L 50 - svar på spm. 3, om det vil være skadeligt for barnet at deltage i et møde vedrørende udskrivning af barnet fra skolen, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 50 Svar på spørgsmål 3 .docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L50/spm/3/svar/1716938/2286286.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 20. november 2020 Sags nr.: 20/21889 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 50) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har udvalget i brev af 9. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 3: Vil ministeren oplyse, om der efter ministerens opfattelse kan være ek- sempler på, at det vil være skadeligt for barnet at deltage i et møde, eller at ikke alle aspekter i en sag vil blive fremlagt lige åbent, såfremt barnet deltager i mødet? Svar: Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor der er tale om alvorlig sygdom hos eleven, eller hvor en samtale vurderes at påvirke eleven væsentligt evt. som følge af et langstrakt forløb før beslutningen om udskrivning. Dette vil fx kunne dokumenteres ved udtalelser fra psykolog, læge eller i øvrigt være tydeligt på baggrund af skolens hidtidige erfaringer med ele- ven. I sådanne situationer skal skolen stadig sikre, at alle aspekter i sagen, her- under elevens perspektiv, bliver inddraget i sagen på anden måde end ved samtale. Det kan være den daglige og løbende dialog med eleven. Der kan også være eksempler på situationer, hvor der af hensyn til barnet ikke fremlægges alle aspekter af en sag. Det kan eksempelvis være, hvis eleven udskrives på grund af uenigheder mellem skolen og forældrene eller som følge af forældrenes misligholdelse af en aftale med skolen om egenbetaling. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21 L 50 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt