Fremsat den 20. november 2020 af René Christensen (DF), Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25165

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b96/20201_b96_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. november 2020 af René Christensen (DF), Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF), Bent Bøgsted (DF),
    Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om flere stenrev i danske farvande
    Folketinget pålægger regeringen at genetablere gamle stenrev og etablere flere nye stenrev i danske farvande og at videreføre
    bevillingen til stenrev på Finansloven med 9,2 mio. kr. årligt for finansårene 2021, 2022 og 2023.
    Beslutningsforslag nr. B 96 Folketinget 2020-21
    AX025165
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings‐
    forslag nr. B 22, folketingsåret 2020-21. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21, til‐
    læg A, B 22 som fremsat, og tillæg F, møde 2, kl. 13:00.
    I danske farvande har der siden istiden ligget mange sten
    og stenrev. Men i 1800-tallet begyndte man at fjerne mange
    af disse sten og rev ved stenfiskeri, da stenene kunne anven‐
    des som byggematerialer til anlæg af havne, moler, diger og
    kystsikring og til byggeri på land, og dermed fjernede man
    forhindringer under havoverfladen, der kunne være til gene
    eller direkte fare for sejlads og skibstrafik. Stenrev blev
    derfor en sjælden naturtype i Danmark til skade for livet i
    havet.
    De seneste årtier er forståelsen for stenrev i havet heldig‐
    vis øget, og der er etableret mange nye stenrev rundt om
    i danske farvande. Stenrev gavner den maritime biodiversi‐
    tet. Omkring stenrev trives planter og dyreliv: alger, snegle,
    muslinger, fisk og tang. Stenrev skaber et naturligt beskyt‐
    telsessted for havets dyr og planter.
    Stenrev giver også menneskelige oplevelser, og de er po‐
    pulære for lystfiskere, der elsker at fiske efter havøredder
    omkring revene. Andre er glade for stenrevene, fordi man
    kan dykke eller snorkle omkring revene og få maritime op‐
    levelser for sjælen.
    Stenrev kan også – hvis de etableres rigtigt – have be‐
    tydning som beskyttelse mod kysterosion og tilsanding af
    sejlrender.
    Når den gamle Storstrømsbro på et tidspunkt skal demon‐
    teres, er det bestemt værd at overveje at lade de gamle
    stenkonstruktioner, der i dag beskytter bropillerne, blive lig‐
    gende under vandet som stenrev.
    Mange stenrev er etableret med hjælp fra private virksom‐
    heder og foreninger, der har sponsoreret hele eller dele af
    anlægsudgifterne eller har bidraget med materialer som sten,
    der er gravet frem under arbejdet med anlæg af f.eks. motor‐
    veje.
    Foreningen Als Stenrev har siden 2012 etableret 19 sten‐
    rev omkring Als (Miljø- og Fødevareudvalget alm. del –
    svar på spørgsmål 6, folketingsåret 2019-20). De 19 stenrev
    er etableret med anvendelse af 35.000 t sten.
    Der er mange gode grunde til at genetablere eller anlægge
    nye stenrev. De skal etableres, hvor det giver mening, og
    gerne, hvor flere formål kan opfyldes. Stenrevene skal selv‐
    følgelig ikke ligge i vejen for skibstrafik, og de skal være
    afmærkede, så påsejling og ulykker undgås.
    Regeringen har den 19. juni 2020 indgået en politisk afta‐
    le, »Naturnationalparker og mere natur på land og i havet«,
    der giver mulighed for genetablering af et stenrev i Roskilde
    Fjord og udvidelse af anlægget ved Gilleleje til en værdi
    af 10 mio. kr. (»Naturnationalparker og mere natur på land
    og i havet«, Miljø- og Fødevareministeriet, den 19. juni
    2020). Det er godt.
    Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at der sættes mere
    fokus på genetablering af gamle stenrev og anlæg af nye
    stenrev, hvor det giver mening.
    Af finanslovsforslaget for 2021 fremgår det af § 24.51.50,
    Miljø- og Fødevareministeriet, anlægsprogram, at udgiftsbe‐
    villingen til stenrev, der i 2018 udgjorde 9,2 mio. kr., ikke
    videreføres (Miljø- og Fødevareudvalget alm. del – bilag
    694, folketingssåret 2019-20). Med beslutningsforslaget på‐
    lægger Folketinget regeringen at videreføre bevillingen med
    9,2 mio. kr. årligt for finansårene 2021, 2022 og 2023.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    René Christensen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om flere stenrev i danske
    farvande.
    (Beslutningsforslag nr. B 96)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3