L 10 - svar på spm. 22 om en generel stramning af reglerne for sammenlægning i lov om almene boliger i alle kommuner m.v., fra boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på BOU L 10 spm. 22.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L10/spm/22/svar/1716540/2285784.pdf
BOLIGMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Boligudvalget Folketinget 20. november 2020 2020-8694 Boligudvalget har i brev af 19. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 10 – Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om friplejeboliger (Lands- byggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af boliger, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Heidi Bank (V). Spørgsmål nr. 22: Boligaftalen adresserer ombygninger, som ofte medfører sammenlægninger, og at disse fremover som udgangspunkt kun støttes uden for større byer. Men selve lovforslaget indeholder en generel stramning af reglerne for sam- menlægning i lov om almene boliger i alle kommuner. Kommunalbestyrelser- nes mulighed for at tillade sammenlægning af boliger begrænses til kun at om- fatte boliger i udsatte områder. Fremadrettet er det boligministeren, der efter en indstilling fra kommunalbestyrelsen alene kan tillade sammenlægning (op til 140 m2) uden for udsatte boligområder. Vil ministeren i forlængelse heraf forklare, hvorfor udmøntning af dette punkt i boligaftalen sker ved en generel stramning, herunder om det ikke primært er København, der for alvor har en udfordring, og om der ikke bliver lagt et unødigt bureaukrati på alle kommuner i Danmark? Svar: Der er behov for både små og store almene boliger, idet de boligsøgende er for- skellige. Men der er sammenlagt mange boliger over årene og der er et særligt behov for at bevare de små og billige almene boliger, som forsvinder med sam- menlægningerne. Behovet er også til stede uden for de største byer. Derfor er der behov for en stramning af reglerne om sammenlægninger. Jeg lægger dog ikke op til noget stort bureaukratisk set-up omkring godkendel- serne – det vigtigste at dokumentere er udlejningsvanskeligheder / manglende efterspørgsel efter de boliger, som man gerne lokalt vil sammenlægge. Så længe små boliger kan udlejes, findes der ikke noget behov for at sammen- lægge dem. Men hvis der opstår udlejningsvanskeligheder, er det naturligt at Boligudvalget 2020-21 L 10 endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Side 2/2 overveje tiltag, som skal afhjælpe problemet, herunder sammenlægning. Tilsva- rende hensyn gør sig gældende i tilfælde af udfordringer vedrørende beboer- sammensætningen, når sammenlægningen er nødvendig for at opnå en blandet beboersammensætning i området. Formålet med forslaget er at begrænse mulighederne for sammenlægning af al- mene boliger, således at de efterspurgte billige boliger ikke forsvinder fra det almene boligmarked. Det er min opfattelse, at lovforslaget stemmer fuldstændig overens med Grøn boligaftale 2020 og de drøftelser, der var i forbindelse med indgåelsen af afta- len. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek