Lovforslag, ordførerindlæg og betænkning fra Inatsisartuts behandling af forslag til Inatsisartutlov om offentlige betalinger m.v.

31. oktober 2020 EM2020/18
BETÆNKNING
Afgivet af Finans- og Skatteudvalget
vedrørende
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offenflige betalinger m.v.
Fremsat af Naalakkersuisoq for Finanser
Afgivet til forslagets 2. behandling
Finans- og Skatteudvalget har under behandlingen bestået af:
Medlem af Inatsisartut Herrnann Berthelsen, Siumut, formand
Medlem af Inatsisartut Mute B. Egede, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Medlem af Inatsisartut Karl-Kristian Kmse, Siumut
Medlem af Inatsisartut Malene V. Rasmussen, Demokraterne
Medlem af Inatsisartut Peter Olsen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Jens Napaattoq, Partii Naleraq
Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Nunatta Qitornai
Udvalget har efter 1. behandlingen 7. oktober under EM2020 gen?nemgået forslaget.
Forslagets indhold og formål
Formålet med forslaget er at skabe grundlag for en modernisering og effektivisering af den
offentlige betalingsforvaltning sarntidig med, at borgere og virksornheder har de samme - eller
får forbedrede - vilkår.
En NemKonto-ordning vil bidrage til offentlige effektiviseringer og besparelser gennem færre
manuelle processer og håndteringer i forhold til betalingerne.
For de mange borgere og virksornheder, som modtager udbetalinger fra forskellige offentlige
myndigheder, vil NemKontoen betyde en lettelse, fordi det ikke er nødvendigt at oplyse
kontonumrner til de forskellige myndigheder.
Forslaget indebærer, at personer over 18 år (og i visse tilfælde også personer under 18 år) og
virksomheder i Grønland skal anvise en pengeinstitutkonto (en NemKonto). Der kan foretages
udbetalinger hertil med frigørende virkning, hvis personen eller virksomheden ikke har anvist
en anden pengeinstitutkonto.
Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
Forslaget blev støttet af samtlige partier i salen og Naalakkersuisut, men dog henvist til
udvalgsbehandling.
1
EM2020/18.
J.nr. : Ol.25.01 /20EM-LABU-000 18
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt
31. oktober 2020 EM2020/18
Høringssvar
Naalakkersuisut har gengivet de af høringsparterne modtagne bernærkninger til forslaget og
anført sine kommentarer dertil. Udvalget tager Naalakkersuisuts kornrnentarer til efterretning,
og har ingen yderligere bemærkninger til disse.
Udvalgets behandling af forslaget
Udvalget konstaterer at forslagets forrnål og indhold findes støtteværdigt i Inatsisartut.
Udvalget bemærker sarntidigt, at der udvises bekymring om forslagets konsekvenser for de
borgere, der af forskellige årsager ikke er klar til digitaliseringen af området. Udvalget kan fuldt
ud forstå denne bekymring, og skal anrnode Naalakkersuisut om, i sit svarnotat til punktets 2.
behandling, at uddybe sine kommentarer til de under Inatsisartuts førstebehandling faldne
bemærkninger til forslaget. Udvalget skal henvise til Naalakkersuisoq for Finansers opsum-
meringer under sine afsluttende bemærkninger i salen.
Fors}agets økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser ved forslagets realisering er beskrevet under forslagets
almindelige bemærkninger. Det forudsættes, at udgifter til tilpasning af eksisterende systemer
og arbejdsgange afholdes inden for nuværende bevillinger, og at der vil være mindre
engangsudgifter til etablering samt mindre drifts- og vedligeholdelsesudgifter.
Forslaget forventes at få mindre administrative lettelser for erhvervslivet, og ingen
administrative byrder for de fleste borgere.
Udvalgets indstillinger
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
2
EM2020/18.
J.nr. : Ol.25.Ol/20EM-LABU-00018
31. oktober 2020 EM2020/18
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
A
Mute Bourup Egede
Næstforrnand
Å
'27,« .øJ J ]
Hermann Berthelsen
Formand
F= Yd (, %2 '41»
Karl-Kristian ?se
. å?Å'?Aa fP!'q
z
Malene V. Rasmussen ?PeterOlsen
%
(?
leqa Hammond
d
3
EM2020/18.
J.nr.: Ol .25.Ol/20EM-LABU-00018
31. oktober 2020 EM2020/18
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
Hermann Berthelsen
Forrnand
Mute Boump Egede
Naestforrnand
Karl-Kristian Kruse
Malene V. Rasmussen
,Å
'?PeterOlsen
Jens Napaattoq Aleqa Hamrnond
3
EM2020/18.
J.nr.: Ol.25.01/20EM-LABU-00018


21. september 2020 EM 2020/18
1
___________________
EM 2020/18
AN sagsnr. 2019-23815
Rettelsesblad
Erstatter forslag af 5. august 2020
(Der er fortaget rettelser af grammatisk og præciserende karakter, ligesom der er
foretaget konsekvensændringer og indsat afsnitsoverskrifter.)
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med forslaget er at skabe grundlag for en modernisering og effektivisering af den
offentlige betalingsforvaltning samtidig med, at borgere og virksomheder har de samme -
eller får forbedrede - vilkår.
Med henblik på at spare, hvad der formentlig vil vise sig at være betydelige merudgifter til
IT-udvikling, administration m.v. bygger forslaget på den danske lov om offentlige betalinger
m.v. som ligger til grund for den NemKonto-ordning, som anvendes i Danmark. Der arbejdes
således hen imod at de grønlandske myndigheder kan tilslutte sig den danske NemKonto-
ordning. I fh.t. den gældende danske lovgivning er der dog ikke medtaget bestemmelser om
kontantkasser, idet sådanne allerede omfattes af § 6 a, stk. 1, sidste punktum i landstingslov
om inddrivelse og forebyggelse af restancer samt elektronisk fakturering, idet disse forhold
reguleres af Inatsisartutlov nr. 50 af 23. november 2017 om digital betalingsforvaltning.
Desuden er der ikke medtaget bestemmelser om overførsel af betalinger mellem offentlige
myndigheder. Herudover er forslaget tilpasset de kompetenceforhold m.v., som er gældende
her i landet.
En NemKonto-ordning vil bidrage til offentlige effektiviseringer og besparelser gennem færre
manuelle processer og håndteringer i forhold til betalingerne.
Der er inden for de sidste 50 år sket ændringer i brugen af kontanter. Især ved større
udbetalinger som løn anvendes kontanter i mindre omfang end tidligere som betalingsmiddel.
Endvidere har omtrent alle borgere og virksomheder en pengeinstitutkonto i dag. Udviklingen
har således skabt de nødvendige forudsætninger for at tilrettelægge en offentlig
administration, der tager udgangspunkt i, at hver borger og virksomhed har en
pengeinstitutkonto.
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt
2
NemKontoen bygger på »frit valg«, idet kontoen udpeges af den enkelte borger og
virksomhed. Udpegningen af en NemKonto er ikke til hinder for, at borgerne eller
virksomheden kan angive, at en konkret betaling skal indsættes på en anden konto.
For de mange borgere og virksomheder, som modtager udbetalinger fra forskellige offentlige
myndigheder, vil NemKontoen betyde en lettelse, fordi det ikke er nødvendigt at oplyse
kontonummer til de forskellige myndigheder.
Det er vurderingen, at en offentligretlig regulering med krav om overgang til elektroniske
løsninger og begrænsning af de manuelle processer kan være en hensigtsmæssig måde at
fremme udnyttelsen af de teknologiske muligheder i det offentlige.
Der er i dag ingen lovregler vedrørende offentlige myndigheders betalingsforvaltning, som er
til hinder for at anvende elektroniske løsninger. Der er heller ikke regler, der fastsætter
mindstekrav hertil.
Grønlandske pengeinstitutter benytter danske IT-leverandører, som har specialiseret sig i at
levere IT ydelser til danske pengeinstitutter. Pengeinstitutterne er således allerede i et vist
omfang bekendt med NemKonto-ordningen, og de forventes derfor ikke at få udfordringer
med implementering af forslaget.
2. Hovedpunkter i forslaget
Krav om en pengeinstitutkonto hos borgere og virksomheder er en nødvendig forudsætning,
hvis de offentlige myndigheder skal overgå til automatisk elektronisk betalingsforvaltning.
Forslaget indebærer, at personer over 18 år (og i visse tilfælde også personer under 18 år) og
virksomheder i Grønland skal anvise en pengeinstitutkonto (en NemKonto). Der kan foretages
udbetalinger hertil med frigørende virkning, hvis personen eller virksomheden ikke har anvist
en anden pengeinstitutkonto.
Den enkelte borger udpeger selv sin NemKonto, herunder pengeinstitut og kontovilkår m.v. I
øvrigt vil borgere og virksomheder fortsat have mulighed for at anvise særlige konti, hvortil
en konkret udbetaling skal foretages. Det er den enkelte person og virksomhed, der er
ansvarlig for at udpege kontoen. Den udpegede konto kan f.eks. godt være en konto med flere
ejere. Udbetalinger til kontoen sker med frigørende virkning for det offentlige. Der kan på et
hvilket som helst tidspunkt ske ændring af oplyste NemKonto/nemkonti til den
systemansvarlige.
NemKontoen skal kun anvendes i de tilfælde, hvor der ikke er andre oplysninger om konti,
hvortil udbetalingen skal ske. NemKontoen indebærer således ikke nødvendigvis udbetaling
af alle offentlige ydelser til én og samme konto.
3
Det konkrete pengeinstitut og den konto, hvortil en udbetaling skal ske, er fortsat borgerens
og virksomhedens eget valg. Forslaget forringer hermed ikke borgerens og virksomhedens
styringsmuligheder af deres likviditet.
Med forslaget ændres der ikke på, at vilkårene for en konto i et pengeinstitut er et privatretligt
anliggende mellem den enkelte person/virksomhed og det pågældende pengeinstitut.
Lovforslaget indeholder ikke regler, som ændrer eller supplerer regler i den øvrige lovgivning
om forholdet mellem kunde og pengeinstitut. Tilsvarende gælder for så vidt angår de
almindelige obligationsretlige principper, som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde
og det enkelte pengeinstitut. F.eks. vil pengeinstitutternes adgang til at modregne i
indlånskonti ikke udvides eller forringes i kraft af forslaget.
Der eksisterer som udgangspunkt ingen pligt for et pengeinstitut til at tilbyde en person en
indlånskonto, men pengeinstitutter har en samfundsmæssig forpligtelse til at oprette en
indlånskonto for privatkunder med henblik på at få udbetalt løn eller offentlige ydelser til en
konto i et pengeinstitut.
Det følger af § 12 i bekendtgørelse for Grønland om god skik for finansielle virksomheder,
bekendtgørelse nr. 252 af 1. april 2005,, at et pengeinstitut, der afslår at oprette en
indlånskonto, skal give en individuel og saglig begrundelse herfor. Det er ikke en saglig
begrundelse, at den person, der ønsker at oprette kontoen, modtager offentlig hjælp eller
anden overførselsindkomst. Derimod kan det være berettiget at afvise en kunde, der opfører
sig voldeligt eller anstødeligt og er til gene for pengeinstituttets personale eller kunder.
Der eksisterer ingen pligt for et pengeinstitut til at oprette en konto til en erhvervsdrivende.
Kravet i bekendtgørelse for Grønland om god skik for finansielle virksomheder, hvorefter et
afslag på at oprette en indlånskonto skal begrundes med en individuel og saglig begrundelse,
gælder ikke i forhold til erhvervskunder, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. På dette område
gælder det almindelige udgangspunkt om kontraheringsfrihed altså fuldt ud, jf. nærmere
nedenfor.
Det er den enkelte borgers og virksomheds egen afgørelse, hvordan NemKontoen skal spille
sammen med deres øvrige konti.
Ifølge forslaget kan Naalakkersuisut fastsætte regler om udbetalingsafviklingen, hvis en
borger eller virksomhed ikke selv anviser eller er forhindret i at anvise en konto.
Gruppen uden en pengeinstitutkonto består af personer, som enten ikke ønsker eller ikke har
mulighed for at oprette en pengeinstitutkonto. I forslaget bemyndiges Naalakkersuisut til at
fastsætte regler om udbetalingsafviklingen, som har frigørende virkning for offentlige
4
myndigheder, når personen eller virksomheden er underrettet herom. Det kan være i form af,
at en offentlig myndighed opretter en konto, hvor den pågældende person eller virksomhed
kan ønske selv at have ejerskab hertil, eller at kontoen skal ejes af selvstyret eller kommunen.
Kontoen kan oprettes i f.eks. et pengeinstitut, som selvstyret har indgået en forretningsaftale
med.
Ved offentligt ejerskab af kontoen vil den pågældende borger eller virksomhed have
hæveadgang.
Med hjemlen sikres fleksible muligheder for at forene personlige hensyn med ønsket om
offentlige effektiviseringer.
Pengeinstitutter kan afvise at oprette en konto til en person og virksomhed, jf. ovenfor. Det vil
også gælde en NemKonto. Personer vil efter omstændighederne kunne nægtes adgang til at
oprette en konto, hvis der foreligger en klar, saglig og individuel begrundelse. Der sker bl.a.
afvisning af personer med voldelig eller anstødelig adfærd.
Tilsvarende kan hjemløse m.fl. i dag have vanskeligt ved at opnå en pengeinstitutkonto på
grund af, at identifikationspapirer ofte mistes af de hjemløse.
Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte regler for udbetaling til personer, som ikke har
mulighed for at oprette en pengeinstitutkonto. Bemyndigelsen kan bidrage til at sikre
fleksibilitet og mulighed for at skræddersy mere individuelle løsninger, der passer til den
pågældende gruppes behov og muligheder.
Ændring af NemKonto skal ske til en af Naalakkersuisut udpeget systemansvarlig for disse
oplysninger. Det kan kræves, at den udpegede systemansvarliges administration af
NemKontoen håndteres som en del af pengeinstitutternes forvaltning af konti og hermed i
deres infrastruktur.
Naalakkersuisut kan bestemme, at en tilflyttende person eller virksomhed skal oplyse en
NemKonto til den systemansvarlige i forbindelse med registrering i CPR- eller CVR-
registret.
En tilsidesættelse af pligten til at anvise en NemKonto kan ikke indebære, at en borger eller
en virksomhed ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering i øvrigt er opfyldt.
En NemKonto behøver ikke at være en konto i et pengeinstitut, der er hjemmehørende i
Grønland, selvom ordningen efter § 1 kun gælder for personer og virksomheder med bopæl i
Grønland.
5
Unge under 18 år, der ikke modtager ydelser eller har overskydende skat til gode, behøver
ikke at have nogen NemKonto. Senest i forbindelse med den første udbetaling fra de
offentlige myndigheder til borgeren skal der ske indberetning af en konto til den
systemansvarlige. Der henvises til forslagets § 1, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Ved dødsfald eller virksomhedsophør m.v. slettes NemKontoen i registret. Der henvises til
bemærkningerne til § 2, stk. 3.
Med forslaget bemyndiges Naalakkersuisut til at fastsætte regler for etablering af et register
indeholdende oplysninger om nemkonti. Det er et mål at sikre en enkel og fleksibel etablering
med brug af færrest ressourcer hos borgere, virksomheder og det offentlige.
Efter forslagets § 5, stk. 2, bemyndiges Naalakkersuisut til at indhente oplysninger om
pengeinstitutkonti tilhørende fysiske og juridiske personer. Oplysningerne kan indhentes fra
andre offentlige myndigheder og lønservicebureauer. Det er hensigten, at personer og
virksomheder af egen drift får mulighed for personligt at anmelde en konto til registret.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skaber grundlaget for at frigøre ressourcer inden for offentlig betalingsforvaltning
dvs. i kommunerne, selvstyret m.fl. Samlet skønnes forslaget at indebære væsentlige
besparelser hos de myndigheder som foretager udbetalinger. Skattestyrelsen foretager
eksempelvis hvert år et stort antal udbetalinger af overskydende skatter, refusioner og
lignende. Det skønnes at antallet af årlige udbetalinger overstiger 25.000 om året. Har en
borger undladt at oplyse til hvilken konto Skattestyrelsen skal foretage udbetaling, vil
styrelsen kunne indhente oplysningerne via NemKonto-registeret, hvilket vil være
tidsbesparende. Tilsvarende vil andre offentlige myndigheder som foretager udbetalinger til
borgere og virksomheder, herunder kommunerne, opnå tidsbesparelser som følge af en lettere
adgang til at indhente oplysninger om de pågældendes konti.
Den potentielle besparelse kan først realiseres gradvist i takt med etablering af nye
systemløsninger kombineret med en omstilling og tilpasning af eksisterende systemer og
arbejdsgange.
Det forudsættes, at udgifterne til tilpasning af eksisterende systemer og arbejdsgange afholdes
inden for nuværende bevillinger. Der er tale om velkendte produkter på markedet.
Der stiles imod, at NemKonto-registeret kan gå i drift i løbet af 2021.
Merudgiften forventes at bestå af dels en engangsudgift på etablering af NemKonto-registeret
dels løbende drift- og vedligeholdelsesudgifter. Det skønnes med nogen usikkerhed, at
6
etableringsomkostningerne i forbindelse med registrering af konti m.v. vil udgøre 1 mio. kr.
og de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter 200.000. kr.
Endelig er der også behov for midler til konsulentydelser og information vedrørende
NemKonto. Det skønnes med nogen usikkerhed at disse engangsomkostninger vil udgøre 1
mio. kr.
De endelige aftaler vedrørende funktionaliteten i NemKonto-registeret m.v. vil som nævnt
have betydning for tidsbesparelsen og hermed budgetvirkningen af forslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget påvirker alene virksomhedernes administration.
Forslaget om NemKonto indebærer en mindre administrative lettelser for langt størsteparten
af virksomhederne.
5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed
Det vurderes ikke, at forslaget vil have konsekvenser for miljø, natur eller folkesundhed.
6. Konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes at indebære lettelse og hermed ingen administrative byrder for de fleste
borgere.
Ved etablering af registret for nemkonti skal der i udstrakt grad tages hensyn til borgernes
præferencer. Borgeren kan på hvilket som helst tidspunkt ændre sin NemKonto.
Fase I:
Borgere, der selv ønsker at indberette en NemKonto, får adgang hertil.
Fase II:
For borgere, som ikke har indberettet under fase I, kan der indhentes oplysninger fra
lønservicebureauer samt offentlige myndigheder om konti, hvortil løn og ydelser udbetales i
dag. Borgeren informeres herom.
Fase III:
For borgere, der ikke opsamles i fase I eller II, vil der ske personlig adresseret henvendelse
med anmodning om at oplyse en NemKonto. Anvisning af en konto skal senest ske i
forbindelse med første udbetaling fra en offentlig myndighed.
7
Der vil blive taget hensyn til gruppen uden pengeinstitutkonto ved, at NemKontoen her
oprettes og ejes af Selvstyret eller kommunen, men med hæveadgang for den pågældende
person. Borgeren kan når som helst tage initiativ til selv at oplyse en NemKonto.
Det kan tjene et socialpædagogisk formål at undgå, at særlige grupper udelukkes fra at kunne
oprette en pengeinstitutkonto til at modtage f.eks. sociale ydelser. Det vil derfor blive tilstræbt
at udvikle løsninger for disse grupper. Det gælder mulighed for billedidentifikation el.lign. af
hjemløse, sindslidende m.fl. samt hævekort, hvor der kun kan ske hævning fra
kontantautomater, for f.eks. personer med voldelig eller anstødelig adfærd.
7. Andre væsentlige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have andre væsentlige konsekvenser.
8. Høring af myndigheder og organisationer m.v.
Forslaget er den 21. januar 2020 offentliggjort på høringsportalen på www.naalakkersuisut.gl
med høringsfrist den 10. februar 2020.
Forslaget har i perioden 14. januar til 10. februar 2020 været i høring hos følgende
høringsparter:
SIK, IMAK, ASG, PPK, AK, GE, KNAPK, Deloitte, Grønlands Revisionskontor, BK
Revision, EY Grønland, BDO, Grønlandske Advokater, GrønlandsBanken, Banknordik,
Avannaata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Qeqertalik, Qeqqata
Kommunia, Kommune Kujalleq, Formandens Departement, Departementet for Erhverv og
Energi, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Natur og Miljø,
Departementet for Boliger og Infrastruktur, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke,
Departementet for Udenrigsanliggender, Departementet for Sundhed, Sociale Anliggender og
Justitsområdet, Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Datatilsynet,
Moderniseringsstyrelsen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Departementet for Natur og Miljø, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug,
Departementet for Udenrigsanliggender Departementet for Sociale Anliggender og
Justitsområdet, Banknordik, ASG, Departementet for Sundhed, GrønlandsBanken,
Datatilsynet, Kommune Kujalleq, GE, SIK, Kommuneqarfik Sermersooq, Departementet for
Uddannelse, Kultur og Kirke.
Modtagne bemærkninger er gengivet nedenfor i forkortet udgave med almindelig skrift, mens
Naalakkersuisuts kommentarer er anført med kursiv.
Departementet for Udenrigsanliggender har bemærket, at det er de nordiske regeringslederes
vision, at Norden skal være verdens mest integrerede region. Det er derfor vigtigt at
8
nærværende lovforslag understøtter visionen og kan håndtere nordiske borgere og
virksomheder, som har eller har haft relationer til Grønland, der udløser betaling fra det
offentlige. I den sammenhæng bør det også sikres, at en transaktion ikke bliver dyrere fordi
der overføres til anden valuta en DKK.
Forslaget giver mulighed for at anvise en konto i et pengeinstitut i et andet land som
NemKonto. Ønsker en borger eksempelvis at anvise en konto i en islandsk bank som sin
NemKonto, vil det være muligt efter Inatsisartutloven. Se også bemærkningerne til § 1. Det
ligger uden for rammerne af dette forslag at fastsætte regler om omkostninger ved veksling af
valuta.
Departementet for Sundhed spørger, om personale, som tidligere har fået oprettet en
NemKonto i Grønland bevarer denne konto, når de bliver ansat i sundhedsvæsenet?
Oplysningerne om en borgers NemKonto vil ikke blive slettet i forbindelse med ændringer af
ansættelsesforhold.
Det skal være klart, om det er muligt at bevare den NemKonto, som er oprettet i Danmark,
ved korttidsansættelse i sundhedsvæsenet.
Forslaget giver mulighed for at anvise en konto i et pengeinstitut i et andet land, herunder et
pengeinstitut i Danmark, som NemKonto.
Derudover ønskes det tydeliggjort, hvordan NemKonto-ordningen forholder sig til
restbetalinger af løn til sundhedspersonale, som er ophørt med deres ansættelse i
sundhedsvæsenet og er udrejst af landet.
Har en tidligere ansat nedlagt sin NemKonto efter at være fraflyttet, må Sundhedsvæsenet og
andre offentlige myndigheder på samme måde som i dag søge at kontakte borgeren for at få
oplyst, hvortil en restbetaling skal udbetales.
Det er her uklart, hvad der i bemærkningerne til § 3, stk. 1, menes med ”udlandet”.
I denne sammenhæng menes lande uden for rigsfællesskabet.
Sundhedsvæsenet er desuden bekymret for gruppen af borgere, som i forvejen har det svært.
Det er uhensigtsmæssigt, hvis dette lovforslag bevirker, at disse grupper bliver endnu mere
marginaliseret fra det grønlandske samfund.
Dette lovforslag lægger op til at forbedre forholdene for marginaliserede grupper og skabe
større klarhed omkring deres retsstilling.
9
Sundhedsvæsenet efterspørger nogle klare rammer for, hvordan dialogen/kommunikationen
med leverandører, der ikke overholder fakturakrav, sikres fremadrettet ved en implementering
af en NemKonto-ordning.
Det synes ikke umiddelbart hensigtsmæssigt at fastsætte klare rammer for, hvordan
kommunikationen mellem en offentlig myndighed og vedkommendes leverandører skal foregå.
De regler, som forventes udstedt, vil ikke være til hinder for, at der ved indretningen af den
enkelte myndigheds betalingsforvaltning vil kunne tages højde for forholdene i den enkelte
myndighed, herunder f.eks. myndighedens størrelse og hvilket forvaltningsområde
myndigheden administrerer. Der vil derfor fortsat være en udstrakt frihed for den enkelte
myndighed til at indrette betalingsforvaltningen efter myndighedens eget ønske.
Grønlandsbanken oplyser, at deres IT-leverandør, som også leverer IT løsninger til en række
danske banker, har oplyst, at det kun er muligt at have 1 NemKonto – og det er underordnet
om det er i et dansk eller grønlandsk pengeinstitut.
Forslaget tager udgangspunkt i, at der kun anvises 1 NemKonto. Forslagets § 4, stk. 2, giver
mulighed for at udstede regler som tillader, at der anvises mere end 1 NemKonto.
Bestemmelsen er alene medtaget for det tilfælde, at det på et tidspunkt måtte vise sig
hensigtsmæssigt og praktisk gennemførligt at åbne mulighed for noget sådant.
Datatilsynet finder, at Naalakkersuisuts vurderinger af de grundlæggende betingelser i
persondatalovens § 5, bør fremgå af lovforslagets bemærkninger.
Forslaget er indarbejdet under bemærkningerne til § 2.
Efter Datatilsynets opfattelse bør det overvejes, om der opstår en vis risiko for ophobning af
data uden et aktuelt sagligt behov, idet Nem-Konto-registret må antages at kunne indeholde
visse oplysninger, som der ikke er et aktuelt behov for offentlige myndigheder at besidde.
Det er sandsynligt, at der vil opstå en vis ophobning af data, der ikke aktuelt er behov for.
Denne risiko vil dels blive søgt begrænset med fastsættelse af sletningsfrister, jf.
bemærkningerne til § 5, dels vil den skulle vejes op mod de praktiske udfordringer, der kan
være forbundet med at genetablere nemkonti, hvis oplysningerne slettes for tidligt. Som anført
under bemærkningerne til § 5 vil en bekendtgørelse om sletningsfrist blive forelagt
Datatilsynet inden den udstedes.
Datatilsynet foreslår, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger til § 2, stk. 2, at den
”gamle” NemKonto skal slettes fra NemKontoregistret, når den registrerede har anvist en ny
NemKonto.
10
Forslaget er indarbejdet.
Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at enhver behandling af personoplysninger skal
have hjemmel i persondataloven, og at Naalakkersuisut bør overveje, med hvilken hjemmel
behandling af personoplysninger foretages, og at dette forhold præciseres i lovforslagets
bemærkninger.
Forslaget er indarbejdet nedenfor under bemærkningerne til § 2.
Det står ikke klart for Datatilsynet, i hvilket omfang der er taget stilling til, hvilken af de
involverede aktører der er dataansvarlig for de personoplysninger, som vil blive behandlet,
eller om der eventuelt optræder en databehandler. Datatilsynet skal henstille til, at dette
præciseres i lovbemærkningerne. Såfremt den systemansvarlige udpeges som databehandler,
skal Datatilsynet endvidere henlede opmærksomheden på, at dette skal reguleres i en
databehandleraftale, jf. persondatalovens § 42, stk. 2.
Forslagene er indarbejdet nedenfor under bemærkningerne til §§ 5 og 6.
Kommune Kujalleq anbefaler, at det overvejes at indskrive direkte i lovteksten, at regler, som
omtalt i § 8 vil være minimumsstandarder.
Bestemmelsen er udgået
Kommune Kujalleq efterlyser en beskrivelse af mulighederne for anvendelse af krav om
NemKonto for selvejende og andre institutioner i Danmark, herunder en vurdering af, om der
i Danmark kan gælde krav, der er forenelige med den grønlandske NemKonto-ordning.
Inatsisartut har ikke mulighed for at vedtage regler, der gælder i Danmark eller andre lande.
Det er hensigten, at den grønlandske NemKonto-ordning skal bygge på den tilsvarende
danske, hvorfor det forventes, at danske virksomheder, myndigheder, institutioner m.v. uden
væsentlige vanskeligheder kan tilpasse sig den grønlandske ordning.
Grønlands Erhverv anser forslagets § 5, stk. 2, for at være nok et forsøg fra det offentliges
side på at snage i privatpersoners og virksomheders private sager. Der forekommer igen at
være tale om et lovgivningsinitiativ, der tager udgangspunkt i den paranoide opfattelse,
myndighederne har i relation til personers og virksomheders private forhold, som kun
medfører yderligere bureaukrati. Bestemmelsen anbefales derfor slettet.
Det synes ikke åbenbart, hvad der har foranlediget denne afstandstagen til, at der kan
indhentes oplysninger hos andre myndigheder om allerede registrerede bankkonti. Som anført
11
i bemærkningerne til § 5 vil oplysningerne kun blive indhentet, såfremt borgeren eller
virksomheden ikke selv har anvist en konto som sin NemKonto. Skal gevinsterne ved
NemKonto-ordningen realiseres i praksis er det afgørende, at så mange som muligt omfattes
af ordningen.
Grønlands Erhverv foreslår desuden, at forslagets § 8, stk. 2, udgår eller som minimum, at det
offentlige ikke bør kunne udskyde betalingen af de private kreditorers tilgodehavender, hvis
disse ikke overholder reglerne om elektronisk betalingsforvaltning.
Bestemmelsen er udgået
Kommuneqarfik Sermersooq anbefaler, at borgernes indhentning af saldooplysninger
overlades til alene at være et forhold mellem borgeren og det pengeinstitut, hvor NemKontoen
er oprettet.
Der kan ikke med hjemmel i dette forslag indhentes eller udstedes regler om indhentning af
saldi eller lignende på borgernes bankkonti. Det er alene selve oplysningen om kontonummer,
som tilhører en borger eller virksomhed omfattet af § 1, og i hvilket pengeinstitut kontoen er
oprettet, som kan indhentes.
Kommuneqarfik Sermersooq forbeholder sig ret til at søge økonomisk kompensation i
henhold til DUT-princippet. (Det udvidede totalbalance princippet).
Som nævnt under punkt 3 skønnes forslaget at indebære væsentlige besparelser hos de
myndigheder, som foretager udbetalinger. Det gælder også for kommunerne som bl.a.
udbetaler en række sociale ydelser. Etablering og drift af NemKontoregisteret vil medføre
udgifter. Som udgangspunkt antages disse udgifter afholdt af selvstyret. Med udgangspunkt i
DUT princippet synes det mest nærliggende at forvente, at bloktilskuddet til kommunerne vil
blive reduceret med kommunernes besparelser ved overgangen til NemKonto-ordningen.
Øvrige høringsparter udtrykte støtte til forslaget eller havde enten ikke bemærkninger
hertil.Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for stort set alle fysiske og juridiske personer
med bopæl i Grønland til at anvise en pengeinstitutkonto, i forslaget kaldet en NemKonto. For
12
at undgå tvivl om forståelsen af bopælskravet er bestemmelsen knyttet til registrering i CPR-
registret, uden at det senere er registreret, at den pågældende er udrejst af Grønland.
Den konto, som anvises, skal være oprettet i et pengeinstitut, og det er uden betydning, om
pengeinstituttet er beliggende i Grønland, Danmark, Færøerne eller i udlandet. Aftalen om
oprettelse af den konto, som skal anvises som NemKonto, og den løbende administration af
denne konto er et anliggende mellem den enkelte kunde og det enkelte pengeinstitut, som
reguleres af reglerne i den øvrige lovgivning og almindelige obligationsretlige principper.
Forslaget indeholder ikke regler, som ændrer eller supplerer disse regler og principper. F.eks.
vil pengeinstitutternes adgang til at modregne i indlånskonti ikke udvides eller forringes i
kraft af forslaget. Tilsvarende gælder, at de almindelige regler om flytning, ophævelse og
sletning m.v. af konti finder anvendelse, også selvom der sker flytning, ophævelse og sletning
m.v. af en konto, som er anvist som en NemKonto.
I de fleste tilfælde vil den fysiske eller juridiske person formentlig anvise en konto som
NemKonto, som den pågældende i forvejen har. Men der kan også anvises en ny konto, og
der behøver ikke at være knyttet særlige faciliteter til kontoen. Afgørende er, at kontoen kan
anvendes af offentlige myndigheder til at foretage indbetaling på. NemKontoen kan derfor
anvendes af de offentlige myndigheder, når borgeren eller virksomheden ikke har anvist en
anden pengeinstitutkonto, hvortil betalingen af en konkret ydelse skal ske, jf. stk. 3.
Hvis der opstår tvivl om, til hvilken konto et beløb fra en offentlig myndighed skal udbetales,
kan den konto, som er anvist efter § 1, med fordel anvendes.
Endvidere kan NemKontoen anvendes, hvis det i lovgivningen bestemmes, at udbetaling af
pengebeløb til borgere, virksomheder eller andre juridiske personer sker til NemKontoen.
I stk. 1 foreslås det, at personer over 18 år, som i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, i anordning for
Grønland af om lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, har pligt til at
anvise en konto - en NemKonto - i et pengeinstitut til modtagelse af udbetalinger af
pengebeløb fra offentlige myndigheder.
Udover et alderskriterium er tildeling af CPR-nummer således valgt som kriterium til
afgrænsning af den gruppe af fysiske personer, som er omfattet af anvisningspligten.
Personer, der af Grønlands Selvstyre er udsendt til tjeneste uden for riget samt personer under
18 år, der i henhold til anordning for Grønland af lov om Det Centrale Personregister er tildelt
et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder, skal dog også
anvise en NemKonto.
I stk. 2 foreslås det, at juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer, jf. § 1 i
Inatsisartutlov om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, har pligt til at anvise en
13
konto til modtagelse af udbetalinger af pengebeløb fra offentlige myndigheder. Det samme
gælder en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende, er tildelt et
CVR-nummer. Virksomheder der måtte blive registreret som erhvervsdrivende hos
skatteforvaltningen er omfattet af en tilsvarende anvisningspligt. Det bemærkes, at denne
afgrænsning er snævrere end afgrænsningen af juridiske enheder i § 2 i Inatsisartutlov om
registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, idet offentlige myndigheder ikke er omfattet
af det foreslåede stk. 2. Naalakkersuisut kan dog i medfør af bestemmelsen i § 1, stk. 8, 2.
pkt., fastsætte regler, der pålægger kommuner og kommunale fællesskaber at anvise en
pengeinstitutkonto.
Offentlige myndigheder kan med frigørende virkning foretage udbetaling af pengebeløb til
den pengeinstitutkonto, som er anvist efter stk. 1-2.
Forudsætningen for at kunne sende betalinger gennem NemKonto-systemet er, at
betalingsmodtager identificeres ved CPR eller CVR-nummer. Det betyder, at f.eks. en
kommune, der skal udbetale tilskud til en forening skal behandle udbetalingen manuelt,
medmindre foreningen bliver CVR registreret og anviser en NemKonto. Stk. 3 tilsigter at lette
administration for det offentlige, idet tilskudsmodtagere m.v. som, udgangspunkt pålægges at
identificere sig på en sådan måde, at udbetalinger kan ekspederes på samme måde som
udbetalinger til borgere/virksomheder, dvs. via NemKonto. Dette gælder dog ikke i tilfælde
omfattet af stk. 4, jf. nedenfor.
Der stilles ikke krav om, hvem der registrerer en forening. En udbetalende myndighed vil
derfor efter aftale med foreningen kunne foretage indberetningen på vegne af foreningen.
Udover pligten til at anvise en NemKonto som betingelse for at modtage offentlige betalinger,
medfører tildeling af CVR-nummer ikke andre pligter for en forening.
I stk. 4 foreslås en undtagelse til stk. 3, for foreninger m.v., som ikke opfylder betingelserne
for at blive frivilligt registreret med et CVR-nummer. Det kan eksempelvis være foreninger,
hvor der ikke foreligger en aftale om foreningens formål (vedtægter).
Efter stk. 5 skal der ikke ske udbetaling til NemKontoen, såfremt en fysisk eller juridisk
person konkret har anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal ske. Om muligheden for
at anvise flere nemkonti afhængigt af ydelsen, henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 3.
Stk. 6 fastsætter, at anvisningen af en konto efter § 1, stk. 1 eller 2, senest skal ske i
forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig myndighed.
Med stk. 7 foreslås det, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at der i forbindelse med
registrering eller ændring af en registrering i Det Centrale Personregister, i Det Centrale
Virksomhedsregister eller skatteforvaltningens register over erhvervsdrivende skal ske
14
meddelelse om en anvist NemKonto til den systemansvarlige efter § 6. Dette er nærmere
angivet i forslagets § 2, stk. 1. Pligten til at foretage meddelelsen vil påhvile
kontoindehaveren, men foreslås ikke sanktioneret. Baggrunden for den foreslåede
bemyndigelse er, at det af praktiske grunde kan være hensigtsmæssigt, at anvisningen af en
NemKonto sker i forbindelse med registrering eller ændring af en registrering i Det Centrale
Personregister eller i Det Centrale Virksomhedsregister. Det er ikke med bemyndigelsen
tilsigtet, at der kan ske ændringer af betingelserne for at blive registreret i de nævnte registre.
En tilsidesættelse af anvisningspligten kan derfor ikke indebære, at en borger eller en
virksomhed ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering i øvrigt er opfyldt.
Stk. 8 indeholder en bemyndigelse til, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at andre
former for registrering end CPR- og CVR-registrering indebærer en pligt til at anvise en
NemKonto. Det gælder f.eks. udlændinge med bopæl i Grønland, som i stedet for et CPR-
nummer tildeles et tilsvarende registreringsnummer. Naalakkersuisut kan endvidere
bestemme, at andre end de i stk. 1-3 nævnte fysiske og juridiske personer er omfattet af
anvisningspligten, f.eks. offentlige myndigheder, jf. bemærkningerne ovenfor til stk. 2.
Til § 2
I stk. 1 foreslås det, at anvisningen af NemKontoen sker til den systemansvarlige, som
udpeges efter § 6.
Oplysninger om konti m.v., som indhentes med baggrund i denne Inatsisartutlov, skal
behandles i overensstemmelse med reglerne i § 5, stk. 1-4, i anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om behandling af persondata. Det indebærer bl.a., at indsamlingen skal ske til
udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med
disse formål. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke
omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Desuden skal behandling af
oplysninger tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne.
Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller
berigtiges. For så vidt angår forholdet til persondatalovens § 5, stk. 5, henvises til det
nedenfor under § 5 anførte om en sletningsfrist.
Stk. 2 indebærer, at selv om fysiske og juridiske personer omfattet af forslagets § 1 allerede
har anvist en konto, er der til enhver tid mulighed for at anvise en ny konto. De oplyste
ændringer har efter 2. pkt. retsvirkning senest fra den 5. bankdag efter
anmeldelsestidspunktet.
Dette er naturligvis ikke til hinder for, at en kontoindehaver, der ønsker at meddele en
ændring i god tid, kan fastsætte en senere retsvirkningsdato i anmeldelsen.
15
Når en ny NemKonto får retsvirkning, slettes oplysningerne om den ”gamle” NemKonto i
registeret.
Stk. 3 bestemmer, at der ved fysiske personers død eller juridiske personers ophør skal ske
sletning af kontonummer, som er registreret i det register, som kan etableres efter forslagets §
5. Pligten til at foretage sletning påhviler den systemansvarlige, som Naalakkersuisut udpeger
efter § 6. Denne pligt indtræder, når skifteretten har afsluttet boet efter en afdød. For så vidt
angår juridiske personer indtræder denne pligt fra tidspunktet, hvor retten har afsluttet bo-
behandlingen vedrørende et selskab, der er erklæret konkurs, den juridiske person er
tvangsopløst, likvidation er indtrådt, eller det på anden måde endeligt er fastslået, at den
juridiske person er ophørt med at eksistere.
Hvis en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende er tildelt et
CVR-nummer - jf. forslagets § 1, stk. 2, 2. pkt., og bemærkningerne hertil - erklæres konkurs,
slettes oplysningen om den pågældendes NemKonto i registret. Vedkommende vil imidlertid
typisk også være omfattet af § 1, stk. 1. Oplysningen om en NemKonto anvist efter denne
bestemmelse - som kan være identisk med den konto, som er anvist efter § 1, stk. 2, 2. pkt. -
skal imidlertid ikke slettes, da vedkommende har brug for denne konto til andre fremtidige
aktiviteter.
Hvis den, der erklæres konkurs, er en person eller en personligt drevet virksomhed, og det er
nødvendigt, at konkursboet får en ny NemKonto, påhviler det skifteretten og kurator at påse,
at konkursboet anmelder en NemKonto. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der sker
udbetaling af pengebeløb fra det offentlige til konkursboet, og den, der erklæres konkurs, har
andre aktiviteter, som kræver en NemKonto.
Til § 3
Bestemmelsen hjemler, at betalinger til borgere og virksomheder uden for Danmark,
Færøerne eller Grønland anses for rettidige, selv om de modtages på et senere tidspunkt end
tilsvarende indenrigs betalinger, der ekspederes på samme dato, forudsat indenrigs
betalingerne er rettidige.
Den foreslåede bestemmelse har ikke til hensigt at regulere, hvornår en betaling er rettidig. En
betalings rettidighed afhænger af den lovgivning, der regulerer det materielle skyldforhold, og
af eventuelle aftaler mellem den offentlige myndighed og modtageren. Bestemmelsen har
alene til formål at friholde de offentlige myndigheder for et eventuelt ansvar for forsinkelser,
der må henføres til pengeinstitutternes forretningsgange i forbindelse med overførsel af beløb
til udenlandske konti.
Til § 4
16
Det foreslås i stk. 1, at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes
offentlige myndigheder kan foretage betalinger med frigørende virkning til fysiske og
juridiske personer omfattet af lovforslagets § 1, som ikke har anvist en NemKonto.
Bemyndigelsen har til formål at tage højde for - den formentlig sjældent forekommende
situation - at anvisningspligten efter § 1 ikke efterleves. Der er behov for at fastsætte nærmere
regler for, hvordan offentlige myndigheder i dette tilfælde kan foretage udbetaling med
frigørende virkning. Det kan ske ved, at myndigheden opretter en konto i et pengeinstitut,
hvortil der er hæveadgang for borgeren/virksomheden. Kontoen ejes af selvstyret eller
kommunen. Udbetaling med frigørende virkning forudsætter, at modtageren er underrettet om
den oprettede konto.
Med bemyndigelsen sikres der mulighed for fleksibilitet og dermed, at reglerne kan
skræddersys ud fra hensyn om at opnå en betalingsafvikling, der tilgodeser såvel borgerne,
virksomheder, pengeinstitutter og de offentlige myndigheder. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, om personer og virksomheder, der ikke kan erhverve en pengeinstitutkonto.
Offentlige myndigheder skal således sikre, at der sker rettidig udbetaling af beløb, men
risikoen for forsinkelse, herunder øgede omkostninger, som følge af en tilsidesættelse af
anvisningspligten, bæres af borgerne og virksomhederne m.v.
I stk. 2 forudsættes, at i tilfælde, hvor det ikke er muligt at gennemføre en udbetaling,
eksempelvis fordi modtageren har nedlagt sin NemKonto i forbindelse med flytning til
udlandet og uden at have afgivet oplysninger om en ny adresse eller ny bankkonto, vil
udbetalingerne blive indsat på en ”ventekonto”. Af administrative grunde foreslås, at midler
på disse ventekonti overføres til landskassen for selvstyrets vedkommende eller
kommunekasserne for kommunernes vedkommende, såfremt udbetalingerne ikke er
gennemført inden 5 år fra den dato, hvor den blev anvist til udbetaling. Spørgsmålet om
betalingsmodtagernes rettigheder i forhold til de anviste midler afgøres efter de almindeligt
gældende regler, herunder de til enhver tid gældende forældelsesregler for de pågældende
fordringstyper.
Stk. 3 indeholder hjemmel til, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om adgangen til at
anvise flere konti. Som eksempel kan nævnes, at personer eller virksomheder m.v. får
mulighed for at vælge forskellige konti til forskellige udbetalingstyper. Regler udstedt i
medfør af § 4, stk. 2, vil således indebære en adgang for en fysisk eller juridisk person til at
anmelde flere konti, som alle har karakter af nemkonti. I modsætning til det foreslåede § 1,
stk. 3, hvorefter borgerne eller virksomhederne har adgang til konkret at anvise en anden
konto, hvortil udbetaling skal ske, indebærer stk. 5, at der kan anvises flere konti, som kan
anvendes til forskellige udbetalinger fra det offentlige.
17
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver hjemmel til, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler
om etablering af et register, som indeholder oplysninger om pengeinstitutkonti for de borgere
og virksomheder m.v., som er omfattet af forslagets §§ 1 og 2. Formålet med etableringen af
registret er at samle oplysninger om de konti, som borgere og virksomheder anmelder til den
systemansvarlige som nemkonti. Oprettelse af NemKonto-ordningen bygger på, at der centralt
samles oplysninger om de konti, der er registreret som nemkonti, og hvorfra der i forbindelse
med udbetaling af pengebeløb kan tilvejebringes oplysninger. Den foreslåede NemKonto-
ordning hviler derfor på en nødvendig forudsætning om, at et sådant register oprettes, da
ordningen ellers ikke vil kunne fungere i praksis.
Naalakkersuisut anses som dataansvarlig i forhold til persondataloven.
Der foreslås ikke fastsat en sletningsfrist i inatsisartutloven, idet en sådan mere
hensigtsmæssigt kan fastsættes i regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1. Bekendtgørelsen vil
inden udstedelse blive forelagt Datatilsynet til udtalelse.
Stk. 2 giver mulighed for, at Naalakkersuisut i forbindelse med etableringen af registret kan
indhente oplysninger om pengeinstitutkonti fra andre offentlige myndigheder og
lønservicebureauer, som behandler lønoplysninger på vegne af offentlige myndigheder eller
private virksomheder. I dette tilfælde vil det kunne være relevant at opdele gennemførelsen i
2 faser: En første fase, som består i, at der gives adgang til at foretage personlig indberetning
for personer og virksomheder. En efterfølgende fase, hvor der foretages automatisk overførsel
af oplysninger til registret for den gruppe, der ikke har foretaget personlig indberetning, og
som får ydelser fra det offentlige udbetalt »konto til konto« eller lønnen udbetalt via
lønservicebureau. Endelig vil der være en restgruppe, hvor tildeling af konto kan blive aktuelt
i forbindelse med første ydelsesudbetaling og lignende.
Det bemærkes, at det alene er selve oplysningen om kontonummer, som tilhører en fysisk
eller juridisk person omfattet af § 1, og i hvilket pengeinstitut kontoen er oprettet, som kan
videregives. Det er således ikke muligt at fastsætte regler om, at f.eks. oplysninger om
indestående på en konto kan videregives. Naalakkersuisut kan bestemme, at den
systemansvarlige, som udpeges efter forslagets § 6, har beføjelsen til at indhente de nævnte
oplysninger.
I forbindelse med etableringen af registret vil Naalakkersuisut efter behov inddrage
Datatilsynet. Reglerne i persondataloven vil skulle overholdes, hvilket bl.a. indebærer, at
lovens regler om videregivelse, om oplysningspligt og om den registreredes indsigelsesret
gælder i forbindelse med behandling af oplysninger om nemkonti. Registret skal anmeldes til
Datatilsynet efter reglerne i persondatalovens kapitel 12, og reglerne i kapitel 1-3 i
18
bekendtgørelse nr. 1404 af 30. november 2016 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse
af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning i Grønland, skal
overholdes. Naalakkersuisut er dataansvarlig i persondatalovens forstand, jf. lovens § 3, nr. 4,
og den systemansvarlige, som Naalakkersuisut udpeger efter forslagets § 6, vil være at anse
som databehandler, jf. persondatalovens § 3, nr. 5.
Til § 6
Det foreslås, at Naalakkersuisut skal udpege en systemansvarlig, som har til opgave at
varetage administrationen af de oplysninger om konti, som borgere og virksomheder m.v. i
medfør af § 1 eller regler udstedt i medfør heraf anviser. Naalakkersuisut kan enten udpege en
anden offentlig myndighed eller en privat virksomhed m.v. som systemansvarlig. Det er dog
en betingelse at den udpegede er hjemmehørende i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.
Den systemansvarlige har til opgave at administrere registret om oplysninger om anviste
konti, herunder at modtage oplysningerne fra den i § 1 nævnte personkreds og at sikre, at
offentlige myndigheder, som skal foretage udbetalinger til borgere og virksomheder m.v., har
adgang til oplysningerne.
Efter 2. pkt. kan såvel offentlige myndigheder som private virksomheder m.v. udpeges som
systemansvarlig. Det er tanken, at der kun skal udpeges én systemansvarlig. Naalakkersuisut
bør forud for udpegningen af den systemansvarlige sikre, at denne har den fornødne erfaring
og kompetence til at varetage opgaven som systemansvarlig. Der vil være mulighed for, at
opgaven løses særskilt eller som en integreret del af en større fornyelse af infrastrukturen for
offentlige betalinger.
Den systemansvarlige betragtes som databehandler, og reglerne om databehandleraftaler i
persondataloven finder anvendelse i relevant omfang.
Efter det foreslåede stk. 2 kan Naalakkersuisut fastsætte nærmere regler for den
systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med den systemansvarliges virksomhed.
Det gælder navnlig, at såfremt en privat virksomhed eller lignende udpeges som
systemansvarlig, skal der fastsættes regler om, at Naalakkersuisut fører tilsyn med den
systemansvarlige.
Reglerne vil f.eks. kunne tage sigte på at begrænse misbrugsmulighederne for de personer,
som har adgang til registret. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af sikkerhedsprocedurer,
ved sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere, som skal have adgang til registret og ved at
sikre, at det kun er en snæver kreds, som har direkte adgang til registret. Der kan endvidere
fastsættes regler om, at det skal være muligt at kontrollere, hvem der har trukket oplysninger
fra registret, og hvilke konkrete oplysninger den enkelte medarbejder har trukket. I medfør af
bemyndigelsen i § 6, stk. 2, vil der også kunne fastsættes forskrifter om tavshedspligt for de
19
medarbejdere hos den systemansvarlige virksomhed, som har adgang til registret. Det vil
navnlig være relevant, hvis den systemansvarlige virksomhed er en privat virksomhed eller
lignende. I medfør af reglerne kan der endvidere fastsættes regler om, at den systemansvarlige
virksomhed skal tegne en forsikring, der skal dække eventuelle tab i forbindelse med misbrug
af oplysningerne.
Det er tanken, at det kun er medarbejdere, som er ansat i stillinger, hvor der er et særligt
behov for at trække oplysninger fra registret, som godkendes til at få adgang i registret.
Oplysningerne, som disse ansatte får kendskab til, vil være tavshedsbelagte i kraft af de
almindelige regler om offentligt ansattes tavshedspligt.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at der kan klages over den systemansvarlige
virksomhed til en offentlig myndighed. Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til, at der kan
fastsættes regler, som begrænser Datatilsynets muligheder for at føre tilsyn efter
persondataloven. I det omfang der efter stk. 2 fastsættes regler, som har betydning for
beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, skal der i
overensstemmelse med persondatalovens § 57 indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Til § 7
Naalakkersuisut foreslås bemyndiget til at indgå aftale med de danske og færøske
myndigheder om at anvende de systemer, ordninger m.v. som benyttes af de offentlige
myndigheder i de 2 rigsdele til formidling af udbetalinger fra grønlandske offentlige
myndigheder. Aftalerne kan omfatte borgere og virksomheder som er hjemmehørende i
Grønland eller uden for.
Ved afgrænsningen af mulige aftalepartnere er der henset til alle dele af rigsfællesskabet
benytter de samme banksystemer.
Foruden de IT og andre tekniske spørgsmål som knytter sig til håndtering af udbetalingerne,
omfatter bemyndigelsen også indgåelse af aftaler om udveksling af data m.v. med
myndighederne i de pågældende dele af rigsfællesskabet.
Til § 8
Det foreslås, at inatsisartutlovens regler om NemKonto og krav til overgang til elektronisk
afvikling af betalinger fra det offentlige tillige kan finde anvendelse på de selvejende
institutioner m.v., som er optaget på bevillingslov. Tilsvarende gælder de selvejende og
private institutioner, som en kommune har indgået driftsoverenskomst med, da de i praksis er
at betragte som »almindelige kommunale institutioner«. Ligeledes kan Naalakkersuisut
20
bestemme, at inatsisartutlovens regler også skal finde anvendelse for selvejende institutioner
m.v., der modtager dækning for udgifter eller anden støtte fra selvstyret.
Til § 9
Det foreslås, at Naalakkersuisut fastsætter tidspunktet for inatsisartutlovens ikrafttræden. Der
henses herved til, at såvel IT som administrative forhold skal være bragt på plads inden loven
tages i anvendelse.
Det er muligt, at det vil vise sig hensigtsmæssigt at sætte inatsisartutlovens bestemmelser i
kraft på forskellige tidspunkter, ligesom ikrafttrædelsestidspunktet kan være forskelligt for
selvstyrets og de enkelte kommuner. Dette hænger sammen med, at der skal foretages en
række ændringer af administrative rutiner.


5. august 2020 EM2020/18
1
___________________
EM 2020/18
AN sagsnr. 2019-23815
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
(Naalakkersuisoq for Finanser)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
På Naalakkersuisuts vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af landstingslov om
offentlige betalinger m.v.
Med forslaget lægges op til at indføre NemKonto her i landet. En NemKonto-ordning
indebærer, at den enkelte borger eller virksomhed udpeger en bankkonto som sin NemKonto.
Medmindre borgeren eller virksomheden beder om, at en udbetaling sker til en anden konto,
vil myndigheden automatisk foretage udbetalingen til NemKontoen.
Ordningen vil bidrage til offentlige effektiviseringer og besparelser gennem færre manuelle
processer og håndteringer af offentlige udbetalinger. Det forventes desuden, at NemKonto-
ordningen vil resultere i færre fejl i forbindelse med udbetalinger, ligesom borgere og
virksomheder slipper for at skulle oplyse deres bankkonto, hver gang de skal modtage en ny
udbetaling fra det offentlige.
Der arbejdes hen imod, at de grønlandske myndigheder kan tilslutte sig den danske
NemKonto-ordning. Det sker både for at begrænse udgifterne til at etablere og drive
ordningen mest muligt og for at tage hensyn til at de mange borgere og virksomheder, som i
forvejen har oplyst en NemKonto til de danske myndigheder, ikke pålægges at gøre det
samme igen til de grønlandske myndigheder.
Inden myndighederne her i landet kan tage den nye NemKonto-ordning i brug, skal der
gennemføres en ændring af den tilsvarende danske lov på området. Der er håb om, at det ske
inden udgangen af 1. kvartal 2021. Desuden skal der iværksættes en række informationstiltag
for at få borgere og virksomheder, som ikke i forvejen har en NemKonto, til at registrere
hvilken konto de ønsker som deres NemKonto.
Forslaget er et af redskaberne i den igangværende modernisering af den offentlige forvaltning.
Moderniseringen indebærer bl.a. en øget brug af de digitale muligheder. En NemKonto-
ordning er et godt og enkelt redskab, som kan frigøre nogle af de medarbejdere som i dag skal
bruge tid på at indhente og indtaste oplysninger om borgere og virksomheders kontonumre til
andre og forhåbentligt meningsfyldte opgaver.
Jeg skal til sidst henvise til lovforslaget og de tilhørende bemærkninger.
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt
5. august 2020 EM2020/18
2
___________________
EM 2020/18
AN sagsnr. 2019-23815
Med disse bemærkninger skal jeg på vegne af Naalakkersuisut overlade forslaget til
Inatsisartuts behandling.


21. september 2020 EM 2020/18
3
___________________
EM 2020/18
AN sagsnr. 2019-23815
Rettelsesblad
Erstatter forslag af 5. august 2020
(Der er fortaget rettelser af grammatisk og præciserende karakter, ligesom der er
foretaget konsekvensændringer og indsat afsnitsoverskrifter)
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
Anvisning af konto og udbetalinger
§ 1. Personer, der er 18 år eller ældre, som i henhold til anordning om ikrafttræden af lov
om Det Centrale Personregister eller lov om Det Centrale Personregister er tildelt et
personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Grønland, skal anvise en konto i et
pengeinstitut (NemKonto), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan
foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer, der af Grønlands Selvstyre er
udsendt til tjeneste uden for riget, samt personer under 18 år, der i henhold til anordning om
ikrafttræden af lov om Det Centrale Personregister eller lov om Det Centrale Personregister er
tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.
Stk. 2. Juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter Inatsisartutlov om
registrering i Det Centrale Virksomhedsregister eller lov om Det Centrale
Virksomhedsregister, skal anvise en konto i et pengeinstitut NemKonto), hvortil offentlige
myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Dette gælder
også for en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende tildeles et
centralt virksomhedsregistreringsnummer (CVR-nummer), og for virksomheder registreret
som erhvervsdrivende hos skatteforvaltningen.
Stk. 3. Juridiske personer, som ikke er tildelt CVR-nummer efter Inatsisartutlov om
registrering i Det Centrale Virksomhedsregister eller lov om Det Centrale
Virksomhedsregister, skal for at kunne modtage betalinger fra en offentlig myndighed:
1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering, og
2) anvise en NemKonto efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse for juridiske personer, som ikke
opfylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter
Inatsisartutlov om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, lov om Det Centrale
Virksomhedsregister eller bestemmelser fastsat i henhold til disse love.
Stk. 5. Udbetaling til en NemKonto finder ikke sted, såfremt en fysisk eller juridisk person
har anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal ske.
Stk. 6. Anvisningen af en konto efter stk. 1 eller 2, skal ske senest i forbindelse med den
første udbetaling fra en offentlig myndighed.
Stk. 7. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at der i forbindelse med registrering eller
ændring af en registrering i Det Centrale Personregister eller i Det Centrale
Virksomhedsregister skal ske meddelelse om en anvist NemKonto.
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt
5. august 2020 EM 2020/18
4
___________________
FM 2020/18
AN sagsnr. 2019-23815
Stk. 8. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at andre former for registrering end de i stk.
1-3 nævnte indebærer anvisningspligt. Naalakkersuisut kan endvidere fastsætte regler om, at
andre end de i stk. 1-3 nævnte fysiske og juridiske personer er omfattet af anvisningspligten.
§ 2. Anvisning af en NemKonto efter § 1 skal ske til den systemansvarlige, som
Naalakkersuisut har udpeget efter § 6.
Stk. 2. Fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som allerede har anvist en NemKonto,
er til enhver tid berettiget til at anvise en ny NemKonto. De oplyste ændringer har
retsvirkning senest fra den 5. bankdag efter anmeldelsestidspunktet.
Stk. 3. Ved død, ved juridiske personers ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med
at være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende, slettes oplysningen om kontoen i
registret, som er etableret efter § 5.
§ 3. Betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet anses for foretaget rettidigt af det offentlige,
uanset at de er modtageren i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske
betalinger, hvis:
1) de ekspederes samme dag som tilsvarende betalinger til indenlandske konti, og
2) de tilsvarende indenlandske betalinger er modtageren i hænde rettidigt.
§ 4. Naalakkersuisut fastsætter regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende
virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har
anvist en NemKonto, herunder at offentlige myndigheder kan udskyde betaling til en fysisk
eller juridisk person, som ikke overholder de af Naalakkersuisut udstedte regler.
Stk. 2. Udbetalinger, som er udskudt efter stk. 1, henføres til Landskassen henholdsvis
kommunekassen, såfremt de ikke er gennemført inden 5 år efter den dato, hvor udbetalingerne
blev anvist.
Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om adgangen til at anvise flere
nemkonti.
Register
§ 5. Naalakkersuisut fastsætter regler om etablering af et register, der indeholder
oplysninger om konti anvist efter § 1 og § 2.
Stk. 2. I forbindelse med etableringen af registret efter stk. 1 bemyndiges Naalakkersuisut,
eller den Naalakkersuisut bemyndiger hertil, til at indhente oplysninger om pengeinstitutkonti
tilhørende fysiske og juridiske personer. Oplysningerne kan indhentes fra andre offentlige
myndigheder og lønservicebureauer.
Systemansvarlig
§ 6. Naalakkersuisut udpeger en systemansvarlig, som har til opgave at varetage
administrationen af kontooplysningerne. Som systemansvarlig kan udpeges en offentlig
5. august 2020 EM 2020/18
5
___________________
FM 2020/18
AN sagsnr. 2019-23815
myndighed eller en privat virksomhed eller lignende, som er hjemmehørende i Danmark, på
Færøerne eller i Grønland.
Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler for den systemansvarliges virksomhed,
herunder om tilsyn med den systemansvarliges virksomhed og klageadgang.
Bemyndigelse
§ 7. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftale med danske og færøske myndigheder om
at anvende de systemer m.v. de pågældende myndigheder benytter bl.a. til varetagelse af de
opgaver, som er nævnt i §§ 5 og 6.
Selvejende institutioner m.fl.
§ 8. §§ 1-6 omfatter selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på
bevillingslov.
Stk. 2. §§ 1-6 omfatter endvidere selvejende institutioner m.v., som en kommune har indgået
driftsoverenskomst med.
Stk. 3. §§ 1-6 og regler udstedt i medfør heraf finder tillige anvendelse for institutioner,
foreninger, fonde m.v.:
1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved offentlige tilskud eller ved
bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller
2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra selvstyret eller en
institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig
betydning for modtageren.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder dog ikke anvendelse i det omfang, der i anden lovgivning er regler om
betalingsforvaltning, som ikke er forenelige med denne inatsisartutlov eller regler fastsat i
medfør heraf.
Stk. 5. Vedkommende kommune kan undtage selvejende institutioner som nævnt i stk. 2 fra
bestemmelserne i §§ 1-6.
Ikrafttræden
§ 9. Naalakkersuisut fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af inatsisartutloven.
Naalakkersuisut kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter for forskellige myndigheder.
Grønlands Selvstyre, den xx. xxx 2020
Kim Kielsen


7. oktober 2020 EM 2020/18
Atassut Aqqalu C. Jerimiassen
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
(Naalakkersuisoq for Finanser)
Vi vil blot sige at vi er fra Atassut glade for at Naalakkersuisut udfører et tiltag der følger med ift.
den globale udvikling.
Vi lever i dag i en digitaliseret verden, og vi søger efter det nemmeste og det hurtigste omkring alt.
Derfor ser vi det som en selvfølge at vi også begynder at bruge NemId som man også gør i
Danmark.
Vi skal dog ikke glemme at tage hensyn til vores ældre, og dem der har svært ved at bruge
teknologi.
Fra Atassut opfordrer vi derfor Naalakkersuisut, at de bør som det første sørge for at starte en
kampagne, for dem der har svært ved at bruge digitalt teknologi, for skal netop ikke kun tænke på
nogle bestemte grupper i befolkningen.
Vi vil fra Atassut på dette baggrund være med til at støtte forslaget.
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt


EM 2020/18
J.nr 00.00.00/20EM-LABU-00018 Side 1
EM 2020/18
7/10-2020
Malene Vahl Rasmussen
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
(Naalakkersuisoq for Finanser)
(1. behandling)
Dette forslag har til hensigt at gøre offentlige udbetalinger til borgere og virksomheder lettere at arbejde
med. En Nem-konto vil bidrage til en mærkbar effektivisering i den offentlige sektor, som på sigt kommer til
at give besparelser, fordi processerne skal igennem færre manuelle processer, og gør dermed
sagsbehandlingstiden hurtigere og lettere for den enkelte borger at administrere.
Demokraatit har i mange år været fortalere for, at man effektiviserer i den offentlige sektor, og selvom
denne nye ordning er en lille brik i et større puslespil, støtter vi forslaget, da det alt andet lige kommer til at
være med til at modernisere den offentlige forvaltning ved hjælp af digitale muligheder.
Vi ser tiltag som disse i flere steder i verden, og udviklingen går kun en vej, og det er digitalisering,
modernisering, og flere selvbetjeningsløsninger. Denne udvikling er vigtig at følge med i, og vi er derfor
glade for, at Naalakkersuisut ligger så mange kræfter i at fremskynde dette arbejde ved fremlæggelse af
forslag som disse.
Der er indsendt mange høringssvar og vi bemærker, at Naalakkersuisut så vidt muligt har forsøgt at
imødekomme en række af de bekymringer høringsparterne har tilkendegivet, men at der stadig er
mulighed for tilpasning i tæt dialog med alle relevante parter under implementeringsprocessen.
Vi håber at Naalakkersuit i implementeringsarbejdet sørger for at arbejde så tæt sammen med
kommunerne som muligt, da denne ordning også vil have betydning for deres betjening og servicering af
borgere, som modtager ydelser fra det offentlige.
Med disse ord sender vi forslaget videre til grundig udvalgsbehandling i Finans- og Skatteudvalget inden 2.
behandling af forslaget.
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt


EM20/18
07.10.2020
Peter Olsen
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
(Naalakkersuisoq for Finanser)
Naalakkersuisoq for Finanser har på vegne af Naalakkersuisut fremsat stadigvæk ikke nummereret
forslag til Inatsisartutlov om offentlige betalinger m.v. fra 2020.
Som Naalakkersuisoq selv oplyst, så handler det om ændringsforslag af landstingslov om offentlige
betalinger m.v.
Kort sagt lægger ændringsforslag op til at man kan benytte Nemkonto.
Nemkonto har til hensigt at udligne det forskel der er mellem servicering af borgerne og virksomhe-
derne; at man på en bedre, hurtigere og enklere og billigere måde kan servicere borgere og virksom-
heder.
Det er en fornyelse og en forbedring.
Som bekendt er der sket en stor udvikling og forenkling inden for det tekniske område og kommu-
nikation i løbet af de senere år; vi kan fx blot pege på, at alle får adgang til digital post, NemId, og
nu også med Nemkonto på trapperne.
Moderniseringen og forenklingen er vanskelige at opponere imod, og er en udvikling mod fremti-
den, som vi ikke kan komme uden om.
Dog skal vi også huske, at det ikke er alle, der er klar til digitaliseringen. Nej, vi skal huske, at der
blandt os er mange medborgere, der endnu ikke er klar til digitaliseringen; vi kan blot nævne de æl-
dre, medborgere i yderdistrikterne, som bor i små bygder og andre fx de mange hjemløse, som vi fra
Inuit Ataqatigiit finder vigtigt også at tage med i betragtning. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit på-
pege, at der må findes nogle velovervejede og velbearbejdede udveje til også at kunne inddrage de
nævnte medborgere, som endnu ikke er klar, til også at kunne drage nytte af digitaliseringsproces-
sen.
Med denne opfordring og uden yderligere kommentarer, vil vi fra Inuit Ataqatigiit indstille til, at
punktet sendes til yderligere, grundig behandling i det relevante udvalg.
Derfor vil Inuit Ataqatigiit uden yderligere bemærkninger indstille forslaget til vedtagelse i sin nu-
værende form.
Tak
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt


Nunatta Qitornai
Inatsisartuni
Side 1 af 1
07.oktober 2020 EM2020/18
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
(Naalakkersuisoq for Finanser)
Der er sket ret meget indenfor det økonomiske område i de senere år. Vi afvikler brugen af kontan-
ter og når vi skal afregne noget og betale, behøves vi ikke først at tage ned i banken, det klarer vi
hjemmefra eller på vores mobil og regninger og overførsler er vi selv begyndt at sørge for.
Det at vi er nået dertil har medført, at man som forbruger i større udstrækning end før har fået
smidiggjort en del forretningsgange og det har givet en stor følelse af frihed, ligesom og ikke mindst,
at man nu kan bruge sin tid til langt vigtigere ting.
Alle disse ting gennemlever vi i disse år og man skal ikke være i tvivl om, at der i de kommende år
kommer endnu flere teknologiske løsninger, der vil smidiggøre det hele endnu mere. Naalakkersui-
sut vil med deres forslag gøre det hele endnu mere smidigt og let, og de vil afbureaukratisere det
offentlige og foretage besparelser.
Man kan se det forhåndenværende forslag som en del af den modernisering der sker i øjeblikket og
dermed kan forslaget også ses som en del af de værktøjer der skal til. De sidste par års digitalisering
so også har til for ål, at lette ad i istratio sga ge og lade syste er e ”ku e se hi a de ”,
har nu allerede kostet en masse penge og er endnu ikke færdiggjort og det kunne være rart at få
oplyst om dette er en del af planen. Dette projekt er ikke tilnærmelsesvis færdigt og kører endnu.
Vi mener, at opgaverne må løses med størst mulig fornuft i behold og at realiseringen skal ses i
forhold til den deadline der er sat og som skal følges og det mener vi, man skal være opmærksom
på. Når vi siger dette skal det ikke forstås således, at vi ikke bakker forslaget op, derimod hilser vi
omvendt besparelsestiltag, rationaliseringer og en smidiggørelse af servicen velkommen.
Med disse bemærkninger støtter vi forslaget og sender det videre til Udvalget for Finanser og Skat-
ter.
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt


1
07.10.2020 UKA2020/18
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
(Naalakkersuisoq for Finanser)
Vi skal på vegne af Siumut fremlægge følgende bemærkninger, at vi er enige med Naalakkersuisut
da de siger, at serviceringen af borgerne vil blive nemmere som følge af, at man begynder at bruge
NemKonto og at fejlmargin vil blive mindre.
Vi mener endvidere, at borgerne ved at begynde at bruge NemKonto, rent øknomisk sikres bedre
service og, at borgeren vil begynde at få sine penge direkte ind på sin konto.
Det er forståeligt, at man har været nødsaget til, at afsætte den nødvendige tid til dette, idet
danskerne også skal have tilpasset deres lovgivning og først da, vil vi så kunne sætte vores lov på
plads.
Man er allerede for flere år tilbage i Danmark begyndt at bruge NemKonto og man regner med, at
det offentlige vil spare penge på ordningen.
Vi er enige med Naalakkersuisut i, at man før en ibrugtagning af NemKonto skal have gennemført
seriøse oplysningskampagner. NemKonto vil gøre det nemmere for os allesammen i det daglige.
Med disse bemærkninger sender vi forslaget videre til udvalget til seriøs viderebehandling.
Hermann Berthelsen
Siumut
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt


1
7. Oktober 2020 UKA 2020/18
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
(Naalakkersuisoq for Finanser)
Vi har fra Partii Naleraq forstået forslaget således, at formålet med forslaget er, at vi herhjemme
skal til at benytte os af NemKonto. Følgerne af etableringen af en NemKonto vil være, at borgerne
selv eller deres arbejdsplads vil kunne vælge deres konto som NemKonto. Såfremt borgeren eller
virksomhedens ledelse ikke har bedt om anden betalingsmulighed, så kan det offentlige selv
indbetale beløb på NemKonto.
Vi kan forstå, at ændringsforslaget også indebærer en smiddiggørelse af den daglige drift, der vil
gøre det billigere i drift.
Med disse bemærkninger anbefaler vi, at forslaget inden andenbehandlingen videresendes til det
rette udvalg.
Pele Broberg, Partii Naleraq
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt


04-11-2020 EM 2020/18
1
_________________
EM 2020/18
AN sagsnr. 2019-23815
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
(Naalakkersuisoq for Finanser)
Svarnotat
(Naalakkersuisoq for Finanser)
3. behandling
På vegne af Naalakkersuisut skal jeg takke for den brede politiske støtte til forslaget.
Med denne korte bemærkning skal jeg på vegne af Naalakkersuisut indstille det fremlagte
forslag til vedtagelse.
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt


02-11-2020 EM 2020/18
______________________
EM 2020/18
AN – Sags nr.: 2019-23815
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2020 om offentlige betalinger m.v.
(Naalakkersuisoq for Finanser)
Svarnotat
(Naalakkersuisoq for Finanser)
2. behandling
På vegne af Naalakkersuisut skal jeg takke Finans- og Skatteudvalget for den velvillige
behandling af lovforslaget.
Udvalget har anmodet om en vurdering af forslagets konsekvenser for borgere, som ikke er
digitaliseringsparate. Det er ikke en forudsætning for gennemførelsen af Inatsisartutloven, at
borgere og virksomheder har adgang til smartphones, PC’ere, tablets eller andet digitalt
udstyr. Borgerne kan ordne deres bankforretninger på samme måde som hidtil. Det gælder
også i forhold til at få registreret en nemkonto.
Med disse bemærkninger skal jeg på Naalakkersuisuts vegne indstille det fremlagte forslag til
overgang til 3. behandling i den foreliggende form.
Grønlandsudvalget 2020-21
L 108 Bilag 2
Offentligt