår vurdering efter ejendomsvurderingsloven, og
sagen indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslo‐
vens § 48, stk. 1 eller 2, i perioden fra og med den 1. maj
2021 til og med den 31. december 2021.
Det betyder, at selv om reglerne om direkte domstolsprø‐
velse generelt har virkning fra den 1. juli 2020, ydes der
ikke omkostningsgodtgørelse, hvis en afgørelse efter ejen‐
domsvurderingsloven bliver indbragt for domstolene senest
den 31. december 2021. Det gælder, hvad enten der er tale
om direkte domstolsindbringelse efter skatteforvaltningslo‐
vens § 48, stk. 1, eller overspringelse af den administrative
klageinstans efter påklage efter § 48, stk. 2.
Ved forslaget vil der således ikke blive gjort forskel på
sager om vurderinger foretaget i medfør af ejendomsvurde‐
ringsloven, der indbringes for domstolene henholdsvis før
eller fra og med den 1. januar 2022.
Forslaget har til hensigt at sikre en parallelitet til de regler
om omkostningsgodtgørelse, som er indeholdt i lov nr. 688
af 8. juni 2017, hvis virkningstidspunkt med lovforslagets
§ 7, nr. 1, foreslås udskudt til den 1. januar 2022.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor‐
slagets § 7, nr. 1, hvorefter de nye klagebehandlingsregler
for vurderingssager og den nye vurderingsankenævnsstruk‐
tur foreslås at skulle få virkning fra og med den 1. januar
2022.
Til § 9
Til nr. 1
Ved § 1, nr. 12, i lov nr. 168 af 29. februar 2020 blev
84
tinglysningsafgiftslovens § 4 nyaffattet. § 1, nr. 12, i lov nr.
168 af 29. februar 2020 er ikke trådt i kraft, jf. § 10, stk. 3
og 8, i samme lov.
Med lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås det at nyaffatte
tinglysningsafgiftslovens § 4, med virkning for ejerskifter
anmeldt til tinglysnings fra og med 1. januar 2021. Derved
tages der højde for blandt andet, at vurderingsterminen er
fastsat til den 1. januar 2021. På den baggrund foreslås det
at ophæve § 1, nr. 12, i lov nr. 168 af 29. februar 2020.
Det betyder, at den ikkeikrafttrådte version af tingly‐
sningsafgiftslovens § 4 ophæves.
Det bemærkes, at § 1, nr. 13 og 14, i lov nr. 168 af 29.
februar 2020 ikke foreslås ophævet.
Med § 1, nr. 13, i lov nr. 168 af 29. februar 2020 nyaf‐
fattes tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fra og
med den 1. januar 2023. Med denne ændring indsættes den
indekserede faste afgift, som blev fastsat på finansloven for
2020.
Med § 1, nr. 14, i lov nr. 168 af 29. februar 2020 ændres
der blandt andet i den gældende tinglysningsafgiftslovs § 4,
stk. 3, 2. pkt. Det er ikke fundet nødvendigt at ophæve
denne ændring, som også omfatter § 5, stk. 1, 7. pkt., og
§ 19, stk. 1, 2. pkt.
Til § 10
Til nr. 1 og 2
Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommu‐
nerne for skatteårene 2018-2020 automatisk yde lån til fysi‐
ske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stignin‐
ger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for
den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr., jf.
grundskyldslånelovens § 9.
Med forliget Tryghed om boligbeskatning fra 2. maj 2017
blev det aftalt at udskyde implementeringen af den nye bo‐
ligbeskatning. Som følge heraf blev grundskyldslåneloven
ændret ved § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, således
at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld for
perioden 2018-2020 kan videreføres fra 2021 frem mod ind‐
førslen af den nye boligbeskatning. Ifølge boligskatteforliget
skal indefrysningerne ved overgangen til nye boligskattereg‐
ler videreføres i en permanent indefrysningsordning, med‐
mindre ejeren fravælger dette.
For at sikre, at retten til helbredstillæg og ældrecheck til
førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke påvirkes
af, at en pensionist sparer op til betaling af lån ydet efter
den midlertidige indefrysningsordning, fratrækkes ved den
årlige opgørelse af formuen den 1. januar i årene 2019-2021
et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det
forudgående år.
Det foreslås at ændre ”i årene 2019-2021” til: ”i årene
2019 eller senere” og ”i perioden fra den 1. juli 2018 til den
31. marts 2021∙” til: ”fra den 1. juli 2018∙” i § 20, stk. 5,
2. og 3. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde‐
lig og almindelig førtidspension m.v. som følge af, at den
midlertidige indefrysningsordning for grundskyld viderefø‐
res fra 2021 frem mod indførelsen af de nye boligskattereg‐
ler. Indefrysningerne ved overgangen til nye boligskattereg‐
ler videreføres i en permanent indefrysningsordning, med
mindre ejeren fravælger dette.
De foreslåede ændringer vil betyde, at formueopgørelsen
i forhold til retten til helbredstillæg og ældrecheck ikke
påvirkes af, at en pensionist sparer op til betaling af lån ydet
efter indefrysningsordningen, så længe indefrysningsordnin‐
gen ved overgang til nye boligskatteregler er gældende. Med
ændringerne sikres det, at førtidspensionister får mulighed
for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen af det
til enhver tid samlede lån ydet efter indefrysningsordningen,
uden at det får konsekvenser for retten til helbredstillæg og
ældrecheck.
Til § 11
Til nr. 1 og 2
Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommu‐
nerne for skatteårene 2018-2020 automatisk yde lån til fysi‐
ske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stignin‐
ger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for
den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr., jf.
grundskyldslånelovens § 9.
Med forliget Tryghed om boligbeskatning fra den 2. maj
2017 blev det aftalt at udskyde implementeringen af den nye
boligbeskatning. Som følge heraf blev grundskyldslåneloven
ændret ved § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, således
at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld for
perioden 2018-2020 kan videreføres fra 2021 frem mod ind‐
førslen af den nye boligbeskatning. Ifølge boligskatteforliget
skal indefrysningerne ved overgangen til nye boligskattereg‐
ler videreføres i en permanent indefrysningsordning, med‐
mindre ejeren fravælger dette.
For at sikre, at retten til helbredstillæg til folkepensioni‐
ster ikke påvirkes af, at en pensionist sparer op til betaling
af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, fra‐
trækkes ved den årlige opgørelse af formuen den 1. januar
i årene 2019-2021 et beløb svarende til det samlede lån den
31. december i det forudgående år.
Det foreslås at ændre ”i årene 2019-2021” til: ”i årene
2019 eller senere” og ”i perioden fra den 1. juli 2018 til den
31. marts 2021∙” til: ”fra den 1. juli 2018∙” i § 14 c, stk.
5, 2. og 3. pkt., i lov om social pension som følge af, at
den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld vide‐
reføres fra 2021 frem mod indførelsen af de nye boligskat‐
teregler. Indefrysningerne ved overgangen til nye boligskat‐
teregler videreføres i en permanent indefrysningsordning,
medmindre ejeren fravælger dette.
De foreslåede ændringer vil betyde, at formueopgørelsen
i forhold til retten til helbredstillæg ikke påvirkes af, at
en pensionist sparer op til betaling af lån ydet efter inde‐
frysningsordningen, så længe indefrysningsordningen ved
overgang til nye boligskatteregler er gældende. Med ændrin‐
gerne sikres det, at folkepensionister får mulighed for løben‐
85
de at spare et beløb op svarende til størrelsen af det til
enhver tid samlede lån ydet efter indefrysningsordningen,
uden at det får konsekvenser for retten til helbredstillæg.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2021, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at § 4, nr. 3, træder i kraft den 1. maj
2021.
Den foreslåede ikrafttræden den 1. maj 2021, hvor det vil
være muligt at implementere den systemtekniske løsning for
fra- og tilvalg af den midlertidige indefrysningsordning, vil
betyde, at ejendomsejere vil kunne fravælge indefrysnings‐
ordningen for grundskyldsopkrævninger fra og med den 1.
maj 2021.
Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 2-9, træder i kraft den 1.
januar 2022.
De foreslåede ændringer af beregningsgrundlaget for dæk‐
ningsafgiften, foreslås hermed at træde i kraft fra skatteåret
2022. Hermed vil ikrafttræden af de nye dækningsafgiftsreg‐
ler følge tidspunktet, hvor det bagvedliggende vurderings‐
grundlag dannes på baggrund af vurderinger foretaget i det
nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås i stk. 4, at § 6, nr. 1-3, har virkning for
ejerskifter tinglyst fra og med den 1. januar 2021.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
86
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 1449 af 1. oktober 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 6. Der foretages omvurdering pr. 1. januar
i året efter en almindelig vurdering af følgende
ejendomme, jf. dog stk. 2 og §§ 87 og 88:
1)-5) ---
6) Ejendomme, hvis anvendelse er ændret, når
dette er af væsentlig betydning for vurderingen,
eller når ændringen indebærer, at der indtræder
dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om kommu‐
nal ejendomsskat.
7)-10) ---
1. I § 6, stk. 1, nr. 6, udgår ”, eller når ændringen
indebærer, at der indtræder dækningsafgiftspligt,
jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat”.
11) Ejendomme, hvor fordeling efter §§ 35, 36
eller 37 skal foretages, eller hvor fordeling efter
§§ 35, 36 eller 37 skal ændres på grund af en æn‐
dring i de arealmæssige fordelinger, der har dan‐
net grundlag for den fordeling, der skal ændres.
12) ---
2. Tre steder i § 6, stk. 1, nr. 11, indsættes efter
”fordeling”: ”eller ansættelse”.
Stk. 2. Der foretages ikke omvurdering som
nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, hvis der efter §§ 10 eller
12 ikke skal ansættes en ejendomsværdi for den
pågældende ejendom. Der foretages dog omvurde‐
ring efter stk. 1, nr. 4 og 5, af boliger beboet af
ejere på landbrugsejendomme og skovejendomme
og af fritidsboliger beliggende på sådanne ejen‐
domme, jf. § 30. For ejendomme som nævnt i 1.
og 2. pkt. foretages der alene omvurdering efter
stk. 1, nr. 9, i det omfang den opståede begiven‐
hed vedrører grundarealet eller en bolig beboet
af ejendommens ejer. Der foretages ikke omvurde‐
ring efter stk. 1, nr. 8 og 9, af produktionsjord, jf.
§ 28, stk. 2 og 3.
Stk. 3-4. ---
3. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres ”§§ 10 eller 12” til:
”§ 10”.
§ 10. For følgende ejendomme ansættes ikke en
ejendomsværdi efter § 16, jf. dog § 11:
1)-2) ---
87
3) Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4,
hvor der på vurderingstidspunktet ikke skal beta‐
les dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommu‐
nal ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages
fordeling efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, bortset
fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf.
dog stk. 2.
4)-5) ---
4. § 10, stk. 1, nr. 3, affattes således:
”3) Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr.
4. ”
5. I § 10, stk. 1, indsættes som nr. 6:
”6) Ejendomme, som ejes af staten, regionerne og
kommunerne, og som ikke er omfattet af § 9. ”
Stk. 2. Der ansættes ejendomsværdier for ejen‐
domme som nævnt i stk. 1, nr. 3, når betingelserne
for fordeling efter § 35, stk. 1, har været opfyldt
inden for det kalenderår, hvor vurderingen foreta‐
ges.
6. § 10, stk. 2, ophæves.
§ 11. For ejendomme som nævnt i § 10, stk. 1,
nr. 1-3, kan der på foranledning af ejeren eller en
anden med interesse i den pågældende ejendom
ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødven‐
digt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boaf‐
giftsloven, herunder til brug ved ansættelse af bo-
eller gaveafgift efter boafgiftsloven af aktier i et
selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendom‐
men. Ansættelsen af ejendomsværdi foretages ef‐
ter prisforholdene pr. seneste forudgående almin‐
delige vurdering af ejendomme af den pågælden‐
de kategori. Ansættelsen er gyldig indtil førstkom‐
mende almindelige vurdering af ejendomme af
den pågældende kategori
Stk. 2-3. ---
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres ”§ 10, stk. 1, nr.
1-3” til: ”§ 10, nr. 1-3”.
§ 12. Ejendomme, som ejes af staten, regionerne
eller kommunerne, og som ikke er omfattet af §§ 9
eller 10 eller er erhvervsmæssigt udlejet, vurderes
som følger:
1) Der ansættes en grundværdi, hvis der skal
betales grundskyld eller dækningsafgift af grund‐
værdien til den kommune, hvori ejendommen er
beliggende, bortset fra kommunens egne ejendom‐
me, jf. § 23 i lov om kommunal ejendomsskat.
2) Der ansættes en grundværdi og en ejendoms‐
værdi, hvis der skal betales dækningsafgift af for‐
skelsværdien til den kommune, hvori ejendommen
8. § 12 ophæves.
88
er beliggende, bortset fra kommunens egne ejen‐
domme, jf. § 23 i lov om kommunal ejendoms‐
skat.
Stk. 2. For ejendomme, som ejes af staten, regio‐
nerne eller kommunerne, og som er erhvervsmæs‐
sigt udlejet, ansættes en grundværdi. Skal der på
vurderingstidspunktet betales dækningsafgift efter
§ 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, ansæt‐
tes tillige en ejendomsværdi.
§ 14. Opfylder en ejendom som nævnt i §§ 12
eller 13 ikke længere betingelserne for helt eller
delvis at være undtaget fra vurdering, foretages
de nødvendige ansættelser på det tidspunkt, hvor
betingelserne for hel eller delvis undtagelse fra
vurdering ikke længere er opfyldt. Ansættelserne
foretages på grundlag af ejendommens størrelse
og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet
og efter prisforholdene pr. seneste forudgående al‐
mindelige vurdering af ejendomme af den pågæl‐
dende kategori.
Stk. 2. I forbindelse med salg af en ejendom som
nævnt i §§ 12 eller 13 kan de nødvendige ansæt‐
telser endvidere foretages på ejerens foranledning
forud for indgåelse af købsaftale. Ansættelserne
foretages som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Ansættelserne
er gyldige efter ejerskifte og indtil førstkommen‐
de almindelige vurdering af ejendomme af den
pågældende kategori.
Stk. 3-4. ---
9. I § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
»§§ 12 eller 13« til: »§ 13«.
§ 15. Ved vurderingen af en ejendom ansættes
den forventelige kontantværdi i fri handel for en
ejendom af den pågældende kategori under hensyn
til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakte‐
ristika, jf. dog §§ 19 a, 19 b og 28-33. Vurderin‐
gen kan afvige fra en faktisk konstateret handels‐
pris for den pågældende ejendom.
10. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres ”28-33” til:
»28-34 b, § 34 c, stk. 1 og 2, og §§ 34 d-34 f«.
Stk. 2. Ved vurderingen ansættes en selvstændig
ejendomsværdi og en selvstændig grundværdi, jf.
dog §§ 10 og 12. Forskellen mellem ejendoms‐
værdi og grundværdi betegnes som forskelsværdi‐
en. For bygninger på fremmed grund, jf. § 2, stk.
1, nr. 3, ansættes alene en ejendomsværdi. I vurde‐
ringen indgår endvidere andre dele af vurderinger
foretaget efter denne lov og ansættelser og forde‐
linger foretaget i medfør af anden lovgivning.
11. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres ”§§ 10 og 12” til:
”§ 10”.
89
Stk. 2-4. ---
§ 17. ---
Stk. 2. Grundværdien ansættes inklusive
moms. Kan grunden eller dele heraf udelukkende
anvendes til andre formål end beboelse, ansættes
værdien af grunden eller af disse dele dog eksklu‐
sive moms. Kan grunden eller dele heraf anvendes
til både boligformål og andre formål, foretages
opgørelsen inklusive moms, hvis beboelse anses
for bedste økonomiske anvendelse, og eksklusive
moms, hvis andre formål anses for bedste økono‐
miske anvendelse, jf. stk. 1.
Stk. 3. ---
12. § 17, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
§ 19 a. ---
Stk. 2. For ejendomme omfattet af stk. 1, der
alene anvendes til etageboligbebyggelse til ejer‐
lejligheder, ansættes en grundværdi for hver en‐
kelt ejerlejlighed ved fra en standardiseret ejen‐
domsværdi for ejerlejligheden at fratrække ejer‐
lejlighedens bygningsværdi. Bygningsværdien an‐
sættes ud fra bygningsværdien pr. kvadratmeter
boligareal for standardiserede enfamilieshuse, der
har samme standardiserede ejendomsværdi pr.
kvadratmeter boligareal som den standardiserede
ejerlejlighed. Bygningsværdien for et standardise‐
ret enfamilieshus opgøres som den standardisere‐
de ejendomsværdi fratrukket grundværdien for en
grund af standardstørrelse.
Stk. 3-6. ---
13. I § 19 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter ”ejerlej‐
lighed”: ”, jf. dog stk. 6”.
§ 20 a. Indeholder plandataregisteret Planda‐
ta.dk ikke tilstrækkelige oplysninger om en be‐
bygget ejerboliggrunds anvendelses- og udnyttel‐
sesmuligheder til at ansætte grundens værdi efter
§§ 18-19 b, ansættes grundværdien efter den fakti‐
ske anvendelse og den udnyttelse, som er mulig
efter det gældende bygningsreglement og anden
offentlig regulering, jf. dog stk. 2 og 4.
Stk. 2. Indeholder plandataregisteret Plandata.dk
ikke tilstrækkelige oplysninger om en bebygget
eller ubebygget ejerboliggrunds udnyttelsesmulig‐
heder til at ansætte grundens værdi efter §§ 18-19
b, ansættes grundværdien efter den udnyttelse,
som er mulig efter det gældende bygningsregle‐
ment og anden offentlig regulering på baggrund
14. I § 20 a, stk. 1, og stk. 2, indsættes efter ”ejer‐
boliggrunds”: ”eller erhvervsejendom m.v.s, jf. §
3, stk. 1, nr. 4,”, og efter ”§§ 18-19 b” indsættes:
”og 34-34 f”.
90
af den anvendelse, der må anses som grundens
bedste økonomiske planlagte anvendelse, jf. dog
stk. 4.
Stk. 3-5. ---
§ 28. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Naturarealer i landzone tilhørende land‐
brugsejendomme eller skovejendomme betragtes
som produktionsjord, hvis de pågældende arealer
ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlov‐
givningen eller anden offentlig regulering kan an‐
vendes til andre formål. Fredskovspligtige area‐
ler tilhørende skovejendomme uden for landzone
betragtes ligeledes som produktionsjord. Grund‐
arealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes
til landbrugsmæssige eller skovbrugsmæssige for‐
mål, og som er beliggende på arealer som nævnt i
1. og 2. pkt., betragtes som produktionsjord.
15. I § 28, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter ”tilhøren‐
de”: ”landbrugsejendomme eller”.
§ 29. Findes der på en landbrugsejendom eller
en skovejendom arealer, der anvendes til andre
formål end som produktionsjord, ansættes grund‐
værdien for sådanne arealer efter §§ 17-20 a, jf.
§ 15, jf. dog § 30, stk. 3, 1. pkt. Grundværdien an‐
sættes på samme måde, som hvis der havde været
tale om selvstændige ejendomme.
16. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”1. pkt.”:
”, eller efter §§ 34-34 f. ”
Stk. 2. Er et grundareal som nævnt i stk. 1 ikke
afgrænset, anses grundarealet for at udgøre et are‐
al svarende til en bebyggelsesprocent på 45 for
den bygning eller de bygninger, der anvendes til
andre formål, jf. dog § 31. Der kan foretages en
samlet vurdering efter § 2, stk. 3, hvis flere byg‐
ninger eller arealer udgør en samlet enhed. Findes
der ikke bygninger på arealet, ansættes arealets
størrelse skønsmæssigt.
17. I § 29, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter ”for den”:
”del af en bygning, en”.
18. I § 29, stk. 2, 2. pkt., udgår ”efter § 2, stk. 3”.
19. I § 29, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter ”arealet”:
”, eller hvis forholdene i øvrigt tilsiger det”.
§ 30. ---
Stk. 2. Ejendomsværdier som nævnt i stk. 1 an‐
sættes på samme måde, som hvis de pågældende
boliger havde været frit omsættelige ejerboliger
beliggende det pågældende sted, dog således at
den beregnede ejendomsværdi reduceres med 5
pct.
20. I § 30, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
”Ved ansættelsen af ejendomsværdi efter stk.
1 medregnes accessoriske bygningers etageareal,
der ikke entydigt kan henføres til enten boligde‐
len eller andre dele af ejendommen, ved at en
forholdsmæssig andel fordeles på ejendommens
boligenheder til helårsbeboelse. Findes der ikke
tilgængelige data, eller tilsiger forholdene det i
øvrigt, ansættes ejendomsværdien skønsmæssigt. ”
91
Stk. 3. Grundværdier for boliger beboet af ejere
på landbrugsejendomme ansættes til samme beløb
pr. arealenhed som den gennemsnitlige værdi pr.
hektar for det jordstykke, som grundarealet tilhø‐
rer, hvis grundarealet i fravær af boligen ville bli‐
ve betragtet som produktionsjord, jf. § 28, stk. 2
og 3. For andre boliger som nævnt i stk. 1 ansæt‐
tes grundværdien efter §§ 17-20 a, jf. § 15.
21. I § 30, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter ”land‐
brugsejendomme”: ”eller skovejendomme”.
§ 31. For boliger beboet af ejere på landbrugse‐
jendomme eller skovejendomme og boliger omfat‐
tet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A,
stk. 5, beliggende på sådanne ejendomme anses
grundarealet for at udgøre 2.000 m². Hvis et større
areal blev lagt til grund ved den sidste ansættelse
foretaget efter §§ 87 eller 88, anvendes dette i
stedet.
22. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres ”beboet af ejere”
til: ”registreret til helårsbeboelse”, og ”2.000 m²”
ændres til: ”et areal svarende til en bebyggelses‐
procent på 10 for det registrerede boligareal”.
Stk. 2. For boliger, herunder fritidsboliger, der
har karakter af fritliggende boliger, beliggende på
landbrugsejendomme eller skovejendomme anses
grundarealet for at udgøre 1.000 m². Hvis et større
areal blev lagt til grund ved den sidste ansættelse
foretaget efter §§ 87 eller 88, anvendes dette i
stedet.
23. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres ”, herunder
fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boli‐
ger,” til: ”registreret til fritidsbeboelse”, og ”1.000
m²” ændres til: ”et areal svarende til en bebyggel‐
sesprocent på 15 for det registrerede boligareal”.
Stk. 3. For boliger, herunder fritidsboliger, der
ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, og som er belig‐
gende på landbrugs- eller skovejendomme, anses
grundarealet for at udgøre et areal svarende til
en bebyggelsesprocent på 30 for det registrerede
boligareal.
24. § 31, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan beslutte,
at større grundarealer end dem, der er nævnt i stk.
1 og 2, lægges til grund for ansættelsen af grund‐
værdien. Beslutning efter 1. pkt. kan træffes, hvis
forholdene ændres, således at de grundstørrelser,
der er nævnt i stk. 1 og 2, ikke svarer til de fakti‐
ske forhold.
25. I § 31, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes i 1.
pkt. efter ”større”: ”eller mindre”, og ”er nævnt i”
ændres til: ”følger af”, og i 2. pkt. ændres ”grund‐
størrelser” til: ”bebyggelsesprocenter”.
26. I § 31 indsættes som stk. 4:
”Stk. 4. Stk. 1-3 finder kun anvendelse for boli‐
ger beliggende på produktionsjord, der ikke efter
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen
eller anden offentlig regulering kan anvendes til
andre formål. ”
§ 32. Produktionsjord, som overdrages fra en
ejendom til en anden, og som såvel før som efter
27. § 32 affattes således:
92
overdragelsen udgør et selvstændigt jordstykke,
bibeholder den gennemsnitlige hektarpris, der er
fastsat for det pågældende jordstykke umiddelbart
forud for overdragelsen. Sammenlægges jordstyk‐
ker med forskellige gennemsnitlige hektarpriser,
beregnes en gennemsnitlig hektarpris for det sam‐
menlagte jordstykke.
Stk. 2. Overdrages produktionsjord fra en ejen‐
dom til en anden, således at det overdragne areal
tillægges et eksisterende jordstykke på den ejen‐
dom, hvortil arealet overdrages, beregnes en ny
gennemsnitlig hektarpris for det jordstykke, som
det overdragne areal tillægges.
”§ 32. Grundværdien for produktionsjord på
landbrugsejendomme eller skovejendomme ansæt‐
tes til summen af de beregnede produktionsjords‐
værdier for ejendommens enkelte jordstykker, jf.
stk. 2.
Stk. 2. For det enkelte jordstykke beregnes
en produktionsjordsværdi på baggrund af jord‐
stykkets gennemsnitlige produktionsjordsværdi pr.
hektar på vurderingstidspunktet, jf. § 82. ”
§ 33. Etableres der en ny landbrugsejendom
eller skovejendom, ansættes den gennemsnitlige
hektarpris for ejendommens produktionsjord som
den gennemsnitlige hektarpris for landbrugsjord
henholdsvis skovbrugsjord for omkringliggende
landbrugsejendomme eller skovejendomme.
28. I § 33, stk. 1, ændres ”den gennemsnitlige
hektarpris for ejendommens produktionsjord som
den gennemsnitlige hektarpris for landbrugsjord
henholdsvis skovbrugsjord for omkringliggende
landbrugsejendomme eller skovejendomme” til:
”grundværdien for ejendommens produktionsjord
som en sum af produktionsjordsværdierne for hver
af ejendommens jordstykker, jf. § 82”.
Stk. 2. Overgår arealer, der hidtil har været an‐
vendt til andre formål, til anvendelse som produk‐
tionsjord for en eksisterende ejendom, ansættes
den gennemsnitlige hektarpris for sådanne arealer
som den gennemsnitlige hektarpris for landbrugs‐
jord henholdsvis skovbrugsjord for det jordstykke,
det pågældende areal tillægges eller tilhører. Ud‐
gør det pågældende areal et selvstændigt jordstyk‐
ke, ansættes den gennemsnitlige hektarpris til
samme beløb, som gælder for ejendommen som
helhed.
29. § 33, stk. 2, affattes således:
”Stk. 2. Overgår arealer, der hidtil har været
anvendt til andre formål, til anvendelse som pro‐
duktionsjord, og er der for arealet ikke tidligere
ansat en produktionsjordsværdi, beregnes en gen‐
nemsnitlig produktionsjordsværdi pr. hektar for
arealets jordstykker som et vægtet gennemsnit af
de nærmeste fem jordstykkers gennemsnitlige pro‐
duktionsjordsværdier pr. hektar. Produktionsjords‐
værdi beregnes på baggrund af jordstykkernes
størrelse og gennemsnitlige produktionsjordsværdi
pr. hektar. ”
§ 34. Vurderingen af erhvervsejendomme m.v.,
jf. § 3, stk. 1, nr. 4, sker på grundlag af oplysnin‐
ger fra offentlige registre eller offentlige myndig‐
heder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed
og øvrige karakteristika vedrørende grunden og
bygningerne af væsentlig betydning for vurderin‐
gen på vurderingstidspunktet.
30. § 34 affattes således:
”§ 34. Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1,
nr. 4, henføres ud fra den faktiske anvendelse til
en af følgende kategorier:
1) Etageboligbebyggelse.
2) Boligbebyggelse, der ikke er omfattet af nr. 1.
3) Butik og kontor i etagebebyggelse helt eller
delvist beliggende i byzone.
4) Butik og kontor, der ikke er omfattet af nr. 3.
5) Lager, logistik og industri.
93
6) Solcelleanlæg.
7) Vindmølle.
8) Rekreativt areal
9) Naturarealer helt eller delvist beliggende i
landzone.
10) Grunde, der ligger i kolonihaveområder, jf. §
2 i lov om kolonihaver.
11) Anden anvendelse end anført i nr. 1-10.
Stk. 2. Der tages ved vurderingen endvidere
hensyn til oplysninger om lejeniveauer i områ‐
det, driftsomkostninger, forrentningskrav, opførel‐
sesomkostninger og andre forhold af væsentlig
betydning for vurderingen. Vurderingen af udlej‐
ningsejendomme foretages ud fra en forudsætning
om sædvanlige udlejningsforhold.
Stk. 2. Kategorisering efter stk. 1 foretages ud
fra en bedømmelse af den samlede karakter af
ejendommens faktiske anvendelse.
Stk. 3. Anvendes en ikke ubetydelig del af en
ejendom omfattet af stk. 1 til anden anvendelse
end den anvendelse, ejendommen efter stk. 1 er
henført til en kategori ud fra, ansættes en grund‐
værdi for denne del af ejendommen ud fra den
faktiske anvendelse af delejendommen. Er den
faktiske anvendelse af delejendommen omfattet
af stk. 1, kategoriseres delejendommen efter stk.
1 ud fra den faktiske anvendelse af delejendom‐
men. Der ansættes en grundværdi for den øvrige
del af grunden ud fra den kategori, ejendommen
efter stk. 1 er henført til. Er den faktiske anven‐
delse af delejendommen efter 1. pkt. omfattet af
stk. 1, nr. 7, udgør delejendommen 200 m² pr.
vindmølle.
Stk. 4. Er det efter forskrifter som nævnt i § 18,
stk. 1, muligt at anvende en ejendom omfattet af
stk. 1 til andet end det, der følger af den faktiske
anvendelse, ansættes en grundværdi for ejendom‐
men ud fra den eller de mulige anvendelser. Er
en sådan mulig anvendelse omfattet af stk. 1, ka‐
tegoriseres ejendommen efter stk. 1 ud fra denne
anvendelse. Er det muligt at anvende en del af
en ejendom omfattet af stk. 1 til en eller flere an‐
vendelser, som hele ejendommen ikke kan anven‐
des til, ansættes en grundværdi for delejendom‐
men ud fra den eller de mulige anvendelser. Er
en sådan anvendelse omfattet af stk. 1, kategori‐
seres delejendommen efter stk. 1 ud fra anvendel‐
sen. Foretages der kategorisering efter 3. eller 4.
pkt., ansættes en grundværdi for den øvrige del
af ejendommen ud fra den eller de mulige anven‐
delser, ejendommen er kategoriseret ud fra. Er en
mulig anvendelse af delejendommen efter 3. pkt.
94
omfattet af stk. 1, nr. 7, udgør delejendommen 200
m² pr. vindmølle.
Stk. 5. Hvis en del af en ejendom omfattet af § 3,
stk. 1, nr. 1-3, anvendes til en eller flere af de i stk.
1 nævnte anvendelser, foretages en kategorisering
efter stk. 1 for den del af grunden til brug for
ansættelsen af grundværdien efter § 20, stk. 1 og
2.
Stk. 6. Kan hele eller en del af en ejendom om‐
fattet af § 3, stk. 1, nr. 1-3, anvendes til en eller
flere af de i stk. 1 nævnte anvendelser, foretages
en kategorisering efter stk. 5 for den del af grun‐
den til brug for ansættelsen af grundværdien efter
§ 18. ”
31. Efter § 34 indsættes i kapitel 7:
”§ 34 a. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 1, ansættes en grundværdi ud fra grundværdien
pr. kvadratmeter boligareal for en gennemsnitlig
standardiseret ejerlejlighed med samme beliggen‐
hed som ejendommen. Ejendommens grundværdi
ansættes endvidere på baggrund af det faktiske
boligareal eller det boligareal, der er muligt efter
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen
eller anden offentlig regulering, jf. § 18.
Stk. 2. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 2, ansættes en grundværdi for hver beboelses‐
enhed efter samme metode som for ejendomme til
helårsbeboelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.
§ 34 b. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 3, der er ejerlejligheder, ansættes en grundvær‐
di ud fra to tredjedele af grundværdien pr. kvadrat‐
meter etageareal for en gennemsnitlig, standardi‐
seret ejerlejlighed med samme beliggenhed som
ejendommen. Ejendommens grundværdi ansættes
endvidere på baggrund af det faktiske etageare‐
al. Er der efter plangrundlaget et uudnyttet etage‐
areal til etagebebyggelse, tillægges grundværdien
for de enkelte ejerlejligheder en andel af grund‐
værdien af det uudnyttede etageareal efter § 19 a,
stk. 3.
Stk. 2. For ejendomme omfattet af § 34, stk.
1, nr. 3, der ikke er ejerlejligheder, ansættes en
grundværdi ud fra to tredjedele af grundværdien
pr. kvadratmeter etageareal for en gennemsnitlig
standardiseret ejerlejlighed med samme beliggen‐
95
hed som ejendommen. Ejendommens grundværdi
ansættes endvidere på baggrund af det faktiske
etageareal eller det etageareal, der er muligt efter
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen
eller anden offentlig regulering, jf. § 18.
Stk. 3. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 4, ansættes en grundværdi ud fra to tredjedele
af grundværdien pr. kvadratmeter etageareal for
et standardiseret enfamilieshus med samme belig‐
genhed som ejendommen. Ejendommens grund‐
værdi ansættes endvidere på baggrund af det fakti‐
ske etageareal eller det etageareal, der er muligt
efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivnin‐
gen eller anden offentlig regulering, jf. § 18.
Stk. 4. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 10, ansættes en grundværdi efter samme meto‐
de som for ejendomme til helårsbeboelse, jf. § 4,
stk. 1, nr. 1.
§ 34 c. For ejendomme omfattet af § 34, stk.
1, nr. 5, ansættes en grundværdi ud fra halvdelen
af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for
et standardiseret enfamiliehus med samme belig‐
genhed som ejendommen og en grund af standard‐
størrelse. Ejendommens grundværdi ansættes end‐
videre på baggrund af den pågældende ejendoms
grundareal.
Stk. 2. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 8, ansættes en grundværdi ud fra en tiendedel
af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for
et standardiseret enfamiliehus med samme belig‐
genhed som ejendommen og en grund af standard‐
størrelse. Ejendommens grundværdi ansættes end‐
videre på baggrund af den pågældende ejendoms
grundareal.
Stk. 3. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 9, ansættes en grundværdi ud fra handelsprisen,
jf. § 15.
§ 34 d. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 6, ansættes en grundværdi til den standardise‐
rede årlige produktionskapacitet for et anlæg med
samme produktionskapacitet som anlægget ganget
med en standardiseret pris på 250 kr. pr. MWh
(2021-niveau). Der ansættes tillige en grundværdi
ud fra handelsprisen for landbrugsjord for det om‐
råde, hvori ejendommen er beliggende, og ejen‐
dommens grundareal, hvis en sådan grundværdi
96
er højere end en grundværdi ansat efter 1. pkt.
Den standardiserede pris pr. MWh nævnt i 1. pkt.
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 7, ansættes en grundværdi til den standardise‐
rede årlige produktionskapacitet for et anlæg med
samme produktionskapacitet som anlægget ganget
med en standardiseret pris på 250 kr. pr. MWh
(2021-niveau). Den standardiserede pris pr. MWh
som nævnt i 1. pkt. reguleres efter personskattelo‐
vens § 20.
§ 34 e. For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 11, ansættes en grundværdi efter §§ 34 a-34 d
ud fra den kategori, der anses for mest sammenlig‐
nelig med den faktiske anvendelse.
§ 34 f. Grundværdier ansat efter § 34 b, stk. 1-3,
og § 34 c, stk. 1, fratrækkes 20 pct.”
32. Overskriften til kapitel 8 affattes således:
Kapitel 8
Fordelinger
”Kapitel 8
Ansættelser og fordelinger af ejendomsværdi og
grundværdi for blandede ejendomme m.v.”
§ 35. Anvendes en ejendom bortset fra en land‐
brugsejendom eller en skovejendom til såvel bo‐
ligformål som erhvervsmæssige formål, og bebos
ejendommen af ejeren eller ejerne, fordeles ejen‐
domsværdien på boligdelen og den del, der anven‐
des erhvervsmæssigt. Fordelingen foretages som
en værdimæssig fordeling mellem de to dele af
ejendommen.
Stk. 2-3. ---
33. I § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres ”fordeles ejen‐
domsværdien på boligdelen og den del, der anven‐
des erhvervsmæssigt” til: ”ansættes en ejendoms‐
værdi for boligdelen efter § 16”.
34. § 35, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 4. Der foretages ikke fordeling efter stk. 1-3,
hvis boligdelen ikke anses for færdigbygget og
beboelig, jf. § 52, stk. 1.
35. I § 35, stk. 4, ændres ”fordeling” til: ”ansættel‐
ser og fordelinger”.
§ 37. For ejendomme, som i matriklen er samno‐
teret med en vindmølleparcel, fordeles ejendoms‐
værdien på boligdelen og den del, der knytter sig
til vindmølleparcellen. Fordelingen foretages som
en værdimæssig fordeling mellem de to dele af
ejendommen.
36. I § 37, stk. 1, 1. pkt., ændres ”fordeles ejen‐
domsværdien på boligdelen og den del, der knytter
sig til vindmølleparcellen” til: ”ansættes en ejen‐
domsværdi for boligdelen efter § 16”.
37. § 37, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
97
Stk. 2. Der foretages ikke fordeling efter stk. 1,
hvis boligdelen ikke anses for færdigbygget og
beboelig, jf. § 52, stk. 1.
Stk. 3. ---
38. I § 37, stk. 2, ændres ”fordeling” til: ”ansættel‐
se”.
§ 38. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Der foretages ved den førstkommende
almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6
en forholdsmæssig regulering af ejendomsværdien
i 2001-niveau og 2002-niveau, når fordeling efter
§ 35, § 36 eller § 37, stk. 1 eller 2, skal foretages,
eller hvor fordeling efter § 35, § 36 eller § 37, stk.
1 eller 2, skal ændres på grund af en ændring i de
arealmæssige fordelinger, der har dannet grundlag
for den fordeling, der skal ændres, jf. § 6, stk.
1, nr. 11. Er der ikke foretaget en fordeling af
ejendomsværdien i 2001-niveau og 2002-niveau,
foretages der en forholdsmæssig fordeling i ejen‐
domsværdien i 2001-niveau og 2002-niveau sva‐
rende til fordelingen efter § 35, § 36 eller § 37,
stk. 1 eller 2. Er der foretaget en fordeling af ejen‐
domsværdien i 2001-niveau og 2002-niveau, fore‐
tages en forholdsmæssig regulering af fordelingen
i 2001-niveau og 2002-niveau ud fra ændringen
i det registrerede boligareal, der har dannet grund‐
lag for fordelingen.
Stk. 7. ---
39. Tre steder i § 38, stk. 6, 1. pkt., to steder i 2.
pkt., og i 3. pkt. ændres ”fordeling” til: ”ansættelse
eller fordeling”.
40. I § 38, stk. 6, 2. pkt., og to steder i 3. pkt.
ændres ”fordelingen” til: ”ansættelsen eller forde‐
lingen”.
§ 39. Er der i forbindelse med den vurdering,
hvor ejendomsværdien skal tilbageregnes efter §
38, stk. 1, foretaget en fordeling af ejendomsvær‐
dien efter §§ 35-37, foretages tilbageregningen
alene for den del eller de dele af ejendomsværdi‐
en, der kan henføres til den del af ejendommen,
der anvendes til boligformål.
41. I § 39 indsættes efter ”foretaget en”: ”ansæt‐
telse eller”.
§ 45. Der udarbejdes prisindeks for hver af føl‐
gende grupper af ejendomme:
1)-3) ---
4) Landbrugsejendomme.
5) ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendes
ved tilbageregning for landbrugsejendomme, jf. §
42. To steder i § 45, stk. 5, indsættes efter ”land‐
brugsejendomme”: ”og skovejendomme”, og efter
”nr. 2” indsættes: ”og 3”.
98
3, stk. 1, nr. 2, og ved fremskrivning for produkti‐
onsjord tilhørende landbrugsejendomme, jf. § 28.
Stk. 6-7. ---
Stk. 8. Ved tilbageregning for skovejendomme,
jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og ved fremskrivning af
grundværdier af produktionsjord, jf. § 28, tilhø‐
rende skovejendomme anvendes det indeks, som
udarbejdes for landbrugsejendomme for landet
som helhed, jf. § 46, stk. 3.
43. § 45, stk. 8, ophæves.
§ 64. Told- og skatteforvaltningen foretager efter
§§ 65-77 en beregning af, om nuværende eller
tidligere ejere af ejendomme har mulighed for
kompensation efter tilbagebetalingsordningen for
ejendomsværdiskat eller grundskyld, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. Tilbagebetalingsordningen gælder ikke
følgende:
1)-2) ---
44. I § 64, stk. 1, ændres ”ejendomme” til: ”ejer‐
boliger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, der vurderes pr. 1.
januar 2020,”.
3) Ejendomme, som ved vurderingen efter den‐
ne lov kategoriseres som landbrugsejendomme, og
ejendomme, som ved en eller flere vurderinger i
perioden 2011-2020 var landbrugsejendomme, for
så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen
var en landbrugsejendom.
45. I § 64, stk. 2, nr. 3, udgår ”som ved vurderin‐
gen efter denne lov kategoriseres som landbrugse‐
jendomme, og ejendomme,”.
4) Ejendomme, som ved vurderingen efter denne
lov kategoriseres som skovejendomme, og ejen‐
domme, som ved en eller flere vurderinger i perio‐
den 2011-2020 var skovejendomme, for så vidt
angår de vurderinger, hvor ejendommen var en
skovejendom.
5)-10) ---
Stk. 3. ---
46. I § 64, stk. 2, nr. 4, udgår ”som ved vurderin‐
gen efter denne lov kategoriseres som skovejen‐
domme, og ejendomme,”.
§ 66. Tilbageregning efter § 65 foretages for
ejerboligers vedkommende for såvel ejendoms‐
værdi som grundværdi. For andre ejendomme til‐
bageregnes alene for grundværdien.
47. I § 66, 1. pkt., udgår ”ejerboligers
vedkommende for”.
§ 67. Ved tilbageregning efter § 65 anvendes
reglerne i §§ 44-47. Det er kategoriseringen efter
§§ 3 og 4, som bestemmer, hvilket prisindeks der
anvendes til tilbageregning i hele perioden 2011-
2020. Tilbageregnede beløb afrundes efter § 49.
Stk. 2-3. ---
48. § 66, 2. pkt., § 67, stk. 1, 2. pkt., og § 68, stk.
2, ophæves.
99
§ 68. ---
Stk. 2. Er grundværdien for en ejendom, som
ikke er en ejerbolig, ændret ved omvurdering fore‐
taget fra den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs
ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, reguleres den
tilbageregnede grundværdi efter § 65 for årene
før omvurderingen, med forholdet mellem værdi‐
en før og efter omvurderingen.
§ 69. Er der i forbindelse med den almindelige
vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr.
1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021 sket ændringer i forhold til sids‐
te vurdering eller omvurdering foretaget efter §§
87 eller 88, således at betingelserne i § 3, stk. 1,
nr. 1-9 og 11, i den tidligere gældende lov om vur‐
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013 og § 1
i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
49. I § 69 og § 70, stk. 1 og 2, udgår ”, som
vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af
andre ejendomme pr. 1. januar 2021”.
§ 70. Har ejendomme ved almindelige vurderin‐
ger fra den 1. oktober 2011 og indtil den sidste
vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88 uafbrudt
været vurderet samlet, og er disse ejendomme
uændret vurderet samlet ved den almindelige vur‐
dering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr.
1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021, betragtes disse ejendomme ved
beregninger efter tilbagebetalingsordningen som
en samlet ejendom.
Stk. 2. Er der i forbindelse med den almindelige
vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr.
1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021 sket ændringer i forhold til sids‐
te vurdering eller omvurdering foretaget efter §§
87 eller 88, således at betingelserne i § 3, stk. 1,
nr. 1-9 og 11, i den tidligere gældende lov om vur‐
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013 og § 1
i lov nr. 61 af 16. januar 2017, ville være til stede,
ses der ved tilbageregningen til tidligere år bort fra
sådanne ændringer.
§ 82. For landbrugsejendomme og skovejen‐
domme beregnes ved vurderingen pr. 1. januar
50. I § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., æn‐
dres ”hektarpris” til: ”produktionsjordsværdi pr.
100
2021 en gennemsnitlig hektarpris for den produk‐
tionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, som tilhører den
enkelte ejendom. Der beregnes separate hektarpri‐
ser for landbrugsarealer, herunder naturarealer, og
for fredskovspligtige arealer. Gældende fradrag
for forbedringer i grundværdien, jf. § 22, henføres
til ejendommens produktionsjord, jf. § 28, stk. 2
og 3, med samme beløb pr. arealenhed.
hektar”, og i stk. 3, 1. og 2. pkt. ændres ”hektarpri‐
ser” til: ”produktionsjordsværdier pr. hektar”.
51. § 82, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
”Ved beregningen ansættes en gennemsnitlig
produktionsjordsværdi pr. hektar for hver af ejen‐
dommens jordstykker på grundlag af jordstykker‐
nes størrelse og under hensyntagen til, om jord‐
stykket eller dele heraf er undergivet fredskovs‐
pligt. ”
Stk. 2. Den gennemsnitlige hektarpris beregnes
på grundlag af arealets størrelse og den ansættelse
af grundværdi, der er foretaget for de pågældende
arealer efter § 88.
Stk. 3. ---
52. I § 82, stk. 2, ændres ”§ 88” til: ”og § 87,
hvis grundværdiansættelsen er en videreførelse af
en ansættelse foretaget efter §§ 14 eller 15 i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar
2017, og § 88«.
§ 83. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Valg efter stk. 2 og 3 skal træffes senest
ved udløbet af den frist, inden for hvilken den
første vurdering af ejendommen foretaget efter
denne lov kan påklages, jf. § 89, stk. 7. Valg‐
et kan ikke omgøres og er gældende indtil ejer‐
skifte. Overdragelse mellem ægtefæller eller mel‐
lem ejere indbyrdes betragtes ikke som ejerskif‐
te. Overdragelse til længstlevende ægtefælle anses
heller ikke som ejerskifte. Hvis ejendommen ef‐
terfølgende ændres på en sådan måde, at betingel‐
serne for omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7,
er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter denne
lov, medmindre der er tale om ændringer, der ikke
sker på ejerens eller ejernes foranledning, og hvor
ejeren eller ejerne ikke har indflydelse på ændrin‐
gen.
53. I § 83, stk. 4, 5. pkt., indsættes efter ”ændrin‐
gen”: ”, jf. dog 6.-8. pkt”.
54. I § 83, stk. 4, indsættes som 6.-8. pkt.:
”Er ejendommens grundareal eller anvendelses-
eller udnyttelsesmuligheder ændret som følge af
en jordfordelingssag eller salg i henhold til jord‐
fordelingsloven, medfører en sådan ændring ikke,
at ejendommen skal vurderes efter denne lov. Til‐
svarende gælder, hvor ejendommens grundareal
eller anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder er
ændret som følge af et mageskifte, hvis der er
tale om en enkelt handel med ubebyggede arealer
indgået mellem to parter, og et vederlag for arealet
højest udgør 10.000 kr. Er en ejendoms anvendel‐
ses- eller udnyttelsesmuligheder ændret som føl‐
ge af deltagelse i et projekt, der skal tilgodese
internationale forpligtelser og nationale interesser
vedrørende natur, miljø og klima, og tinglyses der
en rådighedsindskrænkning, medfører ændringen i
anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder ikke, at
ejendommen skal vurderes efter denne lov. ”
101
§ 89. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Klage over den almindelige vurdering
pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. januar 2021 for ejen‐
domme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, skal
være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 90
dage fra modtagelsen af meddelelsen som nævnt i
stk. 8. Der kan klages over vurderinger som nævnt
i 1. pkt. fra datering af meddelelsen, jf. stk. 8. Det
samme gælder vurderinger efter § 81, stk. 6, 3.
pkt. Vurderinger som nævnt i 1. pkt. kan tidligst
anmodes genoptaget eller varsles genoptaget eller
revideret af egen drift efter udløbet af klagefristen
i 1. pkt., jf. dog § 81, stk. 6.
Stk. 8-10. ---
55. I § 89, stk. 7, indsættes som 5. pkt.:
”Vurderingerne nævnt i 1. pkt. kan indbringes
for domstolene efter skatteforvaltningslovens § 48
fra tidspunktet for modtagelsen af meddelelsen
som nævnt i stk. 8. ”
56. Efter § 89 indsættes:
”§ 89 a. Vurderinger omfattet af § 89, stk. 1 og
2, der er foretaget af ejendomme, der ikke vurde‐
res pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, kan uanset
§ 89, stk. 1 og 2, påklages til skatteankeforvaltnin‐
gen senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen
efter 2. pkt., jf. dog stk. 2-4. Der udsendes særskilt
meddelelse om klageadgang og igangsættelse af
klagefristen efter 1. pkt.
Stk. 2. Modtages almindelige vurderinger eller
omvurderinger pr. 1. oktober 2020 foretaget efter
§ 87, stk. 3, eller § 88, stk. 3, senere end udsen‐
delsen af meddelelsen efter stk. 1, kan den enkel‐
te vurdering påklages efter fristerne i § 87, stk.
3, eller § 88, stk. 3. Behandling af klager over
almindelige vurderinger eller omvurderinger efter
§ 87, stk. 3, eller § 88, stk. 3, som er påklaget,
jf. fristen i 1. pkt., skal foretages på baggrund af
prisforholdene i henholdsvis 2011 og 2012. Vur‐
deringer, som er påklaget i medfør af fristen i 1.
pkt., kan påklages til behandling på baggrund af
prisforholdene i vurderingsåret, når klagesagen er
endeligt afsluttet. Klage efter 3. pkt. skal være
modtaget hos skatteankeforvaltningen senest 90
dage efter klagesagens endelige afslutning. Den
myndighed, der har foretaget den påklagede vur‐
dering som nævnt i 1. pkt., behandler spørgsmålet
om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §
35 a, stk. 5, på baggrund af de samme prisforhold
som klagemyndigheden. Ved klage efter 3. pkt.
kan der alene klages over selve prisforholdene.
102
Stk. 3. Modtages almindelige vurderinger eller
omvurderinger pr. 1. oktober 2020 efter § 87,
stk. 3, eller § 88, stk. 3, før udsendelsen af med‐
delelsen efter stk. 1, kan den enkelte vurdering
ikke påklages med henblik på klagebehandling på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, før
klagefristen efter henholdsvis § 87, stk. 3, og §
88, stk. 3, er udløbet, eller før klagesagen vedrø‐
rende den enkelte vurdering, der vedrører prisfor‐
holdene i henholdsvis 2011 og 2012, er endeligt
afsluttet. Klage efter 1. pkt. skal være modtaget
hos skatteankeforvaltningen senest 90 dage efter,
at klagefristen i § 87, stk. 3 eller § 88, stk. 3,
er udløbet, eller senest 90 dage efter den oprin‐
delige klagesags endelige afslutning. Den myndig‐
hed, der har foretaget den påklagede vurdering
som nævnt i 1. pkt., behandler spørgsmålet om
genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 5, på baggrund af de samme prisforhold som
klagemyndigheden. Er vurderingen pr. 1. oktober
2020 blevet behandlet af en klagemyndighed eller
efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, af den
myndighed, der har foretaget vurderingen, på bag‐
grund af prisforholdene i enten 2011 eller 2012,
kan der ved klage efter 1. pkt. alene klages over
selve prisforholdene.
Stk. 4. Almindelige vurderinger eller omvurde‐
ringer, der er foretaget fra den 1. oktober 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013
som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i
lov nr. 61 af 16. januar 2017 og indtil denne lovs
ikrafttræden, og til og med den 1. oktober 2019
efter §§ 87 og 88, der er påklaget eller under gen‐
optagelse på tidspunktet for udsendelse af medde‐
lelse efter stk. 1, kan tidligst påklages, jf. stk.
1, til behandling på baggrund af prisforholdene
i vurderingsåret fra den verserende sags endelige
afslutning. Klage efter 1. pkt. skal være modtaget
hos skatteankeforvaltningen senest 90 dage efter
den verserende sags endelige afslutning. Ved kla‐
ge efter 1. pkt. kan der alene klages over selve
prisforholdene.
Stk. 5. Ved klage efter stk. 1-4 over vurderinger,
der skal behandles på baggrund af prisforholdene
i vurderingsåret, skal meddelelsen efter stk. 1 føl‐
ge med klagen. Klages der efter udløbet af klage‐
103
fristen, afvises klagen af skatteankeforvaltningen,
uanset om der foreligger særlige omstændigheder
efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.
Stk. 6. Klages der efter stk. 1-4 over prisforhol‐
dene i vurderingsåret, kan der ikke klages på ny
over samme vurdering efter § 89, stk. 1 eller
2. Dette gælder dog ikke, hvis klagen afvises.
Stk. 7. Meddelelse efter stk. 1 sendes til alle
ejere af ejendomme omfattet af stk. 1, der er regi‐
strerede i Det Fælleskommunale Ejendomsstamre‐
gister fra 1. januar 2013 og frem. ”
§ 2
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 1590 af 2. november 2020, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019,
foretages følgende ændringer:
§ 4. Ejendomsværdiskatten omfatter:
1)-4) ---
5) Ejendomme, som indeholder en eller to selv‐
stændige lejligheder, og hvor der efter ejendoms‐
vurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en forde‐
ling af ejendomsværdien på boligdelen og den del,
der anvendes erhvervsmæssigt.
6)-9) ---
1. I § 4, nr. 5, ændres ”fordeling” til: ”ansættelse”,
og ”og den del, der anvendes erhvervsmæssigt”
udgår.
10) Ejendomme, der er samnoteret med en vind‐
mølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, fordeles på
den del, der knytter sig til ejerboligen, og på den
del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
11) ---
2. I § 4, nr. 10, ændres ”fordeles” til: ”ansættes”,
og ”, og på den del, der knytter sig til vindmølle‐
parcellen” udgår.
§ 3
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som
ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Foretages der skovrejsning på produkti‐
onsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk.
2 og 3, som tilhører landbrugs- eller skovejen‐
1. § 1, stk. 7-9, ophæves.
104
domme, og som ikke hidtil har været undergivet
fredskovspligt, indgår grundværdien af sådanne
arealer ved beregningen af grundskyld som følger,
hvis arealerne undergives fredskovspligt:
1) 20 pct. af grundværdien af de pågældende
arealer ved den første almindelige vurdering eller
omvurdering efter ejendomsvurderingsloven.
2) 40 pct. af grundværdien af de pågældende
arealer ved den almindelige vurdering, der følger
efter vurderingen i nr. 1.
3) 60 pct. af grundværdien af de pågældende
arealer ved den almindelige vurdering, der følger
efter vurderingen i nr. 2.
4) 80 pct. af grundværdien af de pågældende
arealer ved den almindelige vurdering, der følger
efter vurderingen i nr. 3.
5) 100 pct. af grundværdien af de pågældende
arealer ved de almindelige vurderinger, der følger
efter vurderingen i nr. 4.
Stk. 8. Skovrejsning som nævnt i stk. 7 anses
for at have fundet sted på det tidspunkt, hvorfra
fredskovspligt for det pågældende areal registreres
som gældende i matriklen. Told- og skatteforvalt‐
ningen foretager en fordeling af landbrugs- eller
skovejendommens grundværdi på den del, der er
omfattet af stk. 7, og den resterende del.
Stk. 9. Overdrages en del af et areal som nævnt
i stk. 7 til en anden landbrugs- eller skovejendom,
anvendes reglerne på hver del af arealet. Reglerne
i stk. 7 gælder ikke for arealer, som overdrages
til ejendomme, som ikke er landbrugs- eller skov‐
ejendomme efter ejendomsvurderingsloven.
§ 23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
der af ejendomme, for hvilke der i medfør af
ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættel‐
se af ejendomsværdien og grundværdien, og som
i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk.
3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de
udgifter, sådanne ejendomme medfører for kom‐
munen, skal svares dækningsafgift af grundværdi‐
en efter fradrag for forbedringer og af forskels‐
værdien. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i
ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige op‐
kræves sådan dækningsafgift af ejendomme, der
er fritaget for grundskyld i henhold til § 7, stk. 1,
2. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår ”og af forskelsvær‐
dien”.
3. § 23, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
4. I § 23, stk. 1, 5. pkt., der bliver 4. pkt., udgår
”og 4. ”
105
litra a. Af ejendomme, der er dækningsafgiftsplig‐
tige i henhold til nærværende paragraf, opkræves
dækningsafgift af grundværdien med halvdelen
af vedkommende kommunes grundskyldpromille,
dog højst med 15 promille. Dækningsafgiften af
forskelsværdien svares med en af kommunalbesty‐
relsen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75
promille. For skatteårene 2021-2028 kan kommu‐
nalbestyrelsen ikke fastsætte promillerne for dæk‐
ningsafgift efter 3. og 4. pkt. højere end promil‐
lerne for skatteåret 2020 eller indføre dækningsaf‐
gift.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal på kom‐
munalbestyrelsens anmodning foretage de ansæt‐
telser af ejendomsværdien og grundværdien, der
er fornødne for beregning af den her omhandlede
dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det ve‐
derlag, som kommunerne skal betale til told- og
skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte
vurderinger og fordelinger.
5. I § 23, stk. 4, 1. pkt., udgår ”ejendomsværdien
og”.
§ 23 A. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der an‐
vendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værk‐
sted og lignende øjemed, medfører for kommunen,
skal svares dækningsafgift af sådanne ejendom‐
mes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis an‐
vendes som anført, svares dækningsafgift dog kun,
når den del af forskelsværdien, der vedrører den
til de nævnte formål anvendte del af ejendommen,
udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for
hele ejendommen.
6. I § 23 A, stk. 1, 1. pkt., ændres ”forskelsværdi”
til: ”grundværdi”.
7. To steder i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., og i stk. 2,
1. og 3. pkt., ændres ”forskelsværdien” til: ”grund‐
værdien”.
Stk. 2. Dækningsafgift af de i stk. 1, 1. punk‐
tum, omhandlede ejendomme svares af 80 pct. af
forskelsværdien med en af kommunalbestyrelsen
fastsat promille, der højst kan udgøre 10. For skat‐
teårene 2021-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke
fastsætte promillen efter 1. pkt. højere end promil‐
len for skatteåret 2020 eller indføre dækningsaf‐
gift. Dækningsafgift af de i stk. 1, 2. punktum,
omhandlede ejendomme svares med samme pro‐
mille af 80 pct. af den del af forskelsværdien, der
vedrører den til de nævnte formål anvendte del
af ejendommen. Af ejendomme, der er omfattet
af stk. 1, men som en del af året anvendes til et
ikke-afgiftspligtigt formål, svares kun delvis dæk‐
ningsafgift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt
8. § 23 A, stk. 2, 6. pkt., ophæves.
106
på grundlag af den eller de perioder, hvori ejen‐
dommen anvendes til afgiftspligtigt formål, idet
den samlede periode forhøjes til nærmeste antal
fjerdedele af et år. Dækningsafgift svares alene af
den del af den afgiftspligtige forskelsværdi, der
overstiger 50.000 kr.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen skal på kom‐
munalbestyrelsens anmodning foretage de ansæt‐
telser af ejendomsværdien og grundværdien samt
de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning
af den her omhandlede dækningsafgift. Skattemi‐
nisteren fastsætter det vederlag, som kommunerne
skal betale til told- og skatteforvaltningen for fore‐
tagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.
Stk. 6. ---
9. I § 23 A, stk. 5, 1. pkt., udgår ”ejendomsværdien
og”.
§ 26. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Ansættelserne ved de i medfør af ejen‐
domsvurderingsloven foretagne vurderinger, jf. §
5, og omvurderinger, jf. lovens § 6, lægges til
grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grund‐
lag fra og med det første skatteår, der tager sin
begyndelse i det kalenderår, der følger efter det, i
hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2,
nr. 2.
10. I § 26, stk. 2, indsættes efter ”§ 1, stk. 2, nr.
2”: ”, og § 32 A”.
11. Efter § 32 indsættes i kapitel VI a:
Ӥ 32 A. For ejendomme, hvor der er frastykket
grundareal i perioden fra og med den 2. oktober
2019 til og med den 31. december 2019, og hvor
der som følge heraf er foretaget en omvurdering
pr. 1. oktober 2020 efter ejendomsvurderingslo‐
vens § 88, stk. 3, lægges omvurderingen pr. 1.
oktober 2020 til grund for fastsættelsen af den af‐
giftspligtige grundværdi i 2021, hvis den ejendom
grundarealet er frastykket til, ved vurderingen pr.
1. januar 2020 vurderes som ejerbolig, jf. dog § 1,
stk. 2, nr. 2. Foretages vurderingen af ejerboligen
pr. 1. januar 2020 efter ejendomsvurderingslovens
§ 81, stk. 6, udvides perioden i 1. pkt. for, hvornår
der skal være frastykket grundareal, til også at
omfatte den 1. januar 2020.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan den, der skal svare
grundskylden efter § 29, stk. 1, vælge, at omvur‐
deringen pr. 1. oktober 2019 skal lægges til grund
107
for fastsættelsen af den afgiftspligtige grundværdi
i 2021, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2. ”
§ 4
I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013,
som ændret ved lov nr. 1555 af 13. december
2016, § 10 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 1 i
lov nr. 278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr. 1729 af
27. december 2018 og § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni
2020, foretages følgende ændringer:
§ 9 a. Der ydes lån til betaling af stigninger
i grundskylden, der vedrører den del af ejendom‐
men, der af ejeren kan anvendes til beboelse.
Stk. 2. For ejendomme, der både anvendes til be‐
boelse og andre formål, anvendes ved fastsættelse
af andelen til beboelse samme fordeling mellem
den andel af ejendommen, der anvendes til bebo‐
else, og den andel, der anvendes til andre formål,
som ved fastsættelsen af ejendomsværdien. Findes
der herefter ikke en fordeling af ejendomsværdien,
fastsættes andelen til beboelse forholdsmæssigt ef‐
ter areal.
Stk. 3-6. ---
1. I § 9 a, stk. 2, 1. pkt., ændres ”fastsættelsen af
ejendomsværdien” til: ”den seneste fastsættelse af
ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens
§§ 87 eller 88”.
§ 9 c. Skifter en ejendom ejer, forfalder lånet
til betaling 10 dage efter datoen for tinglysning af
endeligt skøde. Tinglyses der i forbindelse med et
ejerskifte et betinget skøde, forfalder lånet i stedet
til betaling 10 dage efter datoen for tinglysning af
det betingede skøde. Skifter en del af en ejendom
ejer, forfalder den del af lånet, der kan henføres
til den del af ejendommen, der skifter ejer. Æn‐
drer en ejendom anvendelse, så den i sin helhed
ikke længere er en ejendomstype som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, forfalder
lånet til betaling 10 dage efter datoen for offentlig‐
gørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor
ændringen første gang indgår i vurderingen. Over‐
tages en ejendom eller en del af ejendommen af
ejerens ægtefælle, forbliver lån uanset 1.-3. pkt.
indestående, og den nye ejer indtræder i lånet.
Stk. 2-3. ---
2. § 9 c, stk. 1, 5. pkt., affattes således:
”Overtages en ejendom eller en del af en ejen‐
dom af ejerens ægtefælle, forfalder lånet uanset
1.-3. pkt. ikke, men overgår i stedet til den nye
ejer. ”
3. Efter § 9 c indsættes i kapitel 2:
108
”§ 9 d. Ejere af ejendomme kan fravælge lån
efter § 9.
Stk. 2. Fravalg af lån efter stk. 1 sker med virk‐
ning fra den førstkommende opkrævning af grund‐
skyld og medfører, at lån ydet efter § 9 forfalder
til betaling.
Stk. 3. Ejere af ejendomme, der har fravalgt lån
efter stk. 1, kan tilvælge lån efter § 9. Tilvalg sker
med virkning fra den førstkommende opkrævning
af grundskyld. ”
§ 5
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 635 af 13. maj 2020 som ændret ved § 1 i lov
nr. 1125 af 19. november 2019 og § 5 i lov nr.
1061 af 30. juni 2020, foretages følgende ændrin‐
ger:
§ 9. ---
Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning
tillade et medlem at udtræde af nævnet, hvis
medlemmet på grund af sin helbredstilstand, va‐
retagelse af andet offentligt hverv, forretninger
el.lign. har rimelig grund til at ønske sig fritaget
for hvervet. Skatteministeren kan endvidere efter
anmodning meddele et medlem orlov i en periode
på op til 12 måneder regnet fra skatteministerens
meddelelse af orlov. Yderligere orlov kan ikke
meddeles.
Stk. 3-5. ---
1. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter
”Skatteministeren”: ”eller den, som ministeren be‐
myndiger dertil,”, og i 2. pkt. udgår ”skattemini‐
sterens”.
§ 35 h. ---
Stk. 2-4. ---
2. I § 35 h indsættes som stk. 5:
”Stk. 5. Skatteankeforvaltningen kan tilgå og be‐
handle oplysninger fra de registre, der er nævnt
i ejendomsvurderingslovens § 55, når sådanne op‐
lysninger er nødvendige for afgørelsen af en kla‐
ge. ”
§ 6
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1083 af 22. juni 2020, som ændret ved § 1 i
lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende
ændringer:
109
§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom
eller andele heraf udgør afgiften 1.750 kr. og 0,6
pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette
gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.
Stk. 2. Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra
de i stk. 4 anførte ejendomme beregnes afgiften
af ejerskiftesummen, dog mindst af den senest på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offent‐
liggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en
ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæs‐
sige andel heraf, jf. den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som
ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og §
1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvur‐
deringslovens §§ 87 og 88. Ved anmeldelse til
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejen‐
domsværdien være oplyst. Er ejendommen ikke
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldel‐
se til tinglysning, eller er der i tiden mellem den
senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen
sket væsentlige forandringer med hensyn til ejen‐
dommen, skal ejendommens værdi angives efter
bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes
på grundlag af den angivne værdi.
Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt., ikke,
eller er Tinglysningsretten i tvivl om rigtigheden
af værdien, oversender Tinglysningsretten spørgs‐
målet om ejendommens værdi til told- og skatte‐
forvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspe‐
ditionen er afsluttet. Tinglysningsretten underret‐
ter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told-
og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent
ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingslo‐
ven. Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 6.-8.
pkt., om, hvem der hæfter for omkostningerne
ved vurderingen, anvendelse. Told- og skattefor‐
valtningen beregner herefter afgiften. Den afgifts‐
pligtige hæfter for omkostningerne ved vurderin‐
gen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen ef‐
ter told- og skatteforvaltningens skøn har været
for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen,
medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct.
over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Told- og
skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurde‐
ringen foreligger.
1. § 4 affattes således:
”§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejen‐
dom eller andele heraf udgør afgiften 1.750 kr. og
0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også,
hvis ejerskiftet er betinget.
Stk. 2. Er ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendoms‐
vurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri
handel, skal der ved anmeldelse til tinglysning af‐
gives erklæring herom. Hvis ejerskiftesummen i
disse tilfælde udgør et beløb, der er mindre end 80
pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til ting‐
lysning senest offentliggjorte eller meddelte ejen‐
domsværdi, beregnes afgiften af 80 pct. af denne
værdi, jf. dog stk. 3. Ved ejerskifte af en ideel an‐
del af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens §
4, gælder procentdelen i 2. pkt. den forholdsmæs‐
sige andel af den på tidspunktet for anmeldelse
til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi. Hvis der ikke foreligger en offent‐
liggjort eller meddelt ejendomsværdi til brug for
beregningen efter 2. og 3. pkt., eller der i tiden
mellem den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysning er
sket væsentlige forandringer med hensyn til ejen‐
dommen, skal anmelderen angive den forventelige
kontantværdi efter bedste skøn svarende til det,
som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i
almindelig fri handel. Afgiften skal da beregnes
på grundlag af 80 pct. af den angivne værdi, hvis
ejerskiftesummen er mindre end 80 pct. af den
angivne værdi, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis den senest offentliggjorte eller med‐
delte ejendomsværdi som nævnt i stk. 2 er foreta‐
get efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
skal den anvendte procentdel være 85 pct.
Stk. 4. Er ejerskifte af anden ejendom end ejer‐
boliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke
sket i almindelig fri handel, skal der ved anmel‐
delse til tinglysning afgives en erklæring herom. I
disse tilfælde skal anmelderen angive den forven‐
telige kontantværdi efter bedste skøn svarende til
det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket
i almindelig fri handel. Afgiften skal da beregnes
på grundlag af den højeste værdi efter stk. 1 eller
den i stk. 4, 2. pkt., angivne værdi.
Stk. 5. Angives værdien ikke, eller afgives de
foreskrevne erklæringer efter stk. 2 eller 4 ikke,
110
Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfami‐
lieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejer‐
skiftesummen.
Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er en
ejendom, der er indrettet med henblik på beboel‐
se af en familie, herunder en parcelejendom eller
ejerlejlighed.
Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er en
ejendom med flere selvstændige beboelseslejlig‐
heder med eget køkken, hvor hele ejendommen
anvendes til beboelse.
Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fast
ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse,
herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.
Stk. 8. Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte ejen‐
domme, hvor ejendommen anvendes som blandet
beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgiften
efter stk. 2, 1. pkt.
Stk. 9. Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4
nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en ejerskif‐
tesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes af‐
giften af den senest på tidspunktet for anmeldelse
til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller
ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter
stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf. Fore‐
ligger der ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3.
pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Er ejerskifte af en af de i stk. 4 nævn‐
te ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke sket som al‐
mindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen
et beløb, der er mindre end 85 pct. af den se‐
nest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften
af 85 pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af
en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder
procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige an‐
del af ejendomsværdien. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende
anvendelse.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regler om
pligt til at afgive dokumentation eller oplysninger
til brug for beregningen af og kontrollen med af‐
gift efter stk. 2 og 4-10.
Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved vurderingen af
værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.
eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rig‐
tigheden af værdien efter stk. 1-4, oversender regi‐
streringsmyndigheden spørgsmålet om grundlaget
for afgiftens beregning til told- og skatteforvalt‐
ningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen
er afsluttet. Registreringsmyndigheden underret‐
ter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told-
og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent
ejendommens værdi vurderet ud fra oplysninger‐
ne om ejendommen ved anmeldelsen til tinglys‐
ning efter principperne i ejendomsvurderingslo‐
vens §§ 15 og 16. Told- og skatteforvaltningen
beregner afgiften på grundlag af værdien, når den‐
ne foreligger.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om
indholdet af erklæringerne efter stk. 2 og 4 samt
om pligt til at afgive dokumentation og oplysnin‐
ger til brug for beregningen af og kontrollen med
afgift efter stk. 2-5. ”
111
§ 6 b. ---
Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspensions
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerskab til et
datterselskab, som har fået tilført ejendomme, jf.
stk. 1, nedbringes til mindre end 100 pct., uden
at samtlige de efter stk. 1 tilførte ejendomme for‐
inden er afstået mod betaling af tinglysningsafgift
efter § 4, udgør afgiften 0,6 pct. af afgiftsgrund‐
laget for de tilbageværende efter stk. 1 tilførte
ejendomme. Afgiften beregnes af den for ejen‐
dommene senest offentliggjorte ejendomsværdi på
tidspunktet for den i 1. pkt. nævnte nedbringelse
af ejerskab.
Stk. 3-4. ---
2. § 6 b, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
”Afgiften på 0,6 pct. efter 1. pkt. beregnes efter
§ 4. ”
§ 23. ---
Stk. 2. Er der ved tinglysning af ejerskifte af
fast ejendom betalt afgift af den senest offentlig‐
gjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og er den‐
ne ejendomsværdi senere nedsat som følge af kla‐
ge, godtgøres den for meget betalte afgift efter
anmodning. Det er en betingelse for godtgørelse,
at ejendomsværdifastsættelsen er påklaget inden
tinglysningen.
Stk. 3-4. ---
3. I § 23, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter ”offentlig‐
gjorte”: ”eller meddelte”, og efter ”§ 4, stk. 2”
indsættes: ”og 3”.
4. I § 23, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
”Uanset 2. pkt. godtgøres for meget betalt ting‐
lysningsafgift efter 1. pkt. efter anmodning ved
brug af den til formålet udarbejdede blanket, hvis
1) den ejendomsværdi, hvoraf tinglysningsafgif‐
ten er beregnet, er nedsat som følge af en klage
indgivet i medfør af ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 1 eller 2, eller § 89 a, eller
2) den, der anmoder om godtgørelse, har modta‐
get kompensation efter ejendomsvurderingslovens
kapitel 13, baseret på en tilbageregnet ejendoms‐
værdi efter ejendomsvurderingslovens § 65, der
er lavere end den ejendomsværdi, som udgjorde
grundlaget for beregningen af tingslysningsafgif‐
ten ved et ejerskifte tinglyst fra og med den 1.
januar 2014. ”
§ 7
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skat‐
teforvaltningsloven, lov om kommunal ejendoms‐
skat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige an‐
dre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler
om klagebehandling af vurderingssager og æn‐
dringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov
112
m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 1376 af 4.
december 2017, § 10 i lov nr. 278 af 17. april
2018, § 10 i lov nr. 1729 af 27. december 2018,
§ 2 i lov nr. 1125 af 19. november 2019 og § 7 i
lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 22. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. § 1, nr. 2-20 og 36-66, finder ikke anven‐
delse for klager og anmodninger om genoptagelse,
der afgøres før den 1. januar 2021, jf. dog stk.
5. For sådanne klager og anmodninger om genop‐
tagelse finder de hidtil gældende regler anvendel‐
se.
1. I § 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, og stk. 8, 2. pkt.,
ændres ”1. januar 2021” til: ”1. januar 2022”.
Stk. 5. Landsskatteretten færdigbehandler klager
over afgørelser, der den 1. januar 2021 er visiteret
til Landsskatteretten.
2. I § 22, stk. 5, indsættes efter ”visiteret”: ”eller
henvist”.
3. I § 22, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
”Skatteankeforvaltningen færdigbehandler kla‐
ger over afgørelser, der til og med den 31. decem‐
ber 2021 er henvist til skatteankeforvaltningen. ”
Stk. 6-7. ---
Stk. 8. Den ordinære funktionsperiode for med‐
lemmer og suppleanter i vurderingsankenævn og
skatte- og vurderingsankenævn, jf. skatteforvalt‐
ningslovens § 8, stk. 2, der udløber den 31. de‐
cember 2019, forlænges til og med den 31. decem‐
ber 2020. Den umiddelbart efterfølgende ordinære
funktionsperiode for vurderingsankenævn begyn‐
der den 1. januar 2021 og udløber den 30. juni
2022. Den ordinære funktionsperiode for medlem‐
mer og suppleanter i skatteankenævn, jf. skatte‐
forvaltningslovens § 8, stk. 2, der udløber den
31. december 2019, forlænges til og med den 30.
juni 2020. Den umiddelbart efterfølgende ordinæ‐
re funktionsperiode for skatteankenævn begynder
den 1. juli 2020 og udløber den 30. juni 2022.
Stk. 9-13. ---
4. I § 22, stk. 8, 1. pkt., ændres ”31. december
2020” til: ”31. december 2021”.
§ 8
I lov nr. 1125 af 19. november 2019 om
ændring af skatteforvaltningsloven (En ny anke‐
nævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klage‐
systemet samt ingen omkostningsgodtgørelse ved
113
klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refu‐
sion af udbytteskat eller afslag på anmodninger
om refusion af udbytteskat), som ændret ved § 7
i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Uanset § 2, nr. 1, træffer skatteankefor‐
valtningen til og med den 31. december 2020 af‐
gørelse vedrørende klager over afslag på genopta‐
gelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1,
3 og 4. Dette gælder dog ikke, såfremt betingel‐
serne i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, om
henvisning til Landsskatteretten er opfyldt. Der
ydes ikke omkostningsgodtgørelse ved klage til
skatteankeforvaltningen i sager efter 1. pkt., med‐
mindre sagen henvises til Landsskatteretten efter
2. pkt. Ved indbringelse af skatteankeforvaltnin‐
gens afgørelse efter 1. pkt. for domstolene ydes
der omkostningsgodtgørelse.
1. I § 3, stk. 6, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 9 og
11, ændres ”31. december 2020” til: ”31. decem‐
ber 2021”.
2. I § 3, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter ”§ 33, stk. 1,
3 og 4”: ”, og § 33 b”.
Stk. 7. Uanset § 2, nr. 1, skal klager over af‐
gørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven og
klager over afslag på genoptagelse efter skattefor‐
valtningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, i perioden
fra og med den 1. juli 2020 til og med den 31.
december 2020 være modtaget i skatteankeforvalt‐
ningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den
afgørelse, der klages over.
Stk. 8. Uanset § 2, nr. 1, skal skatteankeforvalt‐
ningen afvise en klage, hvis den i perioden fra
og med den 1. juli 2020 til og med den 31. de‐
cember 2020 ikke er indgivet i overensstemmel‐
se med regler, der er fastsat af skatteministeren
i medfør af skatteforvaltningslovens § 35. Skatte‐
ankeforvaltningen kan se bort fra, at klagen ikke
er indgivet i overensstemmelse med regler, der er
fastsat af skatteministeren i medfør af § 35, hvis
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 9. I perioden fra og med den 1. juli 2020
til og med den 31. december 2020 finder skatte‐
forvaltningslovens § 35 b, stk. 5, ikke anvendelse
for klager over afgørelser truffet efter ejendoms‐
vurderingsloven, klager over vurderinger foretaget
efter den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov
3. I § 3, stk. 7, 9, 10 og 11, indsættes efter ”§ 33,
stk. 1, 3 og 4,”: ”og § 33 b”.
114
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar
2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og
2, eller klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, ved‐
rørende disse vurderinger.
Stk. 10. Uanset § 2, nr. 1, henviser skatteanke‐
forvaltningen til og med den 31. december 2020
klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurde‐
ringsloven, klager over vurderinger foretaget efter
den tidligere gældende lov om vurdering af lan‐
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.
januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 89,
stk. 1 og 2, og klager over afslag på genoptagelse
efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og
4, vedrørende disse vurderinger efter reglerne om
henvisning i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3,
og §§ 6 a og 6 b.
4. I § 3, stk. 10, ændres ”Uanset § 2, nr. 1, hen‐
viser skatteankeforvaltningen” til: ”Skatteankefor‐
valtningen varetager i stedet for den myndighed,
der fra og med den 1. januar 2022 har kompetence
til at foretage henvisning,”, efter ”den 31. decem‐
ber 2020” indsættes: ”opgaven med at henvise”,
og efter ”vedrørende disse vurderinger” indsættes:
”til afgørelse i henholdsvis Landsskatteretten og
skatteankeforvaltningen selv”.
5. I § 3 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
”Stk. 11. Landsskatteretten og skatteankeforvalt‐
ningen afgør sager, som skatteankeforvaltningen
har henvist til afgørelse i henholdsvis Landsskatte‐
retten og skatteankeforvaltningen, jf. stk. 10. ”
Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 12 og 13.
Stk. 11. Uanset § 2, nr. 1, forberedes klagesagen
vedrørende afgørelser truffet efter ejendomsvurde‐
ringsloven, klager over vurderinger foretaget efter
den tidligere gældende lov om vurdering af lan‐
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar
2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og
2, eller klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33,
stk. 1, 3 og 4, vedrørende disse vurderinger, der
indgives til og med den 31. december 2020, til
afgørelse efter de almindelige sagsbehandlingsreg‐
ler, herunder sagsbehandlingsreglerne i skattefor‐
valtningslovens § 19, stk. 5, nr. 4 og 5, § 35 a, stk.
2, 2. pkt., § 35 d, stk. 1, 3 og 4, § 35 e, stk. 1, § 35
h, stk. 2, § 38, stk. 3 og 8, og § 45, stk. 2.
6. I § 3, stk. 11, der bliver stk. 12, indsættes efter
”forberedes”: ”og behandles”.
115
7. I § 3 indsættes som stk. 14:
”Stk. 14. Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse,
hvis sagen angår vurdering efter ejendomsvurde‐
ringsloven, og sagen indbringes for domstolene
efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 eller 2,
i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med
den 31. december 2021. ”
§ 9
I lov nr. 168 af 29. februar 2020 om ændring
af lov om afgift af tinglysning af ejer- og pante‐
rettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), embal‐
lageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelses‐
midler og forskellige andre love (Indeksering af
de faste tinglysningsafgifter og en række miljøaf‐
gifter og genindførelse af registreringsafgiften på
luftfartøjer m.v.), foretages følgende ændring:
§ 1. ---
1-11. ---
12. § 4 affattes således:
»§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejen‐
dom eller andele heraf udgør afgiften 1.750 kr.
og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder og‐
så, hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse
til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen
være oplyst.
Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejer‐
skifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 4, skal den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi endvidere være oplyst, eller ved
ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom skal
den forholdsmæssige andel heraf være oplyst. Er
ejendommen ikke selvstændigt vurderet på tids‐
punktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der
i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering
og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med
hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi
angives efter bedste skøn.
Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ik‐
ke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af værdien, oversender registrerings‐
myndigheden spørgsmålet om ejendommens vær‐
di til told- og skatteforvaltningen til afgørelse,
når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Regi‐
1. § 1, nr. 12, ophæves.
116
streringsmyndigheden underretter samtidig anmel‐
deren om oversendelsen. Told- og skatteforvalt‐
ningen foranlediger om fornødent ejendommen
vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved den‐
ne vurdering finder 6.-8. pkt. om, hvem der hæf‐
ter for omkostningerne ved vurderingen, anven‐
delse. Told- og skatteforvaltningen beregner heref‐
ter afgiften. Den afgiftspligtige hæfter for omkost‐
ningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen,
at værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltnin‐
gens skøn har været for lav, bæres omkostningerne
dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger
mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdi‐
ansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner
afgiften, når vurderingen foreligger.
Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejen‐
dom som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum,
hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften
af den senest offentliggjorte eller meddelte ejen‐
domsværdi på tidspunktet for anmeldelse til ting‐
lysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af
en ejendom af den forholdsmæssige andel her‐
af. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller
er der i tiden mellem den senest offentliggjorte
vurdering og anmeldelsen sket væsentlige foran‐
dringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften
af værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.
Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt
i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og ud‐
gør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end
80 pct. af den senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning eller den skønnede værdi efter stk. 2,
2. pkt., eller den fastsatte værdi efter stk. 3, bereg‐
nes afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved ejer‐
skifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4
gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæs‐
sige andel af ejendomsværdien.
Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast
ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk.
2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan be‐
regnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen
vedlægge en begrundet angivelse af værdien af
ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne
angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden
i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, over‐
sender registreringsmyndigheden spørgsmålet om
117
opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltnin‐
gen til afgørelse, når registreringsekspeditionen
er afsluttet. Registreringsmyndigheden underret‐
ter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told-
og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent
ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingslo‐
ven. Ved denne vurdering finder stk. 3, 6.-8. pkt.,
om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vur‐
deringen, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra
ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almin‐
delig fri handel mellem uafhængige parter, skal
der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en
erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som al‐
mindelig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde
beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare til
det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var
sket på almindelige markedsvilkår. Der skal ved
anmeldelsen til tinglysning endvidere angives en
ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke
erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 3. pkt.,
eller er registreringsmyndigheden eller told- og
skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis
rigtighed, finder stk. 6, 2.-5. pkt., tilsvarende an‐
vendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler om
pligt til at afgive erklæringer, dokumentation og
oplysninger til brug for beregningen af og kontrol‐
len med afgift efter stk. 2-7.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved vurderingen af
værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.«
13-39. ---
§ 10
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 982 af 23. september 2019, som ændret
senest ved § 11 i lov nr. 1583 af 27. december
2019, foretages følgende ændringer:
§ 20. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ved opgørelse af formue efter § 19 fra‐
trækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet
efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grund‐
1. I § 20, stk. 5, 2. pkt., ændres ”i årene
2019-2021” til: ”i årene 2019 eller senere”.
118
skyld m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen
hver den 1. januar, jf. § 39, i årene 2019-2021 fra‐
trækkes dog et beløb svarende til det samlede lån
den 31. december i det forudgående år. Beløbet
fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til den
31. marts 2021.
2. I § 20, stk. 5, 3. pkt., ændres ”i perioden fra den
1. juli 2018 til den 31. marts 2021. ” til: ”fra den
1. juli 2018. ”
§ 11
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 983 af 23. september 2019, som ændret senest
ved § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 14 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ved opgørelse af formue efter § 14 b fra‐
trækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet
efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grund‐
skyld m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen
hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019-2021
fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede
lån den 31. december i det forudgående år. Belø‐
bet fratrækkes i perioden fra den 1. juli 2018 til
den 31. marts 2021.
1. I § 14 c, stk. 5, 2. pkt., ændres ”i årene
2019-2021” til: ”i årene 2019 eller senere”.
2. I § 14 c, stk. 5, 3. pkt., ændres ”i perioden fra
den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021. ” til: ”fra
den 1. juli 2018. ”
119