Fremsat den 19. november 2020 af erhvervsminister (Simon Kollerup)

Fremsat den 19. november 2020 af erhvervsminister (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om
ophævelse af lov om finansiel stabilitet1)
(Ændringer som følge af revisioner af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
1447 af 11. september 2020, som ændret ved § 1 i lov nr.
641 af 19. maj 2020, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj
2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1« til: »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17.
maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20.
maj 2019 (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side
296, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-tidende 2019, nr. L 150,
side 253«.
2. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 3« til: »§ 64, stk.
4, § 64 e, stk. 1«, og efter »§ 350, stk. 4,« indsættes: »§ 351,
stk. 1, 2 og 6-9,«.
3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 176-178, § 266, stk. 2, §
274, stk. 3,« til: »§§ 176-178, 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3,
§§ 245 b og 260, § 266, stk. 1, §§ 271 og 274-276«, og »og
§§ 310, 312, 313 og 313 b« ændres til: »§§ 310, 312, 313,
313 b og 344 d«.
4. I § 1, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »§§«: »64 d,«.
5. § 1, stk. 2, 4. pkt., ophæves, og i § 1, stk. 2, 5. pkt., der
bliver 4. pkt., indsættes efter »finder«: »§ 64, stk. 4,«, »§
264, stk. 3, nr. 11« ændres til: »§ 260, § 264, stk. 5, nr. 13,
§ 266, stk. 1, §§ 271 og 274-276«, og efter »§ 347, stk. 1,«
indsættes: »§ 351, stk. 1, 2 og 6-9,«.
6. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »kreditinstitut eller et fonds‐
mæglerselskab I« til: »kreditinstitut, et fondsmæglerselskab
I eller en ren industriel holdingvirksomhed«.
7. § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende el‐
ler hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirk‐
somheder, der er finansielle virksomheder eller finansie‐
ringsinstitutter. Dattervirksomheder er hovedsagelig finan‐
sielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, hvis mindst
én er en finansiel virksomhed, og mere end 50 pct. af mo‐
dervirksomhedens konsoliderede aktiver er tilknyttet datter‐
virksomheder, som er finansielle virksomheder eller finan‐
sieringsinstitutter.«
8. I § 5, stk. 1, nr. 36, ændres »en G-SIFI-buffer, jf. nr. 41,
og en systemisk buffer, jf. nr. 43, jf. dog § 125 e, stk. 2 og
3« til: »en SIFI-buffer, jf. nr. 41, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 44,
og en systemisk buffer, jf. nr. 46, jf. dog § 125 e, stk. 2«.
9. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 40 som nye numre:
1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så
vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og beføjelser og
kapitalbevaringsforanstaltninger, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 253, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj
2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af
direktiv 98/26/EF (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296.
Lovforslag nr. L 109 Folketinget 2020-21
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0055
CQ001452
»41) SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal opret‐
holde i henhold til § 125 a, stk. 5, på individuelt,
delkonsolideret og konsolideret grundlag.
42) SIFI-buffersats: Den sats, som et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) skal anvende til opgørelse af
sin SIFI-buffer, og som fastsættes i henhold til § 125
g.
43) Gearingsgradbuffer: Det kapitalgrundlag, som et glo‐
balt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal
opretholde i henhold til artikel 92, stk. 1a, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019
af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr.
575/2013.«
Nr. 41-71 bliver herefter nr. 44-74.
10. I § 5, stk. 1, nr. 52, der bliver nr. 55, ændres »125 i« til:
»268«.
11. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 75-79:
»75) Nedskrivningsegnede forpligtelser: Forpligtelser, der
er omfattet af bail-in, og som er omfattet af § 267 a,
stk. 1, eller § 267 e.
76) Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter: In‐
strumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a,
artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel 72 c i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
77) Afviklingsenhed:
a) En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag
i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 259.
b) En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag
i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til
§ 260.
78) Afviklingskoncern:
a) En afviklingsenhed og dens dattervirksomhe‐
der. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en
afviklingskoncern, hvis
i) dattervirksomheden selv er en afviklingsen‐
hed,
ii) dattervirksomheden er dattervirksomhed af
en anden afviklingsenhed, eller
iii) dattervirksomheden er etableret i et tredje‐
land, medmindre dattervirksomheden ind‐
går i afviklingskoncernen i henhold til af‐
viklingsplanen.
b) Kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt
organ, og det centrale organ, når mindst et kredit‐
institut eller det centrale organ er en afviklings‐
enhed. Kreditinstitutternes og det centrale organs
dattervirksomheder er også omfattet af afviklings‐
koncernen.
79) Kønsneutral lønpolitik: En lønpolitik baseret på lige
løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi
uanset den ansattes køn.«
12. I § 5, stk. 6, nr. 10, ændres »artikel 25« til: »artikel 50«.
13. I § 14, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »forsvarlige,«: »her‐
under at kravene i § 71 er opfyldt,«.
14. I § 43, stk. 4, 1. pkt., ændres »og realkreditinstitutter« til:
», realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber«.
15. § 44 ophæves.
16. I § 64 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den finansielle virksomhed er forpligtet til at
påse overholdelsen af stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
17. I § 64, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »og
stk. 2«: »og 3«, og efter »en finansiel holdingvirksomhed«
indsættes: », en blandet holdingvirksomhed«.
18. I § 64 c indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt insti‐
tut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut, er forpligtet til at
påse, at nøglepersoner overholder § 64, stk. 1.«
19. I § 64 d indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab er forpligtet til at
påse, at nøglepersoner overholder § 64, stk. 1.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for forsik‐
ringsholdingvirksomheder.«
20. Efter § 64 d indsættes:
Ȥ 64 e. Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal
sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhe‐
dens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Bestyrelsens
sammensætning skal afspejle en tilstrækkelig bred erfaring.
Stk. 2. I gruppe 1- og 2-pengeinstitutter og større real‐
kreditinstitutter skal mindst ét medlem af bestyrelsen have
ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed.
Stk. 3. I realkreditinstitutter skal mindst ét medlem af
bestyrelsen have erfaring eller dybere indsigt i obligations‐
markedet.«
21. § 70, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
22. I § 70, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-5« til: »stk.
1-4«.
23. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., affattes således:
»Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, di‐
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal på tidspunk‐
tet for beregningen af den variable løn bestå af en balance
af aktier, eller afhængigt af virksomhedens juridiske struk‐
tur tilsvarende ejerandele, aktiebaserede instrumenter eller
tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kredit‐
værdighed.«
2
24. I § 77 a, stk. 1, nr. 5, ændres »mindst 3 år« til: »mindst 4
år«, og »mindst 4 år« ændres til: »mindst 5 år«.
25. I § 77 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »nr. 45« til: »nr. 48«.
26. I § 77 b, stk. 1, udgår »jf. lov om statsligt kapitalind‐
skud, eller individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om
finansiel stabilitet,«.
27. I § 77 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral.«
28. § 77 g, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
29. § 77 g, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds‐
mæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, ud‐
peges i henhold til Kommissionens delegerede forordning
om kriterier til definition af ledelsesmæssigt ansvar og
kontrolfunktioner, væsentlig forretningsenhed og væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, samt andre med‐
arbejderkategorier, hvis aktiviteter har en væsentlig indfly‐
delse på virksomhedens datterselskaber inden for samme
koncern.«
30. I § 78, stk. 4, indsættes efter »for hvilke sådanne perso‐
ner er direktører«: », har en kvalificeret andel på 10 pct.
eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, eller i
hvilken disse personer kan udøve betydelig indflydelse, eller
er medlemmer af bestyrelsen«.
31. Efter § 124 indsættes:
»§ 124 a. Finanstilsynet fastsætter årligt et vejledende
niveau af yderligere kapitalgrundlag for de individuelle kre‐
ditinstitutter og meddeler dette til kreditinstitutterne. Det
vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag baseres på
en tilsynsmæssig stresstest og opgøres i procent af den sam‐
lede risikoeksponering.
Stk. 2. Den del af vejledningen om yderligere kapital‐
grundlag, som er fastsat for at tage højde for andre risici end
risikoen for overdreven gearing, skal opfyldes med egentlig
kernekapital ud over den egentlige kernekapital, som opret‐
holdes for at opfylde
1) kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra a-c,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber,
2) den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør
af § 124, stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat
i medfør af § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe
andre risici end risikoen for overdreven gearing, og
3) det kombinerede kapitalbufferkrav i medfør af § 125 a.
Stk. 3. Den del af det vejledende niveau af yderligere
kapitalgrundlag, som er fastsat for at tage højde for risikoen
for overdreven gearing, skal opfyldes med egentlig kerneka‐
pital ud over den egentlige kernekapital, som opretholdes
for at opfylde
1) kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra d, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber,
2) den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør
af § 124, stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat
i medfør af § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe
risikoen for overdreven gearing, og
3) gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1a, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved gentagne eller vedvarende
brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag
vurdere, hvorvidt der bør sættes et højere solvenskrav for
instituttet, jf. § 124, stk. 3.«
32. I § 125 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. SIFI-bufferen i et systemisk vigtigt finansielt in‐
stitut (SIFI), jf. § 308, skal på individuelt, delkonsolideret
og konsolideret grundlag mindst udgøre det systemisk vig‐
tige finansielle instituts (SIFI) samlede risikoeksponeringer
beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber multipliceret med SIFI-buffersatsen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
33. § 125 a, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes
med egentlig kernekapital i tillæg til:
1) Egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at opfyl‐
de kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra a-c,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
2) Egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde
den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør
af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, eller individuelle
solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, eller §
125, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe andre risici end
risikoen for overdreven gearing.
3) Egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde
den del af det vejledende niveau af yderligere kapital‐
grundlag, der er fastsat til at afhjælpe andre risici end
risikoen for overdreven gearing.
4) Egentlig kernekapital, som opretholdes til at opfylde
de risikobaserede elementer af krav om nedskrivnings‐
egnede passiver som fastsat i § 266.«
34. I § 125 b indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmægler‐
selskab I, hvis fondsmæglerselskabet har tilladelse til at ud‐
øve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6, opfylder ikke det kombinerede kapitalbufferkrav fastsat i
medfør af § 125 a, stk. 1, hvis ikke instituttet eller selskabet
samtidig har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde
kravene i artikel 92, stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets
3
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber, det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af §
124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, og det individuelle solvensbe‐
hov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, til at afhjælpe andre
risici end risikoen for overdreven gearing.
Stk. 2. Et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI), der er udpeget i henhold til § 310, opfylder ikke gear‐
ingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj
2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, hvis det
globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ikke
samtidig har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde
kravene i artikel 92, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om
ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 samt de dele af det
individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3, og det individuelle
solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe
risikoen for overdreven gearing.«
Stk. 1-8 bliver herefter stk. 3-10.
35. I § 125 b, stk. 1, der bliver stk. 3, indsættes efter »§
125 a, stk. 1,«: »og gearingsgradbufferkravet, hvor gearin‐
gsgradbufferkravet finder anvendelse,«, »stk. 5« ændres til:
»stk. 7«, efter »det kombinerede kapitalbufferkrav« indsæt‐
tes: »eller gearingsgradbufferkravet«, og »stk. 7« ændres til:
»stk. 9«.
36. I § 125 b, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes efter »det
kombinerede kapitalbufferkrav«: »eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2, der
ikke opfylder gearingsgradbufferkravet«, og efter »skal op‐
gøre det« indsættes: »relevante«.
37. I § 125 b, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »det
kombinerede kapitalbufferkrav«: »eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2, der
ikke opfylder gearingsgradbufferkravet«.
38. I § 125 b, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, ændres
»stk. 5« til: »stk. 7«.
39. I § 125 b, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter »som
nævnt i stk. 1«: »og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2«, »stk. 3« ændres til:
»stk. 5«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 9«.
40. I § 125 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ind‐
sættes efter »som nævnt i stk. 1«: »og et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2«.
41. I § 125 b, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »det« til:
»de«.
42. I § 125 c, stk. 1, indsættes efter »der ikke opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1,«: »eller
gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1a, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20.
maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013,«.
43. § 125 e, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, og et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, og hvor der på
konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en
SIFI-buffer, finder den højeste af henholdsvis G-SIFI-buffe‐
ren og SIFI-bufferen anvendelse.«
44. § 125 e, stk. 3, ophæves.
45. I § 125 g indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. SIFI-buffersatsen afhænger af, hvilken kategori
det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) placeres i, jf.
§ 308, stk. 7.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter en SIFI-buffersats
for de enkelte kategorier af systemiskhed, jf. § 308, stk. 7,
for et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI).«
46. I § 125 h, stk. 1, 1. pkt., udgår »ikkecykliske«.
47. I § 125 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»En systemisk buffersats må ikke anvendes til at afhjælpe
risici omfattet af den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f,
SIFI-buffersatsen eller G-SIFI-buffersatsen, jf. § 125 g.«
48. § 125 h, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Vurderer erhvervsministeren, at en systemisk buf‐
fersats, der er anerkendt af erhvervsministeren i medfør af
stk. 2, forebygger og begrænser en risiko, der kan sidestilles
med en risiko, som er omfattet af en systemisk buffersats
fastsat i medfør af stk. 1, finder den højeste buffersats af
disse anvendelse for virksomhederne i forbindelse med eks‐
poneringer i det pågældende land til brug for opgørelsen af
deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 7. Hvis de pågæl‐
dende buffersatser vurderes at adressere forskellige risici,
kan erhvervsministeren træffe beslutning om, hvorvidt buf‐
fersatserne er kumulative ved opgørelsen af deres systemi‐
ske buffer, jf. § 125 a, stk. 7.«
49. I § 125 h indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvilke undergrupper af eksponeringer den systemiske buf‐
fer kan finde anvendelse på, om opgørelsen af den systemi‐
ske buffer og om offentliggørelse af oplysninger om den
systemiske buffer.«
50. § 125 i ophæves.
51. I § 152, stk. 1, og §§ 153 og 156 udgår »og for systemi‐
ske likviditetsrisici«.
52. Efter § 175 e indsættes før overskriften før § 176:
»Særlige regler for koncerner med moderselskab i et land
uden for Den Europæiske Union
§ 175 f. Et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fonds‐
mæglerselskab I skal udpege et fælles mellemliggende mo‐
derselskab inden for Den Europæiske Union, hvis
4
1) virksomheden er en del af en koncern, hvis modersel‐
skab er beliggende uden for Den Europæiske Union og
uden for et land, Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område,
2) koncernen har to eller flere pengeinstitutter, realkredit‐
institutter eller investeringsselskaber beliggende inden
for Den Europæiske Union eller i et land, Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og
3) koncernen har aktiver af en samlet værdi på 40 mia.
euro eller mere i Den Europæiske Union eller i et land,
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomhe‐
den udpeger to mellemliggende moderselskaber inden for
Den Europæiske Union, hvis
1) moderselskabet for koncernen omtalt i stk. 1, nr. 1, er
pålagt adskillelse af aktiviteter i det tredjeland, hvor
selskabet er beliggende, eller
2) hvis den kompetente afviklingsmyndighed for det mel‐
lemliggende moderselskab har vurderet, at afviklingen
vil være mere effektiv med to mellemliggende moder‐
selskaber i Den Europæiske Union.
Stk. 3. Et mellemliggende moderselskab skal have tilla‐
delse som pengeinstitut eller realkreditinstitut eller være et
godkendt finansielt holdingselskab eller blandet finansielt
holdingselskab, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Et investeringsselskab kan udpeges som mellem‐
liggende moderselskab, hvis
1) ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse som
pengeinstitut eller realkreditinstitut, eller
2) det mellemliggende moderselskab er udpeget efter stk.
2, nr. 1.
§ 175 g. En modervirksomhed, som er en finansiel
holdingvirksomhed, og som i koncernen er den øverste
modervirksomhed beliggende i Danmark, skal godkendes
af Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed,
hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra
Finanstilsynet, jf. stk. 8, jf. dog stk. 4. En modervirksom‐
hed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i kon‐
cernen er den øverste modervirksomhed beliggende i Uni‐
onen, skal godkendes af Finanstilsynet som konsolideren‐
de tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed i den
medlemsstat, holdingvirksomheden er beliggende i, jf. stk.
8. Andre finansielle holdingvirksomheder skal godkendes,
når de er omfattet af denne lov eller Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber på delkonsolideret niveau.
Stk. 2. Godkendelse tildeles en finansiel holdingvirksom‐
hed, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) De interne ordninger og fordelingen af opgaver inden
for koncernen er passende med henblik på at opfylde
kravene i denne lov og Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber og på konsolideret eller delkonsolideret
niveau, og de navnlig er tilstrækkelige til, at
a) koordinere den finansielle holdingvirksomheds dat‐
tervirksomheder, herunder om nødvendigt gennem
en passende fordeling af opgaver blandt kreditinsti‐
tutter, der er dattervirksomheder,
b) forhindre eller håndtere konflikter internt i koncer‐
nen og
c) håndhæve koncernens politikker, der er fastsat af
den finansielle holdingvirksomhed, i hele koncer‐
nen.
2) Organisationsstrukturen i den koncern, hvori den finan‐
sielle holdingvirksomhed indgår, hindrer ikke et effek‐
tivt tilsyn med kreditinstitutter, der er dattervirksom‐
heder, eller moderinstitutter for så vidt angår de indi‐
viduelle, konsoliderede og eventuelt delkonsoliderede
forpligtelser, de er underlagt. I denne vurdering tages
der navnlig hensyn til
a) positionen af den finansielle holdingvirksomhed i
en koncern med flere niveauer,
b) ejerstrukturen og
c) den rolle, den finansielle holdingvirksomhed har i
koncernen.
3) Kriterierne i § 14, stk. 2, og §§ 61 a og 64 er opfyldt.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2 ikke opfyldt, underlæg‐
ges den finansielle holdingvirksomhed passende tilsynsfor‐
anstaltninger, som kan omfatte:
1) Suspension af udøvelsen af de stemmerettigheder, der
er knyttet til den finansielle holdingvirksomheds aktier
i kreditinstitutter, der er dattervirksomheder.
2) Påbud mod den finansielle holdingvirksomhed eller
medlemmerne af ledelsesorganet og ledelsesmedlem‐
merne.
3) Afgivelse af instrukser eller udstedelse af retningslin‐
jer rettet mod den finansielle holdingvirksomhed om
at overføre kapitalinteresserne i kreditinstitutter, der er
dattervirksomheder, til sine aktionærer.
4) Udpegning på foreløbigt grundlag af en anden finansiel
holdingvirksomhed eller andet institut inden for samme
koncern som ansvarlig for at sikre overholdelse af kra‐
vene i denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber på konsolideret niveau.
5) Begrænsning af eller forbud mod udlodninger eller ren‐
tebetalinger til aktionærer.
6) Krav om, at finansielle holdingvirksomheder afhænder
eller begrænser kapitalandele i kreditinstitutter eller an‐
dre enheder i den finansielle sektor.
7) Krav om, at finansielle holdingvirksomheder forelæg‐
ger en plan for straks at overholde betingelserne i stk. 2
på ny.
Stk. 4. Godkendelse af den finansielle holdingvirksomhed
efter stk. 1 er ikke påkrævet, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
1) Den finansielle holdingvirksomheds hovedaktivitet be‐
står i at erhverve kapitalandele i dattervirksomheder.
2) Den finansielle holdingvirksomhed er ikke udpeget
som afviklingsenhed i overensstemmelse med afvik‐
5
lingsstrategien fastsat af den relevante afviklingsmyn‐
dighed.
3) Et kreditinstitut, der er dattervirksomhed, er udpeget
som ansvarlig for at sikre koncernens overholdelse af
tilsynskrav på konsolideret niveau og har alle de for‐
nødne midler og den retlige beføjelse til at indfri disse
forpligtelser på en effektiv måde.
4) Den finansielle holdingvirksomhed tager ikke del i le‐
delsesmæssige, operationelle eller finansielle beslutnin‐
ger, der påvirker koncernen eller dens dattervirksomhe‐
der, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter.
5) Der er ikke nogen hindringer for et effektivt tilsyn med
koncernen på konsolideret niveau.
Stk. 5. Er betingelserne i stk. 4 ikke længere opfyldt, skal
den finansielle holdingvirksomhed søge om godkendelse.
Stk. 6. Som led i ansøgning om godkendelse efter stk. 1
skal finansielle holdingvirksomheder oplyse Finanstilsynet
og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis den ikke er
den samme myndighed, om følgende:
1) Organisationsstrukturen for den koncern, hvori den fi‐
nansielle holdingvirksomhed indgår, med klar angivel‐
se af dens dattervirksomheder og eventuelle modervirk‐
somheder samt placeringen og den type aktivitet, de
enkelte enheder udøver i koncernen.
2) Oplysninger om nomineringen af mindst to personer,
der varetager den faktiske ledelse af den finansielle
holdingvirksomhed, og overholdelse af kravene i § 64
til kvalifikationer for et medlem af bestyrelsen eller
direktionen.
3) Oplysninger om overholdelse af kriterierne i § 14, stk.
2, og § 61 a vedrørende aktionærer og selskabsdeltage‐
re, hvis den finansielle holdingvirksomhed har et real‐
kreditinstitut eller pengeinstitut som dattervirksomhed.
4) Den interne organisation og fordelingen af opgaver in‐
den for koncernen.
5) Alle andre oplysninger, som Finanstilsynet eller den
konsoliderende tilsynsmyndighed finder nødvendige
for at udføre vurderinger i overensstemmelse med stk.
2 og 4.
Stk. 7. Finanstilsynet overvåger løbende som den konso‐
liderende tilsynsmyndighed overholdelsen af betingelserne
omhandlet i stk. 2 eller 4. Finanstilsynet deler relevante
oplysninger forbundet hermed med den kompetente myndig‐
hed i den medlemsstat, den finansielle holdingvirksomhed er
beliggende i.
Stk. 8. Er Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyn‐
dighed forskellig fra den kompetente myndighed i den med‐
lemsstat den finansielle holdingvirksomhed er beliggende i,
tages en fælles beslutning om godkendelse eller fritagelse
for godkendelse, jf. stk. 2 og 4, samt tilsynsforanstaltninger‐
ne i stk. 3 og 5. Til brug herfor udarbejder Finanstilsynet
som den konsoliderende tilsynsmyndighed en vurdering af
relevante forhold omhandlet i stk. 2, 3, 4 og 7, og sender
denne vurdering til den kompetente myndighed.
Stk. 9. Finanstilsynet og andre tilsynsmyndigheder skal
inden for to måneder efter, at Finanstilsynet har foretaget og
sendt sin vurdering nævnt i stk. 8, nå frem til en fælles be‐
slutning, jf. dog stk. 13. Opnås en fælles beslutning, medde‐
ler Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed
beslutningen til ansøgeren.
Stk. 10. Foreligger der ikke inden for to måneder en fælles
beslutning, henviser Finanstilsynet sagen til Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed, som træffer beslutning inden
for en måned efter modtagelse af henvisningen. Finanstil‐
synet meddeler som den konsoliderende tilsynsmyndighed
denne beslutning til ansøgeren.
Stk. 11. Efter udløbet af perioden på to måneder, jf. stk.
9, eller efter, at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen
ikke længere henvises til Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed.
Stk. 12. Kan en finansiel holdingvirksomhed ikke godken‐
des, underretter Finanstilsynet som den konsoliderende til‐
synsmyndighed ansøgeren om begrundelsen herfor. Begrun‐
delsen skal meddeles til ansøgeren senest fire måneder efter
tilsynsmyndighedens modtagelse af alle de oplysninger, der
er nødvendige for at tage stilling til ansøgningen om god‐
kendelse.
Stk. 13. Der skal dog i alle tilfælde træffes beslutning om
at meddele eller afvise godkendelse inden for en frist på
seks måneder efter ansøgningens modtagelse.«
53. I § 259 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedli‐
geholde en forenklet afviklingsplan. Den forenklede afvik‐
lingsplan vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Fi‐
nansiel Stabilitet.
Stk. 4. Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen,
jf. stk. 1 og 3, mindst en gang om året. Afviklingsplanen
vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Sta‐
bilitet. Finanstilsynet kan beslutte at fravige kravet om ved‐
ligeholdelse af afviklingsplanen mindst en gang om året.
Stk. 5. Finanstilsynet skal uanset stk. 4 vedligeholde af‐
viklingsplanen, når der er sket ændringer i den pågældende
virksomhed, herunder ændringer i virksomhedens retlige el‐
ler organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller øko‐
nomiske forhold, som nødvendiggør en ændring af virksom‐
hedens afviklingsplan. Afviklingsplanen vedtages af Finans‐
tilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedli‐
geholde en koncernafviklingsplan, jf. § 260, for et kredit‐
institut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt
eller delvist er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i over‐
ensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Koncernafvik‐
lingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 7-10.
54. I § 259, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 7«.
55. Efter § 259 indsættes:
Ȥ 259 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, for hvilket der er udarbejdet en af‐
viklingsplan i henhold til § 259, stk. 1, skal straks oplyse
6
Finanstilsynet om væsentlige ændringer i den pågældende
virksomhed, herunder ændringer i virksomhedens retlige el‐
ler organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller øko‐
nomiske forhold.«
56. § 260, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
57. I § 260, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Koncernafviklingsplanen skal angive afviklingsenheder‐
ne og afviklingskoncernerne i den pågældende koncern. En
mellemliggende finansiel holdingvirksomhed, der direkte el‐
ler indirekte ejer dattervirksomheder af en blandet holding‐
virksomhed, er en afviklingsenhed.«
58. I § 260 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nyt
stykke:
»Stk. 3. Koncernafviklingsplanen skal udarbejdes på en
måde, så den ikke medfører en negativ og uforholdsmæssig
stor indvirkning på et land inden for Den Europæiske Union
eller på et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, ved dens gennemførelse.«
59. I § 260, stk. 5, nr. 6, indsættes efter »Den Europæiske
Union«: »eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område«, og efter »finansiel holdingvirk‐
somhed« indsættes: »eller en blandet holdingvirksomhed«.
60. I § 260, stk. 6, ændres »de i stk. 5 nævnte myndig‐
heder« til: »dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder«,
og »stk. 3 og 4, jf. § 259,« ændres til: »stk. 2-4«.
61. § 260, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet træffer beslutning om koncernaf‐
viklingsplanen, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet
har fremsendt oplysninger efter stk. 5, hvis Finanstilsynet
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har
truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6. Finanstilsynet under‐
retter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afvik‐
lingsmyndigheder om beslutningen. Har en dattervirksom‐
heds afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på 4
måneder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed fore‐
ligger. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i over‐
ensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev
indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafvik‐
lingsplanen.«
62. Efter § 260 indsættes:
»§ 260 a. Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedlige‐
holder en afviklingsplan, jf. § 259, stk. 1, hvis Finanstil‐
synet og Finansiel Stabilitet er uenige i forslaget til kon‐
cernafviklingsplan fra koncernafviklingsmyndigheden, og
hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslut‐
ning om koncernafviklingsplanen, senest 4 måneder efter at
koncernafviklingsmyndigheden har fremsendt oplysninger
modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingspla‐
nen, jf. dog 2. pkt. 1. pkt. finder anvendelse, når Finanstil‐
synet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en
dattervirksomhed i en koncern, hvor den øverste modervirk‐
somhed er i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet underretter de øvrige medlemmer
af afviklingskollegiet om, at Finanstilsynet har vedtaget en
afviklingsplan i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Har en afviklingsmyndighed inden udløbet af pe‐
rioden på 4 måneder indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslut‐
ning efter stk. 1, indtil afgørelsen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal heref‐
ter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1
måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet
beslutning om afviklingsplanen.«
63. Efter § 261 indsættes før overskriften før § 262:
»§ 261 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om,
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel‐
skab I skal udarbejde et register over finansielle kontrakter,
som virksomheden har indgået.«
64. I § 264, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »stk. 1,«: »jf. dog
stk. 3,«, og 2. pkt. ophæves.
65. I § 264 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Virksomheden skal forelægge Finanstilsynet for‐
slag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af
disse tiltag, senest 2 uger efter at virksomheden har modta‐
get en underretning i henhold til stk. 1 med henblik på at
afhjælpe eller fjerne den væsentlige afviklingshindring i de
tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes, at
1) virksomheden befinder sig i en situation, der er omfat‐
tet af § 269 a, stk. 1,
2) virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, jf. § 266, eller
3) virksomheden, hvis den er et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) eller en del af et G-SIFI,
ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver,
jf. artikel 92 a, jf. artikel 494 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssi‐
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 4. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om
virksomhedens forslag til mulige tiltag i henhold til stk. 2 og
3 effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklings‐
hindringer. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet,
at virksomhedens forslag effektivt afhjælper eller fjerner de
væsentlige afviklingshindringer, vil forslaget være bindende
for virksomheden.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
7
66. I § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«:
»eller 3«.
67. I § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter nr. 8 som
nyt nummer:
»9) påbyde virksomheden at forelægge en plan for opfyl‐
delse af kravet om nedskrivningsegnede passiver og det
kombinerede kapitalbufferkrav,«
Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.
68. I § 264, stk. 3, nr. 9 og 10, der bliver stk. 5, nr. 10 og 11,
ændres »et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til:
»virksomheden«.
69. I § 264, stk. 3, nr. 10, der bliver stk. 5, nr. 11, ændres »§
266 eller« til: »§ 266,«.
70. I § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter nr. 10, der
bliver nr. 11, som nyt nummer:
»12) påbyde virksomheden at ændre løbetidsprofilen for
a) kapitalgrundlagsinstrumenter og
b) nedskrivningsegnede forpligtelser, eller««
Nr. 11 bliver herefter nr. 13.
71. I § 264, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk.
5«.
72. I § 264, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 2«:
»og 3«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.
73. I § 264, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 3« til: »stk.
5«.
74. Efter § 264 indsættes:
»§ 264 a. Konstaterer Finanstilsynet efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet, at der er hindringer for afvikling af en
virksomhed, som følge af at andre pengeinstitutter, real‐
kreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I besidder ned‐
skrivningsegnede forpligtelser i virksomheden, skal Finans‐
tilsynet påbyde pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I at begrænse sine maksimale enkelt‐
vise og samlede eksponeringer i virksomheden.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor pen‐
geinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet
I er en del af samme afviklingskoncern som virksomheden.«
75. I § 265, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »koncernen«: »og
for dennes afviklingskoncerner«.
76. § 265, stk. 5 og 6, affattes således:
»Stk. 5. Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel
Stabilitet modervirksomhedens bemærkninger og forslag gi‐
vet i henhold til stk. 4, 1. pkt., med dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om
anvendelsen af påbud efter § 264, stk. 5. Den fælles beslut‐
ning skal foreligge, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet
har modtaget bemærkninger fra modervirksomheden. Har
Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra modervirk‐
somheden, skal den fælles beslutning foreligge senest 1 må‐
ned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.
Stk. 6. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen
af påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes af‐
viklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning
inden for fristerne efter stk. 5. Finanstilsynet underretter mo‐
dervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyn‐
digheder om denne beslutning. Har en dattervirksomheds
afviklingsmyndighed inden udløbet af fristerne indbragt sag‐
en for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finans‐
tilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsy‐
net skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde
anvendelse.«
77. § 265, stk. 7, ophæves.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8.
78. I § 265, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 3« til: »stk.
5«.
79. Efter § 265 indsættes før overskriften før § 266:
»§ 265 a. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabi‐
litet, at der foreligger en væsentlig afviklingshindring for
en koncern, jf. § 265, som følge af at en koncernenhed
befinder sig i en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr.
1-3, underretter Finanstilsynet modervirksomheden om sin
vurdering efter høring af afviklingsenhedens afviklingsmyn‐
dighed og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
Stk. 2. Modervirksomheden skal forelægge Finanstilsynet
forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen
af disse tiltag senest 2 uger efter modtagelsen af en underret‐
ning i henhold til stk. 1 med henblik på at sikre, at koncer‐
nenheden overholder kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver, jf. § 266, og efter omstændighederne det kombinerede
kapitalbufferkrav, jf. § 125 a. Finanstilsynet meddeler mo‐
dervirksomhedens forslag til Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed og de myndigheder, der er nævnt i § 265, stk. 1,
nr. 3 og 4.
Stk. 3. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om
modervirksomhedens forslag efter stk. 2 effektivt afhjælper
eller fjerner den pågældende afviklingshindring.
Stk. 4. Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel
Stabilitet modervirksomhedens forslag i henhold til stk. 2
med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå
en fælles beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk.
5. Dette skal ske, senest 2 uger efter at Finanstilsynet har
modtaget modervirksomhedens forslag og tidsplan.
Stk. 5. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen
af påbud, jf. § 264, stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fæl‐
les beslutning inden for fristen, jf. stk. 4. Finanstilsynet un‐
derretter koncernens modervirksomhed og dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en
8
af dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden ud‐
løbet af fristen i stk. 4, skal Finanstilsynet udskyde sin be‐
slutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed foreligger, og herefter træffe beslutning i over‐
ensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev
indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud
der skal finde anvendelse.
§ 265 b. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen
af påbud, jf. § 264, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet er afviklingsmyndighed for en afviklingsenhed i
en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles be‐
slutning inden for fristen nævnt i § 265, stk. 5, eller fristen
nævnt i § 265 a, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen
skyldes en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr.
1-3. Finanstilsynet underretter afviklingsenheden og koncer‐
nafviklingsmyndigheden om beslutningen.
Stk. 2. Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag om‐
fattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finans‐
tilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde
anvendelse.
§ 265 c. Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke til‐
tag der skal påbydes, jf. § 264, stk. 5, når Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en datter‐
virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, i en koncern,
hvor den øverste modervirksomhed er i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis
koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning
inden for fristen nævnt i § 265, stk. 5, eller fristen nævnt
i § 265 a, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes
en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3. Finans‐
tilsynet underretter dattervirksomheden, afviklingsenheden,
afviklingsmyndigheden for den pågældende afviklingsenhed
og koncernafviklingsmyndigheden.
Stk. 2. Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag om‐
fattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finans‐
tilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Fi‐
nanstilsynet beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes.«
80. Overskriften før § 266 og §§ 266-270 ophæves, og i
stedet indsættes:
»Krav om nedskrivningsegnede passiver
§ 266. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal
til enhver tid opfylde et minimumskrav til nedskrivnings‐
egnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring
af Finansiel Stabilitet. Finansielle holdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder skal opfylde et minimums‐
krav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet
efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et minimums‐
krav til nedskrivningsegnede passiver for disse virksomhe‐
der. Det samme gælder for finansieringsinstitutter, når finan‐
sieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut,
et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed el‐
ler en blandet holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet
indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret
grundlag.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabi‐
litet undlade at fastsætte et krav om nedskrivningsegnede
passiver for en dattervirksomhed i følgende tilfælde:
1) Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern,
hvor både afviklingsenheden og dattervirksomheden er
etableret i Danmark, og følgende betingelser er opfyldt:
a) Afviklingsenheden opfylder kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver på konsolideret niveau på af‐
viklingskoncernniveau.
b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede
væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for
afviklingsenhedens hurtige overførsel af kapital‐
grundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til
dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for
dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning
om udøvelse af beføjelser til nedskrivning eller
konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§
17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder.
c) Afviklingsenheden godtgør over for Finanstilsynet,
at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis,
og afgiver erklæring om, at afviklingsenheden med
tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for
dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risiciene
i dattervirksomheden er uden betydning.
d) Afviklingsenhedens procedurer for risikoevalue‐
ring, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomhe‐
den.
e) Afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de
stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandele‐
ne i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege
eller afsætte et flertal af medlemmerne af dattersel‐
skabets ledelse.
2) Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern,
hvor både modervirksomheden og dattervirksomheden
er etableret i Danmark, og følgende betingelser er op‐
fyldt:
a) Modervirksomheden opfylder kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver på konsolideret grundlag i
Danmark.
9
b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede
væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for
modervirksomhedens hurtige overførsel af kapital‐
grundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til
dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for
dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning
om udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller
konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17
eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
c) Modervirksomheden godtgør over for Finanstilsy‐
net, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig
vis, og afgiver erklæring om, at modervirksomhe‐
den med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet ga‐
ranti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at
risiciene i dattervirksomheden er uden betydning.
d) Modervirksomhedens procedurer for risikoevalue‐
ring, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomhe‐
den.
e) Modervirksomheden besidder over 50 pct. af de
stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandele‐
ne i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege
eller afsætte et flertal af medlemmerne af datter‐
virksomhedens ledelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabili‐
tet undlade at fastsætte et minimumskrav til nedskrivnings‐
egnede passiver for et broinstitut og for en virksomhed
under afvikling.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved fastsættelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, angive, om
kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf. § 267,
eller på individuelt niveau, jf. § 267 d.
Stk. 5. Finanstilsynet skal fastsætte minimumskravet til
nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1, som en procentdel
af
1) den samlede risikoeksponering for virksomheden be‐
regnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og
2) det samlede eksponeringsmål for virksomheden bereg‐
net i overensstemmelse med artikel 429 og 429 a i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
§ 266 a. Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, jf. § 266, på baggrund af følgende
forhold:
1) Afviklingskoncernen skal kunne afvikles ved anvendel‐
se af afviklingsværktøjerne på afviklingsenheden på en
måde, som opfylder afviklingsmålene.
2) Afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ik‐
ke er afviklingsenheder, skal have tilstrækkelige ned‐
skrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan
absorberes, og kapitalprocenten og gearingsgraden i de
relevante virksomheder kan genoprettes til et niveau,
hvor afviklingsenheden og dens dattervirksomheder,
der ikke er afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kra‐
vene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der
er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markeds‐
tillid bevares.
3) Afviklingsenheden skal have tilstrækkelige nedskriv‐
ningsegnede passiver til at absorbere tab og genoprette
afviklingsenhedens kapitalprocent og gearingsgrad til
et niveau, hvor afviklingsenheden fortsat kan opfylde
kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil
der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig mar‐
kedstillid bevares, når afviklingsplanen forudser mulig‐
heden for, at visse kategorier af nedskrivningsegnede
passiver udelukkes fra bail-in eller overføres i deres
helhed til en modtager ved en delvis overførsel.
4) Virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansie‐
ringsmodel og risikoprofil.
5) I hvilket omfang det forhold, at virksomheden bliver
nødlidende, vil få en negativ indvirkning på den finan‐
sielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre
virksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver for en afviklingsenhed på baggrund af, om
det følger af afviklingsplanen, at afviklingsenhedens datter‐
virksomheder, som er etableret i et land uden for Den Euro‐
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, indgår i samme afviklingskoncern
som afviklingsenheden.
§ 266 b. Krav om nedskrivningsegnede passiver kan op‐
fyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forplig‐
telser, jf. §§ 267 a-267 c og § 267 e.
Krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheder
§ 267. En afviklingsenhed skal opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, jf. § 266, på konsolideret grund‐
lag på afviklingskoncernniveau, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Konsolideringen omfatter alene virksomheder, der
er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver. Ned‐
skrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde et
fastsat krav om nedskrivningsegnede passiver, som skal op‐
fyldes på konsolideret niveau, må ikke samtidig anvendes til
at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen
af kravene i § 268, stk. 1-4, eller de krav, der følger af § 268
d.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver på ny for afviklingsenheder, der har været
genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272
eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, og af‐
viklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afvik‐
lingsværktøjer overfor. Finanstilsynet meddeler efter høring
af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyl‐
delse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver
12-måneders periode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
§ 267 a. En afviklingsenhed skal opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag, følgende
10
forpligtelser i nr. 1-5, eller begge dele i kombination, jf. dog
stk. 2 og §§ 267 b og 267 c:
1) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingel‐
serne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber.
2) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a,
artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk.
3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
3) Hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter, der
har derivatkomponenter, og som opfylder følgende be‐
tingelser:
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra
a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og
stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber.
b) Hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på ud‐
stedelsestidspunktet, er fast eller stigende og påvir‐
kes ikke af en indbygget derivategenskab, og de
samlede forpligtelser, der hidrører fra gældsinstru‐
mentet, kan værdiansættes dagligt med udgangs‐
punkt i et aktivt og likvidt marked for køb og
salg for et ækvivalent instrument uden kreditrisiko
i overensstemmelse med artikel 104 og 105 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter og investeringsselskaber.
c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaf‐
tale, og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er
ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.
4) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivat‐
komponenter, og som opfylder følgende betingelser:
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra
a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og
stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber.
b) Gældsinstrumentet indeholder en kontraktbestem‐
melse, der fastsætter, at værdien af fordringen er
fast eller stigende i tilfælde af udstederens afvikling
eller konkurs, og at værdien ikke overstiger det
oprindeligt indbetalte passivbeløb.
c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaf‐
tale, og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er
ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.
5) Forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er
etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, som indgår i samme afviklingskoncern som af‐
viklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i
samme afviklingskoncern, når følgende betingelser er
opfyldt:
a) Forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med
§ 267 e, stk. 1, nr. 4.
b) Afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomhe‐
den vil ikke blive påvirket af Finanstilsynets udø‐
velse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjel‐
serne, jf. §§ 272 eller 273, eller Finansiel Stabilitets
udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbefø‐
jelserne, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
c) Forpligtelserne overstiger ikke beløbet beregnet ud
fra formlen i bilag 9, nr. 1.
Stk. 2. En afviklingsenhed, der er et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksomhed, der er
en væsentlig dattervirksomhed af et G-SIFI i et tredjeland,
skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver med ka‐
pitalgrundlag, supplerende kapitalinstrumenter og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser, der er omfattet af stk. 1, nr. 2-4,
og som opfylder kravene i artikel 92 a eller 92 b i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber.
Krav om subordination for afviklingsenheder
§ 267 b. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Sta‐
bilitet beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1,
svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de sam‐
lede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet bereg‐
net ud fra formlen i bilag 9, nr. 3, med kapitalgrundlag, ef‐
terstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med for‐
pligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, når følgende
betingelser er opfyldt, jf. dog § 267 c:
1) De ikke-efterstillede forpligtelser omhandlet i § 267
a, stk. 1, nr. 2-4, er i konkursordenen sidestillet med
forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabili‐
tet kan beslutte helt eller delvist at undtage fra bail-in,
jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
2) Der er risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet
til disse forpligtelser lider større tab som følge af en
bail-in på ikke-efterstillede forpligtelser planlagt i af‐
viklingsplanen, end de ville ved en konkursbehandling
af afviklingsenheden.
3) Størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede
forpligtelser overstiger ikke det beløb, der er nødven‐
digt for at sikre, at kreditorer omhandlet i nr. 2 ikke
lider tab, der er større end det tab, de ville have lidt ved
en konkursbehandling af afviklingsenheden.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en frist til at opfylde kravet i stk. 1 på ny for de
afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning
eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17
eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse fi‐
nansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel
11
Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer overfor. Finanstil‐
synet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål
for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet for hver 12-må‐
neders periode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
§ 267 c. Finanstilsynet skal efter høring af Finansiel
Stabilitet fastsætte, at en afviklingsenhed skal opfylde en
andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266,
med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede in‐
strumenter eller forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr.
5. Andelen skal svare til 8 pct. af de samlede forpligtelser og
kapitalgrundlag for følgende afviklingsenheder, jf. dog stk.
2-4:
1) Afviklingsenheder, der er globalt systemisk vigtige fi‐
nansielle institutter (G-SIFIer).
2) Afviklingsenheder, der ikke er globalt systemisk vigti‐
ge finansielle institutter (G-SIFIer), men som indgår i
en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger
100 mia. EUR.
3) Andre afviklingsenheder, der ikke er globalt systemisk
vigtige finansielle institutter (G-SIFIer), og som indgår
i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre
end 100 mia. EUR, men som Finanstilsynet har vur‐
deret med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk
risiko, hvis de bliver nødlidende.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabili‐
tet fastsætte andelen nævnt i stk. 1 til et beløb, der er lavere
end 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag,
men højere end beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr.
2.
Stk. 3. For afviklingsenheder omfattet af stk. 1, nr. 2, kan
andelen nævnt i stk. 1 maksimalt svare til 27 pct. af afvik‐
lingsenhedens samlede risikoeksponering i tilfælde, hvor Fi‐
nanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har vurderet,
at
1) afviklingsplanen for den pågældende afviklingsenhed
ikke indebærer anvendelse af Afviklingsformuen, jf.
kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, som en mulighed i forbindel‐
se med afvikling af den pågældende afviklingsenhed,
eller
2) kravet om nedskrivningsegnede passiver giver mulig‐
hed for at opfylde § 26, stk. 2, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 4. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Sta‐
bilitet fastsætte, at andelen nævnt i stk. 1 skal udgøre et
beløb, der på grund af afviklingsenhedens forpligtelse til at
opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav og krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, svarer til maksimalt det højeste
af enten 8 pct. af afviklingskoncernens samlede forpligtelser
og kapitalgrundlag eller beløbet beregnet ud fra formlen i
bilag 9, nr. 3, når en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har konstateret, at
der er væsentlige hindringer for afvikling, jf. §§ 262 og
263, og
a) der er ikke truffet afhjælpende foranstaltninger i
overensstemmelse med påbud meddelt af Finanstil‐
synet efter § 264, stk. 5, inden for fristen herfor,
eller
b) de konstaterede væsentlige hindringer ikke kan af‐
hjælpes ved anvendelse af påbud nævnt i § 264,
stk. 5, og fastsættelse af andelen nævnt i stk. 1 efter
nærværende bestemmelse opvejer den væsentlige
hindrings negative indvirkning på afviklingsmulig‐
hederne.
2) Det følger af afviklingsplanen for afviklingsenheden,
at den foretrukne afviklingsstrategi for afviklingsenhe‐
den i begrænset omfang er gennemførlig og troværdig
under hensyntagen til afviklingsenhedens størrelse, ka‐
rakteren, omfanget og kompleksiteten af afviklingsen‐
hedens aktiviteter, de risici, der er forbundet med afvik‐
lingsenhedens aktiviteter, indbyrdes forbundethed samt
afviklingsenhedens retlige status og aktionærstruktur.
3) Det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124,
stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat i med‐
før af § 124, stk. 2, afspejler, at afviklingsenheden er
blandt de 20 pct. mest risikobetonede virksomheder,
som Finanstilsynet fastsætter krav om nedskrivningseg‐
nede passiver for.
Stk. 5. Krav fastsat efter stk. 1-4 skal opfyldes 3 år efter
den dato, hvor afviklingsenheden eller den koncern, som
afviklingsenheden er en del af, er blevet udpeget som et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), eller
afviklingsenheden er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3. Finans‐
tilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål
for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet fastsat efter stk.
1, jf. stk. 2-4, for hver 12-måneders periode frem mod den
fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en passende frist til at opfylde kravene i stk.
1-4 på ny for de afviklingsenheder, der har været genstand
for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273
eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenhe‐
der, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer
overfor. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel
Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet
fastsat efter stk. 1-4 for hver 12-måneders periode frem mod
den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Krav om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder,
der ikke er afviklingsenheder (internt krav om
nedskrivningsegnede passiver)
§ 267 d. En virksomhed, som er dattervirksomhed af en
afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men
som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på individuelt
niveau, jf. dog § 266, stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver på ny for virksomheder, der ikke er afviklings‐
enheder, men som har været genstand for nedskrivning eller
konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18
a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, og virksomheder, der ikke er afviklingsenhe‐
12
der, og som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværk‐
tøjer overfor. Finanstilsynet meddeler delmål for virksomhe‐
dens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver
for hver 12-måneders periode frem mod den fastsatte frist,
jf. 1. pkt.
§ 267 e. En virksomhed, som er dattervirksomhed af en
afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men
som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og
forpligtelser eller begge dele i kombination:
1) Egentlig kernekapital.
2) Andet kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som
a) indgår i samme afviklingskoncern, eller
b) ikke indgår i samme afviklingskoncern, hvis afvik‐
lingsenhedens kontrol med virksomheden ikke vil
blive påvirket af udøvelsen af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 eller
efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
3) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingel‐
serne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber.
4) Forpligtelser, der opfylder følgende betingelser:
a) Forpligtelsen er udstedt til
i. afviklingsenheden enten direkte eller indirekte
gennem andre virksomheder i samme afvik‐
lingskoncern, der købte passiverne fra virk‐
somheden omfattet af stk. 1, eller
ii. en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i
samme afviklingskoncern som virksomheden
omfattet af stk. 1, i det omfang afviklingsen‐
hedens kontrol med virksomheden omfattet af
stk. 1 ikke vil blive påvirket af Finanstilsy‐
nets udøvelse af nedskrivnings- eller konver‐
teringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273, eller Fi‐
nansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings-
eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 17 eller 18
a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
b) Forpligtelsen opfylder betingelserne i artikel 72 a,
artikel 72 b, stk. 1, og stk. 2, litra a, d-j og n,
og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
c) Forpligtelsen er ved konkursbehandling efterstillet
passiver, der ikke opfylder betingelserne i litra a og
ikke kvalificerer til opfyldelse af kapitalgrundlags‐
krav i nr. 1 eller 2.
d) Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 eller
efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og hvor
anvendelse af beføjelserne ikke vil påvirke afvik‐
lingsenhedens kontrol med dattervirksomheden.
e) Forpligtelsen er ikke direkte eller indirekte finan‐
sieret af virksomheden.
f) Bestemmelser, som regulerer forpligtelsen, ikke ek‐
splicit eller implicit angiver, at forpligtelsen vil
blive opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt
før udløb, undtagen i tilfælde af virksomhedens
konkurs.
g) Indehaveren af forpligtelsen har ikke ret til at frem‐
skynde de planlagte betalinger af renter og afdrag
for forpligtelsen, undtagen i tilfælde af insolvens
eller likvidation af virksomheden.
h) Forfaldne rente- og udbyttebetalinger kan ikke bli‐
ve ændret for forpligtelsen på baggrund af kredit‐
situationen for virksomheden eller dens modervirk‐
somhed.
Procedure for fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, når der er oprettet et afviklingskollegium
§ 267 f. Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. §
271, fastsættes krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheder beliggende i Danmark, jf. § 266, i over‐
ensstemmelse med en fælles beslutning truffet af
1) Finanstilsynet,
2) koncernafviklingsmyndigheden, når denne er en anden
end Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, og
3) de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en af‐
viklingskoncerns dattervirksomheder beliggende i et
andet land i Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Stk. 2. Den fælles beslutning skal angive de krav, der
finder anvendelse på
1) konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afvik‐
lingsenhed, og
2) individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i af‐
viklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afvik‐
lingsenhed.
Stk. 3. Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en
del af kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksom‐
heder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med in‐
strumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhører
afviklingskoncernen, når
1) det vurderes at være i overensstemmelse med afvik‐
lingsstrategien, og
2) afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles
beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede
passiver på individuelt niveau, jf. § 267 d, stk. 1.
Stk. 4. Er flere virksomheder i et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) afviklingsenheder, skal det i den
fælles beslutning angives, om kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver for afviklingsenhederne er justeret som følge
af artikel 72 e i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter og investeringsselskaber.
Stk. 5. Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet
om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden, se‐
nest 4 måneder efter at Finanstilsynet har forelagt forslag til
krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsmyn‐
13
dighederne omfattet af stk. 1, fastsætter Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver.
Stk. 6. Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2
og 3, inden udløbet af fristen på 4 måneder nævnt i stk. 5
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
udskyder Finanstilsynet sin afgørelse, jf. stk. 5, og afventer,
at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse
i sagen. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheden i overensstemmelse med Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Stk. 7. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke
truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev ind‐
bragt, jf. stk. 6, fastsætter Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver
for afviklingsenheden.
Stk. 8. Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fast‐
sætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for afvik‐
lingsenheden, til:
1) Afviklingsenheden.
2) Virksomheder, der indgår i afviklingskoncernen, og
som ikke er afviklingsenheder.
3) Koncernens modervirksomhed i Den Europæiske Uni‐
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, når den pågældende moder‐
virksomhed ikke selv er en afviklingsenhed i samme
afviklingskoncern.
§ 267 g. Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf.
§ 271, fastsættes kravet om nedskrivningsegnede passiver
for virksomheder beliggende i Danmark, der ikke er afvik‐
lingsenheder, og hvor afviklingsenheden er beliggende i et
andet land i Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i
overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af:
1) Finanstilsynet.
2) Afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.
3) Koncernafviklingsmyndigheden, når dette er en anden
end afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.
4) De afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en
afviklingskoncerns dattervirksomheder beliggende i et
andet land i Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Stk. 2. Den fælles beslutning skal angive de krav, der
finder anvendelse på
1) konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afvik‐
lingsenhed, og
2) individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i af‐
viklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afvik‐
lingsenhed.
Stk. 3. Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en
del af kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksom‐
heder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med in‐
strumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhører
afviklingskoncernen, når
1) det vurderes at være i overensstemmelse med afvik‐
lingsstrategien, og
2) afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles
beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 266, på individuelt niveau, jf. § 267 d,
stk. 1.
Stk. 4. Foreligger der ikke en fælles beslutning om kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder i en
afviklingskoncern på individuelt grundlag, senest 4 måne‐
der efter at afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1 har
forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver,
fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 5. Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr.
2-4, inden udløbet af fristen på 4 måneder indbragt sag‐
en for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder
Finanstilsynet sin afgørelse og afventer, at Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse i sagen. Herefter
fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
krav om nedskrivningsegnede passiver i overensstemmelse
med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Stk. 6. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke
truffet afgørelse, inden for 1 måned efter at sagen er ind‐
bragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver
for virksomheden beliggende i Danmark, som ikke er en
afviklingsenhed.
Stk. 7. Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fast‐
sætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, til de virk‐
somheder beliggende i Danmark i en afviklingskoncern,
som ikke er en afviklingsenhed.
§ 267 h. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om kravet om nedskrivningsegnede passiver. Erhvervsmini‐
steren kan også fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-267 e.
Gældsbufferkrav
§ 268. Et realkreditinstitut skal til enhver tid have en
gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvæg‐
tede udlån. Kapital og forpligtelser til opfyldelse af gælds‐
bufferkravet skal være udstedt af realkreditinstituttet i øv‐
rigt.
Stk. 2. For et realkreditinstitut, der på institutniveau er
udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§
308 eller 310, gælder endvidere, at gældsbufferen fastsættes
til et niveau, der sikrer, at instituttets krav til kapitalgrundlag
og gældsbuffer tilsammen udgør mindst 8 pct. af instituttets
samlede passiver, jf. dog stk. 4. Gældsbufferen fastsættes
dog efter 1. pkt. til minimum 2 pct. af realkreditinstituttets
samlede uvægtede udlån.
Stk. 3. Indgår et realkreditinstitut i en koncern, der på
konsolideret niveau er udpeget som systemisk vigtigt finan‐
sielt institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310, og hvor der for kon‐
cernen skal fastsættes et krav til størrelsen af koncernens
nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, gæl‐
der endvidere, at gældsbufferen fastsættes til et niveau, der
14
sikrer, at det samlede krav til koncernens gældsbuffer, kapi‐
talgrundlag for koncernens realkreditinstitutter og nedskriv‐
ningsegnede passiver udgør mindst 8 pct. af koncernens
samlede passiver. Gældsbufferen fastsættes dog efter 1. pkt.
til minimum 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede
udlån.
Stk. 4. For et realkreditinstitut, der på institutniveau er
udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§
308 eller 310, og som indgår i en afviklingskoncern med
en afviklingsenhed etableret i et land indenfor Den Europæ‐
iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, udgør gældsbufferkravet 2
pct. af instituttets samlede uvægtede udlån, hvis afviklings‐
koncernens samlede krav er tilstrækkelige til at sikre, at
afviklingskoncernen har nedskrivningsegnede passiver, der
mindst udgør 8 pct. af afviklingskoncernens samlede passi‐
ver. Er afviklingskoncernens samlede krav ikke tilstrække‐
lige til at sikre, at afviklingskoncernen har nedskrivnings‐
egnede passiver, der mindst udgør 8 pct. af afviklingskon‐
cernens samlede passiver, fastsættes gældsbufferkravet for
realkreditinstituttet til minimum 2 pct. Det samlede krav
til realkreditinstituttets gældsbuffer og kapitalgrundlag skal
dog udgøre mindst 8 pct. af realkreditinstituttets samlede
passiver.
Stk. 5. For et realkreditinstitut, der som modervirksomhed
ejer en dattervirksomhed, der også er et realkreditinstitut,
og hvor begge virksomheder indgår i samme afviklingskon‐
cern, kan gældsbufferkravet opfyldes på realkreditkoncer‐
nniveau.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en frist til at opfylde gældsbufferkravet på ny for
realkreditinstitutter, der har været genstand for nedskrivning
eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17
eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og realkreditinstitutter, som Finan‐
siel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer overfor.
§ 268 a. Et realkreditinstitut, der er en afviklingsenhed,
skal opfylde gældsbufferkravet med følgende kapital eller
forpligtelser, eller begge dele i kombination, jf. dog § 268 d:
1) Egentlig kernekapital.
2) Hybrid kernekapital.
3) Supplerende kapitalinstrumenter.
4) Forpligtelser, som opfylder betingelserne i artikel 72
b, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber.
Stk. 2. Kapital og forpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1-4, skal
kunne nedskrives og konverteres uden brug af bail-in. Der
må ikke være andre forpligtelser, som er efterstillet eller
sidestillet forpligtelser, der anvendes til at opfylde gældsbuf‐
ferkravet.
§ 268 b. Et realkreditinstitut, der er dattervirksomhed af
en afviklingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsen‐
hed, skal opfylde gældsbufferkravet med følgende kapital
eller forpligtelser, eller begge dele i kombination, jf. dog §
268 d:
1) Egentlig kernekapital.
2) Hybrid kernekapital.
3) Supplerende kapitalinstrumenter.
4) Forpligtelser, som opfylder betingelserne i artikel 72
b, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber og følgende betingelser:
a) Forpligtelsen skal være udstedt til
i. afviklingsenheden enten direkte eller indirek‐
te gennem andre virksomheder i samme af‐
viklingskoncern, der købte forpligtelserne fra
virksomheden omfattet af stk. 1, eller
ii. en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i
samme afviklingskoncern som virksomheden
omfattet af stk. 1, i det omfang afviklingsen‐
hedens kontrol med virksomheden omfattet af
stk. 1 ikke vil blive påvirket af Finanstilsy‐
nets udøvelse af nedskrivnings- eller konver‐
teringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273, eller Fi‐
nansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings-
eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 17 eller 18
a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
b) Forpligtelsen er ved konkursbehandling efterstillet
passiver, der ikke opfylder betingelserne i litra a og
ikke kvalificerer til opfyldelse af kapitalgrundlags‐
krav i nr. 1 eller 2.
c) Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 eller
efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og hvor
anvendelse af beføjelserne ikke vil påvirke afvik‐
lingsenhedens kontrol med dattervirksomheden.
§ 268 c. For den del af gældsbufferkravet, der opfyldes
med kapital og forpligtelser omfattet af § 268 a, stk. 1, nr.
2-4, eller § 268 b, nr. 2-4, gælder følgende:
1) Den pågældende kapital eller forpligtelse skal have en
oprindelig løbetid på mindst 2 år.
2) Der skal være en hensigtsmæssig spredning i kapital og
forpligtelsernes forfaldstid.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at et gældsbuffer‐
krav, der er opgjort efter § 268, stk. 3, for den del, der er
over 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån,
kan opfyldes med udstedelser fra afviklingsenheden, hvis
denne er et pengeinstitut.
§ 268 d. Kapital og forpligtelser, som anvendes til at
opfylde gældsbufferkravet, må ikke samtidig anvendes til
følgende:
1) Opfylde kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
2) Opfylde det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2.
3) Opfylde det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3.
15
4) Opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a.
5) Opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. §
266.
6) Finansiere opfyldelsen af kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver til virksomheder i samme koncern.
Tilsyn med overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver og gældsbufferkravet
§ 269. Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes
overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf.
§ 266, og gældsbufferkravet, jf. § 268.
Stk. 2. Opfylder en virksomhed ikke kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, skal Finanstilsynet reagere på mindst
en af følgende måder:
1) Anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hin‐
dringer for afvikling i overensstemmelse med §§ 264
og 265.
2) Anvendelse af beføjelser nævnt i § 269 a.
3) Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 243 a.
4) Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 344, stk.
1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan også foretage en vurdering af,
hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nød‐
lidende, jf. § 224 a.
§ 269 a. Finanstilsynet kan begrænse en virksomheds ud‐
lodning til det maksimale udlodningsbeløb, hvis en virksom‐
hed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver,
jf. § 266, opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. §
125 a, men ikke når det betragtes i tillæg til kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver. Det maksimale udlodningsbeløb
beregnes i overensstemmelse med bilag 10, nr. 1, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse i forhold til følgende
udlodninger:
1) Udlodning, der vedrører egentlig kernekapital.
2) Tildeling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte
pensionsydelser eller betaling af variabel løn, hvis for‐
pligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor
virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapital‐
bufferkrav.
3) Betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstru‐
menter.
Stk. 3. I vurderingen af, om Finanstilsynet skal begrænse
virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbe‐
løb, skal Finanstilsynet tage hensyn til følgende:
1) Årsagen til den manglende opfyldelse og dennes varig‐
hed og omfang og dens konsekvenser for afviklingsmu‐
lighederne.
2) Udviklingen i virksomhedens økonomiske situation og
sandsynligheden for, at virksomheden inden for en
overskuelig fremtid opfylder betingelserne for afvik‐
ling.
3) Udsigten til, at virksomheden vil være i stand til at
opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, når det be‐
tragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver, inden for en rimelig tidsramme.
4) Om virksomhedens manglende evne til at erstatte for‐
pligtelser, som ikke længere opfylder kriterierne for
nedskrivningsegnethed og udløb i artikel 72 b og 72 c
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber eller i §§ 267 a og 267 e, er
særegen for den pågældende virksomhed eller skyldes
en markedsomfattende forstyrrelse.
5) Om begrænsningen af virksomhedens udlodning til det
maksimale udlodningsbeløb udgør det mest passende
og rimelige middel til at afhjælpe virksomhedens situa‐
tion i forhold til den potentielle indvirkning på både fi‐
nansieringsbetingelserne og afviklingsmulighederne for
den pågældende virksomhed.
Stk. 4. Finanstilsynet skal månedligt vurdere, om virk‐
somhedens udlodning skal begrænses, så længe virksomhe‐
den befinder sig i en situation, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 5. Finanstilsynet skal begrænse virksomhedens ud‐
lodning til det maksimale udlodningsbeløb, hvis virksomhe‐
den befinder sig i en situation, der er omfattet af stk. 1,
9 måneder efter at virksomheden har underrettet Finanstilsy‐
net i medfør af § 269 c, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet
vurderer, at mindst to af følgende betingelser er opfyldt:
1) Virksomhedens manglende opfyldelse af det kombine‐
rede kapitalbufferkrav skyldes en alvorlig forstyrrelse
af de finansielle markeders funktion, hvilket fører til
omfattende spændinger i flere segmenter af de finan‐
sielle markeder.
2) Forstyrrelsen nævnt i nr. 1 resulterer i øget prisvola‐
tilitet for virksomhedens kapitalgrundlagsinstrumenter
og nedskrivningsegnede forpligtelser eller øgede om‐
kostninger for virksomheden og fører til en hel eller
delvis lukning af markederne, hvilket forhindrer virk‐
somheden i at udstede kapitalgrundlagsinstrumenter og
nedskrivningsegnede forpligtelser på disse markeder.
3) Lukningen af markederne nævnt i nr. 2 gælder for flere
andre virksomheder ud over den berørte virksomhed.
4) Forstyrrelsen nævnt i nr. 1 forhindrer den berørte virk‐
somhed i at udstede kapitalgrundlagsinstrumenter og
nedskrivningsegnede forpligtelser, der er tilstrækkelige
til at afhjælpe den manglende opfyldelse af det kombi‐
nerede kapitalbufferkrav.
5) Finanstilsynets udøvelse af beføjelsen nævnt i stk. 1 vil
føre til negative virkninger for en del af banksektoren,
hvorved den finansielle stabilitet potentielt undermine‐
res.
Stk. 7. Finanstilsynet foretager månedligt en vurdering af,
om mindst to af betingelserne i stk. 6 er opfyldt.
Indberetning til Finanstilsynet
§ 269 b. En virksomhed, der er underlagt et krav om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, skal indberette føl‐
gende oplysninger til Finanstilsynet:
1) Størrelsen af kapitalgrundlag eller kapitalgrundlag, der
opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 1 og 2,
mindst en gang hvert halve år.
16
2) Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser mindst
en gang hvert halve år.
3) Størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in,
mindst en gang om året.
4) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1-3 og de‐
res løbetidsprofil mindst en gang om året.
5) Den hierarkiske inddeling af poster omfattet af nr. 1-3
ved almindelig konkursbehandling mindst en gang om
året.
6) Oplysninger om, hvorvidt poster omfattet af nr. 1 og 2
er underlagt lovgivning i et tredjeland, og i så fald hvil‐
ket tredjeland, og om de indeholder kontraktvilkårene
i § 274, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, litra p og q, og
artikel 63, litra n og o, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber mindst en
gang om året.
Stk. 2. Virksomheder, som på datoen for indberetningen
af disse oplysninger har nedskrivningsegnede passiver på
mindst 150 pct. af kravet om nedskrivningsegnede passiver,
er undtaget fra at indberette størrelsen af forpligtelser, der er
omfattet af bail-in, jf. stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Finanstilsynet kan anmode om, at virksomhederne
indberetter oplysningerne i stk. 1, nr. 1-6, hyppigere end
angivet.
Stk. 4. En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal
tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk. 1.
§ 269 c. En virksomhed, der er underlagt krav om ned‐
skrivningsegnede passiver eller gældsbufferkrav, skal straks
give meddelelse til Finanstilsynet, hvis virksomheden ikke
opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver efter §
266 eller det kombinerede kapitalbufferkrav efter § 125 a,
når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede
passiver, eller gældsbufferkravet efter § 268.
Offentliggørelse
§ 269 d. Virksomheder, der er underlagt et krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, skal mindst en gang om året of‐
fentliggøre følgende oplysninger:
1) Størrelsen af virksomhedens nedskrivningsegnede pas‐
siver.
2) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres lø‐
betidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af virk‐
somheden.
3) Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som
anført i § 266, stk. 5.
Stk. 2. Er der udøvet nedskrivnings- eller konverterings‐
beføjelser i henhold til §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17
eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse fi‐
nansielle virksomheder, eller har Finansiel Stabilitet anvendt
afviklingsværktøjer over for virksomheden, finder kravene
om offentliggørelse i stk. 1 anvendelse fra datoen for tidsfri‐
sten for at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
på ny.
Stk. 3. En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal
tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk. 1.
§ 269 e. Et realkreditinstitut, der er underlagt et gældsbuf‐
ferkrav, skal mindst en gang om året offentliggøre følgende
oplysninger:
1) Størrelsen af instituttets kapital og forpligtelser, der an‐
vendes til at opfylde gældsbufferkravet.
2) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres
løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af in‐
stituttet.
3) Gældsbufferkravet.
Stk. 2. Er der udøvet nedskrivnings- eller konverterings‐
beføjelser i henhold til §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17
eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse fi‐
nansielle virksomheder, eller har Finansiel Stabilitet anvendt
afviklingsværktøjer over for realkreditinstituttet, finder kra‐
vene om offentliggørelse i stk. 1 anvendelse fra datoen for
tidsfristen for at opfylde gældsbufferkravet på ny, jf. § 268,
stk. 6.«
81. I § 271, stk. 1, ændres »266 og 268« til: »265 a, 266 og
267 f«.
82. I § 271 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Et afviklingskollegium består af:
1) Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed.
2) Afviklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor
en dattervirksomhed, der er underlagt konsolideret til‐
syn, er etableret.
3) Afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en
modervirksomhed til et eller flere af koncernens virk‐
somheder, som er en finansiel virksomhed eller en
blandet holdingvirksomhed, er etableret.
4) Afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor væ‐
sentlige filialer er beliggende.
5) Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompe‐
tente myndigheder i de medlemslande, hvor afviklings‐
myndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den
kompetente myndighed i et medlemsland ikke med‐
lemslandets centralbank, kan den kompetente myndig‐
hed beslutte at lade sig ledsage af en repræsentant for
medlemslandets centralbank.
6) De ansvarlige ministerier, hvis de afviklingsmyndighe‐
der, der er medlemmer af afviklingskollegiet, ikke er de
ansvarlige ministerier.
7) Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgaran‐
tiordningen i et medlemsland, hvis det pågældende
medlemslands afviklingsmyndighed er medlem af af‐
viklingskollegiet.
8) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan beslutte, at et tredjelands afvik‐
lingsmyndighed må deltage som observatør i afviklingskol‐
legier oprettet i henhold til stk. 1, hvis tredjelandets afvik‐
lingsmyndighed anmoder herom, og hvis følgende betingel‐
ser er opfyldt:
1) Der er inden for koncernen en virksomhed, der er etab‐
leret i Den Europæiske Union eller i et land, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
som har en dattervirksomhed eller en filial etableret
eller beliggende i det pågældende tredjeland, der ville
17
blive betragtet som væsentlig, hvis den var etableret
eller beliggende i Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
2) Tredjelandets afviklingsmyndighed er underlagt tavs‐
hedspligt, der svarer til den tavshedspligt, som Finans‐
tilsynet er underlagt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
83. I § 271, stk. 2, der bliver stk. 4, udgår »efter stk. 1«.
84. § 271, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Finanstilsynet opretter og deltager i europæiske
afviklingskollegier, hvis en virksomhed, der er etableret
uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
1) har mere end én dattervirksomhed eller væsentlig fili‐
al, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæg‐
lerselskab I, finansiel holdingvirksomhed eller blandet
holdingvirksomhed, som er etableret eller beliggende i
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og mindst én dattervirksomhed eller væsentlig
filial er etableret eller beliggende i Danmark, eller
2) har mere end én modervirksomhed, der er et pengein‐
stitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I, finansiel
holdingvirksomhed eller blandet holdingvirksomhed,
som er etableret i mere end ét land inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind‐
gået aftale med på det finansielle område, og mindst én
modervirksomhed er etableret i Danmark.«
85. I § 271 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Europæiske afviklingskollegier, der er oprettet i
henhold til stk. 5, udfører de opgaver, der er nævnt i stk.
1, og fungerer i øvrigt som afviklingskollegier oprettet i
henhold til stk. 1.«
86. I overskriften til kapitel 17 a indsættes efter »kapitalin‐
strumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«.
87. § 272, stk. 1, affattes således:
»Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskrive eller
konvertere hybride kapitalinstrumenter, som opfylder krave‐
ne i artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene
i artikel 63, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, i et penge‐
institut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I til
egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet kon‐
staterer, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds‐
mæglerselskabet I ikke vil være levedygtigt, medmindre
beføjelsen anvendes. Det samme gælder for nedskrivnings‐
egnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 267 e,
stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i
§ 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, om en restløbetid på mindst et
år.«
88. § 272, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved nedskrivning eller konvertering af relevante
kapitalinstrumenter eller nedskrivningsegnede forpligtelser
efter stk. 1 i en dattervirksomhed til en afviklingsenhed
skal beføjelsen til at nedskrive eller konvertere udøves på
en måde, der sikrer, at tabene videregives til afviklingsenhe‐
den, hvis de relevante kapitalinstrumenter og nedskrivnings‐
egnede forpligtelser er ejet af afviklingsenheden indirekte
gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern.«
89. I § 272, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »kapitalinstrumen‐
ter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«.
90. I § 272, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »relevante kapita‐
linstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«, og
efter »ejerne af de relevante kapitalinstrumenter« indsættes:
»og nedskrivningsegnede forpligtelser«.
91. I § 272, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Med henblik på udstedelsen af egentlige kernekapitalin‐
strumenter i overensstemmelse med 2. pkt., kan Finanstilsy‐
net påbyde virksomheden at anmode om den nødvendige
tilladelse til at udstede det relevante antal egentlige kerneka‐
pitalinstrumenter.«
92. I § 273, stk. 1, udgår »om nedskrivning og konvertering
af kapitalinstrumenter«.
93. § 274 ophæves og i stedet indsættes:
»Kontraktmæssig anerkendelse af Finanstilsynets
og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser
§ 274. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæg‐
lerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet
holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut, når finansie‐
ringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel
holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, og
finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksom‐
heden på konsolideret grundlag, skal sikre, at kontrakter,
som virksomheden har indgået efter den 1. juni 2015, og
som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder
bestemmelser, hvorefter modparten anerkender, at
1) forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres til
genstand for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272
eller 273 samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.
dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, og
2) modparten er bundet af enhver nedbringelse af hoved‐
stolen eller det udestående beløb, konvertering eller
opsigelse, der berøres af Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets udøvelse af beføjelser nævnt i nr. 1.
18
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at ind‐
hente en juridisk udtalelse om, at kontraktbestemmelser ef‐
ter stk. 1 er bindende for modparten og kan håndhæves i
overensstemmelse med vilkårene.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er
undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller hvis
forpligtelsen er et berettiget indskud, jf. § 2, nr. 7, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder.
Stk. 4. Finanstilsynet kan efter anmodning fra virksomhe‐
den beslutte, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis det vur‐
deres, at de omhandlede forpligtelser eller instrumenter kan
gøres til genstand for nedskrivning eller konvertering med
hjemmel i lovgivningen i et tredjeland eller med hjemmel
i en bindende aftale, der er indgået med det pågældende
tredjeland.
Stk. 5. Finanstilsynet kan efter anmodning fra virksomhe‐
den beslutte, at hvis virksomhedens krav om nedskrivnings‐
egnede passiver efter § 266 svarer til virksomhedens tabsab‐
sorberingsbeløb, er virksomheden ikke omfattet af kravet i
stk. 1, forudsat at forpligtelserne ikke anvendes til at opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 6. Undlader en virksomhed at indføre en kontrakt‐
bestemmelse i henhold til stk. 1, kan forpligtelsen ikke an‐
vendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver. Det forhindrer ikke Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§
272 eller 273 samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog
§ 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
§ 275. En virksomhed skal underrette Finanstilsynet, hvis
det ikke er muligt at opfylde § 274, stk. 1, i forhold til
en kontrakt vedrørende en forpligtelse omfattet af § 97
i konkursloven. Underretningen skal angive kategorien af
forpligtelsen og begrundelsen for, at det ikke er muligt at
indføre kontraktbestemmelsen.
Stk. 2. Virksomheden skal indsende alle oplysninger til
Finanstilsynet, som Finanstilsynet inden for rimelig tid efter
modtagelsen af underretningen efter stk. 1 anmoder om.
Stk. 3. Pligten til at indføre en kontraktbestemmelse, jf.
§ 274, stk. 1, bortfalder automatisk fra det tidspunkt, hvor
Finanstilsynet modtager en underretning i henhold til stk. 1.
Stk. 4. Vurderer Finanstilsynet, at det er muligt at opfylde
§ 274, stk. 1, i forhold til den pågældende kontrakt, kan
Finanstilsynet uanset stk. 3 påbyde virksomheden at indfø‐
re en sådan kontraktbestemmelse. Finanstilsynet skal give
påbuddet inden for rimelig tid efter, at Finanstilsynet har
modtaget en meddelelse efter stk. 1.
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at ændre
sin praksis vedrørende virksomhedens vurdering af, om det
er muligt at indføre en kontraktbestemmelse om anerkendel‐
se af Finansiel Stabilitets beføjelser i § 24 i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 6. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at
kontrakter, som ikke indeholder en bestemmelse i henhold
til § 274, stk. 1, medfører en væsentlig hindring for afvik‐
ling, skal Finanstilsynet i nødvendigt omfang anvende befø‐
jelserne i § 264 til at fjerne den pågældende hindring.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de kategorier af forpligtelser omfattet af § 97 i konkurs‐
loven, hvor det ikke er muligt at indføre en kontraktbestem‐
melse som omhandlet i § 274, stk. 1.
Kontraktmæssig anerkendelse af Finansiel Stabilitets
beføjelser til suspension under afvikling
§ 276. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæg‐
lerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet
holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut, når finansie‐
ringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel
holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, og
finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksom‐
heden på konsolideret grundlag, skal sikre, at virksomhe‐
dens kontrakter, jf. stk. 2, som er reguleret af lovgivningen i
et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter parterne
anerkender,
1) at kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabi‐
litets beføjelse til at suspendere eller begrænse rettighe‐
der og forpligtelser i §§ 4 a, 32, 33 og 34 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder, og
2) at parterne i relation til kontrakten er bundet af § 31 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på kon‐
trakter, der
1) skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en
eksisterende forpligtelse efter den 28. december 2020
og
2) indeholder bestemmelser om betalings- eller leverings‐
forpligtelser, opsigelsesrettigheder eller retten til at gø‐
re sikkerhedsrettigheder gældende.
Stk. 3. Undlader en virksomhed at indføre en bestemmelse
i henhold til stk. 1, forhindrer det ikke Finansiel Stabilitet
i at anvende beføjelserne i §§ 4 a, 32, 33 og 34 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der, og § 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder vil fortsat finde anvendelse.«
94. I § 309, stk. 1, 3 og 5 ændres »§ 125 h« til: »§ 125 g, stk.
3 og 4«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.
95. I § 309, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«, og »§ 125 h«
ændres til: »§ 125 g, stk. 3 og 4«.
96. I § 343 ø, stk. 1, ændres »nr. 47« til: »nr. 50«.
97. I § 344, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. ju‐
ni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt
(PEPP-produkt)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtig‐
19
hedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjene‐
steydelser«.
98. I § 350 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »1 år« til: »2 år«.
99. I § 351, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, udgår »nr. 2-6,«.
100. I § 351, stk. 5, 1. pkt., ændres »eller den finansielle
lovgivning,« til: », den finansielle lovgivning eller anden
relevant lovgivning«.
101. § 352 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bi‐
stand ved afvikling af virksomheden.«
102. I § 354, stk. 6, nr. 12, udgår », og efter § 16 g, stk. 9, i
lov om finansiel stabilitet«.
103. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 46-48:
»46) Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensban‐
ken med henblik på vurderinger som led i programmet
til vurdering af den finansielle sektor efter en udtryk‐
kelig anmodning og under forudsætning af, at Den
Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken
har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres
opgaver.
47) Den Internationale Betalingsbank (BIS) med henblik
på kvantitative konsekvensanalyser efter en udtrykke‐
lig anmodning og under forudsætning af, at Den Inter‐
nationale Betalingsbank (BIS) har behov for oplysnin‐
gerne til varetagelsen af sine opgaver.
48) Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) med henblik på
dets tilsynsfunktion efter en udtrykkelig anmodning
og under forudsætning af, at Rådet for Finansiel Sta‐
bilitet (FSB) har behov for oplysningerne til vareta‐
gelsen af sine opgaver.«
104. I § 354 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i henhold til«:
»§ 269, stk. 1, eller«.
105. I § 354 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 71 a, stk. 1,« til: »§
71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1,
2. pkt.,«, og efter »jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6,« indsættes: »§
182 b, stk. 1-3, §§ 182 c og 182 d, § 182 e, stk. 1-3, §§ 182
f, 259 a og 261, § 264, stk. 2, 3 og 5, § 264 a, § 265, stk. 2,
4 og 7, § 265 a, stk. 2, § 266, § 267, stk. 1, §§ 267 b og 267
c, § 267 d, stk. 1, § 268, §§ 269 a-269 e, § 272, stk. 7, § 274,
stk. 1 og 2, § 275, stk. 1, 2, 4 og 5, § 276, stk. 1,«.
106. I § 355, stk. 1, ændres »og forordninger udstedt i med‐
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsik‐
rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)« til: », for‐
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsre‐
laterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser
og regler udstedt i medfør heraf«.
107. I § 355, stk. 2, indsættes efter nr. 9 som nyt nummer:
»10) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en
kapitalejer i et pengeinstitut, et realkreditinstitut el‐
ler et fondsmæglerselskab I, eller virksomheder, som
Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til pen‐
geinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglersel‐
skabet I, når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at
pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæg‐
lerselskabet I anses for nødlidende eller forventeligt
nødlidende, jf. § 224 a.«
Nr. 10-15 bliver herefter nr. 11-16.
108. § 361, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af
lov om betalinger betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsy‐
net:
1) Betalingsinstitutter betaler følgende:
a) 25.000 kr., når instituttets samlede gennemførte be‐
talingstransaktioner i 2. halvår af det foregående
kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalen‐
derår er mindre end 250 mio. kr.
b) 80.000 kr., når instituttets samlede gennemførte be‐
talingstransaktioner i 2. halvår af det foregående
kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalen‐
derår er mellem 250 mio. kr. og 100 mia. kr.
c) 500.000 kr., når instituttets samlede gennemførte
betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående
kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalen‐
derår er større end 100 mia. kr.
2) E-pengeinstitutter betaler følgende:
a) 25.000 kr., når summen af instituttets gennemsnit‐
lige udestående elektroniske penge og instituttets
samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2.
halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår
af det indeværende kalenderår er mindre end 250
mio. kr.
b) 80.000 kr., når summen af instituttets gennemsnit‐
lige udestående elektroniske penge og instituttets
samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2.
halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår
af det indeværende kalenderår er mellem 250 mio.
kr. og 100 mia. kr.
c) 500.000 kr., når summen af instituttets gennemsnit‐
lige udestående elektroniske penge og instituttets
samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2.
halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af
det indeværende kalenderår er større end 100 mia.
kr.
3) Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse af
elektroniske penge eller til at udbyde betalingstjenester
betaler 11.100 kr.
4) Virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooply‐
sningstjenester betaler 25.000 kr.«
20
109. I § 372, stk. 1, ændres »samt forordninger ud‐
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø‐
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II)« til: », forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor‐
sikringsvirksomhed (Solvens II) samt Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for fi‐
nansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf«.
110. I § 372 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til
§ 224 a, der ønskes påklaget, skal indbringes for Erhvervs‐
ankenævnet, senest 24 timer efter at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Klageretten tilkommer den bestyrelse og
direktion, der modtog afgørelsen. 2. pkt. gælder uanset, om
Finansiel Stabilitet har overtaget kontrollen med virksomhe‐
den.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
111. I § 372 a, stk. 1, indsættes efter »(Solvens II),«: »Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser,«.
112. I § 373, stk. 1, udgår »§ 125 i, stk. 1,«, og »og 170-175
a« ændres til: », 170-175 a og 175 g, stk. 1, 5 og 6«.
113. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 57, stk. 1,«: »§
64, stk. 3,«, »§ 64 c, stk. 1, 3 og 5, jf. stk. 1 og 3, § 64 d, stk.
1, 2 og 4, § 70, stk. 1-5« ændres til: »§ 64 c, stk. 1, 3, 5 og
7, jf. stk. 1 og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4-6, § 64 e, § 70, stk.
1-4«, »§ 77 g, stk. 1 og 3« ændres til: »§ 77 g, stk. 2«, efter
»§ 247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 259 a, «, og efter »§
264, stk. 2« indsættes: »og 3, § 266, stk. 1, § 268, stk. 1-4, §
269 c«.
114. I § 373, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 152 k, stk. 4,«:
»§ 175 g, stk. 3,« og »§ 264, stk. 3,« ændres til: »§ 264, stk.
5, § 264 a, § 269 a, stk. 1,«.
115. Som bilag 9 og 10 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 2
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2019,
foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
nr. L 173, side 190«: », og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring
af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters
og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitalise‐
ringskapacitet og af direktiv 98/26/EF, EU-Tidende 2019, nr.
L 150, side 296«.
2. I § 1, stk. 2, ændres »nr. 11« til: »nr. 13«.
3. I § 1, stk. 3, ændres »nr. 13« til: »nr. 15«.
4. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Afviklingsenhed: En virksomhed eller enhed i overens‐
stemmelse med § 5, stk. 1, nr. 77, i lov om finansiel
virksomhed.«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
5. I § 2 indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3, som nyt
nummer:
»4) Afviklingskoncern: En afviklingskoncern som defineret
i § 5, stk. 1, nr. 78, i lov om finansiel virksomhed.«
Nr. 3-17 bliver herefter nr. 5-19.
6. I § 2, nr. 11, der bliver nr. 13, ændres »nr. 51« til: »nr.
54«.
7. I § 2 indsættes efter nr. 17, der bliver nr. 19, som nyt
nummer:
»20) Nedskrivningsegnede forpligtelser: Forpligtelser, der
er omfattet af bail-in, og som er omfattet af § 267 a,
stk. 1, eller § 267 e i lov om finansiel virksomhed.«
Nr. 18-21 bliver herefter nr. 21-24.
8. § 4, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en finan‐
siel holdingvirksomhed. Finansiel Stabilitet kan, uanset om
betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, iværksætte afviklings‐
foranstaltninger over for en finansiel holdingvirksomhed,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Den finansielle holdingvirksomhed er en afviklingsen‐
hed.
2) En eller flere af den finansielle holdingvirksomheds
dattervirksomheder, som er pengeinstitutter, realkredit‐
institutter eller fondsmæglerselskaber I og ikke afvik‐
lingsenheder, opfylder betingelserne for afvikling.
3) Finanstilsynet vurderer, at et sammenbrud i en finansiel
holdingvirksomheds dattervirksomhed, som er et pen‐
geinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I
og ikke en afviklingsenhed, vil medføre risiko for sam‐
menbrud i afviklingskoncernen.
Stk. 3. Ejes dattervirksomhederne af en blandet holding‐
virksomhed direkte eller indirekte af en mellemliggende fi‐
nansiel holdingvirksomhed, træffes afviklingsforanstaltnin‐
ger alene med henblik på koncernafvikling over for den
mellemliggende finansielle holdingvirksomhed.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
9. I § 4 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Vurderer Finansiel Stabilitet, at betingelsen i stk.
1, nr. 3, ikke er opfyldt, iværksætter Finansiel Stabilitet ikke
afviklingsforanstaltninger, jf. dog stk. 2 og § 18 a.
Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan iværksætte afviklingsforan‐
staltninger over for et centralt organ samt pengeinstitutter
og realkreditinstitutter, som er fast tilknyttet til et sådant
organ, og som indgår i samme afviklingskoncern, når den
pågældende afviklingskoncern opfylder betingelserne for af‐
vikling.«
21
10. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4 a. Finansiel Stabilitet kan efter høring af Finanstilsy‐
net suspendere enhver betalings- eller leveringsforpligtelse i
henhold til en kontrakt, som en virksomhed eller enhed har
indgået, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.
2) Suspension vurderes nødvendig for at undgå yderligere
forværring af den økonomiske situation i virksomheden
eller enheden.
3) Suspension vurderes nødvendig enten for at konstatere,
hvorvidt det er i offentlighedens interesse at foretage
afviklingsforanstaltninger, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, eller
for at sikre en effektiv anvendelse af et eller flere afvik‐
lingsværktøjer.
Stk. 2. Der kan ikke foretages suspension i medfør af stk.
1 i relation til kontrakter indgået med
1) systemer og operatører af systemer, der er udpeget som
sådan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer,
2) centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes centrale
modparter, der er anerkendt af Den Europæiske Vær‐
dipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til ar‐
tikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre, eller
3) centralbanker.
Stk. 3. Suspensionen løber fra offentliggørelsen af med‐
delelse om suspension, jf. § 50, til udløbet af den første
hverdag herefter.
Stk. 4. Hvis en suspenderet betalings- eller leveringsfor‐
pligtelse forfalder i suspensionsperioden, skal betalingen el‐
ler leveringen ske umiddelbart efter udløbet af suspensions‐
perioden.
Stk. 5. Hvis betalings- eller leveringsforpligtelserne i hen‐
hold til en kontrakt suspenderes i medfør af stk. 1, suspen‐
deres kontraktpartens betalings- eller leveringsforpligtelse i
henhold til kontrakten i samme periode.
Stk. 6. Har Finansiel Stabilitet foretaget suspension, kan
Finansiel Stabilitet udøve suspensionsbeføjelserne efter §§
33 og 34 i relation til samme kontrakt, selvom den pågæl‐
dende virksomhed eller enhed ikke er under afvikling på
tidspunktet for suspensionen. Suspension efter 1. pkt. har
samme tidsmæssige udstrækning som suspensionen efter
stk. 1, jf. stk. 3.
Stk. 7. Har Finansiel Stabilitet foretaget suspension i med‐
før af stk. 1, stk. 6, eller §§ 33 eller 34, kan Finansiel
Stabilitet ikke på et senere tidspunkt, når den pågældende
virksomhed eller enhed er taget under afvikling, udøve den
tilsvarende beføjelse efter §§ 32-34 i relation til samme
kontrakt.«
11. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitalinstrumen‐
ter«: »eller nedskrivningsegnede forpligtelser«, og »§ 17«
ændres til: »§§ 17 eller 18 a«.
12. I § 7, stk. 4, nr. 1, § 12, stk. 5, § 21, stk. 2, 2. pkt.,
og § 23, stk. 3, indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og
nedskrivningsegnede forpligtelser«, og »§ 17« ændres til:
»§§ 17 eller 18 a«.
13. I § 13 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved konkurs betales fordringer vedrørende kapi‐
talgrundlag i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr.
118, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128,
stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed, efter andre
fordringer. Et kapitalinstrument, som kun delvist anses for
at være en kapitalgrundlagspost, betales i sin helhed som
kapitalgrundlag i medfør af 1. pkt.«
14. Overskriften før § 17 affattes således:
»Nedskrivning og konvertering af relevante
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser.«
15. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Er virksomheden eller enheden en dattervirksomhed el‐
ler -enhed til en afviklingsenhed, skal Finansiel Stabilitet
endvidere nedskrive eller konvertere virksomhedens eller
enhedens nedskrivningsegnede forpligtelser omfattet af §
267 e, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, uanset om
forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4,
litra b, i lov om finansiel virksomhed om en restløbetid på
mindst ét år.«
16. I § 17, stk. 2, udgår »relevante kapitalinstrumenter«.
17. I § 17, stk. 3, ændres »af relevante kapitalinstrumenter«
til: »efter stk. 1«.
18. I § 17, stk. 4, udgår »af kapitalinstrumenter«.
19. I § 17 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved nedskrivning eller konvertering af relevan‐
te kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser
efter stk. 1 i en dattervirksomhed eller -enhed til en afvik‐
lingsenhed i tilfælde, hvor de relevante kapitalinstrumenter
og nedskrivningsegnede forpligtelser er ejet af afviklingsen‐
heden indirekte gennem andre virksomheder i samme afvik‐
lingskoncern, skal beføjelsen til at nedskrive eller konverte‐
re udøves på en måde, der sikrer, at tabene videregives til
afviklingsenheden.«
20. I § 18, stk. 1, indsættes efter »kapitalinstrument«: »eller
nedskrivningsegnet forpligtelse«, »§ 17« ændres til: »§§ 17
eller 18 a«, og efter »kapitalinstrumenter« indsættes: »eller
nedskrivningsegnede forpligtelser«.
21. I § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»kapitalinstrumenter«: »eller nedskrivningsegnede forplig‐
telser«, og i stk. 2, nr. 4, indsættes efter »kapitalinstrument«:
»eller nedskrivningsegnet forpligtelse«.
22. Efter § 18 indsættes før overskriften før § 19:
22
»§ 18 a. §§ 17 og 18 finder anvendelse over for virk‐
somheder eller enheder, der ikke opfylder betingelserne for
afvikling, jf. § 4, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Virksomheden eller enheden indgår i en afviklingskon‐
cern.
2) Virksomheden eller enheden er ikke selv en afviklings‐
enhed, men er en dattervirksomhed eller -enhed til en
afviklingsenhed.
3) Afviklingsenheden opfylder betingelserne for afvik‐
ling, jf. § 4, eller opfylder tilsvarende betingelser for
afvikling i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område.
4) Virksomheden eller enheden vil ikke være levedygtig,
jf. § 272, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, med‐
mindre beføjelsen anvendes.«
23. I § 22, stk. 2, nr. 1, ændres »nr. 6,« til: »nr. 8,«.
24. I § 25, stk. 3, nr. 6, indsættes efter »sådant system«: »el‐
ler centrale modparter (CCP’er) eller tredjelandes centrale
modparter, der er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 25 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre«.
25. I § 25, stk. 3, indsættes som nr. 8:
»8) Forpligtelser over for virksomheder eller enheder, som
indgår i samme afviklingskoncern uden selv at være af‐
viklingsenheder, medmindre disse er efterstillet simple
fordringer i medfør af § 97 i konkursloven.«
26. I § 26, stk. 1, nr. 1, ændres »absorberet af nedskriv‐
ningsegnede passiver« til: »dækket ved nedskrivning eller
konvertering som følge af udelukkelsen fra bail-in, jf. § 25,
stk. 4«.
27. I § 26, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »passiver« til: »forplig‐
telser og kapitalgrundlag«.
28. I § 31, stk. 4, indsættes efter »§§«: »4 a og«.
29. I § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »forfalden«.
30. § 32, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der kan ikke foretages suspension i medfør af stk.
1 i relation til kontrakter indgået med
1) systemer og operatører af systemer, der er udpeget som
sådan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer,
2) centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes centrale
modparter, der er anerkendt af Den Europæiske Vær‐
dipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til ar‐
tikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre, eller
3) centralbanker.«
31. § 33, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Suspension i medfør af stk. 1 finder ikke anven‐
delse på sikkerheder stillet over for
1) systemer og operatører af systemer, der er udpeget som
sådan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer,
2) centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes centrale
modparter, der er anerkendt af Den Europæiske Vær‐
dipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til ar‐
tikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre, eller
3) centralbanker.«
32. § 34, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Suspension i medfør af stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse over for
1) systemer og operatører af systemer, der er udpeget som
sådan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer,
2) centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes centrale
modparter, der er anerkendt af Den Europæiske Vær‐
dipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til ar‐
tikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre, eller
3) centralbanker.«
33. I § 42, stk. 1, nr. 4, udgår »de nedskrivningsegnede«, og
efter »24-28« indsættes: », eller en dattervirksomhed eller
-enhed til en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. §
18 a«.
34. § 42, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) At konvertere passiver i en virksomhed eller enhed
under afvikling eller en dattervirksomhed eller -enhed
til en virksomhed eller enhed under afvikling til ejer‐
skabsinstrumenter i virksomheden, enheden, dattervirk‐
somheden eller -enheden, en modervirksomhed eller
et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne eller for‐
pligtelserne overdrages, jf. §§ 17, 18, 18 a og 24-28.«
35. I § 42, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »24-28 og 44,«:
»eller en dattervirksomhed eller -enhed til en virksomhed
eller enhed under afvikling, jf. § 18 a,«.
36. I § 44, stk. 1, og i § 44, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ka‐
pitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«,
og »§§ 17 og 18« ændres til: »§§ 17, 18 eller 18 a«.
37. To steder i § 44, stk. 4, indsættes efter »kapitalinstru‐
menter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«.
38. I § 45, stk. 1, og i § 46, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»relevante kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede
forpligtelser«, og »§ 17« ændres til: »§§ 17 eller 18 a«.
23
39. I § 50, stk. 1, indsættes efter »afviklingsforanstaltnin‐
ger«: »eller suspension«.
40. I § 51, stk. 1, nr. 4, ændres »passiver« til: »forpligtelser
og kapitalgrundlag«, og efter »kapitalinstrumenter« indsæt‐
tes: », nedskrivningsegnede forpligtelser«.
41. I § 61, stk. 3, indsættes efter »Lov om offentlighed i
forvaltningen«: », arkivloven«.
42. I § 61 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. I forbindelse med Finansiel Stabilitets varetagelse
af sine opgaver, jf. stk. 1, finder reglerne om oplysnings‐
pligt og indsigtsret i artikel 13-15 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys‐
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF ikke anven‐
delse på Finansiel Stabilitet eller dets datterselskaber. Dette
gælder dog ikke for rettigheder og pligter i forholdet mellem
Finansiel Stabilitet og medarbejdere i Finansiel Stabilitet og
dets datterselskaber.
Stk. 8. Stk. 7 finder anvendelse, hvor Finansiel Stabilitet
eller dets datterselskaber er dataansvarlige, og formålet med
behandlingen af personoplysninger er restrukturering eller
afvikling af visse finansielle virksomheder.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 9.
43. I § 63 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansiel Stabilitet afvikler aktiviteter overtaget i
medfør af lov om finansiel stabilitet. Afvikling af aktiviteter
overtaget fra nødlidende pengeinstitutter i medfør af regler‐
ne i lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 479
af 3. maj 2018, sker på statens regning og risiko.«
44. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:
Ȥ 63 a. Finansiel Stabilitet kan som led i overtagelse
af nødlidende pengeinstitutter i medfør af reglerne i lov
nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov om finansiel
stabilitet, lov om finansiel virksomhed, lov om en garanti‐
fond for indskydere og investorer og lov om påligningen af
indkomstskat til staten og lov nr. 273 af 27. marts 2012 om
ændring af lov om en garantifond for indskydere og investo‐
rer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven, til dets
datterselskaber der har overtaget aktiver og passiver fra et
nødlidende pengeinstitut, yde tilstrækkelig kapital og tildele
likviditet med henblik på at finansiere datterselskabets drift
til endt afvikling.
Stk. 2. Fordringer eller andre krav mod et nødlidende
pengeinstitut, der er overtaget af Finansiel Stabilitet i med‐
før af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring
af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed,
lov om en garantifond for indskydere og investorer og lov
om påligningen af indkomstskat til staten eller lov nr. 273
af 27. marts 2012 om ændring af lov om en garantifond
for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed,
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og
ligningsloven, der ikke er anmeldt inden for en proklama‐
frist på 3 måneder fra Finansiel Stabilitets bekendtgørelse i
Erhvervsstyrelsens it-system, er ikke anmeldt rettidigt, hvor‐
med retten til eventuel dækning fra Finansiel Stabilitet eller
dets datterselskaber bortfalder.
Stk. 3. Krav, der behandles under et gruppesøgsmål efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a, prækluderes ikke,
selvom tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker efter udløbet
af fristen i stk. 2, forudsat at grupperepræsentanten på grup‐
pens vegne har overholdt fristen.«
§ 3
Lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 479
af 3. maj 2018, ophæves.
§ 4
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 377 af
2. april 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 369 af 9. april
2019, § 5 i lov nr. 641 af 19. maj 2020 og § 5 i lov nr. 642 af
19. maj 2020, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj
2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1« til: »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17.
maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20.
maj 2019 (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side
296«.
2. I § 3, nr. 26, ændres »eller en systemoperatør« til: », en
systemoperatør eller et clearingmedlem af en central mod‐
part (CCP), der er meddelt tilladelse i medfør af artikel
17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale mod‐
parter og transaktionsregistre«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 28. december 2020, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 14, 15, 107, 108 og 110, træder i kraft den
1. januar 2021.
Stk. 3. § 1, nr. 97, 106, 109 og 111, træder i kraft den 10.
marts 2021.
Stk. 4. § 64 d, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, har virkning fra den 1.
januar 2021.
Stk. 5. § 125 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, har virkning fra den 1.
januar 2022.
Stk. 6. Kravet i § 269 d i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 80, har virkning fra den
1. januar 2024. Har Finanstilsynet fastsat en frist i medfør af
stk. 11, 3. pkt., efter den 1. januar 2024, gælder kravet i §
269 d fra den fastsatte frist.
24
Stk. 7. En person, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ‐
den, jf. stk. 1, varetager en stilling som direktionsmedlem
eller et hverv som bestyrelsesmedlem i en blandet holding‐
virksomhed, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger
om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk.
2, jf. stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 16 og 17.
Stk. 8. Udvidelsen af udskydningsperioden i § 77 a, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 24, finder alene anvendelse for variabel løn
tildelt efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
Stk. 9. Uanset § 175 g i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 52, skal finansielle holding‐
virksomheder, der allerede var etableret den 27. juni 2019,
ansøge om godkendelse senest den 28. juni 2021. Hvis en
finansiel holdingvirksomhed ikke ansøger om godkendelse
senest den 28. juni 2021, træffes passende foranstaltninger i
henhold til § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52.
Stk. 10. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I, der var omfattet af § 175 f i lov om
finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
52, den 27. juni 2019, skal senest den 30. december 2023
udpege mellemliggende moderselskaber i henhold til samme
bestemmelse. Tilsvarende gælder pengeinstitutter, realkre‐
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der etablerer sig i
Danmark, hvor koncernen den 27. juni 2019 var omfattet
af kriterierne i § 175 f, stk. 1, nr. 1-3, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52.
Stk. 11. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en frist for virksomhederne til at opfylde krave‐
ne i § 266, § 267 b, stk. 2, og § 267 c, stk. 1, jf. stk.
2-4, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 80. Virksomhederne skal opfylde kravene i §
266, § 267 b, stk. 2, og § 267 c, stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov
om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 80, den 1. januar 2024. Finanstilsynet kan efter høring
af Finansiel Stabilitet, og hvis det er behørigt begrundet
og hensigtsmæssigt, fastsætte en frist efter den 1. januar
2024. Finanstilsynet fastsætter, med henblik på opfyldelsen
af kravene, delmål, som virksomhederne skal opfylde den
1. januar 2022. Finanstilsynet fastsætter delmål for hver 12-
måneders periode i overgangsperioden for virksomheden.
Stk. 12. Det samlede krav for gældsbuffer, kapitalgrund‐
lag og nedskrivningsegnede passiver på mindst 8 pct., jf. §
268, stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 80, skal være opfyldt den 1. januar
2022.
Stk. 13. Afgørelser om krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver, som er truffet inden denne lovs ikrafttræden, jf. stk.
1, i medfør af § 266 i lov om finansiel virksomhed, gælder
også efter denne lovs ikrafttræden, indtil Finanstilsynet fast‐
sætter et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver i medfør
af § 266 i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 80.
Stk. 14. Regler fastsat i medfør af § 70, stk. 7, § 125 a,
stk. 8, § 125 b, stk. 8, § 125 h, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 259,
stk. 6, § 264, stk. 6, og § 265, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af nye regler udstedt i medfør af § 70, stk. 6, § 125 a, stk. 9,
§ 125 b, stk. 10, § 125 h, stk. 1, 3. og 4. pkt., § 259, stk. 10,
§ 264, stk. 8, og § 265, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed,
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 21, 22, 32, 34, 47, 53,
65, 73, 77 og 78.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger. Dele af loven kan endvidere sættes i
kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn‐
landske forhold tilsiger. Dele af loven kan endvidere sættes i
kraft på forskellige tidspunkter.
25
Bilag 1
»Bilag 9
Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination
Vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver
1) Det beløb, Y, der henvises til i § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af følgende
formel:
Y=α-(ß+γ) (1)
α = Det beløb, der udgør kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden, som er dattervirk‐
somhed af afviklingsenheden, men som ikke selv er en afviklingsenhed, jf. § 267, stk. 1.
β = Det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, stk. 1, nr. 1 og 2.
γ = De passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem andre
enheder i samme afviklingskoncern.
Vedrørende krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver
2) Det beløb, X, der henvises til i § 267 c, stk. 2, beregnes ved anvendelse af følgende formel:
X = ( 1 – (
δ
) x 8% af de samlede passiver (2)
(ε+ζ)
δ = 3,5 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
ε = Summen af 18 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk.
3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber.
ζ = Det kombinerede kapitalbufferkrav.
3) Det beløb, Y, der henvises til i § 267 b, stk. 1, og § 267 c, stk. 4, beregnes ved anvendelse af følgende
formel:
Z=2×η +2×θ+ι (3)
η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
26
θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle
solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2.
ι = Beløbet i medfør af det kombinerede kapitalbufferkrav.«
27
Bilag 2
»Bilag 10
Beregninger i relation til beføjelsen til at forbyde visse udlodninger
1) Det maksimale udlodningsbeløb, Y, der henvises til i § 269 a, stk. 1, 2. pkt., beregnes ved anvendelse
af følgende formel: at multiplicere den sum, der beregnes i overensstemmelse med nr. 2 i nærværende
bilag, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med nr. 3 i nærværende bilag.
Y=(α+ß-γ)× δ (1)
α = Eventuelle foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel
26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, efter udlodning af overskud eller betalinger som følge af de
handlinger, der er omhandlet i § 269 a, stk. 2, nr. 1-3.
β = Eventuelle overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til
artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, efter udlodning af overskud eller betalinger som følge af de
handlinger, der er omhandlet i § 269 a, stk. 2, nr. 1-3.
γ = det beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i litra a og b, blev tilbageholdt.
δ = 0, hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde
nogen af kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og krav om nedskrivningsegnede passi‐
ver, jf. § 266, udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse
med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs første
(dvs. nedre) kvartil.
0,2, hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde nogen
af kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf.
§ 266, udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs anden
kvartil.
0,4, hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde krave‐
ne fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266,
udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel
28
92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs tredje kvartil.
0,6, hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde krave‐
ne fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266,
udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel
92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs fjerde (dvs.
øvre) kvartil.
2) Den nedre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs kvartil, X, der henvises til i nr. 1, beregnes
med følgende formel:
X =
ε × (Qn -1)
4
Qn = Den berørte kvartils ordenstal
ε = Det kombinerede bufferkrav
3) Den øvre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs kvartil, Z, der henvises til i nr. 1, beregnes
med følgende formel:
Z =
ε × Qn
4
Qn = Den berørte kvartils ordenstal
ε = Det kombinerede bufferkrav
Det maksimale udlodningsbeløb reduceres med beløb som følge af enhver af de handlinger, der er
omhandlet i § 269 a, stk. 2, nr. 1-3.«
29
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afviklingsplaner, herunder begreberne afviklingsenheder og afviklingskoncerner
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Beføjelse til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Krav om nedskrivningsegnede passiver
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Beføjelse til at forbyde visse udlodninger
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Gældsbufferkrav
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Afviklingskollegier
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in og suspension
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Finansiel Stabilitets mulighed for at suspendere visse forpligtelser
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
2.9. Nedskrivning af visse nedskrivningsegnede forpligtelser
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.9.3. Den foreslåede ordning
2.10. Finansiel Stabilitets datahåndtering
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.10.3. Den foreslåede ordning
2.11. Ophævelse af lov om finansiel stabilitet
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.11.3. Den foreslåede ordning
2.12. Deltagere i et værdipapirafviklingssystem
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.12.3. Den foreslåede ordning
30
2.13. Specifikke likviditetskrav for systemiske likviditetsrisici
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.13.3. Den foreslåede ordning
2.14. Vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.14.3. Den foreslåede ordning
2.15. Godkendelse af finansielle holdingvirksomheder
2.15.1. Gældende ret
2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.15.3. Den foreslåede ordning
2.16. SIFI-buffer
2.16.1. Gældende ret
2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.16.3. Den foreslåede ordning
2.17. Systemisk buffer
2.17.1. Gældende ret
2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.17.3. Den foreslåede ordning
2.18. Brud på det kombinerede kapitalbufferkrav samt gearingsgradbufferkravet
2.18.1. Gældende ret
2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.3. Den foreslåede ordning
2.19. Ledelsesregler
2.19.1. Gældende ret
2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.19.3. Den foreslåede ordning
2.20. Aflønningsregler
2.20.1. Gældende ret
2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.20.3. Den foreslåede ordning
2.21. Krav om effektiv virksomhedsstyring i tilladelsesprocessen
2.21.1. Gældende ret
2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.21.3. Den foreslåede ordning
2.22. Mellemliggende moderselskab i EU
2.22.1. Gældende ret
2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.22.3. Den foreslåede ordning
2.23. Finanstilsynets pligt til at udarbejde redegørelse, hvis staten har lidt tab i forbindelse med ophør af en
finansiel virksomhed
2.23.1. Gældende ret
2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.23.3. Den foreslåede ordning
2.24. Partsbegreb ved afgørelser om nødlidende eller forventeligt nødlidende
2.24.1. Gældende ret
2.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.24.3. Den foreslåede ordning
2.25. Klage over afgørelse om at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende
2.25.1. Gældende ret
2.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.25.3. Den foreslåede ordning
2.26. Ændringer som følge af disclosureforordningen
2.26.1. Gældende ret
2.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.26.3. Den foreslåede ordning
31
2.27. Nøglepersoner i forsikringsholdingvirksomheder
2.27.1. Gældende ret
2.27.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.27.3. Den foreslåede ordning
2.28. Ændring af regler om afgifter for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter
2.28.1. Gældende ret
2.28.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.28.3. Den foreslåede ordning
2.29. Bemyndigelse til at fastsætte kompetencekrav for ansatte hos investeringsforvaltningsselskaber
2.29.1. Gældende ret
2.29.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.29.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
4.1. Økonomiske konsekvenser
4.2. Administrative konsekvenser
4.3. Øvrige efterlevelseskonsekvenser
4.4. Agil erhvervsrettet regulering
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
32
1. Indledning
Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direk‐
tiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og inve‐
steringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringska‐
pacitet og af direktiv 98/26/EF (herefter benævnt »BRRD
II«).
Med BRRD II gennemføres en række ændringer af de euro‐
pæiske krisehåndteringsregler, som blev indført i kølvandet
på finanskrisen. Ændringerne sigter mod at bringe reglerne
på linje med internationale standarder.
De fælles rammer for forebyggelse og afvikling af nødli‐
dende pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler‐
selskaber I sikrer, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
kan gribe tilstrækkeligt effektivt ind over for en nødliden‐
de eller forventeligt nødlidende finansiel virksomhed for
derigennem at sikre kontinuiteten i virksomhedens kritiske
finansielle og økonomiske funktioner og minimere konse‐
kvenserne af virksomhedens sammenbrud for økonomien og
det finansielle system. Det samtidig med, at der i videst
muligt omfang ikke indgår statslige midler ved håndteringen
af den nødlidende eller forventeligt nødlidende virksomhed.
Klare rammer for forebyggelse og håndtering af nødliden‐
de eller forventeligt nødlidende finansielle virksomheder er
medvirkende til at styrke den finansielle stabilitet og tilliden
til det finansielle system. Almindelig insolvensbehandling
af finansielle virksomheder er ikke hensigtsmæssig, da virk‐
somhedens kritiske funktioner ikke kan videreføres, men i
stedet gennemføres tvangssalg med ofte store økonomiske
tab for både kreditorer, herunder indskyderne, og samfundet
som helhed.
Lovforslaget indebærer, i overensstemmelse med BRRD II,
bl.a. at der fastsættes nye krav til virksomhedernes egne
evner til at absorbere tab og blive rekapitaliseret, hvis en
virksomhed bliver nødlidende og skal afvikles eller restruk‐
tureres. Kravene medvirker til at sikre, at virksomhederne
kan fortsætte deres aktiviteter, selv om de bliver nødlidende
og skal gennemgå en restruktureringsproces, og at tabene
primært bæres af ejerne (aktionærerne m.v.) og kreditorerne,
herunder de efterstillede kreditorer. Lovforslaget indebærer
også øgede beføjelser for afviklingsmyndighederne til at
afhjælpe afviklingshindringer.
Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj
2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår
fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede fi‐
nansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger
og beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (herefter
benævnt »CRD V«). Forslaget blev præsenteret som en del
af en pakke af forslag, som har til hensigt at styrke de finan‐
sielle virksomheders modstandsdygtighed mod fremtidige
finansielle kriser yderligere, bl.a. ved at implementere nye
internationale standarder i EU. Pakken består, udover CRD
V, også af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable fun‐
ding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevan‐
te passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, ekspone‐
ringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollek‐
tive investeringsordninger, store eksponeringer og indberet‐
nings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012
(herefter benævnt »CRR II«). Formålet med CRD V og
CRR II er at styrke kreditinstitutternes robusthed og øge
den finansielle stabilitet, samtidig med at de understøtter
kreditformidling, vækst og beskæftigelse.
CRD V og CRR II ændrer de eksisterende kapitalkravsregler
og gennemfører bl.a. en række standarder fra Basel-Komité‐
en, herunder vedrørende gearingsgrad, stabil finansiering og
markedsrisiko. Derudover indeholder CRD V og CRR II
en række tilpasninger, der har til formål at sikre større pro‐
portionalitet i reglerne og sikre en vis harmonisering af de
valgmuligheder, de gældende regler giver medlemslandene.
Lovforslaget har også til formål at gennemføre de ændrin‐
ger, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. no‐
vember 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordnin‐
gen). Med lovforslaget udpeges Finanstilsynet som kompe‐
tent myndighed til at påse overholdelsen af forordningen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afviklingsplaner, herunder begreberne afviklingsenhe‐
der og afviklingskoncerner
2.1.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om udar‐
bejdelse, vedtagelse og vedligeholdelse af afviklingsplaner
og koncernafviklingsplaner for visse finansielle virksomhe‐
der. Formålet med reglerne om afviklingsplaner og koncer‐
nafviklingsplaner er at sikre, at der på forhånd er taget stil‐
ling til, hvordan problemer i visse finansielle virksomheder
skal håndteres, hvis en sådan virksomhed bliver nødlidende
eller forventeligt nødlidende og skal krisehåndteres.
Afviklingsplanerne vil også sikre, at der er bedre tid til at
forberede en eventuel afvikling af en finansiel virksomhed,
hvis det skulle blive aktuelt.
Afviklingsplanen skal udarbejdes af afviklingsmyndigheden
33
og skal bl.a. indeholde de afviklingstiltag, som afviklings‐
myndigheden forventer at foretage (afviklingsstrategien),
hvis virksomheden opfylder betingelserne for afvikling, som
fremgår af bekendtgørelse af lov nr. 24 af 4. januar 2019
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder. Afviklingsstrategien for så vidt angår koncerner kan
være en såkaldt ”single point of entry” (SPE-afviklingsstra‐
tegi), hvorefter blot én koncernenhed (normalt modervirk‐
somheden) afvikles, hvorimod andre koncernenheder (nor‐
malt driftsdattervirksomheder) ikke afvikles, idet deres tab
og rekapitaliseringsbehov overføres til den enhed, der skal
afvikles. Afviklingsstrategien kan endvidere være en såkaldt
”multiple point of entry” (MPE-afviklingsstrategi), hvorefter
mere end én koncernenhed kan afvikles. Afviklingsstrategi‐
en fastsat i afviklingsplanen forventes at være den strategi,
der bliver anvendt, hvis virksomheden bliver nødlidende el‐
ler forventeligt nødlidende og skal afvikles. Afviklingsstra‐
tegien kan dog fraviges i et konkret tilfælde, hvis det er
nødvendigt for at opnå det bedst mulige resultat i forbindel‐
se med en restrukturering eller afvikling.
Afviklingsmyndighedens beføjelser er i Danmark delt mel‐
lem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet har
beføjelserne, så længe virksomheden er i going concern. Det
vil sige, at Finanstilsynet er kompetent afviklingsmyndig‐
hed, indtil en virksomhed er nødlidende eller forventeligt
nødlidende og skal krisehåndteres. Selve krisehåndteringen,
herunder restrukturering eller afvikling af virksomheden, vil
ske i regi af Finansiel Stabilitet i medfør af lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og
det er således Finansiel Stabilitet, der i denne fase er afvik‐
lingsmyndighed.
Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedligeholder en af‐
viklingsplan og koncernafviklingsplan. Afviklingsplanen og
koncernafviklingsplanen vedtages efter indstilling fra Finan‐
siel Stabilitet. Der skal udarbejdes en afviklingsplan for
samtlige pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg‐
lerselskaber I. For koncerner skal der vedtages en koncer‐
nafviklingsplan. Finanstilsynet vedtager efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet en koncernafviklingsplan i de tilfælde,
hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark. Moder‐
virksomheden skal endvidere være et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holding‐
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis den
finansielle holdingvirksomhed mindst har én dattervirksom‐
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
Indholdet og omfanget af afviklingsplanen er ganske om‐
fattende, når afviklingsplanen vedrører et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI). Det skyldes institutternes størrelse,
institutternes forskellige typer af forretninger samt institut‐
ternes kompleksitet. For institutter, der ikke er SIFIer, vil
kravene til afviklingsplanen som udgangspunkt være mindre
end for SIFIer. Der kan dermed imødeses en mere enkel
og enstrenget afviklingsproces og anvendelsen af en mere
enkel afviklingsstrategi. Udarbejdelsen af forenklede afvik‐
lingsplaner er i dag beskrevet i bemærkningerne til § 259,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 105
som fremsat, side 72 ff. Bemærkningerne beskriver desuden
vedligeholdelsen af afviklingsplaner. Reglerne om forenkle‐
de afviklingsplaner og vedligeholdelse af afviklingsplaner
udspringer af BRRD, og der ændres ikke herved i forbindel‐
se med implementeringen af BRRD II.
Selvom udgangspunktet for koncerner er, at der skal udar‐
bejdes en samlet afviklingsplan for koncernen (koncernaf‐
viklingsplan), kan Finanstilsynet ifølge § 260, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed beslutte at udarbejde en afviklings‐
plan for hver enkel dattervirksomhed i koncernen. Det føl‐
ger af bemærkningerne til § 260, stk. 2, jf. Folketingstidende
2014-15 (1. samling), A, L 105 som fremsat, side 72 ff.,
at denne undtagelse finder anvendelse i de situationer, hvor
Finanstilsynet er afviklingsmyndighed for en dattervirksom‐
hed i koncernen, men ikke samtidig er koncernafviklings‐
myndighed. Denne beføjelse finder dog først anvendelse,
hvis Finanstilsynet ikke er enig i forslaget til koncernafvik‐
lingsplan, som koncernafviklingsmyndigheden har fremsat,
og der ikke er opnået enighed inden for en nærmere angivet
frist.
Er Finanstilsynet afviklingsmyndighed for koncernen, skal
koncernafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet som
koncernafviklingsmyndighed og de myndigheder, der er
nævnt i § 260, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, her‐
under Finansiel Stabilitet. Fristen for at træffe den fælles
beslutning er inden fire måneder efter, at Finanstilsynet har
fremsendt oplysninger modtaget til brug for udarbejdelse
af koncernafviklingsplanen. Kan myndighederne ikke træffe
en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen inden, fire
måneder efter at Finanstilsynet har fremsendt koncernafvik‐
lingsplanen til de pågældende myndigheder, skal Finanstil‐
synet som koncernafviklingsmyndighed træffe beslutningen.
Finanstilsynet skal ikke efter de gældende regler udpege
den virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltagene i en
koncernafviklingsplan, som en afviklingsenhed eller udpege
den pågældende virksomhed og dennes dattervirksomheder
som en afviklingskoncern.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Formålet med reglerne om afviklingsplaner og koncernaf‐
viklingsplaner er at sikre, at det skal være muligt at hånd‐
tere problemer i finansielle virksomheder, hvis en sådan
virksomhed bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende,
og skal krisehåndteres.
BRRD II indfører en række nye begreber, herunder begre‐
berne afviklingsenhed og afviklingskoncern, og fastsætter
34
krav om, at en koncernafviklingsplan skal angive afviklings‐
enhederne og afviklingskoncernerne. Formålet med at ud‐
pege afviklingsenheder og afviklingskoncerner i koncernaf‐
viklingsplanen er at sikre, at den foretrukne afviklingsstra‐
tegi kan anvendes effektivt. Det sker ved at sikre klarhed
over, hvilke virksomheder der forventes afviklet (afviklings‐
enheden), og hvilke dattervirksomheder der hører sammen
med afviklingsenheden i en afviklingssituation (afviklings‐
koncernen). Det sker endvidere ved at sikre større sammen‐
hæng i de krav om nedskrivningsegnede passiver, der stilles
til afviklingsenheden og de dattervirksomheder, der indgår i
samme koncern som afviklingsenheden.
Det er vigtigt, at enheder, der skal afvikles (afviklingsenhe‐
der), dvs. de enheder der ifølge afviklingsplanen forventes
at skulle iværksættes afviklingshandlinger over for, også
med deres dattervirksomheder (afviklingskoncerner), udpe‐
ges for derved at kunne anvende den ønskede afviklings‐
strategi effektivt. Denne identificering er ligeledes relevant
for fastsættelsen af kravet til omfanget af virksomhedens
tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Afviklings‐
myndighederne skal således stille forskellige krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, alt efter om en virksomhed er
en afviklingsenhed eller ej. Det er derfor nødvendigt at ind‐
føre begreberne ”afviklingsenhed” og ”afviklingskoncern”
og at pålægge afviklingsmyndighederne i forbindelse med
koncernafviklingsplanlægningen at udpege afviklingsenhe‐
derne og afviklingskoncernerne i en koncern og på passen‐
de vis overveje konsekvenserne af en planlagt handling i
koncernen for at sikre en effektiv koncernafvikling. En af‐
viklingskoncern skal ikke forveksles med en koncern, idet
én koncern kan bestå af flere afviklingskoncerner, men ikke
omvendt.
De nuværende regler om forenklede afviklingsplaner og fre‐
kvensen for vedligeholdelse af afviklingsplaner giver bl.a.
mulighed for, at der kan udarbejdes mere simple afviklings‐
planer for virksomheder, hvor der ikke behov for alle de ele‐
menter, der ifølge lovgivningen skal indgå i en afviklings‐
plan. Det gælder bl.a. i forhold til virksomheder, der ikke
er systemisk vigtige finansielle institutter. Det giver også
mulighed for, at Finanstilsynet kan begrænse omfanget af
den information, som Finanstilsynet anmoder virksomheder‐
ne om i forbindelse med afviklingsplanlægningen. Dermed
sikres det, at arbejdet med afviklingsplanerne ikke bliver
unødigt byrdefuldt for de omfattede virksomheder. Det vil
være hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser fremgår direk‐
te af lov om finansiel virksomhed, da det vil sikre en højere
grad af gennemsigtighed om, hvornår der kan udarbejdes en
forenklet afviklingsplan, og hvornår afviklingsplanen skal
vedligeholdes.
Det bør desuden præciseres i lov om finansiel virksomhed,
hvornår Finanstilsynet kan fravige udgangspunktet om at
vedtage en koncernafviklingsplan, hvis Finanstilsynet er
afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, men ikke
samtidig er koncernafviklingsmyndighed. Det er af væsent‐
lig betydning for den enkelte virksomhed, hvorvidt der ud‐
arbejdes en afviklingsplan for virksomheden, og hvad der
er indholdet af afviklingsplanen. Derfor bør det indføres di‐
rekte i lovgivningen, hvornår Finanstilsynet kan fravige ud‐
gangspunktet om at vedtage en koncernafviklingsplan. Det
vil skabe gennemsigtighed omkring, hvornår virksomheden
vil være omfattet af koncernafviklingsplanen, og hvornår
Finanstilsynet kan fravige dette udgangspunkt og i stedet
udarbejde en virksomhedsspecifik afviklingsplan. Der er ta‐
le om præciseringer af gældende ret.
Der er desuden behov for at præcisere i lov om finansiel
virksomhed, hvilke myndigheder der vedtager en koncernaf‐
viklingsplan. Det skyldes, at det ikke er alle myndigheder,
der er nævnt i § 260, stk. 5, der vedtager koncernafviklings‐
planen, men kun Finanstilsynet og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder, jf. § 260, stk. 5, nr. 3. Det er vigtigt,
at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed om sam‐
arbejdet i afviklingskollegierne afspejler bestemmelserne i
BRRD, så risikoen for, at der kan opstå tvivl om lovgrund‐
laget i samarbejdet med myndighederne i andre lande, redu‐
ceres mest muligt. Af samme grund er der behov for at
præcisere fristen for at vedtage koncernafviklingsplanen i en
fælles beslutning. Fristen for at træffe en fælles beslutning
om koncernafviklingsplanen er fire måneder efter, at Finans‐
tilsynet har fremsendt oplysninger, modtaget til brug for
udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen, til de relevante
myndigheder, og ikke fire måneder efter, at Finanstilsynet
har fremsendt koncernafviklingsplanen, som det i dag frem‐
går af § 260 i lov om finansiel virksomhed.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget indføres de to nye begreber afviklingsen‐
hed og afviklingskoncern i overensstemmelse med BRRD
II. Ved afviklingsenhed forstås den virksomhed, der er om‐
fattet af afviklingstiltagene i en afviklingsplan eller koncer‐
nafviklingsplan. Afviklingsenheden og dens dattervirksom‐
heder udgør en afviklingskoncern. Det foreslås, at afvik‐
lingsenhederne og afviklingskoncernerne udpeges i en kon‐
cernafviklingsplan.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at Finanstilsynet
kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en forenklet af‐
viklingsplan. Den forenklede afviklingsplan vedtages efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet skal vedli‐
geholde en afviklingsplan mindst én gang om året. Den
vedligeholdte afviklingsplan vedtages efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet kan dog efter høring af
Finansiel Stabilitet beslutte et vedligeholdelsesinterval, der
er længere. Uanset hvilket vedligeholdelsesinterval Finans‐
tilsynet og Finansiel Stabilitet har fastsat, skal afviklingspla‐
nen vedligeholdes, når der sker væsentlige ændringer i den
virksomhed, som afviklingsplanen vedrører. Det foreslås
35
desuden, at den pågældende virksomhed skal oplyse Finans‐
tilsynet om sådanne væsentlige ændringer.
Det foreslås derudover, at Finanstilsynet skal udarbejde,
vedtage og vedligeholde en afviklingsplan for en dattervirk‐
somhed i en koncern, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabi‐
litet er afviklingsmyndighed for dattervirksomheden, men
ikke samtidig er koncernafviklingsmyndighed, og Finanstil‐
synet og Finansiel Stabilitet er uenige i koncernafviklings‐
planen. Afviklingsplanen for dattervirksomheden vedtages
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Med lovforslaget foreslås det desuden, at Finanstilsynet
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder træffer
beslutning om koncernafviklingsplanen i de tilfælde, hvor
Finanstilsynet er koncernafviklingsmyndighed. Med beslut‐
ning henvises til, at Finanstilsynet og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder træffer en beslutning om, hvil‐
ken koncernafviklingsplan der skal vedtages. Beslutningen
træffes efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Herefter ved‐
tager Finanstilsynet koncernafviklingsplanen. Det foreslås
samtidig at præcisere, at Finanstilsynet træffer beslutning
om koncernafviklingsplanen, hvis Finanstilsynet og datter‐
virksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en
fælles beslutning om koncernafviklingsplanen, inden fire
måneder efter at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger
modtaget til brug for udarbejdelse af koncernafviklingspla‐
nen til de relevante myndigheder, herunder dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, 53, 54, 55, 57, 60,
61 og 62.
2.2. Beføjelse til at afhjælpe eller fjerne hindringer for af‐
vikling
2.2.1. Gældende ret
I forbindelse med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af
afviklingsplanerne skal Finanstilsynet og Finansiel Stabili‐
tet vurdere, hvorvidt der er hindringer for afviklingen af
virksomheden eller koncernen. Eventuelle hindringer skal
fjernes, så Finansiel Stabilitet vil kunne restrukturere eller
afvikle virksomheden eller koncernen, i tilfælde af at den
bliver nødlidende. Finanstilsynet har derfor beføjelse til at
afhjælpe eller fjerne disse afviklingshindringer ved at udste‐
de et eller flere af de påbud, der er oplistet i § 264 i lov om
finansiel virksomhed.
Finanstilsynet skal sammen med Finansiel Stabilitet, datter‐
virksomhedernes afviklingsmyndigheder og afviklingsmyn‐
dighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, så‐
fremt det er relevant for den pågældende filial, træffe en fæl‐
les beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes for at af‐
hjælpe eller fjerne afviklingshindringer for en koncern. Det
følger af § 265 i lov om finansiel virksomhed. Ifølge artikel
18 i BRRD skal den fælles beslutning imidlertid kun træffes
af koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder. Videre følger det af § 265, at den
fælles beslutning skal træffes, inden fire måneder efter at
Finanstilsynet har meddelt de førnævnte myndigheder om
modervirksomhedens bemærkninger til Finanstilsynets rap‐
port om anbefalede påbud. Har modervirksomheden ingen
bemærkninger, skal den fælles beslutning foreligge, otte må‐
neder efter at modervirksomheden har modtaget Finanstilsy‐
nets rapport. Ifølge artikel 18 i BRRD er fristen for at træffe
den fælles beslutning imidlertid, inden for fire måneder ef‐
ter at Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens be‐
mærkninger til rapporten, eller inden for fire måneder efter
at modervirksomheden har modtaget Finanstilsynets rapport.
Udgangspunktet er, at påbud til at afhjælpe eller fjerne af‐
viklingshindringer rettes mod koncernen. Ifølge § 265 i lov
om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet dog beslutte, at
der skal påbydes tiltag over for hver enkelt dattervirksom‐
hed. Denne undtagelse finder anvendelse i de situationer,
hvor Finanstilsynet er afviklingsmyndighed for en datter‐
virksomhed i koncernen, men ikke samtidig er koncernaf‐
viklingsmyndighed.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre en højere grad af gennemsigtighed om reglernes
anvendelse bør det præciseres i lov om finansiel virksom‐
hed, hvilke myndigheder der træffer den fælles beslutning
om anvendelsen af påbud til at afhjælpe eller fjerne hin‐
dringer for afviklingen af en koncern. Det skyldes, at det
ikke er alle myndigheder, der er nævnt i § 265 i lov om
finansiel virksomhed, der træffer den fælles beslutning, men
kun Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyn‐
digheder. Samtidig er der behov for at præcisere, at fristen
for at træffe den fælles beslutning er senest fire måneder ef‐
ter, at Finanstilsynet har modtaget bemærkninger til Finans‐
tilsynets rapport om anbefalede påbud fra modervirksomhe‐
den og ikke inden fire måneder efter, at Finanstilsynet har
meddelt modervirksomhedens bemærkninger til de relevante
myndigheder.
Det bør desuden specificeres yderligere i lov om finansiel
virksomhed, hvornår Finanstilsynet kan påbyde tiltag for
en dattervirksomhed i en koncern, hvis Finanstilsynet er af‐
viklingsmyndighed, men ikke koncernafviklingsmyndighed,
for dattervirksomheden. Det bør fremgå direkte af loven,
at bestemmelsen kun finder anvendelse, hvis Finanstilsynet
er afviklingsmyndighed, men ikke samtidig er koncernafvik‐
lingsmyndighed, for dattervirksomheden.
Det bør desuden sikres, at en virksomhed underlagt krav om
nedskrivningsegnede passiver (det såkaldte NEP-krav) kan
36
afvikles, uden at tabet på dets udstedelser af nedskrivnings‐
egnede passiver trækker andre pengeinstitutter, realkreditin‐
stitutter eller fondsmæglerselskaber I med sig ned. For at
undgå en risiko for, at håndteringen af nødlidende virksom‐
heder kan få negative afsmittende konsekvenser for andre
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska‐
ber I, bør det derfor fremgå udtrykkeligt af lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynet kan anvende sine beføjelser til
at afhjælpe og fjerne afviklingshindringer til at begrænse, i
hvilket omfang andre virksomheder besidder nedskrivnings‐
egnede passiver. Det vil sikre en mere klar og entydig rets‐
tilstand.
Finanstilsynet skal underrette en virksomhed omfattet af
en afviklingsplan om de væsentlige afviklingshindringer,
som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet konstaterer. Med
BRRD II indføres en forpligtelse, hvorefter virksomheden
senest to uger efter denne underretning skal forelægge for‐
slag til tiltag, der har til formål at fjerne afviklingshindrin‐
gen, hvis hindringen skyldes, at virksomheden enten ikke
opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betrag‐
tes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver,
og/eller at virksomheden ikke opfylder kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver. BRRD II indfører samtidig en beføjel‐
se, hvorefter afviklingsmyndigheden kan påbyde virksomhe‐
den at forelægge en plan for, hvordan virksomheden vil
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver og efter
omstændighederne det kombinerede kapitalbufferkrav. Det
er i dag ikke direkte reguleret, hvornår og hvorvidt en virk‐
somhed skal indsende en plan til Finanstilsynet i tilfælde af
manglende overholdelse af kravet til nedskrivningsegnede
passiver.
Der foreslås derfor indført en forpligtelse, hvorefter virk‐
somheden senest to uger efter Finanstilsynets underretning
skal forelægge forslag til tiltag, der har til formål at fjerne
afviklingshindringen, hvis hindringen skyldes, at virksom‐
heden enten ikke opfylder det kombinerede kapitalbuffer‐
krav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, og/eller at virksomheden ikke opfylder kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver. Der foreslås derudo‐
ver indført en beføjelse, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde
en virksomhed at forelægge en plan for, hvordan virksom‐
heden vil opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
og efter omstændighederne det kombinerede kapitalbuffer‐
krav. Hermed vil virksomhederne blive bedre informeret om
deres forpligtelser, og kan hurtigt udarbejde en plan for igen
at overholde kravet til nedskrivningsegnede passiver.
BRRD II indfører også en beføjelse til afviklingsmyndig‐
heden til at påbyde en virksomhed, der er underlagt et
NEP-krav, at ændre løbetidsprofilen for visse finansielle in‐
strumenter. Muligheden for, at Finanstilsynet fremover kan
påbyde en virksomhed at ændre løbetidsprofilen for sine ka‐
pitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forplig‐
telser, vil være med til at sikre, at Finanstilsynet kan afhjæl‐
pe eller fjerne en væsentlig afviklingshindring. Beføjelsen
vil navnlig være relevant, når Finanstilsynet har forsøgt at
afhjælpe eller fjerne den væsentlige afviklingshindring på
andre måder, og det ikke er lykkedes.
Kapitalgrundlagsinstrumenter er defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 119, i CRR og udgør kapitalinstrumenter, som udstedes
af instituttet, og som kan klassificeres som egentlige kerne‐
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller
supplerende kapitalinstrumenter.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det at præcisere, at den fælles be‐
slutning om anvendelsen af påbud til at afhjælpe eller fjerne
hindringer for afviklingen af en koncern træffes af Finanstil‐
synet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. Det
foreslås samtidig at ændre, at den fælles beslutning træffes,
senest fire måneder efter at Finanstilsynet har modtaget be‐
mærkninger til Finanstilsynets rapport om anbefalede påbud
fra modervirksomheden. Har modervirksomheden ingen be‐
mærkninger, skal den fælles beslutning foreligge, senest fire
måneder efter at modervirksomheden har modtaget Finans‐
tilsynets rapport.
Det foreslås desuden at præcisere, at Finanstilsynet kan
træffe beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes for
at afhjælpe eller fjerne en afviklingshindring, hvis Finans‐
tilsynet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed i
en koncern, men ikke samtidig er koncernafviklingsmyndig‐
hed, og koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles be‐
slutning inden fristen på fire måneder.
Endvidere foreslås det, at en virksomhed, senest to uger ef‐
ter at denne har modtaget en underretning fra Finanstilsynet
om, at der er en væsentlig afviklingshindring, skal forelægge
forslag til tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse
tiltag med henblik på at fjerne afviklingshindringen. Det
er en betingelse for, at virksomheden skal forelægge disse
forslag, at afviklingshindringen enten skyldes, at virksom‐
heden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver, eller at virksomheden ikke opfylder det kombinerede
kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til kravet om
nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet skal vurdere, om virksomhedens forslag effektivt
afhjælper eller fjerner afviklingshindringen.
Med lovforslaget indføres en beføjelse til Finanstilsynet om
at påbyde et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg‐
lerselskab I om at begrænse dennes besiddelser af nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser, som er udstedt af en virksomhed,
der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver. Der
indføres desuden en beføjelse til Finanstilsynet til at kunne
påbyde en virksomhed, der er underlagt væsentlige afvik‐
37
lingshindringer, at forelægge en plan for opfyldelse af kravet
om nedskrivningsegnede passiver og efter omstændigheder‐
ne en plan for opfyldelse af det kombinerede kapitalbuffer‐
krav. Det foreslås desuden, at Finanstilsynet kan påbyde
en virksomhed, der er underlagt væsentlige afviklingshin‐
dringer, at ændre løbetidsprofilen for virksomhedens kapi‐
talgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtel‐
ser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 65, 67, 70, 74, 76 og
79.
2.3. Krav om nedskrivningsegnede passiver
2.3.1. Gældende ret
Det følger af §§ 266 og 268 i lov om finansiel virksom‐
hed, at Finanstilsynet fastsætter krav om nedskrivningsegne‐
de passiver (det såkaldte NEP-krav) for pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber I. Realkreditinstitutter er undtaget fra
kravet.
NEP-kravet fastsættes individuelt for de enkelte virksomhe‐
der og på konsolideret niveau for koncerner. For mindre og
mellemstore pengeinstitutter afspejler NEP-kravet, at disse
vil have en enkel og mere standardiseret afviklingsproces,
hvor der anvendes afviklingsforanstaltninger til at videreføre
visse aktiviteter midlertidigt med en pengeinstituttilladelse,
men uden at instituttet vender tilbage til markedet som selv‐
stændigt pengeinstitut.
Finanstilsynet kan stille krav om, at NEP-kravet helt eller
delvist skal opfyldes med forpligtelser, som kan konverteres,
eller af en bestemt type af nedskrivningsegnede passiver. Fi‐
nanstilsynet kan således stille krav om, at NEP-kravet skal
opfyldes med forpligtelser, der er efterstillet simple krav
(det såkaldte krav om subordination). Forpligtelser, der er
efterstillet simple krav, skal nedskrives før andre usikrede
gældsforpligtelser. Finanstilsynet har hidtil stillet krav til
alle virksomheder underlagt et NEP-krav om, at hele NEP-
kravet skal bære tab før simple krav (krav om fuld subordi‐
nation).
Finanstilsynet skal ved vurdering af størrelsen af NEP-kra‐
vet bl.a. lægge vægt på, om det forhold, at virksomheden
er nødlidende, har en negativ indvirkning på den finansielle
stabilitet, og om virksomheden har tilstrækkelige nedskriv‐
ningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes
og virksomhedens egentlige kernekapital kan genoprettes til
et niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene
til tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid beva‐
res, samt virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finan‐
sieringsmodel og risikoprofil.
Det følger af lov om finansiel virksomhed, at nedskrivnings‐
egnede passiver består af kapitalgrundlag og nedskrivnings‐
egnede forpligtelser.
Ved nedskrivningsegnede forpligtelser forstås forpligtelser,
der opfylder en række betingelser. Forpligtelsen skal bl.a.
have en restløbetid på mindst 1 år og må ikke hidrøre fra
et derivat, forpligtelsen skal være udstedt og fuldt indbetalt
med midler, der ikke direkte eller indirekte er finansieret af
virksomheden, og forpligtelsen må ikke være en forpligtelse
over for virksomheden selv, og virksomheden må ikke have
stillet sikkerhed eller garanti for forpligtelsen.
Det følger af § 269, at Finanstilsynet skal kontrollere, at
den enkelte virksomhed til enhver tid overholder kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre at de kritiske funktioner i pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, herunder bl.a. kundernes adgang
til deres indskud, bevilligede kreditter, betalingsformidling
m.v., kan videreføres, hvis virksomheden bliver nødliden‐
de eller forventeligt nødlidende, bør pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber I til enhver tid skulle opfylde et mi‐
nimumskrav til nedskrivningsegnede passiver (det såkaldte
NEP-krav).
NEP-kravet har til formål at sikre, at en virksomhed har til‐
strækkelige passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering,
hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nød‐
lidende og skal afvikles eller restruktureres.
NEP-kravet til en virksomhed skal bestå af et krav, der fast‐
sættes som en procentdel af den samlede risikoeksponering,
og fremover også et krav, der fastsættes som en procent‐
del af det samlede eksponeringsmål. Virksomheden skal på
samme tid opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
fastsat som en procentdel af den samlede risikoeksponering
og det samlede eksponeringsmål. Det indebærer, at størrel‐
sen af de to delkrav kan være forskellige, alt efter hvordan
virksomhedens samlede risikoeksponering og samlede eks‐
poneringsmål udvikler sig.
Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der fastsæt‐
ter og fører tilsyn med NEP-kravet. NEP-kravet fastsættes
på konsolideret niveau for afviklingsenheder og individuelt
niveau for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder.
For de systemiske pengeinstitutter kan videreførelsen af de
kritiske funktioner typisk kun sikres, hvis hele det nødliden‐
de institut videreføres. En sådan videreførelse af et nødli‐
dende pengeinstitut kræver midler til at absorbere tabene
samt til ny kapital, så instituttet igen kan opfylde kapitalkra‐
38
vene, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares. Kravet
til nedskrivningsegnede passiver sikrer, at instituttets passi‐
ver er struktureret på en måde, hvor det er aktionærerne og
kreditorerne, der dækker tabene og finansierer rekapitalise‐
ringen, så det som udgangspunkt kan ske uden anvendelse
af offentlige midler, og at de passiver, der bærer tabene i
en afviklingssituation, er egnede til det. Finanstilsynet skal
på den baggrund, og efter høring af Finansiel Stabilitet,
fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver ud fra
en vurdering af en række kriterier. Finanstilsynet skal ved
vurderingen bl.a. lægge vægt på virksomhedens størrelse,
forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.
For mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes der
fortsat at skulle gennemføres en enkel afviklingsproces,
hvor der anvendes afviklingsforanstaltninger til at videreføre
visse aktiviteter midlertidigt med en pengeinstituttilladelse,
men uden at instituttet vender tilbage til markedet som selv‐
stændigt pengeinstitut. Kravet til nedskrivningsegnede pas‐
siver vil skulle afspejle denne mere simple afviklingsmodel.
BRRD II ændrer ikke ved de gældende regler om mulighe‐
den for at undtage realkreditinstituttet fra NEP-kravet, hvor‐
for de gældende danske regler om, at realkreditinstitutter er
undtaget NEP-kravet, videreføres uændret. Det bliver dog
med BRRD II præciseret, at realkreditinstitutter ikke skal
indgå i konsolideringen ved beregningen af NEP-kravet på
konsolideret niveau. Det er i overensstemmelse med allerede
gældende dansk praksis.
I overensstemmelse med BRRD II skal Finanstilsynet sikre,
at en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver sva‐
rende til 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrund‐
lag opfyldes med forpligtelser, der er efterstillet simple krav,
dvs. stille krav om subordination, for globalt systemisk vig‐
tigt finansielle institutter (G-SIFIer), afviklingsenheder, der
ikke er G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskoncern,
hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og afvik‐
lingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en
afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100
mia. EUR, og som Finanstilsynet har vurderet med rimelig
sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de bliver nød‐
lidende. Finanstilsynet skal således stille krav om, at 8 pct.
af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag skal opfyldes
med forpligtelser, der er efterstillet simple krav (krav om
subordination). Desuden kan Finanstilsynet for øvrige afvik‐
lingsenheder beslutte at stille krav om subordination op til
det højeste af to værdier; 8 pct. af enhedens samlede forplig‐
telser og kapitalgrundlag eller beløbet to gange solvensbe‐
hov plus det kombinerede kapitalbufferkrav, når en række
betingelser er opfyldt.
Det er et vigtigt element for troværdigheden af afviklings‐
planerne, at risikoen for, at der skal ske nedskrivning eller
konvertering af simple krav, som bl.a. inkluderer indskud
over indskydergarantiens grænser, begrænses. Finanstilsynet
stiller derfor i dag krav om fuld subordination både for
SIFIer og ikke-SIFIer.
Formålet med et krav om subordination er at skabe en høje‐
re grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte
en troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle op‐
stå en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver,
der kan nedskrives og konverteres, vil de subordinerede
instrumenter absorberer tab først. Det understøtter en tro‐
værdig og gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for
manglende overholdelse af no-creditor-worse-off-princippet,
dvs. princippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må
stilles økonomisk værre i afvikling, end hvis der var tale
om en konkurssituation. Den øgede transparens i forhold til
kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling bør også
lede til en passende prissætning af den subordinerede gæld.
Det er afgørende, at Finanstilsynet fører tilsyn med virksom‐
hedernes overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver for derigennem at kunne reagere i tide, hvis en
virksomhed ikke opfylder kravet, og dermed begrænse risi‐
koen for, at der i en afviklingssituation ikke er tilstrækkeli‐
ge nedskrivningsegnede passiver. I overensstemmelse med
BRRD II foreslås der indført bestemmelser om tilsyn med
kravet til størrelsen af nedskrivningsegnede passiver og krav
om, at det enkelte institut skal indberette en række oplysnin‐
ger i relation til kravet om nedskrivningsegnede passiver til
afviklingsmyndigheden.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynet fortsat fastsætter krav om
nedskrivningsegnede passiver for pengeinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I efter høring af Finansiel Stabilitet. Det
foreslås, at kravet består af et krav, som fastsættes som en
procentdel af den samlede risikoeksponering, og et krav,
som fastsættes som en procentdel af det samlede ekspone‐
ringsmål.
Finanstilsynet skal efter høring af Finansiel Stabilitet fast‐
sætte kravet om nedskrivningsegnede passiver på baggrund
af en vurdering af en række kriterier. Finanstilsynet skal ved
vurderingen bl.a. lægge vægt på, om det forhold, at virk‐
somheden bliver nødlidende, har en negativ indvirkning på
den finansielle stabilitet. Finanstilsynet skal endvidere læg‐
ge vægt på, om virksomheden har tilstrækkelige nedskriv‐
ningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes
og virksomhedens egentlige kernekapital kan genoprettes til
et niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene
til tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid beva‐
res. Finanstilsynet skal endvidere lægge vægt på virksomhe‐
dens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risi‐
koprofil. For mindre og mellemstore pengeinstitutter forven‐
tes en enkel afviklingsproces, hvor der anvendes afviklings‐
foranstaltninger til at videreføre visse aktiviteter midlertidig
39
med en pengeinstituttilladelse, men uden at instituttet vender
tilbage til markedet som selvstændigt pengeinstitut. Kravet
til nedskrivningsegnede passiver vil skulle afspejle dette.
Det foreslås at indføre en række krav til de forpligtelser,
som afviklingsenhederne kan bruge til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver. Disse omfatter bl.a. krav
om, at forpligtelser ikke må kunne indfries før tid, ikke må
indeholde klausuler, der giver mulighed for at fremskynde
betalingerne, og at forpligtelserne ikke må indeholde mulig‐
hed for netting.
Det foreslås, at en del af kravet om nedskrivningsegnede
passiver skal opfyldes med forpligtelser, der er efterstillet
simple krav, for større virksomheder, herunder danske SIFI-
institutter. Finanstilsynet skal således stille krav om, at 8
pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag skal op‐
fyldes med forpligtelser, der er efterstillet simple krav, dvs.
stille krav om subordination af forpligtelser til opfyldelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet får
beføjelse til, efter høring af Finansiel Stabilitet, at justere
kravet om subordination ned til en minimumsgrænse og op
til en maksimumsgrænse. Det foreslås endvidere, at Finans‐
tilsynets beføjelse til, efter høring af Finansiel Stabilitet, at
justere kravet om subordination til maksimumsgrænsen skal
kunne anvendes i relation til alle danske SIFI-institutter.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan stille krav om
subordination op til en maksimumsgrænse for øvrige virk‐
somheder, når en række betingelser er opfyldt. Beføjelsen
skal sikre, at Finanstilsynet kan stille krav om subordination,
i det omfang det vurderes nødvendigt for at undgå en risiko
for, at kreditorer i en afviklingssituation stilles økonomisk
værre, end de ville være stillet i konkurs. Dette såkaldte
no-creditor-worse-off-princip er et afgørende princip i krise‐
håndtering, og det er nødvendigt i videst muligt omfang at
begrænse risikoen for, at det ikke kan overholdes.
Det foreslås at videreføre en bestemmelse om, at Finanstil‐
synet fører tilsyn med kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver. I den forbindelse foreslås det at indføre krav om,
at en virksomhed skal indberette en række oplysninger til
Finanstilsynet om sit krav om nedskrivningsegnede passiver,
herunder størrelsen af kapitalgrundlag, nedskrivningsegnede
passiver og sammensætningen af kapitalgrundlag og ned‐
skrivningsegnede forpligtelser.
Det foreslås endelig, at erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om fastsættelsen og opfyldelsen af
kravet om nedskrivningsegnede passiver i en bekendtgørelse
grundet reglernes tekniske karakter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 80.
2.4. Beføjelse til at forbyde visse udlodninger
2.4.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder i § 125 b en pligt
for bl.a. pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I til at
begrænse sine udlodninger i de tilfælde, hvor virksomheden
ikke har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde virk‐
somhedens kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes
i tillæg til virksomhedens solvensbehov. Det vil sige, at
virksomheden ikke har tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at
opfylde både virksomhedens kombinerede kapitalbufferkrav
og virksomhedens solvensbehov. Det kombinerede kapital‐
bufferkrav dækker over den samlede egentlige kernekapital,
der er nødvendig for, at virksomheden kan opfylde kravet
om kapitalbevaringsbuffer forhøjet med en virksomhedsspe‐
cifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en sy‐
stemisk buffer. Har den pågældende virksomhed ikke et til‐
strækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde både det kombine‐
rede kapitalbufferkrav og solvensbehovet, må virksomheden
ikke foretage visse former for udlodning, før virksomheden
har underrettet Finanstilsynet som tilsynsmyndighed og op‐
gjort det maksimale udlodningsbeløb i overensstemmelse
med bekendtgørelse om opgørelse af det kombinerede kapi‐
talbufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet
af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomhe‐
der.
Finanstilsynet, i sin egenskab af afviklingsmyndighed, kan
ikke efter de gældende regler forbyde visse udlodninger i
det tilfælde, hvor en virksomhed, der er underlagt et krav
om nedskrivningsegnede passiver, kan opfylde det kombi‐
nerede kapitalbufferkrav, men ikke har tilstrækkelige ned‐
skrivningsegnede passiver til at opfylde både virksomhedens
kombinerede kapitalbufferkrav og virksomhedens krav til
nedskrivningsegnede passiver.
I dag indgår det kombinerede kapitalbufferkrav i det tabsab‐
sorberingsbeløb og rekapitaliseringsbeløb, som kravet om
nedskrivningsegnede passiver består af. Egentlig kerneka‐
pital kan anvendes til samtidig at opfylde kravet til ned‐
skrivningsegnede passiver og det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav. En konsekvens af dette er, at virksomheder, der
oplever tab, ofte vil komme i konflikt med deres krav om
nedskrivningsegnede passiver, før de kommer i konflikt med
deres kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed mister det
kombinerede kapitalbufferkrav i et vist omfang sit formål
om, at virksomhederne i tilfælde af tab typisk først vil bryde
et krav, hvor sanktionerne er mindre indgribende end ved
f.eks. brud på kravet til nedskrivningsegnede passiver eller
solvensbehovet. Af artikel 128 i CRD V følger det, at det
kombinerede kapitalbufferkrav og kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver skal opfyldes som to særskilte krav, og af
BRRD II følger det, at det kombinerede kapitalbufferkrav
ikke fremover skal indgå i tabsabsorberingsbeløbet i kravet
til nedskrivningsegnede passiver. Som følge af disse ændrin‐
40
ger præciserer BRRD II, hvordan afviklingsmyndigheden
skal reagere, hvis en virksomhed, der er underlagt krav
om nedskrivningsegnede passiver, har tilstrækkelig kapital‐
grundlag til at opfylde sit solvensbehov og kombinerede
kapitalbufferkrav, men virksomheden ikke har tilstrækkelige
nedskrivningsegnede passiver til samtidig at opfylde kravet
til nedskrivningsegnede passiver og det kombinerede kapi‐
talbufferkrav.
BRRD II indfører derfor i artikel 16 a en beføjelse til afvik‐
lingsmyndighederne til at forbyde visse udlodninger, hvis
en virksomhed omfattet af et krav om nedskrivningsegnede
passiver ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav,
når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede
passiver, men opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav,
når det betragtes i tillæg til solvensbehovet. Afviklingsmyn‐
dighedens reaktion afhænger bl.a. af, om den manglende
opfyldelse f.eks. skyldes, at virksomheden ikke har været
i stand til at udstede de nødvendige nedskrivningsegnede
forpligtelser som følge af markedsuro, eller om det skyldes
mere virksomhedsspecifikke forhold. Artikel 16 a regule‐
rer det maksimale udlodningsbeløb, som afviklingsmyndig‐
heden kan begrænse visse af virksomhedens udlodninger
til. Det maksimale udlodningsbeløb dækker over det beløb,
som virksomheden herefter maksimalt kan udlodde.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Der er som følge af ændringerne i CRD V behov for at præ‐
cisere, hvordan afviklingsmyndigheden skal reagere, hvis en
virksomhed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede
passiver, har tilstrækkelig kapitalgrundlag til at opfylde sit
solvensbehov og kombinerede kapitalbufferkrav, men virk‐
somheden ikke har tilstrækkelige nedskrivningsegnede pas‐
siver til samtidig at opfylde kravet til nedskrivningsegnede
passiver og det kombinerede kapitalbufferkrav.
Den nye beføjelse i artikel 16 a i BRRD II bør implemen‐
teres i lov om finansiel virksomhed, og vil supplere den
gældende bestemmelse om de generelle solvensregler i §
125 b i lov om finansiel virksomhed og sikre, at det kom‐
binerede kapitalbufferkrav bevarer sin tiltænkte effekt, nem‐
lig at fungere som et øget værn mod, at virksomhedernes
kapitalgrundlag bliver utilstrækkelige og medvirkende til, at
virksomhederne risikerer at blive nødlidende.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at en virksomhed, der er underlagt krav om
nedskrivningsegnede passiver, og som ikke opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til
kravet om nedskrivningsegnede passiver, men opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til
virksomhedens solvensbehov, straks skal underrette Finans‐
tilsynet herom.
Finanstilsynet vil herefter kunne begrænse visse af virksom‐
hedens udlodninger, herunder udlodning der vedrører egent‐
lig kernekapital og tildeling af variabel løn, til det maksima‐
le udlodningsbeløb. Det maksimale udlodningsbeløb bereg‐
ner Finanstilsynet i overensstemmelse med det nye bilag 10
i lov om finansiel virksomhed. Hvis årsagen til virksomhe‐
dens manglende opfyldelse skyldes en alvorlig forstyrrelse
af de finansielle markeders funktion, kan Finanstilsynet und‐
lade at begrænse virksomhedens udlodning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 80.
2.5. Gældsbufferkrav
2.5.1 Gældende ret
Det følger af § 125 i i lov om finansiel virksomhed, at
realkreditinstitutter skal opfylde et gældsbufferkrav. Et real‐
kreditinstitut skal således til enhver tid have en gældsbuffer.
Gældsbufferkravet kan opfyldes med egentlig kernekapi‐
tal, hybrid kernekapital, supplerende kapital og usikret
gæld. Det følger endvidere af vejledning om passiver til
opfyldelse af gældsbufferkrav, at forpligtelser til opfyldelse
af gældsbufferkravet bør kunne nedskrives og konverteres
uden brug af bail-in, og at det er nødvendigt, at der ikke er
andre forpligtelser, som kræver anvendelse af bail-in, for at
de kan nedskrives og konverteres, der er foranstillet forplig‐
telserne.
De kapitalinstrumenter og forpligtelser, der indgår i opfyl‐
delsen af gældsbufferkravet, må ikke samtidig anvendes til
at opfylde kravet til kapitalgrundlag, det individuelle sol‐
vensbehov eller kravet til nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet kan bestemme, at gældsbufferkravet for et
realkreditinstitut skal opfyldes helt eller delvist med kapita‐
linstrumenter og forpligtelser med kontraktuel mulighed for
nedskrivning og konvertering.
Det følger af vejledning om passiver til opfyldelse af gælds‐
bufferkrav, at passiver, der anvendes til opfyldelse af gælds‐
bufferkravet, bør bære tab før simple kreditorer for realkre‐
ditinstitutter i afvikling og i konkurs (subordination).
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med lovforslaget videreføres de gældende regler om, at
realkreditinstitutterne er undtaget fra bestemmelserne om
NEP-krav. BRRD II ændrer således ikke ved den nuvæ‐
rende undtagelsesmulighed i direktivet for realkreditinstitut‐
ter. Samtidig vurderes de hensyn, der ligger til grund for
41
undtagelsen, fortsat at gøre sig gældende, hvorfor der ikke
med nærværende lovforslag ændres herved.
Realkreditinstitutterne er i dag underlagt et såkaldt gælds‐
bufferkrav, der har til formål at sikre, at realkreditinstitutter
vil have tilstrækkelige passiver til at kunne blive restruk‐
tureret eller afviklet, hvis virksomheden bliver nødlidende
eller forventeligt nødlidende, og skal restruktureres eller
afvikles. Gældsbufferkravet skal bl.a. sikre, at et realkredit‐
instituts passiver er struktureret på en måde, hvor der er til‐
strækkelige midler til at videreføre instituttets kritiske funk‐
tioner. Gældsbufferkravet skal desuden medvirke til at sikre,
at instituttets passiver er struktureret på en måde, hvor det er
kreditorerne, der dækker tabene og finansierer afviklingen,
så det kan ske uden anvendelse af offentlige midler.
Midlerne, der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet, kan
anvendes til at opfylde et krav om at stille supplerende sik‐
kerhed. Midlerne til at opfylde gældsbufferkravet mindsker
således behovet for at hente kapital til at stille supplerende
sikkerhed, og gør det nemmere at hente en sådan kapital,
hvis behovet opstår.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om gælds‐
bufferkravet flyttes til kapitel 17 i lov om finansiel virksom‐
hed. Dét sker for at tydeliggøre, at bestemmelserne hører
under Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, og ikke i
Finanstilsynets kapacitet som tilsynsmyndighed. Der sker
ikke med flytningen af bestemmelserne nogen ændring af
bestemmelserne om beregningen og fastlæggelsen af gælds‐
bufferkravet, herunder beregningsgrundlaget for gældsbuf‐
ferkravet, dets størrelse eller sammensætningen m.v. Gælds‐
bufferkravets funktion og indhold er således uændret, og
flytningen af bestemmelserne til kapitel 17 er alene udtryk
for en teknisk omrokering i loven.
Det er afgørende for troværdigheden af afviklingsplanerne
for realkreditinstitutter, at risikoen for, at simple krav skal
bære tab, begrænses. I dag fremgår det af vejledning om
passiver til opfyldelse af gældsbufferkrav, at passiver, der
anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet, bør bære tab
før simple kreditorer for realkreditinstitutter i afvikling og i
konkurs (krav om subordination).
Formålet med et krav om subordination er bl.a. at skabe
en højere grad af gennemsigtighed for kreditorerne og un‐
derstøtte en troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der
skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for
passiver, der kan nedskrives og konverteres, vil de subordi‐
nerede instrumenter kunne anvendes. Den øgede transparens
i forhold til kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling
bør også lede til en passende prissætning af den subordine‐
rede gæld. Subordination af gældsbufferkravet øger trovær‐
digheden og gennemførligheden af afviklingsplanerne for
realkreditinstitutter væsentligt. For at sikre en mere entydig
retstilstand vurderes det hensigtsmæssigt, at kravet om sub‐
ordination fastsættes i lov om finansiel virksomhed.
Det er endvidere hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet fører
tilsyn med realkreditinstitutternes overholdelse af gældsbuf‐
ferkravet. Dermed er det muligt for Finanstilsynet at reagere
i tide, hvis et realkreditinstitut ikke opfylder kravet, og der‐
med at begrænse risikoen for, at der i en afviklingssituation
ikke er tilstrækkelige midler til at understøtte mulighederne
for at restrukturere eller afvikle realkreditinstituttet.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at der i selve loven fastsættes
krav om, at gældsbufferkravet skal opfyldes med passiver,
der bærer tab før simple krav (krav om subordination).
Endelig foreslås det at indføre en bestemmelse om, at Fi‐
nanstilsynet fører tilsyn med gældsbufferkravet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, 50 og 80.
2.6. Afviklingskollegier
2.6.1. Gældende ret
Afviklingskollegier er et forum, der har til formål at frem‐
me nationale afviklingsmyndigheders beslutningstagning og
samarbejde ved, at afviklingsmyndighederne i de medlems‐
lande, hvor en koncern udøver virksomhed, kan udveksle
synspunkter om udførelsen af den konsoliderende koncer‐
nafviklingsmyndigheds opgaver, herunder i forbindelse med
udarbejdelsen af afviklingsplaner.
Finanstilsynet opretter et afviklingskollegium, hvis Finans‐
tilsynet er koncernafviklingsmyndighed for en koncern, der
udøver grænseoverskridende aktiviteter. Finanstilsynet kan
derudover deltage i et afviklingskollegium, som er oprettet
af andre koncernafviklingsmyndigheder i EU eller i lande,
som EU har indgået aftale med på det finansielle område.
Finanstilsynet kan i dag oprette eller deltage i europæiske
afviklingskollegier, hvis en tredjelandsmodervirksomhed har
mere end én dattervirksomhed eller væsentlig filial, der er
etableret eller beliggende i EU eller i et land, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder,
hvis dattervirksomheden eller den væsentlige filial er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I,
en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirk‐
somhed, og mindst én dattervirksomhed eller væsentlig filial
er etableret eller beliggende i Danmark. Europæiske afvik‐
lingskollegier adskiller sig fra de almindelige afviklingskol‐
legier derved, at modervirksomheden er etableret i et tred‐
42
jeland og ikke i EU eller i et land, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område. Europæiske afviklings‐
kollegier varetager de samme opgaver som et almindeligt
afviklingskollegium.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre entydighed om, hvilke myndigheder der kan
deltage i et afviklingskollegium, og hvilke opgaver et euro‐
pæisk afviklingskollegium skal udføre, bør der fastsættes
udtrykkelige bestemmelser herom i lov om finansiel virk‐
somhed. Reglerne følger i dag af bemærkningerne til lov om
finansiel virksomhed, og en sådan ændring vil derfor være
udtryk for en tydeliggørelse af gældende ret.
Med BRRD II udvides desuden muligheden for at oprette og
deltage i et europæisk afviklingskollegium til også at omfat‐
te de tilfælde, hvor en tredjelandsvirksomhed har mere end
én modervirksomhed, som er etableret i to eller flere med‐
lemslande. Finanstilsynet bør derfor også få mulighed for
at deltage i et sådant europæisk afviklingskollegium samt
mulighed for at oprette et europæisk afviklingskollegium
i de tilfælde, hvor mindst én af disse modervirksomheder
er beliggende i Danmark. Med lovforslaget sikres det, at
lov om finansiel virksomhed dækker alle de tilfælde, hvor
Finanstilsynet kan oprette eller deltage i europæiske afvik‐
lingskollegier.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere, hvilke myndigheder der kan del‐
tage i et afviklingskollegium. Det foreslås, at et afviklings‐
kollegium består af de relevante afviklingsmyndigheder, til‐
synsmyndigheder, ministerier, myndigheden, der er ansvar‐
lig for indskudsgarantiordningen, og Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed. Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet
kan beslutte, at et tredjelands afviklingsmyndighed under
visse omstændigheder må deltage som observatør.
Det foreslås desuden, at Finanstilsynet fremover også op‐
retter eller deltager i europæiske afviklingskollegier, hvis
en virksomhed etableret uden for EU eller lande, som EU
har indgået aftale med på det finansielle område, har mere
end én modervirksomhed, der er etableret i to eller flere
medlemslande i EU, og hvor mindst én modervirksomhed er
etableret i Danmark.
Derudover foreslås det at præcisere, at et europæisk afvik‐
lingskollegium skal udføre de samme opgaver, som et af‐
viklingskollegium udfører. Det betyder bl.a., at det europæ‐
iske afviklingskollegium skal fastlægge kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 82, 84 og 85.
2.7. Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in og suspension
2.7.1. Gældende ret
Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, er ikke nødvendigvis opmærksomme
på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at
nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egen‐
kapital. Bestemmelsen § 274 i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger derfor en pligt for pengeinstitutter, realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber I, finansielle holdingvirk‐
somheder, blandede holdingvirksomheder og finansierings‐
institutter til at sikre, at kontrakter, som virksomhederne
indgår, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland,
indeholder en bestemmelse, hvorefter modparten anerken‐
der, at forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres
til genstand for Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser.
Finanstilsynet anvender sine nedskrivnings- og konverte‐
ringsbeføjelser, hvis Finanstilsynet konstaterer, at en finan‐
siel virksomhed, der er omfattet af en afviklingsplan, ikke
længere vil være levedygtig, medmindre beføjelsen anven‐
des. Finansiel Stabilitet anvender sine nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser, når en virksomhed er under restruk‐
turering eller afvikling.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan fortsat udøve deres
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, selvom en virk‐
somhed ikke har indsat en kontraktbestemmelse herom. Det‐
te følger bl.a. af artikel 55 i BRRD og er gengivet i bemærk‐
ningerne til § 274 i forslag til lov om ændring af lov om
finansiel virksomhed fremsat den 19. december 2014 (FT
2014/1, L 105). Beføjelserne forudsætter således ikke, at
adgangen hertil fremgår af kontraktbestemmelser.
Derudover kan Finansiel Stabilitet i forbindelse med afvik‐
lingen af en finansiel virksomhed foretage en række andre
indgreb i forhold til kontrakter, der er indgået af den virk‐
somhed eller enhed, som er under afvikling. Det gælder bl.a.
en række suspensionsbeføjelser, hvorefter Finansiel Stabili‐
tet bl.a. kan suspendere forfaldne betalings- og leveringsfor‐
pligtelser, som påhviler virksomheden under afvikling, eller
suspendere ophørsrettigheder over for virksomhedens kon‐
traktpart. Virksomheder er ikke i dag forpligtede til at sikre,
at Finansiel Stabilitets suspensionsbeføjelser anerkendes i
kontrakter, som virksomheden indgår, når disse er reguleret
af lovgivningen i et tredjeland.
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt for en virk‐
somhed at indsætte en kontraktbestemmelse, som virksom‐
heden ellers er forpligtet til i henhold til § 274. I det lys,
43
og i overensstemmelse med BRRD II, bør der derfor indfø‐
res en mulighed for at fravige denne pligt, hvis det ikke
er muligt at indsætte en sådan kontraktbestemmelse. Det
sikrer, at bestemmelsen ikke er uforholdsmæssig byrdefuld
for virksomhederne.
Der bør desuden indføres en beføjelse til Finanstilsynet,
der kan vælge at fravige udgangspunktet om, at virksomhe‐
derne skal indføre en kontraktbestemmelse, hvis kravet om
nedskrivningsegnede passiver, som virksomheden er under‐
lagt, svarer til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb. Det
vil være i overensstemmelse med BRRD II og vil kunne
sikre en bedre balance mellem på den ene side at sikre, at
virksomhederne indfører den kontraktmæssige anerkendelse
af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser i de
tilfælde, hvor det er nødvendigt, og på den anden side at der
ikke stilles krav om dette i tilfælde, hvor der ikke er behov
for det, eller hvor det bliver uforholdsmæssigt byrdefuldt for
virksomhederne.
Selvom det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse i
henhold til § 274 i lov om finansiel virksomhed, og virk‐
somheden som følge heraf er forpligtet til at gøre det, kan
der opstå situationer, hvor en virksomhed på trods af dette
vælger ikke at gøre det. Det bør derfor fremgå udtrykke‐
ligt af lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets og
Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjel‐
ser fortsat finder anvendelse, selvom en virksomhed undla‐
der at indsætte en kontraktbestemmelse som omhandlet i §
274. Det skyldes, at det er afgørende, at der ikke er tvivl om,
at beføjelserne finder anvendelse også i disse tilfælde, og
at dette klart fremgår af lovgivningen, for at en virksomhed
på den måde ikke kan omgå reglerne og bevidst undlade at
indsætte en kontraktbestemmelse.
Vælger en virksomhed ikke at indsætte en kontraktbestem‐
melse, uanset om virksomheden er forpligtet til det eller
ej, vil forpligtelsen, som kontrakten vedrører, i overensstem‐
melse med BRRD II, ikke kunne medregnes i opfyldelsen
af NEP-kravet. Det sikrer, at virksomheden indsætter kon‐
traktbestemmelsen i de tilfælde, hvor en forpligtelse skal
medregnes i NEP-kravet.
Endelig bør der i overensstemmelse med BRRD II indføres
en pligt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg‐
lerselskaber I, finansielle holdingvirksomheder, blandede
holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter til at inklu‐
dere en kontraktbestemmelse, der anerkender Finansiel Sta‐
bilitets beføjelser til at suspendere eller begrænse en række
rettigheder og forpligtelser, i kontrakter, som er reguleret af
lovgivningen i et tredjeland. Parter, der indgår kontrakter,
der er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, vil ikke
nødvendigvis være opmærksom på Finansiel Stabilitets be‐
føjelser til at suspendere eller begrænse en række rettigheder
og forpligtelser.
Fremover skal virksomhederne derfor, udover at indsætte
en kontraktbestemmelse, der anerkender Finanstilsynets og
Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjel‐
ser, også indsætte en kontraktbestemmelse, der anerkender
Finansiel Stabilitets beføjelser til at suspendere eller be‐
grænse en række rettigheder og forpligtelser.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det fastsættes i § 274 i lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets ned‐
skrivnings- og konverteringsbeføjelser ikke forudsætter, at
virksomheden indsætter en kontraktbestemmelse herom. Det
foreslås derudover, at en forpligtelse ikke vil blive medreg‐
net i opfyldelsen af kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver, hvis en virksomhed undlader at indføre kontraktbestem‐
melsen.
Det foreslås at indføre en beføjelse til Finanstilsynet, hvor‐
efter Finanstilsynet kan beslutte, at forpligtelsen om at ind‐
føre en kontraktbestemmelse, der anerkender Finanstilsynets
og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbe‐
føjelser, ikke finder anvendelse på virksomheder, hvor kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver svarer til virksomhe‐
dens tabsabsorberingsbeløb.
Der foreslås endvidere at indføre et krav om, at såfremt en
virksomhed konstaterer, at det ikke er muligt at indføre en
kontraktbestemmelse i overensstemmelse med § 274, skal
virksomheden underrette Finanstilsynet herom. Det foreslås,
at pligten til at indføre kontraktbestemmelsen bortfalder fra
det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager denne underret‐
ning. Det foreslås derudover, at Finanstilsynet kan påbyde
virksomheden at indsende oplysninger, og at Finanstilsynet
skal vurdere, om det alligevel er muligt at indføre kontrakt‐
bestemmelsen. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at
indføre kontraktbestemmelsen, herunder påbyde virksomhe‐
den at ændre sin praksis vedrørende virksomhedens vurde‐
ring af, om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse.
Det foreslås derudover at indføre en forpligtelse i § 276
for et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmægler‐
selskab I om at indføre en kontraktbestemmelse i kontrakter,
der er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, hvorefter
parterne anerkender, at kontrakten kan gøres til genstand
for Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere eller be‐
grænse rettigheder og forpligtelser i den foreslåede § 4 a
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, og §§ 32, 33
og 34 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, og anerkender, at parterne i relation til
kontrakten er bundet af § 31 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Finansiel Stabi‐
litets beføjelser dækker over muligheden for at suspendere
forfaldne betalings- og leveringsforpligtelser i henhold til en
44
kontrakt, som en virksomhed under afvikling har indgået,
suspendere en sikret kreditors ret til at søge sig fyldestgjort
i sikkerheder stillet af en virksomhed under afvikling og
suspendere kontraktretlige ophørsrettigheder. Beføjelserne
kan også anvendes på et tidligere tidspunkt, hvor den pågæl‐
dende virksomhed endnu ikke er under afvikling. Finansiel‐
le holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder og
finansieringsinstitutter vil desuden blive omfattet af forplig‐
telsen.
Det foreslås, at forpligtelsen i § 276 i lov om finansiel
virksomhed finder anvendelse på kontrakter, der skaber en
ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende for‐
pligtelse efter den 28. december 2020, og som indeholder
bestemmelser om betalings- eller leveringsforpligtelser, op‐
sigelsesrettigheder eller retten til at gøre sikkerhedsrettighe‐
der gældende. Finansiel Stabilitet kan fortsat anvende sine
beføjelser i den foreslåede § 4 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 10, og §§ 32, 33 og 34 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og § 31 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder vil fortsat finde anvendelse, selvom en virksomhed
undlader at indføre en kontraktbestemmelse som omhandlet
i § 276 i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 93.
2.8. Finansiel Stabilitets mulighed for at suspendere visse
forpligtelser
2.8.1. Gældende ret
Finansiel Stabilitet kan i dag som led i afviklingen af en
finansiel virksomhed bl.a. foretage en række indgreb i for‐
hold til kontrakter, som er indgået af virksomheden eller
enheden, som er under afvikling. Finansiel Stabilitet kan
f.eks. anvende suspensionsbeføjelser.
Formålet med suspensionsbeføjelserne er at give Finansiel
Stabilitet mulighed for i en kort tidsperiode at få overblik
over de løbende betalinger og leveringsforpligtelser, når det
er konstateret, at en virksomhed eller enhed er nødlidende
eller forventeligt nødlidende. Suspensionsbeføjelserne skal
således medvirke til at sikre, at afviklingen sker på bedst
mulig måde og dermed med det bedst mulige økonomiske
resultat.
Finansiel Stabilitet kan bl.a. suspendere enhver forfalden
betalings- og leveringsforpligtelse, der påhviler virksomhe‐
den eller enheden under afvikling i henhold til en kontrakt,
som virksomheden eller enheden under afvikling har indgå‐
et. Finansiel Stabilitet kan derudover suspendere ophørsret‐
tigheder over for virksomhedens kontraktpart, så denne i
suspensionsperioden ikke kan ophæve den pågældende kon‐
trakt. Herudover kan Finansiel Stabilitet suspendere hånd‐
hævelsen af sikkerheder stillet af virksomheden under afvik‐
ling.
Der gælder dog enkelte undtagelser til disse suspensionsbe‐
føjelser. Der kan f.eks. ikke ske suspension i relation til
berettigede indskud, dvs. indestående beløb på en konto i
et pengeinstitut, hvor dele eller hele beløbet er dækket af
Garantiformuen. Det er således efter de gældende regler
ikke muligt at suspendere berettigede indskyderes adgang
til indeståender på deres konto i et pengeinstitut i tilfælde,
hvor instituttet er taget under afvikling. Der kan heller ikke
ske suspension i relation til kontrakter indgået med visse
kontraktparter, herunder f.eks. betalingssystemer, clearing‐
centraler, centralbanker og krav omfattet af investorgaranti‐
ordningen.
En suspension foretaget af Finansiel Stabilitet løber fra det
tidspunkt, hvor suspensionen offentliggøres, og indtil udlø‐
bet af den første hverdag herefter.
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Når Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med et penge‐
institut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I
med henblik på afvikling, skal Finansiel Stabilitet på kort
tid danne sig et overblik over virksomheden med henblik
på at vurdere, hvilke afviklingsforanstaltninger der er mest
hensigtsmæssige at iværksætte, herunder også i relation til
de kontrakter, som virksomheden under afvikling har indgå‐
et. Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse bl.a. iværksætte
suspensionsbeføjelser.
Suspensionsbeføjelserne kan i dag først iværksættes, når
virksomheden er under afvikling af Finansiel Stabilitet, dvs.
på et tidspunkt, hvor det er vurderet, at afviklingsbetingel‐
serne er opfyldt, herunder betingelsen om at afviklingen af
virksomheden er i offentlighedens interesse.
Det vil være hensigtsmæssigt, at suspensionsbeføjelserne
i overensstemmelse med BRRD II under visse omstændig‐
heder kan anvendes af Finansiel Stabilitet på et tidligere
tidspunkt i forløbet. Det vil være på det tidspunkt, hvor
Finanstilsynet har vurderet, at virksomheden er nødlidende
eller forventeligt nødlidende, men inden det er afgjort, om
virksomheden skal tages under afvikling. Muligheden for
at suspendere betalings- og leveringsforpligtelser på et tidli‐
gere tidspunkt vil give Finansiel Stabilitet bedre mulighed
for at vurdere, om afvikling er i offentlighedens interesse,
og for at vælge den eller de mest passende afviklingsværktø‐
jer. Det vil også i nogle tilfælde kunne udgøre et redskab
til at forebygge en yderligere forværring af virksomhedens
økonomiske situation.
45
Finansiel Stabilitets brug af suspensionsbeføjelserne vil bl.a.
være betinget af, at det anses for nødvendigt at suspendere
en betalings- eller leveringsforpligtelse for at undgå yderli‐
gere forværring af den økonomiske situation i virksomheden
eller enheden. En yderligere forværring kan bl.a. være en
forværret likviditetssituation, forværrede kapitalforhold m.v.
De nye regler bør i overensstemmelse med BRRD II inde‐
bære, at betalings- eller leveringsforpligtelser også vil kunne
suspenderes i relation til berettigede indskud, modsat hvad
der følger af gældende ret. Finansiel Stabilitet skal dog nøje
vurdere hensigtsmæssigheden af at anvende suspensionsbe‐
føjelser i relation til berettigede indskud, herunder særligt i
forhold til berettigede indskud tilhørende fysiske personer
og mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomhe‐
der. I den forbindelse skal risikoen for, at suspension af
berettigede indskud kan forstyrre de finansielle markeder
indgå i vurderingen. Suspension af almindelige indskyderes
adgang til dækkede indskud bør skulle ske under særlig
hensyntagen hertil.
Det følger af BRRD II, at medlemsstaterne kan fastsætte,
at hvis beføjelsen til at suspendere betalings- eller leverings‐
forpligtelser udøves i forbindelse med berettigede indskud,
skal afviklingsmyndighederne sikre, at indskyderne har ad‐
gang til et passende dagligt beløb fra disse indskud. Denne
mulighed for at fastsætte krav herom foreslås ikke udnyttet
ved implementeringen af BRRD II. Baggrunden herfor er
det forhold, at en suspension alene har virkning i en meget
begrænset tidsperiode, idet en eventuel suspension skal op‐
høre ved udløbet af hverdagen efter, at Finansiel Stabilitet
har anvendt beføjelsen og offentliggjort en meddelelse her‐
om. Desuden kan Finansiel Stabilitet konkret vurdere, hvil‐
ke betalings- og leveringsforpligtelser der er behov for at
suspendere i den konkrete situation, herunder også undlade
at suspendere visse indskud eller dele af indskud, hvis det er
muligt i den konkrete situation.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finansiel Stabilitet får mulighed for at an‐
vende suspensionsbeføjelser på et tidligere tidspunkt end i
dag, nemlig allerede fra det tidspunkt, hvor virksomheden
vurderes at være nødlidende eller forventeligt nødlidende,
og hvor der ikke er udsigt til private løsninger, der kan løse
den økonomiske situation.
Det foreslås, at Finansiel Stabilitet fra dette tidspunkt skal
kunne suspendere enhver betalings- eller leveringsforpligtel‐
se, som den pågældende virksomhed eller enhed er under‐
lagt i henhold til en kontrakt. Suspensionen vil være af
kort varighed og ophører allerede dagen efter, at Finansiel
Stabilitet har anvendt beføjelsen og offentliggjort en medde‐
lelse om suspensionen. En suspension efter den foreslåede
ordning kan ske i relation til suspension af betalings- og
leveringsforpligtelser på samme tid.
Hvis Finansiel Stabilitet foretager suspension i relation til
betalings- eller leveringsforpligtelser, vil Finansiel Stabilitet
samtidig kunne foretage yderligere former for suspension
i relation til andre rettigheder og forpligtelser tilknyttet
samme kontrakt. Det gælder suspension af ophørsrettigheder
over for virksomhedens kontraktpart og suspension af kon‐
traktpartens mulighed for at håndhæve sikkerheder stillet af
virksomheden under afvikling.
Disse supplerende suspensioner vil i givet fald have samme
tidsmæssige udstrækning som suspensionen af betalings- og
leveringsforpligtelser.
Der vil gælde en række betingelser for, at den foreslåede
suspensionsbeføjelse vil kunne anvendes. Udover at den på‐
gældende virksomhed skal vurderes nødlidende eller forven‐
teligt nødlidende, og at der ikke vil være udsigt til private
løsninger, skal suspensionen være nødvendig for at undgå
yderligere forværring af virksomhedens økonomiske situa‐
tion. Herudover skal suspensionen være nødvendig for, at
Finansiel Stabilitet kan foretage centrale vurderinger i rela‐
tion til afvikling, herunder om afvikling af virksomheden vil
være i offentlighedens interesse, og hvilke afviklingshand‐
linger der skal anvendes.
Hvis den foreslåede suspensionsbeføjelse anvendes, hvilket
vil svare til, at der foretages suspension på et tidspunkt, hvor
virksomheden endnu ikke er under afvikling, vil der ikke
kunne anvendes samme form for suspension i relation til
samme kontrakt på et senere tidspunkt, når virksomheden er
under afvikling.
En kreditor til en virksomhed, der står over for en mulig
restrukturering eller afvikling skal således ikke tåle, at Fi‐
nansiel Stabilitet suspenderer den samme betalings- eller
leveringsforpligtelse to gange både på et tidspunkt før en fo‐
restående afviklingssituation og efterfølgende, når virksom‐
heden er under restrukturering eller afvikling.
2.9. Nedskrivning af visse nedskrivningsegnede forpligtelser
2.9.1. Gældende ret
I dag hjemler lov om finansiel virksomhed og lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
mulighed for, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan
nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter.
Finanstilsynet skal ifølge § 272 i lov om finansiel virksom‐
hed nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter
46
i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmægler‐
selskab I uden ugrundet ophold, hvis Finanstilsynet konsta‐
terer, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæg‐
lerselskabet I ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjel‐
sen anvendes.
Finansiel Stabilitet skal ifølge § 17 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder nedskrive el‐
ler konvertere relevante kapitalinstrumenter i en virksomhed
eller enhed til egentlige kernekapitalinstrumenter, når betin‐
gelserne for afvikling er opfyldt.
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
BRRD II udvider afviklingsmyndighedens mulighed for at
nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i et
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I
uafhængigt af afviklingshandlinger til også at omfatte visse
nedskrivningsegnede forpligtelser. Finanstilsynets og Finan‐
siel Stabilitets beføjelser bør derfor udvides i overensstem‐
melse hermed.
Endvidere bør der, i overensstemmelse med BRRD II, ind‐
føres en bestemmelse om, hvordan Finanstilsynets og Finan‐
siel Stabilitet nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse skal
anvendes i de tilfælde, hvor afviklingsenheden har erhver‐
vet de relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede
forpligtelser indirekte gennem andre virksomheder i samme
afviklingskoncern. Formålet med reguleringen er at sikre,
at tabene ved nedskrivning eller konvertering videregives
til afviklingsenheden, og at virksomheden, der har udstedt
instrumenterne og forpligtelserne, rekapitaliseres af afvik‐
lingsenheden. Det sikrer bl.a., at en afviklingsenhed ikke
bærer tabene, uanset om instrumenterne og forpligtelserne er
erhvervet indirekte og ikke direkte. Begreberne afviklings‐
enhed og afviklingskoncern er nye begreber, der bliver ind‐
ført med BRRD II. En afviklingsenhed er den virksomhed,
der er omfattet af afviklingstiltagene i en afviklingsplan. Har
afviklingsenheden dattervirksomheder, vil disse tilsammen
som udgangspunkt udgøre en afviklingskoncern.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at fastsætte i § 272 i lov om finansiel virksom‐
hed, at Finanstilsynet uden ugrundet ophold skal nedskrive
eller konvertere visse nedskrivningsegnede forpligtelser i
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel‐
skab I, hvis Finanstilsynet vurderer, at pengeinstituttet, real‐
kreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I ikke vil være
levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. Det betyder,
at Finanstilsynet fremover kan nedskrive eller konvertere
både relevante kapitalinstrumenter og visse nedskrivnings‐
egnede forpligtelser. Beføjelsen til at nedskrive eller konver‐
tere nedskrivningsegnede forpligtelser omfatter dog kun de
nedskrivningsegnede forpligtelser, der opfylder betingelser‐
ne i lovforslagets § 267 e, stk. 1, nr. 4, med undtagelse af
betingelsen om en restløbetid på mindst ét år.
På tilsvarende vis foreslås det at udvide § 17 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der, så Finansiel Stabilitet, når betingelserne for afvikling er
opfyldt, også skal nedskrive eller konvertere de ovennævnte
nedskrivningsegnede forpligtelser, når den virksomhed, som
er under afvikling, er en dattervirksomhed til en afviklings‐
enhed. Endvidere foreslås det at indsætte en ny bestemmelse
i § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, der bemyndiger Finansiel Stabilitet til
at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter
og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser i virk‐
somheder eller enheder, når disse er en dattervirksomhed til
en afviklingsenhed, som er under afvikling eller restrukture‐
ring, og den pågældende dattervirksomhed ellers ikke ville
være levedygtig.
Samtidig foreslås det, at Finanstilsynet og Finansiel Stabi‐
litet skal udøve deres nedskrivnings- og konverteringsbe‐
føjelser på en måde, der sikrer, at tabene videregives til
afviklingsenheden, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet
eller fondsmæglerselskabet I, der udgør en afviklingsenhed,
har erhvervet de relevante kapitalinstrumenter og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser indirekte gennem andre virksom‐
heder i samme afviklingskoncern. Det kan f.eks. være, at en
dattervirksomhed har udstedt de pågældende instrumenter,
der herefter erhverves af en anden dattervirksomhed i kon‐
cernen, og som til sidst erhverves af modervirksomheden,
der er afviklingsenheden. I dette tilfælde skal Finanstilsy‐
net og Finansiel Stabilitet anvende deres nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser på en måde, så tabene i dattervirk‐
somheden, der ikke er en afviklingsenhed, videregives til
afviklingsenheden, og at afviklingsenheden dermed rekapi‐
taliserer dattervirksomheden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 87 og 88, og til lovfor‐
slagets § 2, nr. 15 og 22.
2.10. Finansiel Stabilitets datahåndtering
2.10.1. Gældende ret
Finansiel Stabilitet blev i 2015 omdannet fra et statsligt
aktieselskab til en selvstændig offentlig virksomhed. Det
medførte en ændring af Finansiel Stabilitets lovgrundlag,
der havde til formål at sikre, at lovgrundlaget blev tilpasset
de opgaver, som Finansiel Stabilitet udførte på daværende
tidspunkt, og som Finansiel Stabilitet forventes at udføre i
fremtiden.
Det følger af lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, at lov om offentlighed i forvaltnin‐
47
gen og forvaltningsloven ikke finder anvendelse for Finan‐
siel Stabilitet og dets datterselskaber (herefter Finansiel Sta‐
bilitet). Det er begrundet i, at Finansiel Stabilitets aktiviteter
er af operationel og kommerciel karakter, der består i at
iværksætte og gennemføre de afviklingsforanstaltninger, der
er nødvendige i forbindelse med en eventuel overtagelse af
kontrollen af en nødlidende finansiel virksomhed.
Fra den 25. maj 2018 har Europa-Parlamentet og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af persono‐
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om
databeskyttelse) – herefter databeskyttelsesforordningen –
fundet anvendelse. Databeskyttelsesforordningen indeholder
bl.a. persondataretlige regler om oplysningspligt over for
fysiske personer, når der behandles oplysninger om dem, og
om fysiske personers indsigtsret heri.
I forbindelse med Finansiel Stabilitets aktiviteter, både i for‐
beredelse og i forbindelse med krisehåndtering af en finan‐
siel virksomhed samt ved en eventuel udbetalingssituation
fra Garantiformuen, vil Finansiel Stabilitet komme i besid‐
delse af en lang række oplysninger, herunder fortrolige op‐
lysninger om finansielle virksomheder og deres kunder. Op‐
lysningerne er nødvendige for, at Finansiel Stabilitet kan
forberede og gennemføre en krisehåndtering i en finansiel
virksomhed samt for den efterfølgende afvikling. Oplysnin‐
ger modtages dels fra virksomheden, der overtages, og dels
fra Finanstilsynet, som har modtaget oplysningerne som led
i sin tilsynsvirksomhed.
Af hensyn til selve formålet med Finansiel Stabilitets aktivi‐
teter, herunder navnlig forberedelsen af en krisehåndtering,
er det en nødvendig forudsætning, at der i videst muligt om‐
fang er fortrolighed omkring disse oplysninger. Oplysninger
om, at Finansiel Stabilitet forbereder en eventuel overtagelse
af kontrollen med en finansiel virksomhed, kan endvidere
være intern viden. En kunde i en finansiel virksomhed,
som er under overtagelse, kan imidlertid med en indsigtsbe‐
gæring få indblik i, at kundens oplysninger behandles af
Finansiel Stabilitet, hvilket er en indikation på en foreståen‐
de overtagelse af kontrollen med virksomheden. Det strider
imod hensynet til at opretholde fortrolighed, og dermed sik‐
re de nødvendige forudsætninger for at håndtere et nødliden‐
de institut, samt forhindre videregivelse af intern viden.
Finansiel Stabilitet var desuden før omdannelsen til selv‐
stændig offentlig virksomhed ikke omfattet af arkivlo‐
ven. Ved omdannelsen og vedtagelsen af lov om restruktu‐
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder, blev
der ikke taget stilling til arkivlovens anvendelse på Finansiel
Stabilitet, og der er således ikke en eksplicit undtagelse fra
arkivloven i det nuværende lovgrundlag, hvilket kan give
anledning til usikkerhed om arkivlovens anvendelsesområ‐
de, for så vidt angår Finansiel Stabilitets aktiviteter.
2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Finansiel Stabilitet modtager i forbindelse med forberedel‐
se og gennemførelsen af en krisehåndtering af en finansiel
virksomhed en omfattende mængde oplysninger. Det er cen‐
tralt for dette arbejde, at oplysningerne kan holdes fortroli‐
ge, da det vil være skadeligt, hvis en kunde i medfør af
databeskyttelsesforordningen kan få adgang til oplysning
om eller indsigt i, hvorvidt der er registreret oplysninger om
den pågældende kunde i materiale indhentet fra en virksom‐
hed, hvor der forberedes afvikling. Herigennem kan kunden
blive gjort bekendt med, at der forberedes krisehåndtering
af en virksomhed, hvilket kan påvirke den finansielle virk‐
somheds situation, herunder skabe et ”run” på virksomhe‐
den. Ved et ”run” forstås, at en usædvanlig stor del af et
pengeinstituts kunder som følge af f.eks. rygter om, at insti‐
tuttet er nødlidende, hæver deres indestående i instituttet. I
den situation vil der opstå risiko for, at instituttet, som følge
af likviditetsproblemer – forårsaget eller yderligere øget af
det rygteskabte ”run” – bliver nødlidende.
Derudover vil et ”run” kunne medføre en kreditorforskyd‐
ning. De indskydere, der ikke hæver deres indlån i forbin‐
delse med et ”run”, vil således risikere at skulle dække en
større del af pengeinstituttets tab, og vil dermed risikere selv
at lide et større tab.
Opfyldelse af databeskyttelsesforordningens regler om op‐
lysningspligt over for registrerede fysiske personer samt op‐
fyldelse af retten for registrerede fysiske personer til indsigt
risikerer således at føre til en udhuling af formålet med,
at Finansiel Stabilitets aktiviteter er undtaget fra aktindsigt
i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt‐
ningsloven.
I det omfang den finansielle virksomhed har udstedt værdi‐
papirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, vil
der endvidere være tale om videregivelse af viden, der har
betydning for værdiansættelsen af de værdipapirer, som den
finansielle virksomhed har udstedt. Videregivelse heraf vil
indebære, at modtagere af denne viden har mulighed for at
handle på baggrund af viden, der ikke er tilgængelig for an‐
dre markedsdeltagere og dermed indebære en overtrædelse
af forbuddet mod videregivelse og udnyttelse af intern viden
i markedsmisbrugsforordningen.
Det skal bemærkes, at databeskyttelseslovens § 22 bl.a. in‐
deholder hjemmel til, at oplysningspligten og indsigtsretten
efter databeskyttelsesforordningen kan vige for hensynet til
afgørende private og offentlige interesser. Bestemmelsen vil
dog ikke være anvendelig i forhold til opretholdelse af for‐
trolighed om en forestående overtagelse og forhindring af
videregivelse af intern viden. I forbindelse med behandling
af en indsigtsanmodning vil alene det forhold, at der træffes
afgørelse over for den registrerede i medfør af databeskyttel‐
48
seslovens § 22 bekræfte, at kundens oplysninger behandles
i Finansiel Stabilitet. Dette vil indikere en eventuel forestå‐
ende overtagelse af kontrollen med virksomheden, og hen‐
synet med undtagelsen vil således på dette tidspunkt være
forspildt. For så vidt angår opfyldelse af oplysningspligten,
gør de samme forhold sig gældende, såfremt en registreret
retter henvendelse til Finansiel Stabilitet med anmodning
om, at oplysningspligten opfyldes.
Samlet set vurderes undtagelsesmulighederne efter den eksi‐
sterende bestemmelse i databeskyttelseslovens § 22 således
ikke tilstrækkelige.
Databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b, in‐
deholder desuden hjemmel til at undtage fra oplysningsplig‐
ten i det omfang, forpligtelsen sandsynligvis vil gøre det
umuligt eller i alvorlig grad vil hindre opfyldelsen af formå‐
lene med den pågældende behandling.
Hvis undtagelsesbestemmelsen i artikel 14, stk. 5, litra b,
anvendes, skal den dataansvarlige, når behovet for fortro‐
lighed er ophørt, opfylde sin oplysningspligt over for den
registrerede. Oplysningspligten vil derfor kunne indtræde på
et senere tidspunkt, hvis det viser sig, at hensynene bag en
anvendelse af artikel 14, stk. 5 litra b, ikke længere forelig‐
ger.
Det bemærkes hertil, at Finansiel Stabilitet vil modtage
oplysningerne, før den mulige krisehåndtering af en finan‐
siel virksomhed eventuelt resulterer i, at Finansiel Stabilitet
overtager kontrollen med den pågældende virksomhed, og
krisehåndteringen således kommer til offentlighedens kend‐
skab. Finansiel Stabilitet vil således også modtage sådanne
oplysninger, hvor behovet for krisehåndtering – eventuelt
foreløbigt – afværges og udsættes, hvilket over en periode
kan finde sted gentagne gange for den samme finansielle
virksomhed. Det vil derfor i en række sager være yderst
vanskeligt, om ikke umuligt, for Finansiel Stabilitet at vur‐
dere, hvornår en eventuel krise er endeligt afværget, og be‐
hovet for fortrolighed er ophørt. Det vil på den baggrund
ligeledes være yderst vanskeligt, om ikke umuligt, for Fi‐
nansiel Stabilitet løbende at vurdere, om kravene til at an‐
vende artikel 14, stk. 5 litra b, er opfyldt. Dette gør sig
gældende uanset, om bestemmelsen givetvis vil kunne rum‐
me behovet for en undtagelse fra oplysningsforpligtelsen i
en række sager. Det vurderes dog, at bestemmelsen ikke vil
være tilstrækkelig i forhold til opretholdelse af fortrolighed
om en forestående overtagelse i alle tilfælde, og at undtagel‐
sen derfor ikke er tilstrækkelig.
Databeskyttelsesforordningens artikel 23 giver mulighed for,
at medlemsstaterne kan begrænse forordningens bestemmel‐
ser om oplysningspligt og indsigtsret, når en sådan begræns‐
ning respekterer det væsentligste indhold af de grundlæg‐
gende rettigheder og frihedsrettigheder, og er en nødvendig
og forholdsmæssig foranstaltning af hensyn til bl.a. en med‐
lemsstats generelle samfundsinteresser (artikel 23, stk. 1,
litra e), kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner (artikel
23, stk. 1, litra h), eller hensynet til fortrolige forretningsfor‐
hold (artikel 23, stk. 1, litra i), samt håndhævelse af civilret‐
lige krav ( artikel 23, stk. 1, litra j).
Henset til, at Finansiel Stabilitets aktiviteter er af operatio‐
nel og kommerciel karakter med henblik på at iværksætte og
gennemføre de afviklingsforanstaltninger, der er nødvendige
i de konkrete tilfælde, er Finansiel Stabilitet undtaget fra
den almindelige offentligretlige regulering og dermed som
udgangspunkt også af arkivlovens anvendelsesområde. For
at undgå tvivl om arkivlovens anvendelsesområde foreslås
det desuden præciseret, at arkivloven ikke gælder for Finan‐
siel Stabilitet, på samme måde som øvrige sammenlignelige
selvstændige offentlige virksomheder under Erhvervsmini‐
steriet.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at databeskyttelsesforordningens bestemmelser
om oplysningspligt og indsigtsret ikke finder anvendelse på
Finansiel Stabilitets aktiviteter. Undtagelsen vil dog ikke
gælde medarbejderforhold, da de under afsnit 2.10.2 nævn‐
te hensyn, herunder hensynet til håndtering af fortrolige
oplysninger i forbindelse med krisehåndtering i finansielle
virksomheder, ikke vurderes at gøre sig gældende for oplys‐
ninger om medarbejdere ansat i Finansiel Stabilitet og dets
datterselskaber.
Det foreslås desuden at præcisere i Finansiel Stabilitets lov‐
grundlag, at Finansiel Stabilitet er undtaget fra arkivloven.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 41 og 42.
2.11. Ophævelse af lov om finansiel stabilitet
2.11.1. Gældende ret
Lov om finansiel stabilitet blev med lov nr. 334 af 31.
marts 2015 i vidt omfang ophævet. Det skete som følge af
gennemførelsen af BRRD og vedtagelsen af lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Lov
om finansiel stabilitet skulle fremadrettet kun gælde for
den resterende afvikling af de allerede overtagne aktiviteter,
som Finansiel Stabilitet havde overtaget under Bankpakken,
Exitpakken og Konsolideringspakken samt afviklingen af
de udestående individuelle garantier, som Finansiel Stabi‐
litet havde udstedt under Kreditpakken med efterfølgende
forlængelser.
Den gældende lov om finansiel stabilitet indeholder dog en‐
49
kelte bestemmelser, der sikrer, at Finansiel Stabilitet kunne
fortsætte afviklingen af de tilbageværende aktiviteter under
loven, samtidig med at der ikke kunne overtages nye aktivi‐
teter i medfør af loven.
2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Den nuværende lov om finansiel stabilitet blev opretholdt
efter implementeringen af BRRD, da den blev fundet nød‐
vendig for aktiviteterne, som Finansiel Stabilitet tidligere
havde overtaget i medfør af loven. Finansiel Stabilitet er
nået videre i afviklingen af aktiviteterne, herunder er der
ikke længere udstedelser med individuelle statsgarantier, li‐
gesom Finansiel Stabilitet løbende og fortsat afvikler akti‐
viteter. De tilbageværende aktiviteter skal fortsat afvikles,
men dette vurderes at kunne ske uændret, selv om der sker
en ophævelse af lov om finansiel stabilitet kombineret med
en samtidig videreførelse af enkelte relevante bestemmelser
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. En sådan ændring vil indebære en forenkling
af Finansiel Stabilitets regelgrundlag.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det at ophæve lov om finansiel
stabilitet. Enkelte bestemmelser foreslås indsat i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
med henblik på at sikre, at de tilbageværende aktiviteter,
som Finansiel Stabilitet har overtaget fra nødlidende penge‐
institutter i medfør af lov om finansiel stabilitet, fortsat kan
afvikles på uændret vis.
Med ophævelsen af lov om finansiel stabilitet er der således
ikke tilsigtet ændringer i håndteringen af afviklingen af de
tilbageværende aktiviteter, som Finansiel Stabilitet har over‐
taget efter loven. Ophævelsen indebærer primært en forenk‐
ling af regelgrundlaget for Finansiel Stabilitet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 43 og 44, og § 3.
2.12. Deltagere i et værdipapirafviklingssystem
2.12.1. Gældende ret
Ved en deltager i et værdipapirafviklingssystem forstås
ifølge gældende ret et institut, en central modpart (CCP),
et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en systemopera‐
tør. Det fremgår af § 3, nr. 26, i lov om kapitalmarkeder.
2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Som følge af BRRD II bliver finalitydirektivets definition
af en deltager i et værdipapirafviklingssystem udvidet til
også at omfatte clearingmedlemmer af en central modpart
(CCP). Det er for at sikre, at definitionen af en deltager
er ens på tværs af kapitalmarkedsreguleringen. Definitionen
af en deltager i den gældende lov om kapitalmarkeder bør
på tilsvarende vis udvides for at sikre en direktivnær imple‐
mentering. Finalitydirektivet indeholder regler for endelig
afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssyste‐
mer.
2.12.3. Den foreslåede ordning
Definitionen af en deltager foreslås udvidet, så den udover
at omfatte et institut, en central modpart (CCP), et afreg‐
ningsfirma, et clearinginstitut eller en systemoperatør også
vil omfatte clearingmedlemmer af en central modpart. På
baggrund heraf ændres fodnoten til lov om kapitalmarkeder,
så det fremgår, at loven også implementerer dele af BRRD
II.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2.
2.13. Specifikke likviditetskrav for systemiske likviditetsrisici
2.13.1. Gældende ret
Finanstilsynet kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I eller grupper af disse typer af virk‐
somheder fastsætte specifikke likviditetskrav, der dels tager
højde for likviditetsrisici i det enkelte institut eller grupper
af institutter, og dels tager højde for systemiske likviditets‐
risici, jf. §§ 152, 153 og 156 i lov om finansiel virksom‐
hed. Systemiske likviditetsrisici er mere generelle risici,
som truer integriteten af finansmarkederne og det finansielle
system generelt.
2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Finanstilsynet har hidtil kunnet fastsætte specifikke likvidi‐
tetskrav udelukkende baseret på systemiske likviditetsrisici
i henhold til artikel 105, litra d, i CRD IV. Denne mulighed
bortfalder med lovforslaget, idet artikel 105, litra d, udgår
af CRD V. Specifikke likviditetskrav skal derfor fremadret‐
tet alene være baseret på likviditetsrisici i det enkelte insti‐
tut. Det betyder, at specifikke likviditetskrav for det enkelte
institut skal fastsættes ud fra, hvordan risici påvirker den en‐
kelte finansielle virksomhed. Systemiske risici kan således
kun føre til specifikke likviditetskrav, hvis sådanne risici
påvirker en finansiel virksomhed eller grupper af finansielle
virksomheder individuelt.
I langt de fleste tilfælde, hvor integriteten af finansmarke‐
derne er truet, er det imidlertid vurderingen, at grupper af
50
finansielle virksomheder vil være individuelt påvirket af dis‐
se systemiske likviditetsrisici. Ændringen vurderes derfor
ikke at få væsentlig betydning for Finanstilsynets mulighed
for at fastsætte specifikke likviditetskrav fremadrettet. Æn‐
dringerne vurderes heller ikke at have nogen betydning for
de specifikke likviditetskrav, som Finanstilsynet har fastsat
hidtil, og som fortsat vil være gældende.
2.13.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynet derved skal have mulighed for
at fastsætte specifikke likviditetskrav for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I eller grupper af
disse typer af virksomheder udelukkende på baggrund af
systemiske likviditetsrisici bortfalder.
2.14. Vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag
2.14.1. Gældende ret
Pengeinstitutter er underlagt krav om at opretholde et indivi‐
duelt solvensbehov, jf. § 124, stk. 2-8, samt et kombineret
kapitalbufferkrav, jf. § 125 a i lov om finansiel virksomhed.
Det individuelle solvensbehov består af kapitalgrundlags‐
kravet i artikel 92, stk. 1, litra a-c, og minimumskapital‐
kravet i artikel 93 i CRR samt et eventuelt tillæg til det
relevante krav, såfremt instituttets risici ikke er tilstrækkelig
dækket af dette krav.
2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med artikel 104 b i CRD V indføres et kapitalniveau over
det individuelle solvensbehov, som betegnes ”vejledende ni‐
veau af yderligere kapitalgrundlag”. Dette vejledende niveau
af yderligere kapitalgrundlag skal opgøres for og meddeles
til hvert institut. De konsekvenser, der følger af et brud på
det individuelle solvensbehov eller det kombinerede kapital‐
bufferkrav, finder ikke anvendelse ved brud på det vejleden‐
de niveau af yderligere kapitalgrundlag. Den kompetente
myndighed skal dog efter CRD V overveje at fastsætte et
højere individuelt solvenskrav ved gentagne eller vedvaren‐
de brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrund‐
lag.
Det fremgår af artikel 104 b i CRD V, at den kompetente
myndighed skal fastsætte det vejledende niveau af yderli‐
gere kapitalgrundlag med baggrund i, at instituttets kapital‐
grundlagsniveau skal være passende til at sikre, at instituttet
kan absorbere potentielle tab, som følger af perioder med
stress, der i styrke svarer til stressscenarier, der er identifi‐
ceret i forbindelse med den tilsynsmæssige stresstest, der
gennemføres mindst en gang årligt. Implementeringen er di‐
rektivnær, under hensyntagen til at den veletablerede danske
praksis for dialog med institutterne om kapitalforholdene
opretholdes.
Finanstilsynet anvender i dag tilsynsmæssige stresstest til
at vurdere institutternes robusthed over for et neutralt frem‐
skrivningsscenario samt et hårdt stressscenario i form af et
økonomisk tilbageslag. Stressniveauet i det hårde stresssce‐
nario er usandsynligt, men ikke utænkeligt. Resultaterne fra
det hårde stressscenarie vil med forslaget blive brugt til at
fastsætte et passende niveau for det vejledende niveau af
yderligere kapitalgrundlag for det enkelte institut.
Der fastsættes i dag ikke et vejledende niveau af yderlige‐
re kapitalgrundlag. Finanstilsynet overvåger dog allerede,
at institutternes kapitalmålsætning sættes på et fornuftigt ni‐
veau, som sikrer, at institutterne ikke forventes at bryde med
kapitalkravene i perioder med stress. Finanstilsynet indleder
således også i dag en dialog med institutterne, hvis ikke
institutternes kapitalmålsætning vurderes at være fastsat på
et fornuftigt niveau. Der forventes ikke med ændringen at
ske væsentlige ændringer i forhold til den nuværende til‐
synspraksis.
2.14.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget vil Finanstilsynet årligt fastsætte et vejleden‐
de niveau af yderligere kapitalgrundlag for danske kredit‐
institutter. For institutter, der lever op til deres kapitalmål‐
sætning, og hvor denne er fastsat på et forsvarligt niveau,
forventes der ikke fastsat et vejledende niveau af yderligere
kapitalgrundlag, da der for disse institutter ikke vil være et
behov.
Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag medde‐
les skriftligt til institutterne sammen med en forklaring på,
hvordan det er fastsat. Finanstilsynet vil således fremlægge
de enkelte komponenter i beregningen for det pågældende
institut.
Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag skal
opfyldes med egentlig kernekapital ud over den egentli‐
ge kernekapital, som opretholdes for at opfylde det indi‐
viduelle solvensbehov samt det kombinerede kapitalbuffer‐
krav. Egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde
instituttets krav til nedskrivningsegnede passiver, kan tælles
med til opfyldelse af det vejledende niveau af yderligere
kapitalgrundlag.
Ved gentagne eller vedvarende brud på det vejledende ni‐
veau af yderligere kapitalgrundlag vil Finanstilsynet overve‐
je, hvorvidt der er behov for at fastsætte et højere individuelt
solvenskrav for instituttet.
51
2.15. Godkendelse af finansielle holdingvirksomheder
2.15.1. Gældende ret
Der stilles i dag ikke krav til, at finansielle holdingvirksom‐
heder beliggende i Danmark skal godkendes af Finanstilsy‐
net. Det samme gælder finansielle holdingvirksomheder be‐
liggende i andre medlemsstater, hvor Finanstilsynet har det
konsoliderede tilsyn for koncernen, hvori sådanne holding‐
virksomheder indgår.
2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Finansielle holdingvirksomheder vil, som ejere af andre fi‐
nansielle virksomheder, typisk have mange forskellige typer
af finansielle aktiviteter og være underlagt mange dele af
lovgivningen på det finansielle område. Der vil være risici
på tværs af de enkelte virksomheder i den finansielle hol‐
dingvirksomheds koncern, som bør afdækkes og håndteres,
hvis det viser sig nødvendigt.
Den finansielle holdingvirksomheds koncern er i dag un‐
derlagt tilsynskrav, men holdingvirksomheden kan ikke gø‐
res direkte ansvarlig for manglende overholdelse af disse
krav. Eftersom en finansiel virksomhed, der kontrolleres
af sådanne holdingvirksomheder, ikke altid er i stand til
at sikre overholdelse af kravene på konsolideret niveau i
hele koncernen, vurderes det nødvendigt, at visse finansiel‐
le holdingvirksomheder omfattes af anvendelsesområdet for
tilsynsbeføjelserne i henhold til lov om finansiel virksomhed
og CRR.
Lovforslaget implementerer CRD V og medfører, at det sik‐
res, at finansielle holdingvirksomheder overholder gældende
regler på konsolideret niveau. Som følge heraf fastsættes en
specifik godkendelsesprocedure og tilsynsbeføjelser over for
visse finansielle holdingvirksomheder for at sikre, at de på‐
gældende holdingvirksomheder kan gøres direkte ansvarlige
for at sikre overholdelsen af konsoliderede tilsynskrav.
2.15.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at finansielle holdingvirksomhe‐
der beliggende i Danmark, som udgør den øverste moder‐
virksomhed i koncernen inden for Danmarks grænser, som
udgangspunkt skal godkendes af Finanstilsynet. Det samme
gælder finansielle holdingvirksomheder beliggende i andre
medlemsstater, hvor Finanstilsynet har det konsoliderede
tilsyn for koncernen, hvori sådanne holdingvirksomheder
indgår. Godkendelse kræver, at de finansielle holdingvirk‐
somheder lever op til visse krav om koncernpolitikker, orga‐
nisering og tilsynsmyndighedens mulighed for at føre tilsyn
med den pågældende holdingvirksomhed på koncernniveau.
Det foreslås dog, at en finansiel holdingvirksomhed, der
opfylder visse betingelser, ikke skal godkendes. Det gælder
eksempelvis i forhold til en holdingvirksomhed, som alene
er oprettet med det formål at besidde kapitalinteresser i
virksomheder, og som desuden opfylder en række andre
betingelser, der sikrer, at holdingvirksomhedens dattervirk‐
somheder styres individuelt.
Desuden foreslås en række tilsynsbeføjelser, som Finanstil‐
synet kan gøre brug af, hvis den pågældende holdingvirk‐
somhed ikke lever op til krav for godkendelse eller krav
for at være undtaget for godkendelse. Det omfatter bl.a. mu‐
ligheden for at give påbud i overensstemmelse med Finans‐
tilsynets almindelige praksis eller begrænse virksomhedens
mulighed for at foretage udlodninger til aktionærer m.v.
Det bemærkes, at finansielle holdingvirksomheder, der er
fritaget for godkendelse, stadigvæk skal leve op til kapital‐
krav på konsolideret niveau i overensstemmelse med konso‐
lideringsreglerne i kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed
og første del i CRR.
De foreslåede ændringer er en direktivnær implementering
af artikel 21a og 159a i CRD V.
2.16. SIFI-buffer
2.16.1. Gældende ret
Erhvervsministeren fastsætter i dag et bufferkrav til danske
SIFIer, det såkaldte SIFI-bufferkrav. Det sker gennem fast‐
sættelse af en systemisk buffer for disse institutter. SIFI-
bufferen er i tråd med det fastsatte niveau i den politiske
aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vig‐
tige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker
og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet (Bankpakke 6).
Inden erhvervsministeren fastsætter en SIFI-buffer skal det
Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB), Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA), Kommissionen og de kom‐
petente og udpegede myndigheder i de eventuelt berørte
medlemsstater underrettes en måned inden offentliggørel‐
sen. En sådan underretning gør nærmere rede for:
a) Den systemiske eller makroprudentielle risiko i medlems‐
staten.
b) Grundene til, at størrelsen af de systemiske eller makro‐
prudentielle risici udgør en trussel mod det finansielle sy‐
stems stabilitet på nationalt plan og begrunder SIFI-buffer‐
satsen.
c) Begrundelsen for, at SIFI-bufferen anses for sandsynlig‐
52
vis at være effektiv til at begrænse risikoen og stå i rimeligt
forhold hertil.
d) En vurdering af SIFI-bufferens sandsynlige positive eller
negative indvirkning på det indre marked på grundlag af de
oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed.
e) Begrundelsen for, at ingen af de eksisterende foranstalt‐
ninger i dette direktiv eller i forordning (EU) nr. 575/2013,
bortset fra artikel 458 og 459 i nævnte forordning, hver for
sig eller i en kombination vil være tilstrækkelige til at imø‐
degå den identificerede makroprudentielle eller systemiske
risiko under hensyntagen til disse foranstaltningers relative
effektivitet.
f) Den SIFI-buffersats, som medlemsstaten ønsker at stille
krav om.
Såfremt SIFI-bufferen fastsættes til over 3 pct., afventes
Kommissionens udtalelse på underretningen, inden SIFI-
bufferen fastsættes til dette niveau. Hvis Kommissionens
udtalelse ikke er i overensstemmelse med den fastsatte buf‐
fer, følger erhvervsministeren Kommissionens udtalelse el‐
ler redegør for grundene til, at ministeren ikke ønsker at
følge udtalelsen.
2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser
CRD IV indeholdt i artikel 131 en O-SII-buffer til fastsæt‐
telse af bufferkrav til systemisk vigtige finansielle institut‐
ter. O-SII er direktivets betegnelse for nationalt udpegede
SIFIer. Da O-SII-bufferen i CRD IV maksimalt kunne fast‐
sættes til 2 pct. af instituttets samlede risikoeksponeringer,
kunne denne ikke rumme bufferniveauet til de mest systemi‐
ske danske institutter som fastsat i henhold til reglerne i
Bankpakke 6, hvori det blev aftalt at fastsætte et SIFI-buf‐
ferkrav på op til 3 pct. for de mest systemiske danske insti‐
tutter.
CRD V medfører ændringer af direktivets O-SII-buffer, så
denne nu kan fastsættes på det niveau, som er fastsat for
SIFIer i henhold til Bankpakke 6. Formålet med lovforsla‐
get er derfor at fastholde den nuværende danske tilgang
til fastsættelse af SIFI-bufferkrav ved at indføre en separat
SIFI-buffer, som kan fastsættes på niveauet for SIFI-buffer‐
kravene i henhold til i Bankpakke 6. Det sker konkret ved
at implementere en O-SII-buffer. Der foreslås således ikke at
ændre på den eksisterende tilgang, da der alene lægges op
til at ændre den hjemmel, som anvendes til fastsættelsen af
bufferkravet til danske SIFIer (fra den systemiske buffer til
O-SII-bufferen).
CRD V medfører samtidig med ændringerne til O-SII-buffe‐
ren også ændringer af den systemiske buffer i artikel 133 og
134, så denne ikke længere kan anvendes til at fastsætte et
SIFI-bufferkrav, da den systemiske buffer ikke længere kan
anvendes til afdækning af risici, som er omfattet af artikel
131.
2.16.3. Den foreslåede ordning
Forslaget medfører, at den danske SIFI-buffer fastsættes i en
ny hjemmel, som implementerer CRD Vs O-SII-buffer. Det
har ikke materiel betydning for fastsættelsen af SIFI-buffe‐
ren. SIFI-bufferen foreslås fortsat anvendt til at afdække ri‐
siciene ved SIFIers systemiskhed. Forslaget er udformet, så
det både er i overensstemmelse med CRD V og Bankpakke
6.
Lovforslaget indebærer, at SIFIer fortsat skal opfylde et
krav om opretholdelse af en SIFI-buffer på individuelt, del‐
konsolideret og konsolideret grundlag. Det foreslås, at SIFI-
bufferkravet skal bestå af en SIFI-buffersats multipliceret
med instituttets samlede risikoeksponering. Den anvendte
SIFI-buffersats på hvert SIFI vil afhænge af kategoriserin‐
gen af det enkelte instituts systemiskhed. Det foreslås, at
erhvervsministeren fastsætter SIFI-buffersatsen for de enkel‐
te kategorier af systemiskhed. Det svarer til den nuværende
tilgang.
Som følge af CRD V foreslås det, at hvor et institut både
er underlagt en G-SIFI-buffer og en SIFI-buffer, finder kun
den højeste af disse anvendelse. For nuværende er der ikke
identificeret danske G-SIFIer, hvorfor dette på nuværende
tidspunkt ikke vil have betydning i praksis. Formålet med
ændringen er at skabe overensstemmelse mellem lov om
finansiel virksomhed og CRD V samt forberede den danske
retstilstand på, at der måtte blive identificeret et G-SIFI i
Danmark.
Der vil med forslaget ikke være nogen materiel forskel fra
den nuværende praksis. Den eneste forskel består i, at hjem‐
len til at fastsætte den eksisterende SIFI-buffer ændres, og at
notifikationsproceduren i forhold til de relevante EU-myn‐
digheder reduceres.
Notifikationsproceduren reduceres, da notifikationen for den
systemiske buffer er mere omfattende end for O-SII-buffe‐
ren. Notifikationen ved fastsættelsen af SIFI-bufferkravet
skal således i dag, men ikke fremadrettet, indeholde følgen‐
de:
1. En nærmere redegørelse for den systemiske eller makro‐
prudentielle risiko i medlemsstaten.
2. Baggrunden for, at størrelsen af disse risici udgør en trus‐
sel mod det finansielle systems stabilitet på nationalt plan.
3. En nærmere redegørelse for, hvorfor ingen af de eksister‐
ende foranstaltninger i CRD IV eller i CRR, bortset fra
artikel 458 og 459 i CRR, hver for sig eller i en kombination
vil være tilstrækkelige til at imødegå den identificerede ma‐
53
kroprudentielle eller systemiske risiko under hensyntagen til
disse foranstaltningers relative effektivitet.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 125 a,
stk. 5, for en nærmere gennemgang af notifikationsprocedu‐
ren.
2.17. Systemisk buffer
2.17.1. Gældende ret
Den nuværende systemiske buffer er defineret i § 5, stk. 1,
nr. 36, og den nærmere regulering fremgår af § 125 a, stk. 6,
og § 125 h i lov om finansiel virksomhed. Den systemiske
buffersats fastsættes af erhvervsministeren og anvendes på
nuværende tidspunkt i Danmark kun for SIFIer.
2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser
CRD V indebærer, at den systemiske buffer ikke længere
kan anvendes til at afdække risici, som er omfattet af artikel
131, som beskrevet i afsnit 2.16, i de almindelige bemærk‐
ninger. Dermed udelukker CRD V, at SIFI-bufferen kan
implementeres gennem den systemiske buffer, som det er
tilfældet i Danmark i dag. Der er derfor behov for ændrin‐
ger i forhold til tilgangen, hvis SIFI-bufferen skal oprethol‐
des. Desuden sker der en række præciseringer i direktivet,
der skal sikre, at den systemiske buffer fastsættes ud fra
hensynet om at forebygge og begrænse makroprudentielle
eller systemiske risici, dvs. risici der vedrører integriteten af
de finansielle markeder og økonomien generelt, og som går
ud over risici for individuelle institutter.
Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om den systemiske
buffer, som nærmere specificerer den tekniske fastsættelse
og opgørelse af den systemiske buffer for at forebygge
og begrænse makroprudentielle eller systemiske risici. Be‐
kendtgørelsen vil også nærmere specificere kravene til of‐
fentliggørelse af oplysninger om den systemiske buffer.
2.17.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget vil den systemiske buffer blive begrænset
til kun at kunne anvendes med det formål at forebygge
og afdække langsigtede systemiske eller makroprudentielle
risici. Forslaget om at indføre en selvstændig SIFI-buffer
medfører, at risici relateret særligt til SIFIer og G-SIFIer vil
blive afdækket særskilt af de dertil indrettede buffere.
Det foreslås, at den systemiske buffer er kumulativ med
et instituts SIFI-buffer og G-SIFI-buffer i det omfang, at
disse finder anvendelse. I Danmark betyder det i praksis,
at et institut kan være underlagt både en SIFI-buffer og en
systemisk buffer.
Erhvervsministeren har beføjelse til at anerkende en eller
flere systemiske buffersatser fastsat i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået en aftale med på det finansielle område for så vidt
gælder danske virksomheders eksponeringer i det pågælden‐
de land.
Hvis den anerkendte buffersats fastsat i et andet land og en
systemisk buffersats fastsat i Danmark omfatter den samme
risiko eller en risiko, der sidestilles hermed, finder den høje‐
ste af disse buffersatser anvendelse i forbindelse med opgø‐
relsen af den systemiske buffer.
Hvis den anerkendte buffersats fastsat i et andet land fore‐
bygger og begrænser andre risici end de risici, der er omfat‐
tet af en dansk systemisk buffersats, skal erhvervsministeren
træffe afgørelse om, hvorvidt den udenlandske anerkendte
systemiske buffersats og den danske systemiske buffersats
er kumulative. Ministerens beslutning i forhold til fastsættel‐
se af den systemiske buffersats samt ovenstående afgørelse
kan baseres på en henstilling fra Det Systemiske Risiko‐
råd. Henstillinger fra Det Systemiske Risikoråd kan medføre
ændringer til systemiske buffersatser umiddelbart efter, at
ministeren modtager dem fra rådet.
Ændringerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse, hvor den
systemiske buffer vil blive nærmere defineret. Bekendtgø‐
relsen vil fastlægge nærmere regler for beregningen af den
systemiske buffer samt uddybe de undergrupper af ekspo‐
neringer, som den systemiske buffer kan finde anvendelse
på. Bekendtgørelsen vil derudover fastlægge nærmere regler
for offentliggørelse af oplysninger om den systemiske buf‐
fer.
2.18. Brud på det kombinerede kapitalbufferkrav samt gear‐
ingsgradbufferkravet
2.18.1. Gældende ret
Det kombinerede kapitalbufferkrav, som er reguleret i § 125
a, består af kapitalbevaringsbufferen, jf. § 125 a, stk. 3,
den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf.
§ 125 a, stk. 4, en systemisk buffer, jf. § 125 a, stk. 6, og
en G-SIFI-buffer, jf. § 125 a, stk. 6, såfremt det pågælden‐
de institut er et G-SIFI. Kapitalbevaringsbufferen er fastsat
til 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer. Den kontra‐
cykliske buffer fastsættes kvartalsvis af erhvervsministeren
under hensyntagen til diverse variable, som er relevante for
at adressere cykliske risici, for eksempel kreditudviklingen,
overdreven udlånsvækst og særlige forhold i den nationale
økonomi. Den kontracykliske buffersats kan bl.a. fastsættes
54
efter henstilling fra Det Systemiske Risikoråd. Den systemi‐
ske buffer fastsættes ligeledes af erhvervsministeren på bag‐
grund af systemiske risici. G-SIFI-buffersatserne fastsættes
af erhvervsministeren for de institutter, der er udpeget som
globale SIFIer (G-SIFIer), jf. § 125 g.
Ved brud på det kombinerede kapitalbufferkrav skal institut‐
tet udregne sit maksimale udlodningsbeløb og straks under‐
rette Finanstilsynet om bruddet. Indtil det maksimale udlod‐
ningsbeløb er udregnet, er der en række handlinger, som
ikke er tilladte. Det maksimale udlodningsbeløb udregnes ud
fra instituttets overskud multipliceret med en faktor mellem
0 og 1. Faktorens størrelse afhænger af størrelsen på institut‐
tets overdækning til kravene i artikel 92, stk. 1, litra c, i
CRR II.
Gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer er fastsat i artikel 92,
stk. 1a, i CRR II. Gearingsgradbufferkravet gælder kun for
G-SIFIer og er fastsat som halvdelen af instituttets G-SIFI-
buffersats. Gearingsgradbufferen skal opfyldes med kapital
ud over den kapital, som bruges til at opfylde gearingsgrad‐
kravet på 3 pct. i artikel 92, stk. 1, litra d, i CRR II, samt
et eventuelt tillæg til gearingsgradkravet fastsat for at tage
højde for risikoen for overdreven gearing i henhold til § 124
i lov om finansiel virksomhed.
2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget er at implementere dele af artikel
128 og dele af artikel 141a i CRD V. CRD V medfører
ændringer til udregningen af det maksimale udlodningsbe‐
løb, som indebærer, at det vil være overdækningen til det
individuelle solvensbehov, der tages udgangspunkt i ved ud‐
regningen. Det har i dansk ret indtil videre været overdæk‐
ningen til kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra
c, i CRR, som udregningen af det maksimale udlodningsbe‐
løb har taget udgangspunkt i. Kapitalgrundlagskravet er et
kapitalkrav på 8 pct. af de risikovægtede aktiver, som alle
danske institutter er underlagt.
Med CRD V indføres bestemmelser, som medfører, at brud
på gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer, som defineret i
artikel 92, stk. 1a, i CRR II, sidestilles med brud på det
kombinerede kapitalbufferkrav, så konsekvenserne for brud
på gearingsgradbufferkravet svarer til brud på det kombine‐
rede kapitalbufferkrav.
Der er for nuværende ikke identificeret danske institutter,
som er G-SIFIer. Forslaget er en direktivnær implemente‐
ring af CRD V.
2.18.3. Den foreslåede ordning
Forslaget definerer, hvornår et institut ikke opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav. Definitionen af hvornår et
institut ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav føl‐
ger den hidtidige danske praksis på området.
Forslaget definerer også, hvornår et G-SIFI ikke opfylder
gearingsgradbufferkravet. Instituttet som bryder med gearin‐
gsgradbufferkravet vil blive omfattet af de retsvirkninger,
der for nuværende gælder et institut, der ikke opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav.
Forslaget indebærer desuden, at hjemlen til bekendtgørelsen
af nr. 1349 af 12. december 2014 om opgørelse af det kom‐
binerede kapitalbufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb
og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansiel‐
le virksomheder, ændres. Bekendtgørelsen vil blive tilrettet
for at indføre den reviderede opgørelse af det maksimale
udlodningsbeløb, som fremadrettet vil blive beregnet med
udgangspunkt i overdækningen til det individuelle solvens‐
behov. Det vil medføre, at der vil være situationer, hvor
et institut ikke er underlagt det maksimale udlodningsbeløb
ved brud på det kombinerede kapitalbufferkrav under gæl‐
dende lovgivning, men som med forslaget vil være under‐
lagt det maksimale udlodningsbeløb. Det kan eksempelvis
være en situation, hvor et institut bryder med det kombine‐
rede kapitalbufferkrav, men hvor instituttets overdækning i
form af egentlig kernekapital i forhold til kapitalgrundlags‐
kravet er højere end det kombinerede kapitalbufferkrav. I
dette tilfælde vil instituttet ikke være omfattet af et maksi‐
malt udlodningsbeløb under den gældende lovgivning men
vil være det fremadrettet.
I bekendtgørelsen om opgørelse af det kombinerede kapital‐
bufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af
en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder,
vil Finanstilsynet fastlægge de nærmere regler for det gear‐
ingsrelaterede maksimale udlodningsbeløb. Det gearingsre‐
laterede maksimale udlodningsbeløb finder anvendelse for
institutter, som bryder med gearingsgradbufferkravet. Gear‐
ingsgradbufferkravet gælder kun for G-SIFIer. Der er for
nuværende ikke identificeret G-SIFIer i Danmark.
Forslaget kodificerer endvidere den gældende praksis om,
at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med
egentlig kernekapital, der ikke er anvendt til opfyldelse af
andre risikobaserede kapitalkrav, jf. § 3, stk. 2, jf. § 2 i
bekendtgørelse nr. 1587 af 3. december 2015 om kapital
til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg for pengein‐
stitutter og realkreditinstitutter. Formålet hermed er at sikre
udtrykkelig overensstemmelse med CRD V. Dette indebærer
ingen ændring af den gældende materielle retstilstand.
2.19. Ledelsesregler
2.19.1. Gældende ret
55
I lov om finansiel virksomhed er der krav om, at et medlem
af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed, en
finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk‐
somhed skal være egnede og hæderlige (fit and proper) til
at varetage hvervet eller stillingen i virksomheden. Kravet
følger af § 64 i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende
krav gælder for en ansat, der er identificeret som nøgleper‐
son i et G-SIFI, et SIFI, et gruppe 1-forsikringsselskab eller
et pengeinstitut i medfør af § 64 c, stk. 4, og § 64 d, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel
virksomhed og en nøgleperson i et G-SIFI, et SIFI, et grup‐
pe 1-forsikringsselskab eller et pengeinstitut skal i forbin‐
delse med sin indtræden i hvervet eller stillingen meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold, der har indflydelse
på Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
vedkommende samt efterfølgende oplyse, hvis forholdene
skulle ændre sig.
Lever et medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke læn‐
gere op til hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, nr. 2-6,
i lov om finansiel virksomhed, kan Finanstilsynet påbyde
bestyrelsesmedlemmet at nedlægge sit hverv eller påbyde
den finansielle virksomhed at afsætte et medlem af direktio‐
nen. Tilsvarende gælder for en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i et G-SIFI, et SIFI, et gruppe 1-forsikringssel‐
skab eller et pengeinstitut. Finanstilsynet kan ikke efter de
gældende regler påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge
sit hverv eller påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
en direktør eller en nøgleperson, hvis vedkommende ikke
længere vurderes at leve op til kravene om egnethed.
De gældende egnetheds- og hæderlighedskrav finder ikke
anvendelse for blandede holdingvirksomheder. De gældende
regler giver endvidere ikke Finanstilsynet mulighed for at
påbyde en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikrings‐
holdingvirksomhed at afsætte en direktør eller påbyde et
bestyrelsesmedlem i en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed at nedlægge sit hverv, hvis
vedkommende ikke længere opfylder kravene til egnethed
og hæderlighed.
Bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal sikre sig, at den‐
ne til enhver tid kollektivt er i besiddelse af tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virk‐
somhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Kravet
om bestyrelsens kollektive egnethed følger af § 70, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det foreslås i overensstemmelse med artikel 91, stk. 1, i
CRD V, at anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlig‐
hedskravene samt oplysningskravet i § 64, stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed, udvides til at omfatte blandede
holdingvirksomheder.
Med CRD V præciseres, at det er den finansielle virksom‐
hed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholding‐
virksomheden eller den blandede holdingvirksomhed, der
har hovedansvaret for at sikre, at medlemmerne af ledelses‐
organet til enhver tid har et tilstrækkeligt godt omdømme og
besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
til at varetage deres opgaver, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD V.
Med henblik på at præcisere de finansielle virksomheders
ansvar ved vurderingen af et ledelsesmedlems og nøgleper‐
soners egnethed og hæderlighed foreslås, at den finansielle
virksomhed skal påse overholdelsen af kravene om egnethed
og hæderlighed i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Det enkelte ledelsesmedlem eller den enkelte nøgleperson
fritages ikke for ansvar for overholdelse af egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Det forslås endvidere, at kravet om at påse overholdelsen
af egnetheds- og hæderlighedskravene finder tilsvarende an‐
vendelse for finansielle holdingvirksomheder, blandede hol‐
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Det foreslås endvidere i overensstemmelse med artikel 91,
stk. 1, i CRD V, at anvendelsesområdet for egnetheds- og
hæderlighedskravene samt oplysningskravet i § 64, stk. 1 og
2, i lov om finansiel virksomhed udvides til også at omfatte
blandede holdingvirksomheder.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke hjemmel til
at afsætte et ledelsesmedlem eller en nøgleperson, fordi
vedkommende ikke opfylder egnethedskravene, jf. § 64, stk.
1, nr. 1. Artikel 91, stk. 1, i CRD V, skelner ikke mellem
forholdene nævnt i § 64, stk. 1, nr. 1, og forholdene nævnt
i stk. 1, nr. 2-6, men foreskriver, at Finanstilsynet skal kun‐
ne gribe ind over for et ledelsesmedlem ved manglende
overholdelse af kravene til egnethed og hæderlighed som
helhed. Det foreslås at tilpasse den danske bestemmelse i
overensstemmelse hermed.
Med henblik på at samle de individuelle og kollektive eg‐
netheds og hæderligkrav foreslås det at flytte kravet om
bestyrelsens kollektive egnethed i § 70, stk. 4, til en ny § 64
e. Samtidig foreslås det at fastsætte nærmere minimumskrav
til, hvad der anses for nødvendig erfaring i større kreditinsti‐
tutter.
2.19.3. Den foreslåede ordning
56
Anvendelsesområdet for § 64 foreslås udvidet til at omfatte
blandede holdingvirksomheder.
Med lovforslaget præciseres det, at den finansielle virksom‐
hed, den finansielle holdingvirksomhed, den blandede hol‐
dingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden har
ansvaret for at påse, at medlemmer af virksomhedens besty‐
relse og direktion samt nøglepersoner opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed. Forpligtelsen gælder både ved
medlemmets indtræden i bestyrelsen, direktionen og nøgle‐
personens tiltræden og i den periode, hvor den pågældende
varetager hvervet eller stillingen.
Det foreslås, at Finanstilsynets mulighed for at påbyde en
virksomhed at afsætte et direktionsmedlem og Finanstilsy‐
nets mulighed for at påbyde et bestyrelsesmedlem at ned‐
lægge sit hverv udvides, så Finanstilsynet fremover også
kan påbyde en blandet holdingvirksomhed, en finansiel
holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed at
afsætte et direktionsmedlem eller påbyde et bestyrelsesmed‐
lem i disse virksomheder at nedlægge sit hverv, hvis med‐
lemmet ikke opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene.
Med lovforslaget udvides Finanstilsynets bemyndigelse til
at påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv og
påbyde en virksomhed at afsætte en direktør eller en nøgle‐
person til også at omfatte situationer, hvor vedkommende
ikke længere vurderes at opfylde kravet om tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring (egnethed), jf. § 64,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås endvidere, at det præciseres, at der i vurderin‐
gen af bestyrelsens kollektive egnethed skal lægges vægt på,
at bestyrelsen samlet set besidder en bred sammensætning af
erfaring. Det foreslås endvidere, at der fastsættes nærmere
minimumskrav til, hvad der må anses som nødvendig erfa‐
ring i større kreditinstitutter.
2.20. Aflønningsregler
2.20.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om afløn‐
ning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak‐
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko‐
profil (såkaldte ”væsentlige risikotagere”). De gældende af‐
lønningsregler er en implementering af aflønningsreglerne
i CRD IV. Aflønningsreglerne er endvidere en udmøntning
af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den
finansielle sektor af 31. august 2010 mellem den daværende
regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Social‐
demokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Liberal Alliance og den politiske aftale
om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SI‐
FI) samt den politiske aftale om aflønning i Bankpakke 6.
De gældende aflønningsregler indeholder krav om, at et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et
investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirk‐
somhed skal have en lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring jf. § 77 d,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
De gældende aflønningsregler stiller krav om, at pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal
sikre, at virksomhedens lønpolitik og de specifikke afløn‐
ningskrav i den finansielle regulering efterleves af kreditin‐
stitutter, fondsmæglerselskaber I, finansieringsinstitutter og
investeringsselskaber inden for samme koncern. Sådanne
virksomheder er desuden forpligtede til at sikre, at de ansat‐
te inden for koncernen, hvis aktiviteter har væsentlig indfly‐
delse på koncernens risikoprofil, udpeges som væsentlige
risikotagere. Dette følger af § 77 g, stk. 1 og 3, i lov om
finansiel virksomhed.
Aflønningsreglerne indeholder begrænsninger for virksom‐
hedens tildeling af variabel løn til medlemmer af virksom‐
hedens bestyrelse og direktion samt væsentlige risikotage‐
re. En af disse begrænsninger består i, at en del af den va‐
riable løn på tidspunktet for beregningen skal bestå af en ba‐
lance af aktielignende instrumenter (instrumentkrav). Hvis
der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, kan den varia‐
ble løndel bestå af tilsvarende instrumenter, der afspejler
virksomhedens kreditværdighed. En anden begrænsning for
virksomhedens udbetaling af variabel løn indebærer, at ud‐
betalingen af den variable løn skal ske over en periode på
mindst 3 år, og for medlemmer af bestyrelsen eller direkti‐
onen mindst 4 år (udskydelseskrav). Instrumentkravet og
udskydelseskravet følger af § 77 a, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov
om finansiel virksomhed.
2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Ændringerne i CRD V implementeres i overensstemmelse
med hensynene bag de politiske aftaler på aflønningsområ‐
det. På baggrund heraf er artikel 94, stk. 3, litra a, i CRD V
ikke implementeret, hvorfor mindre virksomheder ikke und‐
tages fra udbetalingsbegrænsningerne i forhold til variabel
løn.
Det præciseres med CRD V, at virksomhedens lønpolitik
skal være kønsneutral for at sikre, at lønpolitikken baseres
på lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi,
uanset den ansattes køn, jf. artikel 74, stk. 1, og artikel 92,
stk. 2, litra a, i CRD V. Dette fremgår i dag ikke eksplicit af
direktivet eller de danske aflønningsregler på det finansielle
57
område. Det foreslås at affatte aflønningsreglerne i overens‐
stemmelse med direktivet.
Det følger af artikel 109 i CRD V, at virksomheder omfattet
af direktivet skal sikre, at virksomhedens datterselskaber,
inklusive de af virksomhedens datterselskaber, der ikke selv
er omfattet af direktivet, opfylder de i direktivet fastsatte
forpligtelser på aflønningsområdet. Det foreslås at anvende
bemyndigelsen i § 77 h, stk. 4, til at fastsætte nærmere
krav om efterlevelsen af aflønningsreglerne på koncernni‐
veau. Koncernreglerne på aflønningsområdet implementeres
således i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i penge‐
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve‐
steringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomhe‐
der og investeringsforeninger. Den nuværende koncernregel
i § 77 g, stk. 1, foreslås derfor ophævet.
Ifølge det gældende instrumentkrav i aflønningsreglerne
skal mindst 50 pct. af den variable løndel til virksomhedens
ledelse og væsentlige risikotagere bestå af aktier, tilsvarende
ejerandele afhængigt af virksomhedens juridiske struktur,
aktiebaserede instrumenter eller, hvis der er tale om en virk‐
somhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler
virksomhedens kreditværdighed.
Europa-Kommissionen konstaterede i sin rapport vedrøren‐
de bestemmelserne om aflønning i kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber af 28. juli 2016, at anvendelsen af aktier
kan pålægge virksomheder, hvis kapitalandele er optaget
til handel på et reguleret marked, betydelige administrative
byrder og omkostninger. Samtidig kan der opnås tilsyns‐
mæssige fordele ved at tillade virksomheder, hvis kapitalan‐
dele er optaget til handel på et reguleret marked, at anvende
tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kredit‐
værdighed, forudsat at instrumenterne følger virksomhedens
værdi tæt. Det følger således af artikel 94, stk. 1, litra l, nr.
i), i CRD V, at muligheden for at benytte sig af tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed
ikke længere skal begrænses til virksomheder, hvis kapita‐
landele ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Det
foreslås derfor at udvide muligheden for at anvende denne
type instrumenter, således at virksomheder med kapitalande‐
le optaget til handel på et reguleret marked også kan benytte
sådanne instrumenter.
Udbetalingen af en væsentlig del af den variable løn til
væsentlige risikotagere skal udskydes i mindst 4-5 år. For
medlemmer af bestyrelse og direktion bør udskydelsesperio‐
den som minimum udgøre 5 år, jf. artikel 94, stk. 1, litra
m, i CRD V. Som følge af den politiske aftale om aflønning
fra 2010 er den gældende udskydelsesperiode differentieret
for så vidt angår væsentlige risikotagere og medlemmer af
ledelsen, så udskydelsesperioden for væsentlige risikotagere
er 3 år, og udskydelsesperioden for ledelsesmedlemmer er
4 år. Det foreslås, at der ikke ændres på differentieringen
mellem ledelsen og væsentlige risikotagere, således at der
opretholdes ét års forskel på udskydelseskravene. Udskydel‐
sesperioden vil dermed blive 4 år for væsentlige risikotagere
og 5 år for medlemmer af bestyrelse og direktion.
2.20.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at virksomheder, hvis kapitalandele er optaget
til handel på et reguleret marked, får mulighed for at an‐
vende aktiebaserede instrumenter til at opfylde aflønnings‐
reglernes instrumentkrav på tilsvarende måde som virksom‐
heder, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et
reguleret marked. Det vil medføre, at virksomheder, hvis
kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked,
fremover kan anvende andre former for instrumenter, der
afspejler virksomhedens kreditværdighed, men som svarer
til de instrumenter, der i øvrigt er nævnt i § 77 a, stk. 1, nr.
4, 1. pkt.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at forlænge udsky‐
delsesperioden for andre væsentlige risikotagere til mindst
4 år, og udskydelsesperioden for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen til mindst 5 år med påbegyndelse fra bereg‐
ningstidspunktet.
Det foreslås også at stille eksplicit krav om, at pengeinstitut‐
ters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber Is lønpo‐
litik skal være kønsneutral med henblik på at sikre lige løn
for arbejde af samme art eller arbejde af samme værdi.
Med lovforslaget foreslås det at ophæve § 77 g, stk. 1, og
at koncernreglerne i stedet fremover samles i bekendtgørelse
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditin‐
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel‐
skaber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsfor‐
eninger.
2.21. Krav om effektiv virksomhedsstyring i tilladelsespro‐
cessen
2.21.1. Gældende ret
Virksomheder, der ønsker at opnå en pengeinstituttilladelse,
skal ansøge Finanstilsynet herom. Efter gældende ret stilles
en række krav til, hvilke oplysninger Finanstilsynet har brug
for til en vurdering af, om virksomheden skal have tilladel‐
se. Der stilles bl.a. specifikke kapitalkrav, ledelsesmæssige
krav samt egnethed- og hæderlighedskrav til bestyrelse og
direktion. Det fremgår af den gældende § 14 i lov om finan‐
siel virksomhed, at Finanstilsynet giver tilladelse, når de
oplistede betingelser er opfyldt.
Finanstilsynet påser, som en del af kravene i § 14, på bag‐
58
grund af en konkret vurdering, at ansøgerens forretningsgan‐
ge og administrative forhold er forsvarlige. Det betyder,
at Finanstilsynet sikrer, at ansøgeren har forsvarlige forret‐
ningsgange, herunder at forretningsgange for alle væsentli‐
ge områder er tilpasset ansøgerens aktiviteter. Det kan ek‐
sempelvis være områder vedrørende kreditstyring, herunder
kreditpolitik m.v., forebyggelse af hvidvask og terrorfinan‐
siering, likviditet, operationel risiko, compliance- og risiko‐
styring, god skik og it-sikkerhed. Finanstilsynet foretager en
konkret vurdering af, om ansøgerens forretningsgange og
administrative forhold er forsvarlige i forhold til at kunne
drive pengeinstitutvirksomhed.
Finanstilsynet lægger bl.a. vægt på holdbarheden af ansøge‐
rens foreslåede forretningsmodel, samt at der er overens‐
stemmelse mellem ansøgerens politikker, f.eks. kreditpolitik
og forretningsmodel. Derudover er det væsentligt, at ansø‐
geren er i besiddelse af tilstrækkelige og kompetente res‐
sourcer, der er tilpasset de aktiviteter, ansøgeren ønsker at
tilbyde.
2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det følger af gældende ret, at ansøgers forretningsgange og
administrative forhold skal være forsvarlige før Finanstilsy‐
net giver tilladelse til at drive pengeinstitut. Kravene i §
14 sikrer, at Finanstilsynet har de nødvendige oplysninger
til brug for vurderingen af, om betingelserne for tilladelse
er opfyldte. Bestemmelsen har desuden til formål at give Fi‐
nanstilsynet en indsigt i ansøgerens organisatoriske struktur
samt at sidestille krav, der stilles til institutter, der allerede
er idriftsat med krav, der stilles ved stiftelsen. På den måde
minimeres forskellene i kravene til virksomhedsstyringen,
der stilles til pengeinstituttet på stiftelsestidspunktet, og de
krav der stilles til et pengeinstitut, der har fået tilladelse og
er i drift.
Implementering af reglerne i artikel 10 i CRD V medvirker
til at sikre, at der stilles samme krav til ansøgere om penge‐
instituttilladelse i Danmark, såvel som i de øvrige medlems‐
lande i EU.
Erhvervsministeriet ønsker at medvirke til at sikre ensartede
vilkår for virksomheder, der ønsker en pengeinstituttilladel‐
se på tværs af EU.
2.21.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at tilføje en henvisning til § 71 i § 14, stk.
1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, hvilket sikrer en
direktivnær gennemførelse ved implementering af artikel
10, stk. 1, i CRD V. Med den nye ordlyd vil bestemmelsen
medføre, at ansøgere fremover, ud over de gældende krav,
skal kunne dokumentere, at de har effektive former for virk‐
somhedsstyring, som er nærmere defineret i § 71, nr. 1-9, før
Finanstilsynet giver tilladelse.
Det foreslås at udvide kravene til, hvilke betingelser en an‐
søger om tilladelse til at drive pengeinstitut skal opfylde, så
det fremover vil være muligt for Finanstilsynet ikke at give
tilladelse, hvis ansøgerens virksomhedsstyring, i henhold til
§ 71 i lov om finansiel virksomhed, ikke er forsvarlig.
Det indebærer, at en ansøger fremover bl.a. skal have en klar
organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig
og konsekvent ansvarsfordeling. Derudover skal ansøgeren
have skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige akti‐
vitetsområder, effektive procedurer til at identificere, forval‐
te, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden
er eller kan blive udsat for, samt nødvendige ressourcer, fyl‐
destgørende interne kontrolprocedurer og god administrativ
og regnskabsmæssig praksis.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13.
2.22. Mellemliggende moderselskab i EU
2.22.1. Gældende ret
Der findes ikke i de gældende regler et krav om mellem‐
liggende moderselskaber i EU i de tilfælde, hvor modersel‐
skabet er beliggende i et tredjeland. Et moderselskab vil
derfor efter de gældende regler kunne være beliggende i
et tredjeland, selv om det via datterselskaber m.v. har en
væsentlig tilstedeværelse i EU. Det indebærer, at afviklings‐
myndighederne inden for EU hver især vil have kontakt
med myndighederne i tredjelandet, hvor moderselskabet er
beliggende, om afviklingsstrategi- og planlægning. Det vil
i en række tilfælde stille barrierer i vejen for afvikling, og
dermed vanskeliggøre en effektiv krisehåndtering af selska‐
berne.
I dag er der således ikke krav om, at der skal være etable‐
ret et mellemliggende moderselskab inden for EU. I dag
kan moderselskabet være beliggende uden for EU, dvs. i et
tredjeland. Der kan derfor være situationer, hvor afviklings‐
planlægningen vil foregå individuelt i de pågældende lande
og ud fra forskellige afviklingsstrategier, selvom afvikling
af et datterselskab påvirker de resterende selskaber i koncer‐
nen. Hertil kommer, at koncernafvikling vil skulle ske med
moderselskabets myndigheder i tredjelandet, hvilket typisk
vil være underlagt et andet afviklingsregime end i EU.
2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Formålet med forslaget er at forbedre afviklingsmuligheder‐
ne, herunder mulighederne for at gennemføre en koncernaf‐
59
vikling for institutter, der er beliggende i EU. Det sikres med
forslaget, at institutterne kan håndteres på en effektiv måde i
tilfælde af afvikling. Fremover vil afviklingsmyndighederne
alene have et selskab at henvende sig til ved gennemførel‐
se af afviklingsforanstaltninger i den del af koncernen, der
ligger i EU. Der opnås derved en klar ansvarsfordeling i
forbindelse med håndtering af en eventuel afviklingssitua‐
tion. Det vil desuden smidiggøre afviklingsprocessen for
institutter af tredjelandskoncerner, idet et fælles mellemlig‐
gende moderselskab beliggende i EU vil blive omfattet af de
gældende regler om afviklingsplaner, genopretning m.v.
Forslaget indeholder krav om etablering af et mellemliggen‐
de moderselskab i EU. Kravet gælder for institutter, der er
en del af en koncern, hvor moderselskabet er hjemmehøren‐
de i et tredjeland, og alene såfremt koncernen har væsentlig
indflydelse på EU’s finansielle marked.
Der er behov for at indføre krav om ét fælles mellemlig‐
gende moderselskab beliggende i EU, således at en fælles
indgangsvinkel for afviklingsmyndigheder etableres og af‐
viklingsplanlægning muliggøres.
Der foreslås en minimumsgrænse for bestemmelsens anven‐
delse, da det er hensigten, at ikke alle institutter, uanset stør‐
relse skal være omfattet, når blot de indgår i en tredjelands‐
koncern. Hensynet bag bestemmelsen er at lette en eventuel
afvikling af institutter af en vis volumen, som f.eks. kan
have selskaber i flere forskellige medlemslande. Forslagets
krav om ét fælles mellemliggende moderselskab inden for
EU vil medføre én indgangsvinkel for myndighederne ved
afvikling.
Finanstilsynet kan under visse betingelser tillade etablering
af to mellemliggende moderselskaber i EU. Det skyldes,
at der kan være tilfælde, hvor afviklingen vil være mindre
effektiv med ét fælles mellemliggende moderselskab, eller
at kravet om ét mellemliggende moderselskab er uforeneligt
med andre regler, som institutterne er underlagt. Desuden
kan undtagelsen finde anvendelse, hvis institutterne er på‐
lagt adskillelse af aktiviteter af tilsynsmyndighederne i tred‐
jelandet.
2.22.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at tilføje et nyt afsnit til kapitel 12 om mellem‐
liggende moderselskab i EU efter § 175 e i lov om finansiel
virksomhed. § 175 f indeholder kravene til, hvilke institutter
der skal etablere ét fælles mellemliggende moderselskab i
EU. Bestemmelsen indeholder desuden mulighed for under
visse omstændigheder at tillade to mellemliggende moder‐
selskaber. Forslaget oplister endvidere, hvilke virksomheds‐
typer, der kan etableres som et fælles mellemliggende mo‐
derselskab.
Bestemmelsen stiller ikke krav om, at det fælles mellemlig‐
gende moderselskab etableres i Danmark, og det vil derfor
være tilstrækkeligt, at det mellemliggende moderselskab er
beliggende i et andet medlemsland inden for EU. Der er
endvidere ikke krav om etablering af et nyt selskab, når der
udpeges et fælles mellemliggende moderselskab. Det fælles
mellemliggende moderselskab skal som udgangspunkt være
et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et finansielt holding‐
selskab, der er godkendt hertil eller et blandet finansielt
holdingselskab. Der kan således være tale om et eksisteren‐
de pengeinstitut, finansielt holdingselskab m.v. Definitionen
heraf følger den sædvanlige definition i § 5, stk. 1, nr.
10, i lov om finansiel virksomhed. Et investeringsselskab
kan udpeges som mellemliggende moderselskab i tilfælde,
hvor ingen af de omfattede institutter har tilladelse som
pengeinstitut. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor det alene er
institutter, der har tilladelse som investeringsselskaber, som
er beliggende inden for EU.
Der foreslås en minimumsgrænse for, hvornår der skal
etableres et mellemliggende moderselskab i EU. Med mini‐
mumsgrænsen omfattes alene koncerner med aktiver for en
samlet værdi på 40 mia. euro eller mere. Aktivernes værdi
opgøres på baggrund af alle datterselskaber og tredjelandsfi‐
lialer med tilladelse inden for EU. Forslaget indfører således
en pligt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I til at udpege ét fælles mellemliggende
moderselskab, såfremt den samlede koncern i EU er over
minimumsgrænsen.
Forslaget indeholder desuden en overgangsbestemmelse,
hvorefter institutter, der var omfattet af § 175 f den 27.
juni 2019, dvs. havde en samlet værdi af aktiver på 40
mia. euro denne dato i EU, skal have udpeget et mellemlig‐
gende moderselskab inden for EU senest den 30. december
2023. Dette finder tilsvarende anvendelse, hvor Finanstilsy‐
net har tilladt to mellemliggende moderselskaber inden for
EU.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 52 og § 5, stk.
10.
2.23. Finanstilsynets pligt til at udarbejde redegørelse, hvis
staten har lidt tab i forbindelse med ophør af en finansiel
virksomhed
2.23.1. Gældende ret
Det følger af gældende ret, at Finanstilsynet skal udarbejde
en redegørelse i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet har
medvirket ved overdragelse af virksomheden i henhold til
§§ 7 og 8 i lov om finansiel stabilitet, eller staten har lidt
tab på en individuel statsgaranti stillet i henhold til lov om
finansiel stabilitet, jf. § 352 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed. §§ 7 og 8 i lov om finansiel stabilitet omfattede
60
kun pengeinstitutter, som var omfattet af den generelle stats‐
garanti, og afvikling i disse situationer var således forbundet
med en risiko for tab for staten.
Finanstilsynet er i dag forpligtet til at udarbejde en redegø‐
relse i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed er ophørt, og
et af tre forhold er indtruffet i forbindelse med eller i en
kortere periode forud for virksomhedens ophør: 1) Finansiel
Stabilitet har medvirket ved overdragelse af virksomheden
i henhold til lov om finansiel stabilitet, eller staten har lidt
tab på en individuel statsgaranti stillet i henhold til lov om
finansiel stabilitet, 2) staten har lidt tab på kapital indskudt
i virksomheden i medfør af lov om kapitalindskud i kreditin‐
stitutter eller på ejerbeviser, som staten har erhvervet som
led i konverteringen af sådan kapital, eller 3) staten i øvrigt
har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for virksom‐
heden, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af
virksomheden.
2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det overordnede formål med Finanstilsynets pligt til at udar‐
bejde en redegørelse i de i § 352 a nævnte situationer er
at sikre offentlighed omkring Finanstilsynets tilsyn med en
virksomhed, hvor staten har lidt tab som følge af virksom‐
hedens ophør og derigennem skabe åbenhed omkring de for‐
hold, der har ført til, at virksomheden har måtte krisehåndte‐
res. Forpligtelsen til at udarbejde en redegørelse blev indført
under finanskrisen, hvor afvikling af en virksomhed gennem
Finansiel Stabilitet skete under den generelle statsgaranti og
dermed i sidste ende for statens regning og risiko. Det blev
derfor fundet rimeligt, at der var en øget gennemsigtighed
af, hvad forholdene havde været op til, at et institut blev
afviklet ved Finansiel Stabilitets medvirken.
Det følger af § 352 a, at hvis en afvikling af et nødlidende
institut skete ved en udelukkende privat løsning, skulle der
ikke udarbejdes en redegørelse. Erhvervsministeriet lagde
da vægt på hensynet til at opretholde fortrolighed, når der
blev fundet en privat løsning, og der således ville være
et fortsættende institut. Omvendt skulle der udarbejdes en
redegørelse, når krisehåndteringen skete ved Finansiel Sta‐
bilitets medvirken eller statens mellemkomst i situationer,
der var forbundet med tab eller risiko for tab for staten.
Store dele af lov om finansiel stabilitet er ophævet, herunder
de specifikke bestemmelser, som den gældende bestemmel‐
se i § 352 a, stk. 1, nr. 1, henviser til. Bestemmelsen har
derfor mistet sin betydning. I dag bliver omkostningerne
til afvikling af en virksomhed gennem Finansiel Stabilitet
som udgangspunkt båret af kreditorerne ved hel eller delvis
nedskrivning af kreditorernes krav. Derfor lider staten ikke
nødvendigvis tab, når en afvikling sker gennem Finansiel
Stabilitet.
Formålet med offentlighed omkring Finanstilsynets tilsyn
med en virksomhed, hvor staten har lidt tab som følge
af virksomhedens ophør, er imidlertid fortsat relevant. Et
sådant behov for offentlighed vil også være til stede ved
eventuelle nye offentlige foranstaltninger, som gennemføres
ved en fremtidig krisesituation.
2.23.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 352 a, stk. 1, nr. 1, hvorved henvis‐
ningen til regler, som er ophørt, slettes. I stedet foreslås
bestemmelsen udformet således, at Finanstilsynet bliver for‐
pligtet til at udarbejde en redegørelse, hvis staten har lidt
direkte tab som følge af økonomisk bistand ved afvikling af
virksomheden. Bestemmelsen udformes så også fremtidige
nye offentlige foranstaltninger vil være omfattet af bestem‐
melsen, hvis foranstaltningen medfører et tab for staten i
umiddelbar forbindelse med håndteringen af en finansiel
virksomheds ophør.
Staten lider ikke nødvendigvis et direkte tab ved afvikling
gennem Finansiel Stabilitet. At en virksomhed afvikles gen‐
nem Finansiel Stabilitet vil derfor ikke i sig selv være et
udløsende forhold for, at Finanstilsynet skal udarbejde en
redegørelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 101.
2.24. Partsbegreb ved afgørelser om nødlidende eller for‐
venteligt nødlidende
2.24.1. Gældende ret
Der er ikke i den gældende lovgivning særlige regler om
partsstatus, når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel‐
skab I er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Partssta‐
tus fremgår af § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
hvorefter den finansielle virksomhed, som Finanstilsynet
træffer afgørelse over for, er part i forhold til Finanstilsynet.
Når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at virksomheden
er nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan Finansiel
Stabilitet overtage kontrollen med den finansielle virksom‐
hed. Når Finansiel Stabilitet har overtaget kontrollen med
virksomheden, bliver det efter gældende ret Finansiel Stabi‐
litet, der er part i Finanstilsynets afgørelse.
Efter gældende ret er medlemmer af bestyrelsen eller di‐
rektionen og kapitalejere i en finansiel virksomhed og virk‐
somheder, der har snævre forbindelser til den finansielle
virksomhed, tillige part i Finanstilsynets afgørelse om at
inddrage den finansielle virksomheds tilladelse i medfør af
61
§ 224, stk. 1, eller § 225, stk. 1, jf. § 355, stk. 2, nr. 8 og
9, i lov om finansiel virksomhed. Den fysiske eller juridiske
person er dog kun part i afgørelsen for så vidt angår de dele
af sagen, der vedrører den pågældende. Bestemmelsen giver
dermed ikke de pågældende fysiske og juridiske personer
adgang til fuld partsaktindsigt i en afgørelse rettet mod den
finansielle virksomhed, men kun partsaktindsigt i oplysnin‐
ger eller dokumenter, som vedrører den pågældende selv.
2.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det findes hensigtsmæssigt at udvide partsbegrebet i lov
om finansiel virksomhed i de situationer, hvor Finanstilsynet
træffer afgørelse om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I er nødlidende eller forvente‐
ligt nødlidende med henblik på at sikre samme partsbegreb,
som når Finanstilsynet træffer afgørelse om at inddrage den
finansielle virksomheds tilladelse. Med en sådan udvidelse
vil medlemmer af bestyrelsen eller direktionen og kapital‐
ejere i en finansiel virksomhed og virksomheder, der har
snævre forbindelser til den finansielle virksomhed, få parts‐
status.
Finanstilsynet er underlagt en skærpet tavshedspligt, som
begrænser adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets afgørel‐
ser. Partsstatus giver en person adgang til partsaktindsigt. I
dag får den siddende bestyrelse og direktion på tidspunktet
for afgørelsen om, at et institut er nødlidende, adgang til
afgørelsen ved virksomhedens modtagelse af den, men kan
kun anmode om aktindsigt på vegne af virksomheden. Når
virksomheden er overdraget til Finansiel Stabilitet, kan de
nu udskiftede ledelsesmedlemmer, der modtog afgørelsen
på virksomhedens vegne, ikke længere anmode om aktind‐
sigt, da de ikke selv anses for at være part. Kapitalejere
og virksomheder med snævre forbindelser til den finansielle
virksomhed har i dag ikke adgang til Finanstilsynets afgø‐
relse om, at den finansielle virksomhed er nødlidende eller
forventeligt nødlidende.
I en række tilfælde er det relevant, at personer, som er om‐
fattet af en afgørelse, har adgang til aktindsigt i de dele
af afgørelsen, der vedrører den pågældende. Der er således
tilfælde, hvor det er nødvendigt at give visse berørte parter
partsstatus, som de ellers ikke ville være berettigede til efter
det sædvanlige partsbegreb.
Den fysiske eller juridiske person vil kun have partsstatus i
afgørelsen for så vidt angår de dele af sagen, der vedrører
den pågældende. Udvidelsen giver dermed ikke de pågæl‐
dende fysiske og juridiske personer adgang til fuld partsakt‐
indsigt i en afgørelse rettet mod den finansielle virksomhed,
men kun partsaktindsigt i oplysninger eller dokumenter, som
vedrører den pågældende selv. Den nævnte personkreds vil
have partsstatus også efter virksomhedens ophør.
2.24.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed, der udvider partsbegrebet, så de, der på tids‐
punktet for Finanstilsynets afgørelse om, at et pengeinstitut,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I er nødli‐
dende eller forventeligt nødlidende, er bestyrelsesmedlem‐
mer, direktionsmedlemmer eller kapitalejere i pengeinstitut‐
tet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I, bliver
part i Finanstilsynets afgørelse for så vidt angår de dele af
sagen, der vedrører den pågældende. Det foreslås, at parts‐
begrebet tillige omfatter virksomheder, som Finanstilsynet
finder har snævre forbindelser til pengeinstituttet, realkredit‐
instituttet eller fondsmæglerselskabet I på tidspunktet for
Finanstilsynets afgørelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 107.
2.25. Klage over afgørelse om at en virksomhed er nødliden‐
de eller forventeligt nødlidende
2.25.1. Gældende ret
Afgørelser truffet af Finanstilsynet om, at et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I anses for
nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til § 224
a i lov om finansiel virksomhed, er omfattet af klagefristen
på fire uger i § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed til
Erhvervsankenævnet.
2.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser
En afgørelse truffet af Finanstilsynet i henhold til § 224
a i lov om finansiel virksomhed kan føre til, at Finansiel
Stabilitet overtager kontrollen med et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Betingelserne for at Finansiel Stabilitet kan overtage kon‐
trollen med et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I er, 1) at Finanstilsynet træffer afgø‐
relse om, at virksomheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, 2) Finanstilsynet vurderer, at der ikke er andre
tiltag, der kan forhindre afvikling af virksomheden og 3) Fi‐
nansiel Stabilitet vurderer, at offentlighedens interesse nød‐
vendiggør iværksættelse af afviklingsforanstaltninger.
Når Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med et pen‐
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab
I, vil bestyrelsen og direktionen som udgangspunkt blive
udskiftet. Herefter kan kun personer udpeget af Finansiel
Stabilitet udøve partsrettigheder på vegne af pengeinstitut‐
tet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I. Parts‐
rettighederne i Finanstilsynets afgørelse om nødlidende eller
62
forventeligt nødlidende følger som udgangspunkt institut‐
tet. Derfor overgår den hidtil gældende fire ugers klagefrist
til Finansiel Stabilitet, når instituttet overdrages.
Den normale klagefrist i forhold til en afgørelse truffet af
Finanstilsynet på fire uger bliver dermed illusorisk, da Fi‐
nansiel Stabilitet ikke må forventes at ville klage over en
afgørelse, som har ført til deres overtagelse af virksomhe‐
den. For at sikre mulighed for virksomheden til at kunne
påklage en afgørelse om, at denne er nødlidende eller for‐
venteligt nødlidende, vil det kræve en særskilt hjemmel.
Virksomhedens mulighed for at klage skal holdes op imod
offentlighedens interesse i, at Finansiel Stabilitet hurtigst
muligt overtager kontrollen med et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis Finanstilsynet
har vurderet, at virksomheden er nødlidende eller forvente‐
ligt nødlidende. Der vil være risiko for forskydning mellem
kreditorerne, hvis virksomheden skal fortsætte i en længere
periode, imens klagefristen udløber. Forskydning mellem
kreditorerne er uhensigtsmæssig ved en afvikling af virk‐
somheden. Det er disse hensyn, der ligger til grund for, at
der allerede gælder en 24 timers klagefrist for Finanstilsy‐
nets afgørelser om brud på kapitalkrav i henhold til § 246,
i lov om finansiel virksomhed. Begge tilfælde er kritiske
faser, der medfører, at hensynet til afvikling af instituttet
bør vægtes højt. Det anses derfor for rimeligt at indføre en
24-timers frist til at påklage Finanstilsynets afgørelse om, at
et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Når Finanstilsynet vurderer, at en virksomhed er nødliden‐
de eller forventeligt nødlidende, kan det få alvorlige kon‐
sekvenser for den finansielle stabilitet, hvis virksomheden
ikke hurtigt tages under kontrol af Finansiel Stabilitet, så en
kontrolleret afvikling kan finde sted. Derfor foreslås en kort
tidsfrist for klage over Finanstilsynets afgørelse, så virksom‐
hedens klageret opretholdes, men uden samtidig at skade en
afvikling af virksomheden. Finanstilsynet vil i praksis typisk
have en proces med virksomheden forud for en afgørelse
i henhold til § 224 a i lov om finansiel virksomhed, hvor
Finanstilsynet drøfter baggrunden for afgørelsen. Derudover
vil virksomheden altid blive hørt om afgørelsen, og vil der‐
for have forberedelsestid i forhold til at have en eventuel
klage klar på afgørelsestidspunktet.
2.25.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en særlig frist for at påklage en
afgørelse truffet af Finanstilsynet i henhold til § 224 a i lov
om finansiel virksomhed. Desuden gives der særlig adgang
for bestyrelsen og direktionen til at føre klagen, hvis Finan‐
siel Stabilitet overtager kontrollen med virksomheden inden
udløbet af 24 timer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 110.
2.26. Ændringer som følge af disclosureforordningen
2.26.1. Gældende ret
I dag fremgår det af § 99 a i årsregnskabsloven, at store
virksomheder skal supplere ledelsesberetningen i deres års‐
regnskab med en ikkefinansiel redegørelse for samfundsan‐
svar, herunder oplysninger om miljøforhold og virksomhe‐
dens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virk‐
somhedens aktivitet, sociale forhold, personaleforhold m.v.
Årsregnskabsloven gælder dog ikke for virksomheder, der
er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til
lovgivningen for finansielle virksomheder, jf. § 1, stk. 3, nr.
1, i årsregnskabsloven.
For virksomheder på det finansielle område gælder dog
lignende oplysningskrav om samfundsansvar fastsat efter
den finansielle lovgivning. Sådanne oplysningskrav gælder
for børsnoterede finansielle virksomheder, der på koncernni‐
veau har 500 eller flere ansatte.
Ud over de ovennævnte regler findes der i dag ikke regler
om oplysningsforpligtelser for virksomheder på det finan‐
sielle område, hvad angår hensyn til for eksempel miljø‐
mæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i investerings-
og rådgivningsprocesser.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af
27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysnin‐
ger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosurefor‐
ordningen) blev vedtaget i november 2019. Forordningen
skal finde anvendelse fra den 10. marts 2021 bortset fra
reglerne i forordningens artikel 11, stk. 1–3, som vedrører
oplysninger i periodiske rapporter om et produkts opfyldelse
af miljømæssige eller sociale karakteristika eller samlede
bæredygtighedsrelaterede indvirkning. Reglerne herom skal
finde anvendelse fra den 1. januar 2022.
2.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Disclosureforordningen gælder umiddelbart i Danmark og
skal derfor ikke gennemføres i national lovgivning. Det er
dog nødvendigt, at der med lovforslaget indføres regler i
lov om finansiel virksomhed, som sikrer, at der kan føres et
effektivt tilsyn med overholdelsen af forordningen.
Formålet med disclosureforordningen er at integrere miljø‐
mæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-fakto‐
rer) i investeringsbeslutningstagning og i rådgivningsproces‐
ser. Dette vil styrke investorernes muligheder for at kunne
sammenligne produkters bæredygtighed og virksomheders
tilgang til bæredygtighed. Dermed styrkes gennemsigtighe‐
den på området for bæredygtig finansiering med henblik på
63
at skabe tillid til denne type finansiering, øge investeringen i
bæredygtige produkter og fremme den grønne omstilling.
Disclosureforordningen stiller krav til finansielle markeds‐
deltagere og finansielle rådgivere om at integrere miljømæs‐
sige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-faktorer) i
de oplysningsforpligtelser, der gælder ved investerings- og i
rådgivningsprocesser.
Desuden indfører forordningen to former for bæredygtige
finansielle produkter; et produkt der fremmer miljømæssi‐
ge eller sociale karakteristika, jf. artikel 8, og et produkt,
der har bæredygtige investeringer eller en reduktion af CO2-
emissioner som sit mål, jf. artikel 9. For disse to typer
bæredygtige finansielle produkter gælder der yderligere op‐
lysningsforpligtelser.
For at sikre et effektivt tilsyn med disclosureforordningen
udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed til at på‐
se overholdelsen af forordningen. Finanstilsynet får alle de
nødvendige tilsynsbeføjelser til at påse overholdelsen her‐
af. Det er bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet får mulighed for at
reagere over for manglende overholdelse af de oplysnings‐
forpligtelser, som disclosureforordningen introducerer. Her‐
under er det vigtigt, at Finanstilsynet vil kunne benytte sig
af de reaktionsmuligheder, som allerede udgør et led i Fi‐
nanstilsynets almindelige tilsynsudøvelse i medfør af lov om
finansiel virksomhed. Finanstilsynet har i dag bl.a. mulighed
for at give påbud og påtaler for manglende overholdelse af
gældende krav og regler.
2.26.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent
myndighed til at påse overholdelsen af disclosureforordnin‐
gen. På den baggrund foreslås den eksisterende tilsynsbe‐
stemmelse i § 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed tilpasset.
Med lovforslaget vil Finanstilsynet bl.a. kunne give påbud
eller påtaler for manglende overholdelse af de krav, som dis‐
closureforordningen stiller til virksomhedernes oplysnings‐
forpligtelser.
Det foreslås endvidere at tilpasse § 355, stk. 1, i lov om fi‐
nansiel virksomhed, der bestemmer, hvem der kan anses for
at være parter i forhold til de afgørelser, som Finanstilsynet
har truffet eller vil træffe over for virksomheder i medfør af
disclosureforordningen.
Det foreslås også at tilpasse § 372, stk. 1, i lov om finan‐
siel virksomhed, hvorefter afgørelser truffet i medfør af
disclosureforordningen vil kunne indbringes for Erhvervsan‐
kenævnet.
Til sidst foreslås det at tilpasse § 372 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, så erhvervsministeren kan fastsætte
regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre
de afgørelser eller retsakter, som Kommissionen eventuelt
måtte vedtage i medfør af disclosureforordningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 97, 106, 109
og 111.
2.27. Nøglepersoner i forsikringsholdingvirksomheder
2.27.1. Gældende ret
Artikel 41-50 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø‐
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) – herefter Solvens II-direktivet - regulerer det ledelsessy‐
stem, der skal være i de forsikringsselskaber, der er omfattet
af direktivets regler. Ledelsessystemet omfatter bl.a. egne‐
theds- og hæderlighedskrav til personer, der driver selskabet
eller indtager nøglefunktioner.
Forsikringsselskaber skal som minimum have fire nøgle‐
funktioner i henhold til Solvens II-direktivet. Det er risiko‐
styringsfunktionen (følger af artikel 44, stk. 4), complian‐
cefunktionen (følger af artikel 46, stk. 1), den interne audi‐
tfunktion (følger af artikel 47, stk. 1) og aktuarfunktionen
(følger af artikel 48, stk. 1). Personer, som er ansvarlige for
nøglefunktioner, er ”nøglepersoner”.
Solvens II-direktivets artikel 246, stk. 1, fastsætter bl.a., at
kravene i artikel 41-50 vedrørende ledelsessystemer i forsik‐
ringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på koncernni‐
veau. Reglerne skal derfor ligeledes finde anvendelse for
forsikringsholdingvirksomheder. Artikel 246 indebærer her‐
under konkret, at kravene i artikel 42 om vurdering af egnet‐
hed og hæderlighed af selskabets nøglepersoner og underret‐
ning af tilsynsmyndigheden om bl.a. nøglepersoner ligeledes
skal finde anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder.
Ved lov nr. 552 af 7. maj 2019 blev reglerne om nøgleperso‐
ner i gruppe 1-forsikringsselskaber samlet i en ny § 64 d i
lov om finansiel virksomhed, hvorefter de tidligere bestem‐
melser, der også før fandt anvendelse for forsikringsholding‐
virksomheder, blev ophævet. Forsikringsholdingvirksomhe‐
der blev ikke udtrykkeligt omfattet af § 64 d, og den
nye bestemmelse blev ikke ved samme lejlighed indsat i
§ 1, stk. 2, som fastsætter, hvilke bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed der finder anvendelse for forsikrings‐
holdingvirksomheder.
Siden den 1. juli 2019 har forsikringsholdingvirksomheder
64
som en utilsigtet konsekvens af lov nr. 552 af 7. maj 2019
ikke været omfattet af reglerne i § 64 d, stk. 1-4.
Den gældende § 64 d, stk. 1-4, i lov om finansiel virksom‐
hed fastsætter krav for gruppe 1-forsikringsselskaber om
identifikation af nøglepersoner, underretning af Finanstilsy‐
net om de identificerede nøglepersoner og vurdering af eg‐
nethed og hæderlighed af selskabets nøglepersoner. § 64 d,
stk. 1, fastsætter, at et gruppe 1-forsikringsselskab som led
i sin virksomhedsstyring har pligt til at identificere selska‐
bets nøglepersoner. § 64 d, stk. 2, fastsætter, at et gruppe
1-forsikringsselskab uden unødigt ophold skal underrette
Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som
nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de pågældende va‐
retager. § 64 d, stk. 3, fastsætter, at nøglepersonerne skal
opfylde kravene om egnethed og hæderlighed og skal med‐
dele Finanstilsynet oplysninger herom ved indtræden og ved
efterfølgende ændringer. Endelig fastsætter § 64 d, stk. 4,
at et gruppe 1-forsikringsselskab skal underrette Finanstilsy‐
net, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling
eller ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæder‐
lighed. § 64 d implementerer artikel 42 i Solvens II-direkti‐
vet.
Selvom forsikringsholdingvirksomheder siden 1. juli 2019
ikke har været omfattet af reglerne i § 64 d i lov om finan‐
siel virksomhed, er forsikringsholdingvirksomheder fortsat
omfattet af bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015
om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. med se‐
nere ændringer, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4 (ledelsesbe‐
kendtgørelsen). Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i
bl.a. § 71 i lov om finansiel virksomhed.
Forsikringsholdingvirksomheder skal som følge af § 17,
stk. 1 og 2, i ledelsesbekendtgørelsen stadig have mindst
4 nøglefunktioner: Risikostyringsfunktion, compliancefunk‐
tion, aktuarfunktion og intern auditfunktion, samt udpege
en nøgleperson som ansvarlig for hver af disse. Forsikrings‐
holdingvirksomheder kan opfylde kravet om fire nøglefunk‐
tioner ved at anvende splitansættelser i forsikringsdattervirk‐
somheden og forsikringsholdingvirksomheden. Desuden kan
forsikringsholdingvirksomheder i henhold til § 1, stk. 5, i
ledelsesbekendtgørelsen søge dispensation fra kravet om at
udpege en aktuarfunktion, da forsikringsholdingvirksomhe‐
den ikke har forsikringsrisici.
Kravene i § 64 d i lov om finansiel virksomhed til gruppe
1-forsikringsselskaber og disses nøglepersoner suppleres af
artiklerne 269-272 i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk‐
somhed (Solvens II).
2.27.2. Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre at forsikringsholdingvirksomheder også identifi‐
cerer deres nøglepersoner, og skal underrette Finanstilsynet
og overholde krav om nøglepersoners egnethed og hæderlig‐
hed, bør de krav, der nu fremgår af § 64 d, igen gælde for
forsikringsholdingvirksomheder.
Ved lov nr. 552 af 7. maj 2019 blev der indsat en ny
underretningspligt for gruppe 1-forsikringsselskab i § 64
d, stk. 2. Selvom bestemmelsen var ny, ændrede den ikke
væsentligt på gruppe 1-forsikringsselskabernes praksis for
underretning, da Finanstilsynet allerede modtog underretnin‐
gerne i forbindelse med indsendelse af skemaer om egne‐
theds- og hæderlighedsvurdering. Underretningspligten vil
også være ny for forsikringsholdingvirksomhederne, men
forventes heller ikke at ændre væsentligt på disse selskabers
underretningspraksis i forhold til kravene indtil den 1. juli
2019.
2.27.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et nyt § 64 d, stk. 6, hvorefter
kravene om identifikation af nøglepersoner, egnethed og hæ‐
derlighed og underretning af Finanstilsynet ved både identi‐
fikationen og senere ændringer, jf. § 64 d, stk. 1-4, udvides
til også at omfatte forsikringsholdingvirksomheder.
Med den foreslåede ændring vil reglerne blive bragt tilbage
til den retstilstand, der var gældende, indtil reglerne blev
ændret den 1. juli 2019 som en utilsigtet konsekvens af lov
nr. 552 af 7. maj 2019. Dog foreslås det samtidig at indføre
den ændring af underretningspligten for forsikringsholding‐
virksomheder, som blev indført for gruppe 1-forsikringssel‐
skaber i den nye § 64 d, stk. 2, med lov nr. 552 af 7. maj
2019.
Forsikringsholdingvirksomheder vil derfor fremadrettet væ‐
re underlagt krav om identificering af selskabets nøgleperso‐
ner, efter § 64 d, stk. 1, og underretning af Finanstilsynet
ved identifikationen, efter § 64 d, stk. 2. Nøglepersonerne
vil efter § 64 d, stk. 3, skulle opfylde kravene om egnethed
og hæderlighed i den gældende § 64, stk. 1 og 2. Endelig
vil en forsikringsholdingvirksomhed i henhold til § 64 d,
stk. 4, skulle underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson
ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfyl‐
der kravene om egnethed og hæderlighed i den gældende
§ 64, stk. 1. Finanstilsynet vurderer på baggrund af under‐
retningerne og oplysninger fra nøglepersonerne de enkelte
nøglepersoners egnethed og hæderlighed i henhold til § 64,
stk. 1 og 2.
Forsikringsholdingvirksomheder er allerede underlagt krav
om identificering af selskabets nøglepersoner i henhold til
§ 17, stk. 2, i ledelsesbekendtgørelsen. Det bør derfor ikke
ændre på virksomhedernes praksis, når § 64 d, stk. 1, udvi‐
des til også at gælde for forsikringsholdingvirksomheder.
65
Derimod vil kravene i § 64 d, stk. 2-4, være nye for forsik‐
ringsholdingvirksomheder. Forslaget vil således indebære, at
forsikringsholdingvirksomheder fremadrettet vil skulle fore‐
tage indberetninger i henhold til § 64 d, stk. 2 og 4, samt
at forsikringsholdingvirksomhedens nøglepersoner i henhold
til § 64 d, stk. 3, igen skal leve op til kravene om egnethed
og hæderlighed i den gældende § 64, stk. 1 og 2.
Med den foreslåede ændring vil forsikringsholdingvirksom‐
heder skulle overholde § 64 d på samme vis som gruppe
1-forsikringsselskaber.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 19.
2.28. Ændring af regler om afgifter for betalingsinstitutter
og e-pengeinstitutter
2.28.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 361, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed, betaler virksomheder med tilladelse
efter lov om betalinger, en fast årlig afgift til Finanstilsynet,
der dækker de omkostninger, som Finanstilsynet har ved at
føre tilsyn med virksomhederne.
Virksomheder med tilladelse som betalingsinstitut efter §
9 i lov om betalinger betaler i henhold til § 361, stk. 3,
nr. 1, i lov om finansiel virksomhed årligt 91.400 kr. til
Finanstilsynet.
Virksomheder med tilladelse som e-pengeinstitut efter § 8 i
lov om betalinger betaler i henhold til § 361, stk. 3, nr. 2,
i lov om finansiel virksomhed årligt 134.000 kr. til Finanstil‐
synet.
Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde beta‐
lingstjenester efter § 51 i lov om betalinger betaler i henhold
til § 361, stk. 3, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed årligt
9.200 kr. til Finanstilsynet.
Virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elek‐
troniske penge efter § 50 i lov om betalinger betaler i hen‐
hold til § 361, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed
årligt 13.000 kr. til Finanstilsynet.
Virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysning‐
stjenester efter § 60 i lov om betalinger betaler i henhold
til § 361, stk. 3, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed årligt
25.000 kr. til Finanstilsynet.
Grundbeløbene i § 361, stk. 3, er angivet i 2016-niveau
og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets
bevilling efter finansloven i henhold til § 361, stk. 11.
2.28.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Bestemmelsen i § 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
medfører, at alle e-pengeinstitutter, som har tilladelse efter
§ 8 i lov om betalinger, betaler den samme årlige afgift
til Finanstilsynet uanset størrelse. Tilsvarende betaler alle
betalingsinstitutter, som har tilladelse efter § 9 i lov om
betalinger, den samme årlige afgift til Finanstilsynet uanset
størrelse. Afgiften er højere for e-pengeinstitutter end for
betalingsinstitutter, jf. ovenfor. Afgifterne har til formål at
dække de omkostninger, som Finanstilsynet har ved at føre
tilsyn med virksomhederne.
Finanstilsynets erfaringer har vist, at der ikke er væsentlig
forskel på de ressourcer, Finanstilsynet anvender på at føre
tilsyn med henholdsvis e-pengeinstitutter og betalingsinsti‐
tutter af samme størrelse. Det har imidlertid vist sig, at der
er væsentlig forskel på de ressourcer, som Finanstilsynet an‐
vender til at føre tilsyn med henholdsvis store, mellemstore
og små e-penge- og betalingsinstitutter.
De gældende regler medfører, at små og mellemstore e-pen‐
ge- og betalingsinstitutter, herunder nystartede institutter,
som i almindelighed kræver få ressourcer i forbindelse med
Finanstilsynets løbende tilsyn, betaler den samme afgift som
store og etablerede e-penge- og betalingsinstitutter, der kræ‐
ver flere ressourcer, for at Finanstilsynet kan føre et effektivt
tilsyn.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at justere reglerne for
opkrævning af afgifter for e-penge- og betalingsinstitutter,
således at opkrævningen af afgifterne bedre afspejler de re‐
elle omkostninger, som Finanstilsynet har ved at føre tilsyn
med de enkelte virksomheder.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det bedst egnede
middel til at opnå dette er at justere modellen for opkræv‐
ning af afgifter, så e-penge- og betalingsinstitutter størrelses‐
mæssigt inddeles i tre kategorier, som hver især opkræves en
forskellig afgift. Virksomheder under Finanstilsynets tilsyn
vil med en sådan løsning betale en afgift, der i højere grad
svarer til de ressourcer, som Finanstilsynet bruger på at føre
tilsyn med virksomhederne.
Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at en æn‐
dring af afgiftsbestemmelsen også vil bidrage til at styrke
innovationen på betalingsområdet, da nystartede virksomhe‐
der, der i deres opstart typisk gennemfører meget få transak‐
tioner, vil blive pålagt en mindre afgift, end tilfældet er i
dag.
66
Erhvervsministeriet har endelig overvejet forholdet mellem
den afgift, der betales af virksomheder med begrænset tilla‐
delse til at udstede elektroniske penge og den afgift, der
betales af virksomheder med begrænset tilladelse til at udby‐
de betalingstjenester.
Da Finanstilsynets erfaring viser, at der ikke er væsentlig
forskel på de ressourcer, som Finanstilsynet anvender i for‐
bindelse med at føre løbende tilsyn med de to typer af
virksomheder, vurderes det hensigtsmæssigt, at disse virk‐
somhedstyper fremadrettet betaler den samme årlige afgift
til Finanstilsynet.
2.28.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte § 361, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter modellen for opgørelse af den afgift,
som e-penge- og betalingsinstitutter betaler til Finanstilsy‐
net, baseres på den beløbsmæssige værdi af det enkelte
instituts samlede gennemførte betalingstransaktioner tillagt
de gennemsnitlige udestående elektroniske penge, hvis der
er tale om et e-pengeinstitut.
Forslaget medfører for betalingsinstitutter, at de betalingsin‐
stitutter, der i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1.
halvår af det indeværende kalenderår har gennemført beta‐
lingstransaktioner for mindre end 250 mio. kr., skal betale
en afgift på 25.000 kr. Betalingsinstitutter, der i 2. halvår
af det foregående kalenderår og 1. halvår af det indevæ‐
rende kalenderår har gennemført betalingstransaktioner for
mellem 250 mio. kr. og 100 mia. kr., skal betale en afgift på
80.000 kr. Endelig skal betalingsinstitutter, der i 2. halvår af
det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende
kalenderår har gennemført betalingstransaktioner for mere
end 100 mia. kr. betale en afgift på 500.000 kr.
Forslaget medfører for e-pengeinstitutter, at disse skal betale
en afgift på 25.000 kr., når summen af e-pengeinstituttets
gennemsnitlige udestående elektroniske penge og e-penge‐
instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2.
halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det inde‐
værende kalenderår er mindre end 250 mio. kr. E-pengein‐
stitutter skal betale en afgift på 80.000 kr., når summen af
e-pengeinstituttets gennemsnitlige udestående elektroniske
penge og e-pengeinstituttets samlede gennemførte betalings‐
transaktioner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1.
halvår af det indeværende kalenderår er mellem 250 mio.
kr. og 100 mia. kr. Endelig skal e-pengeinstitutter betale
en afgift på 500.000 kr., når summen af e-pengeinstituttets
gennemsnitlige udestående elektroniske penge og e-penge‐
instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2.
halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det inde‐
værende kalenderår er større end 100 mia. kr.
Forslaget medfører endelig, at virksomheder med begrænset
tilladelse til at udbyde betalingstjenester og virksomheder
med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge
skal betale en afgift på 11.100 kr.
Grundbeløbene i den foreslåede § 361, stk. 3, er angivet i
2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i
Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. § 361, stk. 11.
2.29. Bemyndigelse til at fastsætte kompetencekrav for an‐
satte hos investeringsforvaltningsselskaber
2.29.1. Gældende ret
Det fremgår af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at
erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav for
ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, fondsmæg‐
lerselskaber, filialer af udenlandske pengeinstitutter og inve‐
steringsselskaber samt tilknyttede agenter omfattet af § 9 a,
der yder rådgivning om finansielle instrumenter. Ministeren
fastsætter endvidere regler om kompetencekrav for ansatte
i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som præsenterer,
tilbyder, rådgiver om eller administrerer boligkreditaftaler.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 864
af 23. juni 2017 om kompetencekrav til ansatte, der yder
investeringsrådgivning og formidler information om visse
investeringsprodukter, herefter kompetencekravsbekendtgø‐
relsen.
2.29.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det vurderes hensigtsmæssigt at udvide bemyndigelsen i
§ 43, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, så
erhvervsministeren ligeledes fastsætter kompetencekrav for
ansatte i investeringsforvaltningsselskaber.
Investeringsforvaltningsselskaber administrerer danske
UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAVer (selskaber for
investering med kapital der er variabel) og værdipapirfonde.
Et investeringsforvaltningsselskab kan få tilladelse af Fi‐
nanstilsynet til at udøve investeringsrådgivning. Investe‐
ringsforvaltningsselskaber er i dag ikke omfattet af anven‐
delsesområdet i kompetencekravsbekendtgørelsen. Hvis et
investeringsforvaltningsselskab med tilladelse til at yde in‐
vesteringsrådgivning yder investeringsrådgivning til detai‐
linvestorer, bør de ansatte i investeringsforvaltningsselska‐
bet på lige fod med ansatte i pengeinstitutter m.v. også
være omfattet af kompetencekravsbekendtgørelsen. Det ud
fra et hensyn til investorbeskyttelsen. Kompetencekravsbe‐
kendtgørelsen fastsætter bl.a. krav til, at virksomheden skal
sikre, at dens ansatte, som yder investeringsrådgivning, har
67
den fornødne erfaring, uddannelse og kompetencer til at yde
en forsvarlig rådgivning til detailkunder.
Erhvervsministeriet vurderer, at anvendelsesområdet i kom‐
petencekravsbekendtgørelsen bør udvides til også at omfat‐
te investeringsforvaltningsselskaber af hensyn til investorbe‐
skyttelsen. Med udvidelse af bemyndigelsen i § 43, stk. 4, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, vil investeringsforvalt‐
ningsselskaber kunne blive omfattet af kompetencekravsbe‐
kendtgørelsens anvendelsesområde. Det vil øge investorbe‐
skyttelsen for detailinvestorer, da de ansatte i et investe‐
ringsforvaltningsselskab, som yder investeringsrådgivning
til detailkunder, vil skulle have de fornødne kompetencer til
at yde en forsvarlig investeringsrådgivning til detailkunder.
2.29.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 43, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, så investeringsforvaltningsselskaber omfattes
af bestemmelsen.
Ændringen vil medføre en bemyndigelse til, at erhvervsmi‐
nisteren kan fastsætte regler om kompetencekrav til ansat‐
te i investeringsforvaltningsselskaber. Bemyndigelsen kan
anvendes til at omfatte investeringsforvaltningsselskaber af
kompetencekravsbekendtgørelsen.
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det of‐
fentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget udvides Finanstilsynets gældende tilsyns‐
forpligtelse i forhold til pengeinstitutternes NEP-krav. Kom‐
pleksiteten i beregningerne og frekvensen for fastsættelsen
af NEP-krav vil blive højere ligesom Finanstilsynets tilsyn
med overholdelsen af NEP-kravet, herunder størrelsen af
kapitalgrundlag, størrelsen af nedskrivningsegnede forplig‐
telser, og størrelsen af andre forpligtelser, der er omfattet af
bail-in, samt sammensætningen af kapitalgrundlag og ned‐
skrivningsegnede passiver, vil være mere omfattende.
Endvidere medfører lovforslaget, at Finanstilsynet fremover
skal beregne og fastsætte, at en del af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver skal opfyldes med passiver, der er
efterstillet simple krav, dvs. stille krav om subordination
af passiver der anvendes til at opfylde kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
Dele af lovforslaget, der implementerer BRRD II, vil der‐
for medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet. Der
skønnes behov for ekstra årsværk i 2020-2023. Ressource‐
behovet dækkes ved Finanstilsynets opkrævning af afgifter
fra den finansielle sektor, og det vil derfor ikke have statsfi‐
nansielle konsekvenser.
Med lovforslaget udpeges Finanstilsynet til at føre tilsyn
med disclosureforordningen. Der henvises til lovforslag om
ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om ka‐
pitalmarkeder og forskellige andre love (Folketingstidende
2020-21, A, L 12 som fremsat) for en redegørelse af de
økonomiske konsekvenser forbundet hermed.
Med lovforslaget skal Finanstilsynet fremover foretage eg‐
netheds- og hæderlighedsvurderinger af ledelsen i blandede
holdingvirksomheder. Finanstilsynet skal fremover føre til‐
syn med, om pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I har en kønsneutral lønpolitik. Det forven‐
tes, at konsekvenserne er begrænsede, og kan holdes inden
for den eksisterende ramme.
Lovforslagets udvidelse af partsbegrebet ved afgørelse om
forventeligt nødlidende eller nødlidende virksomheder kan
medføre, at Finanstilsynet vil modtage flere aktindsigtsan‐
modninger, der skal imødekommes. Der forventes at være
tale om et øget ressourceforbrug i Finanstilsynet af et for‐
holdsvis begrænset omfang.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige negative eller
positive implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at efterleve de syv principper for digi‐
taliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser
Med lovforslaget ændres den nuværende afgift, som beta‐
lings- og e-pengeinstitutter betaler for, at Finanstilsynet fø‐
rer tilsyn med virksomhederne. Efter den foreslåede model
afhænger afgiftens størrelse ikke af typen af virksomhed,
men af virksomhedens størrelse. Det betyder, at store e-pen‐
ge- og betalingsinstitutter fremover skal betale en højere
afgift end mellemstore institutter. Tilsvarende skal mellem‐
store institutter betale mere end små institutter.
Differentieringen afspejler, at det kræver markant flere res‐
sourcer at føre løbende tilsyn med store institutters overhol‐
delse af lovens krav, end det er tilfældet for små og mellem‐
store institutter, og tilsvarende for de mellemstore i forhold
til de små institutter.
68
Den foreslåede afgiftsmodel baseres på den samlede beløbs‐
mæssige værdi af det enkelte instituts gennemførte beta‐
lingstransaktioner og de samlede udestående elektroniske
penge, hvis der er tale om et e-pengeinstitut. Der ændres
ikke på det samlede afgiftsniveau for betalings- og e-penge‐
institutter.
4.2. Administrative konsekvenser
Det er vurderingen, at de administrative konsekvenser for
erhvervslivet af lovforslaget ikke overstiger 4 mio. kr. årligt,
hvorfor konsekvenserne ikke er blevet kvantificeret nærme‐
re.
BRRD II er et rammedirektiv. Det indebærer, at krav og for‐
pligtelser til erhvervslivet skal præciseres i forordninger, der
vil blive udarbejdet i løbet af 2020. De erhvervsøkonomiske
konsekvenser som følge af krav og forpligtelser i BRRD
II, der præciseres i forordninger, vil ikke blive kvantificeret
i forbindelse med dette lovforslag, men i forbindelse med
vedtagelse af den relevante forordning.
4.3. Øvrige efterlevelseskonsekvenser
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre øvrige efterle‐
velseskonsekvenser for erhvervslivet. Det vurderes, at de
øvrige efterlevelseskonsekvenser er under 10 mio. kr. år‐
ligt. Konsekvenserne er derfor ikke kvantificeret nærmere.
Lovforslaget medfører en række krav til virksomhederne,
herunder krav om nedskrivningsegnede passiver og gælds‐
bufferkrav. Virksomhederne er allerede i dag underlagt så‐
danne krav.
For så vidt angår krav om subordination indføres der med
lovforslaget såvel nedre som øvre grænser for, hvor stor
en andel af kravet til nedskrivningsegnede passiver, som Fi‐
nanstilsynet kan fastsætte for SIFI-institutter, skal være op‐
fyldt med subordinerede nedskrivningsegnede passiver. Det
vil indebære en lempelse for institutterne.
Blandede holdingvirksomheders ledelse bliver fremover
omfattet af egnetheds- og hæderlighedskravene, hvilket kan
give øgede efterlevelseskonsekvenser.
4.4. Agil erhvervsrettet regulering
Erhvervsministeriet vurderer, at principperne for agil er‐
hvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekven‐
ser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for direktivnær
implementering.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentet og Rådets di‐
rektiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direk‐
tiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og inve‐
steringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringska‐
pacitet og af direktiv 98/26/EF (BRRD II).
På enkelte områder går lovforslaget videre end direktivets
krav for at sikre den finansielle stabilitet.
BRRD II indfører krav om, at virksomhederne skal opfyl‐
de en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver (NEP-
krav) med subordinerede passiver. Subordinerede passiver
er efterstillede passiver, dvs. kapitalgrundlag og efterstillede
forpligtelser. Formålet med at efterstille kravene er, at de
nedskrives (tager tab) før de simple krav ved en afvikling af
et nødlidende institut og mindsker derfor alt andet lige, at
f.eks. indskydere med indskud over indskydergarantigræn‐
sen på 750.000 kr. oplever tab.
Formålet med kravet om subordination er bl.a. at skabe
en højere grad af gennemsigtighed for kreditorerne og un‐
derstøtte en troværdig og gennemførlig afvikling af en nød‐
lidende bank m.v. Hvis der skulle opstå en afviklingssitua‐
tion, hvor der er behov for at nedskrive eller konvertere
passiver til egenkapital, er det afgørende, at der ikke opstår
tvivl om, hvorvidt det er juridisk muligt, at de subordinerede
passiver kan anvendes hertil.
Ifølge BRRD II er der imidlertid visse grænser for omfan‐
get af subordination, så hele NEP-kravet ikke nødvendigvis
vil skulle opfyldes af sådanne passiver. Afviklingsmyndig‐
hederne kan i udgangspunktet fastsætte krav om maksimal
subordination for op til 30 pct. af de større virksomheder,
herunder SIFI-institutter (systemisk vigtige finansielle insti‐
tutter). Indførelsen af et højere subordinationskrav kræver
dog, at der laves en konkret og individuel vurdering af det
enkelte institut og forudsætter, at betingelserne herfor er
opfyldt. I vurderingen af behovet for et højere subordinati‐
onskrav vil det bl.a. kunne indgå, at der kunne være reelle
udfordringer i forhold til no-creditor-worse-off-princippet.
69
Finanstilsynet fastsætter i dag krav om, at hele kravet om
nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet) skal opfyldes
med passiver, der bærer tab før simple krav. Dvs. at alle
danske institutter allerede skal opfylde et krav om fuld sub‐
ordination.
Det foreslås derfor at give Finanstilsynet beføjelse til at ju‐
stere kravet om subordination op til maksimumsgrænsen for
alle omfattede danske virksomheder. Indførelsen af et højere
subordinationskrav kræver dog også i dette tilfælde, at en
række betingelser, ud fra en konkret individuel vurdering
af det enkelte institut, er opfyldt. Justeringen af subordina‐
tionskravet forudsætter således, at betingelserne herfor er
opfyldt. I vurderingen af behovet for et højere subordinati‐
onskrav vil det bl.a. kunne indgå, at der kunne være reelle
udfordringer i forhold til no-creditor-worse-off-princippet .
Det vil understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling
af et nødlidende institut, og det reducerer risikoen for, at
staten vil skulle træde til i en afviklingssituation, ligesom
det reducerer risikoen for evt. efterfølgende erstatningskrav
fra kreditorer m.v. Desuden betyder den lavere risiko for tab
for indskydere og andre simple kreditorer, at der er lavere
risiko for, at indskydere trækker deres indskud ud af penge‐
institutter, der af indskyderne vurderes at være i risiko for at
få solvens- eller likviditetsmæssige problemer.
Derudover går lovforslaget videre end kravet i artikel 71
a for at sikre overensstemmelse med de gældende regler i
dansk ret.
Artikel 71 a i BRRD II indfører en pligt for et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel
holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed og et fi‐
nansieringsinstitut til at indsætte en klausul i de finansielle
kontrakter, som virksomheden indgår, og som er reguleret af
lovgivningen i et tredjeland, der anerkender Finansiel Stabi‐
litets beføjelser til suspension under afvikling. Medlemssta‐
terne har mulighed for at udvide denne pligt til at gælde for
alle kontrakter og ikke kun finansielle kontrakter.
Virksomhederne er allerede i dag forpligtet til at indsætte
en klausul i de kontrakter, som virksomheden indgår, og
som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, der anerken‐
der Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings-
og konverteringsbeføjelser. Det følger af § 274 i lov om
finansiel virksomhed. For at sikre overensstemmelse mellem
de gældende regler i § 274 i lov om finansiel virksomhed
og den nye bestemmelse i artikel 71 a i BRRD II, vurde‐
rer Erhvervsministeriet, at artikel 71 a skal implementeres
på en måde, så pligten gælder alle kontrakter og ikke kun
finansielle kontrakter. Dette vil også sikre overensstemmel‐
se med Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under
afvikling, der gælder for alle kontrakter og ikke kun er be‐
grænset til finansielle kontrakter.
Med forslaget til § 276 i lov om finansiel virksomhed skal
de omfattede virksomheder dermed sikre, at de kontrakter,
som virksomheden indgår, og som er reguleret af lovgiv‐
ningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, der aner‐
kender Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under
afvikling. Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse
på alle kontrakter.
Med lovforslagets foreslås det, at databeskyttelsesforordnin‐
gens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret ikke
finder anvendelse på Finansiel Stabilitets aktiviteter. Der
henvises til lovforslagets § 2, nr. 42, og bemærkningerne
hertil.
Med lovforslaget implementeres Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring
af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder,
finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holding‐
selskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og beføjelser og
kapitalbevaringsforanstaltninger (CRD V). Gennemførelsen
er som udgangspunkt en direktivnær implementering, der
ikke går videre end direktivet foreskriver. I forbindelse med
implementeringen af aflønningsreglerne fastholdes den poli‐
tiske aftale fra 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspo‐
litik i den finansielle sektor. Derfor fravælges muligheden
for at begrænse anvendelsen af instrument- og udskydelses‐
kravet for små kreditinstitutter og undtage personer med
beskeden variabel løn fra reglerne.
Med lovforslagets genindføres også krav til forsikringshol‐
dingvirksomheder vedrørende nøglepersoner, som følger af
Solvens II-direktivets artikel 246, stk. 1, 1. afsnit, jf. især
artikel 44, stk. 4, artikel 46, stk. 1, artikel 47, stk. 1, og
artikel 48, stk. 1. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og
19, og bemærkningerne hertil.
Med lovforslaget gennemføres de fornødne ændringer i lov
om finansiel virksomhed som følge af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2088 af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen). De
foreslåede ændringer indebærer bl.a., at Finanstilsynet udpe‐
ges som kompetent myndighed i forhold til at påse overhol‐
delsen af disclosureforordningen i Danmark. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 97, 106, 109 og 111, og bemærknin‐
gerne hertil.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslaget har i perioden fra den 30. juni 2020
til den 17. august 2020 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet,
70
Akademisk Arkitektforening, Akademikerne Andelskassen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Copenhagen Business School (CBS), CEPOS, Com‐
putershare, Dansk Fintech Alliance (DAFINA), Danish Ven‐
ture Capital and Private Equity Association (DVCA), Dan‐
marks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Ak‐
tionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bygge‐
ri Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjs‐
forsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter for‐
ening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk
Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk
Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktio‐
nærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederi‐
er, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerfor‐
ening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale net‐
værk af virksomhedsledere,Det økonomiske råds sekretariat
(DØRS), Drivkraft Danmark, Ejendomsforeningen, Experi‐
an, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Dan‐
ske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agenturer (FDFA),
Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH), Fi‐
nans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Fi‐
nanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finans‐
sektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet
Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsføre‐
re for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af In‐
terne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen Dan‐
ske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX,
Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikrings‐
mæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch,
FSR – danske revisorer, Garantiformuen, Garban-Interca‐
pital Scandinavia, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation,
Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheor‐
ganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Den‐
mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommuner‐
nes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kro‐
mann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsfor‐
eningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bære‐
dygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Er‐
hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter (LOPI), Lønmodtager‐
nes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen
A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Block‐
chain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsfor‐
ening, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Roskilde
Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiver‐
forening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindu‐
strien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S,
Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency In‐
ternational Danmark, Ørsted, Færøernes Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via
Rigsombudsmanden i Grønland, Beskæftigelsesministeriet,
Børne- og Socialministeriet, Energi-, Forsynings- og Kli‐
maministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, For‐
svarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kultur‐
ministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeri‐
et, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet (SØIK), Statsministeriet, Sundheds- og Ældre‐
ministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Ud‐
dannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet,
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsmini‐
steriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Digitaliserings‐
styrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forbruger‐
ombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Mo‐
derniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sik‐
kerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Nævnenes
Hus og Den Europæiske Centralbank.
71
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forslaget medfører behov for flere
ressourcer til udførelse af nye opga‐
ver i forbindelse med implemente‐
ring af de europæiske regler i dansk
ret og indebærer dermed øgede ud‐
gifter for Finanstilsynet. Det vurde‐
res ikke muligt at finansiere det øge‐
de ressourcebehov inden for Finans‐
tilsynets eksisterende rammer. De
øgede udgifter foreslås dækket via
den eksisterende hjemmel i kapitel
22 i lov om finansiel virksomhed,
hvorefter Finanstilsynet kan opkræ‐
ve afgifter. Alle Finanstilsynets ud‐
gifter er fuldt ud dækkede af betalin‐
ger fra sektoren.
Det øgede ressourcebehov udsprin‐
ger bl.a. af, at Finanstilsynets løben‐
de tilsyn med virksomhederne bliver
mere omfattende på grund af bl.a.
nye krav om tilsyn med kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede
økonomiske konsekvenser for regio‐
ner og kommuner.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
For så vidt angår krav om subor‐
dination indføres der med lovforsla‐
get såvel nedre som øvre grænser
for, hvor stor en andel af kravet
til nedskrivningsegnede passiver, som
Finanstilsynet kan fastsætte for SIFI-
pengeinstitutter, der skal være opfyldt
med subordinerede nedskrivningseg‐
nede passiver. Det vil indebære en
lempelse for institutterne.
Lovforslaget vurderes at have øko‐
nomiske og administrative konse‐
kvenser for erhvervslivet. De er‐
hvervsmæssige og økonomiske kon‐
sekvenser hidrører primært fra
BRRD II.
Det skønnes, at lovforslaget ikke vil
medføre erhvervsøkonomiske kon‐
sekvenser for erhvervslivet, som lig‐
ger over bagatelgrænsen på 10 mio.
kr.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen. Det er vurderingen, at de administra‐
tive konsekvenser af lovforslaget ik‐
ke overstiger 4 mio. kr. årligt, hvor‐
72
for konsekvenserne ikke er blevet
kvantificeret nærmere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder en række nødvendige ændringer af den finansielle
regulering, bl.a. med henblik på efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv nr. 2019/878/EU (CRD V) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II).
Med lovforslaget foreslås nødvendige ændringer i den finansielle lovgiv‐
ning med henblik på efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede
oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordnin‐
gen).
Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for direktivnær gennemførsel. På
enkelte områder er det dog vurderingen, at loven bør gå videre end direkti‐
vets krav for at sikre den finansielle stabiltiet og sammenhængen med øvrig
national lovgivning.
Artikel 45 b, stk. 7, i BRRD II indebærer, at afviklingsmyndighederne
har mulighed for at justere kravet om subordination op til det maksimale
for 30 pct. af de omfattede virksomheder. I medfør af artikel 45 b, stk.
8, i BRRD II har medlemsstaterne dog mulighed for at øge kravet om
subordination for mere end 30 pct. af virksomhederne. Med lovforslaget får
Finanstilsynet derfor beføjelse til at justere kravet om subordination op til
maksimumsgrænsen for alle omfattede danske virksomheder, herunder alle
danske SIFI-institutter.
Artikel 71 a i BRRD II indfører en pligt for et pengeinstitut, et realkreditin‐
stitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet
holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut til at indsætte en klausul i
de finansielle kontrakter, som virksomheden indgår, og som er reguleret af
lovgivningen i et tredjeland, der anerkender Finansiel Stabilitets beføjelser
til suspension under afvikling. Medlemsstaterne har mulighed for at udvide
denne pligt til at gælde for alle kontrakter og ikke kun finansielle kontrak‐
ter. Med lovforslaget udvides pligten til at indsætte en sådan klausul til at
gælde alle kontrakter og ikke kun finansielle kontrakter. Dette er bl.a. til for
at sikre sammenhængen med Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension
under afvikling, der gælder alle kontrakter og ikke kun finansielle kontrak‐
ter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering
JA
X
NEJ
73
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om finansiel virksom‐
hed)
Den gældende fodnote til lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 937 af 6. september 2019 (herefter
lov om finansiel virksomhed), indeholder en udtømmende
opregning af de direktiver og forordninger, som lov om
finansiel virksomhed gennemfører.
Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2019/879 af 20. maj 2019 om æn‐
dring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitut‐
ters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapi‐
taliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF (BRRD II) og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20.
maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt
angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blande‐
de finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstalt‐
ninger og beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger,
EU-tidende 2019, nr. L 150, side 253-293 (CRD V). Fodno‐
ten til lov om finansiel virksomheds titel skal opdateres som
følge heraf.
Det foreslås at ændre ordlyden i fodnoten til lov om finan‐
siel virksomhed fra dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017,
nr. L 132, side 1 til dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017,
nr. L 132, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-Ti‐
dende 2019, nr. L 150, side 296, og dele af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019,
EU-tidende 2019, nr. L 150, side 253.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til
lov om finansiel virksomhed, at loven gennemfører dele af
BRRD II og CRD V.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk‐
somhed, hvilke af lovens regler der finder anvendelse for
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk‐
somheder.
Det foreslås i § 1, stk. 2, 1. pkt., at ændre henvisningen
til § 64, stk. 3 til § 64, stk. 4, § 64 e, stk. 1 og § 351,
stk. 1, 2 og 6-9, i lov om finansiel virksomhed, således
at bestemmelserne også finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Med lovforslagets § 1, nr. 16, indføres som ny § 64, stk. 3,
et krav om, at den finansielle virksomhed er forpligtet til at
påse overholdelsen af § 64, stk. 1. Som konsekvens heraf
bliver det nuværende stk. 3 til stk. 4, hvorfor henvisningen i
§ 1, stk. 2, 1. pkt. ændres fra § 64, stk. 3, til § 64, stk. 4. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags §
1, nr. 17 og 19.
Med dette lovforslags § 1, nr. 21, ophæves det gældende §
70, stk. 4, og indsættes som nyt § 64 e, stk. 1, der affattes
i dette lovforslags § 1, nr. 20. Den foreslåede indsættelse af
§ 64 e, stk. 1 i § 1, stk. 2, 1. pkt., er således en konsekvens
af, at kravet flyttes fra § 70, stk. 4, til § 64 e, stk. 1, og fører
ikke til materielle ændringer.
Det følger af § 351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksom‐
hed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed
at afsætte en direktør eller påbyde et medlem af bestyrelsen
i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter §
64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ikke kan bestride
stillingen.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet også vil kunne påbyde
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholding‐
virksomhed at afsætte en direktør eller påbyde et bestyrel‐
sesmedlem i de pågældende virksomheder at nedlægge sit
hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, såfremt
vedkommende efter § 64, stk. 1, nr. 1-4 og 6, i lov om
finansiel virksomhed ikke kan bestride stillingen.
Varigheden af et påbud meddelt efter § 351, stk. 2, på bag‐
grund af § 64, stk. 1, nr. 2, 4 og 6, i lov om finansiel
virksomhed skal fremgå af påbuddet, jf. § 351, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed.
Med forslaget kan et påbud meddelt i henhold til § 351,
stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, forlanges ind‐
bragt for domstolene af den finansielle holdingvirksomhed
eller forsikringsholdingvirksomhed og af den person, som
påbuddet vedrører. En sådan anmodning skal indgives til Fi‐
nanstilsynet, senest 4 uger efter at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den på‐
gældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem
74
under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller stil‐
ling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene senest 4
uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former. Dette følger af § 351, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan af egen drift, eller efter ansøgning, tilba‐
gekalde et påbud meddelt efter stk. 2. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at afslaget er
meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse
kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegræn‐
set, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen
af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag
på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom jf. § 351, stk. 8, i
lov om finansiel virksomhed.
Har den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringshol‐
dingvirksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte
frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse
til at drive finansiel virksomhed, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2,
i lov om finansiel virksomhed, hvis et bestyrelsesmedlem
ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2, jf. §
351, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 1, stk. 2, 2. og 4. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, hvilke dele af loven der finder anvendelse for
finansielle holdingvirksomheder.
Med lovforslaget foreslås det at ændre henvisningerne i § 1,
stk. 2, 2. pkt., for at fastslå, hvilke bestemmelser der finder
anvendelse for finansielle holdingvirksomheder. Det foreslås
at ændre §§ 176-178, § 266, stk. 2, § 274, stk. 3, til §§
176-178, 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b og 260, §
266, stk. 1, §§ 271 og 274-276, og det foreslås at ændre §§
310, 312, 313 og 313 b til §§ 310, 312, 313, 313 b og 344 d.
Med lovforslaget indføres en række nye bestemmelser. De
foreslåede ændringer til § 1, stk. 2, 2. pkt., vil medføre,
at de bestemmelser, som finansielle holdingvirksomheder
er underlagt i medfør af lov om finansiel virksomhed, vil
fremgå af § 1, stk. 2. Derudover vil de foreslåede ændringer
medføre, at de bestemmelser, der i gældende ret fremgår af §
1, stk. 2, 2. og 4. pkt. samles i 2. pkt.
En finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1,
nr. 10, i lov om finansiel virksomhed som en modervirk‐
somhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern,
hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er
en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den
samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens
associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor,
jf. litra a, og. som en modervirksomhed, hvis virksomhed
udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele
i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller
finansieringsinstitutter, jf. litra b, jf. lovforslagets § 1, nr.
7. Med hensyn til litra a er modervirksomheden ikke en
finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirk‐
somheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksom‐
heder. Dattervirksomheder er hovedsagelig finansielle virk‐
somheder eller finansieringsinstitutter, hvis mindst én er en
finansiel virksomhed, og mere end 50 pct. af modervirksom‐
hedens konsoliderede aktiver er tilknyttet dattervirksomhe‐
der, som er finansielle virksomheder eller finansieringsinsti‐
tutter. Modervirksomheden er ikke en finansiel holdingvirk‐
somhed, hvis de finansielle dattervirksomheder i koncernen
udelukkende er forsikringsvirksomheder. Definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed omfatter finansielle moderhol‐
dingvirksomheder i Danmark og finansielle moderholding‐
virksomheder i Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, dækker over de typer af
finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af artikel 1,
stk. 1, litra c og d, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret‐
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber (BRRD).
Der er hovedsageligt tale om konsekvensændringer som føl‐
ge af den foreslåede ændring af § 266, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 80, og den foreslåede ændring og indsættelse af
§§ 274-276, jf. lovforslagets § 1, nr. 93. § 275 implemen‐
terer dele af artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv
2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investe‐
ringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapa‐
citet og af direktiv 98/26/EF (BRRD II) og fastslår, hvad
der sker, hvis en finansiel holdingvirksomhed vurderer, at
det ikke er muligt at indføre en kontraktbestemmelse, der
anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskriv‐
nings- og konverteringsbeføjelser. § 276, der implementerer
artikel 71 a i BRRD II, medfører en pligt for finansielle
holdingvirksomheder til at indføre en kontraktbestemmelse,
der anerkender Finansiel Stabilitets beføjelse til suspension
under afvikling.
Derudover har de foreslåede ændringer til formål at samle §
1, stk. 2, 2. og 4. pkt., i ét punktum. Det skyldes, at begge
punktummer indeholder henvisninger til de dele af lov om
finansiel virksomhed, der finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder. Det foreslås derfor at ophæve 4. pkt.,
jf. lovforslaget § 1, nr. 5, og tilføje de henvisninger, der er
angivet i 4. pkt., til 2. pkt. Forslaget præciserer gældende
ret.
75
Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
fastsætter, hvilke regler der finder anvendelse for forsik‐
ringsholdingvirksomheder. Således skal forsikringsholding‐
virksomheder f.eks. overholde § 64, stk. 3, om egnetheds-
og hæderlighedskrav for medlemmer af bestyrelse og direk‐
tion, § 70 om at bestyrelsen skal fastlægge virksomhedens
aktiviteter og politikker m.v. og § 71 om virksomhedens
effektive former for virksomhedsstyring. Desuden finder §§
175 b og 175 c anvendelse for forsikringsholdingvirksomhe‐
der. Derimod gælder § 64 d om identifikation og egnetheds-
og hæderlighedsvurdering af gruppe 1-forsikringsselskabers
nøglepersoner og underretning af Finanstilsynet ikke for for‐
sikringsholdingvirksomhederne.
Reglerne om nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber
blev samlet i en ny § 64 d ved lov nr. 552 af 7. maj 2019,
og som en konsekvens blev § 64, stk. 5, og § 71, stk. 2,
ophævet. Samtidig blev § 1, stk. 2, om lovens anvendelses‐
område ændret. Imidlertid blev der ikke ved samme lejlig‐
hed indsat en henvisning til § 64 d i § 1, stk. 2. Det var
derfor en utilsigtet konsekvens af lov nr. 552 af 7. maj 2019,
at reglerne om nøglepersoner i § 64 d i lov om finansiel
virksomhed fra den 1. juli 2019 ikke længere var gældende
for forsikringsholdingvirksomheder.
Selvom den udtrykkelige forpligtelse for forsikringsholding‐
virksomheder til at identificere nøglepersoner udgik af lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 552 af 7. maj 2019, har
forsikringsholdingvirksomheder fortsat været forpligtet efter
§ 71 til at have effektive former for virksomhedsstyring. §
71 er nærmere uddybet i bekendtgørelse nr. 1723 af 16.
december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber
m.v. og omfatter bl.a. udpegning af en nøgleperson for hver
af de mindst fire nøglefunktioner, jf. § 17, stk. 1 og 2. For‐
sikringsholdingvirksomheder er fortsat omfattet af § 17, stk.
1 og 2, jf. § 1, stk. 4, og har derfor forsat haft pligt til at
identificere nøglepersoner, selvom de ikke har været omfat‐
tet af § 64, stk. 1, der henviser til § 71 om effektive former
for virksomhedsstyring. Forsikringsholdingvirksomhederne
har dog siden 1. juli 2019 ikke haft pligt til at underrette
Finanstilsynet, der heller ikke har haft krav på at modtage
oplysninger om de pågældende til brug for en vurdering af
vedkommendes egnethed og hæderlighed.
For at sikre at forsikringsholdingvirksomheder også identifi‐
cerer deres nøglepersoner og skal underrette Finanstilsynet
og overholde krav om nøglepersoners egnethed og hæderlig‐
hed, bør de krav, der nu fremgår af § 64 d, igen gælde for
forsikringsholdingvirksomheder.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 2, 3. pkt., så § 64 d udtrykke‐
ligt også finder anvendelse for forsikringsholdingvirksom‐
heder.
Med den foreslåede ændring vil reglerne for forsikringshol‐
dingvirksomheder blive bragt tilbage til den retstilstand,
der var gældende, indtil reglerne blev ændret den 1. juli
2019 som en utilsigtet konsekvens af lov nr. 552 af 7. maj
2019. Dog foreslås det, at forsikringsholdingvirksomheder
samtidig bliver underlagt den ændring af underretningsplig‐
ten for gruppe 1-forsikringsselskaber, som ved lov nr. 552 af
7. maj 2019 blev indført med § 64 d, stk. 2.
Med den foreslåede ændring vil forsikringsholdingvirksom‐
heder skulle overholde § 64 d ligesom gruppe 1-forsikrings‐
selskaber. De vil således som led i deres risikostyring efter §
71, stk. 1, skulle identificere deres nøglepersoner udtrykke‐
ligt i medfør af § 64 d, stk. 1, og ikke blot i medfør af § 17,
stk. 2, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikrings‐
selskaber m.v., der er udstedt med hjemmel i § 71. Herudo‐
ver vil forsikringsholdingvirksomheder uden unødigt ophold
skulle underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er
identificeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger
de pågældende varetager, jf. § 64 d, stk. 2. Nøglepersonerne
vil efter § 64 d, stk. 3, skulle opfylde kravene i § 64, stk. 1
og 2, om egnethed og hæderlighed og meddele Finanstilsy‐
net oplysninger herom ved deres indtræden i virksomheden
og ved efterfølgende ændringer. Endelig vil forsikringshol‐
dingvirksomheder skulle underrette Finanstilsynet, hvis en
nøgleperson ikke længere varetager sin stilling eller ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §
64 d, stk. 4.
Reglerne om nøglepersoner i bekendtgørelse om ledelse og
styring af forsikringsselskaber m.v. ændres ikke. Nøgleper‐
soner i forsikringsholdingvirksomheder er således fortsat
omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 4, hvorefter forsik‐
ringsholdingvirksomheder skal overholde de samme krav i
bekendtgørelsen som gruppe 1-forsikringsselskaber med de
tilpasninger, som koncern- eller gruppeforholdet nødvendig‐
gør.
Det følger af artikel 246, stk. 1, 1. afsnit, i Solvens II-di‐
rektivet, at kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder
tilsvarende anvendelse på koncernniveau. Afsnit I, kapitel
IV, afdeling 2, omfatter bl.a. artikel 42-43 om egnethed
og hæderlighed og artikler om nøglefunktioner og nøgleper‐
soner, herunder især artikel 44, stk. 4, med krav om en
risikostyringsfunktion, artikel 46, stk. 1, med krav om en
compliancefunktion, artikel 47, stk. 1, med krav om en in‐
tern auditfunktion og artikel 48, stk. 1, med krav om en
aktuarfunktion. Disse artikler blev implementeret med lov
nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel
virksomhed.
Med vedtagelsen af dette lovforslag vil denne del af artikel
246, stk. 1, 1. afsnit, igen være implementeret i lov om
finansiel virksomhed, idet forsikringsholdingvirksomheder
ikke blot skal identificere deres nøglepersoner, men også
76
skal underrette Finanstilsynet, ligesom nøglepersonerne skal
vurderes egnede og hæderlige.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om ikrafttrædelse
til lovforslagets § 1, nr. 19, jf. lovforslagets § 5, stk.4.
Til nr. 5 (§ 1, stk. 2, 4. og 5. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af § 1, stk. 2, 2. og 4. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, hvilke dele af loven der finder anvendelse for
finansielle holdingvirksomheder. Det følger derudover af §
1, stk. 2, 5. pkt., hvilke dele af loven der finder anvendelse
for blandede holdingvirksomheder.
Det foreslås at ophæve § 1, stk. 2, 4. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring. Det skyldes, at de
henvisninger, der i gældende ret fremgår af § 1, stk. 2, 4.
pkt., med lovforslaget vil blive tilføjet i § 1, stk. 2, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås at opdatere henvisningerne i § 1, stk. 2, 5. pkt.,
der bliver 4. pkt., for at fastslå, hvilke bestemmelser der
finder anvendelse for blandede holdingvirksomheder. Det
foreslås at ændre § 264, stk. 3, nr. 11, til § 260, § 264, stk. 5,
nr. 13, § 266, stk. 1, §§ 274-276.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de bestemmelser,
som blandede holdingvirksomheder er underlagt i medfør af
lov om finansiel virksomhed, vil fremgå af § 1, stk. 2, 4. pkt.
En blandet holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1,
nr. 51, som en modervirksomhed, der ikke er en finansiel
holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, i en koncern, hvor mindst
én dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Definitionen af
en blandet holdingvirksomhed omfatter blandede finansiel‐
le holdingvirksomheder, blandede finansielle moderholding‐
virksomheder i Danmark og blandede finansielle moderhol‐
dingvirksomheder i Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de.
Definitionen i § 5, stk. 1, nr. 51, dækker over de typer af
blandede holdingvirksomheder, der er omfattet af artikel 1,
stk. 1, litra c og d, i BRRD.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den fore‐
slåede ændring af § 264, jf. lovforslagets § 1, nr. 70, den
foreslåede ændring af § 266, jf. lovforslagets § 1, nr. 80,
og indsættelsen af en ny bestemmelse i §§ 275 og 276, jf.
lovforslagets § 1, nr. 93. Derudover præciserer forslaget, at
blandede holdingvirksomheder er omfattet af §§ 260, 271 og
274, hvilket også er tilfældet efter gældende ret.
Med lovforslaget ændres § 266, så Finanstilsynet fremover
kan vælge at fastsætte en minimumskrav til nedskrivnings‐
egnede passiver for blandede holdingvirksomheder. § 275
implementerer dele af artikel 55 i BRRD II og fastslår, hvad
der sker, hvis en blandet holdingvirksomhed vurderer, at
det ikke er muligt at indføre en kontraktbestemmelse, der
anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskriv‐
nings- og konverteringsbeføjelser. § 276, der implementerer
artikel 71 a i BRRD II, medfører en pligt for finansielle
holdingvirksomheder til at indføre en kontraktbestemmelse,
der anerkender Finansiel Stabilitets beføjelse til suspension
under afvikling.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 5. pkt., i lov om finansiel virk‐
somhed, hvilke af lovens regler der finder anvendelse for
blandede holdingvirksomheder.
Det foreslås i § 1, stk. 2, 5. pkt., der bliver til 4. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, at indsætte en henvisning til § 64,
stk. 4, og § 351, stk. 1, nr. 1-2, og stk. 6-9, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslåede vil medføre, at bestemmelserne
vedrørende krav om egnethed og hæderlighed samt Finans‐
tilsynets indgrebsmulighed over for et ledelsesmedlem, som
ikke længere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed,
finder anvendelse for blandede holdingvirksomheder på til‐
svarende måde som for finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder i henhold til den gældende
§ 64, stk. 3, der nu bliver stk. 4, og den foreslåede indsæt‐
telse i § 1, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Der
henvises til bemærkninger til det foreslåede § 64, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17.
Den foreslåede indsættelse i § 1, stk. 2, 4. pkt., i lov om
finansiel virksomhed indeholder konsekvensændringer som
følge af de foreslåede ændringer i § 64, stk. 4.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter gældende ret er et finansieringsinstitut defineret som
en virksomhed, der ikke er et kreditinstitut eller fondsmæg‐
lerselskab I, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve
kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i bilag 2, nr.
2-12 og 15, angivne aktiviteter.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 6, at definitionen for et finansie‐
ringsinstitut ændres så en ren industriel holdingvirksomhed
ikke kan være et finansieringsinstitut.
Med den foreslåede ændring defineres et finansieringsinsti‐
tut som en virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, fonds‐
77
mæglerselskab I eller en ren industriel holdingvirksomhed,
og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele
eller i at udøve en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12 og 15, i
lov om finansiel virksomhed angivne aktiviteter.
Den foreslåede ændring indebærer, at et finansieringsinstitut
ikke længere kan være en ren industriel virksomhed, hvis
hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalejendele. Den‐
ne ændring betyder, at en holdingvirksomhed, som alene el‐
ler hovedsageligt erhverver kapitalandele i industrielle virk‐
somheder, ikke er et finansieringsinstitut. En ren industriel
holdingvirksomhed er dermed fremadrettet i lighed med et
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I ikke omfattet af
definitionen for et finansieringsinstitut.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 6, implementerer
artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRD V. Artikel 3, stk. 1, nr. 22, i
CRR henviser til denne definition for et finansieringsinstitut
i CRR II. Der er tale om en direktivnær implementering.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Efter gældende ret er en finansiel holdingvirksomhed efter
§ 5, stk. 1, nr. 10 b, 1. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed defineret som en modervirksomhed, hvis virksomhed
udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele
i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller
finansieringsinstitutter.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt., at en
modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller ho‐
vedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomhe‐
der, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinsti‐
tutter, hvor dattervirksomheder hovedsagelig er finansielle
virksomheder eller finansieringsinstitutter, hvis mindst en er
en finansiel virksomhed, og hvor mere end 50 pct. af mo‐
dervirksomhedens konsoliderede aktiver er tilknyttet datter‐
virksomheder, som er finansielle virksomheder eller finan‐
sieringsinstitutter, er omfattet af definitionen for en finansiel
holdingvirksomhed.
Forslaget i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt. indebærer, at en
modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller ho‐
vedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder,
der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter,
defineret i overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed med ændringen til nr. 7, er en finansiel
holdingvirksomhed.
Med forslaget tilføjes, at hovedvirksomheden består hoved‐
sagelig i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er
finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, hvis
mindst en af dattervirksomhederne er en finansiel virksom‐
hed, og mere end 50 pct. af modervirksomhedens konsolide‐
rede aktiver er tilknyttet dattervirksomheder, som er finan‐
sielle virksomheder eller finansieringsinstitutter.
Ved afgørelsen af, om der er tale om en finansiel holding‐
virksomhed efter § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt., vil der
dermed blive lagt vægt på, hvor stor en andel af holding‐
virksomhedens koncernbalance der er tilknyttet dattervirk‐
somheder, som er finansielle virksomheder og finansierings‐
institutter. Denne beregning foretages som den andel af den
samlede koncernbalance for modervirksomheden, som kan
henføres til aktiver i dattervirksomheder, som er finansielle
virksomheder eller finansieringsinstitutter.
Artikel 3, stk. 1, nr. 19, i CRD IV henviser til denne defini‐
tion for finansiel holdingvirksomhed i artikel 4, stk. 1, nr.
20, i CRR. Denne definition er ændret med CRR II. Den
foreslåede ændring i § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt., er
i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 20, i CRR
II. Derfor er der tale om en direktivnær implementering.
Artikel 4, stk. 1, nr. 20, i CRR II giver Finanstilsynet mulig‐
hed for at vælge en anden indikator end den konsoliderede
balance som i forslaget. Det fremgår i bestemmelsen, at
for at være en finansiel holdingvirksomhed forudsætter det,
at mindst 50 pct. af holdingvirksomhedens aktiekapital, kon‐
soliderede aktiver, indtjening, medarbejdere eller en anden
indikator, som anses for relevant, er tilknyttet dattervirksom‐
heder, som er finansielle virksomheder eller finansieringsin‐
stitutter.
Der lægges med forslaget op til, at den relevante indikator
er den konsoliderede balance. Den konsoliderede balance
er en samlet opgørelse over aktiver kontrolleret af holding‐
virksomheden. Dette mål er dermed velegnet i forhold til
at vurdere andelen af en holdingvirksomheds samlede akti‐
viteter, som falder ind under finansielle virksomheder og
finansieringsinstitutter. Derfor er denne indikator relevant
og tilstrækkelig i forhold til at fastslå, om en holdingvirk‐
somhed er en finansiel holdingvirksomhed.
Til nr. 8 og 9 (§ 5, stk. 1, nr. 36, 41, 42 og 43, i lov om
finansiel virksomhed)
Den gældende § 5, stk. 1, nr. 36 definerer, hvilke kapital‐
bufferkrav der er omfattet af det kombinerede kapitalbuffer‐
krav. Det kombinerede kapitalbufferkrav består af kapitalbe‐
varingsbufferen, jf. § 125 a, stk. 3, den virksomhedsspeci‐
fikke, kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, en
systemisk buffer, jf. § 125 a, stk. 6, og en G-SIFI-buffer, jf.
§ 125 a, stk. 5, hvis det pågældende institut er et G-SIFI.
Med den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 36, tilpasses definitionen
af det kombinerede kapitalbufferkrav, så der tages højde
78
for den foreslåede SIFI-buffer. Det kombinererede kapital‐
bufferkrav bliver herefter defineret som den samlede egent‐
lige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet
om en kapitalbevaringsbuffer, jf. nr. 37, forhøjet med en
virksomhedsspecifik, kontracyklisk kapitalbuffer, jf. nr. 38,
en SIFI-buffer, jf. nr. 41, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 42, og en
systemisk buffer, jf. nr. 44.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 36, indebærer, at
SIFI-bufferen bliver omfattet af det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav. Det betyder, at manglende opfyldelse af SIFI-buffe‐
ren for SIFIer vil medføre manglende opfyldelse af det kom‐
binerede kapitalbufferkrav. Det vil sige, at manglende opfyl‐
delse af SIFI-bufferkravet kan medføre retsvirkninger som
manglende opfyldelse af de andre bufferkrav, der indgår i
det kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed opnår Finanstil‐
synet mulighed for at foretage samme tilsynsreaktioner, hvis
SIFI-bufferen ikke opfyldes, som ved manglende opfyldelse
af de andre kapitalbuffere.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 36, tager ligele‐
des højde for gennummeringen af G-SIFI-bufferen og den
systemiske buffer samt den foreslåede ophævelse af § 125 e,
stk. 3, og den foreslåede nyaffattelse af § 125 e, stk. 2.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 36, har til formål at
implementere dele af artikel 131 i CRD V, herunder stk. 15,
1. afsnit. Samtidig tager den foreslåede ændring af § 5, stk.
1, nr. 36, højde for indførelsen af en selvstændig SIFI-buffer
i den foreslåede § 125 a, stk. 5, samt den foreslåede § 5, stk.
1, nr. 41, jf. de specielle kommentarer til § 125 a, stk. 5.
Efter den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 41, defineres SIFI-buffer,
som det kapitalgrundlag, som et systemisk vigtigt finansielt
institut, jf. § 308, skal opretholde i henhold til § 125 a, stk.
5, på individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag.
Den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 41, har til formål at definere
SIFI-bufferen nærmere og fastslå, at den finder anvendelse
på institutter, der er udpegede som SIFI.
Den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 42, har til formål at definere
SIFI-buffersatsen, der anvendes til at opgøre SIFI-bufferen
for det enkelte SIFI. SIFI-buffersatsen fastsættes i henhold
til den foreslåede § 125 g, stk. 3 og 4.
Efter den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 43, defineres gearin‐
gsgradbuffer, som det kapitalgrundlag, som et G-SIFI skal
opretholde i henhold til artikel 92, stk. 1a, i CRR og CRR II.
Til nr. 10 (§ 5, stk. 1, nr. 55, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 1, nr. 52, i lov om finansiel virksomhed definerer
gældsbuffer som det krav, som et realkreditinstitut til enhver
tid skal opfylde i henhold til § 125 i.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 52, der bliver nr. 55, at ændre
125 i til 268.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at be‐
stemmelserne i § 125 i flyttes til § 268, jf. lovforslaget § 1,
nr. 80.
Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, 75-79, i lov om finansiel virksomhed)
Nedskrivningsegnede forpligtelser er defineret i § 267, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Det følger heraf, at ned‐
skrivningsegnede forpligtelser er forpligtelser og kapitalin‐
strumenter, der ikke kvalificeres som egentlige kernekapita‐
linstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supple‐
rende kapitalinstrumenter, som er underlagt bail-in, jf. §
25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4.
januar 2019 (herefter lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder).
En række andre begreber, der anvendes i kapitel 17-17 a i
lov om finansiel virksomhed, er ikke defineret i loven.
Det foreslås at indsætte nr. 75-78 i § 5, stk. 1, for at
definere nedskrivningsegnede forpligtelser, efterstillede ned‐
skrivningsegnede instrumenter, afviklingsenhed og afvik‐
lingskoncern for at gennemføre dele af artikel 2 i BRRD II. I
nr. 79 indsættes en definition på en kønsneutral lønpolitik
for at gennemføre artikel 3, stk. 1, nr. 65 i CRD V.
Det foreslås i nr. 75, at nedskrivningsegnede forpligtelser
defineres som forpligtelser, der er omfattet af bail-in, og
som er omfattet af § 267 a, stk. 1, eller § 267 e.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 1, litra
d, i BRRD II, der indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen af be‐
grebet nedskrivningsegnede forpligtelser flyttes til § 5 i
lov om finansiel virksomhed, og at der foretages en række
sproglige ændringer for at sikre en direktivnær implemente‐
ring af artikel 1, nr. 1, litra d, i BRRD II, der indsætter
artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD. Det præciseres i defini‐
tionsbestemmelsen, hvilke forpligtelser der udgør nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser.
Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, er instrumenter, som
kan nedskrives eller konverteres til egenkapital ved brug af
bail-in i § 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling
79
af visse finansielle virksomheder. Bail-in er defineret i §
2, nr. 4, som bliver nr. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og
5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder Finansiel Stabilitet kan bail-in til at nedskrive
forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i
medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, skal for at kunne
udgøre nedskrivningsegnede forpligtelser være omfattet af §
267 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 80, hvis der er tale
om en afviklingsenhed, eller være omfattet af § 267 e, jf.
lovforslagets § 1, nr. 80, hvis der er tale om en virksomhed,
der ikke er en afviklingsenhed. Bestemmelserne angiver,
hvilke forpligtelser de enkelte virksomheder kan opfylde de‐
res krav om nedskrivningsegnede passiver med. Det betyder
bl.a., at forpligtelsen skal have en restløbetid på mindst ét
år og være udstedt og fuldt indbetalt med midler, der hver‐
ken direkte eller indirekte er finansiereret af pengeinstituttet
eller fondsmæglerselskabet I. Disse forpligtelser omfatter
også supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingel‐
serne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR). Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 267 a, stk. 1, og §
267 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 80.
Det foreslås i nr. 76, at efterstillede nedskrivningsegnede
instrumenter defineres som instrumenter, der opfylder betin‐
gelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel 72
c i CRR.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr.
1, litra d, i BRRD II, der indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 71 b, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede ændring vil medføre, at begrebet efterstillede
nedskrivningsegnede instrumenter defineres i lov om finan‐
siel virksomhed.
Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter er instru‐
menter, der er efterstillet simple krav. Instrumenter, der er
efterstillet simple krav, skal nedskrives før andre usikrede
gældsforpligtelser ved afvikling og konkurs. Det indebærer,
at instrumenterne skal bære tab før simple kreditorer, ved
afvikling og konkurs. At instrumenterne skal bære tab før
simple kreditorer kaldes også subordination.
Instrumenter kan kun udgøre efterstillede nedskrivningseg‐
nede instrumenter, hvis betingelserne i artikel 72 a, 72 b, stk.
1 og 2, og 72 c i CRR er opfyldt. Det indebærer bl.a., at
de efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter skal have
en restløbetid på mindst ét år, og at instrumenterne ikke
må kunne indfries før tid. Artikel 72 a beskriver, hvad de
nedskrivningsegnede instrumenter består af, artikel 72 b be‐
skriver de betingelser, som de nedskrivningsegnede instru‐
menter skal opfylde, og artikel 72 c omhandler amortisering
af nedskrivningsegnede instrumenter.
Det foreslås i nr. 77, at afviklingsenhed defineres som en
virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afvik‐
lingsplan udarbejdet i henhold til § 259, eller en virksom‐
hed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafvik‐
lingsplan udarbejdet i henhold til § 260.
Den foreslåede ændring vil medføre, at begrebet afviklings‐
enhed defineres i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1,
nr. 1, litra e, i BRRD II, der indsættes som artikel 2, stk. 1,
nr. 83 a, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemente‐
ring.
En afviklingsenhed er den virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til
§§ 259 eller 260. Definitionen af en afviklingsenhed skal
læses sammen med definitionen af en afviklingskoncern i
det foreslåede nr. 78. Det skal fremgå af afviklingsplanen,
hvilken virksomhed der er en afviklingsenhed, jf. det fore‐
slåede § 260, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 57.
BRRD giver mulighed for både en selskabsspecifik afvik‐
lingsstrategi (»multiple points of entry«) og en koncernspe‐
cifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncer‐
nspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun anvendes
afviklingstiltag over for én virksomhed i koncernen, typisk
modervirksomheden, mens en selskabsspecifik afviklings‐
strategi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag over for
flere virksomheder i koncernen, typisk driftsdattervirksom‐
hederne. Formålet med at indføre begreberne afviklingsen‐
hed og afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at defi‐
nere i afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern
der vil blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at
definere, hvilke dele af en koncern der planlægges holdt
samlet i en afvikling. Denne identificering af afviklingsen‐
heder og afviklingskoncerner er også relevant for fastsættel‐
sen af krav om nedskrivningsegnede passiver i henhold til
den foreslåede § 266, jf. lovforslagets § 1, nr. 80.
Det foreslås i nr. 78, litra a, at en afviklingskoncern define‐
res som en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En
dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern,
hvis i) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, ii)
dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afvik‐
lingsenhed, eller iii) dattervirksomheden er etableret i et
tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afvik‐
lingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.
Det foreslås derudover i nr. 78, litra b, at en afviklings‐
80
koncern også defineres som kreditinstitutter, som er fast
tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst
ét kreditinstitut eller det centrale organ er en afviklingsen‐
hed. Kreditinstitutternes og det centrale organs dattervirk‐
somheder er også omfattet af afviklingskoncernen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at begrebet afviklings‐
koncern defineres i lov om finansiel virksomhed. Definitio‐
nen omfatter to typer af afviklingskoncerner.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1,
nr. 1, litra e, i BRRD II, der indsættes som artikel 2, stk. 1,
nr. 83 b, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemen‐
tering.
Definitionen af en afviklingskoncern skal læses sammen
med definitionen af en afviklingsenhed. Afviklingsenhed
defineres i det foreslåede nr. 77 som den virksomhed, der er
omfattet af afviklingstiltagene i en afviklingsplan udarbejdet
i henhold til §§ 259 eller 260.
Har den pågældende afviklingsenhed mindst én dattervirk‐
somhed, eller er der tale om et centralt organ, hvortil der er
tilknyttet kreditinstitutter, og hvor enten det centrale organ
eller et af kreditinstitutterne er en afviklingsenhed, udgør
virksomhederne tilsammen en afviklingskoncern. En datter‐
virksomhed er dog ikke omfattet, hvis dattervirksomheden
selv er en afviklingsenhed, er dattervirksomhed af en anden
afviklingsenhed, eller er etableret i et tredjeland, medmindre
dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold
til afviklingsplanen.
Kreditinstitutter, der er tilknyttet et centralt organ, udgør
et samarbejdsnetværk. Med centralt organ forstås et organ,
der har flere penge- og realkreditinstitutter (kreditinstitutter)
tilknyttet, hvor det centrale organs ledelse er beliggende i
samme medlemsstat og bemyndiget til at give instrukser til
de tilknyttede kreditinstitutters ledelse. Det centrale organ
og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for hinandens
forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser ga‐
ranteres fuldt ud af det centrale organ. Det centrale organs
og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kon‐
trolleres på grundlag af institutternes konsoliderede regn‐
skaber. Danmark har på nuværende tidspunkt ikke nogen
centrale organer. Centrale organer er særligt kendt i Storbri‐
tannien.
BRRD giver mulighed for både en selskabsspecifik afvik‐
lingsstrategi (»multiple points of entry«) og en koncernspe‐
cifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncer‐
nspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun anvendes
afviklingstiltag for én virksomhed i en koncern, typisk mo‐
dervirksomheden, mens en selskabsspecifik afviklingsstra‐
tegi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag for flere
virksomheder i en koncern, typisk driftsdattervirksomheder‐
ne. Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og
afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at definere i
afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern der vil
blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at definere,
hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en
afvikling. Denne identificering af afviklingsenheder og af‐
viklingskoncerner er også relevant for fastsættelsen af krav
om nedskrivningsegnede passiver i henhold til den foreslåe‐
de § 266, jf. lovforslagets § 1, nr. 80.
Begrebet kønsneutral lønpolitik er ikke defineret i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 79, indføres en definition
af begrebet kønsneutral lønpolitik, som er defineret i artikel
3, stk. 1, nr. 65, i CRD V, som en aflønningspolitik, der er
baseret på lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme
værdi, uanset den ansattes køn.
Med en kønsneutral lønpolitik menes en politik, som be‐
handler alle køn på samme måde. Det vil sige, at lønpolitik‐
ken sikrer, at ansatte modtager lige løn for arbejde af samme
art eller arbejde af samme værdi uanset vedkommendes køn
og sikrer implementering af virksomhedsværdier, der frem‐
mer ligebehandling af alle køn. Udover at sikre lige løn
for samme arbejde skal lønpolitikken ligeledes sikre lige
muligheder for ansatte, uanset vedkommendes køn, da dette
er en forudsætning for kønsneutral løn.
Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af
samme værdi, uanset vedkommendes køn er nedfældet i
artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti‐
onsmåde (TEUF). Dette princip skal anvendes på en konse‐
kvent måde af institutterne. Ifølge artikel 157 i TEUF inklu‐
derer lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme
værdi den almindelige grundløn, mindsteløn eller løn og
ethvert andet vederlag, hvad enten det er i kontanter eller
naturalier, som medarbejdere modtager direkte eller indirek‐
te for vedkommendes ansættelse af arbejdsgiveren. TEUF
opfordrer til yderligere foranstaltninger for at sikre lige
muligheder og ligebehandling af alle køn i spørgsmål om
beskæftigelse og erhverv.
EBA udsteder retningslinjer for kønsneutrale lønpolitikker i
institutter, hvor det formodes at begrebet nærmere vil blive
defineret.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 77 d, stk.
1, 2. pkt., som det ændres ved lovforslagets § 1, nr. 27, at
virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral.
Til nr. 12 (§ 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksom‐
81
hed, at egentlig kernekapital skal forstås i overensstemmelse
med artikel 25 i CRR og regler fastsat i medfør af § 128, stk.
3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 5, stk. 6, nr. 10, fra
artikel 25 i CRR til artikel 50 i CRR.
Bestemmelsen implementerer artikel 1, nr. 1, litra b, i
BRRD II, der indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 68a, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 5, stk. 6, nr.
10, henvises til den korrekte artikel i CRR. Det skyldes, at
artikel 25 definerer ”kernekapital”, og at artikel 50 definerer
”egentlig kernekapital”.
Kernekapital er i forvejen defineret i § 5, stk. 6, nr. 11, der
fastslår, at kernekapital skal forstås i overensstemmelse med
artikel 25 i CRR og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2-4,
i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 13 (§ 14, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Efter gældende ret skal virksomheder, der anmoder om til‐
ladelse til at drive pengeinstitut, indsende en række oplys‐
ninger til Finanstilsynet, så Finanstilsynet kan foretage en
vurdering af, hvorvidt virksomheden opfylder kravene. Der
gælder bl.a. specifikke kapitalkrav, krav til ledelsens kom‐
petencer og ressourcer, herunder den ledelsesmæssige sty‐
ring. Den gældende § 14, stk. 1, nr. 7, stiller krav om, at
ansøgerens forretningsgange og administrative forhold skal
være forsvarlige.
Kravet indebærer bl.a., at Finanstilsynet gennemgår ansøge‐
rens forretningsgange på alle væsentlige forretningsområ‐
der. Gennemgangen indeholder bl.a. en vurdering af sam‐
menhængen mellem de pågældende forretningsgange og for‐
retningsmodellen eller de ressourcer, ansøgeren ønsker at
afsætte på et givent område. Finanstilsynets gennemgang
af forretningsgange og administrative forhold indgår i den
samlede vurdering af, hvorvidt ansøgeren opfylder kravene
til at få en pengeinstituttilladelse.
Det er i henhold til gældende ret hensigten, at kravene i §
14 også skal kunne opfyldes i den fortsatte drift og ikke kun
ved stiftelsen.
Det foreslås at ændre § 14, stk. 1, nr. 7, så ansøgerens
forretningsgange og administrative forhold udover at være
forsvarlige, skal opfylde kravene i § 71.
Den foreslåede ændring medfører, at det vil fremgå eksplicit
af bestemmelsen, at kravene i § 71 i lov om finansiel virk‐
somhed om effektiv virksomhedsstyring skal være opfyldt
som led i Finanstilsynets vurdering af, hvornår en virksom‐
hed kan få tilladelse til at drive pengeinstitut. Finanstilsynet
gennemgår i henhold til den nugældende ordlyd en række
oplysninger, herunder om forretningsgange og administrati‐
ve forhold er forsvarlige. Heri indgår forretningsgange for
alle væsentlige aktivitetsområder, der også er en del af kra‐
vet i § 71, stk. 1.
Den foreslåede ændring medfører, at en række af kravene,
der gælder for institutter, der tidligere har opnået tilladelse,
også skal opfyldes af virksomheder, der ansøger om penge‐
instituttilladelse. På den måde sikres, at ansøgeren fra tilla‐
delsestidspunktet lever op til de krav, der gælder, når virk‐
somheden får tilladelsen. Dermed undgås en periode, hvor
instituttet efter tilladelsen først skal opnå et vist niveau, før
virksomheden efterlever kravene, der stilles til øvrige pen‐
geinstitutter. Lovforslaget sikrer en sammenhæng mellem
forhold, som Finanstilsynet inddrager i vurderingen af ansø‐
gere og igangværende pengeinstitutter. Konsekvensen af, at
kravene ikke løbende opfyldes kan være, at Finanstilsynet
inddrager tilladelsen.
Den foreslåede ændring er en direktivnær implementering af
artikel 10, stk. 1, i CRD V.
Til nr. 14 (§ 43, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
I § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fremgår det, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompetencekrav
for ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, fonds‐
mæglerselskaber, filialer af udenlandske pengeinstitutter og
investeringsselskaber samt tilknyttede agenter omfattet af §
9 a, der yder rådgivning om finansielle instrumenter. Mini‐
steren fastsætter endvidere regler om kompetencekrav for
ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som præ‐
senterer, tilbyder, rådgiver om eller administrerer boligkre‐
ditaftaler.
Bemyndigelsen i § 43, stk. 4, 1. pkt., er udnyttet ved be‐
kendtgørelse nr. 864 af 23. juni 2017 om kompetencekrav til
ansatte, der yder investeringsrådgivning og formidler infor‐
mation om visse investeringsprodukter, herefter kompeten‐
cekravsbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber i Danmark, som yder investeringsråd‐
givning om investeringsprodukter eller porteføljer af inve‐
steringsprodukter, rådgivning om puljer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3,
i bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparings‐
former i pengeinstitutter samt formidling af information om
investeringsprodukter til detailkunder, jf. kompetencekravs‐
bekendtgørelsen § 1, stk. 1.
82
Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på en filial af et
udenlandsk pengeinstitut og et fondsmæglerselskab, når fi‐
lialen yder aktiviteterne nævnt i stk. 1, nr. 1-3, i Danmark,
jf. kompetencekravsbekendtgørelsen § 1, stk. 2.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på tilknyttede
agenter, jf. § 9 b i lov om finansiel virksomhed, investe‐
ringsrådgivere, jf. § 343 a i lov om finansiel virksomhed, og
finansielle rådgivere, jf. § 1, nr. 2 og 3, i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, i det omfang de yder de
i stk. 1 nævnte tjenesteydelser til detailkunder, jf. kompeten‐
cekravsbekendtgørelsen § 1, stk. 3.
Investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse af Finans‐
tilsynet til at yde investeringsrådgivning. Investeringsfor‐
valtningsselskaber er i dag ikke omfattet af anvendelsesom‐
rådet i kompetencekravsbekendtgørelsen.
Det foreslås at ændre § 43, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, så investeringsforvaltningsselskaber omfattes
af bemyndigelsesbestemmelsen. Ændringen vil medføre, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompetencekrav
til ansatte i investeringsforvaltningsselskaber. Bemyndigel‐
sen kan udnyttes til at omfatte investeringsforvaltningssel‐
skaber, der har tilladelse til at yde investeringsrådgivning, af
kompetencekravsbekendtgørelsen.
Med forslaget forudsættes det, at investeringsforvaltnings‐
selskaber vil blive omfattet af kompetencekravsbekendtgø‐
relsen, hvilket dermed vil medføre større investorbeskyttel‐
se, da ansatte i investeringsforvaltningsselskaber vil skul‐
le opfylde de kompetencekrav, som følger af kompetence‐
kravsbekendtgørelsen og dennes bilag. De ansatte i investe‐
ringsforvaltningsselskabet vil bl.a. skulle kunne yde forsvar‐
lig rådgivning til detailkunder, herunder have kompetencer
inden for relevant lovgivning, investeringsprodukter og øko‐
nomisk forståelse.
Til nr. 15 (§ 44 i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 44 i lov om finansiel
virksomhed er det ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed
her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i
landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici,
der består her i landet, tegnes hos andre end danske for‐
sikringsselskaber og udenlandske forsikringsselskaber, der
opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, eller § 31, stk. 1, samt
udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse af
Finanstilsynet.
Bestemmelsen i § 44 bør overføres fra lov om finansiel virk‐
somhed til lov om forsikringsformidling, da bestemmelsen
vedrører forsikringsformidling.
Det foreslås, at § 44 i lov om finansiel virksomhed ophæves.
Det foreslås samtidig i lovforslag om ændring af lov om be‐
talinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskel‐
lige andre love som fremsat den 8. oktober 2020 (2020/1, L
12) som følge heraf, at der i lov om forsikringsformidling
indsættes en ny bestemmelse, der viderefører reglerne i den
gældende § 44 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til § 6, nr. 4 i lovforslag om
ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapi‐
talmarkeder og forskellige andre love som fremsat den 8.
oktober 2020 (2020/1, L 12).
Til nr. 16 (§ 64, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 64, stk. 1, fastlægger kravene til egnethed
og hæderlighed for et medlem af bestyrelsen og direktionen
i en finansiel virksomhed. Ifølge bestemmelsen skal med‐
lemmer af en finansiel virksomheds bestyrelse og direktion
på tidspunktet, hvor Finanstilsynet meddeler virksomheden
tilladelse eller på tidspunktet for indtræden i ledelsen for en
eksisterende finansiel virksomhed, opfylde kravene i stk. 1
om egnethed og hæderlighed.
Kravene i stk. 1 skal være opfyldt til enhver tid, hvilket
indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet el‐
ler stillingen i den finansielle virksomhed og i hele den
periode, hvori den pågældende person varetager hvervet el‐
ler stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrel‐
sesmedlem eller en stilling som direktør for en finansiel
virksomhed, påser Finanstilsynet, at vedkommende opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed.
Det foreslås med forslaget til stk. 3, at det præciseres, at den
finansielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen
af forpligtelserne i stk. 1.
Det foreslåede stk. 3 er bl.a. en implementering af artikel
91, stk. 1, i CRD V, hvor artikel 91, stk. 1, nyaffattes. Det
præciseres med nyaffattelsen af artikel 91, stk. 1, at det
er den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirk‐
somhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den blandede
holdingvirksomhed, der har hovedansvaret for at sikre, at
medlemmer af ledelsesorganet til enhver tid har et tilstræk‐
keligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at varetage deres opgaver.
Med forslaget til stk. 3 præciseres det, at den finansielle
virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af § 64,
stk. 1. Heri ligger en forpligtelse til at påse, at ledelsesmed‐
lemmet opfylder kravene i stk. 1 ved medlemmets indtræden
i bestyrelse og direktion og løbende, så længe det pågælden‐
de ledelsesmedlem varetager hvervet eller stillingen.
83
Kravet gælder alle finansielle virksomheder og ikke kun
virksomheder omfattet af CRD V. Egnetheds- og hæderlig‐
hedskrav til ledelsen i virksomheder på det finansielle områ‐
de udspringer af virksomhedernes samfundsmæssige betyd‐
ning. Virksomheder, hvis ledelse er omfattet af kravet, bør
påse overholdelsen heraf. Præciseringen af dette med det
foreslåede § 64, stk. 3, har baggrund i formuleringen af
CRDV, men gælder alle virksomheder på det finansielle om‐
råde, hvor ledelsen er omfattet af et egnetheds- og hæderlig‐
hedskrav, da virksomhederne er ansvarlige for overholdelse
af lovgivningen.
Vurderingen af om et medlem af bestyrelsen og direktionen
opfylder kravene i stk. 1 vil i praksis skulle foretages af
bestyrelsen i forbindelse med medlemmets indtræden. Det
medlem af bestyrelsen eller direktionen, som vurderingen
drejer sig om, må ikke være til stede under sagens behand‐
ling, og det skal protokolleres, at vedkommende ikke er
til stede. Finanstilsynet kan bede den finansielle virksom‐
hed om virksomhedens vurdering både i forbindelse med
medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion og alle
senere vurderinger med henblik på at påse overholdelsen af
bestemmelsen, jf. § 347, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed.
Efter medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion skal
den finansielle virksomhed løbende overvåge egnetheden
og hæderligheden af ledelsesmedlemmet og vurdere, om
en egentlig ny vurdering af ledelsesmedlemmet er nødven‐
dig. Bestyrelsen eller nomineringsudvalget skal vurdere de
enkelte ledelsesmedlemmers ageren og resultater. Bestyrel‐
sen skal tage højde for alle nye relevante oplysninger, herun‐
der oplysninger der kan give anledning til tvivl om ledelses‐
medlemmets egnethed og hæderlighed.
Bestyrelsen bør som minimum foretage en revurdering af et
ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, hvis der er en
særlig anledning hertil. Det vil eksempelvis være relevant
i tilfælde, hvor den finansielle virksomhed har konstateret
manglende overholdelse af reguleringen i en del af virksom‐
heden, som det pågældende ledelsesmedlem har ansvaret
for.
Finanstilsynet vil i sin vurdering af overholdelsen af § 64,
stk. 3, tage hensyn til hvilken virksomhedstype der er tale
om og inddrage retningslinjer fra Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Til‐
synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi‐
onsordninger (EIOPA), i det omfang de foreligger, og i det
omfang retningslinjerne er relevante i forhold til virksom‐
hedstypen.
Hvis den finansielle virksomhed bliver bekendt med, at for‐
holdene nævnt i stk. 1 er ændret, og dette er af væsentlig
betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden, skal
den finansielle virksomhed hurtigst muligt meddele Finans‐
tilsynet, hvilke oplysninger der er ændret, jf. § 75, stk. 1, 2.
pkt.
Den foreslåede ændring fratager ikke et bestyrelsesmedlem
eller et medlem af direktionen vedkommendes ansvar for at
opfylde kravene om egnethed og hæderlighed. Et medlem af
direktionen eller bestyrelsen skal til enhver tid opfylde kra‐
vene om egnethed og hæderlighed, mens personen varetager
hvervet eller stillingen i en finansiel virksomhed.
Det fremgår af den foreslåede § 373, stk. 2, 1. pkt., at
overtrædelse af § 64, stk. 3, kan straffes med bøde. Ansvars‐
subjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 64,
stk. 3, er den finansielle virksomhed, hvilket betyder, at den
finansielle virksomhed vil kunne straffes med bøde, hvis den
finansielle virksomhed ikke påser overholdelsen af § 64, stk.
1.
Den finansielle virksomhed vil kunne straffes med bøde,
hvis et medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke opfylder
betingelser i § 64, stk. 1, og virksomhedens bestyrelse burde
havde konstateret dette enten ved medlemmets indtræden
eller efterfølgende, og den manglende konstatering skyldes
en manglende vurdering af medlemmernes egnethed og hæ‐
derlighed, som burde have været foretaget med henblik på
overholdelsen af § 64, stk. 1.
Til nr. 17 (§ 64, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 64, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, hvilke krav om egnethed og
hæderlighed i henhold til stk. 1 der finder anvendelse på
medlemmer af bestyrelsen og direktionen for finansielle hol‐
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Med‐
lemmer af bestyrelsen eller direktionen i en blandet holding‐
virksomhed har hidtil ikke været omfattet af bestemmelsen.
Det følger af den foreslåede ændring til § 64, stk. 3, der bli‐
ver stk. 4, at stk. 1, nr. 1-4 og 6, stk. 2 og 3 finder tilsvarende
anvendelse på medlemmer af direktionen og bestyrelsen i en
blandet holdingvirksomhed.
Den foreslåede indsættelse i § 64, stk. 4, implementerer del‐
vist artikel 91, stk. 1, i CRD V. Artikel 91, stk. 1, omfatter
medlemmer af ledelsesorganet i blandede holdingvirksom‐
heder af egnetheds- og hæderlighedskravene.
Den foreslåede ændring af § 64, stk. 4, medfører, at med‐
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en blandet holding‐
virksomhed skal efterleve kravene om egnethed og hæder‐
lighed i § 64, stk. 1, nr. 1-4 og 6, i lov om finansiel virk‐
somhed og oplysningsforpligtelsen i stk. 2 på tilsvarende
84
måde som medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en
finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk‐
somhed. Forslaget medfører endvidere, at henholdsvis en
finansiel holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksom‐
hed og en blandet holdingvirksomhed på tilsvarende måde
som en finansiel virksomhed er forpligtet til at påse overhol‐
delsen af stk. 1, jf. det foreslåede stk. 3. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.
Som følge af forslaget skal et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en blandet holdingvirksomhed således have til‐
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
varetage hvervet eller stillingen. Vedkommende skal have
tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet eller stillingen. Den pågældende må endvidere ikke
være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke
kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende må‐
de, ligesom vedkommende ikke må have indgivet begæring
om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs el‐
ler gældssanering. Slutteligt må den pågældende ikke have
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at
medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på for‐
svarlig måde.
I forbindelse med et medlem af bestyrelsen eller direktio‐
nens indtræden i en blandet holdingvirksomhed, skal den
blandede holdingvirksomhed meddele Finanstilsynet oplys‐
ninger om de ovenstående forhold, ligesom den blandede
holdingvirksomhed og det pågældende bestyrelses- eller di‐
rektionsmedlem skal give Finanstilsynet meddelelse, hvis
forholdene efterfølgende skulle ændre sig, jf. det foreslåede
§ 64, stk. 2.
Det følger af § 351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksom‐
hed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed
at afsætte en direktør eller påbyde et medlem af bestyrelsen
i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk.
1, nr. 2-6, i lov om finansiel virksomhed, ikke kan bestride
stillingen.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en
blandet holdingvirksomhed at afsætte en direktør eller påby‐
de et bestyrelsesmedlem i den pågældende virksomhed at
nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, såfremt vedkommende efter § 64, stk. 1, nr. 2, 4 og
6, i lov om finansiel virksomhed ikke kan bestride stillin‐
gen. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en blandet
holdingvirksomhed er omfattet af reglerne i § 64, stk. 1, nr.
1-4 og 6, jf. § 64, stk. 4.
Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af
§ 64, stk. 1, nr. 2, 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed
skal fremgå af påbuddet, jf. § 351, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed.
Det følger endvidere af § 351, stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed, at påbud meddelt i henhold til stk. 1 og 2 kan
forlanges indbragt for domstolene af den blandede holding‐
virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører. En så‐
dan anmodning skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger
efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen
har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller
det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller stilling. Finanstilsynet indbrin‐
ger sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af
anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsple‐
jes former.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbage‐
kalde et påbud meddelt efter stk. 2. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er
meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse
kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegræn‐
set og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen
af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag
på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Dette følger af §
351, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.
Har den blandede holdingvirksomhed ikke afsat direktøren
inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage
virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsy‐
net kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. §
224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkom‐
mer et påbud meddelt i medfør af stk. 2, jf. § 351, stk. 9, i
lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 5,
stk. 7, indebærer, at personer, der på tidspunktet for lov‐
forslagets ikrafttræden varetager en stilling som direktions‐
medlem eller et hverv som bestyrelsesmedlem i en blandet
holdingvirksomheder, ikke skal egnetheds- og hæderligheds‐
vurderes af Finanstilsynet. Finanstilsynet er imidlertid også
for disse bemyndiget til at gribe ind, hvis Finanstilsynet vur‐
derer, at vedkommende ikke længere efterlever kravene om
egnethed og hæderlighed, ligesom virksomheden fra lovens
ikrafttræden er forpligtet til at påse overholdelsen af § 64,
stk. 1.
Til nr. 18 (§ 64 c, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 63, stk. 3, præciseres det, at den finan‐
sielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af
§ 64, stk. 1. Heri ligger en forpligtelse til at påse, at ledelses‐
85
medlemmet opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
stk. 1 ved medlemmets indtræden i bestyrelse og direktionen
og løbende, så længe det pågældende ledelsesmedlem vare‐
tager hvervet eller stillingen.
Det foreslås at indsætte en tilsvarende forpligtelse for pen‐
geinstitutter, SIFIer og G-SIFIer til at påse, at nøglepersoner
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1
som nyt stk. 7 i § 64 c.
Virksomheden skal løbende overvåge egnetheden og hæder‐
ligheden af nøglepersonerne og vurdere, om en egentlig
ny vurdering af ledelsesmedlemmet er nødvendig. Virksom‐
heden skal tage højde for alle nye relevante oplysninger,
herunder oplysninger der kan give anledning til tvivl om
nøglepersonens egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynet vil i sin vurdering af overholdelsen af § 64 c,
stk. 7, inddrage retningslinjer fra EBA.
Hvis den finansielle virksomhed bliver bekendt med, at for‐
holdene nævnt i stk. 1 er ændret, og dette er af væsentlig
betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden, skal
den finansielle virksomhed hurtigst muligt meddele Finans‐
tilsynet, hvilke oplysninger der er ændret, jf. § 75, stk. 1, 2.
pkt.
Den foreslåede ændring fratager ikke en nøgleperson ansvar
for at opfylde kravene om egnethed og hæderlighed. En
nøgleperson skal til en hver tid opfylde kravene om egnet‐
hed og hæderlighed, mens personen varetager stillingen.
Det fremgår af det foreslåede § 373, stk. 2, 1. pkt., at
overtrædelse af § 64 c, stk. 7, kan straffes med bøde. An‐
svarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede §
64 c, stk. 7, er pengeinstituttet, SIFI-instituttet eller G-SIFI-
instituttet, hvilket betyder, at virksomheden vil kunne straf‐
fes med bøde, hvis den pågældende virksomhed ikke påser
overholdelsen af § 64 c, stk. 7.
Et pengeinstitut, SIFI-institut og et G-SIFI-institut vil kunne
straffes med bøde, hvis en nøgleperson ikke opfylder betin‐
gelserne i § 64, stk. 1, og virksomhedens direktion burde
have konstateret dette enten ved nøglepersonens indtræden
eller efterfølgende, og den manglende konstatering af nøgle‐
personens egnethed og hæderlighed burde have været fore‐
taget med henblik på at påse overholdelsen af § 64, stk. 1.
Til nr. 19 (§ 64 d, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 64, stk. 3, præciseres, at den finansielle
virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af § 64,
stk. 1. Heri ligger en forpligtelse til at påse, at ledelsesmed‐
lemmet opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk.
1 ved medlemmets indtræden i bestyrelse og direktionen og
løbende, så længe det pågældende ledelsesmedlem varetager
hvervet eller stillingen.
Det foreslås at indsætte en tilsvarende forpligtelse for et
gruppe 1-forsikringsselskab til at påse, at nøglepersoner op‐
fylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, som
nyt stk. 5 i § 64 d.
Virksomheden skal løbende overvåge egnetheden og hæder‐
ligheden af nøglepersonerne og vurdere, om en egentlig
ny vurdering af nøglepersonen er nødvendig. Virksomheden
skal tage højde for alle nye, relevante oplysninger, herunder
oplysninger der kan give anledning til tvivl om nøgleperso‐
nens egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynet vil i sin vurdering af overholdelsen af § 64 c,
stk. 7, inddrage eventuelle retningslinjer fra EIOPA.
Hvis gruppe 1-forsikringsselskabet bliver bekendt med, at
forholdene nævnt i § 64 stk. 1, er ændret, og dette er af
væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksom‐
heden, skal virksomheden hurtigst muligt meddele Finanstil‐
synet, hvilke oplysninger der er ændret, jf. § 75, stk. 1, 2.
pkt.
Den foreslåede ændring fratager ikke en nøgleperson for an‐
svar for at opfylde kravene om egnethed og hæderlighed. En
nøgleperson skal til enhver tid opfylde kravene om egnethed
og hæderlighed, mens personen varetager stillingen.
Det fremgår af det foreslåede § 373, stk. 2, 1. pkt., at over‐
trædelse af § 64 d, stk. 5, kan straffes med bøde. Ansvars‐
subjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 64 d,
stk. 5, er gruppe 1-forsikringsselskabet, hvilket betyder, at
virksomheden vil kunne straffes med bøde, hvis den pågæl‐
dende virksomhed ikke påser overholdelsen af § 64 d, stk. 5.
Gruppe 1-forsikringsselskabet vil kunne straffes med bøde,
hvis en nøgleperson ikke opfylder betingelserne i § 64, stk.
1, og virksomhedens direktion burde have konstateret dette
enten ved nøglepersonens indtræden eller efterfølgende, og
den manglende konstatering skyldes en manglende vurde‐
ring af medlemmernes egnethed og hæderlighed, som burde
have været foretaget med henblik på at påse overholdelsen
af § 64, stk. 1.
I medfør af den gældende § 64 d, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed har gruppe 1-forsikringsselskaber pligt til at
identificere selskabets nøglepersoner som led i selskabets
risikostyring. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal uden unø‐
digt ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der
er identificeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger
86
de pågældende varetager, jf. § 64 d, stk. 2. Nøglepersonerne
skal efter § 64 d, stk. 3, opfylde kravene i § 64, stk. 1 og
2, om egnethed og hæderlighed og meddele Finanstilsynet
oplysninger herom ved deres indtræden i virksomheden og
ved efterfølgende ændringer. Endelig skal gruppe 1-forsik‐
ringsselskaber underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleper‐
son ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 64 d, stk.
4. Forsikringsholdingvirksomheder, som er defineret i § 5,
stk. 1, nr. 13, er derimod ikke omfattet af kravene i § 64
d. De er hverken omfattet direkte af § 64 d eller indirekte i
medfør af en henvisning til § 64 d i § 1, stk. 2.
Den gældende § 64 d blev indført med lov nr. 552 af 7. maj
2019, og indebar en samling af reglerne om nøglepersoner
i gruppe-1 forsikringsselskaber, der tidligere fremgik i § 64
og § 71, stk. 2. Som en konsekvens af ændringen blev §
64, stk. 5, og § 71, stk. 2, ophævet. Samtidig blev § 1, stk.
2, om lovens anvendelsesområde ændret. Imidlertid blev det
ikke ved samme lejlighed vedtaget, at § 64 d også gælder for
forsikringsholdingvirksomheder. Det var derfor en utilsigtet
konsekvens af lov nr. 552 af 7. maj 2019, at reglerne om
nøglepersoner i § 64 d i lov om finansiel virksomhed fra
den 1. juli 2019 ikke længere var gældende for forsikrings‐
holdingvirksomheder.
Selvom den udtrykkelige forpligtelse for forsikringsholding‐
virksomheder til at identificere nøglepersoner udgik af lov
om finansiel virksomhed med lov nr. 552 af 7. maj 2019, har
forsikringsholdingvirksomheder efter gældende ret fortsat
været forpligtet efter § 71 til at have effektive former for
virksomhedsstyring. § 71 er nærmere uddybet i bekendtgø‐
relse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. og
omfatter bl.a. udpegning af en nøgleperson for hver af de
mindst fire nøglefunktioner: risikostyringsfunktionen, com‐
pliancefunktionen, aktuarfunktionen og intern auditfunktio‐
nen, jf. § 17, stk. 1, og stk. 2. Forsikringsholdingvirksomhe‐
der er fortsat omfattet af den bestemmelse, jf. § 1, stk. 4, og
har derfor forsat haft pligt til at identificere nøglepersoner,
selvom de ikke har været omfattet af § 64, stk. 1, der henvi‐
ser til § 71 om effektive former for virksomhedsstyring. For‐
sikringsholdingvirksomhederne har dog siden 1. juli 2019
ikke haft pligt til at underrette Finanstilsynet, der heller ikke
har haft krav på at modtage oplysninger om de pågældende
til brug for en vurdering af vedkommendes egnethed og
hæderlighed.
Det foreslås at indsætte et nyt § 64 d, stk. 6, hvorefter stk.
1-5 finder tilsvarende anvendelse for forsikringsholdingvirk‐
somheder.
For at sikre at forsikringsholdingvirksomheder også identifi‐
cerer deres nøglepersoner og skal underrette Finanstilsynet
og overholde krav om nøglepersoners egnethed og hæderlig‐
hed, foreslås det, at de krav, der nu fremgår af § 64 d, igen
skal gælde for forsikringsholdingvirksomheder.
Med den foreslåede ændring vil reglerne blive bragt tilbage
til den retstilstand, der var gældende, indtil reglerne blev
ændret den 1. juli 2019 som en utilsigtet konsekvens af lov
nr. 552 af 7. maj 2019. Dog foreslås det samtidig at indføre
den ændring af underretningspligten for forsikringsholding‐
virksomheder, som ved den pågældende lov blev indført for
gruppe 1-forsikringsselskaber med § 64 d, stk. 2. Desuden
foreslås det, at forsikringsholdingvirksomheder skal være
forpligtet til at påse, at deres nøglepersoner overholder §
64, stk. 1, idet den samtidigt foreslåede § 64 d, stk. 5, også
foreslås at gælde for forsikringsholdingvirksomheder, jf. §
64 d, stk. 6.
Med den foreslåede ændring vil forsikringsholdingvirksom‐
heder skulle overholde § 64 d ligesom gruppe 1-forsikrings‐
selskaber. De vil således som led i deres risikostyring efter
§ 71, stk. 1, skulle identificere deres nøglepersoner udtryk‐
keligt i medfør af § 64 d, stk. 1, og ikke blot i medfør
af § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om ledelse og styring af
forsikringsselskaber m.v., der er udstedt med hjemmel i §
71 i lov om finansiel virksomhed. Herudover vil forsikrings‐
holdingvirksomheder uden unødigt ophold skulle underrette
Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som
nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de pågældende va‐
retager, jf. § 64 d, stk. 2. Nøglepersonerne vil efter § 64 d,
stk. 3, skulle opfylde kravene i § 64, stk. 1 og 2, om egnet‐
hed og hæderlighed og meddele Finanstilsynet oplysninger
herom ved deres indtræden i virksomheden og ved efterføl‐
gende ændringer. Derudover vil forsikringsholdingvirksom‐
heder skulle underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson
ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfyl‐
der kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 64 d, stk.
4. Endelig er en forsikringsholdingvirksomhed underlagt
forpligtelsen til at påse, at forsikringsholdingvirksomhedens
nøglepersoner overholder kravene til egnetheds- og hæder‐
lighed, jf. § 64, stk. 1, der følger af § 64 d, stk. 5.
Det er ikke nødvendigt at ændre reglerne om nøglepersoner
i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselska‐
ber m.v. som følge af den foreslåede ændring af § 64 d.
Nøglepersoner i forsikringsholdingvirksomheder er således
fortsat omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 4, hvorefter
forsikringsholdingvirksomheder skal overholde de samme
krav i bekendtgørelsen som gruppe 1-forsikringsselskaber
med de tilpasninger, som koncern- eller gruppeforholdet
nødvendiggør.
Det følger af artikel 246, stk. 1, 1. afsnit, i Solvens II-di‐
rektivet, at kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder
tilsvarende anvendelse på koncernniveau. Afsnit I, kapitel
IV, afdeling 2, omfatter bl.a. artikel 42-43 om egnethed
og hæderlighed og artikler om nøglefunktioner og nøgleper‐
soner, herunder især artikel 44, stk. 4, med krav om en
risikostyringsfunktion, artikel 46, stk. 1, med krav om en
compliancefunktion, artikel 47, stk. 1, med krav om en in‐
tern auditfunktion og artikel 48, stk. 1, med krav om en
87
aktuarfunktion. Disse artikler blev implementeret med lov
nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel
virksomhed.
Med vedtagelsen af dette lovforslag vil denne del af artikel
246, stk. 1, 1. afsnit igen være implementeret i lov om
finansiel virksomhed, idet forsikringsholdingvirksomheder
ikke blot skal identificere deres nøglepersoner, men også
skal underrette Finanstilsynet, ligesom nøglepersonerne skal
vurderes egnede og hæderlige.
Da forsikringsholdingvirksomheder allerede efter gældende
regler i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikrings‐
selskaber m.v. har pligt til at udpege virksomhedens nøgle‐
personer, har det kun formel betydning, når § 64 d, stk. 1,
udvides til også at gælde for forsikringsholdingvirksomhe‐
der. Derimod vil kravene i § 64 d, stk. 2-5, være nye for
forsikringsholdingvirksomheder.
Stk. 2-5 om underretning af Finanstilsynet og vurdering af
egnethed og hæderlighed og forpligtelse til at påse overhol‐
delsen af § 64, stk. 1, vil således omfatte forsikringsholding‐
virksomheder, der udpeger nye nøglepersoner med tiltrædel‐
se fra og med 1. januar 2021.
Desuden vil nye nøglepersoner, der er tiltrådt og dermed
varetager det pågældende hverv på et tidspunkt i løbet af
perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020, og som stadig
er ansat den 1. januar 2021, være omfattet af § 64 d, stk.
2-5. Forsikringsholdingvirksomhederne vil således umiddel‐
bart efter lovens ikrafttræden skulle underrette Finanstilsy‐
net om disse nøglepersoner, og de skal indsende oplysninger
til Finanstilsynet til brug for egnetheds- og hæderligheds‐
vurdering efter § 64, stk. 1 og 2.
Forsikringsholdingvirksomheder er derimod ikke forpligtet
til at underrette Finanstilsynet efter stk. 4 om nøglepersoner,
der i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020 fratræder
eller ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1.
§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter bl.a.,
at Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab
at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 64 d, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, nr. 2-6,
jf. § 64 d, stk. 3, ikke kan bestride stillingen. Da § 351
henviser til § 64 d, stk. 3, der med dette lovforslag udvides
til også at omfatte forsikringsholdingvirksomheder, vil for‐
sikringsholdingvirksomheder også være omfattet af § 351,
stk. 4. På samme måde vil forsikringsholdingvirksomheder
være omfattet af § 351, stk. 5, hvorefter Finanstilsynet kan
afsætte en direktør eller en ansat, der er nøgleperson, i med‐
før af § 64 d, stk. 1, når der er rejst tiltale mod den pågæl‐
dende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller
den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at nøglepersonen ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 d, stk. 3.
Forsikringsholdingvirksomheder, der ikke overholder krave‐
ne i § 64 d, stk. 1-5, kan straffes efter § 373, stk. 1 og 2, der
henviser til § 64 d.
Henvisningen i § 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
til § 64 d er ikke relevant for forsikringsholdingvirksomhe‐
der, da disse ikke er forpligtet til at søge tilladelse efter § 14.
Til nr. 20 (§ 64 e i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 70, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, at bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal
sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhe‐
dens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Det foreslås at rykke kravet om kollektiv egnethed i besty‐
relsen fra § 70, der primært omhandler bestyrelsens opgaver
og pligter, til et nyt § 64 e, således at kravet om bestyrelsens
kollektive egnethed indsættes i forlængelse af de øvrige krav
om egnethed og hæderlighed. Efter det foreslåede vil krav til
egnethed og hæderlighed i finansielle virksomheder således
stå samlet.
Efter det foreslåede § 64 e, stk. 1, skal bestyrelsen for
den finansielle virksomhed sikre, at dens medlemmer har
tilstrækkelig kollektiv viden, faglige kompetence og erfaring
til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed
forbundne risici. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle
en tilstrækkelig bred erfaring.
Bestemmelsen implementerer artikel 91, stk. 7, i CRD V.
Kravene til bestyrelsen i finansielle virksomheder er bl.a.
fastlagt i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengein‐
stitutter m.fl. og bekendtgørelse om ledelse og styring af
forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (Ledel‐
sesbekendtgørelserne), der har hjemmel i lov om finansiel
virksomhed.
Det er bestyrelsens hovedopgave at fastlægge de overordne‐
de og strategiske rammer for virksomheden og dens aktivi‐
teter, jf. princippet i § 115 i selskabsloven. Det indebærer,
at bestyrelsen skal beslutte virksomhedens forretningsmo‐
del, herunder vurdere virksomhedens risikoprofil og kapital‐
grundlag, jf. § 70, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksom‐
hed. På baggrund heraf skal bestyrelsen vedtage relevante
politikker på de væsentlige områder samt fastsætte skriftlige
retningslinjer for direktionens arbejde, jf. § 70, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed.
88
Det foreslåede § 64 e, stk. 1, understreger, at bestyrelsen
har pligt til løbende at vurdere, om den samlede bestyrelse
besidder den nødvendige viden og erfaring til at sikre en
forsvarlig drift af virksomheden og håndtering af dens risici.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal
besidde, indebærer for eksempel, at den skal være i stand
til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde, herunder
stille relevante spørgsmål til direktionen og forholde sig
kritisk til svarene.
Uanset virksomhedens forretningsmodel må det forventes,
at medlemmerne af bestyrelsen samlet set har den fornødne
grundviden om de lovgivningsmæssige rammer for ledelse
af virksomheden, likviditet etc.
I forhold til realkreditinstitutter vil det f.eks. være et krav,
at der er kendskab til de særlige reguleringsmæssige rammer
for disse virksomheder.
Ud over den fornødne grundviden kan der være særlige
forhold, der kræver en særskilt viden. Som eksempel kan
nævnes, at hvis en virksomhed har en stor ejendomsekspo‐
nering i Danmark eller udlandet, bør der være et eller flere
bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring med ejendomsmar‐
kedet, men samtidig ikke er involveret i eller har tilknytning
til virksomhedens eksponeringer. Det samme kan være til‐
fældet, hvis en virksomhed er særlig eksponeret mod en
eller få brancher i Danmark eller udlandet, for eksempel i
form af en væsentlig eksponering over for pantebreve og
finansiering af pantebreve, hvor der bør være et eller flere
bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring med dette marked,
men samtidig ikke er involveret i, eller har tilknytning til
virksomhedens eksponeringer i forhold til pantebreve.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i virksom‐
hedens forretningsmodel eller risikoprofil giver anledning til
at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.
Forslaget understreger endvidere vigtigheden af, at bestyrel‐
sen er repræsenteret af medlemmer med erfaring inden for
forskellige områder. Erfaring fra forskellige brancher kan
bidrage til, at bestyrelsen samlet har fokus på og viden om
de forskellige risici, virksomheden kan være udsat for, og
ikke kun har fokus på risici på et mindre antal områder. Det
er imidlertid særligt vigtigt, at der er medlemmer i besty‐
relsen med indgående kendskab til virksomhedens største
risikoområder.
Bestyrelsen skal som hidtil have tilstrækkelig viden, faglige
kompetence og erfaring til at kunne udfordre direktionen på
en konstruktiv måde til enhver tid og på ethvert af virksom‐
hedens forretningsområder.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at gruppe 1- og 2-penge‐
institutter og større realkreditinstitutter skal have mindst ét
bestyrelsesmedlem med ledelseserfaring fra en anden rele‐
vant finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 2 er indsat som et nyt krav i lov om fi‐
nansiel virksomhed, men fremgår allerede i dag af Finanstil‐
synets vejledning om bestyrelsens evaluering af dens kollek‐
tive egnethed i pengeinstitutter og realkreditinstitutter m.fl.
Praktisk ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel
virksomhed er hensigtsmæssigt for at kunne forholde sig
til de forhold og rammer, der er præmisserne for drift af
en finansiel virksomhed af den nævnte størrelse. Det skal
ses i sammenhæng med den væsentlige samfundsmæssige
betydning, som disse penge- og realkreditinstitutter har, og
det forhold at institutterne som udgangspunkt vil have større
og mere komplekse aktiviteter end mindre penge- og real‐
kreditinstitutter.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at realkreditinstitutter
mindst skal have ét medlem af bestyrelsen med erfaring
eller dybere indsigt i obligationsmarkedet.
EBA har i samarbejde med ESMA udarbejdet retningslinjer
for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorga‐
net og personer med nøglefunktioner, der præciserer, hvad
der forstås ved den tilstrækkelige kollektive viden, faglige
kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i
besiddelse af.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 344 i
lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet i forbindelse
med vurderingen af, om en bestyrelse i en finansiel virk‐
somhed tilsammen har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig
kompetence og erfaring, tage hensyn til, i hvilken type af
finansiel virksomhed bestyrelsen sidder. Finanstilsynet kan
i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle
retningslinjer på området fra såvel EBA, EIOPA, ICP og
ESMA, i det omfang sådanne retningslinjer foreligger, og
i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i
forhold til den pågældende type af finansiel virksomhed.
Det fremgår af det foreslåede § 373, stk. 2, 1. pkt., at over‐
trædelse af § 64 e kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet
i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 64 e er den
finansielle virksomhed og bestyrelsen. Den finansielle virk‐
somhed og bestyrelsen vil kunne straffes med bøde, hvis be‐
styrelsen ikke sikrer, at den samlede bestyrelse er tilstrække‐
ligt egnet til at kunne forstå virksomheden aktiviteter og de
hermed forbundne risici. Den finansielle virksomhed og be‐
styrelsen vil eksempelvis kunne straffes med bøde, hvis in‐
gen medlemmer af bestyrelsen i virksomheden har kendskab
til den finansielle virksomheds væsentligste forretningsom‐
råder, og den samlede bestyrelse derfor ikke har kendskab
89
til disse områder. Et større penge- og realkreditinstitut samt
bestyrelsen herfor vil endvidere kunne straffes med bøde,
hvis bestyrelsen ikke består af minimum ét medlem med le‐
delseserfaring fra anden relevant finansiel virksomhed eller
for realkreditinstitutter et medlem med erfaring med eller
indsigt i obligationsmarkedet.
Til nr. 21 (§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 70, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed pålægger bestyrelsen i finansielle virksomheder
at sikre, at bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhe‐
dens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Det foreslås at ophæve § 70, stk. 4, og indsætte kravet om
kollektiv egnethed i bestyrelsen som en ny bestemmelse i
§ 64 e, stk. 1. Formålet med at flytte kravet om kollektiv
egnethed i bestyrelsen til § 64 e, stk. 1, er at holde kravene
om egnethed og hæderlighed samlet. Se i øvrigt bemærknin‐
gerne til dette lovforslags § 1, nr. 20.
Efter den foreslåede ophævelse af § 70, stk. 4, bliver § 70,
stk. 5-7, til § 70, stk. 4-6.
Til nr. 22 (§ 70, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 70, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed in‐
deholder en bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte
nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen
for en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
og en forsikringsholdingvirksomhed i medfør af § 70, stk.
1-5.
Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. samt bekendtgø‐
relse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.
Det foreslås i § 70, stk. 7, der bliver stk. 6, at ændre stk. 1-5
til stk. 1-4.
Ændringen sker som konsekvens af ophævelsen af § 70, stk.
4, der rykkes til § 64 e, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20
og 21.
Til nr. 23 (§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 77, stk. 1, nr. 4, i lov om
finansiel virksomhed fastsætter et instrumentkrav til penge‐
institutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers, in‐
vesteringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirk‐
somheders variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil. Det betyder, at mindst 50 pct.
af en variabel løn til bestyrelsen, direktionen og væsentlige
risikotagere på tidspunktet for beregningen af den variable
løndel skal bestå af en balance af aktier, tilsvarende ejeran‐
dele afhængigt af virksomhedens juridiske struktur, aktieba‐
serede instrumenter eller, hvis der er tale om en virksomhed,
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksom‐
hedens kreditværdighed.
Det følger af den foreslåede § 77 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, at mindst 50 pct. af en
variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, på tidspunktet for beregningen af den variable
løn skal bestå af en balance af aktier, eller, afhængigt af
virksomhedens juridiske struktur, tilsvarende ejerandele, ak‐
tiebaserede instrumenter eller tilsvarende instrumenter, der
afspejler virksomhedens kreditværdighed.
Den foreslåede ændring i § 77 a, stk. 1, nr. 4, implementerer
artikel 94, stk. 1, litra l, nr. i, i CRD V.
Dele af den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
den tidligere bestemmelse, herunder at mindst 50 pct. af en
variabel løndel skal bestå af finansielle instrumenter. I for‐
hold til typerne af instrumenter kan der som tidligere benyt‐
tes aktier, aktiebaserede instrumenter og tilsvarende ejeran‐
dele, f.eks. garantbeviser. Derudover kan der som tidligere
benyttes tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhe‐
dens kreditværdighed. Muligheden for at benytte sådanne
instrumenter har hidtil været begrænset til virksomheder,
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, idet virksomheder, hvis kapitalandele er optaget til
handel på et reguleret marked, har måttet benytte aktier el‐
ler aktiebaserede instrumenter som f.eks. fantomaktier, idet
disse bedst afspejler virksomhedens kreditværdighed. Denne
mulighed foreslås imidlertid udvidet, således at også virk‐
somheder, hvis kapitelandele er optaget til handel på et regu‐
leret marked, kan anvende andre instrumenter, der afspejler
virksomhedens kreditværdighed.
Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå
af instrumenter m.v., skal opfyldes på tidspunktet for bereg‐
ningen af den variable løndel (beregningstidspunktet). Ved
beregningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor opgørelsen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem
virksomheden og den pågældende modtager (ledelsesmed‐
lem eller væsentlig risikotager) foretages.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen‐
90
holdsvis kontanter og instrumenter m.v. skal værdiansættel‐
sen af de pågældende kapitalandele og instrumenter m.v. ske
efter anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af en balance
af de nævnte typer af instrumenter. Ved vurderingen af, om
der foreligger en passende balance mellem de nævnte typer
af instrumenter, må der tages hensyn til, hvilke typer af
instrumenter det er muligt at benytte ud fra virksomhedens
juridiske struktur og størrelse, samt hvilke instrumenter der
afspejler virksomhedens kreditværdighed, ligesom der må
tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæssigt at benytte
flere forskellige typer af instrumenter for på bedste vis at
sikre en langsigtet interesse. Vurderingen skal også inddrage
en proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen
af den variable løndel. Efter Finanstilsynets praksis kan en
balance af instrumenter bestå af et enkelt finansielt produkt,
såfremt den finansielle virksomhed kan give en passende
begrundelse herfor.
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2014/52
af 12. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2013/26/EU for så vidt angår
reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af de
kategorier af instrumenter, der i tilstrækkelig grad afspejler
et instituts kreditkvalitet som en going concern, og som
egner sig til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn,
præciserer, hvilke kategorier af instrumenter der i tilstrække‐
lig grad afspejler virksomhedens kreditværdighed, og som
egner sig til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn.
Til nr. 24 (§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om
finansiel virksomhed fastsætter et krav om, at et pengeinsti‐
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsfor‐
valtningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed skal
sikre sig, at virksomhedens udbetaling af variabel løn sker
over en periode, hvis den udbetales til bestyrelsen, direkti‐
onen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly‐
delse på virksomhedens risikoprofil.
Den gældende bestemmelse forpligter virksomheden til at
sikre, at udbetaling af mindst 40 pct. af den variable løndel,
ved større beløb mindst 60 pct., sker over en periode på
mindst tre år med påbegyndelse et år efter beregningstids‐
punktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst fire år,
med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
77 a, stk. 1, nr. 5, at udskydelsesperioden for væsentlige
risikotagere udvides fra mindst tre til mindst fire år og for
bestyrelsen og direktionen udvides fra mindst fire til mindst
fem år. Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en
variabel løndel til væsentlige risikotagere, ved større beløb
60 pct., skal således ske over en periode på mindst fire år
med påbegyndelse et år efter beregningstidspunktet og for
bestyrelsen og direktionen mindst fem år, med en ligelig for‐
deling over årene eller med en voksende andel i slutningen
af perioden.
Den foreslåede ændring i § 77 a, stk. 1, nr. 5, implementerer
artikel 94, stk. 1, litra m i CRD V.
Det foreslås, at ændringerne i aflønningsreglerne i CRD V
implementeres i overensstemmelse med hensynene bag de
politiske aftaler på aflønningsområdet. På baggrund heraf
differentieres længden på udskydelsesperioden fortsat, så
udskydelsesperioden for variabel løn til ledelsen er længere
end udskydelsesperioden for væsentlige risikotagere. Der
differentieres ikke efter størrelsen eller kompleksiteten af
virksomheden.
Det følger af den foreslåede overgangsbestemmelse i lovfor‐
slagets § 5, stk. 8, at en variabel løn, der allerede ved lovens
ikrafttræden er tildelt eller under udskydelse, skal efterleve
de gældende udskydelsesregler. Det vil sige, at en større
andel af en variabel løn til en ansat, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal
udbetales over en periode på 3 år, mens udbetalingen af en
større andel af en variabel løn til et medlem af direktionen
eller bestyrelsen skal udbetales over en periode på 4 år efter
de gældende regler.
En variabel løn, der tildeles efter lovens ikrafttræden, skal
udbetales over en periode på 4-5 år, afhængig af om den er
tildelt en væsentlig risikotager eller et medlem af ledelsen.
Til nr. 25 (§ 77 a, stk. 6, 1. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af den gældende § 77 a, stk. 6, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut, et realkreditin‐
stitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningssel‐
skab eller en finansiel holdingvirksomhed skal sikre sig,
at såfremt bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi‐
koprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt eller delvis
kan sidestilles med variable løndele, jf. § 5, stk. 1, nr. 45,
skal virksomheden, hvis modtageren forlader virksomheden
inden pensionstidspunktet, beholde denne del af pensionsy‐
delsen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4.
Den foreslåede ændring i § 77 a, stk. 6, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed indeholder konsekvensændringer som
følge af de foreslåede ændringer i § 5, stk. 1, nr. 45, der
bliver § 5, stk. 1, nr. 48.
Efter det foreslåede skal pengeinstituttet, realkreditinstitut‐
91
tet, fondsmæglerselskabet, investeringsforvaltningsselskabet
eller den finansielle holdingvirksomhed sikre sig, at hvis
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, tildeles
en pensionsydelse, som helt eller delvis kan sidestilles med
variable løndele, jf. § 5, stk. 1, nr. 48, skal beholde denne
del af pensionsydelsen i 5 år i form af instrumenter som
nævnt i stk. 1, nr. 4, hvis modtageren forlader virksomheden
inden pensionstidspunktet.
Til nr. 26 (§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at den procentsats, der er nævnt i § 77 a, stk. 1, nr. 1, udgør
20 pct. for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg‐
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller har fået
tilsagn om statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud, jf.
lov om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti,
jf. kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselska‐
ber af Finansiel Stabilitet.
Det foreslås at ændre § 77 b, stk. 1, så ordlyden jf. lov
om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf.
kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforsla‐
gets § 3 ophæver lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 479 af 3. maj 2018. Der skal derfor ikke længere
henvises til lov om finansiel stabilitet i bestemmelsen. Der‐
udover er ændringen også en konsekvens af, at lov om stats‐
ligt kapitalindskud i kreditinstitutter blev ophævet ved § 16
i lov nr. 552 af 7. maj 2019 om ændring af lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af
lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
Til nr. 27 (§ 77 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af den gældende bestemmelse i § 77 d, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvalt‐
ningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal have
en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Det følger af det foreslåede § 77 d, stk. 1, 2. pkt., at virk‐
somhedens lønpolitik skal være kønsneutral.
Den foreslåede indsættelse i § 77 d, stk. 1, implementerer
artikel 92, stk. 2, litra aa, og artikel 74, stk. 1, 2. afsnit, i
CRD V.
Ændringen medfører, at lønpolitikken, der udgør en ramme
for virksomhedens aflønning af sine ansatte, skal være køns‐
neutral. En kønsneutral lønpolitik er nærmere defineret i § 5,
stk. 1, nr. 79, i lov om finansiel virksomhed. Se nærmere om
definitionen i bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr.
11.
Virksomhedens bestyrelse skal således vedtage og oprethol‐
de en lønpolitik, der sikrer, at ansatte modtager lige løn for
arbejde af samme art eller arbejde af samme værdi uanset
vedkommendes køn, og sikrer implementering af virksom‐
hedsværdier, der fremmer ligebehandling af alle køn. Ud‐
over at sikre lige løn for samme arbejde skal lønpolitikken
ligeledes sikre lige muligheder for ansatte, uanset vedkom‐
mendes køn, da dette er en forudsætning for kønsneutral
løn. Virksomhedens kønsneutrale lønpolitik skal finde an‐
vendelse for alle virksomhedens ansatte, inklusive virksom‐
hedens væsentlige risikotagere.
Lønpolitikken og alle tilknyttede ansættelsesvilkår, der har
indflydelse på lønnen pr. måleenhed eller tidsrate, bør være
kønsneutral. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til løn,
herunder tildelings- og udbetalingsbetingelser, rekrutterings‐
politikker, karriereudviklings- og successionsplaner, adgang
til uddannelse og muligheden for at søge om interne stillin‐
ger. Enhver form for kønsdiskrimination eller andre former
for forskelsbehandling kan ikke tolereres. Dette omfatter
eksempelvis forskelsbehandling som følge af forældreorlov.
EBA udsteder retningslinjer for kønsneutrale lønpolitikker
for institutter. Bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse
med disse retningslinjer.
Hvor en virksomhed har udarbejdet en lønpolitik for koncer‐
nen, skal denne lønpolitik ligeledes være kønsneutral. Be‐
mærkningerne til § 77 d, 2. pkt., har ligeledes til formål at
vejlede virksomhederne om udformningen af sådanne politi‐
kker, således at disse er kønsneutrale.
Til nr. 28 (§ 77 g, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den fremgår af § 77 g, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel‐
skab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf. § 77 d,
stk. 1, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr.
2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansie‐
ringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber inden for samme koncern.
For at sikre en direktivnær implementering af artikel 109,
stk. 2-5, i CRD V foreslås det at ophæve stk. 1 og anvende
bemyndigelsen i § 77 h, stk. 4, i lov om finansiel virksom‐
92
hed til at fastsætte nærmere regler om efterlevelse af regler
om aflønning på koncernniveau for pengeinstitutter, realkre‐
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Forslaget indebærer, at nærmere regler om aflønning på
koncernniveau for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I fastsættes i bekendtgørelse om løn‐
politik og aflønning for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fi‐
nansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger.
EBA udsteder retningslinjer om forsvarlige lønpolitikker,
som Finanstilsynet vil anvende i sin vurdering af, om en
virksomhed efterlever reglerne om aflønning på koncernni‐
veau.
Efter den foreslåede ændring bliver stk. 2 og 3 til stk. 1 og 2.
Til nr. 29 (§ 77 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende bestemmelse i § 77 g, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed medfører, at et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de
ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på kon‐
cernens risikoprofil, udpeges i henhold til Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige
tekniske standarder for kvalitative og passende kvantitative
kriterier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis
arbejde har væsentlig indflydelse på institutters risikoprofil,
i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter.
Det følger af den foreslåede ændring i § 77 g, stk. 3, der
bliver stk. 2, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed
og en blandet holdingvirksomhed skal sikre, at de ansatte,
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens
risikoprofil, udpeges i henhold til Kommissionens delege‐
rede forordning om kriterier til definition af ledelsesmæs‐
sigt ansvar og kontrolfunktioner, væsentlig forretningsenhed
og væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, og
andre medarbejderkategorier, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, i datterselskaber
inden for samme koncern.
Forslaget er en følge af, at Kommissionen har bemyndi‐
gelse i artikel 94, stk. 2, i CRD V til at udstede en ny
delegeret forordning, som erstatter Kommissionens delege‐
rede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om sup‐
plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder for kvalitative og passende kvantitative kriterier
til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis arbejde
har væsentlig indflydelse på institutters risikoprofil.
Kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig ind‐
flydelse på koncernens risikoprofil vil som minimum udgøre
alle medlemmer af ledelsesorganet og den faktiske ledelse
samt medarbejdere med ledelsesansvar i forhold til kontrol‐
funktioner og væsentlige afdelinger. Endvidere vil medar‐
bejdere, hvis aflønning er lig med eller højere end 500.000
euro og lig med eller højere end den gennemsnitlige afløn‐
ning af medlemmerne af virksomhedens ledelsesorgan og
faktiske ledelse anses som væsentlige risikotagere, såfremt
medarbejderen udfører arbejde i en væsentlig afdeling, og
arbejdet er af en art, der har væsentlig indflydelse på den
relevante afdelings risikoprofil.
En medarbejder der er udpeget som væsentlig risikotager
i koncernen i henhold til det foreslåede § 77 g, stk. 2, er
underlagt de af aflønningsreglerne i § 77 a, stk. 1, nr. 1-6,
i lov om finansiel virksomhed, der implementerer kapital‐
kravsdirektivet (CRD IV og V), uanset om virksomheden,
som medarbejderen er ansat i, er omfattet af direktivet. En
væsentlig risikotager, som er udpeget som væsentlig risiko‐
tager i koncernen i henhold til det foreslåede § 77 g, stk. 2,
er således ikke underlagt de af aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed, som er indført på baggrund af de poli‐
tiske aftaler, medmindre virksomheden, som medarbejderen
er ansat i, er etableret i Danmark.
Det fremgår af det foreslåede § 373, stk. 2, 1. pkt., at over‐
trædelse af det foreslåede § 77 g, stk. 2, kan straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore‐
slåede § 77 g, stk. 2, er pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit‐
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis eksempelvis virksomheden helt undlader at fore‐
tage udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig
indflydelse på koncernens risikoprofil, eller hvis virksomhe‐
den undlader at udpege en ansat, hvis aktiviteter helt åben‐
lyst har en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at samtlige ansatte,
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens
risikoprofil identificeres for herved at kunne sikre, at afløn‐
ningen af disse ansatte er forsvarlig og ikke medvirker til
overdreven risikoadfærd for herved at sikre, at koncernens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og frem‐
mer en sund og effektiv risikostyring. Hvis der ikke er en
sund og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne
medføre store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for,
at manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbe‐
lagt.
93
Til nr. 30 (§ 78, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse i § 78, stk. 1, kræver det
bestyrelsens godkendelse, hvis en finansiel virksomhed vil
bevillige en eksponering eller modtage sikkerhedsstillelse
fra 1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle
virksomhed eller 2) virksomheder, hvor den nævnte person‐
kreds direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel,
bestyrelsesmedlem eller direktør. Direktionen og bestyrelsen
overvåger endvidere forsvarligheden og forløbet af sådanne
eksponeringer, jf. § 78, stk. 3.
Eksponeringer skal bevilges i henhold til den finansielle
virksomheds sædvanlige markedsbaserede vilkår, jf. § 78,
stk. 2, 1. pkt. Den finansielle virksomheds eksterne revisor
skal vurdere, om 1. pkt. er opfyldt og afgive erklæring
herom i revisionsprotokollatet eller ved anden tilsvarende
dokumentation, jf. § 78, stk. 2, 2. pkt.
Reglerne i § 78, stk. 1-3, gælder også eksponeringer mod
personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv
i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører, jf. § 78, stk. 4.
Med den foreslåede ændring i § 78, stk. 4, udvides kredsen
af nærtstående til at omfatte personer i den virksomhed,
der ydes lån til, og som har en kvalificeret andel på 10
pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, eller i
hvilken disse personer kan udøve betydelig indflydelse, eller
er medlemmer af bestyrelsen. Betydelig indflydelse kan ek‐
sempelvis foreligge i situationer, hvor aktionærer via aftaler,
vedtægtsmæssige rettigheder eller lignende kan udøve en
betydelig indflydelse på den finansielle virksomhed, selvom
andelen er under 10 pct. Eksemplerne er ikke udtømmende.
En kvalificeret andel skal forstås i overensstemmelse med
definitionen i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Med den foreslåede ændring vil eksponeringer mod perso‐
ner, som har en tilknytning til den finansielle virksomheds
direktør, og hvor disse personer har en kvalificeret andel på
10 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, el‐
ler i hvilken disse personer kan udøve betydelig indflydelse,
blive omfattet af kravene i § 78, stk. 1-3.
Der stilles med den foreslåede ændring tilsvarende krav for
eksponeringer og sikkerhedsstillelse med nærtbeslægtede
bestyrelsesmedlemmer.
Den foreslåede ændring af § 78, stk. 4, er en implementering
af artikel 88, stk. 1, i CRD V.
Til nr. 31 (§ 124 a i lov om finansiel virksomhed)
Penge- og realkreditinstitutter er i dag underlagt krav om at
opretholde et individuelt solvensbehov, jf. § 124, stk. 2-8,
samt et kombineret kapitalbufferkrav, jf. § 125 a. Solvensbe‐
hovet består af kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1,
litra a)-c) og minimumskapitalkravet i artikel 93 i CRR samt
et eventuelt tillæg til det relevante krav, såfremt instituttets
risici ikke er tilstrækkelig dækket af dette krav.
Med den foreslåede § 124 a, stk. 1, får Finanstilsynet mulig‐
hed for årligt at fastsætte et vejledende niveau af yderligere
kapitalgrundlag for kreditinstitutterne på individuelt niveau,
og meddeler denne til institutterne. Forslaget implementerer
artikel 104b i CRD V.
Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag baseres
på en tilsynsmæssig stresstest og opgøres i procent af den
samlede risikoeksponering. Det vejledende niveau vil blive
fastsat, så instituttet med dette yderligere kapitalgrundlag
kan tåle kapitalpåvirkningen fra det hårde stressscenarie i
Finanstilsynets tilsynsmæssige stresstest uden at bryde med
det individuelle solvensbehov.
Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag vil blive
meddelt skriftligt til institutterne. Vejledningen vil således
være en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Vejledningen
vil blive meddelt som det yderligere kapitalgrundlag, insti‐
tuttet skal opretholde ud over det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav, jf. § 125 a, for at kunne tåle det hårde stressscena‐
rie i Finanstilsynets tilsynsmæssige stresstest uden at bryde
med det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, eller
med det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3. Det vejle‐
dende niveau af yderligere kapitalgrundlag kan således godt
være nul, såfremt instituttets kombinerede kapitalbufferkrav
overstiger kapitaleffekten af Finanstilsynets hårde stresssce‐
narie. Dette vil fortsat blive kommunikeret til instituttet.
Der sondres i den foreslåede § 124 a mellem risici, der angår
risikoen for overdreven gearing, og risici, der ikke angår
risikoen for overdreven gearing. Den sondring fremgår af
den foreslåede § 124 a, stk. 2 og stk. 3.
Den foreslåede § 124 a, stk. 2, angår den del af det vejleden‐
de niveau af yderligere kapitalgrundlag, som ikke er fastsat
til at dække risikoen for overdreven gearing. Denne del
af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag skal
opfyldes med egentlig kernekapital ud over den egentlige
kernekapital, som opretholdes for at opfylde det individuelle
solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, det individuelle solvenskrav,
jf. § 124, stk. 3, for så vidt disse kapitalkrav er fastsat
til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gea‐
ring. Ligeledes må egentlig kernekapital, der er anvendt til
opfyldelsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92, litra c)
i CRR samt det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125
94
a ikke anvendes til opfyldelse af det vejledende niveau af
yderligere kapitalgrundlag.
Den foreslåede § 124 a, stk. 3, angår den del af det vejleden‐
de niveau af yderligere kapitalgrundlag, der dækker risikoen
for overdreven gearing. Denne del af det vejledende niveau
af yderligere kapitalgrundlag skal opfyldes med egentlig
kernekapital ud over den egentlige kernekapital, som opret‐
holdes for at opfylde det individuelle solvensbehov, jf. §
124, stk. 2, eller det individuelle solvenskrav, jf. § 124,
stk. 3, for så vidt disse kapitalkrav er fastsat til at afhjælpe
risikoen for overdreven gearing. Ligeledes må egentlig ker‐
nekapital, der er anvendt til opfyldelsen af kapitalkravet i
artikel 92, litra d, i CRR og gearingsgradbufferkravet for
G-SIFIer i artikel 92, stk. 1a, i CRR, ikke anvendes til opfyl‐
delse af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag.
Ved gentagne eller vedvarende brud på det vejledende ni‐
veau af yderligere kapitalgrundlag vil Finanstilsynet i hen‐
hold til den foreslåede § 124 a, stk. 4, overveje, hvorvidt
der er behov for at forhøje det pågældende instituts solvens‐
behov, jf. § 124, stk. 3. Finanstilsynet foretager i denne
sammenhæng et helhedsskøn af den situation, som det på‐
gældende institut befinder sig i. Finanstilsynet vil i dette hel‐
hedsskøn bl.a. kunne vælge at inddrage størrelsen af bruddet
på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, og
om det pågældende institut gentagne gange har brudt det
vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, hvilket vil
være en skærpende omstændighed. Finanstilsynet vil også
kunne inddrage, om det pågældende institut har brudt andre
kapitalkrav eller har været tæt på at gøre dette, samt ind‐
drage en vurdering af det pågældende instituts økonomiske
situation. Finanstilsynet vil desuden kunne inddrage institut‐
tets ageren op til og efter bruddet samt instituttets kapital‐
planlægning i forhold til igen at overholde det vejledende
niveau af yderligere kapitalgrundlag. Finanstilsynet vil end‐
videre kunne inddrage andre forhold, hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt.
Da vejledningen fastsættes på et niveau, hvor instituttet fra
dette niveau ikke forventes at bryde med solvensbehovet
i et hårdt stressscenarie, vil Finanstilsynet ofte være i en
tæt dialog med instituttet, inden at instituttet bryder med
det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, da et
institut med et kapitalgrundlag tæt på dette niveau vurderes
at være tyndt kapitaliseret.
Brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag
er ikke strafbelagt. Dog vil brud på det vejledende niveau
af yderligere kapitalgrundlag medføre, at Finanstilsynet ret‐
ter en øget opmærksomhed mod det pågældende institut i
sin tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet vil ved gentagne eller
vedvarende brud på det vejledende niveau af yderligere ka‐
pitalgrundlag overveje, hvorvidt der er behov for at fastsætte
et højere individuelt solvenskrav for instituttet. Herudover
vil de almindelige tilsynsreaktioner såsom påbud, påtaler og
risikooplysninger også finde anvendelse, såfremt Finanstil‐
synet konstaterer regelbrud eller ser behov for at fremsætte
en risikooplysning til instituttet.
Til nr. 32 (§ 125 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Efter gældende ret fastsætter erhvervsministeren et buffer‐
krav til danske SIFIer, det såkaldte SIFI-bufferkrav, gennem
den systemiske buffer.
Denne danske anvendelse af den systemiske buffer som
hjemmel for SIFI-bufferen sker med henblik på at opnå en
vis størrelse af SIFI-bufferen for de mest systemiske institut‐
ter i Danmark. Efter gældende ret skal der kunne sættes en
SIFI-buffer op til 3 pct. af de risikovægtede eksponeringer
for de mest systemiske finansielle institutter. CRD IV inde‐
holder i artikel 131 en O-SII-buffer til fastsættelse af buffer‐
krav til SIFIer, men denne kan ikke sættes højere end 2 pct.
af instituttets samlede risikovægtede eksponeringer, hvorfor
den systemiske buffer aktuelt bliver brugt til fastsættelsen af
SIFI-bufferkravene i Danmark.
CRD V medfører ændringer til den systemiske buffer i ar‐
tikel 133 og 134, så denne ikke længere kan anvendes til
at fastsætte et SIFI-bufferkrav, da den systemiske buffer
ikke længere kan anvendes til afdækning af risici, som er
omfattet af artikel 131. CRD V medfører også ændringer til
O-SII-bufferen, så denne nu kan fastsættes på 3 pct.
Det foreslås i § 125 a, stk. 5, at SIFI-bufferen i et SIFI, jf.
§ 308, på individuelt, delkonsolideret og konsolideret grund‐
lag mindst skal udgøre SIFIs samlede risikoeksponeringer
beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR
multipliceret med SIFI-buffersatsen.
Med den foreslåede § 125 a, stk. 5, indføres en særskilt
SIFI-buffer i lov om finansiel virksomhed, der betyder at
O-SII-bufferen fremover anvendes som hjemmel til at fast‐
sætte SIFI-bufferen for danske SIFIer. Dermed kan buffer‐
kravet på 3 pct. fastholdes. Der ændres med forslaget ikke
på den nuværende tilgang til fastsættelsen af SIFI-bufferkra‐
vet. Institutterne bliver fortsat inddelt efter systemiskhed og
underlagt en SIFI-buffersats baseret på denne inddeling. Der
foreslås ikke ændringer til inddelingen eller buffersatserne.
Med forslaget ændres på notifikationsproceduren ved fast‐
sættelse af en SIFI-buffer. Notifikationsproceduren vil af‐
hænge af, om der fastsættes en buffer på under eller over 3
pct.
Inden erhvervsministeren fastsætter en SIFI-buffer på op til
3 pct. skal det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB)
underrettes en måned inden offentliggørelsen. ESRB vide‐
resender straks underretningen til Kommissionen, den Euro‐
95
pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og de kompetente og
udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater. En sådan
underretning gør nærmere rede for:
a) en begrundelse for, at det vurderes sandsynligt, at SIFI-
bufferen effektivt vil begrænse risikoen og stå i rimeligt
forhold hertil,
b) en vurdering af den sandsynlige positive eller negative
indvirkning af SIFI-bufferen på det indre marked på
grundlag af de oplysninger, som er til rådighed i Dan‐
mark,
c) den SIFI-buffersats, som erhvervsministeren ønsker at
fastsætte.
I dag skal denne underretning sendes direkte til Kommissio‐
nen, ESRB, EBA og de kompetente og udpegede myndighe‐
der i de berørte medlemsstater. Herudover skal underretnin‐
gen, udover ovenstående, nærmere redegøre for:
a) den systemiske eller makroprudentielle risiko i med‐
lemsstaten,
b) grundene til, at størrelsen af de systemiske eller makro‐
prudentielle risici udgør en trussel mod det finansielle
systems stabilitet på nationalt plan, og begrunder den
systemiske buffersats,
c) begrundelsen for, at ingen af de eksisterende foranstalt‐
ninger i CRD eller i CRR, bortset fra artikel 458 og
459 heri, hver for sig eller i en kombination vil være
tilstrækkelige til at imødegå den identificerede makro‐
prudentielle eller systemiske risiko under hensyntagen
til disse foranstaltningers relative effektivitet.
Punkt a)-c) er således ikke længere et krav ved notifikation.
En SIFI-buffer over 3 pct. forudsætter en tilladelse fra Kom‐
missionen. Inden erhvervsministeren fastsætter en SIFI-buf‐
fer på over 3 pct., skal ESRB underrettes tre måneder inden
offentliggørelsen. ESRB videresender straks underretningen
til Kommissionen, EBA og de kompetente og udpegede
myndigheder i de berørte medlemsstater. Underretningen
skal indeholde punkt a)-c), jf. ovenfor.
Når erhvervsministeren ønsker at fastsætte en SIFI-buffer
på over 3 pct., forelægger ESRB inden for seks uger efter
modtagelsen af underretningen en udtalelse for Kommissio‐
nen om, hvorvidt SIFI-bufferen er passende. EBA kan også
afgive udtalelse til Kommissionen om bufferen.
Kommissionen vedtager, senest tre måneder efter at ESRB
har fremsendt underretningen til Kommissionen, en retsakt,
som bemyndiger erhvervsministeren til at vedtage den fore‐
slåede foranstaltning, hvis Kommissionen er overbevist om,
at en SIFI-buffer på over 3 pct. ikke får uforholdsmæssige
negative virkninger for hele eller dele af det finansielle
system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed
ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds
korrekte funktion.
Såfremt et SIFI er et datterselskab af enten et G-SIFI eller et
SIFI, og er underlagt en SIFI-buffer på konsolideret niveau,
må den buffer, der gælder på individuelt eller delkonsolide‐
ret niveau for det systemisk vigtige finansielle institut som
udgangspunkt ikke overstige det laveste af følgende:
a) summen af den højeste af den G-SIFI- eller SIFI-buf‐
fersats, der finder anvendelse på koncernen på konsoli‐
deret niveau og 1 pct. af de risikovægtede eksponerin‐
ger, og
b) 3 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer eller
den sats, som Kommissionen har godkendt til anven‐
delse på koncernen på konsolideret niveau, såfremt
Kommissionen har godkendt en sats højere end 3 pct.
Til nr. 33 (§ 125 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
De i § 125 a, stk. 1, nævnte institutter med undtagelse af
de institutter, der opfylder kravene i § 125 a, stk. 2, skal
opfylde et kombineret kapitalbufferkrav, jf. § 125 a.
Den gældende bestemmelse i § 125 a, stk. 7, i lov om fi‐
nansiel virksomhed indebærer, at institutter skal opfylde det
kombinerede kapitalbufferkrav med egentlig kernekapital,
som ikke anvendes til opfyldelse af det individuelle solvens‐
behov jf. § 124. Det vil sige, at den samme egentlige kerne‐
kapital ikke må anvendes til at opfylde flere risikobaserede
kapitalkrav.
Med den foreslåede ændring af § 125 a, stk. 8, gøres det
eksplicit, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes
med egentlig kernekapital i tillæg til egentlig kernekapital,
der opretholdes for at opfylde,
1) kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra a-c, i
CRR,
2) den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør
af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, eller individuelle
solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, eller §
125, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe andre risici end
risikoen for overdreven gearing,
3) den del af det vejledende niveau af yderligere kapital‐
grundlag, der er fastsat til at afhjælpe andre risici end
risikoen for overdreven gearing, og
4) de risikobaserede elementer af krav om nedskrivnings‐
egnede passiver som fastsat i § 266.
Den foreslåede nyaffattelse af § 125 a, stk. 7, der bliver stk.
8, sker dels som en implementering af artikel 128 i CRD V,
hvori det præciseres, at institutterne ikke kan benytte kapital
til at opfylde visse kapitalkrav samtidigt. Eksempelvis kan
den samme kapital ikke bruges til at dække det vejledende
niveau af yderligere kapitalgrundlag, hvis det bruges til at
dække det kombinerede kapitalbufferkrav. Herudover har
den til formål at tage højde for indførelsen af gearingsgrad‐
bufferkravet for G-SIFIer i artikel 92, stk. 1a, i CRR og
CRR II.
96
Den foreslåede nyaffattelse til bestemmelsen indebærer ikke
materielle ændringer af den gældende retstilstand, idet gæl‐
dende dansk administrativ praksis allerede er i overensstem‐
melse med indholdet af artikel 128 i CRD V. Der sker med
ændringen alene en sproglig præcisering.
Denne sproglige præcisering indebærer en understregning
af, at den samme egentlige kernekapital, der anvendes til
opfyldelse af et risikobaseret krav, ikke samtidigt må gen‐
anvendes til andre risikobaserede krav eller krav om ned‐
skrivningsegnede passiver. Dog må den samme egentlige
kernekapital gerne samtidigt anvendes til opfyldelse af ka‐
pitalkrav fastsat til afdækning af risikoen for overdreven
gearing. Implementeringen af artikel 128 i CRD V er derfor
at betragte som en sproglig præcisering og kodificering af
den nugældende danske retstilstand.
Til nr. 34 (§ 125 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksom‐
hed)
Efter den gældende bestemmelse i § 125 b, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed skal pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter og fondsmæglerselskaber I, der har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6, i lov om finansiel virksomhed, opfylde det kombinerede
kapitalbufferkrav, jf. § 125 a. Disse institutter må efter §
125 b ikke foretage udlodning, der vedrører egentlig kerne‐
kapital i en grad, der medfører, at institutterne ikke længere
opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav. Et institut, der
ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, er pålagt at
udregne det maksimale udlodningsbeløb og straks underrette
Finanstilsynet herom. Før det maksimale udlodningsbeløb er
udregnet, er en række handlinger forbudte for det pågælden‐
de institut. Instituttet skal inden for fem arbejdsdage indsen‐
de en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet.
De nærmere regler for udregning af det maksimale udlod‐
ningsbeløb er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1349 af 12. de‐
cember 2014 om opgørelse af det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en
kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder.
Det er i gældende ret ikke defineret, hvornår et institut ikke
opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav. Ordlyden i §
125 b, stk. 1, jf. stk. 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed
og de i denne sammenhæng relevante bekendtgørelser tager
således kun stilling til retsvirkningerne ved manglende op‐
fyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav.
Det foreslås i § 125 b, stk. 1, at et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglersel‐
skabet har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om finansiel virksomhed,
ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav fastsat i
medfør af § 125 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
hvis ikke instituttet eller selskabet samtidig har et tilstrække‐
ligt kapitalgrundlag til at opfylde kravene i artikel 92, stk.
1, litra a-c, i CRR, det individuelle solvenskrav fastsat i
medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, og det individuelle solvensbehov fastsat i med‐
før af § 124, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, til at
afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing.
Med forslaget tydeliggøres det, at et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmægler‐
selskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, ikke opfylder det kom‐
binerede kapitalbufferkrav fastsat i medfør af § 125 a, stk. 1,
hvis ikke det samtidigt har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag
til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra a-c, i CRR, §
124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, samt det individuelle solvens‐
behov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, til at afhjælpe andre
risici end risikoen for overdreven gearing.
Et G-SIFI er underlagt gearingskravet i artikel 92, stk. 1,
litra d, CRR samt gearingsgradbufferkravet jf. artikel 92,
stk. 1a, CRR. Herudover kan instituttet være underlagt et
tillæg til gearingskravet til at afhjælpe risikoen for overdre‐
ven gearing i medfør af § 124, stk. 3 i lov om finansiel
virksomhed. Med lovforslaget foreslås det at specificere, at
et G-SIFI ikke overholder gearingsgradbufferkravet, når det
efter opfyldelse af gearingskravet samt det eventuelle tillæg,
der måtte følge heraf, ikke har nok overskydende kernekapi‐
tal til at opfylde gearingsgradbufferkravet.
Den foreslåede ændring til § 125 b, stk. 1, ændrer dog ikke
på den nugældende retstilstand, da den danske retstilstand
allerede er i overensstemmelse med den foreslåede nyaffat‐
telse af § 125 b, stk. 1. Den gældende retstilstand vil dog
med forslaget blive ekspliciteret i lov om finansiel virksom‐
hed.
Det tydeliggøres ligeledes i forslaget, at kapitalkrav fastsat
til at afhjælpe risikoen for overdreven gearing ikke indgår i
opgørelsen af, hvorvidt det kombinerede bufferkrav brydes.
Det foreslås i § 125 b, stk. 2, at et G-SIFI ikke opfylder
gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1a, i CRR, hvis
det pågældende G-SIFI ikke samtidig har et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1,
litra d, i CRR, samt de dele af det individuelle solvenskrav,
jf. § 124, stk. 3, og det individuelle solvensbehov, jf. § 124,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som er fastsat til at
afhjælpe risikoen for overdreven gearing.
Den foreslåede nyaffattelse af § 125 b, stk. 2, har til formål
at implementere artikel 141 c i CRD V.
Bestemmelsen definerer, hvornår et G-SIFI ikke opfylder
gearingsgradbufferkravet. Bestemmelsen er en nyskabelse i
97
lov om finansiel virksomhed, idet gearingsgradbufferkravet
for G-SIFIer er blevet indført ved gennemførelsen CRR II.
Det bemærkes, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har
et G-SIFI. Ikke desto mindre foreslås det, at bestemmelsen
indføres med henblik på, at lov om finansiel virksomhed
bringes i overensstemmelse med artikel 141b i CRD V samt
af hensyn til den eventulle fremtidige identifikation af dan‐
ske G-SIFIer.
De foreslåede ændringer i § 125 b, stk. 3-10, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 37-41, er dels gennummerering af den nugæl‐
dende § 125 b, stk. 1 som følge af de foreslåede indsættel‐
ser af nyaffattelserne af § 125 b, stk. 1 og 2. Herudover
indsættes ”gearingsgradbufferkravet” de relevante steder, så
retsvirkningerne ved brud med gearingsgradbufferkravet si‐
destilles med retsvirkningerne fra det kombinerede kapital‐
bufferkrav.
Det bemærkes ligeledes, at hjemlen til bekendtgørelse nr.
1349 af 12/12/2014 om opgørelse af det kombinerede kapi‐
talbufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet
af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomhe‐
der ved denne gennummerering flyttes fra den nugældende §
125 b, stk. 8, til den foreslåede § 125 b, stk. 10.
Til nr. 35 (§ 125 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 125 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at ud‐
øve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,
skal opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav. Disse virk‐
somheder må ikke foretage udlodning, der vedrører egentlig
kernekapital i en grad, der medfører, at virksomhederne ik‐
ke længere opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav. En
virksomhed, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav, er pålagt at udregne det maksimale udlodningsbeløb
og straks underrette Finanstilsynet herom. Før det maksima‐
le udlodningsbeløb er udregnet, er en række handlinger for‐
budte for den pågældende virksomhed. Virksomheden skal
inden for fem arbejdsdage indsende en kapitalbevaringsplan
til Finanstilsynet.
De nærmere regler for udregning af det maksimale udlod‐
ningsbeløb er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1349 af 12. de‐
cember 2014 om opgørelse af det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en
kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder.
Med forslaget ændres bestemmelsen, så et pengeinstitut,
et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fonds‐
mæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, og gear‐
ingsgradbufferkravet, hvor gearingsgradbufferkravet finder
anvendelse, ikke må foretage udlodning, der vedrører egent‐
lig kernekapital, jf. stk. 5, i et omfang, der reducerer den
egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede
kapitalbufferkrav eller gearingsgradbufferkravet ikke længe‐
re er opfyldt.
Den foreslåede § 125 b, stk. 3, er konsekvensrettet som
følge af indførelsen af de foreslåede § 125 b, stk. 1 og 2.
Ordlyden og anvendelsesområdet for den foreslåede § 125
b, stk. 3, foreslås udvidet i forhold til den gældende bestem‐
melse, så et pengeinstitut, realkreditinstitut og et fondsmæg‐
lerselskab I, der er omfattet af gearingsgradbufferkravet for
G-SIFIer, forbydes at foretage udlodning, der reducerer den
egentlige kernekapital i en sådan grad, at virksomheden ikke
kan opfylde gearingsgradbufferkravet.
Den foreslåede ændring har til formål at implementere arti‐
kel 141b, stk. 1, i CRD V. Gearingsgradbufferkravet finder
kun anvendelse for G-SIFIer. Danmark har på nuværende
tidspunkt ikke et G-SIFI.
Derudover indbefatter den foreslåede § 125 b, stk. 3, konse‐
kvensrettelser i dets henvisninger, der gennummereres som
følge af indførelsen af de foreslåede § 125 b, stk. 1 og 2.
Til nr. 36 (§ 125 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 125 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel‐
skab I, hvis fondsmægleselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,
der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, skal
opgøre det maksimale udlodningsbeløb og straks underrette
Finanstilsynet herom.
Den foreslåede § 125 b, stk. 4, er konsekvensrettet som
følge af indførelsen af de foreslåede § 125 b, stk. 1 og 2.
Herudover foreslås ordlyden og anvendelsesområdet for den
foreslåede § 125 b, stk. 4 udvidet i forhold til den gælden‐
de § 125, stk. 2, således at et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI), der ikke opfylder gearingsgrad‐
bufferkravet, ligeledes skal opgøre det relevante maksimale
udlodningsbeløb og straks underrette Finanstilsynet herom.
Med den foreslåede ændring bliver et G-SIFI, der ikke op‐
fylder gearingsgradbufferkravet, pålagt pligten til straks at
udregne det gearingsrelaterede maksimale udlodningsbeløb
samt at underrette Finanstilsynet herom. Underretningsplig‐
ten gælder både den manglende opfyldelse af gearingsgrad‐
98
bufferkravet og udregningen af det maksimale gearingsrela‐
terede udlodningsbeløb. Ændringen har til formål at imple‐
mentere artikel 141b i CRD V. Gearingsgradbufferkravet
finder kun anvendelse for G-SIFIer. Der er for nuværende
ikke identificeret G-SIFIer i Danmark. Det foreslås dog ikke
desto mindre at indføre ordlydsindsættelsen med henblik på
at sikre, at lov om finansiel virksomhed er i overensstem‐
melse med CRD V samt af hensyn til den eventulle fremtidi‐
ge identifikation af danske G-SIFIer.
Til nr. 37 og 38 (§ 125 b, stk. 5, i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af § 125 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel‐
skab I, hvis fondsmægleselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,
der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, ikke
må foretage udlodninger af egentlig kernekapital, indføre
en forpligtelse til at betale variabel løn eller skønsmæssigt
fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, såfremt
forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt,
hvor virksomheden ikke opfylder det kombinerede kapital‐
bufferkrav og foretage betalinger, der vedrører hybride ker‐
nekapitalinstrumenter, før virksomheden har opgjort det re‐
levante maksimale udlodningsbeløb og underrettet Finanstil‐
synet herom.
Det foreslås, at ordlyden og dermed anvendelsesområdet for
den foreslåede § 125 b, stk. 5, udvides i forhold til den gæl‐
dende § 125, stk. 3, således at et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI), der ikke opfylder gearingsgrad‐
bufferkravet, ligeledes ikke må foretage de handlinger, som
fremgår af det gældende § 125 b, stk. 3, før virksomheden
har opgjort det maksimale udlodningsbeløb og underrettet
Finanstilsynet herom.
På denne måde bliver et G-SIFI, der ikke opfylder gearin‐
gsgradbufferkravet, omfattet af forbuddet mod bl.a. at fore‐
tage udlodninger af egentlig kernekapital, samt at forpligte
sig til at udbetale løn og foretage betalinger, der vedrører
hybride kernekapitalinstrumenter, før det har opgjort det re‐
levante maksimale udlodningsbeløb og underrettet Finanstil‐
synet herom.
Ændringen har til formål at implementere artikel 141b i
CRD V. Gearingsgradbufferkravet finder kun anvendelse for
G-SIFIer. Der er for nuværende ikke identificeret G-SIFIer i
Danmark. Det foreslås dog ikke desto mindre at indføre ord‐
lydsindsættelsen med henblik på at sikre, at lov om finansiel
virksomhed er i overensstemmelse med CRD V samt af
hensyn til den eventulle fremtidige identifikation af danske
G-SIFIer.
Til nr. 39 og 40 (§ 125 b, stk. 6 og 8, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 125 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel‐
skab I, hvis fondsmægleselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,
der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, ikke
må udlodde mere end det maksimale udlodningsbeløb ved
handlinger omfattet af stk. 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 7. Virksom‐
heden skal desuden sikre, at det maksimale udlodningsbeløb
opgøres korrekt.
Med den foreslåede ændring af § 125 b, stk. 4 og 6, der
bliver stk. 6 og 8, foreslås en udvidelse af bestemmelserne,
der indebærer, at G-SIFIer, som ikke opfylder gearingsbuf‐
ferkravet for G-SIFIer, bliver omfattet af bestemmelsen.
Med forslaget ændres § 125 b, stk. 4, som bliver stk. 6,
således at en virksomhed, som ikke opfylder det kombinere‐
de kapitalbufferkrav eller gearingsgradbufferkravet, ikke må
udlodde mere end det maksimale udlodningsbeløb.
Med forslaget ændres § 125 b, stk. 6, som bliver stk. 8,
således at en virksomhed, som ikke opfylder det kombine‐
rede kapitalbufferkrav eller gearingsgradbufferkravet, skal
træffe nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre,
at størrelsen af overskud, der kan udloddes, og det maksi‐
male udlodningsbeløb opgøres nøjagtigt. Virksomheden skal
efter anmodning kunne dokumentere nøjagtigheden over for
Finanstilsynet.
Dette betyder, at G-SIFIer, der ikke opfylder gearingsgrad‐
bufferkravet ikke må udlodde mere end det maksimale ud‐
lodningsbeløb ved de handlinger, der er omfattet af den
gældende § 125 b, stk. 3, nr. 1-3, der ændres til § 125 stk. 5,
nr. 1-3, som følge af gennummereringen.
Det drejer sig om i) udbetaling af kontant udbytte, ii) udlod‐
ning af helt eller delvis betalte fondsaktier eller andre kapi‐
talinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i
CRR, og iii) indløsning eller tilbagekøb, som en virksomhed
foretager af egne aktier eller andre kapitalinstrumenter, der
er omhandlet i artikel 26, stk. 1 litra a, i CRR.
Forslaget har til formål at implementere artikel 141b i CRD
V. Gearingsgradbufferkravet finder kun anvendelse for G-
SIFIer.
Der er for nuværende ikke identificeret G-SIFIer i Dan‐
mark. Det foreslås dog ikke desto mindre at indføre ordlyd‐
sindsættelsen med henblik på at sikre, at lov om finansiel
virksomhed er i overensstemmelse med CRD V samt af hen‐
syn til eventuel fremtidig identifikation af danske G-SIFIer.
99
Til nr. 41 (§ 125 b, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet har bemyndigelse til at fastsætte regler om
opgørelse og indberetning af det maksimale udlodningsbe‐
løb. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmægler‐
selskab I, hvis fondsmægleselskabet I har tilladelse til at
udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, skal opgøre det maksimale udlodningsbeløb, hvis virk‐
somheden ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav.
Det foreslås med ændringen af § 125 b, stk. 10, at Finanstil‐
synet fastsætter regler om opgørelse og indberetning af de
maksimale udlodningsbeløb.
Den foreslåede ændring udvider bemyndigelsen til at omfat‐
te flere maksimale udlodningsbeløb. Efter gældende ret er
et institut underlagt udlodningsbegrænsninger og skal udreg‐
ne det maksimale udlodningsbeløb, såfremt instituttet ikke
overholder det kombinerede kapitalbufferkrav. Der er såle‐
des kun et maksimalt udlodningsbeløb.
Som beskrevet i bemærkningerne til § 125 b, stk. 3, un‐
derlægges et institut udlodningsbegrænsninger, når det ikke
overholder gearingsgradbufferkravet for G-SIFIer på linje
med de udlodningsbegrænsninger, som et institut er under‐
lagt, såfremt det ikke overholder det kombinerede kapital‐
bufferkrav.
Der vil derfor fremadrettet være to forskellige maksimale
udlodningsbeløb, hvor det ene vil være relateret til manglen‐
de overholdelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, og
det andet vil relatere sig til manglende overholdelse af gear‐
ingsgradbufferkravet. Udregningen af det maksimale gear‐
ingsrelaterede udlodningsbeløb tager udgangspunkt i insti‐
tuttets overdækning til gearingskravet, hvor det maksimale
udlodningsbeløb relateret til det kombinerede kapitalbuffer‐
krav tager udgangspunkt i overdækningen til det individu‐
elle solvensbehov. Der er derfor behov for at specificere
udregningen af to forskellige maksimale udlodningsbeløb,
hvorfor bemyndigelsen foreslås udvidet. Den udvidede be‐
myndigelse forventes indarbejdet i bekendtgørelse nr. 1349
af 12. december 2014 om opgørelse af det kombinerede ka‐
pitalbufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indhol‐
det af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksom‐
heder.
Til nr. 42 (§ 125 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I henhold til gældende ret skal institutter omfattet af § 125 c,
stk. 1, ved manglende overholdelse af det kombinerede ka‐
pitalbufferkrav udarbejde og indsende en kapitalbevarings‐
plan til Finanstilsynet. Indsendelse af kapitalbevaringspla‐
nen skal ske, senest 5 arbejdsdage efter at instituttet burde
have konstateret den manglende opfyldelse. Finanstilsynet
kan dog forlænge fristen under hensyntagen til omfanget og
kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.
Det foreslås at ændre § 125 c, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, således at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, eller gearingsgradbufferkravet, jf.
artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, skal udar‐
bejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet,
senest 5 arbejdsdage efter at virksomheden burde have kon‐
stateret, at den ikke opfylder kravet, jf. dog stk. 2.
Med forslaget tilføjes det, at et pengeinstitut, et realkreditin‐
stitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder gearingsgradbuffer‐
kravet for G-SIFIer, jf. artikel 92, stk. 1a, i CRR, skal udar‐
bejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet,
senest 5 arbejdsdage efter at virksomheden burde have kon‐
stateret, at den ikke opfylder kravet, på samme måde som
det vil skulle gøres, såfremt den pågældende virksomhed
ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a,
stk. 1.
Den foreslåede ændring af § 125 c, stk. 1, implementerer
artikel 142, stk. 1, i CRD V, idet den består af en ordlydstil‐
føjelse af gearingsgradsbufferkravet i § 125 c, stk. 1. Den‐
ne ændring afspejler den materielle ændring i artikel 142
i CRD V, hvori der er en lignende ordlydstilføjelse. Tilføjel‐
sen i CRD V medfører, at et brud på gearingsgradbufferkra‐
vet medfører konsekvenser svarende til de konsekvenser,
som et brud på det kombinerede kapitalbufferkrav medfører.
Den foreslåede tilføjelse sikrer, at G-SIFIer ved manglende
opfyldelse af gearingsgradsbufferkravet, ligesom institutter
omfattet af § 125 c, stk. 1, der ikke opfylder det kombine‐
rede kapitalbufferkrav, skal udarbejde og indsende en kapi‐
talbevaringsplan til Finanstilsynet inden for de samme fris‐
ter. Således finder de samme retsvirkninger anvendelse på
G-SIFIer, der ikke opfylder gearingsbufferkravet, som på in‐
stitutter i § 125 c, stk. 1, der ikke opfylder det kombinerede
kapitalbufferkrav.
Der er for nuværende ikke identificeret G-SIFIer i Danmark,
hvorfor ingen danske institutter for nuværende kan bryde
gearingsgradbufferkravet. Det foreslås dog ikke desto min‐
dre at indføre ordlydsindsættelsen med henblik på at sikre,
at lov om finansiel virksomhed er i overensstemmelse med
CRD V samt af hensyn til den eventulle fremtidige identifi‐
kation af danske G-SIFIer.
100
Til nr. 43 og 44 (§ 125 e, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed)
I koncerner, hvor der indgår et G-SIFI, og hvor der på
konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en
systemisk buffer, finder alene den højeste af de to buffere
anvendelse i henhold til gældende ret. Såfremt den systemi‐
ske buffer alene finder anvendelse på danske eksponeringer
for at imødegå makroprudentielle risici, dvs. risici, som ikke
er institutspecifikke i Danmark, finder både den systemiske
buffer og G-SIFI-bufferen dog anvendelse. Dette er i over‐
ensstemmelse med artikel 131, stk. 14, i CRD IV, hvoraf det
fremgår, at det på konsolideret niveau er den højeste buffer
af en eventuel systemisk buffer, såfremt den systemiske buf‐
fer dækker alle instituttets eksponeringer, SIFI-bufferen og/
eller G-SIFI-bufferen, som finder anvendelse. På individuelt
eller delkonsolideret niveau er det den højeste af en eventuel
SIFI-buffer og systemisk buffer, som finder anvendelse.
I CRD V finder den højeste af en eventuel SIFI-buffer og
G-SIFI-buffer på konsolideret niveau anvendelse. Denne er
i givet fald kumulativ med en eventuel systemisk buffer. Så‐
fremt et institut på individuelt eller delkonsolideret niveau er
underlagt en SIFI-buffer eller G-SIFI-buffer, er denne tillige
kumulativ med en eventuel systemisk buffer.
Det foreslås at ændre § 125 e, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, således at det i koncerner, hvori der indgår et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §
310, og et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. §
308, og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en
G-SIFI-buffer og en SIFI-buffer, er den højeste af henholds‐
vis G-SIFI-bufferen og SIFI-bufferen, der finder anvendelse.
Den foreslåede ændring af § 125 e, stk. 2, har til formål
at afspejle denne ændring i CRD V. I koncerner, hvor der
indgår et G-SIFI, og et SIFI, og hvor der på konsolideret
grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en SIFI-buffer,
finder den højeste af de to buffere anvendelse med forslaget.
Der foreslås, at såfremt en systemisk buffer finder anvendel‐
se, er denne buffer kumulativ med den relevante SIFI-buffer
eller G-SIFI-buffer.
Herudover gennemfører forslaget en konsekvensrettelse af,
at den danske SIFI-buffer nu fastsættes gennem en anden
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, da SIFI-buffe‐
ren med forslaget vil blive fastsat igennem SIFI-bufferen og
dermed ikke længere vil blive fastsat igennem den systemi‐
ske buffer, da dette ikke længere er muligt som følge af
artikel 133, stk. 7 og stk. 8, litra c, CRD V.
Herudover foreslås § 125 e, stk. 3, ophævet.
Til nr. 45 (§ 125 g, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af § 125 h, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at erhvervsministeren fastsætter et bufferkrav for de danske
SIFIer, det såkaldte SIFI-bufferkrav.
Som beskrevet i bemærkningerne til § 125 a, stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32, medfører ændringerne til den sy‐
stemiske buffer i CRD V, at det danske SIFI-bufferkrav ikke
kan fastsættes via denne hjemmel længere. CRD V forhøjer
grænsen for O-SII-bufferen til 3 pct., så der herigennem nu
kan fastsættes bufferkrav til de mest systemiske institutter,
som fastsat i Bankpakke 6.
Med forslaget til § 125 a, stk. 5, indføres der en separat
buffer til SIFIer kaldet ”SIFI-bufferen”. SIFI-bufferen vil
blive udregnet ud fra det enkelte instituts SIFI-buffersats,
der fastsættes på baggrund af det enkelte instituts systemisk‐
hed, multipliceret med instituttets risikovægtede aktiver. Det
er også i dag erhvervsministeren, der fastsætter SIFI-buffer‐
satsen for de enkelte kategorier af systemiskhed, jf. § 308,
stk. 7 og 9. Ministeren fastsætter i dag disse buffersatser ved
anvendelse af den systemiske buffer.
Derfor foreslås det med § 125 g, stk. 3 og 4, at indføre
en ny buffersats i lov om finansiel virksomhed, der fastsæt‐
ter det enkelte systemisk vigtige finansielle instituts SIFI-
bufferkrav alt efter instituttets systemiskhed. Størrelsen af
buffersatsen fastsættes af erhvervsministeren ud fra institut‐
ternes systemiskhed jf. § 308, stk. 7.
Med forslaget til § 125 g, stk. 3, indføres der en særskilt
buffersats til SIFIer kaldet ”SIFI-buffersatsen”.
Med forslaget til § 125 g, stk. 4, gives erhvervsministeren
bemyndigelse til at fastsætte SIFI-buffersatsen for de enkelte
kategorier af systemiskhed, jf. § 308, stk. 7.
Der ændres med forslaget ikke på den nuværende tilgang til
fastsættelse af SIFI-bufferkravene.
Til nr. 46-49 (§ 125 h, stk. 1, 3 og 5, i lov om finansiel
virksomhed)
Den systemiske buffer bruges i dag til fastsættelsen af et
bufferkrav til danske SIFIer, det såkaldte SIFI-bufferkrav. I
det foreslåede tydeliggøres det, at en systemisk buffersats
ikke må fastsættes til afdækning af risici omfattet af den
kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, SIFI-bufferkravet, jf. §
125 a, stk. 5, eller G-SIFI-buffersatsen, jf. § 125 g.
Da den systemiske buffer fremadrettet ikke bruges til fast‐
101
sættelse af SIFI-bufferkravet, vil den med forslaget kunne
benyttes målrettet til andre formål. Det drejer sig bl.a. om at
adressere opbygning af systemiske risici i undergrupper af
eksponeringer, eksempelvis opdelt på sektorer eller geogra‐
fisk placering.
Den systemiske buffer har til formål at forebygge systemi‐
ske eller makroprudentielle risici dvs. risici i forhold til
økonomiske forhold generelt. Erhvervsministeren beslutter,
hvilke eksponeringer buffersatsen finder anvendelse på. Er‐
hvervsministeren kan fastsætte forskellige buffersatser til
forskellige institutter. Erhvervsministeren kan desuden fast‐
sætte, fra hvilket tidspunkt buffersatserne finder anvendelse.
Erhvervsministeren vurderer den systemiske buffersats årligt
og giver meddelelse om genfastsættelsen på Erhvervsmini‐
steriets hjemmeside, såfremt den systemiske buffer benyt‐
tes. Fastsættelsen af en systemisk buffer kan ske på bag‐
grund af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, jf. §
343 s, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Ministe‐
ren kan følge henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd
umiddelbart efter modtagelse, så observerede risici adresse‐
res rettidigt.
Erhvervsministeren kan endvidere beslutte, at en systemisk
buffersats i et andet land inden for den Europæiske Union
(EU) eller et tredjeland, som EU har indgået en aftale med
på det finansielle område, skal finde anvendelse på danske
institutters eksponeringer i det pågældende land.
Det foreslås i § 125 h, stk. 1, at indsætte efter første punk‐
tum, at en systemisk buffersats ikke må anvendes til at
afhjælpe risici omfattet af den kontracykliske buffersats, SI‐
FI-buffersatsen, eller G-SIFI-buffersatsen.
Det foreslås i § 125 h, stk. 3, at såfremt erhvervsministe‐
ren vurderer, at en systemisk buffersats, der er anerkendt
af erhvervsministeren, og som er fastsat i et andet land,
forebygger og begrænser en risiko, der kan sidestilles med
en risiko, som er omfattet af en systemisk buffersats fastsat
af erhvervsministeren, finder den højeste buffersats af disse
anvendelse for virksomhederne i forbindelse med ekspone‐
ringer i det pågældende land til brug for opgørelsen af deres
systemiske buffer. Såfremt de pågældende buffersatser vur‐
deres at adressere forskellige risici, kan erhvervsministeren
træffe beslutning om, i hvilken udstrækning buffersatserne
er kumulative ved opgørelsen af deres systemiske buffer.
Det følger af den foreslåede § 125 h, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 48, at hvis erhvervsministeren vurderer, at den aner‐
kendte buffersats fastsat i et andet land og en systemisk buf‐
fersats fastsat i Danmark omfatter den samme risiko eller en
risiko, der sidestilles hermed, finder den højeste buffersats
af disse anvendelse i opgørelsen af den systemiske buffer, jf.
§ 125 a, stk. 6.
Hvis den anerkendte buffersats fastsat i et andet land fore‐
bygger og begrænser andre risici end de risici, der omfattet
af en dansk systemisk buffersats, skal erhvervsministeren
træffe afgørelse om, i hvilket omfang den udenlandske an‐
erkendte systemiske buffersats og den danske systemiske
buffersats er kumulative. Denne afgørelse kan baseres på en
henstilling fra Det Systemiske Risikoråd.
Endelig gives der i forslaget hjemmel til, at erhvervsministe‐
ren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den systemi‐
ske buffersats.
Den foreslåede tilføjelse af bestemmelsens andet punktum
har til formål at implementere artikel 133 CRD V, som
fjerner muligheden for inddragelse af risici i fastsættelsen af
en systemisk buffersats på baggrund af risici, der allerede
er omfattet af den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, SI‐
FI-bufferkravet, jf. § 125 a, stk. 5, eller G-SIFI-buffersatsen,
jf. § 125 g samt kravene i CRR. Formålet hermed er at opnå
overensstemmelse mellem artikel 133 CRD V og § 125 h i
lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede sletning sker med det formål, at dansk ret
skal være i overensstemmelse med indholdet af artikel 133
CRD V, idet ordet ”ikkecyklisk” også udgår af artikel 133
CRD V.
Den foreslåede nyaffattelse af § 125 h, stk. 3, har til formål
at bringe lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse
med CRD V, hvoraf det fremgår, at hvis medlemsstaterne
anerkender en udenlandsk systemisk buffersats, jf. § 125
h, stk. 2, for indenlandsk godkendte institutter, kan denne
systemiske buffer kumuleres med den systemiske buffer, der
finder anvendelse i henhold til artikel 134, stk. 1 CRD V,
forudsat at bufferne afhjælper forskellige risici. Hvis buffer‐
ne afhjælper samme risici, finder kun den højeste buffer
anvendelse.
I den foreslåede bestemmelse tildeles erhvervsministeren
beføjelse til at afgøre, hvorvidt de ovenfor beskrevne buffere
er fastsat til at afhjælpe forskellige risici eller ej. Dette fore‐
slås, da det er erhvervsministeren, som fastsætter systemi‐
ske buffere i Danmark og dermed har det største indblik i
bevæggrundene for fastsættelsen. Bestemmelsen vil dermed
give erhvervsministeren mulighed for at vurdere, hvorvidt
en i Danmark anerkendt udenlandsk buffersats, jf. § 125 h,
stk. 2, dækker samme risiko eller kan sidestilles med en
risiko, der er dækket af den danske buffersats sat i medfør
af den nugældende § 125 h, stk. 1. Hvis erhvervsministeren
vurderer, at den danske buffersats og den udenlandske sats
dækker samme risiko eller risici, der kan sidestilles, så fin‐
der den højeste af disse satser anvendelse.
Vurderer erhvervsministeren, at disse satser dækker forskel‐
102
lige risici, kan erhvervsministeren beslutte, hvorvidt begge
satser finder anvendelse. Det samme gælder, hvor flere end
to satser finder anvendelse.
Det foreslås i § 125 h, stk. 5, at erhvervsministeren fast‐
sætter nærmere regler om, hvilke undergrupper af ekspone‐
ringer den systemiske buffer kan finde anvendelse på, om
opgørelsen af den systemiske buffer, og om offentliggørelse
af oplysninger om den systemiske buffer.
Den foreslåede § 125 h, stk. 5, har til formål at give er‐
hvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg‐
ler om opgørelsen af den systemiske buffer og om offentlig‐
gørelse af oplysninger om den systemiske buffer. Erhvervs‐
ministeren kan således udstede en bekendtgørelse, hvori de
nærmere regler om opgørelsen af den systemiske buffer og
offentliggørelse af oplysninger om den systemiske buffer
fastslås. Bekendtgørelsen vil herudover indeholde nærmere
regler om, hvilke eksponeringer og kategorier af eksponerin‐
ger der kan være omfattet af den systemiske buffersats. I
bekendtgørelsen vil det endvidere fremgå, hvilke oplysnin‐
ger erhvervsministeren i medfør af CRD V vil offentliggøre
i forbindelse med udmeldingen af den systemiske buffersats,
og at virksomhederne skal offentliggøre deres virksomheds‐
specifikke systemiske buffersats på deres hjemmeside for at
sikre transparens.
En kombineret systemisk buffersats på over 3 pct. og op til
5 pct. for grupper eller undergrupper af eksponeringer forud‐
sætter en udtalelse fra Kommissionen. Hvis Kommissionens
udtalelse er negativ, følger erhvervsministeren udtalelsen el‐
ler redegør for grundene til, at erhvervsministeren ikke gør
det.
En kombineret systemisk buffersats på over 5 pct. for grup‐
per eller undergrupper af eksponeringer forudsætter en til‐
ladelse fra Kommissionen. Anerkendelsen af en systemisk
buffersats, der er anerkendt i et andet EU-land, medregnes
ikke i tærsklen på de 3 pct. Hvis summen af en kombineret
systemisk buffersats for grupper eller undergrupper af eks‐
poneringer og en SIFI-buffersats eller en G-SIFI-buffersats
overstiger 5 pct., forudsætter det også en tilladelse fra Kom‐
missionen.
EBA offentliggør senest den 30. juni 2020 retningslinjer om
de relevante undergrupper af eksponeringer, som erhvervs‐
ministeren kan anvende en systemisk buffer på.
Til nr. 50 (§ 125 i i lov om finansiel virksomhed)
§ 125 i fastsætter et gældsbufferkrav for realkreditinstitutter
og fastslår bl.a., hvilket niveau gældsbufferen skal fastsættes
til.
Det foreslås at ophæve § 125 i.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at §
125 i videreføres og samtidig nyaffattes i §§ 268-268 d, jf.
lovforslagets § 1, nr. 80. Det er hensigtsmæssigt, at bestem‐
melserne om gældsbufferkravet flyttes til kapitel 17 i lov om
finansiel virksomhed. Det er for at tydeliggøre, at bestem‐
melserne hører under Finanstilsynet i sin egenskab som af‐
viklingsmyndighed og ikke under Finanstilsynet i sin egen‐
skab som tilsynsmyndighed. Der er ikke med flytningen af
bestemmelserne tiltænkt nogen ændring af bestemmelserne,
herunder beregningsgrundlaget for gældsbufferkravet, dets
størrelse, eller sammensætningen m.v. Gældsbufferkravets
funktion og indhold vil således være uændret, og flytningen
af bestemmelserne til kapitel 17 er alene udtryk for en tek‐
nisk omrokering i loven.
Til nr. 51 (§ 152, stk. 1, §§ 153 og 156 i lov om finansiel
virksomhed)
Finanstilsynet kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I eller grupper af disse typer af virk‐
somheder fastsætte specifikke likviditetskrav, der dels tager
højde for likviditetsrisici i det enkelte institut eller grupper
af institutter, og dels tager højde for systemiske likviditets‐
risici, jf. § 152, § 153 og § 156 i lov om finansiel virk‐
somhed. Systemiske likviditetsrisici er mere generelle risici,
som truer integriteten af finansmarkederne og det finansielle
system generelt. Specifikke likviditetskrav kan altså efter
gældende ret være baseret på hensynet til risici, som truer
integriteten af finansmarkederne og det finansielle system
generelt.
I § 152, stk. 1, §§ 153 og 156 i lov om finansiel virksomhed
udgår »og for systemiske likviditetsrisici«, hvilket medfører,
at Finanstilsynets ikke længere kan fastsætte specifikke li‐
kviditetskrav udelukkende på baggrund af systemiske likvi‐
ditetsrisici. Specifikke likviditetskrav skal fremadrettet være
baseret på en virksomhedsspecifik tilgang. Det betyder, at
specifikke likviditetskrav skal fastsættes ud fra, hvordan ri‐
sici påvirker den enkelte finansielle virksomhed. Systemiske
risici kan således kun føre til specifikke likviditetskrav, hvis
og i den grad de påvirker en finansiel virksomhed eller grup‐
per af finansielle virksomheder individuelt. I langt de fleste
tilfælde, hvor den finansielle stabilitet er truet, vil finansielle
virksomheder dog være individuelt påvirket. Derfor vil man
i langt de fleste tilfælde kunne sætte de samme specifikke
likviditetskrav som i dag.
Til nr. 52 (§§ 175 f og 175 g i lov om finansiel virksomhed)
Der findes ikke i de gældende regler et krav om mellem‐
liggende moderselskaber i EU i de tilfælde, hvor modersel‐
skabet er beliggende i et tredjeland. Et moderselskab vil
derfor efter de gældende regler kunne være beliggende i
103
et tredjeland, selv om det via datterselskaber m.v. har en
væsentlig tilstedeværelse i EU. Det indebærer, at afviklings‐
myndighederne inden for EU hver især vil have kontakt med
myndighederne i tredjelandet, hvor moderselskabet er belig‐
gende, om afviklingsstrategi og afviklingsplanlægning. Det
vil i en række tilfælde stille barrierer i vejen for afvikling,
og dermed vanskeliggøre en effektiv krisehåndtering af sel‐
skaberne.
Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer artikel
21 b i CRD V. Bestemmelsen omhandler krav om, udpeg‐
ning af et fælles mellemliggende moderselskab for penge‐
institutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
som indgår i tredjelandskoncerner med aktiver for mindst 40
mia. euro, i Unionen. Formålet med bestemmelsen er at for‐
bedre myndighedernes afviklingsproces, så der alene er én
indgangsvinkel i tilfælde af en afviklingssituation, der ofte
er forbundet med tidspres. Bestemmelsen omfatter også lan‐
de som EU har indgået aftale med på det finansielle område
(EØS-lande). Det betyder, at institutter, hvis moderselskab
er beliggende i et EØS-land, sidestilles med, hvis instituttet
var beliggende inden for EU.
Den foreslåede ændring med § 175 f, stk. 1, indebærer krav
om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler‐
selskaber I udpeger et fælles mellemliggende moderselskab,
som skal være beliggende inden for EU. Bestemmelsen ve‐
drører alene institutter, der indgår i en tredjelandskoncern,
dvs. i dette tilfælde virksomheder, der er en del af en kon‐
cern, hvis moderselskab er beliggende uden for EU. Det er
ikke hensigten, at forslaget ændrer ved forbuddet i § 27,
i lov om finansiel virksomhed, om at fondsmæglerselska‐
ber ikke må have dattervirksomheder, medmindre disse er
fondsmæglerselskaber.
Kravet i § 175 f, stk. 1, nr. 1, om udpegning af fælles mel‐
lemliggende moderselskab omfatter institutter, der indgår i
koncerner fra tredjelande. Det vil sige institutter, der har det
øverste moderselskab beliggende uden for EU. Baggrunden
for ændringen er, at forbedre afviklingsmyndighedernes mu‐
ligheder for én indgangsvinkel i en afviklingsproces, som
er relevant for institutter i EU, der indgår i et tredjelands‐
koncernforhold. Der foreslås således en betingelse om, at
bestemmelsen alene finder anvendelse for tredjelandskon‐
cerner.
Lovforslagets § 175 f, stk. 1, nr. 2, henviser til tredjelands‐
koncerner, der har to eller flere pengeinstitutter og/eller in‐
vesteringsselskaber beliggende i EU. Hermed menes datter‐
selskaber med pengeinstitut- eller investeringsselskabstilla‐
delse, herunder filialer af datterselskaber inden for EU. Be‐
hovet for ét fælles mellemliggende moderselskab vil ikke
være tilstede, i de tilfælde, hvor en tredjelandskoncern alene
har ét datterselskab inden for EU, idet de kompetente afvik‐
lingsmyndigheder altid vil have en og samme indgangsvin‐
kel.
Lovforslagets § 175 f, stk. 1, nr. 3, indeholder en mini‐
mumsgrænse for, hvornår der kræves udpegning af et fælles
mellemliggende moderselskab i EU eller i EØS. Minimums‐
grænsen betyder, at institutter skal have aktiver for samlet
40 mia. euro inden for EU, for at være omfattet af kra‐
vet. Aktivernes værdi opgøres samlet set for alle institutter
og filialer, der indgår i koncernen og er beliggende i EU
eller i EØS.
Aktiverne opgøres på baggrund af den konsoliderede balan‐
ce for alle institutter beliggende i EU eller, hvis der ikke
er en konsolideret balance, på baggrund af hvert instituts
balance. For filialer opgøres værdien af aktiver, der tilhører
hver af tredjelandskoncernens filialer.
I henhold til lovforslagets § 175 f, stk. 2, kan Finanstilsynet
undtage fra kravet om ét fælles mellemliggende modersel‐
skab i EU, hvis visse nærmere definerede betingelser er
opfyldt. Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet kan tillade
etablering af to mellemliggende moderselskaber.
I henhold til lovforslagets § 175 f, stk. 2, nr. 1, tillader
Finanstilsynet, at institutterne har to mellemliggende moder‐
selskaber i EU, hvis det konstateres, at etableringen af et
fælles moderselskab vil være uforenelig med et obligatorisk
krav om adskillelse af aktiviteter, eller er pålagt af tilsyns‐
myndigheden i hjemlandet, hvor det øverste moderselskab i
tredjelandskoncernen har sit hovedkontor.
Lovforslagets § 175 f, stk. 2, nr. 2, gør det muligt for Finans‐
tilsynet at tillade to mellemliggende moderselskaber i EU,
hvis ét fælles mellemliggende moderselskab vil gøre afvik‐
lingen mindre effektiv end i de tilfælde, hvor der er to fælles
mellemliggende moderselskaber. Vurderingen af, hvorvidt
det vil være tilfældet afgøres af afviklingsmyndigheden for
det mellemliggende moderselskab i EU.
Med lovforslagets § 175 f, stk. 3, foreslås det, at det fælles
mellemliggende moderselskab skal have tilladelse som et
pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til artikel 8, i
CRD IV, være et godkendt finansielt holdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab. Både et finansielt holding‐
selskab og et blandet finansielt holdingselskab skal være
godkendt i henhold til artikel 21 a, i CRD V. Der foreslås
dog en undtagelse til denne hovedregel i stk. 4.
Lovforslagets § 175 f, stk. 4, medfører, at et investeringssel‐
skab i visse tilfælde kan udpeges som fælles mellemliggen‐
de moderselskab. Dette er en fravigelse fra udgangspunktet
om, at det mellemliggende moderselskab skal have tilladel‐
se som pengeinstitut eller realkreditinstitut, et godkendt fi‐
nansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingsel‐
skab.
104
Det foreslåede § 175 f, stk. 4, nr. 1, medfører, at et inve‐
steringsselskab kan udpeges som mellemliggende modersel‐
skab, hvis ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse
som pengeinstitut eller realkreditinstitut. Det vil sige, at hvis
der hverken indgår pengeinstitutter eller realkreditinstitutter
beliggende i Unionen eller i et EØS-land i tredjelandskon‐
cernen, kan det mellemliggende moderselskab være et inve‐
steringsselskab.
Det foreslåede § 175 f, stk. 4, nr. 2, medfører, at det mel‐
lemliggende moderselskab kan være et investeringsselskab,
hvis det er udpeget efter stk. 2, nr. 1. Det vil sige at i de
tilfælde, hvor der udpeges to mellemliggende moderselska‐
ber, fordi udpegelse af ét mellemliggende moderselskab vil
være uforeneligt med et krav, der er obligatorisk i henhold
til lovgivningen eller pålagt af tilsynsmyndighederne, om
adskillelse af aktiviteter i det tredjeland, hvor koncernens
øverste moderselskab har sit hovedkontor, kan det ene af
de to mellemliggende moderselskaber være et investerings‐
selskab.
Det foreslås i § 175 g at indføre en ny bestemmelse i lov om
finansiel virksomhed, som betyder, at finansielle holding‐
virksomheder beliggende i Danmark fremadrettet i udgangs‐
punktet skal godkendes af Finanstilsynet og den konsolide‐
rende tilsynsmyndighed defineret i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 1, nr. 41, i CRR, hvor den konsoliderende til‐
synsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet. Finanstilsy‐
net skal desuden som konsoliderende tilsynsmyndighed for
finansielle holdingselskaber beliggende i andre medlemssta‐
ter i udgangspunktet godkende disse.
Den foreslåede bestemmelse er ny og implementerer artikel
21 a og 159 a i CRD V. Der er tale om direktivnær imple‐
mentering.
Det foreslås i stk. 1, 1. og 2. pkt., at en modervirksomhed,
som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncer‐
nen er øverste modervirksomhed beliggende i Danmark,
skal godkendes af Finanstilsynet og den konsoliderende til‐
synsmyndighed, jf. stk. 8, hvor den konsoliderende tilsyns‐
myndighed er forskellig fra Finanstilsynet. En modervirk‐
somhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som
i koncernen er den øverste modervirksomhed beliggende i
et andet land i Unionen, skal godkendes af Finanstilsynet
som konsoliderende tilsynsmyndighed og af den kompetente
myndighed i den medlemsstat, hvor holdingvirksomheden er
beliggende, jf. stk. 8.
Det indebærer, at en finansiel holdingvirksomhed beliggen‐
de i Danmark, som ikke er en dattervirksomhed til en mo‐
dervirksomhed i form af et institut defineret i overensstem‐
melse med artikel 4, stk. 1, nr. 3, i CRR eller en anden
finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark skal sø‐
ge om godkendelse ved Finanstilsynet og den konsolideren‐
de tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyn‐
dighed er forskellig fra Finanstilsynet. Den konsoliderende
tilsynsmyndighed kan eksempelvis være forskellig fra Fi‐
nanstilsynet i tilfælde, hvor den øverste finansielle holding‐
virksomhed beliggende i Danmark er ejet af en finansiel
holdingvirksomhed beliggende i en anden medlemsstat, som
er den øverste modervirksomhed i koncernen.
En modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksom‐
hed, og som i koncernen er den øverste modervirksomhed
beliggende i et andet land i Unionen, skal desuden godken‐
des af Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed
og af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hol‐
dingvirksomheden er beliggende. Det kunne eksempelvis
være tilfældet for en finansiel holdingvirksomhed beliggen‐
de i en anden medlemsstat, som primært har dattervirksom‐
heder i Danmark, hvorved det konsoliderede tilsyn vil ligge
hos Finanstilsynet.
De omfattede finansielle holdingvirksomheder skal godken‐
des i forhold til at sikre overholdelse af krav på konsolideret
grundlag efter lov om finansiel virksomhed og CRR. Det
gælder krav i forhold til at have en tilpas intern organisering,
så koncernrisici begrænses og kan håndteres inden for de
juridiske enheder i det omfang, de måtte opstå. Dermed
skal den interne organisering bl.a. koordinere den interne
fordeling af opgaver på tværs af dattervirksomheder, være
med til at forebygge og håndtere konflikter i koncernen og
håndhæve koncernens politikker. Derudover skal koncernen
være organiseret på en måde, så der kan føres et selvstæn‐
digt tilsyn med de enkelte juridiske enheder i koncernen.
En finansiel holdingvirksomhed omfatter følgende typer
af virksomheder: pengeinstitutholdingvirksomheder, realkre‐
ditholdingvirksomheder, fondsmæglerholdingvirksomheder
og investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, jf. § 5, stk.
1, nr. 11-12 og 14-16.
Det bemærkes, at finansiel holdingvirksomhed og blandet
finansiel holdingvirksomhed som henholdsvis defineret i
artikel 5, stk. nr. 20 og 21, i CRR begge er omfattet af
definitionen for finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr.
10. Denne tilgang skal ses i sammenhæng med et princip
om, at der i lov om finansiel virksomhed skal gælde ensarte‐
de regler for alle finansielle koncerner, uanset hvordan de
organisatorisk er opbygget.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at andre finansielle holdingvirk‐
somheder skal godkendes, når de er underlagt lov om finan‐
siel virksomhed eller CRR på delkonsolideret niveau, hvor
der fastsættes et krav for dattervirksomheden på koncernni‐
veau.
Det er efter lov om finansiel virksomhed og CRR muligt,
at der er eller kan sættes krav på delkonsolideret niveau for
105
en finansiel holdingvirksomhed. Det kan eksempelvis være
begrundet i hensynet til styring af risiko, jf. artikel 11, stk. 5,
i CRR.
Dermed kan finansielle holdingvirksomheder, som ikke er
øverste modervirksomhed beliggende i Danmark, være un‐
derlagt krav på delkonsolideret niveau, herunder særligt
krav om et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Er det tilfældet
skal disse finansielle holdingvirksomheder beliggende i
Danmark også godkendes af Finanstilsynet og den konsoli‐
derende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsyns‐
myndighed er forskellig fra Finanstilsynet. Det gælder desu‐
den for en finansiel holdingvirksomhed underlagt krav på
delkonsolideret niveau beliggende i Unionen, hvor Finans‐
tilsynet er den konsoliderende tilsynsmyndighed.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 21 a, stk. 1, i CRD
V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 2, at godkendelse kun tildeles en finansiel
holdingvirksomhed, hvis alle betingelser i nr. 1-3 er opfyldt.
Det foreslås i nr. 1, at de interne ordninger og fordelingen af
opgaver inden for koncernen er passende med henblik på at
opfylde kravene i lov om finansiel virksomhed og CRR på
konsolideret eller delkonsolideret niveau.
Det gælder navnligt i forhold til at koordinere og fordele
opgaver blandt dattervirksomheder, forhindre eller håndtere
konflikter internt i koncernen og håndhæve koncernens poli‐
tikker, der er fastsat af den finansielle holdingvirksomhed
for hele koncernen.
Finansielle holdingvirksomheder kan være modervirksom‐
heder i mere eller mindre komplicerede koncernstruktu‐
rer. Det indebærer en risiko for, at det er vanskeligt for
ledelsen i den finansielle holdingvirksomhed at vurdere de
økonomiske forhold og risici i de enkelte dattervirksomhe‐
der og på tværs i koncernen som helhed.
Den finansielle holdingvirksomhed bør derfor på koncernni‐
veau være organiseret på en måde, der sikrer, at holdingvirk‐
somhedens ledelse har et overblik over risici, der optræder
på tværs af koncernen. Det er med til at sikre, at ikke alene
risici i de enkelte dattervirksomheder håndteres, men også
risici på tværs af koncernen.
Ledelsen i holdingvirksomheden bør desuden kunne vurde‐
re, om og hvordan væsentlige ændringer i koncernen i form
af den juridiske organisering (eksempelvis oprettelse af nye
dattervirksomheder, fusioner, overtagelser, frasalg eller op‐
løsning af koncernen eller eksterne udviklinger) kan påvirke
risiciene for koncernen som helhed.
Den interne organisering bør stemme overens med den fi‐
nansielle holdingvirksomheds politikker, som skal indeholde
virksomhedens overordnede strategiske mål for de pågæl‐
dende risikoområder, herunder identifikation og afgrænsning
af de risici, som holdingvirksomheden ønsker at påtage sig
på de pågældende områder, og anvisninger om hvorledes de
strategiske mål opnås.
Holdingvirksomheden dækker og håndterer de risici og an‐
dre problemområder, der kan opstå som følge af samspillet
mellem dattervirksomhedernes forretningsområder af en vis
størrelse og kompleksitet. Her bør den pågældende holding‐
virksomhed have koncernpolitikker, der adresserer samspil‐
let mellem de risikoområder, der findes i dattervirksomhe‐
derne, samt hvordan risici i dattervirksomhederne vil kunne
påvirke koncernen som helhed, og endvidere hvordan sådan‐
ne risici håndteres.
De enkelte dattervirksomheders interesser og koncernens
interesser på længere sigt samt opfyldelse af regulatoriske
krav bør stemme overens. Der bør derfor være en overordnet
og koordineret politik i relation til den samlede koncernvirk‐
somhed, som den finansielle holdingvirksomhed driver.
Det bør endvidere sikres, at der foretages kontrol af alle væ‐
sentlige risikobehæftede opgaver i koncernen. Det vil bero
på forholdene i den enkelte finansielle holdingvirksomhed,
hvad der kræves i den konkrete virksomhed for at opfylde
kravene til interne kontroller. Det bør sikres, at der er en
ramme for intern kontrol, der omfatter den finansielle hol‐
dingvirksomhed på koncernniveau.
Den finansielle holdingvirksomhed bør endvidere have pas‐
sende overvågning af, at administrative opgaver udføres på
en betryggende og ensartet måde, og at forretningsgange
m.v. bliver overholdt.
Det foreslås i nr. 2, at organisationsstrukturen i den koncern,
hvori den finansielle holdingvirksomhed indgår, ikke hin‐
drer et effektivt tilsyn med institutter, der er dattervirksom‐
heder, eller moderinstitutter for så vidt angår de individuelle,
konsoliderede og eventuelt delkonsoliderede forpligtelser,
de er underlagt.
I vurderingen af dette kriterium tages der især hensyn til den
organisatoriske placering af den finansielle holdingvirksom‐
hed i en koncern med flere niveauer, ejerstrukturen og den
rolle, den finansielle holdingvirksomhed har i koncernen.
Finansielle holdingvirksomheder kan være modervirksom‐
heder i mere eller mindre komplicerede koncernstruktu‐
rer. Det er vigtigt, at det med hensyn til den interne orga‐
nisering er muligt at henføre økonomiske forhold og risici
i koncernen til de juridiske enheder i koncernen. Desuden
106
skal der være en særskilt forretningsmodel for de enkelte
juridiske enheder med tilhørende forretningsgange. Der bør
endvidere være en klar ejerstruktur af de enkelte juridiske
enheder i koncernen.
Desuden bør der tages hensyn til den finansielle holding‐
virksomheds rolle. Hvis en finansiel holdingvirksomheds
eneste aktivitet er at eje kapitalandele i dattervirksomheder,
vil dette medføre, at der bedre kan føres tilsyn for de enkel‐
te juridiske enheder, da disses aktiviteter typisk vil være
adskilt. Der kan dog også være koncernstrukturer med fle‐
re komplekse forretningsområder, hvor disse varetages på
tværs af koncernstrukturen. I disse tilfælde vil kravet til den
organisatoriske struktur i udgangspunktet være på en sådan
måde, at aktiviteten kan henføres til den relevante enhed.
Det foreslås i nr. 3, at kriterierne i § 14, stk. 2, § 61 a og §
64 i lov om finansiel virksomhed skal være opfyldt.
Der henvises til § 14, stk. 2, § 61 a i lov om finansiel
virksomhed og relevante lovbemærkninger til disse bestem‐
melser, som vedrører aktionærer og selskabsdeltagere, hvis
den finansielle holdingvirksomhed har et realkreditinstitut
eller pengeinstitut som dattervirksomhed. Det indebærer en
begrundelse for at krav til aktionærer og selskabsdeltagere
i den pågældende finansielle holdingvirksomhed, som nor‐
malt er en forudsætning for at få en generel tilladelse til at
drive et realkreditinstitut eller pengeinstitut, er opfyldt.
Der henvises desuden til § 64 i lov om finansiel virksom‐
hed og relevante lovbemærkninger til disse bestemmelser
vedrørende kvalifikationer for et medlem af bestyrelsen eller
direktionen. Det indebærer, at de der oplyses om nominerin‐
gen af mindst to personer, som har det væsentligste ansvar
for den daglige ledelse. Det vil typisk være medlemmer af
direktionen. Endvidere skal overholdelse af krav til medlem‐
mer af bestyrelsen og direktionen begrundes i overensstem‐
melse med § 64.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 21 a, stk. 3, i CRD
V. Der er tale om direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 3, at såfremt betingelserne for godken‐
delse ikke er opfyldt eller ikke længere opfyldes, underlæg‐
ges den finansielle holdingvirksomhed passende tilsynsfor‐
anstaltninger, som kan omfatte nr. 1-7. Tilsynsforanstaltnin‐
gerne i nr. 1-7 gives af Finanstilsynet med påbud.
Det indebærer, at når en finansiel holdingvirksomhed ikke
vurderes at leve op til kravene for en godkendelse eller ikke
længere vurderes at opfylde kravene for en tidligere givet
godkendelse, kan Finanstilsynet og den konsoliderende til‐
synsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed
er forskellig fra Finanstilsynet, gøre brug af de beføjelser,
som er mest egnede til at forbedre vilkårene for at kunne
leve op til en godkendelse for den pågældende finansielle
holdingvirksomhed eller være undtaget for en sådan god‐
kendelse.
Hvilke beføjelser der er mest egnede til at forbedre disse
vilkår m.v. skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning og
bør ske ud fra et proportionalitetsprincip. Det betyder, at jo
bedre virksomheden lever op til kravene for en godkendelse,
jo mindre indgribende beføjelser bør anvendes. Det kan bl.a.
betyde, at der anvendes flere tilsynsforanstaltninger.
Når en tilsynsbeføjelse anvendes på en holdingvirksomhed,
vil der samtidig blive fastsat en frist for opfyldelse. Denne
frist kan dog forlænges. Fristen skal være passende, og der
vil ved fastsættelsen eller forlængelse af fristen tages hensyn
til sagens karakter og de konkrete omstændigheder, herunder
de tiltag som virksomheden skal iværksætte. Fristen skal
desuden være tilpas i forhold til at Finanstilsynet og den
konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende
tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet, efterføl‐
gende kan evaluere foranstaltningens effektivitet.
Det foreslås i nr. 1, at der som tilsynsbeføjelse kan ske su‐
spension af udøvelsen af de stemmerettigheder, der er knyt‐
tet til den finansielle holdingvirksomheds aktier i institutter,
der er dattervirksomheder.
Tilsynsbeføjelsen indebærer, at en finansiel holdingvirksom‐
hed fratages muligheden for at øve indflydelse på datter‐
virksomheder. Beføjelsen kan bl.a. anvendes, hvis det vur‐
deres, at den pågældende holdingvirksomhed ikke besidder
de nødvendige forudsætninger for at træffe beslutninger for
dattervirksomheder. Endvidere kan beføjelsen anvendes for
at forhindre ændringer i koncernstrukturen, som betyder,
at kravene for godkendelse vurderes sværere at leve op til
efterfølgende.
Det foreslås i nr. 2, at der kan udstedes påbud mod den
finansielle holdingvirksomhed eller medlemmerne af ledel‐
sesorganet og lederne, jf. Finanstilsynets almindelige til‐
synsbeføjelser efter § 344.
Tilsynsbeføjelsen indebærer, at der kan gives påbud mod
den pågældende finansielle holdingvirksomhed eller de per‐
soner, som styrer virksomheden i overensstemmelse med
Finanstilsynets normale praksis for bl.a. at give påbud,
når virksomheden ikke lever op til den gældende regule‐
ring. Denne tilsynsbeføjelse vil være relevant at anvende,
hvis der er isolerede forhold, som ikke opfylder gældende
regler. Tilsynsbeføjelsen vil desuden kunne anvendes som
led i brugen af de øvrige tilsynsbeføjelser.
Det foreslås i nr. 3, at der kan gives instrukser eller udstik‐
107
kes retningslinjer rettet til den finansielle holdingvirksom‐
hed om at overføre kapitalinteresserne i institutter, der er
dattervirksomheder, til sine aktionærer.
Tilsynsbeføjelsen indebærer, at en finansiel holdingvirksom‐
heds direkte ejerskab af et institut defineret i overensstem‐
melse med artikel 5, stk. nr. 3, i CRR overgår helt eller del‐
vist til ejerne af den finansielle holdingvirksomhed. Dermed
vil et eller flere institutter ikke længere kunne være under
afgørende indflydelse af holdingvirksomheden. Beføjelsen
kan bl.a. anvendes, hvis det vurderes, at den pågældende
holdingvirksomhed ikke besidder de nødvendige forudsæt‐
ninger for at sikre regeloverholdelse på koncernniveau. Brug
af denne tilsynsbeføjelse kan betyde, at den finansielle hol‐
dingvirksomhed ophører med at være en finansiel holding‐
virksomhed.
Det foreslås i nr. 4, at udpegning på det foreløbige grund‐
lag kan en anden finansiel holdingvirksomhed eller institut
inden for den samme koncern som ansvarlig for at sikre
overholdelse af kravene i lov om finansiel virksomhed og
CRR på konsolideret niveau.
Såfremt en finansiel holdingvirksomhed ikke er i stand til
at sikre overholdelse af de regulatoriske krav på koncernni‐
veau, vil det med denne tilsynsbeføjelse være muligt at ud‐
pege et institut, defineret i overensstemmelse med artikel 4,
stk. 1, nr. 3, i CRR, i samme koncern til at sikre overholdel‐
se af kravene på konsolideret niveau i hele koncernen. Den‐
ne tilgang bør dog kun anvendes i det tilfælde, at et sådant
institut har de fornødne forudsætninger for at sikre overhol‐
delse af de regulatoriske krav på koncernniveau.
Den foreslåede ændring i nr. 5 omhandler en begrænsning
af eller forbud mod udlodninger eller rentebetalinger til akti‐
onærer.
Tilsynsbeføjelsen indebærer, at ejere i form af aktionærer i
den finansielle holdingvirksomhed og dens dattervirksomhe‐
der kan pålægges restriktioner i forhold til at betale dividen‐
de. Formålet med bestemmelsen er bl.a., at optjent overskud
ikke udvandes i en situation, hvor den pågældende holding‐
virksomhed ikke vurderes at leve op til de regulatoriske
krav.
Den foreslåede ændring i nr. 6 omhandler krav om, at finan‐
sielle holdingvirksomheder afhænder eller begrænser kapi‐
talandele i institutter eller andre enheder i den finansielle
sektor.
Tilsynsbeføjelsen er især relevant at anvende i de tilfælde,
hvor den finansielle holdingvirksomhed modvirker en for‐
svarlig og fornuftig forvaltning af dattervirksomheder i kon‐
cernen. Ved afhændelse eller begrænsning af kapitalandele
bliver det dermed muligt, at nye ejere kan komme til, så
ejerstrukturen og koncernstrukturen ændres på en måde,
hvor krav til gældende regler efterfølgende bedre kan opfyl‐
des.
Den foreslåede ændring i nr. 7 omfatter krav om, at finan‐
sielle holdingvirksomheder forelægger en plan for straks at
overholde betingelserne i stk. 3 på ny.
Tilsynsbeføjelsen indebærer, at den pågældende finansielle
holdingvirksomhed undersøger den konkrete situation og
identificerer de udfordringer og problemer, som virksomhe‐
den på koncernniveau står overfor i forhold til at leve op til
kravene for godkendelse. På denne baggrund skal ledelsen
udarbejde en handlingsplan, som skal indeholde de tiltag,
som virksomheden skal foretage for at afhjælpe og over‐
komme de identificerede udfordringer og problemer. Planen
skal indeholde en oversigt over den tidsmæssige iværksæt‐
telse af tiltagene. Beføjelsen er relevant i de tilfælde, hvor
den pågældende finansielle holdingvirksomhed vurderes ved
egne tiltag, selv at kunne rette op på relevante forhold, for at
kunne blive godkendt.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 21 a, stk. 6, i CRD
V. Den foreslåede bestemmelse er en direktivnær implemen‐
tering.
Det foreslås i stk. 4, at godkendelse af den finansielle hol‐
dingvirksomhed efter stk. 1 ikke er påkrævet, hvis betingel‐
serne i nr. 1-5 er opfyldt.
Det foreslås i nr. 1, at godkendelse ikke er påkrævet, hvis
den finansielle holdingvirksomheds hovedaktivitet består i
at erhverve kapitalandele i dattervirksomheder.
Bestemmelsen betyder dog, at en finansiel holdingvirksom‐
hed efter § 175 g, stk. 1 skal ansøge om godkendelse eller
undtagelse herfor.
Er det primære formål med den finansielle holdingvirksom‐
hed at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finan‐
sielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, vil behovet
for, at den finansielle holdingvirksomhed koordinerer opga‐
ver og processer på tværs af dattervirksomheder være min‐
dre. Det beror på en konkret vurdering af den pågældende
holdingvirksomhed, om dens hovedaktivitet består i at er‐
hverve kapitalandele. Her lægges der afgørende vægt på,
at holdingvirksomheden ikke selv driver virksomhed som
pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller in‐
vesteringsforvaltningsselskab.
Det foreslås i nr. 2, at godkendelse ikke er påkrævet, hvis
den finansielle holdingvirksomhed ikke er udpeget som af‐
108
viklingsenhed i overensstemmelse med afviklingsstrategien
fastsat af den relevante afviklingsmyndighed.
En afviklingsenhed vil være en virksomhed, der er omfattet
af afviklingstiltag i en afviklingsplan. Er den finansielle hol‐
dingvirksomhed udpeget som afviklingsenhed i koncernen,
er denne betingelse således ikke opfyldt.
Det foreslås i nr. 3, at godkendelse ikke er påkrævet, hvis
et kreditinstitut, der er dattervirksomhed, er udpeget som
ansvarligt med henblik på at sikre koncernens overholdelse
af tilsynskrav på konsolideret niveau og har alle de fornødne
midler og den retlige beføjelse til at indfri disse forpligtelser
på en effektiv måde.
Det indebærer, at det er pålagt et realkreditinstitut eller
pengeinstitut, som er dattervirksomhed til den pågældende
finansielle holdingvirksomhed at sikre overholdelse af kra‐
vene i lov om finansiel virksomhed og i CRR på konsolide‐
ret niveau. Dermed vil en dattervirksomhed til den finansiel‐
le holdingvirksomhed være omfattet af anvendelsesområdet
for tilsynsbeføjelserne i henhold til lov om finansiel virk‐
somhed og CRR. Dette forudsætter dog, at en sådan datter‐
virksomhed har de nødvendige forudsætninger for at sikre
opfyldelse af disse krav.
Det foreslås i nr. 4, at godkendelse ikke er påkrævet, hvis
den finansielle holdingvirksomhed ikke tager del i ledelses‐
mæssige, operationelle eller finansielle beslutninger, der på‐
virker koncernen eller dens dattervirksomheder, der er insti‐
tutter eller finansieringsinstitutter.
Det indebærer, at de enkelte bestyrelser i dattervirksomheder
i form af institutter defineret i overensstemmelse med artikel
4, stk.1, nr. 3, i CRR eller finansieringsinstitutter defineret
i § 5, stk. 1, nr. 6, står for den overordnede ledelse af
disse dattervirksomheder uden indblanding fra den finansiel‐
le holdingvirksomhed, som ejer dem. Det gælder i forhold
til konkrete beslutninger og retningslinjer for, hvordan virk‐
somheden ledes.
Det foreslås i nr. 5, at godkendelse ikke er påkrævet, hvis
der ikke er nogen hindringer for et effektivt tilsyn med kon‐
cernen på konsolideret niveau.
Det indebærer, at det med hensyn til den interne organise‐
ring er muligt at henføre økonomiske forhold og risici i
koncernen til de juridiske enheder i koncernen. Desuden
skal der være en særskilt forretningsmodel for de enkelte
juridiske enheder med tilhørende forretningsgange. Der bør
endvidere være en klar ejerstruktur af de enkelte juridiske
enheder i koncernen.
Det foreslåede stk. 4 gennemfører artikel 21 a, stk. 5, i CRD
V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 5, at hvis betingelserne for at være undta‐
get for godkendelse ikke længere er opfyldt, skal den finan‐
sielle holdingvirksomhed søge om godkendelse.
Den enkelte finansielle holdingvirksomhed er selv forpligtet
til at sikre, at den har den relevante godkendelse, hvis det er
nødvendigt. Er det vurderingen, at en finansiel holdingvirk‐
somhed ikke i tilpas grad selv søger at leve op til kravene
for godkendelse, kan dette følges op med brug af relevante
tilsynsbeføjelser.
Det foreslåede stk. 5 gennemfører artikel 21 a, stk. 7, i CRD
V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 6, at med henblik på godkendelse efter stk.
1 at finansielle virksomheder skal oplyse Finanstilsynet og
den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsolide‐
rende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet, om
følgende nævnt i nr. 1-5.
Det foreslås i nr. 1, at der skal oplyses om organisations‐
strukturen for den koncern, hvori den finansielle holding‐
virksomhed indgår, med klar angivelse af dens dattervirk‐
somheder og eventuelle modervirksomheder, samt placerin‐
gen og den type aktivitet, de enkelte enheder udøver i kon‐
cernen.
Det indebærer, at der oplyses om et koncerndiagram for den
koncern, som den finansielle holdingvirksomhed tilhører,
der viser koncernens juridiske struktur i form af juridiske
enheder opdelt på virksomhedstyper, eksempelvis pengein‐
stitut, leasingselskab osv. Derudover skal ejere og ejerandele
for de enkelte juridiske enheder oplyses samt de enkelte
virksomheders forretningsmæssige funktion.
Det foreslås i nr. 2, at der skal oplyses om nomineringen af
mindst to personer, der varetager den faktiske ledelse af den
finansielle holdingvirksomhed, og overholdelse af kravene
i § 64 til kvalifikationer for et medlem af bestyrelsen eller
direktionen.
Det indebærer, at der oplyses om nomineringen af mindst
to personer, som har det væsentligste ansvar for den daglige
ledelse. Det vil typisk være medlemmer af direktionen. End‐
videre skal overholdelse af krav til medlemmer af bestyrel‐
sen og direktionen begrundes i overensstemmelse med §
64. Det omfatter, bl.a. tilstrækkelig viden, faglig kompeten‐
ce og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen
som bestyrelsesmedlem eller medlem af direktionen i den
pågældende finansielle holdingvirksomhed.
109
En finansiel holdingvirksomhed vil som ejer af andre virk‐
somheder typisk have mange forskellige typer af finansielle
aktiviteter og være underlagt et bredt sæt af finansiel regule‐
ring. Derudover vil der være risici, som kan opstå på tværs
af virksomhederne i koncernen. Der skal tages højde for den
kompleksitet i begrundelsen for, at kravene til bestyrelses-
og direktionsmedlemmer er overholdt.
Det foreslås i nr. 3, at der skal oplyses om overholdelse af
kriterierne fastsat i § 14, stk. 1 og 2, og § 61 a, som vedrø‐
rer aktionærer og selskabsdeltagere, hvis den finansielle hol‐
dingvirksomhed har et realkreditinstitut eller pengeinstitut
som dattervirksomhed.
Det indebærer en begrundelse for, at krav til aktionærer og
selskabsdeltagere i den pågældende finansielle holdingvirk‐
somhed, som normalt er en forudsætning for at få en generel
tilladelse til at drive et realkreditinstitut eller pengeinstitut,
er opfyldt.
Det foreslås i nr. 4, at der skal oplyses om den interne
organisation og fordelingen af opgaver inden for koncernen.
Det indebærer, at der oplyses om en oversigt over den finan‐
sielle holdingvirksomheds interne organisatoriske struktur
for hele koncernen. Det omfatter de enkelte organisatoriske
enheders opgaver og forretningsmæssige funktioner for kon‐
cernen som helhed.
Det foreslås i nr. 5, at der skal oplyses om alle andre oplys‐
ninger, der kan være nødvendige for, at der kan udføres
vurderinger i forhold til godkendelse af en finansielt hol‐
dingvirksomhed, jf. stk. 3, eller for at sikre, at en finansiel
holdingvirksomhed, som er undtaget for godkendelse fortsat
lever op til krav herfor, jf. stk. 5.
Det kan være nødvendigt med supplerende oplysninger i
forhold til at vurdere, om en finansiel holdingvirksomhed
lever op til kravene for godkendelse eller undtagelse for
godkendelse. Det kan eksempelvis i forhold til godkendelse
gælde oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at den
interne styring og kontroller fungerer hensigtsmæssigt og i
overensstemmelse med reglerne herfor. Hvorvidt der er be‐
hov for supplerende oplysninger vil bl.a. bero på en konkret
vurdering af de enkelte ansøgninger om godkendelse.
Det foreslåede stk. 6 gennemfører artikel 21 a, stk. 2, i CRD
V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet som den konsolide‐
rende tilsynsmyndighed løbende overvåger overholdelsen af
betingelserne for, at en finansiel holdingvirksomhed er om‐
fattet eller ikke omfattet af at skulle have godkendelse. Fi‐
nanstilsynet deler relevante oplysninger forbundet hermed,
jf. § 347, med den kompetente myndighed i den medlems‐
stat den finansielle holdingvirksomhed er beliggende, skulle
den være beliggende i en anden medlemsstat.
Det indebærer, at der løbende er et tilsyn med overholdelse
af kravene for godkendelse eller undtagelse for godkendel‐
se af finansielle holdingvirksomheder, hvor Finanstilsynet
er den konsoliderende tilsynsmyndighed defineret i overens‐
stemmelse med artikel 4, stk.1, nr. 41, i CRR. I de tilfælde
Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed er for‐
pligtet til at føre tilsyn med en finansiel holdingvirksomhed
beliggende i en anden medlemsstat, deler Finanstilsynet re‐
levante oplysninger med den kompetente myndighed i den‐
ne medlemsstat. De enkelte finansielle holdingvirksomheder
er som led heri forpligtet til at oplyse Finanstilsynet som
den relevante konsoliderende tilsynsmyndighed om relevan‐
te forhold.
Det foreslåede stk. 7 gennemfører artikel 21 a, stk. 5, i CRD
V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 8, at når Finanstilsynet som den konsoli‐
derende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente
myndighed i den medlemsstat den finansielle holdingvirk‐
somhed er beliggende i, tages en fælles beslutning om
godkendelse eller fritagelse for godkendelse samt brugen
af eventuelle tilsynsforanstaltninger. Finanstilsynet som den
konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejder til brug herfor
en vurdering af relevante forhold omhandlet i stk. 2, 3, 4 og
7, og sender denne vurdering til den kompetente myndighed.
Denne vurdering skal danne grundlag for en fælles beslut‐
ning mellem Finanstilsynet som den konsoliderende tilsyns‐
myndighed og den kompetente myndighed i den medlems‐
stat, som den finansielle holdingvirksomhed er beliggende i,
skulle dette være tilfældet. Vurderingen skal være begrundet
i alle relevante forhold, jf. stk. 2
Det foreslåede stk. 8 gennemfører artikel 21 a, stk. 8, pkt.
1 og 2, i CRD V. Der er tale om en direktivnær implemente‐
ring.
Det foreslås i stk. 9, at de i stk. 8 nævnte myndigheder inden
for to måneder efter Finanstilsynet har foretaget og sendt
sin vurdering nævnt i stk. 8 som udgangspunkt skal nå frem
til en fælles beslutning. Opnås en fælles beslutning, medde‐
ler Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed
denne til ansøgeren.
Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed
skal sammen med den kompetente myndighed i den med‐
lemsstat, som den finansielle holdingvirksomhed er belig‐
gende i, skulle dette være tilfældet, gøre alt, hvad der står
i deres magt for at nå frem til en fælles beslutning inden
110
for to måneder efter Finanstilsynet har foretaget og sendt en
vurdering som grundlag herfor.
Det foreslåede stk. 9 gennemfører artikel 21 a, stk. 8, pkt. 3,
i CRD V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 10, at foreligger der ikke en fælles beslut‐
ning inden for tidsfristen i stk. 9 på to måneder henviser
Finanstilsynet sagen til Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed, som træffer beslutning inden for en måned efter
modtagelse af henvisningen. Finanstilsynet som den konso‐
liderende tilsynsmyndighed meddeler denne beslutning til
ansøgeren.
Kan Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndig‐
hed og den kompetente myndighed i den medlemsstat, den
finansielle holdingvirksomhed er beliggende i, skulle denne
være en anden, ikke nå til enighed, henviser de sagen til
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Finanstilsynet skal
herefter afvente Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds
beslutning i sagen og skal herefter træffe beslutning i over‐
ensstemmelse med denne.
Det foreslåede stk. 10 gennemfører artikel 21 a, stk. 8, pkt.
5, i CRD V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 11, at efter udløbet af perioden på to må‐
neder, jf. stk. 9, eller efter at der er truffet en fælles beslut‐
ning, kan sagen ikke længere henvises til Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.
Efter udløbet af perioden på to måneder efter Finanstilsy‐
net har færdiggjort og sendt sin vurdering til den relevante
kompetente myndighed, eller efter at de berørte kompetente
myndigheder har truffet en fælles beslutning i overensstem‐
melse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds beslut‐
ning herom, kan sagen ikke længere indbringes for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Det foreslåede stk. 11 gennemfører artikel 21 a, stk. 8, pkt.
7, i CRD V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 12, at kan en finansiel holdingvirksomhed
ikke godkendes, underretter Finanstilsynet som den konsoli‐
derende tilsynsmyndighed ansøgeren om begrundelsen her‐
for. Det skal ske senest fire måneder efter modtagelsen af
alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en sådan
beslutning.
En finansiel holdingvirksomhed som ikke vurderes at leve
op til kravene for godkendelse, underrettes herom af Finans‐
tilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed senest
fire måneder efter modtagelse af alle relevante oplysninger
fra den finansielle holdingvirksomhed som grundlag for en
sådan vurdering. Underretningen skal være i form af et do‐
kument med en fuldt begrundet beslutning, som Finanstilsy‐
net som den konsoliderende tilsynsmyndighed sender til den
ansøgende virksomhed.
Det foreslåede stk. 12 gennemfører artikel 21 a, stk. 10, 1.
afsnit, i CRD V. Der er tale om en direktivnær implemente‐
ring.
Det foreslås i stk. 13, at der under alle omstændigheder træf‐
fes beslutning om at meddele eller afvise godkendelse inden
for en frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse.
En ansøgning for godkendelse skal besvares med en fuld be‐
grundelse for godkendelse eller ikke godkendelse. Dette skal
ske senest seks måneder efter modtagelsen af ansøgningen
hos Finanstilsynet som den konsoliderende myndighed.
Det foreslåede stk. 13 gennemfører artikel 21 a, stk. 10, 2.
afsnit, i CRD V. Der er tale om en direktivnær implemente‐
ring.
Det foreslås at strafbelægge den foreslåede § 175 g, stk. 1,
5 og 6. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede
ændring af § 373 stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 175 g, stk. 1 og 5, er
de finansielle holdingvirksomheder.
I forhold til § 175 g, stk. 1, består gerningsindholdet i, at
de finansielle holdingvirksomheder som ifølge § 175 g, stk.
1, skal ansøge Finanstilsynet og den konsoliderende tilsyns‐
myndighed, medmindre de er den samme, om godkendelse
eller eventuel undtagelse for godkendelse, ikke ansøger om
godkendelse eller eventuel undtagelse for godkendelse.
I forhold til § 175 g, stk. 5, består gerningsindholdet i at
de finansielle holdingvirksomheder, som ifølge § 175 g, stk.
5, skal ansøge om godkendelse, hvis betingelserne for at
være undtaget for godkendelse ikke længere er opfyldt, ikke
ansøger om godkendelse.
De omfattede strafbestemmelser i § 373, stk. 1, finder an‐
vendelse på § 175 g, stk. 1 og 5, hvis dette kan betegnes som
en grov overtrædelse af bestemmelsen.
Manglende ansøgning om godkendelse eller fritagelse for
godkendelse, jf. 175 g, stk. 1 og 5, anses i udgangspunktet
for en grov overtrædelse af bestemmelsen. Det vurderes
ikke som en grov overtrædelse, hvis den pågældende finan‐
sielle holdingvirksomhed på eget initiativ selv ansøger ikke
for længe efter det tidpunkt, hvor virksomheden burde have
111
ansøgt. En periode på under tre måneder vurderes at være
ikke for længe efter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 175 g, stk. 6, er de
finansielle holdingvirksomheder.
I forhold til § 175 g, stk. 6, består gerningsindholdet i ikke
at give de oplysninger, som er krævet og som kan være
nødvendige for at kunne udføre de vurderinger, som følger
af § 175 g, stk. 2 og 4. Dette anses i udgangspunktet som
en grov overtrædelse af bestemmelsen, Der er alene tale om
mulighed for straf, i det omfang virksomheden ikke indleve‐
rer de oplysninger, Finanstilsynet beder om. Det vurderes
ikke som en grov overtrædelse, hvis den pågældende finan‐
sielle holdingvirksomhed, efter Finanstilsynet har rykket for
manglende oplysninger, inden for en passende tidsfrist tilve‐
jebringer disse manglende oplysninger.
Det foreslås desuden at strafbelægge den foreslåede § 175 g,
stk. 3.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 175 g, stk. 3, er
de finansielle holdingvirksomheder eller medlemmerne af
ledelsesorganet og lederne efter de almindelige tilsynsbefø‐
jelser, jf. § 344, som ikke lever op til tilsynsforanstaltninger
anvendt i overensstemmelse med § 175 g, stk. 3.
Gerningsindholdet består i, at en finansiel holdingvirksom‐
hed eller medlemmerne af ledelsesorganet og lederne efter
de almindelige tilsynsbeføjelser, jf. § 344, ikke lever op til
de tilsynsforanstaltninger anvendt i overensstemmelse med
§ 175 g, stk. 3.
Det omfatter manglende overholdelse af påbud om ikke at
udøve og gøre brug af de stemmerettigheder, der er knyttet
til den finansielle holdingvirksomheds aktier i institutter, der
er dattervirksomheder.
Det omfatter manglende efterlevelse af påbud, der er givet
til den finansielle holdingvirksomhed eller medlemmerne af
ledelsesorganet og lederne efter de almindelige tilsynsbefø‐
jelser, jf. § 344.
Det omfatter manglende efterlevelse af påbud om at opfylde
instrukser eller retningslinjer givet af Finanstilsynet til den
finansielle holdingvirksomhed om at overføre kapitalinteres‐
serne i institutter, der er dattervirksomheder, til sine aktio‐
nærer.
Det omfatter manglende efterlevelse af påbud om begræns‐
ning af eller forbud mod udlodninger eller rentebetalinger til
aktionærer.
Det omfatter manglende efterlevelse af påbud om, at afhæn‐
de eller begrænse kapitalandele i institutter eller andre enhe‐
der i den finansielle sektor.
Det omfatter manglende efterlevelse af påbud om, straks at
forelægge en plan for at overholde betingelserne i § 175 g,
stk. 2, på ny.
De omfattede strafbestemmelser i forslaget finder anvendel‐
se på de oplistede forhold, hvis dette kan betegnes som en
grov overtrædelse af bestemmelsen.
Bestemmelsen finder dermed anvendelse ved gentagne man‐
glende opfyldelse af tilsynsforanstaltninger uanset tilsyns‐
foranstaltningens omfang og indvirkning, da dette anses som
en grov overtrædelse. Manglende opfyldelse af en tilsyns‐
foranstaltning, som vurderes som væsentlig medvirkende til,
at den pågældende finansielle holdingvirksomhed kan opfyl‐
de kravene for godkendelse i overensstemmelse med § 175
g anses desuden for en grov overtrædelse.
Til nr. 53 (§ 259, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 259, stk. 1, at Finanstilsynet skal udarbejde,
vedtage og vedligeholde en afviklingsplan for et pengeinsti‐
tut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I (herefter
”virksomheder”). Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Det følger af be‐
mærkningerne til § 259, stk. 1, i forslag til lov om ændring
af lov om finansiel virksomhed fremsat den 19. december
2014 (FT 2014/1, L 105), hvornår Finanstilsynet og Finan‐
siel Stabilitet kan udarbejde en forenklet afviklingsplan, og
hvornår Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal vedlige‐
holde afviklingsplanen.
Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 259. De nye
bestemmelser har til formål at implementere regler om for‐
enklede afviklingsplaner og vedligeholdelse af afviklings‐
planerne i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage
og vedligeholde en forenklet afviklingsplan. Den forenklede
afviklingsplan vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 4, stk. 1, litra
a, c og d, og stk. 3, i BRRD II. Reglerne fremgår i dag af
bemærkningerne til § 259, stk. 1, og der er derfor tale om en
kodificering af gældende ret.
Afviklingsplaner udarbejdes af Finanstilsynet i samarbejde
med Finansiel Stabilitet, hvilket i praksis indebærer, at Fi‐
nansiel Stabilitet udarbejder et udkast til afviklingsplan og
112
indstiller udkastet til vedtagelse hos Finanstilsynet. Finans‐
tilsynet kan beslutte at vedtage en forenklet afviklingsplan
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Ved vurderingen af,
om Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet
skal vedtage en forenklet afviklingsplan, skal Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet tage hensyn til de konsekvenser, det
kan medføre, at den pågældende virksomhed bliver nødli‐
dende. I denne vurdering indgår karakteren af virksomhe‐
dens forretningsaktiviteter, aktionærstruktur, retlige form,
risikoprofil, størrelse og retlige status, dets forbindelser med
andre institutter eller med det finansielle system generelt,
omfanget og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter,
dets medlemskab af en institutsikringsordning eller af andre
kooperative systemer vedrørende gensidig solidaritet som
omhandlet i artikel 113, stk. 7, i CRR.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal derudover tage
hensyn til, om virksomheden udøver investeringsservice
eller investeringsaktivitet som defineret i § 5, stk. 1, nr.
4, i lov om finansiel virksomhed, og om virksomhedens
sammenbrud og efterfølgende konkurs forventes at ville få
betydelig negativ indvirkning på de finansielle markeder,
andre institutter omfattet af kapitel 17-17 a i lov om fi‐
nansiel virksomhed, finansieringsvilkårene eller økonomien
som helhed.
Kriterierne for vurdering af konsekvenserne for de finan‐
sielle markeder, andre institutter og finansieringsvilkårene
af, at et institut bliver nødlidende, er præciseret i Kommis‐
sionens delegerede forordning (EU) nr. 2019/348 om sup‐
plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU.
En forenklet afviklingsplan har et mere begrænset indhold
end andre afviklingsplaner og kan indebære, at Finanstil‐
synet stiller mere lempelige krav til de oplysninger, som
virksomheden skal indberette til brug for udarbejdelsen her‐
af. Det kan f.eks. være, at Finanstilsynet kræver færre oplys‐
ninger fra den pågældende virksomhed, jf. § 261 i lov om
finansiel virksomhed, eller at der er nogle af de afsnit, som
afviklingsplanen skal indeholde, der udelades.
Udgangspunktet for, hvad en afviklingsplan skal indeholde,
følger af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
2016/1075 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår regule‐
ringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopret‐
ningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de
minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal
vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncer‐
ngenopretningsplaner, betingelserne for koncernintern finan‐
siel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den
kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konver‐
teringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse
med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt
afviklingskollegiernes virkemåde i praksis.
Formålet med at udarbejde en forenklet afviklingsplan, frem
for en almindelig afviklingsplan efter stk. 1, er at sikre,
at der ikke er uforholdsmæssigt store administrative byrder
forbundet med udarbejdelsen af afviklingsplanen.
Finanstilsynet kan i samarbejde med Finansiel Stabilitet
f.eks. udarbejde en forenklet afviklingsplan for institutter,
der ikke er systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI-in‐
stitutter), og som er små og mindre komplekse end SIFI-in‐
stitutter, bl.a. i relation til handelsaktiviteter og internationa‐
le aktiviteter.
Finanstilsynet kan til enhver tid beslutte at udarbejde, ved‐
tage og vedligeholde en almindelig afviklingsplan efter §
259, stk. 1. Det indebærer, at Finanstilsynet vedtager en ny
afviklingsplan for den pågældende virksomhed, der ikke har
et begrænset indhold, og hvor virksomheden dermed skal
indberette flere oplysninger til udarbejdelsen heraf. Det er
i praksis Finansiel Stabilitet, der indstiller afviklingsplanen
til Finanstilsynet. Finansiel Stabilitet kan således indstille en
forenklet afviklingsplan til Finanstilsynet, ligesom Finansiel
Stabilitet kan indstille en almindelig afviklingsplan efter §
259, stk. 1, til Finanstilsynet i tilfælde, hvor der tidligere
har været vedtaget en forenklet afviklingsplan for den på‐
gældende virksomhed.
Anvendelsen af forenklede forpligtelser påvirker ikke Fi‐
nanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at træffe
en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsfor‐
anstaltning.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet skal vedligeholde af‐
viklingsplanen, jf. stk. 1 og 3, mindst en gang om året. Af‐
viklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet kan beslutte at fravige
kravet om vedligeholdelse af afviklingsplanen mindst en
gang om året.
Bestemmelsen implementer dele af artikel 4, stk. 1, litra b,
dele af artikel 10, stk. 6, 1. afsnit, og dele af artikel 13,
stk. 3, i BRRD II. Der er tale om en direktivnær implemen‐
tering. Reglerne fremgår i dag af bemærkningerne til § 259,
stk. 1, og der er derfor tale om en kodificering af gældende
ret.
Ifølge 1. og 2. pkt. skal Finanstilsynet vedligeholde afvik‐
lingsplanen for det enkelte pengeinstitut, realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I mindst én gang årligt. Det gæl‐
der både for almindelige afviklingsplaner udarbejdet efter
stk. 1 og forenklede afviklingsplaner udarbejdet efter forsla‐
get til stk. 3.
Det er Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som i samarbej‐
de udarbejder afviklingsplanen. Finansiel Stabilitet foretager
113
i forbindelse med vedligeholdelsen en revurdering af den
eksisterende afviklingsplan og udarbejder et udkast med de
fornødne tilpasninger. Finansiel Stabilitet indstiller udkastet
til den opdaterede afviklingsplan til Finanstilsynet. Det er
Finanstilsynet, som vedtager den opdaterede afviklingsplan,
jf. § 259, stk. 1 og 3. Virksomheden får et resume af afvik‐
lingsplanen, jf. bemærkningerne til § 259 i forslag til lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed fremsat den 19.
december 2014 (FT 2014/1, L 105).
Efter det foreslåede 3. pkt. kan Finanstilsynet beslutte at
fravige kravet om, at en afviklingsplan skal vedligeholdes
mindst en gang om året. Det betyder, at intervallet for, hvor
ofte afviklingsplanen skal vedligeholdes, kan være længere,
og at afviklingsplanen vedligeholdes f.eks. hvert andet år i
stedet for årligt. Det kan være relevant i de tilfælde, hvor
der er udarbejdet en forenklet afviklingsplan efter det fore‐
slåede stk. 3. Vurderingen foretages i samarbejde med og
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet
kan således i forbindelse med indstilling af en afviklingsplan
til Finanstilsynet indstille, at Finanstilsynet skal beslutte at
fravige kravet om en årlig vedligeholdelse i relation til en
konkret virksomhed.
Ved vurderingen af, om Finanstilsynet skal vælge et længere
interval for, hvor ofte afviklingsplanen skal vedligeholdes,
skal Finanstilsynet tage hensyn til de konsekvenser, det kan
få, at den pågældende virksomhed bliver nødlidende. I den‐
ne vurdering indgår de samme hensyn som dem, der indgår
i vurderingen af, om der skal vedtages en forenklet afvik‐
lingsplan, jf. det foreslåede stk. 3.
Der indføres i det foreslåede stk. 5 en undtagelse til stk.
4, der fastslår, at såfremt der sker ændringer, der nødven‐
diggør en vedligeholdelse, skal Finanstilsynet vedligeholde
afviklingsplanen, når Finanstilsynet bliver bekendt med æn‐
dringerne. Stk. 5 angiver eksempler på ændringer, der kan
nødvendiggøre en vedligeholdelse af afviklingsplanen.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet uanset stk. 4 skal
vedligeholde afviklingsplanen, når der er sket ændringer i
den pågældende virksomhed, herunder ændringer i virksom‐
hedens retlige eller organisatoriske struktur, forretningsak‐
tiviteter eller økonomiske forhold, som nødvendiggør en
ændring af virksomhedens afviklingsplan. Afviklingsplanen
vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Sta‐
bilitet.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 10, stk. 6, 1.
afsnit, og dele af artikel 13, stk. 3, i BRRD. Der er tale om
en direktivnær implementering. Reglerne fremgår i dag af
bemærkningerne til § 259, stk. 1, og der er derfor tale om en
kodificering af gældende ret.
Udgangspunktet er, at Finanstilsynet skal vedligeholde af‐
viklingsplanen årligt. Det følger af det foreslåede stk.
4. Sker der ændringer i det pågældende pengeinstitut, real‐
kreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, der nødvendiggør
en vedligeholdelse, skal Finanstilsynet imidlertid vedlige‐
holde afviklingsplanen, når Finanstilsynet bliver bekendt
med de væsentlige ændringer. Afviklingsplanen vedtages
herefter af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabi‐
litet.
Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen, hvis der
er sket en ændring i den pågældende virksomhed, der kan
få konsekvenser for afviklingsplanen eller på anden vis nød‐
vendiggør en vedligeholdelse af afviklingsplanen. Det vil
typisk være større ændringer i virksomheden, der har ind‐
virkning på afviklingsstrategien, eller som kan udgøre hin‐
dringer for afviklingen af den pågældende virksomhed, jf. §
264. Det kan f.eks. være, hvis virksomheden fusionerer med
en anden virksomhed, eller hvis virksomheden køber eller
sælger en dattervirksomhed. Det kan også være, hvis virk‐
somheden går i genopretning, foretager genopretningstiltag
med betydning for afviklingsplanen, eller hvis Finanstilsy‐
net udøver sine nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser,
jf. § 272 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage
og vedligeholde en koncernafviklingsplan, jf. § 260, for et
kreditinstitut, der er fast tilknyttet et centralt organ, og som
helt eller delvist er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i
overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Koncernaf‐
viklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet.
Bestemmelsen implementerer artikel 4, stk. 8, litra a, og stk.
9, litra a, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemen‐
tering.
Er et kreditinstitut, der er fast tilknyttet et centralt organ,
helt eller delvist undtaget fra kravene i CRR, fordi betingel‐
serne i artikel 10 i CRR er opfyldt, kan Finanstilsynet be‐
slutte, at der ikke skal udarbejdes en afviklingsplan indivi‐
duelt for det pågældende kreditinstitut. I stedet skal Finans‐
tilsynet udarbejde afviklingsplanen på konsolideret grundlag
for det centrale organ og dets tilsluttede kreditinstitut. Kon‐
cernafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstil‐
ling fra Finansiel Stabilitet, jf. § 260, stk. 1.
Kreditinstitutter, der er tilknyttet et centralt organ, udgør et
samarbejdsnetværk. Med centralt organ forstås ifølge artikel
10 i CRR et organ, der har flere penge- og realkreditinsti‐
tutter (kreditinstitutter) tilknyttet, hvor det centrale organs
ledelse er beliggende i samme medlemsstat og bemyndiget
til at give instrukser til de tilknyttede kreditinstitutters ledel‐
se. Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter
114
solidarisk for hinandens forpligtelser, eller de tilsluttede
institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale
organ. Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters
solvens og likviditet kontrolleres på grundlag af institutter‐
nes konsoliderede regnskaber. Danmark har på nuværende
tidspunkt ikke nogen centrale organer. Centrale organer er
særligt kendt i Storbritannien.
Konsolideret grundlag er defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
47 og 48, i CRR og betyder, at det centrale organ og dets
tilsluttede kreditinstitutter behandles regnskabsmæssigt, som
om de udgør et enkelt institut.
Til nr. 54 (§ 259, stk. 9, 2. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af § 259, stk. 5, at Finanstilsynet fremsender den
endelige afviklingsplan til Finansiel Stabilitet. For institutter
omfattet af stk. 3 fremsendes afviklingsplanen endvidere til
Danmarks Nationalbank.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 259, stk. 5, 2. pkt.,
der bliver stk. 9, 2. pkt., fra stk. 3 til stk. 7.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsæt‐
telsen af nye stykker i § 259, jf. lovforslagets § 1, nr. 53.
Til nr. 55 (§ 259 a i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 259, stk. 1, at Finanstilsynet skal udarbejde,
vedtage og vedligeholde en afviklingsplan for et pengeinsti‐
tut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I (herefter
”virksomheder”). Det følger af bemærkningerne til § 259,
stk. 1, i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virk‐
somhed fremsat den 19. december 2014 (FT 2014/1, L 105),
at virksomheden omfattet af afviklingsplanen skal oplyse
Finanstilsynet om væsentlige ændringer, der nødvendiggør
en vedligeholdelse.
Det foreslås i § 259 a, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, for hvilket der er udarbejdet
en afviklingsplan i henhold til § 259, stk. 1, straks skal
oplyse Finanstilsynet om væsentlige ændringer i den pågæl‐
dende virksomhed, herunder ændringer i virksomhedens ret‐
lige eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller
økonomiske forhold.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 10, stk. 6, 2.
afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemente‐
ring. Reglerne fremgår i dag af bemærkningerne til § 259,
stk. 1, og der er derfor tale om en kodificering af gældende
ret.
Finanstilsynet skal som udgangspunkt vedligeholde vedtag‐
ne afviklingsplaner mindst en gang om året. Det følger af
det foreslåede § 259, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 53. Af‐
viklingsplanen skal dog også vedligeholdes, når der er sket
ændringer i den pågældende virksomhed, som nødvendiggør
en ændring af virksomhedens afviklingsplan. Det følger af
det foreslåede § 259, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 53.
Med den foreslåede § 259 a vil det udtrykkeligt fremgå, at
et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab
I straks skal oplyse Finanstilsynet, når der sker væsentlige
ændringer i den pågældende virksomhed. Når Finanstilsynet
modtager en underretning efter § 259 a, vil Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet på baggrund heraf vurdere, om de
væsentlige ændringer giver anledning til at vedligeholde af‐
viklingsplanen, jf. det foreslåede § 259, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en handlepligt for
virksomhedens ledelse. At virksomheden straks skal oply‐
se Finanstilsynet om væsentlige ændringer betyder, at virk‐
somheden skal underrette Finanstilsynet, så snart ændringer
er fundet sted. Underretningen skal ske, når virksomheden
f.eks. træffer en beslutning, der medfører den væsentlige
ændring, eller når virksomheden bliver bekendt med den på‐
gældende ændring. Hvis virksomheden ikke oplyser Finans‐
tilsynet om væsentlige ændringer, eller hvis underretningen
ikke sker straks, kan virksomheden f.eks. blive mødt med
et påbud om at oplyse Finanstilsynet om de væsentlige æn‐
dringer eller en påtale for ikke rettidigt at have orienteret Fi‐
nanstilsynet. Virksomheden kan desuden blive straffet med
bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 113.
Bliver Finanstilsynet som tilsynsmyndighed bekendt med
væsentlige ændringer i den pågældende virksomhed, skal
tilsynsmyndigheden straks oplyse Finanstilsynet som afvik‐
lingsmyndighed om de væsentlige ændringer.
En væsentlig ændring kan f.eks. være, hvis virksomheden
fusionerer med en anden virksomhed, eller hvis virksomhe‐
den køber eller sælger en dattervirksomhed. Det kan også
være, hvis virksomheden går i genopretning eller foretager
genopretningstiltag.
Det foreslåede § 259 a foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 114. Har en virksomhed omfattet af § 259 a ikke
straks oplyst Finanstilsynet om væsentlige ændringer i virk‐
somhedens forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold,
kan virksomheden straffes med en bøde. Gerningsindholdet
er, at de omfattede virksomheder ikke overholder kravet om
straks underretning af Finanstilsynet, og ansvarssubjektet er
den virksomhed, som kravet er rettet imod, og som ikke har
overholdt kravet.
Til nr. 56 (§ 260, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
115
Det følger af § 260, stk. 2, at Finanstilsynet uanset stk. 1
kan beslutte, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel‐
skab I, skal udarbejdes og vedligeholdes en afviklingsplan i
henhold til § 259.
Det foreslås at ophæve stk. 2.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af indsættelsen
af en ny bestemmelse i § 260 a, jf. lovforslagets § 1, nr.
62. § 260 a præciserer, hvornår Finanstilsynet kan beslutte at
udarbejde og vedligeholde en afviklingsplan for hver enkelt
dattervirksomhed. Dette fremgår i dag af bemærkningerne
til § 260, stk. 2, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 105
som fremsat, side 109.
Til nr. 57 (§ 260, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 260, stk. 1, at Finanstilsynet skal udarbejde
en koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomhe‐
den er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmægler‐
selskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed. Koncernafviklingsplanen vedtages af
Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet i sam‐
arbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhe‐
derne og efter høring af afviklingsmyndighederne i de lande,
hvor væsentlige filialer er beliggende.
Det følger af § 260, stk. 3, der bliver stk. 2, at en koncernaf‐
viklingsplan skal indeholde konkrete tiltag til afvikling af
koncernen som helhed og afvikling af de virksomheder og
filialer, som indgår i koncernen.
Det foreslås at indsætte et 2. og 3. pkt. i § 260, stk. 3, der
bliver stk. 2.
Det foreslås i 2. pkt., at koncernafviklingsplanen skal angive
afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i den pågæl‐
dende koncern.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer artikel 1, nr. 3, litra
a, i BRRD II, der indsætter artikel 12, stk. 1, 2. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern er nye og
indføres i forbindelse med implementeringen af BRRD II, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det skal angives i
koncernafviklingsplanen, hvilke virksomheder i koncernen
der udpeges som afviklingsenheder. Afviklingsplanen skal
derudover angive den nærmere afgrænsning af koncernens
afviklingskoncerner. Afviklingsplanen skal efter de gælden‐
de regler ikke angive disse forhold.
Afviklingsenhed er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr.
77, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
11, som den virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltage‐
ne i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til enten §§ 259
eller 260.
§ 259 i lov om finansiel virksomhed vedrører afviklingspla‐
ner udarbejdet individuelt for pengeinstitutter, realkreditin‐
stitutter og fondsmæglerselskaber I. Når der er tale om en
koncern, udarbejdes koncernafviklingsplanen efter § 260 i
lov om finansiel virksomhed. Koncernafviklingsplanen skal
angive afviklingsenhederne i koncernen.
Afviklingskoncern er defineret i den foreslåede § 5, stk. 1,
nr. 78, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11. Definitionen er todelt.
En afviklingskoncern er for det første en afviklingsenhed
og dens dattervirksomheder. En afviklingskoncern kan ikke
omfatte de af afviklingsenhedens dattervirksomheder, der
selv er udpeget som afviklingsenheder, eller som er datter‐
virksomhed af en anden afviklingsenhed.
I koncernafviklingsplanen skal det angives, hvilke virksom‐
heder der er udpeget som afviklingsenheder, og hvilke af de‐
res dattervirksomheder der, sammen med afviklingsenheden,
udgør en afviklingskoncern. Hvis f.eks. en virksomhed er
ejet af to afviklingsenheder, vil virksomheden alene kunne
være omfattet af den ene af de to afviklingskoncerner.
Som udgangspunkt kan en afviklingskoncern heller ikke
omfatte dattervirksomheder, som er etableret i et tredjeland,
og deres dattervirksomheder. Dette udgangspunkt kan dog
konkret fraviges af afviklingsmyndighederne, og det skal
i givet fald fremgå af afviklingsplanen, at afviklingskoncer‐
nen omfatter sådanne virksomheder. I denne vurdering skal
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet lægge vægt på, om af‐
viklingsplanen vurderes at være gennemførlig og troværdig,
hvis disse dattervirksomheder ikke indgår.
Det følger af forslaget til § 260, stk. 2, 3. pkt., at en
mellemliggende finansiel holdingvirksomhed skal udpeges
som afviklingsenhed i det tilfælde, hvor den mellemliggen‐
de finansielle holdingvirksomhed er dattervirksomhed til en
blandet holdingvirksomhed, og hvor den mellemliggende
finansielle holdingvirksomhed enten direkte eller indirekte
ejer dattervirksomheder. I dette tilfælde skal Finanstilsynet
ved vedtagelsen af koncernafviklingsplanen sikre, at det er
den mellemliggende finansielle holdingvirksomhed og ikke
den blandede holdingvirksomhed, der udpeges som afvik‐
116
lingsenhed. Det er dermed også den mellemliggende finan‐
sielle holdingvirksomhed, der foretages afviklingstiltag over
for i tilfælde af afvikling.
En afviklingskoncern kan for det andet bestå af kreditinsti‐
tutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og selve det
centrale organ, samt disses dattervirksomheder, når mindst
et kreditinstitut eller det centrale organ er en afviklingsen‐
hed.
En koncern kan indeholde flere afviklingsenheder og der‐
med flere afviklingskoncerner. En afviklingskoncern af‐
grænses således ikke efter den selskabsretlige koncernstruk‐
tur, men afgrænses i stedet med udgangspunkt i de udpegede
afviklingsenheder.
BRRD giver mulighed for både en selskabsspecifik afvik‐
lingsstrategi (»multiple points of entry«) og en koncernspe‐
cifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncer‐
nspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun anvendes
afviklingstiltag over for én virksomhed i koncernen, mens
en selskabsspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der an‐
vendes afviklingstiltag overfor flere virksomheder i koncer‐
nen.
Det fremgår af afviklingsplanen, om der i forbindelse med
afvikling af en koncern forventes anvendt en selskabsspeci‐
fik afviklingsstrategi eller en koncernspecifik afviklingsstra‐
tegi.
Ved en selskabsspecifik afviklingsstrategi vil der inden for
en koncern være udpeget flere afviklingsenheder, nemlig
de virksomheder i koncernen, over for hvem der forventes
anvendt afviklingstiltag. Som følge heraf vil der også være
udpeget flere afviklingskoncerner. Af afviklingsplanen skal
det fremgå, hvilke virksomheder der er afviklingsenheder,
og hvilke øvrige virksomheder der hører til de afviklings‐
koncerner, som er tilknyttet de udpegede afviklingsenheder.
Ved en koncernspecifik afviklingsstrategi vil der alene blive
udpeget én afviklingsenhed, og der vil i tilfælde af afvikling
forventeligt anvendes afviklingstiltag over for alene denne
virksomhed. Dette indebærer, at blot én virksomhed i kon‐
cernen, normalt modervirksomheden, afvikles, og at det tab
og rekapitaliseringsbehov, der måtte være i de øvrige virk‐
somheder inden for koncernen, overføres til den virksom‐
hed, der afvikles.
I langt hovedparten af de koncernafviklingsplaner, som i dag
er vedtaget af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel
Stabilitet, er der fastlagt en koncernspecifik afviklingsstra‐
tegi. Der vil fremover, hvis denne afviklingsstrategi fasthol‐
des, alene skulle udpeges én afviklingsenhed i disse kon‐
cerner. Den udpegede afviklingsenhed vil forventeligt være
modervirksomheden.
At en koncern indeholder flere afviklingskoncerner ændrer
ikke på, at koncernen som helhed afvikles, hvis koncernen
er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og af‐
viklingskoncern er, at de kan anvendes til at angive i afvik‐
lingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern der vil blive
anvendt afviklingsværktøjer over for samt at angive, hvilke
dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en afvik‐
ling.
Denne udpegning af afviklingsenheder og afviklingskoncer‐
ner er også relevant for fastsættelsen af krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver i henhold til den foreslåede § 266, jf.
lovforslagets § 1, nr. 80. Hvordan kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver skal opfyldes, dvs. om kravet skal opfyldes
på konsolideret grundlag eller individuelt, samt med hvil‐
ke typer af forpligtelser kravet kan opfyldes, afhænger af,
om den pågældende virksomhed er udpeget som afviklings‐
enhed, eller om virksomheden er dattervirksomhed til en
afviklingsenhed. Der henvises til de foreslåede §§ 266, 267,
267 a, 267 d og 267 e i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 80.
Formålet med at udpege afviklingsenheder og afviklings‐
koncerner i koncernafviklingsplanen og de øvrige regler,
der gælder for henholdsvis afviklingsenheder og disses dat‐
tervirksomheder, herunder i relation til nedskrivningsegnede
forpligtelser, er at sikre, at den foretrukne afviklingsstrate‐
gi kan anvendes effektivt. Det sker ved at sikre klarhed
over, hvilke virksomheder der forventes afviklet (afviklings‐
enheden), og hvilke dattervirksomheder der hører sammen
med afviklingsenheden i en afviklingssituation (afviklings‐
koncernen). Det sker endvidere ved at sikre større sammen‐
hæng i de krav om nedskrivningsegnede passiver, der stilles
til afviklingsenheden og de dattervirksomheder, der indgår i
samme koncern som afviklingsenheden, jf. lovforslagets § 1,
nr. 80.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således som ud‐
gangspunkt alene en ændring af indholdet i koncernafvik‐
lingsplaner ved, at disse angiver koncernens afviklingsenhe‐
der og afviklingskoncerner. Denne angivelse vil dog have
betydning for, hvordan kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver fastsættes for den enkelte virksomhed, og hvordan den
enkelte virksomhed skal opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, da dette afhænger af, om virksomheden
er udpeget som afviklingsenhed, eller om virksomheden i
stedet er dattervirksomhed til en afviklingsenhed.
Finanstilsynet vedtager koncernafviklingsplanen efter ind‐
stilling fra Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet vil såle‐
117
des i forbindelse hermed indstille, hvilke virksomheder der
skal være afviklingsenheder, og hvilke virksomheder der til
sammen skal udgøre en afviklingskoncern. Finanstilsynet
vedtager, hvilke virksomheder der er afviklingsenheder, og
hvilke virksomheder der til sammen skal udgøre en afvik‐
lingskoncern i forbindelse med den endelige vedtagelse af
koncernafviklingsplanen.
Det foreslås i 3. pkt., at en mellemliggende finansiel hol‐
dingvirksomhed, der direkte eller indirekte ejer dattervirk‐
somheder af en blandet holdingvirksomhed, er en afvik‐
lingsenhed.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr.
11, i BRRD II, der ændrer artikel 33, stk. 3, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en mellemlig‐
gende finansiel holdingvirksomhed, der ejer dattervirksom‐
heder af en blandet holdingvirksomhed, skal udpeges som
afviklingsenhed i koncernafviklingsplanen. Det gælder også
i de tilfælde, hvor Finanstilsynet vælger en koncernspecifik
afviklingsstrategi (»single point of entry«), i modsætning
til en selskabsspecifik afviklingsstrategi (»multiple points
of entry«). En koncernspecifik afviklingsstrategi betyder, at
der kun anvendes afviklingstiltag for én virksomhed i en
koncern. Det vil typisk være modervirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor indebære, at den
mellemliggende finansielle virksomhed skal udpeges som
afviklingsenhed, uanset at den finansielle holdingvirksom‐
hed ikke er den øverste modervirksomhed i koncernen. Det
betyder omvendt, at den blandede holdingvirksomhed ikke
udpeges som afviklingsenhed og derfor ikke omfattes af
afviklingstiltagene. Formålet er at gå uden om den blandede
holdingvirksomhed i en afviklingsstrategi, der i modsætning
til den finansielle holdingvirksomhed ikke har den finansiel‐
le sektor som sin primære virksomhed.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 260,
stk. 2, 2. pkt., om udpegelsen af afviklingsenheder og afvik‐
lingskoncerner.
Afviklingsenhed er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr.
77, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, som den virksomhed, der er
omfattet af afviklingstiltagene i en afviklingsplan udarbejdet
i henhold til enten §§ 259 eller 260.
En finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a, som en modervirksomhed, der ikke er en finan‐
siel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirk‐
somhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor
mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen
og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører
den finansielle sektor. Modervirksomheden er ikke en finan‐
siel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirksomhe‐
der i koncernen udelukkende er forsikringsvirksomheder. En
finansiel holdingvirksomhed er derudover defineret i § 5,
stk. 1, nr. 10, litra b, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, som
en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller
hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomhe‐
der, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinsti‐
tutter. Dattervirksomheder er hovedsagelig finansielle virk‐
somheder eller finansieringsinstitutter, hvis mindst én er en
finansiel virksomhed, og mere end 50 pct. af modervirksom‐
hedens konsoliderede aktiver er tilknyttet dattervirksomhe‐
der, som er finansielle virksomheder eller finansieringsinsti‐
tutter. Modervirksomheden er ikke en finansiel holdingvirk‐
somhed, hvis de finansielle dattervirksomheder i koncernen
udelukkende er forsikringsvirksomheder. Definitionen af en
finansiel holdingvirksomhed omfatter finansielle moderhol‐
dingvirksomheder i Danmark og finansielle moderholding‐
virksomheder i Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
En blandet holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1,
nr. 51, som en modervirksomhed, der ikke er en finansiel
holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, i en koncern, hvor mindst
én dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Definitionen af
en blandet holdingvirksomhed omfatter blandede finansiel‐
le holdingvirksomheder, blandede finansielle moderholding‐
virksomheder i Danmark og blandede finansielle moderhol‐
dingvirksomheder i Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de.
Til nr. 58 (§ 260, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 260, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde
en koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomhe‐
den er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmægler‐
selskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed. Koncernafviklingsplanen vedtages efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 260, der fastslår, at
koncernafviklingsplanen skal udarbejdes på en måde, så den
ikke medfører en negativ og uforholdsmæssig stor indvirk‐
ning på et land inden for Den Europæiske Union eller på et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, ved dens gennemførelse.
Bestemmelsen implementerer artikel 12, stk. 5, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering. For‐
slaget præciserer gældende ret.
118
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal ved udarbejdelsen
af koncernafviklingsplanen tage hensyn til afviklingstiltage‐
nes potentielle indvirkning på alle de medlemslande i Den
Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, hvor koncernen driver
virksomhed. Det kan f.eks. være væsentlig negativ indvirk‐
ning på de finansielle markeders funktion, markedstilliden
eller risikoen for direkte eller indirekte negativ afsmitning
på andre finansielle virksomheder. Afviklingsmyndigheder‐
ne i de lande, hvor koncernafviklingsplanen kan have nega‐
tiv og uforholdsmæssig stor indvirkning, bør inddrages i
udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen.
Til nr. 59 (§ 260, stk. 5, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 260, stk. 5, nr. 6, i lov om finansiel virk‐
somhed, at Finanstilsynet fremsender oplysninger modtaget
til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til
afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for Den
Europæiske Union, hvor en finansiel holdingvirksomhed er
etableret.
Det foreslås i § 260, stk. 5, nr. 6, at indsætte eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område
efter Den Europæiske Union. Det foreslås derudover at ind‐
sætte en blandet holdingvirksomhed.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 13, stk. 1, li‐
tra e, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemente‐
ring. Forslaget præciserer gældende ret.
Den foreslåede ændring indebærer, at Finanstilsynet skal
fremsende oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen
af koncernafviklingsplanen til afviklingsmyndighederne i de
andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret. Den
foreslåede ændring indebærer desuden, at Finanstilsynet
skal fremsende de pågældende oplysninger til afviklings‐
myndighederne i de lande, hvor en blandet holdingvirksom‐
hed er etableret.
En blandet holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1,
nr. 51, som en modervirksomhed, der ikke er en finansiel
holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, i en koncern, hvor mindst
én dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Definitionen af
en blandet holdingvirksomhed omfatter blandede finansiel‐
le holdingvirksomheder, blandede finansielle moderholding‐
virksomheder i Danmark og blandede finansielle moderhol‐
dingvirksomheder i Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de.
Til nr. 60 (§ 260, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 260, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer sammen med
de i stk. 5 nævnte myndigheder, om koncernafviklingspla‐
nen opfylder de i stk. 3 og 4 fastsatte krav med henblik på at
nå en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen.
De i stk. 5 nævnte myndigheder omfatter Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Finansiel Stabilitet, dattervirksom‐
hedernes afviklingsmyndigheder, afviklingsmyndighederne i
de lande, hvor der er væsentlige filialer, de relevante kom‐
petente myndigheder og afviklingsmyndigheder i de lande,
hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret, jf. stk. 5,
nr. 1-6.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 260, stk. 6, fra de i
stk. 5 nævnte myndigheder til dattervirksomhedernes afvik‐
lingsmyndigheder. Formålet med ændringen er at præcisere,
at den fælles beslutning om koncernafviklingsplanen træf‐
fes af Finanstilsynet som koncernafviklingsmyndighed og
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. Den fælles
beslutning træffes i praksis ikke af alle de i stk. 5 nævnte
myndigheder. Efter artikel 13, stk. 4, i BRRD træffes den
fælles beslutning af koncernafviklingsmyndigheden og dat‐
terselskabernes afviklingsmyndigheder.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvem der i praksis
træffer den fælles beslutning i dag, og er derfor i denne
henseende uden indholdsmæssig betydning. § 260, stk. 6,
implementerer fortsat artikel 13, stk. 2 og 4, i BRRD.
Det foreslås derudover at ændre henvisningerne i § 260, stk.
6, fra stk. 3 og 4, jf. § 259, til stk. 2-4. Ændring sker, som
følge af at der indsættes et nyt stk. 3 i § 260, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 58.
Til nr. 61 (§ 260, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 260, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafviklings‐
planen, hvis myndighederne omfattet af stk. 5 ikke inden
for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af koncer‐
nafviklingsplanen har truffet en fælles beslutning. Finanstil‐
synet underretter koncernens modervirksomhed og de i stk.
5 nævnte myndigheder om beslutningen. Såfremt en af de i
stk. 5, nr. 3-5, nævnte myndigheder har indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet
udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed foreligger.
De i stk. 5 nævnte myndigheder omfatter Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Finansiel Stabilitet, dattervirksom‐
hedernes afviklingsmyndigheder, afviklingsmyndighederne i
119
de lande, hvor der er væsentlige filialer, de relevante kom‐
petente myndigheder og afviklingsmyndigheder i de lande,
hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret, jf. stk. 5,
nr. 1-6.
Det foreslås at nyaffatte § 260, stk. 7, således at Finans‐
tilsynet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen, se‐
nest 4 måneder efter at Finanstilsynet har fremsendt op‐
lysninger efter stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksom‐
hedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles
beslutning, jf. stk. 6. Finanstilsynet underretter modervirk‐
somheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder
om beslutningen. Har en dattervirksomheds afviklingsmyn‐
dighed inden udløbet af perioden på 4 måneder indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udsky‐
der Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsy‐
net skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Fi‐
nanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen.
Bestemmelsen implementerer artikel 13, stk. 5, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i § 260, stk. 7, 1. pkt., at Finanstilsynet træffer
beslutning om koncernafviklingsplanen, senest 4 måneder
efter at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger efter stk.
5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklings‐
myndigheder ikke har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6.
Den fælles beslutning om koncernafviklingsplanen træffes
af koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder og ikke af de i stk. 5 nævnte myn‐
digheder. Det følger af det foreslåede § 260, stk. 6, jf. lov‐
forslagets § 1, nr. 60.
Med den foreslåede ændring til § 260, stk. 7, 1. pkt., præ‐
ciseres det derfor, at Finanstilsynet træffer beslutning om
koncernafviklingsplanen, hvis Finanstilsynet og dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fæl‐
les beslutning inden for fristen. Med den foreslåede ændring
præciseres det også, at fristen på 4 måneder, inden for hvil‐
ken den fælles beslutning skal være truffet, beregnes fra det
tidspunkt, hvor Finanstilsynet fremsender oplysninger mod‐
taget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen,
og ikke fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet sender koncer‐
nafviklingsplanen. Den foreslåede ændring ændrer ikke på,
hvordan fristen i praksis beregnes i dag, og er derfor i denne
henseende uden indholdsmæssig betydning.
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
hed skal blive enige om koncernafviklingsplanen og træffe
en fælles beslutning. Den fælles beslutning skal træffes,
senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har videresendt
de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget fra moder‐
virksomheden i forbindelse med udarbejdelsen af koncernaf‐
viklingsplanen, til dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder. Kan Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afvik‐
lingsmyndigheder ikke blive enige inden for fristen, træffer
Finanstilsynet beslutningen. Med beslutning henvises til, at
Finanstilsynet træffer en beslutning om, hvilken koncernaf‐
viklingsplan der skal vedtages. Når beslutningen er truffet,
vedtages koncernafviklingsplanen i henhold til § 260, stk.
1. Koncernafviklingsplanen, der er udarbejdet i samarbejde
med Finansiel Stabilitet, vedtages efter indstilling fra Finan‐
siel Stabilitet. Det betyder i praksis, at Finansiel Stabilitet
udarbejder et udkast til koncernafviklingsplan og indstiller
udkastet til vedtagelse hos Finanstilsynet.
Træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingspla‐
nen, skal beslutningen være begrundet og tage hensyn til
andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.
Det foreslås i 2. pkt., at Finanstilsynet underretter moder‐
virksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder om beslutningen.
Som følge af at den fælles beslutning træffes af Finanstilsy‐
net og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder, præ‐
ciseres det også, at Finanstilsynet kun underretter dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder og ikke alle de i stk.
5 nævnte myndigheder om sin beslutning. Finanstilsynet
underretter desuden modervirksomheden om sin beslutning
om koncernafviklingsplanen.
Det foreslås i 3. pkt., at har en dattervirksomheds afviklings‐
myndighed inden udløbet af perioden på 4 måneder indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Fi‐
nanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Ifølge
det foreslåede 4. pkt., skal Finanstilsynet herefter træffe be‐
slutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned ef‐
ter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning
om koncernafviklingsplanen, jf. det foreslåede 5. pkt.
I forlængelse af ovennævnte præciseres det også, at mu‐
ligheden for at indbringe sagen for Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed (EBA) kun gælder for koncernafviklings‐
myndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder, og at dette skal ske inden for fristen på 4 må‐
neder. Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed ind‐
bragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, jf.
artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndig‐
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), skal Finans‐
120
tilsynet udskyde sin beslutning. EBA skal herefter træffe
afgørelse inden for 1 måned.
Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med
EBAs afgørelse. Det betyder, at Finanstilsynet træffer
beslutning om koncernafviklingsplanen og vedtager kon‐
cernafviklingsplanen, hvis Finanstilsynet får medhold af
EBA. Koncernafviklingsplanen, der er udarbejdet i samar‐
bejde med Finansiel Stabilitet, vedtages efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet. Får Finanstilsynet ikke medhold, skal
Finanstilsynet i samarbejde med og efter indstilling fra Fi‐
nansiel Stabilitet udarbejde en ny koncernafviklingsplan, jf.
§ 260, stk. 1, der imødekommer EBAs afgørelse. Foreligger
der ikke en afgørelse fra EBA inden for 1 måned, træffer Fi‐
nanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen og ved‐
tager koncernafviklingsplanen.
Alle beslutninger truffet af Finanstilsynet efter den foreslå‐
ede § 260, stk. 7, vedrørende vedtagelse af koncernafvik‐
lingsplanen, sker efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingspla‐
nen, skal beslutningen endvidere være begrundet og tage
hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og
forbehold.
Til nr. 62 (§ 260 a i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 260, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en
koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den øverste mo‐
dervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomheden
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel‐
skab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel hol‐
dingvirksomhed. Videre følger det af stk. 2, at Finanstilsynet
uanset stk. 1 kan beslutte, at der for hver enkelt dattervirk‐
somhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, skal udarbejdes og vedligeholdes en
afviklingsplan i henhold til § 259.
Det fremgår af bemærkningerne til § 260, stk. 2, jf. Fol‐
ketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 109,
at bestemmelsen implementerer artikel 13, stk. 6, i BRRD
og omhandler de situationer, hvor Finanstilsynet ikke er
den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed, men hvor
Finanstilsynet er afviklingsmyndighed for en dattervirksom‐
hed.
§ 260, stk. 2, adskiller sig dermed fra resten af § 260, der
vedrører de situationer, hvor Finanstilsynet er koncernafvik‐
lingsmyndighed. Det foreslås derfor at ophæve § 260, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 56, og indsætte en ny bestemmelse
i § 260 a for de situationer, hvor Finanstilsynet ikke er
koncernafviklingsmyndighed. Den foreslåede bestemmelse
implementerer desuden de sproglige ændringer til artikel 13,
stk. 6, der er foretaget i medfør af BRRD II.
Det foreslås i § 260 a, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet ud‐
arbejder, vedtager og vedligeholder en afviklingsplan, jf. §
259, stk. 1, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er ue‐
nige i forslaget til koncernafviklingsplan fra koncernafvik‐
lingsmyndigheden, og hvis koncernafviklingsmyndigheden
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har
truffet en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen, se‐
nest 4 måneder efter at koncernafviklingsmyndigheden har
fremsendt oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen
af koncernafviklingsplanen, jf. dog 2. pkt. Det foreslås i 2.
pkt., at 1. pkt. finder anvendelse, når Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirk‐
somhed i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er
i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 4, litra
b, i BRRD II, der ændrer artikel 13, stk. 6, 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering. For‐
slaget præciserer gældende ret.
En koncernafviklingsplan udarbejdes af koncernafviklings‐
myndigheden, som videresender forslaget til koncernaf‐
viklingsplan til dattervirksomhedernes afviklingsmyndighe‐
der. Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder skal herefter træffe en fælles
beslutning om, at det er denne afviklingsplan, der skal
vedtages. Med den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsy‐
net som afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed og
i samarbejde med Finansiel Stabilitet beslutte at udarbejde
en afviklingsplan for dattervirksomheden efter § 259, stk.
1. Det gælder, hvis koncernafviklingsmyndigheden og dat‐
tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet
en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen inden for
fristen på 4 måneder. Afviklingsplanen for dattervirksomhe‐
den vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel
Stabilitet.
Det er en betingelse, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
er helt eller delvist uenige i forslaget til koncernafviklings‐
planen og som følge heraf ikke vil tiltræde planen. Det vil
bygge på en konkret vurdering, om Finanstilsynet vil tiltræ‐
de koncernafviklingsplanen eller ej. Er Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet ikke uenige i forslaget til koncernafvik‐
lingsplanen, vil koncernafviklingsmyndighedens beslutning
finde anvendelse.
Fristen på 4 måneder løber fra det tidspunkt, hvor koncer‐
nafviklingsmyndigheden fremsender oplysninger modtaget
til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til
myndighederne omfattet af § 260, stk. 5, nr. 1 og 3-6, herun‐
121
der Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, dattervirksom‐
hedernes afviklingsmyndigheder, afviklingsmyndighederne
i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, de relevante
kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de
andre lande inden for Den Europæiske Union, hvor en finan‐
siel holdingvirksomhed er etableret.
Vælger Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet
at træffe beslutning om at udarbejde en afviklingsplan for
en dattervirksomhed, skal beslutningen være begrundet, re‐
degøre for grundene til uenigheden for så vidt angår den
foreslåede koncernafviklingsplan og tage hensyn til de øv‐
rige afviklingsmyndigheders og kompetente myndigheders
synspunkter og forbehold.
Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling
fra Finansiel Stabilitet, jf. § 259, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 259, jf. Folke‐
tingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 106.
Det foreslås i § 260 a, stk. 2, at Finanstilsynet underretter de
øvrige medlemmer af afviklingskollegiet om, at Finanstilsy‐
net har vedtaget en afviklingsplan i henhold til stk. 1.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 4, litra
b, i BRRD II, der ændrer artikel 13, stk. 6, 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering. For‐
slaget præciserer gældende ret.
Har Finanstilsynet valgt at udarbejde og vedtage en afvik‐
lingsplan for en dattervirksomhed, jf. stk. 1, skal Finanstil‐
synet underrette de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet
herom. Reglerne om afviklingskollegier fremgår af § 271 i
lov om finansiel virksomhed, der ændres i medfør af lovfor‐
slagets § 1, nr. 81, 82, 83, 84 og 85.
Et afviklingskollegium oprettes af koncernafviklingsmyn‐
digheden for at drøfte koncernafviklingsplanen og sikre den
nødvendige koordinering med myndighederne på tværs af
landegrænser.
Det foreslås i § 260 a, stk. 3, at hvis en afviklingsmyndig‐
hed inden udløbet af perioden på 4 måneder har indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder
Finanstilsynet sin beslutning, jf. stk. 1, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finans‐
tilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmel‐
se med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truf‐
fet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt,
træffer Finanstilsynet beslutning om afviklingsplanen.
Bestemmelsen implementerer artikel 13, stk. 6, 2. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering. For‐
slaget præciserer gældende ret.
Det foreslås i 1. pkt., at hvis en afviklingsmyndighed inden
udløbet af perioden på 4 måneder har indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finans‐
tilsynet sin beslutning, jf. stk. 1, indtil afgørelsen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger.
Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder kan inden for fristen på 4 måneder
vælge at indbringe sagen for Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed, jf. artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæ‐
isk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed).
Fristen på 4 måneder løber fra det tidspunkt, hvor koncer‐
nafviklingsmyndigheden fremsender oplysninger modtaget
til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til
myndighederne omfattet af § 260, stk. 5, nr. 1 og 3-6, herun‐
der Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), datter‐
virksomhedernes afviklingsmyndigheder, afviklingsmyndig‐
hederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, de
relevante kompetente myndigheder og afviklingsmyndighe‐
derne i de andre lande inden for Den Europæiske Union,
hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret.
Har en af afviklingsmyndighederne indbragt sagen for EBA,
skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, jf. stk. 1. EBA
skal herefter træffe afgørelse inden for 1 måned.
Det foreslås i 2. pkt., at Finanstilsynet herefter skal træf‐
fe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed. Videre forslås det i 3.
pkt., at har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke
truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev ind‐
bragt, træffer Finanstilsynet beslutning om afviklingsplanen.
Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmel‐
se med EBAs afgørelse. Foreligger der ikke en afgørelse fra
EBA inden for 1 måned, træffer Finanstilsynet beslutningen
om afviklingsplanen. Afviklingsplanen, der er udarbejdet i
samarbejde med Finansiel Stabilitet, vedtages både efter 2.
og 3. pkt. efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Til nr. 63 (§ 261 a i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 245 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
indebærer, at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et
realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I at udarbejde et
register over finansielle kontrakter, som virksomheden har
indgået.
122
Det foreslås med § 261 a, at Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal udarbejde et register over
finansielle kontrakter, som virksomheden har indgået.
Den foreslåede § 261 a er ny og gennemfører artikel 10, stk.
8, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1712 af
7. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genop‐
retning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske stan‐
darder, der præciserer et minimumssæt af oplysninger om
finansielle kontrakter, der bør være omfattet af de detaljere‐
de registre, og de omstændigheder, hvorunder dette krav bør
gælde, indeholder en bestemmelse om, at den kompetente
myndighed eller afviklingsmyndigheden skal kræve, at insti‐
tutter, for hvilke der er udarbejdet en afviklingsplan, som
indeholder bestemmelser om afviklingsforanstaltninger, skal
føre et detaljeret register over finansielle kontrakter med de
oplysninger, der er angivet i forordningens bilag.
Finanstilsynet anvender som udgangspunkt påbud i de si‐
tuationer, hvor Finanstilsynet træffer en afgørelse, der på‐
lægger en virksomhed en bestemt adfærd eller handling
fremover. Det kan enten være, fordi en virksomhed handler
på en lovstridig måde, som Finanstilsynet påbyder dem at
ophøre med, eller fordi virksomheden undlader at handle,
hvor handling er påkrævet efter lovgivningen. Det vurderes
derfor uhensigtsmæssigt at udstede påbud i medfør af § 245
a for at overholde Kommissionens delegerede forordning
2016/1712.
Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at indføre
en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere
regler om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal udarbejde register over finansiel‐
le kontrakter, som virksomheden har indgået.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at Finanstilsynet i
en bekendtgørelse fastsætter, at institutter, for hvilke der er
udarbejdet en afviklingsplan, som indeholder bestemmelser
om afviklingsforanstaltninger, skal føre et detaljeret regis‐
ter over finansielle kontrakter med de oplysninger, der er
angivet i bilaget i Kommissionens delegerede forordning
2016/1712.
Ved finansielle kontraker forstås værdipapirkontrakter, rå‐
varekontrakter, futures og forwardkontrakter, herunder kon‐
trakter (bortset fra varekontrakter) om køb, salg eller over‐
førsel af en råvare eller et andet gode, tjenesteydelse, ret‐
tighed eller interesse til en fast pris på en fremtidig dato,
swapaftaler og låneaftaler mellem virksomheder, hvor lånets
løbetid er 3 måneder eller derunder. Afgrænsningen af be‐
grebet finansielle kontrakter er i relation til den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse den samme som den, der følger
af § 2, nr. 12, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Til nr. 64 (§ 264, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 264, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk‐
somhed, at en virksomhed skal forelægge forslag til mulige
tiltag, senest 4 måneder efter at virksomheden har modtaget
en underretning fra Finanstilsynet om, at der er væsentlige
hindringer for virksomhedens afvikling. Det følger af § 264,
stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vur‐
derer, om virksomhedens forslag effektivt afhjælper eller
fjerner de pågældende afviklingshindringer.
Det foreslås i § 264, stk. 2, 1. pkt., at indsætte jf. dog stk. 3.
Med forslaget skal virksomheden uanset fristen på fire må‐
neder i visse tilfælde forelægge forslag til mulige tiltag,
senest to uger efter at virksomheden har modtaget underret‐
ningen fra Finanstilsynet. Der er tale om en konsekvensæn‐
dring som følge af tilføjelsen af det nye stk. 3 i § 264, jf.
lovforslagets § 1, nr. 65.
Det foreslås derudover at ophæve § 264, stk. 2, 2. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring. Finanstilsynets og
Finansiel Stabilitets beføjelse til at vurdere, om virksomhe‐
dens forslag effektivt afhjælper eller fjerner afviklingshin‐
dringerne, tilføjes i et nyt stk. 4 i § 264, jf. lovforslagets § 1,
nr. 65.
Til nr. 65 (§ 264, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 264, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse
med udarbejdelsen af en afviklingsplan i henhold til § 259
konstaterer, at der er væsentlige hindringer for virksomhe‐
dens afvikling, skal Finanstilsynet underrette virksomheden
herom. Det følger af § 264, stk. 2, 1. pkt., at virksomheden
skal forelægge forslag til mulige tiltag til at afhjælpe eller
fjerne afviklingshindringerne senest 4 måneder efter under‐
retningen. Videre følger det af 2. pkt., at Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet skal vurdere, om virksomhedens forslag
effektivt afhjælper eller fjerner afviklingshindringerne.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 og 4.
Det foreslås i stk. 3, at virksomheden skal forelægge Finans‐
tilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemfø‐
123
relsen af disse tiltag, senest 2 uger efter at virksomheden har
modtaget en underretning i henhold til stk. 1, med henblik
på at afhjælpe eller fjerne den væsentlige afviklingshindring
i de tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes en af de
situationer, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1-3. Virksom‐
heden skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag
og en tidsplan, hvis afviklingshindringen skyldes, at virk‐
somheden befinder sig i en situation, der er omfattet af §
269 a, stk. 1, jf. nr. 1, virksomheden ikke opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, jf. nr. 2, eller virk‐
somheden, hvis den er et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) eller del af et G-SIFI, ikke opfylder kravet
om nedskrivningsegnede passiver, jf. artikel 92 a, jf. artikel
494 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, jf. nr. 3.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1,
nr. 7, litra b, i BRRD II, der indsætter artikel 17, stk. 3,
2. og 3. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Har Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderet, at der
er en væsentlig hindring for en virksomheds afvikling, skal
Finanstilsynet indledningsvis underrette virksomheden om
afviklingshindringen, jf. § 264, stk. 1. Skyldes afviklings‐
hindringen, at virksomheden befinder sig i en af situationer‐
ne, der er nævnt i det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 1-3, skal
virksomheden forelægge Finanstilsynet forslag til mulige til‐
tag og en tidsplan for at gennemføre disse tiltag med henblik
på at fjerne afviklingshindringen. Forslaget skal forelægges
Finanstilsynet, senest to uger efter at virksomheden har
modtaget underretningen fra Finanstilsynet.
Finanstilsynets beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer
for afvikling er begrænset til, hvad der er nødvendigt for
at forenkle opbygningen og driften af virksomheden, alene
med det formål at forbedre mulighederne for at afvikle den‐
ne.
Da virksomheden selv har det bedste kendskab til egne
forhold, foreslås det i stk. 3, at det er virksomheden, som
i første omgang skal vurdere, hvordan de pågældende hin‐
dringer bedst fjernes. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
vurderer herefter i henhold til det foreslåede § 264, stk. 4,
om virksomhedens forslag effektivt afhjælper eller fjerner
de pågældende afviklingshindringer.
Stk. 3, nr. 1, omhandler de tilfælde, hvor virksomheden op‐
fylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, men
ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, når det be‐
tragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Virksomhedens forslag skal indeholde en beskrivelse af pas‐
sende tiltag, som efter virksomhedens vurdering vil sikre, at
virksomheden opfylder det kombinerede bufferkrav. Forsla‐
gene skal endvidere angive en detaljeret tidsplan for, hvor‐
når virksomheden vil gennemføre de foreslåede tiltag.
Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede tiltag skal
tage hensyn til årsagerne til den væsentlige afviklingshin‐
dring.
Stk. 3, nr. 2, omhandler de tilfælde, hvor virksomheden ikke
opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver i § 266,
og stk. 3, nr. 3, omhandler de tilfælde, hvor virksomheden,
hvis den er et G-SIFI eller del af et G-SIFI, ikke opfylder
kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel 92 a, jf.
artikel 494 i CRR.
Virksomhedens forslag skal indeholde en beskrivelse af pas‐
sende tiltag, som efter virksomhedens vurdering vil sikre,
at virksomheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede
passiver, hvis afviklingshindringen skyldes en situation om‐
fattet af stk. 3, nr. 2 eller 3. Forslagene skal endvidere
angive en detaljeret tidsplan for, hvornår virksomheden vil
gennemføre de foreslåede tiltag.
Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede tiltag skal
tage hensyn til årsagerne til den væsentlige afviklingshin‐
dring.
Artikel 92 a, jf. artikel 494 i CRR, finder anvendelse for
afviklingsenheder, der enten er et G-SIFI eller del af et
G-SIFI, og fastslår de krav, som afviklingsenhederne skal
overholde i forhold til deres krav om nedskrivningsegnede
passiver. Afviklingsenhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 77, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11. Artikel 92 a, jf. artikel 494 i CRR,
omfatter således ikke institutter, der ikke er et G-SIFI eller
del af et G-SIFI. Disse institutter skal ikke opfylde artikel
92 a i CRR og er heller ikke omfattet af afgrænsningen
i det foreslåede stk. 3, nr. 3, som følge af at de nævnte
bestemmelser i CRR ikke er opfyldt.
Det er dermed alene afviklingsenheder, der er et G-SIFI eller
en del af et G-SIFI, som kan være omfattet af anvendelses‐
området for det foreslåede stk. 3, nr. 3, som følge af man‐
glende opfyldelse af artikel 92 a, jf. artikel 494 i CRR. En
afviklingsenhed, der er en del af et G-SIFI, refererer til en
afviklingsenhed, der er omfattet af konsolideringen af en
koncern, der er identificeret som et G-SIFI, jf. artikel 131,
stk. 1 og 2, i CRD.
Det foreslåede stk. 3 foreslås strafbelagt. Har en virksomhed
omfattet af § 264, stk. 3, ikke forelagt forslag til mulige
tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag til
Finanstilsynet, senest 2 uger efter at virksomheden har mod‐
taget en underretning om, at der er væsentlige afviklingshin‐
dringer for virksomheden, kan virksomheden straffes med
124
en bøde. Gerningsindholdet er, at de omfattede virksomhe‐
der ikke overholder kravet om at forelægge forslag til muli‐
ge tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag
til Finanstilsynet, senest 2 uger efter at virksomheden har
modtaget en underretning om, at der er væsentlige afvik‐
lingshindringer for virksomheden. Ansvarssubjektet er den
virksomhed, som kravet er rettet imod, og som ikke har
overholdt kravet. Har en virksomhed omfattet af § 264, stk.
3, ikke forelagt forslag til mulige tiltag og en tidsplan for
gennemførelsen af disse tiltag til Finanstilsynet, senest 2
uger efter at virksomheden har modtaget en underretning
om, at der er væsentlige afviklingshindringer for virksomhe‐
den, kan virksomheden straffes med en bøde.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet og Finansiel Stabi‐
litet vurderer, om virksomhedens forslag til mulige tiltag
i henhold til stk. 2 og 3 effektivt afhjælper eller fjerner
de væsentlige afviklingshindringer. Vurderer Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet, at virksomhedens forslag effektivt
afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer,
vil forslaget være bindende for virksomheden.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 7, litra
b, i BRRD II, der indsætter artikel 17, stk. 3, 4. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet foretage en konkret vurdering af, om virk‐
somhedens forslag til mulige tiltag givet i henhold til § 264,
stk. 2 og 3, effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige
afviklingshindringer, som Finanstilsynet og Finansiel Stabi‐
litet har identificeret. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet, at virksomhedens forslag effektivt afhjælper eller
fjerner de væsentlige afviklingshindringer, vil forslaget være
bindende for virksomheden, der således kan blive mødt af
en tilsynsreaktion, hvis virksomheden ikke efterlever forsla‐
get. Såfremt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer,
at virksomhedens forslag, jf. stk. 2 og 3, ikke effektivt af‐
hjælper eller fjerner de pågældende hindringer, kan Finans‐
tilsynet påbyde virksomheden at træffe en række nødvendi‐
ge tiltag, jf. det foreslåede stk. 5. Vurderingen af disse tiltag
vil ske i tæt samarbejde mellem Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet, herunder vil Finanstilsynet høre Finansiel Stabili‐
tet om anvendelsen af påbud, inden Finanstilsynet træffer
beslutning herom.
Forslaget i stk. 4 supplerer gældende ret, der fastslår, at
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal vurdere, om virk‐
somhedens forslag til mulige tiltag givet i henhold til stk. 2
effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshin‐
dringer. Som følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 264
indsættes et nyt stk. 4, der giver Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet beføjelse til at vurdere virksomhedens forslag gi‐
vet i henhold til både stk. 2 og 3.
Til nr. 66 (§ 264, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 264, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
at såfremt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer,
at en virksomheds afvikling er forbundet med væsentlige
hindringer, og virksomhedens forslag til mulige tiltag givet
i henhold til stk. 2 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de
væsentlige afviklingshindringer, kan Finanstilsynet påbyde,
at virksomheden træffer tiltag for at fjerne disse hindringer.
Det foreslås i § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, at der indsættes
en henvisning til stk. 3.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 7, litra
b, i BRRD II, der ændrer artikel 17, stk. 4, 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få befø‐
jelse til også at give påbud til en virksomhed, hvis virksom‐
hedens forslag til mulige tiltag givet i henhold til stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 65, ikke effektivt afhjælper eller fjerner
de væsentlige afviklingshindringer.
Forslaget supplerer gældende ret, der fastslår, at Finanstilsy‐
net har beføjelse til at give påbud til en virksomhed, hvis
virksomhedens forslag i henhold til stk. 2 ikke effektivt
afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer.
Til nr. 67 (§ 264, stk. 5, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 264, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
såfremt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at en
virksomheds afvikling er forbundet med væsentlige hindrin‐
ger, og virksomhedens forslag til mulige tiltag ikke effektivt
afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer,
kan Finanstilsynet påbyde, at virksomheden træffer et eller
flere tiltag for at fjerne disse hindringer, jf. nr. 1-11.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i § 264, stk. 3, der
bliver stk. 5, der fastslår, at Finanstilsynet kan påbyde virk‐
somheden at forelægge en plan for opfyldelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver og det kombinerede kapital‐
bufferkrav.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer artikel 1, nr. 7, litra
c, i BRRD II, der indsætter artikel 17, stk. 5, litra ha, i
BRRD II. Der er tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse skal læses i sammenhæng med
forslaget til § 264, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 65.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få befø‐
125
jelse til at påbyde en virksomhed, der ikke længere opfylder
kravet om nedskrivningsegnede passiver, at virksomheden
forelægger en plan for Finanstilsynet. Planen skal sikre, at
virksomheden igen opfylder kravet om nedskrivningsegnede
passiver. Opfylder virksomheden det kombinerede kapital‐
bufferkrav, men ikke når det betragtes i tillæg til kravet om
nedskrivningsegnede passiver, kan Finanstilsynet samtidig
påbyde virksomheden at forelægge en plan for opfyldelse af
det kombinerede kapitalbufferkrav.
Til nr. 68 (§ 264, stk. 5, nr. 10 og 11, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 264, stk. 3, nr. 9 og 10, i lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut
eller et fondsmæglerselskab I at udstede nedskrivningsegne‐
de passiver for at opfylde kravene i § 266 og at træffe
andre tiltag for at leve op til kravet om nedskrivningsegnede
passiver. Det følger videre af § 265, stk. 2, at § 264 finder
tilsvarende anvendelse for koncerner.
Det foreslås i § 264, stk. 3, nr. 9 og 10, der bliver stk. 5,
nr. 10 og 11, at ændre et pengeinstitut eller et fondsmægler‐
selskab I til virksomheden.
Bestemmelsen implementerer artikel 1, nr. 7, litra c, i BBRD
II, der ændrer artikel 17, stk. 5, litra i og j, i BRRD. Artikel
17, stk. 5, litra i og j, fastslår, at artiklen finder anvendelse
for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b, c eller d, i BRRD. Med den foreslåede ændring
sikres dermed en direktivnær implementering.
§ 264 finder anvendelse for de virksomheder, for hvem
der er udarbejdet afviklingsplaner i henhold til § 259. Iføl‐
ge § 265, stk. 2, finder § 264 dog tilsvarende anvendelse
for koncerner og dermed også for de virksomheder, for
hvem der er udarbejdet koncernafviklingsplaner i henhold
til § 260. På baggrund heraf er det nødvendigt at ændre
bestemmelsen således, at den ikke kun omfatter pengeinsti‐
tutter og fondsmæglerselskaber. Ændringen understøttes af,
at Finanstilsynet kan fastsætte krav om nedskrivningsegne‐
de passiver for andre virksomheder end pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber I. Det følger af den foreslåede § 266,
jf. lovforslaget § 1, nr. 80. Det foreslås derfor at præcisere,
at Finanstilsynets beføjelse til at udstede de pågældende
påbud også gælder for andre virksomheder end pengeinsti‐
tutter og fondsmæglerselskaber I.
Til nr. 69 (§ 264, stk. 5, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at de
tiltag, som en virksomhed har foreslået med henblik på at
afhjælpe eller fjerne væsentlige afviklingshindringer, ikke
effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende afviklings‐
hindringer, har Finanstilsynet beføjelse til at iværksætte en
række tiltag, herunder påbud, der er oplistet i § 264, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed. Efter § 264, stk. 3, nr. 10, kan
Finanstilsynet påbyde et pengeinstitut eller et fondsmægler‐
selskab I at træffe andre tiltag for at leve op til kravet om
nedskrivningsegnede passiver i henhold til § 266.
Det foreslås at ændre § 264, stk. 3, nr. 10, der bliver stk. 5,
nr. 11, ved at ændre bestemmelsens ordlyd fra ”§ 266 eller”
til ”§ 266,”.
Bestemmelsen foreslås ændret, da der med lovforslagets § 1,
nr. 70, indsættes et nyt nr. 12 i § 264, stk. 3. Det medfører,
at det gældende § 264, stk. 3, nr. 10, der bliver stk. 5, nr.
11, jf. lovforslagets § 1, nr. 67, ikke længere vil være det
næstsidste nummer i opregningen i § 264, stk. 3, der bliver
stk. 5. Der skal derfor ikke længere stå ”eller” til sidst i
bestemmelsens ordlyd.
Den foreslåede ændring medfører ingen materiel ændring af
bestemmelsen.
Til nr. 70 (§ 264, stk. 5, nr. 12, i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af § 264, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
såfremt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at en
virksomheds afvikling er forbundet med væsentlige hindrin‐
ger, og virksomhedens forslag til mulige tiltag ikke effektivt
afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer,
kan Finanstilsynet påbyde, at virksomheden træffer et eller
flere tiltag for at fjerne disse hindringer, jf. nr. 1-11.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 12 i § 264, stk. 3, der
bliver stk. 5, der fastslår, at Finanstilsynet kan påbyde virk‐
somheden at ændre løbetidsprofilen for a) kapitalgrundlags‐
instrumenter og b) nedskrivningsegnede forpligtelser.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer artikel 1, nr. 7, litra
c, i BRRD II, der indsætter artikel 17, stk. 5, litra ja, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få befø‐
jelse til at påbyde virksomheden at ændre løbetidsprofilen
for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede
forpligtelser for at afhjælpe eller fjerne en væsentlig afvik‐
lingshindring. Finanstilsynet kan f.eks. vælge at anvende
beføjelsen, når Finanstilsynet har forsøgt at afhjælpe eller
fjerne den væsentlige afviklingshindring på andre måder, og
det ikke er lykkedes.
Beføjelsen i det foreslåede § 264, stk. 5, nr. 12, er begræn‐
set til, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at ændre
126
løbetidsprofilen i kommende udstedelser. Finanstilsynet kan
dermed ikke påbyde virksomheden at ændre løbetidsprofilen
på eksisterende udstedelser.
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed skal give samtykke til,
at virksomheden ændrer løbetidsprofilen for kapitalgrund‐
lagsinstrumenter.
Til nr. 71 (§ 264, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 264, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
at virksomheden inden 1 måned efter meddelelsen af påbud
i henhold til stk. 3 skal forelægge Finanstilsynet en plan for
efterlevelsen heraf.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 264, stk. 4, der bliver
stk. 6, fra stk. 3 til stk. 5.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsæt‐
telsen af nye stykker i § 264, jf. lovforslagets § 1, nr. 65.
Til nr. 72 (§ 264, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 264, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
kravet om at udarbejde afviklingsplaner suspenderes, indtil
tiltagene, jf. stk. 2, eller påbuddene, jf. stk. 3, er gennemført.
Det foreslås at ændre henvisningerne i § 264, stk. 5, der
bliver stk. 7, fra stk. 2 til stk. 2 og 3 og fra stk. 3 til stk. 5.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsæt‐
telsen af nye stykker i § 264, jf. lovforslagets § 1, nr. 65.
Til nr. 73 (§ 264, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 264, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i
stk. 3 opregnede påbud og anvendelsen af disse.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 264, stk. 6, der bliver
stk. 8, fra stk. 3 til stk. 5.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsæt‐
telsen af nye stykker i § 264, jf. lovforslagets § 1, nr. 65.
Til nr. 74 (§ 264 a i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 262, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vurderer
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med ud‐
arbejdelsen af afviklingsplanen, jf. § 259, hvorvidt der er
væsentlige hindringer for, at en virksomhed kan afvikles.
§ 264 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om
fjernelse og afhjælpning af de afviklingshindringer, som Fi‐
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet måtte konstatere.
De gældende regler om fjernelse og afhjælpning af afvik‐
lingshindringer regulerer ikke det forhold, at der kan opstå
afviklingshindringer i en virksomhed, som følge af at andre
virksomheder besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i
virksomheden i en sådan grad, at en nedskrivning heraf
kan medføre væsentlige negative konsekvenser for andre
virksomheder.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 264 a, der
regulerer dette forhold.
Det foreslås i stk. 1, at konstaterer Finanstilsynet efter hø‐
ring af Finansiel Stabilitet, at der er hindringer for afvikling
af en virksomhed, som følge af at andre pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I besidder
nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden, skal Fi‐
nanstilsynet påbyde pengeinstituttet, realkreditinstituttet el‐
ler fondsmæglerselskabet I at begrænse sine maksimale en‐
keltvise og samlede eksponeringer i virksomheden.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og implementerer artikel 44, stk.
2, 5. afsnit, i BRRD.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en virksomhed
kan afvikles, uden at tabet på dets nedskrivningsegnede
forpligtelser får væsentlige negative konsekvenser for an‐
dre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmægler‐
selskaber I. Hvis en stor andel af en virksomheds nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser ejes af andre pengeinstitutter, re‐
alkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I, kan dette
forhold i sig selv udgøre en afviklingshindring og dermed
mindske mulighederne for afvikling af den pågældende
virksomhed.
Finanstilsynet vil give et påbud efter det foreslåede § 264
a, når Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har
konstateret, at der er hindringer for afvikling af en virksom‐
hed, som følge af at et andet pengeinstitut, realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I besidder nedskrivningsegnede
forpligtelser i virksomheden. Påbuddet gives til det penge‐
institut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, som
besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden.
Finanstilsynet vil endvidere give et påbud, når Finanstilsy‐
net efter høring af Finansiel Stabilitet har konstateret, at
der er hindringer for afvikling af en eller flere virksomhe‐
der, som følge af at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
127
eller et fondsmæglerselskab I besidder nedskrivningsegnede
forpligtelser i flere af virksomhederne. Det kan udgøre en
afviklingshindring i de tilfælde, hvor flere virksomheder
på samme tid bliver nødlidende, og der derfor skal foreta‐
ges nedskrivning eller konvertering af deres nedskrivnings‐
egnede forpligtelser. Påbuddet gives til det pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, som besidder
nedskrivningsegnede forpligtelser i andre virksomheder i et
omfang, hvor det vurderes at udgøre en afviklingshindring
for disse andre virksomheder.
Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, realkreditinsti‐
tut eller fondsmæglerselskab I at begrænse sine maksima‐
le enkeltvise eller samlede eksponeringer eller både sine
maksimale og enkeltvise eksponeringer i en eller flere virk‐
somheder. Det indebærer, at det pågældende pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I skal sælge be‐
siddelser af nedskrivningsegnede forpligtelser i den angivne
virksomhed. Påbuddet skal indeholde en frist for opfyldelse
af påbuddet. Finanstilsynet kan efterfølgende forlænge den
fastsatte frist i påbuddet efter anmodning eller på eget initi‐
ativ. Påbuddet skal endvidere angive, hvad de maksimale
enkeltvise og/eller samlede eksponeringer skal begrænses
til.
Efterkommer det pengeinstitut, realkreditinstitut eller fonds‐
mæglerselskab I ikke Finanstilsynets påbud, kan instituttet
straffes med bøde, jf. § 373, stk. 3, jf. § 1, nr. 113, i lovfor‐
slaget.
Finanstilsynet giver alene en påtale i tilfælde, hvor Finans‐
tilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet konstaterer, at der
har været en hindring for afvikling, men at den ikke længere
er til stede.
Et pengeinstituts, realkreditinstituts eller fondsmæglersel‐
skab Is besiddelser af nedskrivningsegnede forpligtelser i en
eller flere virksomheder vil udgøre en hindring for afvikling,
hvis Finanstilsynet konstaterer, at en eller flere virksomhe‐
der ikke kan afvikles, uden at tabet på dets nedskrivningseg‐
nede forpligtelser vil have væsentlige negative konsekvenser
for pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmægler‐
selskabet I.
Der skal alene være tale om en hindring for afvikling. Det
er således ikke en betingelse, at hindringen for afvikling er
væsentlig. Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed,
der vurderer, hvornår et pengeinstituts, realkreditinstituts el‐
ler fondsmæglerselskab Is besiddelser af nedskrivningsegne‐
de forpligtelser i en eller flere virksomheder vil udgøre en
hindring for afvikling. Finanstilsynets vurdering sker efter
høring af Finansiel Stabilitet.
Finanstilsynet skal, ved vurderingen af om der er hindrin‐
ger for afvikling i medfør af bestemmelsen, lægge vægt
på den relative eksponering og størrelsen af besiddelsen af
nedskrivningsegnede forpligtelser i en eller flere virksomhe‐
der. Finanstilsynet vil udstede en vejledning om bestemmel‐
sen.
Finanstilsynet fører tilsyn med kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver, jf. det foreslåede § 269, stk. 1, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 80. Finanstilsynet fører i den forbindelse tilsyn
med, i hvilket omfang pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I har beholdning af nedskrivnings‐
egnede forpligtelser. Finanstilsynet vil anmode institutterne
om data vedrørende deres beholdning af andre virksomhe‐
ders nedskrivningsegnede forpligtelser. Finanstilsynet vil ef‐
ter høring af Finansiel Stabilitet på baggrund af den indbe‐
rettede data kunne vurdere, om det er nødvendigt, at et andet
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I
begrænser sine besiddelser af nedskrivningsegnede forplig‐
telser i en eller flere virksomheder.
Med hindring for afvikling forstås i denne bestemmelse, at
det vil forbedre mulighederne for afvikling, hvis hindringen
for afvikling fjernes.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse i til‐
fælde, hvor pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds‐
mæglerselskabet I er en del af samme afviklingskoncern
som virksomheden.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og implementerer artikel 44, stk.
2, 5. afsnit i BRRD.
Formålet med bestemmelsen i stk. 1 er at sikre, at en
virksomhed kan afvikles, uden at tabet på dets nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser medfører væsentlige negative kon‐
sekvenser for andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter el‐
ler fondsmæglerselskaber I. Det hensyn er ikke relevant,
når pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmægler‐
selskabet I er en del af samme afviklingskoncern som
virksomheden. Årsagen hertil er, at i afviklingskoncerner
skal dattervirksomhederne opfylde et internt krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, jf. det foreslåede § 267 d, jf.
lovforslagets § 1, nr. 78. Det interne krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver indebærer, at dattervirksomheden ud‐
steder nedskrivningsegnede passiver internt til afviklingsen‐
heden. Formålet med det interne krav om nedskrivningseg‐
nede passiver er, at dattervirksomhedens tab kan overføres
til afviklingsenheden, og at afviklingsenheden rekapitalise‐
rer dattervirksomheden. Et internt krav om nedskrivningseg‐
nede passiver medvirker således til at understøtte en afvik‐
lingsstrategi på afviklingskoncernniveau.
Det foreslåede § 264 a foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 114. Har Finanstilsynet f.eks. udstedt et påbud i
medfør af den foreslåede § 264 a til et pengeinstitut om,
at pengeinstituttet skal begrænse sine maksimale enkeltvise
128
og samlede eksponeringer i en virksomhed, og pengeinsti‐
tuttet ikke opfylder påbuddet inden for den angivne frist for
opfyldelse i påbuddet, kan pengeinstituttet straffes med en
bøde. Gerningsindholdet er, at Finanstilsynets påbud ikke
er overholdt, og ansvarssubjektet er den virksomhed, som
påbuddet er rettet mod.
Til nr. 75 (§ 265, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 265, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal udarbejde
en rapport, der skal analysere væsentlige hindringer for en
effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af
afviklingsbeføjelserne over for en koncern.
Det foreslås i § 265, stk. 3, nr. 1, at indsætte og for dennes
afviklingskoncerner efter koncernen.
Ændringen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i BRRD II,
der ændrer artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, i BRRD. Der er tale
om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse skal rapporten analysere
væsentlige hindringer for en effektiv anvendelse af afvik‐
lingsværktøjerne og udøvelse af afviklingsbeføjelserne over
for en koncern og for dennes afviklingskoncerner.
Koncernens afviklingskoncerner er de afviklingskoncerner,
der er udpeget som dette i koncernafviklingsplanen.
En koncern kan indeholde flere afviklingskoncerner. Rap‐
porten skal derfor indeholde en analyse af, om der findes
væsentlige afviklingshindringer for hver enkelt afviklings‐
koncern, hvis der i en koncern findes mere end én afvik‐
lingskoncern.
Tilføjelsen af afviklingskoncerner er en konsekvens af, at
BRRD II indfører begreberne afviklingsenhed og afviklings‐
koncern. Formålet med at indføre begreberne afviklingsen‐
hed og afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at angive
i afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern der vil
blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at angive,
hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en
afvikling.
Afviklingskoncern er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1,
nr. 78, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 76 (§ 265, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 265, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet gennemgår modervirksomhedens bemærk‐
ninger til Finanstilsynets rapport med Finansiel Stabilitet og
myndighederne nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4. Myndighederne
nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, omfatter dattervirksomhedernes af‐
viklingsmyndigheder og afviklingsmyndighederne i de lan‐
de, hvor der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant
for den pågældende filial. Videre følger det af § 265, stk.
5, at den fælles beslutning skal foreligge, inden 4 måneder
efter at Finanstilsynet har meddelt modervirksomhedens be‐
mærkninger til de pågældende myndigheder. Har Finanstil‐
synet ikke modtaget bemærkninger fra modervirksomheden,
gennemgår Finanstilsynet med Finansiel Stabilitet og de
nævnte myndigheder Finanstilsynets rapport for at nå en
fælles beslutning om anvendelsen af påbud. Dette skal ske
senest 4 måneder efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.,
dvs. 8 måneder efter at modervirksomheden har modtaget
rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1.
§ 265, stk. 5, implementerer artikel 18, stk. 5, 1. afsnit,
i BRRD. Artiklen blev implementeret på en måde, så det
fremgik, at Finansiel Stabilitet og afviklingsmyndighederne
i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, er med til at
træffe den fælles beslutning om anvendelsen af påbud. Den
fælles beslutning træffes ifølge BRRD af koncernafviklings‐
myndigheden, der i dette tilfælde er Finanstilsynet, og dat‐
tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. Artiklen blev
derudover implementeret på en måde, så fristen for at træffe
den fælles beslutning skal træffes på et senere tidspunkt,
end det fremgår af BRRD. Det foreslås derfor at præcisere
§ 265, stk. 5, for at sikre en direktivnær implementering,
herunder for at implementere de ændringer til artikel 18,
stk. 5, 1. afsnit, der er foretaget i medfør af BRRD II. Med
BRRD II præciseres det, hvordan fristen beregnes, hvis mo‐
dervirksomheden ikke har afgivet bemærkninger til rappor‐
ten udarbejdet af Finanstilsynet.
Det følger af § 265, stk. 6, at Finanstilsynet træffer beslut‐
ning om, hvilke påbud der skal anvendes over for en kon‐
cern, hvis Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og myndighe‐
derne nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, ikke har truffet en fælles
beslutning. Myndighederne nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, omfat‐
ter dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder og afvik‐
lingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige
filialer, såfremt det er relevant for den pågældende filial.
§ 265, stk. 6, implementerer artikel 18, stk. 6, i BRRD. Ar‐
tiklen blev implementeret på en måde, så det fremgik, at
Finansiel Stabilitet og afviklingsmyndighederne i de lande,
hvor der ligger væsentlige filialer, er med til at træffe den
fælles beslutning om anvendelsen af påbud. Den fælles be‐
slutning træffes ifølge BRRD af koncernafviklingsmyndig‐
heden, der i dette tilfælde er Finanstilsynet, og dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder. Det foreslås derfor at
præcisere § 265, stk. 6, for at sikre en direktivnær imple‐
mentering.
Det foreslås at nyaffatte § 265, stk. 5, således at Finanstil‐
129
synet sammen med Finansiel Stabilitet gennemgår moder‐
virksomhedens bemærkninger og forslag givet i henhold
til stk. 4, 1. pkt., med dattervirksomhedernes afviklingsmyn‐
digheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af
påbud efter § 264, stk. 5. Den fælles beslutning skal forelig‐
ge, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget
bemærkninger fra modervirksomheden. Har Finanstilsynet
ikke modtaget bemærkninger fra modervirksomheden, skal
den fælles beslutning foreligge senest 1 måned efter udløbet
af fristen i stk. 4, 1. pkt.
Bestemmelsen implementerer fortsat dele af artikel 18, stk.
4, 2. pkt., og artikel 18, stk. 5, 1. afsnit, i BRRD. Forslaget
præciserer gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for koncer‐
ner, hvor det i medfør af § 263, stk. 1, er vurderet, at der er
væsentlige hindringer for, at koncernen kan afvikles.
Det foreslås i 1. pkt., at Finanstilsynet sammen med Finan‐
siel Stabilitet gennemgår modervirksomhedens bemærknin‐
ger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1. pkt., med datter‐
virksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå en fælles
beslutning om anvendelsen af påbud efter § 264, stk. 5.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet sam‐
men med Finansiel Stabilitet gennemgå modervirksomhe‐
dens bemærkninger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1.
pkt., sammen med dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder med henblik på at nå en fælles beslutning om, hvilke
påbud der skal anvendes for at afhjælpe eller fjerne den
pågældende afviklingshindring.
Finanstilsynet vurderer modervirksomhedens bemærkninger
og forslag i samarbejde med Finansiel Stabilitet, men den
fælles beslutning træffes af Finanstilsynet og dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder med udgangspunkt i
de bemærkninger, som Finansiel Stabilitet er fremkommet
med. Finanstilsynet skal således høre Finansiel Stabilitet om
beslutningen om anvendelse af påbud, inden denne træffes.
Den fælles beslutning skal tage stilling til, hvilke påbud
i § 264, stk. 5, som Finanstilsynet skal træffe for at af‐
hjælpe eller fjerne afviklingshindringen for den pågælden‐
de koncern. Har Finanstilsynet modtaget forslag fra moder‐
virksomheden om alternative ændringer eller påbud til at
afhjælpe eller fjerne afviklingshindringen, skal den fælles
beslutning tage stilling til, om disse alternative tiltag skal
anvendes i stedet.
Finanstilsynet skal tage alle rimelige skridt for at nå frem til
en fælles beslutning om vurderingen af de tiltag, som even‐
tuelt er foreslået af modervirksomheden, samt de tiltag, som
afviklingsmyndighederne kræver iværksat for at afhjælpe
eller fjerne afviklingshindringerne. Der skal tages hensyn til
de potentielle konsekvenser af tiltagene i alle de medlems‐
lande, hvor koncernen driver virksomhed.
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder skal træffe en fælles beslutning efter høring af de
kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de
lande, hvor der ligger væsentlige filialer. Den fælles beslut‐
ning skal være begrundet og meddeles til modervirksomhe‐
den.
Det foreslås i 2. pkt., at den fælles beslutning skal forelig‐
ge, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget
bemærkninger fra modervirksomheden. Videre foreslås det
i 3. pkt., at har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger
fra modervirksomheden, skal den fælles beslutning foreligge
senest 1 måned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.
Den fælles beslutning skal foreligge, senest 4 måneder ef‐
ter at Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens be‐
mærkninger.
Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra moder‐
virksomheden, skal Finanstilsynet sammen med Finansiel
Stabilitet gennemgå rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1
sammen med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder
med henblik på at nå en fælles beslutning om anvendelsen af
påbud. Den fælles beslutning skal i dette tilfælde foreligge
senest 1 måned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt. Det
betyder, at den fælles beslutning skal foreligge, senest 5 må‐
neder efter at modervirksomheden har modtaget rapporten
udarbejdet i henhold til stk. 1.
Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet
rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1, men den fælles be‐
slutning træffes af Finanstilsynet og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder med udgangspunkt i de bemærknin‐
ger, som Finansiel Stabilitet er fremkommet med.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet træffer beslutning om
anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirksom‐
hedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles
beslutning inden for fristerne efter stk. 5. Finanstilsynet
underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en datter‐
virksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af fristerne
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen
fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Fi‐
nanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstem‐
melse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke
truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev ind‐
bragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der
skal finde anvendelse.
130
Bestemmelsen implementerer fortsat artikel 18, stk. 6, i
BRRD. Forslaget præciserer gældende ret.
Det foreslås i 1. pkt., at Finanstilsynet træffer beslutning om
anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirksom‐
hedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles
beslutning inden for fristerne efter stk. 5.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at Finanstilsy‐
net træffer beslutning om anvendelsen af påbud, hvis Fi‐
nanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndighed
ikke kan opnå enighed herom. Vurderingen af, hvilke påbud
der skal anvendes, foretages i samarbejde med Finansiel
Stabilitet. Finanstilsynet skal således høre Finansiel Stabili‐
tet om beslutningen om anvendelse af påbud, inden den
træffes.
Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der
skal anvendes, når fristerne i stk. 5 er overskredet. Der hen‐
vises til bemærkningerne til det foreslåede § 265, stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 76.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal
anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage hensyn
til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.
Det foreslås i 2. pkt., at Finanstilsynet underretter moder‐
virksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder om denne beslutning.
Finanstilsynet underretter modervirksomheden i koncernen
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om Fi‐
nanstilsynets beslutning, herunder om hvilke påbud der an‐
vendes.
Det foreslås i 3. pkt., at har en dattervirksomheds afviklings‐
myndighed inden udløbet af fristerne indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet ud‐
skyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed foreligger. Ifølge det foreslåede 4.
pkt., skal Finanstilsynet herefter træffe beslutning i overens‐
stemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev
indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud
der skal finde anvendelse, jf. det foreslåede 5. pkt.
Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udlø‐
bet af fristerne i stk. 6 indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA), skal Finanstilsynet udskyde
sin beslutning, indtil EBA har truffet en afgørelse. EBA skal
herefter træffe afgørelse inden for 1 måned.
Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med
EBAs afgørelse. Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA
inden for 1 måned, træffer Finanstilsynet beslutningen om,
hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Finanstilsynets beslutning efter det foreslåede 4. og 5. pkt.
træffes efter høring af Finansiel Stabilitet.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal
anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage hensyn
til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.
Til nr. 77 (§ 265, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 265, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan beslutte at påbyde hver enkelt dattervirk‐
somhed i en koncern at træffe et eller flere tiltag for at fjerne
en afviklingshindring. Bestemmelsen fastslår Finanstilsynets
beføjelser i den situation, hvor Finanstilsynet er afviklings‐
myndighed for en dattervirksomhed, hvor den øverste mo‐
dervirksomhed ligger i et andet land end Danmark.
Det foreslås at ophæve § 265, stk. 7.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Fi‐
nanstilsynets beføjelse til at påbyde en dattervirksomhed at
træffe tiltag tilføjes i § 265 b, jf. lovforslaget § 1, nr. 79.
Til nr. 78 (§ 265, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 265, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §
264, stk. 3, opregnede påbuds anvendelse for koncerner.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 265, stk. 9, der bliver
stk. 8, fra stk. 3 til stk. 5.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsæt‐
telsen af nye stykker i § 264, jf. lovforslagets § 1, nr. 65.
Til nr. 79 (§§ 265 a-265 c i lov om finansiel virksomhed)
§ 265 a
§ 265, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed omhandler de
tilfælde, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har kon‐
stateret en afviklingshindring for en koncern. Den foreslåede
bestemmelse § 265 a indeholder regler om de tilfælde, hvor
der er konstateret en væsentlig hindring for afvikling af en
koncern, og afviklingshindringen skyldes, at en koncernen‐
131
hed befinder sig i en af situationerne omfattet af § 264, stk.
3, nr. 1-3, jf. lovforslagets § 1, nr. 65.
Det foreslås i § 265 a, stk. 1, at konstaterer Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet, at der foreligger en væsentlig afvik‐
lingshindring for en koncern, jf. § 265, som følge af at en
koncernenhed befinder sig i en af situationerne omfattet af
§ 264, stk. 3, nr. 1-3, underretter Finanstilsynet modervirk‐
somheden om sin vurdering efter høring af afviklingsenhe‐
dens afviklingsmyndighed og dattervirksomhedernes afvik‐
lingsmyndigheder.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1,
nr. 8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk. 2, 2. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal i forbindelse med
udarbejdelsen af en koncernafviklingsplan vurdere, hvorvidt
der er væsentlige hindringer for, at en koncern kan afvik‐
les. Har Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet konstateret, at
der er en væsentlig hindring for en koncerns afvikling, skal
Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet udar‐
bejde og forelægge en rapport herom, jf. § 265. Det følger
af den foreslåede bestemmelse, at såfremt den væsentlige
afviklingshindring skyldes, at en koncernenhed befinder sig
i en af situationerne, der er nævnt i det foreslåede § 264, stk.
3, nr. 1-3, jf. lovforslagets § 1, nr. 65, skal Finanstilsynet,
udover forpligtelserne i § 265, underrette modervirksomhe‐
den i koncernen om sin vurdering af denne hindring.
Finanstilsynet skal forinden underretningen af modervirk‐
somheden høre afviklingsenhedens og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder.
Opfylder koncernenheden det kombinerede kapitalbuffer‐
krav, jf. § 125 a, men ikke det kombinerede kapitalbuffer‐
krav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, befinder koncernenheden sig i en situation
omfattet af det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 1. Opfylder kon‐
cernenheden ikke kravet om nedskrivningsegnede passiver
i § 266 eller – hvis koncernenheden er et G-SIFI eller en
del af et G-SIFI – kravene i artikel 92 a, jf. artikel 494 i
CRR, befinder koncernenheden sig i en situation omfattet af
det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 2 eller 3. Artikel 92 a, jf.
artikel 494, i CRR, finder anvendelse for afviklingsenheder,
der enten er et G-SIFI eller del af et G-SIFI.
En koncernenhed er en juridisk person, der tilhører en kon‐
cern.
En afviklingsenhed er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1,
nr. 77, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, som den virksomhed,
der er omfattet af afviklingstiltagene i en afviklingsplan ud‐
arbejdet i henhold til enten §§ 259 eller 260.
Det foreslås i § 265 a, stk. 2, 1. pkt., at modervirksomheden
skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en
tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag senest 2 uger
efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1 med
henblik på at sikre, at koncernenheden overholder kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, og efter omstændig‐
hederne det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a. I 2.
pkt. foreslås det, at Finanstilsynet meddeler modervirksom‐
hedens forslag til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
og de myndigheder, der er nævnt i § 265, stk. 1, nr. 3 og 4.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1,
nr. 8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk. 3 og 4, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Har modervirksomheden i en koncern modtaget en underret‐
ning fra Finanstilsynet i henhold til stk. 1, skal modervirk‐
somheden senest 2 uger efter modtagelsen af underretningen
med henblik på at sikre, at koncernenheden overholder kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, og efter om‐
stændighederne det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125
a, forelægge Finanstilsynet forslag til tiltag og en tidsplan
for gennemførelsen af disse tiltag med henblik på at fjerne
den afviklingshindring, som underretningen vedrører. Da
modervirksomheden selv har det bedste kendskab til egne
forhold, foreslås det i stk. 2, at det er modervirksomheden,
som i første omgang skal vurdere, hvordan den pågældende
afviklingshindring bedst fjernes. Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet vurderer herefter, om modervirksomhedens forslag
effektivt afhjælper eller fjerner afviklingshindringen i hen‐
hold til det foreslåede § 265 a, stk. 3.
Med efter omstændighederne det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav forstås det tilfælde, hvor en virksomhed opfylder
det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, men ikke
når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede
passiver.
Modervirksomhedens forslag skal indeholde en beskrivelse
af passende tiltag, som efter modervirksomhedens vurde‐
ring vil sikre, at koncernenheden opfylder det kombinerede
kapitalbufferkrav i de tilfælde, hvor afviklingshindringen
skyldes en situation omfattet af det foreslåede § 264, stk.
3, nr. 1, og sikre, at koncernenheden opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver i de tilfælde, hvor afviklings‐
hindringen skyldes en situation omfattet af det foreslåede §
264, stk. 3, nr. 2 eller 3. Forslagene skal endvidere angive
en detaljeret tidsplan for, hvornår modervirksomheden vil
gennemføre de foreslåede tiltag.
Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede tiltag skal
tage hensyn til årsagerne til den væsentlige afviklingshin‐
dring.
Efter Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens for‐
132
slag og tidsplan, skal Finanstilsynet meddele disse til Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder og afviklingsmyndighederne i de
lande, hvor der ligger væsentlige filialer.
Det foreslås i § 265 a, stk. 3, at Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet vurderer, om modervirksomhedens forslag i hen‐
hold til stk. 2 effektivt afhjælper eller fjerner den pågælden‐
de afviklingshindring.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr.
8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk. 3, 3. afsnit, 2. pkt., i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet vurdere, om modervirksomhedens forslag
givet i henhold til stk. 2 effektivt afhjælper eller fjerner den
væsentlige afviklingshindring omhandlet i stk. 1. Det bety‐
der, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal vurdere, om
koncernenheden, efter gennemførelsen af modervirksomhe‐
dens forslag til tiltag, opfylder det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav i de tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes en
situation omfattet af det foreslåede § 264, stk. 3, nr. 1, eller
opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver i de tilfæl‐
de, hvor afviklingshindringen skyldes en situation omfattet
af den foreslåede § 264, stk. 3, nr. 2 eller 3.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal foretage vurderin‐
gen efter høring af den kompetente myndighed. Kompetent
myndighed forstås ifølge artikel 4, stk. 1, nr. 40, i CRR
som en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som
er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og
som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at
føre tilsyn med institutter. Den kompetente myndighed er
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed. Finanstilsynet som til‐
synsmyndighed skal således høres i forbindelse med vurde‐
ringen efter det foreslåede stk. 3. Det er Finanstilsynet som
afviklingsmyndighed, som vil forestå denne høring.
Finanstilsynet i sin egenskab af afviklingsmyndighed udfø‐
rer de i kapitel 17 og 17 a anførte opgaver, herunder om af‐
viklingsplanlægning, med en passende operationel uafhæn‐
gighed af Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutter, real‐
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Det følger af §
344 d i lov om finansiel virksomhed.
Såfremt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at
modervirksomhedens forslag, jf. stk. 2, ikke effektivt afhjæl‐
per eller fjerner afviklingshindringen, kan Finanstilsynet på‐
byde virksomheden at træffe en række nødvendige tiltag, jf.
det foreslåede § 264, stk. 5.
Det foreslås i § 265 a, stk. 4, 1. pkt., at Finanstilsynet sam‐
men med Finansiel Stabilitet gennemgår modervirksomhe‐
dens forslag i henhold til stk. 2 med dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om
anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5. Det foreslås i 2. pkt.,
at dette skal ske, senest 2 uger efter at Finanstilsynet har
modtaget modervirksomhedens forslag og tidsplan.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr.
8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk. 4, 2. pkt., og artikel
18, stk. 5, 2. afsnit, i BRRRD II-direktivet. Der er tale om en
direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet gennemgå modervirksomhedens forslag gi‐
vet i henhold til stk. 2 sammen med dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder med henblik på at nå en fælles be‐
slutning om, hvilke påbud der skal anvendes for at afhjælpe
eller fjerne den pågældende afviklingshindring. Finanstilsy‐
net vurderer modervirksomhedens forslag i samarbejde med
Finansiel Stabilitet, men den fælles beslutning træffes af
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder med udgangspunkt i de bemærkninger, som Finansiel
Stabilitet er fremkommet med. Finanstilsynet skal således
høre Finansiel Stabilitet om beslutningen om anvendelse af
påbud, inden denne træffes.
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder skal træffe en fælles beslutning efter høring af de
kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de
lande, hvor der ligger væsentlige filialer, og senest 2 uger
efter at Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens
forslag. Den fælles afgørelse skal være begrundet og medde‐
les til modervirksomheden.
Den fælles beslutning skal tage stilling til, hvilke påbud
som Finanstilsynet skal træffe for at afhjælpe eller fjerne
afviklingshindringen for den pågældende koncern.
Finanstilsynet skal tage alle rimelige skridt for at nå frem
til en fælles beslutning om vurderingen af de tiltag, som
er foreslået af modervirksomheden, samt de tiltag, som
myndighederne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne
afviklingshindringerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 264, stk. 3, jf.
Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 116,
og til bemærkningerne til det foreslåede § 264, stk. 5.
Det foreslås i § 265 a, stk. 5, at Finanstilsynet træffer be‐
slutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5, hvis
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen,
jf. stk. 4. Finanstilsynet underretter koncernens modervirk‐
somhed og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder
om denne beslutning. Har en af dattervirksomhedernes af‐
133
viklingsmyndigheder indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed inden udløbet af fristen i stk. 4, skal
Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger, og her‐
efter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen
fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest
1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet
beslutning om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr.
8, i BRRD II, der ændrer artikel 18, stk. 6, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i 1. pkt., at Finanstilsynet træffer beslutning om
anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5, hvis Finanstilsynet
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har
truffet en fælles beslutning inden for fristen, jf. stk. 4.
Kan Finanstilsynet ikke blive enig med dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder om, hvilke påbud der skal
anvendes, træffer Finanstilsynet denne beslutning. Vurderin‐
gen af, hvilke påbud der skal anvendes, foretages i samar‐
bejde med Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet skal således
høre Finansiel Stabilitet om beslutningen om anvendelse af
påbud, inden denne træffes.
Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der
skal anvendes, når fristen på 2 uger, jf. stk. 4, er overskredet.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal
anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage hensyn
til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.
Det foreslås i 2. pkt., at Finanstilsynet underretter kon‐
cernens modervirksomhed og dattervirksomhedernes afvik‐
lingsmyndigheder om denne beslutning.
Finanstilsynet underretter modervirksomheden i koncernen
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om Fi‐
nanstilsynets beslutning, herunder om hvilke påbud der fin‐
der anvendelse.
Det foreslås i 3. pkt., at har en af dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed inden udløbet af fristen i stk. 4, skal
Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finans‐
tilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmel‐
se med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truf‐
fet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt,
træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal
finde anvendelse, jf. 4. pkt.
Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udlø‐
bet af fristen på 2 uger, jf. stk. 4, indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), skal Finanstilsy‐
net udskyde sin beslutning, indtil EBA har truffet en afgø‐
relse. EBA skal herefter træffe afgørelse inden for 1 måned.
Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmel‐
se med EBAs afgørelse. Foreligger der ikke en afgørelse
inden for 1 måned, træffer Finanstilsynet beslutning om,
hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal
anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage hensyn
til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.
§ 265 b
Det følger af § 265, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan beslutte at påbyde hver enkelt dattervirk‐
somhed i en koncern at træffe et eller flere tiltag for at fjerne
en afviklingshindring.
Det fremgår af bemærkningerne til § 265, stk. 7, jf. Fol‐
ketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 118,
at bestemmelsen implementerer artikel 18, stk. 7, i BRRD
og omhandler de situationer, hvor Finanstilsynet ikke er
den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed, men hvor
Finanstilsynet er afviklingsmyndighed for en dattervirksom‐
hed.
§ 265, stk. 7, adskiller sig dermed fra resten af § 265, der
gælder for de situationer, hvor Finanstilsynet er koncernaf‐
viklingsmyndighed. Det foreslås derfor at ophæve § 265,
stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 77, og indsætte en ny bestem‐
melse i §§ 265 b og 265 c, der skal gælde for de situationer,
hvor Finanstilsynet ikke er koncernafviklingsmyndighed. De
foreslåede bestemmelser implementerer desuden tilføjelsen
af den nye artikel 18, stk. 6a, i BRRD II og de sproglige
ændringer til artikel 18, stk. 7, der er foretaget i medfør af
BRRD II.
Det foreslås i § 265 b, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet træffer
beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5, når Fi‐
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed
for en afviklingsenhed i en koncern, hvor den øverste mo‐
dervirksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndighe‐
den og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke
har truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i §
265, stk. 5, eller fristen nævnt i § 265 a, stk. 4, hvis hindrin‐
gen for afviklingen skyldes en af situationerne omfattet af §
264, stk. 3, nr. 1-3. Det foreslås i 2. pkt., at Finanstilsynet
134
underretter afviklingsenheden og koncernafviklingsmyndig‐
heden om beslutningen.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i
BRRD II, der indsætter artikel 18, stk. 6a, i BRRD. Der
er tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for de tilfæl‐
de, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklings‐
myndighed, men ikke koncernafviklingsmyndighed, for en
afviklingsenhed i en koncern. Er Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, der
ikke er en afviklingsenhed, finder den foreslåede § 265 c
anvendelse.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet træffe
beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes for en afvik‐
lingsenhed i en koncern, hvis koncernafviklingsmyndighe‐
den og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke
kan blive enige om, hvilke påbud der skal finde anvendel‐
se. Vurderingen af, hvilke påbud der skal anvendes, foreta‐
ges i samarbejde med Finansiel Stabilitet.
Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der
skal anvendes, når fristen i § 265, stk. 5, eller § 265 a,
stk. 4, er overskredet. Skyldes afviklingshindringen i den
pågældende koncern, at en koncernenhed befinder sig i en af
situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3, finder fristen
på 2 uger i § 265 a, stk. 4, anvendelse. Skyldes afviklings‐
hindringen andre forhold, finder fristen på 4 måneder i §
265, stk. 5, anvendelse.
Finanstilsynet underretter afviklingsenheden, som Finanstil‐
synet er afviklingsmyndighed for, og koncernafviklingsmyn‐
digheden om Finanstilsynets beslutning, herunder om hvilke
påbud der finder anvendelse.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal
anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage hensyn
til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 264, stk. 3, jf.
Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 116,
og til bemærkningerne til det foreslåede § 264, stk. 5.
Det foreslås i § 265 b, stk. 2, 1. pkt., at har en afviklings‐
myndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin
beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed foreligger. Det foreslås i 2. pkt., at Finans‐
tilsynet herefter træffer beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Det
foreslås i 3. pkt., at har Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen
blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke
påbud der skal finde anvendelse.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i
BRRD II, der indsætter og ændrer artikel 18, stk. 6a og 7, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder kan vælge at indbringe sagen om‐
fattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), jf. artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæ‐
isk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed).
Den pågældende afviklingsmyndighed skal indbringe sagen
for EBA inden for fristen. Skyldes afviklingshindringen i
den pågældende koncern, at en koncernenhed befinder sig i
en af situationerne, der er omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3,
finder fristen på 2 uger i § 265 a, stk. 4, anvendelse. Skyl‐
des afviklingshindringen andre forhold, finder fristen på 4
måneder i § 265, stk. 5, anvendelse.
Har en afviklingsmyndighed indbragt sagen for EBA, skal
Finanstilsynet udskyde sin beslutning. EBA skal herefter
træffe afgørelse inden for 1 måned.
Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med
EBAs afgørelse. Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA
inden for 1 måned, træffer Finanstilsynet beslutningen om,
hvilke tiltag der skal påbydes. Finanstilsynet hører Finansiel
Stabilitet, inden beslutningen om anvendelsen af påbud træf‐
fes.
§ 265 c
Det følger af § 265, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan beslutte at påbyde hver enkelt dattervirk‐
somhed i en koncern at træffe et eller flere tiltag for at fjerne
en afviklingshindring.
Det fremgår af bemærkningerne til § 265, stk. 7, jf. Fol‐
ketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 118,
at bestemmelsen implementerer artikel 18, stk. 7, i BRRD
og omhandler de situationer, hvor Finanstilsynet ikke er
den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed, men hvor
Finanstilsynet er afviklingsmyndighed for en dattervirksom‐
hed.
§ 265, stk. 7, adskiller sig dermed fra resten af § 265, der
gælder for de situationer, hvor Finanstilsynet er koncernaf‐
viklingsmyndighed. Det foreslås derfor at ophæve § 265,
stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 77, og indsætte en ny bestem‐
135
melse i §§ 265 b og 265 c, der skal gælde for de situationer,
hvor Finanstilsynet ikke er koncernafviklingsmyndighed. De
foreslåede bestemmelser implementerer desuden tilføjelsen
af den nye artikel 18, stk. 6a, i BRRD II og de sproglige
ændringer til artikel 18, stk. 7, der er foretaget i medfør af
BRRD II.
Det foreslås i § 265 c, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet
træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf.
§ 264, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er
afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, der ikke er
en afviklingsenhed, i en koncern, hvor den øverste moder‐
virksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndighe‐
den og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke
har truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i §
265, stk. 5, eller fristen nævnt i § 265 a, stk. 4, hvis hin‐
dringen for afviklingen skyldes en af situationerne omfattet
af § 264, stk. 3, nr. 1-3. Det foreslås i 2. pkt., at Finans‐
tilsynet underretter dattervirksomheden, afviklingsenheden,
afviklingsmyndigheden for den pågældende afviklingsenhed
og koncernafviklingsmyndigheden.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i
BRRD II, der ændrer artikel 18, stk. 7, i BRRD II. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i de tilfæl‐
de, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklings‐
myndighed, men ikke koncernafviklingsmyndighed, for en
dattervirksomhed i en koncern, der ikke er en afviklingsen‐
hed. Er dattervirksomheden en afviklingsenhed, finder den
foreslåede § 265 b anvendelse.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet træf‐
fe beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes for en
dattervirksomhed i en koncern, hvis koncernafviklingsmyn‐
digheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder
ikke kan blive enige om, hvilke påbud der skal finde an‐
vendelse. Vurderingen af, hvilke påbud der skal anvendes,
foretages i samarbejde med Finansiel Stabilitet. Finanstilsy‐
net hører således Finansiel Stabilitet om beslutningen om
anvendelsen af påbud, inden denne træffes.
Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der
skal anvendes, når fristen i § 265, stk. 5, eller § 265 a,
stk. 4, er overskredet. Skyldes afviklingshindringen af den
pågældende koncern, at en koncernenhed befinder sig i en
eller flere af de situationer, der er omfattet af § 264, stk.
3, nr. 1-3, finder fristen på 2 uger i § 265 a, stk. 4, anven‐
delse. Skyldes afviklingshindringen andre forhold, finder
fristen på 4 måneder i § 265, stk. 5, anvendelse.
Finanstilsynet underretter dattervirksomheden, som Finans‐
tilsynet er afviklingsmyndighed for, og Finansiel Stabilitet
om Finanstilsynets beslutning, herunder om hvilke påbud
der finder anvendelse.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal
anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage hensyn
til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 264, stk. 3, jf.
Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 116,
og til bemærkningerne til det foreslåede § 264, stk. 5.
Det foreslås i § 265 c, stk. 2, 1. pkt., at har en afviklings‐
myndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin
beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed foreligger. Det foreslås i 2. pkt., at Finans‐
tilsynet herefter træffer beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Det
foreslås i 3. pkt., at har den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev
indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke tiltag
der skal påbydes.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 8, i
BRRD II, der indsætter og ændrer artikel 18, stk. 6a og 7, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder kan vælge at indbringe sagen om‐
fattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), jf. artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæ‐
isk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed).
Den pågældende afviklingsmyndighed skal indbringe sagen
for EBA inden for fristen. Skyldes afviklingshindringen i
den pågældende koncern, at en koncernenhed befinder sig i
en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3, finder
fristen på 2 uger i § 265 a, stk. 4, anvendelse. Skyldes afvik‐
lingshindringen andre forhold, finder fristen på 4 måneder i
§ 265, stk. 5, anvendelse.
Har en afviklingsmyndighed indbragt sagen for EBA, skal
Finanstilsynet udskyde sin beslutning. EBA skal herefter
træffe afgørelse inden for 1 måned.
Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse. Forelig‐
ger der ikke en afgørelse fra EBA inden for 1 måned, træf‐
fer Finanstilsynet beslutningen om, hvilke tiltag der skal
påbydes. Finanstilsynet hører Finansiel Stabilitet, inden be‐
slutningen om anvendelsen af påbud træffes.
136
Til nr. 80 (§§ 266-269 e i lov om finansiel virksomhed)
De gældende bestemmelser i §§ 266-269 i lov om finansiel
virksomhed omhandler nedskrivningsegnede passiver.
Det følger af § 266, at Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet fastsætter krav til størrelsen af et pengeinsti‐
tuts og et fondsmæglerselskab I’s nedskrivningsegnede pas‐
siver. Kravet fastsættes individuelt for de enkelte virksom‐
heder. Kravet fastsættes således på institutniveau.
Det følger af § 267, at nedskrivningsegnede passiver består
af kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser.
Det følger af § 268, at Finanstilsynet efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver for et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I
eller for andre virksomheder og koncerner på konsolideret
niveau.
Det følger af § 269, at Finanstilsynet skal kontrollere, at
den enkelte virksomhed til enhver tid overholder kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
De gældende §§ 266-269 er en implementering af artikel 45
om krav om nedskrivningsegnede passiver i BRRD. BRRD
II indeholder ændringer i forhold til bestemmelserne om
nedskrivningsegnede passiver, og §§ 266-269 foreslås derfor
ophævet, og i stedet indsættes en række nye bestemmelser
som følge heraf. Samtidig ophæves overskriften før § 266,
og i stedet indsættes overskriften krav om nedskrivningseg‐
nede passiver. Formålet med ændringerne er at gennemføre
Total Loss-absorbing Capacity Term Sheet (TLAC-standar‐
den), som G-20 godkendte i november 2015, og harmonise‐
re det med det eksisterende krav om nedskrivningsegnede
passiver, der blev indført med BRRD.
Det følger af den gældende § 125 i, at realkreditinstitutter
skal opfylde et gældsbufferkrav. For at sikre at der stilles de
nødvendige krav til passiver, der anvendes til opfyldelse af
gældsbufferkravet, foreslås § 125 i ophævet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 50, og i stedet indsættes en række nye bestemmelser
som følge heraf.
§ 266
Det følger af den gældende § 266, stk. 1, 1. pkt., at Finans‐
tilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter krav til
størrelsen af et pengeinstituts og et fondsmæglerselskab I’s
nedskrivningsegnede passiver. I medfør af den gældende §
266, stk. 1, 2. pkt., fastsættes kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver individuelt for de enkelte dattervirksomheder i
en koncern. Det følger af den gældende § 266, stk. 1, 3.
pkt., at kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsættes
som en procentdel af virksomhedens samlede forpligtelser
og kapitalgrundlag.
Det følger af den gældende § 266, stk. 2, at Finanstilsynet
efter høring af Finansiel Stabilitet konkret kan beslutte, at
finansieringsinstitutter og finansielle holdingvirksomheder
skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Det følger af den gældende § 266, stk. 6, at Finanstilsynet,
når det er relevant, kan dispensere fra kravet i stk. 1 for
broinstitutter som omhandlet i § 21 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i stk. 1, at pengeinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber I til enhver tid skal opfylde et minimumskrav til
nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter
efter høring af Finansiel Stabilitet. Finansielle holdingvirk‐
somheder og blandede holdingvirksomheder skal opfylde
et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Fi‐
nanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et
minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse
virksomheder. Det samme gælder for finansieringsinstitut‐
ter, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et
pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holding‐
virksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, og finan‐
sieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden
på konsolideret grundlag.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der nyaffatter artikel 45, stk. 1, i BRRD og indsætter
artikel 45 a og 45 f, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD. Der er tale
om en direktivnær implementering med hensyn til imple‐
menteringen af artikel 45, stk. 1, i BRRD II. I forhold til
implementeringen af artikel 45 a i BRRD II, der fastholder
muligheden for, at afviklingsmyndigheden kan undtage real‐
kreditinstitutter fra kravet om nedskrivningsegnede passiver,
når en række betingelser er opfyldt, videreføres de gældende
regler, hvorefter de danske realkreditinstitutter er undtaget
fra kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Efter det foreslåede 1. pkt. skal pengeinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I til enhver tid opfylde et minimumskrav til
nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter
efter høring af Finansiel Stabilitet.
Formålet med minimumskravet til nedskrivningsegnede pas‐
siver er at sikre, at virksomheder omfattet af kravet har
tilstrækkelig kapital til at kunne blive restruktureret eller af‐
viklet, hvis virksomheden bliver nødlidende eller forvente‐
ligt nødlidende og dermed skal restruktureres eller afvikles.
Et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I anses for
nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis Finanstilsynet
137
som tilsynsmyndighed efter høring af Finansiel Stabilitet
vurderer, at betingelserne i § 224 a i lov om finansiel virk‐
somhed er opfyldt.
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder er der fastsat en række afviklingsværktøjer,
der kan finde anvendelse i forbindelse med afvikling af en
virksomhed. Afviklingsværktøjerne er reguleret i §§ 19-28
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder og omfatter virksomhedssalg, broinstitut, ad‐
skillelse af aktiver og bail-in. Krav om nedskrivningsegne‐
de passiver medvirker til at sikre, at virksomhederne ikke
strukturerer deres forpligtelser på en måde, der gør afvik‐
lingsværktøjerne, herunder bail-in, mindre effektive. Bail-in
er defineret i § 2, nr. 4, som bliver nr. 6, jf. lovforslagets §
2, nr. 4 og 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder og dækker over det afviklingsvær‐
ktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug af til at nedskri‐
ve forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i
medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Efter det foreslåede 2. pkt. skal finansielle holdingvirksom‐
heder og blandede holdingvirksomheder opfylde et mini‐
mumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstil‐
synet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et mini‐
mumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse virk‐
somheder.
Bestemmelsen i 2. pkt. indebærer, at Finanstilsynet konkret
kan beslutte at fastsætte krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau
det rette sted i en koncern, hvor der indgår en virksomhed
omfattet af 2. pkt. Hvor i koncernen, der er det rette sted at
fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver, afhænger
af koncernens organisering og den forventede afviklingsstra‐
tegi, der er angivet i afviklingsplanen, jf. §§ 259 og 260 i
lov om finansiel virksomhed.
Efter det foreslåede 3. pkt. skal finansieringsinstitutter, når
finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengein‐
stitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksom‐
hed eller en blandet holdingvirksomhed, og finansieringsin‐
stituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på kon‐
solideret grundlag, opfylde et minimumskrav til nedskriv‐
ningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet fastsætter et minimumskrav til nedskriv‐
ningsegnede passiver for disse virksomheder.
Bestemmelsen i 2. og 3. pkt. indebærer endvidere, at Finans‐
tilsynet kan fastsætte krav om nedskrivningsegnede passiver
for disse virksomheder, når Finanstilsynet vurderer, at de er
af væsentlig betydning. Det beror på en konkret vurdering,
hvornår en virksomhed er af væsentlig betydning og bør
omfattes af kravet om nedskrivningsegnede passiver på kon‐
solideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Vurderingen
af den væsentlige betydning kan f.eks. være baseret på stør‐
relse sammenlignet med resten af koncernen, om der er
kritiske funktioner m.v.
Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt at fastsætte kravet
om nedskrivningsegnede passiver for den finansielle hol‐
dingvirksomhed på konsolideret grundlag på afviklingskon‐
cernniveau i en koncern, når der i koncernen både indgår
en finansiel holdingvirksomhed og et pengeinstitut, og den
finansielle holdingvirksomhed er den øverste juridiske en‐
hed, og det herudover er Finanstilsynets vurdering, at den
finansielle holdingvirksomhed er af væsentlig betydning for
koncernen. Yderligere er afviklingsstrategien at holde kon‐
cernen samlet under en afvikling. Ved at fastsætte kravet for
den finansielle holdingvirksomhed på konsolideret grundlag
sikres det, at hele koncernen vil blive holdt samlet under en
afvikling.
Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at fastsætte kravet
om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag
på afviklingskoncernniveau i en koncern, når der i koncer‐
nen både indgår et pengeinstitut og et finansieringsinstitut,
og pengeinstituttet er den øverste juridiske enhed, og det i
tillæg hertil er Finanstilsynets vurdering, at finansieringsin‐
stituttet er af væsentlig betydning for koncernen. Yderligere
er afviklingsstrategien at holde koncernen samlet under en
afvikling. Ved at fastsætte kravet for pengeinstituttet på kon‐
solideret grundlag sikres det, at hele koncernen vil blive
holdt samlet under en afvikling.
En finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk.
1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. En finansiel hol‐
dingvirksomhed er en modervirksomhed, der ikke er en
finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dat‐
tervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed,
og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for
koncernen og modervirksomhedens associerede virksomhe‐
der vedrører den finansielle sektor, jf. § 5, stk. 1, nr. 10,
litra a, i lov om finansiel virksomhed. En modervirksomhed
er ikke en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle
dattervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikrings‐
virksomheder. En finansiel holdingvirksomhed er endvidere
en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller
hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomhe‐
der, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinsti‐
tutter. Dattervirksomheder er hovedsagelig finansielle virk‐
somheder eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst en er
en finansiel virksomhed, og hvor mere end 50 pct. af mo‐
dervirksomhedens konsoliderede aktiver er tilknyttet datter‐
virksomheder, som er finansielle virksomheder eller finan‐
sieringsinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Modervirk‐
somheden er ikke en finansiel holdingvirksomhed, hvis de
finansielle dattervirksomheder i koncernen udelukkende er
forsikringsvirksomheder.
138
En blandet holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1,
nr. 51, i lov om finansiel virksomhed. En blandet holding‐
virksomhed er defineret som en modervirksomhed, der ikke
er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, i en koncern,
hvor mindst én dattervirksomhed i koncernen er et pengein‐
stitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver indgår som et cen‐
tralt element i afviklingsplanlægningen og i udarbejdelsen af
afviklingsplaner for virksomhederne. Afviklingsplanlægning
og udarbejdelsen af afviklingsplaner følger af kapitel 17 i
lov om finansiel virksomhed.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver består af to de‐
le. En del, der fastsættes i procent af de risikovægtede
eksponeringer, samt en del, der fastsættes i procent af virk‐
somhedens samlede eksponeringsmål. Kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver består af et tabsabsorberingsbeløb og
et rekapitaliseringsbeløb.
For den del af kravet til nedskrivningsegnede passiver, som
udgør en procentdel af de risikovægtede eksponeringer, sva‐
rer tabsabsorberingsbeløbet som udgangspunkt til virksom‐
hedens solvensbehov. Rekapitaliseringsbeløbet udgør som
udgangspunkt det beløb, som giver instituttet mulighed for
fornyet opfyldelse af sit solvensbehov efter afvikling. I
tillæg til kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsat i
procent af de risikovægtede eksponeringer skal virksomhe‐
derne opfylde et kombineret kapitalbufferkrav. Det kombi‐
nerede kapitalbufferkrav skal opfyldes særskilt fra kravet til
nedskrivningsegnede passiver fastsat i procent af de risiko‐
vægtede eksponeringer. Det kombinerede kapitalbufferkrav
fremgår af § 125 a.
For den del af kravet til nedskrivningsegnede passiver, som
udgør en i procentdel af virksomhedens samlede ekspone‐
ringsmål, svarer tabsabsorberingsbeløbet til virksomhedens
gearingskrav, mens rekapitaliseringsbeløbet udgør det beløb,
som giver instituttet mulighed for fornyet opfyldelse af sit
gearingskrav efter afvikling.
Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver på baggrund af en konkret vurdering af en række
forhold fastsat i den foreslåede § 266 a. Kravet, herunder
størrelsen af kravet, skal således fastsættes under hensyn‐
tagen til virksomhedens størrelse, kompleksitet, forventet
afvikling, typer af forretninger m.v. Princippet om propor‐
tionalitet følger af artikel 4, stk. 1, i BRRD. Lignende be‐
tragtninger følger af det foreslåede § 266 a, stk. 1, nr. 4.
For mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes en en‐
kel afviklingsproces, hvor der anvendes afviklingsforanstalt‐
ninger til at videreføre visse aktiviteter midlertidigt med en
pengeinstituttilladelse, men uden at instituttet vender tilba‐
ge til markedet som selvstændigt pengeinstitut. Kravet til
nedskrivningsegnede passiver vil skulle afspejle dette. For
de mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes det der‐
for, at rekapitaliseringsbeløbet vil være lavere end for de
systemiske pengeinstitutter.
Afvikling af små og mellemstore pengeinstitutter vil inklu‐
dere brug af bail-in kombineret med virksomhedssalg og
oprettelse af et broinstitut, jf. §§ 19-28 i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Et
broinstitut etableres, i tilfælde af at det ikke er muligt at
afslutte et salg af virksomheden lige efter beslutningen om
afvikling. Broinstituttet drives med henblik på at opretholde
adgang til eventuelle kritiske funktioner, som broinstituttet
har overtaget, og med henblik på at sælge de overtagne virk‐
somheder eller aktiver m.v., jf. § 22 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder. Den nuvæ‐
rende tilgang til krisehåndtering og fastsættelse af NEP-krav
for små og mellemstore pengeinstitutter forventes videre‐
ført.
For SIFIer forvente afviklingsstrategien at indebære, at de
skal kunne restruktureres til markedet med tilstrækkelig ka‐
pitalisering til at sikre markedets tillid. Kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver vil skulle afspejle dette.
Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet
kravet om nedskrivningsegnede passiver for pengeinstitutter
og fondsmæglerselskaber I, der er afviklingsenheder, på
konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Afvik‐
lingsenheder skal således opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskon‐
cernniveau, jf. det foreslåede § 267, stk. 1. Finanstilsynet
fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for virk‐
somheder, der ikke er afviklingsenheder, på individuelt ni‐
veau. Virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal så‐
ledes opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på
individuelt niveau, jf. det foreslåede § 267 d, stk. 1.
Begrebet afviklingsenhed er nyt. En afviklingsenhed er en
virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afvik‐
lingsplan, jf. definitionen heraf i det foreslåede § 5, stk. 1,
nr. 77, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Begrebet afviklingskoncern er ligeledes nyt og er en afvik‐
lingsenhed og dennes dattervirksomheder, såfremt disse dat‐
tervirksomheder ikke selv er afviklingsenheder. En afvik‐
lingskoncern er defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 78,
jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Finanstilsynet er både tilsynsmyndighed og afviklingsmyn‐
dighed. Der henvises til § 344 d i lov om finansiel virk‐
somhed og bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende
2014-15, A, L 15 som fremsat, side 93. Det er Finanstilsynet
som afviklingsmyndighed, der fastsætter krav om nedskriv‐
139
ningsegnede passiver. Finanstilsynet som afviklingsmyndig‐
hed skal høre Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet som til‐
synsmyndighed om kravet.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med
kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser, jf.
den foreslåede § 266 b.
Det foreslåede § 266, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 114, hvortil der henvises. Overholder en
virksomhed omfattet af § 266, stk. 1, ikke dens krav til ned‐
skrivningsegnede passiver, kan virksomheden straffes med
en bøde. Gerningsindholdet er, at det fastsatte krav til ned‐
skrivningsegnede passiver fastsat i medfør af bestemmelsen
ikke er overholdt, og ansvarssubjektet er den virksomhed,
som kravet er rettet mod, og som ikke har overholdt kravet.
Realkreditinstitutter er ikke omfattet af det foreslåede stk. 1
og skal således ikke opfylde et krav om nedskrivningsegne‐
de passiver. Betingelserne for at undtage realkreditinstitutter
fra kravet om nedskrivningsegnede passiver er ikke ændret
med BRRD II. På den baggrund videreføres undtagelsen af
realkreditinstitutter fra kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver i forbindelse med implementeringen af BRRD II. Der
henvises til bemærkningerne til § 266, jf. § 1, nr. 27, i
forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed
fremsat den 19. december 2014 (FT 2014/1, L 105).
Realkreditinstitutter omfattes i stedet af en gældsbuffer, jf.
den foreslåede § 268, der skal sikre, at der er tilstrækkelig
kapital til at kunne restrukturere eller afvikle et realkreditin‐
stitut, der vurderes nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er er en præcisering af den
gældende § 266, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed. Med forslaget vil kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver fremover udtrykkeligt være angivet som en forpligtelse
for virksomheder omfattet af kravet og som en forpligtelse
for Finanstilsynet til at fastsætte kravet. Med forslaget fore‐
tages endvidere en sproglig præcisering, så det fremover vil
fremgå af bestemmelsen, at der er tale om et minimumskrav
til nedskrivningsegnede passiver. Der er med forslaget ikke
tilsigtet materielle ændringer af gældende ret. Det foreslåede
stk. 1, 2. og 3. pkt., er en præcisering af den gældende §
266, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Med forslaget
præciseres det, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet kan fastsætte et krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver for blandede holdingvirksomheder. Med forslaget præ‐
ciseres endvidere, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet kan fastsætte et krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver for finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet
er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et fondsmægler‐
selskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsy‐
net med modervirksomheden på konsolideret grundlag. Med
forslaget tilsigtes en mere direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet kan undlade at fastsætte et krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver for en dattervirksomhed i tilfælde om‐
fattet af nr. 1 eller 2.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 3 og 4, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Efter det foreslåede nr. 1 kan Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et krav om ned‐
skrivningsegnede passiver for en dattervirksomhed i en af‐
viklingskoncern, hvor både afviklingsenheden og dattervirk‐
somheden er etableret i Danmark, og betingelserne i litra
a-e er opfyldt. Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra
a, at afviklingsenheden opfylder kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver på konsolideret niveau på afviklingskoncer‐
nniveau. Det er endvidere en betingelse, jf. det foreslåede
litra b, at der er ikke nogen nuværende eller forventede væ‐
sentlige praktiske eller juridiske hindringer for afviklingsen‐
hedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebe‐
taling af forpligtelser til dattervirksomheden i det tilfælde,
hvor der over for dattervirksomheden er blevet truffet en
beslutning om udøvelse af beføjelser til nedskrivning eller
konvertering efter §§ 272 eller 273 i lov om finansiel virk‐
somhed eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Det er yderligere
en betingelse, jf. det foreslåede litra c, at afviklingsenhe‐
den godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden
forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at af‐
viklingsenheden med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet
garanti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risicie‐
ne i dattervirksomheden er uden betydning Det er også en
betingelse, jf. det foreslåede litra d, at afviklingsenhedens
procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfat‐
ter dattervirksomheden. Det er endelig en betingelse, jf. det
foreslåede litra e, at afviklingsenheden besidder over 50 pct.
af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i
dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et
flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelse.
Efter det foreslåede § 267 d, stk. 1, skal virksomheder, der
ikke er afviklingsenheder, opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver på individuelt niveau. Formålet med det in‐
terne krav om nedskrivningsegnede passiver er, at dattersel‐
skabets tab kan overføres til afviklingsenheden, og at afvik‐
lingsenheden rekapitaliserer datterselskabet. Et internt krav
om nedskrivningsegnede passiver medvirker til at under‐
støtte en afviklingsstrategi på koncern- eller delkoncernni‐
veau. Det kan særligt være relevant, at dattervirksomheder
her i landet af afviklingsenheder i lande i den Europæiske
Union, lande som Den Europæiske Union har indgået aftale
med på det finansielle område, eller tredjelande opfylder et
140
internt krav om nedskrivningsegnede passiver. Dette hensyn
er mindre relevant for virksomheder, der ikke er afviklings‐
enheder, når både virksomheden og afviklingsenheden i en
afviklingskoncern er etableret i Danmark. Eftersom det vil
være den samme myndighed, der har kontrol med både af‐
viklingsenheden og dattervirksomheden i en afviklingssitua‐
tion, vil behovet for interne nedskrivningsegnede passiver
for at understøtte, at dattervirksomheden holdes samlet med
afviklingsenheden i en afviklingssituation, være mindre.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet får beføjelse til
at undlade at fastsætte et krav om, at en dattervirksomhed,
der ikke er en afviklingsenhed, skal opfylde et internt krav
om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau, når
både dattervirksomheden og afviklingsenheden i afviklings‐
koncernen er etableret i Danmark.
Efter det foreslåede nr. 2 kan Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et krav om ned‐
skrivningsegnede passiver for en dattervirksomhed i en af‐
viklingskoncern, hvor både modervirksomheden og datter‐
virksomheden er etableret i Danmark, og betingelserne i litra
a-e er opfyldt. Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra
a, at modervirksomheden opfylder kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver på konsolideret grundlag i Danmark. Det er
endvidere en betingelse, jf. det foreslåede litra b, at der ikke
er nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske
eller juridiske hindringer for modervirksomhedens hurtige
overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forplig‐
telser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over
for dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning om
udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering
efter §§ 272 eller 273 i lov om finansiel virksomhed eller §§
17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder. Det er yderligere en betingelse,
jf. det foreslåede litra c, at modervirksomheden godtgør
over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes på
forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at modervirksomhe‐
den med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for
dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risiciene i datter‐
virksomheden er uden betydning. Det er også en betingelse,
jf. det foreslåede litra d, at modervirksomhedens procedu‐
rer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datter‐
virksomheden. Det er endelig en betingelse, jf. det foreslåe‐
de litra e, at modervirksomheden besidder over 50 pct. af
de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i
dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et
flertal af medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.
Et internt krav om nedskrivningsegnede passiver medvirker
til at understøtte en afviklingsstrategi på koncern- eller del‐
koncernniveau. Det kan særligt være relevant, at dattervirk‐
somheder her i landet af afviklingsenheder i lande i den
Europæiske Union, lande som Den Europæiske Union har
indgået aftale med på det finansielle område, eller tredje‐
lande opfylder et internt krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver. Dette hensyn er mindre relevant for virksomheder,
der ikke er afviklingsenheder, når både virksomheden og
dennes modervirksomhed er etableret i Danmark, uanset
at afviklingsenheden er etableret i lande i den Europæiske
Union, lande som Den Europæiske Union har indgået aftale
med på det finansielle område, eller et tredjeland i tilfælde
hvor modervirksomheden i Danmark opfylder det interne
NEP-krav på konsolideret niveau. I det tilfælde vil behovet
for interne nedskrivningsegnede passiver for at understøtte,
at dattervirksomheden holdes samlet med afviklingsenheden
i en afviklingssituation, være mindre. I det tilfælde vil beho‐
vet være, at modervirksomheden og dattervirksomheden i
Danmark bliver holdt samlet i en afviklingssituation.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet får beføjelse til
at undlade at fastsætte et krav om, at virksomheder, der
ikke er afviklingsenheder, skal opfylde et internt krav om
nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau, når bå‐
de virksomheden og dennes modervirksomhed er etableret i
Danmark.
Finanstilsynet vil kunne undlade at fastsætte et krav efter
høring af Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet kan undlade at fastsætte et krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver for et broinstitut og for en virksomhed
under afvikling.
Finansiel Stabilitet kan i forbindelse med restrukturering
eller afvikling af en virksomhed m.v. beslutte at overdrage
visse dele af virksomheden eller hele virksomheden til et
broinstitut, jf. § 21 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder. Broinstituttet drives med
henblik på at opretholde adgang til eventuelle kritiske funk‐
tioner, som broinstituttet har overtaget, og med henblik på
at sælge de overtagne virksomheder eller aktiver m.v., jf. §
22 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
En virksomhed under afvikling er en virksomhed, som
Finansiel Stabilitet har iværksat afviklingsforanstaltninger
overfor, efter Finanstilsynet har vurderet, at virksomheden
er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og de øvrige
afviklingsbetingelser er opfyldt, jf. § 4 i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver har til formål at
sikre, at institutter har tilstrækkelige passiver til tabsabsor‐
bering og rekapitalisering, hvis virksomheden bliver nødli‐
dende eller forventeligt nødlidende og skal afvikles. Dette
formål er ikke relevant i relation til broinstitutter, som netop
udgør et redskab for Finansiel Stabilitet til brug i forbin‐
delse med restrukturering eller afvikling af en virksomhed,
der er blevet vurderet nødlidende eller forventeligt nødliden‐
141
de. Det er heller ikke relevant i forhold til en virksomhed
under afvikling. Henset hertil vurderes det ikke at være
formålstjenligt at fastsætte krav om nedskrivningsegnede
passiver for hverken et broinstitut eller en virksomhed under
afvikling. Broinstitutter skal dog fortsat have de fornødne
tilladelser fra Finanstilsynet i forhold til de aktiviteter, som
broinstituttet har overtaget, jf. § 21, stk. 2, i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og
det samme gør sig gældende for virksomheder under afvik‐
ling. Det indebærer bl.a., at broinstituttet skal overholde de
gældende kapitalkrav.
Et broinstitut er defineret i § 2, nr. 6, i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder som et
selskab, der er etableret med henblik på at modtage enten
ejerskabsinstrumenter udstedt af en eller flere virksomheder
eller enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller
forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder
under afvikling, og som ejes helt eller delvist af og kon‐
trolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet. Det
fremgår af § 22, stk. 2, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, hvornår et broinstitut
ophører med at være broinstitut. Fra dette tidspunkt er sel‐
skabet ikke længere omfattet af det foreslåede stk. 4, og
selskabet vil således, i det omfang det er omfattet af det
foreslåede stk. 1 igen kunne blive underlagt krav om ned‐
skrivningsegnede passiver.
Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse og en udvidelse
af den gældende § 266, stk. 6, i lov om finansiel virk‐
somhed. Med forslaget udvides anvendelsesområdet af den
gældende § 266, stk. 6, så Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet fremover også kan undlade at fastsætte
et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for en
virksomhed under afvikling.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet ved fastsættelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, skal
angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf.
§ 267, eller på individuelt niveau, jf. § 267 d.
Virksomheder, der er afviklingsenheder, skal opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag
på afviklingskoncernniveau, jf. det foreslåede § 267, stk.
1. Virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyl‐
de kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt
niveau, jf. det foreslåede § 267 d, stk. 1.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det til enhver tid er klart
for den enkelte virksomhed omfattet af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, om den skal opfylde kravet på kon‐
solideret grundlag eller på individuelt niveau. Det foreslås
derfor, at Finanstilsynet ved fastsættelse af krav om ned‐
skrivningsegnede passiver skal angive, om virksomheden
skal opfylde kravet på konsolideret grundlag på afviklings‐
koncernniveau eller på individuelt niveau. Dette sker efter
høring af Finansiel Stabilitet.
Det foreslåede stk. 4 er nyt.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet skal fastsætte kravet
om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, som en
procentdel af den samlede risikoeksponering for virksom‐
heden beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk.
3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, jf. det foreslåede nr. 1, og det samlede
eksponeringsmål for virksomheden beregnet i overensstem‐
melse med artikel 429 og 429 a i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. det fore‐
slåede nr. 2.
Det foreslåede stk. 5 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der nyaffatter artikel 45, stk. 2, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Finanstilsynet skal i sin afgørelse angive kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver. Bestemmelsen sikrer, at kravet
om nedskrivningsegnede passiver til enhver tid er klart for
den enkelte virksomhed omfattet af kravet.
At kravet om nedskrivningsegnede passiver skal fastsæt‐
tes som en procentdel af den samlede risikoeksponering
og det samlede eksponeringsmål indebærer, at kravet føl‐
ger en virksomheds samlede risikoeksponering og ekspone‐
ringsmål. Stiger f.eks. en virksomheds samlede risikoekspo‐
nering, vil det beløb der svarer til kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, ligeledes stige, som følge af at kravet er
fastsat som en procentdel af virksomhedens samlede risiko‐
eksponering.
Virksomheden skal på samme tid opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver fastsat som en procentdel af den
samlede risikoeksponering, jf. det foreslåede nr. 1, og det
samlede eksponeringsmål, jf. det foreslåede nr. 2.
Den samlede risikoeksponering for virksomheden beregnes i
overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR. Den samle‐
de risikoeksponering er den risiko, som kapitalen skal måles
i forhold til, også kaldet de risikovægtede eksponeringer.
Det samlede eksponeringsmål for virksomheden beregnes i
overensstemmelse med artikel 429 og 429 a i CRR. Ekspo‐
neringsmålet er de ikke-risikovægtede eksponeringer.
De nævnere, den samlede risikoeksponering og det samle‐
de eksponeringsmål, som kravet om nedskrivningsegnede
142
passiver fastsættes som en procentdel af, er tilpasset de
nævnere, der er fastlagt i Total Loss-absorbing Capacity
Term Sheet (TLAC-standarden), der er en international stan‐
dard. TLAC-standarden er godkendt af Group of Twenty
Finance Ministers and Central Bank Governors (G-20). Be‐
stemmelsen indebærer således, at fastsættelsen af kravet om
nedskrivningsegnede passiver er tilpasset den internationale
TLAC-standard.
Formålet med TLAC-standarden er at sikre, at globa‐
le systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFIer) har
den nødvendige tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapa‐
citet. Dette skal sikre, at disse institutter kan fortsætte med
at udføre kritiske funktioner ved og umiddelbart efter en
restrukturering eller afvikling uden brug af offentlige midler,
og med mindst mulig indvirkning på den finansielle stabili‐
tet.
Med forslaget ændres den gældende § 266, stk. 1, 3. pkt., så
kravet om nedskrivningsegnede passiver fremover vil blive
fastsat som en procentdel af den samlede risikoeksponering
og det samlede eksponeringsmål. Virksomhederne vil såle‐
des fremover skulle opfylde to krav på samme tid, nemlig
et krav baseret på gearingsgrad og et risikobaseret krav. Æn‐
dringerne indebærer, at de to krav fastsættes som procentde‐
le af henholdsvis den samlede risikoeksponering og det sam‐
lede eksponeringsmål. Det er i modsætning til den gældende
§ 266, stk. 1, 3. pkt., hvor kravet om nedskrivningsegnede
passiver skal udtrykkes som en procentdel af de samlede
forpligtelser og kapitalgrundlag.
§ 266 a
Det følger af den gældende § 268, stk. 1, at Finanstilsy‐
net efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter kravet om
nedskrivningsegnede passiver for et pengeinstitut eller et
fondsmæglerselskab I eller for virksomheder og koncerner,
som omfattes af § 266, stk. 2 eller 3, på konsolideret ni‐
veau på baggrund af en konkret vurdering af kriterierne i
nr. 1-6. Kriterierne er, at virksomheden kan afvikles ved
anvendelse af afviklingsværktøjerne, jf. nr. 1, virksomheden
har, såfremt bail-in anvendes, tilstrækkelige nedskrivnings‐
egnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes, og
virksomhedens egentlige kernekapital kan genoprettes til et
niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til
tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares,
jf. nr. 2, virksomheden har tilstrækkelige nedskrivningseg‐
nede passiver til, såfremt undtagelse af visse kategorier af
nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in, at sikre,
at tabene kan absorberes, og virksomhedens egentlige ker‐
nekapital kan genoprettes til et niveau, hvor virksomheden
fortsat kan opfylde kravene til tilladelse, jf. nr. 3, virksom‐
hedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og
risikoprofil, jf. nr. 4, i hvilket omfang indskyder- og inve‐
storgarantiordningen kan bidrage til finansieringen af afvik‐
lingen i henhold til § 2 a i lov om en indskyder- og investor‐
garantiordning, jf. nr. 5, og i hvilket omfang det forhold,
at virksomheden er nødlidende, har en negativ indvirkning
på den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på
andre finansielle virksomheder, jf. nr. 6.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet fastsætter kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på baggrund af en
række forhold, som følger af bestemmelsens nr. 1-5.
Finanstilsynet fastsætter et krav om nedskrivningsegnede
passiver for en række virksomheder i medfør af den foreslå‐
ede § 266. Kravet har til formål at sikre, at institutter har til‐
strækkelige passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering
i overensstemmelse med afviklingsstrategien for virksomhe‐
den, hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt
nødlidende og skal restruktureres eller afvikles.
De foreslåede nr. 1-5 fastsætter en række forhold, som Fi‐
nanstilsynet skal vurdere til brug for fastsættelse af kravet
om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal fore‐
tage en vurdering af forholdene i forhold til den enkelte
virksomhed og/eller koncern. For mindre og mellemstore
pengeinstitutter forventes en enkel afviklingsproces, hvor
der anvendes afviklingsforanstaltninger til at videreføre vis‐
se aktiviteter midlertidigt med en pengeinstituttilladelse,
men uden at instituttet på sigt fortsætter på markedet som
selvstændigt pengeinstitut. Kravet til nedskrivningsegnede
passiver vil skulle afspejle dette.
Det foreslås i nr. 1, at afviklingskoncernen skal kunne afvik‐
les ved anvendelse af afviklingsværktøjerne på afviklingsen‐
heden på en måde, som opfylder afviklingsmålene.
Det foreslåede nr. 1 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra a, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer, at fastsættes kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver for en afviklingskoncern fastsættes
under hensyntagen til, at der skal være nedskrivningsegnede
passiver i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at afviklings‐
koncernen, dvs. afviklingsenheden og dennes dattervirksom‐
heder, kan afvikles, hvis Finansiel Stabilitet anvender af‐
viklingsværktøjer, samtidig med at afviklingsmålene iagtta‐
ges. Finansiel Stabilitet vil anvende afviklingsværktøjer på
afviklingsenheden i en afviklingskoncern, idet afviklingsen‐
heden er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan, jf.
definitionen heraf i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 77, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at for en afviklingsen‐
hed, der ikke indgår i en afviklingskoncern, fastsættes kravet
om nedskrivningsegnede passiver, under hensyntagen til at
der skal være nedskrivningsegnede passiver i tilstrækkeligt
143
omfang til at sikre, at afviklingsenheden kan afvikles, hvis
Finansiel Stabilitet anvender afviklingsværktøjer, samtidig
med at afviklingsmålene iagttages.
Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver for virksomheder, der er afviklingsenheder, på kon‐
solideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Afviklings‐
enheder skal således opfylde kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncer‐
nniveau, jf. det foreslåede § 267, stk. 1.
En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en afviklingsplan, jf. definitionen heraf i
det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 77, jf. lovforslagets § 1, nr.
11. En afviklingskoncern er en afviklingsenhed og dennes
dattervirksomheder. En afviklingskoncern er defineret i det
foreslåede § 5, stk. 1, nr. 78, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Med afviklingsværktøjer forstås værktøjer, som Finansiel
Stabilitet kan anvende under restrukturering eller afvikling,
herunder virksomhedssalg, og bail-in. Afviklingsværktøjer
er defineret i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, der bliver til § 2,
stk. 1, nr. 5, med dette lovforslags § 2, nr. 4. Bail-in er defi‐
neret i § 2, nr. 4, som bliver nr. 6, jf. lovforslagets § 2, nr.
4 og 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder og dækker over det afviklingsværktøj,
som Finansiel Stabilitet kan gøre brug af til at nedskrive
forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i
medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Finansiel Stabilitet skal ved anvendelse af afviklingsværktø‐
jer m.v. tage hensyn til en række fastsatte afviklingsmål,
som fremgår af § 5 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Det er bl.a. et afviklingsmål
at videreføre kritiske funktioner.
Det er Finansiel Stabilitet, som forestår restrukturering eller
afvikling af de omfattede finansielle virksomheder.
Er strategien for en virksomhed, at den skal håndteres ved
insolvensbehandling, vil udgangspunktet for Finanstilsynets
krav om nedskrivningsegnede passiver være, at kravet skal
sikre tilstrækkelige midler til tabsabsorbering.
For mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes en en‐
kel afviklingsproces, hvor der anvendes afviklingsforanstalt‐
ninger til at videreføre visse aktiviteter midlertidigt med en
pengeinstituttilladelse, men uden at instituttet vender tilba‐
ge til markedet som selvstændigt pengeinstitut. Kravet til
nedskrivningsegnede passiver vil skulle afspejle dette. For
de mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes det
derfor, at rekapitaliseringsbeløbet vil være højere end nul,
fordi de som udgangspunkt ikke håndteres ved konkurs,
men samtidig at det vil være lavere end for de systemiske
pengeinstitutter.
For SIFIer forventes det, at afviklingsstrategien indebærer,
at de skal kunne restruktureres med tilstrækkelig kapitalise‐
ring til at sikre markedets tillid. Kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver vil skulle afspejle dette.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 268, stk.
1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Med forslaget foreta‐
ges en sproglig præcisering, så det fremover vil fremgå af
bestemmelsen, at afviklingskoncernen skal kunne afvikles
ved anvendelse af afviklingsværktøjerne på afviklingsenhe‐
den. Dette er en følge af de nye begreber, som foreslås
indført i det foreslåede § 5, stk. stk. 1, nr. 77 og 78, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11. Der er med forslaget ikke tilsigtet
materielle ændringer af gældende ret.
Det foreslås i nr. 2, at afviklingsenheden og dens dattervirk‐
somheder, der ikke er afviklingsenheder, skal have tilstræk‐
kelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene
kan absorberes, og kapitalprocenten og gearingsgraden i de
relevante virksomheder kan genoprettes til et niveau, hvor
afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er
afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene til tilladelse
og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse,
og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares. Det gælder,
hvis det er afviklingsstrategien, at instituttet skal tilbage på
markedet.
Det foreslåede nr. 2 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra b, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer, at kravet om nedskrivningsegnede
passiver skal fastsættes under hensyntagen til at sikre både
tabsabsorbering og rekapitalisering. Det beror på en konkret
vurdering, hvornår der er tilstrækkelige nedskrivningsegne‐
de passiver til at sikre både tabsabsorbering og rekapitalise‐
ring.
Kravet skal endvidere fastsættes under hensyntagen til, at
afviklingsenheden og dens eventuelle dattervirksomheder,
der ikke er afviklingsenheder, kan rekapitaliseres til et ni‐
veau, der er nødvendigt for at opretholde den nødvendige
tilladelse til at drive finansiel virksomhed. Der er således
en sammenhæng mellem kapitalkravene og kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver. Finanstilsynet har beføjelse til
at inddrage en virksomheds tilladelse i medfør af § 225,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det indebærer, at en
virksomhed under afvikling som minimum skal overholde 8
pct.-kapitalkravet, jf. artikel 92, stk. 1, i CRR, efter at virk‐
somheden er blevet rekapitaliseret. Det beror på en konkret
vurdering, hvornår kapitalprocenten og gearingsgraden skal
144
kunne genoprettes til et niveau, som er nødvendigt, for at
afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er
afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene til tilladelse
til at drive finansiel virksomhed og udføre de aktiviteter,
hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig
markedstillid bevares.
Kravet skal fastsættes under hensyntagen til, at der skal
være en tilstrækkelig markedstillid til afviklingskoncernen,
hvis det er afviklingsstrategien, at instituttet skal tilbage på
markedet.
Kapitalprocenten er kapitalgrundlaget i procent af de risi‐
kovægtede eksponeringer, jf. artikel 92, stk. 2, litra b, i
CRR. De risikovægtede eksponeringer er et udtryk for den
risiko, som kapitalen skal måles i forhold til i opgørelsen af
kapitalprocenten.
Gearingsgraden er defineret som en virksomheds kapitalmål
divideret med virksomhedens samlede eksponeringsmål og
udtrykkes i procent, jf. artikel 429, stk. 2, i CRR. Gearin‐
gsgraden angives i procent af de ikke-risikovægtede ekspo‐
neringer. Eksponeringsmålet er de ikke-risikovægtede eks‐
poneringer.
Det foreslåede nr. 2 er en videreførelse af den gældende
§ 268, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Med
forslaget foretages en sproglig præcisering, så det fremover
vil fremgå af bestemmelsen, at afviklingsenheden og dens
dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal ha‐
ve tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver. Der er med
forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer af gældende ret.
Det foreslås i nr. 3, at afviklingsenheden skal have tilstræk‐
kelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere tab
og genoprette afviklingsenhedens kapitalprocent og gearin‐
gsgrad til et niveau, hvor afviklingsenheden fortsat kan op‐
fylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil
der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markeds‐
tillid bevares, når afviklingsplanen forudser muligheden for,
at visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver udeluk‐
kes fra bail-in eller overføres i deres helhed til en modtager
ved en delvis overførsel.
Det foreslåede nr. 3 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra c, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Bliver en virksomhed nødlidende og skal restruktureres eller
afvikles, kan dette påvirke aktionærer og kreditorer. I denne
henseende giver § 49 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder passende sikkerhedsforan‐
staltninger for at sikre, at de berørte aktionærer og kreditorer
ikke stilles økonomisk dårligere, end hvis virksomheden var
behandlet ved konkurs.
Udelukkes visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver
fra bail-in, kan det indebære, at øvrige kreditorer skal bære
større tab, og derfor skal kompenseres i overensstemmelse
med princippet om, at ingen kreditorer må stilles økonomisk
dårligere i en afvikling end ved konkurs. Denne risiko for
kompensation skal afspejles, når kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver fastsættes.
I de tilfælde, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
forventer, at visse nedskrivningsegnede passiver vil blive
udelukket eller delvist udelukket fra bail-in, jf. § 25, stk.
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, vil Afviklingsformuen kunne yde bidrag, hvis
betingelserne for dette er opfyldt.
Forventer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at visse ka‐
tegorier af nedskrivningsegnede forpligtelser med rimelig
sandsynlighed helt eller delvist udelukkes fra bail-in eller
overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis over‐
førsel, skal fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver tage højde herfor. Kravet vil skulle øges til et ni‐
veau, der for det første sikrer, at de forpligtelser, der helt
eller delvist udelukkes fra bail-in, bliver dækket. For det
andet skal kravet sikre, at de tab, afviklingsenheden forven‐
tes at lide, absorberes fuldt ud. For det tredje skal kravet
sikre, at afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, som
ikke er afviklingsenheder, rekapitaliseres til det niveau, som
er nødvendigt for, at de fortsat kan opfylde betingelserne
for tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt
tilladelse i en passende periode på højst et år. Kravet bør
således være højere, når visse nedskrivningsegnede passiver
er undtaget fra bail-in.
Det skal fremgå af afviklingsplanen, i hvilket omfang ned‐
skrivningsegnede passiver forventes at blive undtaget fra
bail-in.
Det beror på en konkret vurdering, hvornår afviklingsenhe‐
den har tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at
sikre, at tabene kan absorberes og kapitalprocenten og gear‐
ingsgraden i de relevante virksomheder kan genoprettes og
en tilstrækkelig markedstillid bevares.
Finanstilsynet har beføjelse til at inddrage en virksomheds
tilladelse i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virk‐
somhed. Det beror på en konkret vurdering, hvornår kapi‐
talprocenten og gearingsgraden er genoprettet til et niveau,
som er nødvendigt for, at afviklingsenheden fortsat kan op‐
fylde kravene til tilladelse til at drive finansiel virksomhed
og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og
hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares. Der henvises til
bemærkningerne til det foreslåede § 266 a, stk. 1, nr. 2.
145
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 268, stk.
1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed. Med forslaget foreta‐
ges en sproglig præcisering, så det fremover vil fremgå af
bestemmelsen, at afviklingsenheden skal have tilstrækkelige
nedskrivningsegnede passiver. Der er med forslaget ikke
tilsigtet materielle ændringer af gældende ret.
Det foreslås i nr. 4, at Finanstilsynet også skal fastsætte kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver på baggrund af virk‐
somhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel
og risikoprofil.
Det foreslåede nr. 4 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra d, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ved fastsættelse
af kravet om nedskrivningsegnede passiver skal der være
et rimeligt forhold mellem virksomhedens størrelse, forret‐
ningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil og kravet
om nedskrivningsegnede passiver.
Den foreslåede bestemmelse skal være med til at sikre pro‐
portionalitet i fastsættelsen af krav om nedskrivningsegnede
passiver.
For mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes en en‐
kel afviklingsproces, hvor der anvendes afviklingsforanstalt‐
ninger til at videreføre visse aktiviteter midlertidigt med
en pengeinstituttilladelse, men uden at instituttet på sigt fort‐
sætter som selvstændigt pengeinstitut. Kravet til nedskriv‐
ningsegnede passiver vil skulle afspejle dette.
For SIFIer må forventes, at afviklingsstrategien indebærer,
at de skal kunne restruktureres og vende tilbage til marke‐
det med tilstrækkelig kapitalisering til at sikre markedets
tillid. Kravet om nedskrivningsegnede passiver vil skulle
afspejle dette.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 268, stk. 1,
nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslåede ændrer
ikke i gældende ret.
Det foreslås i nr. 5, at Finanstilsynet fastsætter kravet om
nedskrivningsegnede passiver på baggrund af en vurdering
af bl.a., i hvilket omfang det vil få en negativ indvirkning
på den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på
andre virksomheder, hvis virksomheden bliver nødlidende.
Det foreslåede nr. 5 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 c, stk. 1, litra e, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
En virksomhed kan være forbundet med andre virksomheder
eller med det øvrige finansielle system. F.eks. kan der være
indgået kontraktuelle forpligtelser mellem virksomhederne,
eller en virksomhed kan have investeringer i en anden virk‐
somheds nedskrivningsegnede passiver. Det forhold, at en
virksomhed bliver erklæret nødlidende, kan dermed have en
negativ indvirkning på den finansielle stabilitet gennem af‐
smitning på andre virksomheder. Kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver vil skulle fastsættes til et niveau, der sikrer,
at et nødlidende institut vil kunne afvikles, uden at tabet
på virksomhedens nedskrivningsegnede passiver indebærer,
at andre institutter kommer i problemer, hvis virksomheden
bliver nødlidende, som følge af at disse virksomheder f.eks.
besidder nedskrivningsegnede passivinstrumenter i institut‐
tet under afvikling.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 268, stk. 1,
nr. 6, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget ændrer ikke i
gældende ret.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal fastsætte kravet
om nedskrivningsegnede passiver for en afviklingsenhed på
baggrund af, hvorvidt afviklingsplanen fastsætter, at afvik‐
lingsenhedens dattervirksomheder, som er etableret i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind‐
gået aftale med på det finansielle område, indgår i samme
afviklingskoncern som afviklingsenheden.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 e, stk. 2, i BRRD. Der er tale om
en direktivnær implementering.
Følger det af afviklingsplanen for en afviklingsenhed, at
afviklingsenhedens dattervirksomheder, som er etableret i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, indgår
i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, skal Fi‐
nanstilsynet tage højde for dette, når Finanstilsynet fastsæt‐
ter kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklings‐
enheden. Det vil medføre et højere krav om nedskrivnings‐
egnede passiver, end hvis dattervirksomhederne ikke indgår
i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden.
§ 266 b
Det følger af den gældende § 267, stk. 1, at nedskrivnings‐
egnede passiver består af kapitalgrundlag og nedskrivnings‐
egnede forpligtelser.
Det foreslås i § 266 b, at krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningseg‐
nede forpligtelser, jf. §§ 267 a-267 c og § 267 e.
En afviklingsenhed kan opfylde kravet om nedskrivningseg‐
146
nede passiver med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede
forpligtelser. For afviklingsenheder er disse nærmere angi‐
vet i den foreslåede § 267 a. Der gælder dog en række
yderligere krav om subordination i medfør af de foreslåede
§§ 267 b og 267 c. I medfør af den foreslåede § 267 b kan
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet beslutte,
at afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet om
nedskrivningsegnede passiver med subordinerede midler. I
medfør af den foreslåede § 267 c skal Finanstilsynet fastsæt‐
te, at afviklingsenheder, der er G-SIFIer, afviklingsenheder,
der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskon‐
cern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og
afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som indgår i
en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end
100 mia. EUR, og som Finanstilsynet har vurderet med
rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de
bliver nødlidende, skal opfylde en andel af kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver med subordinerede midler.
En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en afviklingsplan. En afviklingsenhed er
defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 77, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11.
En virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, men som
er en dattervirksomhed af en afviklingsenhed, kan opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrund‐
lag og nedskrivningsegnede forpligtelser. For virksomheder,
der ikke er afviklingsenheder, er disse nærmere angivet i
den foreslåede § 267 e. En virksomhed, der ikke er en
afviklingsenhed, men som er en dattervirksomhed af en af‐
viklingsenhed, er ikke omfattet af afviklingshandlinger i en
afviklingsplan.
Kapitalgrundlag er defineret i § 5, stk. 6, nr. 7, i lov om fi‐
nansiel virksomhed. Kapitalgrundlag forstås i overensstem‐
melse med § 126 a, stk. 9, § 126 b, stk. 1, artikel 4, stk. 1, nr.
118, i CRR og regler fastsat i medfør af § 126 b, stk. 5, og §
128, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Nedskrivningsegnede forpligtelser er defineret i det foreslå‐
ede § 5, stk. 1, nr. 75, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Krav til
nedskrivningsegnede forpligtelser, som virksomhederne kan
anvende til at opfylde kravet om nedskrivningerne passiver,
fremgår af de foreslåede §§ 267 a og 267 e.
Den foreslåede § 266 b er en videreførelse af den gældende
§ 267, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Med forslaget
foretages en sproglig præcisering, så det fremover vil frem‐
gå af bestemmelsen, at krav om nedskrivningsegnede passi‐
ver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningseg‐
nede forpligtelser.
§ 267
Det følger af den gældende § 266, stk. 3, at modervirksom‐
heder omfattet af kravet om nedskrivningsegnede passiver,
der er underlagt konsolideret tilsyn, tilsvarende skal opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret ni‐
veau.
Det følger af den gældende § 266, stk. 4, at Finanstilsynet
for en modervirksomhed omfattet af stk. 3 kan dispensere
fra kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt
niveau, såfremt koncernen opfylder kravet til nedskrivnings‐
egnede passiver på konsolideret niveau, og Finanstilsynet
har dispenseret fra anvendelsen af individuelle kapitalkrav
på modervirksomheden.
Det følger af den gældende § 266, stk. 3, 2. pkt., at ved
fastsættelsen af kravet på konsolideret niveau er koncernens
realkreditinstitut ikke omfattet af konsolideringen. Det føl‐
ger af den gældende § 266, stk. 3, 3. pkt., at nedskrivnings‐
egnede passiver, der anvendes til at opfylde kravet på konso‐
lideret niveau, ikke samtidig må anvendes til at opfylde eller
finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af kravene i §
125 i, stk. 1-4, eller de krav, der følger af § 125 i, stk. 7, nr.
1-5.
Det foreslås i stk. 1, at en afviklingsenhed skal opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på kon‐
solideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. dog stk.
2.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 e, stk. 1, og dele
af artikel 45 f, stk. 1, 4. afsnit, i BRRD. Der er tale om en
direktivnær implementering.
Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver for virksomheder, der er afviklingsenheder, på kon‐
solideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Fastsættelse
af kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret
grundlag på afviklingskoncernniveau indebærer, at kravet
fastsættes for afviklingskoncernen, hvor afviklingskoncer‐
nen betragtes som én økonomisk enhed. Kravet fastættes
således for afviklingskoncernen som helhed.
Det vil fremgå af Finanstilsynets fastsættelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver, om kravet skal opfyldes på
konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. det
foreslåede § 266, stk. 4.
Konsolideret grundlag er grundlaget for den konsoliderede
situation som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 47, i CRR.
At kravet skal opfyldes på afviklingskoncernniveau indebæ‐
rer, at det er afviklingsenheden, der skal opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver for hele afviklingskoncernen.
147
Indgår en afviklingsenhed ikke i en afviklingskoncern, fast‐
sætter Finanstilsynet kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver for afviklingsenheden. Afviklingsenheden skal således
opfylde kravet alene for afviklingsenheden.
En virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, men en
dattervirksomhed af en afviklingsenhed, skal opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau, jf.
den foreslåede § 267 d, stk. 1.
En afviklingskoncern er en afviklingsenhed og dennes dat‐
tervirksomheder. En afviklingskoncern er defineret i det
foreslåede § 5, stk. 1, nr. 78, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en afviklingsplan. En afviklingsenhed er
defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 77, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 11. En afviklingsenhed kan opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede forpligtelser. For afviklingsenheder er
disse nærmere angivet i den foreslåede § 267 a. Der gælder
dog en række yderligere krav om subordination i medfør af
de foreslåede §§ 267 b og 267 c.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at konsolideringen alene omfat‐
ter virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivnings‐
egnede passiver. Det foreslås i 2. pkt., at nedskrivningsegne‐
de passiver, der anvendes til at opfylde et fastsat krav om
nedskrivningsegnede passiver, som skal opfyldes på konso‐
lideret niveau, ikke samtidig må anvendes til at opfylde eller
finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af kravene i §
268, stk. 1-4, eller de krav, der følger af § 268 d.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 a, stk. 2, i BRRD. Der
er tale om en direktivnær implementering. Det foreslåede 2.
pkt. er en videreførelse af den gældende § 266, stk. 3, 3. pkt.
Virksomheder, der ikke skal opfylde et krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver, er ikke omfattet af konsoliderin‐
gen. Derfor er disse virksomheder heller ikke omfattet af
konsolideringen ved beregning af den samlede risikoekspo‐
nering, jf. det foreslåede § 266, stk. 5, nr. 1, og det samlede
eksponeringsmål, jf. det foreslåede § 266, stk. 5, nr. 2.
F.eks. er realkreditinstitutter undtaget fra kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver. Realkreditinstituttet er således
ikke omfattet af konsolideringen.
Krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, gælder
for pengeinstitutter, og gældsbufferkrav, jf. § 268, gælder
for realkreditinstitutter. Der er tale om to særskilte krav. I
koncerner, hvor der både indgår virksomheder omfattet af
kravet om nedskrivningsegnede passiver og virksomheder
omfattet af gældsbufferkravet, kan passiver til opfyldelse
af kravet om nedskrivningsegnede passiver ikke samtidig
anvendes til at opfylde eller finansiere gældsbufferkravet
og omvendt. Dette foreslås videreført, så nedskrivningseg‐
nede passiver, der anvendes til at opfylde et fastsat krav om
nedskrivningsegnede passiver, som skal opfyldes på konso‐
lideret niveau, jf. stk. 1, ikke samtidig må anvendes til at
opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af
kravene i § det foreslåede § 268, stk. 1-4, eller de krav, der
følger af § 268 d.
Forslaget er en videreførelse af § 266, stk. 3, 2. og 3.
pkt. Med forslaget præciseres det, at nedskrivningsegnede
passiver, der anvendes til at opfylde et fastsat krav om
nedskrivningsegnede passiver, som skal opfyldes på konso‐
lideret niveau, ikke samtidig må anvendes til at finansiere
passiver, der indgår i opfyldelsen af gældsbufferkravene i
den foreslåede § 268. Der er med forslaget ikke tilsigtet
materielle ændringer af gældende ret.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet fastsætter en frist til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver på ny for afviklingsenheder,
der har været genstand for nedskrivning eller konvertering
efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har
anvendt afviklingsværktøjer overfor. Det foreslås i 2. pkt.,
at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet medde‐
ler delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver for hver 12-måneders periode
frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 m, stk. 5 og 6, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Når en afviklingsenhed har været genstand for afviklings‐
værktøjer eller nedskrivning og konvertering, kan virksom‐
hedens nedskrivningsegnede passiver være blevet brugt i
forbindelse med restruktureringen eller afviklingen af virk‐
somheden.
Afviklingsenheden kan som følge heraf ikke opfylde det
fastsatte krav om nedskrivningsegnede passiver. Efter det
foreslåede skal Finanstilsynet efter høring af Finansiel Sta‐
bilitet fastsætte en frist for, hvornår afviklingsenheden skal
opfylde kravet på ny.
Den fastsatte frist skal give afviklingsenheden en passende
overgangsperiode til på ny at opfylde kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
148
Når en virksomhed er restruktureret og bragt tilbage på
markedet igen, vil den skulle arbejde hen imod at opfylde
et krav om nedskrivningsegnede passiver, så virksomheden
igen vil have tilstrækkelige passiver til tabsabsorbering og
rekapitalisering af virksomheden, hvis virksomheden bliver
nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal restrukture‐
res eller afvikles. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Finans‐
tilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter en pas‐
sende frist, og at Finanstilsynet meddeler delmål for kravet
om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-måneders pe‐
riode i perioden frem mod fristen til virksomheden.
Er en virksomhed genstand for afvikling, vil der dog ikke
blive fastsat et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver,
da virksomheden ikke skal restruktureres.
Delmålene sikrer en gradvis opbygning af afviklingsenhe‐
dens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Kravet
skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved fastsættelse af
fristen skal Finanstilsynet tage hensyn til en række forhold,
og i hvilket omfang der er indskud i virksomheden. Finans‐
tilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket omfang
virksomheden indeholder gældsinstrumenter. Finanstilsynet
skal endvidere tage hensyn til, i hvilket omfang virksomhe‐
den har markedsadgang til at kunne skaffe nedskrivningseg‐
nede passiver. Finanstilsynet skal endelig tage hensyn til, i
hvilket omfang afviklingsenheden er afhængig af egentlig
kernekapital til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver.
Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet både
ændre delmål og/eller frist for krav, som er meddelt i medfør
af den foreslåede bestemmelse.
Delmålet angiver det niveau af kravet, som virksomheden
skal opfylde på et givent tidspunkt.
§ 267 a
Det følger af den gældende § 267, stk. 2, at ved nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser forstås de forpligtelser og kapi‐
talinstrumenter, der ikke kvalificeres som egentlige eller
hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapita‐
linstrumenter, som der kan gennemføres bail-in på, jf. §
25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, som ikke er undtaget bail-in, jf.
§ 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og som opfylder en række betin‐
gelser i nr. 1-5. Betingelserne omfatter, at forpligtelsen har
en restløbetid på mindst 1 år, jf. nr. 1, forpligtelsen hidrører
ikke fra et derivat, jf. nr. 2, gældsinstrumentet er udstedt og
fuldt indbetalt med midler, der ikke direkte eller indirekte er
finansieret af pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I,
jf. nr. 3, forpligtelsen er ikke en forpligtelse over for penge‐
instituttet eller fondsmæglerselskabet I selv, og pengeinsti‐
tuttet eller fondsmæglerselskabet I har ikke stillet sikkerhed
eller garanti for forpligtelsen, jf. nr. 4, som bliver nr. 6, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, og forpligtelsen hidrører ikke
fra indskud, som er foranstillet de simple kreditorer i kon‐
kursordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder og kapitel 10 i konkursloven,
jf. nr. 5.
Det følger af den gældende § 267, stk. 3, at i en koncern,
hvor der indgår et realkreditinstitut, og hvor der er fastsat et
krav om koncernens nedskrivningsegnede passiver på kon‐
solideret niveau, jf. § 266, stk. 4, kan Finanstilsynet tillade,
at passiver udstedt fra et realkreditinstitut i koncernen an‐
vendes til at opfylde kravet til de nedskrivningsegnede pas‐
siver på konsolideret niveau, hvis betingelserne i nr. 1-3 er
opfyldt. De pågældende instrumenter skal i afviklingssitua‐
tionen kontraktuelt kunne nedskrives og konverteres uden
brug af bail-in, jf. nr. 1, de pågældende instrumenter må
ikke samtidig anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet i
§ 125 i, stk. 7, jf. nr. 2, og det må ikke udgøre en afviklings‐
hindring, at det konsoliderede krav om nedskrivningsegnede
passiver opfyldes af passiver udstedt fra realkreditinstituttet,
jf. nr. 3.
Det følger af den gældende § 267, stk. 4, at er et passiv
underlagt lovgivningen i et tredjeland, kan Finanstilsynet
beslutte, at virksomheden skal godtgøre, at en afgørelse fra
Finanstilsynet eller en beslutning fra Finansiel Stabilitet om
at nedskrive eller konvertere passivet vil være gyldig i hen‐
hold til tredjelandets lovgivning. Kan dette ikke godtgøres,
medregnes passivet ikke i de nedskrivningsegnede passiver.
Den foreslåede § 267 a angiver de typer af forpligtelser,
supplerende kapitalinstrumenter og kapitalgrundlag, som af‐
viklingsenheder kan opfylde deres krav om nedskrivnings‐
egnede passiver med.
Det foreslås i stk. 1, at en afviklingsenhed skal opfylde kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag,
forpligtelser omfattet af nr. 1-5, eller begge dele i kombina‐
tion, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og 267 c.
I det foreslåede stk. 1, nr. 1-5, angives de typer af ned‐
skrivningsegnede forpligtelser, som afviklingsenheder kan
anvende til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver. Forpligtelserne er omfattet af bail-in i § 25, stk.
1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Bail-in er defineret i § 2, nr. 4, som bliver nr.
6, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder og dækker over
det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug
af til at nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser
til egenkapital i medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
149
Med begge dele i kombination forstås, at kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver kan opfyldes med en kombina‐
tion af kapitalgrundlag og en eller flere forpligtelser omfat‐
tet af nr. 1-5.
Der stilles yderligere krav om nedskrivningsegnede forplig‐
telser for G-SIFIer i det foreslåede stk. 2. Derudover stilles
der krav om, at en andel af kravet om nedskrivningsegnede
passiver opfyldes med såkaldte subordinerede midler, jf. de
foreslåede §§ 267 b og 267 c.
Efter det foreslåede nr. 1 kan kravet opfyldes med supple‐
rende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i arti‐
kel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Det foreslåede nr. 1 er nyt og gennemfører dele af artikel 2,
stk. 1, nr. 71 a, i BRRD II. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Supplerende kapitalinstrumenter er defineret i § 5, stk. 6, nr.
15, i lov om finansiel virksomhed, der fastslår, at suppleren‐
de kapitalinstrumenter skal forstås i overensstemmelse med
artikel 63 i CRR og regler fastsat i medfør § 128, stk. 3 og 4,
i lov om finansiel virksomhed. Opfylder et kapitalinstrument
betingelserne i artikel 63, litra a-p, i CRR, er der dermed tale
om et supplerende kapitalinstrument.
Supplerende kapitalinstrumenter skal for at kunne udgøre
nedskrivningsegnede forpligtelser opfylde betingelserne i
artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR. Det betyder, at de supple‐
rende kapitalinstrumenter skal have en restløbetid på mindst
ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerede
kapitalposter i henhold til artikel 64 i CRR. Der er her tale
om supplerende kapitalinstrumenter, der ikke fuldt ud kan
tælles med under kapitalgrundlaget fem år før udløb, men
som kan tælles fuldt ud med under nedskrivningsegnede
passiver indtil et år før udløb.
Efter det foreslåede nr. 2 kan kravet opfyldes med forplig‐
telser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72
b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel
72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber (CRR).
Det foreslåede nr. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Artiklerne 72 a-c i CRR omhandler nedskrivningsegnede
passivposter og instrumenter.
Artikel 72 a beskriver, hvad nedskrivningsegnede passivpo‐
ster består af. I medfør af artikel 72 a består nedskrivnings‐
egnede passivposter af nedskrivningsegnede passivinstru‐
menter, når betingelserne i artikel 72 b er opfyldt, for så vidt
som de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter,
hybride kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter,
og supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på
mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som
supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64 i CRR.
Artikel 72 b beskriver de betingelser, som nedskrivningseg‐
nede passivinstrumenter skal opfylde. Disse omfatter bl.a.
krav om, at forpligtelser ikke må kunne indfries før tid, ikke
må indeholde klausuler, der giver mulighed for at fremskyn‐
de betalingerne, at passiverne ikke må indeholde mulighed
for netting m.v.
Artikel 72 c omhandler amortisering af nedskrivningsegne‐
de passivinstrumenter. Artikel 72 c indebærer bl.a., at ned‐
skrivningsegnede passivinstrumenter med en restløbetid på
mindre end et år ikke betragtes som nedskrivningsegnede
forpligtelser.
Efter det foreslåede nr. 3 kan kravet opfyldes med hoved‐
stolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivat‐
komponenter, og som opfylder nogle yderligere betingelser
fastsat i litra a-c til den foreslåede bestemmelse.
Det foreslåede nr. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 2, 1. afsnit, litra
a, 2. afsnit, og 3. afsnit, 1. led, i BRRD. Der er tale om en
direktivnær implementering.
Passiverne indgår kun til opfyldelse af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver for så vidt angår den del af passiverne,
der svarer til hovedstolen.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra a, at gældsinstru‐
mentet opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk.
2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og
stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Det er endvidere en betingelse, jf. det foreslåede litra b,
at hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på udstedelses‐
tidspunktet, er fast eller stigende og ikke påvirkes af en
indbygget derivategenskab, og de samlede forpligtelser, der
hidrører fra gældsinstrumentet, kan værdiansættes dagligt
med udgangspunkt i et aktivt og likvidt marked for køb og
salg for et ækvivalent instrument uden kreditrisiko i over‐
ensstemmelse med artikel 104 og 105 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
150
Et gældsinstrument er en form for dokumenteret finansiel
forpligtelse, der beskriver en gæld, der er antaget af udstede‐
ren af dokumentet. Gældsinstrumentet forpligter udstederen
af gældsinstrumentet til at tilbagebetale gælden i henhold til
de vilkår, der er aftalt mellem køber og sælger. Et gældsin‐
strument kan f.eks. være obligationer udstedt af virksomhe‐
der.
Hovedstolen af gældsinstrumentet er størrelsen af det beløb,
som udsteder skal betale tilbage. Hovedstolen er således en
betegnelse for gældsinstrumentets størrelse.
Udstedelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor gældsinstru‐
mentet bliver solgt eller købt.
Det forhold, at hovedstolen af gældsinstrumentet er fast,
indebærer, at hovedstolen af gældsinstrumentet er uændret
fra det tidspunkt gældsinstrumentet bliver optaget til det
tidspunkt gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.
At hovedstolen af gældsinstrumentet er stigende indebærer,
at hovedstolen af gældsinstrumentet stiger fra det tidspunkt,
hvor gældsinstrumentet bliver optaget til det tidspunkt, hvor
gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.
Hovedstolen af gældsinstrumentet må ikke være falden‐
de. Det betyder, at hovedstolen af gældsinstrumentet ikke
må falde fra det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver
optaget, til det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver be‐
talt tilbage.
Hovedstolen af gældsinstrumentet må ikke påvirkes af en
indbygget derivategenskab. En indbygget derivategenskab
indebærer, at hovedstolen af gældsinstrumentet ikke må
være forbunden med prisbevægelser på aktiver som f.eks.
aktier, obligationer, valuta og renter eller inflation og ejen‐
domspriser.
Det er også en betingelse, jf. det foreslåede litra c, at
gældsinstrumentet ikke er omfattet af en nettingaftale, og
at værdiansættelsen af gældsinstrumentet ikke er omfattet af
§ 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
At gældsinstrumentet ikke må være omfattet af en netting‐
aftale indebærer, at gældsinstrumentet ikke må være omfat‐
tet af en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan
konverteres til et nettokrav, herunder slutafregningsaftaler,
hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldest‐
gørelsesgrund fremskyndes, så de forfalder eller afsluttes
øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i nr. 4, at kravet kan opfyldes med forpligtelser
fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som
opfylder nogle yderligere betingelser fastsat i litra a-c i den
foreslåede bestemmelse.
Det foreslåede nr. 4 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 2, 1. afsnit, litra
b, 2. afsnit, og 3. afsnit, 2. led, i BRRD. Der er tale om en
direktivnær implementering.
Forpligtelserne indgår kun til opfyldelse af kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver for så vidt angår den del af for‐
pligtelserne, der svarer til det faste eller stigende beløb.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra a, at gældsinstru‐
mentet opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk.
2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og
stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Artiklerne 72 a-c i CRR omhandler nedskrivningsegnede
passivposter og instrumenter. Artikel 72 a beskriver, hvad
nedskrivningsegnede passivposter består af. Artikel 72 b be‐
skriver de betingelser, som nedskrivningsegnede passivins‐
trumenter skal opfylde. Artikel 72 c omhandler amortisering
af nedskrivningsegnede passivinstrumenter.
Det er endvidere en betingelse, jf. det foreslåede litra b, at
gældsinstrumentet indeholder en kontraktbestemmelse, der
fastsætter, at værdien af fordringen er fast eller stigende i til‐
fælde af udstederens afvikling eller konkurs, og at værdien
ikke overstiger det oprindeligt indbetalte passivbeløb.
Det forhold, at værdien af gældsinstrumentet er fast, inde‐
bærer, at værdien af fordringen er uændret fra det tidspunkt,
hvor gældsinstrumentet bliver optaget, og indtil det tids‐
punkt, hvor gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.
Det forhold, at værdien af gældsinstrumentet er stigende
indebærer, at værdien af gældsinstrumentet stiger fra det
tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver optaget, og indtil
det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.
Det forhold, at værdien af gældsinstrumentet må ikke være
faldende indebærer, at værdien af gældsinstrumentet ikke
må falde fra det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver
optaget, og indtil det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bli‐
ver betalt tilbage.
Det er også en betingelse, jf. det foreslåede litra c, at
gældsinstrumentet ikke er omfattet af en nettingaftale, og
værdiansættelsen af gældsinstrumentet ikke er omfattet af
151
§ 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Det forhold, at gældsinstrumentet ikke må være omfattet af
en nettingaftale, indebærer, at gældsinstrumentet ikke må
være omfattet af en aftale, hvor et antal krav eller forplig‐
telser kan konverteres til et nettokrav, herunder slutafreg‐
ningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af
en fyldestgørelsesgrund fremskyndes, så de forfalder eller
afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i nr. 5, at kravet kan opfyldes med forpligtelser
udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Euro‐
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, som indgår i samme afvik‐
lingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der
ikke indgår i samme afviklingskoncern, når betingelserne i
litra a-c i den foreslåede bestemmelse er opfyldt.
Det foreslåede nr. 5 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17, i
BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 3, i BRRD.
Afviklingsenheder skal opfylde kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncer‐
nniveau, jf. den foreslåede § 267. Med bestemmelsen i nr.
5 gives der mulighed for, at afviklingsenheder under visse
betingelser kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver på konsolideret afviklingskoncernniveau med forplig‐
telser udstedt af en dattervirksomhed, der indgår i koncer‐
nen. Det kræver, at dattervirksomheden er etableret i Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, og at dattervirksomhe‐
den skal have udstedt forpligtelserne til en kapitalejer, der
ikke indgår i samme afviklingskoncern som dattervirksom‐
heden og afviklingsenheden.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra a, at forpligtel‐
serne udstedes i overensstemmelse med § 267 e, stk. 1, nr. 4.
Det foreslåede § 267 e, stk. 1, nr. 4, oplister de forpligtelser,
en virksomhed, der er dattervirksomhed af en afviklingsen‐
hed, men ikke selv er en afviklingsenhed, kan anvende til
at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på indi‐
viduelt niveau, jf. den foreslåede § 267 d.
Det er endvidere en betingelse, jf. det foreslåede litra b,
at afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden ikke
vil blive påvirket af Finanstilsynets udøvelse af nedskriv‐
nings- eller konverteringsbeføjelserne, jf. §§ 272 og 273,
eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelserne, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Betingelsen understøtter, at afviklingsenheden fortsat beva‐
rer kontrollen med dattervirksomheden, og dermed at afvik‐
lingskoncernen holdes samlet, efter Finanstilsynet eller Fi‐
nansiel Stabilitet har anvendt beføjelser til nedskrivning og
konvertering.
Det er også en betingelse, jf. det foreslåede litra c, at for‐
pligtelserne ikke overstiger beløbet beregnet ud fra formlen i
bilag 9, nr. 1.
Bestemmelsen sikrer, at de forpligtelser, der er udstedt til
en kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern,
ikke overstiger forskellen mellem dattervirksomhedens krav
om nedskrivningsegnede passiver og de nedskrivningsegne‐
de passiver, der er udstedt (direkte eller indirekte) til af‐
viklingsenheden. Dermed understøtter betingelsen, at afvik‐
lingsenheden fortsat bevarer kontrollen med dattervirksom‐
heden, og dermed at afviklingskoncernen holdes samlet,
efter Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet har anvendt be‐
føjelser til nedskrivning eller konvertering.
Det foreslås i stk. 2, at en afviklingsenhed, der er et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksom‐
hed, der er en væsentlig dattervirksomhed af et G-SIFI i et
tredjeland, skal opfylde krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver med kapitalgrundlag, supplerende kapitalinstrumenter
og nedskrivningsegnede forpligtelser, der er omfattet af stk.
1, nr. 2-4, og som opfylder kravene i artikel 92 a eller
92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber (CRR).
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 1, 2. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2-4, er det en betingelse for,
at en afviklingsenhed kan opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver med forpligtelser nævnt i stk. 1, nr. 2-4, at
forpligtelserne opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel
72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72
c i CRR. Der henvises til det foreslåede § 267 a, stk. 1, nr.
2-4, og bemærkningerne til disse.
Bestemmelsen indebærer, at for afviklingsenheder, der er
G-SIFIer, og virksomheder, der er væsentlige dattervirksom‐
heder af G-SIFIer i tredjelande, er det en yderligere betin‐
gelse for, at disse kan opfylde kravet til nedskrivningseg‐
nede passiver med forpligtelser nævnt i stk. 1, nr. 2-4, at
forpligtelserne også opfylder betingelserne i artikel 92a og
92b i CRR. Dette gælder uanset det foreslåede stk. 1, nr.
2-4. Forpligtelser, der anvendes til at opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver for et G-SIFI eller en væsentlig
dattervirksomhed af et G-SIFI, skal således opfylde flere
152
krav, end forpligtelser, der anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver for øvrige virksomheder.
Artikel 92a i CRR omhandler krav til nedskrivningsegnede
passiver for G-SIFIer. Bestemmelsen indebærer bl.a., at in‐
stitutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er
G-SIFIer eller er en del af et G-SIFI, til enhver tid skal
overholde et krav til nedskrivningsegnede passiver. Der gæl‐
der en risikobaseret sats på 18 pct., som repræsenterer in‐
stituttets nedskrivningsegnede passiver udtrykt som en pro‐
centdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb. Der gælder
endvidere en ikkerisikobaseret sats på 6,75 pct., som repræ‐
senterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede
passiver udtrykt som en procentdel af det samlede ekspone‐
ringsmål.
Artikel 92b i CRR omhandler krav til nedskrivningsegnede
passiver for virksomheder, der er væsentlige dattervirksom‐
heder af tredjelands G-SIFIer. Artikel 92b i CRR indebæ‐
rer bl.a., at institutter, som er væsentlige datterselskaber af
tredjelands G-SIFIer, og som ikke er afviklingsenheder, til
enhver tid skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passi‐
ver svarende til 90 % af de krav til nedskrivningsegnede
passiver, der gælder for G-SIFIer, som er afviklingsenhe‐
der. Nedskrivningsegnede passiver i forbindelse med artikel
92a og 92b i CRR består af nedskrivningsegnede passiver
som defineret i artikel 72 k i CRR og fastlagt i overensstem‐
melse med kapitel 5 a i CRR. Kapitel 5 a i CRR omhandler
nedskrivningsegnede passiver. Det følger af artikel 72 k i
CRR, at et instituts nedskrivningsegnede passiver består af
instituttets nedskrivningsegnede passivposter efter fradrage‐
ne omhandlet i artikel 72 e. Der henvises til artikel 72 k
i CRR. Artikel 72 e i CRR omhandler fradrag i nedskriv‐
ningsegnede passivposter for G-SIFIer. G-SIFIer skal bl.a.
fradrage instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddel‐
ser af egne nedskrivningsegnede passivinstrumenter, herun‐
der egne passiver, som instituttet kan være forpligtet til at
erhverve i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser, i
de nedskrivningsegnede passivposter.
En væsentlig dattervirksomhed forstås i overensstemmelse
med artikel 4, stk. 1, nr. 135, i CRR og dækker over en
dattervirksomhed, der enten besidder mere end 5 pct. af
de konsoliderede risikovægtede aktiver i den oprindelige
modervirksomhed, en dattervirksomhed, der genererer mere
end 5 pct. af den oprindelige modervirksomheds samlede
driftsindtægter, eller en dattervirksomhed, hvis samlede eks‐
poneringsmål udgør 5 pct. af det konsoliderede samlede
eksponeringsmål for den oprindelige modervirksomhed.
§ 267 b
Det følger af den gældende § 268, stk. 2, 2. pkt., at Finans‐
tilsynet kan kræve, at de nedskrivningsegnede passiver helt
eller delvist skal bestå af forpligtelser, som kan konverte‐
res. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan stille
krav om, at passiver, der anvendes til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver skal bære tab før simple
krav, dvs. stille krav om subordination. Bestemmelsen gæl‐
der generelt uanset virksomhedens størrelse. Bestemmelsen
blev gennemført med baggrund i præambelbetragtning 79 i
BRRD.
Finanstilsynet har hidtil stillet krav om, at alle forpligtelser,
der anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver skal bære tab før simple krav, dvs. stillet krav om
fuld subordination, for alle danske virksomheder omfattet af
krav om nedskrivningsegnede passiver.
Med forslaget indføres der såvel nedre som øvre grænser
for, hvor stor en andel af kravet til nedskrivningsegnede
passiver, som Finanstilsynet kan kræve, er opfyldt med sub‐
ordinerede nedskrivningsegnede passiver.
Den foreslåede § 267 b giver Finanstilsynet mulighed for at
fastsætte et krav om subordination for de afviklingsenheder,
der ikke er omfattet af den foreslåede § 267 c. Den foreslå‐
ede § 267 c fastsætter et krav om subordination for afvik‐
lingsenheder, der er G-SIFIer, afviklingsenheder, der ikke er
G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis sam‐
lede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og afviklingsenheder,
der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskon‐
cern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, og
som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed
udgør en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet kan fastsætte, at afviklingsenheder skal opfyl‐
de en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf.
§ 267, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten
8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller
af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 3, med kapi‐
talgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede forpligtelser
eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, når
betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt, jf. dog § 267 c.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 5, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet beføjelse til efter høring
af Finansiel Stabilitet at fastsætte et krav om subordination,
dvs. et krav om at en del af kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede
nedskrivningsegnede instrumenter eller forpligtelser omfat‐
tet af det foreslåede § 267 a, stk. 1, nr. 5.
Formålet med et krav om subordination er at skabe en højere
grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte en
153
troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå
en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver, der
kan nedskrives og konverteres, vil de subordinerede instru‐
menter absorbere tab først. Det understøtter en troværdig og
gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for manglende
overholdelse af no-creditor-worse-off-princippet, dvs. prin‐
cippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må stilles
økonomisk værre i afvikling, end hvis der var tale om en
konkurssituation. Den øgede transparens i forhold til kredit‐
orernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling bør også lede
til en passende prissætning af den subordinerede gæld. Kon‐
kursordenen fremgår af § 13 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og
kapitalgrundlag, forudsat at modpartens nettingrettigheder
anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i med‐
før af en nettingaftale. En nettingaftale er en aftale, hvor et
antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,
herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser
ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes,
så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til at op‐
fylde det kombinerede kapitalbufferkrav, kan også samtidig
anvendes til at opfylde et krav om subordination.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede nr. 1, at de ikke-efter‐
stillede forpligtelser omhandlet i § 267 a, stk. 1, nr. 2-4, i
konkursordenen er sidestillet med forpligtelser, der er undta‐
get fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, eller forpligtel‐
ser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvist at
undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Bestemmelsen indebærer en beskyttelse af de passiver, der
er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller pas‐
siver, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvist
at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder. Bail-in
er defineret i § 2, nr. 4, som bliver nr. 6, jf. lovforslagets §
2, nr. 4 og 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder og dækker over det afviklingsvær‐
ktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug af til at nedskri‐
ve forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i
medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede nr. 2, at der er risiko
for, at kreditorer med fordringer knyttet til disse forpligtelser
lider større tab som følge af bail-in på ikke-efterstillede
forpligtelser planlagt i afviklingsplanen, end de ville ved en
konkursbehandling af afviklingsenheden.
Ikke-efterstillede forpligtelser er forpligtelser, der er sidestil‐
let forpligtelser, der er undtaget fra bail-in i medfør § 25,
stk. 3 eller 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, i konkursordenen, jf. § 13 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder og kapitel 10 i konkursloven, jf. nr. 5.
Undtagelsen af visse kreditorer fra bail-in vil kunne føre til,
at andre kreditorers bidrag i en afviklingssituation vil skulle
være større. Hvis det medfører, at disse kreditorers tab er
større, end deres tab ville have været i en konkurssituation,
så er der et brud med no-creditor-worse-off-princippet. Hvis
der er en risiko for dette, vil Finanstilsynet skulle stille krav
om subordination for at afhjælpe problemet.
Finanstilsynet skal vurdere den risiko, der er omhandlet
i den foreslåede bestemmelse, dvs. no-creditor-worse-off-
princippet. Det gælder, når Finansiel Stabilitet inden for
en kategori af passiver, der omfatter nedskrivningsegnede
passiver, fastslår, at summen af de passiver, der er udelukket
eller med rimelig sandsynlighed kan forventes at blive ude‐
lukket fra anvendelse af bail-in i henhold til § 25, stk. 3 og
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder beløber sig til mere end 10 pct. af den pågæl‐
dende kategori.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede nr. 3, at størrelsen
af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede forpligtelser
ikke overstiger det beløb, der er nødvendigt for at sikre,
at kreditorer omhandlet i nr. 2 ikke lider tab, der er større
end det tab, de ville have lidt ved en konkursbehandling af
afviklingsenheden.
Bestemmelsen indebærer, at der alene må sættes krav om
subordination, i det omfang det er nødvendigt.
Finanstilsynet skal, når Finanstilsynet træffer en beslutning
om at fastsætte et krav om subordination i medfør af det
foreslåede stk. 1, tage hensyn til markedsdybden for af‐
viklingsenhedens kapitalgrundlagsinstrumenter og efterstil‐
lede nedskrivningsegnede instrumenter, prisfastsættelsen af
sådanne instrumenter, hvor disse findes, og den tid, der med‐
går til at gennemføre eventuelle transaktioner, som er nød‐
vendige for overholdelse af beslutningen. Markedsdybden
udtrykker, i hvilket grad afviklingsenhedens kapitalgrundlag
og efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter kan sæl‐
ges.
Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til omfanget af
nedskrivningsegnede forpligtelser, der opfylder betingelser‐
ne i artikel 72 a i CRR, og som har en restløbetid på under
154
et år fra datoen for beslutningen med henblik på at foretage
kvantitative justeringer i et eventuelt krav om subordination.
Finanstilsynet skal yderligere tage hensyn til adgangen til
og omfanget af instrumenter, der opfylder betingelserne i
artikel 72 a i CRR, bortset fra artikel 72 b, stk. 2, litra d.
Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, hvorvidt om‐
fanget af passiver, som er udelukket fra anvendelse af bail-in
i henhold til § 25, stk. 3 og 4, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, og som ved
en konkursbehandling er sidestillet med eller er efterstillet
de nedskrivningsegnede forpligtelser med højere prioritet,
er betydeligt sammenlignet med afviklingsenhedens sam‐
lede mængde af nedskrivningsegnede passiver. Overstiger
omfanget af udelukkede passiver ikke 5 pct. af afviklingsen‐
hedens nedskrivningsegnede passiver, betragtes det udeluk‐
kede omfang som udgangspunkt ikke som betydeligt. Over‐
skrides tærsklen på 5 pct. af afviklingsenhedens nedskriv‐
ningsegnede passiver, vurderes det af Finanstilsynet, at om‐
fanget af udelukkede passiver som udgangspunkt er betyde‐
ligt.
Finanstilsynet tager endvidere hensyn til afviklingsenhedens
forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil samt
dens stabilitet og evne til at bidrage til økonomien.
Finanstilsynet tager endeligt hensyn til eventuelle omstruk‐
tureringsomkostningers indvirkning på rekapitalisering af
afviklingsenheden.
Det foreslåede § 267 a, stk. 1, nr. 5, omhandler forpligtelser
udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Euro‐
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, som indgår i samme afvik‐
lingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der
ikke indgår i samme afviklingskoncern, når betingelserne i §
267 a, stk. 1, nr. 5, litra a-c, er opfyldt.
Ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver
på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau for‐
stås fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver
for afviklingskoncernen, hvor afviklingskoncernen betragtes
som én økonomisk enhed. Kravet fastsættes således for af‐
viklingskoncernen som helhed.
En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en afviklingsplan. En afviklingsenhed er
defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 77, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11.
En afviklingskoncern er en afviklingsenhed og dennes dat‐
tervirksomheder. En afviklingskoncern er defineret i det
foreslåede § 5, stk. 1, nr. 78, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Kapitalgrundlag er defineret som summen af kernekapital
og supplerende kapital, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 118, i CRR.
Nedskrivningsegnede forpligtelser er defineret i det foreslå‐
ede § 5, stk. 1, nr. 75, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der har be‐
føjelse til at fastsætte et krav om subordination i medfør af
stk. 1, efter høring af Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet fastsætter en frist til at opfylde kravet i
stk. 1 på ny for de afviklingsenheder, der har været genstand
for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273
eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenhe‐
der, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer
overfor. I 2. pkt. foreslås det, at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet meddeler delmål for afviklingsenhedens
opfyldelse af kravet for hver 12-måneders periode frem mod
den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 m, stk. 5 og 6, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Finanstilsynet fastsætter et krav om nedskrivningsegnede
passiver for en række virksomheder i medfør af den foreslå‐
ede § 266. Kravet har til formål at sikre, at institutter har til‐
strækkelige passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering,
hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nød‐
lidende og skal afvikles.
I medfør af det foreslåede stk. 1 fastsættes et krav om,
at afviklingsenheder opfylder en del af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver med kapitalgrundlag, efterstillede ned‐
skrivningsegnede instrumenter eller forpligtelser omfattet af
§ 267 a, stk. 1, nr. 5, dvs. et krav om subordination.
Når en afviklingsenhed har været genstand for afviklings‐
værktøjer eller nedskrivning og konvertering, kan virksom‐
hedens nedskrivningsegnede passiver være blevet brugt i
forbindelse med restruktureringen eller afviklingen af virk‐
somheden. Finanstilsynet fastsætter derfor i medfør af det
foreslåede § 267, stk. 3, en passende frist for fornyet opfyl‐
delse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, og Finans‐
tilsynet meddeler delmål for kravet om nedskrivningsegnede
passiver for hver 12-måneders periode i perioden frem mod
fristen til virksomheden. Begge dele fastsættes efter høring
af Finansiel Stabilitet.
Når en virksomhed er restruktureret, vil den skulle arbejde
hen i mod at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passi‐
155
ver og kravet om subordination, så virksomheden vil have
tilstrækkelige subordinerede nedskrivningsegnede passiver
til, at risikoen for, at der i en afviklingssituation er behov for
at anvende bail-in på simple kreditorers krav, reduceres. Det
er derfor hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet fastsætter en passende frist, og at Finans‐
tilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet meddeler delmål
for kravet om subordination for hver 12-måneders periode i
perioden frem mod fristen til virksomheden.
Er en virksomhed genstand for afvikling, vil der dog ikke
blive fastsat et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver og
krav om subordination, da virksomheden ikke skal restruk‐
tureres og tilbage på markedet.
Delmålene sikrer en gradvis opbygning af instituttets el‐
ler enhedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapaci‐
tet. Kravet skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved
fastsættelse af fristen skal Finanstilsynet tage hensyn til
en række forhold, og i hvilket omfang der er indskud i
virksomheden. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til,
i hvilket omfang virksomheden indeholder gældsinstrumen‐
ter. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket
omfang virksomheden har markedsadgang til at kunne skaf‐
fe nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal endelig
tage hensyn til, i hvilket omfang afviklingsenheden er af‐
hængig af egentlig kernekapital til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåede bestemmelse
efterfølgende ændre enten delmål eller frist for krav som
meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette sker
efter høring af Finansiel Stabilitet.
Delmålet angiver det niveau af kravet, som virksomheden
skal opfylde på et givent tidspunkt.
Med afviklingsværktøjer forstås værktøjer, som Finansiel
Stabilitet kan anvende under restrukturering eller afvikling,
herunder virksomhedssalg og bail-in. Afviklingsværktøjer er
defineret i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
§ 267 c
Det følger af den gældende § 268, stk. 2, 2. pkt., at Finans‐
tilsynet kan kræve, at de nedskrivningsegnede passiver helt
eller delvist skal bestå af forpligtelser, som kan konverte‐
res. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan stille
krav om, at passiver, der anvendes til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver, skal bære tab før simple
krav, dvs. stille krav om subordination. Bestemmelsen gæl‐
der generelt uanset virksomhedens størrelse. Bestemmelsen
blev gennemført med baggrund i præambelbetragtning 79 i
BRRD.
Finanstilsynet har hidtil stillet krav om, at alle forpligtelser,
der anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver, skal bære tab før simple krav, dvs. stillet krav om
fuld subordination for alle danske virksomheder omfattet af
krav om nedskrivningsegnede passiver.
Med forslaget indføres der forskellige krav til forskellige
typer af virksomheder. Der gælder således forskellige krav
til subordination for følgende fire typer af virksomheder: 1)
G-SIFIer, 2) afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men
som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver
overstiger 100 mia. EUR, 3) afviklingsenheder, der ikke
er G-SIFIer, og som indgår i en afviklingskoncern, hvis
samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, men som Fi‐
nanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør
en systemisk risiko og 4) øvrige virksomheder.
Den foreslåede § 267 b giver Finanstilsynet mulighed for at
fastsætte et krav om subordination for de virksomheder, der
ikke er omfattet af den foreslåede § 267 c. Den foreslåede
§ 267 c fastsætter et krav om subordination for afviklingsen‐
heder, der er G-SIFIer, afviklingsenheder, der ikke er G-SI‐
FIer, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede
aktiver overstiger 100 mia. EUR, og afviklingsenheder, der
ikke er G-SIFIer, og som indgår i en afviklingskoncern,
hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, men
som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed
udgør en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende. Be‐
stemmelsen indebærer, at der fastsættes minimumskrav til
subordination for de største og mest systemiske institutter,
mens graden af subordination for øvrige institutter afhænger
af en konkret vurdering af betingelserne i § 267 b, stk. 1, nr.
1-3.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet skal fastsætte, at en afviklingsenhed
skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 266, med kapitalgrundlag, efterstillede ned‐
skrivningsegnede forpligtelser eller forpligtelser omfattet af
§ 267 a, stk. 1, nr. 5. I 2. pkt. foreslås det, at andelen skal
svare til 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag
for afviklingsenheder omfattet af nr. 1-3, jf. dog stk. 2-4.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 4, 1. afsnit, 1. pkt.,
i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer et krav om subordination, dvs. et
krav om, at en del af kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede ned‐
skrivningsegnede instrumenter eller forpligtelser omfattet af
det foreslåede § 267 a, stk. 1, nr. 5, for afviklingsenheder,
156
der er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SI‐
FIer), jf. det foreslåede nr. 1, afviklingsenheder, der ikke
er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI‐
er), men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede
aktiver overstiger 100 mia. EUR, jf. det foreslåede nr. 2,
og afviklingsenheder, der ikke er globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFIer), og som indgår i en afvik‐
lingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia.
EUR, men som Finanstilsynet har vurderet med rimelig
sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de bliver nød‐
lidende, jf. det foreslåede nr. 3.
Formålet med et krav om subordination er at skabe en højere
grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte en
troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå
en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver, der
kan nedskrives og konverteres, vil de subordinerede instru‐
menter absorbere tab først. Det understøtter en troværdig og
gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for manglende
overholdelse af no-creditor-worse-off-princippet, dvs. prin‐
cippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må stilles
økonomisk værre i afvikling end, hvis der var tale om en
konkurssituation. Den øgede transparens i forhold til kredit‐
orernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling bør også lede
til en passende prissætning af den subordinerede gæld. Kon‐
kursordenen fremgår af § 13 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Institutter, der udgør en systemisk risiko, må især forventes
at være de institutter, der er udpeget som systemisk vigti‐
ge efter § 308 i lov om finansiel virksomhed. Derudover
kan Finanstilsynets konkret vurdere, at andre institutter vil
kunne udgøre en systemisk risiko, hvis de bliver nødliden‐
de. Denne vurdering kan bl.a. ske på baggrund af en vurde‐
ring af konsekvenserne af, at instituttet bliver nødlidende,
på den finansielle stabilitet, realøkonomien og tilliden til
de finansielle markeder. Jo større og mere forbundet til det
øvrige finansielle system et institut er, jo mere sandsynligt
vil det være, at instituttet vil kunne udgøre en systemisk
risiko, hvis det bliver nødlidende.
Udgangspunktet for fastsættelsen af subordinationskravet er
8 pct. af de samlede passiver og kapitalgrundlag. Kravet om
subordination kan justeres ned til en minimumsgrænse og op
til en maksimumsgrænse, jf. de foreslåede stk. 2-4.
Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og
kapitalgrundlag, forudsat at modpartens nettingrettigheder
anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i med‐
før af en nettingaftale. En nettingaftale er en aftale, hvor et
antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,
herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser
ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes,
så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til at op‐
fylde det kombinerede kapitalbufferkrav, kan også benyttes
til at opfylde et krav om subordination. En afviklingsenheds
kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde det kombinerede
kapitalbufferkrav, kan ikke også anvendes til at opfylde kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver.
Et G-SIFI er en virksomhed, der på globalt plan er et syste‐
misk vigtigt finansiel institut. Et G-SIFI udpeges af Finans‐
tilsynet, jf. § 310. På nuværende tidspunkt eksisterer ingen
danske G-SIFI-institutter.
Artikel 92a i CRR omhandler krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder, der er
G-SIFIer eller en del af et G-SIFI.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet kan fastsætte andelen nævnt i stk. 1 til et
beløb, der er lavere end 8 pct. af de samlede forpligtelser
og kapitalgrundlag, men højere end beløbet beregnet ud fra
formlen i bilag 9, nr. 2, hvis betingelserne på baggrund
af en konkret, individuel vurdering af det enkelte instituts
situation er opfyldt.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 4, 1. afsnit,
2. pkt., og stk. 6, i BRRD. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Efter bestemmelsen har Finanstilsynet beføjelse til at justere
kravet om subordination ned, så længe beløbet er højere
end beløbet beregnet i overensstemmelse med bilag 9, nr.
2. Det kræver, at betingelserne fastsat i artikel 72 b, stk. 3,
i CRR er opfyldt. Betingelserne i artikel 72 b, stk. 3, i CRR
omhandler, hvornår passiver betragtes som nedskrivningseg‐
nede passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke
overstiger 3,5 pct. af det samlede risikoeksponeringsbeløb.
Kravet kan justeres ned for afviklingsenheder, der er G-SI‐
FIer, afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som ind‐
går i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger
100 mia. EUR, og afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer,
men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede akti‐
ver er mindre end 100 mia. EUR, og som Finanstilsynet
har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk
risiko, hvis de bliver nødlidende. Bestemmelsen er en undta‐
gelse til det foreslåede stk. 1.
Formlen i bilag 9, nr. 2, følger af den globale standard
for kravet om nedskrivningsegnede passiver (TLAC-stan‐
darden). Kravet er fastsat med det formål at tilpasse reglerne
om subordination med den regulering, der gælder for subor‐
dination i medfør af TLAC-kravet. Bestemmelsen indebærer
således en mulighed for at reducere kravet om subordination
157
forholdsmæssigt svarende til TLAC-standarden. Det sker for
at øge konsistensen mellem reguleringen i Den Europæiske
Union af kravet om nedskrivningsegnede passiver og den
globale af TLAC-standard.
Kravet om subordination skal være med til at sikre tilstræk‐
kelige midler til at gennemføre en restrukturering af institut‐
tet med færrest mulige konsekvenser for øvrige kreditorer,
indskydere m.v.
Det er forventningen, at anvendelsen af muligheden for at
reducere subordinationskravet vil tage højde for tilgangen
i EU/EØS-lande, herunder særligt i Bankunionen, som Dan‐
mark normalt sammenligner sig med, og hvor de primære
konkurrenter til danske pengeinstitutter opererer fra.
Det foreslåede § 267 c, stk. 2, er en undtagelse til det fore‐
slåede § 267 c, stk. 1.
Bilag 9, nr. 2, indeholder en formel til beregning af det
beløb, der er omhandlet i det foreslåede § 267 c, stk. 2.
En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til at
opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, kan samtidig an‐
vendes til at opfylde kravet i det foreslåede § 267 c, stk. 2.
Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og
kapitalgrundlag, forudsat at modpartens nettingrettigheder
anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i med‐
før af en nettingaftale. En nettingaftale er en aftale, hvor et
antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,
herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser
ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes,
så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det foreslås i stk. 3, at for afviklingsenheder omfattet af
stk. 1, nr. 2, kan andelen nævnt i stk. 1 maksimalt svare til
27 pct. af afviklingsenhedens samlede risikoeksponering i
tilfælde, hvor Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabili‐
tet har vurderet, at et af to mulige scenarier er opfyldt.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 4, 2. og 4.
afsnit, og stk. 6, i BRRD. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Bestemmelsen indebærer en forpligtelse for Finanstilsynet
til at begrænse kravet om subordination til et beløb svarende
til 27 pct. af den samlede risikoeksponering, hvis dette er
lavere end beløbet beregnet under det foreslåede stk. 1 for
afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, men som indgår i
en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100
mia. EUR, hvis betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt. Bestem‐
melsen er en modifikation til det foreslåede stk. 1.
Det ene scenarie, jf. det foreslåede nr. 1, er, at afviklings‐
planen for den pågældende afviklingsenhed ikke indebærer
anvendelse af Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der, som en mulighed i forbindelse med afvikling af den
pågældende afviklingsenhed.
Det må ikke følge af afviklingsplanen, at Afviklingsformuen
vil kunne finde anvendelse, såfremt virksomheden bliver
nødlidende og skal afvikles. Regler om Afviklingsformuen
fremgår af kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Det andet scenarie, jf. det foreslåede nr. 2, er, at kravet om
nedskrivningsegnede passiver giver mulighed for at opfylde
§ 26, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Bestemmelsen indebærer, at kravet om nedskrivningsegnede
passiver skal give afviklingsenheden mulighed for at opfyl‐
de betingelserne i § 26, stk. 2, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, som omhandler
betingelserne for bidrag fra Afviklingsformuen i forbindelse
med, at Finansiel Stabilitet udelukker forpligtelser fra bail-
in. Bail-in er defineret i § 2, nr. 4, som bliver nr. 6, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder og dækker over
det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug
af til at nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser
til egenkapital i medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og
kapitalgrundlag, forudsat at modpartens nettingrettigheder
anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i med‐
før af en nettingaftale. En nettingaftale er en aftale, hvor et
antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,
herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser
ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes,
så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Ved vurdering efter det foreslåede stk. 3 skal Finanstilsynet
tage hensyn til risikoen for en uforholdsmæssig påvirkning
af den pågældende afviklingsenheds forretningsmodel.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet kan fastsætte, at andelen nævnt i stk. 1 skal
udgøre et beløb, der på grund af afviklingsenhedens forplig‐
158
telse til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav og
krav om nedskrivningsegnede passiver, svarer til maksimalt
det højeste af enten 8 pct. af afviklingskoncernens samlede
forpligtelser og kapitalgrundlag eller beløbet beregnet ud fra
formlen i bilag 9, nr. 3, når en af betingelserne i nr. 1-3 er
opfyldt.
Det foreslåede stk. 4 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 b, stk. 7 og 8, 1.
afsnit, 1. led, og 2. og 4. afsnit, i BRRD. Lovforslaget går
videre end det, der kræves i medfør af BRRD II. Artikel
45 b, stk. 8, 1. afsnit, i BRRD II indebærer, at kravet om
subordination kan justeres op til det maksimale i medfør af
det foreslåede stk. 4 for 30 pct. af virksomhederne omfattet
af stk. 1, nr. 1-3. Artikel 45 b, stk. 8, 4. afsnit, i BRRD II gi‐
ver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at kravet om
subordination kan justeres op til det maksimale i medfør af
det foreslåede stk. 4 for mere end 30 pct. af virksomhederne
omfattet af stk. 1, nr. 1-3. I medfør af det foreslåede stk. 4
kan kravet om subordination justeres opad for 100 pct. af
virksomhederne omfattet af stk. 1, nr. 1-3.
Bestemmelsen indebærer en beføjelse for Finanstilsynet til
efter høring af Finansiel Stabilitet at justere kravet om sub‐
ordination op til den højeste af værdierne, 8 pct. af afvik‐
lingskoncernens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag og
beløbet beregnet i overensstemmelse med bilag 9, nr. 3,
for afviklingsenheder, der er G-SIFIer, afviklingsenheder,
der ikke er G-SIFIer, men som indgår i en afviklingskon‐
cern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og
afviklingsenheder, der ikke er G-SIFIer, og som indgår i
en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end
100 mia. EUR, men som Finanstilsynet har vurderet med
rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de
bliver nødlidende. Det foreslåede stk. 4 finder anvendelse
uanset undtagelsen i stk. 2 og maksimumgrænsen i stk. 3.
Kravet om subordination kan justeres op til to gange sol‐
vensbehovet plus det kombinerede kapitalbufferkrav bereg‐
net i overensstemmelse med bilag 9, nr. 3, såfremt dette krav
er højere end 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapital‐
grundlag. Justeringen forudsætter dog, at en af betingelserne
i nr. 1-3 er opfyldt.
Kravet om subordination på to gange solvensbehovet plus
det kombinerede kapitalbufferkrav vedrører både opfyldelse
af kravet om nedskrivningsegnede passiver og opfyldelse
af det kombinerede kapitalbufferkrav, som skal opfyldes i
tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsat
som en procentdel af den samlede risikoeksponering for
virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 92,
stk. 3, i CRR. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal ikke
opfyldes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver
fastsat som en procentdel af det samlede eksponeringsmål
for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel
429 og 429 a i CRR.
Bestemmelsen udgør et loft for kravet om subordination,
forudsat at 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapital‐
grundlag ikke overstiger to gange solvensbehovet plus det
kombinerede kapitalbufferkrav. Dette loft indebærer, at der
forventeligt vil være tilfælde, hvor det ikke vil være muligt
at stille krav om fuld subordination.
Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser og
kapitalgrundlag, forudsat at modpartens nettingrettigheder
anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder i med‐
før af en nettingaftale. En nettingaftale er en aftale, hvor et
antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav,
herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser
ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes,
så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Betingelsen i det foreslåede nr. 1 indebærer, at Finanstilsy‐
net og Finansiel Stabilitet har konstateret, at der er væsentli‐
ge hindringer for afvikling, jf. §§ 262 og 263, og at der ikke
er truffet afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse
med påbud meddelt af Finanstilsynet efter § 264, stk. 5,
inden for fristen herfor, jf. det foreslåede litra a, eller de
konstaterede væsentlige hindringer ikke kan afhjælpes ved
anvendelse af påbud nævnt i § 264, stk. 5, og fastsættelse
af andelen nævnt i stk. 1 efter nærværende bestemmelse
opvejer den væsentlige hindrings negative indvirkning på
afviklingsmulighederne, jf. det foreslåede litra b.
Betingelsen i det foreslåede nr. 2 indebærer, at det skal
følge af afviklingsplanen, at den foretrukne afviklingsstrate‐
gi for afviklingsenheden i begrænset omfang er gennemfør‐
lig og troværdig under hensyntagen til afviklingsenhedens
størrelse, karakteren, omfanget og kompleksiteten af afvik‐
lingsenhedens aktiviteter, de risici, der er forbundet med af‐
viklingsenhedens aktiviteter, indbyrdes forbundethed, samt
afviklingsenhedens retlige status og aktionærstruktur.
Det er Finanstilsynet, der vedtager afviklingsplanen efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Karakteren, omfanget og kompleksiteten kan bl.a. afhænge
af, i hvilket omfang virksomhedens aktiviteter er af tilstræk‐
kelig omfattende og/eller kompleks karakter, eller at afvik‐
lingsplanen kun i begrænset omfang vil være gennemførlig
og troværdig, hvis ikke der sættes et højere subordinations‐
krav.
Formålet med et krav om subordination er at skabe en højere
grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte en
troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå
en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver, der
kan nedskrives og konverteres, vil der ikke opstå tvivl om,
159
hvorvidt det er juridisk muligt, at de subordinerede instru‐
menter absorberer tab. For instrumenter, jf. artikel 45 b, stk.
1, litra b, i BRRD II, er det imidlertid forventningen, at der
ikke vil opstå tvivl om, hvorvidt det er juridisk muligt, at
de absorberer tab, idet der er tale om nedskrivningsegnede
passiver.
Subordinationskravet og den øgede transparens i forhold
til kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling bør
også lede til en passende prissætning af den subordinerede
gæld. Desuden betyder den lavere risiko for tab for indsky‐
dere, at der er lavere risiko for, at indskydere trækker deres
indskud ud af pengeinstitutter, der af indskyderne vurderes
at være i problemer.
Betingelsen i det foreslåede nr. 3 indebærer, at det indivi‐
duelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller
individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk.
2, afspejler, at afviklingsenheden er blandt de 20 pct. mest
risikobetonede virksomheder, som Finanstilsynet fastsætter
krav om nedskrivningsegnede passiver for.
For så vidt angår de procentdele, der er omhandlet i det fore‐
slåede stk. 4, runder Finanstilsynet det tal, der fremkommer
ved beregningen, op til nærmeste hele tal.
Kravet om, at Finanstilsynet skal fastsætte et subordine‐
ringskrav på 8 procent af de samlede forpligtelser og ka‐
pitalgrundlag, jf. stk. 1, er udgangspunktet. Det følger af
BRRD II, at Finanstilsynet under nærmere angivne betingel‐
ser kan fravige dette udgangspunkt og beslutte at øge subor‐
dinationskravet til et højere niveau.
Med stk. 4 indføres en mulighed for at Finanstilsynet ef‐
ter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte et højere
subordinationskrav, hvis betingelserne herfor er opfyldt på
baggrund af en konkret, individuel vurdering af det enkelte
instituts situation. Justeringen af subordinationskravet forud‐
sætter, at en af betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt. I vurderin‐
gen af behovet for et højere subordinationskrav vil det bl.a.
kunne indgå, at der kunne være reelle udfordringer i forhold
til no-creditor-worse-off-princippet.
Det er forventningen, at anvendelsen af muligheden for at
øge subordinationskravet vil tage højde for tilgangen i EU/
EØS-lande, herunder i Bankunionen, som Danmark normalt
sammenligner sig med, og hvor de primære konkurrenter til
danske pengeinstitutter opererer fra.
Subordinationskravet til danske SIFI-institutter vil blive
evalueret senest i 2023, herunder i lyset af de krav, der vil
blive fastsat for tilsvarende institutter i andre EU/EØS-lan‐
de, herunder i Bankunionen.
I forhold til subordination af gældsbufferkravet vil der blive
gennemført en evaluering af gældsbufferkravet i 2021, hvor
der bl.a. vil blive set på muligheden for at justere graden
af subordination for så vidt angår gældsbufferkravet i lighed
med den ændring, der sker for SIFI-institutter med nærvæ‐
rende lovforslag.
Bestemmelsen i stk. 4 er implementeret under hensyntagen
til den danske banksektors særlige forhold, særligt under
hensyntagen til den danske banksektors størrelse i forhold
til dansk økonomi samt nogle SIFI-institutters meget store
andel af økonomien målt i procent af BNP. Det betyder, at
den begrænsning om maksimalt at øge subordinationskravet
for 30 pct. af institutter omfattet at stk. 1, nr. 1-3, efter
artikel 45 b, stk. 8, 1. afsnit, i BRRD II ikke er gennemført
med lovforslaget. Begrundelsen er bl.a., at kravet om subor‐
dination væsentligt forøger troværdigheden og gennemfør‐
ligheden af afviklingsplanerne, og derfor gennemføres 30
pct.-begrænsningen ikke i dansk ret. Ved ikke at gennemføre
begrænsningen sikres det desuden, at de danske SIFIer vil få
ensartede subordinationskrav, frem for at enkelte af dem får
skærpede krav.
Finanstilsynet skal, når Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet træffer en beslutning om at fastsætte et krav
om subordination i medfør af de foreslåede stk. 2-4, tage
hensyn til markedsdybden for afviklingsenhedens kapital‐
grundlagsinstrumenter og efterstillede nedskrivningsegnede
instrumenter, prisfastsættelsen af sådanne instrumenter, hvor
disse findes, og den tid, der medgår til at gennemføre even‐
tuelle transaktioner, som er nødvendige for overholdelse af
beslutningen. Markedsdybden udtrykker, i hvilken grad af‐
viklingsenhedens kapitalgrundlag og efterstillede nedskriv‐
ningsegnede instrumenter kan sælges.
Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til omfanget af
nedskrivningsegnede forpligtelser, der opfylder betingelser‐
ne i artikel 72 a i CRR, og som har en restløbetid på under
et år fra datoen for beslutningen med henblik på at foretage
kvantitative justeringer i et eventuelt krav om subordination.
Finanstilsynet skal yderligere tage hensyn til adgangen til
og omfanget af instrumenter, der opfylder betingelserne i
artikel 72 a i CRR, bortset fra artikel 72 b, stk. 2, litra d.
Finanstilsynet skal tage hensyn til, hvorvidt omfanget af
passiver, som er udelukket fra anvendelse af bail-in i hen‐
hold til § 25, stk. 3 eller 4, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og som ved en
konkursbehandling er sidestillet med eller er efterstillet de
nedskrivningsegnede forpligtelser med højere prioritet, er
betydeligt sammenlignet med afviklingsenhedens nedskriv‐
ningsegnede passiver. Overstiger omfanget af udelukkede
passiver ikke 5 pct. af afviklingsenhedens nedskrivningseg‐
nede passiver, betragtes det udelukkede omfang ikke som
160
betydeligt. Over denne tærskel vurderes det af Finanstilsy‐
net, om omfanget af udelukkede passiver er betydeligt.
Finanstilsynet tager endvidere hensyn til afviklingsenhedens
forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil samt
dens stabilitet og evne til at bidrage til økonomien.
Finanstilsynet tager endeligt hensyn til eventuelle omstruk‐
tureringsomkostningers indvirkning på rekapitalisering af
afviklingsenheden.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at krav fastsat efter stk. 1-4 skal
opfyldes tre år efter den dato, hvor afviklingsenheden eller
den koncern, som afviklingsenheden er en del af, er blevet
udpeget som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI), eller afviklingsenheden er omfattet af stk. 1, nr. 2
eller 3. I 2. pkt. foreslås det, at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet meddeler delmål for afviklingsenhedens
opfyldelse af kravet fastsat efter stk. 1, jf. stk. 2-4, for hver
12-måneders periode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Det foreslåede stk. 5 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 m, stk. 4, i BRRD. Der
er tale om en direktivnær implementering.
Når en afviklingsenhed f.eks. bliver identificeret som et G-
SIFI, vil kravet om nedskrivningsegnede passiver og kravet
om subordination som udgangspunkt stige. Virksomheden
vil skulle arbejde hen i mod at opfylde sit nye og større
krav om nedskrivningsegnede passiver og krav om subordi‐
nation. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet fast‐
sætter en passende frist og Finanstilsynet meddeler delmål
for kravet om subordination for hver 12-måneders periode
i perioden frem mod fristen til virksomheden. Begge dele
fastsættes efter høring af Finansiel Stabilitet.
Delmålene sikrer en gradvis opbygning af instituttets el‐
ler enhedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapaci‐
tet. Kravet skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved
fastsættelse af fristen skal Finanstilsynet tage hensyn til
en række forhold, og i hvilket omfang der er indskud i
virksomheden. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til,
i hvilket omfang virksomheden indeholder gældsinstrumen‐
ter. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket
omfang virksomheden har markedsadgang til at kunne skaf‐
fe nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal endelig
tage hensyn til, i hvilket omfang afviklingsenheden er af‐
hængig af egentlig kernekapital for at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåede bestemmelse
efterfølgende ændre enten delmål eller frist for krav som
meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette vil
ske efter høring af Finansiel Stabilitet.
Delmålet angiver det niveau af kravet, som virksomheden
skal opfylde på et givent tidspunkt.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet fastsætter en passende frist til at opfyl‐
de kravene i stk. 1-4 på ny for de afviklingsenheder, der
har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter
§§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt
afviklingsværktøjer overfor. I 2. pkt. foreslås det, at Finans‐
tilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet meddeler delmål
for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet fastsat efter stk.
1-4, for hver 12-måneders periode frem mod den fastsatte
frist, jf. 1. pkt.
Det foreslåede stk. 6 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 m, stk. 5 og 6, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Finanstilsynet fastsætter et krav om nedskrivningsegnede
passiver for en række virksomheder i medfør af den foreslå‐
ede § 266 efter høring af Finansiel Stabilitet. Kravet har
til formål at sikre, at institutter har tilstrækkelige passiver
til tabsabsorbering og rekapitalisering, hvis virksomheden
bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og dermed
skal afvikles.
I medfør af det foreslåede stk. 1 fastsættes et krav om,
at afviklingsenheder opfylder en del af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver med kapitalgrundlag, efterstillede ned‐
skrivningsegnede instrumenter eller forpligtelser omfattet af
§ 267 a, stk. 1, nr. 5, dvs. et krav om subordination.
Når en afviklingsenhed har været genstand for afviklings‐
værktøjer eller nedskrivning og konvertering, kan virksom‐
hedens nedskrivningsegnede passiver være blevet brugt i
forbindelse med restruktureringen eller afviklingen af virk‐
somheden. Finanstilsynet fastsætter derfor i medfør af det
foreslåede § 267, stk. 3, en passende frist, og Finanstilsynet
meddeler delmål om kravet for hver 12-månedersperiode i
perioden frem mod fristen til virksomheden. Dette sker efter
høring af Finansiel Stabilitet.
Når en virksomhed er restruktureret og bragt tilbage på
markedet igen, vil den skulle arbejde hen i mod at opfyl‐
de kravet om nedskrivningsegnede passiver og kravet om
subordination. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Finanstilsy‐
net fastsætter en passende overgangsperiode, og at Finans‐
tilsynet meddeler delmål for kravet om subordination for
hver 12-måneders periode i overgangsperioden til virksom‐
heden. Begge dele sker efter høring af Finansiel Stabilitet.
Er en virksomhed under afvikling, vil der dog ikke blive
161
fastsat et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver og krav
om subordination, da virksomheden ikke skal restruktureres
og tilbage på markedet.
Delmålene sikrer en gradvis opbygning af instituttets el‐
ler enhedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapaci‐
tet. Kravet skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved fast‐
sættelse af overgangsperioden skal Finanstilsynet tage hen‐
syn til en række forhold, og i hvilket omfang der er indskud
i virksomheden. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn
til, i hvilket omfang virksomheden indeholder gældsinstru‐
menter. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvil‐
ket omfang virksomheden har markedsadgang til at kunne
skaffe nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal en‐
delig tage hensyn til, i hvilket omfang afviklingsenheden er
afhængig af egentlig kernekapital for at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåede bestemmelse
efterfølgende ændre enten delmål eller frist for krav, som er
meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette sker
efter høring af Finansiel Stabilitet.
Delmålet angiver det niveau af kravet, som virksomheden
skal opfylde på et givent tidspunkt.
§ 267 d
Det følger af den gældende § 266, stk. 5, at Finanstilsynet
kan dispensere fra kravet om nedskrivningsegnede passiver
og kravet, jf. stk. 2, for en dattervirksomhed, såfremt dat‐
tervirksomheden indgår i en koncern under konsolideret til‐
syn, hvor dens modervirksomhed er et pengeinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, og Finanstilsynet har dispenseret fra
anvendelsen af individuelle kapitalkrav på dattervirksomhe‐
den.
Det foreslås i stk. 1, at en virksomhed, som er dattervirk‐
somhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et
tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266,
på individuelt niveau, jf. dog § 266, stk. 2.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Efter det foreslåede § 267, stk. 1, skal afviklingsenheder
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266,
på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Af‐
viklingsenheden skal således opfylde kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver for hele afviklingskoncernen.
Der anvendes en top-down-tilgang ved fastsættelse af kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver for en afviklingskon‐
cern. Det er nødvendigt, at den enkelte virksomhed i afvik‐
lingskoncernen har kapacitet til at bære tab. Finanstilsynet
skal derfor sikre, at tab inden for en afviklingskoncern
fordeles på hele afviklingskoncernen i overensstemmelse
med risikoen i de enkelte virksomheder i afviklingskoncer‐
nen. Det krav, der er nødvendigt for den enkelte dattervirk‐
somhed, bør vurderes særskilt. Endvidere bør Finanstilsynet
sikre, at al kapital og alle forpligtelser, der er medregnet
i kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsat på konso‐
lideret grundlag på afviklingskoncernniveau, befinder sig
forholdsmæssigt i virksomheder, hvor der kan opstå tab.
Bestemmelsen indebærer, at dattervirksomheder af afvik‐
lingsenheder og dattervirksomheder af virksomheder i tred‐
jelande skal opfylde et internt krav om nedskrivningsegnede
passiver på individuelt grundlag. Formålet med det interne
krav om nedskrivningsegnede passiver er, at datterselska‐
bets tab kan overføres til afviklingsenheden, og at afvik‐
lingsenheden dermed rekapitaliserer datterselskabet. Det in‐
terne krav om nedskrivningsegnede passiver indebærer, at
dattervirksomheden udsteder nedskrivningsegnede passiver
internt til afviklingsenheden. Et internt krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver medvirker således til at understøtte
en afviklingsstrategi på koncern eller delkoncernniveau. Det
kan særligt være relevant, at dattervirksomheder i Danmark
af afviklingsenheder i andre medlemslande af den Europæ‐
iske Union eller lande som Den Europæiske Union har ind‐
gået aftale med på det finansielle område, eller tredjelande
opfylder et internt krav om nedskrivningsegnede passiver.
At kravet om nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes på
individuelt niveau indebærer, at virksomheden skal opfylde
kravet kun for virksomheden selv.
Finanstilsynet kan beslutte at dispensere fra kravet om, at
virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt ni‐
veau, når både virksomheden og dennes modervirksomhed
er etableret i Danmark, jf. det foreslåede § 266, stk. 2.
Det vil fremgå af Finanstilsynets fastsættelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver, om kravet skal opfyldes på
individuelt niveau, jf. det foreslåede § 266, stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet fastsætter en frist til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver på ny for virksomheder,
der ikke afviklingsenheder, men som har været genstand for
nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller
efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og virksomheder, der ikke
er afviklingsenheder, og som Finansiel Stabilitet har anvendt
afviklingsværktøjer overfor. I 2. pkt. foreslås det, at Finans‐
162
tilsynet meddeler delmål for virksomhedens opfyldelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-måne‐
ders periode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 m, stk. 5 og 6, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Når en virksomhed har været genstand for afviklingsværktø‐
jer eller nedskrivning og konvertering, kan virksomhedens
nedskrivningsegnede passiver være brugt i forbindelse med
restruktureringen eller afviklingen af virksomheden.
Virksomheden kan som følge heraf ikke opfylde det fastsatte
krav om nedskrivningsegnede passiver. Efter det foreslåede
skal Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fast‐
sætte en frist for, hvornår virksomheden skal opfylde kravet
på ny.
Den fastsatte frist skal give virksomheden en passende over‐
gangsperiode til på ny at opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver.
Når en virksomhed er restruktureret og bragt tilbage på mar‐
kedet igen, vil den skulle arbejde hen i mod at opfylde
et krav om nedskrivningsegnede passiver, så virksomheden
igen vil have tilstrækkelige passiver til tabsabsorbering og
rekapitalisering af virksomheden, hvis virksomheden bliver
nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal restrukture‐
res eller afvikles. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Finans‐
tilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter en pas‐
sende frist, og at Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet meddeler delmål for kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver for hver 12-måneders periode i perioden frem
mod fristen til virksomheden.
Er en virksomhed under afvikling, vil der dog ikke blive
fastsat et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver, da
virksomheden ikke skal restruktureres og på sigt fortsætter
som selvstændigt pengeinstitut.
Delmålene sikrer en gradvis opbygning af afviklingsenhe‐
dens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Kravet
skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved fastsættelse af
fristen skal Finanstilsynet tage hensyn til en række forhold,
og i hvilket omfang der er indskud i virksomheden. Finans‐
tilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket omfang
virksomheden indeholder gældsinstrumenter. Finanstilsynet
skal endvidere tage hensyn til, i hvilket omfang virksomhe‐
den har markedsadgang til at kunne skaffe nedskrivningseg‐
nede passiver. Finanstilsynet skal endelig tage hensyn til, i
hvilket omfang afviklingsenheden er afhængig af egentlig
kernekapital for at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver.
Finanstilsynet kan både ændre delmål og/eller frist for
krav, som er meddelt i medfør af den foreslåede bestemmel‐
se. Dette sker efter høring af Finansiel Stabilitet.
Delmålet angiver det niveau af kravet, som virksomheden
skal opfylde på et givent tidspunkt.
§ 267 e
Det følger af den gældende § 267, stk. 2, at ved nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser forstås de forpligtelser og kapita‐
linstrumenter, der ikke kvalificeres som egentlige eller hy‐
bride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalin‐
strumenter, som der kan gennemføres bail-in på, jf. § 25,
stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, som ikke er undtaget fra bail-in, jf. §
25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og som opfylder en række betin‐
gelser i nr. 1-5. Forpligtelsen har en restløbetid på mindst
1 år, jf. nr. 1, forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat, jf.
nr. 2, gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med
midler, der ikke direkte eller indirekte er finansieret af pen‐
geinstituttet eller fondsmæglerselskabet I, jf. nr. 3, forplig‐
telsen er ikke en forpligtelse over for pengeinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I selv, og pengeinstituttet eller fonds‐
mæglerselskabet I har ikke stillet sikkerhed eller garanti
for forpligtelsen, jf. nr. 4, og forpligtelsen hidrører ikke fra
indskud, som er foranstillet de simple kreditorer i konkurs‐
ordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder og kapitel 10 i konkursloven,
jf. nr. 5.
Den foreslåede § 267 e angiver de typer af forpligtelser
og kapital, som en virksomhed, som er dattervirksomhed af
en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men
som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde deres krav
om nedskrivningsegnede passiver med.
Det foreslås i stk. 1, at en virksomhed, som er dattervirk‐
somhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tred‐
jeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan op‐
fylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapital
omfattet af nr. 1 og 2, og forpligtelser omfattet af nr. 3 og 4
eller begge dele i kombination.
Det foreslåede stk. 1 angiver de typer af forpligtelser og
kapital, som dattervirksomheder, der ikke selv er afviklings‐
enheder, kan opfylde deres krav om nedskrivningsegnede
passiver med. Forpligtelserne er omfattet af bail-in i § 25,
stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder. Bail-in er defineret i § 2, nr. 6, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder og dækker over det afviklingsværktøj, som Finansiel
Stabilitet kan gøre brug af til at nedskrive forpligtelser eller
konvertere forpligtelser til egenkapital i medfør af §§ 24-28
163
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Med begge dele i kombination forstås, at kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver kan opfyldes med en kombina‐
tion af kapital og en eller flere forpligtelser omfattet af nr.
1-4.
En afviklingsenhed er en virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en afviklingsplan. En afviklingsenhed er
defineret i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 77, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11.
En dattervirksomhed til en afviklingsenhed, er en virksom‐
hed, der er underlagt bestemmende indflydelse af afviklings‐
enheden.
Efter det foreslåede nr. 1 kan kravet opfyldes med egentlig
kernekapital.
Det foreslåede nr. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra b, nr. i, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Efter det foreslåede nr. 2 kan kravet opfyldes med andet ka‐
pitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som indgår i samme
afviklingskoncern, jf. det foreslåede litra a, eller som ikke
indgår i samme afviklingskoncern, hvis afviklingsenhedens
kontrol med virksomheden ikke vil blive påvirket af udøvel‐
sen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§
272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restruktu‐
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. det
foreslåede litra b.
Det foreslåede nr. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra b, nr. ii, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Efter det foreslåede nr. 3 kan kravet opfyldes med supple‐
rende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i arti‐
kel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Det foreslåede nr. 3 er nyt og gennemfører dele af artikel 2,
stk. 1, nr. 71 a, i BRRD II. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Supplerende kapitalinstrumenter er defineret i § 5, stk. 6, nr.
15, i lov om finansiel virksomhed, der fastslår, at suppleren‐
de kapitalinstrumenter skal forstås i overensstemmelse med
artikel 63 i CRR og regler fastsat i medfør af § 128, stk.
3 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Opfylder et kapitalin‐
strument betingelserne i artikel 63, litra a-p, i CRR, er der
dermed tale om et supplerende kapitalinstrument.
Supplerende kapitalinstrumenter skal for at kunne udgøre
nedskrivningsegnede forpligtelser ydermere opfylde betin‐
gelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR. Dette betyder, at
de supplerende kapitalinstrumenter skal have en restløbetid
på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som
supplerede kapitalposter i henhold til artikel 64 i CRR. Der
er her tale om supplerende kapitalinstrumenter, der ikke
fuldt ud kan tælles med under kapitalgrundlaget fem år før
udløb, men som kan tælles fuldt ud med under nedskriv‐
ningsegnede passiver op til et år før udløb.
Efter det foreslåede nr. 4 kan kravet opfyldes med forpligtel‐
ser, der opfylder betingelserne i litra a-h.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra a, at forpligtel‐
sen er udstedt til afviklingsenheden enten direkte eller in‐
direkte gennem andre virksomheder i samme afviklingskon‐
cern, der købte passiverne fra virksomheden omfattet af stk.
1, jf. det foreslåede nr. i, eller en eksisterende kapitalejer,
der ikke indgår i samme afviklingskoncern som virksom‐
heden omfattet af stk. 1, i det omfang afviklingsenhedens
kontrol med virksomheden omfattet af stk. 1 ikke vil blive
påvirket af Finanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 og 273, eller Finansiel
Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbe‐
føjelser, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. det foreslåede
nr. ii.
Det foreslåede litra a er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. i, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen sikrer, at en virksomhed, som er dattervirk‐
somhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tred‐
jeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, strukturer
sine nedskrivningsegnede passiver på en måde, hvor afvik‐
lingsenheden efter en afvikling fortsat har kontrol med de
dattervirksomheder, som indgår i samme afviklingskoncern.
Bestemmelsen indebærer således, at forpligtelserne skal væ‐
re solgt til en anden virksomhed, som har udstedt passiverne
til afviklingsenheden, eller at forpligtelserne skal være solgt
til en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme af‐
viklingskoncern som virksomheden, så hele afviklingskon‐
cernen vil kunne holdes samlet under en afvikling. Det er
en betingelse, at virksomheden og afviklingsenheden indgår
i samme afviklingskoncern.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra b, at forpligtel‐
sen opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1,
164
og stk. 2, litra a, d-j og n, og artikel 72 c i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæs‐
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Det foreslåede litra b er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. ii, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer, at forpligtelser, der anvendes til
opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, skal
opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, og 2,
litra a, d-j og n, og artikel 72 c i CRR.
Artiklerne 72 a-72 c i CRR omhandler nedskrivningsegnede
passivposter og instrumenter.
Artikel 72 a beskriver, hvad nedskrivningsegnede passivpo‐
ster består af. I medfør af artikel 72 a består nedskrivnings‐
egnede passivposter af nedskrivningsegnede passivinstru‐
menter, når betingelserne i artikel 72 b er opfyldt, for så vidt
som de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter,
hybride kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter,
og supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på
mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som
supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64 i CRR.
Artikel 72 b beskriver de betingelser, som nedskrivningseg‐
nede passivinstrumenter skal opfylde. Disse omfatter bl.a.
krav om, at forpligtelser ikke må kunne indfries før tid, ikke
må indeholde klausuler, der giver mulighed for at fremskyn‐
de betalingerne, at passiverne ikke må indeholde mulighed
for netting m.v.
Artikel 72 c omhandler amortisering af nedskrivningsegne‐
de passivinstrumenter. Artikel 72 c indebærer bl.a., at ned‐
skrivningsegnede passivinstrumenter med en restløbetid på
mindst ét år betragtes fuldt ud som nedskrivningsrelevante
passivposter.
Forpligtelser, der anvendes til at opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver for en dattervirksomhed af en
afviklingsenhed skal således opfylde flere krav end forplig‐
telser, der anvendes til at opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver for afviklingsenheder.
Det gælder bl.a. kravet i artikel 72 b, stk. 2, litra d, i CRR
om, at passiver, der anvendes til at opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, skal bære tab før simple krav,
dvs. krav om subordination. I medfør af artikel 72 b, stk.
2, litra d, gælder det, at alle passiver, der anvendes til at
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, skal være
subordinerede.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra c, at forpligtel‐
sen ved konkursbehandling er efterstillet passiver, der ikke
opfylder betingelserne i litra a og ikke kvalificerer til opfyl‐
delse af kapitalgrundlagskrav i nr. 1 eller 2.
Det foreslåede litra c er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. iii, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer, at forpligtelserne skal være efter‐
stillet forpligtelser, der ikke er omfattet af betingelserne i
det foreslåede litra a eller er omfattet af det foreslåede nr.
1 og nr. 2 i konkursordenen. Konkursordenen fremgår af §
13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Efter det foreslåede litra a er det en betingelse, at forplig‐
telserne er udstedt til og købt af afviklingsenheden enten
direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i samme
afviklingskoncern, der købte passiverne fra virksomheden,
eller en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme af‐
viklingskoncern som virksomheden, i det omfang udøvelse
af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser ikke berører
afviklingsenhedens kontrol med virksomheden.
Efter det foreslåede nr. 1 kan kravet opfyldes med egentlig
kernekapital.
Efter det foreslåede nr. 2 kan kravet opfyldes med andet
kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som indgår i
samme afviklingskoncern, eller som ikke indgår i samme af‐
viklingskoncern, hvis afviklingsenhedens kontrol med virk‐
somheden ikke vil blive påvirket af udøvelsen af nedskriv‐
nings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 eller
§§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra d, at forpligtel‐
sen er omfattet af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjel‐
ser, jf. §§ 272 eller 273 eller §§ 17 eller 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der, og hvor anvendelse af beføjelserne ikke vil påvirke
afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden.
Det foreslåede litra d er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. iv, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen sikrer, at den valgte afviklingsstrategi under‐
støttes ved, at afviklingsmyndigheden for en virksomhed,
som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virk‐
somhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklings‐
enhed, opfylder sit krav om nedskrivningsegnede passiver
165
med kapitalgrundlag og forpligtelser, som kan nedskrives og
konverteres uden anvendelse af afviklingsværktøjer.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra e, at forpligtel‐
sen ikke direkte eller indirekte er finansieret af virksomhe‐
den.
Det foreslåede litra e er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. v, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra f, at bestemmel‐
ser, som regulerer forpligtelsen, ikke eksplicit eller implicit
angiver, at forpligtelsen vil blive opkrævet, indfriet, tilbage‐
betalt eller genkøbt før udløb, undtagen i tilfælde af virk‐
somhedens konkurs.
.
Det foreslåede litra f er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. vi, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra g, at indehaveren
af forpligtelsen ikke har ret til at fremskynde de planlagte
betalinger af renter og afdrag for forpligtelsen, undtagen i
tilfælde af insolvens eller likvidation af virksomheden.
Det foreslåede litra g er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. vii, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra h, at forfaldne
rente- og udbyttebetalinger ikke kan blive ændret for for‐
pligtelsen på baggrund af kreditsituationen for virksomhe‐
den eller dens modervirksomhed.
Det foreslåede litra h er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. viii, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
§ 267 f
Det følger af den gældende § 268, stk. 2, 1. pkt., at Fi‐
nanstilsynet meddeler virksomheden kravet om de nedskriv‐
ningsegnede passiver fastsat på baggrund af kriterierne i stk.
1.
Det følger af den gældende § 268, stk. 4, at Finanstilsynet
ved fastsættelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver
for modervirksomheder på konsolideret niveau fastsætter
kravet i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet
af de kompetente myndigheder for de enkelte dattervirksom‐
heder. Den fælles beslutning skal foreligge inden for 4 må‐
neder. Er der ikke inden for 4 måneder truffet en fælles
beslutning, træffer Finanstilsynet beslutning om kravet om
nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau. Fi‐
nanstilsynet skal udskyde beslutningen, såfremt en af de
kompetente myndigheder for den enkelte dattervirksomhed
har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed, og træffe beslutning i overensstemmelse med beslutnin‐
gen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Den foreslåede § 267 f beskriver processen for fastsættelse
af krav om nedskrivningsegnede passiver, når der er oprettet
et afviklingskollegium, og afviklingsenheden er beliggende
her i landet.
Processen er præciseret i Kommissionens delegerede forord‐
ning 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om
indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og kon‐
cernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kom‐
petente myndighed skal vurdere i forbindelse med genop‐
retningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelser‐
ne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende
uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og
indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelel‐
sen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i
praksis.
Det foreslås i stk. 1, at når der er oprettet et afviklingskol‐
legium, jf. § 271, fastsættes krav om nedskrivningsegnede
passiver for afviklingsenheder beliggende i Danmark, jf. §
266, i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet
af Finanstilsynet, jf. det foreslåede nr. 1, koncernafviklings‐
myndigheden, når denne er en anden end Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede nr. 2, og de afviklings‐
myndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns
dattervirksomhed beliggende i et andet land i Den Europæ‐
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, jf. det foreslåede nr. 3.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 h, stk. 1, dele af 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Den fælles beslutning er bindende for Finanstilsynet og de
pågældende myndigheder omfattet af nr. 2 og 3. Den fælles
afgørelse gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er
relevant. Dette bør som udgangspunkt ske årligt.
Finanstilsynet og myndighederne omfattet af nr. 2 og 3 træf‐
fer en fælles beslutning i henhold til det foreslåede stk. 1
parallelt med udarbejdelsen og opretholdelsen af afviklings‐
planerne.
166
Forslaget indebærer, at for virksomheder, hvor Finanstilsy‐
net er koncernafviklingsmyndighed, og som ikke har datter‐
virksomheder beliggende i et andet land i den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, træffes der ingen fælles beslutning
om kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslåede stk. 1 er en præcisering af den gældende §
268, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Med forslaget
præciseres det, at når der er oprettet et afviklingskollegium,
fastsættes krav om nedskrivningsegnede passiver for afvik‐
lingsenheder beliggende i Danmark i overensstemmelse med
en fælles beslutning truffet af afviklingsmyndighederne om‐
fattet af nr. 1-3.
Det foreslås i stk. 2, at den fælles beslutning skal angive de
krav, der finder anvendelse på konsolideret afviklingskon‐
cernniveau for hver afviklingsenhed, jf. det foreslåede nr.
1, og på individuelt grundlag på hver enkelt virksomhed
i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afvik‐
lingsenhed, jf. det foreslåede nr. 2.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 1, dele af
1. og 2. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Det foreslås i stk. 3, at det i den fælles beslutning kan fast‐
sættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver
for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyl‐
des med instrumenter, der er udstedt til virksomheder, som
ikke tilhører afviklingskoncernen, når det vurderes at være
i overensstemmelse med afviklingsstrategien, jf. det foreslå‐
ede nr. 1, og afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den
fælles beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede
passiver på individuelt niveau, jf. det foreslåede nr. 2.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 1, 3. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 4, at er flere virksomheder i et G-SIFI af‐
viklingsenheder, skal det i den fælles beslutning angives, om
kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenhe‐
derne er justeret som følge af artikel 72 e i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Det foreslåede stk. 4 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 2, 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Artikel 72 e i CRR omhandler fradrag i nedskrivningsegne‐
de passivposter for G-SIFIer. G-SIFIer skal bl.a. fradrage
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af eg‐
ne nedskrivningsegnede passivinstrumenter, herunder egne
passiver, som instituttet kan være forpligtet til at erhverve
i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser, i de ned‐
skrivningsegnede passivposter.
Det foreslås i stk. 5, at foreligger der ikke en fælles beslut‐
ning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for afvik‐
lingsenheden, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har
forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver
for afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3,
fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslåede stk. 5 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 h, stk. 3 og stk. 4, 1. afsnit,
og dele af stk. 6, i BRRD. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Finanstilsynet tager i afgørelsen behørigt hensyn til den
vurdering af enheder i afviklingskoncernen, der ikke er en
afviklingsenhed, som de relevante afviklingsmyndigheder
har foretaget, og koncernafviklingsmyndighedens opfattelse,
hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ikke er koncernaf‐
viklingsmyndighed.
Hvis der ikke træffes en fælles beslutning inden for fire
måneder på grund af uenighed om niveauet for det konsoli‐
derede afviklingskoncernkrav og niveauet for det krav, der
finder anvendelse på afviklingskoncernens enheder på indi‐
viduelt grundlag, træffes en afgørelse om niveauet for det
krav, der finder anvendelse på afviklingskoncernens datter‐
virksomheder på individuelt grundlag, i henhold til § 267 g,
stk. 5-7, og der træffes en afgørelse om det konsoliderede
afviklingskoncernkrav i henhold til det foreslåede § 267 f,
stk. 6-8.
Den fælles afgørelse og eventuelle afgørelser truffet af Fi‐
nanstilsynet, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgø‐
relse, er bindende for de pågældende afviklingsmyndighe‐
der.
Den fælles beslutning og enhver afgørelse, der træffes af
Finanstilsynet, såfremt der ikke foreligger nogen fælles be‐
slutning, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er
relevant.
Det foreslåede stk. 5 præciserer den gældende § 268, stk.
4, i lov om finansiel virksomhed. Med forslaget præciseres
det, at hvis der ikke træffes en fælles beslutning inden for
fire måneder på grund af uenighed om niveauet for det kon‐
soliderede afviklingskoncernkrav og niveauet for det krav,
167
der finder anvendelse på afviklingskoncernens enheder på
individuelt grundlag, træffes en afgørelse om niveauet.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at har en af myndighederne
omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af fristen på
4 måneder nævnt i stk. 5 indbragt sagen for Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin af‐
gørelse, jf. stk. 5, og afventer, at Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed træffer afgørelse i sagen. I 2. pkt. foreslås
det, at Finanstilsynet herefter fastsætter efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheden i overensstemmelse med Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Det foreslåede stk. 6 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 h, stk. 4, 2. afsnit, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering. Det foreslåede stk. 6
er desuden en videreførelse af den gældende § 268, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed. Forslaget præciserer gældende
ret.
I sin afgørelse skal Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) tage hensyn til den vurdering af enheder i afviklings‐
koncernen, der ikke er en afviklingsenhed, som de relevante
afviklingsmyndigheder har foretaget og koncernafviklings‐
myndighedens opfattelse, hvis Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet ikke er koncernafviklingsmyndighed.
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op‐
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/78/EF. EBA træffer afgørelse inden for en måned.
Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at
der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere
indbringes for EBA.
Det foreslås i stk. 7, at såfremt Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed ikke har truffet afgørelse, senest 1 måned
efter at sagen blev indbragt, jf. stk. 6, fastsætter Finanstil‐
synet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver for afviklingsenheden.
Det foreslåede stk. 7 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 3 og stk. 4, 6. af‐
snit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 8, at Finanstilsynet skal fremsende afgø‐
relsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver for afviklingsenheden, til afviklingsenheden, jf. det fore‐
slåede nr. 1, virksomheder, der indgår i afviklingskoncernen,
og som ikke er afviklingsenheder, jf. det foreslåede nr. 2,
og koncernens modervirksomhed i Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, når den pågældende modervirksomhed
ikke selv er en afviklingsenhed i samme afviklingskoncern,
jf. det foreslåede nr. 3.
Det foreslåede stk. 8 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 1, dele af 2. afsnit,
i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
§ 267 g
Det følger af den gældende § 268, stk. 2, 1. pkt., at Fi‐
nanstilsynet meddeler virksomheden kravet om de nedskriv‐
ningsegnede passiver fastsat på baggrund af kriterierne i stk.
1.
Det følger af den gældende § 268, stk. 5, at Finanstilsynet
ved fastsættelsen af kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver for dattervirksomheder på individuel basis skal træffe
beslutning efter en fælles beslutning med den konsolide‐
rende koncernafviklingsmyndighed. Den fælles beslutning
skal foreligge inden for 4 måneder. Er der ikke inden for
4 måneder truffet en fælles beslutning, træffer Finanstilsy‐
net beslutning om kravet til nedskrivningsegnede passiver
for dattervirksomheden på individuelt niveau. Finanstilsynet
skal udskyde beslutningen, såfremt den konsoliderende af‐
viklingsmyndighed har indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, og træffe beslutning i overensstem‐
melse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed. Den konsoliderende afviklingsmyndighed kan
ikke indbringe sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed, hvis Finanstilsynets fastsatte niveau for nedskriv‐
ningsegnede passiver ligger inden for 1 procentpoint af kra‐
vet til nedskrivningsegnede passiver fastsat på konsolideret
niveau.
Den foreslåede § 267 g beskriver processen for fastsættelse
af krav om nedskrivningsegnede passiver, når der er oprettet
et afviklingskollegium, og afviklingsenheden er beliggende
i et andet land i den Europæiske Union og en dattervirksom‐
hed, der ikke selv er en afviklingsenhed, er beliggende her i
landet.
Processen er præciseret i Kommissionens delegerede forord‐
ning 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om
indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og kon‐
cernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kom‐
petente myndighed skal vurdere i forbindelse med genop‐
retningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelser‐
ne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende
uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af
168
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og
indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelel‐
sen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i
praksis.
Det foreslås i stk. 1, at når der er oprettet et afviklingskol‐
legium, jf. § 271, fastsættes kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver for virksomheder beliggende i Danmark, der
ikke er afviklingsenheder, og hvor afviklingsenheden er be‐
liggende i et andet land i Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område, i overensstemmelse med en fælles beslutning
truffet af Finanstilsynet, jf. det foreslåede nr. 1, afviklings‐
myndigheden for afviklingsenheden, jf. det foreslåede nr. 2,
koncernafviklingsmyndigheden, når dette er en anden end
afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden, jf. det fore‐
slåede nr. 3, og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige
for en afviklingskoncerns dattervirksomhed beliggende i et
andet land i Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf.
det foreslåede nr. 4.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 1, dele af 1. afsnit,
i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Den fælles afgørelse er bindende for Finanstilsynet og de
pågældende myndigheder omfattet af nr. 2-5. Den fælles
afgørelse gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er
relevant.
Myndighederne omfattet af nr. 1-4 træffer en afgørelse pa‐
rallelt med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af afviklings‐
planerne.
Det foreslås i stk. 2, at den fælles beslutning skal angive
de krav, der finder anvendelse på konsolideret afviklings‐
koncernniveau for hver afviklingsenhed, jf. det foreslåede
nr. 1, og individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed
i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afvik‐
lingsenhed, jf. det foreslåede nr. 2.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 1, dele af
1. og 2. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Det foreslås i stk. 3, at det i den fælles beslutning kan fast‐
sættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver
for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyl‐
des med instrumenter, der er udstedt til virksomheder, som
ikke tilhører afviklingskoncernen, når det vurderes at være
i overensstemmelse med afviklingsstrategien, jf. det foreslå‐
ede nr. 1, og afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den
fælles beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 266, på individuelt niveau, jf. § 267 d, stk. 1,
jf. det foreslåede nr. 2.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 1, 3. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 4, at foreligger der ikke en fælles beslut‐
ning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for virk‐
somheder i en afviklingskoncern på individuelt grundlag,
senest 4 måneder efter at afviklingsmyndighederne omfattet
af stk. 1, nr. 2 og 3, har forelagt forslag til krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver, fastsætter Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver.
Det foreslåede stk. 4 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 3, stk. 5, 1. afsnit,
og dele af stk. 6, i BRRD. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Finanstilsynet skal i sin afgørelse tage behørigt hensyn til
de synspunkter og forbehold, som afviklingsenhedens af‐
viklingsmyndighed har givet udtryk for skriftligt, og hvis
koncernafviklingsmyndigheden ikke er den samme som af‐
viklingsmyndigheden for afviklingsenheden, skal Finanstil‐
synet tage behørigt hensyn til de synspunkter og forbehold,
som koncernafviklingsmyndigheden har givet udtryk for
skriftligt.
Hvis der ikke træffes en fælles beslutning inden for fire
måneder på grund af uenighed om niveauet for det konsoli‐
derede afviklingskoncernkrav og niveauet for det krav, der
finder anvendelse på afviklingskoncernens enheder på indi‐
viduelt grundlag, træffes en afgørelse om niveauet for det
krav, der finder anvendelse på afviklingskoncernens datter‐
virksomheder på individuelt grundlag, i henhold til § 268 a,
stk. 5-7, og der træffes en afgørelse om det konsoliderede
afviklingskoncernkrav i henhold til det foreslåede § 268, stk.
6-8.
Finanstilsynets fastsættelse af kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver er bindende, såfremt der ikke foreligger nogen
fælles afgørelse.
Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, så‐
fremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, gennemgås
regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.
Det foreslås i stk. 5, at har en af myndighederne omfattet
af stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af fristen på 4 måneder
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
udskyder Finanstilsynet sin afgørelse og afventer, at Den
169
Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse i sag‐
en. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver i over‐
ensstemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds
afgørelse.
Det foreslåede stk. 5 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 h, stk. 5, 2. afsnit, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering. Det foreslåede stk. 5
er desuden en videreførelse af den gældende § 268, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed. Forslaget præciserer gældende
ret.
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) Nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op‐
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/78/EF. EBA træffer afgørelse inden for en måned.
Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at
der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere
indbringes for EBA.
Afviklingsenhedens afviklingsmyndighed eller koncernaf‐
viklingsmyndigheden kan ikke indbringe sagen for EBA
med henblik på bindende mægling, såfremt det af datter‐
virksomhedens afviklingsmyndighed fastsatte niveau ligger
inden for 2 pct. af den samlede risikoeksponering beregnet i
overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU)
nr. 575/2013 med henblik på kravet i artikel 45 e og over‐
holder artikel 45 c, stk. 7.
Det foreslås i stk. 6, at såfremt Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed ikke har truffet afgørelse, inden for 1 måned
efter at sagen er indbragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstilsynet
efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningseg‐
nede passiver for virksomheden beliggende i Danmark, som
ikke er en afviklingsenhed.
Det foreslåede stk. 6 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 5, 6. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet skal fremsende afgø‐
relsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver, til de virksomheder beliggende i Danmark i en afvik‐
lingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed.
Det foreslåede stk. 7 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 1, dele af 2. afsnit,
i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
§ 267 h
Det følger af den gældende § 270, at erhvervsministeren har
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kravet om
nedskrivningsegnede passiver i en bekendtgørelse.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 267 h.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal danne hjemmels‐
grundlag for at implementere bestemmelserne i artikel 45
c og 45 d, 45 e, stk. 2 og 3, 45 f og 45 g i BRRD II
direktivnært i en bekendtgørelse. Der er tale om en række
regler, der er af teknisk karakter, og formler.
Det følger af det foreslåede 1. pkt., at erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver.
Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte nærmere
regler om beregningen af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, på hvilket grundlag Finanstilsynet skal fastsætte
kravet, hvordan kravet skal opfyldes og regler om dispensa‐
tion fra opfyldelse af kravet.
Finanstilsynet kan bl.a. fastsætte, at ved fastsættelsen af
rekapitaliseringsbeløbet skal Finanstilsynet anvende de se‐
nest indberettede værdier for det relevante samlede ekspo‐
neringsmål justeret for eventuelle ændringer som følge af
afviklingshandlinger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Fi‐
nanstilsynet ned- eller opjusterer det beløb, som svarer til
kravet i § 124 i lov om finansiel virksomhed med henblik på
at fastsætte det krav, der skal gælde for afviklingsenheden
efter gennemførelsen af den foretrukne afviklingsstrategi.
Bemyndigelsen giver bl.a. mulighed for at fastsætte nærme‐
re regler for, på hvilket grundlag Finanstilsynet skal fastsæt‐
te kravet, og hvordan kravet skal opfyldes for væsentlige
dattervirksomheder i Danmark af et G-SIFI i et tredjeland,
hvor datterselskabet ikke er en afviklingsenhed.
Det følger af den foreslåede 2. pkt., at erhvervsministeren
også kan fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-267 e.
Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte regler om,
hvornår kravet om nedskrivningsegnede passiver for virk‐
somheder, der ikke er afviklingsenheder, helt eller delvist
kan opfyldes med en garanti stillet af afviklingsenheden.
Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at Finanstilsynet
efter høring af Finansiel Stabilitet kan tillade for en datter‐
virksomhed, som ikke er en afviklingsenhed, at kravet om
nedskrivningsegnede passiver opfyldes helt eller delvist med
en garanti stillet af afviklingsenheden, når en række betin‐
170
gelser er opfyldt. Det kan være en betingelse, at både datter‐
virksomheden og afviklingsenheden er etableret i Danmark
og indgår i samme afviklingskoncern. Det kan endvidere
være en betingelse, at afviklingsenheden opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau på af‐
viklingskoncernniveau. Det kan også være en betingelse, at
garantien stilles for et beløb, der som minimum svarer til be‐
løbet af det krav, garantien træder i stedet for. Det kan yder‐
ligere være en betingelse, at garantien udløses, når datter‐
virksomheden ikke kan indfri sin gæld eller andre passiver,
efterhånden som de forfalder, eller der er truffet en beslut‐
ning om udøvelse af nedskrivning eller konvertering efter
§§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det
kan være en betingelse, at der stilles sikkerhed for garantien
gennem en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, for mindst
50 pct. af garantiens beløb, den underliggende sikkerheds‐
stillelse for garantien opfylder kravene i artikel 197 i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til virksomheder og investeringssel‐
skaber, hvilket efter tilstrækkelig forsigtig værdiansættelse
af aktivet, der stilles til sikkerhed, er tilstrækkeligt til at
dække det beløb, der stilles sikkerhed for. Det kan også
være en betingelse, at den underliggende sikkerhedsstillelse
for garantien er ubehæftet og anvendes navnlig ikke som
underliggende sikkerhedsstillelse for andre garantier. Det
kan endvidere være en betingelse, at sikkerhedsstillelsen har
en effektiv løbetid, som opfylder den samme løbetidsbetin‐
gelse som i artikel 72 c, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til virksomheder og investeringsselskaber. Det kan end‐
videre være en betingelse, at der er ingen juridiske, regule‐
ringsmæssige eller operationelle barrierer for overførslen af
sikkerhedsstillelsen fra afviklingsenheden til dattervirksom‐
heden, herunder hvis der træffes afviklingsforanstaltninger
over for afviklingsenheden. Det giver bl.a. mulighed for at
fravige den foreslåede § 267 e om passiver en virksomhed,
som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed, men som
ikke selv er en afviklingsenhed, kan anvende til at opfylde
NEP-kravet med.
Bestemmelsen giver også mulighed for, at fastsætte regler
om subordination for den afviklingsenhed, der ikke er et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), men
som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver
overstiger 100 mia. EUR. Erhvervsministeren kan f.eks.
fastsætte, at Finanstilsynet for en afviklingsenhed, der ikke
er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI),
men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede akti‐
ver overstiger 100 mia. EUR, skal fastsætte, at en andel af
kravet om nedskrivningsegnede passiver svarende til 13,5
pct. af den samlede risikoeksponering for afviklingsenheden
skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede nedskriv‐
ningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet
af § 267 a, stk. 1, nr. 5, og at en andel af kravet om
nedskrivningsegnede passiver svarende til 5 pct. af det sam‐
lede eksponeringsmål for afviklingsenheden, skal opfyldes
med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede in‐
strumenter eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1,
nr. 5. Det giver bl.a. mulighed for at fravige den foreslåede
267 c om krav om subordination.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte
regler om, at en modervirksomhed, der ikke selv er en af‐
viklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver på konsolideret grundlag. Erhvervsministeren kan
f.eks. fastsætte, at en modervirksomhed, der ikke selv er en
afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver på konsolideret grundlag, når modervirksomhe‐
den er en dattervirksomhed af en virksomhed i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, og modervirksomhe‐
den har dattervirksomheder etableret i Danmark eller et an‐
det land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, som ikke
er afviklingsenheder. Bestemmelsen giver også mulighed
for at fastsætte regler om passiver, som en virksomhed,
der er dattervirksomhed af en modervirksomhed i et tredje‐
land, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
med. Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at en moder‐
virksomheden og en virksomhed, som er dattervirksomhed
af modervirksomheden i et tredjeland, men som ikke selv er
en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver med passiver omfattet af § 267 d, stk. 1,
og at passiverne skal være udstedt til modervirksomheden,
som er etableret i et tredjeland, dattervirksomheder af mo‐
dervirksomheden, der er etableret i samme tredjeland som
modervirksomheden, og/eller andre virksomheder omfattet
af § 267 e, stk. 1, nr. 2, litra b, og nr. 4, litra a. Det giver
bl.a. mulighed for at fravige den foreslåede 267 d om, at
virksomheder, som er dattervirksomheder af en afviklings‐
enheder, men som ikke selv er afviklingsenheder skal opfyl‐
de kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt
niveau.
Den foreslåede § 267 h udvider den gældende § 270, så det
sikres, at de nødvendige regler kan udstedes med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen.
§ 268
Det følger af den gældende bestemmelse i § 125 i, stk. 1, at
et realkreditinstitut til enhver tid skal have en gældsbuffer på
2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån. Ka‐
pital og forpligtelser til opfyldelse af gældsbufferkravet skal
være udstedt af realkreditinstituttet i øvrigt.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 125
i, stk. 2, at for et realkreditinstitut, der på institutniveau er
udpeget som systemisk vigtigt realkreditinstitut, skal gælds‐
bufferen fastsættes til et niveau, dog minimum 2 pct., der
sikrer, at instituttets krav til kapitalgrundlag og gældsbuffer
171
tilsammen udgør mindst 8 pct. af instituttets samlede passi‐
ver.
Det følger af det gældende § 125 i, stk. 3, at indgår et real‐
kreditinstitut i en koncern, der på konsolideret niveau er ud‐
peget som systemisk vigtig, og hvor der for koncernen skal
fastsættes et krav til størrelsen af koncernens nedskrivnings‐
egnede passiver på konsolideret niveau, skal gældsbufferen
fastsættes til et niveau, dog minimum 2 pct., der sikrer, at
det samlede krav til koncernens gældsbuffer, kapitalgrund‐
lag og nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8 pct. af
koncernens samlede passiver.
Det følger af den gældende § 125 i, stk. 4, at for et realkre‐
ditinstitut, der på institutniveau er udpeget som systemisk
vigtigt realkreditinstitut, der indgår i en international kon‐
cern, udgør gældsbufferkravet 2 pct. af instituttets samlede
uvægtede udlån, hvis den internationale koncerns samlede
krav er tilstrækkelige til at sikre, at koncernen har nedskriv‐
ningsegnede passiver, der mindst udgør 8 pct. af koncernens
samlede passiver. Hvis den internationale koncerns samlede
krav ikke er tilstrækkelige til at sikre, at koncernen har
nedskrivningsegnede passiver, der mindst udgør 8 pct. af
koncernens samlede passiver, fastsættes gældsbufferkravet
for realkreditinstituttet til minimum 2 pct., dog således, at
det samlede krav til realkreditinstituttets gældsbuffer og ka‐
pitalgrundlag udgør mindst 8 pct. af realkreditinstituttets
samlede passiver.
Det følger endelig af den gældende § 125 i, stk. 5, at for et
realkreditinstitut, der som modervirksomhed ejer en datter‐
virksomhed, der også er et realkreditinstitut, kan gældsbuf‐
ferkravet opfyldes på realkreditkoncernniveau.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om gælds‐
bufferkravet flyttes til kapitel 17 i lov om finansiel virk‐
somhed. Det sker for at tydeliggøre, at bestemmelserne
hører under Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, og ik‐
ke i Finanstilsynets kapacitet som tilsynsmyndighed. Der
sker ikke med flytningen af bestemmelserne nogen ændring
af bestemmelserne, beregningen og fastlæggelsen af gælds‐
bufferkravet, herunder beregningsgrundlaget for gældsbuf‐
ferkravet, dets størrelse eller sammensætningen m.v. Gælds‐
bufferkravets funktion og indhold er således uændret, og
flytningen af bestemmelserne til kapitel 17 er alene udtryk
for en teknisk omrokering i loven.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et realkreditinstitut til enhver
tid skal have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstituttets
samlede uvægtede udlån.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer et gældsbufferkrav til yderligere
kapital for realkreditinstitutter. Kravets størrelse er fastlagt
til forholdsmæssigt at følge størrelsen på det enkelte realkre‐
ditinstituts samlede uvægtede udlån. Realkreditinstitutters
væsentligste solvensmæssige risiko er som følge af balance‐
princippet kreditrisikoen på netop udlån.
Gældsbufferkravet skal sikre bedre muligheder for krise‐
håndtering af et realkreditinstitut. Kravet skal endvidere sik‐
re, at der løbende er et vist niveau af midler til rådighed for
instituttet til at leve op til kravene om at stille supplerende
sikkerhed. Det mindsker for det første behovet for at hente
kapital til at stille supplerende sikkerhed, og for det andet
gør det det nemmere at hente en sådan kapital, hvis behovet
skulle opstå.
Realkreditinstitutter kan udstede obligationer i serier med
seriereservefonde, såkaldte kapitalcentre. Realkreditinstitut‐
tet skal udarbejde særskilte regnskaber for hvert center i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 872 af 20. no‐
vember 1995 om serieregnskaber i realkreditinstitutter (se‐
rieregnskabsbekendtgørelsen). Det følger af denne, at kapi‐
tal udstedt i realkreditinstituttet fordeles pro rata i de enkelte
kapitalcentre. Realkreditinstituttet kan vælge at udstede ka‐
pital direkte i det enkelte kapitalcenter, hvorefter kapitalen i
sin helhed er knyttet til dette center.
Det foreslås i 2. pkt., at kapital og forpligtelser til opfyldelse
af gældsbufferkravet skal være udstedt af realkreditinstitut‐
tet i øvrigt. Det følger derfor af serieregnskabsbekendtgørel‐
sen, at den vil skulle fordeles pro rata.
Det kan i konkrete tilfælde være hensigtsmæssigt, at den ka‐
pital, der udstedes for at opfylde gældsbufferkravet, herefter
kan allokeres til et eller flere bestemte kapitalcentre med
henblik på at styrke kapitaliseringen af disse, uden at hoved‐
reglen om pro rata-fordeling iagttages. Det kan f.eks. være,
hvor realkreditinstituttet også indeholder væsentlige passive
kapitalcentre, hvorfra der ikke ydes nyudlån, og hvor der
derfor ikke er samme behov for kapitalisering.
Finanstilsynet har i sådanne tilfælde mulighed for efter an‐
søgning at dispensere fra kravet om pro rata-fordeling, jf.
§ 3, stk. 3, i bekendtgørelse om serieregnskaber i realkre‐
ditinstitutter. Med en sådan dispensation vil realkreditinsti‐
tutternes gældsbuffer kunne benyttes til supplerende sikker‐
hed i stedet for realkreditinstitutternes junior covered bonds
(JCB’er), der ellers sædvanligvis udstedes for at fremskaffe
den fornødne supplerende sikkerhed.
Såfremt et realkreditinstitut ikke opfylder kravene i den
foreslåede § 268, stk. 1, helt eller delvist, skal instituttet
i overensstemmelse med den foreslåede § 269 c i lov om
finansiel virksomhed meddele Finanstilsynet dette. Finans‐
tilsynet har herefter som led i tilsynsvirksomheden mulighed
172
for enten ved modtagelse af en sådan meddelelse, eller så‐
fremt Finanstilsynet i anden sammenhæng konstaterer, at
kravet ikke er opfyldt, at anmode realkreditinstituttet om
en redegørelse for forholdet og for instituttets fremadrettede
håndtering heraf. Realkreditinstituttet vil dermed få tid og
mulighed for at rette op på overskridelse, herunder eventuelt
med mulighed for mere tid, hvis instituttet kan sandsynlig‐
gøre, at der er udsigt til en retablering af gældsbufferen
inden for en rimelig tidshorisont, henset til de mulige ka‐
pitalinstrumenter og forpligtelser, der kan anvendes til at
opfylde af kravet, og den tid, som etablering af kapitalin‐
strumenterne og forpligtelserne kræver.
Det er helt centralt, at et realkreditinstitut bevarer gælds‐
bufferen intakt i en periode, hvor instituttet lider tab, og
egenkapitalen formindskes. En intakt gældsbuffer vil således
væsentligt styrke sandsynligheden for, at det vil være muligt
at håndtere et nødlidende eller forventeligt nødlidende real‐
kreditinstitut uden at påføre den finansielle stabilitet unødig
skade. Det vil samtidig styrke investorernes tillid til, at de
selv i en situation, hvor realkreditinstituttet er solvensmæs‐
sigt udfordret, har en meget lille risiko for tab eller at blive
bundet i en langvarig afvikling ved investering i specielt
JCB’er.
Overtrædelse af kravet anses som udgangspunkt for at være
en grov overtrædelse af lov om finansiel virksomhed. Det
indebærer, at Finanstilsynet om nødvendigt kan inddrage
tilladelsen, jf. § 224, stk. 1, nr. 1, såfremt der efter en vur‐
dering af instituttets samlede forhold findes grundlag for
inddragelse.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at for et realkreditinstitut, der på
institutniveau er udpeget som systemisk vigtigt finansielt in‐
stitut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310, gælder endvidere, at gælds‐
bufferen skal fastsættes til et niveau, der sikrer, at instituttets
krav til kapitalgrundlag og gældsbuffer tilsammen udgør
mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver, jf. dog stk. 4.
Bestemmelsen fastsætter supplerende regler i forhold til
fastsættelsen af gældsbufferkravet. Bestemmelserne finder
anvendelse på systemisk vigtige realkreditinstitutter og sik‐
rer, at det samlede krav til instituttets gældsbufferkrav og
kapitalkrav mindst udgør 8 pct. af instituttets samlede passi‐
ver.
Ved krav til kapitalgrundlag forstås det samlede kapital‐
krav inklusiv solvensbehov og det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav.
Det foreslås i 2. pkt., at gældsbufferen dog skal fastsættes ef‐
ter 1. pkt. til minimum 2 pct. af realkreditinstituttets samlede
uvægtede udlån.
Den foreslåede bestemmelse er med til at understøtte og øge
sikkerheden for, at den foretrukne afviklingsstrategi for de
danske systemisk vigtige finansielle institutter kan gennem‐
føres.
Bestemmelsen indebærer, at gældsbufferen for realkreditin‐
stitutter altid skal udgøre mindst 2 pct. af realkreditinstitut‐
tets samlede uvægtede udlån. Gældsbufferen kan således
i medfør af lovforslaget kun justeres opad, såfremt det er
nødvendigt for at opfylde kravet i stk. 2, 1. pkt.
Det samlede krav for gældsbuffer og kapitalgrundlag på
mindst 8 pct. skal senest være opfyldt den 1. januar 2022, jf.
lovforslagets § 5, stk. 12.
Det er fortsat hensigten, at gældsbufferen for systemisk vig‐
tige realkreditinstitutter skal evalueres senest i 2021. Eva‐
lueringen skal ske i lyset af bl.a. udviklingen af NEP-krav i
europæisk regi, herunder også i lyset af effekterne af Basel
IV standarderne m.v.
Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at indgår et realkreditinstitut i en
koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som syste‐
misk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller globalt systemisk
vigtigt finansielt in-stitut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310, og
hvor der for koncernen skal fastsættes et krav til størrelsen
af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret
niveau, gælder endvidere, at gældsbufferen skal fastsættes
til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til koncernens
gældsbuffer, kapitalgrundlag for koncernens realkreditinsti‐
tutter og nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8 pct.
af koncernens samlede passiver. Gældsbufferen skal dog
fastsættes efter 1. pkt. til minimum 2 pct. af realkreditinsti‐
tuttets samlede uvægtede udlån.
Bestemmelsen indebærer supplerende regler i forhold til
fastsættelsen af gældsbufferkravet. Bestemmelserne finder
anvendelse på et realkreditinstitut i en koncern, der på kon‐
solideret niveau er udpeget som systemisk vigtig, jf. §§
308 og 310, hvor der skal fastsættes et krav til størrelsen
af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret
niveau, jf. § 266.
Bestemmelsen sikrer, at det samlede krav til koncernens
eller instituttets gældsbufferkrav, kapitalkrav og krav til
nedskrivningsegnede passiver mindst udgør 8 pct. af kon‐
cernens samlede passiver. Bestemmelsen har til formål at
understøtte og øge sikkerheden for, at den foretrukne afvik‐
lingsstrategi for de danske systemisk vigtige finansielle in‐
stitutter kan gennemføres.
173
Ved samlede krav i stk. 3 forstås, at kravet til koncernens
gældsbuffer, kapitalgrundlag til koncernens realkreditinsti‐
tutter og nedskrivningsegnede passiver tilsammen udgør
mindst 8 pct. af koncernens
passiver. Krav til kapitalgrundlag for de dele af koncernen,
der ikke er realkreditinstitutter, og hvor kravet ikke allerede
indgår i NEP-kravet, indgår også til dækning af kravet på
mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver.
Ved kapitalgrundlag til koncernens realkreditinstitutter for‐
stås det samlede kapitalkrav inklusiv solvensbehov og det
kombinerede kapitalbufferkrav for alle realkreditinstitutter i
koncernen.
Ved koncern forstås i medfør af denne bestemmelse penge‐
institutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
som indgår i samme koncern.
Med kravet sikres endvidere, at niveauet for nedskrivnings‐
egnede passiver sammenholdt med gældsbufferkravet er
internationalt konformt, da det vil svare til det krav til
nedskrivningsegnede passiver, der generelt som minimum
beregnes for større pengeinstitutkoncerner i det styrkede
banksamarbejde.
Det foreslås i 2. pkt., at gældsbufferen dog skal fastsættes ef‐
ter 1. pkt. som minimum 2 pct. af realkreditinstituttets sam‐
lede uvægtede udlån. Gældsbufferen kan således i medfør af
lovforslaget kun justeres opad, såfremt det er nødvendigt for
at opfylde kravet i stk. 3, 1. pkt.
Det samlede krav for gældsbuffer og kapitalgrundlag på
mindst 8 pct. skal senest være opfyldt den 1. januar 2022, jf.
lovforslagets § 5, stk. 12.
I overensstemmelse med de gældende regler skal det samle‐
de krav for gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivnings‐
egnede passiver på mindst 8 pct. senest være opfyldt den 1.
januar 2022.
Det er hensigten, at gældsbufferen for systemisk vigtige
koncerner, hvori der indgår et realkreditinstitut, skal evalue‐
res senest i 2021. Evalueringen skal ske i lyset af bl.a. ud‐
viklingen af nedskrivningsegnede passiver i europæisk regi,
herunder også i lyset af effekterne af Basel IV-standarderne
m.v.
Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at for et realkreditinstitut, der på insti‐
tutniveau er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) eller globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI), jf. §§ 308 eller 310, og som indgår i en afviklingskon‐
cern med en afviklingsenhed etableret i et land indenfor Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, udgør gældsbufferkra‐
vet 2 pct. af instituttets samlede uvægtede udlån, hvis afvik‐
lingskoncernens samlede krav er tilstrækkelige til at sikre, at
afviklingskoncernen har nedskrivningsegnede passiver, der
mindst udgør 8 pct. af afviklingskoncernens samlede passi‐
ver. Er afviklingskoncernens samlede krav ikke tilstrække‐
lige til at sikre, at afviklingskoncernen har nedskrivnings‐
egnede passiver, der mindst udgør 8 pct. af afviklingskon‐
cernens samlede passiver, fastsættes gældsbufferkravet for
realkreditinstituttet til minimum 2 pct. Det samlede krav
til realkreditinstituttets gældsbuffer og kapitalgrundlag skal
dog udgøre mindst 8 pct. af realkreditinstituttets samlede
passiver.
Bestemmelsen indebærer supplerende regler i forhold til
fastsættelsen af gældsbufferkravet. Bestemmelserne finder
anvendelse på systemisk vigtige realkreditinstitutter, jf. §§
308 og 310, der indgår i en international koncern.
For at fastslå, om det samlede krav er tilstrækkeligt til
at sikre, at koncernen har nedskrivningsegnede passiver,
der mindst udgør 8 pct. af koncernens samlede passiver,
skal Finanstilsynet undersøge, hvilket samlet krav af ned‐
skrivningsegnede passiver koncernen de facto har. I den
forbindelse vil Finanstilsynet vurdere koncernens nationale
tilsyns- og afviklingsmyndigheds metoder til at fastsætte det
samlede krav.
Hvis den internationale koncerns samlede krav ikke er til‐
strækkelige til at sikre, at koncernen har nedskrivningsegne‐
de passiver, der mindst udgør 8 pct. af koncernens samlede
passiver, fastsættes gældsbufferkravet for realkreditinstitut‐
tet i stedet for til et niveau, minimum 2 pct., dog således,
at det samlede krav til realkreditinstituttets gældsbuffer og
kapitalgrundlag udgør mindst 8 pct. af realkreditinstituttets
samlede passiver.
Gældsbufferen for realkreditinstitutter skal altid udgøre
mindst 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede ud‐
lån. Der lægges ikke med lovforslaget op til en ændring
heraf. Gældsbufferen kan således kun justeres opad, såfremt
det er nødvendigt for at opfylde kravet i stk. 4.
I overensstemmelse med de gældende regler skal det samle‐
de krav for gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivnings‐
egnede passiver på mindst 8 pct. senest være opfyldt den 1.
januar 2022.
Det er hensigten, at gældsbufferen for både systemisk vig‐
tige realkreditinstitutter, systemisk vigtige koncerner, hvori
der indgår et realkreditinstitut, og for systemisk vigtige real‐
kreditinstitutter, der indgår i en international koncern skal
174
evalueres senest i 2021. Evalueringen skal ske i lyset af bl.a.
udviklingen af NEP-krav i europæisk regi, herunder også i
lyset af effekterne af Basel IV-standarderne m.v.
Det foreslåede stk. 4 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 4.
Det foreslåede § 268, stk. 1-4, foreslås strafbelagt, jf. lov‐
forslagets § 1, nr. 114, hvortil der henvises. Overholder et
realkreditinstitut ikke sit gældsbufferkrav i medfør af det
foreslåede § 268, stk. 1-4, kan realkreditinstituttet straffes
med en bøde. Gerningsindholdet er, at det specifikke gælds‐
bufferkrav, der følger af de enkelte bestemmelser, ikke er
overholdt, og ansvarssubjektet er den virksomhed, som kra‐
vet er rettet mod, og som ikke overholder kravet.
Det foreslås i stk. 5, at for et realkreditinstitut, der som
modervirksomhed ejer en dattervirksomhed, der også er
et realkreditinstitut, og hvor begge virksomheder indgår i
samme afviklingskoncern, kan gældsbufferkravet opfyldes
på realkreditkoncernniveau.
Med bestemmelsen fastsættes betingelserne for realkreditin‐
stitutter, der har tilladelse til et såkaldt fælles funding i
overensstemmelse med artikel 129, stk. 1, litra d og f, i
CRR. Det er sædvanligt, at overkapitalisering i koncerner
koncentreres i modervirksomheden, hvilket forslaget skal
sikre også er muligt i forhold til gældsbufferkravet.
Bestemmelsen indebærer, at gældsbufferkravet kan opfyl‐
des af enten modervirksomheden eller dattervirksomheden,
hvor realkreditkoncernen betragtes som én økonomisk en‐
hed. Kravet opfyldes således for realkreditkoncernen som
helhed. Denne mulighed omfatter således ikke pengeinsti‐
tutmodervirksomheder, der ejer realkreditinstitutter, eller
realkreditinstitutmodervirksomheder, der ejer pengeinstitut‐
ter. Baggrunden for dette er, at pengeinstitutter ikke skal
opfylde et gældsbufferkrav.
Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 5. Der er dog foretaget en præcisering, så der i
bestemmelsen anvendes begrebet afviklingskoncern.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet fastsætter en frist til at opfylde gældsbuffer‐
kravet på ny for realkreditinstitutter, der har været genstand
for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273
eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som
Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer overfor.
Når et realkreditinstitut har været genstand for afviklings‐
værktøjer eller nedskrivning og konvertering, kan virksom‐
hedens gældsbuffer være blevet brugt i forbindelse med det‐
te.
Realkreditinstituttet kan som følge heraf ikke opfylde sit
gældsbufferkrav. Efter det foreslåede stk. 6 skal Finanstilsy‐
net fastsætte en frist for, hvornår realkreditinstituttet skal
opfylde kravet på ny. Den fastsatte frist skal give virksom‐
heden en passende overgangsperiode til på ny at opfylde
gældsbufferkravet. Fristen fastsættes efter høring af Finan‐
siel Stabilitet.
Bestemmelsen omfatter både realkreditinstitutter, der er af‐
viklingsenheder, og realkreditinstitutter, der er dattervirk‐
somheder.
Når en virksomhed er restruktureret og bragt tilbage på
markedet igen, vil den skulle arbejde hen imod at opfylde
et gældsbufferkrav, så virksomheden igen vil have tilstræk‐
kelige passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering af
virksomheden, hvis virksomheden bliver nødlidende eller
forventeligt nødlidende og skal restruktureres eller afvik‐
les. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet fastsæt‐
ter en passende frist.
Er en virksomhed genstand for afvikling, vil der dog ikke
blive fastsat et nyt gældsbufferkrav.
Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet ændre
fristen for opfyldelse af gældsbufferkravet på ny.
Det foreslåede stk. 6 er nyt.
§ 268 a
Det følger af den gældende § 125 i, stk. 6, at gældsbuffer‐
kravet kan opfyldes med egentlig kernekapital, hybrid ker‐
nekapital, supplerende kapital og usikret seniorgæld.
Det følger af den gældende § 125 i, stk. 9, nr. 1, at Finans‐
tilsynet kan bestemme, at gældsbufferkravet for et realkre‐
ditinstitut skal opfyldes helt eller delvist med kapital- og
gældsinstrumenter med kontraktuel mulighed for nedskriv‐
ning og konvertering. Det følger af Finanstilsynets vejled‐
ning om passiver til opfyldelse af gældsbufferkrav, at passi‐
ver, der anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet, bør
bære tab før simple kreditorer for realkreditinstitutter i af‐
vikling og i konkurs (subordination). Det følger endvidere
af vejledningen, at forpligtelser til opfyldelse af gældsbuf‐
ferkravet bør kunne nedskrives og konverteres uden brug
af bail-in, og at det er nødvendigt, at der ikke er andre
forpligtelser, som kræver anvendelse af bail-in, for at de kan
nedskrives og konverteres, der er foranstillet forpligtelserne.
175
Det foreslås i stk. 1, at et realkreditinstitut, der er en afvik‐
lingsenhed, skal opfylde gældsbufferkravet med kapital og
forpligtelser fastsat i nr. 1-4, eller begge dele i kombination,
jf. dog § 268 d.
I det foreslåede stk. 1, nr. 1-4, angives de typer af kapital og
forpligtelser, som realkreditinstitutter kan anvende til opfyl‐
delse af gældsbufferkravet.
Efter det foreslåede nr. 1 kan gældsbufferkravet opfyldes
med egentlig kernekapital.
Egentlig kernekapital er defineret i § 5, stk. 6, nr. 10, i lov
om finansiel virksomhed, der fastslår, at egentlig kernekapi‐
tal skal forstås i overensstemmelse med artikel 25 i CRR og
regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
Det foreslåede nr. 1 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 6, nr. 1.
Efter det foreslåede nr. 2 kan gældsbufferkravet opfyldes
med hybrid kernekapital.
Hybrid kernekapital er defineret i § 5, stk. 6, nr. 13, i lov
om finansiel virksomhed, der fastslår, at hybrid kernekapital
skal forstås i overensstemmelse med artikel 61 i CRR og
regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
Det foreslåede nr. 2 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 6, nr. 2.
Efter det foreslåede nr. 3 kan gældsbufferkravet opfyldes
med supplerende kapitalinstrumenter.
Supplerende kapitalinstrumenter er defineret i § 5, stk. 6, nr.
15, i lov om finansiel virksomhed, der fastslår, at suppleren‐
de kapitalinstrumenter skal forstås i overensstemmelse med
artikel 63 i CRR og regler fastsat i medfør af § 128, stk.
3 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Opfylder et kapitalin‐
strument betingelserne i artikel 63, litra a-p, i CRR, er der
dermed tale om et supplerende kapitalinstrument.
Det foreslåede stk. nr. 3 er en videreførelse af den gældende
§ 125 i, stk. 6, nr. 3.
Efter det foreslåede nr. 4 kan gældsbufferkravet opfyldes
med forpligtelser, som opfylder betingelserne i artikel 72 b,
stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Det foreslåede nr. 4 er nyt, men udtryk for en gennemførelse
af bestemmelsen i vejledning om passiver til opfyldelse af
gældsbufferkrav i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer et krav om subordination,
dvs. et krav om at gældsbufferkravet skal opfyldes med ka‐
pitalgrundlag eller efterstillede nedskrivningsegnede instru‐
menter.
Formålet med et krav om subordination er at skabe en højere
grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte en
troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå
en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver, der
kan nedskrives og konverteres, vil de subordinerede instru‐
menter absorbere tab først. Det understøtter en troværdig og
gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for manglende
overholdelse af no-creditor-worse-off-princippet, dvs. prin‐
cippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må stilles
økonomisk værre i afvikling, end hvis der var tale om en
konkurssituation. Den øgede transparens i forhold til kredit‐
orernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling bør også lede
til en passende prissætning af den subordinerede gæld. Kon‐
kursordenen fremgår af § 13 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Et realkreditinstituts kapitalgrundlag, der anvendes til at op‐
fylde det kombinerede bufferkrav, kan også benyttes til at
opfylde kravet om subordination, forudsat at realkreditinsti‐
tuttet er en afviklingsenhed.
Det foreslås i stk. 2, at kapital og forpligtelser, jf. stk. 1,
nr. 1-4, skal kunne nedskrives og konverteres uden brug
af bail-in. Der må ikke være andre forpligtelser, som er
efterstillet eller sidestillet forpligtelser, der anvendes til at
opfylde gældsbufferkravet.
Realkreditinstitutterne indgår i forskellige koncernstruktu‐
rer, som har betydning for valget af deres afviklingsstrate‐
gier. For at de valgte afviklingsstrategier er mulige og tro‐
værdige, bør de forpligtelser, realkreditinstitutterne udsteder
til opfyldelse af deres gældsbufferkrav, overholde en række
betingelser.
Bestemmelsen indebærer, at kapital og forpligtelser, der
anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet, skal kunne
nedskrives uden brug af bail-in, jf. § 24, stk. 4, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. Bail-in er defineret i § 2, nr. 4, som bliver nr. 6, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder og dækker over
det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug
af til at nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser
til egenkapital i medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
176
Bestemmelsen indebærer endvidere, at der ikke må være
andre forpligtelser, som kræver anvendelse af bail-in, for
at de kan nedskrives eller konverteres, der tager tab før
forpligtelser til opfyldelse af gældsbufferkravet. Dette sikrer,
at et realkreditinstitut kan videreføres i en afvikling, uden at
de kreditorer, der har investeret i forpligtelser til opfyldelse
af gældsbufferkravet, bliver stillet ringere i en afvikling end
ved konkurs (no creditor worse off-princippet).
Det foreslåede stk. 2 er nyt, men er udtryk for en gennemfø‐
relse af bestemmelsen i vejledning om passiver til opfyldel‐
se af gældsbufferkrav i lov om finansiel virksomhed.
§ 268 b
Det følger af den gældende § 125 i, stk. 6, at gældsbuffer‐
kravet kan opfyldes med egentlig kernekapital, hybrid ker‐
nekapital, supplerende kapital og usikret seniorgæld.
Det foreslås i stk. 1, at et realkreditinstitut, der er dattervirk‐
somhed af en afviklingsenhed, men som ikke selv er en
afviklingsenhed, skal opfylde gældsbufferkravet med kapital
og forpligtelser fastsat i nr. 1-4, eller begge dele i kombina‐
tion, jf. dog § 268 d.
I det foreslåede stk. 1, nr. 1-4, angives de typer af kapital og
forpligtelser, som disse omfattede realkreditinstitutter kan
anvende til opfyldelse af gældsbufferkravet.
Efter det foreslåede nr. 1 kan gældsbufferkravet opfyldes
med egentlig kernekapital.
Egentlig kernekapital er defineret i § 5, stk. 6, nr. 10, i lov
om finansiel virksomhed, der fastslår, at egentlig kernekapi‐
tal skal forstås i overensstemmelse med artikel 25 i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk.
3 og 4.
Det foreslåede stk. nr. 1 er en videreførelse af den gældende
§ 125 i, stk. 6, nr. 1.
Efter det foreslåede nr. 2 kan gældsbufferkravet opfyldes
med hybrid kernekapital.
Hybrid kernekapital er defineret i § 5, stk. 6, nr. 13, i lov
om finansiel virksomhed, der fastslår, at hybrid kernekapital
skal forstås i overensstemmelse med artikel 61 i CRR og
regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.
Det foreslåede stk. nr. 2 er en videreførelse af den gældende
§ 125 i, stk. 6, nr. 2.
Efter det foreslåede nr. 3 kan gældsbufferkravet opfyldes
med supplerende kapitalinstrumenter.
Supplerende kapitalinstrumenter er defineret i § 5, stk. 6,
nr. 15, i lov om finansiel virksomhed, der fastslår, at supple‐
rende kapitalinstrumenter skal forstås i overensstemmelse
medartikel 63 i CRR og regler fastsat i medfør af § 128,
stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Opfylder et
kapitalinstrument betingelserne i artikel 63, litra a-p, i CRR,
er der således tale om et supplerende kapitalinstrument.
Det foreslåede stk. nr. 3 er en videreførelse af den gældende
§ 125 i, stk. 6, nr. 3.
Efter det foreslåede nr. 4 kan gældsbufferkravet opfyldes
med forpligtelser, som opfylder betingelserne i artikel 72 b,
stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og betingelserne
i litra a-c.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra a, at forpligtel‐
sen skal være udstedt til afviklingsenheden enten direkte
eller indirekte gennem andre virksomheder i samme afvik‐
lingskoncern, der købte forpligtelserne fra virksomheden
omfattet af stk. 1, jf. det foreslåede nr. i, eller en eksister‐
ende kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern
som virksomheden omfattet af stk. 1, i det omfang afvik‐
lingsenhedens kontrol med virksomheden omfattet af stk.
1 ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets udøvelse af ned‐
skrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller
273, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings-
eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. det foreslåede nr. ii.
Bestemmelsen indebærer således, at forpligtelserne skal væ‐
re solgt til en anden virksomhed, som har udstedt forplig‐
telserne til afviklingsenheden, eller at forpligtelserne skal
være solgt til en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår
i samme afviklingskoncern som virksomheden, så hele af‐
viklingskoncernen vil kunne holdes samlet under en afvik‐
ling. Det er en betingelse, at virksomheden og afviklingsen‐
heden indgår i samme afviklingskoncern.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra b, at forpligtel‐
sen ved konkursbehandling er efterstillet passiver, der ikke
opfylder betingelserne i litra a og ikke kvalificerer til opfyl‐
delse af kapitalgrundlagskrav i nr. 1 eller 2.
Bestemmelsen indebærer, at forpligtelserne skal være efter‐
stillet forpligtelser, der ikke er omfattet af betingelserne i
177
det foreslåede litra a eller er omfattet af det foreslåede nr.
1 og nr. 2 i konkursordenen. Konkursordenen fremgår af §
13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Efter det foreslåede litra a er det en betingelse, at forplig‐
telserne er udstedt til og købt af afviklingsenheden enten
direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i samme
afviklingskoncern, der købte passiverne fra virksomheden,
eller en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme af‐
viklingskoncern som virksomheden, i det omfang udøvelse
af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser ikke berører
afviklingsenhedens kontrol med virksomheden.
Efter det foreslåede nr. 1 kan kravet opfyldes med egentlig
kernekapital.
Efter det foreslåede nr. 2 kan kravet opfyldes med andet
kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som indgår i
samme afviklingskoncern, eller som ikke indgår i samme af‐
viklingskoncern, hvis afviklingsenhedens kontrol med virk‐
somheden ikke vil blive påvirket af udøvelsen af nedskriv‐
nings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 eller
efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede litra c, at forpligtel‐
sen er omfattet af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjel‐
ser, jf. §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, og hvor anvendelse af beføjelserne ikke vil påvirke
afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden.
Bestemmelsen sikrer, at den valgte afviklingsstrategi under‐
støttes ved, at afviklingsmyndigheden for en virksomhed,
som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virk‐
somhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklings‐
enhed, opfylder sit krav om nedskrivningsegnede passiver
med kapitalgrundlag og forpligtelser, som kan nedskrives og
konverteres uden anvendelse af afviklingsværktøjer.
Det foreslåede nr. 4 er nyt, men udtryk for en gennemførelse
af bestemmelsen i vejledning om passiver til opfyldelse af
gældsbufferkrav i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer et krav om subordination,
dvs. et krav om at gældsbufferkravet skal opfyldes med ka‐
pitalgrundlag eller efterstillede nedskrivningsegnede instru‐
menter.
Formålet med et krav om subordination er at skabe en højere
grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte en
troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle opstå
en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver, der
kan nedskrives og konverteres, vil de subordinerede instru‐
menter absorbere tab først. Det understøtter en troværdig og
gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for manglende
overholdelse af no-creditor-worse-off-princippet, dvs. prin‐
cippet om at ingen kreditorer eller aktionærer må stilles
økonomisk værre i afvikling, end hvis der var tale om en
konkurssituation. Den øgede transparens i forhold til kredit‐
orernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling bør også lede
til en passende prissætning af den subordinerede gæld. Kon‐
kursordenen fremgår af § 13 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Et realkreditinstituts kapitalgrundlag, der anvendes til at op‐
fylde det kombinerede bufferkrav, kan også benyttes til at
opfylde kravet om subordination, hvis instituttet ikke er en
afviklingsenhed.
§ 268 c
Det følger af den gældende § 125 i, stk. 8, at kapital og
forpligtelserne skal have en oprindelig løbetid på mindst 2
år, jf. nr. 1, og at der skal være en hensigtsmæssig spredning
i kapital og forpligtelsernes forfaldstid.
Det følger af Finanstilsynets vejledning om passiver til op‐
fyldelse af gældsbufferkrav, at forpligtelser til opfyldelse
af gældsbufferkravet bør kunne nedskrives og konverteres
uden brug af bail-in, og at det er nødvendigt, at der ikke er
andre forpligtelser, som kræver anvendelse af bail-in, for at
de kan nedskrives og konverteres, der er foranstillet forplig‐
telserne.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at for den del af gælds‐
bufferkravet, der opfyldes med kapital og forpligtelser om‐
fattet af § 268 a, stk. 1, nr. 2-4, eller § 268 b, nr. 2-4, gælder
en række betingelser.
Efter det foreslåede nr. 1 skal kapital og forpligtelserne have
en oprindelig løbetid på mindst 2 år.
Såfremt et gældsinstrument omfatter en option på indfrielse,
som indehaveren kan udøve inden udløbet af instrumentets
oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid, som den
tidligst mulige dato, hvor indehaveren kan udøve optionen
på indfrielse og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling
af instrumentet.
Såfremt et gældsinstrument omfatter et incitament for ud‐
stederen til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe
instrumentet inden udløbet af instrumentets oprindelige lø‐
betid, defineres instrumentets løbetid som den tidligst muli‐
ge dato, hvor udstederen kan udøve optionen og anmode om
indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.
178
Såfremt et gældsinstrument omfatter optioner på førtidig
indfrielse, der kun kan udnyttes efter udstederens valg inden
udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, men hvor de
bestemmelser, der regulerer instrumenterne, ikke indeholder
et incitament til, at instrumentet opkræves, indfries, tilbage‐
betales eller genkøbes før dets udløb, og ikke indeholder
optioner på indfrielse eller tilbagebetaling, der kan udnyttes
efter indehavernes valg, defineres instrumentets løbetid som
den oprindelige løbetid.
Det er forventningen, at kapitalinstrumenterne i overvejende
grad vil have en længere oprindelig løbetid. Kravet skal
medvirke til, at gældsbufferen opfyldes kontinuerligt.
Det foreslåede nr. 1 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 1, nr. 1.
Efter det foreslåede nr. 2 skal der være en hensigtsmæssig
spredning i kapital og forpligtelsernes forfaldstid.
Bestemmelsen indebærer, at realkreditinstituttet skal sørge
for, at der er en hensigtsmæssig spredning i kapitalinstru‐
menternes forfaldstid, således at der ikke er en uforholds‐
mæssig stor del af kapitalinstrumenterne, der forfalder i
samme periode. Det kan f.eks. opfyldes ved at instrumenter‐
ne forfalder kvartalsvist i løbet af den toårige periode. Kra‐
vet skal medvirke til, at gældsbufferen opfyldes kontinuer‐
ligt.
Det foreslåede nr. 2 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan bestemme, at et
gældsbufferkrav, der er opgjort efter § 268, stk. 3, for den
del, der er over 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvæg‐
tede udlån, kan opfyldes med udstedelser fra afviklingsenhe‐
den, hvis denne er et pengeinstitut.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet har mulighed for
at give en afviklingsenhed i en koncern lov til at opfylde en
del af gældsbufferkravet med udstedelser, hvis modervirk‐
somheden er et pengeinstitut. Det gælder alene for den del
af gældsbufferkravet, der overstiger 2 pct. i tilfælde, hvor
gældsbufferkravet som følge af lovforslagets § 268 vil være
opgjort til at være større end 2 pct. Det sikrer mulighed
for, at forøgelsen af kravet kan ligge i modervirksomheden,
hvilket vil være mere hensigtsmæssigt i en potentiel afvik‐
lingssituation.
Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den gældende §
125 i, stk. 9, nr. 2.
§ 268 d
Det følger af den gældende § 125 i, stk. 7, at kapital og for‐
pligtelserne som nævnt i stk. 6 ikke samtidig må anvendes
til at opfylde kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, det individuelle solvensbehov, jf.
§ 124, stk. 2, det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3,
det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, eller kravet
til nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.
Det foreslås i § 268 d, at kapital og forpligtelser, som an‐
vendes til at opfylde gældsbufferkravet, ikke samtidig må
anvendes til at opfylde kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel
92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber, jf. nr. 1, opfylde det
individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, jf. nr. 2, opfyl‐
de det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3, jf. nr. 3,
opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, jf. nr.
4, eller opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf.
§ 266, jf. nr. 5, eller til at finansiere opfyldelsen af kravet
om nedskrivningsegnede passiver i virksomheder i samme
koncern, jf. nr. 6.
I det omfang realkreditinstituttet har overskydende kapital,
som ikke er allokeret til at dække kapitalkrav i medfør af
søjle I og søjle II samt kapitalbuffere, jf. kravene i CRR og i
lov om finansiel virksomhed, kan denne kapital medregnes i
opgørelsen af gældsbufferen.
De aktiver, der anskaffes for den optagne gæld i forbindelse
med gældsbufferkravet, kan benyttes til at stille supplerende
sikkerhed, herunder både den lovpligtige og den overdæk‐
ning, realkreditinstituttet har for at leve op til ratingkrav,
ligesom den kan anvendes til at opfylde likviditetskravet
(LCR, Liquidity Coverage Requirement).
Bestemmelsen indebærer endvidere, at kapital og forplig‐
telser, der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet, ikke
samtidig må anvendes til at opfylde kravet til nedskrivnings‐
egnede passiver, jf. § 266. Nedskrivningsegnede passiver,
der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet i det foreslåe‐
de § 268, stk. 1-4, må ikke samtidig anvendes til at opfylde
eller finansiere forpligtelser, der anvendes til at opfylde kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver. Det sikrer, at de sam‐
lede krav til koncerner, hvori der både indgår realkreditinsti‐
tutter og pengeinstitutter, består af kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver til koncernens pengeinstitutter og kapital-
og gældsbufferkravene til koncernens realkreditinstitutter er
det nødvendigt, at forpligtelser til opfyldelse af gældsbuffer‐
kravet ikke samtidig kan anvendes til at opfylde eller finan‐
siere kravet om nedskrivningsegnede passiver. Dermed kan
udstedelser fra realkreditinstituttet ikke anvendes til både at
opfylde gældsbufferkravet og finansiere kravet til nedskriv‐
ningsegnede passiver.
179
Den foreslåede § 268 d er en videreførelse af den gældende
§ 125 i, stk. 7. Med forslaget foretages en præcisering,
så det fremover fremgår af bestemmelsen, at kapital og
forpligtelser ikke samtidig må anvendes til at finansiere
opfyldelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver til
virksomheder i samme koncern.
§ 269
Det følger af den gældende § 269, stk. 1, at Finanstilsynet
skal kontrollere, at den enkelte virksomhed til enhver tid
overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Det følger af den gældende § 268, stk. 3, at opfylder virk‐
somheden ikke på tidspunktet for meddelelse i henhold til
stk. 2 kravet til nedskrivningsegnede passiver, fastsætter Fi‐
nanstilsynet under hensyntagen til sagens karakter og de
konkrete omstændigheder en frist til opfyldelse heraf. Mod‐
tager Finanstilsynet efterfølgende meddelelse om, at virk‐
somheden ikke længere opfylder kravet, kan Finanstilsynet
ligeledes fastsætte frist for opfyldelse heraf i medfør af 1.
pkt.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet fører tilsyn med virk‐
somhedernes overholdelse af kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver, jf. § 266, og gældsbufferkravet, jf. § 268.
Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD
II, der indsætter artikel 45 h, stk. 8, 1. led, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer en hjemmel til Finanstilsynet til
at udstede påbud og at give påtaler i forbindelse med konsta‐
terede brud på kravet om nedskrivningsegnede passiver og
gældsbufferkravet.
En virksomhed, der er omfattet af et krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver eller gældsbufferkravet, er forpligtet
til straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om et brud
eller et kommende brud, dvs. hvis virksomheden forventer
at bryde med kravet i medfør af den foreslåede § 269 c.
Når Finanstilsynet modtager en underretning vil Finanstilsy‐
net som udgangspunkt fastsætte en frist til at opfylde kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver eller gældsbufferkra‐
vet. Fristen fastsættes under hensyntagen til sagens karakter
og de konkrete omstændigheder.
Hvis virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver eller gældsbufferkravet inden for den fast‐
satte frist, vil den manglende opfyldelse af påbuddet blive
vurderet i forhold til Finanstilsynets almindelige reaktions‐
muligheder. Den ultimative reaktion ved gentagne og grove
tilfælde på brud er, at tilladelsen kan inddrages, jf. § 224,
stk. 1, nr. 1.
En overtrædelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver
anses som udgangspunkt som en grov overtrædelse af lov
om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan som tilsyns‐
myndighed, under hensyntagen til allerede afprøvede tiltag,
foretage en vurdering af, om virksomheden er nødlidende
eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a. Overtrædelse af
gældsbufferkravet anses også som udgangspunkt for at være
en grov overtrædelse af lov om finansiel virksomhed. Det
indebærer, at Finanstilsynet om nødvendigt kan inddrage
tilladelsen, jf. § 224, stk. 1, nr. 1, såfremt der efter en vur‐
dering af instituttets samlede forhold findes grundlag for
inddragelse.
Der er tale om en grov overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed, fordi kravet om nedskrivningsegnede passiver
og gældsbufferkravet er helt centralt i forhold til den af‐
viklingsstrategi, som fastlægges for den enkelte virksom‐
hed. En manglende overholdelse af kravene kan således øge
risikoen for, at den enkelte virksomhed ikke kan afvikles
uden brug af offentlige midler.
Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der fører
tilsynet med kravet om nedskrivningsegnede passiver og
gældsbufferkravet i medfør af det foreslåede stk. 1.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den gældende §
269, stk. 1. Med forslaget foretages en sproglig præcisering,
så det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at Finanstilsy‐
net fører tilsyn med virksomhedernes overholdelse af kravet
om nedskrivningsegnede passiver. Med forslaget foretages
også den præcisering, at det fremover vil fremgå af bestem‐
melsen, at Finanstilsynet fører tilsyn med kravet om gælds‐
buffer.
Det foreslås i stk. 2, at opfylder en virksomhed ikke kravet
om nedskrivningsegnede passiver, skal Finanstilsynet reage‐
re med mindst én af de beføjelser og foranstaltninger omfat‐
tet af nr. 1-4.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 k, stk. 1, 1. afsnit, litra
a-d, i BRRD.
Finanstilsynet kan således også foretage andre foranstaltnin‐
ger end dem nævnt i nr. 1-4 og i yderste konsekvens inddra‐
ge virksomhedens tilladelse, jf. §§ 224 og 224 a i lov om
finansiel virksomhed.
Manglende opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver kan eksempelvis finde sted i de tilfælde, hvor nogle
af virksomhedens nedskrivningsegnede passiver er udløbet,
180
og virksomheden ikke har været i stand til at udstede de nye
nedskrivningsegnede forpligtelser til at erstatte de udløbne
nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslås i nr. 1, at Finanstilsynet kan anvende beføjelser
til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overens‐
stemmelse med §§ 264 og 265.
I medfør af det foreslåede § 264, stk. 3, skal virksomheden,
senest 2 uger efter at denne har modtaget en underretning i
henhold til stk. 1, forelægge Finanstilsynet forslag til mulige
tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag med
henblik på at fjerne den væsentlige afviklingshindring i de
tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes, at virksomhe‐
den ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver,
jf. § 266. Planen skal sikre, at virksomheden igen opfylder
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at de foreslå‐
ede tiltag ikke effektivt afhjælper eller fjerner den væsent‐
lige afviklingshindring, har Finanstilsynet beføjelse til at
påbyde virksomheden en række tiltag efter § 264, stk. 3,
nr. 1-11. Finanstilsynet kan f.eks. påbyde virksomheden at
udstede nedskrivningsegnede passiver for at opfylde kravet,
jf. § 264, stk. 3, nr. 9.
Finanstilsynet er både tilsynsmyndighed og afviklingsmyn‐
dighed. Der henvises til § 344 d i lov om finansiel virk‐
somhed og bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende
2014-15, A, L 15 som fremsat, side 93. Det er Finanstilsynet
som afviklingsmyndighed, der fastsætter krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver. Finanstilsynet som afviklingsmyndig‐
hed skal høre Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet som til‐
synsmyndighed ved reaktion med beføjelser til at afhjælpe
eller fjerne afviklingshindringer.
Denne beføjelse hører under Finanstilsynet som afviklings‐
myndighed.
Det foreslås i nr. 2, at Finanstilsynet kan anvende beføjelser
nævnt i § 269 a.
Med forslaget til stk. 2, nr. 2, kan Finanstilsynet forbyde,
at en virksomhed udlodder mere end det maksimale udlod‐
ningsbeløb, hvis virksomheden ikke opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, jf. § 269 a.
Finanstilsynet skal uden unødvendig forsinkelse efter virk‐
somhedens underretning, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 269 a, stk. 1, og efter høring af Finanstilsynet som tilsyns‐
myndighed, vurdere, om Finanstilsynet skal begrænse en
virksomheds udlodning.
I vurderingen heraf skal tages hensyn til årsag, varighed
og omfang af den manglende opfyldelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver samt dens konsekvenser for
afviklingsmulighederne, udviklingen i virksomhedens finan‐
sielle situation og sandsynligheden for, at virksomheden
inden for en overskuelig fremtid bliver nødlidende eller
forventeligt nødlidende. Finanstilsynet skal yderligere tage
hensyn til udsigten til, at virksomheden vil være i stand til at
sikre opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver
inden for en rimelig tidsramme. Finanstilsynet skal endelig
tage hensyn til, om begrænsningen af virksomhedens udlod‐
ning udgør det mest passende og rimelige middel til at af‐
hjælpe virksomhedens situation i forhold til den potentielle
indvirkning på både muligheden for at opnå finansiering og
afviklingsmulighederne for den pågældende virksomhed.
Hvis virksomheden ikke er i stand til at erstatte forpligtelser,
som ikke længere opfylder kriterierne for nedskrivningseg‐
nethed og udløb i artikel 72 b og 72 c i CRR eller i de fore‐
slåede §§ 267 a-c og § 267 e, skal Finanstilsynet desuden
tage hensyn til, om denne manglende evne er særegen for
den pågældende virksomhed eller skyldes en markedsom‐
fattende forstyrrelse. Der vil være tale om en formildende
omstændighed, hvis det skyldes en forstyrrelse, der omfatter
den samlede marked.
Det maksimale udlodningsbeløb beregnes i overensstem‐
melse med det foreslåede bilag 10, nr. 1. Det fremgår heraf,
at det maksimale udlodningsbeløb beregnes ved at multipli‐
cere den sum, der beregnes i overensstemmelse med nr. 2 i
bilaget, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse
med nr. 3 i bilaget. Det maksimale udlodningsbeløb reduce‐
res som følge af enhver af de handlinger, der er omhandlet i
det foreslåede § 269 a, stk. 2, nr. 1-3.
Finanstilsynet er både tilsynsmyndighed og afviklingsmyn‐
dighed. Der henvises til § 344 d i lov om finansiel virk‐
somhed og bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende
2014-15, A, L 15 som fremsat, side 93. Det er Finanstilsynet
som afviklingsmyndighed, der fastsætter krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver. Finanstilsynet som afviklingsmyndig‐
hed skal høre Finanstilsynet som tilsynsmyndighed ved re‐
aktion med beføjelser efter § 269 a.
Denne beføjelse hører under Finanstilsynet som afviklings‐
myndighed.
Det foreslås i nr. 3, at Finanstilsynet kan iværksætte foran‐
staltninger i medfør af § 243 a, stk. 1.
§ 243 a i lov om finansiel virksomhed omhandler Finanstil‐
synets beføjelse til tidlig indgriben. Bestemmelsen indebæ‐
rer, at såfremt et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I overtræder, eller det er overvejende
sandsynligt, at virksomheden som følge af en betydelig eller
hastig forværring af virksomhedens finansielle situation i
181
nær fremtid vil overtræde kravene i lov om finansiel virk‐
somhed, regler udstedt i medfør af loven samt de direkte
gældende forordninger nævnt i bestemmelsen, kan Finanstil‐
synet påbyde virksomheden, at en eller flere af en række
tiltag fastsat i stk. 2 og 3 gennemføres. Finanstilsynet kan
bl.a. påbyde virksomheden at ændre sin forretningsstrategi,
ændre sin retlige eller operationelle struktur, udarbejde og
indsende en handlingsplan til Finanstilsynet m.v.
Denne beføjelse hører under Finanstilsynet som tilsynsmyn‐
dighed. Finanstilsynet som tilsynsmyndighed hører Finans‐
tilsynet som afviklingsmyndighed ved udøvelsen af denne
beføjelse.
Det foreslås i nr. 4, at Finanstilsynet kan iværksætte foran‐
staltninger i medfør af § 344, stk. 1.
§ 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder
Finanstilsynets hjemmel til at føre tilsyn. Bestemmelsen er
en generel forpligtelse for Finanstilsynet til at påse overhol‐
delse af lov om finansiel virksomhed, regler, der er udstedt
i medfør af lov om finansiel virksomhed, samt de direkte
gældende forordninger nævnt i bestemmelsen. Bestemmel‐
sen er hjemlen for Finanstilsynet til at udstede påbud og
give påtaler i forbindelse med konstaterede overtrædelser af
reglerne.
Denne beføjelse hører under Finanstilsynet som tilsynsmyn‐
dighed. Finanstilsynet som tilsynsmyndighed hører Finans‐
tilsynet som afviklingsmyndighed ved udøvelsen af denne
beføjelse i relation til den foreslåede § 269.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet også kan foretage en
vurdering af, om virksomheden er nødlidende eller forvente‐
ligt nødlidende, jf. § 224 a.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 k, stk. 1, 2. afsnit, i
BRRD.
Finanstilsynet kan i medfør af bestemmelsen også foretage
andre foranstaltninger end dem nævnt i stk. 2, nr. 1-4, og
i yderste konsekvens erklære virksomheden for nødlidende
eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a i lov om finansiel
virksomhed.
Denne beføjelse hører under Finanstilsynet som tilsynsmyn‐
dighed. Finanstilsynet som tilsynsmyndighed hører Finans‐
tilsynet som afviklingsmyndighed ved udøvelsen af denne
beføjelse i relation til den foreslåede § 269.
§ 269 a
I gældende ret indgår det kombinerede kapitalbufferkrav
som udgangspunkt i både tabsabsorberingsbeløbet og reka‐
pitaliseringsbeløbet i kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver. Med artikel 128 i CRD V ændres tilgangen, så det
kombinerede kapitalbufferkrav og kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver fastsat i procent af den samlede risikoeks‐
ponering skal opfyldes som to særskilte krav. Dvs. egentlig
kernekapital, som benyttes til opfyldelse af det kombinerede
kapitalbufferkrav, kan ikke samtidig anvendes til opfyldelse
af kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsat i procent
af den samlede risikoeksponering.
Efter gældende ret vil et brud på det kombinerede kapital‐
bufferkrav blive underlagt udlodningsbegrænsninger, jf. §
125 b i lov om finansiel virksomhed. § 125 b indeholder
bestemmelser om de tilfælde, hvor virksomheden ikke har
et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde både virksom‐
hedens kombinerede kapitalbufferkrav og virksomhedens
solvensbehov. Har den pågældende virksomhed ikke et til‐
strækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde både det kombine‐
rede kapitalbufferkrav og solvensbehovet, må virksomheden
ikke foretage visse former for udlodning, før virksomheden
har underrettet Finanstilsynet som tilsynsmyndighed og op‐
gjort det maksimale udlodningsbeløb i overensstemmelse
med bekendtgørelse om opgørelse af det kombinerede kapi‐
talbufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet
af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomhe‐
der.
Med den foreslåede § 269 a kan Finanstilsynet indføre ud‐
lodningsbegrænsninger, hvis en virksomhed, der er under‐
lagt krav om nedskrivningsegnede passiver, overholder det
kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg
til solvensbehovet, men ikke når det betragtes i tillæg til
kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsat i procent
af den samlede risikoeksponering. Reglen indfører en befø‐
jelse til Finanstilsynet som afviklingsmyndighed og supple‐
rer reglerne om brud på det kombinerede kapitalbufferkrav,
der finder anvendelse for Finanstilsynet som tilsynsmyndig‐
hed. Bestemmelsen indsnævrer dermed ikke de eksisterende
beføjelser, som Finanstilsynet har som tilsynsmyndighed.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet kan begrænse
en virksomheds udlodning til det maksimale udlodningsbe‐
løb, hvis en virksomhed, der er underlagt krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver, jf. § 266, opfylder det kombinerede
kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, men ikke når det betragtes i
tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver. I 2. pkt.
foreslås det, at det maksimale udlodningsbeløb beregnes i
overensstemmelse med bilag 10, nr. 1, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og implementerer dele af artikel
1, nr. 6, i BRRD II, der indsætter artikel 16 a, stk. 1, 1. af‐
snit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
182
Bestemmelsen indfører en hjemmel til Finanstilsynet til at
udstede påbud om, at en virksomhed, der er underlagt krav
om nedskrivningsegnede passiver, skal begrænse sin udlod‐
ning til det maksimale udlodningsbeløb, hvis virksomheden
opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, men
ikke når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver, jf. § 266. Dvs. virksomheden har tilstrækkelig
kapital til at opfylde sit solvensbehov og det kombinerede
kapitalbufferkrav, men ikke tilstrækkelige nedskrivningseg‐
nede passiver til at opfylde både det kombinerede kapital‐
bufferkrav og kravet om nedskrivningsegnede passiver. Hvis
virksomheden ikke opfylder det kombinerede kapitalbuffer‐
krav i henhold til § 125 a, finder bestemmelsen i § 269 a
ikke anvendelse.
Det kombinerede kapitalbufferkrav er defineret i § 5, stk. 1,
nr. 36, i lov om finansiel virksomhed og dækker over den
samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at op‐
fylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer forhøjet med en
virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-
buffer og en systemisk buffer. Det er fastslået i § 125 a,
hvornår det kombinerede kapitalbufferkrav ikke anses for
opfyldt.
De generelle kapitalgrundlagskrav i artikel 92, stk. 1, litra
a-c, i CRR omhandler en egentlig kernekapitalprocent på 4,5
pct., jf. litra a, en kernekapitalprocent på 6 pct., jf. litra b og
en samlet kapitalprocent på 8 pct., jf. litra c.
En virksomhed, der er omfattet af et krav om nedskrivnings‐
egnede passiver, er forpligtet til straks at meddele Finans‐
tilsynet, hvis virksomheden ikke opfylder det kombinerede
kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til kravet til ned‐
skrivningsegnede passiver, men opfylder det kombinerede
kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til virksomhe‐
dens solvensbehov i medfør af den foreslåede § 269 c.
En manglende opfyldelse af det kombinerede kapitalbuffer‐
krav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, kan f.eks. skyldes, at virksomheden ikke
har været i stand til at udstede de nødvendige nedskrivnings‐
egnede forpligtelser, og dermed anvender en større del af
sit kapitalgrundlag til at opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, men samtidig har virksomheden tilstrække‐
lig kapital til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav,
når det betragtes i tillæg til kapitalgrundlagskravene og
virksomhedens individuelle solvensbehov. Den foreslåede
bestemmelse supplerer dermed de generelle solvensregler i
§§ 125 a og 125 b i lov om finansiel virksomhed og sikrer,
at det kombinerede kapitalbufferkrav bevarer sin tiltænkte
effekt, nemlig at fungere som et øget værn mod, at virksom‐
hedernes kapitalgrundlag bliver utilstrækkelige og medvir‐
kende til, at virksomhederne risikerer at blive nødlidende.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tilpasse af‐
viklingsmyndighedernes reaktionsbeføjelser ved manglende
opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, så disse
tager hensyn til årsagen til den manglende opfyldelse. Be‐
stemmelsen tager hensyn til situationer, hvor en virksomhed
ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav som et re‐
sultat af, at virksomheden anvender egentlig kernekapital
til at imødegå midlertidig mangel på nedskrivningsegnede
forpligtelser. Det vil bl.a. betyde, at Finanstilsynet er i stand
til at håndtere brud på det kombinerede kapitalbufferkrav
ved en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, idet Finans‐
tilsynet har mulighed for at tage hensyn til årsagen til den
pågældende manglende opfyldelse af det kombinerede kapi‐
talbufferkrav.
Finanstilsynet skal månedligt vurdere, om virksomhedens
udlodning skal begrænses. Finanstilsynet skal begrænse
virksomhedens udlodning, hvis virksomheden ikke opfylder
det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg
til kravet om nedskrivningsegnede passiver, 9 måneder efter
virksomhedens underretning til Finanstilsynet, eller Finans‐
tilsynet har konstateret situationen, jf. det foreslåede § 269
a, stk. 3 og 4. Den foreslåede § 269 c indeholder en handle‐
pligt for virksomhedens ledelse, der er forpligtet til straks at
underrette Finanstilsynet, hvis virksomheden befinder sig i
en situation omfattet af den foreslåede § 269 a, stk. 1.
Det maksimale udlodningsbeløb beregnes i overensstem‐
melse med det foreslåede bilag 10, nr. 1, til lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 115. Det fremgår heraf,
at det maksimale udlodningsbeløb beregnes ved at multipli‐
cere den sum, der beregnes i overensstemmelse med nr. 2 i
bilaget, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse
med nr. 3 i bilaget. Det maksimale udlodningsbeløb reduce‐
res med ethvert beløb som følge af enhver af de handlinger,
der er omhandlet i det foreslåede § 269 a, stk. 2, nr. 1-3. Det
betyder, at det maksimale udlodningsbeløb fastsættes til et
mindre beløb end det beløb, der fremkommer ved at multi‐
plicere den sum, der beregnes i overensstemmelse med nr. 2
i bilaget, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse
med nr. 3 i bilaget, hvis virksomheden foretager en af hand‐
lingerne i § 269 a, stk. 2, nr. 1-3. Virksomheden kan som
følge heraf udlodde mindre, end hvis virksomheden ikke
havde foretaget de pågældende handlinger.
Det foreslåede stk. 1 foreslås strafbelagt, når en virksomhed
ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af bestem‐
melsen, jf. lovforlagets § 1, nr. 114, hvortil der henvises. Har
Finanstilsynet f.eks. udstedt et påbud i medfør af det foreslå‐
ede § 269 a, stk. 1, hvorefter en virksomhed skal begrænse
sin udlodning til det maksimale udlodningsbeløb, og virk‐
somheden ikke opfylder påbuddet inden for den angivne
frist for opfyldelse af påbuddet, kan virksomheden straffes
med en bøde. Gerningsindholdet er, at Finanstilsynets påbud
ikke efterkommes, og ansvarssubjektet er den virksomhed,
som påbuddet er rettet mod.
183
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 finder anvendelse i forhold til
de udlodninger, der er oplistet i nr. 1-3. Det omfatter udlod‐
ning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. det foreslåede
nr. 1, tildeling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte
pensionsydelser eller betaling af variabel løn, hvis forplig‐
telsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor virk‐
somheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav,
jf. det foreslåede nr. 2, og betalinger, der vedrører hybride
kernekapitalinstrumenter, jf. det foreslåede nr. 3.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og implementerer dele af artikel
1, nr. 6, i BRRD II, der indsætter artikel 16 a, stk. 1, 1. af‐
snit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan forbyde,
at virksomheden udlodder mere end det maksimale udlod‐
ningsbeløb, hvis virksomheden foretager udlodning, der ve‐
drører egentlig kernekapital, indgår aftaler om betaling af
variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser,
betaler variabel løn (bonus), medmindre aftalen om betaling
af den variable løn blev indgået på et tidspunkt, hvor virk‐
somheden opfyldte det kombinerende kapitalbufferkrav, og
foretager betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstru‐
menter.
Ved udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, forstås
ifølge § 125 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed ud‐
betaling af kontant udbytte, udlodning af helt eller delvist
betalte fondsaktier eller andre kapitalinstrumenter i artikel
26, stk. 1, litra a, i CRR, indløsning eller tilbagekøb, som
en virksomhed foretager af egne aktier eller andre kapitalin‐
strumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i
CRR, tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse med de
kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1,
litra a, i CRR, og udlodning af poster, der er omhandlet i
artikel 26, stk. 1, litra b-e, i CRR.
Det foreslås i stk. 3, at i vurderingen af, om Finanstilsynet
skal begrænse virksomhedens udlodning til det maksimale
udlodningsbeløb, skal Finanstilsynet tage hensyn til de ele‐
menter, der er oplistet i nr. 1-5.
Det foreslås i nr. 1, at Finanstilsynet skal tage hensyn til
årsagen til den manglende opfyldelse og dennes varighed og
omfang og dens konsekvenser for afviklingsmulighederne.
Med årsagen for den manglende opfyldelse forstås baggrun‐
den herfor. Alt afhængigt af, hvad årsagen til den manglende
opfyldelse er, kan det tale for eller imod, at Finanstilsynet
begrænser virksomhedens udlodning til det maksimale ud‐
lodningsbeløb. Det er Finanstilsynet, der foretager en vurde‐
ring af om årsagen taler for eller imod en begrænsning af
virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbe‐
løb.
Med varighed af den manglende opfyldelse forstås tidspe‐
rioden for virksomhedens manglende opfyldelse. En man‐
glende opfyldelse i en lang tidsperiode, hvor virksomheden
ikke har opfyldt og ikke opfylder kravet, taler for, at Finans‐
tilsynet begrænser virksomhedens udlodning til det maksi‐
male udlodningsbeløb. Derimod taler en kort tidsperiode for,
at Finanstilsynet ikke begrænser virksomhedens udlodning
til det maksimale udlodningsbeløb. Det er Finanstilsynet,
der foretager vurderingen af, hvorvidt varigheden af den
manglende opfyldelse taler for eller imod en begrænsning
af virksomhedens udlodning til det maksimale udlodnings‐
beløb.
Med omfang forstås mængden af midler, som den manglen‐
de opfyldelse udgør. Udgør den manglende opfyldelse et
stort mængde af midler, taler det for, at Finanstilsynet be‐
grænser virksomhedens udlodning til det maksimale udlod‐
ningsbeløb. Derimod taler det for, at Finanstilsynet ikke be‐
grænser virksomhedens udlodning til det maksimale udlod‐
ningsbeløb, hvis den manglende opfyldelse udgør en mindre
mængde af midler.
Med konsekvenser for afviklingsmulighederne forstås, om
den manglende opfyldelse indebærer, at afviklingsmulighe‐
derne for virksomheden bliver formindsket. Er det tilfældet,
taler det for, at Finanstilsynet begrænser virksomhedens ud‐
lodning til det maksimale udlodningsbeløb. Er det derimod
ikke tilfældet, taler det for, at Finanstilsynet ikke begrænser
virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbe‐
løb.
Det er Finanstilsynet, der foretager en vurdering af om år‐
sagen, varigheden, omfanget og konsekvenserne for afvik‐
lingsmulighederne taler for eller imod en begrænsning af
virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbe‐
løb.
Det foreslås i nr. 2, at Finanstilsynet skal tage hensyn til
udviklingen i virksomhedens økonomiske situation og sand‐
synligheden for, at virksomheden inden for en overskuelig
fremtid opfylder betingelserne for afvikling.
Bliver virksomhedens økonomiske situation forværret af den
manglende opfyldelse taler det for, at Finanstilsynet begræn‐
ser virksomhedens udlodning til det maksimale udlodnings‐
beløb. Er det ikke tilfældet, taler det for, at Finanstilsynet
ikke begrænser virksomhedens udlodning til det maksimale
udlodningsbeløb.
Vil virksomheden inden for en overskuelig fremtid opfyl‐
de betingelserne for afvikling, taler det for, at Finanstilsy‐
net begrænser virksomhedens udlodning til det maksimale
udlodningsbeløb. Er det ikke tilfældet, taler det for, at Fi‐
nanstilsynet ikke begrænser virksomhedens udlodning til
det maksimale udlodningsbeløb. Betingelserne for afvikling
184
fremgår af § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Det er Finanstilsynet, der foretager en vurdering af, om virk‐
somhedens økonomiske situation og sandsynligheden for, at
virksomheden inden for en overskuelig fremtid opfylder be‐
tingelserne for afvikling, taler for eller imod en begrænsning
af virksomhedens udlodning til det maksimale udlodnings‐
beløb.
Det foreslås i nr. 3, at Finanstilsynet skal tage hensyn til
udsigten til, at virksomheden vil være i stand til at opfylde
det kombinerende kapitalbufferkrav, når det betragtes i til‐
læg til kravet om nedskrivningsegnede passiver, inden for en
rimelig tidsramme.
Vil virksomheden være i stand til at opfylde det kombine‐
rende kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til kravet
om nedskrivningsegnede passiver, inden for en rimelig tids‐
ramme, taler det for, at Finanstilsynet begrænser virksomhe‐
dens udlodning til det maksimale udlodningsbeløb. Er det
ikke tilfældet, taler det for, at Finanstilsynet ikke begrænser
virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbe‐
løb.
Det er Finanstilsynet, der foretager en vurdering af om ud‐
sigten til, at virksomheden vil være i stand til at opfylde det
kombinerende kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til
kravet om nedskrivningsegnede passiver, inden for en rime‐
lig tidsramme, taler for eller imod en begrænsning af virk‐
somhedens udlodning til det maksimale udlodningsbeløb.
Det foreslås i nr. 4, at Finanstilsynet skal tage hensyn til, om
virksomhedens manglende evne til at erstatte forpligtelser,
som ikke længere opfylder kriterierne for nedskrivningseg‐
nethed og udløb i artikel 72 b og 72 c i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber eller i §§
267 a og 267 e, er særegen for den pågældende virksomhed
eller skyldes en markedsomfattende forstyrrelse.
Er virksomhedens manglende evne til at erstatte forpligtel‐
serne særegen for den pågældende virksomhed, taler det
for, at Finanstilsynet begrænser virksomhedens udlodning
til det maksimale udlodningsbeløb. Skyldes virksomhedens
manglende evne til at erstatte forpligtelserne derimod en
markedsomfattende forstyrrelse taler det for, at Finanstilsy‐
net ikke begrænser virksomhedens udlodning til det maksi‐
male udlodningsbeløb.
Det er Finanstilsynet, der foretager en vurdering af, om
virksomhedens manglende evne til at erstatte forpligtelserne
er særegen for den pågældende virksomhed eller skyldes
en markedsomfattende forstyrrelse, og om det taler for eller
imod en begrænsning af virksomhedens udlodning til det
maksimale udlodningsbeløb.
Artiklerne 72 b og c i CRR omhandler nedskrivningsegnede
passivposter og instrumenter. Artikel 72 b beskriver de be‐
tingelser, som nedskrivningsegnede passivinstrumenter skal
opfylde. Disse omfatter bl.a. krav om, at forpligtelser ikke
må kunne indfries før tid, ikke må indeholde klausuler, der
giver mulighed for at fremskynde betalingerne, at passiverne
ikke må indeholde mulighed for netting m.v. Artikel 72
c omhandler amortisering af nedskrivningsegnede passivins‐
trumenter. Artikel 72 c indebærer bl.a., at nedskrivningseg‐
nede passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et
år ikke betragtes som nedskrivningsegnede forpligtelser.
Det foreslåede § 267 a omhandler kapitalgrundlag og for‐
pligtelser, som en afviklingsenhed kan anvende til at opfylde
sit krav til nedskrivningsegnede passiver. Det foreslåede §
267 e omhandler kapital og forpligtelser som en virksom‐
hed, som er en dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller
en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en
afviklingsenhed, kan anvende til at opfylde sit krav til ned‐
skrivningsegnede passiver.
Det foreslås i nr. 5, at Finanstilsynet skal tage hensyn til, om
begrænsningen af virksomhedens udlodning til det maksi‐
male udlodningsbeløb udgør det mest passende og rimelige
middel til at afhjælpe virksomhedens situation i forhold til
den potentielle indvirkning på både finansieringsbetingelser‐
ne og afviklingsmulighederne for den pågældende virksom‐
hed.
Udgør begrænsningen af virksomhedens udlodning til det
maksimale udlodningsbeløb det mest passende og rimelige
middel til at afhjælpe virksomhedens situation, taler det for,
at Finanstilsynet begrænser virksomhedens udlodning til det
maksimale udlodningsbeløb. Er det ikke tilfældet, taler det
for, at Finanstilsynet ikke begrænser virksomhedens udlod‐
ning til det maksimale udlodningsbeløb.
Det er Finanstilsynet, der foretager en vurdering af om be‐
grænsningen af virksomhedens udlodning til det maksimale
udlodningsbeløb udgør det mest passende og rimelige mid‐
del til at afhjælpe virksomhedens situation, og om det taler
for eller imod en begrænsning af virksomhedens udlodning
til det maksimale udlodningsbeløb.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr.
6, i BRRD II, der indsætter artikel 16 a, stk. 2, 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet foreta‐
ge en konkret vurdering, før Finanstilsynet beslutter at be‐
grænse en virksomheds udlodning til det maksimale udlod‐
185
ningsbeløb. I vurderingen skal de elementer, der er oplistet i
det foreslåede stk. 3, nr. 1-5, indgå.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet månedligt skal vurde‐
re, om virksomhedens udlodning skal begrænses, så længe
virksomheden befinder sig i en situation, der er omfattet af
stk. 1.
Det foreslåede stk. 4 er nyt og implementerer dele af artikel
1, nr. 6, i BRRD II, der indsætter artikel 16 a, stk. 2, 2. af‐
snit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med forslaget til stk. 4 skal Finanstilsynet én gang om
måneden vurdere, om Finanstilsynet skal begrænse virksom‐
hedens udlodning til det maksimale udlodningsbeløb, hvis
virksomheden fortsat befinder sig i en situation, hvor den
opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, men
ikke det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i
tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver. I denne
vurdering skal Finanstilsynet tage hensyn til de elementer,
der er oplistet i det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet skal begrænse virk‐
somhedens udlodning til det maksimale udlodningsbeløb,
hvis virksomheden befinder sig i en situation, der er omfat‐
tet af stk. 1, 9 måneder efter at virksomheden har underrettet
Finanstilsynet i medfør af § 269 c, jf. dog stk. 6.
Det foreslåede stk. 5 er nyt og implementerer dele af artikel
1, nr. 6, i BRRD II, der indsætter artikel 16 a, stk. 3, 1. af‐
snit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet som afviklings‐
myndighed efter høring af Finanstilsynet som tilsynsmyn‐
dighed skal begrænse virksomhedens udlodning til det mak‐
simale udlodningsbeløb, hvis virksomheden 9 måneder efter
underretningen af Finanstilsynet fortsat befinder sig i en
situation, hvor den opfylder det kombinerede kapitalbuffer‐
krav, jf. § 125 a, men ikke det kombinerede kapitalbuffer‐
krav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver. Stk. 5 finder også anvendelse, hvis Finans‐
tilsynet er blevet opmærksom på bruddet på anden vis, men
hvor virksomheden burde have foretaget en underretning
efter § 269 c.
Finanstilsynet er dermed forpligtet til at begrænse virksom‐
hedens udlodning uden at foretage en forudgående vurde‐
ring efter stk. 3. Dette er i modsætning til de første 8
måneder, hvor Finanstilsynet kan vælge at begrænse virk‐
somhedens udlodninger.
Forslaget til stk. 6 indfører en undtagelse til stk. 5. Med
forslaget til stk. 6 er Finanstilsynet ikke forpligtet til at
begrænse virksomhedens udlodninger, hvis mindst to af be‐
tingelserne i stk. 6, nr. 1-5, er opfyldt.
Det foreslås i stk. 6, at stk. 5 ikke finder anvendelse, hvis
Finanstilsynet vurderer, at mindst to af betingelserne i nr.
1-5 er opfyldt.
Det foreslåede stk. 6 er nyt og implementerer dele af artikel
1, nr. 6, i BRRD II, der indsætter artikel 16 a, stk. 3, 1. afsnit
i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede nr. 1, at virksomhe‐
dens manglende opfyldelse af det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav skyldes en alvorlig forstyrrelse af de finansielle mar‐
keders funktion, hvilket fører til omfattende spændinger i
flere segmenter af de finansielle markeder. Det kan f.eks.
skyldes, at forstyrrelser på de finansielle markeder bevirker,
at det ikke er muligt eller uforholdsmæssigt dyrt for virk‐
somheden at udstede nedskrivningsegnede passiver for at er‐
statte eksisterende nedskrivningsegnede passiver i takt med,
at restløbetiden på disse falder til mindre end 1 år.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede nr. 2, at forstyrrelsen
nævnt i nr. 1, resulterer i øget prisvolatilitet for virksomhe‐
dens kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede
forpligtelser eller øgede omkostninger for virksomheden og
fører til en hel eller delvis lukning af markederne, hvilket
forhindrer virksomheden i at udstede kapitalgrundlagsinstru‐
menter og nedskrivningsegnede forpligtelser på disse mar‐
keder.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede nr. 3, at lukningen af
markederne nævnt i nr. 2, gælder for flere andre virksomhe‐
der ud over den berørte virksomhed.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede nr. 4, at forstyrrelsen
nævnt i nr. 1, forhindrer den berørte virksomhed i at ud‐
stede kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede
forpligtelser, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den man‐
glende opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav.
Det er en betingelse, jf. det foreslåede nr. 5, at Finanstilsy‐
nets udøvelse af beføjelsen nævnt i stk. 1 fører til negative
virkninger for en del af pengeinstitutsektoren, hvorved den
finansielle stabilitet potentielt undermineres.
Med bestemmelsen indføres en undtagelse til stk. 5. Er
mindst to ud af de fem betingelser opfyldt, finder undtagel‐
sen anvendelse, og Finanstilsynet er som følge heraf ikke
forpligtet til at begrænse virksomhedens udlodning til det
maksimale udlodningsbeløb, jf. stk. 5, men kan vælge at gø‐
re det ud fra en konkret vurdering, jf. stk. 1. Finanstilsynet
skal underrette Finanstilsynet som tilsynsmyndighed om sin
afgørelse og redegøre skriftligt for sin vurdering.
186
Undtagelsen kan f.eks. finde anvendelse i forbindelse med
en finansiel krise, hvor de finansielle markeders funktion er
alvorligt forstyrrede, og virksomhedens muligheder for at
udstede nedskrivningsegnede passiver som følge af dette er
betydeligt begrænsede.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet månedligt foretager
en vurdering af, om mindst to af betingelserne i stk. 6 er
opfyldt.
Det foreslåede stk. 7 er nyt og implementerer dele af artikel
1, nr. 6, i BRRD II, der indsætter artikel 16 a, stk. 3, 3. af‐
snit, i BBRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet én
gang om måneden skal vurdere, om mindst to af betingelser‐
ne i stk. 6 er opfyldt. Denne vurdering skal foretages, hvis
virksomheden 9 måneder efter underretningen af Finanstil‐
synet fortsat befinder sig i en situation, hvor den opfylder
det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, men ikke
det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg
til kravet om nedskrivningsegnede passiver. Er mindst to af
betingelserne i stk. 6 opfyldt, medfører det, at Finanstilsynet
ikke er forpligtet til at begrænse virksomhedens udlodning,
jf. stk. 5.
§ 269 b
Det følger af den gældende § 269, stk. 1, at Finanstilsynet
skal kontrollere, at den enkelte virksomhed til enhver tid
overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver. I den
forbindelse indberetter virksomhederne en række oplysnin‐
ger om deres NEP-krav til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, at en virksomhed, der er underlagt
et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, skal
indberette oplysninger fastsat i nr. 1-6 til Finanstilsynet.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 1, 1. afsnit,
og stk. 2, 1. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær
implementering.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastlægge ensartede indberet‐
ningsmodeller, vejledning i og metode for anvendelsen af
modellerne, indberetningshyppighed og -datoer, definitioner
og IT-løsninger for den indberetning.
Disse tekniske standarder fastsætter en standardiseret måde
at indgive oplysninger på om prioritetsrækkefølgen af de i
stk. 1, nr. 3-5, omhandlede poster, som skal finde anvendelse
ved national insolvensbehandling i hver medlemsstat.
For institutter eller enheder, som er omfattet af artikel 92a
og 92b i CRR, skal disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder, hvor det er relevant, afstemmes med
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtaget i hen‐
hold til artikel 430 i nævnte forordning.
Det foreslås i nr. 1, at virksomheder skal indberette størrel‐
sen af kapitalgrundlag eller kapitalgrundlag, der opfylder
betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 1 og 2, mindst en gang
hvert halve år.
Virksomheder, der er afviklingsenheder, skal indberette stør‐
relsen af kapitalgrundlag, og virksomheder, der ikke er af‐
viklingsenheder, skal indberette størrelsen af kapitalgrund‐
lag, der opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 1 og 2,
mindst en gang hvert halve år.
Det foreslås i nr. 2, at virksomheden skal indberette stør‐
relsen af nedskrivningsegnede forpligtelser mindst en gang
hvert halve år.
Både afviklingsenheder og virksomheder, der ikke er afvik‐
lingsenheder, skal indberette størrelsen af nedskrivningseg‐
nede forpligtelser mindst en gang hvert halve år til Finanstil‐
synet.
Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser skal være
angivet som en procentdel af den samlede risikoeksponering
for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel
92, stk. 3, i CRR og det samlede eksponeringsmål for virk‐
somheden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og
429 a i CRR.
Det foreslås i nr. 3, at virksomheden skal indberette størrel‐
sen af andre forpligtelser, der er omfattet af bail-in, mindst
en gang om året.
Både afviklingsenheder og virksomheder, der ikke er afvik‐
lingsenheder, skal indberette størrelsen af forpligtelser, der
er omfattet af bail-in, mindst en gang om året til Finanstilsy‐
net. Bail-in er defineret i § 2, nr. 4, som bliver nr. 6, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder og dækker over
det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug
af til at nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser
til egenkapital i medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i nr. 4, at virksomheden skal indberette sam‐
mensætningen af poster omfattet af nr. 1-3 og deres løbetids‐
profil, mindst en gang om året.
Det foreslås i nr. 5, at virksomheden skal indberette den
187
hierarkiske inddeling af poster omfattet af nr. 1-3 ved almin‐
delig konkursbehandling mindst en gang om året.
Det foreslås i nr. 6, at virksomheden skal indberette oplys‐
ninger om, hvorvidt poster omfattet af nr. 1 og 2 er under‐
lagt lovgivning i et tredjeland, og i så fald hvilket tredjeland,
og om de indeholder kontraktvilkårene i § 274, stk. 1, og
artikel 52, stk. 1, litra p og q, og artikel 63, litra n og o, i
forordning (EU) nr. 575/2013 mindst en gang om året.
Det foreslås i stk. 2, at virksomheder, som på datoen for
indberetningen af disse oplysninger har nedskrivningsegne‐
de passiver på mindst 150 pct. af kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, er undtaget fra at indberette størrelsen af
forpligtelser, der er omfattet af bail-in, jf. stk. 1, nr. 3.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 1, 2. afsnit, litra b,
i BRRD.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan anmode om, at
virksomhederne indberetter oplysningerne i stk. 1, nr. 1-5,
hyppigere end angivet.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr.
17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 2, 2. afsnit, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 4, at en virksomhed, der ifølge dens
afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, ikke er
omfattet af stk. 1.
Det foreslåede stk. 4 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD.
Bestemmelsen indebærer, at virksomheder, hvis afviklings‐
strategi er konkurs, ikke skal indberette oplysningerne i stk.
1 til Finansstilsynet.
§ 269 c
Det følger af den gældende § 269, stk. 2, at konstaterer
virksomheden, at kravet om nedskrivningsegnede passiver,
jf. §§ 266 og 268, ikke er opfyldt, skal virksomheden straks
underrette Finanstilsynet herom.
Det foreslås i § 269 c, at en virksomhed, der er under‐
lagt krav om nedskrivningsegnede passiver eller gældsbuf‐
ferkrav, straks skal give meddelelse til Finanstilsynet, hvis
virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede
passiver efter § 266 eller det kombinerede kapitalbufferkrav
efter § 125 a, når det betragtes i tillæg til kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, eller gældsbufferkravet efter §
268.
Dele af den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
den gældende § 269, stk. 2. Dele af den foreslåede bestem‐
melse er ny og implementerer dele af artikel 1, nr. 6, i
BRRD II, der indsætter artikel 16 a, stk. 1, 2. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse bliver en virksomhed, der
er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, for‐
pligtet til straks at underrette Finanstilsynet, hvis virksom‐
heden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver, jf. § 266, eller hvis virksomheden ikke opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 125 a, eller
hvis virksomheden ikke opfylder gældsbufferkravet, jf. §
268. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til §§
266, 269 a og 268.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en handlepligt for
virksomheden. At underretningen skal ske straks betyder, at
virksomheden skal underrette Finanstilsynet, så snart virk‐
somheden ikke opfylder kravet. Virksomheden kan derfor
ikke kan afvente f.eks. virksomhedens regnskabsaflæggel‐
se eller tilsvarende. Hvis virksomheden ikke underretter Fi‐
nanstilsynet, eller underretningen ikke sker straks, vil det
blive vurderet i forhold til Finanstilsynets almindelige re‐
aktionsmuligheder. Herudover kan virksomheden ligeledes
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 114, hvortil der
henvises. Har en virksomhed omfattet af den foreslåede §
269 c ikke straks meddelt Finanstilsynet, at virksomheden
f.eks. ikke har opfyldt sit krav til nedskrivningsegnede pas‐
siver, kan virksomheden straffes med bøde. Gerningsindhol‐
det er, at kravet om straks meddelelse til Finanstilsynet ikke
er overholdt, og ansvarssubjektet er den virksomhed, som er
underlagt kravet i bestemmelsen, og som ikke har overholdt
kravet.
Finanstilsynet orienterer Finansiel Stabilitet om modtagne
underretninger.
§ 269 d
Der gælder i den gældende lovgivning ikke et krav om
offentliggørelse af oplysninger om kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver.
Det foreslås i stk. 1, at virksomheder, der er underlagt et
krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst en gang om
året skal offentliggøre oplysninger omfattet af nr. 1-3.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
188
i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 3, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Formålet med kravet om offentliggørelse er at sikre gen‐
nemsigtighed omkring kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastsætte ensartede formater
og ensartet hyppighed for offentliggørelse samt tilhørende
anvisninger for, hvordan oplysningerne skal offentliggøres.
For virksomheder, som er omfattet af artikel 92a og 92b i
CRR, vil disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, hvor det er relevant, blive afstemt med gennem‐
førelsesmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til
artikel 434a i nævnte forordning.
Det foreslås i nr. 1, at virksomheder, der er underlagt
krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst en gang om
året skal offentliggøre størrelsen af virksomhedens nedskriv‐
ningsegnede passiver.
Bestemmelsen indebærer, at virksomheder omfattet af kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, skal offent‐
liggøre størrelsen af virksomhedens nedskrivningsegnede
passiver angivet som en procentdel af den samlede risiko‐
eksponering for virksomheden beregnet i overensstemmelse
med artikel 92, stk. 3, i CRR, og det samlede eksponerings‐
mål for virksomheden beregnet i overensstemmelse med
artikel 429 og 429a i CRR.
Det foreslås i nr. 2, at virksomheder, der er underlagt et krav
om nedskrivningsegnede passiver, mindst en gang om året
skal offentliggøre sammensætningen af poster omfattet af nr.
1, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling.
Bestemmelsen indebærer, at virksomheder omfattet af kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, skal offent‐
liggøre, hvilke instrumenter virksomhedens nedskrivnings‐
egnede passiver består af, instrumenternes løbetidsprofil og
instrumenternes prioritet ved almindelig insolvensbehand‐
ling.
Det foreslås i nr. 3, at virksomheder, der er underlagt et krav
om nedskrivningsegnede passiver, mindst en gang om året
skal offentliggøre kravet om nedskrivningsegnede passiver
fastsat i overensstemmelse med § 266, stk. 5.
Bestemmelsen indebærer, at virksomheder omfattet af kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, skal offent‐
liggøre virksomhedens krav om nedskrivningsegnede passi‐
ver angivet som en procentdel af den samlede risikoekspo‐
nering for virksomheden beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, i CRR, og det samlede eksponeringsmål
for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel
429 og 429a i CRR.
Det foreslås i stk. 2, at for virksomheder, hvor der har
været udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i
henhold til §§ 272 eller 273 eller §§ 17 eller 18 a i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, eller hvor Finansiel Stabilitet har anvendt afviklings‐
værktøjer over for virksomheden, finder kravene om offent‐
liggørelse i stk. 1 anvendelse fra datoen for tidsfristen for at
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 7, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Når en virksomhed har været genstand for afviklingsværktø‐
jer eller nedskrivning og konvertering, kan virksomhedens
nedskrivningsegnede passiver være blevet brugt i forbindel‐
se med restruktureringen eller afviklingen af virksomheden.
Virksomheden kan som følge heraf ikke opfylde det fastsatte
krav om nedskrivningsegnede passiver. Efter det foreslåede
skal Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fast‐
sætte en frist for, hvornår afviklingsenheden skal opfylde
kravet på ny, jf. det foreslåede § 267, stk. 3, § 267 b, stk.
2, § 267 c, stk. 6, og § 267 d, stk. 2. Den fastsatte frist skal
give afviklingsenheden en passende overgangsperiode til på
ny at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Når en virksomhed er restruktureret og bragt tilbage på
markedet igen, vil den skulle arbejde hen imod at opfylde
et krav om nedskrivningsegnede passiver, så virksomheden
igen vil have tilstrækkelige passiver til tabsabsorbering og
rekapitalisering af virksomheden, hvis virksomheden bliver
nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal restrukture‐
res eller afvikles. Det er derfor hensigtsmæssigt, at virksom‐
heden igen skal offentliggøre oplysninger i medfør af stk.
1, når virksomheden igen skal opfylde et krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
Det foreslås i stk. 3, at en virksomhed, der ifølge dens
afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, ikke er
omfattet af stk. 1.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Formålet med kravet om offentliggørelse er at sikre gen‐
nemsigtighed omkring kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver. Denne gennemsigtighed er ikke i samme omfang re‐
189
levant for en virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan
skal tages under konkursbehandling, da kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver da typisk vil svare til virksomhedens
solvensbehov.
§ 269 e
Der gælder ikke krav om offentliggørelse af oplysninger om
gældsbufferkravet.
Det foreslås i stk. 1, at et realkreditinstitut, der er underlagt
et gældsbufferkrav, mindst en gang om året skal offentliggø‐
re oplysninger omfattet af nr. 1-3.
Formålet med kravet om offentliggørelse er at sikre gen‐
nemsigtighed omkring gældsbufferkravet.
Det foreslås i nr. 1, at et realkreditinstitut skal offentliggøre
størrelsen af instituttets kapital og forpligtelser, der anven‐
des til at opfylde gældsbufferkravet.
Det foreslås i nr. 2, at et realkreditinstitut skal offentliggøre
sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres løbetids‐
profil og prioritet ved konkursbehandling.
Bestemmelsen indebærer, at realkreditinstitutter omfattet
af gældsbufferkravet, jf. § 268, skal offentliggøre, hvilke
instrumenter virksomhedens kapital- og gældsbufferinstru‐
menter består af, instrumenternes løbetidsprofil og instru‐
menternes prioritet ved almindelig insolvensbehandling.
Det foreslås i nr. 3, at et realkreditinstitut skal offentliggøre
sit gældsbufferkrav.
Det foreslåede stk. 1 er nyt.
Det foreslås i stk. 2, at er der udøvet nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser i henhold til §§ 272 eller 273 eller
efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, eller har Finansiel Stabilitet
anvendt afviklingsværktøjer over for virksomheden, finder
kravene om offentliggørelse i stk. 1 anvendelse fra datoen
for tidsfristen for at opfylde gældsbufferkravet på ny, jf. §
268, stk. 6.
Det foreslåede stk. 2 er nyt.
Til nr. 81 (§ 271, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 271, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet skal oprette afviklingskollegier for at gen‐
nemføre de opgaver, der er nævnt i §§ 260, 261, 263, 265,
266 og 268, for en koncern, hvor den øverste modervirk‐
somhed er i Danmark.
Det foreslås i § 271, stk. 1, at ændre henvisningen fra stk.
266 og 268 til stk. 265 a, 266 og 267 f.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af tilføjel‐
sen af § 265 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 79, og nyaffattelsen
af §§ 266-269, jf. lovforslagets § 1, nr. 80.
Til nr. 82 (§ 271, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 271, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet skal oprette og deltage i afviklingskollegier
for at gennemføre en række opgaver for en koncern, der
har grænseoverskridende aktiviteter, f.eks. drøfte koncernaf‐
viklingsplanen, vurdere afviklingsmulighederne og fastsætte
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslås at indsætte to nye stykker i § 271 for at imple‐
mentere reglerne om, hvem der deltager i et afviklingskol‐
legium, og hvornår et tredjelands afviklingsmyndighed må
deltage som observatør i et afviklingskollegium oprettet af
Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 2, at et afviklingskollegium består af de
myndigheder, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1-8.
Det foreslås i nr. 1, at afviklingskollegier består af den kon‐
soliderende koncernafviklingsmyndighed.
Det foreslås i nr. 2, at afviklingskollegier består af afvik‐
lingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor en datter‐
virksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er etable‐
ret.
Det foreslås i nr. 3, at afviklingskollegier består af afvik‐
lingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en modervirk‐
somhed til et eller flere af koncernens virksomheder, som er
en finansiel virksomhed eller en blandet holdingvirksomhed,
er etableret.
Det foreslås i nr. 4, at afviklingskollegier består af afvik‐
lingsmyndighederne i de medlemslande, hvor væsentlige fi‐
lialer er beliggende.
Det foreslås i nr. 5, af afviklingskollegier består af den
konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myn‐
digheder i de medlemslande, hvor afviklingsmyndigheden er
medlem af afviklingskollegiet. Er den kompetente myndig‐
hed i et medlemsland ikke medlemslandets centralbank, kan
190
den kompetente myndighed beslutte at lade sig ledsage af en
repræsentant for medlemslandets centralbank.
Det foreslås i nr. 6, at afviklingskollegier består af de an‐
svarlige ministerier, hvis de afviklingsmyndigheder, der er
medlemmer af afviklingskollegiet, ikke er de ansvarlige mi‐
nisterier.
Det foreslås i nr. 7, at afviklingskollegier består af den
myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen
i et medlemsland, hvis det pågældende medlemslands afvik‐
lingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet.
Det foreslås i nr. 8, at afviklingskollegier består af Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Bestemmelsen implementerer artikel 88, stk. 2, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse fastslår i nr. 1-8, hvilke myn‐
digheder og ministerier der er medlemmer af et afviklings‐
kollegium, som Finanstilsynet har oprettet som konsolideret
afviklingsmyndighed, jf. § 271, stk. 1.
Afviklingskollegiet vil først og fremmest bestå af den kon‐
soliderende afviklingsmyndighed, der er afviklingsmyndig‐
hed i det land, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed
ligger. Finanstilsynet er sammen med Finansiel Stabilitet
den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed i de tilfæl‐
de, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og
hvor denne modervirksomhed er et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirk‐
somhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som mindst
har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Ud over Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet deltager af‐
viklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor en datter‐
virksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er etable‐
ret, afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en
modervirksomhed til et eller flere af koncernens virksomhe‐
der, som er en finansiel holdingvirksomhed eller blandet
holdingvirksomhed, er etableret samt afviklingsmyndighe‐
derne i lande, hvor væsentlige filialer er beliggende.
I afviklingskollegier oprettet af Finanstilsynet vil Erhvervs‐
ministeriet, Finansministeriet, Indskyder- og investorgaran‐
tiordningen, der administreres af Finansiel Stabilitet, og
evt. Danmarks Nationalbank også være medlemmer af af‐
viklingskollegiet. Det må forventes, at Finanstilsynet vil
deltage i afviklingskollegierne, både i sin egenskab af kon‐
soliderende afviklingsmyndighed og som konsoliderende til‐
synsmyndighed.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) bidrager til
at fremme og føre tilsyn med, at afviklingskollegiernes
drift er både effektiv og konsekvent under hensyntagen til
internationale standarder. EBA indbydes til at deltage i af‐
viklingskollegiets møder med henblik herpå. EBA har ikke
stemmeret i det omfang, der finder en afstemning sted inden
for afviklingskollegiernes rammer.
Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed er for‐
mand for afviklingskollegiet. Formanden beslutter, hvilke
medlemmer der skal indbydes til at deltage i afviklingskol‐
legiet under hensyntagen til relevansen af de emner, der
skal drøftes, navnlig den mulige indvirkning på den finan‐
sielle stabilitet i de berørte medlemslande. Formanden skal
holde alle medlemmer underrettet om beslutninger og resul‐
tatet af disse møder. Afviklingsmyndigheder har altid ret
til at deltage i afviklingskollegiets særlige møder, når der
på dagsordenen er opført spørgsmål, der er underlagt fælles
beslutningstagen.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan beslutte, at et
tredjelands afviklingsmyndighed må deltage som observatør
i afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1, hvis tredje‐
landets afviklingsmyndighed anmoder herom, og hvis betin‐
gelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt.
Ifølge nr. 1 er det en betingelse, at der inden for koncernen
er en virksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi‐
nansielle område, som har en dattervirksomhed eller en filial
etableret eller beliggende i det pågældende tredjeland, der
ville blive betragtet som væsentlig, hvis den var etableret
eller beliggende i Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Ifølge nr. 2 er det en betingelse, at tredjelandets afviklings‐
myndighed er underlagt tavshedspligt, der svarer til den
tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt.
Bestemmelsen implementerer artikel 88, stk. 3, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet beslut‐
te, at en afviklingsmyndighed i et tredjeland deltager som
observatør i et afviklingskollegium oprettet efter § 271,
stk. 1, hvis tredjelandsafviklingsmyndigheden anmoder her‐
om. Finanstilsynet skal ved beslutningen tage hensyn til re‐
levansen af de emner, der skal drøftes i afviklingskollegiet.
For at tredjelandsafviklingsmyndigheden kan deltage som
observatør, skal der være etableret en virksomhed i det på‐
gældende tredjeland, der har tilknytning til koncernen. Til‐
knytningskravet indebærer, at virksomheden etableret i tred‐
jelandet skal være en dattervirksomhed eller en filial af en
191
virksomhed i koncernen, som er etableret eller beliggende
i EU eller i et land, som EU har indgået aftale med på det
finansielle område.
Er der tale om en filial, er det en betingelse, at filialen ville
blive betragtet som væsentlig, hvis den var beliggende i EU
eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finan‐
sielle område. En væsentlig filial er defineret i artikel 51,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD),
som en filial, hvor den kompetente myndighed i værtslandet
har fremsat anmodning til hjemlandet om, at den betragtes
som væsentlig, eksempelvis på grund af filialens markeds‐
andel eller systemiske betydning eller størrelse.
Ud over tilknytningskravet i det foreslåede nr. 1, er det
en forudsætning, at tredjelandsafviklingsmyndigheden er
underlagt tavshedspligt, der svarer til den tavshedspligt, som
Finanstilsynet er underlagt efter artikel 98 i BRRD, der er
implementeret i § 354 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 83 (§ 271, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 271, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan deltage i afviklingskollegier efter stk. 1,
som er oprettet af en koncernafviklingsmyndighed, som er
beliggende i lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Finanstilsynet er sammen med Finansiel Stabilitet afvik‐
lingsmyndighed i Danmark, og begge kan således deltage
i afviklingskollegier omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i § 271, stk. 2, der bliver stk. 4, at henvisningen
til stk. 1 udgår.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at bestemmel‐
sen ikke finder anvendelse for afviklingskollegier, som Fi‐
nanstilsynet har oprettet efter stk. 1, men for afviklingskolle‐
gier som koncernafviklingsmyndigheden i andre lande har
oprettet. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 84 (§ 271, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 271, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan oprette eller deltage i europæiske afvik‐
lingskollegier, hvis en tredjelandsmodervirksomhed har me‐
re end én dattervirksomhed eller væsentlig filial, der er etab‐
leret eller beliggende i EU, og hvis mindst én dattervirksom‐
hed eller filial er etableret eller beliggende i Danmark. Det
er en betingelse, at dattervirksomhederne eller filialerne er
et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab
I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holding‐
virksomhed.
Det foreslås at nyaffatte § 271, stk. 3, der bliver stk. 5,
således at Finanstilsynet opretter og deltager i europæiske
afviklingskollegier, hvis en virksomhed, der er etableret
uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, opfylder
betingelserne i enten nr. 1 eller 2.
Ifølge nr. 1 er det en betingelse, at virksomheden har me‐
re end én dattervirksomhed eller væsentlig filial, der er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I,
en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirk‐
somhed, som er etableret eller beliggende i et land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og at mindst
én dattervirksomhed eller væsentlig filial er etableret eller
beliggende i Danmark.
En væsentlig filial er defineret i artikel 51, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV), som en
filial, hvor den kompetente myndighed i værtslandet har
fremsat anmodning til hjemlandet om, at den betragtes som
væsentlig, eksempelvis på grund af filialens markedsandel
eller systemiske betydning eller størrelse.
Ifølge nr. 2 er det en betingelse, at virksomheden har me‐
re end én modervirksomhed, der er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel hol‐
dingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som
er etableret i mere end ét land inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og at mindst én modervirksomhed er
etableret i Danmark.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 35, i
BRRD II, der ændrer artikel 89, stk. 1, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet opret‐
te og deltage i europæiske afviklingskollegier, hvis et tred‐
jelandsinstitut eller en tredjelandsmodervirksomhed har to
eller flere dattervirksomheder eller væsentlige filialer, der
er etableret eller beliggende i et land inden for EU eller i
et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle
område. Dattervirksomhederne eller de væsentlige filialer
skal være et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæg‐
lerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blan‐
det holdingvirksomhed, og mindst én dattervirksomhed eller
væsentlig filial skal være etableret eller beliggende i Dan‐
mark.
192
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet derud‐
over oprette og deltage i europæiske afviklingskollegier,
hvis et tredjelandsinstitut eller en tredjelandsmodervirksom‐
hed har to eller flere modervirksomheder, der er etableret i
mere end ét land inden for EU eller i et land, som EU har
indgået aftale med på det finansielle område. Modervirk‐
somhederne skal være et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed el‐
ler en blandet holdingvirksomhed, og mindst én modervirk‐
somhed skal være etableret i Danmark.
Kravet om, at mindst én dattervirksomhed, væsentlig filial
eller modervirksomhed skal være etableret eller beliggende
i Danmark skyldes, at det er afviklingsmyndighederne i de
medlemslande, hvor disse virksomheder er etableret eller
beliggende, der opretter det fælles, europæiske afviklings‐
kollegium.
Den foreslåede bestemmelse, der implementerer artikel 89,
stk. 1, i BRRD II, præciserer, at Finanstilsynet er forpligtet
til at oprette og deltage i de pågældende europæiske afvik‐
lingskollegier, og at der ikke er tale om en valgmulighed,
som det fremgår af den gældende § 271, stk. 3.
Derudover udvider den foreslåede bestemmelse Finanstilsy‐
nets beføjelse til at oprette eller deltage i europæiske afvik‐
lingskollegier. Det skyldes, at BRRD II indfører mulighed
for også at oprette eller deltage i europæiske afviklingskolle‐
gier, hvis tredjelandsvirksomheden har to eller flere EU-mo‐
dervirksomheder. I den forbindelse præciseres det, at tred‐
jelandsvirksomhed både kan være et tredjelandsinstitut og
tredjelandsmodervirksomhed.
Finanstilsynet er sammen med Finansiel Stabilitet afvik‐
lingsmyndighed i Danmark, og begge kan således deltage i
de europæiske afviklingskollegier omfattet af bestemmelsen.
En væsentlig filial er defineret i artikel 51, stk. 1, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD) som
en filial, hvor den kompetente myndighed i værtslandet har
fremsat anmodning til hjemlandet om, at den betragtes som
væsentlig, eksempelvis på grund af filialens markedsandel
eller systemiske betydning eller størrelse.
Til nr. 85 (§ 271, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 271, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
hvornår Finanstilsynet kan oprette eller deltage i europæiske
afviklingskollegier.
Det foreslås i stk. 6, at europæiske afviklingskollegier, der
er oprettet i henhold til stk. 5, udfører de opgaver, der er
nævnt i stk. 1, og fungerer som afviklingskollegier oprettet i
henhold til stk. 1.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 35, i
BRRD II, der ændrer artikel 89, stk. 2 og 5, i BRRD. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Det europæiske afviklingskollegium varetager de funktioner
og udfører de opgaver, der er henvist til i § 271, stk. 1, og
som er beskrevet i bemærkningerne til stk. 1, jf. Folketings‐
tidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 126.
Dette omfatter også, at det europæiske afviklingskollegium
skal fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver for
tredjelandsvirksomhedens dattervirksomheder eller moder‐
virksomhed. Ved fastsættelsen af kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver skal medlemmerne af det europæiske afvik‐
lingskollegium tage hensyn til en eventuel global afviklings‐
strategi vedtaget af myndigheder i tredjelande.
Er medlemmerne af afviklingskollegiet enige i den globa‐
le afviklingsstrategi, og er tredjelandsvirksomhedens datter‐
virksomheder eller modervirksomhed, jf. stk. 5, ikke afvik‐
lingsenheder, skal de opfylde kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver gennem udstedelse af de instrumenter, der er
omfattet af det foreslåede § 267 e, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 80. Instrumenterne skal udstedes til den øverste
modervirksomhed, der er etableret i et tredjeland, til datter‐
virksomheder af denne øverste modervirksomhed, der er
etableret i samme tredjeland, eller til andre virksomheder i
overensstemmelse med betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 2,
og nr. 4, litra a, jf. lovforslagets § 1, nr. 80.
Forslaget til § 267 e fastslår, hvilke nedskrivningsegnede
forpligtelser en virksomhed, der er dattervirksomhed af en
tredjelandsvirksomhed, som ikke selv er en afviklingsenhed,
kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med.
Er alle tredjelandsvirksomhedens dattervirksomheder, jf. det
foreslåede stk. 5, ejet af en enkelt modervirksomhed i EU,
varetages formandskabet i det europæiske afviklingskollegi‐
um af afviklingsmyndigheden i det medlemsland, hvor mo‐
dervirksomheden i EU er etableret. Er dette ikke tilfældet,
varetager afviklingsmyndigheden for den modervirksomhed
i EU eller den EU-dattervirksomhed, hvis samlede balance‐
førte aktiver har den højeste værdi, det europæiske afvik‐
lingskollegies formandskab.
Finanstilsynet kan ved fælles aftale mellem alle relevante
parter fravige kravet om at oprette et europæisk afviklings‐
kollegium, hvis en anden koncern eller et andet kollegie
varetager de samme funktioner og udfører de samme opga‐
ver som dem, der er anført i den foreslåede bestemmelse,
og opfylder de samme betingelser og procedurer, herunder
193
med hensyn til medlemskab og deltagelse i europæiske af‐
viklingskollegier.
Til nr. 86 (Overskriften til kapitel 17 a i lov om finansiel
virksomhed)
Overskriften til kapitel 17 a fastslår, at § 272 omhandler
nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter.
Det foreslås i overskriften til kapitel 17 a at tilføje nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser.
Den foreslåede ændring implementerer artikel 1, nr. 23, i
BRRD II, der ændrer overskriften til artikel 59 i BRRD. Der
er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af overskriften,
at § 272 omhandler nedskrivning og konvertering af kapita‐
linstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser.
Til nr. 87 (§ 272, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 272, stk. 1, i lov om finan‐
siel virksomhed, at Finanstilsynet skal nedskrive eller kon‐
vertere relevante kapitalinstrumenter i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I til egentlige
kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at
den pågældende virksomhed ikke vil være levedygtig, med‐
mindre beføjelsen anvendes.
Det følger af den gældende § 272, stk. 3, at relevante
kapitalinstrumenter, der er omfattet af Finanstilsynets ned‐
skrivnings- og konverteringsbeføjelse, er hybride kapitalin‐
strumenter og supplerende kapitalinstrumenter.
Det foreslås i § 272, stk. 1, at Finanstilsynet uden ugrundet
ophold skal nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstru‐
menter, som opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, og supplerende kapitalinstrumenter,
som opfylder kravene i artikel 63, stk. 1, i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I til egentlige kernekapitalinstrumen‐
ter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at pengeinstituttet, real‐
kreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I ikke vil være
levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. Det samme
gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder
betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelser‐
ne opfylder betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, i lov
om finansiel virksomhed om en restløbetid på mindst et år.
Det foreslåede stk. 1 implementerer dele af artikel 1, nr. 23,
litra e, i BRRD II, der ændrer artikel 59, stk. 1, litra a, og
stk. 1 a, 1. afsnit, stk. 2 og stk. 3, litra b, og dele af artikel
1, nr. 24, i BRRD II, der indsætter artikel 60, stk. 1, litra d, i
BRRD.
Der er tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer en beføjelse og pligt til Finanstil‐
synet til at nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstru‐
menter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivnings‐
egnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 267 e,
stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i
§ 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, i lov om finansiel virksomhed
om en restløbetid på mindst et år, såfremt Finanstilsynet
vurderer, at et pengeinstitut, realkreditinstitut eller et fonds‐
mæglerselskab I, ikke vil være levedygtigt, medmindre be‐
føjelsen anvendes.
Finanstilsynets beføjelse til at nedskrive og/eller konvertere
nedskrivningsegnede forpligtelser, der opfylder betingelser‐
ne i § 267 e, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder
betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, i lov om finansiel
virksomhed om en restløbetid på mindst et år, omfatter ned‐
skrivningsegnede forpligtelser, der anvendes til at opfylde
det interne krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 267
e, stk. 1, nr. 4.
§ 267 e, stk. 1, nr. 4, angiver de forpligtelser, som en virk‐
somhed, der indgår i en afviklingskoncern, men som ikke
selv er afviklingsenhed, kan anvende til opfyldelse af sit
minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver.
Det følger af det foreslåede § 267 d, stk. 1, at dattervirksom‐
heder af afviklingsenheder og dattervirksomheder af virk‐
somheder i tredjelande skal opfylde et internt krav om ned‐
skrivningsegnede passiver på individuelt grundlag. Formålet
med det interne krav om nedskrivningsegnede passiver er,
at dattervirksomhedens tab kan overføres til afviklingsenhe‐
den, og at afviklingsenheden rekapitaliserer dattervirksom‐
heden. Det interne krav om nedskrivningsegnede passiver
indebærer, at dattervirksomheden udsteder nedskrivningseg‐
nede passiver internt til afviklingsenheden. Et internt krav
om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med forplig‐
telser, der opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 4.
Beføjelsen til at nedskrive og/eller konvertere nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser gælder kun for pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, mens beføjelsen til at nedskrive og/
eller konvertere hybride kapitalinstrumenter og supplerende
kapitalinstrumenter også omfatter realkreditinstitutter. Det
skyldes, at realkreditinstitutter ikke er underlagt et krav om
nedskrivningsegnede passiver, jf. forslaget til § 266, jf. lov‐
forslagets § 1, nr. 80, og som følge heraf kan Finanstilsynet
ikke nedskrive og/eller konvertere realkreditinstituttets ned‐
skrivningsegnede forpligtelser.
194
Finanstilsynets beføjelse til at nedskrive eller konvertere
omfatter tilfælde, der ikke er omfattet af den foreslåede §
18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, jf. lovforlagets § 2, nr. 21. Det følger
derfor af den foreslåede § 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Sta‐
bilitet har beføjelse til at nedskrive eller konvertere hybri‐
de kapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og
koncerninterne nedskrivningsegnede forpligtelser i en dat‐
tervirksomhed i en afviklingskoncern. Det gælder, når dat‐
tervirksomheden ikke opfylder betingelserne for afvikling,
men afviklingsenheden opfylder betingelserne for afvikling,
og dattervirksomheden ikke vil være levedygtig, medmindre
beføjelsen anvendes.
Der vil kunne være tale om både nedskrivning af den pågæl‐
dende forpligtelse delvist eller til nul og om konvertering af
forpligtelser til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.
Finanstilsynet skal som tilsynsmyndighed og efter høring af
Finansiel Stabilitet vurdere, om et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab anses som nødlidende
eller forventeligt nødlidende. Vurderer Finanstilsynet, at der
ikke er udsigt til løsninger, som vil kunne forhindre, at virk‐
somheden må afvikles, anses virksomheden for nødlidende
eller forventeligt nødlidende, jf. § 272, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed.
Nedskrivning og/eller konvertering skal respektere princip‐
pet om, at ingen kreditor må stilles ringere end ved en
konkursbehandling efter konkurslovens regler eller for re‐
alkreditinstitutter, der afvikles efter realkreditlovens afvik‐
lingsordning.
Det er således en forudsætning for at foretage nedskrivning
og/eller konvertering, at de egentlige kernekapitalinstrumen‐
ter, herunder aktiekapitalen, allerede er fuldt ud anvendt til
at absorbere tab.
Bestemmelsen fratager kapitalejerne deres almindelige be‐
slutningsret i henhold til selskabslovens § 76 og er således
en indgribende bestemmelse. I praksis vil tidspunktet for
anvendelsen af bestemmelsen ligge umiddelbart inden, at
virksomheden med stor sandsynlighed vil miste sin tilladel‐
se. Der er således reelt tale om et alternativ til, at virksom‐
heden afvikles i henhold til lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelsen finder
anvendelse, når Finanstilsynet har konstateret, at virksomhe‐
den er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Finanstilsy‐
nets beføjelser i §§ 243 a-243 c vil endvidere være anvendt,
hvor det er relevant, ligesom det er forsøgt at finde private
løsninger uden held.
Nedskrivningen eller konverteringen skal foretages i over‐
ensstemmelse med § 17, stk. 4, §§ 18 og 44-46 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. Nedskrivningen foretages af Finanstilsynet som afvik‐
lingsmyndighed.
Bestemmelsen finder også anvendelse på kapitalinstrumen‐
ter, som er udstedt før ikrafttrædelsen af denne bestemmelse,
hvis instrumenterne opfylder de relevante betingelser i CRR.
Finanstilsynet får beføjelse til at nedskrive og/eller konver‐
tere de pågældende instrumenter til egentlige kernekapitalin‐
strumenter. Egentlige kernekapitalinstrumenter er defineret
i § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Egentlige kernekapitalinstru‐
menter skal forstås som instrumenter omhandlet i artikel 28,
stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, og artikel 31, stk. 1, i CRR.
Den foreslåede § 272, stk. 1, er en videreførelse af det gæl‐
dende § 271, stk. 1 og 2. Med den foreslåede bestemmelse
foreslås det derudover, at Finanstilsynets nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelse også omfatter nedskrivningsegnede
forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr.
4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e,
stk. 1, nr. 4, litra b, i lov om finansiel virksomhed om en
restløbetid på mindst et år.
Til nr. 88 (§ 272, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 272, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet skal nedskrive eller konvertere relevante
kapitalinstrumenter i et pengeinstitut, et realkreditinstitut el‐
ler et fondsmæglerselskab I til egentlige kernekapitalinstru‐
menter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at den pågældende
virksomhed ikke vil være levedygtig, medmindre beføjelsen
anvendes. BRRD II indfører en beføjelse til at nedskrive
visse nedskrivningsegnede forpligtelser.
Det foreslås at nyaffatte stk. 3 i § 272, således at ved ned‐
skrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter
eller nedskrivningsegnede forpligtelser efter stk. 1 i en dat‐
tervirksomhed til en afviklingsenhed skal beføjelsen til at
nedskrive eller konvertere udøves på en måde, der sikrer, at
tabene videregives til afviklingsenheden, hvis de relevante
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser er
ejet af afviklingsenheden indirekte gennem andre virksom‐
heder i samme afviklingskoncern.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer dele af artikel 1, nr.
23, litra b, i BRRD II, der ændrer artikel 59, stk. 1, 2. afsnit,
i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet ved
visse indirekte besiddelser udøve sine nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser på en måde, der sikrer, at tabene
videregives til afviklingsenheden, der har erhvervet de på‐
195
gældende kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede for‐
pligtelser.
Bestemmelsen vedrører, hvordan Finanstilsynet skal anven‐
de sine nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser på rele‐
vante kapitalinstrumenter og visse nedskrivningsegnede for‐
pligtelser, der er udstedt af en virksomhed i en afviklings‐
koncern, som ikke er en afviklingsenhed (f.eks. en datter‐
virksomhed) i tilfælde, hvor disse passiver er erhvervet indi‐
rekte af afviklingsenheden (f.eks. modervirksomheden i en
koncern). Bestemmelsen sikrer, at Finanstilsynet anvender
sine nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser på en måde,
hvor det også ved sådanne indirekte besiddelser sikres, at
tabene i en virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed
(f.eks. en dattervirksomhed), videregives til afviklingsenhe‐
den (f.eks. modervirksomheden), og at afviklingsenheden
rekapitaliserer virksomheden.
Formålet med bestemmelsen er, at tabene ved en nedskriv‐
ning eller konvertering videregives til afviklingsenheden, og
at virksomheden, der har udstedt instrumenterne og forplig‐
telserne, rekapitaliseres af afviklingsenheden.
Beføjelsen til at nedskrive og/eller konvertere nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser gælder kun for pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber, mens beføjelsen til at nedskrive og/
eller konvertere relevante kapitalinstrumenter også gælder
for realkreditinstitutter. Der henvises til bemærkningerne til
§ 272, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 87.
Til nr. 89 (§ 272, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af § 272, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
at nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter skal
foretages i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, og at §§ 44-46 med de nødvendige tilpasninger finder
anvendelse for Finanstilsynets beføjelse til at nedskrive eller
konvertere.
Det foreslås i § 272, stk. 5, 1. pkt., at indsætte og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser efter kapitalinstrumenter.
Den foreslåede ændring, der er ny, implementerer dele af
artikel 1, nr. 24, i BRRD II, der ændrer artikel 60, stk. 2 og
3, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede ændring bliver Finanstilsynet forpligtet
til at nedskrive og/eller konvertere nedskrivningsegnede for‐
pligtelser, jf. stk. 1, i overensstemmelse med lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Fi‐
nanstilsynet er i forvejen forpligtet til at nedskrive og/eller
konvertere relevante kapitalinstrumenter i overensstemmelse
med lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Nedskrivningen eller konverteringen af de nedskrivningseg‐
nede forpligtelser skal således ske i henhold til den normale
kreditorrækkefølge ved konkursbehandling. Der henvises til
bemærkningerne til § 272 om kreditorrækkefølgen, jf. Fol‐
ketingstidende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 131.
Til nr. 90 (§ 272, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af § 272, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virk‐
somhed, at Finanstilsynet i forbindelse med konvertering
af relevante kapitalinstrumenter kan foranledige udstedelse
af det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter til
ejerne af relevante kapitalinstrumenter.
Det foreslås i § 272, stk. 6. 2. pkt., at indsætte nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser efter relevante kapitalinstrumenter
og efter ejerne af de relevante kapitalinstrumenter i bestem‐
melsens ordlyd.
Den foreslåede ændring, der er ny, implementerer dele af
artikel 1, nr. 24, i BRRD II, der ændrer artikel 60, stk. 3, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet i forbindel‐
se med konverteringen af relevante kernekapitalinstrumen‐
ter og nedskrivningsegnede forpligtelser på virksomhedens
vegne foranledige udstedelse af det relevante antal egentlige
kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalin‐
strumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser.
Tilføjelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser udspringer
af, at Finanstilsynet fremover kan nedskrive og konvertere
både relevante kernekapitalinstrumenter og nedskrivnings‐
egnede forpligtelser. Der henvises i den forbindelse til be‐
mærkningerne til forslagets til § 272, stk. 1, jf. lovforslaget
§ 1, nr. 87.
Til nr. 91 (§ 272, stk. 6, 3. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af § 272, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynet på virksomhedens vegne kan
foranledige udstedelse af det relevante antal egentlige ker‐
nekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstru‐
menter.
Det foreslås som stk. 6, 3. pkt., at med henblik på udste‐
delsen af egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstem‐
melse med 2. pkt. kan Finanstilsynet påbyde virksomheden
196
at anmode om den nødvendige tilladelse til at udstede det
relevante antal kernekapitalinstrumenter.
Bestemmelsen implementerer artikel 60, stk. 4, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse får Finanstilsynet beføjel‐
se til at påbyde en virksomhed, at virksomheden ved anmod‐
ning indhenter den nødvendige tilladelse til at udstede det
relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter i henhold
til 2. pkt. Det medfører, at den pågældende virksomhed skal
sørge for, at virksomheden har den nødvendige tilladelse til
at udstede de pågældende kernekapitalinstrumenter.
Finanstilsynet kan herefter, på virksomhedens vegne, foran‐
ledige udstedelsen af det relevante antal kernekapitalinstru‐
menter. Finanstilsynet går ikke ind og overtager ledelsen af
virksomheden, men træffer alene en konkret beslutning om
at udstede det relevante antal egentlige kernekapitalinstru‐
menter på virksomhedens vegne.
Til nr. 92 (§ 273, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 273, stk. 1, at bestemmelsen i § 272 om
nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter finder
tilsvarende anvendelse for koncerner, når betingelsen i nr.
1 eller 2 er opfyldt. § 272 indeholder en pligt for Finanstil‐
synet til at nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I.
Det foreslås at ændre § 273, stk. 1, så der i bestemmelsens
ordlyd ikke henvises til nedskrivning og konvertering af
kapitalinstrumenter. Derved udvides anvendelsesområdet for
Finanstilsynets beføjelse og pligt til at nedskrive og konver‐
tere for koncerner, så det svarer til beføjelsen til at nedskrive
og konvertere for virksomheder i § 272.
Med lovforslaget nyaffattes § 272, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed jf. lovforslagets § 1, nr. 87. Med nyaffattelsen
udvides anvendelsesområdet for Finanstilsynets beføjelse og
pligt til at nedskrive og konvertere. Som følge heraf skal
Finanstilsynet fremover uden ugrundet ophold nedskrive el‐
ler konvertere hybride kapitalinstrumenter, supplerende ka‐
pitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, som
opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 4, uanset om
forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4,
litra b, i lov om finansiel virksomhed om en restløbetid på
mindst et år, såfremt Finanstilsynet vurderer, at et pengein‐
stitut, realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I ikke
vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes.
Den foreslåede ændring implementerer dele af artikel 1, nr.
23, litra e, i BRRD II, der ændrer artikel 59, stk. 3, litra b, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Til nr. 93 (§§ 274-276 i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 274 i lov om finansiel virk‐
somhed, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I skal sikre, at kontrakter, som virksomhe‐
den indgår efter den 1. juni 2015, og som er reguleret af lov‐
givningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvor‐
efter modparten anerkender, at forpligtelsen, som aftalen
omhandler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets eller
Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjel‐
ser. Ligeledes skal kontrakterne indeholde bestemmelser,
hvorefter modparten anerkender at være bundet af enhver
nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, kon‐
vertering eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets eller
Finansiel Stabilitets udøvelse af disse beføjelser.
BRRD II indeholder en række ændringer til bestemmelserne
om kontraktlig anerkendelse af Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser. Den
gældende § 274 foreslås derfor ophævet, og i stedet indsæt‐
tes der to nye bestemmelser i §§ 274 og 275. BRRD II ind‐
fører desuden en bestemmelse om anerkendelse af Finansiel
Stabilitets beføjelser til suspension under afvikling. Bestem‐
melsen foreslås implementeret i § 276.
Det foreslås at indsætte overskriften kontraktmæssig aner‐
kendelse af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskriv‐
nings- og konverteringsbeføjelser til §§ 274 og 275.
Det foreslås i § 274, stk. 1, at et pengeinstitut, et realkredit‐
institut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirk‐
somhed, en blandet holdingvirksomhed og et finansierings‐
institut, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af
et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab
I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holding‐
virksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med
modervirksomheden på konsolideret grundlag, skal sikre, at
kontrakter, som virksomheden har indgået efter den 1. juni
2015, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland,
indeholder bestemmelser, hvorefter modparten anerkender
kravene i nr. 1 og 2.
Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, vil ikke nødvendigvis være opmærksom‐
me på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at
nedskrive og konvertere relevante kapitalinstrumenter. Det
er derfor hensigtsmæssigt, hvis der i sådanne kontrakter
indgår en kontraktbestemmelse om, at forpligtelsen, som
kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finanstil‐
synets eller Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverte‐
ringsbeføjelser, jf. det foreslåede nr. 1 og 2.
197
Bestemmelsen omfatter alene kontrakter, som er udstedt el‐
ler indgået efter den 1. juni 2015, og som er reguleret af
lovgivningen i et tredjeland. Der er tale om en videreførelse
af gældende ret. Den gældende § 274 implementerer artikel
55 i BRRD, der stiller krav om, at klausuler indsættes i
kontrakter, som er udstedt eller indgået efter den 1. juni
2015. BRRD II ændrer ikke ved denne skæringsdato.
Bestemmelsen omfatter desuden alle kontrakter, som virk‐
somheden indgår, og som er omfattet af kapitel 5 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der.
Undlader en virksomhed at indsætte en kontraktbestemmel‐
se i henhold til det foreslåede stk. 1, forhindrer det dog ikke
Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet i at udøve nedskriv‐
nings- og konverteringsbeføjelserne, jf. det foreslåede stk. 6,
2. pkt.
Udtræder et land af Den Europæiske Union, vil Finanstilsy‐
net kunne tage højde for, at passiver udstedt under pågæl‐
dende lands lovgivning fremadrettet ikke vil kunne medreg‐
nes til opfyldelse af NEP-kravet i forbindelse med fastsæt‐
telse af delmål for opfyldelse af kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver i 2022 og fristen for opfyldelse af NEP-kravet,
jf. lovforslagets § 5, stk. 11. Finanstilsynet vil f.eks. kunne
fastsætte et lavere NEP-krav for de virksomheder, som bli‐
ver påvirket af situationen, i en midlertidig periode eller
udskyde fristen for opfyldelse af NEP-kravet og/eller subor‐
dinationskravet.
Efter det foreslåede nr. 1, er det et krav, at modparten an‐
erkender, at forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan
gøres til genstand for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller
273, samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk.
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, gennemfører dele af artikel 1,
nr. 21, i BRRD II, der ændrer artikel 55, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det er dermed et krav, at der indsættes en klausul i kontrak‐
ten, hvormed modparten i kontrakten anerkender Finanstil‐
synets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverte‐
ringsbeføjelser.
Bestemmelsen i § 17 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder indeholder en beføjelse til
Finansiel Stabilitet til at nedskrive eller konvertere relevante
kapitalinstrumenter i en virksomhed eller enhed til egentlige
kernekapitalinstrumenter, når virksomheden eller enheden er
under afvikling. Med dette lovforslags § 2, nr. 15, udvides
bestemmelsen til også at omfatte visse nedskrivningsegnede
forpligtelser, når virksomheden eller enheden under afvik‐
ling er en dattervirksomhed til en afviklingsenhed.
Efter § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, jf. dette lovforslags § 2, nr. 22,
kan Finansiel Stabilitet nedskrive eller konvertere relevante
kapitalinstrumenter og de ovennævnte nedskrivningsegnede
forpligtelser i virksomheder eller enheder, når disse er en
dattervirksomhed til en afviklingsenhed, som er under afvik‐
ling eller restrukturering, og den pågældende dattervirksom‐
hed ellers ikke ville være levedygtig.
Bestemmelsen i § 24 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder indeholder en beføjelse til Fi‐
nansiel Stabilitet til at anvende bail-in, hvorved forpligtelser
nedskrives eller konverteres til egenkapital. Det følger dog
af § 24, stk. 4, at bail-in ikke kan anvendes ved restrukture‐
ring og afvikling af et realkreditinstitut. Et realkreditinstitut
er dermed ikke forpligtet til at indsætte en kontraktbestem‐
melse, der anerkender Finansiel Stabilitets beføjelser til at
nedskrive og konvertere forpligtelser ved brug af bail-in, jf.
§ 24. Bail-in er defineret i § 2, nr. 4, som bliver nr. 6, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og dækker over
det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug
af til at nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser
til egenkapital i medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Bestemmelserne i §§ 272 eller 273 i lov om finansiel
virksomhed indeholder beføjelser til Finanstilsynet til at
nedskrive og konvertere relevante kapitalinstrumenter i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og koncerner til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis
Finanstilsynet konstaterer, at virksomheden ikke vil være
levedygtig, medmindre beføjelsen anvendes. Med dette lov‐
forslags § 1, nr. 87, udvides § 272 til også at omfatte visse
nedskrivningsegnede forpligtelser, når virksomheden eller
enheden under afvikling er en dattervirksomhed til en afvik‐
lingsenhed.
Efter det foreslåede nr. 2, er det et krav, at modparten aner‐
kender, at modparten er bundet af enhver nedbringelse af
hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller
opsigelse, der berøres af Finanstilsynets og Finansiel Stabili‐
tets udøvelse af beføjelser nævnt i nr. 1.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, gennemfører dele af artikel 1,
nr. 21, i BRRD II, der ændrer artikel 55, stk. 1, 1, afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det er dermed et krav, at der indsættes en klausul i kon‐
trakten, hvormed modparten i kontrakten anerkender at
198
være bundet af de konsekvenser, som Finanstilsynets og
Finansiel Stabilitets udøvelse af deres nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser medfører, herunder bundet af at ho‐
vedstolen nedbringes, eller bundet af det udestående beløb,
konvertering eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets
og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbe‐
føjelser. Det omfatter Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets
beføjelser til at nedskrive og konvertere relevante kapitalin‐
strumenter, jf. §§ 272 eller 273 samt §§ 17, 18 a og 24
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, og nedskrive og konvertere forpligtelser ved
bail-in. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede §
274, stk. 1, nr. 1.
Hovedstolen af en forpligtelse er hele forpligtelsens be‐
løb. Det er udtryk for det beløb, som modparten købte
forpligtelsen for. Hovedstolen er således en betegnelse for
gældsinstrumentets oprindelige størrelse.
Det udestående beløb er det beløb, virksomheden skylder
modparten.
EBA har udarbejdet en reguleringsmæssig teknisk standard,
der fastlægger indholdet af kontraktbestemmelsen i det fore‐
slåede stk. 1. Dette er Kommissionens delegerede forord‐
ning (EU) 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende reg‐
ler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU
for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om
indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og kon‐
cernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kom‐
petente myndighed skal vurdere i forbindelse med genop‐
retningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelser‐
ne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende
uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og
indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelel‐
sen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i
praksis.
Forslaget er en videreførelse af det gældende § 274, stk.
1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, men med de tilføjel‐
ser, der følger af tilføjelserne til § 272 i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 87-91, og til § 18 a
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lovforslagets § 2, nr. 22.
Det foreslås i § 274, stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde
virksomheden at indhente en juridisk udtalelse om, at kon‐
traktbestemmelser efter stk. 1 er bindende for modparten og
kan håndhæves i overensstemmelse med vilkårene.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører dele af artikel 1, nr. 21, i
BRRD II, der ændrer artikel 55, stk. 3, i BRRD. Der er tale
om en direktivnær implementering. Det foreslåede stk. 2 er
desuden en videreførelse af den gældende § 274, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed. Forslaget ændrer ikke i gældende
ret.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan påbyde en
virksomhed at indhente en juridisk udtalelse, også kaldet en
legal opinion, fra eksempelvis en advokat om, hvorvidt de
relevante kontraktbestemmelser er bindende for modparten
og kan håndteres i overensstemmelse med vilkårene. Det
kan både være en legal opinion fra en intern eller ekstern
jurist eller en advokat. Finanstilsynet kan på den måde sikre,
at kontraktbestemmelserne er juridisk bindende for modpar‐
ten og kan håndhæves i overensstemmelse med vilkårene.
Vurderingen af, om Finanstilsynet skal udstede et påbud i
medfør af det foreslåede stk. 2, sker efter høring af Finansiel
Stabilitet.
Det foreslås i § 274, stk. 3, at stk. 1 ikke finder anvendelse,
hvis forpligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder, eller hvis forpligtelsen er et berettiget indskud,
jf. § 2, nr. 7, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører dele af artikel 1, nr.
21, i BRRD II, der ændrer artikel 55, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering. For‐
slaget er desuden en videreførelse af den gældende § 274,
stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget ændrer ikke
i gældende ret.
Forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, kan ikke nedskrives
eller konverteres. På den baggrund gælder kravet i stk. 1
ikke kontrakter vedrørende disse forpligtelser.
Det følger af § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, hvilke forpligtelser
der er undtaget fra bail-in.
Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse i relation til kon‐
trakter vedrørende berettigede indskud. Der henvises til §
2, nr. 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, jf. § 7, stk. 8, i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning. Berettigede indskud er indeståen‐
de beløb på en konto i et pengeinstitut m.v., som ikke er
udelukket fra dækning efter § 13 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning. § 13 udelukker indskud tilhørende
f.eks. visse finansielle virksomheder, offentlige myndighe‐
der m.v. fra Garantiformuens dækning.
Såkaldt dækkede indskud, jf. §§ 9 og 10 i lov om en indsky‐
der- og investorgarantiordning, udgør den del af det beretti‐
gede indskud, som er dækket af Garantiformuen. Det dæk‐
199
kede indskud kan være mindre end det berettigede indskud
som følge af de fastsatte maksimumsgrænser for dækning.
Dækkede indskud er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det foreslås i § 274, stk. 4, at Finanstilsynet efter anmod‐
ning fra virksomheden kan beslutte, at stk. 1 ikke finder an‐
vendelse, hvis det vurderes, at de omhandlede forpligtelser
eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning el‐
ler konvertering med hjemmel i lovgivningen i et tredjeland
eller med hjemmel i en bindende aftale, der er indgået med
det pågældende tredjeland.
Det foreslåede stk. 4 gennemfører dele af artikel 1, nr.
21, i BRRD II, der ændrer artikel 55, stk. 1, 3. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering. For‐
slaget er desuden en videreførelse af den gældende § 274,
stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget ændrer ikke
i gældende ret.
Det foreslåede stk. 1 sikrer, at parter, der indgår kontrakter,
der er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, er opmærk‐
somme på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser
til at nedskrive og konvertere relevante kapitalinstrumen‐
ter. Det er dog ikke nødvendigt, når lovgivningen i et tredje‐
land eller en bindende aftale, der er indgået med det pågæl‐
dende tredjeland, indebærer, at de omhandlede forpligtelser
eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning
eller konvertering. Disse forpligtelser vil dermed også kunne
anvendes til opfyldelse af virksomhedens krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
EBA har udarbejdet en reguleringsmæssig teknisk standard,
der yderligere fastlægger listen over forpligtelser, som und‐
tagelsen i det foreslåede stk. 4 finder anvendelse på. Dette
er Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075
af 23. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår re‐
guleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af gen‐
opretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingspla‐
ner, de minimumskriterier, som den kompetente myndighed
skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og kon‐
cerngenopretningsplaner, betingelserne for koncernintern fi‐
nansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den
kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konver‐
teringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse
med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt
afviklingskollegiernes virkemåde i praksis.
Det foreslås i § 274, stk. 5, at Finanstilsynet efter anmod‐
ning fra virksomheden kan beslutte, at hvis virksomhedens
krav om nedskrivningsegnede passiver efter § 266 svarer
til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb, er virksomheden
ikke omfattet af kravet i stk. 1, forudsat at forpligtelserne
ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver.
Virksomhederne kan anmode Finanstilsynet om at foretage
en beslutning efter stk. 5.
Det foreslåede stk. 5 er nyt og gennemfører dele af artikel 1,
nr. 21, i BRRD II, der ændrer artikel 55, stk. 1, 2. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Finanstilsynet fastsætter et krav om nedskrivningsegnede
passiver efter den foreslåede § 266, jf. lovforslaget § 1, nr.
80. Finanstilsynet fastsætter kravet på baggrund af en række
forhold fastsat i den foreslåede § 266 a, jf. lovforslagets § 1,
nr. 80.
Er afviklingsstrategien for en virksomhed, at den skal gå
konkurs, vil udgangspunktet for Finanstilsynets krav om
nedskrivningsegnede passiver være, at kravet skal sikre til‐
strækkelige midler til tabsabsorbering, jf. bemærkningerne
til det foreslåede § 266 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 80. Eftersom virksomheden ikke skal restruktureres eller
afvikles, er der ikke behov for et rekapitaliseringsbeløb. Det
er på den baggrund som udgangspunkt ikke nødvendigt,
at virksomheden skal indføre en kontraktbestemmelse i hen‐
hold til § 274, stk. 1, medmindre de pågældende forpligtel‐
ser, som kontrakten vedrører, anvendes til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver.
Det er på den baggrund hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet
får beføjelse til at beslutte, at virksomheden ikke skal opfyl‐
de forpligtelsen i § 274, stk. 1. Finanstilsynet kan derfor,
efter høring af Finansiel Stabilitet, beslutte, at virksomheden
ikke er forpligtet til at indsætte den pågældende kontraktbe‐
stemmelse. Er der ikke indsat en kontraktbestemmelse, med‐
regnes de pågældende forpligtelser ikke i virksomhedens
krav om nedskrivningsegnede passiver. Der henvises til det
foreslåede stk. 6 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 274, stk. 6, 1. pkt., at undlader en virksom‐
hed at indføre en kontraktbestemmelse i henhold til stk. 1,
kan forpligtelsen ikke anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver. Det foreslås i 2. pkt., at det
ikke forhindrer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i at
udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272
eller 273 samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk.
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det foreslåede stk. 6 gennemfører artikel 55, stk. 2, 7. afsnit,
og stk. 4, i BRRD II. Der er tale om en direktivnær imple‐
mentering. Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., fremgår af den
200
gældende § 267, stk. 4, der implementerede artikel 45, stk.
5, i BRRD. Artikel 45 nyaffattes i BRRD II. Det foreslåede
stk. 6, 2. pkt. fremgår af bemærkningerne til den gældende
§ 274, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingsti‐
dende 2014-15, A, L 105 som fremsat, side 135. Forslaget er
en kodificering af gældende ret.
Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, vil ikke nødvendigvis være opmærksom‐
me på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at
nedskrive og konvertere relevante kapitalinstrumenter. Det
er derfor hensigtsmæssigt, når der i sådanne kontrakter ikke
indgår en kontraktbestemmelse om, at forpligtelsen, som
kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finanstil‐
synets eller Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverte‐
ringsbeføjelser, heller ikke indgår i de midler, som virksom‐
heden bruger til at opfylde sit krav om nedskrivningsegnede
passiver. Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., indebærer således,
at forpligtelser, der ikke opfylder kravet i stk. 1, ikke kan
medregnes i de midler, som virksomheden anvender til at
opfylde sit krav om nedskrivningsegnede passiver.
Bestemmelsen indebærer, at hvis der i en kontraktbestem‐
melse omfattet af stk. 1 ikke bliver indført en kontraktbe‐
stemmelse, enten fordi virksomheden undlader, eller virk‐
somheden ikke kan indføre kontraktbestemmelsen, kan for‐
pligtelsen ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. den foreslåede
§ 266, jf. lovforslagets § 1, nr. 80, har bl.a. til formål at
sikre, at virksomheder omfattet af kravet ikke strukturerer
deres forpligtelser på en måde, der gør afviklingsværktøjer‐
ne, herunder Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konver‐
teringsbeføjelser, mindre effektive.
Med bestemmelsens 2. pkt. understreges det, at Finanstilsy‐
net eller Finansiel Stabilitet kan udøve deres nedskrivnings-
og konverteringsbeføjelser på forpligtelser, uanset om for‐
pligtelserne opfylder kravet i stk. 1.
§ 275
Det er ikke i gældende ret reguleret, hvad virksomheden
skal gøre, når virksomheden konstaterer, at det ikke er mu‐
ligt at indføre en kontraktbestemmelse i medfør af § 274,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. BRRD II indfører en
række regler herom.
Det foreslås i § 275, stk. 1, 1. pkt., at en virksomhed skal
underrette Finanstilsynet, hvis det ikke er muligt at opfylde
§ 274, stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende en forplig‐
telse omfattet af § 97 i konkursloven. Det foreslås i 2. pkt.,
at underretningen skal angive kategorien af forpligtelsen og
begrundelsen for, at det ikke er muligt at indføre kontraktbe‐
stemmelsen.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører dele af artikel
1, nr. 21, i BRRD II, der ændrer artikel 55, stk. 2, 1. afsnit,
1. pkt., og indsætter 4. afsnit, i BRRD. Der er tale om en
direktivnær implementering.
Det følger af det foreslåede § 274, stk. 1, i lov om finan‐
siel virksomhed, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed, en
blandet holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut, når
finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et penge‐
institut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en
finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirk‐
somhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med mo‐
dervirksomheden på konsolideret grundlag, skal sikre, at
kontrakter, som virksomheden har indgået efter den 1. juni
2015, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland,
indeholder en bestemmelse, hvorefter modparten anerkender
Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser.
Det kan i praksis vise sig ikke at være muligt for virksom‐
heden at indføre en kontraktbestemmelse i medfør af det
foreslåede § 274, stk. 1, på forpligtelser, der er omfattet af §
97 i konkursloven.
Når en virksomhed konstaterer, at det ikke er muligt at ind‐
føre en kontraktbestemmelse som omhandlet i det foreslåede
§ 274, stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende en forplig‐
telse omfattet af § 97 i konkursloven, skal virksomheden
således underrette Finanstilsynet herom.
Det foreslåede stk. 1 finder alene anvendelse på forpligtel‐
ser, der er omfattet af § 97 i konkursloven. § 97 i konkurslo‐
ven omhandler de simple krav. Simple krav kan f.eks. være
helt almindelige fakturakrav for indkøb af forskellige varer.
Finanstilsynet kan i forbindelse med indfasningen af kravet
om nedskrivningsegnede passiver tage højde for Storbritan‐
niens kommende udtrædelse af Den Europæiske Union.
EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på yderligere at fastlægge de betingelser, under
hvilke det juridisk eller på anden måde i praksis vil være
umuligt for en virksomhed at indføre kontraktbestemmelsen
i det foreslåede § 274, stk. 1, for visse kategorier af forplig‐
telser. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA-forordningen).
201
EBA udarbejder endvidere gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastsætte ensartede formater og
skemaer for meddelelsen til Finanstilsynet i medfør af det
foreslåede stk. 1. Kommissionen har beføjelse til at vedtage
de i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelses‐
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel
15 i EBA-forordningen.
Det foreslås i § 275, stk. 2, at virksomheden skal indsende
alle oplysninger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet inden
for rimelig tid efter modtagelsen af underretningen efter stk.
1 anmoder om.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører dele af artikel
1, nr. 21, i BRRD II, der ændrer artikel 55, stk. 2, 1. afsnit,
2. pkt., i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemente‐
ring.
Finanstilsynet kan have brug for yderligere oplysninger i
forbindelse med Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets vur‐
dering af, hvilken indvirkning en meddelelse givet i henhold
til det foreslåede § 275, stk. 1, har på mulighederne for at af‐
vikle den pågældende virksomhed. Henset hertil er det hen‐
sigtsmæssigt, at virksomheden forpligtes til efter anmodning
fra Finanstilsynet at indsende alle oplysninger til Finanstil‐
synet, som Finanstilsynet har brug for til sin vurdering efter
det foreslåede stk. 4-6.
Finanstilsynet skal inden for rimelig tid efter modtagelsen af
meddelelsen anmode om oplysningerne. Det er en konkret
vurdering, hvornår der er tale om rimelig tid.
Det foreslås i § 275, stk. 3, at kravet om at indføre en kon‐
traktbestemmelse, jf. § 274, stk. 1, bortfalder automatisk fra
det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager en underretning
i henhold til stk. 1.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører dele af artikel 1,
nr. 21, i BRRD II, der ændrer artikel 55, stk. 2, 2. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det kan juridisk eller på anden måde i praksis ikke være
muligt for virksomheden at indføre en kontraktbestemmelse
i medfør af det foreslåede § 274, stk. 1, på forpligtelser, der
er omfattet af § 97 i konkursloven. Konstaterer en virksom‐
hed, at det ikke er muligt at indføre en kontraktbestemmelse
som omhandlet i § 274, stk. 1, skal virksomheden orientere
Finanstilsynet herom, ligesom virksomheden kan være for‐
pligtet til at give Finanstilsynet yderligere oplysninger efter
det foreslåede § 275, stk. 2.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at kravet om at indføre en
kontraktbestemmelse i medfør af det foreslåede § 274, stk.
1, bortfalder automatisk fra det tidspunkt, hvor Finanstilsy‐
net modtager en underretning i henhold til det foreslåede
§ 275, stk. 1. Virksomheden vil dermed ikke længere være
forpligtet til at indføre en kontraktbestemmelse i medfør
af det foreslåede § 274, stk. 1, når den har underrettet Fi‐
nanstilsynet. Finanstilsynet kan dog i visse tilfælde påbyde
virksomheden alligevel at indføre en kontraktbestemmelse,
jf. forslaget til § 275, stk. 4.
Det foreslås i § 275, stk. 4, 1. pkt., at vurderer Finanstilsy‐
net, at det er muligt at opfylde § 274, stk. 1, i forhold til den
pågældende kontrakt, kan Finanstilsynet uanset stk. 3 påby‐
de virksomheden at indføre en sådan kontraktbestemmelse. I
2. pkt. foreslås det, at Finanstilsynet skal give påbuddet
inden for rimelig tid efter, at Finanstilsynet har modtaget en
meddelelse efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 4 er nyt og gennemfører dele af artikel 1,
nr. 21, i BRRD II, der indsætter artikel 55, stk. 2, 3. afsnit,
1. pkt., i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemente‐
ring.
Vurderer virksomheden, at det ikke er muligt at opfylde
§ 274, stk. 1, skal virksomheden underrette Finanstilsynet
herom, jf. det foreslåede § 275, stk. 1 og 2. Finanstilsynet
foretager herefter en vurdering af, om det alligevel er muligt
at indføre en kontraktbestemmelse. Vurderingen foretages
efter høring af Finansiel Stabilitet. Pligten til at indføre
en kontraktbestemmelse bortfalder automatisk fra det tids‐
punkt, hvor Finanstilsynet modtager underretningen, og det
er på den baggrund hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet har
beføjelse til at påbyde virksomheden alligevel at indføre
kontraktbestemmelsen, såfremt Finanstilsynet, efter høring
af Finansiel Stabilitet, vurderer, at det faktisk er muligt at
indføre en sådan kontraktbestemmelse.
Finanstilsynet skal påbyde virksomheden at indføre kon‐
traktbestemmelsen inden for rimelig tid efter, at Finanstilsy‐
net har modtaget en meddelelse efter stk. 1. Det betyder,
at Finanstilsynet ikke må vente for længe med at medde‐
le et påbud til virksomheden. EBA udarbejder regulerings‐
mæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at
fastlægge betingelserne for, at Finanstilsynet kan påbyde
virksomheden at indføre kontraktbestemmelsen i medfør af
det foreslåede stk. 4 og at fastlægge en rimelig frist for Fi‐
nanstilsynet til at påbyde virksomheden at indføre kontrakt‐
bestemmelsen i medfør af det foreslåede stk. 4. Kommissio‐
nen har beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse
med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Det foreslås i § 275, stk. 5, at Finanstilsynet kan påbyde
virksomheden at ændre sin praksis vedrørende virksomhe‐
dens vurdering af, om det er muligt at indføre en kontrakt‐
bestemmelse om anerkendelse af Finansiel Stabilitets befø‐
jelser i § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse
202
finansielle virksomheder som omhandlet i § 274, stk. 1, jf.
stk. 1.
Det foreslåede stk. 5 er nyt og gennemfører dele af artikel 1,
nr. 21, i BRRD II, der indsætter artikel 55, stk. 2, 3. afsnit,
2. pkt., i BRRD. Der er tale om en direktivnær implemente‐
ring.
Har en virksomhed konstateret, at det ikke er muligt at ind‐
føre en kontraktbestemmelse som omhandlet i § 274, stk.
1, samt underrettet Finanstilsynet herom, skal Finanstilsynet
på baggrund af underretningen og efter høring af Finansiel
Stabilitet foretage en vurdering af, om det alligevel er muligt
at indføre en sådan kontraktbestemmelse, jf. forslaget til stk.
4
Som følge heraf kan Finanstilsynet nå frem til, at det er
muligt at indføre en sådan kontraktbestemmelse, og eventu‐
elt at virksomhedens praksis i forbindelse med vurderingen
af, om det er muligt at indføre en sådan kontraktbestemmel‐
se, ikke er hensigtsmæssig, og at virksomheden f.eks. bør
lægge vægt på andre forhold i vurderingen. Det er på den
baggrund hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet får beføjelse til
at påbyde virksomheden at ændre sin fremtidige praksis, når
virksomheden skal vurdere, om det er muligt at indføre en
kontraktbestemmelse. Finanstilsynet giver påbud efter det
foreslåede stk. 5 efter høring af Finansiel Stabilitet.
Forslaget i stk. 5 er begrænset til kontraktbestemmelser om
anerkendelse af bail-in i § 24 i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder. Bail-in er defineret
i § 2, nr. 4, som bliver nr. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og
5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder og dækker over det afviklingsværktøj, som
Finansiel Stabilitet kan gøre brug af til at nedskrive forplig‐
telser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i medfør
af §§ 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Det foreslås i § 275, stk. 6, at vurderer Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet, at kontrakter, som ikke indeholder en
bestemmelse i henhold til § 274, stk. 1, medfører en væsent‐
lig hindring for afvikling, skal Finanstilsynet i nødvendigt
omfang anvende beføjelserne i § 264 til at fjerne den pågæl‐
dende hindring.
Det foreslåede stk. 6 er nyt og gennemfører dele af artikel 1,
nr. 21, i BRRD II, der indsætter artikel 55, stk. 2, 6. afsnit, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet anven‐
de sine beføjelser efter § 264 til bl.a. at udstede påbud, hvis
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at kontrakter,
der ikke indeholder en bestemmelse, der anerkender Finans‐
tilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konver‐
teringsbeføjelser, jf. det foreslåede § 274, stk. 1, medfører
en væsentlig afviklingshindring. Finanstilsynet skal anvende
sine beføjelser efter § 264 til at fjerne afviklingshindringen.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal vurdere en virk‐
somheds afviklingsmuligheder, herunder hvilken indvirk‐
ning risikoen for at overtræde sikkerhedsforanstaltninger for
kreditor i § 49 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder har på afviklingsmulighederne, når
beføjelsen til at nedskrive eller konvertere nedskrivningseg‐
nede passiver anvendes. Finanstilsynet og Finansiel Stabili‐
tet skal straks foretage denne vurdering, hvis Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet i forbindelse med vurderingen af af‐
viklingsmulighederne for virksomheden i medfør af §§ 262
eller 263 i lov om finansiel virksomhed eller på ethvert
andet tidspunkt konstaterer, at der inden for en kategori
af forpligtelser, som anvendes til at opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, er en mængde forpligtelser, der
ikke opfylder kravet i medfør af det foreslåede § 274, stk.
1, og som sammen med de forpligtelser, der er udelukket
fra anvendelsen af bail-in i henhold til § 25, stk. 3, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, eller som sandsynligvis vil blive udelukket i henhold
til § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, beløber sig til mere end 10 pct. af
den pågældende kategori.
Finanstilsynet skal i nødvendigt omfang anvende sine befø‐
jelser i medfør af § 264 til at afhjælpe eller fjerne den på‐
gældende hindring, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
vurderer, at kontrakter, som ikke indeholder en bestemmelse
i henhold til § 274, stk. 1, medfører en væsentlig hindring
for afvikling.
Det foreslås i § 275, stk. 7, at erhvervsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om de kategorier af forpligtelser om‐
fattet af § 97 i konkursloven, hvor det ikke er muligt at
indføre en kontraktbestemmelse som omhandlet i § 274, stk.
1.
Det foreslåede stk. 7 er nyt og gennemfører dele af artikel
1, nr. 21, i BRRD II, der indsætter artikel 55, stk. 7, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer, at erhvervsministeren får bemyn‐
digelse til at angive de kategorier af forpligtelser omfattet af
§ 97 i konkursloven, for hvilken en virksomhed kan nå til
den konstatering, at det juridisk eller på anden måde i prak‐
sis er umuligt at indføre en kontraktbestemmelse i medfør
af det foreslåede § 274, stk. 1. Erhvervsministeren får be‐
myndigelse til at angive kategorierne på baggrund af de be‐
tingelser, som bliver præciseret i EBAs reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på yderligere at fastlægge
de betingelser, under hvilke det juridisk eller på anden måde
203
i praksis vil være umuligt for en virksomhed at indføre kon‐
traktbestemmelsen i det foreslåede § 274, stk. 1, for visse
kategorier af forpligtelser. Kommissionen har beføjelse til at
vedtage de nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
§ 276
Der gælder i dag ikke krav om, at virksomheder skal sikre
kontraktmæssig anerkendelse af Finansiel Stabilitets befø‐
jelser til at suspendere eller begrænse rettigheder og forplig‐
telser i §§ 4 a, 32, 33 og 34 i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder, eller anerkende, at
parterne er bundet af kravene i § 31 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, når virksom‐
heden indgår en kontrakt, der er reguleret af lovgivningen i
et tredjeland.
Det foreslås at indsætte overskriften kontraktmæssig aner‐
kendelse af Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension
under afvikling til § 276.
Det foreslås i § 276, stk. 1, at et pengeinstitut, et realkredit‐
institut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirk‐
somhed, en blandet holdingvirksomhed og et finansierings‐
institut, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af
et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab
I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holding‐
virksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med
modervirksomheden på konsolideret grundlag, skal sikre, at
virksomhedens kontrakter, jf. stk. 2, som er reguleret af lov‐
givningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvor‐
efter parterne anerkender en række krav nærmere uddybet i
bestemmelsens nr. 1 og 2.
Det foreslåede stk. 1 er nyt og gennemfører dele af artikel
1, nr. 33, i BRRD II, der indsætter artikel 71 a, stk. 1, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Parterne skal for det første anerkende i kontrakten, at kon‐
trakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabilitets befø‐
jelse til at suspendere eller begrænse rettigheder og forplig‐
telser efter §§ 4 a, 32, 33 og 34 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. det foreslåede
nr. 1.
Finansiel Stabilitet kan i medfør af § 32 i lov om restruktu‐
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder suspen‐
dere forfaldne betalings- og leveringsforpligtelser i henhold
til en kontrakt, som en virksomhed under afvikling har ind‐
gået. Finansiel Stabilitet kan derudover suspendere en sikret
kreditors ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet
af en virksomhed under afvikling, jf. § 33 i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og
suspendere kontraktretlige ophørsrettigheder, jf. § 34 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder.
Finansiel Stabilitet kan i medfør af § 4 a i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.
dette lovforslags § 2, nr. 10, anvende suspensionsbeføjelser‐
ne nævnt i §§ 32, 33 og 34 på et tidligere tidspunkt, hvor
den pågældende virksomhed endnu ikke er under afvikling.
Med indførelsen af en kontraktbestemmelse som foreslået
sikres det, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt de nævnte
suspensionsbeføjelser kan finde anvendelse i relation til den
pågældende kontrakt, som er reguleret af lovgivningen i et
tredjeland.
Parterne skal dernæst anerkende i kontrakten, at parterne i
relation til kontrakten er bundet af § 31 i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. det
foreslåede nr. 2.
§ 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder fastslår, hvilken virkning det har i relation til
en virksomheds kontrakter, at Finansiel Stabilitet foretager
afviklingsforanstaltninger i relation til den pågældende virk‐
somhed. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at afviklingsfor‐
anstaltninger ikke i sig selv berettiger virksomhedens kon‐
traktpart til f.eks. at ophæve kontrakten, hvis virksomheden
under afvikling i øvrigt opfylder kontraktens væsentlige for‐
pligtelser.
Med indførelsen af en kontraktbestemmelse som foreslået
sikres det, at der ikke opstår tvivl om, at § 31 også fastslår
virkningen af afviklingsforanstaltninger i relation til kon‐
trakter, som virksomheden under afvikling har indgået, og
som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland.
Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, vil ikke nødvendigvis være opmærksom‐
me på f.eks. Finansiel Stabilitets beføjelser til at suspendere
eller begrænse rettigheder og forpligtelser i relation til en
kontrakt indgået af en virksomhed nævnt ovenfor. Det er
derfor hensigtsmæssigt, at der i sådanne kontrakter indgår
en kontraktbestemmelse om, at forpligtelser og rettigheder,
som kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finan‐
siel Stabilitets beføjelser m.v.
Med det foreslåede § 276, stk. 2, angives den nærmere af‐
grænsning af, hvilke kontrakter der er omfattet af forpligtel‐
sen foreslået i stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 er nyt og gennemfører dele af artikel
1, nr. 33, i BRRD II, der indsætter artikel 71 a, stk. 3, litra
204
a og b, i BRRD. Der er primært tale om en direktivnær
implementering. Det skyldes, at stk. 2 implementeres på en
måde, så den finder anvendelse for alle kontrakter i modsæt‐
ning til direktivet, der kun finder anvendelse for finansielle
kontrakter.
Det følger heraf, at bestemmelsen gælder i relation til de
af virksomhedens kontrakter, der enten skaber en ny forplig‐
telse eller væsentligt ændrer en eksisterende forpligtelse ef‐
ter den 28. december 2020, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1,
når den pågældende kontrakt indeholder bestemmelser om
betalings- eller leveringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder
eller retten til at gøre sikkerhedsrettigheder gældende, jf. det
foreslåede stk. 2, nr. 2.
At bestemmelsen alene gælder i forhold til kontrakter, der
enten skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en
eksisterende forpligtelse, indebærer, at virksomheden skal
sikre, at der indføres en bestemmelse som anført i stk.
1 både i nye kontrakter, der indgås, men også i allerede
eksisterende kontrakter, i forbindelse med at der sker en
væsentlig ændring heraf. Om en ændring af en kontrakt er
væsentlig, vil bero på en konkret vurdering, herunder af
selve ændringen og kontrakten som helhed.
Forpligtelsen til at indføre en kontraktbestemmelse efter stk.
1 gælder kun i relation til kontrakter, der indgås eller ændres
væsentligt efter lovforslagets ikrafttrædelse, dvs. den 28.
december 2020.
At bestemmelsen alene gælder i forhold til kontrakter, som
indeholder bestemmelser om betalings- eller leveringsfor‐
pligtelser, opsigelsesrettigheder eller retten til at gøre sikker‐
hedsrettigheder gældende, er en afgrænsning, som sikrer, at
der kun skal indføres en bestemmelse som anført i stk. 1 i de
kontrakter, hvor det ville være relevant at suspendere eller
begrænse rettigheder, hvilket også afgrænser de kontrakter,
hvor det ville være relevant at påpege virkningen af eventu‐
elle afviklingsforanstaltninger.
Det foreslås i § 276, stk. 3, at undlader en virksomhed at
indføre en bestemmelse i henhold til stk. 1, forhindrer det
ikke Finansiel Stabilitet i at anvende beføjelserne i §§ 4 a,
32, 33 og 34 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og § 31 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder vil fortsat
finde anvendelse.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og gennemfører dele af artikel
1, nr. 33, i BRRD II, der indsætter artikel 71 a, stk. 4, i
BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Finansiel Stabilitet skal kunne udøve sine beføjelser til at
suspendere eller begrænse rettigheder og forpligtelser i med‐
før af lov om restrukturering og afvikling af visse finansiel‐
le virksomheder også i relation til de forpligtelser, som er
omfattet af en kontrakt reguleret af lovgivningen i et tredje‐
land. På samme måde skal afviklingsforanstaltninger have
samme virkning i relation til kontrakter, uanset om kontrak‐
ten er reguleret af lovgivningen i et tredjeland.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at der ikke er tvivl om,
at §§ 4 a, 31, 32, 33 og 34 finder anvendelse i relation til
kontrakter reguleret af lovgivningen i et tredjeland, uanset
om den pågældende kontrakt opfylder kravet i det foreslåede
stk. 1.
Til nr. 94 (§ 309, stk. 1, 3 og 5, i lov om finansiel virksom‐
hed)
En virksomhed, der er udpeget som et systemisk vigtigt
finansielt institut, skal i henhold til § 309, stk. 2 i lov om
finansiel virksomhed overholde SIFI-bufferkravet. SIFI-buf‐
ferkravet sættes for nuværende igennem den systemiske buf‐
fer, jf. § 309, stk. 2 jf. § 125 a, stk. 6. Dermed henviser §
309 til bestemmelserne vedrørende den systemiske buffer i
§ 125 h og § 125 a, stk. 6, alle steder, hvor der henvises til
SIFI-bufferkravet.
Med forslaget vil SIFI-bufferkravet blive fastsat igennem
den foreslåede § 125 g, stk. 3 og 4, og det foreslåede stk.
5 i § 125 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 32 og 45. Dermed
skal henvisningen til fastsættelsen af SIFI-bufferkravet kon‐
sekvensrettes som følge af forslagets §§ 125 g, stk. 3 og 4,
og 125 a, stk. 5, så der henvises til den bestemmelse, som
fremadrettet vil blive benyttet til fastsættelse af SIFI-buffer‐
kravet.
Det foreslås derfor at ændre § 309, stk. 1, 3 og 5, så der
henvises til § 125 g, stk. 3 og 4, i stedet for 125 h og til §
125 a, stk. 5, i stedet for § 125 a, stk. 6.
Til nr. 95 (§ 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
En virksomhed, der er udpeget som et SIFI, skal i henhold
til § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed overholde
SIFI-bufferkravet. SIFI-bufferkravet sættes for nuværende
igennem den systemiske buffer, jf. § 309, stk. 2, jf. § 125 a,
stk. 6. Dermed henviser § 309 til bestemmelserne vedrøren‐
de den systemiske buffer i § 125 h og § 125 a, stk. 6, alle
steder, hvor der henvises til SIFI-bufferkravet.
Med forslaget vil SIFI-bufferkravet blive fastsat igennem
den foreslåede § 125 j og det foreslåede stk. 5 i § 125 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32 og 45. Dermed skal henvisningen
til fastsættelsen af SIFI-bufferkravet konsekvensrettes som
følge af forslagets §§ 125 g, stk. 3 og 4, og 125 a, stk. 5, så
205
der henvises til den bestemmelse, som fremadrettet vil blive
benyttet til fastsættelse af SIFI-bufferkravet.
Det foreslås derfor at ændre § 309, stk. 2, så der henvises til
§ 125 g, stk. 3 og 4, i stedet for § 125 h og til § 125 a, stk. 5
i stedet for § 125 a, stk. 6.
Til nr. 96 (§ 343 ø, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 344 ø, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastsætter, at juridiske personer, der udøver virksomhed som
ISPV, skal have tilladelse som ISPV. § 344 ø, stk. 1, inde‐
holder en henvisning til definitionen af en ISPV i § 5, stk. 1,
nr. 47.
Den foreslås at ændre henvisningen i § 343 ø, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som følge af de foreslåede
ændringer i § 5, stk. 1.
Til nr. 97 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
fastsætter, hvilke regler Finanstilsynet påser overholdelsen
af.
Det foreslås at indsætte en henvisning til Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) i §
344, stk. 1, 1. pkt.
Efter artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen skal hvert
medlemsland sikre, at den kompetente myndighed, der er
udpeget i overensstemmelse med bl.a. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/26/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber, Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor‐
sikringsvirksomhed (Solvens II) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter, udpeges som kompetent myn‐
dighed til at varetage de opgaver, der følger af disclosu‐
reforordningen. Endvidere skal hver medlemsstat sikre, at
den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale
myndigheder, har de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der
er nødvendige, for at den kan opfylde de opgaver, der er
omfattet af disclosureforordningen.
Disclosureforordningen finder anvendelse på finansielle
markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
Ved finansielle markedsdeltagere forstås bl.a. et fondsmæg‐
lerselskab, der yder porteføljepleje, eller et pengeinstitut, der
yder porteføljepleje.
Ved finansielle rådgivere forstås bl.a. et penge- eller realkre‐
ditinstitut, der yder investeringsrådgivning, jf. artikel 2, nr.
11, i disclosureforordningen.
Indsættelsen af disclosureforordningen i bestemmelsen vil
medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent
myndighed til at påse overholdelsen af forordningen.
Med den foreslåede ændring vil Finanstilsynet også kunne
påse overholdelsen af de regler, som Kommissionen har
hjemmel til at udstede i medfør af forordningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a.
vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af dis‐
closureforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 1, i disclosure‐
forordningen.
Til nr. 98 (§ 350 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Efter den gældende § 350 a, stk. 4, 2, pkt., kan erhvervsmi‐
nisteren forlænge anvendelsen af nationale makroprudentiel‐
le foranstaltninger med op til et år ad gangen.
Den foreslåede ændring af § 350 a, stk. 4, er en konsekvens‐
ændring af, at der efter artikel 458 i CRR gives adgang til at
iværksætte og efterfølgende forlænge makroprudentielle for‐
anstaltninger med op til to år ad gangen. Med den foreslåede
ændring vil det af lov om finansiel virksomhed fremgå, at
erhvervsministeren gives adgang til at iværksætte og efter‐
følgende forlænge makroprudentielle foranstaltninger med
op til to år ad gangen.
Til nr. 99 (§ 351, stk. 1, 2 og 4, i lov om finansiel virksom‐
hed)
Den gældende bestemmelse i § 351, stk. 1 og 2, i lov
om finansiel virksomhed, indeholder en bemyndigelse for
Finanstilsynet til at påbyde en finansiel virksomhed at af‐
sætte en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem i en
finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende ikke lever op
til kravene om hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 2-6, i lov om
finansiel virksomhed. Det følger endvidere af det gældende
stk. 4, at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et SIFI
og et G-SIFI, jf. § 64 c, stk. 1 og 5, jf. stk. 1, eller et
gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er iden‐
tificeret som nøgleperson, jf. § 64 d, stk. 1, inden for en af
206
Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende ikke lever op
til kravene om hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 2-6, i lov om
finansiel virksomhed.
Det følger af den foreslåede ændring i § 351, stk. 1, 2 og
4, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fremover
skal have bemyndigelse til at gribe ind over for en direktør
eller et bestyrelsesmedlem eller en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i et pengeinstitut, et SIFI og et G-SIFI el‐
ler et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis vedkommende ikke
efterlever alle kravene i § 64, stk. 1, herunder kravet om
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring i § 64,
stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring i § 351, stk. 1, 2 og 4, implemen‐
terer artikel 91, stk. 1, 2. afsnit, i CRD V og artikel 34 i
Solvens II. Af artikel 91, stk. 1, 2. afsnit, i CRD V, fremgår
det, at Finanstilsynet skal have bemyndigelse til at afsætte
et ledelsesmedlem, hvis personen ikke lever op til kravene
nævnt i artikel 91, stk. 1, som både omfatter kravene om
hæderlighed og om tilstrækkelig viden, kompetence og er‐
faring. Af artikel 34 i Solvens II fremgår, at tilsynsmyndig‐
hederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige
foranstaltninger, herunder, hvor det er relevant, administra‐
tive eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings-
og genforsikringsselskaber og medlemmerne af deres admi‐
nistrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
Det foreslås på denne baggrund at udvide Finanstilsynets
adgang til at gribe ind over for et ledelsesmedlem eller en
nøgleperson til at omfatte samtlige numre i § 64, stk. 1.
Den foreslåede ændring betyder, at Finanstilsynet fremover
vil kunne påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en
direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem i en finansiel
virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstil‐
synet fastsat frist, eller påbyde et pengeinstitut, et SIFI og
et G-SIFI eller et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en
ansat, der er identificeret som nøgleperson, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende ikke længere
kan anses for at have den tilstrækkelige viden, faglige kom‐
petence eller erfaring til stillingen eller hvervet.
Finanstilsynet vil fremover f.eks. kunne gribe ind over for
et ledelsesmedlem, hvis Finanstilsynet vurderer, at personen
ikke har truffet de foranstaltninger, som en person i vedkom‐
mendes stilling med rimelighed kunne forventes at træffe
for eksempelvis at forebygge, afhjælpe eller standse en lov‐
overtrædelse i virksomheden, hvor den udviste adfærd eller
passivitet skyldes manglende viden, kompetence eller erfa‐
ring. Adgangen til at gribe ind over for et ledelsesmedlems
manglende viden, kompetence eller erfaring, jf. § 64, stk.
1, nr. 1, forventes som udgangspunkt anvendt i situationer,
hvor ledelsesmedlemmets adfærd indebærer, at der er grund
til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller
stillingen på en forsvarlig måde, jf. § 64, stk. 1, nr. 6. Der vil
være tale om tilfælde, hvor en person i alvorlig grad har vist
sig ikke at være egnet til sin stilling. F.eks. kan der være tale
om, at et direktionsmedlems adfærd viser, at vedkommende
ikke har den tilstrækkelige viden om den finansielle regule‐
ring til at bestride det område, som vedkommende har an‐
svaret for. Dette til trods for, at både Finanstilsynet og ledel‐
sen i forbindelse med vedkommendes tiltræden vurderede,
at vedkommende formelt opfyldte kravene om tilstrækkelig
viden. Finanstilsynet vil alene kunne afsætte et ledelsesmed‐
lem i tilfælde af alvorlige svigt, hvor det ikke er muligt at
rette op på den manglende egnethed inden for en rimelig tid.
Et påbud meddelt i henhold til stk. 1, 2 og 4 kan forlanges
indbragt for domstolene af den pågældende virksomhed og
af den person, som påbuddet vedrører. En sådan anmodning
skal indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at påbud‐
det er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke op‐
sættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendel‐
se bestemme, at den pågældende direktør, det pågældende
bestyrelsesmedlem eller den pågældende nøgleperson under
sagens behandling kan opretholde sit hverv eller stilling. Fi‐
nanstilsynet indbringer sagen for domstolene senest 4 uger
efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i
den borgerlige retsplejes former. Dette følger af § 351, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbage‐
kalde et påbud meddelt efter stk. 2. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at afslaget er
meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse
kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegræn‐
set, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen
af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag
på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Dette følger af §
351, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.
Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren, har
pengeinstituttet, et SIFI eller et G-SIFI ikke afsat en ansat,
der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64, stk.
1 og stk. 5, jf. stk. 1, eller har gruppe 1-forsikringsselskabet
ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 64 d, stk. 1, inden for den fastsatte frist, kan
Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224,
stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksom‐
hedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelses‐
medlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk.
2, jf. § 351, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 100 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Ifølge den gældende bestemmelse i § 351, stk. 5, 1. pkt.,
207
har Finanstilsynet bemyndigelse til at påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller en ansat, der er ud‐
peget som nøgleperson i et pengeinstitut, et SIFI-institut,
et G-SIFI-institut eller et gruppe 1-forsikringsselskab, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3.
Af § 64, stk. 1, nr. 3, fremgår, at et medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en finansiel virksomhed ikke må være
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den fi‐
nansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke
kan varetage sit hverv eller stilling på betryggende måde.
§ 64, stk. 1, nr. 3, nævner således anden relevant lovgiv‐
ning. § 351, stk. 5, 1. pkt. henviser til § 64, stk. 1, nr. 3, men
nævner ikke anden relevant lovgivning. Det foreslås at præ‐
cisere § 351, stk. 5, 1. pkt., så Finanstilsynets bemyndigelse
efter stk. 5, 1. pkt., inkluderer tilfælde, hvor der er rejst
tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af anden relevant lovgivning. Dermed bringes ordlyden af §
351, stk. 5, 1. pkt. i overensstemmelse med bestemmelsens
henvisning til § 64, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 101 (§ 352 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed)
Efter gældende ret skal Finanstilsynet udarbejde en redegø‐
relse for årsagerne til, at en finansiel virksomhed er erklæret
konkurs, størstedelen af den finansielle virksomheds drift er
ophørt eller overdraget, eller hvor et forsikringsselskabs for‐
sikringsbestand er taget under administration, hvis Finansiel
Stabilitet har medvirket ved overdragelsen af virksomheden,
jf. §§ 7 eller 8 i lov om finansiel stabilitet, eller staten har
lidt tab på en individuel statsgaranti i medfør af § 16 a i
lov om finansiel stabilitet, jf. § 352 a, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås at nyaffatte § 352 a, stk. 1, nr. 1, i lov om
finansiel virksomhed, så Finanstilsynets forpligtelse til at
udarbejde en redegørelse i stedet udløses i tilfælde, hvor
staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand
ved afvikling af virksomheden.
Den gældende bestemmelse henviser til lovregler, der er op‐
hørt, hvorfor der ikke længere er et reelt anvendelsesområde
for bestemmelsen. Formålet med § 352 a er at øge åbenhe‐
den om forløbet op til sammenbruddet for de institutter, hvor
staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed. Der
henvises i den henseende til punkt 2.7 i de almindelige
bemærkninger til § 352 a, jf. Folketingstidende 2009-2010,
A, L175.
Ved ændring af bestemmelsen er formålet med kravet om
redegørelse i henhold til § 352 a søgt opretholdt. Forslaget
til § 352 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed skal
rumme mulige fremtidige foranstaltninger, som staten kan
iværksætte for at håndtere en krisesituation i den finansielle
sektor. Med forslagets ordlyd begrænses tilfældene således
ikke til allerede kendte foranstaltninger.
Staten lider ikke nødvendigvis direkte tab ved restrukture‐
ring eller afvikling af en virksomhed gennem Finansiel
Stabilitet. Restrukturering eller afvikling gennem Finansiel
Stabilitet i sig selv falder derfor uden for den oprindelige
bestemmelses formål, og er derfor ikke omfattet af forslaget
til § 352 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 102 (§ 354, stk. 6, nr. 12, i lov om finansiel virksom‐
hed)
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige op‐
lysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afvik‐
lingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får
kendskab til fra Finansiel Stabilitet, jf. § 354, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gæl‐
der også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, i
hvilke tilfælde og til hvem Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger uanset § 354, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet kan bl.a. i medfør af § 354, stk.
6, nr. 12, videregive fortrolige oplysninger til de af Forenin‐
gen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer efter
§ 144, stk. 5, 2. pkt., og efter § 16 g, stk. 9, i lov om
finansiel stabilitet.
Det foreslås at ændre § 354, stk. 6, nr. 12, så ordlyden og
efter § 16 g, stk. 9, i lov om finansiel stabilitet udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforsla‐
gets § 3 ophæver lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 479 af 3. maj 2018. Der skal derfor ikke længere
henvises til lov om finansiel stabilitet i bestemmelsen. Der
findes ikke en tilsvarende relevant henvisning i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
som kan erstatte den henvisning, der vil udgå.
Til nr. 103 (§ 354, stk. 6, nr. 46-48, i lov om finansiel virk‐
somhed)
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige op‐
lysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afvik‐
208
lingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får
kendskab til fra Finansiel Stabilitet, jf. § 354, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Det fremgår af artikel 55 i CRD IV, at medlemsstaterne
og EBA kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af op‐
lysninger med tredjelandes kompetente myndigheder samt
med de i artikel 56 og 57, stk. 1, nævnte myndigheder
eller organer fra tredjelande. Dette er under forudsætning
af, at de meddelte oplysninger er sikret ved en tavshedspligt,
der mindst svarer til den tavshedspligt, der er foreskrevet
i artikel 53, og at udvekslingen af oplysninger skal have
til formål at give de pågældende myndigheder eller organer
mulighed for at udføre deres tilsynsopgaver. Endelig er det
en forudsætning, at hvis oplysningerne stammer fra en an‐
den medlemsstat, skal myndighederne i denne medlemsstat
have givet samtykke til videregivelsen, og oplysningerne må
udelukkende benyttes til det formål, som samtykket vedrø‐
rer.
Med de foreslåede § 354, stk. 6, nr. 46-48, implementeres
artikel 58 a, stk. 1, litra a-c, i CRD V, hvor det gøres muligt,
at Finanstilsynets kan videregive fortrolige oplysninger til
visse internationale organer under nærmere fastsatte betin‐
gelser.
Med den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 46, vil det være muligt
at videregive fortrolige oplysninger til Den Internationale
Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Denne videregivelse
kan kun ske med henblik på deres vurderinger som led i
programmet til vurdering af den finansielle sektor.
Med den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 47, vil det være mu‐
ligt at videregive fortrolige oplysninger til den Internationa‐
le Betalingsbank (BIS). Denne videregivelse kan kun ske,
under forudsætning af at oplysningerne skal anvendes med
henblik på kvantitative konsekvensanalyser.
Med den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 48, vil det være muligt
for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til Rå‐
det for Finansiel Stabilitet (FSB). Denne videregivelse kan
kun ske med henblik på dets tilsynsfunktion.
Videregivelse af fortrolige oplysninger kan kun ske på bag‐
grund af en udtrykkelig anmodning fra de internationale
organer. Der skal derfor være en udtrykkelig anmodning
om, at det internationale organ ønsker de fortrolige oplys‐
ninger. En udtrykkelig anmodning forudsættes i den forbin‐
delse at være en skriftlig anmodning, hvor det internationale
organ redegør for, hvorfor de har brug for oplysningerne,
og hvorfor oplysningerne kan indeholdes inden for organets
lovmæssige mandat og virke.
Efter den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 46-48, skal anmod‐
ningen være behørigt begrundet henset til de specifikke op‐
gaver, der udføres af det anmodende internationale organ
i overensstemmelse med dets lovbestemte mandat. Det in‐
ternationale organ kan derfor ikke bede om alle tænkelige
fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet måtte have. De
oplysninger, som det internationale organ måtte anmode om,
skal være til brug for organets arbejdsområde. Dette vil være
oplysninger til brug for organets normale arbejdsfunktioner,
og det er arbejdsfunktioner, som fremgår af organets lovbe‐
stemte mandat og organets normale virke. Det er organet,
som skriftligt skal redegøre for, hvorfor oplysningerne er til
brug for organets arbejdsfunktioner, og hvorfor oplysninger‐
ne kan indeholdes inden for organets lovbestemte mandat
og organets normale virke. Det internationale organs lovbe‐
stemte mandat vil være de regler eller internationale aftaler,
som organet er bundet af. Organets normale virke vil være
det område, som organet normalt handler inden for, og de
områder, som organet normalt administrerer.
Efter den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 46-48, skal anmodnin‐
gen være tilstrækkelig præcis med hensyn til de anmodede
oplysningers art, omfang og form samt den måde, hvorpå de
videregives eller fremsendes. Det internationale organ kan
derfor ikke bede om alle oplysninger uden specifikt at angi‐
ve, hvilke oplysninger organet måtte ønske at få kendskab
til. Det internationale organ kan ikke anmode bredt om alle
oplysninger. Organet skal specifikt redegøre for, hvilke typer
af oplysninger som denne måtte ønske at modtage, herunder
også på hvilken måde oplysningerne videregives.
Det forudsættes, at videregivelse af oplysninger efter de
foreslåede bestemmelser i § 354, stk. 6, nr. 46-48, er strengt
nødvendig for udførelsen af det anmodende organs specifik‐
ke opgaver. Organet skal i forbindelse med anmodningen
oplyse om, hvorfor oplysningerne er strengt nødvendige. De
internationale organer vil derfor skulle begrunde anmodnin‐
gen med hensynet til de specifikke opgaver, som det interna‐
tionale organ skal udføre.
Efter den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 46-48, skal oplysnin‐
gerne fremsendes eller videregives udelukkende til de perso‐
ner, som er involveret direkte i udførelsen af den specifikke
opgave. Videregivelsen af fortrolige oplysninger må derfor
ikke ske til det internationale organs generelle eller officielle
kommunikationskanaler. Fortrolige oplysninger må kun de‐
les med de personer, som er ansat i det internationale organ,
og som konkret sidder med og skal anvende de pågældende
oplysninger. Det betyder, at oplysninger kun kan videregives
til den person hos organet, der anmoder om oplysningerne,
eller en anden, som anmoderen henviser til, og som er ansat
hos organet.
Efter den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 46-48, skal de perso‐
ner, som har adgang til oplysningerne være underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten efter
§ 354, stk. 1. Det betyder, at de personer, som får kendskab
209
til fortrolige oplysninger i det internationale organ, skal
være underlagt den samme tavshedspligt som Finanstilsy‐
nets tavshedspligt. Personer, som får kendskab til fortrolige
oplysninger, der er videregivet af Finanstilsynet, vil være
underlagt den samme tavshedspligt, jf. § 354, stk. 8. De in‐
ternationale organer skal derudover bekræfte, at de personer,
som får kendskab til fortrolige oplysninger, er underlagt en
tavshedspligt, som svarer til tavshedspligten i § 354, stk. 1.
Hvis der videregives personoplysninger, skal disse behand‐
les i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af persono‐
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for en direktivnær
implementering af artikel 58 a, i CRD V.
Til nr. 104 (§ 354 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk‐
somhed)
Finanstilsynet påser overholdelsen af BRRD og regler ud‐
stedt i medfør heraf, jf. § 344 i lov om finansiel virksom‐
hed. Det indebærer, at Finanstilsynet kan give påtaler, på‐
bud, m.v. for overtrædelse af reglerne i kapitel 17-17 a i
lov om finansiel virksomhed. Det følger af § 354 e, stk.
1, at Finanstilsynet skal offentliggøre påtaler, påbud eller
tvangsbøder, der er givet i henhold til § 344 for overtrædelse
af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 2.
Det foreslås i § 354 e, stk. 1, 1. pkt., efter i henhold til at
indsætte § 269, stk. 1, eller.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet skal
offentliggøre tilsynsreaktioner meddelt i henhold til § 269,
stk. 1, eller § 344, stk. 1.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der
indsættes en tilsynsbestemmelse i § 269, jf. lovforslagets §
1, nr. 80, der fastslår, at Finanstilsynet som afviklingsmyn‐
dighed skal føre tilsyn med overholdelse af kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver.
Til nr. 105 (§ 354 e, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk‐
somhed)
Finanstilsynet påser overholdelsen af BRRD og regler ud‐
stedt i medfør heraf, jf. § 344 i lov om finansiel virksom‐
hed. Det indebærer, at Finanstilsynet kan give påtaler, på‐
bud, m.v. for overtrædelse af reglerne i kapitel 17-17 a i
lov om finansiel virksomhed. Det følger af § 354 e, stk.
1, at Finanstilsynet skal offentliggøre påtaler, påbud eller
tvangsbøder, der er givet i henhold til § 344 for overtrædelse
af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 2.
Det foreslås i § 354 e, stk. 2, 1. pkt., at ændre § 71 a, stk. 1,
til § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk.
1, 2. pkt., og at indsætte § 182 b, stk. 1-3, §§ 182 c og § 182
d, § 182 e, stk. 1-3, §§ 182 f, 259 a og 261, § 264, stk. 2, 3
og 5, § 264 a, § 265, stk. 2, 4 og 7, § 265 a, stk. 2, § 266, §
267, stk. 1, §§ 267 b og 267 c, § 267 d, stk. 1, § 268, §§ 269
a-269 d, § 272, stk. 7, § 274, stk. 1 og 2, § 275, stk. 1, 2, 4
og 5, og § 276, stk. 1, efter § 125 b, stk. 1-4 og 6.
Med den foreslåede ændring skal Finanstilsynet offentliggø‐
re påtaler, påbud eller tvangsbøder, som Finanstilsynet har
givet for overtrædelse af de bestemmelser, der indføres i
§ 354 e, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder også i sager, hvor
Finanstilsynets bestyrelse har truffet afgørelse.
Finanstilsynet skal offentliggøre påtalen, påbuddet eller
tvangsbøden på sin hjemmeside med angivelse af navnet
på virksomheden eller personen, som reaktionen er rettet
imod. Offentliggørelse skal dog ske i anonymiseret form,
hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor
skade for virksomheden eller personen, hvis efterforsknings‐
mæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentlig‐
gørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis sam‐
fundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn
må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til
personen.
Den foreslåede ændring implementerer artikel 111, stk. 2,
litra a, og artikel 112, stk. 1 og 2, i BRRD. Der er tale om en
direktivnær implementering.
Til nr. 106 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold
til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller
vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om finansiel
virksomhed og andre relevante forordninger på det finansiel‐
le område.
Det foreslås, at disclosureforordningen indsættes i § 355,
stk. 1, hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har truffet
eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af disclosurefor‐
ordningen eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være
at anse som parter i en konkret sag.
Til nr. 107 (§ 355, stk. 2, nr. 10, i lov om finansiel virksom‐
hed)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
210
Det foreslås med § 355, stk. 2, nr. 10, at et medlem af besty‐
relsen eller direktionen eller en kapitalejer i et pengeinstitut,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, eller virk‐
somheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser
til pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglersel‐
skabet I, når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at penge‐
instituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I
anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224
a, er part i Finanstilsynets afgørelse for så vidt angår den del
af sagen, der vedrører den pågældende.
Det særlige partsbegreb er allerede gældende i de tilfælde,
hvor Finanstilsynet inddrager en tilladelse efter §§ 224 eller
225, stk. 1. Når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224
a, inddrages tilladelsen ikke nødvendigvis, men Finansiel
Stabilitet kan overtage kontrollen med den finansielle virk‐
somhed, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Det foreslås således, at partsbegrebet udvides, så den samme
kreds af fysiske og juridiske personer med tilknytning til
den finansielle virksomhed, der har partsstatus, når Finans‐
tilsynet inddrager en tilladelse, jf. § 355, stk. 2, nr. 8-9, også
vil have partsstatus, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter
§ 224 a.
Som eksempel vil en direktør være part i den del af sagen,
der vedrører den pågældende, når Finanstilsynets afgørelse
efter § 224 a er delvist begrundet i, at direktøren ikke er
tilstrækkelig egnet eller hæderlig til at varetage hvervet.
En kapitalejer vil være part i den del af sagen, der vedrører
den pågældende, når Finanstilsynets afgørelse efter § 224 a
eksempelvis er delvist begrundet i, at kapitalejeren udøver
uhensigtsmæssig indflydelse på den finansielle virksomhed.
De fysiske og juridiske personer, der er omfattet af bestem‐
melsen, bevarer deres partsstatus i forhold til Finanstilsynets
afgørelse, også efter Finansiel Stabilitet har overtaget kon‐
trollen med den finansielle virksomhed.
Til nr. 108 (§ 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af § 361, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
betaler virksomheder med tilladelse efter lov om betalinger
en fast årlig afgift til Finanstilsynet, der dækker de omkost‐
ninger, som Finanstilsynet har ved at føre tilsyn med virk‐
somhederne.
Efter § 361, stk. 3, nr. 1, skal betalingsinstitutter betale en
afgift på 91.400 kr. Efter § 361, stk. 3, nr. 2, skal e-pengein‐
stitutter betale en afgift på 134.000 kr. Efter § 361, stk. 3, nr.
3, skal virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester betale en afgift på 9.200 kr. Efter § 361,
stk. 3, nr. 4, skal virksomheder med begrænset tilladelse til
at udstede elektroniske penge betale en afgift på 13.000 kr.
Efter § 361, stk. 3, nr. 5, skal virksomheder med tilladelse
til at udbyde kontooplysningstjenester betale en afgift på
25.000 kr.
Grundbeløbene er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt
svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på fi‐
nansloven, jf. § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås at nyaffatte § 361, stk. 3, hvorefter fysiske
og juridiske personer omfattet af lov om betalinger årligt
betaler et grundbeløb til Finanstilsynet.
Det foreslås i § 361, stk. 3, nr. 1, at fastsætte en ny model for
opkrævning af afgifter for betalingsinstitutter.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, litra a, at betalingsinstitutter
betaler en afgift på 25.000 kr., når instituttets samlede gen‐
nemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående
kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er
mindre end 250 mio. kr.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, litra b, at betalingsinstitutter
betaler en afgift på 80.000 kr., når instituttets samlede gen‐
nemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående
kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er
mellem 250 mio. kr. og 100 mia. kr.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, litra c, at betalingsinstitutter
betaler en afgift på 500.000 kr., når instituttets samlede gen‐
nemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående
kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er
større end 100 mia. kr.
Det foreslås, at afgiften efter § 361, stk. 3, nr. 1, fastsættes
på baggrund af betalingsinstituttets samlede gennemførte
betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående kalen‐
derår og 1. halvår af det indeværende kalenderår, da dette
kriterium bedst muligt afspejler det enkelte betalingsinstituts
aktiviteter, og dermed også bedst afspejler de ressourcer,
som det kan forventes, at Finanstilsynet skal anvende for at
føre løbende tilsyn med det enkelte betalingsinstitut.
Det foreslås, at de samlede gennemførte betalingstransaktio‐
ner opgøres ud fra den samlede beløbsmæssige værdi af de
betalingstransaktioner, som betalingsinstituttet har gennem‐
ført i perioden. Hvis et betalingsinstitut udbyder betalingsin‐
itieringstjenester, jf. bilag 1, nr. 7, til lov om betalinger, ind‐
går den beløbsmæssige værdi af de initierede betalingstrans‐
aktioner i beregningen af instituttets samlede gennemførte
betalingstransaktioner på samme måde, som hvis instituttet
selv havde gennemført betalingstransaktionen.
211
Forslaget om opgørelse af de samlede betalingstransaktioner
pr. 1. oktober begrundes i, at betalingsinstitutter allerede i
dag har en indberetningsforpligtelse over for Finanstilsynet
vedrørende driften af de betalingstjenester, som betalingsin‐
stituttet udbyder, hvormed fristen for indberetning falder den
1. april og den 1. oktober. Det følger således af § 127, stk.
3, i lov om betalinger, at et betalingsinstitut skal indrappor‐
tere statistik om drift af de betalingstjenester, som denne
udbyder i medfør af § 127, stk. 3, til Finanstilsynet. I med‐
før af § 127, stk. 4, i lov om betalinger har Finanstilsynet
fastsat nærmere regler for denne indberetning ved bekendt‐
gørelse nr. 1259 af 28. november 2019 om udbydere af beta‐
lingstjenesters indberetning af statistik om drift og misbrug
af betalingstjenester. I medfør af denne bekendtgørelse er
betalingsinstituttet pålagt at indberette oplysninger om virk‐
somhedens samlede betalingstransaktioner til Finanstilsynet
henholdsvis den 1. april, som omfatter 2. halvår af det fore‐
gående kalenderår og den 1. oktober, som omfatter 1. halvår
af det indeværende kalenderår. Det indebærer, at Finanstil‐
synet pr. 1. oktober vil være i besiddelse af oplysninger
om et betalingsinstituts samlede betalingstransaktioner for
12 måneder opgjort over 2. halvår af forrige år og 1. halvår
af indeværende år. Forslaget indebærer derfor ikke en ny
indberetningsforpligtelse for virksomhederne.
Ved differentieringen af afgiftssatserne er der lagt vægt på,
at det kræver markant flere ressourcer at føre løbende tilsyn
med store betalingsinstitutters overholdelse af lovens krav,
end det er tilfældet for små og mellemstore betalingsinstitut‐
ter. Niveauet for afgifterne er fastlagt ud fra et sigte om
ikke at ændre i det samlede afgiftsbeløb, der betales til Fi‐
nanstilsynet, men alene fordelingen af afgiften imellem de
omfattede virksomheder.
Med den foreslåede ændring indføres dermed en afgiftsmo‐
del, der i højere grad tager højde for den enkelte virksom‐
heds størrelse og kompleksitet og dermed også de ressour‐
cer, som reelt er nødvendige for at føre tilsyn med virksom‐
heden.
Finanstilsynet opkræver afgiften i overensstemmelse med §
369 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i § 361, stk. 3, nr. 2, at fastsætte en ny model for
opkrævning af afgifter for e-pengeinstitutter.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, litra a, at e-pengeinstitutter
betaler en afgift på 25.000 kr., når summen af instituttets
gennemsnitlige udestående elektroniske penge og instituttets
samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af
det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende
kalenderår er mindre end 250 mio. kr.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, litra b, at e-pengeinstitutter
betaler en afgift på 80.000 kr., når summen af instituttets
gennemsnitlige udestående elektroniske penge og instituttets
samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af
det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende
kalenderår er mellem 250 mio. kr. og 100 mia. kr.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, litra c, at e-pengeinstitutter be‐
taler en afgift på 500.000 kr., når summen af instituttets
gennemsnitlige udestående elektroniske penge og instituttets
samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af
det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende
kalenderår er større end 100 mia. kr.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det grundbeløb,
der betales af e-pengeinstitutter, bliver justeret sådan, at
e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter betaler det samme
grundbeløb til Finanstilsynet, dog afhængig af størrelse, jf.
ovenfor. Dette er anderledes end de gældende regler, hvor
e-pengeinstitutter betaler et højere beløb end betalingsinsti‐
tutter. Ændringen begrundes i, at det har vist sig, at to insti‐
tutter af samme størrelse på tværs af de to kategorier af
institutter kræver de samme ressourcer i forbindelse med Fi‐
nanstilsynets løbende tilsyn, uanset om de har tilladelse som
e-pengeinstitut eller betalingsinstitut. Det foreslås dog, at
afgiften for e-pengeinstitutter efter § 361, stk. 3, nr. 2, fast‐
sættes på baggrund af summen af e-pengeinstituttets gen‐
nemsnitlige udestående elektroniske penge og e-pengeinsti‐
tuttets samlede gennemførte betalingstransaktioner, således
at beregningen fortsat afspejler e-pengeinstituttets udvidede
virksomhedsområde.
E-pengeinstituttets gennemsnitlige udestående elektroniske
penge beregnes i overensstemmelse med § 31, stk. 3, i lov
om betalinger som de samlede krav på udstederen, der hid‐
rører fra udestående elektroniske penge opgjort på baggrund
af det daglige udestående ved udgangen af hver dag i de
foregående 6 måneder. Opgørelsen foretages den første dag i
hver måned. Hvis virksomheden ikke har gennemført 6 må‐
neders drift på datoen for beregningen, anvendes de eventu‐
elt gennemførte måneder med drift og virksomhedens esti‐
mater for de gennemsnitlige udestående elektroniske penge
for det kommende år som grundlag for beregningen.
E-pengeinstituttets samlede gennemførte betalingstransakti‐
oner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af
det indeværende kalenderår opgøres pr. 1. oktober, da e-pen‐
geinstitutter, som udbydere af betalingstjenester, allerede i
dag har en indberetningsforpligtelse over for Finanstilsynet
om e-pengeinstituttets drift af de betalingstjenester, som in‐
stituttet udbyder, hvormed fristen for indberetning falder den
1. oktober. Det følger således af § 127, stk. 3, i lov om be‐
talinger, at et e-pengeinstitut skal indrapportere statistik om
drift af de betalingstjenester, som denne udbyder i medfør af
§ 127, stk. 3, til Finanstilsynet. I medfør af § 127, stk. 4, i
lov om betalinger har Finanstilsynet fastsat nærmere regler
for denne indberetning ved bekendtgørelse nr. 1259 af 28.
november 2019 om udbydere af betalingstjenesters indberet‐
212
ning af statistik om drift og misbrug af betalingstjenester. I
medfør af denne bekendtgørelse er e-pengeinstituttet pålagt
at indberette oplysninger om virksomhedens samlede beta‐
lingstransaktioner til Finanstilsynet henholdsvis den 1. april,
som omfatter 2. halvår af det forudgående kalenderår og den
1. oktober, som omfatter 1. halvår af det indeværende kalen‐
derår. Det indebærer, at Finanstilsynet pr. 1. oktober samlet
set vil være i besiddelse af oplysninger om et e-pengeinsti‐
tuts samlede betalingstransaktioner for 12 måneder opgjort
over 2. halvår af foregående år og 1. halvår af indeværende
år. Forslaget indebærer således ikke en ny indberetningsfor‐
pligtelse for virksomhederne.
Tilladelsen som e-pengeinstitut giver mulighed for både
at udstede elektroniske penge og udbyde betalingstjene‐
ster. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at anvende
summen af e-pengeinstituttets gennemsnitlige udestående
elektroniske penge og værdien af e-pengeinstituttets samle‐
de gennemførte betalingstransaktioner, da dette kriterium
bedst muligt afspejler det enkelte e-pengeinstituts størrelse
og aktiviteter. Såfremt der alene anvendes et af de to beløb
med henblik på at fastsætte afgiftens størrelse, vil dette med‐
føre, at afgiften ikke i praksis reelt afspejler omfanget af e-
pengeinstituttets samlede tilladelsespligtige aktiviteter. Hvis
et e-pengeinstitut udbyder betalingsinitieringstjenester, jf.
bilag 1, nr. 7, til lov om betalinger, indgår den beløbsmæs‐
sige værdi af de initierede betalingstransaktioner i beregnin‐
gen af instituttets samlede gennemførte betalingstransaktio‐
ner på samme måde, som hvis instituttet selv havde gennem‐
ført betalingstransaktionen.
Ved differentieringen af afgiftssatserne er der lagt vægt på,
at det kræver markant flere ressourcer at føre løbende tilsyn
med store e-pengeinstitutters overholdelse af lovens krav,
end det er tilfældet for små og mellemstore e-pengeinstitut‐
ter. Det forventes, at den laveste afgiftssats typisk vil finde
anvendelse på nystartede virksomheder, som kræver få res‐
sourcer i forbindelse med Finanstilsynets løbende tilsyn med
virksomhedernes overholdelse af lovgivningens krav. Der er
ikke med forslaget tilsigtet ændringer i det samlede afgifts‐
beløb, der betales til Finanstilsynet, men alene fordelingen
af afgiften.
Finanstilsynet opkræver afgiften i overensstemmelse med §
369 i lov om finansiel virksomhed.
Det følger i dag af § 361, stk. 3, nr. 3, at virksomheder med
begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester årligt be‐
taler en afgift på 9.200 kr. til Finanstilsynet, mens virksom‐
heder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske
penge betaler en årlig afgift på 13.000 kr. i henhold til §
361, stk. 3, nr. 4.
Det foreslås i § 361, stk. 3, nr. 3, at indføre en ny afgiftsmo‐
del, hvorefter virksomheder med begrænset tilladelse til ud‐
stedelse af elektroniske penge eller til at udbyde betalings‐
tjenester betaler 11.100 kr.
Den gældende § 361, stk. 3, nr. 3, blev oprindeligt indsat i §
361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 385 af
25. maj 2009 og er siden ændret ved lov nr. 1556 af 2010,
hvor afgiftsbeløbet blev tilbagereguleret til 2004-niveau for
at stemme overens med resten af § 361, stk. 1. I forbindelse
med indførelsen af ændringen i 2009 var det forudsat, at
afgiftsbestemmelsen ville blive taget op til revision efter en
årrække med henblik på at vurdere, om erfaringerne med
den dagældende lov om betalingstjenester og elektroniske
penge burde føre til en ændring af afgiftsbestemmelsen. Ved
indførelsen af den nye lov nr. 652 af 8. juni 2017 om
betalinger blev afgiftsniveauet videreført, da Finanstilsynet
vurderede, at afgiftsniveauet fortsat var passende. Der blev
herved lagt vægt på, at en begrænset tilladelse gives på lem‐
peligere vilkår, end de vilkår der gælder for en tilladelse til
at drive virksomhed som investeringsrådgiver, hvor afgiften
udgjorde 17.000 kr.
Den gældende § 361, stk. 3, nr. 4, blev oprindeligt indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 1553 af 2010. Æn‐
dringen vedrører betaling af afgift fra virksomheder med
begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge. Af‐
giften udgør 13.000 kr. Oprindeligt var afgiften den samme
som for virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester. Da afgiften for betalingsinstitutter blev
reguleret tilbage til 2004-niveau ved lov nr. 1556 af 21. de‐
cember 2010, blev afgiften for virksomheder med begrænset
tilladelse til udstedelse af elektroniske penge ikke tilsvaren‐
de tilbagereguleret. I forbindelse med indførelsen af ændrin‐
gen i 2009 var det forudsat, at afgiftsbestemmelsen ville
blive taget op til revision efter en årrække med henblik på
at vurdere, om erfaringerne med lov om betalingstjenester
burde føre til en ændring af afgiftsbestemmelsen.
Finanstilsynets praksis viser, at der ikke er forskel på de
ressourcer, som Finanstilsynet anvender i forbindelse med at
føre løbende tilsyn med virksomheder, som har begrænset
tilladelse til at udstede elektroniske penge og virksomheder,
som har begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjene‐
ster. Det foreslås derfor, at virksomheder med begrænset
tilladelse til at udbyde betalingstjenester og virksomheder
med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge
fremadrettet betaler den samme årlige afgift til Finanstilsy‐
net. Det søges dermed sikret, at alle virksomheder betaler en
afgift til Finanstilsynet, der svarer til de ressourcer, det reelt
kræver at føre tilsyn med virksomheden.
Afgiften foreslås fastsat som et gennemsnit af den afgifts‐
sats, der efter de gældende regler årligt betales af virksom‐
heder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjene‐
ster og den afgiftssats, der efter de gældende regler beta‐
les af virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede
elektroniske penge. Forslaget vil medføre, at virksomheder
213
med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester vil
betale en større afgift, end de hidtil har gjort, mens virksom‐
heder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske
penge vil betale en afgift, der er lavere.
Det foreslåede § 361, stk. 3, nr. 4, er en videreførelse af den
gældende § 361, stk. 3, nr. 5. Nummeret blev indsat i § 363,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 552 af 7.
maj 2019.
Med dette lovforslag er der alene tale om en lovteknisk
ændring af bestemmelsens nummerering som følge af den
foreslåede model i § 361, stk. 3, nr. 1. Der er således ikke
tale om en materiel ændring af bestemmelsen, og afgiftsni‐
veauet foreslås videreført.
Til nr. 109 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den,
som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Be‐
stemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet
i medfør af lov om finansiel virksomhed og en række andre
forordninger på det finansielle område.
Det foreslås, at disclosureforordningen indsættes i § 372,
stk. 1, hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør
heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger
efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørel‐
sen retter sig til.
Til nr. 110 (§ 372, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til § 224 a i
lov om finansiel virksomhed er omfattet af tidsfristen for
at klage på fire uger i § 372, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Retten til at klage tilkommer den finansielle
virksomhed. Når Finansiel Stabilitet overtager kontrollen
med pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmægler‐
selskabet I, vil Finansiel Stabilitet reelt også overtage retten
til at klage.
Det foreslås, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør
af § 224 a i lov om finansiel virksomhed, der ønskes på‐
klaget, skal indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 24
timer efter at afgørelsen er meddelt. Klageretten tilkommer
den bestyrelse og direktion, der modtog afgørelsen. Det gæl‐
der, uanset om Finansiel Stabilitet har overtaget kontrollen
med virksomheden, og der er påbegyndt krisehåndtering af
virksomheden.
Forslaget medfører, at et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I får mulighed for at klage over en af‐
gørelse i henhold til § 224 a i lov om finansiel virksomhed,
også selvom Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med
virksomheden.
Virksomhedens mulighed for at klage skal holdes op imod
offentlighedens interesse i, at Finansiel Stabilitet hurtigst
muligt overtager kontrollen med et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis Finanstilsynet
har vurderet, at virksomheden er nødlidende eller forven‐
teligt nødlidende. Der vil være risiko for forskydning af
kreditorer, hvis virksomheden fortsætter i en længere perio‐
de, imens klagefristen løber. Forskydning af kreditorer kan
skade en senere afvikling af virksomheden.
Forslaget opstiller i 1. pkt. mulighed for at klage, indtil 24
timer efter at virksomheden modtager afgørelsen.
Finanstilsynet vil i praksis have en proces med virksomhe‐
den forud for en afgørelse i henhold til § 224 a, hvor Finans‐
tilsynet drøfter baggrunden for afgørelsen. Derudover vil
virksomheden altid blive hørt om afgørelsen, og vil derfor
have forberedelsestid i forhold til at have klagen klar på
afgørelsestidspunktet.
Formålet med den korte frist er at sikre, at der kommer
en hurtig afklaring af hensyn til den af Finansiel Stabilitet
iværksatte krisehåndtering af virksomheden. Hvis Erhvervs‐
ankenævnet giver klager medhold, kan virksomheden tilba‐
geføres til virksomhedens ledelse, eller hvis det ikke er mu‐
ligt som følge af iværksatte afviklingstiltag, kan der komme
et erstatningsretligt efterspil.
Det foreslås i 2. pkt. at give klageretten til den bestyrelse og
direktion, der modtog afgørelsen. I henhold til 3. pkt. gælder
dette uanset om Finansiel Stabilitet har overtaget kontrollen
med virksomheden. Foslaget medfører, at klageretten ikke
overgår til Finansiel Stabilitet, når denne overtager kontrol‐
len med virksomheden. I stedet vil den ledelse, som drev
virksomheden på tidspunktet for afgørelsen, have retten til
at klage.
Formålet er at give klageadgang til den personkreds, der
reelt bliver påvirket af afgørelsen. Når klageadgangen på
denne måde udvides, er det dog samtidig vigtigt at begrænse
tidsrummet for klageadgangen, så der ikke i en længere
periode er usikkerhed omkring, hvorvidt afvikling af virk‐
somheden vil være berettiget.
Til nr. 111 (§ 372 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 372 a, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed, er en generel bemyndigelsesbestemmelse, der giver er‐
hvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, som
er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørel‐
214
ser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i
medfør af en række direktiver og forordninger.
Disclosureforordningen vil medføre, at Europa-Kommissio‐
nen udsteder en række delegerede retsakter.
Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning til disclo‐
sureforordningen i § 372 a, stk. 1, hvormed erhvervsministe‐
ren bemyndiges til at fastsætte regulering på de områder,
hvor det som følge af disse delegerede retsakter måtte være
nødvendigt.
Til nr. 112 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås med ændringen af § 373, stk. 1, at § 175 g, stk.
1, 5 og 6 bliver omfattet af strafbestemmelsen, hvorved grov
overtrædelse af kravene i § 175 g, stk. 1, 5 og 6 bl.a. for
manglende ansøgning om godkendelse eller eventuel undta‐
gelse for godkendelse samt manglende opfyldelse af krav
forbundet med oplysninger til Finanstilsynet, § 175 g, stk. 6,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
For en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne
til den foreslåede § 175 g.
Den foreslåede ændring gennemfører artikel 66 stk. 1, litra
e, i CRD V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås derudover med ændringen af § 373, stk. 1, at §
125 i, stk. 1, udgår.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at be‐
stemmelserne i § 125 i ophæves og flyttes til § 268, jf.
lovforslagets § 1, nr. 50 og 80. Der indsættes ikke en henvis‐
ning til den nye § 268, stk. 1, i § 373, stk. 1. I stedet foreslås
det at indsætte en henvisning til § 268, stk. 1, i § 373, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 113. Det skyldes, at overtrædelse
af § 268, stk. 1, der tidligere fremgik af § 125 i, stk. 1, bør
straffes med bøde og ikke også med fængsel.
Til nr. 113 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås med ændringen af § 373, stk. 2, at lade § 64,
stk. 3, være omfattet af strafbestemmelsen. Det foreslås end‐
videre at ændre § 64 c, stk. 1, 3 og 5, jf. stk. 1 og 3, § 64 d,
stk. 1, 2 og 4, § 70, stk. 1-5, til § 64 c, stk. 1, 3, 5 og 7, jf.
stk. 1 og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4-6, § 64 e, § 70, stk. 1-4, og
§ 77 g, stk. 1 og 3, ændres til § 77 g, stk. 3.
Det foreslås at indsættelse § 64, stk. 3, i det foreslåede §
373, stk. 2, hvorved den finansielle virksomhed kan straffes
med bøde for manglende overholdelse af kravet om at påse
overholdelsen af egnetheds- og hæderlighedskravet i § 64,
stk. 1. For en nærmere gennemgang henvises til bemærknin‐
gerne til den foreslåede § 64, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.
16.
Det foreslås med ændringen af § 373, stk. 2, at ændre § 64
c, stk. 1, 3 og 5, jf. stk. 1, og 3 til § 64 c, stk. 1, 3, 5 og 7,
jf. stk. 1 og 3. Ændringen vedrører indsættelsen af § 64 c,
stk. 7, der medfører, at bestemmelsen strafbelægges. Et pen‐
geinstitut, et SIFI-institut og et G-SIFI-institut kan således
straffes med bøde for manglende overholdelse af kravet om
at påse overholdelsen af egnetheds- og hæderlighedskravet,
jf. 64, stk. 1, for så vidt angår virksomhedens nøgleperso‐
ner. For en nærmere beskrivelse af ansvarssubjekt og over‐
trædelsen henvises til bemærkningerne i lovforslagets § 1,
nr. 18. Overtrædelse af § 64 c, stk. 1, 3 og 5, jf. stk. 1 og
3, kan fortsat straffes som tidligere. Det er således alene
indsættelsen af stk. 7, der medfører materielle ændringer i
forhold til strafsubjektet eller overtrædelsen.
Det foreslås med ændringen af § 373, stk. 2, at ændre §
64 d, stk. 1, 2 og 4, til § 64 d, stk. 1, 2, 4 og 5. Ændrin‐
gen vedrører indsættelsen af § 64 d, stk. 5, der medfører,
at bestemmelserne strafbelægges. Et gruppe 1-forsikrings‐
selskab kan således straffes med bøde for manglende over‐
holdelse af kravet om at påse overholdelsen af egnetheds-
og hæderlighedskravet, jf. 64, stk. 1, for så vidt angår virk‐
somhedens nøglepersoner. For en nærmere beskrivelse af
ansvarssubjekt og overtrædelsen henvises til bemærkninger‐
ne i lovforslagets § 1, nr. 19. Gruppe 1-forsikringsselskabers
overtrædelse af § 64 d, stk. 1, 2 og 4, kan fortsat straffes
som tidligere. Det følger imidlertid af det foreslåede § 64
d, stk. 6, at § 64 d, stk. 1, 2, 4 og 5, finder anvendelse for
forsikringsholdingvirksomheder, hvilket medfører, at også
forsikringsholdingvirksomheder vil kunne straffes med bøde
ved overtrædelse af § 64 d, stk. 1, 2, 4 og 5.
Det foreslås med ændringen af § 373, stk. 2, at indsætte § 64
e i straffebestemmelsen, hvorved den finansielle virksomhed
og bestyrelsen kan straffes med bøde, hvis bestyrelsen ikke
sikrer, at den besidder den tilstrækkelige kollektive egnethed
det kræver for at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og
de hermed forbundne risici, jf. 64 e i lov om finansiel virk‐
somhed. Se nærmere i bemærkningerne i dette lovforslags §
1, nr. 20.
Det foreslås også, at henvisningen til § 70, stk. 1-5, æn‐
dres således at alene § 70, stk. 1-4, nævnes i § 373, stk.
2. Ændringen sker som konsekvens af ophævelsen af §
215
70, stk. 4, hvor bestemmelsen bliver konsekvensrettet. Se
nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
21. Overtrædelse af § 70, stk. 1-4, kan fortsat straffes som
tidligere. Der er således ikke tale om materielle ændringer i
forhold til strafsubjektet eller overtrædelsen.
Det foreslås endvidere med ændringen af § 373, stk. 2,
at ændre henvisningen til § 77 g, stk. 1 og 3, med en
henvisning til § 77 g, stk. 2. Der er tale om en konsekvens‐
ændring som følge af ophævelsen af § 77 g, stk. 1, der
flyttes til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pen‐
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, in‐
vesteringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksom‐
heder og investeringsforeninger. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28. Overtrædelse
af § 77 g, stk. 3, der bliver stk. 2, kan fortsat straffes som
tidligere. Der er således ikke tale om materielle ændringer i
forhold til strafsubjektet eller overtrædelsen.
Det foreslås med ændringen af § 373, stk. 2, at der tilføjes
en henvisning til § 259 a, § 264, stk. 3, § 266, stk. 1, § 268,
stk. 1-4, og § 269 c. Det vil medføre, at en overtrædelse af §
259 a, § 264, stk. 3, § 266, stk. 1, § 268, stk. 1-4, og § 269 c
kan straffes med bøde.
Den foreslåede ændring indebærer en hjemmel til at straffe
manglende efterlevelse af den foreslåede § 259 a, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 55, med bøde. Efter den foreslåede § 259 a
skal et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I, for hvem der er udarbejdet en afviklingsplan i
henhold til § 259, stk. 1, straks skal oplyse Finanstilsynet
om væsentlige ændringer i den pågældende virksomhed,
herunder ændringer i virksomhedens retlige eller organisa‐
toriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske for‐
hold. Gerningsindholdet er, at de omfattede virksomheder
ikke overholder kravet om straksunderretning af Finanstilsy‐
net, og ansvarssubjektet er den virksomhed, som kravet er
rettet imod, og som ikke har overholdt kravet. Har en virk‐
somhed omfattet af § 259 a ikke straks oplyst Finanstilsynet
om væsentlige ændringer i virksomhedens forretningsaktivi‐
teter eller økonomiske forhold, kan virksomheden straffes
med en bøde.
Den foreslåede ændring indebærer en hjemmel til at straffe
manglende efterlevelse af det foreslåede § 264, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 65, med bøde. Efter det foreslåede
§ 264, stk. 3, skal en virksomhed forelægge forslag til
mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse
tiltag til Finanstilsynet, senest 2 uger efter at virksomhe‐
den har modtaget en underretning om, at der er væsentlige
afviklingshindringer for virksomheden. Det gælder, hvis af‐
viklingshindringen skyldes, at virksomheden befinder sig i
en situation, hvor virksomheden opfylder det kombinerede
kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, men ikke når det betragtes i
tillæg til kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266,
jf. § 269 a, stk. 1. Det gælder endvidere, hvis afviklings‐
hindringen skyldes, at virksomheden ikke opfylder kravet
om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266. Det gælder
også, hvis afviklingshindringen skyldes, at virksomheden,
hvis den er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) eller en del af et G-SIFI, ikke opfylder kravet
om nedskrivningsegnede passiver, jf. artikel 92 a, jf. artikel
494 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber. Gerningsindholdet er, at de omfattede
virksomheder ikke overholder kravet om at forelægge for‐
slag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af
disse tiltag til Finanstilsynet, senest 2 uger efter at virksom‐
heden har modtaget en underretning om, at der er væsentlige
afviklingshindringer for virksomheden. Ansvarssubjektet er
den virksomhed, som kravet er rettet imod, og som ikke
har overholdt kravet. Har en virksomhed omfattet af § 264,
stk. 3, ikke forelagt forslag til mulige tiltag og en tidsplan
for gennemførelsen af disse tiltag til Finanstilsynet, senest
2 uger efter at virksomheden har modtaget en underretning
om, at der er væsentlige afviklingshindringer for virksomhe‐
den, kan virksomheden straffes med en bøde.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere en hjemmel til
at straffe manglende efterlevelse af det foreslåede § 266, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 80, med bøde. Efter det foreslåede
§ 266, stk. 1, skal pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber
I til enhver tid opfylde et minimumskrav til nedskrivnings‐
egnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring
af Finansiel Stabilitet. Finansielle holdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder skal opfylde et minimums‐
krav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet
efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et minimums‐
krav til nedskrivningsegnede passiver for disse virksomhe‐
der. Det samme gælder for finansieringsinstitutter, når finan‐
sieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut,
et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed el‐
ler en blandet holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet
indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret
grundlag. Gerningsindholdet er, at kravet til nedskrivnings‐
egnede passiver fastsat i medfør af bestemmelsen ikke er
overholdt, og ansvarssubjektet er den virksomhed, som kra‐
vet er rettet imod, og som ikke har overholdt kravet. Over‐
holder en virksomhed omfattet af § 266, stk. 1, ikke sit krav
til nedskrivningsegnede passiver, kan virksomheden straffes
med en bøde.
Bestemmelsen indebærer yderligere en hjemmel til at straffe
manglende efterlevelse af det foreslåede § 268, stk. 1-4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 80, med bøde. Efter det foreslåede §
268, stk. 1-4, skal et realkreditinstitut til enhver tid have en
gældsbuffer. Gerningsindholdet er, at det gældsbufferkrav,
der følger af de enkelte bestemmelser, ikke er overholdt,
og ansvarssubjektet er den virksomhed, som kravet er ret‐
tet mod, og som ikke har overholdt kravet. Overholder et
realkreditinstitut ikke sit gældsbufferkrav i medfør af det
foreslåede § 268, stk. 1-4, kan realkreditinstituttet straffes
med en bøde.
216
Bestemmelsen indebærer også en hjemmel til at straffe man‐
glende efterlevelse af den foreslåede § 269 c, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 80, med bøde. Efter den foreslåede § 269 c skal
en virksomhed, der er underlagt krav om nedskrivningseg‐
nede passiver eller gældsbufferkrav, straks give meddelelse
til Finanstilsynet, hvis virksomheden ikke opfylder kravet
om nedskrivningsegnede passiver efter § 266 eller det kom‐
binerede kapitalbufferkrav efter § 125 a, når det betragtes
i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver eller
gældsbufferkravet efter § 268. Gerningsindholdet er, at kra‐
vet om straksmeddelelse til Finanstilsynet ikke er overholdt,
og ansvarssubjektet er den virksomhed, som kravet er rettet
mod, og som ikke har overholdt kravet. Har en virksomhed
omfattet af den foreslåede § 269 c ikke straks meddelt Fi‐
nanstilsynet, at virksomheden f.eks. ikke har opfylder sit
krav til nedskrivningsegnede passiver, kan virksomheden
straffes med bøde.
Til nr. 114 (§ 373, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksom‐
hed)
Det følger af § 373, stk. 3, at en finansiel virksomhed, en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk‐
somhed, der ikke efterkommer et påbud for overtrædelse af
en række nærmere opregnede bestemmelse, kan straffes med
bøde.
Det foreslås med ændringen af § 373 stk. 3, at § 175 g, stk.
3, bliver omfattet af strafbestemmelsen, hvorved manglende
efterlevelse af et påbud for overtrædelse af kravene i § 175
g, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning.
For en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne
til den foreslåede § 1, nr. 52.
Den foreslåede ændring gennemfører artikel 66 stk. 1, litra
e, i CRD V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås desuden i stk. 3, 1. pkt., at tilføje en henvisning
til § 264 a og § 269 a, stk. 1, samt ændre henvisningen fra §
264, stk. 3, til § 264, stk. 5.
Med den foreslåede ændring vil en manglende efterlevelse
af et påbud for overtrædelse af § 264 a og § 269 a, stk. 1,
kunne straffes med bøde. I forhold til ændringen af henvis‐
ningen til § 264, er der tale om en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af nye stykker i § 264, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 65.
Den foreslåede ændring indebærer en hjemmel til at straf‐
fe manglende efterlevelse af påbud udstedt i medfør af
den foreslåede § 264 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 72, med
bøde. Efter den foreslåede § 264 a skal Finanstilsynet på‐
byde pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmægler‐
selskabet I at begrænse sine maksimale enkeltvise og samle‐
de eksponeringer i en virksomhed, hvis Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet konstaterer, at der er hindringer
for afvikling af virksomheden, som følge af at andre pen‐
geinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber
I besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomhe‐
den. Gerningsindholdet er, at Finanstilsynets påbud efter §
264 a ikke er overholdt, og ansvarssubjektet er den virksom‐
hed, som påbuddet er rettet mod. Har Finanstilsynet f.eks.
udstedt et påbud i medfør af den foreslåede § 264 a til et
pengeinstitut, hvorefter pengeinstituttet skal begrænse sine
maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer i en virk‐
somhed, og pengeinstituttet ikke opfylder påbuddet indenfor
den angivne frist for opfyldelse af påbuddet, kan pengeinsti‐
tuttet straffes med en bøde.
Den foreslåede ændring indebærer også en hjemmel til at
straffe manglende efterlevelse af påbud udstedt i medfør af
den foreslåede § 269 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 80,
med bøde. Efter den foreslåede § 269 a, stk. 1, kan Finans‐
tilsynet begrænse en virksomheds udlodning til det maksi‐
male udlodningsbeløb, hvis en virksomhed, der er underlagt
krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, opfylder
det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, men ikke når
det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver. Gerningsindholdet er, at Finanstilsynets påbud efter
§ 269 a, stk. 1, ikke efterleves, og ansvarssubjektet er den
virksomhed, som påbuddet er rettet mod. Har Finanstilsynet
f.eks. udstedt et påbud i medfør af den foreslåede § 269 a,
stk. 1, hvorefter en virksomhed skal begrænse sin udlodning
til det maksimale udlodningsbeløb, og virksomheden ikke
opfylder påbuddet indenfor den angivne frist for opfyldelse
af påbuddet, kan virksomheden straffes med en bøde.
Til nr. 115 (Bilag 9 og 10 i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at som bilag 9 og 10 til lov om finansiel virk‐
somhed indsættes bilag 1 og bilag 2.
Bilag 9 indeholder de formler, som anvendes til at beregne
de beløb, der henvises til i det foreslåede § 267 a, stk. 1, nr.
5, § 267 b, stk. 1, og § 267 c, stk. 2 og 4.
Bilag 10 indeholder de formler, som anvendes til at beregne
de beløb, der henvises til i det foreslåede § 269 a, stk. 1, 2.
pkt.
Med den foreslåede ændring vil bilag 1 og 2 blive indsat
som bilag 9 og 10 til lov om finansiel virksomhed.
Til § 2
217
Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Fodnoten til lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4.
januar 2019 (herefter lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder), indeholder en udtømmende
opregning af de direktiver, som lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder gennemfører.
Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2019/879 af 20. maj 2019 om æn‐
dring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitut‐
ters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapita‐
liseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF (BRRD II). Fod‐
noten til lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheders titel skal opdateres som følge heraf.
Det foreslås at ændre ordlyden i fodnoten til lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheders titel
til også at omfatte en henvisning til BRRD II.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder, at loven gennemfører dele af BRRD II.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Lovens § 1 fastsætter, hvilke virksomheder og enheder der
er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det følger af §
1, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, at loven finder anvendelse på finansiel‐
le holdingvirksomheder her i landet, jf. § 2, nr. 11.
Med lovforslagets § 2, nr. 4-7, foreslås det at indsætte
nye definitioner af henholdsvis en afviklingsenhed, en af‐
viklingskoncern og nedskrivningsegnede forpligtelser. Der
henvises til de enkelte bemærkninger for de enkelte numre
for nærmere beskrivelse.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 1, stk. 2, ved at
ændre henvisningen til § 2, nr. 11, til § 2, nr. 13.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, er således en konse‐
kvensændring som følge af ændringerne af § 2, jf. lovforsla‐
gets § 2, nr. 4-7.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Lovens § 1 fastsætter, hvilke virksomheder og enheder der
er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det følger af §
1, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, at loven finder anvendelse på finansie‐
ringsinstitutter her i landet, jf. § 2, nr. 13.
Med lovforslagets § 2, nr. 3-5, foreslås det at indsætte
nye definitioner af henholdsvis en afviklingsenhed, en af‐
viklingskoncern og nedskrivningsegnede forpligtelser. Der
henvises til de enkelte bemærkninger for de enkelte numre
for nærmere beskrivelse.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 1, stk. 3, ved at
ændre henvisningen til § 2, nr. 13, til § 2, nr. 15.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 3, er således en konse‐
kvensændring som følge af ændringerne af § 2, jf. lovforsla‐
gets § 2, nr. 4-7.
Til nr. 4 (§ 2, nr. 2, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Bestemmelsen i § 2 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder indeholder definitioner af en
række forskellige begreber, som anvendes i loven.
Med BRRD II-direktivet indføres begreberne afviklingsen‐
hed og afviklingskoncern. Begreberne er ikke anvendt hidtil
og er heller ikke defineret i lovgivningen.
BRRD-direktivet giver mulighed for både en selskabsspeci‐
fik afviklingsstrategi (»multiple points of entry«) og en kon‐
cernspecifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En
koncernspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun an‐
vendes afviklingstiltag for én virksomhed i en koncern,
typisk modervirksomheden, mens en selskabsspecifik afvik‐
lingsstrategi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag for
flere virksomheder i samme koncern, typisk driftsdattervirk‐
somhederne. Formålet med at indføre begreberne afviklings‐
enhed og afviklingskoncern er, at det klart defineres, hvilke
virksomheder i en koncern der ifølge afviklingsplanen er
afviklingsenheder. Det har også betydning for fastsættelse af
krav til nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. lovforslagets §
1, nr. 11.
Det foreslås at indsætte en definition af en afviklingsenhed
i § 2, nr. 2, således at en afviklingsenhed i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder skal
forstås som en virksomhed eller enhed, der er omfattet af
definitionen i § 5, stk. 1, nr. 77, i lov om finansiel virksom‐
hed.
Definitionen af en afviklingsenhed foreslås indført i § 5, stk.
218
1, nr. 77, i lov om finansiel virksomhed med § 1, nr. 11, i
dette lovforslag, hvortil der henvises.
Med forslaget implementeres dele af artikel 1, nr. 1, litra
e, i BRRD II-direktivet, som gennemfører artikel 83 a i
BRRD-direktivet.
Til nr. 5 (§ 2, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Der findes ikke i gældende ret en definition af afviklings‐
koncerner. BRRD II-direktivet indfører begreberne afvik‐
lingsenhed og afviklingskoncern.
BRRD-direktivet giver mulighed for både en selskabsspeci‐
fik afviklingsstrategi (»multiple points of entry«) og en kon‐
cernspecifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En
koncernspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun an‐
vendes afviklingstiltag for én virksomhed i en koncern,
typisk modervirksomheden, mens en selskabsspecifik afvik‐
lingsstrategi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag for
flere virksomheder i samme koncern, typisk driftsdattervirk‐
somhederne. Formålet med at indføre begreberne afviklings‐
enhed og afviklingskoncern er, at det klart defineres, hvilke
virksomheder i en koncern der ifølge afviklingsplanen er
afviklingsenheder. Det har også betydning for fastsættelse af
krav til nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. lovforslagets §
1, nr. 11.
§ 2 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder indeholder definitioner af en række forskelli‐
ge begreber, som anvendes i loven.
Det foreslås at indsætte en definition af en afviklingskon‐
cern i § 2, nr. 4, således at en afviklingskoncern i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
skal forstås som en afviklingskoncern som defineret i § 5,
stk. 1, nr. 78, i lov om finansiel virksomhed.
Definitionen af en afviklingskoncern foreslås indført i § 5,
stk. 1, nr. 78, i lov om finansiel virksomhed med § 1, nr. 11,
i dette lovforslag, hvortil der henvises.
Med forslaget implementeres dele af artikel 1, nr. 1, litra
e, i BRRD II-direktivet, som gennemfører artikel 83 b i
BRRD-direktivet.
Til nr. 6 (§ 2, nr. 13, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
§ 2 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder indeholder definitioner af en række forskelli‐
ge begreber, som anvendes i loven.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det at indsætte tre
nye numre med definitioner af henholdsvis SIFI-buffer,
SIFI-buffersats og gearingsgradbuffer. Der henvises til de
enkelte bemærkninger for de enkelte numre for nærmere
beskrivelse. Ved denne ændring ændres nummerrækken i §
5 i lov om finansiel virksomhed.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 2, nr. 11, som bliver
nr. 13, ved at ændre henvisningen fra nr. 51 til nr. 54.
Den foreslåede ændring af § 2, nr. 11, som bliver nr. 13, er
således en konsekvensændring som følge af ændringerne af
lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 7 (§ 2, nr. 20, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Nedskrivningsegnede forpligtelser er i dag defineret i § 267,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Med BRRD II-direk‐
tivet indføres der bl.a. mulighed for, at nedskrivningsegne‐
de forpligtelser bliver omfattet af afviklingsmyndighedernes
mulighed for at nedskrive eller konvertere relevante kapita‐
linstrumenter, og definitionen af begrebet nedskrivningseg‐
nede forpligtelser ændres som følge heraf.
§ 2 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder indeholder definitioner af en række forskelli‐
ge begreber, som anvendes i loven.
Det foreslås at indsætte en definition af nedskrivningsegne‐
de forpligtelser i § 2, nr. 20, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, hvorefter ned‐
skrivningsegnede forpligtelser defineres som forpligtelser,
der er omfattet af bail-in, og som opfylder betingelserne i §
267 a, stk. 1, eller § 267 e i lov om finansiel virksomhed.
Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, omfatter instrumen‐
ter, som kan nedskrives eller konverteres til egenkapital ved
brug af bail-in i § 25, stk. 1, i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder. Bail-in er defineret
i § 2, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder og dækker over det afviklingsvær‐
ktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug af til at nedskri‐
ve forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i
medfør af §§ 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, skal for at kunne
udgøre nedskrivningsegnede forpligtelser opfylde betingel‐
serne i § 267 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 80, hvis
der er tale om en afviklingsenhed, og opfylde betingelserne
i § 267 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 80, hvis der er tale om
en virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed. Det betyder
219
bl.a., at forpligtelsen skal have en restløbetid på mindst ét år
og være udstedt og fuldt indbetalt med midler, der direkte
eller indirekte er finansiereret af pengeinstituttet eller fonds‐
mæglerselskabet I.
Den foreslåede § 267 e, stk. 1, nr. 4, henviser til artikel
72 a, stk. 1, litra b, i CRR-forordningen. Supplerende kapita‐
linstrumenter skal for at kunne udgøre nedskrivningsegnede
forpligtelser opfylde betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra
b, i CRR-forordningen. Det betyder, at de supplerende kapi‐
talinstrumenter skal have en restløbetid på mindst ét år, for
så vidt som de ikke kan betragtes som supplerende kapital‐
poster i henhold til artikel 64 i CRR-forordningen. Der er
her tale om supplerende kapitalinstrumenter, der ikke fuldt
ud kan tælles med under kapitalgrundlaget fem år før udløb,
men som kan tælles fuldt ud med under nedskrivningsegne‐
de passiver op til et år før udløb.
Supplerende kapitalinstrumenter er defineret i § 5, stk. 6, nr.
15, i lov om finansiel virksomhed, der fastslår, at suppleren‐
de kapitalinstrumenter skal forstås i overensstemmelse med
artikel 63 i CRR-forordningen og regler fastsat i medfør at
§ 128, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Opfylder
et kapitalinstrument betingelserne i artikel 63, litra a-p, i
CRR-forordningen, er der dermed tale om et supplerende
kapitalinstrument.
Med forslaget implementeres dele af artikel 1, litra d, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører artikel 2, stk. 1, nr. 71
a i BRRD-direktivet.
Til nr. 8 (§ 4, stk. 2 og 3, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 4, stk. 2, at Finansiel Stabilitet kan iværksæt‐
te afviklingsforanstaltninger over for en finansiel holding‐
virksomhed, når betingelserne for afvikling er opfyldt for
både holdingvirksomheden og mindst én dattervirksomhed.
Betingelserne for afvikling følger af § 4, stk. 1. Den førs‐
te betingelse er, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet har vurderet, at virksomheden er nødlidende eller
forventeligt nødlidende i overensstemmelse med § 224 a i
lov om finansiel virksomhed. Herudover skal Finanstilsynet
have meddelt Finansiel Stabilitet, at der ikke er udsigt til,
at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor
eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil
kunne forhindre, at virksomheden må afvikles. Endelig skal
iværksættelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger vur‐
deres at være i offentlighedens interesse.
Det foreslås at ophæve § 4, stk. 2, og i stedet indsætte to nye
stykker.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., at stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse for en finansiel holdingvirksomhed. Efter den
foreslåede bestemmelser kan Finansiel Stabilitet iværksæt‐
te afviklingsforanstaltninger overfor finansielle holdingvirk‐
somheder, hvis afviklingsbetingelserne herfor er opfyldt, jf.
§ 4, stk. 1. Det følger af stk. 1, at Finansiel Stabilitet iværk‐
sætter afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed,
hvis Finansiel Stabilitet vurderer, at følgende betingelser for
afvikling er opfyldt. En finansiel holdingvirksomhed er ikke
omfattet af begrebet virksomheder, jf. § 2, nr. 21, hvorfor
der i overensstemmelser med BRRD-direktivet foreslås ind‐
sat en selvstændig bestemmelse til, at Finansiel Stabilitet
kan iværksætte afviklingsforanstaltninger, hvis betingelserne
efter stk. 1 er opfyldt.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 2. pkt., at Finansiel Stabilitet, uan‐
set om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, kan iværksætte
afviklingsforanstaltninger over for en finansiel holdingvirk‐
somhed, hvis tre betingelser, som er oplistet i nr. 1-3, er
opfyldt. Alle tre betingelser skal være opfyldt, for at den
foreslåede bestemmelse kan finde anvendelse.
I henhold til det foreslåede stk. 2, nr. 1, skal den finansielle
holdingvirksomhed være en afviklingsenhed. Det betyder,
at det af afviklingsplanen skal fremgå, at den finansielle
holdingvirksomhed er udpeget som afviklingsenhed.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal en eller flere af den
finansielle holdingvirksomheds dattervirksomheder, som er
pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglersel‐
skaber I og ikke afviklingsenheder, opfylde betingelserne
for afvikling. Det betyder, at betingelserne for afvikling, jf.
lovens § 4, skal være opfyldt.
Endelig følger det af det foreslåede stk. 2, nr. 3, at Finans‐
tilsynet skal vurdere, at et sammenbrud i en finansiel hol‐
dingvirksomheds dattervirksomhed, som er et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I og ikke en af‐
viklingsenhed, vil medføre risiko for sammenbrud i afvik‐
lingskoncernen. Det vil sige, at aktiver og passiver i den
finansielle holdingvirksomheds dattervirksomhed skal være
af et sådant omfang, at Finanstilsynet vurderer, at dattervirk‐
somhedens sammenbrud vil udgøre en trussel mod en virk‐
somhed i koncernen eller koncernen som helhed.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende
ret, dog med den forskel at der ikke længere skal gælde
et krav om, at mindst én af den finansielle holdingvirksom‐
heds dattervirksomheder også skal opfylde betingelserne for
afvikling.
Med afviklingsforanstaltninger forstås en række beføjelser,
som Finansiel Stabilitet kan anvende ved håndteringen af
en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed. Det
gælder bl.a. virksomhedssalg (§ 19), oprettelse af broinstitut
220
(§ 21) og bail-in (§ 24), som kan finde anvendelse, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Den foreslåede ændring medfører, at der fremadrettet kan
iværksættes afviklingsforanstaltninger over for en finansiel
holdingvirksomhed, hvis alene holdingvirksomheden opfyl‐
der afviklingsbetingelserne i § 4, stk. 1.
Den foreslåede ændring skal endvidere ses i lyset af indfø‐
relsen af begreberne afviklingskoncern og afviklingsenhed
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, hvorved det skal være muligt at iværksætte
afviklingsforanstaltninger på enhedsniveau og ikke nødven‐
digvis på koncernniveau, hvorfor der ikke længere vil gælde
krav om, at betingelserne for afvikling skal være opfyldt for
både holdingvirksomheden og mindst én dattervirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at regu‐
leringen tilpasses indførelsen af begreberne afviklingskon‐
cern og afviklingsenhed.
Det foreslås i stk. 3, at ejes dattervirksomhederne af en blan‐
det holdingvirksomhed direkte eller indirekte af en mellem‐
liggende finansiel holdingvirksomhed, træffes afviklingsfor‐
anstaltninger alene med henblik på koncernafvikling over
for den mellemliggende finansielle holdingvirksomhed. Be‐
stemmelsen indebærer, at der ikke vil blive truffet afvik‐
lingsforanstaltninger med henblik på koncernafvikling over
for den blandede holdingvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Fi‐
nansiel Stabilitet ikke træffer afviklingsforanstaltninger over
for en blandet holdingvirksomhed, hvis der er en mellemlig‐
gende finansiel holdingvirksomhed, som indirekte ejer en
blandet holdingvirksomheds datterselskaber.
Som eksempel kan nævnes den situation, hvor en blandet
holdingvirksomhed ejer en mellemliggende finansiel hol‐
dingvirksomhed, som igen ejer et eller flere kreditinstitutter,
og den finansielle holdingvirksomhed er udpeget som af‐
viklingsenhed, og kreditinstitutterne ikke er særskilte afvik‐
lingsheder. I sådan en situation vil afviklingsforanstaltninger
skulle træffes over for den finansielle holdingvirksomhed,
der her udgør den mellemliggende finansielle holdingvirk‐
somhed.
Med forslaget implementeres dele af artikel 1, nr. 11, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
33, stk. 2-4, i BRRD-direktivet.
Til nr. 9 (§ 4, stk. 5 og 6, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder)
For at Finansiel Stabilitet kan iværksætte afviklingsforan‐
staltninger over for en virksomhed, skal betingelserne herfor
være opfyldt, jf. § 4, stk. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Afviklingsforan‐
staltninger kan iværksættes over for virksomheder som defi‐
neret i henhold til § 2, nr. 21, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Det er Finansiel
Stabilitet, der foretager vurderingen af, om betingelserne i §
4, stk. 1, er opfyldt.
Det foreslås af indsætte to nye stykker i § 4.
Det foreslås i stk. 5, at vurderer Finansiel Stabilitet, at betin‐
gelsen i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt, iværksætter Finansiel
Stabilitet ikke afviklingsforanstaltninger, dog med undtagel‐
se af stk. 2 og § 18 a.
Det er situationen, hvor Finanstilsynet har vurderet, at et
pengeinstitut er nødlidende, og at der ikke er udsigt til, at
andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor
eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil
kunne forhindre, at virksomheden må afvikles. Samtidig
vurderer Finansiel Stabilitet, at det ikke er i offentlighedens
interesse at iværksætte en restrukturering eller afvikling i
medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder.
En foranstaltning anses for at være i offentlighedens interes‐
se, når den er nødvendig til opfyldelse af afviklingsmålene,
som fremgår af § 5 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, og de pågældende mål ikke
kan opnås mindst lige så godt ved konkursbehandling.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at i tilfælde af at
alle betingelserne for at iværksætte afviklingsforanstaltnin‐
ger ikke er opfyldt, skal en afvikling af virksomheden ske
på anden vis. Hvis Finanstilsynet inddrager virksomhedens
tilladelse, skal afvikling ske ved konkurs, likvidation, sam‐
menlægning med en anden virksomhed eller på anden måde
efter Finanstilsynets tilladelse, jf. § 227 i lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås i stk. 6, at Finansiel Stabilitet kan iværksætte
afviklingsforanstaltninger over for et centralt organ samt
pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er fast knyttet til
et sådant organ, og som indgår i samme afviklingskoncern,
når den pågældende afviklingskoncern opfylder betingelser‐
ne for afvikling.
Med centralt organ forstås et organ, der har flere penge-
og realkreditinstitutter (kreditinstitutter) tilknyttet, hvor det
centrale organs ledelse er beliggende i samme medlemsstat
og bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede kredit‐
institutters ledelse. Det centrale organ og de tilsluttede insti‐
221
tutter hæfter solidarisk for hinandens forpligtelser, eller de
tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det
centrale organ. Det centrale organs og samtlige tilsluttede
institutters solvens og likviditet kontrolleres på grundlag af
institutternes konsoliderede regnskaber.
Med afviklingsforanstaltninger forstås en række beføjelser,
som Finansiel Stabilitet kan anvende ved håndteringen af
en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed. Det
gælder bl.a. virksomhedssalg (§ 19), oprettelse af broinstitut
(§ 21) og bail-in (§ 24), som kan finde anvendelse, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at Finansiel
Stabilitet kan iværksætte afviklingsforanstaltninger over for
et centralt organ og tilknyttede penge- og realkreditinstitut‐
ter, når betingelserne for koncernafvikling som helhed er
opfyldte, selvom der heriblandt måtte være penge- eller real‐
kreditinstitutter, der ikke isoleret set opfylder betingelserne
for afvikling, herunder ved at være nødlidende eller forven‐
teligt nødlidende.
Med forslaget implementeres dele af artikel 1, nr. 10, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører artikel 32 a og artikel
32 b i BRRD-direktivet.
Til nr. 10 (§ 4 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder)
Finansiel Stabilitet kan i dag suspendere enhver forfalden
betalings- og leveringsforpligtelse i henhold til en kontrakt i
en virksomhed eller enhed under afvikling, dog med enkelte
undtagelser. Det følger af § 32 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Finansiel Stabi‐
litet har derimod ikke mulighed for at suspendere enhver be‐
talings- eller leveringsforpligtelse i henhold til en kontrakt i
en virksomhed eller enhed på et tidspunkt, før virksomheden
eller enheden opfylder afviklingsbetingelserne og dermed er
taget under restrukturering eller afvikling.
Det foreslås at indsætte § 4 a før overskriften før § 5.
Det foreslås i stk. 1, at Finansiel Stabilitet efter høring af
Finanstilsynet kan suspendere enhver betalings- eller leve‐
ringsforpligtelse i henhold til en kontrakt, som en virksom‐
hed eller enhed har indgået, hvis tre betingelser, som er
oplistet i nr. 1-3, er opfyldt. Alle tre betingelser skal være
opfyldt, for at den foreslåede suspensionsbeføjelse kan finde
anvendelse.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 1, skal betingelserne
i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, være opfyldt. Det betyder, at Finans‐
tilsynet skal have meddelt Finansiel Stabilitet, at virksom‐
heden eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødli‐
dende, jf. § 224 a i lov om finansiel virksomhed, ligesom
Finanstilsynet også skal have vurderet og meddelt Finansiel
Stabilitet, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder
tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, vil
kunne forhindre, at virksomheden eller enheden inden for
en passende tidshorisont må afvikles. Det betyder, at Finans‐
tilsynet har vurderet, at der er objektive elementer til støtte
for en konstatering af, at virksomheden i nær fremtid vil
misligholde kravene til fortsat at opretholde sin tilladelse
til at kunne drive virksomhed. Tidshorisonten skal vurderes
konkret i forhold til situationen og risikoen for den finan‐
sielle stabilitet, indskydere, kunder m.v.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal suspension vurderes
nødvendigt for at undgå yderligere forværring af den økono‐
miske situation i virksomheden eller enheden. En yderligere
forværring kan bl.a. være en forværret likviditetssituation,
misligholdt lån, forværrede kapitalforhold m.v. Det er Fi‐
nansiel Stabilitet, der foretager vurderingen af, om suspen‐
sion er nødvendig for at undgå yderligere forværring, efter
høring af Finanstilsynet.
Endelig følger det af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at suspen‐
sion skal vurderes nødvendig enten for at konstatere, hvor‐
vidt det er i offentlighedens interesse at foretage afviklings‐
foranstaltninger, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, eller for at sikre en
effektiv anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer. Be‐
tingelsen for om suspension er nødvendig vil være opfyldt,
hvis Finansiel Stabilitet vurderer, at der er behov for et kort
tidsrum til at kunne afklare, hvilke afviklingsforanstaltnin‐
ger der videre skal træffes.
Afvikling anses for at være i offentlighedens interesse, hvis
den er nødvendig for at opfylde et eller flere af de afvik‐
lingsmål, der fremgår af § 5 i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder. Afviklingsmålene
efter § 5 er lige vigtige, og Finansiel Stabilitet skal foretage
en konkret afvejning af dem i lyset af omstændighederne i
hver enkelt sag. Afviklingsmålene må ikke kunne varetages
i samme omfang ved konkursbehandling. Det vil sige, at
hvis Finansiel Stabilitet f.eks. vurderer, at offentlighedens
interesse kan varetages lige så godt ved håndtering af en
nødlidende eller forventeligt nødlidende virksomhed eller
enhed ved konkursbehandling, er kravet ikke opfyldt.
Suspension efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kan ligeledes
ske, hvis en suspension kan være med til at sikre, at Finan‐
siel Stabilitet får mulighed for at iværksætte en eller flere
afviklingsforanstaltninger effektivt og hensigtsmæssigt. En
suspension kan modsat ikke finde anvendelse, hvis omstæn‐
dighederne tilsiger, at suspension ikke vil bidrage til Finan‐
siel Stabilitets tilrettelæggelse af afviklingsforanstaltninger.
Det foreslåede stk. 1 giver Finansiel Stabilitet mulighed for
at suspendere enhver betalings- eller leveringsforpligtelse i
222
henhold til en kontrakt på et tidligere tidspunkt, end hvad
der følger af de gældende regler i § 32. Suspension efter det
foreslåede stk. 1 udelukker ikke, at der kan ske suspension
af betalings- og leveringsforpligtelse på samme tid.
Hvis betingelserne for suspension er opfyldt, vil Finansiel
Stabilitet efter bestemmelsen kunne suspendere enhver beta‐
ling og levering af ydelser, herunder alle ordinære ydelser
i henhold til låneaftaler, obligationsudstedelse, berettigede
indskud og finansielle kontrakter fra virksomheden eller
enheden, inden denne er under afvikling. Adgangen til at
suspendere gælder endvidere ydelser, der forfalder under
suspensionsperioden. En modpart kan således ikke i suspen‐
sionsperioden påberåbe sig manglende opfyldelse på grund
af udskydelsen som en misligholdelse, jf. det foreslåede stk.
6.
Suspension efter stk. 1 kan være rettet mod konkrete forplig‐
telser eller grupper af forpligtelser, men kan også gælde for
alle instituttets betalings- eller leveringsforpligtelser.
Et eksempel på suspension kunne være, hvis et institut på
tidspunktet, hvor Finanstilsynet har vurderet, at instituttet er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, f.eks. står overfor
at skulle indfri udstedelser af seniorgæld. I den situation vil
en suspension af en sådan tilbagebetaling i henhold til en
kontrakt kunne medvirke til at undgå yderligere forværring
af den økonomiske situation i virksomheden, herunder sikre
likviditet i instituttet. Samtidig vil en sådan suspension være
relevant i forhold til at kunne afklare, hvilke afviklingsfor‐
anstaltninger der videre skal træffes, herunder evt. anvendel‐
se af bail-in.
Det foreslås i stk. 2, at der ikke kan foretages suspension
i medfør af stk. 1 i relation til kontrakter indgået med en
nærmere angivet kontraktpart.
Efter stk. 2, nr. 1, kan der ikke foretages suspension i rela‐
tion til kontrakter indgået med systemer og operatører af
systemer, der er udpeget som sådan i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998
om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapiraf‐
viklingssystemer. Der henvises til definitionerne i § 3, nr.
30 og 31 i kapitalmarkedsloven, hvor henholdsvis værdipa‐
pirafviklingssystem og betalingssystem er defineret.
Efter stk. 2, nr. 2, kan der ikke foretages suspension i rela‐
tion til kontrakter indgået med centrale modparter (CCP’er),
og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-deriva‐
ter, centrale modparter og transaktionsregistre. Med centrale
modparter forstås som defineret i lov om kapitalmarkeder,
jf. lovens § 3, nr. 11.
Efter stk. 2, nr. 3, kan der ikke foretages suspension i rela‐
tion til kontrakter indgået med centralbanker.
Kontrakter med disse kontraktparter er undtaget fra de fore‐
slåede suspensionsbeføjelser af hensyn til sikring af den
finansielle infrastruktur, herunder afvikling af værdipapir‐
handler.
Det foreslås i stk. 3, at suspensionen løber fra offentliggørel‐
sen af meddelelse om suspension, jf. § 50, til udløbet af den
første hverdag herefter.
Tidsfristen løber fra offentliggørelsen og frem til afslutnin‐
gen på den første efterfølgende hverdag, det vil sige ved
midnat. Den tidsmæssige udstrækning af suspensionen vil
ikke ændre sig, som følge af at der iværksættes afviklings‐
foranstaltninger over for den pågældende virksomhed eller
enhed, fordi virksomheden eller enheden tages under afvik‐
ling. Det vil sige, at i tidsrummet fra suspension er iværksat
og frem til afslutningen på den første efterfølgende hverdag,
vil suspensionen fortsat finde anvendelse, selvom der iværk‐
sættes afviklingsforanstaltninger over for den pågældende
virksomhed eller enhed i den mellemliggende periode.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet
til hver en tid kan afkorte en allerede iværksat suspension,
når der vurderes ikke at være behov for suspensionen i dens
fulde udstrækning.
Det foreslås i stk. 4, at hvis en suspenderet betalings- eller
leveringsforpligtelse forfalder i suspensionsperioden, skal
betalingen eller leveringen ske umiddelbart efter udløbet
af suspensionsperioden. Den foreslåede bestemmelse skal
medvirke til at sikre, at der ved suspension i medfør af stk. 1
ikke sker betaling eller levering i en tidsperiode, hvor Finan‐
siel Stabilitet, har vurderet at der er behov for en suspension.
Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der følger af
§ 32, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Det foreslås i stk. 5, at hvis betalings- eller leveringsfor‐
pligtelserne i henhold til en kontrakt suspenderes i medfør
af stk. 1, suspenderes kontraktpartens betalings- eller leve‐
ringsforpligtelse i henhold til kontrakten i samme periode.
Det foreslåede stk. 5 fastslår, at for forpligtelser, der ind‐
går i retsforhold, hvor der skal ske udveksling af ydelser,
vil udsættelse af fordringen på virksomheden eller enheden
medføre en tilsvarende udsættelse for kontraktpartens tilsva‐
rende forpligtelser.
Kontraktparter, der har fordringer, som ifølge kontrakten
223
modregnes eller nettes, vil skulle afvente suspensionsperio‐
dens udløb, før der skal ske modregning, netting eller beta‐
ling. Disse modparter risikerer således ikke selv at komme i
misligholdelse ved, at den modregnede betaling udskydes.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at har Finansiel Stabilitet foreta‐
get suspension, kan Finansiel Stabilitet udøve beføjelserne
efter §§ 33 og 34 i relation til samme kontrakt, selvom den
pågældende virksomhed eller enhed ikke er under afvikling
på tidspunktet for suspensionen.
Finansiel Stabilitet kan efter § 33 suspendere sikrede kre‐
ditorers ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet
af en virksomhed eller enhed under afvikling, og efter § 34
suspendere kontraktlige ophørsrettigheder.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at i det tilfælde
at Finansiel Stabilitet udøver beføjelsen til at suspendere
en betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold til en kon‐
trakt, jf. stk. 1, vil en kreditor i virksomheden eller enheden,
der er nødlidende eller forventeligt nødlidende, men endnu
ikke under afvikling, ikke kunne gøre sikkerhedsrettigheder
gældende i virksomhedens eller enhedens aktiver eller gø‐
re brug af kontraktlige ophørsrettigheder i den tidsperiode,
hvor suspensionen finder sted, jf. §§ 33 og 34.
Finansiel Stabilitet skal ved udøvelse af rettigheden i medfør
af bestemmelsen tage størst muligt hensyn til effektiviteten
og omsætningen på de finansielle markeder, så indgrebene
i de pågældende kontrakter udøves på en sådan måde, at
følgevirkningerne for det øvrige marked begrænses mest
muligt.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitets
suspension af betalings- og leveringsforpligtelser virker ef‐
ter hensigten ved at sikre, at kreditorer ikke som følge heraf
kan gøre sikkerheds- og opsigelsesrettigheder gældende.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at en suspension efter 1. pkt.
har samme tidsmæssige udstrækning som suspensionen efter
stk. 1, jf. stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en
suspension i medfør af §§ 33 eller 34 følger den samme
tidsmæssige udstrækning som en suspension af betalings-
eller leveringsforpligtelse efter stk. 1, jf. stk. 3. Det vil sige,
at hvis Finansiel Stabilitet udøver beføjelsen til at udøve su‐
spension af f.eks. kontraktlige ophørsrettigheder efter § 34,
vil suspensionsperioden for denne suspension tidsmæssigt
følge suspensionen af en betalings- eller leveringsforpligtel‐
se.
Det foreslås i stk. 7, at har Finansiel Stabilitet foretaget
suspension i medfør af stk. 1, stk. 6, eller §§ 33 eller 34,
kan Finansiel Stabilitet ikke på et senere tidspunkt, når den
pågældende virksomhed eller enhed er taget under afvikling,
udøve den tilsvarende beføjelse efter §§ 32-34 i relation til
samme kontrakt.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at hvis Finansiel Sta‐
bilitet f.eks. har gjort brug af beføjelsen til at suspendere
en betalings- eller leveringsforpligtelse efter stk. 1, vil Fi‐
nansiel Stabilitet ikke – hvis den pågældende virksomhed
eller enhed senere tages under afvikling – kunne gøre brug
af beføjelsen til at suspendere en betalings- og leveringsfor‐
pligtelse i henhold til samme kontrakt efter § 32.
Med bestemmelsen udelukkes det ikke, ved brug af beføjel‐
sen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelse
efter stk. 1, at Finansiel Stabilitet på et senere tidspunkt
kan gøre brug af anden suspensionsbeføjelse, f.eks. til at
suspendere sikre kreditorers ret til at søge sig fyldestgjort i
sikkerheder stillet af en virksomhed eller enhed under afvik‐
ling, jf. § 33.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i stk. 3 og de gældende bestemmelser om su‐
spension, jf. §§ 32-34, hvorefter de har til formål at sikre
en effektiv afvikling og samtidig i en begrænset periode at
begrænse modparternes ret til at afslutte, fremskynde eller
på anden måde opsige finansielle kontrakter.
Med forslaget implementeres dele af artikel 1, nr. 12, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører artikel 33 a i BRRD-
direktivet. Betalings- eller leveringsforpligtelser vil også
kunne suspenderes i relation til berettigede indskud, modsat
hvad der følger af gældende ret. Det følger af BRRD II-di‐
rektivet, at medlemsstaterne kan fastsætte, at hvis beføjelsen
til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser udø‐
ves i forbindelse med berettigede indskud, sikrer afviklings‐
myndighederne, at indskyderne har adgang til et passende
dagligt beløb fra disse indskud. Denne mulighed for at fast‐
sætte krav herom er ikke udnyttet ved implementeringen af
BRRD II-direktivet. Baggrunden herfor er det forhold, at en
suspension efter stk. 1 har virkning i en meget begrænset
tidsperiode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 6, stk. 1, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at inden Finansiel
Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltninger eller udøver
beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapita‐
linstrumenter, jf. § 17, skal Finansiel Stabilitet sikre, at der
224
foretages en rimelig, forsigtig og realistisk værdiansættelse
af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, tilføjes et nyt § 17, stk. 1, 2.
pkt., hvorefter Finansiel Stabilitet også skal nedskrive eller
konvertere visse former for nedskrivningsegnede forpligtel‐
ser, når den virksomhed eller enhed, som er under restruktu‐
rering eller afvikling, er en dattervirksomhed eller -enhed
til en afviklingsenhed. Det vil således ikke længere alene
være relevante kapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller
konverteres i medfør af § 17.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger Finansiel Stabi‐
litet til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser
i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er under afvik‐
ling, men som er dattervirksomhed eller -enhed til en afvik‐
lingsenhed under afvikling.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 6, stk. 1, 1. pkt.,
ved at indsætte nedskrivningsegnede forpligtelser i bestem‐
melsens ordlyd. Bestemmelsen vil dermed fremover henvise
til nedskrivning og konvertering af både relevante kapitalin‐
strumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser i henhold
til § 17. Endvidere foreslås det at udvide henvisningen i § 6,
stk. 1, 1. pkt., til de bestemmelser, som kan danne grundlag
for en nedskrivning eller konvertering, til også at omfatte §
18 a.
De foreslåede ændringer er således konsekvensændringer
som følge af ændringen af § 17, jf. lovforslagets § 2, nr.
15, og tilføjelsen af en ny § 18 a, jf. lovforslagets § 2,
nr. 22. Med ændringen implementeres artikel 1, nr. 13, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer til artikel
36 i BRRD-direktivet.
Til nr. 12 (§ 7, stk. 4, nr. 1, § 12, stk. 5, § 21, stk. 2, 2. pkt.,
og § 23, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder)
Det følger af § 7, stk. 4, nr. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, at er virksomhe‐
dens eller enhedens nettoværdi ved den endelige værdian‐
sættelse, jf. stk. 3, højere end nettoværdien ved den midlerti‐
dige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel Stabilitet øge
værdien af de fordringer fra kreditorer eller ejere af relevan‐
te kapitalinstrumenter, der er blevet nedskrevet i medfør af §
17 eller ved bail-in i medfør af § 24.
§ 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder vedrører nedskrivning og konvertering af rele‐
vante kapitalinstrumenter i virksomheder eller enheder, som
er under afvikling. Med lovforslagets § 2, nr. 15, udvides
§ 17 til i visse tilfælde også at omfatte en række nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser. Det vil således ikke længere alene
være relevante kapitalinstrumenter, der kan nedskrives eller
konverteres i medfør af § 17.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger Finansiel Stabi‐
litet til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser
i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er under afvik‐
ling, men som er dattervirksomhed eller -enhed til en afvik‐
lingsenhed under afvikling.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 7, stk. 4, nr. 1,
ved at indsætte nedskrivningsegnede forpligtelser i bestem‐
melsens ordlyd. Bestemmelsen vil dermed fremover henvise
til nedskrivning og konvertering af både relevante kapitalin‐
strumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser i henhold
til § 17. Endvidere foreslås det at udvide henvisningen i §
7, stk. 4, nr. 1, til de bestemmelser, som kan danne grundlag
for en nedskrivning eller konvertering, til også at omfatte §
18 a.
De foreslåede ændringer af § 7, stk. 4, nr. 1, er således
konsekvensændringer som følge af ændringen af § 17, jf.
lovforslagets § 2, nr. 15, og tilføjelsen af en ny § 18 a, jf.
lovforslagets § 2, nr. 22.
Det følger af § 12, stk. 5, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at når Finansiel Sta‐
bilitet beslutter at anvende et afviklingsværktøj eller andre
afviklingsforanstaltninger, og dette vil medføre, at kreditorer
lider tab, eller at deres fordringer konverteres, udøver Finan‐
siel Stabilitet beføjelsen i § 44 i forhold til indehaverne af
ejerskabsinstrumenter og nedskriver eller konverterer rele‐
vante kapitalinstrumenter i henhold til § 17 umiddelbart in‐
den eller samtidig med anvendelsen af afviklingsforanstalt‐
ningen.
I disse tilfælde, hvor afviklingsforanstaltninger vil medføre,
at kreditorer lider tab eller får deres fordringer konverteret,
skal Finansiel Stabilitet sikre, at den egentlige kernekapital
og kapitalinstrumenter tager tabene først.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, udvides § 17 til i visse tilfæl‐
de også at omfatte en række nedskrivningsegnede forplig‐
telser. Det vil således ikke længere alene være relevante
kapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller konverteres i
medfør af § 17.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
225
jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger Finansiel Stabi‐
litet til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser
i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er under afvik‐
ling, men som er dattervirksomhed eller -enhed til en afvik‐
lingsenhed under afvikling
Som følge heraf foreslås det at ændre § 12, stk. 5, ved
at indsætte nedskrivningsegnede forpligtelser i bestemmel‐
sens ordlyd. Bestemmelsen vil dermed fremover henvise
til nedskrivning og konvertering af både relevante kapitalin‐
strumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser i henhold
til § 17. Endvidere foreslås det at udvide henvisningen i §
12, stk. 5, til de bestemmelser, som kan danne grundlag for
en nedskrivning eller konvertering, til også at omfatte § 18
a.
De foreslåede ændringer af § 12, stk. 5, er således konse‐
kvensændringer som følge af ændringen af § 17, jf. lovfor‐
slagets § 2, nr. 15, og tilføjelsen af en ny § 18 a, jf. lovfor‐
slagets § 2, nr. 22.
Det følger af § 21 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet kan
overdrage alle eller dele af ejerskabsinstrumenter udstedt
af en virksomhed eller enhed under afvikling eller aktiver,
rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed
under afvikling til et oprettet broinstitut.
Det følger endvidere af § 21, stk. 2, 2. pkt., at broinstituttet
kapitaliseres ved nedskrivning eller konvertering af relevan‐
te kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under
afvikling, jf. § 17, ved anvendelse af bail-in, jf. § 24, eller
via indskud fra Afviklingsformuen, jf. § 59.
§ 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder vedrører nedskrivning og konvertering af rele‐
vante kapitalinstrumenter i virksomheder eller enheder, som
er under afvikling. Med lovforslagets § 2, nr. 15, udvides
§ 17 til i visse tilfælde også at omfatte en række nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser. Det vil således ikke længere alene
være relevante kapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller
konverteres i medfør af § 17.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger Finansiel Stabi‐
litet til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser
i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er under afvik‐
ling, men som er dattervirksomhed til en afviklingsenhed
under afvikling.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 21, stk. 2, 2. pkt.,
ved at indsætte nedskrivningsegnede forpligtelser i bestem‐
melsens ordlyd. Med den foreslåede ændring vil bestemmel‐
sen fremover henvise til nedskrivning og konvertering af
både relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede
forpligtelser i henhold til § 17. Endvidere foreslås det at
udvide henvisningen i § 21, stk. 2, 2. pkt., til de bestem‐
melser, som kan danne grundlag for en nedskrivning eller
konvertering, til også at omfatte § 18 a.
De foreslåede ændringer af § 21, stk. 2, 2. pkt., er således
konsekvensændringer som følge af ændringen af § 17, jf.
lovforslagets § 2, nr. 15, og tilføjelsen af en ny § 18 a, jf.
lovforslagets § 2, nr. 22.
Det følger af § 23, stk. 3, at porteføljeadministrationssel‐
skabet kapitaliseres ved nedskrivning eller konvertering af
relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden
under afvikling, jf. § 17, ved anvendelse af bail-in, jf. § 24,
eller via indskud fra Afviklingsformuen, jf. § 59.
§ 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder vedrører nedskrivning og konvertering af rele‐
vante kapitalinstrumenter i virksomheder eller enheder, som
er under afvikling.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, udvides § 17 til i visse tilfæl‐
de også at omfatte en række nedskrivningsegnede forplig‐
telser. Det vil således ikke længere alene være relevante
kapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller konverteres i
medfør af § 17.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger Finansiel Stabi‐
litet til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser
i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er under afvik‐
ling, men som er dattervirksomhed til en afviklingsenhed
under afvikling.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 23, stk. 3, ved at
indsætte nedskrivningsegnede forpligtelser i bestemmelsens
ordlyd. Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen frem‐
over henvise til nedskrivning og konvertering af både re‐
levante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forplig‐
telser i henhold til § 17. Endvidere foreslås det at udvide
henvisningen i § 23, stk. 3, til de bestemmelser, som kan
danne grundlag for en nedskrivning eller konvertering, til
også at omfatte § 18 a.
De foreslåede ændringer af § 23, stk. 3, er således konse‐
kvensændringer som følge af ændringen af § 17, jf. lovfor‐
slagets § 2, nr. 15, og tilføjelsen af en ny § 18 a, jf. lovfor‐
slagets § 2, nr. 22.
226
Til nr. 13 (§ 13, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
I henhold til § 272 i lov om finansiel virksomhed og § 17 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder kan Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet under
nogle nærmere omstændigheder nedskrive eller konvertere
hybrid kernekapital eller supplerende kapital, der begge er
kapitalgrundlagsposter. Øvrige passiver skal nedskrives ved
bail-in, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Ved en konkurs modtager kapitalgrundlagsposter betaling i
den rækkefølge, de pågældende instrumenter er placeret i
henhold til vilkårene herfor. Andre instrumenter, der ikke
opfylder kravene i CRR-forordningen til at være kapital‐
grundlagsposter, kan i de aftaleretlige vilkår for instrumentet
være sideordnet med andre kapitalgrundlagsinstrumentet i
konkursordenen.
Som udgangspunkt skal kreditorer i samme klasse i kon‐
kursordenen behandles ens. Det indebærer, at hvor det i
visse tilfælde kunne være en fordel alene at foretage en
nedskrivning eller konvertering, f.eks. i medfør af § 272
i lov om finansiel virksomhed, vil det, hvis der er andre
kapitalinstrumenter, der er sideordnet med kapitalgrundlags‐
instrumenter i konkursordenen, være nødvendigt at tage in‐
stituttet under afvikling i medfør af lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder for derved at
oppebære udgangspunktet.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 13.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 1. pkt., at ved konkurs betales for‐
dringer vedrørende kapitalgrundlag i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 1, nr. 118, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat i
medfør af § 128, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed,
efter andre fordringer.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 2. pkt., at et kapitalinstrument,
som kun delvist anses for at være en kapitalgrundlagspost,
betales i sin helhed som kapitalgrundlag i medfør af 1. pkt.
Denne del af bestemmelsen medfører, at også kapitalinstru‐
menter, der delvist anses for at være en kapitalgrundlags‐
post, betales efter andre fordringer ved en konkurs.
Med den foreslåede § 13, stk. 4, vil fordringer vedrørende
kapitalgrundlag i et nødlidende eller forventeliget nødliden‐
de institut, blive stillet sidst i konkursordenen og dermed
tage tab først. Andre passiver, der ikke er kapitalgrundlags‐
poster, er således stillet bedre i konkursordenen. Dette er
uanset, om vilkårene for instrumentet har sidestillet instru‐
mentet med kapitalgrundlagsposter.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at fordringer
vedrørende kapitalgrundlag i et institut behandles i overens‐
stemmelse med § 12, stk. 4, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, således at prin‐
cippet om, at ingen kreditorer er dårligere stillet end ved
konkurs, overholdes.
Forslaget skal sikre, at det er muligt at gennemføre en ned‐
skrivning eller konvertering i medfør af § 272 i lov om
finansiel virksomhed, uanset instituttet måtte have passiver,
der ikke opfylder betingelserne i CRR-forordningen for at
være kapitalgrundlagsposter. Derved vil det være muligt at
undgå at skulle erklære et sådant institut nødlidende og tage
det under afvikling i Finansiel Stabilitet, hvis det er tilstræk‐
keligt med nedskrivning og konvertering i medfør af § 272 i
lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse skal sammen med den foreslå‐
ede § 18 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 22, være med til at
sikre, at det ikke er nødvendigt at skulle erklære et institut
nødlidende eller forventeligt nødlidende og tage den under
egentlig afvikling, hvis det er tilfældet, at nedskrivning af
kapitalgrundlag kan undgå en sådan situation.
Med ændringen implementeres artikel 1, nr. 20, i BRRD
II-direktivet, som gennemfører artikel 48, stk. 7, i BRRD-di‐
rektivet.
Til nr. 14 (Overskriften før § 17 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Overskriften før § 17 er ”Nedskrivning og konvertering af
relevante kapitalinstrumenter”.
Det foreslås at ændre overskriften til ”Nedskrivning og kon‐
vertering af relevante kapitalinstrumenter og nedskrivnings‐
egnede forpligtelser”.
Den foreslåede ændring af overskriften før § 17 skyldes,
at § 17 med BRRD II-direktivet udvides til i visse tilfælde
også at omfatte nedskrivning og konvertering af en række
nedskrivningsrelevante passiver. Der henvises til lovforsla‐
gets § 1, nr. 11, og bemærkningerne til nedskrivningsegnede
forpligtelser.
Til nr. 15 (§ 17, stk. 1, 2. pkt., i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 17, stk. 1, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet
227
skal nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter
i en virksomhed eller enhed til egentlige kernekapitalinstru‐
menter, når betingelserne for afvikling er opfyldt.
Relevante kapitalinstrumenter er hybride kernekapitalinstru‐
menter og supplerende kapitalinstrumenter. Det er en for‐
udsætning for at foretage nedskrivning eller konvertering
af relevante kapitalinstrumenter, at de egentlige kernekapita‐
linstrumenter, herunder aktiekapitalen, allerede er fuldt ud
anvendt til at absorbere tab.
Er en virksomhed eller enhed under afvikling, fordi afvik‐
lingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder er opfyldt, skal Finansiel
Stabilitet således foretage nedskrivning eller konvertering
af relevante kapitalinstrumenter, enten inden eller samtidig
med at Finansiel Stabilitet træffer andre afviklingsforanstalt‐
ninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt., hvoraf det følger,
at hvis virksomheden eller enheden er en dattervirksomhed
eller -enhed til en afviklingsenhed, skal Finansiel Stabilitet
endvidere nedskrive eller konvertere virksomhedens eller
enhedens nedskrivningsegnede forpligtelser omfattet af §
267 e, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, uanset om
forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4,
litra b, i lov om finansiel virksomhed om en restløbetid på
mindst ét år.
Den foreslåede ændring indebærer, at Finansiel Stabilitet
endvidere skal foretage nedskrivning eller konvertering i
forhold til en række nedskrivningsegnede forpligtelser, når
den virksomhed eller enhed, som er under afvikling eller
restrukturering, er en dattervirksomhed eller -enhed til en
afviklingsenhed.
BRRD II-direktivet indfører de nye begreber afviklingsen‐
hed og afviklingskoncern. En afviklingsenhed er den virk‐
somhed eller enhed, som der ifølge afviklingsplanen og den
foretrukne afviklingsstrategi forventes at skulle iværksættes
afviklingshandlinger over for. En afviklingskoncern er som
udgangspunkt en afviklingsenhed og dennes dattervirksom‐
heder eller -enheder. Med BRRD II-direktivet indføres der
krav om, at afviklingsplanen for en afviklingskoncern skal
angive, hvilke virksomheder og enheder der er omfattet af
afviklingskoncernen, ligesom afviklingsplanen skal angive
den eller de virksomheder eller enheder i afviklingskoncer‐
nen, der er en afviklingsenhed. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 11.
Den foreslåede tilføjelse vedrører således de tilfælde, hvor
Finansiel Stabilitet fraviger den foretrukne afviklingsstrate‐
gi, som er fastlagt for afviklingskoncernen i koncernafvik‐
lingsplanen, og iværksætter afviklingshandlinger over for
en dattervirksomhed eller -enhed i afviklingskoncernen, i
forbindelse med at betingelserne for afvikling er opfyldt i
relation til denne virksomhed eller enhed.
Som det fremgår ovenfor, indebærer den foretrukne afvik‐
lingsstrategi, at der i tilfælde af afvikling eller restrukture‐
ring iværksættes afviklingsforanstaltninger over for afvik‐
lingskoncernens afviklingsenheder. Den foretrukne afvik‐
lingsstrategi følger af koncernafviklingsplanen. Finansiel
Stabilitet kan fravige den fastlagte afviklingsstrategi i tilfæl‐
de, hvor Finansiel Stabilitet konkret vurderer, at fravigelsen
vil medføre en afvikling, der i højere grad opfylder afvik‐
lingsmålene. Disse følger af § 5 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
De nedskrivningsegnede forpligtelser, som den foreslåede
tilføjelse vedrører, er nedskrivningsegnede forpligtelser om‐
fattet af § 267 e, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed,
undtaget betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, i lov om
finansiel virksomhed om en restløbetid på mindst ét år.
§ 267 e, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 80, angiver de forpligtelser, som en
virksomhed, der indgår i en afviklingskoncern, men som
ikke selv er afviklingsenhed, kan anvende til opfyldelse
af sit minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver. Der
henvises til § 1, nr. 80, og bemærkningerne dertil. Det for‐
hold, at den foreslåede tilføjelse henviser til § 267 e og de
forpligtelser, der er omfattet af bestemmelsen, indebærer, at
det alene er virksomheder eller enheder, som er omfattet
af § 267 e i lov om finansiel virksomhed, som Finansiel
Stabilitet kan anvende sine nedskrivnings- og konverterings‐
beføjelser overfor i medfør af det foreslåede 2. pkt. Det vil
sige virksomheder og enheder, som er en dattervirksomhed
eller -enhed af en afviklingsenhed, og som er underlagt et
krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om
finansiel virksomhed.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 267 e, stk.
1, nr. 4, litra b, i lov om finansiel virksomhed, at forplig‐
telser, der anvendes til opfyldelse af minimumskravet til
nedskrivningsegnede passiver, bl.a. skal have en restløbetid
på mindst ét år. Betingelsen om restløbetid følger af artikel
72 a, jf. artikel 72 c i CRR-forordningen. Efter § 267 e,
stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed skal forpligtelser
anvendt til opfyldelse af minimumskravet til nedskrivnings‐
egnede passiver opfylde artikel 72 a i CRR-forordningen.
Det er således ikke et krav, at den del af § 267 e, stk. 1, nr. 4,
litra b, som indebærer krav om restløbetid, er opfyldt, for at
den pågældende forpligtelse bliver omfattet af det foreslåede
§ 17, stk. 1, 2. pkt., i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder. Det er dog et krav, at de
øvrige betingelser i § 267 e, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed er opfyldt. Det indebærer bl.a., at der skal være
tale om forpligtelser, som er udstedt til afviklingsenheden,
228
enten direkte af dattervirksomheden eller -enheden eller in‐
direkte via andre virksomheder inden for samme afviklings‐
koncern, eller forpligtelser, som er udstedt til en eksisteren‐
de kapitalejer, som ikke indgår i samme afviklingskoncern
som virksomheden. I det sidstnævnte tilfælde vil forpligtel‐
serne kun være omfattet af det det foreslåede § 17, stk. 1,
2. pkt., i det omfang en nedskrivning eller konvertering af
forpligtelserne ikke vil påvirke afviklingsenhedens kontrol
med dattervirksomheden. Det følger af det foreslåede § 267
e, stk. 1, nr. 4, litra a, pkt. ii, jf. lovforslagets § 1, nr. 80.
Når en virksomhed er under afvikling, er det alene relevant,
om forpligtelsen består på tidspunktet for nedskrivning eller
konvertering, og dermed er der ikke krav om en bestemt
restløbetid.
Efter de gældende regler vil de forpligtelser, der er omfattet
af den foreslåede § 267 e, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel
ikke blive nedskrevet eller konverteret efter § 17 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. Forpligtelserne vil i stedet være omfattet af reglerne om
bail-in i §§ 24 og 25 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Bail-in indebærer nedskriv‐
ning af forpligtelser eller konvertering af forpligtelser til
egenkapital, jf. §§ 24-28.
Bail-in kan anvendes i forbindelse med afvikling og skal ske
i overensstemmelse med konkursordenen i konkurslovens
kapitel 10.
Ved at de ovennævnte forpligtelser tilføjes anvendelsesom‐
rådet for § 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder frem for fortsat at være omfattet
af anvendelsesområdet for bail-in i § 25 i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, vil
disse forpligtelser i tilfælde af afvikling blive nedskrevet og
konverteret som noget af det første i afviklingen, dvs. enten
inden eller samtidig med at Finansiel Stabilitet træffer andre
afviklingsforanstaltninger.
Hvis virksomheden eller enheden under afvikling eller re‐
strukturering er en afviklingsenhed, og virksomheden eller
enheden besidder nedskrivningsegnede forpligtelser omfat‐
tet af den foreslåede tilføjelse, vil der ikke kunne ske ned‐
skrivning eller konvertering af de nævnte nedskrivningseg‐
nede forpligtelser i medfør af det foreslåede 2. pkt. Disse
forpligtelser vil alene kunne nedskrives eller konverteres i
forbindelse med Finansiel Stabilitets anvendelse af bail-in,
jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 23, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
59 i BRRD-direktivet. Der er tale om en direktivnær imple‐
mentering.
Til nr. 16-18 (§ 17, stk. 2-4, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Efter § 17, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder skal Finansiel Stabilitet, når
betingelserne for afvikling er opfyldt, foretage nedskrivning
eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i den på‐
gældende virksomhed eller enhed. Det er en forudsætning
for at foretage nedskrivning eller konvertering af relevante
kapitalinstrumenter, at de egentlige kernekapitalinstrumen‐
ter, herunder aktiekapitalen, allerede er fuldt ud anvendt til
at absorbere tab.
§ 17, stk. 2-4, i lov om restrukturering og afvikling af vis‐
se finansielle virksomheder indeholder bestemmelser, der
supplerer § 17, stk. 1. Det fremgår af § 17, stk. 2, at befø‐
jelsen efter stk. 1 kan udøves uafhængigt eller kombineret
med øvrige afviklingsforanstaltninger. Det fremgår af § 17,
stk. 3, at nedskrivning eller konvertering skal foretages på
grundlag af en værdiansættelse af virksomhedens eller enhe‐
dens aktiver og passiver. Det fremgår af § 17, stk. 4, at
rækkefølgen for nedskrivning eller konvertering efter stk.
1 skal være i overensstemmelse med rækkefølgen ved en
konkursbehandling af virksomheden eller enheden.
Alle tre bestemmelser i § 17, stk. 2-4, henviser til beføjelsen
til at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, tilføjes visse former for ned‐
skrivningsegnede forpligtelser til opremsningen i § 17, stk.
1, af instrumenter, der skal nedskrives eller konverteres i
forbindelse med afvikling. Det vil således ikke længere ale‐
ne være relevante kapitalinstrumenter, der skal nedskrives
eller konverteres i medfør af § 17, stk. 1.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 17, stk. 2-4, så alle
tre bestemmelser henviser til beføjelserne i § 17, stk. 1, på
en ensartet måde, der også omfatter nedskrivningsegnede
forpligtelser.
De foreslåede ændringer af § 17, stk. 2-4, er således for det
første en konsekvensændring som følge af ændringen af §
17, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 15.
De samlede ændringer har for det andet også en indholds‐
mæssig betydning, idet ændringerne samtidig indebærer, at
§ 17, stk. 2-4, også finder anvendelse i relation til nedskriv‐
ning eller konvertering af de nedskrivningsegnede forplig‐
telser, som omfattes af § 17, stk. 1.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 23, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
59 i BRRD-direktivet.
229
Til nr. 19 (§ 17, stk. 5, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 17, stk. 1, at Finansiel Stabilitet skal nedskri‐
ve eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i en virk‐
somhed eller enhed til egentlige kernekapitalinstrumenter,
når betingelserne for afvikling er opfyldt, jf. § 4. Det er en
forudsætning for at foretage nedskrivning eller konvertering
af relevante kapitalinstrumenter, at de egentlige kernekapita‐
linstrumenter, herunder aktiekapitalen, allerede er fuldt ud
anvendt til at absorbere tab.
Med den foreslåede § 17, stk. 1, 2. pkt., i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.
lovforslagets § 2, nr. 15, skal Finansiel Stabilitet endvidere
nedskrive eller konvertere en række nedskrivningsegnede
forpligtelser, når den virksomhed eller enhed, som er under
restrukturering eller afvikling, er en dattervirksomhed til en
afviklingsenhed.
Med det foreslåede § 18 a i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 22, kan Finansiel Stabilitet endvidere foretage ned‐
skrivning eller konvertering efter § 17 i forhold til en dat‐
tervirksomhed til en afviklingsenhed, når afviklingsenheden
er under restrukturering eller afvikling, og den pågældende
dattervirksomhed ellers ikke ville være levedygtig.
Det foreslås i § 17, stk. 5, at ved nedskrivning eller kon‐
vertering af relevante kapitalinstrumenter og nedskrivnings‐
egnede forpligtelser, jf. stk. 1, i en dattervirksomhed eller
-enhed til en afviklingsenhed skal Finansiel Stabilitet i de
tilfælde, hvor de relevante kapitalinstrumenter og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser er ejet af afviklingsenheden indi‐
rekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskon‐
cern, udøve beføjelsen til at nedskrive eller konvertere på en
måde, der sikrer, at tabene videregives til afviklingsenheden.
Finansiel Stabilitet kan nedskrive eller konvertere relevante
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser i
en dattervirksomhed eller -enhed til en afviklingsenhed, når
denne selv er under restrukturering eller afvikling, jf. § 17,
jf. § 2, nr. 15, i dette lovforslag, eller når afviklingsenheden
er under restrukturering eller afvikling, jf. § 18 a, jf. § 2, nr.
22, i dette lovforslag.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at tab som følge
af nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstru‐
menter og nedskrivningsegnede forpligtelser reelt videregi‐
ves til afviklingsenheden og dermed afviklingsenhedens
kreditorer. Det kan sikres ved, at datterselskabet i første
omgang bærer tabet via nedskrivning, og at afviklingsenhe‐
den efterfølgende tilfører ny kapital til den enhed, hvor ned‐
skrivningen er foretaget. Det kan endvidere sikres ved, at
nedskrivningen eller konverteringen foretages både i datter‐
virksomheden eller -enheden og i den koncernvirksomhed,
som direkte ejer de pågældende relevante kapitalinstrumen‐
ter og nedskrivningsegnede forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 23, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
59 i BRRD-direktivet. Der er tale om en direktivnær imple‐
mentering.
Til nr. 20 og 21 (§ 18, stk. 1, og § 18, stk. 2, i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder)
§ 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansiel‐
le virksomheder omhandler den nedskrivning eller konver‐
tering, som Finansiel Stabilitet kan foretage i medfør af §
17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det følger af § 18, stk. 1, at ved nedskrivning af hovedstolen
af et relevant kapitalinstrument efter § 17 er nedbringelsen
permanent, og der betales ingen godtgørelse til ejerne af
de relevante kapitalinstrumenter fra virksomheden eller en‐
heden under afvikling, ud over hvad de pågældende ejere
eventuelt måtte være berettiget til efter en endelig værdian‐
sættelse.
Det følger af § 18, stk. 2, at Finansiel Stabilitet kan kræve,
at en virksomhed eller enhed udsteder egentlige kernekapi‐
talinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter,
når en række betingelser er opfyldt.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, foreslås et nyt § 17, stk.
1, 2. pkt., i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, som udvider bestemmelsen til og‐
så at omfatte visse nedskrivningsegnede forpligtelser. Med
ændringen vil Finansiel Stabilitet i visse tilfælde også kunne
foretage nedskrivning eller konvertering af disse forpligtel‐
ser. Som følge heraf skal § 18 tilsvarende ændres til også at
omfatte de forpligtelser, som med lovforslagets § 2, nr. 15,
omfattes af det nye § 17, stk. 1, 2. pkt.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger Finansiel Stabi‐
litet til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser
i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er under afvik‐
ling, men som er dattervirksomhed til en afviklingsenhed
under afvikling. Som følge heraf skal § 18 tilsvarende æn‐
dres til også at omfatte nedskrivning og konvertering efter
den nye § 18 a.
230
Det foreslås på den baggrund at ændre § 18, stk. 1, og
§ 18, stk. 2, 1. pkt., § 18, stk. 2, 2. pkt., og § 18, stk.
2, nr. 4, så der efter henholdsvis ”kapitalinstrument” eller
”kapitalinstrumenter” indsættes henholdsvis ”eller nedskriv‐
ningsegnet forpligtelse” og ”eller nedskrivningsegnede for‐
pligtelser”. Endvidere foreslås det at udvide henvisningen i
§ 18, stk. 1, til også at omfatte § 18 a.
Ændringen indebærer, at bestemmelserne i § 18 om ned‐
skrivning og konvertering efter § 17 fremover også vil om‐
fatte nedskrivning og konvertering af de nedskrivningsegne‐
de forpligtelser, der med lovforslagets § 2, nr. 15, omfattes
af § 17.
De foreslåede ændringer er en følge af, at § 17 udvides
til i visse tilfælde også at omfatte nedskrivningsegnede for‐
pligtelser, og at der indføres en ny bestemmelse om ned‐
skrivning og konvertering i § 18 a. Ændringen af § 18 har
dog også en indholdsmæssig betydning, idet bestemmelsens
regler om nedskrivning og konvertering også vil finde an‐
vendelse i relation til nedskrivning og konvertering af de
omfattede nedskrivningsegnede forpligtelser og i relation til
nedskrivning og konvertering efter § 18 a.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 24, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
60 i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.
Til nr. 22 (§ 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
BRRD II-direktivet indfører de nye begreber afviklingsen‐
hed og afviklingskoncern. En afviklingsenhed er den virk‐
somhed eller enhed, som der ifølge afviklingsplanen og den
foretrukne afviklingsstrategi forventes at skulle iværksættes
afviklingshandlinger over for. En afviklingskoncern er som
udgangspunkt en afviklingsenhed og dennes dattervirksom‐
heder. Med BRRD II-direktivet indføres der også krav om,
at afviklingsplanen for en afviklingskoncern skal angive,
hvilke virksomheder og enheder der er omfattet af afvik‐
lingskoncernen, ligesom afviklingsplanen skal angive den
eller de virksomheder eller enheder i afviklingskoncernen,
der er en afviklingsenhed. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 11.
Efter § 272 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsy‐
net i nogle nærmere angivne situationer og uden ugrundet
ophold nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds‐
mæglerselskab I til egentlige kernekapitalinstrumenter. Det
samme gør sig gældende for koncerner, hvilket følger af §
273 i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 17, stk. 1, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet
skal nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter
i en virksomhed eller enhed til egentlige kernekapitalinstru‐
menter, når betingelserne for afvikling er opfyldt.
Med det foreslåede § 17, stk. 1, 2. pkt., i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.
lovforslagets § 2, nr. 15, skal Finansiel Stabilitet endvidere
nedskrive eller konvertere en række nedskrivningsegnede
forpligtelser, når den virksomhed eller enhed, som er under
afvikling eller restrukturering, er en dattervirksomhed til en
afviklingsenhed.
Finansiel Stabilitet kan således anvende §§ 17 og 18 over
for virksomheder eller enheder, der opfylder afviklingsbe‐
tingelserne i § 4. Med BRRD II-direktivets ændringer af
reglerne om nedskrivningsegnede passiver og indførelsen
af begreberne afviklingskoncern og afviklingsenhed vil der
være afviklingsstrategier i afviklingsplanerne, hvorefter af‐
viklingsforanstaltningerne skal anvendes på afviklingsenhe‐
den, mens nogle tab i en dattervirksomhed efter omstæn‐
dighederne skal absorberes ved de interne krav til nedskriv‐
ningsegnede passiver, uanset om dattervirksomheden opfyl‐
der afviklingsbetingelserne i § 4.
For at sikre, at Finansiel Stabilitet har beføjelserne til at
gennemføre afviklingsplanen for en afviklingskoncern og
dermed håndtere andre enheder i afviklingskoncernen mest
hensigtsmæssigt, foreslås det at udvide Finansiel Stabilitets
mulighed for at anvende §§ 17 og 18.
Det foreslås, at § 18 a indsættes i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, hvorefter §§
17 og 18 finder anvendelse over for virksomheder eller en‐
heder, der ikke opfylder betingelserne for afvikling, jf. § 4,
når fire betingelser, som er oplistet i nr. 1-4, er opfyldt.
Det foreslås i § 18 a, nr. 1, at virksomheden eller enhe‐
den indgår i en afviklingskoncern. Det betyder, at der skal
være tale om en virksomhed, f.eks. en dattervirksomhed
i koncern, hvor det i afviklingsplanen er forudsat, at der
skal anvendes en koncernspecifik afviklingsstrategi, og den
pågældende virksomhed eller enhed indgår heri.
Det foreslås i § 18 a, nr. 2, at virksomheden eller enheden
ikke selv er en afviklingsenhed, men er en dattervirksom‐
hed til en afviklingsenhed. Den pågældende virksomhed er
således ikke udpeget til at være afviklingsenhed i koncernaf‐
viklingsplanen for afviklingskoncernen, som er udarbejdet i
henhold til § 260 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i § 18 a, nr. 3, at afviklingsenheden opfylder
betingelserne for afvikling, jf. § 4, eller opfylder tilsvaren‐
de betingelser for afvikling i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
231
aftale med på det finansielle område. Det første led indebæ‐
rer, at afviklingsenheden i henhold til afviklingsplanen skal
være nødlidende eller forventeligt nødlidende, at der ikke
umiddelbart vil være andre løsninger på afviklingsenhedens
situation, og at afvikling er vurderet til at være i offentlighe‐
dens interesse. Det andet led betyder, at en afviklingsenhed
i henhold til en afviklingsplan også kan være en enhed i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvorefter det vil være afviklingsbetingelserne i det
pågældende lands lovgivning, der skal være opfyldt, førend
bestemmelsen i nærværende lov kan finde anvendelse. Be‐
stemmelsen vil skulle finde anvendelse i den situation, hvor
en afviklingsenhed ikke har hjemsted i Danmark, men har
en dattervirksomhed i Danmark.
Endelig foreslås det i § 18 a, nr. 4, at virksomheden eller
enheden ikke vil være levedygtig, jf. § 272, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, medmindre beføjelsen anvendes. Be‐
stemmelsen skal sikre, at der kan foretages de nødvendige
indgreb over for en dattervirksomhed, der isoleret set er le‐
vedygtig, men som følge af forholdene i afviklingsenheden
ikke vil have udsigt til at kunne opretholde den økonomiske
situation. Det vil således skulle vurderes, at dattervirksom‐
heden eller enheden ikke længere vil være levedygtig, og
dermed vil være nødlidende eller forventeligt nødlidende,
hvis ikke beføjelsen anvendes. Bestemmelsen skal samtidig
sikre, at hvis den eneste afviklingsforanstaltning, der er
nødvendig at gennemføre i virksomheden eller enheden for
at kunne gennemføre afviklingsstrategien, er nedskrivning
eller konvertering i medfør af §§ 17 og 18, så er det ikke
nødvendigt at skulle erklære dattervirksomheden eller enhe‐
den nødlidende og tage den under egentlig afvikling.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finansiel Stabilitet
kunne nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og nedskrivningsegnede forpligtelser omfattet af den
foreslåede § 267 e, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksom‐
hed, jf. lovforslagets § 1, nr. 80, undtaget betingelsen i den
foreslåede § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, i lov om finansiel
virksomhed om en restløbetid på mindst ét år, i en virksom‐
hed eller enhed, når denne virksomhed eller enhed indgår i
en afviklingskoncern, men ikke selv er en afviklingshed.
Nedskrivning eller konvertering efter den foreslåede § 18
a vil skulle foretages på grundlag af en værdiansættelse af
virksomhedens aktiver og passiver i overensstemmelse med
kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, jf. § 17, stk. 3, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Med lovforslagets § 2, nr. 19, foreslås der indført en ny §
17, stk. 5, som indebærer, at Finansiel Stabilitet skal sikre, at
tabet ved en nedskrivning eller konvertering i en dattervirk‐
somhed videregives til afviklingsenheden i de tilfælde, hvor
de relevante kapitalinstrumenter eller de nedskrivningsegne‐
de forpligtelser ejes af afviklingsenheden indirekte gennem
andre virksomheder i afviklingskoncernen. Finansiel Stabili‐
tet vil også skulle sikre dette i de tilfælde, hvor Finansiel
Stabilitet nedskriver eller konverterer i medfør af den fore‐
slåede § 18 a, jf. § 17, og de pågældende relevante kapitalin‐
strumenter eller nedskrivningsegnede forpligtelser er ejet af
afviklingsenheden på indirekte vis gennem andre virksom‐
heder i afviklingskoncernen.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 23, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
59 i BRRD-direktivet. Der er tale om en direktivnær imple‐
mentering.
Til nr. 23 (§ 22, stk. 2, nr. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, at et broinstitut
ophører med at være broinstitut, når broinstituttet ikke læn‐
gere opfylder kravene i § 2, nr. 6.
Med lovforslagets § 2, nr. 4-7, foreslås det at indsætte
nye definitioner af henholdsvis en afviklingsenhed, en af‐
viklingskoncern og nedskrivningsegnede forpligtelser. Der
henvises til de enkelte bemærkninger for de enkelte numre
for nærmere beskrivelse.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 22, stk. 2, nr. 1, ved
at ændre henvisningen til § 2, nr. 6, til § 2, nr. 8.
Den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, nr. 1, er således
en konsekvensændring som følge af ændringen af § 17, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4-7.
Til nr. 24 (§ 25, stk. 3, nr. 6, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 25, stk. 1, 1. pkt., at bail-in kan anvendes
på alle den pågældende virksomheds eller enheds ikkeefter‐
stillede forpligtelser samt efterstillede gældsforpligtelser, der
ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og
18, og skal ske i overensstemmelse med konkursordenen,
jf. denne lovs § 13 og konkurslovens kapitel 10, jf. dog
stk. 3 og 4. Af § 25, stk. 3, følger det, at bail-in ikke kan
gennemføres i forhold til en række forpligtelser, herunder
forpligtelser med en resterende løbetid på mindre end 7
dage over for registrerede systemer, jf. kapitel 32 i lov om
kapitalmarkeder, eller operatører af sådanne systemer eller
deres deltagere, som er en følge af deltagelse i et sådant
system. Bestemmelsen sikrer bl.a., at den daglige clearing
og afvikling af betalinger (sumclearing) kan opretholdes, og
at kendte forpligtelser med en resterende løbetid på under
232
7 dage ikke skal udskilles fra betalingssystemer m.v., når
virksomheden eller enheden afvikles ved brug af bail-in.
Det foreslås i § 25, stk. 3, nr. 6, at indsætte ”eller centrale
modparter (CCP’er) eller tredjelandes centrale modparter,
der er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Mar‐
kedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 25 i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktions‐
registre”.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen medfører, at der
ikke kan gennemføres bail-in på forpligtelser med en restlø‐
betid på mindre end 7 dage over for CCP’er. Det omfatter
både CCP’er med hjemsted inden for EU og tredjelandes
centrale modparter, der er anerkendt af Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til arti‐
kel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 15, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
44 i BRRD-direktivet.
Til nr. 25 (§ 25, stk. 3, nr. 8, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 25, stk. 1, 1. pkt., at bail-in kan anvendes
på alle den pågældende virksomheds eller enheds ikkeefter‐
stillede forpligtelser samt efterstillede gældsforpligtelser, der
ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og
18, og skal ske i overensstemmelse med konkursordenen, jf.
denne lovs § 13 og konkurslovens kapitel 10, jf. dog stk. 3
og 4.
Det følger endvidere af § 25, stk. 3, at der ikke kan gennem‐
føres bail-in i forhold til en række forpligtelser, herunder
bl.a. dækkede indskud og sikrede forpligtelser.
Det foreslås at indsætte et nr. 8 i § 25, stk. 3, hvorefter der
ikke kan ske bail-in af forpligtelser over for virksomheder
eller enheder, som indgår i samme afviklingskoncern uden
selv at være afviklingsenheder, medmindre disse er efterstil‐
let simple fordringer i medfør af § 97 i konkursloven.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at hvis afviklingspla‐
nen har identificeret en afviklingskoncern, så vil der ikke
– i tilfælde af at koncernen tages under afvikling, og der
gennemføres bail-in i afviklingsenheden – kunne gennemfø‐
res bail-in på forpligtelser over for andre virksomheder eller
enheder i afviklingskoncernen, der ikke selv er afviklingsen‐
heder.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der kan gennemfø‐
res en hensigtsmæssig afvikling eller restrukturering af en
afviklingskoncern, hvor koncernen kan holdes samlet, når
dette i afviklingsplanen er vurderet mest hensigtsmæssigt
for at kunne opfylde afviklingsmålene. Hvis der gennemfø‐
res bail-in på forpligtelser inden for en afviklingskoncern,
hvor formålet med afviklingsstrategien er at bevare koncer‐
nen samlet, kan konsekvensen være, at andre enheder i kon‐
cernen bliver nødlidende, hvorved den foretrukne strategi i
afviklingsplanen ikke kan gennemføres.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 23, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
59 i BRRD-direktivet.
Til nr. 26 (§ 26, stk. 1, nr. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
§ 26 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder omhandler anvendelse af Afviklingsformuen
i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet har udelukket forplig‐
telser fra bail-in.
Det følger af § 26, stk. 1, nr. 1, at når Finansiel Stabilitet
har udelukket en forpligtelse eller kategori af forpligtelser
fra bail-in i medfør af § 25, stk. 4, kan der ydes bidrag fra
Afviklingsformuen ved at dække eventuelle tab, der ikke er
absorberet af nedskrivningsegnede passiver, og genoprette
nettoværdien af virksomheden eller enheden under afvikling
til nul.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at der fremad‐
rettet kan ydes bidrag fra Afviklingsformuen til at dække
eventuelle tab, der ikke er dækket ved nedskrivning eller
konvertering som følge af udelukkelsen fra bail-in, jf. § 25,
stk. 4, og genoprette nettoværdien af virksomheden eller
enheden under afvikling til nul.
§ 26, stk. 1, nr. 1, implementerer artikel 44, stk. 4, i BRRD.
Artikel 44, stk. 4, i BRRD er ændret med artikel 1, nr. 15,
litra c, i BRRD II, hvorved henvisningen i artikel 44, stk. 4,
til nedskrivningsrelevante passiver ændres til passiver, der er
omfattet af bail-in. Med BRRD II ændres også definitionen
af begrebet nedskrivningsrelevante passiver, således at de
passiver, som betegnes som sådan i BRRD, betegnes passi‐
ver, der er omfattet af bail-in i BRRD II. Den ændrede defi‐
nition indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring.
Den foreslåede ændring af § 26, stk. 1, nr. 1, indebærer både
en mere direktivnær implementering af artikel 44, stk. 4, og
en implementering af artikel 1, nr. 15, litra c, i BRRD II.
Nedskrivningsegnede passiver udgør kapitalgrundlag og
233
nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. § 267 i lov om finan‐
siel virksomhed og dette lovforslags § 1, nr. 80. Artikel 44,
stk. 4, i BRRD omfatter passiver omfattet af bail-in, hvilket
er et bredere anvendelsesområde end nedskrivningsegnede
passiver omfattet af bail-in. Med den foreslåede ændring
tilpasses anvendelsesområdet for § 26, stk. 1, nr. 1, til det,
som følger af artikel 44, stk. 4. Samtidig tager ændringen
højde for de nye definitioner i BRRD II, hvorved artikel 1,
nr. 15, litra c, i BRRD II implementeres.
Med ændringen af § 26, stk. 1, nr. 1, fremgår det klart af
bestemmelsen, at de tab, som Afviklingsformuen kan anven‐
des til at dække i medfør af bestemmelsen, er tab som følge
af, at Finansiel Stabilitet har udelukket visse forpligtelser fra
bail-in, og dermed, at de pågældende forpligtelser som følge
heraf ikke er nedskrevet eller konverteret i forbindelse med
Finansiel Stabilitets anvendelse af bail-in, jf. § 25.
Finansiel Stabilitet kan anvende bail-in til tabsabsorbering
og til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed under
afvikling, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder. Bail-in kan anvendes på
den pågældende virksomheds eller enheds ikkeefterstillede
forpligtelser samt efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er
nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder. Bail-in indebærer nedskrivning af forpligtelserne eller
konvertering af forpligtelserne til egenkapital.
Det følger af § 25, stk. 4, at Finansiel Stabilitet i særlige
tilfælde kan vælge helt eller delvist at undlade at foretage
bail-in af visse af de ikke-efterstillede forpligtelser eller en
kategori heraf. I disse tilfælde kan Afviklingsformuen yde
bidrag, jf. § 26, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder.
Til nr. 27 (§ 26, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
§ 26 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder omhandler anvendelse af Afviklingsformuen
i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet har udelukket forplig‐
telser fra bail-in.
I disse tilfælde forudsætter anvendelse af Afviklingsformu‐
en, at mindst 8 pct. af de samlede passiver nedskrives eller
konverteres på overtagelsestidspunktet, jf. § 26, stk. 2, nr.
1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Endvidere må bidraget fra Afviklingsformuen
ikke overstige 5 pct. af de samlede passiver, jf. § 26, stk. 2,
nr. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansiel‐
le virksomheder.
Det foreslås at ændre ”passiver” til ”forpligtelser og kapital‐
grundlag”. Herefter vil bestemmelsens anvendelse forudsæt‐
te, at mindst 8 pct. af virksomhedens samlede forpligtelser
og kapitalgrundlag er nedskrevet eller konverteret på over‐
tagelsestidspunktet, samt at bidraget fra Afviklingsformuen
ikke overstiger 5 pct. af virksomhedens samlede forpligtel‐
ser og kapitalgrundlag.
§ 26 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder implementerer artikel 44, stk. 5, i BRRD. Iføl‐
ge den danske sprogversion af direktivet skal de ovenfor
nævnte procentsatser udgøre en andel af virksomhedens
passiver. Den foreslåede ændring af § 26, stk. 1, nr. 1 og
2, foreslås på baggrund af den engelske sprogversion af
direktivet. Ifølge den engelske sprogversion skal de nævnte
procentsatser udgøre en andel af virksomhedens ”total liabi‐
lities, including own funds”. Betegnelsen ”samlede forplig‐
telser og kapitalgrundlag” vurderes at være en mere korrekt
oversættelse heraf.
Med samlede forpligtelser forstås summen af forpligtelser
opgjort i overensstemmelse med §§ 19-24 i bekendtgørelse
om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæg‐
lerselskaber m.fl. samt poster efter § 25 i samme bekendtgø‐
relse, som ikke er omfattet af kapitalgrundlaget.
Kapitalgrundlag forstås i overensstemmelse med § 126 a,
stk. 9, § 126 b, stk. 1, artikel 4, stk. 1, nr. 118, i CRR og
regler fastsat i medfør af § 126 b, stk. 5, og § 128, stk. 3 og
4, i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede ændring af ordlyden af § 26, stk. 2, nr. 1
og 2, har således til formål at sikre en mere direktivnær
implementering af artikel 44, stk. 5, i BRRD. Ændringen
indebærer en mindre indholdsmæssig forskel svarende til
forskellen mellem den opgjorte egenkapital og kapitalgrund‐
laget. Nedskrivning eller konvertering af 8 pct. af virksom‐
hedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag vil således
potentielt udgøre en mindre nedskrivning eller konvertering
end en nedskrivning eller konvertering af 8 pct. af virksom‐
hedens passiver. På samme måde vil et bidrag fra Afvik‐
lingsformuen på 5 pct. af en virksomheds samlede passiver
som udgangspunkt være større end et bidrag på 5 pct. af
virksomhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag.
Til nr. 28 (§ 31, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
Af § 31, stk. 1, følger det, at en afviklingsforanstaltning
truffet i medfør af denne lov ikke i sig selv udgør en fyldest‐
gørelsesgrund som defineret i § 5, nr. 6, i lov om kapitalmar‐
keder eller en insolvensbehandling som defineret i § 5, nr.
7, i lov om kapitalmarkeder, såfremt virksomheden eller en‐
heden fortsat opfylder kontraktens væsentlige forpligtelser,
herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt krav om
sikkerhedsstillelse. Bestemmelsen har til formål at sikre, at
234
Finansiel Stabilitets iværksættelse af en afviklingsforanstalt‐
ning ikke bringer virksomhedens eller enhedens drift til op‐
hør, som følge af at alle eller en stor del af virksomhedens
eller enhedens kontrakter rammes af indsigelser.
Af § 31, stk. 4, følger det, at en suspension eller begræns‐
ning i medfør af §§ 32-34 ikke udgør misligholdelse af en
forpligtelse, jf. stk. 1-3.
Det foreslås at ændre § 31, stk. 4, ved at indsætte en henvis‐
ning til § 4 a i lovbestemmelsens ordlyd. Bestemmelsen vil
dermed fremover henvise til §§ 4 a og 32-34.
Med bestemmelsen sikres det, at modparten ikke kan betrag‐
te en suspension efter den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 10, som misligholdelse. Suspension efter den fore‐
slåede § 4 a vil ske på et tidligere tidspunkt end i dag,
nemlig allerede fra det tidspunkt, hvor virksomheden vurde‐
res at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, og hvor
der ikke er udsigt til private løsninger, der kan løse den
økonomiske situation.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 29, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
68 i BRRD-direktivet.
Til nr. 29 (§ 32, stk. 1, 1. pkt., i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 32, stk. 1, 1. pkt., at Finansiel Stabilitet
kan suspendere enhver forfalden betalings- og leveringsfor‐
pligtelse i henhold til en kontrakt, som en virksomhed eller
enhed under afvikling har indgået, jf. dog stk. 4.
Det foreslås, at ”forfalden” udgår af § 32, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås dels at ændre bestemmelsen, så der ikke er krav
om, at en betalings- eller leveringsforpligtelse skal være for‐
falden, før Finansiel Stabilitet kan gøre brug af beføjelsen,
dels at tydeliggøre, at suspension også kommer til at omfatte
berettiget indskud, modsat hvad der følger af gældende ret,
jf. den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 30.
Med ændringen implementeres dele af artikel 69 i BRRD-
direktivet.
Til nr. 30 (§ 32, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 32, stk. 1, at Finansiel Stabilitet kan suspen‐
dere enhver forfalden betalings- og leveringsforpligtelse i
henhold til en kontrakt, som en virksomhed eller enhed
under afvikling har indgået, jf. dog stk. 4. Suspensionen
løber fra offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf.
§ 50, til udløbet af den første hverdag herefter.
Af § 32, stk. 4, følger det, at suspension af betalings- eller
leveringsforpligtelser i medfør af stk. 1 ikke finder anven‐
delse på berettigede indskud, betalings- og leveringsforplig‐
telser over for betalingssystemer og clearingcentraler, der
i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afreg‐
ning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer
med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Vær‐
dipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådan‐
ne systemer, centrale modparter og centralbanker og krav
omfattet af § 11 i lov om en indskyder- og investorgaranti‐
ordning.
Det foreslås at nyaffatte stk. 4, så der ikke kan foretages
suspension i medfør af stk. 1 i relation til kontrakter indgået
med en nærmere angivet kontraktparter.
Efter stk. 4, nr. 1, kan der ikke foretages suspension i rela‐
tion til kontrakter indgået med systemer og operatører af
systemer, der er udpeget som sådan i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998
om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapiraf‐
viklingssystemer.
Efter stk. 4, nr. 2, kan der ikke foretages suspension i rela‐
tion til kontrakter indgået med centrale modparter (CCP’er),
og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-deriva‐
ter, centrale modparter og transaktionsregistre. Med centrale
modparter forstås som defineret i lov om kapitalmarkeder.
Efter stk. 4, nr. 3, kan der ikke foretages suspension i rela‐
tion til kontrakter indgået med centralbanker.
Af hensyn til vigtigheden af, at den finansielle infrastruktur
ikke forstyrres, er det hensigtsmæssigt ikke at lade suspensi‐
onsbeføjelsen efter stk. 1 gælde for de nævnte typer. Derved
sikres, at suspension over for en virksomhed eller enhed,
der er omfattet af stk. 1, ikke griber forstyrrende ind i
den finansielle infrastruktur generelt, herunder afviklingen
af værdipapirhandler.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 30, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
69 i BRRD-direktivet. I modsætning til den gældende §
32, stk. 4, hvor suspension af betalings- eller leveringsfor‐
pligtelser ikke kan finde anvendelse på berettiget indskud,
vil dette være muligt med den foreslåede bestemmelse. Det
følger af BRRD II-direktivet, at medlemsstaterne kan fast‐
235
sætte, at hvis beføjelsen til at suspendere betalings- eller
leveringsforpligtelser udøves i forbindelse med berettigede
indskud, sikrer afviklingsmyndighederne, at indskyderne har
adgang til et passende dagligt beløb fra disse indskud. Den‐
ne mulighed for at fastsætte krav herom er ikke udnyttet
ved implementeringen af BRRD II-direktivet i dette lovfor‐
slag. Årsagen hertil er, at en suspension efter stk. 1 vil være
tiltænkt at have virkning i en meget begrænset periode.
Til nr. 31 (§ 33, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
Det følger af den gældende § 33, stk. 2, at muligheden
for suspension i medfør af stk. 1 ikke gælder for sikkerhe‐
der stillet over for betalingssystemer og clearingcentraler,
der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig
afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssyste‐
mer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af så‐
danne systemer, centrale modparter og centralbanker.
Det foreslås at nyaffatte § 33, stk. 2, sådan at muligheden
for suspension i medfør af stk. 1 ikke gælder for sikkerheder
stillet over for en nærmere angivet kontraktpart.
Efter stk. 2, nr. 1, kan der ikke foretages suspension i rela‐
tion til sikkerheder stillet over for systemer og operatører
af systemer, der er udpeget som sådan i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998
om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapiraf‐
viklingssystemer.
Efter stk. 2, nr. 2, kan der ikke foretages suspension i
relation til sikkerheder stillet over for centrale modparter
(CCP’er), og tredjelandes centrale modparter, der er aner‐
kendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns‐
myndighed i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregi‐
stre. Med centrale modparter forstås som defineret i lov om
kapitalmarkeder.
Efter stk. 2, nr. 3, kan der ikke foretages suspension i rela‐
tion til sikkerheder stillet over for centralbanker.
Af hensyn til vigtigheden af, at den finansielle infrastruktur
ikke forstyrres, er det hensigtsmæssigt ikke at lade suspensi‐
onsbeføjelsen efter stk. 1 gælde for de nævnte typer. Derved
sikres, at suspension over for en virksomhed eller enhed,
der er omfattet af stk. 1, ikke griber forstyrrende ind i den
almindelige afvikling af værdipapirhandler.
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 31, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
70 i BRRD-direktivet.
Til nr. 32 (§ 34, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 34, stk. 1, 1. pkt., at Finansiel Stabilitet kan
suspendere kontraktlige ophørsrettigheder, jf. dog § 35, over
for kontraktparter, der har kontrakt med en virksomhed el‐
ler enhed under afvikling, og virksomhedens eller enhedens
datterselskaber, jf. dog stk. 2.
Det følger af § 34, stk. 3, at muligheden for suspension i
medfør af stk. 1 og 2 gælder ikke over for betalingssystemer
og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipa‐
pirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed,
operatører af sådanne systemer, centrale modparter og cen‐
tralbanker.
Det foreslås at nyaffatte § 34, stk. 3, sådan at muligheden
for suspension i medfør af stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse
over for en nærmere angivet kontraktparter.
Efter stk. 3, nr. 1, kan der ikke foretages suspension af
kontraktlige ophørsrettigheder over for systemer og opera‐
tører af systemer, der er udpeget som sådan i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipa‐
pirafviklingssystemer.
Efter stk. 2, nr. 2, kan der ikke foretages suspension af
kontraktlige ophørsrettigheder over for centrale modparter
(CCP’er) og tredjelandes centrale modparter, der er aner‐
kendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns‐
myndighed i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregi‐
stre. Med centrale modparter forstås som defineret i lov om
kapitalmarkeder.
Efter stk. 2, nr. 3, kan der ikke foretages suspension af
kontraktlige ophørsrettigheder over for centralbanker.
Af hensyn til vigtigheden af, at den finansielle infrastruktur
ikke forstyrres, er det hensigtsmæssigt ikke at lade suspensi‐
onsbeføjelsen efter stk. 1 gælde for de nævnte typer. Derved
sikres, at suspension over for en virksomhed eller enhed,
der er omfattet af stk. 1, ikke griber forstyrrende ind i
den finansielle infrastruktur generelt, herunder afviklingen
af værdipapirhandler.
236
Med ændringen implementeres dele af artikel 1, nr. 32, i
BRRD II-direktivet, som gennemfører ændringer af artikel
71 i BRRD-direktivet.
Til nr. 33 (§ 42, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 42, stk. 1, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet
kan anvende de nødvendige beføjelser for at iværksætte og
gennemføre afviklingsforanstaltninger over for virksomhe‐
der og enheder, der opfylder betingelserne for afvikling. Be‐
stemmelsen indeholder en opremsning af afviklingsbeføjel‐
ser, som navnlig vil kunne anvendes, og angiver, at anven‐
delsen kan ske enten enkeltvis eller kombineret. Bestemmel‐
sen er i høj grad en opsummering af de beføjelser, der er
nødvendige for at kunne gennemføre de afviklingsforanstalt‐
ninger, der følger af loven.
§ 42, stk. 1, nr. 4, vedrører nedskrivning af hovedstolen
eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til de
nedskrivningsegnede passiver i en virksomhed eller enhed
under afvikling, jf. §§ 17, 18 og 24-28.
Finansiel Stabilitet kan nedskrive relevante kapitalinstru‐
menter efter §§ 17 og 18 i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder. Finansiel Stabilitet
kan nedskrive forpligtelser som led i anvendelsen af bail-in,
jf. §§ 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Der foreslås to ændringer til § 42, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås for det første, at henvisningen til, at de nævnte
passiver skal være nedskrivningsegnede, udgår.
Nedskrivningsegnede passiver udgør kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. § 267 i lov om finan‐
siel virksomhed og dette lovforslags § 1, nr. 80.
§ 42, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder implementerer artikel 63, stk.
1, litra e, i BRRD. Artikel 63, stk. 1, litra e, i BRRD vedrø‐
rer nedskrivning i relation til nedskrivningsrelevante passi‐
ver. Artikel 63, stk. 1, litra e, er ændret med artikel 1, nr. 27,
i BRRD II, som indebærer, at henvisningen i bestemmelsen
til nedskrivningsrelevante passiver ændres til passiver, der er
omfattet af bail-in. Med BRRD II ændres også definitionen
af begrebet nedskrivningsrelevante passiver, således at de
passiver, som betegnes som sådan i BRRD, betegnes passi‐
ver, der er omfattet af bail-in i BRRD II. Den ændrede defi‐
nition indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring.
Passiver omfattet af bail-in er et bredere anvendelsesområde
end nedskrivningsegnede passiver omfattet af bail-in. Med
den foreslåede ændring tilpasses § 42, stk. 1, nr. 4, så be‐
stemmelsen afspejler det anvendelsesområde, som følger af
artikel 63, stk. 1, litra e, og de beføjelser om nedskrivning,
som bestemmelsen henviser til. Samtidig tager ændringen
højde for de nye definitioner i BRRD II, hvorved artikel 1,
nr. 27, i BRRD II implementeres.
Den foreslåede ændring af § 42, stk. 1, nr. 4, indebærer
således både en mere direktivnær implementering af artikel
63, stk. 1, litra e, og en implementering af artikel 1, nr. 27, i
BRRD II.
§ 42, stk. 1, nr. 4, vil i den ændrede form fortsat omfatte en
henvisning til beføjelsen til at nedskrive relevante kapitalin‐
strumenter i medfør af §§ 17 og 18 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, som imple‐
menterer artikel 59 i BRRD.
Det foreslås endvidere at tilføje en henvisning til, at Finan‐
siel Stabilitet i medfør af dette lovforslags § 2, nr. 22 vil
kunne nedskrive relevante kapitalinstrumenter og visse ned‐
skrivningsegnede forpligtelser i en virksomhed eller enhed,
som ikke selv er under afvikling, men som er dattervirksom‐
hed eller -enhed til en afviklingsenhed under afvikling. Der
henvises til den foreslåede § 18 a i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dette lov‐
forslags § 2, nr. 22
Ændringen er således en konsekvens af tilføjelsen af en ny
beføjelse i § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Med ændringen tilføjes den
nye beføjelse til opsummeringen af relevante beføjelser i §
42.
Ændringen indebærer endvidere, at det klart fremgår, at hel‐
ler ikke i relation til beføjelsen i medfør af den foreslåede §
18 a er Finansiel Stabilitet underlagt nogen krav om godken‐
delse eller samtykke eller proceduremæssige krav om forud‐
gående underretning, jf. § 42, stk. 2, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Til nr. 34 (§ 42, stk. 1, nr. 5, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 42, stk. 1, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet
kan anvende de nødvendige beføjelser for at iværksætte og
gennemføre afviklingsforanstaltninger over for virksomhe‐
der og enheder, der opfylder betingelserne for afvikling. Be‐
stemmelsen indeholder en opremsning af afviklingsbeføjel‐
ser, som navnlig vil kunne anvendes, og angiver, at anven‐
delsen kan ske enten enkeltvis eller kombineret. Bestemmel‐
sen er i høj grad en opsummering af de beføjelser, der er
237
nødvendige for at kunne gennemføre de afviklingsforanstalt‐
ninger, der følger af loven.
§ 42, stk. 1, nr. 5, vedrører konvertering af nedskrivningseg‐
nede passiver i en virksomhed eller enhed under afvikling
til ejerskabsinstrumenter i virksomheden eller enheden, en
modervirksomhed eller et broinstitut, hvortil aktiverne, ret‐
tighederne eller forpligtelserne overdrages, jf. §§ 17, 18 og
24-28.
Nedskrivningsegnede passiver udgør kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede forpligtelser.
Finansiel Stabilitet kan konvertere relevante kapitalinstru‐
menter efter §§ 17 og 18. Finansiel Stabilitet kan konvertere
forpligtelser som led i anvendelsen af bail-in, jf. §§ 24-28.
Det foreslås at nyaffatte § 42, stk. 1, nr. 5, således at be‐
stemmelsen fremadrettet vil vedrøre konvertering af passi‐
ver i en virksomhed eller enhed under afvikling eller en
dattervirksomhed til en virksomhed eller enhed under afvik‐
ling til ejerskabsinstrumenter i virksomheden, enheden, dat‐
tervirksomheden eller -enheden, en modervirksomhed eller
et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne eller forpligtel‐
serne overdrages, jf. §§ 17, 18, 18 a og 24-28.
Nyaffattelsen indebærer tilføjelse af en henvisning til, at
Finansiel Stabilitet i medfør af dette lovforslags § 2, nr.
22, også vil kunne nedskrive relevante kapitalinstrumenter
og visse nedskrivningsegnede forpligtelser i en virksomhed
eller enhed, som ikke selv er under afvikling, men som er
dattervirksomhed eller -enhed til en afviklingsenhed under
afvikling. Der henvises til den foreslåede § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. dette lovforslags § 2, nr. 22.
Nyaffattelsen er således en konsekvens af tilføjelsen af en
ny beføjelse i § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Beføjelserne nævnt i § 42, stk. 1, nr. 5, skal ses i lyset af an‐
vendelsesområdet for de enkelte foranstaltninger, således at
f.eks. beføjelser, der anvendes til gennemførelse af bail-in,
ikke kan anvendes på realkreditinstitutter.
Tilføjelsen af henvisningen til den foreslåede § 18 a indebæ‐
rer, at det klart fremgår, at heller ikke i relation til beføjelsen
i medfør af den foreslåede § 18 a er Finansiel Stabilitet
underlagt nogen krav om godkendelse eller samtykke eller
proceduremæssige krav om forudgående underretning, jf. §
42, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi‐
nansielle virksomheder, ligesom Finansiel Stabilitet kan ud‐
øve beføjelsen uanset de begrænsninger eller samtykkekrav,
der ellers måtte finde anvendelse i relation til overførslen, jf.
§ 42, stk. 3.
Nyaffattelsen indebærer yderligere én ændring, som har til
formål at implementere artikel 1, nr. 27, i BRRD II og sikre
en mere direktivnær implementering af artikel 63, stk. 1,
litra f, i BRRD.
§ 42, stk. 1, nr. 5, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder implementerer artikel 63, stk.
1, litra f, i BRRD. Artikel 63, stk. 1, litra f, i BRRD vedrø‐
rer nedskrivning i relation til nedskrivningsrelevante passi‐
ver. Artikel 63, stk. 1, litra f, er ændret med artikel 1, nr. 27,
i BRRD II, som indebærer, at henvisningen i bestemmelsen
til nedskrivningsrelevante passiver ændres til passiver, der er
omfattet af bail-in. Med BRRD II ændres også definitionen
af begrebet nedskrivningsrelevante passiver, således at de
passiver, som betegnes som sådan i BRRD, betegnes passi‐
ver, der er omfattet af bail-in i BRRD II. Den ændrede defi‐
nition indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring.
Passiver omfattet af bail-in er et bredere anvendelsesområde
end nedskrivningsegnede passiver omfattet af bail-in. Med
nyaffattelsen tilpasses § 42, stk. 1, nr. 5, så bestemmelsen
afspejler det anvendelsesområde, som følger af artikel 63,
stk. 1, litra f, i BRRD, og de beføjelser om konvertering,
som bestemmelsen henviser til. Samtidig tager ændringen
højde for de nye definitioner i BRRD II, hvorved artikel 1,
nr. 27, i BRRD II implementeres.
Med nyaffattelsen af § 42, stk. 1, nr. 5, sikres både en mere
direktivnær implementering af artikel 63, stk. 1, litra f, og en
implementering af artikel 1, nr. 27, i BRRD II.
Endvidere vil § 42, stk. 1, nr. 5, i den nyaffattede form
fortsat omfatte en henvisning til beføjelsen til at konvertere
relevante kapitalinstrumenter i medfør af §§ 17 og 18 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, som implementerer artikel 59 i BRRD.
Til nr. 35 (§ 42, stk. 1, nr. 6, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 42, stk. 1, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet
kan anvende de nødvendige beføjelser for at iværksætte og
gennemføre afviklingsforanstaltninger over for virksomhe‐
der og enheder, der opfylder betingelserne for afvikling. Be‐
stemmelsen indeholder en opremsning af afviklingsbeføjel‐
ser, som navnlig vil kunne anvendes, og angiver, at anven‐
delsen kan ske enten enkeltvis eller kombineret. Bestemmel‐
sen er i høj grad en opsummering af de beføjelser, der er
nødvendige for at kunne gennemføre de afviklingsforanstalt‐
ninger, der følger af loven.
238
§ 42, stk. 1, nr. 6, vedrører annullation af gældsinstrumenter,
der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling,
jf. §§ 17, 18 og 24-28, dog ikke forpligtelser undtaget fra
bail-in.
Finansiel Stabilitet kan nedskrive relevante kapitalinstru‐
menter efter §§ 17 og 18. Finansiel Stabilitet kan nedskrive
forpligtelser som led i anvendelsen af bail-in, jf. §§ 24-28.
Annullation af gældsinstrumenter kan anvendes ved en ned‐
skrivning efter disse bestemmelser i de tilfælde, hvor gælds‐
instrumentet nedskrives fuldt ud.
Det foreslås at tilføje en henvisning til, at Finansiel Stabilitet
i medfør af dette lovforslags § 2, nr. 21, også vil kunne ned‐
skrive relevante kapitalinstrumenter og visse nedskrivnings‐
egnede forpligtelser i en virksomhed eller enhed, som ikke
selv er under afvikling, men som er dattervirksomhed eller
-enhed til en afviklingsenhed under afvikling. Der henvises
til den foreslåede § 18 a i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, jf. dette lovforslags §
2, nr. 22.
Ændringen er således en konsekvens af tilføjelsen af en ny
beføjelse i § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Med ændringen vil det fremgå af opsummeringen, at Finan‐
siel Stabilitet også kan anvende beføjelsen til ved en fuld‐
stændig nedskrivning at annullere gældsinstrumenter i rela‐
tion til en dattervirksomhed eller -enhed til en afviklingsen‐
hed under afvikling.
Ændringen indebærer, at det klart fremgår, at heller ikke i
relation til beføjelsen i medfør af den foreslåede § 18 a er
Finansiel Stabilitet underlagt nogen krav om godkendelse
eller samtykke eller proceduremæssige krav om forudgåen‐
de underretning, jf. § 42, stk. 2, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, ligesom Finan‐
siel Stabilitet kan udøve beføjelsen uanset de begrænsninger
eller samtykkekrav, der ellers måtte finde anvendelse i rela‐
tion til overførslen, jf. § 42, stk. 3.
Til nr. 36 (§ 44, stk. 1, og § 44, stk. 1, nr. 1, i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af 44, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, at når Finansiel Stabilitet
nedskriver eller konverterer relevante kapitalinstrumenter,
jf. §§ 17 og 18, eller anvender bail-in, jf. §§ 24-28, skal
Finansiel Stabilitet iværksætte foranstaltninger i forhold til
ejerne af ejerskabsinstrumenterne.
§ 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder vedrører nedskrivning og konvertering af rele‐
vante kapitalinstrumenter i virksomheder eller enheder, som
er under afvikling.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, udvides § 17 til i visse tilfælde
også at omfatte en række nedskrivningsegnede forpligtelser.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger Finansiel Stabi‐
litet til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser
i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er under afvik‐
ling, men som er dattervirksomhed eller -enhed til en afvik‐
lingsenhed under afvikling
Som følge heraf foreslås det at ændre § 44, stk. 1, og
§ 44, stk. 1, nr. 1, ved at indsætte nedskrivningsegnede
forpligtelser i bestemmelsens ordlyd. Bestemmelsen vil der‐
med fremover henvise til nedskrivning og konvertering af
både relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede
forpligtelser i henhold til § 17. Endvidere foreslås det at ud‐
vide henvisningen i § 44, stk. 1, og § 44, stk. 1, nr. 1, til de
bestemmelser, som kan danne grundlag for en nedskrivning
eller konvertering, til også at omfatte § 18 a.
De foreslåede ændringer af § 44, stk. 1, og § 44, stk. 1, nr. 1,
er således konsekvensændringer som følge af ændringen af
§ 17, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, og tilføjelsen af en ny § 18
a, jf. lovforslagets § 2, nr. 22.
Til nr. 37 (§ 44, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 44, stk. 4, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at resulterer konverte‐
ringen af relevante kapitalinstrumenter eller anvendelsen af
bail-in i erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret kapita‐
landel i en virksomhed eller enhed, og har Finanstilsynet
ikke afsluttet den i § 61 i lov om finansiel virksomhed
krævede vurdering på datoen for anvendelsen af bail-in el‐
ler konverteringen af relevante kapitalinstrumenter, finder
bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, anvendelse på den
eventuelle erhvervelse eller forøgelse af den kvalificerede
kapitalandel.
§ 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder vedrører nedskrivning og konvertering af rele‐
vante kapitalinstrumenter i virksomheder eller enheder, som
er under afvikling.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, udvides § 17 til i visse
tilfælde også at omfatte en række nedskrivningsegnede for‐
pligtelser. Endvidere foreslås det at indsætte en nyn § 18
239
a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger
Finansiel Stabilitet til at nedskrive eller konvertere relevante
kapitalinstrumenter og de ovennævnte nedskrivningsegnede
forpligtelser i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er
under afvikling, men som er dattervirksomhed eller -enhed
til en afviklingsenhed under afvikling
Som følge heraf foreslås det at ændre § 44, stk. 4, ved
at indsætte nedskrivningsegnede forpligtelser i bestemmel‐
sens ordlyd. Bestemmelsen vil dermed fremover henvise
til nedskrivning og konvertering af både relevante kapitalin‐
strumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser.
Den foreslåede ændring af § 44, stk. 4, er således en konse‐
kvensændring som følge af ændringen af § 17, jf. lovforsla‐
gets § 2, nr. 15, og tilføjelsen af en ny § 18 a, jf. lovforsla‐
gets § 2, nr. 22.
Til nr. 38 (§ 45, stk. 1, og § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 45, stk. 1, at når Finansiel Stabilitet konver‐
terer relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller anvender
bail-in efter § 24, kan der anvendes forskellige konverte‐
ringssatser til forskellige kategorier af kapitalinstrumenter
og forpligtelser, jf. stk. 2 og 3.
§ 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder vedrører nedskrivning og konvertering af rele‐
vante kapitalinstrumenter i virksomheder eller enheder, som
er under afvikling.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, udvides § 17 til i visse tilfælde
også at omfatte en række nedskrivningsegnede forpligtelser.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger Finansiel Stabi‐
litet til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser
i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er under afvik‐
ling, men som er dattervirksomhed eller -enhed til en afvik‐
lingsenhed under afvikling.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 45, stk. 1 ved at
indsætte nedskrivningsegnede forpligtelser i bestemmelsens
ordlyd. Bestemmelsen vil dermed fremover henvise til ned‐
skrivning og konvertering af både relevante kapitalinstru‐
menter og nedskrivningsegnede forpligtelser i henhold til §
17. Endvidere foreslås det at udvide henvisningen i § 45,
stk. 1, til de bestemmelser, som kan danne grundlag for en
nedskrivning eller konvertering, til også at omfatte § 18 a.
De foreslåede ændringer af § 45, stk. 1, er således konse‐
kvensændringer som følge af ændringen af § 17, jf. lovfor‐
slagets § 2, nr. 15, og tilføjelsen af en ny § 18 a, jf. lovfor‐
slagets § 2, nr. 22.
Det følger endvidere af § 46, stk. 1, 1. pkt., at når Finan‐
siel Stabilitet nedskriver eller konverterer relevante kapita‐
linstrumenter, jf. § 17, eller anvender bail-in, jf. § 24, træder
nedskrivningen eller konverteringen i kraft og er bindende
med øjeblikkelig virkning for virksomheden eller enheden
under afvikling samt de berørte ejere af ejerskabsinstrumen‐
ter og kreditorer.
§ 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder vedrører nedskrivning og konvertering af rele‐
vante kapitalinstrumenter i virksomheder eller enheder, som
er under afvikling.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, udvides § 17 til i visse tilfælde
også at omfatte en række nedskrivningsegnede forpligtelser.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 18 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
jf. lovforslagets § 2, nr. 22, der bemyndiger Finansiel Stabi‐
litet til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser
i en virksomhed eller enhed, som ikke selv er under afvik‐
ling, men som er dattervirksomhed eller -enhed til en afvik‐
lingsenhed under afvikling.
Som følge heraf foreslås det at ændre § 46, stk. 1, 1. pkt.,
ved at indsætte nedskrivningsegnede forpligtelser i bestem‐
melsens ordlyd. Bestemmelsen vil dermed fremover henvise
til nedskrivning og konvertering af både relevante kapitalin‐
strumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser i henhold
til § 17. Endvidere foreslås det at udvide henvisningen i
§ 46, stk. 1, 1. pkt., til de bestemmelser, som kan danne
grundlag for en nedskrivning eller konvertering, til også at
omfatte § 18 a.
De foreslåede ændringer af § 46, stk. 1, er således konse‐
kvensændringer som følge af ændringen af § 17, jf. lovfor‐
slagets § 2, nr. 15, og tilføjelsen af en ny § 18 a, jf. lovfor‐
slagets § 2, nr. 22.
Til nr. 39 (§ 50, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
Den følger af § 50, stk. 1, at Finansiel Stabilitet skal sikre, at
der foretages fornøden offentliggørelse, når der iværksættes
afviklingsforanstaltninger.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der sker behørig
offentliggørelse, når Finansiel Stabilitet iværksætter afvik‐
lingsforanstaltninger. Offentliggørelsen skal således sikre,
240
at de berørte ejere, kreditorer, kunder m.v. får adgang til
information om de gennemførte foranstaltninger og konse‐
kvensen heraf.
Den gældende bestemmelse omfatter afviklingsforanstalt‐
ninger, som Finansiel Stabilitet iværksætter efter § 4, og
regulerer dermed ikke på samme måde, at der ligeledes skal
ske behørig offentliggørelse, når der foretages suspension i
medfør af § 32 eller den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets §
2, nr. 10.
Der foreslås at ændre § 50, stk. 1, ved at indsætte suspension
i bestemmelsens ordlyd, således, at der ligeledes skal ske
offentliggørelse, i tilfælde af at Finansiel Stabilitet udøver
beføjelsen til at suspendere en betalings- eller leveringsfor‐
pligtelse.
Det følger af den gældende § 50, stk. 2, hvilke oplysnin‐
ger offentliggørelsen skal indeholde. Det gælder bl.a., at en
offentliggørelse om suspension skal indeholde oplysninger
om suspensions- eller begrænsningsvilkår og -periode, som
omhandlet i kapitel 5.
Til nr. 40 (§ 51, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
§ 51, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder fastsætter, at hvis nærmere angiv‐
ne betingelser er opfyldt, kan staten i ekstraordinære tilfæl‐
de deltage i afviklingen af en virksomhed eller enhed ved
anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter med hen‐
blik på at opfylde afviklingsmålene, herunder hvis der er
ydet bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering på mindst
8 pct. af de samlede passiver ved nedskrivning af ejerskabs‐
instrumenter, nedskrivning og konvertering af relevante ka‐
pitalinstrumenter og bail-in eller på anden vis.
Med lovforslaget foreslås to ændringer til § 51, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås for det første at ændre ”passiver” til ”forpligtel‐
ser og kapitalgrundlag”. Herefter vil det være en betingelse
i medfør af nr. 4, at der er ydet bidrag til tabsabsorbering or
rekapitalisering på mindst 8 pct. af virksomhedens samlede
forpligtelser og kapitalgrundlag i forbindelse med nedskriv‐
ning, konvertering, bail-in eller på anden vis.
§ 51, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder implementerer artikel 56,
stk. 1, jf. artikel 37, stk. 10, i BRRD. Ifølge den danske
sprogversion af direktivet skal den ovenfor nævnte procent‐
sats udgøre en andel af virksomhedens passiver. Den fore‐
slåede ændring af § 51, stk. 1, nr. 4, foreslås på baggrund af
den engelske sprogversion af direktivet. Ifølge den engelske
sprogversion skal den nævnte procentsats udgør en andel af
virksomhedens ”total liabilities, including own funds”. Be‐
tegnelsen ”samlede forpligtelser og kapitalgrundlag” vurde‐
res at være en mere korrekt oversættelse heraf.
Med samlede forpligtelser forstås summen af forpligtelser
opgjort i overensstemmelse med §§ 19-24 i bekendtgørelse
om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæg‐
lerselskaber m.fl. samt poster efter § 25 i samme bekendtgø‐
relse, som ikke er omfattet af kapitalgrundlaget.
Kapitalgrundlag forstås i overensstemmelse med § 126 a,
stk. 9, § 126 b, stk. 1, artikel 4, stk. 1, nr. 118, i CRR og
regler fastsat i medfør af § 126 b, stk. 5, og § 128, stk. 3 og
4, i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede ændring af ordlyden af § 51, stk. 1, nr. 4, har
således til formål at sikre en mere direktivnær implemente‐
ring af artikel 56, stk. 1, i BRRD. Ændringen indebærer en
mindre indholdsmæssig forskel svarende til forskellen mel‐
lem den opgjorte egenkapital og kapitalgrundlaget. 8 pct.
af virksomhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag
vil således potentielt udgøre et mindre beløb end 8 pct. af
virksomhedens passiver.
Det foreslås endvidere at indsætte en henvisning til ned‐
skrivningsegnede forpligtelser i bestemmelsen. Med lovfor‐
slagets § 2, nr. 15, tilføjes visse former for nedskrivningseg‐
nede forpligtelser til opremsningen i § 17 af instrumenter,
der kan nedskrives eller konverteres i forbindelse med afvik‐
ling.
Bestemmelsen vil dermed fremover henvise til nedskrivning
og konvertering af både relevante kapitalinstrumenter og
nedskrivningsegnede forpligtelser.
Som følge heraf foreslås det at tilpasse bestemmelsen, så
den henviser til nedskrivning og konvertering af både re‐
levante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forplig‐
telser.
Den foreslåede ændring af § 51, stk. 1, nr. 4, er således
en konsekvensændring som følge af ændringen af § 17, jf.
lovforslagets § 2, nr. 15.
Til nr. 41 (§ 61, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 61, stk. 3, at lov om offentlighed i forvalt‐
ningen og forvaltningsloven ikke finder anvendelse på for
Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber.
Ifølge arkivlovens § 1, gælder arkivloven for al virksomhed,
der udøves af den offentlige forvaltning og domstolene. Lo‐
241
ven har dermed samme virkeområde som lov om offentlig‐
hed i forvaltningen og forvaltningsloven.
Det foreslås at ændre § 61, stk. 3, ved at indsætte arkiv‐
loven i bestemmelsens ordlyd. Bestemmelsen vil dermed
fremover henvise til, at lov om offentlighed i forvaltningen,
arkivloven og forvaltningsloven ikke finder anvendelse for
Finansiel Stabilitet og dens datterselskaber.
Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at arkivloven
på linje med den øvrige offentligretlige regulering nævnt i
bestemmelsen ikke finder anvendelse for Finansiel Stabilitet
og virksomhedens datterselskaber.
Da Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber (herefter Fi‐
nansiel Stabilitet) på grund af sine kommercielle aktiviteter
er undtaget fra den almindelige offentlige regulering, jf. §
61, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, der undtager Finansiel Stabilitet
fra lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven,
foreslås det for at undgå tvivl om arkivlovens anvendelses‐
område, at det i bestemmelsen fastslås, at arkivloven ikke
gælder for Finansiel Stabilitet.
Finansiel Stabilitet er undtaget fra den nævnte offentligret‐
lige regulering på grund af aktiviteternes operationelle og
kommercielle karakter. Det har stor betydning for Finansiel
Stabilitets virke, at den overtagne finansielle virksomheds
kunder, samarbejdspartnere og eventuelle købere af nødli‐
dende virksomheder eller aktiviteter heri kan indgå i et sam‐
arbejde og dele materiale, uden der kan kræves adgang til
materialet eller i beslutninger, som Finansiel Stabilitet har
truffet i forhold til disse finansielle virksomheder. I forbin‐
delse med afvikling af en overtaget virksomhed fungerer Fi‐
nansiel Stabilitet overvejende som en finansiel virksomhed
og har derfor behov for dyb indsigt i kunders økonomiske
og forretningsmæssige forhold. Finansiel Stabilitet er derfor
særligt følsom over for ethvert brud på den forretningsmæs‐
sige diskretion og udlevering af følsomme oplysninger af
betydning for virksomheders forhold.
En del af Finansiel Stabilitets samarbejdspartnere er penge‐
institutter, der som Finansiel Stabilitet er underlagt særlige
regler om hemmeligholdelse af oplysninger. Det er derfor
afgørende, at Finansiel Stabilitet kan garantere sine samar‐
bejdspartnere samme fortrolighed, idet der ellers vil kunne
opstå situationer, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risi‐
koen for offentliggørelse af oplysninger vejer tungere end
ønsket om at overtage aktiviteter fra Finansiel Stabilitet. Fi‐
nansiel Stabilitet kan således med undtagelsen fra reglerne
i lov om offentlighed i forvaltningen og arkivloven forsikre
danske og udenlandske købere om, at de ikke risikerer of‐
fentlig indsigt i et køb af aktiviteter i en overtaget finansiel
virksomhed eller samarbejdsforholdet i øvrigt. Det vil være
til gavn for gennemførelse af salget af kundeengagementer
og dermed fremme Finansiel Stabilitets mulighed for at af‐
vikle en overtaget virksomhed bedst muligt.
Den foreslående bestemmelse medfører endvidere, at kultur‐
ministeren, jf. arkivlovens § 1, stk. 4, ikke kan bestemme, at
arkivloven finder anvendelse for Finansiel Stabilitet og dets
datterselskaber.
Til nr. 42 (§ 61, stk. 7 og 8, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder)
Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 pålægger en
dataansvarlig myndighed en oplysningspligt i forbindelse
med indsamling af oplysninger. Oplysningspligten indebæ‐
rer, at der skal gives underretning til den registrerede om
bl.a. identiteten på den dataansvarlige eller dennes repræ‐
sentant, formålene med behandlingen, kategorierne af perso‐
noplysningerne, hvilken kilde personoplysningerne hidrører
fra, og retten til at anmode om indsigt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 15 giver den registre‐
rede ret til indsigt, når der behandles oplysninger om
vedkommende.
Den registreredes indsigtsret omfatter en ret til en kopi af
de personoplysninger, der behandles, jf. databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 15, stk. 3. Herudover har den registrerede
krav på en række oplysninger, herunder bl.a. oplysning om
kategorierne af personoplysningerne, hvorfra de stammer,
og med hvilket formål de behandles., jf. databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 15, stk. 1.
I medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1
foreslås det at indsætte et nyt § 61, stk. 7, 1. pkt., hvoref‐
ter oplysningspligten og indsigtsretten i artikel 13-15 ikke
finder anvendelse på oplysninger, som Finansiel Stabilitet
behandler som led i sine aktiviteter.
Databeskyttelsesforordningens artikel 23 giver mulighed for,
at medlemsstaterne kan begrænse forordningens bestemmel‐
ser om oplysningspligt og indsigtsret, når en sådan begræns‐
ning respekterer det væsentligste indhold af de grundlæg‐
gende rettigheder og frihedsrettigheder, og er en nødvendig
og forholdsmæssig foranstaltning af hensyn til bl.a. en med‐
lemsstats generelle samfundsinteresser (artikel 23, stk. 1,
litra e), kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner (artikel
23, stk. 1, litra h), hensynet til fortrolige forretningsforhold
(artikel 23, stk. 1, litra i), samt håndhævelse af civilretlige
krav (artikel 23, stk. 1, litra j).
Det er vigtigt af hensyn til udførelsen af Finansiel Stabilitets
opgaver, at hverken oplysningspligten eller indsigtsretten
i medfør af databeskyttelsesforordningen fører til en udhu‐
ling af, at Finansiel Stabilitet netop er undtaget fra indsigt
242
i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt‐
ningsloven, jf. de principielle overvejelser, der netop ligger
bag denne undtagelse, og som anført i lovforslaget almin‐
delige bemærkninger, jf. punkt 2.10.2, herunder en sikring
af, at indsigtsretten og oplysningspligten ikke fører til en
videregivelse af intern viden. Samtidig giver databeskyttel‐
sesforordningens artikel 13-15 ikke tilstrækkelig mulighed
for at begrænse adgangen til indsigt i sager, der behandles
af Finansiel Stabilitet. Det skal bemærkes, at databeskyttel‐
seslovens § 22 bl.a. indeholder hjemmel til, at oplysnings‐
pligten og indsigtsretten kan vige for hensynet til afgørende
private og offentlige interesser. Bestemmelsen vil dog ikke
være anvendelig i forhold til opretholdelse af fortrolighed
om en forestående overtagelse og forhindre videregivelse af
intern viden. I forbindelse med behandling af en indsigtsan‐
modning vil alene det forhold, at der træffes afgørelse over
for den registrerede i medfør af databeskyttelseslovens § 22
vise, at kundens oplysninger behandles i Finansiel Stabili‐
tet. Dette vil indikere, at en eventuel forestående overtagelse
af kontrollen med virksomheden og hensynet med undtagel‐
sen vil være forspildt. For så vidt angår opfyldelse af oplys‐
ningspligten, gør de samme forhold sig gældende, såfremt
en registreret retter henvendelse til Finansiel Stabilitet med
anmodning om, at oplysningspligten opfyldes.
Databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b, in‐
deholder desuden hjemmel til at undtage fra oplysningsplig‐
ten, i det omfang forpligtelsen sandsynligvis vil gøre det
umuligt eller i alvorlig grad vil hindre opfyldelsen af formå‐
lene med den pågældende behandling. Hvis undtagelsesbe‐
stemmelsen i artikel 14, stk. 5, litra b, anvendes, skal den
dataansvarlige, når behovet for fortrolighed er ophørt, opfyl‐
de sin oplysningspligt over for den registrerede.
Det bemærkes hertil, at Finansiel Stabilitet vil modtage
oplysningerne, før den mulige krisehåndtering af en finan‐
siel virksomhed eventuelt resulterer i, at Finansiel Stabilitet
overtager kontrollen med den pågældende virksomhed, og
krisehåndteringen således kommer til offentlighedens kend‐
skab. Finansiel Stabilitet vil således også modtage sådanne
oplysninger, hvor behovet for krisehåndtering - eventuelt
foreløbigt - afværges og udsættes, hvilket over en periode
kan finde sted gentagne gange for den samme finansielle
virksomhed. Det vil derfor i en række sager være yderst
vanskeligt om ikke umuligt for Finansiel Stabilitet at vurde‐
re, hvornår en eventuel krise er endeligt afværget, og beho‐
vet for fortrolighed er ophørt. Det vil på den baggrund lige‐
ledes være yderst vanskeligt om ikke umuligt for Finansiel
Stabilitet løbende at vurdere, om kravene til at anvende arti‐
kel 14, stk. 5 litra b er opfyldt. Dette gør sig gældende uan‐
set bestemmelsen givetvis vil kunne rumme behovet for en
undtagelse fra oplysningsforpligtelsen i en række sager. Det
vurderes dog, at bestemmelsen ikke vil være tilstrækkelig i
forhold til opretholdelse af fortrolighed om en forestående
overtagelse i alle tilfælde, og at undtagelsen derfor ikke er
tilstrækkelig.
Forslaget indebærer, at registrerede fysiske personer ikke
skal have tilsendt en underretning i medfør af databeskyt‐
telsesforordningens artikel 13 og 14, hvis der måtte blive
registreret personoplysninger om dem i Finansiel Stabilitet
med den undtagelse, som følger af det foreslåede § 61, stk.
7, 2. pkt., om medarbejderforhold.
Forslaget indebærer endvidere, at registrerede fysiske perso‐
ner med den ovenfor nævnte undtagelse ikke har indsigtsret
i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 15 i sager,
der behandles af Finansiel Stabilitet. Forslaget indebærer
– i sammenhæng med lovens 61, stk. 3 – at der hverken
er adgang til indsigt efter forvaltningsloven, offentlighedslo‐
ven eller databeskyttelsesforordningen i sager behandlet af
Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i § 61, stk. 7, 2. pkt., at § 61, stk. 7, 1. pkt.,
ikke gælder for rettigheder og pligter i forholdet mellem
Finansiel Stabilitet og medarbejdere i Finansiel Stabilitet og
dets datterselskaber. Forslaget indebærer, at ansatte i Finan‐
siel Stabilitet uanset den foreslåede undtagelse fortsat vil
være omfattet af Finansiel Stabilitets oplysningsforpligtelse
i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14,
ligesom ansatte fortsat vil være omfattet af retten til indsigt
efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 i personoplys‐
ninger, som Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber be‐
handler om den pågældende ansatte.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk.
2, at lovgivningsmæssige foranstaltninger, som begrænser
bl.a. retten til indsigt eller oplysningspligten, som minimum,
dog alene hvor det er relevant, skal indeholde specifikke
bestemmelser om en række hensyn i bestemmelsens litra
a-h.
I medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2,
foreslås det, at der indsættes et nyt § 61, stk. 8, hvorefter
det foreslåede § 61, stk. 7, finder anvendelse, hvor Finan‐
siel Stabilitet eller dets datterselskaber er dataansvarlige, og
formålet med behandlingen af personoplysninger er restruk‐
turering eller afvikling af visse finansielle virksomheder.
Med hensyn til databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk.
2, litra a og c, bemærkes det, at formålet med Finansiel Sta‐
bilitets og dets datterselskabers behandling af personoplys‐
ninger er gennem restrukturering og kontrolleret afvikling
af en nødlidende finansiel virksomhed at minimere negati‐
ve virkninger på samfundsøkonomien og det finansielle sy‐
stem.
Det foreslåede stk. 7, 1. pkt., omfatter personoplysninger,
som behandles både i forbindelse med forberedelse af en
krisehåndtering og i forbindelse med selve krisehåndterin‐
gen af en finansiel virksomhed, herunder en efterfølgende
afvikling af kundeengagementer samt en eventuel udbeta‐
243
lingssituation fra Garantiformuen. Det foreslåede stk. 7, 1.
pkt., omfatter ikke rettigheder og pligter i forholdet mellem
Finansiel Stabilitet og medarbejdere i Finansiel Stabilitet og
dets datterselskaber, jf. det foreslåede stk. 7, 2. pkt.
Med hensyn til artikel 23, stk. 2, litra b, bemærkes det, at
behandlingen omfatter personoplysninger, der er omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, særlige kategorier
af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 9, herunder i form af helbredsoplysninger
samt oplysninger om strafbare forhold og personnumre.
Med hensyn til artikel 23, stk. 2, litra d, f og g, er Finansiel
Stabilitet forpligtet til at iagttage principperne for behand‐
ling af personoplysninger i medfør af databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 5.
Hertil kommer, at alle oplysninger omfattet af Finansiel
Stabilitets aktiviteter i medfør af § 61, stk. 1, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der er undtaget fra reglerne om aktindsigt i medfør af lov
om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) og for‐
valtningsloven, ligesom reglerne om tavshedspligt i § 61,
stk. 5, jf. kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed, finder
anvendelse.
Med hensyn til artikel 23, stk. 2, litra f, bemærkes det, at
personoplysningerne opbevares i henhold til Finansiel Stabi‐
litets politik for sletning af personoplysninger.
For så vidt angår hensynet i artikel 23, stk. 2, litra h, vil
de registrerede i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 12, stk. 4, ikke kunne underrettes om begrænsnin‐
gen i den registreredes ret til indsigt, jf. databeskyttelses‐
forordningens artikel 15 eller om begrænsningen af oplys‐
ningspligten, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13 og
14, da dette vil kunne forspilde formålet med begrænsnin‐
gen. Det vil for eksempel ikke være muligt i forbindelse
med forberedelse af krisehåndtering af en nødlidende virk‐
somhed at underrette de berørte kunder om begrænsningen
af oplysningspligten og indsigtsretten samt baggrunden her‐
for, uden det hermed indikeres, at den finansielle virksom‐
hed kan være eller er nødlidende og uden dermed at skade
selve formålet med begrænsningen.
Til nr. 43 (§ 63, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder)
Det følger af lov om finansiel stabilitet, at Finansiel Stabi‐
litet skal afvikle sine aktiviteter overtaget fra nødlidende
pengeinstitutter i medfør af loven. Finansiel Stabilitet kan
ikke overtage nye aktiviteter i medfør af loven.
Det foreslås at indsætte stk. 2 i § 63.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., at
Finansiel Stabilitet afvikler aktiviteter overtaget i medfør af
lov om finansiel stabilitet. De aktiviteter, som Finansiel Sta‐
bilitet har overtaget i forbindelse med tidligere opgaver, som
endnu ikke er afviklet, skal således fortsat afvikles. Lovfor‐
slaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævel‐
se af lov om finansiel stabilitet, jf. lovforslagets § 3.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., sker afvikling af aktivite‐
ter overtaget fra nødlidende pengeinstitutter i medfør af reg‐
lerne i lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
479 af 3. maj 2018, på statens regning og risiko. Det betyder
samtidig også, at et eventuelt overskud tilfalder staten.
Den ophævede § 9 i lov om finansiel stabilitet indeholdt en
bestemmelse om Det Private Beredskabs betaling for Bank‐
pakken, der blev indført med lov nr. 1003 af 10. oktober
2008. Heraf fremgik, at Det Private Beredskab skulle stille
en kaution til dækning af tab i Finansiel Stabilitet A/S for
Bankpakken på DKK 10 mia. Hvis tabskautionen på DKK
10 mia. blev udnyttet fuldt ud, skulle yderligere tab dækkes
af en modtagen garantiprovision fra Det Private Beredskab
på DKK 15 mia. Oversteg tabet den stillede kaution på
DKK 10 mia. og den modtagne garantiprovision på DKK
15 mia., skulle Det Private Beredskab via en forhøjet garan‐
tiprovision dække yderligere tab på op til DKK 10 mia.
Finansiel Stabilitet A/S og Det Private Beredskab har udar‐
bejdet endeligt regnskab for omkostninger forbundet med
Finansiel Stabilitet A/Sʼ overtagelse af nødlidende pengein‐
stitutter i medfør af reglerne i lov nr. 1003 af 10. oktober
2008. Tabet på Bankpakken blev opgjort til DKK 12 mia.
Derved skulle Det Private Beredskab afregne de første DKK
10 mia. i tabskaution, mens de allerede indbetalte garanti‐
provisioner dækkede den resterende del. Tabskautionen på
over 25 mia. kr. blev annulleret.
Den foreslåede bestemmelse viderefører §§ 1 og 12 i lov om
finansiel stabilitet.
Til nr. 44 (§ 63 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Det følger af § 63, at den selvstændige offentlige virksom‐
hed Finansiel Stabilitet viderefører den hidtil drevne virk‐
somhed med tilhørende aktiver og passiver i Finansiel Stabi‐
litet A/S og viderefører samtlige rettigheder og forpligtelser
i forbindelse hermed.
Det foreslås at indsætte en ny § 63 a. Bestemmelsen videre‐
fører §§ 16 q og 16 r i lov om finansiel stabilitet og skal
medvirke til at sikre den fortsatte og resterende afvikling af
aktiviteterne overtaget i medfør af reglerne i lov nr. 721 af
25. juni 2010 (Bankpakke III) og lov nr. 273 af 27. marts
244
2012 (Konsolideringspakken – model 2). Finansiel Stabilitet
har ikke overtaget nødlidende pengeinstitutter efter model‐
len i Konsolideringspakken – model 1.
Det foreslås i stk. 1, at som led i Finansiel Stabilitets afvik‐
ling af aktiviteter overtaget fra nødlidende pengeinstitutter i
medfør af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring
af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed,
lov om en garantifond for indskydere og investorer og lov
om påligningen af indkomstskat til staten og lov nr. 273
af 27. marts 2012 om ændring af lov om en garantifond
for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed,
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og
ligningsloven kan Finansiel Stabilitet til dets datterselskaber
yde tilstrækkelig kapital og tildele likviditet til datterselska‐
bet med henblik på at finansiere selskabets drift til endt
afvikling.
Med gengivelsen af de tidligere likviditets- og kapitalbe‐
stemmelser i det foreslåede stk. 1 kan Finansiel Stabilitet
fortsat tilføre tilstrækkelig kapital og likviditet til dattersel‐
skaber, der har overtaget aktiver og passiver fra et nødliden‐
de pengeinstitut under Exitpakken eller Konsolideringspak‐
kens model 2, med henblik på at sikre, at datterselskabets
drift til afviklingen er bragt til ende.
Med den foreslåede bestemmelse kan Finansiel Stabilitet
tildele datterselskabet en likviditetsramme, hvis der er be‐
hov herfor, samt sikre, at datterselskabet er tilstrækkeligt
kapitaliseret i lyset af sine aktiviteter. Der er tale om en
videreførelse af § 16 q i lov om finansiel stabilitet.
Finansiel Stabilitet kan finansiere sig gennem statsligt gen‐
udlån eller på det private marked. Finansiel Stabilitets lån til
datterselskabet i form af f.eks. efterstillet kapital og en likvi‐
ditetsramme skal forrentes på markedsvilkår. Det betyder, at
renten skal fastlægges i forhold til den risiko, som markedet
vurderer, der er på pengeinstituttet. Dette gælder, uanset
om der måtte være gjort brug af muligheden for statsligt
genudlån.
Tilførsel af likviditet og kapital til datterselskabet til Finan‐
siel Stabilitet skal endvidere følge de retningslinjer, som Eu‐
ropa-Kommissionen har udstedt, og som detaljeret forholder
sig til, hvilke vilkår en omstrukturering skal opfylde for at
være i overensstemmelse med EUF-Traktatens artikel 107,
stk. 3, litra b. Finansiel Stabilitet må som følge heraf som
udgangspunkt ikke overkapitalisere datterselskaber.
Finansiel Stabilitet kan i en eventuel administrationsaftale
med sine datterselskaber indgå nærmere aftaler vedrørende
datterselskabernes betaling af moderselskabets ydelser i for‐
bindelse med Finansiel Stabilitets administration af datter‐
selskaberne.
Det foreslås i stk. 2, at fordringer eller andre krav mod
et nødlidende pengeinstitut, der er overtaget af Finansiel
Stabilitet i medfør af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010
om ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel
virksomhed, lov om en garantifond for indskydere og inve‐
storer og lov om påligningen af indkomstskat til staten og
lov nr. 273 af 27. marts 2012 om ændring af lov om en
garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel
virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
stabilitet og ligningsloven, der ikke er anmeldt inden for
en proklamafrist på 3 måneder fra Finansiel Stabilitets be‐
kendtgørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, er ikke anmeldt
rettidigt, hvormed retten til eventuel dækning fra Finansiel
Stabilitet eller dets datterselskaber bortfalder.
Ved overtagelserne omfattet af Bankpakke III og Konsolide‐
ringspakken gennemførte Finansiel Stabilitet et præklusivt
proklama. Herved prækluderedes alle krav, der enten ikke
tidligere havde været rejst mod det nødlidende pengeinstitut,
eller som var blevet afvist af det nødlidende pengeinstitut,
og som ikke var anmeldt inden 3 måneder efter bekendtgø‐
relsen. Derved skulle der ikke tages højde for, at der efter
3 måneder fra proklamaet kunne komme yderlige krav mod
pengeinstituttet. Uden bestemmelsen ville det være vanske‐
ligt at foretage et estimat over de eventualforpligtelser, som
skulle overtages forholdsmæssigt af datterselskabet til Fi‐
nansiel Stabilitet.
Proklamafristen er udløbet for alle de overtagne institut‐
ter. For ikke at skabe tvivl om retsstillingen i eventuelle
verserende eller fremtidige tvister herom, er det imidlertid
vurderet hensigtsmæssigt at videreføre § 16 r i lov om finan‐
siel stabilitet del. Denne indsættes således med det foreslåe‐
de stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at krav, der behandles under et gruppe‐
søgsmål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a, præklu‐
deres ikke, selv om tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker
efter udløbet af fristen i stk. 2, forudsat at grupperepræsen‐
tanten på gruppens vegne har overholdt fristen.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår det, at ensartede krav,
som fremsættes på vegne af flere personer, kan behandles
under et gruppesøgsmål efter reglerne i retsplejeloven. Med
den foreslåede bestemmelse kan grupperepræsentanten på
gruppens vegne anmelde gruppens krav under et, selvom
gruppen er ukendt på tidspunktet for anmeldelsen. Hermed
bliver retsstillingen ens for alle, som tilmelder sig gruppe‐
søgsmålet. Det er en betingelse for anmeldelsen, at sagen er
anlagt ved domstolene, og at retten har udpeget en gruppere‐
præsentant efter retsplejelovens § 254 e.
Forslaget til § 63 a erstatter §§ 16 q og 16 r i lov om finan‐
siel stabilitet, der foreslås ophævet som følge af ophævelsen
af hele loven, jf. lovforslagets § 3.
245
Til § 3
Den gældende lov om finansiel stabilitet regulerer de akti‐
viteter, som Finansiel Stabilitet har overtaget i medfør af
tidligere bankpakker. Ved gennemførelsen af BRRD-direkti‐
vet i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder blev lov om finansiel stabilitet i vidt omfang
ophævet, da alle fremadrettede aktiviteter samt de formelle
regler om Finansiel Stabilitet som virksomhed blev indsat i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk‐
somhed. De tilbageværende bestemmelser i lov om finansiel
stabilitet sikrer, at Finansiel Stabilitet kan fortsætte afviklin‐
gen af de eksisterende aktiviteter, samtidig med at der ikke
overtages nye aktiviteter i medfør af denne lov.
Det foreslås, at lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 479 af 3. maj 2018, ophæves.
Afviklingen af aktiviteterne er nu yderligere fremskreden,
hvorfor det foreslås at ophæve lov om finansiel stabilitet. De
resterende aktiviteter, der er overtaget i medfør af lov om
finansiel stabilitet, skal fortsat håndteres og afvikles som
hidtil, men det er vurderet, at dette kan sikres ved indsættel‐
se af relevante bestemmelser herom i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovforsla‐
gets § 2, nr. 43 og 44. Herved samles reglerne om Finansiel
Stabilitets afvikling af overtagne institutter i én lov.
Til § 4
Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende fodnote til lov om kapitalmarkeder, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 931 af 6. september 2019 (herefter lov om
kapitalmarkeder), indeholder en udtømmende opregning af
de direktiver og forordninger, som lov om kapitalmarkeder
gennemfører.
Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2019/879 af 20. maj 2019 om æn‐
dring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitut‐
ters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapita‐
liseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF (BRRD II). Fod‐
noten til lov om kapitalmarkeders titel skal opdateres som
følge heraf.
Det foreslås at ændre ordlyden i fodnoten til lov om kapital‐
markeder fra dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132,
side 1 til dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2017/828 af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L
132, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-Tidende
2019, nr. L 150, side 296.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten
til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af
BRRD II.
Til nr. 2 (§ 3, nr. 26, i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af § 3, nr. 26, i lov om kapitalmarkeder, at der
ved en deltager forstås et institut, en central modpart (CCP),
et afregningsfirma, et clearingsinstitut eller en systemopera‐
tør.
Det foreslås i nr. 26 at indsætte et clearingmedlem af en
central modpart (CCP), der er meddelt tilladelse i medfør af
artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre (EMIR), i definitionen af
en deltager.
Den foreslåede ændring gennemfører artikel 2, litra f, i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipa‐
pirafviklingssystemer (finalitydirektivet), som bliver ændret
med artikel 2, stk. 1, litra b, i BRRD II. Ændringen foreslås
i sammenhæng med gennemførelsen af BRRD II, men er
uden sammenhæng med reglerne heri. Der er tale om en
direktivnær implementering.
Det følger af artikel 17, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli om OTC-deri‐
vativer, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR),
at en CCP skal være et system i henhold til finalitydirekti‐
vet. Det vil sige, at den netting, der finder sted i CCP’ens
system, er beskyttet mod en deltagers insolvens, ligesom
sikkerhed stillet i forbindelse med deltagelsen i systemet
også skal respekteres af en insolvent deltagers konkursbo.
Med ændringen præciseres det, at et medlem af en CPP
også kan være deltager i et værdipapirafviklingssystem. Be‐
tegnelsen clearingmedlem er først indført efter finalitydirek‐
tivets vedtagelse i 1998, og med ændringen sikres derfor en
ensartet sprogbrug i forhold til definitionerne i EMIR.
Begrebet deltager bruges i en række af definitionerne i § 3 i
lov om kapitalmarkeder og i afsnit X.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 28. decem‐
ber 2020, jf. dog stk. 2 og 3. Lovgivning, som har direkte
konsekvenser for erhvervslivet, skal som hovedregel træde i
kraft enten den 1. januar eller 1. juli. Ikrafttrædelsesdatoerne
kan fraviges, hvis der er tale om regulering, hvor det følger
af Danmarks EU-retlige eller andre internationale forpligtel‐
246
ser, at de nationale regler skal træde i kraft på et bestemt
tidspunkt, eller hvor det er sandsynliggjort, at det vil være
en ulempe for danske virksomheder, hvis de omfattes af
nye EU-regler før den implementeringsfrist, der er fastlagt
af EU. Da lovforslaget hovedsageligt implementerer BRRD
II og CRD V, fraviges de fælles ikrafttrædelsesdatoer. De
ændringer, som ikke følger af en EU-retlig forpligtelse er
udskilt, og træder først i kraft 1. januar 2021.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 14, 15, 107, 108 og 110,
træder i kraft den 1. januar 2021. De nævnte ændringer
træder i kraft den 1. januar 2021, da de ikke relaterer sig til
gennemførelsen af hverken BRRD II eller CRD V.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 97, 106, 109 og
111, træder i kraft den 10. marts 2021. De nævnte ændringer
er en konsekvens af disclosureforordningen. Disclosurefor‐
ordningen skal finde anvendelse fra den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 4, at § 64 d, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, har
virkning fra den 1. januar 2021, da ændringen ikke følger
af CRD V, hvorfor virkningstidspunktet bør følge de fælles
ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering.
Det foreslås i stk. 5, at § 125 b, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved lovens § 1, nr. 34, har virkning
fra den 1. januar 2022. Den foreslåede § 125 b, stk. 2,
er en implementering af artikel 141 c i CRD V. Formålet
med bestemmelsen er, at reglerne først skal finde anvendelse
på G-SIFI fra den 1. januar 2022. Det følger af artikel 2,
stk. 1, i CRD V, hvor reglerne for G-SIFI først skal finde
anvendelse fra den 1. januar 2022.
Det foreslås i stk. 6, at kravet i § 269 d i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 80, har
virkning fra den 1. januar 2024. Har Finanstilsynet fastsat
en frist i medfør af stk. 11, 3. pkt., efter den 1. januar 2024,
gælder kravet i § 269 d fra den fastsatte frist.
Det foreslåede stk. 6 gennemfører dele af artikel 1, 3. afsnit,
i BRRD II. Der er tale om direktivnær implementering.
Bestemmelsen indebærer, at kravet om, at virksomheder,
der er underlagt kravet om nedskrivningsegnede passiver,
mindst en gang om året skal offentliggøre en række oplys‐
ninger omfattet af det foreslåede § 269 d i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 80, i lovforslaget, gælder fra den
1. januar 2024. I tilfælde, hvor Finanstilsynet har fastsat en
senere frist for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver end den 1. januar 2024 i medfør af lovens § 5, stk.
11, 3. pkt., gælder kravet om offentliggørelse fra den frist
for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver,
som Finanstilsynet har fastsat.
Det foreslås i stk. 7, at en person, der på tidspunktet for
lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, varetager en stilling som di‐
rektionsmedlem eller et hverv som bestyrelsesmedlem i en
blandet holdingvirksomhed, skal ikke meddele Finanstilsy‐
net oplysninger om dennes egnethed og hæderlighed i med‐
før af § 64, stk. 2, jf. stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.
Den foreslåede overgangsbestemmelse medfører, at perso‐
ner, der på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden va‐
retager en stilling som direktionsmedlem eller et hverv
som bestyrelsesmedlem i en blandet holdingvirksomhed,
ikke skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstil‐
synet. Finanstilsynet er imidlertid også for disse personer
bemyndiget til at gribe ind, hvis Finanstilsynet vurderer, at
vedkommende ikke længere efterlever kravene om egnethed
og hæderlighed, ligesom virksomheden fra lovens ikrafttræ‐
den er forpligtet til at påse overholdelsen af § 64, stk. 1.
Det foreslås i stk. 8, at udvidelsen af udskydelsesperioden
i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, finder alene anvendelse
for variabel løn tildelt efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
Denne overgangsbestemmelse medfører, at en variabel løn,
der allerede ved lovens ikrafttræden, dvs. den 28. december
2020, er tildelt eller under udskydelse, skal efterleve de gæl‐
dende udskydelsesregler. Det vil sige, at en større andel af
en variabel løn til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal udbetales
over en periode på 3 år, mens udbetalingen af en større
andel af en variabel løn til et medlem af direktionen eller
bestyrelsen skal udbetales over en periode på 4 år efter de
gældende regler.
En variabel løn, der tildeles efter lovens ikrafttræden, skal
udbetales over en periode på 4-5 år, afhængig af om den er
tildelt en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil eller et medlem af ledelsen.
Det foreslås i stk. 9, at uanset § 175 g i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52, skal
finansielle holdingvirksomheder, der allerede var etableret
den 27. juni 2019, ansøge om godkendelse senest den 28. ju‐
ni 2021. Hvis en finansiel holdingvirksomhed ikke ansøger
om godkendelse senest den 28. juni 2021, træffes passende
foranstaltninger i henhold til § 175 g, stk. 4, i lov om finan‐
siel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52.
Denne overgangsbestemmelse betyder, at finansielle hol‐
dingvirksomheder oprettet senest den 27. juni 2019 skal
ansøge om godkendelse senest den 28. juni 2021. Finans‐
tilsynet kan gøre brug af passende tilsynsforanstaltninger,
hvis finansielle holdingvirksomheder overskrider denne an‐
søgningsfrist.
247
I overgangsperioden frem til den 28. juni 2021 har Finanstil‐
synet desuden alle de nødvendige tilsynsbeføjelser i § 175
g, stk. 4, i forhold til finansielle holdingvirksomheder, der
er underlagt godkendelse i henhold til § 175 g. Disse til‐
synsbeføjelser vil være naturlige at anvende på en finansiel
holdingvirksomhed, som ansøger om godkendelse uden at
leve op til at kunne godkendes i overgangsperioden.
Det foreslåede stk. 9 gennemfører artikel 159 a, stk. 1, i
CRD V. Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 10, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I, der var omfattet af § 175 f i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 52, den 27. juni 2019, skal senest den 30. december
2023 udpege mellemliggende moderselskaber i henhold til
samme bestemmelse. Tilsvarende gælder pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der etablerer
sig i Danmark, hvor koncernen den 27. juni 2019 var omfat‐
tet af kriterierne i § 175 f, stk. 1, nr. 1-3, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52.
Det betyder, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, der pr. 27. juni 2019 havde aktiver
med en samlet værdi af 40 mia. euro eller mere, opgjort
konsolideret for alle institutter, der indgår i en tredjelands‐
koncern, og som er beliggende i EU, skal udpege et fæl‐
les mellemliggende moderselskab i EU. Udpegningen skal
foretages senest den 30. december 2023. Dette gælder også
selskaber, der efterfølgende etablerer sig i Danmark, hvis
koncernen den 27. juni 2019 havde aktiver til en værdi af 40
mia. euro eller mere i EU.
Der gælder tilsvarende frist, den 30. december 2023, for
udpegning af fælles mellemliggende moderselskab i EU,
såfremt undtagelsen i henhold til § 175 f, stk. 2, om at
Finanstilsynet i visse tilfælde kan tillade to mellemliggende
moderselskaber. Overgangsbestemmelsen medfører således,
at institutter omfattet af § 175 f har indtil den 30. december
2023 til at finde ud af, hvorvidt koncernen er omfattet af
disse regler og få udpeget ét fælles mellemliggende moder‐
selskab.
Det foreslås i stk. 11, Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet fastsætter en frist for virksomhederne til at opfylde
kravene i § 266, § 267 b, stk. 2, og § 267 c, stk. 1, jf. stk.
2-4, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 80. Virksomhederne skal opfylde kravene i §
266, § 267 b, stk. 2, og § 267 c, stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov
om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 80, den 1. januar 2024. Finanstilsynet kan efter høring
af Finansiel Stabilitet, og hvis det er behørigt begrundet
og hensigtsmæssigt, fastsætte en frist efter den 1. januar
2024. Finanstilsynet fastsætter, med henblik på opfyldelsen
af kravene, delmål, som virksomhederne skal opfylde den
1. januar 2022. Finanstilsynet fastsætter delmål for hver 12-
måneders periode i overgangsperioden for virksomheden.
Det følger af stk. 11, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet fastsætter en frist for virksomhedernes
opfyldelse af kravene i § 266, § 267 b, stk. 2, og § 267 c,
stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed.
Den fastsatte frist på 1. januar 2024 i stk. 11, 2. pkt., skal
give afviklingsenheden en passende overgangsperiode til på
ny at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Overgangsperioden sikrer en gradvis opbygning af afvik‐
lingsenhedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapaci‐
tet. Kravet skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved fast‐
sættelse af overgangsperioden skal Finanstilsynet tage hen‐
syn til en række forhold, og i hvilket omfang der er indskud
i virksomheden. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn
til, i hvilket omfang virksomheden indeholder gældsinstru‐
menter. Finanstilsynet skal derudover tage hensyn til, i hvil‐
ket omfang virksomheden har markedsadgang til at kunne
skaffe nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal en‐
delig tage hensyn til, i hvilket omfang afviklingsenheden er
afhængig af egentlig kernekapital til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet kan både ændre delmål og/eller frist for krav,
som er meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Efter den foreslåede § 266 i lov om finansiel virksomhed
skal pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I til enhver
tid opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passi‐
ver, som fastsættes af Finanstilsynet. Finansielle holdingsel‐
skaber, blandede holdingselskaber og finansieringsinstitutter
skal til enhver tid opfylde et minimumskrav til nedskriv‐
ningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet har fastsat et mi‐
nimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse virk‐
somheder.
Efter den foreslåede § 267 b i lov om finansiel virksomhed
kan Finanstilsynet beslutte, at afviklingsenheder skal opfyl‐
de en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver med
efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med
passiver omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 4, dvs. stille krav
om subordination.
Efter den foreslåede § 267 c i lov om finansiel virksom‐
hed skal Finanstilsynet fastsætte krav om subordination for
afviklingsenheder, der er G-SIFI´er, afviklingsenheder, der
ikke er G-SIFI´er, men som indgår i en afviklingskoncern,
hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, og afvik‐
lingsenheder, der ikke er G-SIFI´er, men som indgår i en
afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100
mia. EUR, og som Finanstilsynet har vurderet med rimelig
248
sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de bliver nød‐
lidende.
Det følger af stk. 11, 3. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet kan fastsætte en frist efter den 1.
januar 2024, hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæs‐
sigt. Ved fastsættelse heraf skal Finanstilsynet tage hensyn
til en række forhold, og i hvilket omfang der er indskud i
virksomheden. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til,
i hvilket omfang virksomheden indeholder gældsinstrumen‐
ter. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket
omfang virksomheden har markedsadgang til at kunne skaf‐
fe nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal herud‐
over tage hensyn til, i hvilket omfang afviklingsenheden
er afhængig af egentlig kernekapital til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal også
tage hensyn til udviklingen af virksomhedens finansielle
situation. Finanstilsynet skal yderligere tage hensyn til ud‐
sigten til, at virksomheden vil være i stand til at sikre
opfyldelse inden for en rimelig tidskramme af kravet om
nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal endelig
tage hensyn til, om virksomeden er i stand til at erstatte
passiver, som ikke længere opfylder kriterierne for nedskriv‐
ningsrelevans og udløb fastsat i §§ 267 a-c eller 267 e i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 11, 1. og 3. pkt., gennemfører dele af
artikel 1, nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 m, stk.
1, 1. afsnit, og 3. afsnit, 1. og 2. led, i BRRD. Der er tale om
direktivnær implementering.
Det foreslås i stk. 11, 4. pkt., at Finanstilsynet fastsætter,
med henblik på opfyldelsen af kravene, delmål, som virk‐
somhederne skal opfylde den 1. januar 2022.
Det foreslåede stk. 11, 4. pkt., gennemfører dele af artikel 1,
nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 m, stk. 1, 2. afsnit
1. pkt., i BRRD. Der er tale om direktivnær implementering.
Ved fastsættelsen af delmål for opfyldelse af kravene i §
266, § 267 b, stk. 2, og § 267 c, stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov
om finansiel virksomhed sikres en gradvis stigende opbyg‐
ning af afviklingsenhedens tabsabsorberings- og rekapitali‐
seringskapacitet. Finanstilsynet kan i medfør af den foreslå‐
ede bestemmelse efterfølgende ændre delmål for krav som
meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i stk. 11, 5. pkt., at Finanstilsynet fastsætter
delmål for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden
for virksomheden.
Det foreslåede stk. 11, 5. pkt., gennemfører dele af artikel 1,
nr. 17, i BRRD II, der indsætter artikel 45 m, stk. 1, 1. pkt.,
1. led, i BRRD. Der er tale om direktivnær implementering.
Delmålene sikrer en gradvis stigende opbygning af afvik‐
lingsenhedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapaci‐
tet.
Det foreslås i stk. 12, at det samlede krav for gældsbuffer,
kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver på mindst
8 pct., jf. § 268, stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 80, skal være opfyldt den 1.
januar 2022.
Det foreslås i stk. 13, at afgørelser om krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver, som er truffet inden denne lovs ikraft‐
træden, jf. stk. 1, i medfør af § 266 i lov om finansiel virk‐
somhed, også gælder efter denne lovs ikrafttræden, indtil
Finanstilsynet fastsætter et nyt krav om nedskrivningsegne‐
de passiver i medfør af § 266 i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 80.
Det følger af den gældende § 266 i lov om finansiel virk‐
somhed, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
fastsætter krav til størrelsen af et pengeinstituts og et fonds‐
mæglerselskab I’s nedskrivningsegnede passiver. I medfør
af den gældende § 266, stk. 1, 2. pkt., fastsættes kravet
om nedskrivningsegnede passiver individuelt for de enkelte
dattervirksomheder i en koncern. Det følger af § 266, stk. 3,
at modervirksomheder omfattet af kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, der er underlagt konsolideret tilsyn, tilsva‐
rende skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
på konsolideret niveau.
Det følger endvidere af den gældende § 266, stk. 2, at
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet konkret
kan beslutte, at finansieringsinstitutter og finansielle hol‐
dingvirksomheder skal opfylde kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver.
Med den foreslåede overgangsbestemmelse foreslås det, at
afgørelser om krav om nedskrivningsegnede passiver, som
er truffet inden denne lovs ikrafttræden i medfør af § 266 i
lov om finansiel virksomhed, også gælder efter denne lovs
ikrafttræden, indtil Finanstilsynet fastsætter et nyt krav om
nedskrivningsegnede passiver i medfør af § 266 i lov om
finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
80.
Med lovforslagets § 1, nr. 80, indsættes nye regler om ned‐
skrivningsegnede passiver i lov om finansiel virksomhed,
hvorfor de hidtil gældende regler i § 266 ikke længere vil
gælde ved ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 80. De nye
regler træder i kraft den 28. december 2020, jf. lovforslagets
§ 5, stk. 1.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at afgørelser om
krav om nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet
249
har truffet i medfør af den gældende § 266, fortsat gælder
efter de nye regler i § 266 er trådt i kraft. Afgørelserne vil
gælde, indtil Finanstilsynet træffer en ny afgørelse om krav
om nedskrivningsegnede passiver i medfør af den foreslåede
§ 266, jf. lovforslagets § 1, nr. 80.
De afgørelser, som Finanstilsynet træffer i medfør af den
gældende § 266 i lov om finansiel virksomhed, og som
skal gælde efter ikrafttræden af § 266, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 80, bør ikke være mere byrdefulde for de omfat‐
tede virksomheder fra det tidspunkt det foreslåede § 266
træder i kraft, end afgørelser truffet efter de foreslåede reg‐
ler. Det gælder fra det tidspunkt det foreslåede § 266 træder
i kraft. Finanstilsynet skal således i sine afgørelser tage
højde for eventuelle lettelser i forbindelse med kravet om
nedskrivningsegnede passiver, som følger af lovforslaget.
Finanstilsynet bør træffe en afgørelse om krav til nedskriv‐
ningsegnede passiver efter de foreslåede regler senest inden
udgangen af 2021.
Det foreslås i stk. 14, at regler fastsat i medfør af § 70, stk.
7, § 125 a, stk. 8, § 125 b, stk. 8, § 125 h, stk. 1, 2. og
3. pkt., § 259, stk. 6, § 264, stk. 6, og § 265, stk. 9, i lov
om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 70, stk. 6, §
125 a, stk. 9, § 125 b, stk. 10, § 125 h, stk. 1, 3. og 4. pkt., §
259, stk. 10, § 264, stk. 8, og § 265, stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed som ændret ved denne lovs § 1, nr. 21, 22, 32,
34, 47, 53, 65, 73, 77 og 78.
Med forslaget til stk. 14 sikres det, at bekendtgørelser ud‐
stedt i medfør af de opregnede bestemmelser forbliver i
kraft, selvom bemyndigelsesbestemmelserne i § 70, stk. 7, §
125 a, stk. 8, § 125 b, stk. 8, § 125 h, stk. 1, 2. og 3. pkt., §
259, stk. 6, § 264, stk. 6, og § 265, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed rykker sig. Det betyder, at bl.a. bekendtgørelse
nr. 962 af 25. juni 2018 om afviklingsplanlægning og afvik‐
lingsberedskab og bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. fortsat vil
være gældende.
Til § 6
Lovforslagets § 6 angiver lovforslagets territoriale gyldig‐
hedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at loven ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændrin‐
ger, som de færøske forhold tilsiger. Dele af loven kan
endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Med den
foreslåede anordningshjemmel får Færøerne mulighed for at
tage stilling til ikrafttræden af loven under hensyntagen til
de færøske forhold. De færøske forhold kan dog ikke ændre
på lovens ophævelse af lov om finansiel stabilitet.
Det foreslås i stk. 3, at loven ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændrin‐
ger, som de grønlandske forhold tilsiger. Dele af loven kan
endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Med den
foreslåede anordningshjemmel får Grønland mulighed for at
tage stilling til ikrafttræden af loven under hensyntagen til
de grønlandske forhold. De grønlandske forhold kan dog ik‐
ke ændre på lovens ophævelse af lov om finansiel stabilitet.
250
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020,
foretages følgende ændringer:
Lov om finansiel virksomhed
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8.
december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-
Tidende 1986, nr. L 372, side 1, Rådets direk‐
tiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentlig‐
gørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer
fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr.
L 44, side 40, Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirek‐
tivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001
(likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-
Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5.
marts 2002 (Solvens I-direktivet), EF-Tidende
2002, nr. L 77, side 17, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. decem‐
ber 2002 (konglomeratdirektivet), EU-Tidende
2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5.
april 2006 (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende
2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. septem‐
ber 2007 (kapitalandelsdirektivet), EU-Tiden‐
de 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF
af 13. november 2007 (betalingstjenestedirek‐
tivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og de‐
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende
2017, nr. L 132, side 1« til: »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU
af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD
II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-tidende
2019, nr. L 150, side 253«.
251
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 (UCITS-direk‐
tivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 (Solvens
II-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 335, si‐
de 1, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af
1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, si‐
de 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD
IV), EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 (DGSD), EU-Ti‐
dende 2014, nr. L 173, side 149, dele af Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU
af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L
128, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014
(MiFID II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
349, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 (UCITS
V-direktivet), EU-Tidende 2014, nr. L 257, si‐
de 186, dele af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015
(4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr.
L 141, side 73, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj
2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/97/EU af 20. januar 2016, EU-Tidende
2016, nr. L 26, side 19, dele af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6.
juli 2016 (NIS-direktivet), EU-Tidende 2016,
nr. L 194, side 1, og dele af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17.
maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side
1. I loven er der endvidere medtaget visse
bestemmelser fra Kommissionens forordning
nr. 584/2010/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning nr. 1092/2010/EU
af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning nr. 1093/2010/EU af 24. no‐
vember 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331,
side 12, Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning nr. 1094/2010/EU af 24. november
2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
252
1095/2010/EU af 24. november 2010, nr. L
331, side 84, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
345/2013/EU af 17. april 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 1, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26.
juni 2013 (CRR), EU-Tidende 2013, nr. L
176, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 600/2014/EU af 15. maj 2014
(MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
84, og Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014
(PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, si‐
de 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gæl‐
der en forordning umiddelbart i hver medlems‐
stat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven
er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umid‐
delbare gyldighed i Danmark.
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a
og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 3, §§ 70
og 71, § 75, § 79 a, §§ 117, 175 a og 179-181,
kapitel 13, §§ 344, 345, 346 og 347-348 a, §
350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1, nr. 3
og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr.
1, og stk. 5, og §§ 369, 370, 372, 373, 373 a
og 374 anvendelse. For finansielle holdingvirk‐
somheder finder § 46, stk. 2 og 3, § 64 c, stk. 5,
jf. stk. 1 og 4, § 71 b, §§ 77 a-77 d, §§ 170-175,
§§ 176-178, § 266, stk. 2, § 274, stk. 3, og
§§ 310, 312, 313 og 313 b desuden anvendel‐
se. For forsikringsholdingvirksomheder finder
§§ 175 b og 175 c desuden anvendelse. For
finansielle holdingvirksomheder finder §§ 71 b,
177 a og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b,
260 og 271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden
anvendelse. For blandede holdingvirksomheder
finder § 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, §
347, stk. 1, og §§ 355, 372 og 373 desuden
anvendelse.
2. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 3« til:
»§ 64, stk. 4, § 64 e, stk. 1«, og efter »§ 350,
stk. 4,« indsættes: »§ 351, stk. 1, 2 og 6-9,«.
3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 176-178, §
266, stk. 2, § 274, stk. 3,« til: »§§ 176-178, 182
b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b og 260, § 266,
stk. 1, §§ 271 og 274-276«, og »og §§ 310, 312,
313 og 313 b« ændres til: »§§ 310, 312, 313,
313 b og 344 d«.
4. I § 1, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »§§«: »64
d,«.
5. § 1, stk. 2, 4. pkt., ophæves, og i § 1, stk. 2, 5.
pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »finder«:
»§ 64, stk. 4,«, »§ 264, stk. 3, nr. 11« ændres
til: »§ 260, § 264, stk. 5, nr. 13, § 266, stk. 1,
§§ 271 og 274-276«, og efter »§ 347, stk. 1,«
indsættes: »§ 351, stk. 1, 2 og 6-9,«.
253
Stk. 3-17. ---
§ 5. I denne lov forstås ved:
1-5) ---
6) Finansieringsinstitut: En virksom‐
hed, der ikke er et kreditinstitut el‐
ler et fondsmæglerselskab I, og hvis
hovedvirksomhed består i at erhver‐
ve kapitalandele eller i at udøve en
eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12 og
15, angivne aktiviteter.
6. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »kreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I« til: »kreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I eller en ren industriel hol‐
dingvirksomhed«.
7-9) ---
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er
en finansiel virksomhed, i en kon‐
cern, hvor mindst én af dattervirk‐
somhederne i koncernen er en fi‐
nansiel virksomhed, og hvor mindst
40 pct. af den samlede balancesum
for koncernen og modervirksomhe‐
dens associerede virksomheder ve‐
drører den finansielle sektor, jf. dog
2. pkt. og stk. 7. En modervirksom‐
hed er ikke en finansiel holding‐
virksomhed, hvis de finansielle dat‐
tervirksomheder i koncernen ude‐
lukkende er forsikringsvirksomhe‐
der. Modervirksomheden vil i stedet
være en forsikringsholdingvirksom‐
hed, jf. nr. 13, eller en blandet for‐
sikringsholdingvirksomhed, jf. nr.
14.
b) En modervirksomhed, hvis virk‐
somhed udelukkende eller hoved‐
sagelig består i at eje kapitalande‐
le i dattervirksomheder, der er fi‐
7. § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt., ophæves, og
i stedet indsættes:
254
nansielle virksomheder eller finan‐
sieringsinstitutter, og hvor mindst
én dattervirksomhed er en finansiel
virksomhed. En modervirksomhed
som nævnt i 1. pkt. er ikke en finan‐
siel holdingvirksomhed, hvis de fi‐
nansielle dattervirksomheder i kon‐
cernen udelukkende er forsikrings‐
virksomheder. Modervirksomheden
vil i stedet være en forsikringshol‐
dingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en
blandet forsikringsholdingvirksom‐
hed, jf. nr. 14.
»En modervirksomhed, hvis virksomhed ude‐
lukkende eller hovedsagelig består i at eje ka‐
pitalandele i dattervirksomheder, der er finan‐
sielle virksomheder eller finansieringsinstitut‐
ter. Dattervirksomheder er hovedsagelig finan‐
sielle virksomheder eller finansieringsinstitutter,
hvis mindst én er en finansiel virksomhed, og
mere end 50 pct. af modervirksomhedens kon‐
soliderede aktiver er tilknyttet dattervirksomhe‐
der, som er finansielle virksomheder eller finan‐
sieringsinstitutter.«
11-35) ---
36) Kombineret kapitalbufferkrav: Den
samlede egentlige kernekapital, der
er nødvendig for at opfylde kravet
om en kapitalbevaringsbuffer, jf. nr.
37, forhøjet med en virksomheds‐
specifik kontracyklisk kapitalbuffer,
jf. nr. 38, en G-SIFI-buffer, jf. nr.
41, og en systemisk buffer, jf. nr.
43, jf. dog § 125 e, stk. 2 og 3.
8. I § 5, stk. 1, nr. 36, ændres »en G-SIFI-buffer,
jf. nr. 41, og en systemisk buffer, jf. nr. 43, jf.
dog § 125 e, stk. 2 og 3« til: »en SIFI-buffer,
jf. nr. 41, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 44, og en
systemisk buffer, jf. nr. 46, jf. dog § 125 e, stk.
2«.
37-40) ---
9. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 40 som nye
numre:
»41) SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. §
308, skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5,
på individuelt, delkonsolideret og konsolideret
grundlag.
42) SIFI-buffersats: Den sats, som et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) skal anvende til
opgørelse af sin SIFI-buffer, og som fastsættes i
henhold til § 125 g.
43) Gearingsgradbuffer: Det kapitalgrundlag,
som et globalt systemisk vigtigt finansielt insti‐
tut (G-SIFI) skal opretholde i henhold til artikel
255
92, stk. 1 a, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019
om ændring af forordning (EU) 575/2013.«
Nr. 41-71 bliver herefter nr. 44-74.
41-51) ---
52) Gældsbuffer: Det krav, som et realkreditin‐
stitut til enhver tid skal opfylde i henhold til §
125 i.
10. I § 5, stk. 1, nr. 52, der bliver nr. 55, ændres
»125 i« til: »268«.
53-71) ---
11. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 75-79:
»75) Nedskrivningsegnede forpligtelser: For‐
pligtelser, der er omfattet af bail-in, og som er
omfattet af § 267 a, stk. 1, eller § 267 e.
76) Efterstillede nedskrivningsegnede instru‐
menter: Instrumenter, der opfylder betingelserne
i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel
72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
77) Afviklingsenhed:
a) En virksomhed, der er omfattet af afviklings‐
tiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til
§ 259.
b) En virksomhed, der er omfattet af afviklings‐
tiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i
henhold til § 260.
78) Afviklingskoncern:
a) En afviklingsenhed og dens dattervirksomhe‐
der. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en
afviklingskoncern, hvis
256
i) dattervirksomheden selv er en afviklingsen‐
hed,
ii) dattervirksomheden er dattervirksomhed af
en anden afviklingsenhed, eller
iii) dattervirksomheden er etableret i et tredje‐
land, medmindre dattervirksomheden indgår i
afviklingskoncernen i henhold til afviklingspla‐
nen.
b) Kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et cen‐
tralt organ, og det centrale organ, når mindst et
kreditinstitut eller det centrale organ er en afvik‐
lingsenhed. Kreditinstitutternes og det centrale
organs dattervirksomheder er også omfattet af
afviklingskoncernen.
79) Kønsneutral lønpolitik: En lønpolitik baseret
på lige løn for samme arbejde eller arbejde af
samme værdi uanset den ansattes køn.«
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I denne lov forstås:
1-9) ---
10) Egentlig kernekapital i overens‐
stemmelse med artikel 25 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber og
regler fastsat i medfør af § 128, stk.
3 og 4.
12. I § 5, stk. 6, nr. 10, ændres »artikel 25« til:
»artikel 50«.
11-18) ---
Stk. 7 og 8. ---
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1-6) ---
257
7) ansøgerens forretningsgange og ad‐
ministrative forhold er forsvarlige.
13. I § 14, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »forsvar‐
lige,«: »herunder at kravene i § 71 er opfyldt,«.
8-10) ---
Stk. 2-7. ---
§ 43. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om
kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter
og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
filialer af udenlandske pengeinstitutter og inve‐
steringsselskaber samt tilknyttede agenter om‐
fattet af § 9 a, der yder rådgivning om finansiel‐
le instrumenter. Ministeren fastsætter endvidere
regler om kompetencekrav for ansatte i penge‐
institutter og realkreditinstitutter, som præsen‐
terer, tilbyder, rådgiver om eller administrerer
boligkreditaftaler.
14. I § 43, stk. 4, 1. pkt., ændres »og realkre‐
ditinstitutter« til: », realkreditinstitutter, investe‐
ringsforvaltningsselskaber«.
Stk. 5-8. ---
§ 44. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt
øjemed her i landet at medvirke til, at direkte
forsikringer for her i landet bosiddende perso‐
ner, danske skibe eller andre risici, der består
her i landet, tegnes hos andre end
15. § 44 ophæves.
1) danske forsikringsselskaber og
2) udenlandske forsikringsselskaber,
der opfylder betingelserne i § 30,
stk. 1, eller § 31, stk. 1, samt uden‐
landske forsikringsselskaber, der
har fået tilladelse af Finanstilsynet.
§ 64. ---
Stk. 2. ---
16. I § 64 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
258
»Stk. 3. Den finansielle virksomhed er forpligtet
til at påse overholdelsen af stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse på medlemmer af besty‐
relsen og direktionen i en finansiel holdingvirk‐
somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed.
17. I § 64, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes
efter »og stk. 2«: »og 3«, og efter »en finan‐
siel holdingvirksomhed« indsættes: », en blan‐
det holdingvirksomhed«.
Stk. 4. ---
§ 64 c. ---
Stk. 2-6. ---
18. I § 64 c indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Et pengeinstitut, et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er
et pengeinstitut, er forpligtet til at påse, at nøgle‐
personer overholder § 64, stk. 1.«
§ 64 d. ---
Stk. 2-4. ---
19. I § 64 d indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab er for‐
pligtet til at påse, at nøglepersoner overholder §
64, stk. 1.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for
forsikringsholdingvirksomheder.«
20. Efter § 64 d indsættes:
»§ 64 e. Bestyrelsen for den finansielle virk‐
somhed skal sikre, at dens medlemmer har til‐
259
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence
og erfaring til at kunne forstå virksomhedens
aktiviteter og de hermed forbundne risici. Besty‐
relsens sammensætning skal afspejle en tilstræk‐
kelig bred erfaring.
Stk. 2. I gruppe 1- og 2-pengeinstitutter og stør‐
re realkreditinstitutter skal mindst ét medlem af
bestyrelsen have ledelseserfaring fra en anden
relevant finansiel virksomhed.
Stk. 3. I realkreditinstitutter skal mindst ét med‐
lem af bestyrelsen have erfaring eller dybere
indsigt i obligationsmarkedet.«
§ 70. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Bestyrelsen for den finansielle virksom‐
hed skal sikre, at dens medlemmer har tilstræk‐
kelig kollektiv viden, faglig kompetence og er‐
faring til at kunne forstå virksomhedens aktivi‐
teter og de hermed forbundne risici.
21. § 70, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 5 og 6. ---
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om de forpligtelser, der påhviler besty‐
relsen for en finansiel virksomhed, en finan‐
siel holdingvirksomhed og en forsikringshol‐
dingvirksomhed i medfør af stk. 1-5.
22. I § 70, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk.
1-5« til: »stk. 1-4«.
§ 77 a. Ved pengeinstitutters, realkreditinsti‐
tutters, fondsmæglerselskabers, investeringsfor‐
valtningsselskabers og finansielle holdingvirk‐
somheders aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil , skal
virksomheden sikre sig, at følgende er opfyldt:
1-3) ---
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel
til bestyrelsen, direktionen og andre
23. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., affattes således:
260
ansatte, hvis aktiviteter har væsent‐
lig indflydelse på virksomhedens ri‐
sikoprofil, skal på tidspunktet for
beregningen af den variable løn be‐
stå af en balance af aktier, tilsvaren‐
de ejerandele afhængigt af virksom‐
hedens juridiske struktur, aktiebase‐
rede instrumenter eller, hvis der er
tale om en virksomhed, hvis kapita‐
landele ikke er optaget til handel på
et reguleret marked, af tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksom‐
hedens kreditværdighed. Pengein‐
stitutter, realkreditinstitutter, fonds‐
mæglerselskaber I og fondsmægler‐
selskaber, der har tilladelse til ud‐
førelse af ordrer og skønsmæssig
porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A,
nr. 2 og 4, skal, hvor det er muligt
og hensigtsmæssigt, anvende instru‐
menter som reguleret i artikel 52 og
63 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber eller andre instrumenter,
der kan konverteres til egentlige
kernekapitalinstrumenter eller ned‐
skrives, og som i passende grad
afspejler virksomhedens kreditvær‐
dighed som en virksomhed, hvis ak‐
tivitet formodes at fortsætte. Instru‐
menterne kan udstedes i virksom‐
heden eller dennes modervirksom‐
hed, der ejer virksomheden fuldt
ud. Med forbehold for investerings‐
forvaltningsselskabets retlige struk‐
tur og dets fondsregler og vedtæg‐
ter skal en væsentlig del og mindst
50 pct. af en variabel løndel til et
medlem af bestyrelsen og direktio‐
nen og andre ansatte, hvis aktivite‐
ter har væsentlig indflydelse på in‐
vesteringsforvaltningsselskabets ri‐
sikoprofil eller på risikoprofilen
af de forvaltede danske UCITS,
bestå af andele, kapitalandele el‐
ler instrumenter knyttet til kapita‐
»Mindst 50 pct. af en variabel løndel til besty‐
relsen, direktionen og andre ansatte, hvis akti‐
viteter har væsentlig indflydelse på virksomhe‐
dens risikoprofil, skal på tidspunktet for bereg‐
ningen af den variable løn bestå af en balance
af aktier, eller afhængigt af virksomhedens juri‐
diske struktur tilsvarende ejerandele, aktiebase‐
rede instrumenter eller tilsvarende instrumenter,
der afspejler virksomhedens kreditværdighed.«
261
landele i investeringsforvaltnings‐
selskabet eller de forvaltede danske
UCITS. Minimumskravet på 50 pct.
i 4. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis forvaltningen af danske UCITS
udgør mindre end 50 pct. af den
samlede portefølje, som forvaltes af
investeringsforvaltningsselskabet.
5) Virksomhedens udbetaling af
mindst 40 pct. af en variabel løn‐
del, ved større beløb mindst 60 pct.,
sker over en periode på mindst 3
år med påbegyndelse 1 år efter be‐
regningstidspunktet, dog for besty‐
relsen og direktionen mindst 4 år,
med en ligelig fordeling over årene
eller med en voksende andel i slut‐
ningen af perioden.
24. I § 77 a, stk. 1, nr. 5, ændres »mindst 3 år«
til: »mindst 4 år«, og »mindst 4 år« ændres til:
»mindst 5 år«.
6 og 7) ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Pengeinstituttet, realkreditinstitut‐
tet, fondsmæglerselskabet, investeringsforvalt‐
ningsselskabet eller den finansielle holdingvirk‐
somhed skal sikre sig, at såfremt bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens ri‐
sikoprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt
eller delvis kan sidestilles med variable løndele,
jf. § 5, stk. 1, nr. 45, skal virksomheden, hvis
modtageren forlader virksomheden inden pensi‐
onstidspunktet, beholde denne del af pensionsy‐
delsen i 5 år i form af instrumenter som nævnt
i stk. 1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende
anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis
modtageren er medlem af bestyrelsen eller an‐
sat i virksomheden ved pensionsalderen, skal
virksomheden udbetale den variable del af pen‐
sionsydelsen til modtageren i form af de i stk.
1, nr. 4, nævnte instrumenter uden mulighed for
afhændelse eller udnyttelse i en periode på 5
år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i
3. pkt. nævnte tilfælde.
25. I § 77 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »nr. 45« til:
»nr. 48«.
262
Stk. 7. ---
§ 77 b. For pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt‐
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom‐
heder, der modtager statsstøtte eller har fået
tilsagn om statsstøtte, herunder statsligt kapita‐
lindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, el‐
ler individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov
om finansiel stabilitet, eller datterselskaber af
Finansiel Stabilitet udgør den procentsats, der
er nævnt i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct., idet
der dog alene må tildeles og udbetales variabel
løn til bestyrelsen og direktionen, hvis dette er
berettiget.
26. I § 77 b, stk. 1, udgår »jf. lov om statsligt
kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf.
kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet,«.
§ 77 d. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et fondsmæglerselskab, et investeringsforvalt‐
ningsselskab og en finansiel holdingvirksom‐
hed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring.
27. I § 77 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomhedens lønpolitik skal være kønsneu‐
tral.«
Stk. 2-4. ---
§ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksom‐
hedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifik‐
ke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og
stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af penge‐
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel‐
skaber I og finansieringsinstitutter som define‐
ret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber inden
for samme koncern.
28. § 77 g, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansat‐
te, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse
på koncernens risikoprofil, udpeges i henhold
til Kommissionens delegerede forordning (EU)
nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om suppleren‐
de regler til Europa-Parlamentets og Rådets
29. § 77 g, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansat‐
te, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse
263
direktiv 2013/36/EU for så vidt angår regule‐
ringsmæssige tekniske standarder for kvalitati‐
ve og passende kvantitative kriterier til iden‐
tifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar‐
bejde har væsentlig indflydelse på institutters
risikoprofil, i pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsin‐
stitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
26, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber inden for samme koncern.
på koncernens risikoprofil, udpeges i henhold
til Kommissionens delegerede forordning om
kriterier til definition af ledelsesmæssigt ansvar
og kontrolfunktioner, væsentlig forretningsen‐
hed og væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, samt andre medarbejderkategorier,
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på
virksomhedens datterselskaber inden for samme
koncern.«
§ 78. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også ekspo‐
neringer mod personer, der er knyttet til direk‐
tører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller
slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller
som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører
30. I § 78, stk. 4, indsættes efter »for hvilke
sådanne personer er direktører«: », har en kvali‐
ficeret andel på 10 pct. eller mere af kapitalen
eller stemmerettighederne, eller i hvilken disse
personer kan udøve betydelig indflydelse, eller
er medlemmer af bestyrelsen«.
Stk. 5. ---
31. Efter § 124 indsættes:
»§ 124 a. Finanstilsynet fastsætter årligt et vej‐
ledende niveau af yderligere kapitalgrundlag for
de individuelle kreditinstitutter og meddeler det‐
te til kreditinstitutterne. Det vejledende niveau
af yderligere kapitalgrundlag baseres på en til‐
synsmæssig stresstest og opgøres i procent af
den samlede risikoeksponering.
Stk. 2. Den del af vejledningen om yderligere
kapitalgrundlag, som er fastsat for at tage højde
for andre risici end risikoen for overdreven gea‐
ring, skal opfyldes med egentlig kernekapital ud
over den egentlige kernekapital, som oprethol‐
des for at opfylde
kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, li‐
tra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
264
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber,
den del af det individuelle solvenskrav fastsat
i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle sol‐
vensbehov fastsat i medfør af § 124,
stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe andre risici
end risikoen for overdreven gearing, og
det kombinerede kapitalbufferkrav i medfør af §
125 a.
Stk. 3. Den del af det vejledende niveau af yder‐
ligere kapitalgrundlag, som er fastsat for at tage
højde for risikoen for overdreven gearing, skal
opfyldes med egentlig kernekapital ud over den
egentlige kernekapital, som opretholdes for at
opfylde
kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, li‐
tra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber,
den del af det individuelle solvenskrav fastsat
i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle sol‐
vensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, som
er fastsat til at afhjælpe risikoen for overdreven
gearing, og
gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1, li‐
tra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved gentagne eller
vedvarende brud på det vejledende niveau af
yderligere kapitalgrundlag vurdere, hvorvidt der
bør sættes et højere solvenskrav for instituttet,
jf. § 124, stk. 3.«
265
§ 125 a. ---
Stk. 2-4. ---
32. I § 125 a indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. SIFI-bufferen i et systemisk vigtigt fi‐
nansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal på indivi‐
duelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag
mindst udgøre det systemisk vigtige finansiel‐
le instituts (SIFI) samlede risikoeksponeringer
beregnet i overensstemmelse med artikel 92,
stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber multipliceret med SIFI-buffer‐
satsen.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
Stk. 5 og 6. ---
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal
opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til
egentlig kernekapital, der skal opretholdes for
at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber, og i tillæg til egentlig kerne‐
kapital, som opretholdes for at opfylde det indi‐
viduelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124,
stk. 3, eller § 125, stk. 3, eller individuelle sol‐
vensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, eller
§ 125, stk. 2.
33. § 125 a, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes
således:
»Stk. 8. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal
opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til:
1) Egentlig kernekapital, der skal opretholdes
for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel
92, stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
2) Egentlig kernekapital, som opretholdes for at
opfylde den del af det individuelle solvenskrav
fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125,
stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat i
medfør af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 2, som
er fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen
for overdreven gearing.
266
3) Egentlig kernekapital, som opretholdes for
at opfylde den del af det vejledende niveau af
yderligere kapitalgrundlag, der er fastsat til at
afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven
gearing.
4) Egentlig kernekapital, som opretholdes til at
opfylde de risikobaserede elementer af krav om
nedskrivningsegnede passiver som fastsat i §
266.«
Stk. 8. ---
34. I § 125 b indsættes før stk. 1 som nye
stykker:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der
er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, opfylder
ikke det kombinerede kapitalbufferkrav fastsat
i medfør af § 125 a, stk. 1, hvis ikke institut‐
tet eller selskabet samtidig har et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag til at opfylde kravene i artikel
92, stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju‐
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, det individuelle
solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3,
eller § 125, stk. 3, og det individuelle solvens‐
behov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, til at
afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven
gearing.
Stk. 2. Et globalt systemisk vigtigt finansielt in‐
stitut (G-SIFI), der er udpeget i henhold til §
310, opfylder ikke gearingsgradbufferkravet, jf.
artikel 92, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20.
maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr.
575/2013, hvis det globalt systemisk vigtige fi‐
nansielle institut (G-SIFI) ikke samtidig har et
tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde kra‐
vene i artikel 92, stk. 1, litra d, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019
af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU)
267
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
samt de dele af det individuelle solvenskrav, jf.
§ 124, stk. 3, og det individuelle solvensbehov,
jf. § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe
risikoen for overdreven gearing.«
Stk. 1-8 bliver herefter stk. 3-10.
§ 125 b. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglersel‐
skabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der
opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf.
§ 125 a, stk. 1, må ikke foretage udlodning,
der vedrører egentlig kernekapital, jf. stk. 5, i et
omfang, der reducerer den egentlige kernekapi‐
tal til et niveau, hvor det kombinerede kapital‐
bufferkrav ikke længere er opfyldt, jf. dog stk.
7.
35. I § 125 b, stk. 1, der bliver stk. 3, indsættes
efter »§ 125 a, stk. 1,«: »og gearingsgradbuffer‐
kravet, hvor gearingsgradbufferkravet finder an‐
vendelse,«, »stk. 5« ændres til: »stk. 7«, efter
»det kombinerede kapitalbufferkrav« indsættes:
»eller gearingsgradbufferkravet«, og »stk. 7«
ændres til: »stk. 9«.
Stk. 2. En virksomhed som nævnt i stk. 1,
der ikke opfylder det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav, skal opgøre det maksimale udlodnings‐
beløb og straks underrette Finanstilsynet herom
36. I § 125 b, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes
efter »det kombinerede kapitalbufferkrav«: »el‐
ler et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) som nævnt i stk. 2, der ikke opfylder
gearingsgradbufferkravet«, og efter »skal opgø‐
re det« indsættes: »relevante«.
Stk. 3. En virksomhed som nævnt i stk. 1,
der ikke opfylder det kombinerede kapitalbuf‐
ferkrav, må ikke foretage følgende handlinger,
før virksomheden har opgjort det maksimale
udlodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet i
medfør af § 125 d:
37. I § 125 b, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes
efter »det kombinerede kapitalbufferkrav«: »el‐
ler et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) som nævnt i stk. 2, der ikke opfylder
gearingsgradbufferkravet«.
1) Foretage udlodning, der vedrører
egentlig kernekapital, jf. stk. 5.
38. I § 125 b, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 5, nr.
1, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
2 og 3) ---
Stk. 4. En virksomhed som nævnt i stk. 1 må
ikke udlodde mere end det maksimale udlod‐
ningsbeløb ved handlinger omfattet af stk. 3, nr.
1-3, jf. dog stk. 7.
39. I § 125 b, stk. 4, der bliver stk. 6, indsæt‐
tes efter »som nævnt i stk. 1«: »og et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som
nævnt i stk. 2«, »stk. 3« ændres til: »stk. 5«, og
»stk. 7« ændres til: »stk. 9«.
268
Stk. 5. ---
Stk. 6. En virksomhed som nævnt i stk. 1 skal
træffe nødvendige foranstaltninger med henblik
på at sikre, at størrelsen af de overskud, der
kan udloddes, og det maksimale udlodningsbe‐
løb opgøres nøjagtigt. Virksomheden skal på
anmodning kunne dokumentere denne nøjagtig‐
hed over for Finanstilsynet.
40. I § 125 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8,
1. pkt., indsættes efter »som nævnt i stk. 1«: »og
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) som nævnt i stk. 2«.
Stk. 7. ---
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om op‐
gørelse og indberetning af det maksimale ud‐
lodningsbeløb.
41. I § 125 b, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres
»det« til: »de«.
§ 125 c. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglersel‐
skabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke
opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf.
§ 125 a, stk. 1, skal udarbejde og indsende en
kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, senest 5
arbejdsdage efter at virksomheden burde have
konstateret, at den ikke opfylder kravet, jf. dog
stk. 2.
42. I § 125 c, stk. 1, indsættes efter »der ikke
opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf.
§ 125 a, stk. 1,«: »eller gearingsgradbufferkra‐
vet, jf. artikel 92, stk. 1, litra a, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019
af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU)
nr. 575/2013,«.
Stk. 2-5. ---
§ 125 e. ---
Stk. 2. I koncerner, hvori der indgår et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf.
§ 310, og hvor der på konsolideret grundlag
gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk
buffer, finder alene den højeste af de to buffere
anvendelse, jf. dog stk. 3.
43. § 125 e, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I koncerner, hvori der indgår et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf.
§ 310, og et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI), jf. § 308, og hvor der på konsolideret
grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en
SIFI-buffer, finder den højeste af henholdsvis
G-SIFI-bufferen og SIFI-bufferen anvendelse.«
Stk. 3. Finder en systemisk buffer alene anven‐
delse på danske eksponeringer for at imødegå
makroprudentielle risici i Danmark, finder bå‐
de den systemiske buffer og G-SIFI-bufferen
anvendelse.
44. § 125 e, stk. 3, ophæves.
269
§ 125 g. ---
Stk. 2. ---
45. I § 125 g indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. SIFI-buffersatsen afhænger af, hvilken
kategori det systemisk vigtige finansielle institut
(SIFI) placeres i, jf. § 308, stk. 7. Stk. 4. Er‐
hvervsministeren fastsætter en SIFI-buffersats
for de enkelte kategorier af systemiskhed, jf. §
308, stk. 7, for et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI).«
§ 125 h. Erhvervsministeren kan fastsætte en
systemisk buffersats til brug for opgørelsen af
en systemisk buffer under hensyntagen til at fo‐
rebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske
systemiske eller makroprudentielle risici, der
ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter og investeringsselskaber. Erhvervsministe‐
ren fastsætter endvidere, hvilke eksponeringer
buffersatsen skal finde anvendelse på, hvilke
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet
I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der skal
være omfattet af buffersatsen, og fra hvilken
dato virksomhederne skal anvende buffersatsen
til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. §
125 a, stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsæt‐
te forskellige satser til forskellige grupper af
de omfattede virksomheder. Erhvervsministeren
offentliggør en meddelelse om fastsættelse af
en systemisk buffersats på Erhvervsministeriets
hjemmeside.
46. I § 125 h, stk. 1, 1. pkt., udgår »ikkecykli‐
ske«.
47. I § 125 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
»En systemisk buffersats må ikke anvendes til
at afhjælpe risici omfattet af den kontracykliske
buffersats, jf. § 125 f, SIFI-buffersatsen, eller
G-SIFI-buffersatsen, jf. § 125 g.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Har erhvervsministeren i medfør af stk.
1 fastsat en systemisk buffersats, der finder an‐
vendelse på alle eksponeringer, og desuden i
medfør af stk. 2 besluttet at anvende et andet
48. § 125 h, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Vurderer erhvervsministeren, at en sy‐
stemisk buffersats, der er anerkendt af erhvervs‐
270
lands buffersats for eksponeringer i det pågæl‐
dende land, træffer ministeren beslutning om,
hvilken af de nævnte buffersatser der skal finde
anvendelse for virksomhederne til opgørelse af
deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6, i for‐
bindelse med eksponeringer i det pågældende
land.
ministeren i medfør af stk. 2, forebygger og be‐
grænser en risiko, der kan sidestilles med en ri‐
siko, som er omfattet af en systemisk buffersats
fastsat i medfør af stk. 1, finder den højeste buf‐
fersats af disse anvendelse for virksomhederne i
forbindelse med eksponeringer i det pågældende
land til brug for opgørelsen af deres systemiske
buffer, jf. § 125 a, stk. 7. Hvis de pågældende
buffersatser vurderes at adressere forskellige ri‐
sici, kan erhvervsministeren træffe beslutning
om, hvorvidt buffersatserne er kumulative ved
opgørelsen af deres systemiske buffer, jf. § 125
a, stk. 7.«
Stk. 4. ---
49. I § 125 h indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke undergrupper af eksponeringer
den systemiske buffer kan finde anvendelse på,
og opgørelsen af den systemiske buffer.«
§ 125 i. Et realkreditinstitut skal til enhver tid
have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditin‐
stituttets samlede uvægtede udlån. Kapital- og
gældsinstrumenter til opfyldelse af gældsbuffer‐
kravet skal være udstedt af realkreditinstituttet i
øvrigt.
50. § 125 i ophæves.
Stk. 2. For et realkreditinstitut, der på institutni‐
veau er udpeget som systemisk vigtigt realkre‐
ditinstitut, jf. §§ 308 og 310, skal gældsbuffe‐
ren fastsættes til et niveau, dog minimum 2 pct.,
jf. stk. 1, der sikrer, at instituttets krav til ka‐
pitalgrundlag og gældsbuffer tilsammen udgør
mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver, jf.
dog stk. 4.
Stk. 3. Indgår et realkreditinstitut i en koncern,
der på konsolideret niveau er udpeget som sy‐
stemisk vigtig, jf. §§ 308 og 310, og hvor
der for koncernen skal fastsættes et krav til
størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede
passiver på konsolideret niveau, jf. § 266, stk.
3, skal gældsbufferen fastsættes til et niveau,
271
dog minimum 2 pct., jf. stk. 1, der sikrer, at
det samlede krav til koncernens gældsbuffer,
kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passi‐
ver udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede
passiver.
Stk. 4. For et realkreditinstitut, der på institutni‐
veau er udpeget som systemisk vigtigt realkre‐
ditinstitut, jf. §§ 308 og 310, der indgår i en in‐
ternational koncern, udgør gældsbufferkravet 2
pct. af instituttets samlede uvægtede udlån, hvis
den internationale koncerns samlede krav er til‐
strækkelige til at sikre, at koncernen har ned‐
skrivningsegnede passiver, der mindst udgør 8
pct. af koncernens samlede passiver. Hvis den
internationale koncerns samlede krav ikke er
tilstrækkelige til at sikre, at koncernen har ned‐
skrivningsegnede passiver, der mindst udgør 8
pct. af koncernens samlede passiver, fastsættes
gældsbufferkravet for realkreditinstituttet til mi‐
nimum 2 pct., dog således, at det samlede krav
til realkreditinstituttets gældsbuffer og kapital‐
grundlag udgør mindst 8 pct. af realkreditinsti‐
tuttets samlede passiver.
Stk. 5. For et realkreditinstitut, der som moder‐
virksomhed ejer en dattervirksomhed, der også
er et realkreditinstitut, kan gældsbufferkravet
opfyldes på realkreditkoncernniveau.
Stk. 6. Gældsbufferkravet kan opfyldes med føl‐
gende kapital- og gældsinstrumenter:
1) Egentlig kernekapital.
2) Hybrid kernekapital.
3) Supplerende kapital.
4) Usikret seniorgæld.
Stk. 7. Kapital- og gældsinstrumenterne som
nævnt i stk. 6 må ikke samtidig anvendes til
at opfylde
272
1) kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel
92 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber,
2) det individuelle solvensbehov, jf. §
124, stk. 2,
3) det individuelle solvenskrav, jf. § 124,
stk. 3,
4) det kombinerede kapitalbufferkrav, jf.
§ 125 a, eller
5) kravet til nedskrivningsegnede passi‐
ver, jf. § 266.
Stk. 8. For gældsbufferkrav, der opfyldes med
kapital- og gældsinstrumenter omfattet af stk. 6,
nr. 2-4, gælder følgende:
1) Kapital- og gældsinstrumenterne skal
have en oprindelig løbetid på mindst 2
år.
2) Der skal være en hensigtsmæssig
spredning i kapital- og gældsinstru‐
menternes forfaldstid.
Stk. 9. Finanstilsynet kan bestemme følgende:
1) Gældsbufferkravet for et realkredit‐
institut skal opfyldes helt eller del‐
vis med kapital- og gældsinstru‐
menter med kontraktuel mulighed
for nedskrivning og konvertering.
2) Gældsbufferkravet opgjort efter stk.
3 kan for den del, der er over 2 pct.,
opfyldes med udstedelser, jf. stk.
6-8, fra modervirksomheden, hvis
denne er et pengeinstitut.
273
§ 152. Finanstilsynet kan fastsætte et specifikt
likviditetskrav for et pengeinstitut eller en grup‐
pe af pengeinstitutter med lignende risikoprofi‐
ler, der tager højde for specielle likviditetsrisici
i pengeinstituttet eller grupper af pengeinstitut‐
ter og for systemiske likviditetsrisici.
51. I § 152, stk. 1, og §§ 153 og 156 udgår »og
for systemiske likviditetsrisici«.
Stk. 2. ---
§ 153. Finanstilsynet kan fastsætte et specifikt
likviditetskrav for et realkreditinstitut eller en
gruppe af realkreditinstitutter med lignende ri‐
sikoprofiler, der tager højde for specielle likvi‐
ditetsrisici i realkreditinstituttet eller grupper
af realkreditinstitutter og for systemiske likvidi‐
tetsrisici.
51. I § 152, stk. 1, og §§ 153 og 156 udgår »og
for systemiske likviditetsrisici«.
§ 156. Finanstilsynet kan fastsætte et specifikt
likviditetskrav for et fondsmæglerselskab I el‐
ler en gruppe af fondsmæglerselskaber I med
lignende risikoprofiler, der tager højde for spe‐
cielle likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I
eller grupper af fondsmæglerselskaber I og for
systemiske likviditetsrisici.
51. I § 152, stk. 1, og §§ 153 og 156 udgår »og
for systemiske likviditetsrisici«.
52. Efter § 175 e indsættes før overskriften før
§ 176:
»Særlige regler for koncerner med modersel‐
skab i et land uden for Den Europæiske Union
§ 175 f. Et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I skal udpege et fælles mel‐
lemliggende moderselskab inden for Den Euro‐
pæiske Union, hvis
virksomheden er en del af en koncern, hvis mo‐
derselskab er beliggende uden for Den Europæ‐
iske Union og uden for et land, Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
koncernen har to eller flere pengeinstitutter, re‐
alkreditinstitutter eller investeringsselskaber be‐
liggende inden for Den Europæiske Union eller
274
i et land, Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og
koncernen har aktiver af en samlet værdi på 40
mia. euro eller mere i Den Europæiske Union
eller i et land, Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at
virksomheden udpeger to mellemliggende mo‐
derselskaber inden for Den Europæiske Union,
hvis
moderselskabet for koncernen omtalt i stk. 1,
nr. 1, er pålagt adskillelse af aktiviteter i det
tredjeland, hvor selskabet er beliggende, eller
hvis den kompetente afviklingsmyndighed for
det mellemliggende moderselskab har vurderet,
at afviklingen vil være mere effektiv med to
mellemliggende moderselskaber i Den Europæ‐
iske Union.
Stk. 3. Et mellemliggende moderselskab skal ha‐
ve tilladelse som pengeinstitut eller realkreditin‐
stitut eller være et godkendt finansielt holding‐
selskab eller blandet finansielt holdingselskab,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Et investeringsselskab kan udpeges som
mellemliggende moderselskab, hvis
ingen af de omfattede virksomheder har tilladel‐
se som pengeinstitut eller realkreditinstitut, eller
det mellemliggende moderselskab er udpeget ef‐
ter stk. 2, nr. 1.
§ 175 g. En modervirksomhed, som er en fi‐
nansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen
er den øverste modervirksomhed beliggende i
Danmark, skal godkendes af Finanstilsynet og
den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den
275
konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig
fra Finanstilsynet, jf. stk. 8, jf. dog stk. 4. En
modervirksomhed, som er en finansiel holding‐
virksomhed, og som i koncernen er den øverste
modervirksomhed beliggende i Unionen, skal
godkendes af Finanstilsynet som konsolideren‐
de tilsynsmyndighed og den kompetente myn‐
dighed i den medlemsstat, holdingvirksomheden
er beliggende i, jf. stk. 8. Andre finansielle
holdingvirksomheder skal godkendes, når de er
omfattet af denne lov eller Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber på delkonsolide‐
ret niveau.
Stk. 2. Godkendelse tildeles en finansiel hol‐
dingvirksomhed, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
1) De interne ordninger og fordelingen af opga‐
ver inden for koncernen er passende med hen‐
blik på at opfylde kravene i denne lov og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og på konsolideret eller delkonsolideret niveau,
og de navnlig er tilstrækkelige til, at
a) koordinere den finansielle holdingvirksom‐
heds dattervirksomheder, herunder om nødven‐
digt gennem en passende fordeling af opgaver
blandt kreditinstitutter, der er dattervirksomhe‐
der,
b) forhindre eller håndtere konflikter internt i
koncernen og
c) håndhæve koncernens politikker, der er fast‐
sat af den finansielle holdingvirksomhed, i hele
koncernen.
2) Organisationsstrukturen i den koncern, hvori
den finansielle holdingvirksomhed indgår, hin‐
drer ikke et effektivt tilsyn med kreditinstitutter,
276
der er dattervirksomheder, eller moderinstitutter
for så vidt angår de individuelle, konsoliderede
og eventuelt delkonsoliderede forpligtelser, de
er underlagt. I denne vurdering tages der navnlig
hensyn til
a) positionen af den finansielle holdingvirksom‐
hed i en koncern med flere niveauer,
b) ejerstrukturen og
c) den rolle, den finansielle holdingvirksomhed
har i koncernen.
3) Kriterierne i § 14, stk. 2, og §§ 61 a og 64 er
opfyldt.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2 ikke opfyldt,
underlægges den finansielle holdingvirksomhed
passende tilsynsforanstaltninger, som kan om‐
fatte:
1) Suspension af udøvelsen af de stemmerettig‐
heder, der er knyttet til den finansielle holding‐
virksomheds aktier i kreditinstitutter, der er dat‐
tervirksomheder.
2) Påbud mod den finansielle holdingvirksom‐
hed eller medlemmerne af ledelsesorganet og
ledelsesmedlemmerne.
3) Afgivelse af instrukser eller udstedelse af
retningslinjer rettet mod den finansielle holding‐
virksomhed om at overføre kapitalinteresserne
i kreditinstitutter, der er dattervirksomheder, til
sine aktionærer.
4) Udpegning på foreløbigt grundlag af en an‐
den finansiel holdingvirksomhed eller andet in‐
stitut inden for samme koncern som ansvarlig
for at sikre overholdelse af kravene i denne
lov og Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
277
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber på konsolideret niveau.
5) Begrænsning af eller forbud mod udlodninger
eller rentebetalinger til aktionærer.
6) Krav om, at finansielle holdingvirksomheder
afhænder eller begrænser kapitalandele i kredit‐
institutter eller andre enheder i den finansielle
sektor.
7) Krav om, at finansielle holdingvirksomheder
forelægger en plan for straks at overholde betin‐
gelserne i stk. 2 på ny.
Stk. 4. Godkendelse af den finansielle holding‐
virksomhed efter stk. 1 er ikke påkrævet, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Den finansielle holdingvirksomheds hoved‐
aktivitet består i at erhverve kapitalandele i dat‐
tervirksomheder.
2) Den finansielle holdingvirksomhed er ikke
udpeget som afviklingsenhed i overensstemmel‐
se med afviklingsstrategien fastsat af den rele‐
vante afviklingsmyndighed.
3) Et kreditinstitut, der er dattervirksomhed, er
udpeget som ansvarlig for at sikre koncernens
overholdelse af tilsynskrav på konsolideret ni‐
veau og har alle de fornødne midler og den
retlige beføjelse til at indfri disse forpligtelser
på en effektiv måde.
4) Den finansielle holdingvirksomhed tager ikke
del i ledelsesmæssige, operationelle eller finan‐
sielle beslutninger, der påvirker koncernen eller
dens dattervirksomheder, der er kreditinstitutter
eller finansieringsinstitutter.
278
5) Der er ikke nogen hindringer for et effektivt
tilsyn med koncernen på konsolideret niveau.
Stk. 5. Er betingelserne i stk. 4 ikke længere
opfyldt, skal den finansielle holdingvirksomhed
søge om godkendelse.
Stk. 6. Som led i ansøgning om godkendelse
efter stk. 1 skal finansielle holdingvirksomheder
oplyse Finanstilsynet og den konsoliderende til‐
synsmyndighed, hvis den ikke er den samme
myndighed, om følgende:
1) Organisationsstrukturen for den koncern,
hvori den finansielle holdingvirksomhed indgår,
med klar angivelse af dens dattervirksomheder
og eventuelle modervirksomheder samt place‐
ringen og den type aktivitet, de enkelte enheder
udøver i koncernen.
2) Oplysninger om nomineringen af mindst to
personer, der varetager den faktiske ledelse af
den finansielle holdingvirksomhed, og overhol‐
delse af kravene i § 64 til kvalifikationer for et
medlem af bestyrelsen eller direktionen.
3) Oplysninger om overholdelse af kriterierne i
§ 14, stk. 2, og § 61 a vedrørende aktionærer og
selskabsdeltagere, hvis den finansielle holding‐
virksomhed har et realkreditinstitut eller penge‐
institut som dattervirksomhed.
4) Den interne organisation og fordelingen af
opgaver inden for koncernen.
5) Alle andre oplysninger, som Finanstilsynet
eller den konsoliderende tilsynsmyndighed fin‐
der nødvendige for at udføre vurderinger i over‐
ensstemmelse med stk. 2 og 4.
Stk. 7. Finanstilsynet overvåger løbende som
den konsoliderende tilsynsmyndighed overhol‐
279
delsen af betingelserne omhandlet i stk. 2 eller
4. Finanstilsynet deler relevante oplysninger for‐
bundet hermed med den kompetente myndighed
i den medlemsstat, den finansielle holdingvirk‐
somhed er beliggende i.
Stk. 8. Er Finanstilsynet som konsoliderende til‐
synsmyndighed forskellig fra den kompetente
myndighed i den medlemsstat den finansielle
holdingvirksomhed er beliggende i, tages en
fælles beslutning om godkendelse eller fritagel‐
se for godkendelse, jf. stk. 2 og 4, samt tilsyns‐
foranstaltningerne i stk. 3 og 5. Til brug herfor
udarbejder Finanstilsynet som den konsolideren‐
de tilsynsmyndighed en vurdering af relevante
forhold omhandlet i stk. 2, 3, 4 og 7, og sender
denne vurdering til den kompetente myndighed.
Stk. 9. Finanstilsynet og andre tilsynsmyndighe‐
der skal inden for to måneder efter, at Finanstil‐
synet har foretaget og sendt sin vurdering nævnt
i stk. 8, nå frem til en fælles beslutning, jf. dog
stk. 13. Opnås en fælles beslutning, meddeler
Finanstilsynet som den konsoliderende tilsyns‐
myndighed beslutningen til ansøgeren.
Stk. 10. Foreligger der ikke inden for to måne‐
der en fælles beslutning, henviser Finanstilsynet
sagen til Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed, som træffer beslutning inden for en måned
efter modtagelse af henvisningen. Finanstilsynet
meddeler som den konsoliderende tilsynsmyn‐
dighed denne beslutning til ansøgeren.
Stk. 11. Efter udløbet af perioden på to måneder,
jf. stk. 9, eller efter, at der er truffet en fælles
beslutning, kan sagen ikke længere henvises til
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 12. Kan en finansiel holdingvirksomhed
ikke godkendes, underretter Finanstilsynet som
den konsoliderende tilsynsmyndighed ansøge‐
ren om begrundelsen herfor. Begrundelsen skal
meddeles til ansøgeren senest fire måneder efter
280
tilsynsmyndighedens modtagelse af alle de op‐
lysninger, der er nødvendige for at tage stilling
til ansøgningen om godkendelse.
Stk. 13. Der skal dog i alle tilfælde træffes be‐
slutning om at meddele eller afvise godkendelse
inden for en frist på seks måneder efter ansøg‐
ningens modtagelse.«
§ 259. ---
Stk. 2. ---
53. I § 259 indsættes efter stk. 2 som nye styk‐
ker:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan udarbejde, vedta‐
ge og vedligeholde en forenklet afviklings‐
plan. Den forenklede afviklingsplan vedtages af
Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Sta‐
bilitet.
Stk. 4. Finanstilsynet skal vedligeholde afvik‐
lingsplanen, jf. stk. 1 og 3, mindst en gang
om året. Afviklingsplanen vedtages af Finanstil‐
synet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Fi‐
nanstilsynet kan beslutte at fravige kravet om
vedligeholdelse af afviklingsplanen mindst en
gang om året.
Stk. 5. Finanstilsynet skal uanset stk. 4 vedlige‐
holde afviklingsplanen, når der er sket ændrin‐
ger i den pågældende virksomhed, herunder æn‐
dringer i virksomhedens retlige eller organisato‐
riske struktur, forretningsaktiviteter eller økono‐
miske forhold, som nødvendiggør en ændring af
virksomhedens afviklingsplan. Afviklingsplanen
vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage
og vedligeholde en koncernafviklingsplan, jf. §
260, for et kreditinstitut, der er tilknyttet et cen‐
tralt organ, og som helt eller delvist er undtaget
281
fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse
med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæs‐
sige krav til kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber. Koncernafviklingsplanen vedtages af Fi‐
nanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabi‐
litet.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 7-10.
Stk. 3 og 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender efter vedta‐
gelsen i henhold til stk. 1 den endelige afvik‐
lingsplan til Finansiel Stabilitet. For institutter
omfattet af stk. 3 fremsendes afviklingsplanen
endvidere til Danmarks Nationalbank.
54. I § 259, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2.
pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 7«.
Stk. 6. ---
55. Efter § 259 indsættes:
Ȥ 259 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, for hvilket der er
udarbejdet en afviklingsplan i henhold til § 259,
stk. 1, skal straks oplyse Finanstilsynet om væ‐
sentlige ændringer i den pågældende virksom‐
hed, herunder ændringer i virksomhedens retlige
eller organisatoriske struktur, forretningsaktivi‐
teter eller økonomiske forhold.«
§ 260. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 beslutte,
at der for hver enkelt dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, skal udarbejdes og ved‐
ligeholdes en afviklingsplan i henhold til § 259.
56. § 260, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. En koncernafviklingsplan skal indeholde
konkrete tiltag til afvikling af koncernen som
helhed og afvikling af de virksomheder og filia‐
ler, som indgår i koncernen.
57. I § 260, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes
som 2. og 3. pkt.:
»Koncernafviklingsplanen skal angive afvik‐
lingsenhederne og afviklingskoncernerne i den
pågældende koncern. En mellemliggende finan‐
282
siel holdingvirksomhed, der direkte eller indi‐
rekte ejer dattervirksomheder af en blandet hol‐
dingvirksomhed, er en afviklingsenhed.«
58. I § 260 indsættes efter stk. 3, der bliver stk.
2, som nyt stykke:
»Stk. 3. Koncernafviklingsplanen skal udarbej‐
des på en måde, så den ikke medfører en nega‐
tiv og uforholdsmæssig stor indvirkning på et
land inden for Den Europæiske Union eller på et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, ved dens gennemførelse.«
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender oplysninger
modtaget til brug for udarbejdelsen af koncer‐
nafviklingsplanen til
1-5) ---
6) afviklingsmyndighederne i de andre
lande inden for Den Europæiske
Union, hvor en finansiel holding‐
virksomhed er etableret.
59. I § 260, stk. 5, nr. 6, indsættes efter
»Den Europæiske Union«: »eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansiel‐
le område«, og efter »finansiel holdingvirksom‐
hed« indsættes: »eller en blandet holdingvirk‐
somhed«.
Stk. 6. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
vurderer sammen med de i stk. 5 nævnte myn‐
digheder, om koncernafviklingsplanen opfylder
de i stk. 3 og 4, jf. § 259, fastsatte krav med
henblik på at nå en fælles beslutning om kon‐
cernafviklingsplanen inden for 4 måneder ef‐
ter Finanstilsynets fremsendelse af oplysninger
som nævnt i stk. 5.
60. I § 260, stk. 6, ændres »de i stk. 5 nævn‐
te myndigheder« til: »dattervirksomhedernes af‐
viklingsmyndigheder«, og »stk. 3 og 4, jf. §
259,« ændres til: »stk. 2-4«.
Stk. 7. Finanstilsynet træffer beslutning om
koncernafviklingsplanen, hvis myndighederne
omfattet af stk. 5 ikke inden for 4 måneder
efter Finanstilsynets fremsendelse af koncernaf‐
viklingsplanen har truffet en fælles beslutning,
jf. stk. 6. Finanstilsynet underretter koncernens
modervirksomhed og de i stk. 5 nævnte myn‐
61. § 260, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet træffer beslutning om
koncernafviklingsplanen, senest 4 måneder efter
at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger efter
stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet
283
digheder om beslutningen. Såfremt en af de
i stk. 5, nr. 3-5, nævnte myndigheder har ind‐
bragt sagen for Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin
beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finans‐
tilsynet skal herefter træffe beslutning i over‐
ensstemmelse med beslutningen fra Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed.
en fælles beslutning, jf. stk. 6. Finanstilsynet un‐
derretter modervirksomheden og dattervirksom‐
hedernes afviklingsmyndigheder om beslutnin‐
gen. Har en dattervirksomheds afviklingsmyn‐
dighed inden udløbet af perioden på 4 måne‐
der indbragt sagen for Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin
beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finans‐
tilsynet skal herefter træffe beslutning i over‐
ensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt,
træffer Finanstilsynet beslutning om koncernaf‐
viklingsplanen.«
Stk. 8. ---
62. Efter § 260 indsættes:
Ȥ 260 a. Finanstilsynet udarbejder, vedtager og
vedligeholder en afviklingsplan, jf. § 259, stk.
1, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er
uenige i forslaget til koncernafviklingsplan fra
koncernafviklingsmyndigheden, og hvis kon‐
cernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet
en fælles beslutning om koncernafviklingspla‐
nen, senest 4 måneder efter at koncernafvik‐
lingsmyndigheden har fremsendt oplysninger
modtaget til brug for udarbejdelsen af koncer‐
nafviklingsplanen, jf. dog 2. pkt. 1. pkt. finder
anvendelse, når Finanstilsynet og Finansiel Sta‐
bilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirk‐
somhed i en koncern, hvor den øverste moder‐
virksomhed er i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet underretter de øvrige med‐
lemmer af afviklingskollegiet om, at Finanstil‐
synet har vedtaget en afviklingsplan i henhold
til stk. 1.
284
Stk. 3. Har en afviklingsmyndighed inden ud‐
løbet af perioden på 4 måneder indbragt sagen
for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, ud‐
skyder Finanstilsynet sin beslutning efter stk.
1, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal
herefter træffe beslutning i overensstemmelse
med afgørelsen fra Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed. Har Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1
måned efter at sagen blev indbragt, træffer Fi‐
nanstilsynet beslutning om afviklingsplanen.«
63. Efter § 261 indsættes før overskriften før §
262:
»§ 261 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om, at et pengeinstitut, et realkreditinsti‐
tut og et fondsmæglerselskab I skal udarbejde
et register over finansielle kontrakter, som virk‐
somheden har indgået.«
§ 264. ---
Stk. 2. Virksomheden skal, senest 4 måneder
efter at denne har modtaget en underretning i
henhold til stk. 1, forelægge Finanstilsynet for‐
slag til mulige tiltag med henblik på at afhjælpe
eller fjerne de væsentlige afviklingshindringer,
som følger af underretningen. Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet vurderer, om de pågældende
tiltag effektivt afhjælper eller fjerner de pågæl‐
dende afviklingshindringer.
64. I § 264, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »stk.
1,«: »jf. dog stk. 3,«, og 2. pkt. ophæves.
65. I § 264 indsættes efter stk. 2 som nye styk‐
ker:
»Stk. 3. Virksomheden skal forelægge Finanstil‐
synet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for
gennemførelsen af disse tiltag, senest 2 uger
efter at virksomheden har modtaget en under‐
retning i henhold til stk. 1 med henblik på at
afhjælpe eller fjerne den væsentlige afviklings‐
hindring i de tilfælde, hvor afviklingshindringen
skyldes, at
285
virksomheden befinder sig i en situation, der er
omfattet af § 269 a, stk. 1,
virksomheden ikke opfylder kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, jf. § 266, eller
virksomheden, hvis den er et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) eller en del
af et G-SIFI, ikke opfylder kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, jf. artikel 92 a, jf. artikel
494 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 4. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vur‐
derer, om virksomhedens forslag til mulige til‐
tag i henhold til stk. 2 og 3 effektivt afhjæl‐
per eller fjerner de væsentlige afviklingshindrin‐
ger. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabili‐
tet, at virksomhedens forslag effektivt afhjælper
eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer,
vil forslaget være bindende for virksomheden.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Sta‐
bilitet, at de af en virksomhed foreslåede tiltag
i henhold til stk. 2 ikke effektivt afhjælper eller
fjerner de væsentlige afviklingshindringer, kan
Finanstilsynet
66. I § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes
efter »stk. 2«: »eller 3«.
1-8) ---
67. I § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes
efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) påbyde virksomheden at forelægge en plan
for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver og det kombinerede kapitalbuffer‐
krav,«
Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.
286
9) påbyde et pengeinstitut eller et
fondsmæglerselskab I at udstede
nedskrivningsegnede passiver for at
opfylde kravene i § 266,
68. I § 264, stk. 3, nr. 9 og 10, der bliver stk.
5, nr. 10 og 11, ændres »et pengeinstitut eller et
fondsmæglerselskab I« til: »virksomheden«.
10) påbyde et pengeinstitut eller et
fondsmæglerselskab I at træffe an‐
dre tiltag for at leve op til kravet
om nedskrivningsegnede passiver i
henhold til § 266 eller
68. I § 264, stk. 3, nr. 9 og 10, der bliver stk.
5, nr. 10 og 11, ændres »et pengeinstitut eller et
fondsmæglerselskab I« til: »virksomheden«.
69. I § 264, stk. 3, nr. 10, der bliver stk. 5, nr. 11,
ændres »§ 266 eller« til: »§ 266,«.
70. I § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes
efter nr. 10, der bliver nr. 11, som nyt nummer:
»12) påbyde virksomheden at ændre løbetids‐
profilen for
a) kapitalgrundlagsinstrumenter og
b) nedskrivningsegnede forpligtelser, eller«
Nr. 11 bliver herefter nr. 13.
11) ---
Stk. 4. Virksomheden skal inden 1 måned efter
meddelelsen af påbud i henhold til stk. 3 fore‐
lægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen
heraf.
71. I § 264, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk.
3« til: »stk. 5«.
Stk. 5. Kravet til Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet om at udarbejde afviklingsplaner sus‐
penderes som følge af den i stk. 1 omhandlede
underretning, indtil tiltagene, jf. stk. 2, eller på‐
buddene, jf. stk. 3, er gennemført.
72. I § 264, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes
efter »stk. 2«: »og 3«, og »stk. 3« ændres til:
»stk. 5«.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om de i stk. 3 opregnede påbud og
anvendelsen af disse.
73. I § 264, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk.
3« til: »stk. 5«.
74. Efter § 264 indsættes:
287
»§ 264 a. Konstaterer Finanstilsynet efter hø‐
ring af Finansiel Stabilitet, at der er hindrin‐
ger for afvikling af en virksomhed, som følge
af at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter
eller fondsmæglerselskaber I besidder nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser i virksomheden, skal
Finanstilsynet påbyde pengeinstituttet, realkre‐
ditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I at be‐
grænse sine maksimale enkeltvise og samlede
eksponeringer i virksomheden.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde,
hvor pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I er en del af samme af‐
viklingskoncern som virksomheden.«
§ 265. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Rapporten i henhold til stk. 1 skal
1) analysere væsentlige hindringer for
en effektiv anvendelse af afvik‐
lingsværktøjerne og udøvelse af af‐
viklingsbeføjelserne over for kon‐
cernen, jf. kapitel 4 i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder,
75. I § 265, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »kon‐
cernen«: »og for dennes afviklingskoncerner«.
2 og 3) ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet gennemgår inden 4 må‐
neder efter Finanstilsynets fremsendelse af en
meddelelse i henhold til stk. 4, 2. pkt., moder‐
virksomhedens bemærkninger og forslag med
Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4,
nævnte myndigheder for at nå en fælles beslut‐
ning om anvendelsen af påbud, jf. stk. 4 og §
264, stk. 3. Har Finanstilsynet ikke modtaget
bemærkninger eller forslag til ændringer fra
modervirksomheden, gennemgår Finanstilsynet
med Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3
76. § 265, stk. 5 og 6, affattes således:
»Stk. 5. Finanstilsynet gennemgår sammen
med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens
bemærkninger og forslag givet i henhold til
stk. 4, 1. pkt., med dattervirksomhedernes af‐
viklingsmyndigheder for at nå en fælles beslut‐
ning om anvendelsen af påbud efter § 264, stk.
5. Den fælles beslutning skal foreligge, senest
4 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget
bemærkninger fra modervirksomheden. Har Fi‐
288
og 4, nævnte myndigheder den af Finanstilsynet
udarbejdede rapport for at nå en fælles beslut‐
ning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk.
3. Dette skal ske senest 4 måneder efter udløbet
af fristen i stk. 4.
nanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra
modervirksomheden, skal den fælles beslutning
foreligge senest 1 måned efter udløbet af fristen
i stk. 4, 1. pkt.
Stk. 6. Finanstilsynet træffer beslutning om an‐
vendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet og dat‐
tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke
har truffet en fælles beslutning inden for frister‐
ne efter stk. 5. Finanstilsynet underretter mo‐
dervirksomheden og dattervirksomhedernes af‐
viklingsmyndigheder om denne beslutning. Har
en dattervirksomheds afviklingsmyndighed in‐
den udløbet af fristerne indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal
Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil af‐
gørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter
træffe beslutning i overensstemmelse med afgø‐
relsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter
at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet be‐
slutning om, hvilke påbud der skal finde anven‐
delse.«
Stk. 6. Har Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet
og de myndigheder, som er omfattet af stk. 1,
nr. 3 og 4, ikke inden for de i stk. 5 nævnte
frister truffet en fælles beslutning om påbud,
jf. stk. 5, træffer Finanstilsynet beslutning om
anvendelse af et eller flere påbud. Finanstilsy‐
net underretter koncernens modervirksomhed,
Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4,
nævnte myndigheder om denne beslutning. Så‐
fremt en af de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte
myndigheder har indbragt sagen for Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstil‐
synet udskyde sin beslutning, indtil beslutnin‐
gen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
foreligger, og herefter træffe beslutning i over‐
ensstemmelse med beslutningen fra Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 7. Finanstilsynet kan uanset stk. 5 beslutte,
at der for hver enkelt dattervirksomhed skal på‐
77. § 265, stk. 7, ophæves.
289
bydes tiltag i overensstemmelse med § 264, stk.
2 og 3.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8
Stk. 8. ---
Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om de i § 264, stk. 3, opregnede
påbuds anvendelse for koncerner.
78. I § 265, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk.
3« til: »stk. 5«.
79. Efter § 265 indsættes før overskriften før §
266:
»§ 265 a. Konstaterer Finanstilsynet og Finan‐
siel Stabilitet, at der foreligger en væsentlig af‐
viklingshindring for en koncern, jf. § 265, som
følge af at en koncernenhed befinder sig i en af
situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3,
underretter Finanstilsynet modervirksomheden
om sin vurdering efter høring af afviklingsenhe‐
dens afviklingsmyndighed og dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder.
Stk. 2. Modervirksomheden skal forelægge Fi‐
nanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tids‐
plan for gennemførelsen af disse tiltag senest 2
uger efter modtagelsen af en underretning i hen‐
hold til stk. 1 med henblik på at sikre, at koncer‐
nenheden overholder kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, jf. § 266, og efter omstændig‐
hederne det kombinerede kapitalbufferkrav, jf.
§ 125 a. Finanstilsynet meddeler modervirksom‐
hedens forslag til Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed og de myndigheder, der er nævnt i §
265, stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vur‐
derer, om modervirksomhedens forslag efter stk.
2 effektivt afhjælper eller fjerner den pågælden‐
de afviklingshindring.
Stk. 4. Finanstilsynet gennemgår sammen med
Finansiel Stabilitet modervirksomhedens forslag
i henhold til stk. 2 med dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder for at nå en fælles be‐
slutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk.
290
5. Dette skal ske, senest 2 uger efter at Finanstil‐
synet har modtaget modervirksomhedens forslag
og tidsplan.
Stk. 5. Finanstilsynet træffer beslutning om an‐
vendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5, hvis
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afvik‐
lingsmyndigheder ikke har truffet en fælles be‐
slutning inden for fristen, jf. stk. 4. Finanstil‐
synet underretter koncernens modervirksomhed
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndighe‐
der om denne beslutning. Har en af dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed inden udløbet af fristen i stk. 4, skal Finans‐
tilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørel‐
sen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
foreligger, og herefter træffe beslutning i over‐
ensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt,
træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke på‐
bud der skal finde anvendelse.
§ 265 b. Finanstilsynet træffer beslutning om
anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5, når Fi‐
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklings‐
myndighed for en afviklingsenhed i en koncern,
hvor den øverste modervirksomhed er i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, og hvis koncernafvik‐
lingsmyndigheden og dattervirksomhedernes af‐
viklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles
beslutning inden for fristen nævnt i § 265, stk. 5,
eller fristen nævnt i § 265 a, stk. 4, hvis hindrin‐
gen for afviklingen skyldes en af situationerne
omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3. Finanstilsynet
underretter afviklingsenheden og koncernafvik‐
lingsmyndigheden om beslutningen.
Stk. 2. Har en afviklingsmyndighed indbragt en
sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin
beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske
291
Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet
træffer herefter beslutning i overensstemmelse
med afgørelsen fra Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed. Har Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1
måned efter at sagen blev indbragt, træffer Fi‐
nanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der
skal finde anvendelse.
§ 265 c. Finanstilsynet træffer beslutning om,
hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 264, stk.
5, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er
afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed,
der ikke er en afviklingsenhed, i en koncern,
hvor den øverste modervirksomhed er i et an‐
det land inden for Den Europæiske Union el‐
ler i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og hvis kon‐
cernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet
en fælles beslutning inden for fristen nævnt i §
265, stk. 5, eller fristen nævnt i § 265 a, stk.
4, hvis hindringen for afviklingen skyldes en
af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr.
1-3. Finanstilsynet underretter dattervirksomhe‐
den, afviklingsenheden, afviklingsmyndigheden
for den pågældende afviklingsenhed og koncer‐
nafviklingsmyndigheden.
Stk. 2. Har en afviklingsmyndighed indbragt en
sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin
beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet
træffer herefter beslutning i overensstemmelse
med afgørelsen fra Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed. Har Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1
måned efter at sagen blev indbragt, træffer Fi‐
nanstilsynet beslutning om, hvilke tiltag der skal
påbydes.«
Nedskrivningsegnede passiver
§ 266. Finanstilsynet fastsætter efter høring af
Finansiel Stabilitet krav til størrelsen af et pen‐
80. Overskriften før § 266 og §§ 266-270 ophæ‐
ves, og i stedet indsættes:
»Krav om nedskrivningsegnede passiver
292
geinstituts og et fondsmæglerselskab I᾽s ned‐
skrivningsegnede passiver. Kravet fastsættes in‐
dividuelt for de enkelte dattervirksomheder i en
koncern. Kravet til nedskrivningsegnede passi‐
ver fastsættes som en procentdel af virksomhe‐
dens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag.
§ 266. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber
I skal til enhver tid opfylde et minimumskrav
til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstil‐
synet fastsætter efter høring af Finansiel Stabi‐
litet. Finansielle holdingvirksomheder og blan‐
dede holdingvirksomheder skal opfylde et mi‐
nimumskrav til nedskrivningsegnede passiver,
hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet fastsætter et minimumskrav til ned‐
skrivningsegnede passiver for disse virksomhe‐
der. Det samme gælder for finansieringsinstitut‐
ter, når finansieringsinstituttet er en dattervirk‐
somhed af et pengeinstitut, et fondsmæglersel‐
skab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en
blandet holdingvirksomhed, og finansieringsin‐
stituttet indgår i tilsynet med modervirksomhe‐
den på konsolideret grundlag.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finan‐
siel Stabilitet undlade at fastsætte et krav om
nedskrivningsegnede passiver for en dattervirk‐
somhed i følgende tilfælde:
Dattervirksomheden indgår i en afviklingskon‐
cern, hvor både afviklingsenheden og dattervirk‐
somheden er etableret i Danmark, og følgende
betingelser er opfyldt:
Afviklingsenheden opfylder kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver på konsolideret ni‐
veau på afviklingskoncernniveau.
Der er ikke nogen nuværende eller forventede
væsentlige praktiske eller juridiske hindringer
for afviklingsenhedens hurtige overførsel af ka‐
pitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtel‐
ser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor
der over for dattervirksomheden er blevet truf‐
fet en beslutning om udøvelse af beføjelser til
nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 el‐
ler 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Afviklingsenheden godtgør over for Finanstilsy‐
net, at dattervirksomheden forvaltes på forsvar‐
293
lig vis, og afgiver erklæring om, at afviklingsen‐
heden med tilladelse fra Finanstilsynet har stil‐
let garanti for dattervirksomhedens forpligtelser,
eller at risiciene i dattervirksomheden er uden
betydning.
Afviklingsenhedens procedurer for risikoevalu‐
ering, -måling og -kontrol omfatter dattervirk‐
somheden.
Afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de
stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalan‐
delene i dattervirksomheden, eller har ret til at
udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne
af datterselskabets ledelse.
Dattervirksomheden indgår i en afviklingskon‐
cern, hvor både modervirksomheden og datter‐
virksomheden er etableret i Danmark, og føl‐
gende betingelser er opfyldt:
Modervirksomheden opfylder kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver på konsolideret
grundlag i Danmark.
Der er ikke nogen nuværende eller forventede
væsentlige praktiske eller juridiske hindringer
for modervirksomhedens hurtige overførsel af
kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forplig‐
telser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor
der over for dattervirksomheden er blevet truf‐
fet en beslutning om udøvelse af beføjelserne
til nedskrivning eller konvertering efter §§ 272
eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 af lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Modervirksomheden godtgør over for Finanstil‐
synet, at dattervirksomheden forvaltes på for‐
svarlig vis, og afgiver erklæring om, at moder‐
virksomheden med tilladelse fra Finanstilsynet
har stillet garanti for dattervirksomhedens for‐
pligtelser, eller at risiciene i dattervirksomheden
er uden betydning.
Modervirksomhedens procedurer for risikoeva‐
luering, -måling og -kontrol omfatter dattervirk‐
somheden.
294
Modervirksomheden besidder over 50 pct. af de
stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalan‐
delene i dattervirksomheden, eller har ret til at
udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne
af dattervirksomhedens ledelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet undlade at fastsætte et mini‐
mumskrav til nedskrivningsegnede passiver for
et broinstitut og for en virksomhed under afvik‐
ling.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved fastsættelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk.
1 og 2, angive, om kravet skal opfyldes på kon‐
solideret grundlag, jf. § 267, eller på individuelt
niveau, jf. § 267 d.
Stk. 5. Finanstilsynet skal fastsætte minimums‐
kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. stk.
1, som en procentdel af
den samlede risikoeksponering for virksomhe‐
den beregnet i overensstemmelse med artikel
92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og
det samlede eksponeringsmål for virksomheden
beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og
429 a i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
§ 266 a. Finanstilsynet fastsætter kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på bag‐
grund af følgende forhold:
Afviklingskoncernen skal kunne afvikles ved
anvendelse af afviklingsværktøjerne på afvik‐
lingsenheden på en måde, som opfylder afvik‐
lingsmålene.
295
Afviklingsenheden og dens dattervirksomheder,
der ikke er afviklingsenheder, skal have tilstræk‐
kelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre,
at tabene kan absorberes, og kapitalprocenten
og gearingsgraden i de relevante virksomheder
kan genoprettes til et niveau, hvor afviklingsen‐
heden og dens dattervirksomheder, der ikke er
afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene
til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der
er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig
markedstillid bevares.
Afviklingsenheden skal have tilstrækkelige ned‐
skrivningsegnede passiver til at absorbere tab og
genoprette afviklingsenhedens kapitalprocent og
gearingsgrad til et niveau, hvor afviklingsenhe‐
den fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og
udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilla‐
delse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid be‐
vares, når afviklingsplanen forudser muligheden
for, at visse kategorier af nedskrivningsegnede
passiver udelukkes fra bail-in eller overføres i
deres helhed til en modtager ved en delvis over‐
førsel.
Virksomhedens størrelse, forretningsmodel, fi‐
nansieringsmodel og risikoprofil.
I hvilket omfang det forhold, at virksomheden
bliver nødlidende, vil få en negativ indvirkning
på den finansielle stabilitet, herunder gennem
afsmitning på andre virksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver for en afviklingsen‐
hed på baggrund af, om det følger af afviklings‐
planen, at afviklingsenhedens dattervirksomhe‐
der, som er etableret i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har ind‐
gået aftale med på det finansielle område, indgår
i samme afviklingskoncern som afviklingsenhe‐
den.
296
§ 266 b. Krav om nedskrivningsegnede passiver
kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser, jf. §§ 267 a-267 c og
§ 267 e.
Krav om nedskrivningsegnede passiver for af‐
viklingsenheder
§ 267. En afviklingsenhed skal opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266,
på konsolideret grundlag på afviklingskoncer‐
nniveau, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Konsolideringen omfatter alene virk‐
somheder, der er underlagt et krav om ned‐
skrivningsegnede passiver. Nedskrivningsegne‐
de passiver, der anvendes til at opfylde et fast‐
sat krav om nedskrivningsegnede passiver, som
skal opfyldes på konsolideret niveau, må ikke
samtidig anvendes til at opfylde eller finansiere
passiver, der indgår i opfyldelsen af kravene i §
268, stk. 1-4, eller de krav, der følger af § 268 d.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter efter høring af
Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver på ny for
afviklingsenheder, der har været genstand for
nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 el‐
ler 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, og afviklingsenheder, som Finan‐
siel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer
overfor. Finanstilsynet meddeler efter høring
af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsen‐
hedens opfyldelse af kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver for hver 12-måneders periode
frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
§ 267 a. En afviklingsenhed skal opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver med kapital‐
grundlag, følgende forpligtelser i nr. 1-5, eller
begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§
267 b og 267 c:
297
Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder
betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber.
Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel
72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og
e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
Hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstrumen‐
ter, der har derivatkomponenter, og som opfyl‐
der følgende betingelser:
Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2,
litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og
e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
Hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på ud‐
stedelsestidspunktet, er fast eller stigende og på‐
virkes ikke af en indbygget derivategenskab, og
de samlede forpligtelser, der hidrører fra gælds‐
instrumentet, kan værdiansættes dagligt med ud‐
gangspunkt i et aktivt og likvidt marked for køb
og salg for et ækvivalent instrument uden kre‐
ditrisiko i overensstemmelse med artikel 104 og
105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en net‐
tingaftale, og værdiansættelsen af gældsinstru‐
mentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har de‐
rivatkomponenter, og som opfylder følgende be‐
tingelser:
298
Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2,
litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og
e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
Gældsinstrumentet indeholder en kontraktbe‐
stemmelse, der fastsætter, at værdien af fordrin‐
gen er fast eller stigende i tilfælde af udstede‐
rens afvikling eller konkurs, og at værdien ikke
overstiger det oprindeligt indbetalte passivbe‐
løb.
Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en net‐
tingaftale, og værdiansættelsen af gældsinstru‐
mentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der
er etableret i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som indgår i samme af‐
viklingskoncern som afviklingsenheden, til en
kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklings‐
koncern, når følgende betingelser er opfyldt:
Forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse
med § 267 e, stk. 1, nr. 4.
Afviklingsenhedens kontrol med dattervirksom‐
heden vil ikke blive påvirket af Finanstilsynets
udøvelse af nedskrivnings- eller konverterings‐
beføjelserne, jf. §§ 272 eller 273, eller Finansiel
Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller kon‐
verteringsbeføjelserne, jf. §§ 17 eller 18 a i lov
om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder.
Forpligtelserne overstiger ikke beløbet beregnet
ud fra formlen i bilag 9, nr. 1.
Stk. 2. En afviklingsenhed, der er et globalt sy‐
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en
virksomhed, der er en væsentlig dattervirksom‐
hed af et G-SIFI i et tredjeland, skal opfylde
299
krav om nedskrivningsegnede passiver med ka‐
pitalgrundlag, supplerende kapitalinstrumenter
og nedskrivningsegnede forpligtelser, der er om‐
fattet af stk. 1, nr. 2-4, og som opfylder kravene
i artikel 92 a eller 92 b i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
Krav om subordination for afviklingsenheder
§ 267 b. Finanstilsynet kan efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet beslutte, at afviklingsenheder
skal opfylde en andel af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1, svarende
til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de
samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af
beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr.
3, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskriv‐
ningsegnede instrumenter eller med forpligtelser
omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, når følgende
betingelser er opfyldt, jf. dog § 267 c:
De ikke-efterstillede forpligtelser omhandlet i
§ 267 a, stk. 1, nr. 2-4, er i konkursordenen
sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra
bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder,
eller forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan
beslutte helt eller delvist at undtage fra bail-in,
jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder.
Der er risiko for, at kreditorer med fordringer
knyttet til disse forpligtelser lider større tab som
følge af en bail-in på ikke-efterstillede forplig‐
telser planlagt i afviklingsplanen, end de ville
ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.
Størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre ef‐
terstillede forpligtelser overstiger ikke det beløb,
der er nødvendigt for at sikre, at kreditorer om‐
handlet i nr. 2 ikke lider tab, der er større end
300
det tab, de ville have lidt ved en konkursbehand‐
ling af afviklingsenheden.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter høring af
Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet
i stk. 1 på ny for de afviklingsenheder, der har
været genstand for nedskrivning eller konverte‐
ring efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17
eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og afviklings‐
enheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt
afviklingsværktøjer overfor. Finanstilsynet med‐
deler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål
for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet for
hver 12-måneders periode frem mod den fastsat‐
te frist, jf. 1. pkt.
§ 267 c. Finanstilsynet skal efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet fastsætte, at en afviklingsen‐
hed skal opfylde en andel af kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, jf. § 266, med ka‐
pitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede
instrumenter eller forpligtelser omfattet af § 267
a, stk. 1, nr. 5. Andelen skal svare til 8 pct. af
de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag for
følgende afviklingsenheder, jf. dog stk. 2-4:
Afviklingsenheder, der er globalt systemisk vig‐
tige finansielle institutter (G-SIFIer).
Afviklingsenheder, der ikke er globalt systemisk
vigtige finansielle institutter (G-SIFIer), men
som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede
aktiver overstiger 100 mia. EUR.
Andre afviklingsenheder, der ikke er globalt sy‐
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFIer),
og som indgår i en afviklingskoncern, hvis sam‐
lede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, men
som Finanstilsynet har vurderet med rimelig
sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis
de bliver nødlidende.
301
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finan‐
siel Stabilitet fastsætte andelen nævnt i stk. 1 til
et beløb, der er lavere end 8 pct. af de samlede
forpligtelser og kapitalgrundlag, men højere end
beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 2.
Stk. 3. For afviklingsenheder omfattet af stk.
1, nr. 2, kan andelen nævnt i stk. 1 maksimalt
svare til 27 pct. af afviklingsenhedens samlede
risikoeksponering i tilfælde, hvor Finanstilsynet
efter høring af Finansiel Stabilitet har vurderet,
at
afviklingsplanen for den pågældende afviklings‐
enhed ikke indebærer anvendelse af Afviklings‐
formuen, jf. kapitel 11 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder,
som en mulighed i forbindelse med afvikling af
den pågældende afviklingsenhed, eller
kravet om nedskrivningsegnede passiver giver
mulighed for at opfylde § 26, stk. 2, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Stk. 4. Finanstilsynet kan efter høring af Finan‐
siel Stabilitet fastsætte, at andelen nævnt i stk. 1
skal udgøre et beløb, der på grund af afviklings‐
enhedens forpligtelse til at opfylde det kombi‐
nerede kapitalbufferkrav og krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver, svarer til maksimalt det
højeste af enten 8 pct. af afviklingskoncernens
samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller
beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr.
3, når en af følgende betingelser er opfyldt:
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har konsta‐
teret, at der er væsentlige hindringer for afvik‐
ling, jf. §§ 262 og 263, og
der er ikke truffet afhjælpende foranstaltninger
i overensstemmelse med påbud meddelt af Fi‐
nanstilsynet efter § 264, stk. 5, inden for fristen
herfor, eller
302
de konstaterede væsentlige hindringer ikke kan
afhjælpes ved anvendelse af påbud nævnt i §
264, stk. 5, og fastsættelse af andelen nævnt
i stk. 1 efter nærværende bestemmelse opvejer
den væsentlige hindrings negative indvirkning
på afviklingsmulighederne.
Det følger af afviklingsplanen for afviklingsen‐
heden, at den foretrukne afviklingsstrategi for
afviklingsenheden i begrænset omfang er gen‐
nemførlig og troværdig under hensyntagen til
afviklingsenhedens størrelse, karakteren, omfan‐
get og kompleksiteten af afviklingsenhedens ak‐
tiviteter, de risici, der er forbundet med afvik‐
lingsenhedens aktiviteter, indbyrdes forbundet‐
hed samt afviklingsenhedens retlige status og
aktionærstruktur.
Det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af
§ 124, stk. 3, eller individuelle solvensbehov
fastsat i medfør af § 124, stk. 2, afspejler, at
afviklingsenheden er blandt de 20 pct. mest ri‐
sikobetonede virksomheder, som Finanstilsynet
fastsætter krav om nedskrivningsegnede passi‐
ver for.
Stk. 5. Krav fastsat efter stk. 1-4 skal opfyldes
3 år efter den dato, hvor afviklingsenheden eller
den koncern, som afviklingsenheden er en del
af, er blevet udpeget som et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), eller afvik‐
lingsenheden er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller
3. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finan‐
siel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens op‐
fyldelse af kravet fastsat efter stk. 1, jf. stk.
2-4, for hver 12-måneders periode frem mod
den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter efter høring af
Finansiel Stabilitet en passende frist til at opfyl‐
de kravene i stk. 1-4 på ny for de afviklingsen‐
heder, der har været genstand for nedskrivning
eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller
efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder,
303
og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet
har anvendt afviklingsværktøjer overfor. Finans‐
tilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabi‐
litet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af
kravet fastsat efter stk. 1-4 for hver 12-måneders
periode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Krav om nedskrivningsegnede passiver for virk‐
somheder, der ikke er afviklingsenheder (internt
krav om nedskrivningsegnede passiver)
§ 267 d. En virksomhed, som er dattervirksom‐
hed af en afviklingsenhed eller en virksomhed
i et tredjeland, men som ikke selv er en af‐
viklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, jf. § 266, på individuelt
niveau, jf. dog § 266, stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter høring
af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny
for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder,
men som har været genstand for nedskrivning
eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller
efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og
virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, og
som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklings‐
værktøjer overfor. Finanstilsynet meddeler del‐
mål for virksomhedens opfyldelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver for hver 12-måne‐
ders periode frem mod den fastsatte frist, jf. 1.
pkt.
§ 267 e. En virksomhed, som er dattervirksom‐
hed af en afviklingsenhed eller en virksomhed
i et tredjeland, men som ikke selv er en af‐
viklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver med følgende kapital og
forpligtelser eller begge dele i kombination:
Egentlig kernekapital.
304
Andet kapitalgrundlag, der er udstedt til enhe‐
der, som
indgår i samme afviklingskoncern, eller
ikke indgår i samme afviklingskoncern, hvis
afviklingsenhedens kontrol med virksomheden
ikke vil blive påvirket af udøvelsen af nedskriv‐
nings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272
eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder
betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber.
Forpligtelser, der opfylder følgende betingelser:
Forpligtelsen er udstedt til
afviklingsenheden enten direkte eller indirek‐
te gennem andre virksomheder i samme afvik‐
lingskoncern, der købte passiverne fra virksom‐
heden omfattet af stk. 1, eller
en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i
samme afviklingskoncern som virksomheden
omfattet af stk. 1, i det omfang afviklingsen‐
hedens kontrol med virksomheden omfattet af
stk. 1 ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets
udøvelse af nedskrivnings- eller konverterings‐
beføjelser, jf. §§ 272 eller 273, eller Finansiel
Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller kon‐
verteringsbeføjelser, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Forpligtelsen opfylder betingelserne i artikel 72
a, artikel 72 b, stk. 1, og stk. 2, litra a, d-j og n,
og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæs‐
sige krav til kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber.
305
Forpligtelsen er ved konkursbehandling efter‐
stillet passiver, der ikke opfylder betingelserne
i litra a og ikke kvalificerer til opfyldelse af
kapitalgrundlagskrav i nr. 1 eller 2.
Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 el‐
ler efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der, og hvor anvendelse af beføjelserne ikke vil
påvirke afviklingsenhedens kontrol med datter‐
virksomheden.
Forpligtelsen er ikke direkte eller indirekte fi‐
nansieret af virksomheden.
Bestemmelser, som regulerer forpligtelsen, ikke
eksplicit eller implicit angiver, at forpligtelsen
vil blive opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller
genkøbt før udløb, undtagen i tilfælde af virk‐
somhedens konkurs.
Indehaveren af forpligtelsen har ikke ret til at
fremskynde de planlagte betalinger af renter og
afdrag for forpligtelsen, undtagen i tilfælde af
insolvens eller likvidation af virksomheden.
Forfaldne rente- og udbyttebetalinger kan ikke
blive ændret for forpligtelsen på baggrund af
kreditsituationen for virksomheden eller dens
modervirksomhed.
Procedure for fastsættelse af kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, når der er oprettet
et afviklingskollegium
§ 267 f. Når der er oprettet et afviklingskollegi‐
um, jf. § 271, fastsættes krav om nedskrivnings‐
egnede passiver for afviklingsenheder beliggen‐
de i Danmark, jf. § 266, i overensstemmelse
med en fælles beslutning truffet af
Finanstilsynet,
306
koncernafviklingsmyndigheden, når denne er en
anden end Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet,
og
de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for
en afviklingskoncerns dattervirksomheder belig‐
gende i et andet land i Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område.
Stk. 2. Den fælles beslutning skal angive de
krav, der finder anvendelse på
konsolideret afviklingskoncernniveau for hver
afviklingsenhed, og
individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed
i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er
en afviklingsenhed.
Stk. 3. Det kan i den fælles beslutning fastsæt‐
tes, at en del af kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver for virksomheder, der ikke er afvik‐
lingsenheder, skal opfyldes med instrumenter,
der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhø‐
rer afviklingskoncernen, når
det vurderes at være i overensstemmelse med
afviklingsstrategien, og
afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den
fælles beslutning opfylder kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver på individuelt niveau, jf. §
267 d, stk. 1.
Stk. 4. Er flere virksomheder i et globalt sy‐
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) afvik‐
lingsenheder, skal det i den fælles beslutning an‐
gives, om kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver for afviklingsenhederne er justeret som følge
af artikel 72 e i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæs‐
307
sige krav til kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber.
Stk. 5. Foreligger der ikke en fælles beslutning
om kravet om nedskrivningsegnede passiver
for afviklingsenheden, senest 4 måneder efter
at Finanstilsynet har forelagt forslag til krav
om nedskrivningsegnede passiver for afviklings‐
myndighederne omfattet af stk. 1, fastsætter Fi‐
nanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 6. Har en af myndighederne omfattet af
stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af fristen på
4 måneder nævnt i stk. 5 indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udsky‐
der Finanstilsynet sin afgørelse, jf. stk. 5, og af‐
venter, at Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed træffer afgørelse i sagen. Herefter fastsætter
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabili‐
tet krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheden i overensstemmelse med Den
Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Stk. 7. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned ef‐
ter at sagen blev indbragt, jf. stk. 6, fastsætter
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabili‐
tet krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheden.
Stk. 8. Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen,
der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver for afviklingsenheden, til:
Afviklingsenheden.
Virksomheder, der indgår i afviklingskoncernen,
og som ikke er afviklingsenheder.
Koncernens modervirksomhed i Den Europæ‐
iske Union eller i lande, som Unionen har ind‐
gået aftale med på det finansielle område, når
308
den pågældende modervirksomhed ikke selv er
en afviklingsenhed i samme afviklingskoncern.
§ 267 g. Når der er oprettet et afviklingskolle‐
gium, jf. § 271, fastsættes kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver for virksomheder belig‐
gende i Danmark, der ikke er afviklingsenheder,
og hvor afviklingsenheden er beliggende i et
andet land i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, i overensstemmelse med en
fælles beslutning truffet af:
Finanstilsynet.
Afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.
Koncernafviklingsmyndigheden, når dette er
en anden end afviklingsmyndigheden for afvik‐
lingsenheden.
De afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for
en afviklingskoncerns dattervirksomheder belig‐
gende i et andet land i Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område.
Stk. 2. Den fælles beslutning skal angive de
krav, der finder anvendelse på
konsolideret afviklingskoncernniveau for hver
afviklingsenhed, og
individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed
i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er
en afviklingsenhed.
Stk. 3. Det kan i den fælles beslutning fastsæt‐
tes, at en del af kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver for virksomheder, der ikke er afvik‐
lingsenheder, skal opfyldes med instrumenter,
309
der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhø‐
rer afviklingskoncernen, når
det vurderes at være i overensstemmelse med
afviklingsstrategien, og
afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den
fælles beslutning opfylder kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, jf. § 266, på individuelt
niveau, jf. § 267 d, stk. 1.
Stk. 4. Foreligger der ikke en fælles beslutning
om kravet om nedskrivningsegnede passiver for
virksomheder i en afviklingskoncern på indivi‐
duelt grundlag, senest 4 måneder efter at afvik‐
lingsmyndighederne omfattet af stk. 1 har fore‐
lagt forslag til krav om nedskrivningsegnede
passiver, fastsætter Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver.
Stk. 5. Har en af myndighederne omfattet af stk.
1, nr. 2-4, inden udløbet af fristen på 4 måneder
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed, udskyder Finanstilsynet sin afgørel‐
se og afventer, at Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed træffer afgørelse i sagen. Herefter
fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver i overensstemmelse med Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Stk. 6. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed ikke truffet afgørelse, inden for 1 måned
efter at sagen er indbragt, jf. stk. 5, fastsætter
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
krav om nedskrivningsegnede passiver for virk‐
somheden beliggende i Danmark, som ikke er
en afviklingsenhed.
Stk. 7. Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen,
der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver, til de virksomheder beliggende i Dan‐
310
mark i en afviklingskoncern, som ikke er en
afviklingsenhed.
§ 267 h. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver. Erhvervsministeren kan også fastsætte reg‐
ler, der fraviger §§ 267 c-267 e.
Gældsbufferkrav
§ 268. Et realkreditinstitut skal til enhver tid
have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditin‐
stituttets samlede uvægtede udlån. Kapital og
forpligtelser til opfyldelse af gældsbufferkravet
skal være udstedt af realkreditinstituttet i øvrigt.
Stk. 2. For et realkreditinstitut, der på institutni‐
veau er udpeget som systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt fi‐
nansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310,
gælder endvidere, at gældsbufferen fastsættes til
et niveau, der sikrer, at instituttets krav til ka‐
pitalgrundlag og gældsbuffer tilsammen udgør
mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver, jf.
dog stk. 4. Gældsbufferen fastsættes dog efter 1.
pkt. til minimum 2 pct. af realkreditinstituttets
samlede uvægtede udlån.
Stk. 3. Indgår et realkreditinstitut i en koncern,
der på konsolideret niveau er udpeget som sy‐
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI), jf. §§ 308 eller 310, og hvor der for
koncernen skal fastsættes et krav til størrelsen
af koncernens nedskrivningsegnede passiver på
konsolideret niveau, gælder endvidere, at gælds‐
bufferen fastsættes til et niveau, der sikrer, at
det samlede krav til koncernens gældsbuffer, ka‐
pitalgrundlag for koncernens realkreditinstitutter
og nedskrivningsegnede passiver udgør mindst
8 pct. af koncernens samlede passiver. Gælds‐
bufferen fastsættes dog efter 1. pkt. til minimum
2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede
udlån.
311
Stk. 4. For et realkreditinstitut, der på institutni‐
veau er udpeget som systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt fi‐
nansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310,
og som indgår i en afviklingskoncern med en
afviklingsenhed etableret i et land indenfor Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, udgør gældsbufferkravet 2 pct. af instituttets
samlede uvægtede udlån, hvis afviklingskoncer‐
nens samlede krav er tilstrækkelige til at sikre,
at afviklingskoncernen har nedskrivningsegnede
passiver, der mindst udgør 8 pct. af afviklings‐
koncernens samlede passiver. Er afviklingskon‐
cernens samlede krav ikke tilstrækkelige til at
sikre, at afviklingskoncernen har nedskrivnings‐
egnede passiver, der mindst udgør 8 pct. af af‐
viklingskoncernens samlede passiver, fastsættes
gældsbufferkravet for realkreditinstituttet til mi‐
nimum 2 pct. Det samlede krav til realkredit‐
instituttets gældsbuffer og kapitalgrundlag skal
dog udgøre mindst 8 pct. af realkreditinstituttets
samlede passiver.
Stk. 5. For et realkreditinstitut, der som moder‐
virksomhed ejer en dattervirksomhed, der også
er et realkreditinstitut, og hvor begge virksom‐
heder indgår i samme afviklingskoncern, kan
gældsbufferkravet opfyldes på realkreditkoncer‐
nniveau.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter efter høring af
Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde gælds‐
bufferkravet på ny for realkreditinstitutter, der
har været genstand for nedskrivning eller kon‐
vertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17
eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og realkredit‐
institutter, som Finansiel Stabilitet har anvendt
afviklingsværktøjer overfor.
§ 268 a. Et realkreditinstitut, der er en afvik‐
lingsenhed, skal opfylde gældsbufferkravet med
følgende kapital eller forpligtelser, eller begge
dele i kombination, jf. dog § 268 d:
312
Egentlig kernekapital.
Hybrid kernekapital.
Supplerende kapitalinstrumenter.
Forpligtelser, som opfylder betingelserne i arti‐
kel 72 b, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
Stk. 2. Kapital og forpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1-4,
skal kunne nedskrives og konverteres uden brug
af bail-in. Der må ikke være andre forpligtelser,
som er efterstillet eller sidestillet forpligtelser,
der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet.
§ 268 b. Et realkreditinstitut, der er dattervirk‐
somhed af en afviklingsenhed, men som ikke
selv er en afviklingsenhed, skal opfylde gælds‐
bufferkravet med følgende kapital eller forplig‐
telser, eller begge dele i kombination, jf. dog §
268 d:
Egentlig kernekapital.
Hybrid kernekapital.
Supplerende kapitalinstrumenter.
Forpligtelser, som opfylder betingelserne i arti‐
kel 72 b, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og følgende betingel‐
ser:
Forpligtelsen skal være udstedt til
afviklingsenheden enten direkte eller indirek‐
te gennem andre virksomheder i samme afvik‐
313
lingskoncern, der købte forpligtelserne fra virk‐
somheden omfattet af stk. 1, eller
en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i
samme afviklingskoncern som virksomheden
omfattet af stk. 1, i det omfang afviklingsen‐
hedens kontrol med virksomheden omfattet af
stk. 1 ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets
udøvelse af nedskrivnings- eller konverterings‐
beføjelser, jf. §§ 272 eller 273, eller Finansiel
Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller kon‐
verteringsbeføjelser, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Forpligtelsen er ved konkursbehandling efter‐
stillet passiver, der ikke opfylder betingelserne
i litra a og ikke kvalificerer til opfyldelse af
kapitalgrundlagskrav i nr. 1 eller 2.
Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 el‐
ler efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der, og hvor anvendelse af beføjelserne ikke vil
påvirke afviklingsenhedens kontrol med datter‐
virksomheden.
§ 268 c. For den del af gældsbufferkravet, der
opfyldes med kapital og forpligtelser omfattet af
§ 268 a, stk. 1, nr. 2-4, eller § 268 b, nr. 2-4,
gælder følgende:
Den pågældende kapital eller forpligtelse skal
have en oprindelig løbetid på mindst 2 år.
Der skal være en hensigtsmæssig spredning i
kapital og forpligtelsernes forfaldstid.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at et gælds‐
bufferkrav, der er opgjort efter § 268, stk. 3, for
den del, der er over 2 pct. af realkreditinstituttets
samlede uvægtede udlån, kan opfyldes med ud‐
stedelser fra afviklingsenheden, hvis denne er et
pengeinstitut.
314
§ 268 d. Kapital og forpligtelser, som anven‐
des til at opfylde gældsbufferkravet, må ikke
samtidig anvendes til følgende:
Opfylde kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel
92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
Opfylde det individuelle solvensbehov, jf. §
124, stk. 2.
Opfylde det individuelle solvenskrav, jf. § 124,
stk. 3.
Opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. §
125 a.
Opfylde kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver, jf. § 266.
Finansiere opfyldelsen af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver til virksomheder i samme
koncern.
Tilsyn med overholdelse af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver og gældsbufferkravet
§ 269. Finanstilsynet fører tilsyn med virksom‐
hedernes overholdelse af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, jf. § 266, og gældsbuffer‐
kravet, jf. § 268.
Stk. 2. Opfylder en virksomhed ikke kravet om
nedskrivningsegnede passiver, skal Finanstilsy‐
net reagere på mindst en af følgende måder:
Anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller
fjerne hindringer for afvikling i overensstem‐
melse med §§ 264 og 265.
Anvendelse af beføjelser nævnt i § 269 a.
315
Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af §
243 a.
Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af §
344, stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan også foretage en vur‐
dering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende
eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a.
§ 269 a. Finanstilsynet kan begrænse en virk‐
somheds udlodning til det maksimale udlod‐
ningsbeløb, hvis en virksomhed, der er under‐
lagt krav om nedskrivningsegnede passiver, jf.
§ 266, opfylder det kombinerede kapitalbuffer‐
krav, jf. § 125 a, men ikke når det betragtes i
tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver. Det maksimale udlodningsbeløb beregnes i
overensstemmelse med bilag 10, nr. 1, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse i forhold til føl‐
gende udlodninger:
Udlodning, der vedrører egentlig kernekapital.
Tildeling af variabel løn eller skønsmæssigt
fastsatte pensionsydelser eller betaling af
variabel løn, hvis forpligtelsen til at betale blev
indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke
opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.
Betalinger, der vedrører hybride kernekapitalin‐
strumenter.
Stk. 3. I vurderingen af, om Finanstilsynet skal
begrænse virksomhedens udlodning til det mak‐
simale udlodningsbeløb, skal Finanstilsynet tage
hensyn til følgende:
Årsagen til den manglende opfyldelse og dennes
varighed og omfang og dens konsekvenser for
afviklingsmulighederne.
316
Udviklingen i virksomhedens økonomiske situ‐
ation og sandsynligheden for, at virksomheden
inden for en overskuelig fremtid opfylder betin‐
gelserne for afvikling.
Udsigten til, at virksomheden vil være i stand
til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav,
når det betragtes i tillæg til kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, inden for en rimelig tids‐
ramme.
Om virksomhedens manglende evne til at er‐
statte forpligtelser, som ikke længere opfylder
kriterierne for nedskrivningsegnethed og udløb
i artikel 72 b og 72 c i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber eller i §§ 267 a og 267 e, er
særegen for den pågældende virksomhed eller
skyldes en markedsomfattende forstyrrelse.
Om begrænsningen af virksomhedens udlodning
til det maksimale udlodningsbeløb udgør det
mest passende og rimelige middel til at afhjælpe
virksomhedens situation i forhold til den poten‐
tielle indvirkning på både finansieringsbetingel‐
serne og afviklingsmulighederne for den pågæl‐
dende virksomhed.
Stk. 4. Finanstilsynet skal månedligt vurdere,
om virksomhedens udlodning skal begrænses, så
længe virksomheden befinder sig i en situation,
der er omfattet af stk. 1.
Stk. 5. Finanstilsynet skal begrænse virksomhe‐
dens udlodning til det maksimale udlodningsbe‐
løb, hvis virksomheden befinder sig i en situa‐
tion, der er omfattet af stk. 1, 9 måneder efter
at virksomheden har underrettet Finanstilsynet i
medfør af § 269 c, jf. dog stk. 6.
317
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis Fi‐
nanstilsynet vurderer, at mindst to af følgende
betingelser er opfyldt:
Virksomhedens manglende opfyldelse af det
kombinerede kapitalbufferkrav skyldes en alvor‐
lig forstyrrelse af de finansielle markeders funk‐
tion, hvilket fører til omfattende spændinger i
flere segmenter af de finansielle markeder.
Forstyrrelsen nævnt i nr. 1 resulterer i øget pris‐
volatilitet for virksomhedens kapitalgrundlags‐
instrumenter og nedskrivningsegnede forpligtel‐
ser eller øgede omkostninger for virksomheden
og fører til en hel eller delvis lukning af marke‐
derne, hvilket forhindrer virksomheden i at ud‐
stede kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser på disse markeder.
Lukningen af markederne nævnt i nr. 2 gælder
for flere andre virksomheder ud over den berør‐
te virksomhed.
Forstyrrelsen nævnt i nr. 1 forhindrer den be‐
rørte virksomhed i at udstede kapitalgrundlags‐
instrumenter og nedskrivningsegnede forpligtel‐
ser, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den
manglende opfyldelse af det kombinerede kapi‐
talbufferkrav.
Finanstilsynets udøvelse af beføjelsen nævnt i
stk. 1 vil føre til negative virkninger for en del
af banksektoren, hvorved den finansielle stabili‐
tet potentielt undermineres.
Stk. 7. Finanstilsynet foretager månedligt en
vurdering af, om mindst to af betingelserne i stk.
6 er opfyldt.
Indberetning til Finanstilsynet
318
§ 269 b. En virksomhed, der er underlagt et krav
om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, skal
indberette følgende oplysninger til Finanstilsy‐
net:
Størrelsen af kapitalgrundlag eller kapitalgrund‐
lag, der opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1,
nr. 1 og 2, mindst en gang hvert halve år.
Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser
mindst en gang hvert halve år.
Størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af
bail-in, mindst en gang om året.
Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1-3
og deres løbetidsprofil mindst en gang om året.
Den hierarkiske inddeling af poster omfattet
af nr. 1-3 ved almindelig konkursbehandling
mindst en gang om året.
Oplysninger om, hvorvidt poster omfattet af nr.
1 og 2 er underlagt lovgivning i et tredjeland, og
i så fald hvilket tredjeland, og om de indeholder
kontraktvilkårene i § 274, stk. 1, og artikel 52,
stk. 1, litra p og q, og artikel 63, litra n og
o, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber mindst
en gang om året.
Stk. 2. Virksomheder, som på datoen for ind‐
beretningen af disse oplysninger har nedskriv‐
ningsegnede passiver på mindst 150 pct. af kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver, er undta‐
get fra at indberette størrelsen af forpligtelser,
der er omfattet af bail-in, jf. stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Finanstilsynet kan anmode om, at virk‐
somhederne indberetter oplysningerne i stk. 1,
nr. 1-6, hyppigere end angivet.
319
Stk. 4. En virksomhed, der ifølge dens afvik‐
lingsplan skal tages under konkursbehandling,
er ikke omfattet af stk. 1.
§ 269 c. En virksomhed, der er underlagt krav
om nedskrivningsegnede passiver eller gælds‐
bufferkrav, skal straks give meddelelse til Fi‐
nanstilsynet, hvis virksomheden ikke opfylder
kravet om nedskrivningsegnede passiver efter
§ 266 eller det kombinerede kapitalbufferkrav
efter § 125 a, når det betragtes i tillæg til kravet
om nedskrivningsegnede passiver, eller gælds‐
bufferkravet efter § 268.
Offentliggørelse
§ 269 d. Virksomheder, der er underlagt et krav
om nedskrivningsegnede passiver, skal mindst
en gang om året offentliggøre følgende oplys‐
ninger:
Størrelsen af virksomhedens nedskrivningsegne‐
de passiver.
Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1,
deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbe‐
handling af virksomheden.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver angi‐
vet som anført i § 266, stk. 5.
Stk. 2. Er der udøvet nedskrivnings- eller kon‐
verteringsbeføjelser i henhold til §§ 272 eller
273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder, eller har Finansiel Stabilitet anvendt
afviklingsværktøjer over for virksomheden, fin‐
der kravene om offentliggørelse i stk. 1 anven‐
delse fra datoen for tidsfristen for at opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny.
320
Stk. 3. En virksomhed, der ifølge dens afvik‐
lingsplan skal tages under konkursbehandling,
er ikke omfattet af stk. 1.
§ 269 e. Et realkreditinstitut, der er underlagt et
gældsbufferkrav, skal mindst en gang om året
offentliggøre følgende oplysninger:
Størrelsen af instituttets kapital og forpligtelser,
der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet.
Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1,
deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbe‐
handling af instituttet.
Gældsbufferkravet.
Stk. 2. Er der udøvet nedskrivnings- eller kon‐
verteringsbeføjelser i henhold til §§ 272 eller
273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder, eller har Finansiel Stabilitet anvendt
afviklingsværktøjer over for realkreditinstituttet,
finder kravene om offentliggørelse i stk. 1 an‐
vendelse fra datoen for tidsfristen for at opfylde
gældsbufferkravet på ny, jf. § 268, stk. 6.«
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finan‐
siel Stabilitet konkret beslutte, at finansierings‐
institutter og finansielle holdingvirksomheder
skal opfylde kravet i stk. 1.
Stk. 3. Modervirksomheder omfattet af stk. 1 og
2, der er underlagt konsolideret tilsyn, skal til‐
svarende opfylde kravet i stk. 1 på konsolideret
niveau. Ved fastsættelsen af kravet i stk. 1 på
konsolideret niveau er koncernens realkredit‐
institut ikke omfattet af konsolideringen. Ned‐
skrivningsegnede passiver, der anvendes til at
opfylde kravet i stk. 1 på konsolideret niveau,
må ikke samtidig anvendes til at opfylde eller
321
finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af
kravene i § 125 i, stk. 1-4, eller de krav, der
følger af § 125 i, stk. 7, nr. 1-5.
Stk. 4. Finanstilsynet kan for en modervirksom‐
hed omfattet af stk. 3 dispensere fra kravet efter
stk. 1, såfremt
1) koncernen opfylder kravet til ned‐
skrivningsegnede passiver på kon‐
solideret niveau og
2) Finanstilsynet har dispenseret fra
anvendelsen af individuelle kapital‐
krav på modervirksomheden, jf. ar‐
tikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter og investeringsselskaber.
Stk. 5. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet
efter stk. 1, og kravet, jf. stk. 2, for en datter‐
virksomhed, såfremt
1) dattervirksomheden indgår i en
koncern under konsolideret tilsyn,
hvor dens modervirksomhed er et
pengeinstitut eller et fondsmægler‐
selskab I, og
2) Finanstilsynet har dispenseret fra
anvendelsen af individuelle kapital‐
krav på dattervirksomheden, jf. ar‐
tikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter og investeringsselskaber.
Stk. 6. Finanstilsynet kan, når det er relevant,
dispensere fra kravet i stk. 1 for broinstitutter
som omhandlet i § 21 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
322
§ 267. Nedskrivningsegnede passiver består
af kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede for‐
pligtelser.
Stk. 2. Ved nedskrivningsegnede forpligtelser
forstås de forpligtelser og kapitalinstrumenter,
der ikke kvalificeres som egentlige eller hybri‐
de kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter, som der kan gennemføres
bail-in på, jf. § 25, stk. 1, i lov om restruktu‐
rering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, som ikke er undtaget bail-in, jf. § 25,
stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, og som opfylder
følgende betingelser:
1) Forpligtelsen har en restløbetid på
mindst 1 år.
2) Forpligtelsen hidrører ikke fra et
derivat.
3) Gældsinstrumentet er udstedt og
fuldt indbetalt med midler, der ikke
direkte eller indirekte er finansieret
af pengeinstituttet eller fondsmæg‐
lerselskabet I.
4) Forpligtelsen er ikke en forpligtelse
over for pengeinstituttet eller fonds‐
mæglerselskabet I selv, og pengein‐
stituttet eller fondsmæglerselskabet
I har ikke stillet sikkerhed eller ga‐
ranti for forpligtelsen.
5) Forpligtelsen hidrører ikke fra ind‐
skud, som er foranstillet de simple
kreditorer i konkursordenen, jf. §
13 i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksom‐
heder og kapitel 10 i konkursloven.
Stk. 3. I en koncern, hvor der indgår et real‐
kreditinstitut, og hvor der er fastsat et krav til
størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede
323
passiver på konsolideret niveau, jf. § 266, stk.
3, kan Finanstilsynet tillade, at passiver udstedt
fra et realkreditinstitut i koncernen anvendes
til at opfylde kravet til de nedskrivningsegnede
passiver på konsolideret niveau, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) De pågældende instrumenter skal
i afviklingssituationen kontraktuelt
kunne nedskrives og konverteres
uden brug af bail-in.
2) De pågældende instrumenter må ik‐
ke samtidig anvendes til opfyldelse
af gældsbufferkravet i § 125 i, stk.
7.
3) Det må ikke udgøre en afviklings‐
hindring, at det konsoliderede krav
til nedskrivningsegnede passiver
opfyldes af passiver udstedt fra re‐
alkreditinstituttet.
Stk. 4. Er et passiv underlagt lovgivningen i et
tredjeland, kan Finanstilsynet beslutte, at virk‐
somheden skal godtgøre, at en afgørelse fra
Finanstilsynet eller en beslutning fra Finansiel
Stabilitet om at nedskrive eller konvertere pas‐
sivet vil være gyldig i henhold til tredjelandets
lovgivning. Kan dette ikke godtgøres, medreg‐
nes passivet ikke i de nedskrivningsegnede pas‐
siver.
§ 268. Finanstilsynet fastsætter efter høring af
Finansiel Stabilitet kravet til nedskrivningseg‐
nede passiver for et pengeinstitut eller et fonds‐
mæglerselskab I eller for virksomheder og kon‐
cerner, som omfattes af § 266, stk. 2 eller 3, på
konsolideret niveau på baggrund af en konkret
vurdering af følgende kriterier:
1) Virksomheden kan afvikles ved an‐
vendelse af afviklingsværktøjerne.
2) Virksomheden har, såfremt bail-in
anvendes, tilstrækkelige nedskriv‐
ningsegnede passiver til at sikre, at
324
tabene kan absorberes og virksom‐
hedens egentlige kernekapital kan
genoprettes til et niveau, hvor virk‐
somheden fortsat kan opfylde kra‐
vene til tilladelse, og hvor en til‐
strækkelig markedstillid bevares.
3) Virksomheden har tilstrækkelige
nedskrivningsegnede passiver til,
såfremt undtagelse af visse katego‐
rier af nedskrivningsegnede passi‐
ver udelukkes fra bail-in, at sikre,
at tabene kan absorberes og en virk‐
somheds egentlige kernekapital kan
genoprettes til et niveau, hvor virk‐
somheden fortsat kan opfylde kra‐
vene til tilladelse.
4) Virksomhedens størrelse, forret‐
ningsmodel, finansieringsmodel og
risikoprofil.
5) I hvilket omfang indskyder- og in‐
vestorgarantiordningen kan bidrage
til finansieringen af afviklingen i
henhold til § 2 a i lov om en ind‐
skyder- og investorgarantiordning.
6) I hvilket omfang det forhold, at
virksomheden er nødlidende, har
en negativ indvirkning på den fi‐
nansielle stabilitet, herunder gen‐
nem afsmitning på andre finansielle
virksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet meddeler virksomheden
kravet til størrelsen af de nedskrivningsegnede
passiver fastsat på baggrund af kriterierne i
stk. 1. Finanstilsynet kan kræve, at de nedskriv‐
ningsegnede passiver helt eller delvis skal bestå
af forpligtelser, som kan konverteres.
Stk. 3. Opfylder virksomheden ikke på tids‐
punktet for meddelelse i henhold til stk. 2 kra‐
vet til nedskrivningsegnede passiver, fastsætter
Finanstilsynet under hensyntagen til sagens ka‐
rakter og de konkrete omstændigheder en frist
325
til opfyldelse heraf. Modtager Finanstilsynet ef‐
terfølgende meddelelse om, at virksomheden
ikke længere opfylder kravet, kan Finanstilsy‐
net ligeledes fastsætte frist for opfyldelse heraf
i medfør af 1. pkt.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af
kravet til nedskrivningsegnede passiver for mo‐
dervirksomheder på konsolideret niveau fast‐
sætte kravet i overensstemmelse med en fælles
beslutning truffet af de kompetente myndighe‐
der for den enkelte dattervirksomhed. Den fæl‐
les beslutning skal foreligge inden for 4 måne‐
der. Er der ikke inden for 4 måneder truffet en
fælles beslutning, træffer Finanstilsynet beslut‐
ning om kravet til nedskrivningsegnede passi‐
ver på konsolideret niveau. Finanstilsynet skal
udskyde beslutningen, såfremt en af de kompe‐
tente myndigheder for den enkelte dattervirk‐
somhed har indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, og træffe beslutning i
overensstemmelse med beslutningen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 5. Finanstilsynet skal ved fastsættelsen
af kravet til nedskrivningsegnede passiver for
dattervirksomheder på individuel basis træf‐
fe beslutning efter en fælles beslutning med
den konsoliderende koncernafviklingsmyndig‐
hed. Den fælles beslutning skal foreligge inden
for 4 måneder. Er der ikke inden for 4 måneder
truffet en fælles beslutning, træffer Finanstilsy‐
net beslutning om kravet til nedskrivningsegne‐
de passiver for dattervirksomheden på individu‐
elt niveau. Finanstilsynet skal udskyde beslut‐
ningen, såfremt den konsoliderende afviklings‐
myndighed har indbragt sagen for Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed, og træffe beslut‐
ning i overensstemmelse med beslutningen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Den
konsoliderende afviklingsmyndighed kan ikke
indbringe sagen for Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed, hvis Finanstilsynets fastsatte
niveau for nedskrivningsegnede passiver ligger
inden for 1 procentpoint af kravet til nedskriv‐
ningsegnede passiver fastsat på konsolideret ni‐
veau.
326
§ 269. Finanstilsynet skal kontrollere, at den
enkelte virksomhed til enhver tid overholder
kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. §
266, stk. 1.
Stk. 2. Konstaterer virksomheden, at kravet
til nedskrivningsegnede passiver, jf. §§ 266 og
268, ikke er opfyldt, skal virksomheden straks
underrette Finanstilsynet herom.
§ 270. Erhvervsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver, herunder yderligere kriterier, på
grundlag af hvilke kravet til nedskrivningsegne‐
de passiver skal fastsættes, og de bagvedliggen‐
de kriterier, med hvilken hyppighed kravet fast‐
sættes og om arbejdsdelingen mellem Finanstil‐
synet og Finansiel Stabilitet.
§ 271. Finanstilsynet opretter afviklingskollegi‐
er for at gennemføre de i §§ 260, 261, 263, 265,
266 og 268 nævnte opgaver for en koncern,
hvor den øverste modervirksomhed er i Dan‐
mark, og hvor modervirksomheden er et penge‐
institut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel‐
skab I, en blandet holdingvirksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed, som mindst har
én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I.
81. I § 271, stk. 1, ændres »266 og 268« til:
»265 a, 266 og 267 f«.
82. I § 271 indsættes efter stk. 1 som nye styk‐
ker:
»Stk. 2. Et afviklingskollegium består af:
Den konsoliderende koncernafviklingsmyndig‐
hed.
Afviklingsmyndighederne i hvert medlemsland,
hvor en dattervirksomhed, der er underlagt kon‐
solideret tilsyn, er etableret.
Afviklingsmyndighederne i de medlemslande,
hvor en modervirksomhed til et eller flere af
327
koncernens virksomheder, som er en finansiel
virksomhed eller en blandet holdingvirksomhed,
er etableret.
Afviklingsmyndighederne i de medlemslande,
hvor væsentlige filialer er beliggende.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de
kompetente myndigheder i de medlemslande,
hvor afviklingsmyndigheden er medlem af af‐
viklingskollegiet. Er den kompetente myndig‐
hed i et medlemsland ikke medlemslandets cen‐
tralbank, kan den kompetente myndighed be‐
slutte at lade sig ledsage af en repræsentant for
medlemslandets centralbank.
De ansvarlige ministerier, hvis de afviklings‐
myndigheder, der er medlemmer af afviklings‐
kollegiet, ikke er de ansvarlige ministerier.
Den myndighed, der er ansvarlig for indskud‐
sgarantiordningen i et medlemsland, hvis det
pågældende medlemslands afviklingsmyndighed
er medlem af afviklingskollegiet.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan beslutte, at et tredje‐
lands afviklingsmyndighed må deltage som ob‐
servatør i afviklingskollegier oprettet i henhold
til stk. 1, hvis tredjelandets afviklingsmyndig‐
hed anmoder herom, og hvis følgende betingel‐
ser er opfyldt:
1) Der er inden for koncernen en virksomhed,
der er etableret i Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, som har en dattervirk‐
somhed eller en filial etableret eller beliggende
i det pågældende tredjeland, der ville blive be‐
tragtet som væsentlig, hvis den var etableret el‐
ler beliggende i Den Europæiske Union eller i et
328
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
2) Tredjelandets afviklingsmyndighed er under‐
lagt tavshedspligt, der svarer til den tavsheds‐
pligt, som Finanstilsynet er underlagt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 2. Finanstilsynet kan deltage i afviklings‐
kollegier efter stk. 1, som er oprettet af en kon‐
cernafviklingsmyndighed, som er beliggende i
lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
83. I § 271, stk. 2, der bliver stk. 4, udgår »efter
stk. 1«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan oprette eller deltage i
europæiske afviklingskollegier, hvis en moder‐
virksomhed beliggende uden for Den Europæ‐
iske Union eller lande, som Unionen har indgå‐
et aftale med på det finansielle område, har me‐
re end én dattervirksomhed eller væsentlig filial
etableret eller beliggende i et land inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansiel‐
le område, hvis dattervirksomheden eller den
væsentlige filial er et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet
holdingvirksomhed eller en finansiel holding‐
virksomhed. Mindst én dattervirksomhed eller
væsentlig filial, jf. 1. pkt., skal være etableret
eller beliggende i Danmark.
84. § 271, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5. Finanstilsynet opretter og deltager
i europæiske afviklingskollegier, hvis en virk‐
somhed, der er etableret uden for Den Europæ‐
iske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område,
1) har mere end én dattervirksomhed eller væ‐
sentlig filial, der er et pengeinstitut, realkreditin‐
stitut, fondsmæglerselskab I, finansiel holding‐
virksomhed eller blandet holdingvirksomhed,
som er etableret eller beliggende i et land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansiel‐
le område, og mindst én dattervirksomhed eller
væsentlig filial er etableret eller beliggende i
Danmark, eller
2) har mere end én modervirksomhed, der er et
pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglersel‐
skab I, finansiel holdingvirksomhed eller blan‐
det holdingvirksomhed, som er etableret i mere
end ét land inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og mindst én
modervirksomhed er etableret i Danmark.«
329
85. I § 271 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Europæiske afviklingskollegier, der er
oprettet i henhold til stk. 5, udfører de opgaver,
der er nævnt i stk. 1, og fungerer i øvrigt som
afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1.«
Kapitel 17 a. Nedskrivning og konvertering af
kapitalinstrumenter
86. I overskriften til kapitel 17 a indsættes efter
»kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede
forpligtelser«.
§ 272. Finanstilsynet skal uden ugrundet op‐
hold nedskrive eller konvertere relevante kapi‐
talinstrumenter i et pengeinstitut, et realkredit‐
institut eller et fondsmæglerselskab I til egent‐
lige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsy‐
net konstaterer, at pengeinstituttet, realkreditin‐
stituttet eller fondsmæglerselskabet I ikke vil
være levedygtigt, medmindre beføjelsen anven‐
des.
87. § 272, stk. 1, affattes således:
»Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold ned‐
skrive eller konvertere hybride kapitalinstru‐
menter, som opfylder kravene i artikel 52,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, og supplerende kapitalin‐
strumenter, som opfylder kravene i artikel 63,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, i et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I til
egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finans‐
tilsynet konstaterer, at pengeinstituttet, realkre‐
ditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I ikke
vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen an‐
vendes. Det samme gælder for nedskrivningseg‐
nede forpligtelser, som opfylder betingelserne i
§ 267 e, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne
opfylder betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra
b, om en restløbetid på mindst et år.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Relevante kapitalinstrumenter nævnt i
stk. 1 omfatter hybride kernekapitalinstrumen‐
ter, som opfylder kravene i artikel 52, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
88. § 272, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved nedskrivning eller konvertering
af relevante kapitalinstrumenter eller nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser efter stk. 1 i en datter‐
330
steringsselskaber, og supplerende kapitalinstru‐
menter eller efterstillede lån, som opfylder kra‐
vene i artikel 63, stk. 1, i forordningen.
virksomhed til en afviklingsenhed skal beføjel‐
sen til at nedskrive eller konvertere udøves på
en måde, der sikrer, at tabene videregives til af‐
viklingsenheden, hvis de relevante kapitalinstru‐
menter og nedskrivningsegnede forpligtelser er
ejet af afviklingsenheden indirekte gennem an‐
dre virksomheder i samme afviklingskoncern.«
Stk. 4. ---
Stk. 5. Nedskrivning og konvertering af kapita‐
linstrumenter skal foretages i overensstemmelse
med § 17, stk. 4, og § 18 i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. For så vidt angår betingelsen i § 18, stk.
2, nr. 1, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, er det Finans‐
tilsynet, som skal godkende udstedelsen. §§
44-46 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder finder med de
nødvendige tilpasninger anvendelse for Finans‐
tilsynets nedskrivning eller konvertering i hen‐
hold til stk. 1.
89. I § 272, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter
»kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede
forpligtelser«.
Stk. 6. Selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, §§ 76,
104-107, 154-157, 162-164, 167-169, 185 og
186 finder ikke anvendelse i relation til Finans‐
tilsynets nedskrivning eller konvertering i hen‐
hold til denne bestemmelse. Finanstilsynet kan
i forbindelse med konvertering af relevante ker‐
nekapitalinstrumenter på virksomhedens vegne
foranledige udstedelse af det relevante antal
egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af
de relevante kapitalinstrumenter.
90. I § 272, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter
»relevante kapitalinstrumenter«: »og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser«, og efter »ejerne af
de relevante kapitalinstrumenter« indsættes: »og
nedskrivningsegnede forpligtelser«.
91. I § 272, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Med henblik på udstedelsen af egentlige kerne‐
kapitalinstrumenter i overensstemmelse med 2.
pkt., kan Finanstilsynet påbyde virksomheden
at anmode om den nødvendige tilladelse til at
udstede det relevante antal egentlige kernekapi‐
talinstrumenter.«
Stk. 7. ---
§ 273. Bestemmelsen i § 272 om nedskrivning
og konvertering af kapitalinstrumenter finder
tilsvarende anvendelse for koncerner, når
92. I § 273, stk. 1, udgår »om nedskrivning og
konvertering af kapitalinstrumenter«.
331
1 og 2) ---
Stk. 2 og 3. ---
§ 274. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I skal sikre, at kontrak‐
ter, som virksomheden indgår efter den 1. juni
2015, og som er reguleret af lovgivningen i et
tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvoref‐
ter modparten anerkender, at forpligtelsen, som
aftalen omhandler, kan gøres til genstand for
Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets ned‐
skrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§
272 og 273 samt §§ 17 og 24 i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansiel‐
le virksomheder. Ligeledes skal kontrakterne
indeholde bestemmelser, hvorefter modparten
anerkender at være bundet af enhver nedbring‐
else af hovedstolen eller det udestående beløb,
konvertering eller opsigelse, der berøres af Fi‐
nanstilsynets eller Finansiel Stabilitets udøvelse
af disse beføjelser.
93. § 274 ophæves og i stedet indsættes:
»Kontraktmæssig anerkendelse af Finanstilsy‐
nets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser
§ 274. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirk‐
somhed, en blandet holdingvirksomhed og et fi‐
nansieringsinstitut, når finansieringsinstituttet er
en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finan‐
siel holdingvirksomhed eller en blandet holding‐
virksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i
tilsynet med modervirksomheden på konsolide‐
ret grundlag, skal sikre, at kontrakter, som virk‐
somheden har indgået efter den 1. juni 2015, og
som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland,
indeholder bestemmelser, hvorefter modparten
anerkender, at
forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan
gøres til genstand for Finanstilsynets og Finan‐
siel Stabilitets nedskrivnings- og konverterings‐
beføjelser, jf. §§ 272 eller 273 samt §§ 17, 18
a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk.
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og
modparten er bundet af enhver nedbringelse af
hovedstolen eller det udestående beløb, konver‐
tering eller opsigelse, der berøres af Finanstilsy‐
nets og Finansiel Stabilitets udøvelse af beføjel‐
ser nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden
at indhente en juridisk udtalelse om, at kontrakt‐
bestemmelser efter stk. 1 er bindende for mod‐
332
parten og kan håndhæves i overensstemmelse
med vilkårene.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis for‐
pligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk.
3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, eller hvis forpligtelsen
er et berettiget indskud, jf. § 2, nr. 7, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Stk. 4. Finanstilsynet kan efter anmodning fra
virksomheden beslutte, at stk. 1 ikke finder an‐
vendelse, hvis det vurderes, at de omhandlede
forpligtelser eller instrumenter kan gøres til gen‐
stand for nedskrivning eller konvertering med
hjemmel i lovgivningen i et tredjeland eller med
hjemmel i en bindende aftale, der er indgået
med det pågældende tredjeland.
Stk. 5. Finanstilsynet kan efter anmodning fra
virksomheden beslutte, at hvis virksomhedens
krav om nedskrivningsegnede passiver efter §
266 svarer til virksomhedens tabsabsorberings‐
beløb, er virksomheden ikke omfattet af kravet i
stk. 1, forudsat at forpligtelserne ikke anvendes
til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver.
Stk. 6. Undlader en virksomhed at indføre en
kontraktbestemmelse i henhold til stk. 1, kan
forpligtelsen ikke anvendes til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver. Det forhin‐
drer ikke Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbefø‐
jelser, jf. §§ 272 eller 273 samt §§ 17, 18 a
og 24 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk.
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
§ 275. En virksomhed skal underrette Finanstil‐
synet, hvis det ikke er muligt at opfylde § 274,
stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende en
333
forpligtelse omfattet af § 97 i konkursloven. Un‐
derretningen skal angive kategorien af forplig‐
telsen og begrundelsen for, at det ikke er muligt
at indføre kontraktbestemmelsen.
Stk. 2. Virksomheden skal indsende alle oplys‐
ninger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet in‐
den for rimelig tid efter modtagelsen af under‐
retningen efter stk. 1 anmoder om.
Stk. 3. Pligten til at indføre en kontraktbestem‐
melse, jf. § 274, stk. 1, bortfalder automatisk fra
det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager en
underretning i henhold til stk. 1.
Stk. 4. Vurderer Finanstilsynet, at det er muligt
at opfylde § 274, stk. 1, i forhold til den pågæl‐
dende kontrakt, kan Finanstilsynet uanset stk.
3 påbyde virksomheden at indføre en sådan
kontraktbestemmelse. Finanstilsynet skal give
påbuddet inden for rimelig tid efter, at Finanstil‐
synet har modtaget en meddelelse efter stk. 1.
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden
at ændre sin praksis vedrørende virksomhedens
vurdering af, om det er muligt at indføre en kon‐
traktbestemmelse om anerkendelse af Finansiel
Stabilitets beføjelser i § 24 i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der.
Stk. 6. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Sta‐
bilitet, at kontrakter, som ikke indeholder en
bestemmelse i henhold til § 274, stk. 1, med‐
fører en væsentlig hindring for afvikling, skal
Finanstilsynet i nødvendigt omfang anvende be‐
føjelserne i § 264 til at fjerne den pågældende
hindring.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærme‐
re regler om de kategorier af forpligtelser om‐
fattet af § 97 i konkursloven, hvor det ikke er
muligt at indføre en kontraktbestemmelse som
omhandlet i § 274, stk. 1.
334
Kontraktmæssig anerkendelse af Finansiel Sta‐
bilitets beføjelser til suspension under afvikling
§ 276. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirk‐
somhed, en blandet holdingvirksomhed og et fi‐
nansieringsinstitut, når finansieringsinstituttet er
en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finan‐
siel holdingvirksomhed eller en blandet holding‐
virksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i
tilsynet med modervirksomheden på konsolide‐
ret grundlag, skal sikre, at virksomhedens kon‐
trakter, jf. stk. 2, som er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse,
hvorefter parterne anerkender,
at kontrakten kan gøres til genstand for Finan‐
siel Stabilitets beføjelse til at suspendere eller
begrænse rettigheder og forpligtelser i §§ 4 a,
32, 33 og 34 i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, og
at parterne i relation til kontrakten er bundet af §
31 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse
på kontrakter, der
skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer
en eksisterende forpligtelse efter den 28. decem‐
ber 2020 og
indeholder bestemmelser om betalings- eller le‐
veringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder eller
retten til at gøre sikkerhedsrettigheder gælden‐
de.
Stk. 3. Undlader en virksomhed at indføre en
bestemmelse i henhold til stk. 1, forhindrer det
ikke Finansiel Stabilitet i at anvende beføjelser‐
335
ne i §§ 4 a, 32, 33 og 34 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder,
og § 31 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder vil fortsat finde
anvendelse.«
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden
at indhente en juridisk udtalelse om, at kon‐
traktbestemmelser efter stk. 1 er bindende for
modparten og kan håndhæves i overensstem‐
melse med vilkårene.
Stk. 3. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anven‐
delse for finansielle holdingselskaber.
Stk. 4. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende an‐
vendelse for finansielle moderholdingselskaber
i Danmark, finansielle moderholdingselskaber
i Den Europæiske Union, blandede moderhol‐
dingselskaber i Danmark og blandede finansiel‐
le moderselskaber i Den Europæiske Union.
Stk. 5. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anven‐
delse for finansieringsinstitutter, der er etableret
i Den Europæiske Union, hvis finansieringsin‐
stituttet er et datterselskab af et kreditinstitut,
et investeringsselskab eller et selskab nævnt i
stk. 2 og 6, som indgår i tilsynet med moder‐
virksomheden på konsolideret grundlag
Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis for‐
pligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk.
3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder. Det samme gælder,
hvis der er tale om berettigede indskud, jf. § 2,
nr. 5, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder
Stk. 7. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Fi‐
nanstilsynet eller Finansiel Stabilitet vurderer,
at de omhandlede forpligtelser eller instrumen‐
ter kan gøres til genstand for nedskrivning eller
konvertering med hjemmel i lovgivningen i et
tredjeland eller med hjemmel i en bindende af‐
336
tale, der er indgået med det pågældende tredje‐
land.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte
kontraktbestemmelser og om de forpligtelser,
som undtagelsen i stk. 7 finder anvendelse på.
§ 309. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglersel‐
skabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,
der udpeges som et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) i henhold til § 308, skal opfylde
SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk.
6, senest ved udgangen af det efterfølgende år.
94. I § 309, stk. 1, 3 og 5 ændres »§ 125 h« til:
»§ 125 g, stk. 3 og 4«, og »stk. 6« ændres til:
»stk. 5«.
Stk. 2. Er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæg‐
lerselskabet I har tilladelse til at udøve de akti‐
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, udpeget som systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) på konsolideret eller delkonsoli‐
deret grundlag, jf. § 308, gælder SIFI-buffer‐
kravet, jf. § 125 e, jf. § 125 a, stk. 6, jf. § 125
h, med samme procentvise krav på konsolideret
niveau for koncernen og på individuelt niveau
for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinsti‐
tut, der indgår i koncernen.
95. I § 309, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«,
og »§ 125 h« ændres til: »§ 125 g, stk. 3 og 4«.
Stk. 3. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI), jf. § 308, skal opfylde det SIFI-buffer‐
krav, der følger af ændringer i dets systemisk‐
hed, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, ved udgan‐
gen af det år, hvor der sker ændringer i dets
systemiskhed.
94. I § 309, stk. 1, 3 og 5 ændres »§ 125 h« til:
»§ 125 j«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Erhvervsministeren kan beslutte, at et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) udpe‐
get i henhold til § 308, stk. 1 eller 3, skal opfyl‐
de SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a,
stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.
94. I § 309, stk. 1, 3 og 5 ændres »§ 125 h« til:
»§ 125 j«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.
337
§ 343 ø. Juridiske personer, der udøver virk‐
somhed som ISPV, jf. § 5, stk. 1, nr. 47, skal
have tilladelse som ISPV.
96. I § 343 ø, stk. 1, ændres »nr. 47« til: »nr.
50«.
Stk. 2. ---
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, forordninger og regler udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber, forordninger udstedt i med‐
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om til‐
syn med kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber, forordninger udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
af 25. november 2009 om adgang til og udø‐
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksom‐
hed (Solvens II), forordninger udstedt i med‐
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter
og investeringsselskaber, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af
26. november 2014 om dokumenter med central
information om sammensatte og forsikringsba‐
serede investeringsprodukter til detailinvestorer
(PRIIP᾽er), Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, forord‐
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. janu‐
ar 2016 om forsikringsdistribution, Kommissio‐
nens delegerede forordning 2017/565/EU af 25.
april 2016 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
for så vidt angår de organisatoriske krav til og
vilkårene for drift af investeringsselskaber samt
definitioner af begreber med henblik på nævn‐
te direktiv, Rådets forordning 2017/1509/EU af
30. august 2017 om restriktive foranstaltninger
over for Den Demokratiske Folkerepublik Ko‐
97. I § 344, stk. 1, 1. pkt., indsættes ef‐
ter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneu‐
ropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-pro‐
dukt)«: », Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning 2019/2088/EU af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sek‐
toren for finansielle tjenesteydelser«.
338
rea, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en ge‐
nerel ramme for securitisering og om oprettelse
af en specifik ramme for simpel, transparent
og standardiseret securitisering, Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning 2019/1156/EU
af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskri‐
dende distribution af kollektive investeringsin‐
stitutter og om ændring af forordning (EU)
nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr.
1286/2014, Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om
et paneuropæisk personligt pensionsprodukt
(PEPP-produkt) og regler udstedt i medfør her‐
af, og denne lov og af de regler, der er udstedt
i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77,
stk. l og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen over‐
holdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83,
87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter
og delårsrapporter i §§ 183-193 og i regler ud‐
stedt i medfør af § 196 er overholdt for finan‐
sielle virksomheder, som har udstedt omsætteli‐
ge værdipapirer, der er optaget til handel på et
reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov
om kapitalmarkeder. Finanstilsynet er endvide‐
re ansvarligt for tilsynet efter § 32, stk. 3, nr. 1,
jf. § 32, stk. 6, i revisorloven, for så vidt angår
virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Stk. 2-12. ---
§ 350 a.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Erhvervsministerens foranstaltninger
iværksat i henhold til stk. 1 og 3 kan finde
anvendelse for en periode på op til 2 år, eller
indtil den makroprudentielle eller systemiske
risiko ophører med at eksistere, afhængigt af
hvad der måtte indtræffe først, forudsat at be‐
tingelserne og underretningskravene i artikel
458, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber er opfyldt. Erhvervsmini‐
98. I § 350 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »1 år« til:
»2 år«.
339
steren kan forlænge anvendelsen for nationale
foranstaltninger iværksat i henhold til stk. 2
med op til 1 år ad gangen, jf. artikel 458,
stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber.
§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør i den finan‐
sielle virksomhed inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 1, nr.
2-6, eller § 64 a ikke kan bestride stillingen. Fi‐
nanstilsynet kan desuden påbyde et pengeinsti‐
tut at afsætte en direktør, hvis denne ikke opfyl‐
der sin forpligtelse i medfør af § 70 a, stk. 4, på
betryggende måde.
99. I § 351, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, udgår
»nr. 2-6,«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem
af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at ned‐
lægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 1, nr.
2-6, eller § 64 a, eller for et medlem af besty‐
relsen i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
forsikringsselskab også § 64 b, stk. 1, ikke kan
bestride hvervet.
99. I § 351, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 og 4, udgår
»nr. 2-6,«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinsti‐
tut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identifice‐
ret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk.
1 og stk. 5, jf. stk. 1, eller påbyde et gruppe
1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 64
d, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, nr.
2-6, jf. § 64 c, stk. 4, eller § 64, stk. 1, nr. 2-6,
jf. § 64 d, stk. 3, ikke kan bestride stillingen.
99. I § 351, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 og 4, udgår
»nr. 2-6,«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller en ansat,
der er nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og
stk. 5, jf. stk. 1, eller i medfør af § 64 d, stk.
1, når der er rejst tiltale mod den pågældende
100. I § 351, stk. 5, 1. pkt., ændres »eller den
finansielle lovgivning,« til: », den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning«.
340
i en straffesag om overtrædelse af straffeloven
eller den finansielle lovgivning, indtil straffesa‐
gen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk.
1, nr. 3, at nøglepersonen i et pengeinstitut, i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1,
nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4, eller at nøglepersonen
i et gruppe 1-forsikringsselskab ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 d, stk. 3. Fi‐
nanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. Finanstilsynet kan under samme be‐
tingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af be‐
styrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge
sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
Stk. 6-9. ---
§ 352 a. I tilfælde, hvor en finansiel virksom‐
hed er erklæret konkurs, størstedelen af den fi‐
nansielle virksomheds drift er ophørt eller over‐
draget, eller hvor et forsikringsselskabs forsik‐
ringsbestand er taget under administration, ud‐
arbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsa‐
gerne hertil, hvis et af nedennævnte forhold er
indtruffet i forbindelse med eller i en kortere
periode forud for virksomhedens konkurs m.v.:
1) Finansiel Stabilitet har medvirket
ved overdragelsen af virksomheden,
jf. §§ 7 eller 8 i lov om finansiel
stabilitet, eller staten har lidt tab på
en individuel statsgaranti i medfør
af § 16 a i lov om finansiel stabili‐
tet.
101. § 352 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Staten har lidt direkte tab som følge af øko‐
nomisk bistand ved afvikling af virksomheden.«
2 og 3) ---
Stk. 2-4. ---
§ 354. ---
Stk. 2-5. ---
341
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1-11) ---
12) De af Foreningen af Statsautorise‐
rede Revisorer udpegede revisorer
efter § 144, stk. 5, 2. pkt., og efter
§ 16 g, stk. 9, i lov om finansiel
stabilitet.
102. I § 354, stk. 6, nr. 12, udgår », og efter § 16
g, stk. 9, i lov om finansiel stabilitet«.
13-45)---
103. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 46-48:
»46) Den Internationale Valutafond (IMF) og
Verdensbanken med henblik på vurderinger som
led i programmet til vurdering af den finansielle
sektor efter en udtrykkelig anmodning og under
forudsætning af, at Den Internationale Valuta‐
fond (IMF) og Verdensbanken har behov for
oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver.
47) Den Internationale Betalingsbank (BIS) med
henblik på kvantitative konsekvensanalyser ef‐
ter en udtrykkelig anmodning og under forud‐
sætning af, at Den Internationale Betalingsbank
(BIS) har behov for oplysningerne til varetagel‐
sen af deres opgaver.
48) Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) med
henblik på dets tilsynsfunktion efter en udtryk‐
kelig anmodning og under forudsætning af, at
Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) har behov
for oplysningerne til varetagelsen af sine opga‐
ver.«
Stk. 7-16. ---
§ 354 e. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem‐
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler,
påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til
§ 344, stk. 1, og navnet på virksomheden eller
personen. 1. pkt. gælder tilsvarende for påtaler,
104. I § 354 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i
henhold til«: »§ 269, stk. 1, eller«.
342
påbud og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets
bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i
sager om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61,
stk. 1, § 61 b, § 61 c, § 64, stk. 1, § 64 a,
§ 71, stk. 1, § 71 a, stk. 1, § 77 d, stk. 1, §
125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e, stk.
1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1,
og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92,
stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og
2, artikel 394, stk. 1, artikel 395, artikel 405,
stk. 1, artikel 412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og
2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. af‐
snit, artikel 431, stk. 1-3, artikel 435 og artikel
451, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber. Offentliggørelse, jf. stk.
1, skal ligeledes ske i sager om overtrædelse
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om marke‐
der for finansielle instrumenter.
105. I § 354 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 71 a,
stk. 1,« til: »§ 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71
b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt.,«, og efter »jf. §
125 b, stk. 1-4 og 6,« indsættes: »§ 182 b, stk.
1-3, §§ 182 c og 182 d, § 182 e, stk. 1-3, §§ 182
f, 259 a og 261, § 264, stk. 2, 3 og 5, § 264 a, §
265, stk. 2, 4 og 7, § 265 a, stk. 2, § 266, § 267,
stk. 1, §§ 267 b og 267 c, § 267 d, stk. 1, § 268,
§§ 269 a-269 e, § 272, stk. 7, § 274, stk. 1 og 2,
§ 275, stk. 1, 2, 4 og 5, § 276, stk. 1,«.
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet
anses den finansielle virksomhed, den finansiel‐
le holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk‐
somheden, den blandede holdingvirksomhed,
den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksom‐
hed, som Finanstilsynet har truffet eller vil
træffe afgørelse over for i medfør af denne lov,
forskrifter fastsat i medfør af denne lov, Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber, forordninger udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU
af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk‐
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber og for‐
ordninger og regler udstedt i medfør af Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber og forordninger udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
106. I § 355, stk. 1, ændres »og forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II)« til: »,
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af
forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol‐
vens II) og Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning 2019/2088/EU af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sek‐
toren for finansielle tjenesteydelser og regler ud‐
stedt i medfør heraf«.
343
af 25. november 2009 om adgang til og udøvel‐
se af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden
end virksomheden tillige som part i Finanstil‐
synets afgørelse, for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende:
1-9) ---
107. I § 355, stk. 2, indsættes efter nr. 9 som nyt
nummer:
»10) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
eller en kapitalejer i et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, el‐
ler virksomheder, som Finanstilsynet finder har
snævre forbindelser til pengeinstituttet, realkre‐
ditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I, når
Finanstilsynet træffer afgørelse om, at pengein‐
stituttet, realkreditinstituttet eller fondsmægler‐
selskabet I anses for nødlidende eller forvente‐
ligt nødlidende, jf. § 224 a.«
Nr. 10-15 bliver herefter nr. 11-16.
10-15) ---
§ 361. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Følgende fysiske og juridiske personer
omfattet af lov om betalinger betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
108. § 361, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Følgende fysiske og juridiske personer
omfattet af lov om betalinger betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
Betalingsinstitutter betaler følgende:
25.000 kr., når instituttets samlede gennemførte
betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregå‐
ende kalenderår og 1. halvår af det indeværende
kalenderår er mindre end 250 mio. kr.
344
80.000 kr., når instituttets samlede gennemførte
betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregå‐
ende kalenderår og 1. halvår af det indeværende
kalenderår er mellem 250 mio. kr. og 100 mia.
kr.
500.000 kr., når instituttets samlede gennemfør‐
te betalingstransaktioner i 2. halvår af det fore‐
gående kalenderår og 1. halvår af det indevæ‐
rende kalenderår er større end 100 mia. kr.
E-pengeinstitutter betaler følgende:
25.000 kr., når summen af instituttets gennem‐
snitlige udestående elektroniske penge og insti‐
tuttets samlede gennemførte betalingstransaktio‐
ner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1.
halvår af det indeværende kalenderår er mindre
end 250 mio. kr.
80.000 kr., når summen af instituttets gennem‐
snitlige udestående elektroniske penge og insti‐
tuttets samlede gennemførte betalingstransaktio‐
ner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1.
halvår af det indeværende kalenderår er mellem
250 mio. kr. og 100 mia. kr.
500.000 kr., når summen af instituttets gennem‐
snitlige udestående elektroniske penge og insti‐
tuttets samlede gennemførte betalingstransaktio‐
ner i 2. halvår af det foregående kalenderår og
1. halvår af det indeværende kalenderår er større
end 100 mia. kr.
Virksomheder med begrænset tilladelse til ud‐
stedelse af elektroniske penge eller til at udbyde
betalingstjenester betaler 11.100 kr.
Virksomheder med tilladelse til at udbyde kon‐
tooplysningstjenester betaler 25.000 kr.«
1) Betalingsinstitutter betaler 91.400 kr.
2) E-pengeinstitutter betaler 134.000 kr.
345
3) Virksomheder med begrænset tilladel‐
se til at udbyde betalingstjenester be‐
taler 9.200 kr.
4) Virksomheder med begrænset tilladel‐
se til udstedelse af elektroniske penge
betaler 13.000 kr.
5) Virksomheder med tilladelse til at ud‐
byde kontooplysningstjenester betaler
25.000 kr.
Stk. 4-11. ---
§ 372. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller
Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov og
regler udstedt i medfør af denne lov og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber, eller regler udstedt i medfør af forordnin‐
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kre‐
ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kre‐
ditinstitutter, forordninger og regler udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, samt forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen‐
forsikringsvirksomhed (Solvens II), kan af den,
som afgørelsen retter sig til, indbringes for Er‐
hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgø‐
relsen er meddelt den pågældende.
109. I § 372, stk. 1, ændres »samt forordnin‐
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)« til:
», forordninger udstedt i medfør af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af
forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol‐
vens II) samt Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sek‐
toren for finansielle tjenesteydelser og regler ud‐
stedt i medfør heraf«.
Stk. 2. ---
110. I § 372 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
346
»Stk. 3. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i
henhold til § 224 a, der ønskes påklaget, skal
indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 24
timer efter at afgørelsen er meddelt den pågæl‐
dende. Klageretten tilkommer den bestyrelse og
direktion, der modtog afgørelsen. 2. pkt. gæl‐
der uanset, om Finansiel Stabilitet har overtaget
kontrollen med virksomheden.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3 og 4. ---
§ 372 a. Erhvervsministeren kan fastsætte
regler, som er nødvendige for at anvende el‐
ler gennemføre de afgørelser eller retsakter,
som vedtages af Europa-Kommissionen i med‐
før af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju‐
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber, Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopret‐
ning og afvikling af kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2009/138/EU af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsik‐
rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt for‐
ordning nr. 1060/2009/EF, nr. 1094/2010/EU og
nr. 1095/2010/EU for så vidt angår de beføjel‐
ser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyn‐
dighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions‐
ordninger) og den europæiske tilsynsmyndig‐
hed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyn‐
dighed) og Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning 2017/2402/EU af 12. december 2017
om en generel ramme for securitisering og om
oprettelse af en specifik ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering.
111. I § 372 a, stk. 1, indsættes efter »(Solvens
II),«: »Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser,«.
347
Stk. 2. ---
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2-5, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1,
2, 5 og 6, § 11, stk. 1, 9 og 10, § 16 a, stk. 2,
§ 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 3. pkt., § 25, 2. pkt.,
§§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1,
§ 33 a, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1, 2 og 7 og stk.
8, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40, 44 og 45,
§ 46, stk. 1 og 2, § 46 a, § 46 b, stk. 1 og 2, §
49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, § 52, § 53, stk. 1
og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk.
1, 2 og 4, § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §
64 a, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 2, jf. stk.
1, nr. 3 og 4, § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, §
74, stk. 1 og 3, § 75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4,
§§ 76, 78 og, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, §
106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5,
§ 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk.
1, 2 og 5, § 125, stk. 1 og 2, § 125 b, stk. 1-4
og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1,
jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. §
125 c, stk. 1, § 125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4,
§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, §
126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt.,
§ 126 g, stk. 1, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, §
149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1,
§ 153, stk. 1, §§ 154, 156 og 170-175 a, § 182,
stk. 1 og 2, §§ 194, 195, 200, 200 a og 201, §
202, stk. 1 og 3, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1, §
226, stk. 1 og 2, § 227, § 248, stk. 1, § 248 a,
stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 313 b, § 334, §
343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, § 347, stk. 2,og §
417 c, stk. 1, 2 og 4, samt artikel 11, artikel 26,
stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk.
1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel
97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og 398
og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter og investeringsselskaber, og artikel 6, 7, 9
og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om
112. I § 373, stk. 1, udgår »§ 125 i, stk. 1,«, og
»og 170-175 a« ændres til: », 170-175 a og 175
g, stk. 1, 5 og 6«.
348
en generel ramme for securitisering og om op‐
rettelse af en specifik ramme for simpel, trans‐
parent og standardiseret securitisering straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med‐
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 23, stk. 5, 7 og 8 § 38 a, § 54,
stk. 2, § 57, stk. 1, § 64 c, stk. 1, 3 og 5, jf. stk.
1 og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4, § 70, stk. 1-5, §
70 a, stk. 1-3, § 71, stk. 1 og 2, § 71 a, stk. 1 og
stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2.
pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 72 b,
stk. 2 og 3, § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75,
stk. 1, 2. pkt., § 75 a, stk. 1, § 75 b, stk. 1, § 75
c, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-6,
§§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1-4, § 77 e, stk. 1,
§ 77 f, stk. 1 og 2, § 77 g, stk. 1 og 3, § 79 a,
stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80
c, stk. 1 og 2, § 81 b, stk. 3, 5 og 6, § 85 b, stk.
3, 5 og 6, § 108, stk. 1-5, § 121, stk. 1, § 122,
§ 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126
c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, §
152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c,
stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g,
stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt., §
152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1,
2 eller 5, § 152 m, stk. 1, § 167, stk. 1, 2 og 4,
§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9, § 182 d, § 182 e, stk.
2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 3
og stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190,
§ 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., §
198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, § 245 a,
stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §
247 a, stk. 9 og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk. 1
og 2, §§ 312 og 312 b, § 336 a, stk. 3, 5 og 6, §
347 b, stk. 3 og 6, § 347 c, stk. 2, § 354 a, stk.
1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., § 417 a, stk.
4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt artikel
4 i Rådets forordning om anvendelse af interna‐
tionale regnskabsstandarder og artikel 4, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kreditvurderingsbureauer samt artikel 28, arti‐
kel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c,
113. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§
57, stk. 1,«: »§ 64, stk. 3,«, »§ 64 c, stk. 1, 3 og
5, jf. stk. 1 og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4, § 70, stk.
1-5« ændres til: »§ 64 c, stk. 1, 3, 5 og 7, jf. stk.
1 og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4-6, § 64 e, § 70, stk.
1-4«, »§ 77 g, stk. 1 og 3« ændres til: »§ 77 g,
stk. 2«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,« indsættes:
»§ 259 a,«, og efter »§ 264, stk. 2« indsættes:
»og 3, § 266, stk. 1, § 268, stk. 1-4, § 269 c«.
349
artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a
og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk.
2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk.
1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129,
stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256,
stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e,
artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2,
1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel
405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415,
stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt.,
og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435
og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439,
artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel
442 og 444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431,
stk. 3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1.
afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel
471, stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk.
1, og artikel 501, stk. 3, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber og artikel 5,
stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel
9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og
4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af
26. november 2014 om dokumenter med central
information om sammensatte og forsikringsba‐
serede investeringsprodukter til detailinvestorer
(PRIIP᾽er), straffes med bøde. På samme måde
straffes overtrædelse af meddelelsespligten i §
152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virk‐
somhed, en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed, der ikke ef‐
terkommer et påbud, der er givet i medfør af §
126 c, stk. 4, § 126 f, § 152 k, stk. 4, § 243 a,
stk. 2, § 245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3, §
347 b, stk. 1, 1. pkt., § 347 c, stk. 1, § 348, stk.
2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og overtrædelser
af § 112, stk. 1, i selskabsloven. Med bøde
straffes endvidere den, som ikke efterkommer
et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2
og 3, og stk. 5, 3. pkt. Med bøde straffes herud‐
over den, som overtræder et forbud eller en be‐
grænsning eller restriktion meddelt i henhold til
artikel 16 eller 17 i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 15. maj
114. I § 373, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§
152 k, stk. 4,«: »§ 175 g, stk. 3,« og »§ 264, stk.
3,« ændres til: »§ 264, stk. 5, § 264 a, § 269 a,
stk. 1,«.
350
2014 om dokumenter med central information
om sammensatte og forsikringsbaserede inve‐
steringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP᾽er)
eller artikel 40-42 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om mar‐
keder for finansielle instrumenter.
Stk. 4-13. ---
115. Som bilag 9 og 10 indsættes bilag 1 og 2
til denne lov.
§ 2
Lov om restrukturering og afvikling af visse fi‐
nansielle virksomheder
I lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 24 af 4. januar 2019, foretages følgende æn‐
dringer:
Fodnoten. Loven gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU
af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitut‐
ter og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-
Tidende nr. L 173, side 190.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter
»EU-Tidende nr. L 173, side 190«: », og de‐
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af
direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kredit‐
institutters og investeringsselskabers tabsabsor‐
berings- og rekapitaliseringskapacitet og af di‐
rektiv 98/26/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 150,
side 296«.
§ 1. ---
Stk. 2. Loven finder anvendelse på finansielle
holdingvirksomheder her i landet, jf. § 2, nr. 11.
2. I § 1, stk. 2, ændres »nr. 11« til: »nr. 13«.
Stk. 3. Loven finder anvendelse på finansie‐
ringsinstitutter her i landet, jf. § 2, nr. 13.
3. I § 1, stk. 3, ændres »nr. 13« til: »nr. 15«.
Stk. 4. ---
§ 2. I denne lov forstås ved:
351
1) ---
4. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Afviklingsenhed: En virksomhed eller en‐
hed i overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 77, i
lov om finansiel virksomhed.«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
2) ---
5. I § 2 indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3,
som nyt nummer:
»4) Afviklingskoncern: En afviklingskoncern
som defineret i § 5, stk. 1, nr. 78, i lov om
finansiel virksomhed.«
Nr. 3-17 bliver herefter nr. 5-19.
3-10) ---
11) Finansiel holdingvirksomhed: En
modervirksomhed, der opfylder be‐
tingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, i
lov om finansiel virksomhed, hvor
mindst én dattervirksomhed er om‐
fattet af § 1, stk. 1, eller er et
udenlandsk kreditinstitut eller inve‐
steringsselskab, der er meddelt tilla‐
delse i et land inden for Den Euro‐
pæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, eller en
blandet holdingvirksomhed, jf. § 5,
stk. 1, nr. 51, i lov om finansiel
virksomhed.
6. I § 2, nr. 11, der bliver nr. 13, ændres »nr.
51« til: »nr. 54«.
12-17) ---
7. I § 2 indsættes efter nr. 17, der bliver nr. 19,
som nyt nummer:
352
»20) Nedskrivningsegnede forpligtelser: For‐
pligtelser, der er omfattet af bail-in, og som er
omfattet af § 267 a, stk. 1, eller § 267 e i lov om
finansiel virksomhed.«
Nr. 18-21 bliver herefter nr. 21-24.
18-21) ---
§ 4. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
for en finansiel holdingvirksomhed, hvis betin‐
gelserne for afvikling er opfyldt for både hol‐
dingvirksomheden og mindst én dattervirksom‐
hed. Uanset 1. pkt. kan Finansiel Stabilitet
iværksætte afviklingsforanstaltninger over for
en finansiel holdingvirksomhed, selv om den‐
ne ikke opfylder betingelserne for afvikling,
hvis en eller flere dattervirksomheder opfylder
betingelserne for afvikling og dattervirksomhe‐
dens aktiver og passiver er af et sådant omfang,
at Finanstilsynet vurderer, at dattervirksomhe‐
dens sammenbrud udgør en trussel mod en
virksomhed i koncernen eller koncernen som
helhed.
8. § 4, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
en finansiel holdingvirksomhed. Finansiel Stabi‐
litet kan, uanset om betingelserne i stk. 1 ikke
er opfyldt, iværksætte afviklingsforanstaltninger
over for en finansiel holdingvirksomhed, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
Den finansielle holdingvirksomhed er en afvik‐
lingsenhed.
En eller flere af den finansielle holdingvirksom‐
heds dattervirksomheder, som er pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselska‐
ber I og ikke afviklingsenheder, opfylder betin‐
gelserne for afvikling.
Finanstilsynet vurderer, at et sammenbrud i en
finansiel holdingvirksomheds dattervirksomhed,
som er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I og ikke en afviklingsen‐
hed, vil medføre risiko for sammenbrud i afvik‐
lingskoncernen.
Stk. 3. Ejes dattervirksomhederne af en blandet
holdingvirksomhed direkte eller indirekte af en
mellemliggende finansiel holdingvirksomhed,
træffes afviklingsforanstaltninger alene med
henblik på koncernafvikling over for den mel‐
lemliggende finansielle holdingvirksomhed.«
353
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3. ---
9. I § 4 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Vurderer Finansiel Stabilitet, at betin‐
gelsen i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt, iværksætter
Finansiel Stabilitet ikke afviklingsforanstaltnin‐
ger, jf. dog stk. 2 og § 18 a.
Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan iværksætte af‐
viklingsforanstaltninger over for et centralt or‐
gan samt pengeinstitutter og realkreditinstitutter,
som er fast tilknyttet til et sådant organ, og som
indgår i samme afviklingskoncern, når den på‐
gældende afviklingskoncern opfylder betingel‐
serne for afvikling.«
10. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»§ 4 a. Finansiel Stabilitet kan efter høring af
Finanstilsynet suspendere enhver betalings- eller
leveringsforpligtelse i henhold til en kontrakt,
som en virksomhed eller enhed har indgået, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
Betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.
Suspension vurderes nødvendig for at undgå
yderligere forværring af den økonomiske situa‐
tion i virksomheden eller enheden.
Suspension vurderes nødvendig enten for at
konstatere, hvorvidt det er i offentlighedens in‐
teresse at foretage afviklingsforanstaltninger, jf.
§ 4, stk. 1, nr. 3, eller for at sikre en effektiv
anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer.
Stk. 2. Der kan ikke foretages suspension i med‐
før af stk. 1 i relation til kontrakter indgået med
354
systemer og operatører af systemer, der er udpe‐
get som sådan i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afregning i betalingssystemer og værdi‐
papirafviklingssystemer,
centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes
centrale modparter, der er anerkendt af Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns‐
myndighed i henhold til artikel 25 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, cen‐
trale modparter og transaktionsregistre, eller
centralbanker.
Stk. 3. Suspensionen løber fra offentliggørelsen
af meddelelse om suspension, jf. § 50, til udlø‐
bet af den første hverdag herefter.
Stk. 4. Hvis en suspenderet betalings- eller le‐
veringsforpligtelse forfalder i suspensionsperio‐
den, skal betalingen eller leveringen ske umid‐
delbart efter udløbet af suspensionsperioden.
Stk. 5. Hvis betalings- eller leveringsforpligtel‐
serne i henhold til en kontrakt suspenderes i
medfør af stk. 1, suspenderes kontraktpartens
betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold
til kontrakten i samme periode.
Stk. 6. Har Finansiel Stabilitet foretaget suspen‐
sion, kan Finansiel Stabilitet udøve suspensions‐
beføjelserne efter §§ 33 og 34 i relation til
samme kontrakt, selvom den pågældende virk‐
somhed eller enhed ikke er under afvikling på
tidspunktet for suspensionen. Suspension efter
1. pkt. har samme tidsmæssige udstrækning som
suspensionen efter stk. 1, jf. stk. 3.
Stk. 7. Har Finansiel Stabilitet foretaget suspen‐
sion i medfør af stk. 1, stk. 6, eller §§ 33 eller
34, kan Finansiel Stabilitet ikke på et senere
355
tidspunkt, når den pågældende virksomhed eller
enhed er taget under afvikling, udøve den til‐
svarende beføjelse efter §§ 32-34 i relation til
samme kontrakt.«
§ 6. Inden Finansiel Stabilitet iværksætter af‐
viklingsforanstaltninger eller udøver beføjelsen
til at nedskrive eller konvertere relevante kapi‐
talinstrumenter, jf. § 17, skal Finansiel Stabili‐
tet sikre, at der foretages en rimelig, forsigtig
og realistisk værdiansættelse af virksomhedens
eller enhedens aktiver og passiver. Værdiansæt‐
telsen skal være uafhængig, jf. § 10.
11. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ka‐
pitalinstrumenter«: »eller nedskrivningsegnede
forpligtelser«, og »§ 17« ændres til: »§§ 17 eller
18 a«.
Stk. 2-6. ---
§ 7. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Er virksomhedens eller enhedens netto‐
værdi ved den endelige værdiansættelse, jf. stk.
3, højere end nettoværdien ved den midlertidige
værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel Stabili‐
tet
1) øge værdien af de fordringer fra kre‐
ditorer eller ejere af relevante kapita‐
linstrumenter, der er blevet nedskrevet
i medfør af § 17 eller ved bail-in i
medfør af § 24, eller
12. I § 7, stk. 4, nr. 1, § 12, stk. 5, § 21,
stk. 2, 2. pkt., og § 23, stk. 3, indsættes efter
»kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede
forpligtelser«, og »§ 17« ændres til: »§§ 17 eller
18 a«.
2) ---
§ 12. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Når Finansiel Stabilitet beslutter at an‐
vende et afviklingsværktøj eller andre afvik‐
lingsforanstaltninger og dette vil medføre, at
kreditorer lider tab, eller at deres fordringer
konverteres, udøver Finansiel Stabilitet beføjel‐
sen i § 44 i forhold til indehaverne af ejerskabs‐
instrumenter og nedskriver eller konverterer re‐
12. I § 7, stk. 4, nr. 1, § 12, stk. 5, § 21,
stk. 2, 2. pkt., og § 23, stk. 3, indsættes efter
»kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede
forpligtelser«, og »§ 17« ændres til: »§§ 17 eller
18 a«.
356
levante kapitalinstrumenter i henhold til § 17
umiddelbart inden eller samtidig med anvendel‐
sen af afviklingsforanstaltningen.
§ 13. ---
Stk. 2 og 3. ---
13. I § 13 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved konkurs betales fordringer vedrø‐
rende kapitalgrundlag i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 1, nr. 118, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber og regler fastsat i medfør af §
128, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed,
efter andre fordringer. Et kapitalinstrument, som
kun delvist anses for at være en kapitalgrund‐
lagspost, betales i sin helhed som kapitalgrund‐
lag i medfør af 1. pkt.«
Overskriften. Nedskrivning og konvertering af
relevante kapitalinstrumenter
14. Overskriften før § 17 affattes således:
»Nedskrivning og konvertering af relevante ka‐
pitalinstrumenter og nedskrivningsegnede for‐
pligtelser«.
§ 17. Finansiel Stabilitet skal nedskrive eller
konvertere relevante kapitalinstrumenter i en
virksomhed eller enhed til egentlige kernekapi‐
talinstrumenter, når betingelserne for afvikling
er opfyldt, jf. § 4.
15. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Er virksomheden eller enheden en dattervirk‐
somhed eller -enhed til en afviklingsenhed, skal
Finansiel Stabilitet endvidere nedskrive eller
konvertere virksomhedens eller enhedens ned‐
skrivningsegnede forpligtelser omfattet af § 267
e, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed
uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i
§ 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, i lov om finansiel
virksomhed om en restløbetid på mindst ét år.«
Stk. 2. Beføjelsen til at nedskrive eller konver‐
tere relevante kapitalinstrumenter efter stk. 1
kan udøves uafhængigt eller kombineret med
øvrige afviklingsforanstaltninger.
16. I § 17, stk. 2, udgår »relevante kapitalinstru‐
menter«.
357
Stk.3. Nedskrivning eller konvertering af re‐
levante kapitalinstrumenter skal foretages på
grundlag af en værdiansættelse af virksomhe‐
dens eller enhedens aktiver og passiver i over‐
ensstemmelse med kapitel 3.
17. I § 17, stk. 3, ændres »af relevante kapita‐
linstrumenter« til: »efter stk. 1«.
Stk. 4. Rækkefølgen for nedskrivning og kon‐
vertering af kapitalinstrumenter efter stk. 1 skal
være i overensstemmelse med rækkefølgen ved
en konkursbehandling af virksomheden eller
enheden.
18. I § 17, stk. 4, udgår »af kapitalinstrumen‐
ter«.
19. I § 17 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ved nedskrivning eller konvertering af
relevante kapitalinstrumenter og nedskrivnings‐
egnede forpligtelser efter stk. 1 i en dattervirk‐
somhed eller -enhed til en afviklingsenhed i
tilfælde, hvor de relevante kapitalinstrumenter
og nedskrivningsegnede forpligtelser er ejet af
afviklingsenheden indirekte gennem andre virk‐
somheder i samme afviklingskoncern, skal befø‐
jelsen til at nedskrive eller konvertere udøves
på en måde, der sikrer, at tabene videregives til
afviklingsenheden.«
§ 18. Ved nedskrivning af hovedstolen af et
relevant kapitalinstrument efter § 17 er nedbrin‐
gelsen permanent, og der betales ingen godt‐
gørelse til ejerne af de relevante kapitalinstru‐
menter fra virksomheden eller enheden under
afvikling, ud over hvad de pågældende ejere
eventuelt måtte være berettiget til efter en ende‐
lig værdiansættelse i medfør af § 7, stk. 3.
20. I § 18, stk. 1, indsættes efter »kapitalinstru‐
ment«: »eller nedskrivningsegnet forpligtelse«,
»§ 17« ændres til: »§§ 17 eller 18 a«, og ef‐
ter »kapitalinstrumenter« indsættes: »eller ned‐
skrivningsegnede forpligtelser«.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan kræve, at en
virksomhed eller enhed udsteder egentlige ker‐
nekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante
kapitalinstrumenter. De relevante kapitalinstru‐
menter kan kun konverteres til egentlige kerne‐
kapitalinstrumenter, når følgende betingelser er
opfyldt:
21. I § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, 2.
pkt., indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »el‐
ler nedskrivningsegnede forpligtelser«, og i stk.
2, nr. 4, indsættes efter »kapitalinstrument«: »el‐
ler nedskrivningsegnet forpligtelse«.
1-4) ---
22. Efter § 18 indsættes før overskriften før §
19:
358
»§ 18 a. §§ 17 og 18 finder anvendelse over for
virksomheder eller enheder, der ikke opfylder
betingelserne for afvikling, jf. § 4, når følgende
betingelser er opfyldt:
Virksomheden eller enheden indgår i en afvik‐
lingskoncern.
Virksomheden eller enheden er ikke selv en af‐
viklingsenhed, men er en dattervirksomhed eller
-enhed til en afviklingsenhed.
Afviklingsenheden opfylder betingelserne for
afvikling, jf. § 4, eller opfylder tilsvarende be‐
tingelser for afvikling i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Virksomheden eller enheden vil ikke være leve‐
dygtig, jf. § 272, stk. 2, i lov om finansiel virk‐
somhed, medmindre beføjelsen anvendes.«
§ 21. ---
Stk. 2. Et broinstitut oprettes med henblik på at
modtage og forvalte det overdragne i medfør af
stk. 1. Broinstituttet kapitaliseres ved nedskriv‐
ning eller konvertering af relevante kapitalin‐
strumenter i virksomheden eller enheden under
afvikling, jf. § 17, ved anvendelse af bail-in, jf.
§ 24, eller via indskud fra Afviklingsformuen,
jf. § 59. Broinstituttet skal have den eller de
fornødne tilladelser fra Finanstilsynet til at kun‐
ne drive de erhvervede forretningsaktiviteter ef‐
ter lov om finansiel virksomhed.
12. I § 7, stk. 4, nr. 1, § 12, stk. 5, § 21,
stk. 2, 2. pkt., og § 23, stk. 3, indsættes efter
»kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede
forpligtelser«, og »§ 17« ændres til: »§§ 17 eller
18 a«.
Stk. 3-7. ---
§ 22. ---
Stk. 2. Et broinstitut ophører med at være broin‐
stitut, når
359
1) broinstituttet ikke længere opfylder
kravene i § 2, nr. 6,
23. I § 22, stk. 2, nr. 1, ændres »nr. 6,« til: »nr.
8,«.
2-6) ---
Stk. 3-6. ---
§ 23. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Porteføljeadministrationsselskabet kapi‐
taliseres ved nedskrivning eller konvertering
af relevante kapitalinstrumenter i virksomheden
eller enheden under afvikling, jf. § 17, ved an‐
vendelse af bail-in, jf. § 24, eller via indskud
fra Afviklingsformuen, jf. § 59.
12. I § 7, stk. 4, nr. 1, § 12, stk. 5, § 21,
stk. 2, 2. pkt., og § 23, stk. 3, indsættes efter
»kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede
forpligtelser«, og »§ 17« ændres til: »§§ 17 eller
18 a«.
Stk. 4-8. ---
§ 25. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Der kan ikke gennemføres bail-in i for‐
hold til følgende forpligtelser:
1-5) ---
6) Forpligtelser med en resterende lø‐
betid på mindre end 7 dage over for
registrerede systemer, jf. kapitel 32 i
lov om kapitalmarkeder , eller opera‐
tører af sådanne systemer eller deres
deltagere, som er en følge af delta‐
gelse i et sådant system.
24. I § 25, stk. 3, nr. 6, indsættes efter »sådant
system«: »eller centrale modparter (CCP’er) el‐
ler tredjelandes centrale modparter, der er aner‐
kendt af Den Europæiske Værdipapir- og Mar‐
kedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 25 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre«.
7) ---
25. I § 25, stk. 3, indsættes som nr. 8:
»8) Forpligtelser over for virksomheder eller en‐
heder, som indgår i samme afviklingskoncern
360
uden selv at være afviklingsenheder, medmindre
disse er efterstillet simple fordringer i medfør af
§ 97 i konkursloven.«
Stk. 4 og 5. ---
§ 26. Når Finansiel Stabilitet helt eller delvis
har udelukket en forpligtelse eller en kategori
af forpligtelser i medfør af § 25, stk. 4, kan der
ydes bidrag via Afviklingsformuen ved
1) at dække eventuelle tab, der ikke
er absorberet af nedskrivningsegnede
passiver, og genoprette nettoværdien
af virksomheden eller enheden under
afvikling til nul eller
26. I § 26, stk. 1, nr. 1, ændres »absorberet
af nedskrivningsegnede passiver« til: »dækket
ved nedskrivning eller konvertering som følge
af udelukkelsen fra bail-in, jf. § 25, stk. 4«.
2) ---
Stk. 2. Bidrag fra Afviklingsformuen, jf. stk. 1,
forudsætter, at
1) mindst 8 pct. af de samlede passiver
målt på tidspunktet for afviklingsfor‐
anstaltningen i overensstemmelse med
den gennemførte værdiansættelse, jf.
kapitel 3, er nedskrevet eller konver‐
teret og
27. I § 26, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »passiver«
til: »forpligtelser og kapitalgrundlag«.
2) bidraget fra Afviklingsformuen ikke
overstiger 5 pct. af de samlede passi‐
ver målt på tidspunktet for afviklings‐
foranstaltningen i overensstemmelse
med den gennemførte værdiansættel‐
se, jf. kapitel 3.
Stk. 3 og 4. ---
§ 31. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. En suspension eller begrænsning i med‐
før af §§ 32-34 udgør ikke misligholdelse af en
forpligtelse, jf. stk. 1-3.
28. I § 31, stk. 4, indsættes efter: »§§«: »4 a
og«.
361
Stk. 5. ---
§ 32. Finansiel Stabilitet kan suspendere en‐
hver forfalden betalings- og leveringsforpligtel‐
se i henhold til en kontrakt, som en virksomhed
eller enhed under afvikling har indgået, jf. dog
stk. 4. Suspensionen løber fra offentliggørelsen
af meddelelse om suspension, jf. § 50, til udlø‐
bet af den første hverdag herefter.
29. I § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »forfalden«.
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Suspension af betalings- eller leverings‐
forpligtelser i medfør af stk. 1 finder ikke an‐
vendelse på
30. § 32, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der kan ikke foretages suspension i
medfør af stk. 1 i relation til kontrakter indgået
med
systemer og operatører af systemer, der er udpe‐
get som sådan i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afregning i betalingssystemer og værdi‐
papirafviklingssystemer,
centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes
centrale modparter, der er anerkendt af Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns‐
myndighed i henhold til artikel 25 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, cen‐
trale modparter og transaktionsregistre, eller
centralbanker.
1) berettigede indskud,
2) betalings- og leveringsforpligtelser
over for betalingssystemer og clearing‐
centraler, der i medfør af artikel 10, 1.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afregning i betalingssystemer
og værdipapirafviklingssystemer med
362
senere ændringer er anmeldt til Den
Europæiske Værdipapir- og Markeds‐
tilsynsmyndighed, operatører af sådan‐
ne systemer, centrale modparter og
centralbanker og
3) krav omfattet af § 11 i lov om en ind‐
skyder- og investorgarantiordning.
§ 33. ---
Stk. 2. Muligheden for suspension i medfør af
stk. 1 gælder ikke for sikkerheder stillet over
for betalingssystemer og clearingcentraler, der
i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer
og værdipapirafviklingssystemer med senere
ændringer er anmeldt til Den Europæiske Vær‐
dipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatø‐
rer af sådanne systemer, centrale modparter og
centralbanker.
31. § 33, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Suspension i medfør af stk. 1 finder ikke
anvendelse på sikkerheder stillet over for
systemer og operatører af systemer, der er udpe‐
get som sådan i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afregning i betalingssystemer og værdi‐
papirafviklingssystemer,
centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes
centrale modparter, der er anerkendt af Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns‐
myndighed i henhold til artikel 25 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, cen‐
trale modparter og transaktionsregistre, eller
centralbanker.«
Stk. 3. ---
§ 34. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Muligheden for suspension i medfør
af stk. 1 og 2 gælder ikke over for betalings‐
systemer og clearingcentraler, der i medfør af
artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afregning i betalingssystemer og værdi‐
32. § 34, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Suspension i medfør af stk. 1 og 2 fin‐
der ikke anvendelse over for
363
papirafviklingssystemer med senere ændringer
er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådan‐
ne systemer, centrale modparter og centralban‐
ker.
systemer og operatører af systemer, der er udpe‐
get som sådan i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afregning i betalingssystemer og værdi‐
papirafviklingssystemer,
centrale modparter (CCP’er) og tredjelandes
centrale modparter, der er anerkendt af Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns‐
myndighed i henhold til artikel 25 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, cen‐
trale modparter og transaktionsregistre, eller
centralbanker.«
§ 42. Finansiel Stabilitet kan anvende de
nødvendige beføjelser for at iværksætte og
gennemføre afviklingsforanstaltninger over for
virksomheder og enheder, der opfylder betin‐
gelserne for afvikling. Finansiel Stabilitet an‐
vender navnlig følgende afviklingsbeføjelser,
som kan anvendes enkeltvis eller kombineret:
1-3) ---
4) At nedskrive hovedstolen eller det
udestående beløb, der skal erlægges
i forhold til de nedskrivningsegnede
passiver i en virksomhed eller enhed
under afvikling, jf. §§ 17, 18 og
24-28.
33. I § 42, stk. 1, nr. 4, udgår »de nedskriv‐
ningsegnede«, og efter »24-28« indsættes: », el‐
ler en dattervirksomhed eller -enhed til en virk‐
somhed eller enhed under afvikling, jf. § 18 a«.
5) At konvertere nedskrivningsegnede
passiver i en virksomhed eller en‐
hed under afvikling til ejerskabsin‐
strumenter i virksomheden eller en‐
heden, en modervirksomhed eller et
broinstitut, hvortil aktiverne, rettig‐
hederne eller forpligtelserne overdra‐
ges, jf. §§ 17, 18 og 24-28.
34. § 42, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) At konvertere passiver i en virksomhed eller
enhed under afvikling eller en dattervirksomhed
eller -enhed til en virksomhed eller enhed under
afvikling til ejerskabsinstrumenter i virksomhe‐
den, enheden, dattervirksomheden eller -enhe‐
den, en modervirksomhed eller et broinstitut,
hvortil aktiverne, rettighederne eller forpligtel‐
serne overdrages, jf. §§ 17, 18, 18 a og 24-28.«
364
6) At annullere gældsinstrumenter, der
er udstedt af en virksomhed eller en‐
hed under afvikling, jf. §§ 17, 18,
24-28 og 44, dog ikke forpligtelser
undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3.
35. I § 42, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »24-28
og 44,«: »eller en dattervirksomhed eller -enhed
til en virksomhed eller enhed under afvikling, jf.
§ 18 a,«.
7-10) ---
Stk. 2-4. ---
§ 44. Når Finansiel Stabilitet nedskriver eller
konverterer relevante kapitalinstrumenter, jf. §§
17 og 18, eller anvender bail-in, jf. §§ 24-28,
skal en eller begge af følgende foranstaltninger
iværksættes i forhold til ejerne af ejerskabsin‐
strumenter:
36. I § 44, stk. 1, og i § 44, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og ned‐
skrivningsegnede forpligtelser«, og »§§ 17 og
18« ændres til: »§§ 17, 18 eller 18 a«.
1) Eksisterende ejerskabsinstrumenter
annulleres eller overføres til kredito‐
rerne, der er omfattet af konverterin‐
gen af relevante kapitalinstrumenter,
jf. §§ 17 og 18, eller bail-in, jf. §§
24-28.
2) ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Resulterer konverteringen af relevante
kapitalinstrumenter eller anvendelsen af bail-in
i erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret
kapitalandel i en virksomhed eller enhed, og
har Finanstilsynet ikke afsluttet den i § 61 i lov
om finansiel virksomhed krævede vurdering på
datoen for anvendelsen af bail-in eller konver‐
teringen af relevante kapitalinstrumenter, finder
bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, anvendelse
på den eventuelle erhvervelse eller forøgelse af
den kvalificerede kapitalandel.
37. To steder i § 44, stk. 4, indsættes efter »kapi‐
talinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede for‐
pligtelser«.
Stk. 5. ---
§ 45. Når Finansiel Stabilitet konverterer rele‐
vante kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller anven‐
der bail-in efter § 24, kan der anvendes forskel‐
lige konverteringssatser til forskellige kategori‐
38. I § 45, stk. 1, og i § 46, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »relevante kapitalinstrumenter«:
»og nedskrivningsegnede forpligtelser«, og »§
17« ændres til: »§§ 17 eller 18 a«.
365
er af kapitalinstrumenter og forpligtelser, jf. stk.
2 og 3.
Stk. 2-4. ---
§ 46. Når Finansiel Stabilitet nedskriver eller
konverterer relevante kapitalinstrumenter, jf. §
17, eller anvender bail-in, jf. § 24, træder ned‐
skrivningen eller konverteringen i kraft og er
bindende med øjeblikkelig virkning for virk‐
somheden eller enheden under afvikling samt
de berørte ejere af ejerskabsinstrumenter og
kreditorer. Nedskrivningen eller konverteringen
er permanent.
38. I § 45, stk. 1, og i § 46, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »relevante kapitalinstrumenter«:
»og nedskrivningsegnede forpligtelser«, og »§
17« ændres til: »§§ 17 eller 18 a«.
Stk. 2. ---
§ 50. Finansiel Stabilitet skal sikre, at der fore‐
tages fornøden offentliggørelse, når der iværk‐
sættes afviklingsforanstaltninger.
39. I § 50, stk. 1, indsættes efter »afviklingsfor‐
anstaltninger«: »eller suspension«.
Stk. 2. ---
§ 51. Staten kan i ekstraordinære tilfælde del‐
tage i afviklingen af en virksomhed eller en‐
hed ved anvendelse af offentlige stabiliserings‐
instrumenter, jf. stk. 2, med henblik på at opfyl‐
de afviklingsmålene, jf. § 5. Følgende betingel‐
ser skal være opfyldt:
1-3) ---
4) Der er ydet bidrag til tabsabsorbe‐
ring og rekapitalisering på mindst 8
pct. af de samlede passiver ved ned‐
skrivning af ejerskabsinstrumenter,
nedskrivning og konvertering af re‐
levante kapitalinstrumenter og bail-
in eller på anden vis.
40. I § 51, stk. 1, nr. 4, ændres »passiver« til:
»forpligtelser og kapitalgrundlag«, og efter »ka‐
pitalinstrumenter« indsættes: », nedskrivnings‐
egnede forpligtelser«.
5) ---
Stk. 2-5. ---
§ 61. ---
366
Stk. 2. ---
Stk. 3. Lov om offentlighed i forvaltningen
og forvaltningsloven finder ikke anvendelse for
Finansiel Stabilitet og dens datterselskaber.
41. I § 61, stk. 3, indsættes efter »Lov om
offentlighed i forvaltningen«: », arkivloven«.
Stk. 4-6. ---
42. I § 61 indsættes efter stk. 6 som nye styk‐
ker:
»Stk. 7. I forbindelse med Finansiel Stabilitets
varetagelse af sine opgaver, jf. stk. 1, finder
reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i ar‐
tikel 13-15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindel‐
se med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF ikke anvendel‐
se på Finansiel Stabilitet eller dets datterselska‐
ber. Dette gælder dog ikke for rettigheder og
pligter i forholdet mellem Finansiel Stabilitet
og medarbejdere i Finansiel Stabilitet og dets
datterselskaber.
Stk. 8. Stk. 7 finder anvendelse, hvor Finansiel
Stabilitet eller dets datterselskaber er dataan‐
svarlige, og formålet med behandlingen af per‐
sonoplysninger er restrukturering eller afvikling
af visse finansielle virksomheder.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 9.
Stk. 7. ---
§ 63. ---
43. I § 63 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finansiel Stabilitet afvikler aktiviteter
overtaget i medfør af lov om finansiel stabili‐
tet. Afvikling af aktiviteter overtaget fra nødli‐
dende pengeinstitutter i medfør af reglerne i lov
om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
367
479 af 3. maj 2018, sker på statens regning og
risiko.«
44. Efter § 63 indsættes før overskriften før §
64:
»§ 63 a. Finansiel Stabilitet kan som led i over‐
tagelse af nødlidende pengeinstitutter i medfør
af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 om
ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om
finansiel virksomhed, lov om en garantifond for
indskydere og investorer og lov om påligning
af indkomstskat til staten og lov nr. 273 af 27.
marts 2012 om ændring af lov om en garanti‐
fond for indskydere og investorer, lov om finan‐
siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v.,
lov om finansiel stabilitet og ligningsloven, til
dets datterselskaber der har overtaget aktiver
og passiver fra et nødlidende pengeinstitut, yde
tilstrækkelig kapital og tildele likviditet med
henblik på at finansiere datterselskabets drift til
endt afvikling.
Stk. 2. Fordringer eller andre krav mod et nød‐
lidende pengeinstitut, der er overtaget af Finan‐
siel Stabilitet i medfør af reglerne i lov nr. 721
af 25. juni 2010 om ændring af lov om finan‐
siel stabilitet, lov om finansiel virksomhed, lov
om en garantifond for indskydere og investorer
og lov om påligning af indkomstskat til staten
eller lov nr. 273 af 27. marts 2012 om ændring
af lov om en garantifond for indskydere og in‐
vestorer, lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabili‐
tet og ligningsloven, der ikke er anmeldt inden
for en proklamafrist på 3 måneder fra Finansiel
Stabilitets bekendtgørelse i Erhvervsstyrelsens
it-system, er ikke anmeldt rettidigt, hvormed ret‐
ten til eventuel dækning fra Finansiel Stabilitet
eller dets datterselskaber bortfalder.
Stk. 3. Krav, der behandles under et gruppesøgs‐
mål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a,
prækluderes ikke, selvom tilmeldingen til grup‐
pesøgsmålet sker efter udløbet af fristen i stk.
368
2, forudsat at grupperepræsentanten på gruppens
vegne har overholdt fristen.«
§ 3
Lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 479 af 3. maj 2018, ophæves.
§ 4
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 377 af 2. april 2020, som ændret ved § 2 i
lov nr. 369 af 9. april 2019, § 5 i lov nr. 641
af 19. maj 2020 og § 5 i lov nr. 642 af 19. maj
2020, foretages følgende ændringer:
Lov om kapitalmarkeder
◊
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 98/26/EF af 19. maj 1998, EF-Tidende
1998, nr. L 166, side 45, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001,
EF-Tidende 2001, nr. L 184, side 1, Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14.
juni 2002, EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/25/EF af 21. april 2004, EU-Tidende 2004,
nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. decem‐
ber 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38,
dele af Kommissionens direktiv 2007/14/EF af
8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF,
EU-Tidende, nr. L 69, side 27, Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6.
maj 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010, EU-Tidende
2010, nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 294, si‐
de 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014, EU-Tidende 2014,
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/828 af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017,
nr. L 132, side 1« til: »dele af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv EU/2017/828 af 17.
maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side
1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD
II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296«.
369
nr. L 173, side 349, dele af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli
2016, EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2017/828 af 17. maj 2017, EU-Tidende
2017, nr. L 132, side 1. I loven er der medtaget
visse bestemmelser fra Kommissionens forord‐
ning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010,
EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU
af 14. marts 2012, EU-Tidende 2012, nr. L 86,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012, EU-
Tidende 2012, nr. L 201, side 1, Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning nr. 600/2014 af
15. maj 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 173,
side 84, Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning nr. 909/2014 af 23. juli 2014, EU-Tiden‐
de, nr. L 257, side 1, og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16.
april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/2365/EU af 25. november 2015, nr. L 337,
side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning 2016/1011/EU af 8. juni 2016, EU-Tidende
2016, nr. L 171, side 1, og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni
2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12. Iføl‐
ge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en for‐
ordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengi‐
velsen af disse bestemmelser i loven er udeluk‐
kende begrundet i praktiske hensyn og berører
ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i
Danmark.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-25) ---
26) Deltager: Et institut, en central
modpart (CCP), et afregningsfirma,
et clearingsinstitut eller en system‐
operatør.
2. I § 3, nr. 26, ændres »eller en systemopera‐
tør« til: », en systemoperatør eller et clearing‐
medlem af en central modpart (CCP), der er
meddelt tilladelse i medfør af artikel 17 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregistre«.
370
27-35) ---
371
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/878
af 20. maj 2019
om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber,
blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbe‐
varingsforanstaltninger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/20135) blev vedtaget som reaktion på finanskrisen, som udfoldede sig i 2007-2008. Disse
lovgivningsforanstaltninger har ydet et væsentligt bidrag til styrkelsen af det finansielle system i Unionen
og gjort institutter mere modstandsdygtige over for eventuelle rystelser i fremtiden. Selv om disse foran‐
staltninger var ekstremt vidtrækkende, omhandlede de ikke alle identificerede svagheder, som påvirker
institutter. Hertil kommer, at nogle af de oprindeligt foreslåede foranstaltninger var underlagt krav om
gennemgang eller ikke var tilstrækkeligt detaljerede til at kunne gennemføres smidigt.
(2) Formålet med dette direktiv er at afhjælpe de problemer, der er opstået i forbindelse med bestemmel‐
serne i direktiv 2013/36/EU, som har vist sig ikke at være tilstrækkeligt klare, og som derfor har været
genstand for divergerende fortolkninger, eller som har vist sig at være unødigt byrdefulde for visse
institutter. Det indeholder også tilpasninger af direktiv 2013/36/EU, som er nødvendige efter enten vedta‐
gelsen af andre relevante EU-retsakter, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU6), eller
de foreslåede parallelle ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013. Endelig sikrer ændringsforslagene
bedre tilpasning mellem den nuværende lovgivningsramme og internationale tiltag med det formål at
fremme overensstemmelse og sammenlignelighed mellem jurisdiktioner.
(3) Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber kan være moderselskaber for
bankkoncerner, og tilsynskrav skal finde anvendelse på grundlag af sådanne holdingselskabers konsolide‐
rede situation. Eftersom det institut, der kontrolleres af sådanne holdingselskaber, ikke altid er i stand til
at sikre overholdelse af kravene på konsolideret niveau i hele koncernen, er det nødvendigt, at visse finan‐
sielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber omfattes direkte af anvendelsesområdet
for tilsynsbeføjelserne i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 for at sikre
372
overholdelse på konsolideret niveau. Der bør følgelig fastsættes en specifik godkendelsesprocedure og di‐
rekte tilsynsbeføjelser over for visse finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
for at sikre, at de pågældende holdingselskaber kan gøres direkte ansvarlige for at sikre overholdelsen af
konsoliderede tilsynskrav, uden at de underkastes yderligere tilsynskrav på individuelt niveau.
(4) Godkendelsen af og tilsynet med visse finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holding‐
selskaber bør ikke forhindre koncerner i at træffe beslutninger om de specifikke interne ordninger og
opgavefordelingen i koncernen, som de finder det hensigtsmæssigt, med henblik på at sikre overholdelse
af konsoliderede krav og bør ikke forhindre direkte tilsynsforanstaltninger over for de institutter i koncer‐
nen, der er engageret i at sikre overholdelse af tilsynskravene på konsolideret niveau.
(5) I særlige tilfælde kan et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er
oprettet med det formål at besidde kapitalinteresser i selskaber, fritages for godkendelse. Selv om det
anerkendes, at et fritaget finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab kan træffe
beslutninger inden for de normale rammer af sine aktiviteter, bør det ikke træffe ledelsesmæssige, opera‐
tionelle eller finansielle beslutninger, der berører koncernen eller de datterselskaber i koncernen, der er
institutter eller finansieringsinstitutter. Ved vurderingen af, om dette krav overholdes, bør de kompetente
myndigheder tage hensyn til de relevante selskabsretlige krav, som det finansielle holdingselskab eller det
blandede finansielle holdingselskab er underlagt.
(6) Den konsoliderende tilsynsmyndighed pålægges hovedansvaret for tilsyn på konsolideret niveau. Den
konsoliderende tilsynsmyndighed skal derfor inddrages på passende vis i forbindelse med godkendelse
af og tilsyn med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber. Hvis den konso‐
liderende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det
finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, bør godkendelse
gives gennem en fælles beslutning truffet af disse to myndigheder. Den Europæiske Centralbank bør, når
den udfører sin opgave med at føre tilsyn på konsolideret niveau med kreditinstitutters moderselskaber i
henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/20137), også varetage sine opgaver med at godkende og føre
tilsyn med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber.
(7) Kommissionen konstaterede i sin rapport af 28. juli 2016 om vurdering af aflønningsreglerne i
henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 (»Kommissionens rapport af 28. juli
2016«), at nogle af principperne i direktiv 2013/36/EU, nemlig kravene vedrørende lønudskydelse og
udbetaling i form af finansielle instrumenter, er uforholdsmæssigt belastende og ikke står i forhold til
deres tilsynsmæssige fordele, når de finder anvendelse på små institutter. Kommissionen konstaterede
ligeledes, at omkostningerne i forbindelse med anvendelsen af disse krav overstiger de tilsynsmæssige
fordele for så vidt angår medarbejdere med lave niveauer af variabel aflønning, eftersom sådanne niveau‐
er af variabel aflønning ikke eller kun i begrænset omfang tilskynder medarbejdere til uforholdsmæssig
risikotagning. Selv om alle institutter generelt bør have pligt til at anvende alle principperne på alle deres
medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, er det derfor nødvendigt,
at små institutter og medarbejdere med lave niveauer af variabel aflønning fritages for principperne
vedrørende lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter fastsat i direktiv 2013/36/EU.
(8) Det er nødvendigt med klare, konsekvente og harmoniserede kriterier til identifikation af disse
små institutter samt lave niveauer af variabel aflønning for at sikre konvergens i tilsynet og for at
fremme lige vilkår for institutter og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele
373
Unionen. Samtidig bør medlemsstaterne gives en vis fleksibilitet med hensyn til at benytte en strengere
metode, hvis de finder dette nødvendigt.
(9) Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er
nedfældet i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette princip skal
anvendes på en konsekvent måde af institutterne. Derfor bør de føre en kønsneutral aflønningspolitik.
(10) Formålet med aflønningskravene er at fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring i institutterne
ved at tilpasse de langsigtede interesser for såvel institutterne som de medarbejdere, hvis arbejde har
væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil (væsentlige risikotagere). Samtidig kan datterselska‐
ber, der ikke er institutter og derfor ikke er omfattet af direktiv 2013/36/EU på individuelt niveau,
være underlagt andre aflønningskrav i medfør af de relevante sektorspecifikke retsakter, som bør have
forrang. Derfor bør aflønningskravene i dette direktiv generelt ikke finde anvendelse på sådanne datter‐
selskaber på konsolideret niveau. Dog bør aflønningskravene i dette direktiv for at forebygge eventuel
arbitrage finde anvendelse på konsolideret niveau på medarbejdere ansat i datterselskaber, som udfører
specifikke tjenester, såsom kapitalforvaltning, porteføljeforvaltning eller udførelse af ordrer, hvor disse
medarbejdere har fået mandat, uanset hvilken form dette mandat måtte antage, til at udføre arbejde,
der indebærer, at de betragtes som »væsentlige risikotagere« inden for bankkoncernen. Disse mandater
bør omfatte delegations- eller udliciteringsordninger indgået mellem det datterselskab, der har ansat
medarbejderne, og et andet institut i samme koncern. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at anvende
aflønningskravene i dette direktiv på konsolideret niveau på en bredere gruppe af datterselskaber og deres
medarbejdere.
(11) I henhold til direktiv 2013/36/EU skal en væsentlig del, og i alle tilfælde mindst 50 % af enhver
form for variabel løn, bestå af en afbalanceret kombination af aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser
afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur eller instrumenter baseret på aktier eller, for
ikkenoterede institutter, tilsvarende ikkelikvide instrumenter, og om muligt andre hybride kernekapitalin‐
strumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder visse betingelser. Dette princip begrænser
anvendelsen af instrumenter baseret på aktier til ikkenoterede institutter og kræver, at noterede institutter
anvender aktier. Kommissionen konstaterede i sin rapport af 28. juli 2016, at anvendelsen af aktier kan
pålægge noterede institutter betydelige administrative byrder og omkostninger. Samtidig kan tilsvarende
tilsynsmæssige fordele opnås ved at tillade noterede institutter at anvende instrumenter baseret på aktier,
forudsat at de følger aktieværdien tæt. Muligheden for at anvende instrumenter baseret på aktier bør
derfor udvides til noterede institutter.
(12) Der bør ved tilsynskontrollen og vurderingen tages hensyn til institutternes størrelse, struktur og
interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet. Har forskellige institutter lignen‐
de risikoprofiler, f.eks. fordi de har lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af deres
eksponeringer, eller fordi de er tilsluttet samme institutsikringsordning, bør de kompetente myndigheder
kunne tilpasse metoden i forbindelse med kontrol- og vurderingsprocessen for at tage højde for de
fælles karakteristika og risici for institutter med samme risikoprofil. En sådan tilpasning bør dog hverken
forhindre de kompetente myndigheder i at tage behørigt hensyn til de specifikke risici, der påvirker hvert
institut, eller ændre den institutspecifikke karakter af de pålagte foranstaltninger.
(13) Kravet om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges af de kompetente myndigheder, er et vigtigt
element i et instituts overordnede kapitalgrundlag og er relevant for markedsaktører, eftersom størrelsen
af kravet om yderligere kapitalgrundlag påvirker triggerpunktet for restriktioner på udlodninger, bonus‐
374
udbetalinger og betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter. Der bør gives en klar
definition af betingelserne for, hvornår der skal pålægges krav yderligere kapitalgrundlag, for at sikre,
at reglerne anvendes ensartet på tværs af medlemsstaterne, og for at sikre, at det indre marked fungerer
korrekt.
(14) Det krav om yderligere kapitalgrundlag, der skal pålægges af de kompetente myndigheder, bør fast‐
sættes i forhold til et instituts specifikke situation og bør begrundes behørigt. Der kan kun pålægges krav
om yderligere kapitalgrundlag for at imødegå risici eller risikoelementer, som udtrykkeligt er udelukket
fra eller udtrykkeligt ikke er omfattet af de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i forordning (EU) nr.
575/2013, i det omfang dette anses for nødvendigt på baggrund af et instituts specifikke situation. Disse
krav bør i den relevante rangering af kapitalgrundlagskravene placeres over de relevante minimumskrav
til kapitalgrundlag og under det kombinerede bufferkrav eller gearingsgradbufferkravet, alt efter hvad
der er relevant. Den institutspecifikke karakter af de yderligere kapitalgrundlagskrav bør forhindre, at
de anvendes som et redskab til at imødegå makroprudentielle eller systemiske risici. Dette bør dog ikke
afholde de kompetente myndigheder fra at imødegå, herunder ved hjælp af yderligere kapitalgrundlags‐
krav, de risici, som individuelle institutter påtager sig som følge af deres aktiviteter, herunder de risici,
der afspejler indvirkningen af visse elementer af den økonomiske eller markedsmæssige udvikling på et
individuelt instituts risikoprofil.
(15) Gearingsgradkravet er parallelt med de risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Eventuelle krav om
yderligere kapitalgrundlag, der pålægges af kompetente myndigheder for at imødegå risikoen for over‐
dreven gearing, bør derfor lægges til minimumskravet til gearingsgrad og ikke til minimumskravet til
risikobaseret kapitalgrundlag. Endvidere bør institutterne også kunne anvende egentlig kernekapital, som
de bruger til at opfylde krav vedrørende gearing, til at opfylde kravene til risikobaseret kapitalgrundlag,
herunder det kombinerede bufferkrav.
(16) De kompetente myndigheder bør have mulighed for i form af vejledning at meddele et institut
en eventuel regulering af den kapital, som dette institut forventes at råde over ud over de relevante mini‐
mumskrav til kapitalgrundlag, alt efter hvad der er relevant, henholdsvis det kombinerede bufferkrav eller
gearingsgradbufferkravet med henblik på at kunne håndtere fremadrettede stressscenarier. Eftersom sådan
vejledning udgør et kapitalmål, bør det anses for at være placeret over de relevante minimumskrav til ka‐
pitalgrundlag, de relevante yderligere kapitalgrundlagskrav og, alt efter hvad der er relevant, henholdsvis
det kombinerede bufferkrav eller gearingsgradbufferkravet. Manglende opfyldelse af et sådant mål bør
ikke udløse restriktionerne på udlodning som fastsat i direktiv 2013/36/EU. Eftersom vejledningen om
yderligere kapitalgrundlag afspejler de tilsynsmæssige forventninger, bør der i direktiv 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 575/2013 hverken fastsættes obligatoriske oplysningskrav vedrørende vejledningen
eller forbud mod, at de kompetente myndigheder anmoder om at få oplyst vejledningen. Hvis et institut
gentagne gange undlader at opfylde kapitalmålet, bør den kompetente myndighed kunne træffe tilsynsfor‐
anstaltninger og om nødvendigt stille krav om yderligere kapitalgrundlag.
(17) Bestemmelserne i direktiv 2013/36/EU om renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter
er kædet sammen med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013, som kræver en længere
gennemførelsesperiode for institutter. For at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne om renterisiko som
følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter bør de bestemmelser, som er nødvendige for at overholde de rele‐
vante bestemmelser i dette direktiv, finde anvendelse fra den samme dato som de relevante bestemmelser
i forordning (EU) nr. 575/2013.
375
(18) For at harmonisere beregningen af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter, når
institutternes interne systemer til måling af denne risiko ikke er tilfredsstillende, bør Kommissionen
tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af Den Europæiske
Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1093/20108), med henblik på at fastlægge en standardmetode til vurdering
af denne risiko. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp
af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
(19) For at forbedre de kompetente myndigheders udpegning af de institutter, som kan pådrage sig ufor‐
holdsmæssige tab i forbindelse med deres ikkehandelsmæssige aktiviteter som følge af potentielle rente‐
ændringer, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder
udarbejdet af EBA. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder bør fastsætte: de seks stødscenarier i
forbindelse med tilsyn, som alle institutter skal anvende, når de beregner ændringer i den økonomiske
værdi af deres kapitalgrundlag, de fælles antagelser, som institutter skal indføre i deres interne systemer
til brug for beregning af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag, og med henblik på at fastlægge
det potentielle behov for specifikke kriterier for udpegning af de institutter, for hvilke tilsynsforanstaltnin‐
ger kan være nødvendige efter et fald i nettorenteindtægten som følge af renteændringer, og hvad der
udgør en stor nedgang. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved
hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
(20) Bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er afgørende for at bevare det finan‐
sielle systems stabilitet og integritet. Afsløringen af, at et institut er indblandet i hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme, kan påvirke dets levedygtighed og det finansielle systems stabilitet. Sammen
med de myndigheder og organer, der er ansvarlige for at sikre overholdelse af reglerne for bekæmpelse
af hvidvask af penge i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/8499), spiller de
kompetente myndigheder med ansvar for tilladelser og tilsyn en vigtig rolle med hensyn til at påpege og
gribe ind over for svagheder. De kompetente myndigheder bør derfor konsekvent medregne bekymringer
vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i deres relevante tilsynsaktiviteter, herunder
tilsynskontrol- og vurderingsprocesser, vurderinger af tilstrækkeligheden af institutternes ledelsesordnin‐
ger, -processer og -mekanismer og vurderinger af egnetheden af medlemmerne af ledelsesorganer, i
overensstemmelse hermed underrette de relevante myndigheder og organer med ansvar for at sikre
overholdelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge om eventuelle resultater og i relevant
omfang træffe tilsynsforanstaltninger i overensstemmelse med deres beføjelser i medfør af direktiv
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013. Der bør afgives oplysninger på grundlag af de resultater,
der er konstateret i de tilladelses-, godkendelses- eller kontrolprocesser, som de kompetente myndigheder
er ansvarlige for, samt på grundlag af oplysninger fra myndigheder og organer med ansvar for at sikre
overholdelse af direktiv (EU) 2015/849.
(21) En af de vigtigste erfaringer fra finanskrisen i Unionen var nødvendigheden af at have en hensigts‐
mæssig institutionel og politisk ramme til at forebygge og imødegå ubalancer i Unionen. I lyset af den
seneste institutionelle udvikling i Unionen er en omfattende revision af den makroprudentielle politiske
ramme påkrævet.
(22) Direktiv 2013/36/EU bør ikke forhindre medlemsstaterne i at gennemføre foranstaltninger i natio‐
nal ret, der har til formål at styrke det finansielle systems modstandsdygtighed som f.eks., men ikke
376
udelukkende, grænser for forholdet mellem lånstørrelse og værdi, grænser for forholdet mellem gæld og
indkomst, grænser for forholdet mellem gældsbetjening og indkomst og andre instrumenter, der vedrører
udlånsstandarder.
(23) For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlån‐
svækst indebærer for banksektoren, bør institutter beregne deres institutspecifikke buffere som et vægtet
gennemsnit af de kontracykliske kapitalbuffersatser, der gælder i de lande, hvor de har deres kreditekspo‐
neringer. Hver medlemsstat bør derfor udpege en myndighed, der er ansvarlig for fastsættelsen af den
kontracykliske buffersats for eksponeringer, der befinder sig i denne medlemsstat. I denne buffersats bør
der tages hensyn til udlånsvæksten og ændringer i forholdet mellem det samlede udlån og bruttonational‐
produktet (BNP) i den pågældende medlemsstat og alle andre variabler, som påvirker risiciene for det
finansielle systems stabilitet.
(24) Ud over en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer bør medlemsstaterne kunne
kræve, at visse institutter har en systemisk buffer for at forebygge og begrænse makroprudentielle eller
systemiske risici, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, dvs.
en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekvenser for det
finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat. Satsen for den systemiske buffer bør finde
anvendelse på alle eksponeringer eller på en undergruppe af eksponeringer og på alle institutter eller
på en eller flere undergrupper af disse institutter, når institutterne udviser lignende risikoprofiler i deres
forretningsaktiviteter.
(25) Det er vigtigt at strømline koordineringsmekanismen mellem myndighederne, sikre en klar afgræns‐
ning af ansvarsområderne, forenkle aktiveringen af makroprudentielle politiske redskaber og udvide
den makroprudentielle værktøjskasse for at sikre, at myndighederne er i stand til at håndtere systemi‐
ske risici rettidigt og effektivt. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/201010) forventes at spille en afgørende rolle
i koordineringen af makroprudentielle foranstaltninger og fremsendelsen af oplysninger om de plan‐
lagte makroprudentielle foranstaltninger i medlemsstaterne, navnlig ved at offentliggøre de vedtagne
makroprudentielle foranstaltninger på sit websted og udveksle oplysninger mellem myndighederne efter
meddelelse af de planlagte makroprudentielle foranstaltninger. For at sikre passende politiske løsninger
blandt medlemsstaterne forventes ESRB at overvåge, at medlemsstaternes makroprudentielle politikker
er tilstrækkelige og konsekvente, herunder ved at overvåge, om redskaberne anvendes på en konsekvent
måde uden overlapninger.
(26) De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør sigte mod at undgå enhver overlappen‐
de eller inkonsekvent anvendelse af de makroprudentielle foranstaltninger, der er fastsat i direktiv
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013. De relevante kompetente eller udpegede myndigheder
bør navnlig tage behørigt hensyn til, om de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 133 i direktiv
2013/36/EU, overlapper eller er i strid med andre eksisterende eller kommende foranstaltninger i henhold
til artikel 124, 164 eller 458 i forordning (EU) nr. 575/2013.
(27) De kompetente eller udpegede myndigheder bør kunne fastsætte anvendelsesniveauet eller anven‐
delsesniveauerne for bufferen for andre systemisk vigtige institutter (O-SII᾽er) på grundlag af arten og
fordelingen af risiciene forbundet med koncernens struktur. I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt
for den kompetente eller udpegede myndighed at pålægge en O-SII-buffer udelukkende på et niveau, der
ligger under det højeste konsolideringsniveau.
377
(28) I overensstemmelse med den metode til vurdering af globale systemisk vigtige banker, der er
offentliggjort af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), er et instituts fordringer og passiver på tværs
af jurisdiktioner indikatorer for dets globale systemiske betydning og den indvirkning, som dets sammen‐
brud kan have på det globale finansielle system. Disse indikatorer afspejler de særlige problemer, f.eks.
vedrørende de større vanskeligheder med at koordinere afviklingen af institutter med betydelig grænse‐
overskridende virksomhed. De fremskridt, der er gjort med hensyn til den fælles tilgang til afvikling
som følge af styrkelsen af det fælles regelsæt og oprettelsen af den fælles afviklingsmekanisme (SRM),
har i vid udstrækning udviklet evnen til at sørge for en velordnet afvikling af grænseoverskridende
koncerner inden for bankunionen. Uanset kompetente eller udpegede myndigheders kapacitet til at udøve
deres tilsynsvurdering bør der derfor beregnes et alternativt tal, som afspejler disse fremskridt, og de
kompetente eller udpegede myndigheder bør tage hensyn til dette tal, når de vurderer kreditinstitutters
systemiske betydning uden at påvirke de data, der leveres til Baselkomitéen med henblik på fastlæggelsen
af internationale nævnere. EBA bør udarbejde ajourførte udkast til reguleringsmæssige tekniske standar‐
der med henblik på at præcisere den yderligere metode til identifikation af globale systemisk vigtige
institutter (G-SII᾽er), så det bliver muligt at anerkende de særlige karakteristika ved den integrerede
europæiske afviklingsramme inden for rammerne af den fælles afviklingsmekanisme. Denne ajourførte
metode bør alene anvendes til kalibrering af G-SII-bufferen. Kommissionen bør vedtage disse ajourførte
reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF
og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
(29) Målene for dette direktiv, nemlig at styrke og forbedre allerede eksisterende EU-retsakter for at
sikre ensartede tilsynskrav, som finder anvendelse på institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på
EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(30) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi‐
onen om forklarende dokumenter11) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen‐
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(31) Direktiv 2013/36/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2013/36/EU
I direktiv 2013/36/EU foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2, stk. 5 og 6, affattes således:
»5. Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende:
1) adgang til at udøve virksomhed som investeringsselskab, i det omfang dette er omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU*1
378
2) centralbanker
3) postgirokontorer
4) i Danmark: »Eksport Kredit Fonden«, »Eksport Kredit Fonden A/S«, »Danmarks
Skibskredit A/S« og »KommuneKredit«
5) i Tyskland: »Kreditanstalt für Wiederaufbau«, »Landwirtschaftliche Rentenbank«,
»Bremer Aufbau-Bank GmbH«, »Hamburgische Investitions- und Förderbank«, »Inve‐
stitionsbank Berlin«, »Investitionsbank des Landes Brandenburg«, »Investitionsbank
Schleswig-Holstein«, »Investitions- und Förderbank Niedersachsen — NBank«, »Inve‐
stitions- und Strukturbank Rheinland-Pfalz«, »Landeskreditbank Baden-Württemberg
— Förderbank«, »LfA Förderbank Bayern«, »NRW. BANK«, »Saarländische Investi‐
tionskreditbank AG«, »Sächsische Aufbaubank — Förderbank«, »Thüringer Aufbau‐
bank«, foretagender, der i medfør af »Wohnungsgemeinnützigkeitsgesetz« er anerkendt
som organer inden for den nationale boligpolitik, og hvis hovedvirksomhed ikke er
bankvirksomhed, samt foretagender, der i medfør af nævnte lov er anerkendt som
almennyttige boligselskaber
6) i Estland: »hoiu-laenuühistud« som andelsforetagender, der er anerkendt i medfør af
»hoiu-laenuühistu seadus«
7) i Irland: »Strategic Banking Corporation of Ireland«, »credit unions« og »friendly
societies«
8) i Grækenland: »Ταμείο Παρακαταθηκών και Δανείων« (Tamio Parakatathikon kai Da‐
nion)
9) i Spanien: »Instituto de Crédito Oficial«
10) i Frankrig: »Caisse des dépôts et consignations«
11) i Kroatien: »kreditne unije« og »Hrvatska banka za obnovu i razvitak«
12) i Italien: »Cassa Depositi e Prestiti«
13) i Letland: »krājaizdevu sabiedrības«, foretagender, der i medfør af »krājaizdevu sabie‐
drību likums« er anerkendt som andelsforetagender, der udelukkende yder finansielle
tjenesteydelser til deres medlemmer
14) i Litauen: »kredito unijos« bortset fra »centrinės kredito unijos«
15) i Ungarn: »MFB Magyar Fejlesztési Bank Zártkörűen Működő Részvénytársaság« og
»Magyar Export-Import Bank Zártkörűen Működő Részvénytársaság«
16) i Malta: »The Malta Development Bank«
17) i Nederlandene: »Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden NV«, »NV
Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij«, »NV Limburgs Instituut voor Ontwikkeling
en Financiering«, »Ontwikkelingsmaatschappij Oost-Nederland NV« og »kredietunies«
18) i Østrig: foretagender, der er anerkendt som almennyttige boligselskaber, og »Österrei‐
chische Kontrollbank AG«
19) i Polen: »Spółdzielcze Kasy Oszczędnościowo — Kredytowe« og »Bank Gospodarstwa
Krajowego«
20) i Portugal: »Caixas Económicas«, der har eksisteret siden den 1. januar 1986, med und‐
tagelse af dem, som er oprettet i aktieselskabsform, og af »Caixa Económica Montepío
Geral«
21) i Slovenien: »SID-Slovenska izvozna in razvojna banka, d.d. Ljubljana«
22) i Finland: »Teollisen yhteistyön rahasto Oy/Fonden för industriellt samarbete AB«, og
»Finnvera Oyj/Finnvera Abp«
23) i Sverige: »Svenska Skeppshypotekskassan«
24) i Det Forenede Kongerige: »National Savings and Investments (NS&I)«, »CDC Group
plc«, »Agricultral Mortgage Corporation Ltd«, »Scottish Agricultural Securities Corpo‐
379
ration Ltd«, »Crown Agents for overseas governments and administrations«, »credit
unions« og »municipal banks«.
6. De enheder, som omhandles i nærværende artikels stk. 5, nr. 1) og stk. 5, nr. 3)-24),
betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel
3.
(*1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT
L 173 af 12.6.2014, s. 349).«
2) Artikel 3 ændres således:
a) I stk. 1 tilføjes følgende numre:
»60) »afviklingsmyndighed«: en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk.
1, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU *2
61) »globalt systemisk vigtigt institut« eller »G-SII«: et G-SII som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 133), i forordning (EU) nr. 575/2013
62) »globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut« eller »tredjelands-G-SII«: et
tredjelands-G-SII som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 134), i forordning (EU)
nr. 575/2013
63) »koncern«: en koncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 138), i forordning
(EU) nr. 575/2013
64) »tredjelandskoncern«: en koncern, hvor moderselskabet er etableret i et tredje‐
land
65) »kønsneutral aflønningspolitik«: en aflønningspolitik, der er baseret på lige
løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
(*2)Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et re‐
gelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og
om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
b) Følgende stykke tilføjes:
»3. For at sikre, at krav eller tilsynsbeføjelser, der er fastsat i dette direktiv eller i
forordning (EU) nr. 575/2013, finder anvendelse på konsolideret eller delkonsolideret
niveau i overensstemmelse med dette direktiv og nævnte forordning, omfatter udtrykke‐
ne »institut«, »moderinstitut i en medlemsstat«, »moderinstitut i Unionen« og »moder‐
selskab« også:
a) finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er
godkendt i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 21a
b) udpegede institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i
Unionen, et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, et finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt moderhol‐
dingselskab i en medlemsstat, hvis det pågældende moderholdingselskab ikke
er underlagt godkendelse i overensstemmelse med nærværende direktivs arti‐
kel 21a, stk. 4, og
380
c) finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber eller insti‐
tutter udpeget i henhold til nærværende direktivs artikel 21a, stk. 6, litra d).«
3) Artikel 4, stk. 8, affattes således:
»8. Medlemsstaterne sikrer, at når andre myndigheder end de kompetente myndigheder har
beføjelse til at forestå afvikling, skal disse andre myndigheder arbejde tæt sammen med
og konsultere de kompetente myndigheder om udarbejdelsen af afviklingsplanerne og i alle
andre tilfælde, hvor sådant samarbejde og sådan konsultation er påkrævet i henhold til dette
direktiv, direktiv 2014/59/EU eller forordning (EU) nr. 575/2013.«
4) Artikel 8 ændres således:
a) Stk. 2, litra a) og b), affattes således:
»a) de oplysninger, der skal forelægges for de kompetente myndigheder ved an‐
søgningen om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut, herunder
driftsplan, organisationsstruktur og ledelsesordninger, jf. artikel 10
b) de krav, som finder anvendelse på aktionærer og selskabsdeltagere med kvali‐
ficerede kapitalandele, eller, såfremt der ikke er nogen kvalificerede andele,
på de 20 største aktionærer eller selskabsdeltagere, jf. artikel 14, og«.
b) Følgende stykke tilføjes:
»5. EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010
retningslinjer til de kompetente myndigheder med henblik på præcisering af en fælles
vurderingsmetode for meddelelse af tilladelser i henhold til dette direktiv.«
5) I artikel 9 tilføjes følgende stykker:
»3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA de nationale love, der udtrykkeligt
tillader andre virksomheder end kreditinstitutter erhvervsmæssigt at tage imod indskud
og andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden.
4. I henhold til denne artikel må medlemsstaterne ikke fritage kreditinstitutter fra anven‐
delsen af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.«
6) Artikel 10 affattes således:
»Artikel 10
Driftsplan, organisationsstruktur og ledelsesordninger
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en
driftsplan med angivelse af arten af de påtænkte forretninger og kreditinstituttets orga‐
nisationsstruktur, herunder angivelse af moderselskaber, finansielle holdingselskaber
og blandede finansielle holdingselskaber inden for koncernen. Medlemsstaterne stiller
også krav om, at der til ansøgninger om tilladelse skal knyttes en beskrivelse af de
ordninger, processer og mekanismer, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1.
2. De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse
af virksomhed som kreditinstitut, medmindre de finder det godtgjort, at de ordninger,
processer og mekanismer, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1, giver dette institut
mulighed for at foretage en forsvarlig og effektiv risikostyring.«
381
7) Artikel 14, stk. 2, affattes således:
»2. De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse
af virksomhed som kreditinstitut, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre
en forsvarlig og forsigtig forvaltning af et kreditinstitut ikke er overbevist om de
pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres egnethed i overensstemmelse med
kriterierne i artikel 23, stk. 1. Artikel 23, stk. 2 og 3, og artikel 24 finder anvendelse.«
8) Artikel 18, litra d), affattes således:
»d) ikke længere opfylder tilsynskravene i tredje, fjerde eller sjette del, bortset fra kravene i
artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013 eller artikel 104, stk. 1, litra a), eller
artikel 105 i dette direktiv eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde
sine forpligtelser over for sine kreditorer og især ikke længere frembyder sikkerhed for
de midler, som dets indskydere har betroet det«.
9) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 21a
Godkendelse af finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
1) Finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, blandede finansielle moderhol‐
dingselskaber i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskaber i Unionen og
blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen søger om godkendelse i over‐
ensstemmelse med denne artikel. Andre finansielle holdingselskaber eller blandede
finansielle holdingselskaber søger om godkendelse i overensstemmelse med denne
artikel, hvis de er forpligtede til at efterkomme dette direktiv eller forordning (EU) nr.
575/2013 på delkonsolideret niveau.
2) Med henblik på stk. 1 skal finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holding‐
selskaber som omhandlet heri, give den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis
forskelligt herfra, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret,
følgende oplysninger:
a) organisationsstrukturen for den koncern, hvori det finansielle holdingselskab eller
det blandede finansielle holdingselskab indgår, med klar angivelse af dens datter‐
selskaber og eventuelle moderselskaber, samt placeringen og den type aktivitet,
de enkelte enheder udøver i koncernen
b) oplysninger om nomineringen af mindst to personer, der varetager den faktiske
ledelse af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingsel‐
skab, og overholdelse af kravene i artikel 121 om direktørers kvalifikationer
c) oplysninger om overholdelse af kriterierne fastsat i artikel 14 vedrørende aktio‐
nærer og selskabsdeltagere, hvis det finansielle holdingselskab eller det blandede
finansielle holdingselskab har et kreditinstitut som datterselskab
d) den interne organisation og fordelingen af opgaver inden for koncernen
e) alle andre oplysninger, der kan være nødvendige for at udføre de vurderinger, der
er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4.
382
Hvis godkendelsen af et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
foretages samtidig med vurderingen, jf. artikel 22, foretager den kompetente myndighed med
henblik på denne artikel efter omstændighederne koordinationen med den konsoliderende
tilsynsmyndighed og, hvis forskelligt herfra, den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret. I
dette tilfælde suspenderes vurderingsperioden, jf. artikel 22, stk. 3, andet afsnit, i en periode
på mere end 20 arbejdsdage, indtil proceduren i nærværende artikel er afsluttet.
3. Godkendelse tildeles kun et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holding‐
selskab i henhold til denne artikel, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de interne ordninger og fordelingen af opgaver inden for
i) koordinere alle det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle
holdingselskabs datterselskaber, herunder om nødvendigt gennem en pas‐
sende fordeling af opgaver blandt institutter, der er datterselskaber
ii) forhindre eller håndtere konflikter internt i koncernen og
iii) håndhæve koncernens politikker, der er fastsat af det finansielle moderhol‐
dingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab i hele kon‐
cernen
b) organisationsstrukturen i den koncern, hvori det finansielle holdingselskab eller
det blandede finansielle holdingselskab indgår, hindrer ikke eller forhindrer ik‐
ke på anden måde effektivt tilsyn med institutter, der er datterselskaber, eller
moderinstitutter for så vidt angår de individuelle, konsoliderede og eventuelt
delkonsoliderede forpligtelser, de er underlagt. I vurderingen af dette kriterium
tages der navnlig hensyn til:
i) positionen af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle
holdingselskab i en koncern med flere niveauer
ii) ejerstrukturen og
iii) den rolle, det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle hol‐
dingselskab har i koncernen
c) kriterierne i artikel 14 og kravene i artikel 121 er opfyldt.
4) Godkendelse af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingsel‐
skab i henhold til denne artikel er ikke påkrævet, hvis alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) det finansielle holdingselskabs hovedaktivitet består i at erhverve kapitalandele
i datterselskaber, eller i tilfælde af et blandet finansielt holdingselskab, dets
hovedaktivitet for så vidt angår institutter eller finansieringsinstitutter består i at
erhverve kapitalandele i datterselskaber
b) det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er
ikke udpeget som afviklingsenhed i en af koncernens afviklingskoncerner i over‐
ensstemmelse med afviklingsstrategien fastsat af den relevante afviklingsmyndig‐
hed i henhold til direktiv 2014/59/EU
c) et kreditinstitut, der er datterselskab, er udpeget som ansvarligt med henblik på
at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau og har alle
de fornødne midler og den retlige beføjelse til at indfri disse forpligtelser på en
effektiv måde
d) det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab tager
ikke del i ledelsesmæssige, operationelle eller finansielle beslutninger, der påvir‐
383
ker koncernen eller dens datterselskaber, der er institutter eller finansieringsinsti‐
tutter
e) der er ikke nogen hindringer for et effektivt tilsyn med koncernen på konsolideret
niveau.
Finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, der er fritaget for
godkendelse i henhold til dette stykke, er ikke udelukket fra konsolideringens afgrænsning
som fastsat i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013.
5. Den konsoliderende tilsynsmyndighed overvåger løbende overholdelsen af betingelser‐
ne omhandlet i stk. 3 eller eventuelt stk. 4. Finansielle holdingselskaber og blandede
finansielle holdingselskaber meddeler den konsoliderende tilsynsmyndighed de oplys‐
ninger, der er nødvendige for, at den løbende kan overvåge koncernens organisations‐
struktur og overholdelse af betingelserne omhandlet i stk. 3 eller eventuelt stk. 4. Den
konsoliderende tilsynsmyndighed deler disse oplysninger med den kompetente myndig‐
hed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle
holdingselskab er etableret.
6. Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed har konstateret, at betingelserne i stk. 3
ikke er opfyldt eller ikke længere opfyldes, underlægges det finansielle holdingselskab
eller det blandede finansielle holdingselskab passende tilsynsforanstaltninger for at
sikre eller genoprette, alt efter hvad der er relevant, kontinuitet og integritet af det
konsoliderede tilsyn og overholdelse af kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr.
575/2013 på konsolideret niveau. I tilfælde af et blandet finansielt holdingselskab tages
der for så vidt angår tilsynsforanstaltningerne navnlig hensyn til virkningerne for det
finansielle konglomerat.
Tilsynsforanstaltningerne som omhandlet i første afsnit kan omfatte:
a) suspension af udøvelsen af de stemmerettigheder, der er knyttet til det finansielle
holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs aktier i institutter,
der er datterselskaber
b) udstedelse af påbud eller sanktioner mod det finansielle holdingselskab, det blan‐
dede finansielle holdingselskab eller medlemmerne af ledelsesorganet og lederne,
jf. dog artikel 65-72
c) afgivelse af instrukser eller udstikning af retningslinjer rettet til det finansielle
holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab om at overføre kapi‐
talinteresserne i institutter, der er datterselskaber, til sine aktionærer
d) udpegning på foreløbigt grundlag af et andet finansielt holdingselskab, blandet fi‐
nansielt holdingselskab eller institut inden for samme koncern som ansvarligt for
at sikre overholdelse af kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013
på konsolideret niveau
e) begrænsning af eller forbud mod udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer
f) krav om, at finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselska‐
ber afhænder eller begrænser kapitalandele i institutter eller andre enheder i den
finansielle sektor
g) krav om, at finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselska‐
ber forelægger en plan for straks at overholde på ny.
384
7. Hvis den konsoliderende myndighed har fastslået, at betingelserne i stk. 4 ikke længere
er opfyldt, søger det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingsel‐
skab om godkendelse i henhold til denne artikel.
8. Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente myndighed
i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle
holdingselskab er etableret, samarbejder de to myndigheder i fuldt samråd med henblik
på at træffe beslutninger om godkendelse og fritagelse for godkendelse, jf. henholdsvis
stk. 3 og stk. 4, samt om tilsynsforanstaltningerne i stk. 6 og 7. Den konsoliderende
tilsynsmyndighed udarbejder en vurdering af de forhold, som, alt efter hvad der er
relevant, er omhandlet i stk. 3, 4, 6 og 7, og sender denne vurdering til den kompetente
myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede
finansielle holdingselskab er etableret. De to myndigheder gør alt, hvad der står i deres
magt, for at nå frem til en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af
ovennævnte vurdering.
Den fælles beslutning skal være behørigt dokumenteret og begrundet. Den konsolide‐
rende tilsynsmyndighed meddeler det finansielle holdingselskab eller det blandede
finansielle holdingselskab den fælles beslutning.
I tilfælde af uenighed afstår den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente
myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede
finansielle holdingselskab er etableret, fra at træffe beslutning og henviser sagen
til EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA
træffer beslutning inden for en måned efter modtagelse af henvisningen. De berørte
kompetente myndigheder træffer en fælles beslutning i overensstemmelse med EBA᾽s
beslutning. Efter udløbet af perioden på to måneder, eller efter at der er truffet en fælles
beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA.
9. Med henblik på beslutningerne eller de fælles beslutninger i denne artikels stk. 3, 4, 6
og 7, alt efter hvad der er relevant, kræves der samtykke fra koordinatoren i tilfælde
af blandede finansielle holdingselskaber, hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed
eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle
holdingselskab er etableret, er forskellig fra den koordinator, der er udpeget i overens‐
stemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/87/EF. Hvis der kræves samtykke fra koordi‐
natoren, henvises uenigheder til den relevante europæiske tilsynsmyndighed, dvs. EBA,
den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-
og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010*3, der træffer beslutning inden for en måned
efter modtagelse af henvisningen. En beslutning, der træffes i overensstemmelse med
nærværende stykke, berører ikke forpligtelserne i henhold til direktiv 2002/87/EF eller
2009/138/EF.
10. Hvis godkendelse af et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingsel‐
skab i henhold til denne artikel afvises, underretter den konsoliderende tilsynsmyn‐
dighed ansøgeren om beslutningen og begrundelsen herfor senest fire måneder efter
ansøgningens modtagelse eller, hvis denne er ufuldstændig, senest fire måneder efter
modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe beslutning.
385
Der træffes under alle omstændigheder beslutning om at meddele eller afvise godken‐
delse inden for en frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse. Afvisningen
kan om nødvendigt ledsages af enhver af de i stk. 6 omhandlede foranstaltninger.
Artikel 21b
Mellemliggende moderselskab i Unionen
1. To eller flere institutter i Unionen, som indgår i den samme tredjelandskoncern, skal
have et fælles mellemliggende moderselskab, som er etableret i Unionen.
2. De kompetente myndigheder kan tillade, at de institutter, der er omhandlet i stk. 1, har
to mellemliggende moderselskaber i Unionen, hvis de konstaterer, at etableringen af et
fælles mellemliggende moderselskab i Unionen ville:
a) være uforenelig med et obligatorisk krav om adskillelse af aktiviteter i henhold til
reglerne i eller pålagt af tilsynsmyndighederne i det tredjeland, hvor det øverste
moderselskab i tredjelandskoncernen har sit hovedkontor, eller
b) gøre afvikling mindre effektiv end i de tilfælde, hvor der er to mellemliggende
moderselskaber i Unionen, ifølge en vurdering foretaget af den kompetente afvik‐
lingsmyndighed for det mellemliggende moderselskab i Unionen.
3. Et mellemliggende moderselskab i Unionen er et kreditinstitut, som er meddelt tilladel‐
se i henhold til artikel 8, eller et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a.
Uanset dette stykkes første afsnit kan det mellemliggende moderselskab i Unionen eller
det andet mellemliggende moderselskab i Unionen, hvis ingen af de institutter, der er
omhandlet i denne artikels stk. 1, er et kreditinstitut, eller hvis det andet mellemliggen‐
de moderselskab i Unionen skal være oprettet i forbindelse med investeringsaktiviteter
for at opfylde et obligatorisk krav som omhandlet i denne artikels stk. 2, være et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i
direktiv 2014/65/EU, og som er omfattet af direktiv 2014/59/EU.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, såfremt den samlede værdi af tredjelandskoncer‐
nens aktiver i Unionen er mindre end 40 mia. EUR.
5. I denne artikel omfatter den samlede værdi af tredjelandskoncernens aktiver i Unionen
summen af følgende:
a) den samlede værdi af de aktiver, der tilhører hvert af tredjelandskoncernens
institutter i Unionen ifølge dens konsoliderede balance eller det beløb, der følger
af de enkelte balancer, hvis et instituts balance ikke er konsolideret, og
b) den samlede værdi af de aktiver, der tilhører hver af tredjelandskoncernens filia‐
ler, som er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til dette direktiv, direktiv
2014/65/EU eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014
*4.
386
6. De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende oplysninger om hver af de
tredjelandskoncerner, der driver virksomhed i deres jurisdiktion:
a) navnene på de institutter, som tilhører tredjelandskoncerner, og som er underlagt
tilsyn, og den samlede værdi af deres aktiver
b) navnene på de filialer, som i henhold til dette direktiv, direktiv 2014/65/EU eller
forordning (EU) nr. 600/2014 er meddelt tilladelse i den pågældende medlems‐
stat, og den samlede værdi af deres aktiver samt de typer af aktiviteter, de har
tilladelse til at udføre
c) navnet på ethvert mellemliggende moderselskab i Unionen, som er oprettet i den
pågældende medlemsstat, og dets type, jf. stk. 3, samt navnet på den tredjelands‐
koncern, som det er en del af.
7. EBA offentliggør på sit websted en liste over alle de tredjelandskoncerner, der driver
virksomhed i Unionen, og deres mellemliggende moderselskab eller moderselskaber i
Unionen, alt efter hvad der er relevant.
De kompetente myndigheder sikrer, at hvert institut under deres jurisdiktion, der er del
af en tredjelandskoncern, opfylder en af følgende betingelser:
a) det har et mellemliggende moderselskab i Unionen
b) det er et mellemliggende moderselskab i Unionen
c) det er tredjelandskoncernens eneste institut i Unionen, eller
d) det er del af en tredjelandskoncern, hvis aktivers samlede værdi i Unionen på
mindre end 40 mia. EUR.
8. Uanset stk. 1 skal tredjelandskoncerner, der driver virksomhed gennem mere end et
institut i Unionen, og hvis aktivers samlede værdi andrager eller overstiger 40 mia.
EUR, den 27. juni 2019 have et mellemliggende moderselskab i Unionen eller, hvis
stk. 2 finder anvendelse, to mellemliggende moderselskaber i Unionen senest den 30.
december 2023.
9. Senest den 30. december 2026 reviderer Kommissionen efter høring af EBA de krav,
der pålægges institutterne i medfør af denne artikel, og forelægger en rapport for
Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport vurderer som minimum:
a) om kravene i denne artikel er anvendelige, nødvendige og forholdsmæssige, eller
om andre foranstaltninger ville være mere hensigtsmæssige
b) om de krav, der stilles til institutterne i medfør af denne artikel, bør revideres for
at afspejle bedste internationale praksis.
10. Senest den 28. juni 2021 forelægger EBA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio‐
nen en rapport om behandlingen af tredjelandsfilialer i henhold til medlemsstaternes
nationale ret. Denne rapport vurderer som minimum:
a) hvorvidt og i hvilket omfang tilsynspraksis i henhold til national ret for tredje‐
landsfilialer er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat
b) hvorvidt forskellig behandling af tredjelandsfilialer i henhold til national ret kan
føre til regelarbitrage
c) hvorvidt yderligere harmonisering af nationale ordninger for tredjelandsfilialer er
nødvendig og hensigtsmæssig, navnlig for så vidt angår betydelige tredjelandsfi‐
lialer.
387
Kommissionen forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag på
grundlag af henstillingerne fra EBA.
*3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik‐
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og
om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48)."
*4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om marke‐
der for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173
af 12.6.2014, s. 84).«"
10) Artikel 23, stk. 1, litra b), affattes således:
»b) omdømme, viden, kompetence og erfaring, jf. artikel 91, stk. 1, hos de medlemmer af
ledelsesorganet, som kommer til at lede kreditinstituttets virksomhed som følge af den
påtænkte erhvervelse«.
11) Artikel 47 ændres således:
a) Følgende stykke indsættes:
»1a. En medlemsstat kræver, at filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i et tred‐
jeland mindst en gang om året indberetter følgende oplysninger til de kompetente
myndigheder:
a) de samlede aktiver svarende til aktiviteterne i den filial, som er meddelt tilladelse
i den pågældende medlemsstat
b) oplysninger om de likvide midler, som står til rådighed for filialen, navnlig
rådighed over likvide midler i medlemsstaternes valutaer
c) det kapitalgrundlag, som står til rådighed for filialen
d) de indskudsbeskyttelsesordninger, der står til rådighed for filialens indskydere
e) risikostyringsordningerne
f) ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens
aktiviteter
g) de genopretningsplaner, filialen er omfattet af, og
h) alle andre oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige med
henblik på en alsidig overvågning af filialens aktiviteter.«
b) Stk. 2 affattes således:
»2. De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende:
a) enhver tilladelse til oprettelse af filialer, som meddeles kreditinstitutter med ho‐
vedkontor i et tredjeland, og alle efterfølgende ændringer af sådanne tilladelser
b) de regelmæssigt rapporterede samlede aktiver og passiver for filialer af kreditin‐
stitutter med hovedkontor i et tredjeland, som er meddelt tilladelse
c) navnet på den tredjelandskoncern, som en filial, der er meddelt tilladelse, tilhører.
EBA offentliggør på sit websted en liste over alle tredjelandsfilialer, som er med‐
delt tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, med angivelse af medlemsstaten,
i hvilken de er meddelt tilladelse til at drive virksomhed.«
c) Følgende stykke indsættes:
388
»2a. De kompetente myndigheder, der fører tilsyn med kreditinstitutter, som har deres
hovedkontor i et tredjeland, og de kompetente myndigheder for institutter, som er del af
den samme tredjelandskoncern, samarbejder tæt om at sikre, at alle den tredjelandskon‐
cerns aktiviteter i Unionen er underlagt et omfattende tilsyn for at forhindre omgåelse
af krav, som finder anvendelse på tredjelandskoncerner i medfør af dette direktiv og
forordning (EU) nr. 575/2013, og negativ indvirkning på den finansielle stabilitet i
Unionen.
EBA letter samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, jf. dette stykkes første
afsnit, herunder når de kontrollerer, om den i artikel 21b, stk. 4, nævnte tærskel er
overholdt.«
12) Artikel 56 ændres således:
a) Litra g) affattes således:
»g) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de forpligtede enheder, der er an‐
ført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*5), artikel 2, stk. 1, nr.
1) og 2), vedrørende overholdelse af dette direktiv, og finansielle efterretningsenheder
b) Følgende litra tilføjes:
»h) de kompetente myndigheder eller organer, der er ansvarlige for anvendelsen af
regler om strukturel adskillelse inden for en bankkoncern.«
*5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggen‐
de foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).«"
13) I artikel 57, stk. 1, affattes indledningen således:
»1. Uanset artikel 53, 54 og 55 sikrer medlemsstaterne, at udveksling af oplysninger kan
finde sted mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for at
føre tilsyn med:«.
14) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 58a
Videregivelse af oplysninger til internationale organer
1. Uanset artikel 53, stk. 1, og artikel 54 kan de kompetente myndigheder med forbehold
af betingelserne i nærværende artikels stk. 2, 3 og 4 videregive eller dele visse oplys‐
ninger med:
a) Den Internationale Valutafond og Verdensbanken med henblik på vurderinger
som led i programmet til vurdering af den finansielle sektor
b) Den Internationale Betalingsbank med henblik på kvantitative konsekvensanaly‐
ser
389
c) Rådet for Finansiel Stabilitet med henblik på dets tilsynsfunktion.
2. De kompetente myndigheder må kun dele fortrolige oplysninger på udtrykkelig anmod‐
ning af det relevante organ, når mindst følgende betingelser er opfyldt:
a) anmodningen er behørigt begrundet henset til de specifikke opgaver, der udføres
af det anmodende organ i overensstemmelse med dets lovbestemte mandat
b) anmodningen er tilstrækkelig præcis med hensyn til de anmodede oplysningers
art, omfang og form samt den måde, hvorpå de videregives eller fremsendes
c) de anmodede oplysninger er strengt nødvendige for udførelsen af det anmodende
organs specifikke opgaver og går ikke videre end de lovbestemte opgaver, som er
pålagt det anmodende organ
d) oplysningerne fremsendes eller videregives udelukkende til de personer, som er
involveret direkte i udførelsen af den specifikke opgave
e) de personer, som har adgang til oplysningerne, er bundet af krav om tavsheds‐
pligt, der mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
3. Hvis anmodningen fremsættes af en af de enheder, som er omhandlet i stk. 1, må de
kompetente myndigheder kun fremsende samlede eller anonymiserede oplysninger og
kun dele andre oplysninger i den kompetente myndigheds lokaler.
4) I det omfang videregivelsen af oplysninger indebærer behandling af personoplysninger,
skal det anmodende organs behandling af personoplysninger overholde kravene i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 *6
*6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe‐
skyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).«"
15) I artikel 63, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder kan kræve udskiftning af en
person som omhandlet i første afsnit, hvis denne person handler i strid med sine forpligtelser i
henhold til første afsnit.«
16) Artikel 64 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsynsbeføjelser til at gribe ind i
institutternes, de finansielle holdingselskabers og de blandede finansielle holdingselska‐
bers virksomhed, der er nødvendige, for at de kan udøve deres opgaver, herunder
navnlig retten til at inddrage en tilladelse i henhold til artikel 18, de beføjelser, der er
omhandlet i artikel 18, 102, 104 og 105, og de beføjelser til at træffe foranstaltninger,
som er omhandlet i artikel 21a, stk. 6.«
b) Følgende stykke tilføjes:
390
»3. Beslutninger, der træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med udøvelse
af deres tilsynsbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner, skal ledsages af en
begrundelse.«
17) I artikel 66, stk. 1, tilføjes følgende litra:
»e) manglende ansøgning om godkendelse i strid med artikel 21a eller enhver anden mislig‐
holdelse af de krav, som er fastsat i nævnte artikel.«
18) I artikel 67, stk. 1, tilføjes følgende litra:
»q) et moderinstitut, et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderhol‐
dingselskab ikke træffer de tiltag, der måtte være nødvendige for at sikre overholdelse af de
tilsynsmæssige krav, som er fastsat i tredje, fjerde, sjette eller syvende del af forordning (EU)
nr. 575/2013 eller pålagt efter artikel 104, stk. 1, litra a), eller artikel 105 i dette direktiv på
konsolideret eller delkonsolideret niveau.«
19) Artikel 74 affattes således:
»Artikel 74
Intern ledelse og genopretnings- og afviklingsplaner
1. Institutter skal have robuste ledelsesordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk
struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive
procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som institutterne er
eller kan blive eksponeret for, fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en sund
administrativ og regnskabsmæssig praksis, og en aflønningspolitik og -praksis, som er i
overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.
Den i første afsnit omhandlede aflønningspolitik og -praksis skal være kønsneutral.
2. De i denne artikels stk. 1 omhandlede ordninger, procedurer og mekanismer omfatter hele
virksomheden og står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen
i forretningsmodellen og instituttets aktiviteter. Der tages hensyn til de tekniske kriterier i
artikel 76-95.
3. EBA udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010,
retningslinjer for de ordninger, procedurer og mekanismer, der er omhandlet nærværende
artikels i stk. 1, under hensyntagen til nærværende artikels stk. 2.
EBA udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retnings‐
linjer for kønsneutrale aflønningspolitikker for institutter.
391
Senest to år efter datoen for offentliggørelse af de i andet afsnit omhandlede retningslinjer
udsender EBA på grundlag af de oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder,
en rapport om institutters anvendelse af kønsneutrale aflønningspolitikker.«
20) Artikel 75, stk. 1, affattes således:
»1. De kompetente myndigheder indsamler de oplysninger, der videregives i overensstemmel‐
se med kriterierne for offentliggørelse fastsat i artikel 450, stk. 1, litra g), h), i) og k),
i forordning (EU) nr. 575/2013, samt de oplysninger, som institutter giver om den kønsbe‐
stemte lønforskel, og anvender disse oplysninger til at benchmarke aflønningstendenser og
-praksisser. De kompetente myndigheder indgiver disse oplysninger til EBA.«
21) Artikel 84 affattes således:
»Artikel 84
Renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter
1. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører interne systemer og anvender
standardmetoden eller den forenklede standardmetode til at identificere, vurdere, styre
og afbøde de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der
påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteind‐
tægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter.
2. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører systemer til at vurdere og
overvåge de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af kreditspænd, som
påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteind‐
tægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter.
3. En kompetent myndighed kan kræve, at et institut anvender den i stk. 1 omhandlede
standardmetode, såfremt de interne systemer, som det pågældende institut har indført
med henblik på at vurdere de i nævnte stykke omhandlede risici, ikke er tilfredsstillen‐
de.
4. En kompetent myndighed kan kræve, at et lille og ikkekomplekst institut som defineret
i artikel 4, stk. 1, nr. 145), i forordning (EU) nr. 575/2013 anvender standardmetoden,
hvis den finder, at den forenklede standardmetode ikke er tilstrækkelig til at tage
højde for den renterisiko, der opstår som følge af dette instituts ikkehandelsmæssige
aktiviteter.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for i forbindelse
med denne artikel at fastsætte en standardmetode, som institutter kan anvende til at
vurdere de i denne artikels stk. 1 omhandlede risici, herunder en forenklet standardme‐
tode for små og ikkekomplekse institutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 145), i
forordning (EU) nr. 575/2013, som er mindst lige så konservativ som standardmetoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissi‐
onen senest den 28. juni 2020.
392
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i
første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse
med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. EBA udsteder retningslinjer for at fastsætte kriterierne for:
a) vurderingen ved hjælp af et instituts interne system af de risici, der er omhandlet i
stk. 1
b) institutternes identifikation, styring og afbødning af de risici, der er omhandlet i
stk. 1
c) institutternes vurdering og overvågning af de risici, der er omhandlet i stk. 2
d) afgørelse af, hvilke af de interne systemer, som institutter gennemfører i forbin‐
delse med stk. 1, der ikke er tilfredsstillende, jf. stk. 3.
EBA udsteder disse retningslinjer senest den 28. juni 2020.«
22) Artikel 85, stk. 1, affattes således:
»1. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter gennemfører politikker og processer til
vurdering og håndtering af eksponeringerne for operationel risiko, herunder modelrisici og
risici som følge af outsourcing, og til dækning af sjældne og meget alvorlige hændelser. Insti‐
tutterne præciserer, hvad der forstås ved operationel risiko med henblik på disse politikker og
procedurer.«
23) I artikel 88, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om lån til medlemmer af ledelsesorganet og deres
nærtstående parter dokumenteres behørigt og stilles til rådighed for de kompetente myndighe‐
der efter anmodning.
I denne artikel forstås ved »nærtstående part«:
a) en ægtefælle eller registreret partner i henhold til national ret samt børn og forældre til
et medlem af ledelsesorganet
b) en kommerciel enhed, i hvilken et medlem af ledelsesorganet eller vedkommendes
nærtstående familiemedlem som omhandlet i litra a) har en kvalificeret andel på 10
% eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, eller i hvilken disse personer kan
udøve betydelig indflydelse, eller i hvilken disse personer har stillinger i den daglige
ledelse eller er medlemmer af ledelsesorganet.«
24) I artikel 89 tilføjes følgende stykke:
»6. Kommissionen undersøger senest den 1. januar 2021 efter høring af EBA, EIOPA og
ESMA, hvorvidt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-f), stadig er tilstrækkelige
under hensyntagen til tidligere konsekvensanalyser, internationale aftaler og den lovgivnings‐
mæssige udvikling i Unionen, og hvorvidt yderligere relevante oplysningskrav kan tilføjes i
stk. 1.
393
Kommissionen aflægger på grundlag af høringen af EBA, EIOPA og ESMA senest den
30. juni 2021 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den i dette stykke omhandlede
vurdering og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.«
25) Artikel 91 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber,
har hovedansvaret for at sikre, at medlemmerne af ledelsesorganet til enhver tid har
et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at varetage deres opgaver. Medlemmerne af ledelsesorganet skal navnlig
opfylde de krav, der er fastsat i stk. 2-8.
Hvis medlemmerne af ledelsesorganet ikke opfylder kravene i dette stykke, har de
kompetente myndigheder beføjelse til at afsætte sådanne medlemmer fra ledelsesorga‐
net. De kompetente myndigheder kontrollerer navnlig, hvorvidt kravene i dette stykke
stadig er opfyldt, hvis de har rimelig grund til at have mistanke om, at hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme forekommer eller er forekommet eller er blevet
forsøgt, eller der er øget risiko herfor i forbindelse med det pågældende institut.«
b) Stk. 7 og 8 affattes således:
»7. Ledelsesorganet skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og er‐
faring til at kunne forstå instituttets aktiviteter, herunder de største risici. Den generelle
sammensætning af ledelsesorganet skal afspejle en tilstrækkelig bred vifte af erfaring.
8. Hvert medlem af ledelsesorganet udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed for
effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse, dersom
det er nødvendigt, og for effektivt at kunne føre tilsyn med og overvåge ledelsens be‐
slutningstagning. At være medlem af tilknyttede virksomheder eller tilknyttede enheder
udgør ikke i sig selv en hindring for at udvise uafhængighed.«
c) I stk. 12 tilføjes følgende litra:
»f) konsekvent anvendelse af den beføjelse, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit.«
26) Artikel 92 ændres således:
a) Stk. 1 udgår.
b) Stk. 2 ændres således:
i) Indledningen affattes således:
»Medlemsstaterne sikrer, at institutter, når de udformer og anvender politikker for
den samlede løn, der omfatter løn og skønsmæssige pensioner for de kategorier af
medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil,
394
efterlever følgende krav på en måde, som svarer til deres størrelse og interne
organisation og til deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet:«.
ii) Følgende litra indsættes:
»aa) Aflønningspolitikken er en kønsneutral aflønningspolitik.«
c) Følgende stykke tilføjes:
»3. Med henblik på stk. 2 omfatter kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsent‐
lig indflydelse på institutternes risikoprofil, mindst:
a) alle medlemmer af ledelsesorganet og den daglige ledelse
b) medarbejdere med ledelsesansvar i forhold til instituttets kontrolfunktioner eller
væsentlige afdelinger
c) medarbejdere, som har ret til en betydelig aflønning i det foregående regnskabsår,
forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
i) medarbejderens aflønning er lig med eller højere end 500 000 EUR og lig med
eller højere end den gennemsnitlige aflønning af medlemmerne af instituttets
ledelsesorgan og daglige ledelse, jf. litra a)
ii) medarbejderen udfører arbejde i en væsentlig afdeling, og arbejdet er af en art,
der har væsentlig indflydelse på den relevante afdelings risikoprofil.«
27) Artikel 94 ændres således:
a) Stk. 1 ændres således:
i) Litra l), nr. i), affattes således:
»i) aktier eller, afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur, tilsvaren‐
de ejerskabsinteresser eller instrumenter baseret på aktier eller, afhængigt af det
pågældende instituts juridiske struktur, tilsvarende ikkelikvide instrumenter«.
ii) Litra m) affattes således:
»m) En væsentlig del og i alle tilfælde mindst 40 % af den variable aflønnings‐
komponent udskydes i mindst fire til fem år og skal behørigt tilpasses virksomhe‐
dens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsop‐
gaver. For medlemmer af ledelsesorganet og den daglige ledelse i institutter, der
er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters
art, omfang og kompleksitet, bør udskydningsperioden være mindst fem år.
Aflønning, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, skal ikke godtgø‐
res hurtigere end på pro rata-basis. Såfremt den variable aflønningskomponent
udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes. Længden
af udskydningsperioden fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus,
virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders
arbejdsopgaver.«
b) Stk. 2 affattes således:
395
»2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere,
hvilke kategorier af instrumenter der opfylder betingelserne i stk. 1, litra l), nr. ii).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissi‐
onen senest den 31. marts 2014.
Med henblik på at identificere medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
instituttets risikoprofil, jf. artikel 92, stk. 3, udarbejder EBA udkast til reguleringsmæs‐
sige tekniske standarder, der fastsætter kriterier til at definere følgende:
a) ledelsesmæssigt ansvar og kontrolfunktioner
b) væsentlig afdeling og væsentlig indflydelse på den relevante afdelings risikopro‐
fil og
c) andre kategorier af medarbejdere, som ikke udtrykkeligt er anført i artikel 92, stk.
3, hvis arbejde har indflydelse på instituttets risikoprofil, der forholdsmæssigt er
lige så væsentlig som de medarbejderkategoriers indflydelse, der er omhandlet
heri.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissi‐
onen senest den 28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette
stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
c) Følgende stykker tilføjes:
»3. Uanset stk. 1 finder kravene i stk. 1, litra l) og m) og stk. 1, litra o), andet afsnit,
ikke anvendelse på:
a) et institut, som ikke er et stort institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
146), i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvis aktivers værdi i gennemsnit og på
individuelt niveau i overensstemmelse med dette direktiv og forordning (EU) nr.
575/2013 er lig med eller lavere end 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart
forud for det indeværende regnskabsår
b) en medarbejder, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og
ikke udgør mere end en tredjedel af medarbejderens samlede årsløn.
4. Uanset stk. 3, litra a), kan en medlemsstat sænke eller forhøje den tærskel, der er
nævnt heri, forudsat at:
a) det institut, som medlemsstaterne anvender denne bestemmelse på, ikke er et stort
institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 146), i forordning (EU) nr. 575/2013,
og hvis tærsklen forhøjes:
i) instituttet opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 1, nr. 145), litra c), d) og e), i
forordning (EU) nr. 575/2013, og
ii) tærsklen ikke overstiger 15 mia. EUR.
b) det er hensigtsmæssigt at ændre tærsklen i overensstemmelse med dette stykke
under hensyntagen til arten og omfanget og kompleksiteten af instituttets akti‐
396
viteter, dets interne organisation eller, hvis relevant, karakteristikaene for den
koncern, som det tilhører.
5. Uanset stk. 3, litra b), kan en medlemsstat beslutte, at medarbejdere, som har
ret til en årlig variabel aflønning under den tærskel og andel, der er omhandlet i
nævnte litra, ikke er omfattet af undtagelsen heri som følge af særlige nationale
markedsforhold med hensyn til aflønningspraksis eller som følge af karakteren af
de pågældende medarbejderes ansvar og jobprofil.
6. Senest den 28. juni 2023 gennemgår og aflægger Kommissionen i nært samarbej‐
de med EBA rapport om anvendelsen af stk. 3-5 og forelægger Europa-Parlamen‐
tet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
7. EBA udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr.
1093/2010, retningslinjer, som letter gennemførelsen af stk. 3, 4 og 5 og sikrer, at
de anvendes konsekvent.«
28) Artikel 97 ændres således:
a) I stk. 1 udgår litra b).
b) I stk. 4 indsættes følgende afsnit:
»Når de kompetente myndigheder foretager den kontrol og vurdering, der er omhandlet
i denne artikels stk. 1, anvender de proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med
de kriterier, som er oplyst i medfør af artikel 143, stk. 1, litra c).«
c) Følgende stykke indsættes:
»4a. De kompetente myndigheder kan skræddersy metoder til anvendelsen af den
kontrol og vurdering, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, for at tage hensyn
til institutter med en lignende risikoprofil, såsom lignende forretningsmodeller eller
geografisk placering af eksponeringer. Sådanne skræddersyede metoder kan omfatte ri‐
sikoorienterede benchmarks og kvantitative indikatorer, skal åbne mulighed for behørig
hensyntagen til de specifikke risici, som hvert enkelt institut kan være eksponeret for,
og må ikke berøre den institutspecifikke art af de i overensstemmelse med artikel 104
pålagte foranstaltninger.
Hvis de kompetente myndigheder anvender skræddersyede metoder i medfør af dette
stykke, underretter de EBA. EBA overvåger tilsynspraksis og udsteder, i overensstem‐
melse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer med henblik på at
præcisere, hvordan lignende risikoprofiler skal vurderes med henblik på dette stykke,
og sikre ensartet og forholdsmæssig anvendelse af metoder i hele Unionen, der er
skræddersyet til lignende institutter.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»6. Når en kontrol af et institut, navnlig vurderingen af ledelsesordningerne, forret‐
ningsmodellen eller aktiviteterne, giver de kompetente myndigheder rimelige grunde
til at have mistanke om, at der i forbindelse med dette institut forekommer eller er
397
forekommet eller er blevet forsøgt hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
eller der er øget risiko herfor, underretter den kompetente myndighed omgående EBA
og den myndighed eller det organ, som fører tilsyn med instituttet i overensstemmelse
med direktiv (EU) 2015/849, og som har kompetence til at sikre overholdelse af nævnte
direktiv. I tilfælde af potentiel øget risiko for hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme samarbejder den kompetente myndighed og den myndighed eller det organ,
som fører tilsyn med instituttet i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849, og
som har kompetence til at sikre overholdelse af nævnte direktiv, og underretter omgåen‐
de EBA om deres fælles vurdering. Den kompetente myndighed træffer om nødvendigt
foranstaltninger i overensstemmelse med dette direktiv.«
29) Artikel 98 ændres således:
a) I stk. 1 udgår litra j).
b) Stk. 5 affattes således:
»5. Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter
institutternes eksponering for renterisici som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.
Tilsynsbeføjelserne udøves i mindst følgende tilfælde:
a) når der er tale om et institut, hvor den økonomiske værdi af dets kapitalgrundlag
som omhandlet i artikel 84, stk. 1, falder med mere end 15 % af dets kernekapital
som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne som anført i et af de
seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter
b) når et institut oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som omhandlet
i artikel 84, stk. 1, som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne
som anført i et af de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anven‐
delse på renter.
Uanset andet afsnit har de kompetente myndigheder ikke pligt til at udøve tilsynsbe‐
føjelser, hvis de på grundlag af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i dette
stykke, finder, at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige
aktiviteter er hensigtsmæssig, og at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for
renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.
Med henblik på dette stykke forstås ved »tilsynsbeføjelser« beføjelserne i artikel 104,
stk. 1, eller beføjelsen til at angive andre modellerings- og parameterantagelser end
dem, som EBA har identificeret i medfør af nærværende artikels stk. 5a, litra b), og
som skal afspejles af institutterne i deres beregning af den økonomiske værdi af deres
kapitalgrundlag i henhold til artikel 84, stk. 1.«
c) Følgende stykke indsættes:
»5a. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere følgende med henblik på stk. 5:
398
a) de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, jf. stk. 5, andet afsnit, litra a), og
de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, jf. stk. 5, andet afsnit, litra b), som
finder anvendelse på renter for hver valuta
b) på baggrund af internationalt vedtagne tilsynsmæssige standarder de fælles mo‐
dellerings- og parameterantagelser, bortset fra adfærdsmæssige antagelser, som
institutterne skal afspejle i deres beregninger af den økonomiske værdi af deres
kapitalgrundlag, jf. stk. 5, andet afsnit, litra a), begrænset til:
i) behandlingen af instituttets eget kapitalgrundlag
ii) medtagelse, sammensætning og diskontering af rentefølsomme pengestrøm‐
me, som stammer fra instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster,
herunder behandling af handelsmargener og andre spændkomponenter
iii) anvendelse af dynamiske eller statiske balancemodeller og den deraf følgen‐
de behandling af amortiserede og forfaldne positioner
c) på baggrund af internationalt vedtagne standarder de fælles modellerings- og
parameterantagelser, bortset fra adfærdsmæssige antagelser, som institutterne skal
afspejle i deres beregning af nettorenteindtægter, jf. stk. 5, andet afsnit, litra b),
og som er begrænset til:
i) medtagelse og sammensætning af rentefølsomme pengestrømme, som stam‐
mer fra instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster, herunder
behandling af handelsmargener og andre spændkomponenter
ii) anvendelse af dynamiske eller statiske balancemodeller og den deraf følgen‐
de behandling af amortiserede og forfaldne positioner
iii) den periode, i hvilken fremtidige nettorenteindtægter måles
d) hvad der udgør en stor nedgang som omhandlet i stk. 5, andet afsnit, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissi‐
onen senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i
første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse
med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»8. EBA vurderer muligheden for medtagelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæs‐
sige risici i den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder.
Med henblik på første afsnit skal EBA᾽s vurdering mindst omfatte følgende:
a) udarbejdelse af en ensartet definition af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssi‐
ge risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici. Sidstnævnte omfatter risici
vedrørende nedskrivning af aktiver på grund af reguleringsmæssige ændringer
b) udarbejdelse af passende kvalitative og kvantitative kriterier for vurdering af
indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på institutters
finansielle stabilitet på kort, mellemlang og lang sigt. Sådanne kriterier omfatter
stresstestprocesser og scenarieanalyser for at vurdere indvirkningen af miljømæs‐
399
sige, sociale og ledelsesmæssige risici i scenarier med forskellige alvorligheds‐
grader
c) ordninger, processer, mekanismer og strategier, som institutter skal indføre for at
identificere, vurdere og styre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
d) analysemetoder og -redskaber til at vurdere indvirkningen af miljømæssige, soci‐
ale og ledelsesmæssige risici på institutters udlånsaktiviteter og aktiviteter vedrø‐
rende finansiel formidling.
EBA forelægger senest den 28. juni 2021 en rapport om sine resultater for Kommissio‐
nen, Europa-Parlamentet og Rådet.
På grundlag af resultaterne i rapporten kan EBA, hvis det er relevant, i overensstem‐
melse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, vedtage retningslinjer for ensar‐
tet medtagelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i den tilsynskontrol-
og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder gennemfører.«
30) I artikel 99, stk. 2, udgår litra b).
31) Artikel 103 udgår.
32) Artikel 104 ændres således:
a) Stk. 1 og 2 affattes således:
»1. Med henblik på dette direktivs artikel 97, artikel 98, stk. 4 og 5, artikel 101, stk.
4, og artikel 102 samt anvendelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 har de kompetente
myndigheder mindst beføjelse til:
a) at stille krav om, at institutterne har et yderligere kapitalgrundlag ud over de krav,
der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, på de betingelser, der er fastsat i
dette direktivs artikel 104a
b) at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværk‐
sættes i overensstemmelse med artikel 73 og 74, styrkes
c) at stille krav om, at institutterne fremlægger en plan for fornyet opfyldelse af
tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, og fastsætte en
frist for dens gennemførelse, herunder forbedringer af den pågældende plan med
hensyn til anvendelsesområde og frist
d) at stille krav om, at institutterne anvender en bestemt nedskrivningspolitik eller
behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskravene
e) at begrænse institutternes forretningsområde, transaktioner eller netværk eller
stille krav om at opgive aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et instituts
soliditet
f) at stille krav om, at risikoen i forbindelse med institutternes virksomhed, produk‐
ter og systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres
g) at stille krav om, at institutterne begrænser variabel aflønning som en procentdel
af nettoindkomsten, når dette er uforeneligt med opretholdelsen af et sundt kapi‐
talgrundlag
h) at stille krav om, at institutterne anvender nettooverskuddet til at styrke kapital‐
grundlaget
400
i) at stille krav om, at et institut begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebe‐
taling til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalin‐
strumenter, hvis dette forbud ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets
side
j) at stille krav om yderligere eller hyppigere rapportering, herunder rapportering
om kapitalgrundlag, likviditet og gearing
k) at indføre særlige likviditetskrav, herunder begrænsning af manglende løbetids‐
match mellem aktiver og passiver
l) at stille yderligere oplysningskrav.
2. Med henblik på stk. 1, litra j), kan de kompetente myndigheder kun stille krav
om yderligere eller hyppigere rapportering til institutter, såfremt de pågældende krav
er hensigtsmæssige og står i rimeligt forhold til det formål, som oplysningerne er
nødvendige til, og de ønskede oplysninger ikke er overlappende.
Med henblik på artikel 97-102 anses yderligere oplysninger, der kan kræves af institut‐
ter, for overlappende, såfremt de samme eller væsentligt de samme oplysninger på
anden måde allerede er rapporteret til den kompetente myndighed eller kan udarbejdes
af den kompetente myndighed.
Den kompetente myndighed må ikke kræve, at et institut rapporterer yderligere op‐
lysninger, såfremt den tidligere har modtaget oplysningerne i et andet format eller
en anden detaljeringsgrad, og det andet format eller den anden detaljeringsgrad ikke
forhindrer den kompetente myndighed i at udarbejde oplysninger af samme kvalitet og
pålidelighed som dem, der kan udarbejdes på grundlag af de yderligere oplysninger,
som ellers ville blive rapporteret.«
b) Stk. 3 udgår.
33) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 104a
Krav om yderligere kapitalgrundlag
1. De kompetente myndigheder stiller krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk.
1, litra a), såfremt de på grundlag af kontrollerne ifølge artikel 97 og 101 konstaterer en af
følgende situationer for et enkelt institut:
a) instituttet er eksponeret for risici eller risikoelementer, som ikke er omfattet eller ikke
er tilstrækkeligt omfattet, jf. nærværende artikels stk. 2, af kapitalgrundlagskravene i
tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, og i kapitel 2 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 *7
b) instituttet opfylder ikke kravene i artikel 73 og 74 i dette direktiv eller i artikel 393 i
forordning (EU) nr. 575/2013, og det er usandsynligt, at andre tilsynsforanstaltninger
vil være tilstrækkelige til at sikre, at disse krav kan opfyldes inden for et passende
tidsrum
401
c) reguleringerne, jf. artikel 98, stk. 4, anses for utilstrækkelige til at gøre det muligt
for instituttet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide
væsentlige tab under normale markedsvilkår
d) den vurdering, der er udført i henhold til artikel 101, stk. 4, har afdækket, at den
manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af den tilladte metode sandsynligvis
medfører utilstrækkelige kapitalgrundlagskrav
e) instituttet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau
af yderligere kapitalgrundlag til at dække den vejledning, som er blevet meddelt i
henhold til artikel 104b, stk. 3
f) andre institutspecifikke situationer, som af den kompetente myndighed anses for at give
anledning til væsentlige tilsynsmæssige betænkeligheder.
De kompetente myndigheder stiller kun krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104,
stk. 1, litra a), for at dække de risici, som individuelle institutter påtager sig som følge
af deres aktiviteter, herunder de risici, der afspejler en bestemt økonomisk udviklings og
markedsudviklings indvirkning på et individuelt instituts risikoprofil.
2. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), anses risici eller risikoelementer kun for
ikke at være omfattet eller for ikke at være tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene
i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, og i kapitel 2 i forordning
(EU) 2017/2402, såfremt den størrelse, type og fordeling af kapital, der anses for passende
af den kompetente myndighed under hensyntagen til tilsynskontrollen af den vurdering, som
instituttet har gennemført i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 73, stk. 1, er
højere end kapitalgrundlagskravene, jf. tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr.
575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
Med henblik på første afsnit vurderer de kompetente myndigheder under hensyntagen til det
enkelte instituts risikoprofil de risici, som instituttet er eksponeret for, herunder:
a) institutspecifikke risici eller elementer af sådanne risici, som udtrykkeligt er udelukket
fra eller ikke udtrykkeligt er nævnt i kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende
del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402
b) institutspecifikke risici eller elementer af sådanne risici, som sandsynligvis undervurde‐
res trods opfyldelse af de gældende krav i tredje, fjerde og syvende del af forordning
(EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
I det omfang risici eller risikoelementer er omfattet af overgangsbestemmelser eller over‐
gangsordninger i dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013, anses de ikke for risici
eller elementer af sådanne risici, som sandsynligvis undervurderes trods opfyldelse af de
gældende krav i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i
forordning (EU) 2017/2402.
Med henblik på første afsnit omfatter den kapital, der anses for passende, alle risici eller
risikoelementer, der er udpeget som væsentlige ifølge den vurdering, der er fastsat i nærvæ‐
rende stykkes andet afsnit, og som ikke er omfattet af eller ikke er tilstrækkeligt omfattet af
kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i
kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
402
Renterisici, der følger af positioner i forbindelse med ikkehandelsmæssige aktiviteter, kan
som minimum anses for væsentlige i de tilfælde, der er nævnt i artikel 98, stk. 5, medmindre
de kompetente myndigheder ved foretagelsen af kontrollen og vurderingen når til den konklu‐
sion, at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er
hensigtsmæssig, og at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for renterisiko som
følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.
3. Når et yderligere kapitalgrundlag kræves for at tage højde for andre risici end risikoen
for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i
forordning (EU) nr. 575/2013, fastsætter de kompetente myndigheder det krævede niveau
af yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende artikels stk. 1, litra a), som forskellen mellem
den kapital, der anses for passende i henhold til stk. 2 i nærværende artikel, og de relevante
kapitalgrundlagskrav i tredje og fjerde del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i
forordning (EU) 2017/2402.
Når et yderligere kapitalgrundlag kræves for at tage højde for risikoen for overdreven gea‐
ring, som ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr.
575/2013, fastsætter de kompetente myndigheder det krævede niveau af yderligere kapital‐
grundlag, jf. denne artikels stk. 1, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for
passende i henhold til stk. 2 i nærværende artikel, og de relevante kapitalgrundlagskrav i
tredje og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013.
4. Instituttet skal opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, som den kompetente myndig‐
hed har pålagt i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), med kapitalgrundlag, som opfylder
følgende betingelser:
a) mindst tre fjerdedele af kravet om yderligere kapitalgrundlag opfyldes med kernekapi‐
tal
b) mindst tre fjerdedele af den i litra a) omhandlede kernekapital består af egentlig kerne‐
kapital.
Uanset første afsnit kan den kompetente myndighed pålægge instituttet at opfylde kravet om
yderligere kapitalgrundlag med en højere andel af kernekapital eller egentlig kernekapital ef‐
ter behov og under hensyntagen til de specifikke forhold, der gør sig gældende for instituttet.
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærvæ‐
rende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), som de kompetente myndigheder har pålagt for
at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at
opfylde følgende:
a) kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr.
575/2013
b) det kombinerede bufferkrav
c) den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i nærværende direktivs
artikel 104b, stk. 3, når denne vejledning omhandler andre risici end risikoen for
overdreven gearing.
403
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærvæ‐
rende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), som de kompetente myndigheder har pålagt for at
tage højde for risikoen for overdreven gearing, der ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92,
stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
a) kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013
b) gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013
c) den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i nærværende direktivs
artikel 104b, stk. 3, når denne vejledning omhandler andre risici end risikoen for
overdreven gearing.
5. Den kompetente myndighed skal skriftligt over for hvert institut begrunde beslutningen om
at stille krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), ved mindst at give
en klar redegørelse for den udførlige vurdering af de elementer, der er omhandlet i nærværen‐
de artikels stk. 1-4. Denne begrundelse skal i det tilfælde, der er anført i nærværende artikels
stk. 1, litra e), omfatte en specifik begrundelse for, at indførelse af vejledning om yderligere
kapitalgrundlag ikke længere anses for tilstrækkelig.
Artikel 104b
Vejledning om yderligere kapitalgrundlag
1. I henhold til de strategier og processer, der er omhandlet i artikel 73, fastsætter institutter
deres interne kapital på et passende kapitalgrundlagsniveau, som er tilstrækkeligt til at omfat‐
te alle de risici, som et institut er eksponeret mod, og til at sikre, at instituttets kapitalgrundlag
kan absorbere potentielle tab, som følger af stressscenarier, herunder dem, der identificeres i
forbindelse med stresstesten som led i tilsynsprocessen, jf. artikel 100.
2. De kompetente myndigheder fører regelmæssigt tilsyn med det niveau for intern kapital,
der fastsættes af hvert institut i henhold til denne artikels stk. 1, som led i de tilsyn og vurde‐
ringer, der gennemføres i henhold til artikel 97 og 101, herunder resultaterne af stresstesten
omhandlet i artikel 100.
I henhold til dette tilsyn fastsætter de kompetente myndigheder for hvert institut det overord‐
nede kapitalgrundlag, som de anser for passende.
3. De kompetente myndigheder meddeler institutterne deres vejledning om yderligere kapital‐
grundlag.
Vejledningen om yderligere kapitalgrundlag er det kapitalgrundlag, der overstiger størrelsen
af det relevante kapitalgrundlag, der kræves i medfør af tredje, fjerde og syvende del af
forordning (EU) nr. 575/2013, kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, artikel 104, stk. 1, litra
a), og artikel 128, stk. 6, i dette direktiv eller i medfør af artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU)
nr. 575/2013, alt efter hvad der er relevant, og som er nødvendigt for at nå op på det samlede
404
kapitalgrundlag, som de kompetente myndigheder anser for passende, jf. nærværende artikels
stk. 2.
4. De kompetente myndigheders vejledning om yderligere kapitalgrundlag, jf. denne artikels
stk. 3, skal være institutspecifik. Vejledningen kan kun omfatte risici, som er nævnt i kravet
om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i det omfang den
omfatter aspekter af disse risici, som ikke allerede er omfattet af dette krav.
5. Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde den vejledning om yderligere kapitalgrundlag,
som er meddelt i overensstemmelse med stk. 3 for at tage højde for andre risici end risikoen
for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
a) kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr.
575/2013
b) det krav i artikel 104a, som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for
andre risici end risikoen for overdreven gearing, og det kombinerede bufferkrav.
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde den vejledning om yderligere kapitalgrundlag,
som er meddelt i overensstemmelse med stk. 3 for at tage højde for risikoen for overdreven
gearing, må ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra
d), i forordning (EU) nr. 575/2013, det krav i nærværende direktivs artikel 104a, som de
kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for risikoen for overdreven gearing,
eller gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013.
6. Manglende overholdelse af vejledningen, jf. denne artikels stk. 3, udløser ikke restriktio‐
nerne i nærværende direktivs artikel 141 eller 141b, hvis et institut opfylder de relevante
kapitalgrundlagskrav i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i
kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, det relevante krav om yderligere kapitalgrundlag,
jf. nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), og, alt efter hvad der er relevant, det
kombinerede bufferkrav eller gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU)
nr. 575/2013.
Artikel 104c
Samarbejde med afviklingsmyndigheder
De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om krav om
yderligere kapitalgrundlag, der pålægges institutter i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a),
og om en eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt institutterne i
henhold til artikel 104b, stk. 3.
*7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en
generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transpa‐
rent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF
405
og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af
28.12.2017, s. 35).«"
34) Artikel 105, litra d), udgår.
35) Artikel 108, stk. 3, udgår.
36) Artikel 109 ændres således:
a) Stk. 2 og 3 affattes således:
»2. De kompetente myndigheder stiller krav om, at moderselskaber og datterselskaber,
der er omfattet af dette direktiv, opfylder de i afdeling II i dette kapitel fastsatte
forpligtelser på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at deres ordninger,
processer og mekanismer som krævet i afdeling II i dette kapitel er konsekvente og
velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan
fremlægges. De kompetente myndigheder sikrer navnlig, at moderselskaber og datter‐
selskaber, der er omfattet af dette direktiv, gennemfører disse ordninger, processer og
mekanismer i de af deres datterselskaber, der ikke er omfattet af dette direktiv, herunder
datterselskaber etableret i offshorefinanscentre. Disse ordninger, processer og mekanis‐
mer skal også være konsekvente og velintegrerede, og disse datterselskaber skal også
kunne fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn. Datterselskaber,
som ikke selv er omfattet af dette direktiv, skal opfylde de sektorspecifikke krav til dem
på individuelt niveau.
3. De forpligtelser, der følger af afdeling II i dette kapitel vedrørende datterselskaber,
som ikke selv er omfattet af dette direktiv, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet
i Unionen over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af afde‐
ling II strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.«
b) Følgende stykker tilføjes:
»4. Aflønningskravene i artikel 92, 94 og 95 finder ikke anvendelse på et konsolideret
niveau i følgende tilfælde:
a) datterselskaber, der er etableret i Unionen, hvis de er omfattet af særlige afløn‐
ningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter
b) datterselskaber, der er etableret i et tredjeland, såfremt de ville være omfattet af
særlige aflønningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter, hvis de var
etableret i Unionen.
5. For at undgå omgåelse af reglerne i artikel 92, 94 og 95 sørger medlemsstaterne
uanset nærværende artikels stk. 4 for, at kravene i artikel 92, 94 og 95 finder anvendelse
på medarbejdere i datterselskaber, som ikke er omfattet af dette direktiv på individuelt
niveau, hvis:
a) datterselskabet er enten et porteføljeadministrationsselskab eller et selskab, der
leverer de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 2), 3),
4), 6) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og
b) de pågældende medarbejdere har fået mandat til at udføre arbejde, der har direkte
væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil eller virksomhed inden for
koncernen.
406
6. Uanset denne artikels stk. 4 og 5 kan medlemsstaterne anvende artikel 92, 94 og 95
på konsolideret niveau på en bredere gruppe af datterselskaber og deres medarbejdere.«
37) Artikel 111 affattes således:
»Artikel 111
Fastlæggelse af den konsoliderende tilsynsmyndighed
1. Hvis et moderselskab er et moderkreditinstitut i en medlemsstat eller et moderkreditinstitut
i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører
tilsyn med dette moderselskab i medlemsstaten eller med moderkreditinstituttet i Unionen på
individuelt niveau.
Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinveste‐
ringsselskab i Unionen, og hvis ingen af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves
tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette
moderinvesteringsselskab i medlemsstaten eller med moderinvesteringsselskabet i Unionen
på individuelt niveau.
Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinveste‐
ringsselskab i Unionen, og hvis mindst ét af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves
tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet eller, hvis der
er flere kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største
samlede balancesum.
2. Hvis et instituts moderselskab er et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et
blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab
i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konso‐
lideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med instituttet på individuelt
niveau.
3. Hvis to eller flere institutter, som har tilladelse i Unionen, har samme finansielle moder‐
holdingselskab i en medlemsstat, samme blandede finansielle moderholdingselskab i en med‐
lemsstat, samme finansielle moderholdingselskab i Unionen eller samme blandede finansielle
moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af:
a) den kompetente myndighed for kreditinstituttet, hvis der kun er ét kreditinstitut inden
for samme koncern
b) den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum,
hvis der er flere kreditinstitutter inden for samme koncern, eller
c) den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balance‐
sum, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter.
4. Hvis konsolidering er påkrævet i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 6, i forordning (EU)
nr. 575/2013, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kredit‐
instituttet med den største samlede balancesum eller, hvis koncernen ikke omfatter nogen
407
kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største
samlede balancesum.
5. Uanset stk. 1, tredje afsnit, stk. 3, litra b), og stk. 4, er den konsoliderende tilsynsmyn‐
dighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end
ét kreditinstitut inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på
individuelt niveau med et eller flere kreditinstitutter inden for koncernen, hvis den samlede
balancesum for disse kreditinstitutter, som er underlagt tilsyn, er højere end den samlede
balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden kompetent myndighed fører tilsyn med
på individuelt niveau.
Uanset stk. 3, litra c), er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myn‐
dighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét investeringsselskab inden for
samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et
eller flere investeringsselskaber inden for koncernen med den højeste balancesum i alt.
6. I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at anvende
kriterierne i stk. 1, 3 og 4 og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve tilsyn på
konsolideret niveau, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne anført heri
under hensyntagen til de berørte institutter og den relative betydning af deres aktiviteter i
de relevante medlemsstater eller behovet for at sikre kontinuitet i den samme kompetente
myndigheds tilsyn på konsolideret niveau. I så fald har moderinstituttet i Unionen, det
finansielle moderholdingselskab i Unionen, det blandede finansielle moderholdingselskab i
Unionen eller instituttet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant,
ret til at blive hørt, inden de kompetente myndigheder træffer en beslutning.
7. De kompetente myndigheder underretter straks Kommissionen og EBA om enhver aftale,
der falder ind under stk. 6.«
38) Artikel 113 affattes således:
»Artikel 113
Fælles beslutninger om institutspecifikke tilsynskrav
1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder med ansvar for
tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller af et finansielt moderholdingsel‐
skab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen skal gøre alt, hvad der
står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning:
a) om anvendelse af artikel 73 og 97 til at bestemme, om størrelsen af koncernens kon‐
soliderede kapitalgrundlag svarer til dens finansielle situation og risikoprofil og det
krævede kapitalgrundlags størrelse med henblik på anvendelse af artikel 104, stk. 1,
litra a), på hver enhed i koncernen på konsolideret niveau
b) om foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle væsentlige spørgsmål og undersøgelsesre‐
sultater vedrørende likviditetstilsyn, herunder tilstrækkeligheden af den strukturering og
408
behandling af risici, som kræves i henhold til artikel 86, og behovet for institutspecifik‐
ke likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 105
c) om en eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 104b,
stk. 3.
2. De i stk. 1 nævnte fælles beslutninger træffes:
a) med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), inden for fire måneder efter den kon‐
soliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for
koncernen i overensstemmelse med artikel 104a for de andre relevante kompetente
myndigheder
b) med henblik på denne artikels stk. 1, litra b), inden for fire måneder efter den konsoli‐
derende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport med en vurdering af koncernens
likviditetsrisikoprofil i overensstemmelse med artikel 86 og 105
c) med henblik på denne artikels stk. 1, litra c), inden for fire måneder efter den kon‐
soliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for
koncernen i overensstemmelse med artikel 104b.
Der skal også i de i nærværende artikels stk. 1 nævnte fælles beslutninger tages behørigt
hensyn til de risikovurderinger af datterselskaber, der foretages af de relevante kompetente
myndigheder i henhold til artikel 73, 97, 104a og 104b.
De i stk. 1, litra a) og b), nævnte fælles beslutninger skal fremgå af dokumenter, der inde‐
holder de fulde begrundelser, som af den konsoliderende tilsynsmyndighed skal sendes til
moderinstituttet i Unionen. I tilfælde af uenighed hører den konsoliderende tilsynsmyndighed
EBA efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder. Den konsolide‐
rende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.
3. Foreligger der ikke en sådan fælles beslutning fra de kompetente myndigheder inden for de
frister, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed
beslutning om anvendelse af dette direktivs artikel 73, 86 og 97, artikel 104, stk. 1, litra a),
artikel 104b og artikel 105 på konsolideret niveau efter behørig hensyntagen til de risikovur‐
deringer af datterselskaber, der er foretaget af de relevante kompetente myndigheder. Har en
af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af de i nærværende artikels stk. 2
nævnte frister henvist sagen til EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010,
udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin beslutning og afventer den afgørelse,
som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin
beslutning i overensstemmelse med EBA᾽s afgørelse. De perioder, der er nævnt i nærværende
artikels stk. 2, anses for at være forligsperioder i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1093/2010. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelsen af henvisningen
til EBA. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles
beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA.
Beslutningen om anvendelse af dette direktivs artikel 73, 86 og 97, og artikel 104, stk. 1,
litra a), artikel 104b og artikel 105 træffes af de respektive kompetente myndigheder, der har
ansvaret for tilsyn med datterselskaber af et moderkreditinstitut i Unionen eller et finansielt
moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen,
på individuelt eller delkonsolideret niveau efter behørig hensyntagen til de synspunkter og
409
forbehold, som den konsoliderende tilsynsmyndighed har givet udtryk for. Hvis en af de
pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af en af de i nærværende artikels stk.
2 nævnte frister har henvist sagen til EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1093/2010, udskyder de konsoliderende tilsynsmyndigheder deres beslutning og afventer den
afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning,
og træffer deres beslutning i overensstemmelse med EBA᾽s afgørelse. De perioder, der er
nævnt i nærværende artikels stk. 2, anses for at være forligsperioder i overensstemmelse
med nævnte forordning. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelsen af
henvisningen til EBA. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en
fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA.
Beslutningerne skal fremgå af et dokument, der indeholder de fulde begrundelser, og skal
tage hensyn til den risikovurdering og de synspunkter og forbehold, som andre kompetente
myndigheder har givet udtryk for i de i stk. 2 nævnte perioder. Den konsoliderende tilsyns‐
myndighed sender dokumentet til alle de berørte kompetente myndigheder og til moderinsti‐
tuttet i Unionen.
Når EBA er blevet hørt, tager alle kompetente myndigheder hensyn til dens råd og redegør
for enhver væsentlig afvigelse derfra.
4. De i stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og de beslutninger, der træffes af de kompetente
myndigheder, hvis der ikke foreligger en fælles beslutning, jf. stk. 3, anses for at være
endelige og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
De i denne artikels stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og enhver beslutning, der træffes,
når der ikke foreligger en fælles beslutning i overensstemmelse med denne artikels stk. 3,
ajourføres én gang om året eller under ekstraordinære omstændigheder, hvis en kompetent
myndighed med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller
et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab
i Unionen indgiver en skriftlig og fuldt begrundet anmodning til den konsoliderende tilsyns‐
myndighed om ajourføring af beslutningen om anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), og
artikel 104b og 105. Under disse ekstraordinære omstændigheder kan ajourføringen tages
op på bilateralt grundlag mellem den konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente
myndighed, der fremsætter anmodningen.
5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at sikre ensarte‐
de betingelser for anvendelsen af den i denne artikel nævnte fælles beslutningsproces med
hensyn til anvendelsen af artikel 73, 86, 97, artikel 104, stk. 1, litra a), og artikel 104b og 105,
med henblik på at lette de fælles beslutninger.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissio‐
nen senest den 1. juli 2014.
410
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførel‐
sesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
39) I artikel 115 tilføjes følgende stykke:
»3. Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente myndighed i
den medlemsstat, hvor et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab,
som er godkendt i henhold til artikel 21a, er etableret, indgås koordinerings- og samarbejds‐
ordningerne, jf. nærværende artikels stk. 1, også med den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor moderselskabet er etableret.«
40) Artikel 116 ændres således:
a) Følgende stykke indsættes:
»1a. Med henblik på at lette opgaverne nævnt i dette direktivs artikel 112, stk. 1,
artikel 114, stk. 1, og artikel 115, stk. 1, etablerer den konsoliderende tilsynsmyndighed
også tilsynskollegier, når alle grænseoverskridende datterselskaber af et moderinstitut
i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt mo‐
derholdingselskab i Unionen har hovedkontor i tredjelande, forudsat at tredjelandenes
tilsynsmyndigheder er omfattet af fortrolighedskrav, der svarer til kravene i kapitel
1, afdeling II, i dette direktiv, og, hvor det er relevant, i artikel 76 og 81 i direktiv
2014/65/EU.«
b) I stk. 6 tilføjes følgende afsnit:
»Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et finansielt holdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a, er
etableret, kan deltage i det relevante tilsynskollegium.«
41) I artikel 117 tilføjes følgende stykker:
»5. Kompetente myndigheder, finansielle efterretningsenheder og myndigheder, der har det
offentlige ansvar for tilsyn med de forpligtede enheder, der er anført i direktiv (EU) 2015/849,
artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), vedrørende overholdelse af dette direktiv, samarbejder tæt med
hinanden inden for deres respektive kompetenceområder og giver hinanden oplysninger, der
er relevante for deres respektive opgaver i henhold til dette direktiv, forordning (EU) nr.
575/2013 og direktiv (EU) 2015/849 forudsat, at dette samarbejde og denne udveksling af
oplysninger ikke påvirker en igangværende undersøgelse, efterforskning eller retsforfølgning
i overensstemmelse med den strafferetlige eller administrative lovgivning i den medlemsstat,
hvor den kompetente myndighed, finansielle efterretningsenhed eller myndighed, der har det
offentlige ansvar for tilsyn med de forpligtede enheder, der er anført i direktiv (EU) 2015/849,
artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), er beliggende.
EBA kan på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning
(EU) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed vedrørende
koordinering af tilsynsvirksomheden som omhandlet i denne artikel.
6. Senest den 1. januar 2020 offentliggør EBA, i overensstemmelse med artikel 16 i forord‐
ning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer, der præciserer, hvordan samarbejdet og udvekslingen
411
af oplysninger, jf. nærværende artikels stk. 5, skal foregå, navnlig vedrørende grænseoverskri‐
dende koncerner og i forbindelse med konstatering af alvorlige overtrædelser af reglerne til
bekæmpelse af hvidvask af penge.«
42) Artikel 119, stk. 1, affattes således:
»1. Medlemsstaterne vedtager alle nødvendige foranstaltninger for at medtage finansielle
holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber i det konsoliderede tilsyn, jf. dog
artikel 21a.«
43) Artikel 120, stk. 2, affattes således:
»2. Hvis et blandet finansielt holdingselskab er underlagt ens bestemmelser i dette direktiv
og i direktiv 2009/138/EF, især med hensyn til risikobaserede tilsyn, har den konsoliderende
tilsynsmyndighed efter aftale med den koncerntilsynsførende i forsikringssektoren, mulighed
for kun at anvende de bestemmelser i direktivet, der vedrører den vigtigste finansielle sektor,
jf. definitionen i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, på det blandede finansielle holdingsel‐
skab.«
44) I artikel 125, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed for en koncern med et blandet finansielt moder‐
holdingselskab i medfør af dette direktivs artikel 111 er forskellig fra den koordinator, der
er fastsat i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/87/EF, samarbejder den konso‐
liderende tilsynsmyndighed og koordinatoren med henblik på anvendelsen af nærværende
direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret niveau. For at lette og etablere et
effektivt samarbejde skal den konsoliderende tilsynsmyndighed og koordinatoren råde over
skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger.«
45) I artikel 128 indsættes følgende stykker efter stk. 1:
»Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde det
kombinerede bufferkrav i nærværende artikels stk. 1, nr. 6), til at opfylde nogen af kravene
i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, de krav om yderligere
kapitalgrundlag, der pålægges i dette direktivs artikel 104a til at afhjælpe andre risici end risi‐
koen for overdreven gearing, og den vejledning, som er blevet meddelt i overensstemmelse
med dette direktivs artikel 104b, stk. 3, til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven
gearing.
Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde et af
elementerne i deres kombinerede bufferkrav, til at opfylde de øvrige relevante elementer af
deres kombinerede bufferkrav.
Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde det kombi‐
nerede bufferkrav i denne artikels stk. 1, nr. 6), til at opfylde de risikobaserede elementer af
kravene i artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 45c og 45d i direktiv
2014/59/EU.«
46) Artikel 129 og 130 affattes således:
412
»Artikel 129
Krav om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer
1. Ud over den egentlige kernekapital, der opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravene
i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, pålægger medlemssta‐
terne institutterne at opretholde en kapitalbevaringsbuffer af egentlig kernekapital, der er
lig med 2,5 % af deres samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, i nævnte forordning på individuelt eller konsolideret niveau, jf. første del,
afsnit II, i nævnte forordning.
2. Uanset stk. 1 kan en medlemsstat undtage små og mellemstore investeringsselskaber fra at
opfylde kravene i stk. 1, hvis en sådan undtagelse ikke udgør en trussel mod medlemsstatens
finansielle systems stabilitet.
Beslutninger om at anvende den i første afsnit omhandlede undtagelse skal være fuldt
begrundet, skal omfatte en forklaring på, hvorfor undtagelsen ikke udgør en trussel mod
medlemsstatens finansielle systems stabilitet, og skal indeholde en nøjagtig definition af de
små og mellemstore investeringsselskaber, der skal undtages.
Medlemsstater, der beslutter at anvende den i første afsnit omhandlede undtagelse, underretter
ESRB herom. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og
de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater.
3. Med henblik på stk. 2 udpeger medlemsstaterne en myndighed, der skal være ansvarlig
for anvendelsen af denne artikel. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den
udpegede myndighed.
4. Med henblik på stk. 2 kategoriseres investeringsselskaber som små eller mellemstore i
overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF *8.
5. Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, gøres det til genstand for de
restriktioner på udlodninger, der er omhandlet i artikel 141, stk. 2 og 3.
Artikel 130
Krav om at opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer
1. Medlemsstaterne pålægger institutterne at opretholde en institutspecifik kontracyklisk
kapitalbuffer svarende til deres samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmel‐
se med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 multipliceret med det vægtede
gennemsnit af de kontracykliske buffersatser beregnet i overensstemmelse med nærværende
413
direktivs artikel 140 på individuelt og konsolideret niveau, jf. første del, afsnit II, i nævnte
forordning. Denne buffer består af den egentlige kernekapital.
2. Uanset stk. 1 kan en medlemsstat undtage små og mellemstore investeringsselskaber fra at
opfylde kravene i stk. 1, hvis en sådan undtagelse ikke udgør en trussel mod medlemsstatens
finansielle systems stabilitet.
Beslutninger om at anvende den i første afsnit omhandlede undtagelse skal være fuldt
begrundet, skal omfatte en forklaring på, hvorfor undtagelsen ikke udgør en trussel mod
medlemsstatens finansielle systems stabilitet, og skal indeholde en nøjagtig definition af de
små og mellemstore investeringsselskaber, der skal undtages.
Medlemsstater, der beslutter at anvende den i første afsnit omhandlede undtagelse, underretter
ESRB herom. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og
de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater.
3. Med henblik på stk. 2 udpeger medlemsstaterne en myndighed, der skal være ansvarlig
for anvendelsen af denne artikel. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den
udpegede myndighed.
4. Med henblik på stk. 2 kategoriseres investeringsselskaber som små og mellemstore i
overensstemmelse med henstilling 2003/361/EF.
5. Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, gøres det til genstand for de
restriktioner på udlodninger, der er omhandlet i artikel 141, stk. 2 og 3.
*8 Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksom‐
heder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).«"
47) Artikel 131 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, der skal være ansvarlig for på konsolide‐
ret niveau at identificere G-SII᾽er og på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret
niveau, alt efter hvad der er relevant, at identificere andre systemisk vigtige institutter
(O-SII᾽er), som er meddelt tilladelse i deres jurisdiktion. Denne myndighed er den
kompetente myndighed eller den udpegede myndighed. Medlemsstaterne kan udpege
mere end én myndighed.
G-SII᾽er er:
a) en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderhol‐
dingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen
eller
414
b) et institut, der ikke er et datterselskab af et moderinstitut i Unionen, et finansielt
moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i
Unionen.
O-SII᾽er kan enten være et institut eller en koncern under ledelse af et moderinstitut
i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt moderhol‐
dingselskab i Unionen, et moderinstitut i en medlemsstat, et finansielt moderholding‐
selskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlems‐
stat.«
b) Følgende stykke indsættes:
»2a. En supplerende metode til identifikation af G-SII᾽er bygger på følgende kriterier:
a) de kriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra a)-d)
b) koncernens grænseoverskridende virksomhed, bortset fra koncernens virksomhed
på tværs af deltagende medlemsstater, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 *9.
Hver kategori gives samme vægtning og består af kvantificerbare indikatorer. For de
kategorier, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra a), skal indikato‐
rerne være de samme som de tilsvarende indikatorer, der er fastsat i henhold til stk. 2.
Den supplerende identifikationsmetode skal for hver af de i stk. 1 omhandlede enheder,
der vurderes, give et supplerende samlet tal, på grundlag af hvilket kompetente eller
udpegede myndigheder kan træffe en af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 10,
litra c).
*9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om
ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse
investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en
fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af
30.7.2014, s. 1).«"
c) Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
»EBA udsteder efter høring af ESRB senest den 1. januar 2015, i overensstemmelse
med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer for kriterierne til fastlæg‐
gelse af betingelserne for anvendelse af dette stykke i forbindelse med vurderingen af
O-SII᾽er. I disse retningslinjer tages der hensyn til internationale regler for nationale,
systemisk vigtige institutter og til særlige EU-forhold og særlige nationale forhold.
Efter at have hørt ESRB aflægger EBA senest den 31. december 2020 rapport til
Kommissionen om den hensigtsmæssige metode til udformning og kalibrering af O-
SII-buffersatserne.«
d) Stk. 5 affattes således:
415
»5. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed kan på konsolideret,
delkonsolideret eller individuelt niveau, alt efter hvad der er relevant, kræve, at hvert
O-SII opretholder en O-SII-buffer på op til 3 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb
beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
under hensyntagen til kriterierne for identifikation af O-SII᾽et. Denne buffer består af
egentlig kernekapital.«
e) Følgende stykke indsættes:
»5a. Med forbehold af Kommissionens tilladelse som omhandlet i dette stykkes tredje
afsnit kan den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed på konsolideret,
delkonsolideret eller individuelt niveau, alt efter hvad der er relevant, kræve, at hvert
O-SII opretholder en O-SII-buffer på mere end 3 % af det samlede risikoekspone‐
ringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr.
575/2013. Denne buffer består af egentlig kernekapital.
ESRB forelægger inden for seks uger efter modtagelsen af den i nærværende artikels
stk. 7 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt O-SII-
bufferen anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen
om bufferen i henhold til artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen vedtager senest tre måneder efter, at ESRB har fremsendt den i stk.
7 omhandlede underretning til Kommissionen, og under hensyntagen til vurderingen
fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis den er overbevist om, at O-SII-bufferen ikke
får uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i
andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring
for det indre markeds korrekte funktion, en retsakt, som bemyndiger den kompetente
myndighed eller den udpegede myndighed til at vedtage den foreslåede foranstaltning.«
f) I stk. 7 affattes indledningen således:
»7. Inden fastsættelsen eller genfastsættelsen af O-SII-bufferen underretter den kompe‐
tente myndighed eller den udpegede myndighed ESRB en måned inden offentliggørel‐
sen af den i stk. 5 omhandlede beslutning og ESRB tre måneder inden offentliggørelsen
af den kompetente myndigheds eller den udpegede myndigheds i stk. 5a omhandlede
beslutning. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA
og de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater. Sådan under‐
retning gør nærmere rede for:«.
g) Stk. 8 affattes således:
»8. Såfremt et O-SII er et datterselskab af enten et G-SII eller et O-SII, der enten er
et institut eller en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen og er underlagt
en O-SII-buffer på konsolideret niveau, må den buffer, der gælder på individuelt eller
delkonsolideret niveau for O-SII᾽et, ikke overstige det laveste af følgende, jf. dog
artikel 133 og nærværende artikels stk. 5:
a) summen af den højeste af den G-SII- eller O-SII-buffersats, der finder anvendelse
på koncernen på konsolideret niveau, og 1 % af det samlede risikoeksponerings‐
416
beløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr.
575/2013 og
b) 3 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med ar‐
tikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller den sats, som Kommissionen
har godkendt til anvendelse på koncernen på konsolideret niveau i overensstem‐
melse med nærværende artikels stk. 5a.«
h) Stk. 9 og 10 affattes således:
»9. Der skal være mindst fem underkategorier af G-SII᾽er. Undergrænsen og grænse‐
rne mellem underkategorierne bestemmes af de tal, som identifikationsmetoden som
omhandlet i stk. 2 giver. Skæringstallene mellem to underkategorier defineres klart og
følger princippet om en konstant lineær stigning i den systemiske signifikans mellem
hver underkategori, hvilket resulterer i en lineær stigning i kravet til den egentlige
kernekapital, undtagen for underkategori fem og eventuelle tilføjede højere underkate‐
gorier. Med henblik på dette stykke er systemisk signifikans den forventede indvirkning
af G-SII᾽ets vanskeligheder på det globale finansmarked. For den laveste underkategori
fastsættes der en G-SII-buffer på 1 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet
i henhold til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, og den buffer, der er
fastsat for hver underkategori, stiger i trin på mindst 0,5 % af det samlede risikoekspo‐
neringsbeløb beregnet i henhold til nævnte forordnings artikel 92, stk. 3.
10. Med forbehold af stk. 1 og 9 og ved anvendelse af de underkategorier og skærings‐
tal, som er omhandlet i stk. 9, kan den kompetente myndighed eller den udpegede
myndighed som led i en forsvarlig tilsynsvurdering:
a) flytte et G-SII fra en lavere underkategori til en højere underkategori
b) anbringe en enhed som omhandlet i stk. 1, der har et samlet tal som omhandlet
i stk. 2, som er lavere end skæringstallet for den laveste underkategori, i denne
underkategori eller i en højere underkategori, og derved udpege den som et G-SII
c) under hensyntagen til den fælles afviklingsmekanisme på grundlag af det supple‐
rende samlede tal som omhandlet i stk. 2a flytte et G-SII fra en højere underkatego‐
ri til en lavere underkategori.«
i) Stk. 11 udgår.
j) Stk. 12 affattes således:
»12. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed underretter ESRB om
navnene på G-SII᾽erne og O-SII᾽erne og den underkategori, som hvert af G-SII᾽erne er
anbragt i. Underretningen skal indeholde en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor der
er blevet eller ikke er blevet udøvet tilsynsvurdering i overensstemmelse med stk. 10,
litra a), b) og c). ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen
og EBA og offentliggør deres navne. De kompetente myndigheder eller de udpegede
myndigheder offentliggør, hvilken underkategori hvert G-SII er anbragt i.
417
Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed reviderer hvert år iden‐
tifikationen af G-SII᾽er og O-SII᾽er og anbringelsen af G-SII᾽erne i de forskellige
underkategorier og indberetter resultatet til det pågældende systemisk vigtige institut og
til ESRB, som straks videresender resultaterne til Kommissionen og EBA. Den kompe‐
tente myndighed eller den udpegede myndighed offentliggør den ajourførte liste over
identificerede systemisk vigtige institutter og den underkategori, som hvert identificeret
G-SII er anbragt i.«
k) Stk. 13 udgår.
l) Stk. 14 og 15 affattes således:
»14. Såfremt en koncern på konsolideret niveau er underlagt en G-SII-buffer og en
O-SII-buffer, finder den højeste buffer anvendelse.
15. Såfremt et institut er underlagt en systemisk buffer, der er fastsat i overensstemmel‐
se med artikel 133, er denne buffer kumulativ med den O-SII-buffer eller G-SII-buffer,
der finder anvendelse i overensstemmelse med nærværende artikel.
Såfremt summen af den systemiske buffersats som beregnet med henblik på artikel 133,
stk. 10, 11 eller 12, og den O-SII-buffersats eller G-SII-buffersats, der finder anvendel‐
se på samme institut, er mere end 5 %, finder proceduren i nærværende artikels stk. 5a
anvendelse.«
m) Stk. 16 og 17 udgår.
n) Stk. 18 affattes således:
»18. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
i forbindelse med denne artikel at præcisere de metoder, som den kompetente myndig‐
hed eller den udpegede myndighed skal anvende til at identificere et institut eller en
koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab
i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen som et G-SII og
til at præcisere metoden til definition af underkategorierne og anbringelsen af G-SII᾽er
i underkategorier på grundlag af deres systemiske signifikans under hensyntagen til
eventuelle internationalt aftalte standarder.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissi‐
onen senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykke omhandlede regule‐
ringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
48) Artikel 132 udgår.
49) Artikel 133 og 134 affattes således:
418
»Artikel 133
Krav om at opretholde en systemisk buffer
1. Den enkelte medlemsstat kan indføre en systemisk buffer af egentlig kernekapital for den
finansielle sektor eller en eller flere undergrupper af denne sektor for alle eksponeringer
eller en undergruppe af eksponeringer, jf. denne artikels stk. 5, for at forebygge og begræn‐
se makroprudentielle eller systemiske risici, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr.
575/2013 og nærværende direktivs artikel 130 og 131, dvs. en risiko for forstyrrelse af det
finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og
realøkonomien i en bestemt medlemsstat.
2. Institutterne beregner den systemiske buffer som følger:
3. Med henblik på stk. 1 udpeger medlemsstaterne en myndighed, der skal være ansvarlig for
fastsættelsen af den systemiske buffer og identificeringen af, hvilke eksponeringer og under‐
grupper af institutter den finder anvendelse på. Denne myndighed er enten den kompetente
myndighed eller den udpegede myndighed.
4. Med henblik på nærværende artikels stk. 1 kan den relevante kompetente eller udpegede
myndighed, alt efter hvad der er relevant, pålægge institutterne at opretholde en systemisk
buffer af egentlig kernekapital beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2
på, alt efter hvad der er relevant, individuelt, konsolideret eller delkonsolideret niveau, jf.
første del, afsnit II, i forordning (EU) nr. 575/2013.
5. En systemisk buffer kan finde anvendelse på:
a) alle eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer
b) følgende sektoreksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, der fastsætter denne
buffer:
i) alle detaileksponeringer over for fysiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed i
beboelsesejendom
ii) alle eksponeringer over for juridiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed ved
pant i erhvervsejendom
iii) alle eksponeringer over for juridiske personer, bortset fra dem, der er angivet i nr. ii)
iv) alle eksponeringer over for fysiske personer, bortset fra dem, der er angivet i nr. i)
419
c) alle eksponeringer, der befinder sig i andre medlemsstater, med forbehold af stk. 12 og 15
d) de sektoreksponeringer, der er identificeret i litra b), og som befinder sig i andre med‐
lemsstater alene med det formål at kunne få anerkendt en buffersats, der er fastsat af en
anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134
e) eksponeringer, der befinder sig i tredjelande
f) undergrupper af enhver af de eksponeringskategorier, der er fastlagt i litra b).
6. EBA offentliggør efter høring af ESRB senest den 30. juni 2020, i overensstemmelse med
artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer om de relevante undergrupper af
eksponeringer, som den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed kan anvende
en systemisk buffer på i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, litra f).
7. En systemisk buffer finder anvendelse på alle eksponeringer eller en undergruppe af
eksponeringer, jf. denne artikels stk. 5, i alle institutter eller en eller flere undergrupper
af disse institutter, i forhold til hvilke myndighederne i den pågældende medlemsstat er
kompetente i henhold til dette direktiv, og fastsættes i tilpasningstrin på 0,5 procentpoint eller
multipla heraf. Der kan indføres forskellige krav til forskellige undergrupper af institutter
eller eksponeringer. Den systemiske buffer må ikke afhjælpe risici, som er omfattet af artikel
130 og 131.
8. Når den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed stiller krav om at oprethol‐
de en systemisk buffer, overholder den følgende:
a) Den systemiske buffer får ikke uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele
af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre
eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion
b) Den systemiske buffer skal tages op til revision af den kompetente myndighed eller den
udpegede myndighed mindst hvert andet år
c) Den systemiske buffer må ikke anvendes til at afhjælpe risici, som er omfattet af artikel
130 og 131.
9. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant,
underretter ESRB inden offentliggørelsen af den i stk. 13 omhandlede beslutning. ESRB
videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og de kompetente og
udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater.
Hvis det institut, som en eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datter‐
selskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, underretter den kompetente
myndighed eller den udpegede myndighed også myndighederne i denne medlemsstat.
Såfremt en systemisk buffersats anvendes på eksponeringer, der befinder sig i tredjelande,
underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der
er relevant, også ESRB. ESRB videresender straks en sådan underretning til tilsynsmyndighe‐
derne i de pågældende tredjelande.
En sådan underretning gør nærmere rede for:
420
a) de makroprudentielle eller systemiske risici i medlemsstaten
b) grundene til, at størrelsen af de makroprudentielle eller systemiske risici udgør en trussel
mod det finansielle systems stabilitet på nationalt plan og begrunder den systemiske
buffersats
c) begrundelsen for, at den systemiske buffer anses for sandsynligvis at være effektiv til at
begrænse risikoen og stå i rimeligt forhold hertil
d) en vurdering af den systemiske buffers sandsynlige positive eller negative indvirkning på
det indre marked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed
e) den eller de systemiske buffersatser, som den kompetente myndighed eller den udpegede
myndighed, alt efter hvad der er relevant, agter at pålægge, og hvilke eksponeringer disse
satser finder anvendelse på, samt hvilke institutter der er omfattet af disse satser
f) såfremt den systemiske buffersats finder anvendelse på alle eksponeringer, en begrundel‐
se for, at myndigheden finder, at den systemiske buffer ikke er overlappende i forhold til
den i artikel 131 omhandlede O-SII-buffers funktion.
Hvis beslutningen om at fastsætte den systemiske buffersats resulterer i en mindskelse eller
ikke indebærer nogen ændring i forhold til den tidligere fastsatte buffersats, følger den
kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, kun
dette stykke.
10. Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buf‐
fersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5,
og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, ikke fører til en kombineret systemisk
buffersats på over 3 % for nogen af disse eksponeringer, underretter den kompetente myndig‐
hed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, ESRB i henhold til stk. 9 en
måned inden offentliggørelsen af den beslutning, der er omhandlet i stk. 13.
Med henblik på dette stykke medregnes anerkendelsen af en systemisk buffersats, der er
fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134, ikke i tærsklen på 3 %.
11. Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buf‐
fersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk.
5, og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, fører til en kombineret systemisk
buffersats på et niveau over 3 % og op til 5 % for nogen af disse eksponeringer, anmoder
den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed i den medlemsstat, der fastsætter
denne buffer, i den underretning, der fremsendes i henhold til stk. 9, om en udtalelse fra
Kommissionen. Kommissionen afgiver udtalelse inden for en måned efter modtagelsen af
underretningen.
Hvis Kommissionens udtalelse er negativ, følger den kompetente myndighed eller den udpe‐
gede myndighed, alt efter hvad der er relevant, i den medlemsstat, der fastsætter denne
systemiske buffer, udtalelsen eller redegør for grundene til, at den ikke gør det.
Hvis et institut, som en eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datter‐
selskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, anmoder den kompetente
421
myndighed eller den udpegede myndighed i den underretning, der fremsendes i henhold til
stk. 9, om en henstilling fra Kommissionen og ESRB.
Kommissionen og ESRB afgiver hver især deres henstilling inden for seks uger efter modta‐
gelsen af underretningen.
Hvis myndighederne for datterselskabet og for moderselskabet er uenige om den systemi‐
ske buffersats eller de systemiske buffersatser, der finder anvendelse på dette institut, og
i tilfælde af en negativ henstilling fra både Kommissionen og ESRB, kan den kompetente
myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, henvise sagen til
EBA og anmode om EBA᾽s bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1093/2010. Beslutningen om at fastsætte en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser
for disse eksponeringer stilles i bero, indtil EBA har truffet en beslutning.
12. Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buf‐
fersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5,
og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, fører til en kombineret systemisk buf‐
fersats på over 5 % for nogen af disse eksponeringer, indhenter den kompetente myndighed
eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, tilladelse fra Kommissionen, før
den indfører en systemisk buffer.
ESRB forelægger inden for seks uger efter modtagelsen af den i denne artikels stk. 9 omhand‐
lede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffer anses
for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om den systemiske
buffer i henhold til artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen som omhandlet i stk. 9 vedtager
Kommissionen under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis
den er overbevist om, at den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser ikke
fører til uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i
andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for
det indre markeds korrekte funktion, en retsakt, der bemyndiger den kompetente myndighed
eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, til at vedtage den foreslåede
foranstaltning.
13. Hver kompetent myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant,
bekendtgør fastsættelsen eller genfastsættelsen af en eller flere systemiske buffersatser ved of‐
fentliggørelse på et relevant websted. Denne offentliggørelse skal mindst indeholde følgende
oplysninger:
a) den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser
b) de institutter, den systemiske buffer finder anvendelse på
c) de eksponeringer, den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser finder anven‐
delse på
422
d) en begrundelse for fastsættelse eller genfastsættelse af den systemiske buffersats eller de
systemiske buffersatser
e) fra hvilken dato institutterne anvender fastsættelsen eller genfastsættelsen af den systemi‐
ske buffer, og
f) navnene på de lande, hvor eksponeringer, der findes i disse lande, anerkendes i den
systemiske buffer.
Hvis den offentliggørelse af oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra d), kan udgøre
en trussel mod det finansielle systems stabilitet, medtages disse oplysninger ikke i offentlig‐
gørelsen.
14. Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i nærværende artikels stk. 1, gøres det til
genstand for restriktioner på udlodninger, jf. artikel 141, stk. 2 og 3.
Hvor anvendelsen af restriktionerne for udlodninger fører til en utilfredsstillende forbedring
af instituttets egentlige kernekapital i lyset af den relevante systemiske risiko, kan de kompe‐
tente myndigheder træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 64.
15. Hvis den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der
er relevant, beslutter at fastsætte den systemiske buffer på baggrund af eksponeringer, der
befinder sig i andre medlemsstater, skal bufferen være ens for alle eksponeringer, der befinder
sig i Unionen, medmindre bufferen fastsættes med henblik på at anerkende den systemiske
buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134.
Artikel 134
Anerkendelse af en systemisk buffersats
1. Andre medlemsstater kan anerkende en systemisk buffersats, der er fastsat i overensstem‐
melse med artikel 133, og kan anvende denne sats på indenlandsk godkendte institutter med
henblik på eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, som fastsætter denne sats.
2. Hvis medlemsstaterne anerkender en systemisk buffersats for indenlandsk godkendte insti‐
tutter i henhold til stk. 1, underretter de ESRB. ESRB videresender straks sådanne underret‐
ninger til Kommissionen, EBA og den medlemsstat, der fastsætter den pågældende sats.
3. Når en medlemsstat afgør, om den skal anerkende en systemisk buffersats i henhold til stk.
1, tager den hensyn til de oplysninger, der fremlægges af den medlemsstat, som fastsætter
denne sats i overensstemmelse med artikel 133, stk. 9 og 13.
4. Hvis medlemsstaterne anerkender en systemisk buffersats for indenlandsk godkendte
institutter, kan denne systemiske buffer kumuleres med den systemiske buffer, der finder
423
anvendelse i henhold til artikel 133, forudsat at bufferne afhjælper forskellige risici. Hvis
bufferne afhjælper samme risici, finder kun den højeste buffer anvendelse.
5. En medlemsstat, der fastsætter en systemisk buffersats i henhold til dette direktivs artikel
133, kan anmode ESRB om at rette en henstilling, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr.
1092/2010, til en eller flere medlemsstater, som kan anerkende den systemiske buffersats.«
50) Artikel 136 ændres således:
a) I stk. 3 affattes indledningen således:
»3. Hver udpeget myndighed vurderer kvartalsvis intensiteten af den cykliske systemiske
risiko og hensigtsmæssigheden af den kontracykliske buffersats for sin medlemsstat
og fastsætter eller justerer om nødvendigt den kontracykliske buffersats. I forbindelse
hermed tager hver udpeget myndighed hensyn til:«.
b) Stk. 7 affattes således:
»7. Hver udpeget myndighed offentliggør kvartalsvis mindst følgende oplysninger på sit
websted:
a) den gældende kontracykliske buffersats
b) det relevante långivning/BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens
c) den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2
d) en begrundelse for den pågældende buffersats
e) såfremt buffersatsen er forhøjet, den dato, fra hvilken institutter anvender denne
forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapital‐
buffer
f) såfremt den i litra e) omhandlede dato ligger mindre end 12 måneder efter datoen for
den offentliggørelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordi‐
nære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse
g) såfremt buffersatsen er reduceret, den vejledende periode, hvor buffersatsen ikke
forventes at stige, sammen med en begrundelse for denne periode.
De udpegede myndigheder tager alle rimelige skridt til at koordinere tidspunktet for
denne offentliggørelse.
De udpegede myndigheder underretter ESRB om hver ændring af den kontracykliske
buffersats og om de krævede oplysninger, jf. første afsnit, litra a)-g). ESRB offentliggør
alle sådanne underretninger om buffersatser og oplysninger i forbindelse hermed på sit
websted.«
51) Artikel 141, stk. 1-6, affattes således:
»1. Institutter, som opfylder det kombinerede bufferkrav, må ikke foretage udlodninger i
forbindelse med egentlig kernekapital i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige
kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede bufferkrav ikke længere er opfyldt.
424
2. Institutter, der ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, skal beregne det maksimale
udlodningsbeløb (MUB) i overensstemmelse med stk. 4 og skal underrette den kompetente
myndighed herom.
Såfremt første afsnit finder anvendelse, må instituttet ikke foretage følgende handlinger, før
det har beregnet MUB:
a) foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital
b) indføre en forpligtelse til at betale variabel aflønning eller skønsmæssigt fastsatte pensi‐
onsydelser eller betale variabel aflønning, såfremt forpligtelsen til at betale blev indført
på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte de kombinerede bufferkrav, eller
c) foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.
3. Såfremt et institut ikke opfylder eller overskrider det kombinerede bufferkrav, må det ikke
udlodde mere end MUB som beregnet i overensstemmelse med stk. 4 ved de handlinger, der
er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c).
4. Institutter skal beregne MUB ved at multiplicere det beløb, der beregnes i overensstemmel‐
se med stk. 5, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 6. MUB reduceres
med ethvert beløb, som følger af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a),
b) eller c).
5. Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
a) ethvert foreløbigt overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til
artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af overskud
eller enhver betaling, som følger af de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels
stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c),
plus
b) ethvert overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold
til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af over‐
skud eller enhver betaling, som følger af de handlinger, der er omhandlet i nærværende
artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c)
minus
c) beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i litra a) og b), blev
overført.
6. Faktoren bestemmes som følger:
a) såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes
til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i
forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning
af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel
104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb
425
beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det
kombinerede bufferkravs første (dvs. nedre) kvartil, er faktoren 0
b) såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes
til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i
forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning
af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel
104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb
beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det
kombinerede bufferkravs anden kvartil, er faktoren 0,2
c) såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes
til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i
forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning
af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel
104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb
beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det
kombinerede bufferkravs tredje kvartil, er faktoren 0,4
d) såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til
at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra b) og c), i forordning
(EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici
end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra
a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overens‐
stemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det kombinerede
bufferkravs fjerde (dvs. øvre) kvartil, er faktoren 0,6.
Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes som følger:
52) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 141a
Manglende opfyldelse af det kombinerede bufferkrav
Et institut anses for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav med henblik på artikel 141,
når det ikke har kapitalgrundlag af den størrelse og den kvalitet, der kræves for samtidig at
opfylde det kombinerede bufferkrav og hvert af følgende krav i:
a) artikel 92, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapital‐
grundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing i henhold til
nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)
b) artikel 92, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapital‐
grundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing i henhold til
nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)
426
c) artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapital‐
grundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing i henhold til
nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a).
Artikel 141b
Udlodningsrestriktion i tilfælde af manglende opfyldelse af gearingsgradbufferkravet
1. Et institut, der opfylder gearingsgradbufferkravet i henhold til artikel 92, stk. 1a, i forord‐
ning (EU) nr. 575/2013, må ikke foretage udlodninger i forbindelse med kernekapital i et
sådant omfang, at det vil nedbringe dets kernekapital til et niveau, hvor gearingsgradbuffer‐
kravet ikke længere er opfyldt.
2. Et institut, der ikke opfylder gearingsgradbufferkravet, skal beregne det maksimale gearin‐
gsgradrelaterede udlodningsbeløb (G-MUB) i overensstemmelse med stk. 4 og underrette den
kompetente myndighed herom.
Hvis første afsnit finder anvendelse, må instituttet ikke foretage nogen af følgende handlinger,
før det har beregnet G-MUB:
a) foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital
b) indføre en forpligtelse til at betale variabel aflønning eller skønsmæssigt fastsatte pensi‐
onsydelser eller betale variabel aflønning, såfremt forpligtelsen til at betale blev indført
på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte de kombinerede bufferkrav, eller
c) foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.
3. Hvis et institut ikke opfylder eller overskrider sit gearingsgradbufferkrav, må det ikke ud‐
lodde mere end G-MUB beregnet i overensstemmelse med stk. 4 gennem en af de handlinger,
der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c).
4. Institutter beregner G-MUB ved at multiplicere den sum, der beregnes i overensstemmelse
med stk. 5, med den faktor, der fastlægges i overensstemmelse med stk. 6. G-MUB nedsættes
med ethvert beløb som følge af en af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit,
litra a), b) eller c).
5. Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
a) ethvert foreløbigt overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til
artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af overskud
eller enhver betaling vedrørende de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels
stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c)
plus
b) ethvert overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold
til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af
427
overskud eller enhver betaling vedrørende de handlinger, der er omhandlet i nærværende
artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c)
minus
c) beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i litra a) og b), blev
overført.
6. Den faktor, der er omhandlet i stk. 4, fastlægges som følger:
a) såfremt den kernekapital, som det pågældende institut opretholder, og som ikke anvendes
til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i
nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdre‐
ven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning
(EU) nr. 575/2013, udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål beregnet i
overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 429, stk. 4, befinder sig i første (dvs.
nedre) kvartil af gearingsgradbufferkravet, er faktoren 0
b) såfremt den kernekapital, som det pågældende institut opretholder, og som ikke anvendes
til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i
nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdre‐
ven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning
(EU) nr. 575/2013, udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål beregnet i
overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 429, stk. 4, befinder sig i anden kvartil
af gearingsgradbufferkravet, er faktoren 0,2
c) såfremt den kernekapital, som det pågældende institut opretholder, og som ikke anvendes
til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i
nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdre‐
ven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning
(EU) nr. 575/2013, udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål beregnet i
overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 429, stk. 4, befinder sig i tredje kvartil
af gearingsgradbufferkravet, er faktoren 0,4
d) såfremt den kernekapital, som det pågældende institut opretholder, og som ikke anvendes
til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i
nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdre‐
ven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning
(EU) nr. 575/2013, udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål beregnet i
overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 429, stk. 4, befinder sig i fjerde (dvs.
øvre) kvartil af gearingsgradbufferkravet, er faktoren 0,6.
Den nedre og øvre grænse for hver kvartil i gearingsgradbufferkravet beregnes som følger:
7. De restriktioner, der er omhandlet i denne artikel, finder kun anvendelse på betalinger,
der medfører en reduktion af kernekapitalen eller en reduktion af overskuddet, og hvor
suspension af betaling eller manglende betaling ikke er ensbetydende med misligholdelse
428
eller en betingelse for at iværksætte insolvensbehandling i henhold til den ordning, der gælder
for instituttet.
8. Hvis et institut ikke opfylder gearingsgradbufferkravet og har til hensigt at udlodde over‐
skud, der kan udloddes, eller foretage en handling som omhandlet i nærværende artikels stk.
2, andet afsnit, litra a), b) og c), skal det underrette den kompetente myndighed og give de
oplysninger, der er anført i artikel 141, stk. 8, med undtagelse af nævnte artikels litra a), nr.
iii), og G-MUB beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4.
9. Institutterne træffer foranstaltninger med henblik på at sikre, at størrelsen af overskud,
der kan udloddes, og G-MUB beregnes nøjagtigt, og skal på anmodning kunne dokumentere
denne nøjagtighed over for den kompetente myndighed.
10. Med henblik på denne artikels stk. 1 og 2 skal udlodning i forbindelse med kernekapital
omfatte de poster, der er anført i artikel 141, stk. 10.
Artikel 141c
Manglende opfyldelse af gearingsgradbufferkravet
Et institut anses for ikke at opfylde gearingsgradbufferkravet med henblik på nærværende
direktivs artikel 141b, hvis det ikke har kernekapital af en størrelse, der er nødvendig til
samtidig at opfylde kravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet i
artikel 92, stk. 1, litra d), i nævnte forordning og i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1,
litra a), i forbindelse med risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af
artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013.«
53) I artikel 142, stk. 1, affattes første afsnit således:
»1. Såfremt et institut ikke opfylder sit kombinerede bufferkrav eller, hvor dette er relevant,
sit gearingsgradbufferkrav, udarbejder det en kapitalbevaringsplan og forelægger den for den
kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter at have konstateret, at det ikke opfylder
nævnte krav, medmindre den kompetente myndighed tillader en længere frist på op til ti
dage.«
54) Artikel 143, stk. 1, litra c), affattes således:
»c) de generelle kriterier og metoder, som de benytter i forbindelse med den kontrol og
vurdering, der er omhandlet i artikel 97, herunder kriterierne for anvendelse af proportionali‐
tetsprincippet som omhandlet i artikel 97, stk. 4«.
55) Artikel 146 affattes således:
»Artikel 146
429
Gennemførelsesretsakter
En ændring af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 12 og afsnit IV, under hensyn til udviklin‐
gen på det økonomiske og monetære område vedtages som ved en gennemførelsesretsakt i
overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 147, stk. 2.«
56) Følgende kapitel indsættes efter artikel 159:
»KAPITEL 1a
Overgangsbestemmelser vedrørende finansielle holdingselskaber og blandede finansielle
holdingselskaber
Artikel 159a
Overgangsbestemmelser vedrørende godkendelse af finansielle holdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber
Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber, der allere‐
de findes den 27. juni 2019, skal ansøge om godkendelse i henhold til artikel 21a senest den
28. juni 2021. Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab ikke
ansøger om godkendelse senest den 28. juni 2021, træffes passende foranstaltninger i henhold
til artikel 21a, stk. 6.
I overgangsperioden som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 har de kompetente myn‐
digheder alle de nødvendige tilsynsbeføjelser, som de tillægges i medfør af dette direktiv
med hensyn til finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er
underlagt godkendelse i henhold til artikel 21a med henblik på konsolideret tilsyn.«
57) I artikel 161 tilføjes følgende stykke:
»10. Senest den 31. december 2023 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om
gennemførelsen og anvendelsen af de tilsynsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1,
litra j) og l), og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport.«
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 28. december 2020 de love og admini‐
strative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks
Kommissionen herom.
430
De anvender disse love og bestemmelser fra den 29. december 2020. De love og bestemmelser,
der er nødvendige for at overholde ændringerne i dette direktivs artikel 1, nr. 21), og artikel 1, nr.
29), litra a), b) og c), for så vidt angår artikel 84 og artikel 98, stk. 5 og 5a, i direktiv 2013/36/EU
finder dog anvendelse fra den 28. juni 2021, og de love og bestemmelser, der er nødvendige for at
overholde ændringerne i artikel 1, nr. 52) og 53), for så vidt angår artikel 141b og 141c og artikel
142, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse fra den 1. januar 2022.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere
regler for henvisningen.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
G. CIAMBA
Formand
På Rådets vegne
A. TAJANI
Formand
431
1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 5.
2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.
3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2019.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013,
s. 338).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
6) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
7) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med
politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12)
9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om
oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
11) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
432
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/879
af 20. maj 2019
om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers
tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådet for Finansiel Stabilitet offentliggjorde den 9. november 2015 Total Loss-absorbing Capacity
(TLAC) Term Sheet (»TLAC-standarden«), som G-20 godkendte i november 2015. Formålet med TLAC-
standarden er at sikre, at globale systemisk vigtige banker, kaldet globale systemisk vigtige institutter
(»G-SII᾽er«) i EU-regelsættet, har den nødvendige tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at
hjælpe med at sikre, at disse institutter kan fortsætte med at udføre kritiske funktioner ved og umiddelbart
efter en afvikling uden at bringe skatteydernes midler, dvs. offentlige midler, eller den finansielle stabilitet
i fare. I sin meddelelse af 24. november 2015, »Hen imod fuldførelsen af bankunionen«, forpligtede
Kommissionen sig til at fremsætte et lovgivningsforslag inden udgangen af 2016, således at TLAC-stan‐
darden kunne gennemføres i EU-retten inden den internationalt fastsatte frist i 2019.
(2) Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende insti‐
tutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (»MREL-kravet«),
der finder anvendelse på alle kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter), der er etableret i
Unionen, samt på enhver anden enhed, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/
EU4) (enheder). Da TLAC-standarden og MREL-kravet har samme mål om at sikre, at institutter og
enheder etableret i Unionen har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, bør de to
krav være komplementære elementer i et fælles regelsæt.
I praksis bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden for G-SII᾽er (»TLAC-minimums‐
kravet«) indføres i EU-lovgivningen gennem ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/20135), mens det institutspecifikke tillæg for G-SII᾽er og det institutspecifikke krav
til ikke-G-SII᾽er, der benævnes MREL-kravet, bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv
2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/20146). Bestemmelserne i direk‐
tiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv, om institutters og enheders tabsabsorberings- og
rekapitaliseringskapacitet bør anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i
433
forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) nr. 806/2014 og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/
EU7).
(3) Det forhold, at der ikke er nogen harmoniserede EU-regler om gennemførelsen af TLAC-standarden
i Unionen, skaber yderligere omkostninger og retsusikkerhed og gør det vanskeligere at anvende bail-in-
værktøjet for grænseoverskridende institutter og enheder. Manglen på harmoniserede EU-regler fører
ligeledes til konkurrencefordrejninger på det indre marked, da institutternes og enhedernes omkostninger
ved at opfylde de eksisterende krav og TLAC-standarden kan være meget forskellige i Unionen. Det
er derfor nødvendigt at fjerne disse hindringer for det indre markeds funktion og at undgå konkurren‐
cefordrejninger som følge af manglende harmoniserede EU-regler om gennemførelsen af TLAC-standar‐
den. Det relevante retsgrundlag for dette direktiv er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde.
(4) I overensstemmelse med TLAC-standarden bør både SPE-afviklingsstrategien (single point of entry)
og MPE-afviklingsstrategien (multiple point of entry) fortsat anerkendes i direktiv 2014/59/EU. Iføl‐
ge SPE-afviklingsstrategien afvikles blot én koncernenhed (normalt moderselskabet), hvorimod andre
koncernenheder (normalt driftsdatterselskaber) ikke afvikles, idet deres tab og rekapitaliseringsbehov
overføres til den enhed, der skal afvikles. Ifølge MPE-afviklingsstrategien kan mere end én koncernen‐
hed afvikles. Det er vigtigt, at enheder, der skal afvikles (»afviklingsenheder«), dvs. de enheder der
kan iværksættes afviklingshandlinger over for, tillige med deres datterselskaber (»afviklingskoncerner«),
identificeres klart for at kunne anvende den ønskede afviklingsstrategi effektivt. Denne identificering
er ligeledes relevant for fastsættelsen af omfanget af anvendelsen af de regler om tabsabsorberings- og
rekapitaliseringskapacitet, som institutter og enheder bør anvende. Det er derfor nødvendigt at indføre
begreberne »afviklingsenhed« og »afviklingskoncern« og at ændre direktiv 2014/59/EU for så vidt angår
koncernafviklingsplanlægning for udtrykkeligt at pålægge afviklingsmyndighederne at identificere afvik‐
lingsenhederne og afviklingskoncernerne i en koncern og på passende vis overveje konsekvenserne af en
planlagt handling i koncernen for at sikre en effektiv koncernafvikling.
(5) Medlemsstaterne bør sikre, at institutter og enheder har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapi‐
taliseringskapacitet til at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering med minimal
indvirkning på skatteyderne og den finansielle stabilitet. Dette bør opnås ved, at institutter opfylder et
institutspecifikt MREL-krav som fastlagt i direktiv 2014/59/EU.
(6) Med henblik på at tilpasse de nævnere, der anvendes til at måle institutters og enheders tabsabsorber‐
ings- og rekapitaliseringskapacitet, til de nævnere, der er fastlagt i TLAC-standarden, bør MREL-kravet
udtrykkes som en procentdel af det relevante instituts eller den relevante enheds samlede risikoekspone‐
ring og samlede eksponeringsmål, og institutter og enheder bør på samme tid opfylde de niveauer, der
følger af de to målinger.
(7) For at lette den langsigtede planlægning af udstedelsen af instrumenter og at skaffe sikkerhed for så
vidt angår de nødvendige buffere har markederne behov for hurtig klarhed om de kriterier, der kræves for,
at instrumenterne kan anerkendes som TLAC- eller MREL-nedskrivningsrelevante passiver.
(8) For at sikre lige konkurrencevilkår for institutter og enheder, der er etableret i Unionen, herunder på
globalt plan, bør kriterierne for passiver, der er omfattet af bail-in, med henblik på MREL-kravet tilpasses
nøje til de fastsatte kriterier i forordning (EU) nr. 575/2013 for TLAC-minimumskravet, men være i
overensstemmelse med de supplerende justeringer og krav, der er indført i nærværende direktiv. Navnlig
434
bør visse gældsinstrumenter med en indbygget derivatkomponent såsom visse strukturerede obligationer
på visse betingelser kunne opfylde MREL-kravet, hvis de har en fast eller stigende hovedstol, som skal
tilbagebetales ved udløb, og som er kendt på forhånd, mens kun et yderligere afkast er knyttet til denne
derivatkomponent og afhænger af udviklingen i et referenceaktiv. I lyset af disse betingelser forventes
disse gældsinstrumenter at være meget tabsabsorberende og nemt at kunne omfattes af bail-in ved afvik‐
ling. Hvis institutterne eller enhederne har et kapitalgrundlag, der overstiger kapitalgrundlagskravene,
bør dette forhold ikke i sig selv påvirke afgørelser vedrørende fastsættelsen af MREL-kravet. Desuden
bør institutterne og enhederne have mulighed for at opfylde enhver del af deres MREL-krav med kapital‐
grundlag.
(9) De passiver, som anvendes til at opfylde MREL-kravet, omfatter i princippet alle passiver knyttet
til almindelige usikrede kreditorer (ikkeefterstillede passiver), medmindre de ikke opfylder specifikke
kriterier fastlagt i dette direktiv. For at forbedre afviklingsmulighederne for institutter og enheder gennem
en effektiv anvendelse af bail-in-værktøjet bør afviklingsmyndighederne være i stand til at kræve, at
MREL-kravet opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, navnlig når der er klare
tegn på, at kreditorer omfattet af bail-in sandsynligvis vil lide tab ved afvikling, der er større end de
tab, de ville lide ved almindelig insolvensbehandling. Afviklingsmyndighederne bør vurdere behovet for
at kræve, at institutter og enheder opfylder MREL-kravet med kapitalgrundlag og andre efterstillede
passiver, når omfanget af passiver, der er udelukket fra anvendelse af bail-in-værktøjet, når en bestemt
tærskel inden for en kategori af passiver, som omfatter MREL-nedskrivningsrelevante passiver. Institutter
og enheder bør opfylde MREL-kravet med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver i det omfang,
der er nødvendigt for at undgå, at deres kreditorer lider tab, der er større end de tab, som disse kreditorer
ville have lidt ved almindelig insolvensbehandling.
(10) Ethvert krav om efterstillelse af gældsinstrumenter stillet af afviklingsmyndighederne vedrørende
MREL-kravet bør ikke berøre den mulighed for delvist at opfylde TLAC-minimumskravet med ikkeefter‐
stillede gældsinstrumenter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013, som TLAC-standarden
tillader. For afviklingsenheder i G-SII᾽er, afviklingsenheder i afviklingskoncerner med aktiver på over
100 mia. EUR (»top-tier banks«), og for afviklingsenheder i visse mindre afviklingskoncerner, som anses
for med rimelig sandsynlighed at udgøre en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende, under hensyn‐
tagen til forekomsten af indskud og mangel på gældsinstrumenter i finansieringsmodellen, begrænset
adgang til kapitalmarkederne for nedskrivningsrelevante passiver og afhængighed af egentlig kernekapital
til at opfylde MREL-kravet, bør afviklingsmyndighederne kunne kræve, at en del af MREL-kravet
svarende til niveauet for tabsabsorbering og rekapitalisering, jf. artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk.
5, i direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv, opfyldes med kapitalgrundlag og andre
efterstillede passiver, herunder kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde det kombinerede bufferkrav,
der er fastsat i direktiv 2013/36/EU.
(11) Afviklingsmyndighederne bør efter anmodning fra en afviklingsenhed kunne reducere den del af
MREL-kravet, der skal opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, indtil en grænse
svarende til den del af reduktionen, der er mulig i henhold til artikel 72b, stk. 3, i forordning (EU)
nr. 575/2013 i forbindelse med det TLAC-minimumskrav, der er fastsat i nævnte forordning. Afviklings‐
myndighederne bør i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kunne kræve, at MREL-kravet
opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, for så vidt det samlede krav om efterstillelse
i form af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passivposter på grund af institutters og enheders for‐
pligtelse til at opfylde TLAC-minimumskravet, MREL-kravet og, hvis det er relevant, det kombinerede
bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, ikke overstiger niveauet for tabsabsorbering og rekapitalise‐
435
ring, jf. artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5, i direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende
direktiv, eller den i nærværende direktiv fastsatte formel, der er baseret på de tilsynsmæssige krav i søjle 1
og 2, og det kombinerede bufferkrav, alt efter hvad der er højest.
(12) For specifikke »top-tier banks« bør afviklingsmyndighederne på betingelser, som afviklingsmyndig‐
heden skal vurdere, begrænse niveauet for minimumskravet om efterstillelse til en vis tærskel, idet der
også tages hensyn til den eventuelle risiko for en uforholdsmæssig påvirkning af disse institutters forret‐
ningsmodel. Denne begrænsning bør ikke berøre muligheden for at pålægge et krav om efterstillelse, der
ligger over denne grænse, gennem krav om efterstillelse i henhold til søjle 2, dog også med forbehold af
de betingelser, der gælder for søjle 2, på grundlag af alternative kriterier, nemlig hindringer for afvikling,
eller afviklingsstrategiens gennemførlighed og troværdighed eller instituttets risikoprofil.
(13) MREL-kravet bør give institutter og enheder mulighed for at absorbere tab, der forventes ved
afvikling eller på det tidspunkt, hvor instituttet eller enheden ikke er levedygtig(t), alt efter hvad der er
relevant, og for at blive rekapitaliseret efter gennemførelsen af handlingerne fastlagt i afviklingsplanen
eller efter afviklingen af afviklingskoncernen. Afviklingsmyndighederne bør på grundlag af den afvik‐
lingsstrategi, som de har valgt, behørigt begrunde det pålagte MREL-niveau og bør uden ugrundet ophold
revidere dette niveau for at afspejle eventuelle ændringer i niveauet for det krav, der er omhandlet i artikel
104a i direktiv 2013/36/EU. Det pålagte MREL-niveau bør være summen af de tab, der forventes ved
afvikling, som svarer til instituttets eller enhedens kapitalgrundlagskrav og det rekapitaliseringsbeløb,
som giver instituttet eller enheden mulighed for at opfylde det kapitalgrundlagskrav, som er nødvendigt
for at kunne få tilladelse til at fortsætte sine aktiviteter inden for rammerne af den valgte afviklingsstrategi
efter afviklingen eller efter udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne. Afviklingsmyn‐
digheden bør ned- eller opjustere rekapitaliseringsbeløbene for at tage hensyn til eventuelle ændringer
som følge af de handlinger, der er fastsat i afviklingsplanen.
(14) Afviklingsmyndigheden bør kunne øge rekapitaliseringsbeløbet for at sikre tilstrækkelig markeds‐
tillid til instituttet eller enheden efter gennemførelsen af de handlinger, der er fastlagt i afviklingspla‐
nen. Det krævede niveau for markedstillidsbufferen bør give instituttet eller enheden mulighed for
fortsat at opfylde betingelserne for tilladelse i en passende periode, herunder ved at give instituttet eller
enheden mulighed for at dække omkostningerne forbundet med omstruktureringen af sine aktiviteter
efter afvikling, og at opretholde en tilstrækkelig markedstillid. Markedstillidsbufferen bør fastsættes ud
fra en del af det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU. Afviklingsmyndighederne
bør nedjustere niveauet for markedstillidsbufferen, hvis et lavere niveau er tilstrækkeligt til at sikre en
tilstrækkelig markedstillid, eller bør opjustere dette niveau, såfremt et højere niveau er nødvendigt for at
sikre, at enheden efter handlingerne fastlagt i afviklingsplanen fortsat opfylder betingelserne for tilladelse
i en passende periode, og at der opretholdes en tilstrækkelig markedstillid.
(15) I overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/10758) bør afviklings‐
myndighederne undersøge investorgrundlaget for et enkelt instituts eller en enkelt enheds MREL-instru‐
menter. Hvis en betydelig del af et instituts eller en enheds MREL-instrumenter ejes af detailinvestorer,
som muligvis ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger om relevante risici, kan dette i sig selv udgøre
en hindring for afvikling. Hvis en stor andel af et instituts eller en enheds MREL-instrumenter ejes af
andre institutter eller enheder, kan de systemiske implikationer af en nedskrivning eller konvertering
derudover også udgøre en hindring for afvikling. Hvis en afviklingsmyndighed konstaterer en sådan
hindring for afvikling som følge af størrelsen og karakteren af et bestemt investorgrundlag, bør den kunne
henstille til et institut eller en enhed, at instituttet eller enheden afhjælper denne hindring.
436
(16) For at sikre, at detailinvestorer ikke har for store investeringer i visse gældsinstrumenter, der er ned‐
skrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet, bør medlemsstaterne sikre, at sådanne instrumenters
mindste pålydende værdi er relativt høj, eller at investeringen i sådanne instrumenter ikke udgør en for
stor andel af investorens portefølje. Dette krav bør kun gælde for gældsinstrumenter udstedt efter datoen
for gennemførelsen af dette direktiv. Dette krav er ikke tilstrækkeligt dækket i direktiv 2014/65/EU
og bør derfor kunne håndhæves i henhold til direktiv 2014/59/EU og bør ikke berøre de regler om
investorbeskyttelse, der er fastsat i direktiv 2014/65/EU. Hvis afviklingsmyndighederne under udførelsen
af deres opgaver finder dokumentation vedrørende potentielle overtrædelser af direktiv 2014/65/EU, bør
de kunne udveksle fortrolige oplysninger med myndighederne med ansvar for tilsyn med markedsadfærd
med henblik på håndhævelse af nævnte direktiv. Derudover bør det også være muligt for medlemsstaterne
yderligere at begrænse markedsføring og salg af visse andre instrumenter til visse investorer.
(17) For at forbedre G-SII᾽ers afviklingsmuligheder bør afviklingsmyndighederne være i stand til at
pålægge dem et institutspecifikt MREL-krav ud over TLAC-minimumskravet fastlagt i forordning (EU)
nr. 575/2013. Dette institutspecifikke MREL-krav bør pålægges, hvis TLAC-minimumskravet ikke er
tilstrækkeligt til at absorbere tab og til at rekapitalisere et G-SII med den valgte afviklingsstrategi.
(18) Ved fastsættelsen af MREL-niveauet bør afviklingsmyndighederne tage hensyn til graden af et
instituts eller en enheds systemiske betydning og de potentielle negative virkninger for den finansielle
stabilitet, hvis det bliver nødlidende. Afviklingsmyndighederne bør tage hensyn til behovet for lige
konkurrencevilkår mellem G-SII᾽er og andre sammenlignelige institutter eller enheder med systemisk
betydning i Unionen. MREL-kravet til institutter eller enheder, der ikke er G-SII᾽er, men hvis systemiske
betydning i Unionen er sammenlignelig med G-SII᾽ers systemiske betydning, bør således ikke afvige
uforholdsmæssigt fra niveauet for og sammensætningen af det generelt fastsatte MREL-krav for G-SII᾽er.
(19) I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutter eller enheder, der er identifi‐
ceret som afviklingsenheder, kun omfattes af MREL-kravet på konsolideret afviklingskoncernniveau. Af‐
viklingsenheder bør for at opfylde MREL-kravet således være forpligtet til at udstede nedskrivningsrele‐
vante instrumenter og elementer til eksterne tredjepartskreditorer, som ville være omfattet af bail-in, hvis
afviklingsenheden kommer under afvikling.
(20) Institutter eller enheder, der ikke er afviklingsenheder, bør opfylde MREL-kravet på individuelt
niveau. Disse institutters eller enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbehov bør generelt dækkes
af deres respektive afviklingsenheder gennem disse afviklingsenheders direkte eller indirekte erhvervelse
af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af disse institutter
eller enheder og gennem nedskrivning eller konvertering af disse instrumenter til ejerskabsinstrumenter,
når institutterne eller enhederne ikke længere er levedygtige. Det MREL-krav, der finder anvendelse på
institutter eller enheder, som ikke er afviklingsenheder, bør således anvendes sammen og i overensstem‐
melse med de krav, der finder anvendelse på afviklingsenheder. Det bør give afviklingsmyndighederne
mulighed for at afvikle en afviklingskoncern uden at afvikle visse af koncernens datterselskaber og
dermed undgå potentielle forstyrrelser af markedet. Anvendelsen af MREL-kravet på institutter eller
enheder, som ikke er afviklingsenheder, bør være i overensstemmelse med den valgte afviklingsstrategi
og bør navnlig ikke ændre ejerskabsforholdet mellem institutterne eller enhederne og deres afviklingskon‐
cern efter rekapitaliseringen af disse institutter eller enheder.
437
(21) Hvis både afviklingsenheden eller moderselskabet og disses datterselskaber er etableret i samme
medlemsstat og er en del af samme afviklingskoncern, bør afviklingsmyndigheden kunne dispensere fra
anvendelsen af MREL-kravet, der gælder for de datterselskaber, som ikke er afviklingsenheder, eller
tillade dem at opfylde MREL-kravet med garantier med sikkerhedsstillelse mellem moderselskabet og
dets datterselskaber, som kan udløses, når tilsvarende tidsfrister som dem, der gælder for nedskrivningen
eller konverteringen af nedskrivningsrelevante passiver, er opfyldt. Den underliggende sikkerhedsstillelse
for garantien bør være meget likvid og have mindst mulig markeds- og kreditrisiko.
(22) I henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 kan de kompetente myndigheder dispensere fra anven‐
delsen af visse solvens- og likviditetskrav på kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ
(samarbejdsnetværk), når en række specifikke betingelser er opfyldt. For at tage hensyn til de særlige
forhold, der gør sig gældende for sådanne samarbejdsnetværk, bør afviklingsmyndighederne også kunne
dispensere fra anvendelsen af MREL-kravet, der gælder for sådanne kreditinstitutter og det centrale
organ, på betingelser, der svarer til dem, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, når kreditinsti‐
tutterne og det centrale organ er etableret i samme medlemsstat. Afviklingsmyndighederne bør også
kunne behandle kreditinstitutterne og det centrale organ som en helhed, når de vurderer betingelserne for
afvikling afhængigt af solidaritetsmekanismens egenskaber. Afviklingsmyndighederne bør kunne sikre ef‐
terlevelse af det eksterne MREL-krav for afviklingskoncernen som helhed på forskellige måder afhængigt
af egenskaberne ved den enkelte koncerns solidaritetsmekanisme ved at medregne nedskrivningsrelevante
passiver for enheder, som afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med afviklingsplanen har pålagt
at udstede instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet, uden for afviklings‐
koncernen.
(23) For at sikre, at MREL-niveauerne er passende med henblik på afvikling, bør afviklingsenhedens
afviklingsmyndighed, koncernafviklingsmyndigheden (det øverste moderselskabs afviklingsmyndighed)
og afviklingsmyndighederne for andre enheder i afviklingskoncernen, have ansvaret for at fastlægge
MREL-niveauet. Tvister mellem myndighederne bør henhøre under Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed (EBA) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20109) med forbehold
af de vilkår og begrænsninger, der er fastsat i dette direktiv.
(24) De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne bør på passende vis håndtere og afhjælpe
enhver manglende opfyldelse af TLAC-minimumskravet og MREL-kravet. Da manglende opfyldelse
af disse krav kan udgøre en hindring for et instituts eller en koncerns afvikling, bør de eksisterende
procedurer til at fjerne hindringer for afvikling afkortes med henblik på en hurtig håndtering af eventu‐
el manglende opfyldelse af kravene. Afviklingsmyndighederne bør ligeledes kunne pålægge institutter
eller enheder at ændre nedskrivningsrelevante instrumenters og posters løbetidsprofiler og udarbejde og
gennemføre planer for at genoprette niveauet i henhold til disse krav. Afviklingsmyndighederne bør
ligeledes kunne forbyde visse udlodninger, hvis de mener, at et institut eller en enhed ikke opfylder det
kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, når de betragtes i tillæg til MREL-kravet.
(25) For at sikre en gennemsigtig anvendelse af MREL-kravet bør institutter og enheder rapportere
til deres kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder og regelmæssigt offentliggøre oplysninger
om deres MREL-krav, beholdninger af nedskrivningsrelevante passiver, der er omfattet af bail-in, og
sammensætningen af disse passiver, herunder deres løbetidsprofil og prioritet ved almindelig insolvensbe‐
handling. Med hensyn til institutter eller enheder, der er underlagt TLAC-minimumskravet, bør hyppighe‐
den af tilsynsindberetning og offentliggørelse af det institutspecifikke MREL-krav, jf. dette direktiv, være
i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende TLAC-minimums‐
438
kravet. Selv om der bør tillades hel eller delvis fritagelse fra kravene om indberetning og fremlæggelse
af oplysninger for bestemte institutter eller enheder i visse tilfælde, der er fastsat i nærværende direktiv,
bør sådanne fritagelser ikke begrænse afviklingsmyndighedernes beføjelser til at anmode om oplysninger
med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende
direktiv.
(26) Kravet om at indføre kontraktmæssig anerkendelse af konsekvenserne af bail-in-værktøjet i aftaler
eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes passiver, som er underlagt lovgivningen i tredjelande,
bør lette og forbedre processen for bail-in af disse passiver i tilfælde af afvikling. Kontraktmæssige
ordninger, der er behørigt udarbejdet og bredt anvendt, kan fungere i praksis i tilfælde af grænseoverskri‐
dende afvikling, indtil der udvikles en lovbestemt tilgang i henhold til EU-retten, eller der udvikles incita‐
menter til at vælge en medlemsstats retsregler for kontrakter, eller der vedtages lovgivningsrammer for
anerkendelse, der sikrer en effektiv grænseoverskridende afvikling i alle tredjelandsjurisdiktioner. Selv
om der findes lovgivningsrammer for anerkendelse, bør kontraktmæssige anerkendelsesordninger bidrage
til at øge kendskabet blandt kreditorer i henhold til kontraktmæssige ordninger, der ikke er omfattet af
en medlemsstats retsregler, til mulige afviklingshandlinger vedrørende institutter eller enheder, der er om‐
fattet af EU-retten. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt for institutter eller
enheder at indføre disse kontraktvilkår i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes visse
passiver, navnlig passiver, som ikke er udelukket fra bail-in-værktøjet i henhold til direktiv 2014/59/EU,
dækkede indskud eller kapitalgrundlagsinstrumenter.
For eksempel kan det under visse omstændigheder anses som værende umuligt i praksis at indføre
bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse i aftaler vedrørende passiver, hvis det i henhold til
lovgivningen i det pågældende tredjeland er forbudt for et institut eller en enhed at indføre sådanne
bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes
passiver, som er underlagt lovgivningen i det pågældende tredjeland, hvis et institut eller en enhed ikke
har beføjelse til individuelt at ændre kontraktvilkårene, idet de er pålagt af internationale protokoller eller
baseret på internationalt aftalte standardvilkår, eller hvis det passiv, der ville være omfattet af kravet
om kontraktmæssig anerkendelse, er betinget af kontraktbrud eller hidrører fra garantier, regarantier eller
andre instrumenter, der anvendes i forbindelse med handelsfinansiering. Hvis modparten imidlertid ikke
vil acceptere at være bundet af en kontraktmæssig bestemmelse om anerkendelse af bail-in, bør dette
ikke i sig selv betragtes som værende en årsag til praktisk umulighed. EBA bør udarbejde udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, med henblik på nærmere at præcisere tilfælde af praktisk
umulighed.
Ved anvendelsen af disse reguleringsmæssige tekniske standarder og under hensyntagen til de særlige
forhold på det pågældende marked bør afviklingsmyndigheden, når den anser det for nødvendigt, angive
kategorier af passiver, hvor der kan foreligge praktisk umulighed. Inden for disse rammer bør det være op
til det enkelte institut eller den enkelte enhed at bedømme, hvorvidt det i praksis er umuligt at indføre en
bestemmelse om anerkendelse af bail-in i en kontrakt eller en type af kontrakter. Institutter og enheder bør
orientere afviklingsmyndighederne regelmæssigt for at holde dem underrettet om fremskridt med hensyn
til gennemførelse af vilkår om kontraktmæssig anerkendelse. I denne forbindelse bør institutter og enhe‐
der angive de kontrakter eller typer af kontrakter, hvor det i praksis er umuligt at indføre en bestemmelse
om anerkendelse af bail-in og angive en begrundelse for denne vurdering. Afviklingsmyndighederne
bør inden for en rimelig frist vurdere et instituts eller en enheds konstatering af, at det er praktisk
umuligt at indføre bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse i aftaler vedrørende passiver, og gribe
439
ind med henblik på at tackle eventuelle fejlagtige vurderinger og hindringer for afvikling som følge
af manglende indførelse af bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse. Institutter og enheder bør
være rede til at begrunde deres konstatering, hvis de anmodes herom af afviklingsmyndigheden. For at
sikre, at afviklingen af institutter og enheder ikke berøres, bør passiver, der ikke indeholder de relevante
kontraktbestemmelser, ikke være nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet.
(27) Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at justere afviklingsmyndighedernes beføjelse til at suspende‐
re visse kontraktlige forpligtelser for institutter og enheder i en begrænset periode. Det bør navnlig være
muligt for en afviklingsmyndighed at udøve denne beføjelse, inden et institut eller en enhed kommer
under afvikling, fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at instituttet eller enheden er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, hvis en foranstaltning iværksat af den private sektor, som efter afviklingsmyndig‐
hedens opfattelse inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at instituttet eller enheden bliver
nødlidende, ikke umiddelbart er tilgængelig, og det anses for nødvendigt at udøve denne beføjelse for
at undgå en yderligere forværring af instituttets eller enhedens finansielle situation. I den forbindelse
bør afviklingsmyndighederne kunne udøve denne beføjelse, hvis de ikke er tilfredse med en foreslået
foranstaltning iværksat af den private sektor, som er umiddelbart tilgængelig. Beføjelsen til at suspendere
visse kontraktlige forpligtelser ville også gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at fastslå, om en
afviklingshandling er i offentlighedens interesse, at vælge de mest passende afviklingsværktøjer, eller at
sikre effektiv anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer. Suspensionens varighed bør begrænses til
højst to arbejdsdage. Op til dette maksimum kan suspensionen fortsat finde anvendelse, efter at afgørelsen
om afvikling er truffet.
(28) For at beføjelsen til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser anvendes på en forholdsmæssig
måde, bør afviklingsmyndighederne have mulighed for at tage hensyn til hver enkelt sags omstændighe‐
der og at fastsætte omfanget af suspensionen i overensstemmelse hermed. De bør desuden på baggrund
af en individuel vurdering være i stand til at tillade visse betalinger — navnlig, men ikke udelukkende,
det berørte instituts eller den berørte enheds administrative udgifter. Det bør også være muligt at anvende
beføjelsen til at suspendere på berettigede indskud. Afviklingsmyndighederne bør dog nøje vurdere hen‐
sigtsmæssigheden af at anvende denne beføjelse på visse berettigede indskud, navnlig dækkede indskud
tilhørende fysiske personer samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, samt vurdere
risikoen for, at anvendelsen af en suspension med hensyn til sådanne indskud alvorligt ville forstyrre de
finansielle markeders funktion. Hvis beføjelsen til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser udøves
med hensyn til dækkede indskud, bør disse indskud ikke anses for ikke at være tilgængelige med
henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU10). For at sikre, at indskydere i løbet af
suspensionsperioden ikke kommer i finansielle vanskeligheder, bør medlemsstaterne kunne fastsætte, at
de tillades at hæve et vist beløb dagligt.
(29) I suspensionsperioden bør afviklingsmyndighederne også overveje, bl.a. på grundlag af afviklings‐
planen for instituttet eller enheden, muligheden for, at instituttet eller enheden i sidste ende ikke kommer
under afvikling, men i stedet likvideres i henhold til national ret. I sådanne tilfælde bør afviklingsmyn‐
dighederne fastlægge de ordninger, de anser for passende med henblik på at opnå en hensigtsmæssig
koordinering med de relevante nationale myndigheder og sikre, at suspensionen ikke forringer effektivite‐
ten af likvidationsprocessen.
(30) Beføjelsen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser bør ikke gælde for forpligtelser
over for systemer eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne i henhold til direktiv
98/26/EF, over for centralbanker, over for godkendte centrale modparter (CCP᾽er) eller over for tred‐
440
jelands-CCP᾽er, der er anerkendt af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA). Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med
deltagelse i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i
tilfælde af insolvens hos en deltager i et sådant system. For at sikre, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger
fungerer hensigtsmæssigt i krisesituationer, og samtidig give operatører af betalings-og værdipapirsyste‐
mer og andre markedsdeltagere en passende sikkerhed bør direktiv 2014/59/EU ændres, således at en
kriseforebyggelsesforanstaltning, en suspension af forpligtelser i henhold til artikel 33a eller en krises‐
tyringsforanstaltning ikke i sig selv vurderes at udgøre en insolvensbehandling i henhold til direktiv
98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Intet i direktiv
2014/59/EU bør imidlertid være til hinder for driften af et system, der er betegnet som et sådant i henhold
til direktiv 98/26/EF, eller retten til sikkerhed i henhold til nævnte direktiv.
(31) Med henblik på effektiv afvikling af institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b),
c) eller d), i direktiv 2014/59/EU er et vigtigt element at sikre, at disses modparter i finansielle kontrakter
ikke kan opsige deres positioner udelukkende som følge af, at disse institutter eller enheder kommer
under afvikling. Afviklingsmyndighederne bør endvidere have beføjelse til at suspendere betalings- eller
leveringsforpligtelser i henhold til en kontrakt med et institut under afvikling og bør have beføjelse til i
en begrænset periode at begrænse modparternes ret til at afslutte, fremskynde eller på anden måde opsige
finansielle kontrakter. Disse krav finder ikke direkte anvendelse på kontrakter i henhold til tredjelandes
lovgivning. Hvis der ikke foreligger en grænseoverskridende lovgivningsramme for anerkendelse, bør
medlemsstaterne kræve, at de institutter og enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d),
i direktiv 2014/59/EU, indfører et kontraktvilkår i de relevante finansielle kontrakter, hvori de anerkender,
at kontrakten kan være omfattet af afviklingsmyndigheders beføjelser til at suspendere visse betalings-
og leveringsforpligtelser, at begrænse håndhævelsen af sikkerhedsrettigheder eller midlertidigt at suspen‐
dere opsigelsesrettigheder, og at de er bundet af kravene i artikel 68 på samme måde, som hvis den
finansielle kontrakt var omfattet af lovgivningen i den pågældende medlemsstat. En sådan forpligtelse
bør fastsættes, i det omfang aftalen er omfattet af anvendelsesområdet for disse bestemmelser. Derfor
opstår forpligtelsen til at indføre kontraktbestemmelsen ikke med hensyn til artikel 33a, 69, 70 og 71
i direktiv 2014/59/EU som ændret ved nærværende direktiv i f.eks. kontrakter med centrale modparter
eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne, med henblik på direktiv 98/26/EF, eftersom
afviklingsmyndighederne med hensyn til disse kontrakter, selv når disse er omfattet af retsreglerne i den
relevante medlemsstat, ikke har beføjelserne i de nævnte artikler.
(32) Udelukkelsen af visse af institutternes og enhedernes passiver fra anvendelse af bail-in-værktøjet
eller fra beføjelsen til at suspendere visse betalings- og leveringsforpligtelser, begrænse muligheden for
at gøre sikkerhedsrettigheder gældende eller midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder som fastsat
i direktiv 2014/59/EU bør også gælde for passiver i relation til CCP᾽er, der er etableret i Unionen, og
tredjelands-CCP᾽er, der er anerkendt af ESMA.
(33) For at sikre en fælles forståelse af de udtryk, der anvendes i forskellige retsakter, er det hensigtsmæs‐
sigt at indarbejde de definitioner og begreber, der er indført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/201211) om en »central modpart« eller »CCP« og »deltager«, i direktiv 98/26/EF.
(34) Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med institutters og andre enheders deltagel‐
se i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde
af insolvens hos en deltager i et sådant system. I betragtning 7 i nævnte direktiv præciseres det, at
medlemsstaterne har mulighed for at anvende dette direktivs bestemmelser på indenlandske institutter,
441
der deltager direkte i systemer, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland, og på sikkerhed, der stilles
i forbindelse med deltagelse i sådanne systemer. I betragtning af den globale størrelse af og de globale
aktiviteter i nogle systemer, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland, og øget deltagelse fra enheder,
der er etableret i Unionen, i sådanne systemer, bør Kommissionen undersøge, hvordan medlemsstaterne
anvender den mulighed, der er omhandlet i betragtning 7 i nævnte direktiv, og vurdere behovet for
eventuelle yderligere ændringer af nævnte direktiv med hensyn til sådanne systemer.
(35) For at sikre en effektiv anvendelse af beføjelserne til at nedbringe, nedskrive eller konvertere
kapitalgrundlagsposter uden at overtræde sikkerhedsforanstaltningerne for kreditorerne i henhold til dette
direktiv, bør medlemsstaterne sikre, at fordringer vedrørende kapitalgrundlagsposter ved almindelig insol‐
vensbehandling er efterstillet alle andre efterstillede fordringer. Instrumenter, der kun delvist er anerkendt
som kapitalgrundlaget, bør stadig behandles som fordringer vedrørende kapitalgrundlaget med deres
samlede beløb. Delvis indregning kan ske som følge af f.eks. anvendelsen af overgangsbestemmelser,
ifølge hvilke et instrument delvist ikke længere er anerkendt, eller som følge af anvendelsen af amortise‐
ringskalenderen, der er fastsat for supplerende kapitalinstrumenter i forordning (EU) nr. 575/2013.
(36) Målet for dette direktiv, nemlig at fastsætte ensartede regler om rammerne for genopretning og
afvikling af institutter og enheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan
på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overens‐
stemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der
er nødvendigt for at nå dette mål.
(37) For at give medlemsstaterne en passende frist til at gennemføre og anvende dette direktiv i deres
nationale ret bør de have 18 måneder til dette fra datoen for ikrafttræden. Dog bør bestemmelserne i
dette direktiv om offentliggørelse anvendes fra den 1. januar 2024 med henblik på at sikre institutter og
enheder i hele Unionen en passende frist til at nå op på det krævede MREL-niveau på en velordnet måde
—
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2014/59/EU
Direktiv 2014/59/EU ændres som følger:
1) Artikel 2, stk. 1, ændres som følger:
a) nr. 5) erstattes af følgende:
»5) »datterselskab«: et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 16), i forordning
(EU) nr. 575/2013, og, med henblik på anvendelsen af dette direktivs artikel 7, 12, 17 og
18, artikel 45-45m, artikel 59-62 samt artikel 91 og 92 på afviklingskoncerner omhandlet
i nærværende stykkes nr. 83b), litra b), alt efter hvad der er relevant, kreditinstitutter,
som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive
datterselskaber, under hensyntagen til den måde, hvorpå sådanne afviklingskoncerner
overholder dette direktivs artikel 45e, stk. 3.
442
5a) »væsentligt datterselskab«: et væsentligt datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 135), i forordning (EU) nr. 575/2013«
b) følgende nummer indsættes:
»68a) »egentlig kernekapital«: egentlig kernekapital som beregnet i overensstemmelse
med artikel 50 i forordning (EU) nr. 575/2013«
c) i nr. 70) erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passiver, der er
omfattet af bail-in«
d) nr. 71) erstattes af følgende:
»71) »passiver, der er omfattet af bail-in«: passiver og kapitalinstrumenter, der ikke
er egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter fra et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), og som ikke er udelukket fra anvendelsesområdet for bail-in-værktøjet i
henhold til artikel 44, stk. 2
71a) »nedskrivningsrelevante passiver«: passiver, der er omfattet af bail-in, som opfylder
betingelserne i artikel 45b eller artikel 45f, stk. 2, litra a), alt efter hvad der er relevant, og
supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b), i
forordning (EU) nr. 575/2013
71b) »efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter«: instrumenter, der opfylder alle
betingelser, der er omhandlet i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013 bortset fra
nævnte forordnings artikel 72b, stk. 3-5«.
e) følgende numre indsættes:
»83a) »afviklingsenhed«:
a) en juridisk person, der er etableret i Unionen, og som i henhold til artikel 12 er identifi‐
ceret af afviklingsmyndigheden som en enhed, der er omfattet af afviklingshandlingerne i
afviklingsplanen, eller
b) et institut, der ikke tilhører en koncern, som er underlagt konsolideret tilsyn i henhold
til artikel 111 og 112 i direktiv 2013/36/EU, og som er omfattet af afviklingshandlingerne
i afviklingsplanen udarbejdet i henhold til nærværende direktivs artikel 10
83b) »afviklingskoncern«:
443
a) en afviklingsenhed og dens datterselskaber, der ikke
i) selv er afviklingsenheder
ii) er datterselskaber af andre afviklingsenheder eller
iii) er enheder, der er etableret i et tredjeland, og som ikke indgår i afviklingskoncernen i
henhold til afviklingsplanen, og deres datterselskaber, eller
b) kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og selve det centrale organ, når
mindst et af disse kreditinstitutter eller det centrale organ er en afviklingsenhed, og deres
respektive datterselskaber
83c) »globalt systemisk vigtigt institut« eller »G-SII«: et G-SII som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 133), i forordning (EU) nr. 575/2013«.
f) følgende nummer tilføjes:
»109) »kombineret bufferkrav«: kombineret bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6),
i direktiv 2013/36/EU.«
2) Artikel 10 ændres således:
a) i stk. 6 tilføjes følgende afsnit:
»Gennemgangen, jf. dette stykkes første afsnit, foretages efter gennemførelse af afvik‐
lingshandlinger eller udøvelse af beføjelserne i artikel 59.
Når afviklingsmyndigheden fastsætter fristerne i denne artikels stk. 7, litra o) og p),
under de omstændigheder, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit, tager den
hensyn til fristen for at opfylde kravet i artikel 104b i direktiv 2013/36/EU.«
b) stk. 7, litra o) og p), affattes således:
»o) kravene i artikel 45e og 45f og en frist for opnåelse af dette niveau i overensstemmel‐
se med artikel 45m
p) såfremt en afviklingsmyndighed anvender artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, en tidsplan for
afviklingsenhedens overholdelse i overensstemmelse med artikel 45m«.
3) Artikel 12 ændres som følger:
a) stk. 1 affattes således:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med dattersel‐
skabernes afviklingsmyndigheder og efter høring af væsentlige filialers afviklingsmyndig‐
heder, såfremt det er relevant for den pågældende væsentlige filial, udarbejder koncer‐
444
nafviklingsplaner. Koncernafviklingsplanen skal angive foranstaltninger, der skal træffes
over for:
a) modervirksomheden i Unionen
b) de datterselskaber, der tilhører koncernen og er etableret i Unionen
c) de i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), omhandlede enheder, og
d) med forbehold af afsnit VI, de datterselskaber, der tilhører koncernen og er etable‐
rede uden for Unionen.
I overensstemmelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal afvik‐
lingsplanen for hver koncern angive afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne.«
b) stk. 3 ændres som følger:
i) litra a) og b) erstattes af følgende:
»a) fastlægge de afviklingshandlinger, der skal træffes over for afviklingsenheder
i de i artikel 10, stk. 3, omhandlede scenarier, og konsekvenserne af disse afvik‐
lingshandlinger med hensyn til de øvrige koncernenheder, der er omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), moderselskabet og datterselskabsinstitutterne
aa) hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern, fastlægge de afvik‐
lingshandlinger, der skal træffes over for de enkelte afviklingskoncerners afvik‐
lingsenheder, og konsekvenserne af disse handlinger for begge følgende:
i) andre koncernenheder, der tilhører den samme afviklingskoncern
ii) andre afviklingskoncerner
b) undersøge, i hvilket omfang afviklingsværktøjerne kan anvendes og afviklings‐
beføjelserne udøves på en koordineret måde i forbindelse med afviklingsenhe‐
der, der er etableret i Unionen, herunder ved foranstaltninger med henblik på
at befordre tredjemands opkøb af hele koncernen, af særlige forretningsområder
eller aktiviteter, der varetages af en række koncernenheder, eller af bestemte
koncernenheder eller afviklingskoncerner, og at afdække potentielle hindringer
for koordineret afvikling«.
ii) litra e) affattes således:
e) fastsætte eventuelle yderligere foranstaltninger, der ikke er omhandlet i dette
direktiv, som de relevante afviklingsmyndigheder påtænker at træffe i forbindelse
med enhederne i den enkelte afviklingskoncern«.
4) Artikel 13 ændres som følger:
a) i stk. 4 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:
»Hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern, medtages planlægningen af
afviklingshandlingerne omhandlet i artikel 12, stk. 3, litra aa), i en fælles afgørelse, jf.
nærværende stykkes første afsnit.«
b) stk. 6, første afsnit, affattes således:
»Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne inden for fire må‐
neder, træffer hver afviklingsmyndighed med ansvar for et datterselskab, som er uenig
i koncernafviklingsplanen, selv afgørelse og identificerer i givet fald afviklingsenheden
og udarbejder og opretholder en afviklingsplan for afviklingskoncernen bestående af de
445
enheder, der hører under dens jurisdiktion. De enkelte afgørelser truffet af uenige afvik‐
lingsmyndigheder skal være fuldt begrundede, skal gøre rede for grundene til uenigheden
for så vidt angår den foreslåede koncernafviklingsplan og skal tage hensyn til de øvrige
afviklingsmyndigheders og kompetente myndigheders synspunkter og forbehold. Hver
afviklingsmyndighed meddeler sin afgørelse til de øvrige medlemmer af afviklingskolle‐
giet.«
5) Artikel 16 ændres som følger:
a) stk. 1, andet afsnit, affattes således:
»En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at afviklings‐
myndighederne enten likviderer koncernenheder ved almindelig insolvensbehandling eller
afvikler koncernen ved at anvende afviklingsværktøjer på og udøve afviklingsbeføjelser
for så vidt angår afviklingsenheder i denne koncern, idet de så vidt muligt forhindrer, at
det får betydelige negative konsekvenser for de finansielle systemer i de medlemsstater, i
hvilke der ligger koncernenheder eller -filialer, eller i andre medlemsstater eller Unionen,
herunder generel finansiel ustabilitet eller hændelser, der berører hele systemet, og således
at videreførelsen af koncernenhedernes kritiske funktioner sikres, hvis de nemt kan skilles
ud i tide eller på anden vis.
Koncernafviklingsmyndighederne underretter rettidigt EBA, når en koncern anses for
ikke at kunne afvikles.«
b) følgende stykke tilføjes:
»4. Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, hvis en koncern
omfatter mere end en afviklingskoncern, vurderer den enkelte afviklingskoncerns afvik‐
lingsmuligheder i henhold til denne artikel.
Den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede vurdering foretages ud over vurderin‐
gen af hele koncernens afviklingsmuligheder og foretages efter den i artikel 13 fastsatte
beslutningsprocedure.«
6) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 16a
Beføjelse til at forbyde visse udlodninger
1. Hvis en enhed er i en situation, hvor den opfylder det kombinerede bufferkrav, når det
betragtes i tillæg til hvert af kravene i artikel 141a, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv
2013/36/EU, men ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, når det betragtes i tillæg til de
krav, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 45c og 45d, ved beregning i overens‐
stemmelse med nærværende direktivs artikel 45, stk. 2, litra a), har den pågældende enheds
afviklingsmyndighed i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 beføjelse
til at forbyde, at en enhed udlodder mere end det maksimale udlodningsbeløb vedrørende
446
minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (M-MUB) beregnet i
overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 ved en af følgende handlinger:
a) foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital
b) indføre en forpligtelse til at betale variabel aflønning eller skønsmæssigt fastsatte pensi‐
onsydelser eller betale variabel aflønning, såfremt forpligtelsen til at betale blev indført på
et tidspunkt, hvor enheden ikke opfyldte det kombinerede bufferkrav, eller
c) foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.
Hvis en enhed befinder sig i den situation, der er omhandlet i første afsnit, underretter den
straks afviklingsmyndigheden herom.
2. I den situation, der er omhandlet i stk. 1, vurderer enhedens afviklingsmyndighed uden
unødvendig forsinkelse efter høring af den kompetente myndighed, om den skal udøve den
beføjelse, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til alle følgende elementer:
a) årsagen til den manglende opfyldelse og dennes varighed og omfang samt dens konse‐
kvenser for afviklingsmulighederne
b) udviklingen i enhedens finansielle situation og sandsynligheden for, at den inden for en
overskuelig fremtid opfylder betingelsen i artikel 32, stk. 1, litra a)
c) udsigten til, at enheden vil være i stand til at sikre opfyldelse af kravene anført i stk. 1
inden for en rimelig tidsramme
d) hvis enheden ikke er i stand til at erstatte passiver, som ikke længere opfylder kriterierne
for nedskrivningsrelevans og udløb fastsat i artikel 72b og 72c i forordning (EU) nr.
575/2013 eller i nærværende direktivs artikel 45b eller artikel 45f, stk. 2, om denne
manglende evne er idiosynkratisk eller skyldes en markedsomfattende forstyrrelse
e) om udøvelse af beføjelsen omhandlet i stk. 1 udgør det mest passende og rimelige middel
til at afhjælpe enhedens situation, under hensyntagen til dens potentielle indvirkning på
både finansieringsbetingelserne og afviklingsmulighederne for den pågældende enhed.
Afviklingsmyndigheden gentager sin vurdering af, hvorvidt den skal udøve beføjelsen i stk. 1,
mindst en gang om måneden, så længe enheden fortsat er i den situation, der er omhandlet i
stk. 1.
3. Hvis afviklingsmyndigheden konstaterer, at enheden stadig befinder sig i den situation,
der er omhandlet i stk. 1, ni måneder efter en sådan situation er blevet meddelt af enheden,
udøver afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed den beføjelse, der
er omhandlet i stk. 1, undtagen hvis afviklingsmyndigheden efter en vurdering konstaterer, at
mindst to af følgende betingelser er opfyldt:
a) den manglende opfyldelse skyldes en alvorlig forstyrrelse af de finansielle markeders
funktion, hvilket fører til omfattende spændinger i flere segmenter af de finansielle mar‐
keder
b) den forstyrrelse, der er omhandlet i litra a), resulterer ikke alene i øget prisvolatilitet
for enhedens kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
eller øgede omkostninger for enheden, men fører også til en hel eller delvis lukning
af markederne, hvilket forhindrer enheden i at udstede kapitalgrundlagsinstrumenter og
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter på disse markeder
c) den lukning af markederne, der er omhandlet i litra b), gælder ikke blot for den berørte
enhed, men også for flere andre enheder
447
d) den forstyrrelse, der er omhandlet i litra a), forhindrer den berørte enhed i at udstede kapi‐
talgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er tilstrække‐
lige til at afhjælpe den manglende opfyldelse, eller
e) en udøvelse af den beføjelse, der er omhandlet i stk. 1, fører til negative afsmittende
virkninger for en del af banksektoren, hvorved den finansielle stabilitet potentielt under‐
mineres.
Hvis den undtagelse, der er omhandlet i første afsnit, finder anvendelse, underretter afvik‐
lingsmyndigheden den kompetente myndighed om sin afgørelse og redegør skriftligt for sin
vurdering.
Afviklingsmyndigheden gentager hver måned sin vurdering af, om undtagelsen omhandlet i
første afsnit finder anvendelse.
4. M-MUB beregnes ved at multiplicere den sum, der beregnes i overensstemmelse med stk.
5, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 6. M-MUB reduceres med
ethvert beløb som følger af enhver af de handlinger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) eller
c).
5. Den sum, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
a) eventuelle foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold
til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, efter udlodning af overskud eller
betalinger som følge af de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra
a), b) eller c),
plus
b) eventuelle overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i
henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, efter udlodning af overskud
eller betalinger som følge af de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1,
litra a), b) eller c),
minus
c) beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i nærværende stykkes
litra a) og b), blev tilbageholdt.
6. Den faktor, der er omhandlet i stk. 4, fastlægges som følger:
a) hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til
at opfylde nogen af kravene fastsat i artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013 og i
artikel 45c og 45d i nærværende direktiv, udtrykt som en procentdel af den samlede
risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU)
nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs første (dvs. nedre) kvartil, er
faktoren 0
448
b) hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til
at opfylde nogen af kravene fastsat i artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013 og i
artikel 45c og 45d i nærværende direktiv, udtrykt som en procentdel af den samlede
risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU)
nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs anden kvartil, er faktoren 0,2
c) hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at
opfylde kravene fastsat i artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 45c og
45d i nærværende direktiv, udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering
beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013,
befinder sig i det kombinerede bufferkravs tredje kvartil, er faktoren 0,4
d) hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at
opfylde kravene fastsat i artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 45c og
45d i nærværende direktiv, udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering
beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013,
befinder sig i det kombinerede bufferkravs fjerde (dvs. øvre) kvartil, er faktoren 0,6.
Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes som følger:
hvor »Qn« = den berørte kvartils ordenstal.«
7) Artikel 17 ændres som følger:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at når en afviklingsmyndighed ved en vurdering af afvik‐
lingsmulighederne for en enhed i henhold til artikel 15 og 16 efter høring af den
kompetente myndighed konstaterer, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af
den pågældende enhed, giver denne afviklingsmyndighed den berørte enhed, den kom‐
petente myndighed og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger
væsentlige filialer, skriftlig underretning herom.«
b) Stk. 3 og 4 affattes således:
»3. Senest fire måneder efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1 forelæg‐
ger enheden afviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger med henblik på
at afhjælpe eller fjerne de væsentlige hindringer, der er påpeget i underretningen.
Enheden forelægger senest to uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til
stk. 1 afviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger og tidsplanen for deres
gennemførelse med henblik på at sikre, at enheden overholder dette direktivs artikel 45e
eller 45f og det kombinerede bufferkrav, hvis en væsentlig hindring for afvikling skyldes
en af følgende situationer:
a) enheden opfylder det kombinerede bufferkrav, når det betragtes i tillæg til hvert
af kravene i artikel 141a, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2013/36/EU, men
449
opfylder ikke det kombinerede bufferkrav, når det betragtes i tillæg til de krav,
der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 45c og 45d, ved beregning i
overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 45, stk. 2, litra a), eller
b) enheden opfylder ikke kravene i artikel 92a og 494 i forordning (EU) nr.
575/2013, eller kravene i artikel 45c og 45d i nærværende direktiv.
Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger i henhold til andet
afsnit skal tage hensyn til årsagerne til den væsentlige hindring.
Afviklingsmyndigheden vurderer efter høring af den kompetente myndighed, om foran‐
staltningerne foreslået i henhold til første og andet afsnit effektivt afhjælper eller fjerner
den pågældende væsentlige hindring.
4. Konstaterer afviklingsmyndigheden, at de af en enhed foreslåede foranstaltninger i
henhold til stk. 3 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende hindringer, kræver
den enten direkte eller indirekte gennem den kompetente myndighed, at enheden træffer
alternative foranstaltninger, der vil kunne opfylde dette mål, og giver skriftlig underret‐
ning om disse foranstaltninger til enheden, som inden for en måned skal forelægge en
plan for efterlevelsen heraf.
Når afviklingsmyndigheden peger på alternative foranstaltninger, skal den påvise, hvor‐
for enhedens foreslåede foranstaltninger ikke ville kunne fjerne hindringerne for afvik‐
lingen, og hvordan de foreslåede alternative foranstaltninger er forholdsmæssigt afpasset
til at fjerne dem. Afviklingsmyndigheden skal tage hensyn til den trussel, som de pågæl‐
dende hindringer udgør for den finansielle stabilitet, og foranstaltningernes indvirkning
på enhedens forretningsaktiviteter, dens stabilitet og evne til at bidrage til økonomien.«
c) stk. 5 ændres som følger:
i) i litra a), b), d), e), g) og h) erstattes ordene »et institut« med ordene »en
enhed« og erstattes ordet »instituttet« med ordet »enheden«.
ii) følgende litra indsættes:
ha) pålægge et institut eller en enhed som omhandlet i dette direktivs
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), at forelægge en plan for fornyet
opfyldelse af kravene i dette direktivs artikel 45e eller 45f, udtrykt
som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i over‐
ensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013,
og; hvor det er relevant, med det kombinerede bufferkrav og med
kravene i dette direktivs artikel 45e eller 45f udtrykt som en procentdel
af det samlede eksponeringsmål i artikel 429 og 429a i forordning (EU)
nr. 575/2013«.
iii) litra i) j) og k) erstattes af følgende:
»i) kræve, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b), c) eller d), udsteder nedskrivningsrelevante passiver for at
opfylde kravene i artikel 45e eller 45f
j) kræve, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), tager andre skridt for at leve op til minimumskra‐
450
vene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i henhold
til artikel 45e eller 45f, herunder navnlig forsøger at genforhandle de
nedskrivningsrelevante passiver, hybride kernekapitalinstrumenter eller
supplerende kapitalinstrumenter, det har udstedt, med henblik på at
sikre, at afviklingsmyndighedens eventuelle beslutning om at nedskrive
eller konvertere de pågældende passiver eller instrumenter foretages i
henhold til retten i den jurisdiktion, som de pågældende passiver eller
instrumenter henhører under,
ja) med henblik på at sikre fortsat overholdelse af artikel 45e eller 45f
kræve, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), ændrer løbetidsprofilen for:
i) kapitalgrundlagsinstrumenter efter at have opnået samtykke fra den
kompetente myndighed og
ii) nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i artikel 45b og
artikel 45f, stk. 2, litra a)
k) hvis en enhed er datterselskab af et blandet holdingselskab kræve, at
det blandede holdingselskab opretter et særskilt finansielt holdingsel‐
skab til at kontrollere enheden, hvis det er nødvendigt for at lette afvik‐
lingen af enheden og undgå, at anvendelsen af de afviklingsværktøjer
og udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i afsnit IV, får negative
konsekvenser for koncernens ikkefinansielle del.«
d) stk. 7 affattes således:
»7. Inden afviklingsmyndigheden peger på foranstaltninger i henhold til stk. 4 efter
høring af den kompetente myndighed og, hvis det er relevant, den udpegede nationale
makroprudentielle myndighed, tager den behørigt hensyn til de pågældende foranstalt‐
ningers potentielle konsekvenser for den pågældende enhed, for det indre marked for
finansielle tjenesteydelser og for den finansielle stabilitet i andre medlemsstater og i
Unionen som helhed.«
8) Artikel 18, stk. 1-7, affattes således:
»1. Koncernafviklingsmyndigheden tager sammen med datterselskabernes afviklingsmyndig‐
heder efter høring af tilsynskollegiet og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke
der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den væsentlige filial, hensyn til den
i artikel 16 krævede vurdering i afviklingskollegiet og tager alle rimelige skridt til at nå frem
til en fælles afgørelse om anvendelsen af foranstaltninger, som er fastsat i overensstemmelse
med artikel 17, stk. 4, vedrørende alle afviklingsenheder og deres datterselskaber, som er
enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og som tilhører koncernen.
2. Koncernafviklingsmyndigheden udarbejder og forelægger i samarbejde med den konsoli‐
derende tilsynsmyndighed og EBA i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1093/2010 en rapport for modervirksomheden i Unionen, for datterselskabernes afviklings‐
myndigheder, som sender den til datterselskaberne inden for deres kompetenceområde, og for
451
afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer. I rapporten,
der udarbejdes efter høring af de kompetente myndigheder, analyseres det, hvilke væsentlige
hindringer der er for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og for udøvelse af afvik‐
lingsbeføjelserne i forbindelse med koncernen og også i forbindelse med afviklingskoncerner,
hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern. I rapporten skal konsekvenserne
for koncernens forretningsmodel tages i betragtning, og der skal anbefales forholdsmæssige
og målrettede foranstaltninger, som koncernafviklingsmyndigheden mener er nødvendige eller
egnede til at fjerne de pågældende hindringer.
Hvis en hindring for koncernens afvikling skyldes en situation i en koncernenhed som
omhandlet i artikel 17, stk. 3, andet afsnit, underretter koncernafviklingsmyndigheden moder‐
virksomheden i Unionen om sin vurdering af denne hindring efter høring af afviklingsenhe‐
dens afviklingsmyndighed og datterselskabsinstitutternes afviklingsmyndigheder.
3. Senest fire måneder efter modtagelsen af rapporten kan modervirksomheden i Unionen
indsende bemærkninger og forelægge koncernafviklingsmyndigheden forslag til alternative
foranstaltninger til afhjælpning af de hindringer, der er påpeget i rapporten.
Hvis de hindringer, der er påpeget i rapporten, skyldes en situation i en koncernenhed som
omhandlet i dette direktivs artikel 17, stk. 3, andet afsnit, forelægger modervirksomheden
i Unionen senest to uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til nærværende
artikels stk. 2, andet afsnit, koncernafviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger
og tidsplanen for deres gennemførelse med henblik på at sikre, at koncernenheden opfylder
de krav, der er omhandlet i dette direktivs artikel 45e eller 45f, udtrykt som en procentdel af
den samlede risikoeksponering beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr.
575/2013, og efter omstændighederne det kombinerede bufferkrav og kravene i dette direktivs
artikel 45e og 45f udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i
artikel 429 og 429a i forordning (EU) nr. 575/2013.
Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger i henhold til andet afsnit skal
tage hensyn til årsagerne til den væsentlige hindring. Afviklingsmyndigheden vurderer efter
høring af den kompetente myndighed, om de pågældende foranstaltninger effektivt afhjælper
eller fjerner den væsentlige hindring.
4. Koncernafviklingsmyndigheden meddeler de foranstaltninger, der måtte være foreslået
af modervirksomheden i Unionen, til den konsoliderende tilsynsmyndighed, EBA, dattersel‐
skabernes afviklingsmyndigheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke
der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den væsentlige filial. Koncernaf‐
viklingsmyndighederne og datterselskabernes afviklingsmyndigheder gør efter høring af de
kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger
væsentlige filialer, alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse i afvik‐
lingskollegiet om udpegelsen af væsentlige hindringer og, om nødvendigt, vurderingen af de
foranstaltninger, der er foreslået af modervirksomheden i Unionen, og de foranstaltninger,
som myndighederne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne hindringerne, og som skal
452
tage hensyn til de potentielle konsekvenser af foranstaltningerne i alle de medlemsstater, hvor
koncernen driver virksomhed.
5. Den fælles afgørelse skal foreligge senest fire måneder efter forelæggelsen af eventuelle
bemærkninger fra modervirksomheden i Unionen. Hvis modervirksomheden i Unionen ikke
har forelagt nogen bemærkninger, skal den fælles afgørelse foreligge senest en måned fra
udløbet af den i stk. 3, første afsnit, omhandlede frist på fire måneder.
Den fælles afgørelse om hindringen for afvikling som følge af en situation omhandlet i
artikel 17, stk. 3, andet afsnit, skal foreligge senest to uger efter forelæggelsen af eventuelle
bemærkninger fra modervirksomheden i Unionen i henhold til nærværende artikels stk. 3.
Den fælles afgørelse skal være begrundet og fremgå af et dokument, som koncernafviklings‐
myndigheden sender til modervirksomheden i Unionen.
EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at
nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
6. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for den relevante periode, der er omhand‐
let i stk. 5, træffer koncernafviklingsmyndigheden selv afgørelse om passende foranstaltnin‐
ger, der skal iværksættes i henhold til artikel 17, stk. 4, på koncernniveau.
Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders syns‐
punkter og forbehold. Afgørelsen fremsendes til modervirksomheden i Unionen af koncernaf‐
viklingsmyndigheden.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5,
indbragt en sag, jf. nærværende artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning
(EU) nr. 1093/2010, udskyder koncernafviklingsmyndigheden sin afgørelse og afventer den
afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og
træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA᾽s afgørelse. Den relevante periode, der
er nævnt i stk. 5, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forordning (EU) nr.
1093/2010. EBA træffer sin afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af den relevante
periode, der er omhandlet i stk. 5, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen
ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA, finder kon‐
cernafviklingsmyndighedens afgørelse anvendelse.
6a. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for den relevante periode, der er omhand‐
let i stk. 5, træffer den relevante afviklingsenheds afviklingsmyndighed selv afgørelse om
passende foranstaltninger, der skal iværksættes i henhold til artikel 17, stk. 4, på afviklings‐
koncernniveau.
453
Den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, skal være fuldt begrundet og tage hensyn
til de synspunkter og forbehold, som afviklingsmyndighederne for andre enheder i den
samme afviklingskoncern og koncernafviklingsmyndigheden har. Afgørelsen fremsendes til
afviklingsenheden af den relevante afviklingsmyndighed.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i stk.
5, indbragt en sag, jf. nærværende artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forord‐
ning (EU) nr. 1093/2010, udskyder afviklingsenhedens afviklingsmyndighed sin afgørelse
og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte
forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA᾽s afgørelse. Den relevante
periode, der er omhandlet i stk. 5, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forord‐
ning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer sin afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af den
relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan
sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA, finder
afgørelsen fra afviklingsenhedens afviklingsmyndighed anvendelse.
7. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse, træffer afviklingsmyndighederne for dattersel‐
skaber, der ikke er afviklingsenheder, selv afgørelse om, hvilke passende foranstaltninger de
enkelte datterselskaber skal træffe i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4.
Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til de øvrige afviklingsmyndigheders
synspunkter og forbehold. Afgørelsen fremsendes til det berørte datterselskab og til afvik‐
lingsenheden i samme afviklingskoncern, til den pågældende afviklingsenheds afviklingsmyn‐
dighed og, hvis denne myndighed adskiller sig fra førstnævnte, til koncernafviklingsmyndig‐
heden.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5,
indbragt en sag, jf. nærværende artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning
(EU) nr. 1093/2010, udskyder datterselskabets afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer
den afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og
træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA᾽s afgørelse. Den relevante periode, der er
omhandlet i stk. 5, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forordning (EU) nr.
1093/2010. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af den relevante periode,
der er omhandlet i stk. 5, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke
længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA, finder afgørelsen
fra datterselskabets afviklingsmyndighed anvendelse.«
9) Artikel 32, stk. 1, litra b), affattes således:
»b) det ser under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder ikke ud
til, at nogen andre foranstaltninger iværksat af den private sektor, herunder foranstalt‐
ninger vedrørende en institutsikringsordning, eller af en tilsynsmyndighed, herunder
foranstaltninger til tidlig indgriben eller nedskrivning eller konvertering af relevante
kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel
59, stk. 2, over for instituttet inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at
instituttet bliver nødlidende«.
454
10) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 32a
Betingelser for afvikling for så vidt angår et centralt organ og kreditinstitutter, som er
fast tilknyttet et centralt organ
Medlemsstaterne påser, at afviklingsmyndighederne kan træffe afviklingshandlinger over for
et centralt organ og alle kreditinstitutter, som er fast tilknyttet til et sådant organ, og som ind‐
går i samme afviklingskoncern, når den pågældende afviklingskoncern som helhed opfylder
betingelserne i artikel 32, stk. 1.
Artikel 32b
Insolvensbehandling for institutter og enheder, der ikke er omfattet af afviklingshandlin‐
ger
Medlemsstaterne sikrer, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b),
c) eller d), for hvilke afviklingsmyndigheden mener, at betingelserne i artikel 32, stk. 1, litra
a) og b), er opfyldt, men at en afviklingshandling ikke ville være nødvendig ud fra almene
hensyn, jf. artikel 32, stk. 1, litra c), likvideres på en velordnet måde i overensstemmelse med
gældende national ret.«
11) Artikel 33, stk. 2, 3 og 4, affattes således:
»2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger over for
en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis den pågældende enhed
opfylder betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1.
3. Ejes et blandet holdingselskabs datterselskabsinstitutter direkte eller indirekte af et mellem‐
liggende finansielt holdingselskab, sikrer afviklingsplanen, at det mellemliggende finansielle
holdingselskab identificeres som en afviklingsenhed, og medlemsstaterne sikrer, at der træffes
afviklingshandlinger med henblik på koncernafvikling over for det mellemliggende finansielle
holdingselskab. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne ikke træffer afviklings‐
handlinger med henblik på koncernafvikling over for det blandede holdingselskab.
4. Med forbehold af nærværende artikels stk. 3 kan afviklingsmyndighederne, uanset om en
enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), ikke måtte opfylde betingelserne i
artikel 32, stk. 1, træffe afviklingshandlinger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra c) eller d), hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) enheden er en afviklingsenhed
b) et eller flere af enhedens datterselskaber, som er institutter, men ikke afviklingsenheder,
opfylder betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1
455
c) de i litra b) omhandlede datterselskabers aktiver og passiver er af et sådant omfang,
at disse datterselskabers sammenbrud udgør en trussel mod afviklingskoncernen som
helhed, og afviklingshandlinger over for enheden er nødvendige enten for afvikling af
sådanne datterselskaber, der er institutter, eller for afvikling af den relevante afviklings‐
koncern som helhed.«
12) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 33a
Beføjelse til at suspendere visse forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne efter høring af de kompetente myndig‐
heder, der skal svare rettidigt, har beføjelse til at suspendere enhver betalings- eller leverings‐
forpligtelse i henhold til enhver kontrakt som et institut eller en enhed som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b), c) eller d), er part i, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) det er blevet konstateret, at instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a)
b) der er ikke nogen umiddelbart tilgængelig foranstaltning iværksat af den private sektor,
jf. artikel 32, stk. 1, litra b), som vil kunne forhindre, at instituttet eller enheden bliver
nødlidende
c) det anses for nødvendigt at udøve suspensionsbeføjelsen for at undgå yderligere forvær‐
ring af den finansielle situation i instituttet eller enheden og
d) udøvelsen af beføjelsen til at suspendere er enten:
i) nødvendig for at nå frem til den konstatering, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1,
litra c), eller
ii) nødvendig for at vælge de passende afviklingshandlinger eller for at sikre en
effektiv anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer.
2. Beføjelsen omhandlet i denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på betalings- eller
leveringsforpligtelser over for følgende:
a) systemer og operatører af systemer, der er betegnet som sådan i henhold til direktiv
98/26/EF
b) CCP᾽er, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr.
648/2012, og tredjelands-CCP᾽er, der er anerkendt af ESMA i henhold til artikel 25 i
nævnte forordning
c) centralbanker.
Afviklingsmyndighederne fastsætter rækkevidden af den beføjelse, der er omhandlet i denne
artikels stk. 1, under hensyntagen til omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. Afviklings‐
myndighederne skal navnlig nøje vurdere hensigtsmæssigheden af at udvide suspensionen til
berettigede indskud i henhold til definitionen i artikel 2, stk. 1, nr. 4), i direktiv 2014/49/EU,
navnlig til dækkede indskud tilhørende fysiske personer samt mikrovirksomheder og små og
mellemstore virksomheder.
456
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at hvis beføjelsen til at suspendere betalings- eller leve‐
ringsforpligtelser udøves i forbindelse med berettigede indskud, sikrer afviklingsmyndighe‐
derne, at indskyderne har adgang til et passende dagligt beløb fra disse indskud.
4. Suspensionsperioden i stk. 1 skal være så kort som mulig og må ikke overskride den mini‐
mumsperiode, som afviklingsmyndigheden finder nødvendig til de formål, der er omhandlet i
stk. 1, litra c) og d), og den kan under ingen omstændigheder vare længere end fra tidspunktet
for offentliggørelsen af en meddelelse om suspension i henhold til stk. 8 frem til midnat i den
medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden for instituttet eller enheden er beliggende, på den
første hverdag efter dagen for offentliggørelsen.
Ved udløbet af den i første afsnit omhandlede suspensionsperiode ophører suspensionen med
at have virkning.
5. Ved udøvelsen af den beføjelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, tager afvik‐
lingsmyndighederne hensyn til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse
kan have på de finansielle markeders korrekte funktion, og til de eksisterende nationale regler
samt tilsynsmæssige og retslige beføjelser for at beskytte kreditorernes rettigheder og sikre
lige behandling af kreditorerne under almindelig insolvensbehandling. Afviklingsmyndighe‐
derne tager navnlig hensyn til den potentielle anvendelse af national insolvensbehandling på
instituttet eller enheden som følge af konstateringen i artikel 32, stk. 1, litra c), og iværksætter
de ordninger, de anser for passende med henblik på at sikre tilstrækkelig samordning med de
nationale administrative eller retslige myndigheder.
6. Når betalings- eller leveringsforpligtelserne i en kontrakt suspenderes i henhold til stk. 1,
suspenderes eventuelle modparters betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til kontrak‐
ten i samme periode.
7. En betalings- eller leveringsforpligtelse, som ville være forfaldet i suspensionsperioden,
forfalder umiddelbart efter udløbet af denne periode.
8. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne straks underretter det institut eller den
enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og de myndigheder, der er
omhandlet i artikel 83, stk. 2, litra a)-h), når de udøver beføjelsen i nærværende artikels stk. 1,
efter, at det er konstateret, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til
artikel 32, stk. 1, litra a), og inden afgørelsen om afvikling træffes.
Afviklingsmyndigheden offentliggør eller sikrer offentliggørelsen af den afgørelse eller det
instrument, hvorved forpligtelser suspenderes i henhold til denne artikel, og suspensionsvilkå‐
rene og -perioden med de midler, der er omhandlet i artikel 83, stk. 4.
9. Denne artikel berører ikke bestemmelserne i medlemsstaternes nationale ret om beføjel‐
ser til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser for institutter og enheder, der er
457
omhandlet i denne artikels stk. 1, inden det konstateres, at disse institutter eller enheder
er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a), eller til
at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser for institutter eller enheder, som skal
likvideres ved almindelig insolvensbehandling, og som går ud over det anvendelsesområde og
den varighed, der er fastsat i nærværende artikel. Disse beføjelser udøves i overensstemmelse
med omfanget, varigheden og betingelserne fastsat i de relevante nationale retsregler. Betin‐
gelserne i nærværende artikel berører ikke de betingelser, der er knyttet til en sådan beføjelse
til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser.
10. Medlemsstaterne sikrer, at en afviklingsmyndighed, når den i henhold til nærværende
artikels stk. 1 udøver beføjelsen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser for
et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), også under
suspensionen kan udøve beføjelsen til at:
a) begrænse dette instituts eller denne enheds mulighed for at gøre sikkerhedsrettigheder
gældende i forbindelse med aktiverne i dette institut eller denne enhed i samme periode,
i hvilket tilfælde artikel 70, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse, og
b) suspendere opsigelsesrettighederne for enhver part i en kontrakt med dette institut eller
denne enhed i samme periode, i hvilket tilfælde artikel 71, stk. 2-8, finder anvendelse.
11. I tilfælde af at en afviklingsmyndighed efter at have konstateret, at et institut eller en
enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a), har
udøvet beføjelsen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser under de omstændig‐
heder, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1 eller 10, og hvis der efterfølgende træffes
afviklingshandlinger over for dette institut eller denne enhed, udøver den ikke sine beføjelser
i henhold til artikel 69, stk. 1, artikel 70, stk. 1, eller artikel 71, stk. 1, over for dette institut
eller denne enhed.«
13) Artikel 36 ændres som følger:
a) I stk. 1 erstattes ordet »kapitalinstrumenter« med ordene »kapitalinstrumenter og ned‐
skrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 59«.
b) Stk. 4 ændres som følger:
i) Ordet »kapitalinstrumenter« erstattes med ordene »kapitalinstrumenter og ned‐
skrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 59«
ii) i litra d), erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passi‐
ver, der er omfattet af bail-in«
c) I stk. 5, 12 og 13 erstattes ordet »kapitalinstrumenter« med ordene »kapitalinstrumenter
og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 59«.
14) Artikel 37 ændres som følger:
a) I stk. 2 erstattes ordet »kapitalinstrumenter« med ordene »kapitalinstrumenter og ned‐
skrivningsrelevante passiver«.
b) I stk. 10, litra a), erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passi‐
ver, der er omfattet af bail-in«.
15) Artikel 44 ændres som følger:
a) stk. 2 ændres som følger:
i) litra f) affattes således:
458
»f) passiver med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for systemer
eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne i henhold til direktiv
98/26/EF, eller deres deltagere og som følge af deltagelse i et sådant system eller
over for CCP᾽er, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 14 i
forordning (EU) nr. 648/2012, og tredjelands- CCP᾽er, der er anerkendt af ESMA
i henhold til artikel 25 i nævnte forordning«.
ii) følgende litra tilføjes:
»h) passiver over for institutter eller enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b), c) eller d), og som indgår i samme afviklingskoncern uden selv
at være afviklingsenheder, uanset deres løbetid, undtagen når disse passiver er
efterstillet almindelige usikrede passiver i henhold til den relevante nationale
lovgivning vedrørende almindelig insolvensbehandling, der er gældende på datoen
for gennemførelsen af dette direktiv; i de tilfælde, hvor denne undtagelse finder
anvendelse, vurderer afviklingsmyndigheden for det pågældende datterselskab,
som ikke er en afviklingsenhed, om mængden af poster, der overholder artikel
45f, stk. 2, er tilstrækkeligt til at støtte gennemførelsen af den foretrukne afvik‐
lingsstrategi.«
iii) i femte afsnit erstattes ordene »passiver, der kan blive omfattet af et bail-in-værk‐
tøj« med ordene »passiver, der er omfattet af bail-in«.
b) stk. 3, andet afsnit, erstattes af følgende:
»Afviklingsmyndighederne vurderer nøje, om passiver over for institutter eller enheder,
der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og som indgår i samme afviklings‐
koncern uden selv at være afviklingsenheder, og som ikke er udelukket fra anvendelse af
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i henhold til stk. 2, litra h), bør udelukkes
eller delvist udelukkes i henhold til nærværende stykkes første afsnit, litra a)-d), for at
sikre effektiv gennemførelse af afviklingsstrategien.
Hvis en afviklingsmyndighed beslutter at udelukke eller delvist udelukke et passiv, der
er omfattet af bail-in, eller en kategori af passiver, der er omfattet af bail-in i henhold
til dette stykke, kan omfanget af den nedskrivning eller konvertering, der foretages for
andre passiver, der er omfattet af bail-in, øges for at tage højde for sådanne udelukkelser,
forudsat at omfanget af den nedskrivning og konvertering, der foretages for andre
passiver, der er omfattet af bail-in, overholder principperne i artikel 34, stk. 1, litra g).«
c) stk. 4 affattes således:
»4. Beslutter en afviklingsmyndighed helt eller delvist at udelukke et passiv, der er
omfattet af bail-in, eller en kategori af passiver, der er omfattet af bail-in i henhold til
nærværende artikel, og de tab, der skulle have været dækket af disse passiver, ikke er
blevet videregivet fuldt ud til andre kreditorer, kan afviklingsfinansieringsordningen yde
et bidrag til instituttet under afvikling ved at gøre et eller begge af følgende:
a) dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af passiver, der er omfattet af bail-in,
og genoprette nettoværdien af instituttet under afvikling til nul i overensstemmelse
med stk. 46, stk. 1, litra a)
459
b) købe aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller kapitalinstrumenter i instituttet
under afvikling for at rekapitalisere instituttet i overensstemmelse med artikel 46,
stk. 1, litra b).«
d) I stk. 5, litra a), erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passi‐
ver, der er omfattet af bail-in«.
16) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 44a
Salg af efterstillede nedskrivningsrelevante passiver til detailkunder
1. Medlemsstaterne sikrer, at en sælger af nedskrivningsrelevante passiver, der opfylder alle
betingelserne i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013 med undtagelse af artikel 72a, stk.
1, litra b), og artikel 72b, stk. 3-5, i nævnte forordning, kun sælger sådanne passiver til en
detailkunde, jf. definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 11, i direktiv 2014/65/EU, hvis alle følgende
betingelser er opfyldt:
a) sælgeren har udført en egnethedstest i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, i direktiv
2014/65/EU
b) sælgeren finder det på grundlag af den test, der er omhandlet i litra a), godtgjort, at
sådanne nedskrivningsrelevante passiver er egnede for den pågældende detailkunde
c) sælgeren dokumenterer egnetheden i overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i direktiv
2014/65/EU.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte, at betingelserne i litra a)-c) i det afsnit
skal finde anvendelse på sælgere af andre instrumenter, der kan betragtes som kapitalgrundlag
eller passiver, der er omfattet af bail-in.
2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og den pågældende detailkundes portefølje af
finansielle instrumenter på købstidspunktet ikke overstiger 500 000 EUR, sikrer sælgeren
på grundlag af de oplysninger, som detailkunden har afgivet i overensstemmelse med stk. 3, at
begge følgende betingelser er opfyldt på købstidspunktet:
a) detailkunden investerer ikke et samlet beløb, der overstiger 10 % af den pågældende
kundes portefølje af finansielle instrumenter, i passiver som omhandlet i stk. 1
b) det oprindelige investeringsbeløb, der er investeret i et eller flere passivinstrumenter
som omhandlet i stk. 1, er på mindst 10 000 EUR.
3. Detailkunden skal give sælgeren nøjagtige oplysninger om sin portefølje af finansielle
instrumenter, herunder eventuelle investeringer i passiver som omhandlet i stk. 1.
4. Med henblik på stk. 2 og 3 skal detailkundens portefølje af finansielle instrumenter omfatte
kontantbeholdninger og finansielle instrumenter, men ikke eventuelle finansielle instrumenter,
der er blevet stillet som sikkerhed.
5. Med forbehold af artikel 25 i direktiv 2014/65/EU og uanset kravene i stk. 1-4 i denne
artikel kan medlemsstaterne fastsætte en mindste pålydende værdi på mindst 50 000 EUR
460
for passiver omhandlet i stk. 1, idet der tages hensyn til medlemsstatens markedsvilkår
og praksis samt eksisterende forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger inden for medlemsstatens
jurisdiktion.
6. Hvis værdien af de samlede aktiver i de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og
som er etableret i en medlemsstat og er omfattet af kravet i artikel 45e, ikke overstiger 50
mia. EUR, må denne medlemsstat uanset kravene i nærværende artikels stk. 1-5 udelukkende
anvende det krav, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra b).
7. Det kan ikke kræves af medlemsstaterne, at de anvender denne artikel på passiver omhand‐
let i stk. 1, der er udstedt før den 28. december 2020.«
17) Artikel 45 erstattes af følgende artikler:
»Artikel 45
Anvendelse og beregning af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrele‐
vante passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) og d), til enhver tid opfylder kravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver, hvis det kræves i henhold til og i overensstemmelse med nærværende artikel og
artikel 45-45i.
2. Det i stk. 1 i denne artikel omhandlede krav beregnes efter artikel 45c, stk. 3, 5 eller 7,
alt efter hvad der er relevant, som kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, udtrykt
som procentdele af:
a) den samlede risikoeksponering for den relevante enhed som omhandlet i denne artikels
stk. 1 beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
og
b) det samlede eksponeringsmål for den relevante enhed som omhandlet i denne artikels
stk. 1 beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og 429a i forordning (EU) nr.
575/2013.
Artikel 45a
Undtagelse fra minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
1. Uanset artikel 45 skal afviklingsmyndighederne undtage realkreditinstitutter, som finansie‐
res med dækkede obligationer, og som i henhold til national ret ikke må modtage indskud, fra
kravet fastlagt i artikel 45, stk. 1, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) disse institutter vil blive likvideret under national insolvensbehandling eller under andre
typer af behandling, der er fastlagt for disse institutter, og som gennemføres i overens‐
stemmelse med artikel 38, 40 eller 42, og
461
b) behandlingen omhandlet i litra a) sikrer, at disse institutters kreditorer, herunder indeha‐
vere af dækkede obligationer, hvor det er relevant, bærer tabet på en måde, som er i
overensstemmelse med afviklingsmålene.
2. Institutter, der er undtaget fra kravet fastsat i artikel 45, stk. 1, er ikke omfattet af konsolide‐
ringen som omhandlet i artikel 45e, stk. 1.
Artikel 45b
Nedskrivningsrelevante passiver for afviklingsenheder
1. Passiver indgår kun i afviklingsenhedernes kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante pas‐
siver, hvis de opfylder betingelserne fastsat i følgende artikler i forordning (EU) nr. 575/2013:
a) artikel 72a
b) artikel 72b, med undtagelse af stk. 2, litra d), og
c) artikel 72c.
Når der i dette direktiv henvises til kravene i artikel 92a eller 92b i forordning (EU) nr.
575/2013, består nedskrivningsrelevante passiver i forbindelse med disse artikler, uanset
nærværende stykkes første afsnit, af nedskrivningsrelevante passiver som defineret i artikel
72k i nævnte forordning og fastlagt i overensstemmelse med anden del, afsnit I, kapitel 5a, i
nævnte forordning.
2. Passiver hidrørende fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, såsom strukturere‐
de obligationer, og som opfylder kravene i første afsnit i stk. 1, undtagen litra l) i artikel 72a,
stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, indgår i kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante
passiver, hvis blot en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedstolen af det passiv, der hidrører fra gældsinstrumentet, kendes på udstedelsestids‐
punktet, er fast eller stigende og påvirkes ikke af en indbygget derivategenskab, og
det samlede passivbeløb, der hidrører fra gældsinstrumentet, herunder det indbyggede
derivat, kan værdiansættes dagligt med udgangspunkt i et aktivt og likvidt marked for
køb og salg for et ækvivalent instrument uden kreditrisiko i overensstemmelse med
artikel 104 og 105 i forordning (EU) nr. 575/2013, eller
b) gældsinstrumentet indeholder en kontraktbestemmelse, der fastsætter, at værdien af
fordringen er fast eller stigende i tilfælde af udstederens insolvens og af udstederens
afvikling og ikke overstiger det oprindeligt indbetalte passivbeløb.
De gældsinstrumenter, som er omhandlet i første afsnit, herunder deres indbyggede derivater,
er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen af sådanne instrumenter er ikke
omfattet af artikel 49, stk. 3.
De i første afsnit omhandlede passiver indgår kun i kapitalgrundlaget og de nedskrivnings‐
relevante passiver for så vidt angår den del af passiverne, der svarer til hovedstolen som
omhandlet i nævnte afsnits litra a), eller til det faste eller stigende beløb som omhandlet i
nævnte afsnits litra b).
462
3. Hvis passiver udstedes af et datterselskab, der er etableret i Unionen, og som indgår i
samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en eksisterende aktionærer, der ikke
indgår i samme afviklingskoncern, skal disse passiver medregnes i denne afviklingsenheds
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de udstedes i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra a)
b) udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen i forbindelse med disse pas‐
siver i henhold til artikel 59 eller 62 berører ikke afviklingsenhedens kontrol med
datterselskabet
c) disse passiver overstiger ikke et beløb, der beregnes ved at trække:
i) summen af de passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten
direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern, og det
kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra b),
fra
ii) det krævede beløb i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 1.
4. Med forbehold af minimumskravet i artikel 45c, stk. 5, eller artikel 45d, stk. 1, litra a),
sikrer afviklingsmyndighederne, at en del af kravet omhandlet i artikel 45e svarende til 8
% af de samlede passiver, herunder kapitalgrundlag, opfyldes af afviklingsenheder, der er
G-SII᾽er, eller afviklingsenheder omfattet af artikel 45c, stk. 5 eller 6, med kapitalgrundlag,
efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver som omhandlet i nærværende
artikels stk. 3. Afviklingsmyndigheden kan tillade, at et niveau, der er lavere end 8 % af de
samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget, men højere end det beløb, der fremkommer ved
anvendelse af formlen (1-(X1/X2)) × 8 % af de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget,
opfyldes af afviklingsenheder, der er G-SII᾽er, eller afviklingsenheder omfattet af artikel 45c,
stk. 5 eller 6, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller
passiver som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, forudsat at alle betingelserne fastsat i
artikel 72b, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt, og hvor, i lyset af den reduktion,
der er mulig i henhold til artikel 72b, stk. 3, i nævnte forordning:
X1 = 3,5 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92,
stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 og
X2 = summen af 18 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 og det kombinerede bufferkrav.
Hvis anvendelsen af dette stykkes første afsnit, for afviklingsenheder, der er omfattet af artikel
45c, stk. 5, medfører et krav på over 27 % af den samlede risikoeksponering, begrænser
afviklingsmyndigheden for den pågældende afviklingsenhed den del af kravet i artikel 45e,
som skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter,
eller passiver som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, til et beløb svarende til 27 % af den
samlede risikoeksponering, hvis afviklingsmyndigheden har vurderet:
a) at adgang til afviklingsfinansieringsordningen ikke i afviklingsplanen betragtes som en
mulighed for at afvikle den pågældende afviklingsenhed, og
b) hvis litra a) ikke finder anvendelse, at kravet, der er omhandlet i artikel 45e, giver den
pågældende afviklingsenhed mulighed for at opfylde kravene omhandlet i artikel 44, stk.
5 eller 8, alt efter hvad der er relevant.
463
Ved vurderingen omhandlet i andet afsnit tager afviklingsmyndigheden også hensyn til risiko‐
en for en uforholdsmæssig påvirkning af den pågældende afviklingsenheds forretningsmodel.
For afviklingsenheder, der er omfattet af artikel 45c, stk. 6, finder nærværende stykkes andet
afsnit ikke anvendelse.
5. For afviklingsenheder, der hverken er G-SII᾽er eller afviklingsenheder, der er omfattet af
artikel 45c, stk. 5 eller 6, kan afviklingsmyndigheden beslutte, at en del af kravet omhandlet
i artikel 45e på op til 8 % af enhedens samlede passiver, herunder kapitalgrundlag, og den
formel, der er omhandlet i stk. 7, alt efter hvad der er højest, skal opfyldes med kapitalgrund‐
lag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver omhandlet i nærværende
artikels stk. 3, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) de ikkeefterstillede passiver, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, har
samme prioritet i den nationale prioritetsrækkefølge ved insolvens som visse passiver,
der er udelukket fra anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i hen‐
hold til artikel 44, stk. 2 eller 3
b) der er risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet til disse passiver som følge af
en planlagt anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser på ikkeefterstillede
passiver, som ikke er udelukket fra anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbefø‐
jelserne i henhold til artikel 44, stk. 2 eller 3, lider større tab end ved likvidation ved
almindelig insolvensbehandling
c) størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede passiver overstiger ikke det
beløb, der er nødvendigt for at sikre, at de i litra b) omhandlede kreditorer ikke lider
tab, der er større end de tab, som de ville have lidt ved likvidation under almindelig
insolvensbehandling.
Når afviklingsmyndigheden inden for en kategori af passiver, der omfatter nedskrivningsre‐
levante passiver, fastslår, at summen af de passiver, der er udelukket eller med rimelig
sandsynlighed kan forventes at blive udelukket fra anvendelse af nedskrivnings- og konverte‐
ringsbeføjelserne i henhold til artikel 44, stk. 2 eller 3, beløber sig til mere end 10 % af
den pågældende kategori, skal afviklingsmyndigheden vurdere den risiko, der er omhandlet i
nærværende stykkes første afsnit, litra b).
6. Med henblik på stk. 4, 5 og 7 skal derivatpassiver medtages i de samlede passiver, forudsat
at modparters nettingrettigheder anerkendes fuldt ud.
En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til opfylde det kombinerede bufferkrav,
kan opfylde kravene i stk. 4, 5 og 7.
7. Uanset denne artikels stk. 4 kan afviklingsmyndigheden beslutte, at kravet omhandlet i
dette direktivs artikel 45e skal opfyldes af afviklingsenheder, der er G-SII᾽er, eller afviklings‐
enheder, der er omfattet af dette direktivs artikel 45c, stk. 5 eller 6, med kapitalgrundlag,
efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver, der er omhandlet i nærværen‐
de artikels stk. 3, i det omfang, at summen af dette kapitalgrundlag og disse instrumenter og
464
passiver på grund af afviklingsenhedens forpligtelse til at opfylde det kombinerede bufferkrav
og de krav, der er omhandlet i artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013 og nærværende
direktivs artikel 45c, stk. 5, og artikel 45e, ikke overstiger den højeste af følgende værdier:
a) 8 % af enhedens samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget, eller
b) det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af formlen A × 2 + B × 2 + C, hvor A, B og
C er følgende beløb:
A = beløbet hidrørende fra kravet i artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr.
575/2013
B = beløbet hidrørende fra kravet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU
C = beløbet hidrørende fra det kombinerede bufferkrav.
8. Afviklingsmyndighederne kan udøve den beføjelse, der er omhandlet i denne artikels stk.
7, over for afviklingsenheder, der er G-SII᾽er eller er omfattet af artikel 45c, stk. 5 eller 6, og
som opfylder en af betingelserne fastsat i nærværende stykkes andet afsnit, op til en grænse
på 30 % af det samlede antal af alle de afviklingsenheder, der er G-SII᾽er eller er omfattet af
artikel 45c, stk. 5 eller 6, og for hvilke afviklingsmyndigheden fastsætter kravet i artikel 45e.
Afviklingsmyndighederne overvejer betingelserne på følgende måde:
a) der er i den forudgående vurdering af afviklingsmulighederne konstateret væsentlige
hindringer for afvikling, og
i) der er enten ikke truffet afhjælpende foranstaltninger efter anvendelsen af de foran‐
staltninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, i den tidsplan, som kræves af
afviklingsmyndigheden, eller
ii) de konstaterede væsentlige hindringer kan ikke afhjælpes ved anvendelse af nogen
af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, og udøvelsen af den
beføjelse, der er omhandlet i stk. 7 i nærværende artikel, vil helt eller delvist
kompensere for den væsentlige hindrings negative indvirkning på afviklingsmulig‐
hederne
b) afviklingsmyndigheden finder, at afviklingsenhedens foretrukne afviklingsstrategi i be‐
grænset omfang er gennemførlig og troværdig, under hensyntagen til enhedens størrelse,
dens indbyrdes forbundethed, dens aktiviteters karakter, omfang, risiko og kompleksitet
samt dens retlige status og dens aktionærstruktur, eller
c) kravet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU afspejler, at afviklingsenheden, der er et
G-SII eller er omfattet af artikel 45c, stk. 5 eller 6, i nærværende direktiv er blandt de
20 % mest risikobetonede institutter, for hvilke afviklingsmyndigheden fastsætter kravet
i nærværende direktivs artikel 45, stk. 1.
For så vidt angår de procentdele, der er omhandlet i første og andet afsnit, runder afviklings‐
myndigheden det tal, der fremkommer ved beregningen, op til nærmeste hele tal.
Medlemsstaterne kan under hensyntagen til deres nationale banksektors særlige forhold, her‐
under især antallet af afviklingsenheder, der er G-SII᾽er eller er omfattet af artikel 45c, stk.
5 eller 6, og for hvilke afviklingsmyndigheden fastsætter kravet i artikel 45e, fastsætte den
procentdel, der er omhandlet i første afsnit, til et højere niveau end 30 %.
465
9. Efter høring af den kompetente myndighed træffer afviklingsmyndigheden de beslutninger,
der er omhandlet i stk. 5 eller 7.
Når afviklingsmyndigheden træffer disse beslutninger, tager de også hensyn til:
a) markedsdybden for afviklingsenhedens kapitalgrundlagsinstrumenter og efterstillede
nedskrivningsrelevante instrumenter, prisfastsættelsen af sådanne instrumenter, hvor dis‐
se findes, og den tid, der medgår til at gennemføre eventuelle transaktioner, som er
nødvendige for overholdelse af beslutningen
b) omfanget af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der opfylder alle betingelserne i
artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013, og som har en restløbetid på under et år fra
datoen for beslutningen med henblik på at foretage kvantitative justeringer i kravene i
stk. 5 og 7 i nærværende artikel
c) adgangen til og omfanget af instrumenter, der opfylder alle betingelserne i artikel 72a i
forordning (EU) nr. 575/2013, bortset fra artikel 72b, stk. 2, litra d), i nævnte forordning
d) hvorvidt omfanget af passiver, som er udelukket fra anvendelse af nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelserne i henhold til artikel 44, stk. 2 eller 3, og som ved almindelig
insolvensbehandling er sidestillet med eller er efterstillet de nedskrivningsrelevante pas‐
siver med højeste prioritet, er betydeligt sammenlignet med afviklingsenhedens kapital‐
grundlag og nedskrivningsrelevante passiver. Overstiger omfanget af udelukkede passi‐
ver ikke 5 % af afviklingsenhedens kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver,
betragtes det udelukkede omfang ikke som betydeligt. Over denne tærskel vurderes det
af afviklingsmyndighederne, om omfanget af udelukkede passiver er betydeligt
e) afviklingsenhedens forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil samt dens sta‐
bilitet og evne til at bidrage til økonomien og
f) eventuelle omstruktureringsomkostningers indvirkning på rekapitaliseringen af afvik‐
lingsenheden.
Artikel 45c
Fastlæggelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
1. Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav fastlægges af afviklingsmyndigheden efter høring
af den kompetente myndighed på grundlag af følgende kriterier:
a) behovet for at sikre, at afviklingskoncernen kan afvikles ved anvendelse af afviklings‐
værktøjerne på afviklingsenheden, herunder, hvis hensigtsmæssigt, bail-in-værktøjet, på
en måde, som opfylder afviklingsmålene
b) behovet for, hvor det er hensigtsmæssigt, at sikre, at afviklingsenheden og dens datter‐
selskaber, som er institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c)
og d), men ikke afviklingsenheder, har tilstrækkeligt kapitalgrundlag og tilstrækkelige
nedskrivningsrelevante passiver til, såfremt henholdsvis bail-in-værktøjet eller nedskriv‐
nings- og konverteringsbeføjelser anvendes på dem, at sikre, at tabene kan absorberes,
466
og at det er muligt at genoprette den samlede kapitalprocent og, hvis det er relevant,
gearingsgraden i de relevante enheder til det niveau, som er nødvendigt for, at de fortsat
kan opfylde betingelserne for tilladelse og fortsat kan udføre de aktiviteter, hvortil de er
meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU
c) behovet for at sikre, at afviklingsenheden, såfremt afviklingsplanen forudser muligheden
for, at visse kategorier af nedskrivningsrelevante passiver udelukkes fra bail-in i henhold
til dette direktivs artikel 44, stk. 3, eller overføres i deres helhed til en modtager ved
en delvis overførsel, har tilstrækkeligt kapitalgrundlag og andre nedskrivningsrelevante
passiver til at absorbere tabene, og at genoprette dens samlede kapitalprocent og, hvis
det er relevant, dens gearingsgrad til det niveau, som er nødvendigt, for at den fortsat
kan opfylde betingelserne for tilladelse og fortsat kan udføre de aktiviteter, hvortil den er
meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU
d) enhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil
e) i hvilket omfang det forhold, at enheden bliver nødlidende, vil få en negativ indvirk‐
ning på den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre institutter eller
enheder på grund af enhedens indbyrdes forbundethed med disse andre institutter eller
enheder eller med det øvrige finansielle system.
2. Hvis afviklingsplanen omfatter iværksættelse af afviklingshandlinger eller udøvelse af
beføjelsen til at nedskrive og konvertere relevante kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskriv‐
ningsrelevante passiver, jf. artikel 59, i overensstemmelse med det relevante scenario som
omhandlet i artikel 10, stk. 3, skal det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav svare til et beløb,
der er tilstrækkeligt til at sikre, at:
a) de tab, som enheden forventes at lide, absorberes fuldt ud (»tabsabsorbering«)
b) afviklingsenheden og dens datterselskaber, som er institutter eller enheder som omhand‐
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), men som ikke er afviklingsenheder, rekapitalise‐
res til det niveau, som er nødvendigt, for at de fortsat kan opfylde betingelserne for
tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil de er meddelt tilladelse i henhold til direktiv
2013/36/EU, direktiv 2014/65/EU eller en tilsvarende lovgivningsmæssig retsakt i en
passende periode på højst et år (»rekapitalisering«).
Hvis enheden ifølge afviklingsplanen skal likvideres ved almindelig insolvensbehandling eller
andre tilsvarende nationale procedurer, vurderer afviklingsmyndigheden, om det er begrundet
at begrænse det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav for den pågældende enhed, så det ikke
overstiger et beløb, der er tilstrækkeligt til at absorbere tab i henhold til første afsnit, litra a).
Afviklingsmyndigheden skal i sin vurdering navnlig evaluere den begrænsning, der er om‐
handlet i andet afsnit, for så vidt angår eventuel indvirkning på den finansielle stabilitet og
eventuel indvirkning på risikoen for afsmitning på det finansielle system.
3. Det beløb, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, er for afviklingsenheder følgende:
a) ved beregningen af det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav i overensstemmelse med
artikel 45, stk. 2, litra a), summen af:
467
i) de tab, der skal absorberes ved afvikling, og som svarer til kravene for afviklings‐
enheden, jf. artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel
104a i direktiv 2013/36/EU, på konsolideret afviklingskoncernniveau, og
ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver afviklingskoncernen hidrørende fra afviklingen
mulighed for fornyet opfyldelse af sit samlede kapitalprocentkrav omhandlet i
artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, og sit krav omhandlet i
artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, på konsolideret afviklingskoncernniveau efter
gennemførelsen af den foretrukne afviklingsstrategi, og
b) ved beregningen af det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav i overensstemmelse med
artikel 45, stk. 2, litra a), summen af:
i) de tab, der skal absorberes ved afvikling, og som svarer til afviklingsenhedens
gearingsgradkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, på
konsolideret afviklingskoncernniveau, og
ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver afviklingskoncernen hidrørende fra afviklingen
mulighed for fornyet opfyldelse af gearingsgradkravet omhandlet i artikel 92, stk.
1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret afviklingskoncernniveau
efter gennemførelsen af den foretrukne afviklingsstrategi.
Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som
beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra a), divideret
med den samlede risikoeksponering.
Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som
beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra b), divideret
med det samlede eksponeringsmål.
Ved fastsættelsen af det individuelle krav i dette stykkes første afsnit, litra b), tager afviklings‐
myndigheden højde for kravene i artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5 og 8.
Ved fastsættelsen af de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i de foregående afsnit:
a) anvender afviklingsmyndigheden de senest indberettede værdier for den relevante sam‐
lede risikoeksponering eller samlede eksponeringsmål, justeret for eventuelle ændringer
som følge af afviklingshandlinger der er fastlagt i afviklingsplanen, og
b) ned- eller opjusterer afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed,
det beløb, som svarer til det gældende krav i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, med
henblik på at fastlægge det krav, der skal være gældende for afviklingsenheden efter
gennemførelsen af den foretrukne afviklingsstrategi.
Afviklingsmyndigheden skal være i stand til at øge kravet i første afsnit, litra a), nr. ii), med
et passende beløb, der er nødvendigt for at sikre, at enheden efter afvikling er i stand til at
opretholde tilstrækkelig markedstillid i en passende periode på højst et år.
Hvis det dette stykkes sjette afsnit finder anvendelse, skal beløbet omhandlet i nævnte
afsnit svare til det kombinerede bufferkrav, der skal finde anvendelse efter anvendelsen af
468
afviklingsværktøjerne, minus det beløb, der er omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv
2013/36/EU.
Beløbet omhandlet i dette stykkes sjette afsnit nedjusteres, hvis afviklingsmyndigheden efter
høring af den kompetente myndighed fastslår, at det vil være muligt og troværdigt, at et lavere
beløb er tilstrækkeligt til at opretholde markedstilliden og sikre både instituttets eller den i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske
funktioner og dets adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finan‐
siel støtte end bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger i overensstemmelse med artikel 44,
stk. 5 og 8, og artikel 101, stk. 2, efter gennemførelsen af afviklingsstrategien. Dette beløb
opjusteres, hvis afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed fastslår,
at et højere beløb er nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig markedstillid og sikre både
instituttets eller den i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheds fortsatte levering
af kritiske økonomiske funktioner og dets eller dens adgang til finansiering uden behov for
anden ekstraordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger i
overensstemmelse med artikel 44, stk. 5 og 8, og artikel 101, stk. 2, i en passende periode på
højst et år.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer den
metode, som afviklingsmyndighederne skal anvende til at skønne det krav, der er omhandlet
i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, og det kombinerede bufferkrav for afviklingsenheder på
konsolideret afviklingskoncernniveau, hvis afviklingskoncernen ikke er omfattet af disse krav
i henhold til nævnte direktiv.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
5. For afviklingsenheder, der ikke er omfattet af artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013,
og som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, skal det
krav, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, mindst være lig med:
a) 13,5 %, når det beregnes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, litra a), og
b) 5 %, når det beregnes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, litra b).
Uanset artikel 45b skal afviklingsenheder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit,
opfylde et niveau af det krav, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, som svarer til 13,5
%, når det beregnes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, litra a), og til 5 %, når det
beregnes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, litra b), med kapitalgrundlag, efterstillede
nedskrivningsrelevante instrumenter eller passiver som omhandlet i artikel 45b, stk. 3.
469
6. En afviklingsmyndighed kan efter høring af den kompetente myndighed beslutte at anvende
kravene i denne artikels stk. 5 på en afviklingsenhed, der ikke er omfattet af artikel 92a i
forordning (EU) nr. 575/2013, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver
er mindre end 100 mia. EUR, og som afviklingsmyndigheden har vurderet med rimelig
sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis den bliver nødlidende.
Når afviklingsmyndigheden træffer den i dette stykkes første afsnit omhandlede beslutning,
tager den hensyn til:
a) forekomst af indskud og mangel på gældsinstrumenter i finansieringsmodellen
b) i hvilket omfang adgangen til kapitalmarkederne for nedskrivningsrelevante passiver er
begrænset
c) i hvilket omfang afviklingsenheden er afhængig af egentlig kernekapital til at opfylde
kravet i artikel 45e.
Fraværet af en beslutning i henhold til dette stykkes første afsnit berører ikke beslutninger, der
træffes i medfør artikel 45b, stk. 5.
7. Det beløb, der henvises til i stk. 2, første afsnit, er for enheder, som ikke selv er afviklings‐
enheder, følgende:
a) ved beregningen af det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav i overensstemmelse med
artikel 45, stk. 2, litra a), summen af:
i) de tab, der skal absorberes, og som svarer til enhedens krav, jf. artikel 92, stk. 1,
litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 104a i direktiv 2013/36/EU og
ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver enheden mulighed for fornyet opfyldelse af
sit samlede kapitalprocentkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr.
575/2013, og sit krav omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU efter udøvel‐
sen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og
nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med dette direktivs artikel 59
eller efter afviklingen af afviklingskoncernen og
b) ved beregningen af det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav i overensstemmelse med
artikel 45, stk. 2, litra b), summen af:
i) de tab, der skal absorberes, og som svarer til enhedens gearingsgradkrav, jf. artikel
92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, og
ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver enheden mulighed for fornyet opfyldelse af sit
gearingsgradkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, efter
udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumen‐
ter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med dette direktivs
artikel 59 eller efter afviklingen af afviklingskoncernen.
Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som
beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra a), divideret
med den samlede risikoeksponering.
Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som
beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra b), divideret
med det samlede eksponeringsmål.
470
Ved fastsættelsen af det individuelle krav i nærværende stykkes første afsnit, litra b), tager
afviklingsmyndigheden højde for kravene i artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5 og 8.
Ved fastsættelsen af de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i de foregående afsnit:
a) anvender afviklingsmyndigheden de senest indberettede værdier for den relevante sam‐
lede risikoeksponering eller samlede eksponeringsmål, justeret for eventuelle ændringer
som følge af handlinger der er fastlagt i afviklingsplanen, og
b) ned- eller opjusterer afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed
det beløb, der svarer til det gældende krav i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, med
henblik på at fastlægge det krav, der skal være gældende for den relevante enhed efter
udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og
nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel
59 eller efter afviklingen af afviklingskoncernen.
Afviklingsmyndigheden skal være i stand til at øge kravet i dette stykkes første afsnit, litra
a), nr. ii), med et passende beløb, der er nødvendigt for at sikre, at enheden efter udøvelsen
af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivnings‐
relevante passiver i overensstemmelse med artikel 59 fortsat er i stand til at opretholde
tilstrækkelig markedstillid i en passende periode på højst et år.
Hvis dette stykkes sjette afsnit finder anvendelse, skal beløbet omhandlet i nævnte afsnit svare
til det kombinerede bufferkrav, der skal finde anvendelse efter udøvelsen af beføjelsen, der
er omhandlet i dette direktivs artikel 59, eller efter afviklingen af afviklingsenheden, minus
beløbet omhandlet i artikel 128, nr. 6), litra a), i direktiv 2013/36/EU.
Beløbet omhandlet i dette stykkes sjette afsnit nedjusteres, hvis afviklingsmyndigheden efter
høring af den kompetente myndighed fastslår, at det vil være muligt og troværdigt, at et
lavere beløb er tilstrækkeligt til at sikre markedstilliden og sikre både instituttets eller den i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d, omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske
funktioner og dets eller dens adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær
offentlig finansiel støtte end bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger i overensstemmelse
med artikel 44, stk. 5 og 8, og artikel 101, stk. 2, efter udøvelsen af beføjelserne i artikel 59
eller efter afviklingen af afviklingskoncernen. Dette beløb opjusteres, hvis afviklingsmyndig‐
heden efter høring af den kompetente myndighed fastslår, at et højere beløb er nødvendigt for
at opretholde tilstrækkelig markedstillid og sikre både instituttets eller den i artikel 1, stk. 1,
litra b), c) og d, omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske funktioner og
dens eller dets adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finansiel
støtte end bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger i overensstemmelse med artikel 44, stk.
5 og 8, og artikel 101, stk. 2, i en passende periode på højst et år.
8. Hvis afviklingsmyndigheden forventer, at visse kategorier af nedskrivningsrelevante passi‐
ver med rimelig sandsynlighed helt eller delvist udelukkes fra bail-in, jf. artikel 44, stk. 3,
eller overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis overførsel, opfyldes det i artikel
45, stk. 1, omhandlede krav med kapitalgrundlag eller andre nedskrivningsrelevante passiver,
der er tilstrækkelige til at:
471
a) dække de udelukkede passiver identificeret i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3
b) sikre, at de i stk. 2 omhandlede betingelser er opfyldt.
9. Enhver beslutning fra afviklingsmyndigheden om at pålægge et minimumkrav til kapital‐
grundlag og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til denne artikel skal omfatte begrun‐
delsen for beslutningen, herunder en fuld vurdering af de elementer, der er omhandlet i denne
artikels stk. 2-8, og skal uden ugrundet ophold revideres af afviklingsmyndigheden for at
afspejle eventuelle ændringer i omfanget af det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv
2013/36/EU.
10. I denne artikels stk. 3 og 7 tolkes kapitalkrav i overensstemmelse med den kompetente
myndigheds anvendelse af overgangsbestemmelserne i tiende del, afsnit I, kapitel 1, 2 og 4,
i forordning (EU) nr. 575/2013 og i de bestemmelser i den nationale lovgivning, i henhold
til hvilke der gøres brug af de valgmuligheder, der er tillagt de kompetente myndigheder ved
nævnte forordning.
Artikel 45d
Fastlæggelse af minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
for afviklingsenheder inden for G-SII᾽er og væsentlige EU-datterselskaber af tredje‐
lands-G-SII᾽er
1. Kravet i artikel 45, stk. 1, for en afviklingsenhed, som er et G-SII eller indgår i et G-SII,
består af følgende:
a) de krav, der er omhandlet i artikel 92a og 494 i forordning (EU) nr. 575/2013, og
b) ethvert krav om yderligere kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er
fastsat af afviklingsmyndigheden særligt i forhold til den pågældende enhed i medfør af
nærværende artikels stk. 3.
2. Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav for et væsentligt EU-datterselskab af et tredje‐
lands-G-SII, består af følgende:
a) de krav, der er omhandlet i artikel 92b og 494 i forordning (EU) nr. 575/2013, og
b) ethvert krav om yderligere kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er
fastsat af afviklingsmyndigheden særligt i forhold til dette væsentlige datterselskab i
medfør af denne artikels stk. 3, der skal opfyldes med kapitalgrundlag og passiver, som
opfylder betingelserne i artikel 45f og artikel 89, stk. 2.
3. Afviklingsmyndigheden stiller kun krav om yderligere kapitalgrundlag og nedskrivningsre‐
levante passiver som omhandlet i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b):
a) hvis kravet i stk. 1, litra a), eller stk. 2, litra a), i denne artikel ikke er tilstrækkeligt til at
opfylde de fastsatte betingelser i artikel 45c, og
b) i et omfang, der sikrer, at betingelserne i artikel 45c er opfyldt.
472
4. Hvis flere G-SII-enheder, der tilhører samme G-SII, er afviklingsenheder, beregner de rele‐
vante afviklingsmyndigheder med henblik på artikel 45h, stk. 2, det beløb, der er omhandlet i
stk. 3:
a) for hver afviklingsenhed
b) for moderenheden i Unionen, som om den var G-SII᾽ets eneste afviklingsenhed.
5. Enhver beslutning fra afviklingsmyndigheden om at stille krav om yderligere kapitalgrund‐
lag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), eller
denne artikels stk. 2, litra b), skal omfatte begrundelsen for beslutningen, herunder en fuld
vurdering af de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, og skal uden ugrundet
ophold revideres af afviklingsmyndigheden for at afspejle eventuelle ændringer i omfanget af
det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, og som finder anvendelse på
afviklingskoncernen eller det væsentlige EU-datterselskab af et tredjelands-G-SII.
Artikel 45e
Anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
på afviklingsenheder
1. Afviklingsenhederne skal opfylde kravene fastsat i artikel 45b-45d på konsolideret grund‐
lag på afviklingskoncernniveau.
2. Afviklingsmyndigheden fastlægger det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav til en afvik‐
lingsenhed på konsolideret afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 45h, på grundlag af
de krav, der er fastsat i artikel 45b-45d, og på grundlag af, om koncernens datterselskaber i
tredjelande skal afvikles separat i overensstemmelse med afviklingsplanen.
3. For afviklingskoncerner identificeret i henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 83b), litra b), beslutter
den relevante afviklingsmyndighed, afhængigt af solidaritetsmekanismens egenskaber og af
enhedens foretrukne afviklingsstrategi, hvilke enheder i afviklingskoncernen der skal overhol‐
de artikel 45c, stk. 3 og 5, og artikel 45d, stk. 1, for at sikre, at afviklingskoncernen som
helhed overholder nærværende artikels stk. 1 og 2, og hvordan sådanne enheder skal gøre det i
overensstemmelse med afviklingsplanen.
Artikel 45f
Anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
på enheder, som ikke selv er afviklingsenheder
1. Institutter, som er datterselskaber af en afviklingsenhed eller en tredjelandsenhed, men
som ikke selv er afviklingsenheder, skal opfylde kravene fastsat i artikel 45c på individuelt
grundlag.
473
En afviklingsmyndighed kan efter høring af den kompetente myndighed beslutte at anvende
kravet i nærværende artikel på en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
som er et datterselskab af en afviklingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsenhed.
Uanset dette stykkes første afsnit skal modervirksomheder i Unionen, der ikke selv er afvik‐
lingsenheder, men som er datterselskaber af tredjelandsenheder, opfylde kravene i artikel 45c
og 45d på konsolideret grundlag.
For afviklingskoncerner identificeret i henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 83b), litra b), skal de
kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, men som ikke selv er afviklingsenhe‐
der, et centralt organ, der ikke selv er en afviklingsenhed, og afviklingsenheder, som ikke er
omfattet af et krav i henhold til artikel 45e, stk. 3, overholde artikel 45c, stk. 7, på individuelt
grundlag.
Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav til en enhed som omhandlet i nærværende stykke
fastlægges i henhold til artikel 45h og 89, hvor det er relevant, og på grundlag af de krav, der
er fastsat i artikel 45c.
2. Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav til de enheder, der er omhandlet i nærværende
artikels stk. 1, skal opfyldes med en eller flere af følgende
a) passiver:
i) der udstedes til og købes af afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem
andre enheder i samme afviklingskoncern, der købte passiverne fra den enhed,
der er omfattet af denne artikel, eller der udstedes til og købes af en eksisteren‐
de aktionær, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, så længe udøvelsen af
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i overensstemmelse med artikel 59-62
ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet
ii) der opfylder kriterierne i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013, bortset fra
artikel 72b, stk. 2, litra b), c), k), l) og m), og artikel 72b, stk. 3-5, i nævnte
forordning
iii) der ved almindelig insolvensbehandling er efterstillet passiver, der ikke opfylder
betingelsen i nr. i) og ikke er omfattet af kapitalgrundlagskrav
iv) der er genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel
59-62, på en måde som er i overensstemmelse med afviklingskoncernens afvik‐
lingsstrategi, navnlig ved ikke at berøre afviklingsenhedens kontrol med dattersel‐
skabet
v) for hvilke erhvervelsen af ejerskab ikke direkte eller indirekte er finansieret af den
af denne artikel omfattede enhed
vi) for hvilke de bestemmelser, som regulerer dem, ikke eksplicit eller implicit angi‐
ver, at passiverne ville blive opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før
udløb, alt efter hvad der er relevant, af den af denne artikel omfattede enhed i andre
tilfælde end i forbindelse med den pågældende enheds insolvens eller likvidation,
og enheden ikke tilkendegiver dette på anden måde
474
vii) for hvilke de bestemmelser, som regulerer dem, ikke giver indehaveren ret til at
fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med
den af denne artikel omfattede enheds insolvens eller likvidation
viii) for hvilke størrelsen af de forfaldne rente- eller udbyttebetalinger ikke vil blive
ændret på baggrund af kreditsituationen for den af denne artikel omfattede enhed
eller dens moderselskab
b) kapitalgrundlag som følger:
i) egentlig kernekapital og
ii) andet kapitalgrundlag, der:
- udstedes til og købes af enheder, der indgår i samme afviklingskoncern, eller
- udstedes til og købes af enheder, der ikke indgår i samme afviklingskoncern,
så længe udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til
artikel 59-62 ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet.
3. Afviklingsmyndigheden for et datterselskab, som ikke er en afviklingsenhed, kan dispense‐
re fra anvendelsen af denne artikel på det pågældende datterselskab, såfremt:
a) både datterselskabet og afviklingsenheden er etableret i samme medlemsstat og indgår i
samme afviklingskoncern
b) afviklingsenheden opfylder det krav, der er fastsat i artikel 45e
c) der ikke er nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hin‐
dringer for afviklingsenhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling
af passiver til datterselskabet, som der er blevet truffet en beslutning om i overensstem‐
melse med artikel 59, stk. 3, navnlig når der træffes afviklingshandlinger over for
afviklingsenheden
d) afviklingsenheden over for den kompetente myndighed godtgør, at datterselskabet for‐
valtes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med samtykke fra den kompe‐
tente myndighed har stillet garanti for de af datterselskabet indgåede forpligtelser, eller
risiciene i datterselskabet er uden betydning
e) afviklingsenhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datter‐
selskabet
f) afviklingsenheden besidder over 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapita‐
landelene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlem‐
merne af datterselskabets ledelsesorgan.
4. Afviklingsmyndigheden for et datterselskab, som ikke er en afviklingsenhed, kan også
dispensere fra anvendelsen af denne artikel på det pågældende datterselskab, såfremt:
a) både datterselskabet og dets moderselskab er etableret i samme medlemsstat og indgår i
samme afviklingskoncern
b) moderselskabet opfylder på konsolideret grundlag det krav, der er omhandlet i artikel
45, stk. 1, i denne medlemsstat
475
c) der ikke er nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hin‐
dringer for moderselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af
passiver til datterselskabet, som der er blevet truffet beslutning om i overensstemmelse
med artikel 59, stk. 3, navnlig når der anvendes afviklingshandlinger eller afviklingsbe‐
føjelser, jf. artikel 59, stk. 1, over for moderselskabet
d) moderselskabet over for de kompetente myndigheder godtgør, at datterselskabet forval‐
tes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med samtykke fra den kompetente
myndighed har stillet garanti for de af datterselskabet indgåede forpligtelser, eller risi‐
ciene i datterselskabet er uden betydning
e) moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter dattersel‐
skabet
f) moderselskabet besidder over 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalan‐
delene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne
af datterselskabets ledelsesorgan.
5. Hvis de betingelser, der er fastsat i stk. 3, litra a) og b), er opfyldt, kan afviklingsmyndig‐
heden for et datterselskab tillade, at kravet omhandlet i artikel 45, stk. 1, opfyldes helt eller
delvist med en garanti stillet af afviklingsenheden, som opfylder følgende betingelser:
a) garantien stilles for et beløb, der som minimum svarer til beløbet af det krav, garantien
træder i stedet for
b) garantien udløses, når datterselskabet ikke kan indfri sin gæld eller andre passiver, efter‐
hånden som de forfalder, eller når der er blevet truffet en beslutning om datterselskabet i
overensstemmelse med artikel 59, stk. 3, alt efter hvad der indtræffer først
c) der stilles sikkerhed for garantien gennem en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse som
defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2002/47/EF for mindst 50 % af garantiens
beløb
d) den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien opfylder kravene i artikel 197 i for‐
ordning (EU) nr. 575/2013, hvilket efter passende konservative haircuts er tilstrækkeligt
til at dække det beløb, der stilles sikkerhed for som omhandlet i litra c)
e) den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien er ubehæftet og anvendes navnlig
ikke som underliggende sikkerhedsstillelse for andre garantier
f) sikkerhedsstillelsen har en effektiv løbetid, som opfylder den samme løbetidsbetingelse
som i artikel 72c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, og
g) der er ingen juridiske, reguleringsmæssige eller operationelle barrierer for overførslen
af sikkerhedsstillelsen fra afviklingsenheden til det pågældende datterselskab, herunder
hvis der træffes en afviklingshandling over for afviklingsenheden.
Med henblik på første afsnit, litra g), forelægger afviklingsenheden efter anmodning fra
afviklingsmyndigheden en uafhængig skriftlig og begrundet juridisk udtalelse eller godtgør
på anden tilfredsstillende vis, at der ingen juridiske, reguleringsmæssige eller operationelle
476
barrierer er for overførslen af sikkerhedsstillelsen fra afviklingsenheden til det relevante
datterselskab.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præcise‐
rer metoderne til at undgå, at instrumenter, der anerkendes med henblik på denne artikel, og
som indirekte er helt eller delvis tegnet af afviklingsenheden, hindrer en smidig gennemførel‐
se af afviklingsstrategien. Disse metoder skal navnlig sikre en behørig overførsel af tab til
afviklingsenheden og en behørig overførsel af kapital fra afviklingsenheden til enheder, som
indgår i afviklingskoncernen, men ikke selv er afviklingsenheder, og fastsætte en mekanisme
til at undgå dobbelt indregning af nedskrivningsrelevante instrumenter, der anerkendes med
henblik på denne artikel. De skal omfatte en fradragsordning eller en tilsvarende robust
tilgang, og de skal over for enheder, der ikke selv er afviklingsenheden, sikre et resultat,
der svarer til, at de nedskrivningsrelevante passiver, som anerkendes med henblik på denne
artikel, fuldt ud var tegnet direkte af afviklingsenheden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede regulerings‐
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 45g
Dispensation for et centralt organ og kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt
organ
Afviklingsmyndigheden kan dispensere delvist eller helt fra anvendelsen af artikel 45f på
et centralt organ eller på et kreditinstitut, som er fast tilknyttet et centralt organ, hvis alle
følgende betingelser er opfyldt:
a) kreditinstituttet og det centrale organ er underlagt samme kompetente myndighed med
hensyn til tilsyn, er etableret i samme medlemsstat og indgår i samme afviklingskoncern
b) det centrale organ og dets fast tilknyttede kreditinstitutter hæfter solidarisk for deres
forpligtelser, eller de fast tilknyttede kreditinstitutters forpligtelser garanteres fuldt ud af
det centrale organ
c) minimumskravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, og til det
centrale organs og samtlige fast tilknyttede kreditinstitutters solvens og likviditet, kon‐
trolleres i deres helhed på grundlag af disse institutters konsoliderede regnskaber
d) i tilfælde af en dispensation for et kreditinstitut, som er fast tilknyttet et centralt organ,
er det centrale organs ledelse bemyndiget til at give instrukser til de fast tilknyttede
institutters ledelse
e) den relevante afviklingskoncern opfylder det krav, der er fastsat i artikel 45e, stk. 3, og
477
f) der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hin‐
dringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af passiver mellem
det centrale organ og de fast tilknyttede kreditinstitutter i tilfælde af afvikling.
Artikel 45h
Procedure for fastlæggelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrele‐
vante passiver
1. Afviklingsenhedens afviklingsmyndighed, koncernafviklingsmyndigheden, hvis den adskil‐
ler sig fra førstnævnte, og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskon‐
cerns datterselskaber, der er omfattet af kravet omhandlet i artikel 45f på individuelt grundlag,
gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse om:
a) niveauet for det krav, der finder anvendelse på konsolideret afviklingskoncernniveau for
hver afviklingsenhed, og
b) niveauet for det krav, der finder anvendelse på individuelt grundlag på hver enkelt enhed
i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed.
Den fælles afgørelse skal sikre opfyldelse af artikel 45e og 45f, være fuldt begrundet og
fremsendes til:
a) afviklingsenheden af dens afviklingsmyndighed
b) de enheder i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed, af afviklingsmyndig‐
hederne for de pågældende enheder
c) koncernens modervirksomhed i Unionen af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed,
når den pågældende modervirksomhed i Unionen ikke selv er en afviklingsenhed i
samme afviklingskoncern.
Den fælles afgørelse, der træffes i overensstemmelse med denne artikel, kan, såfremt det er
i overensstemmelse med afviklingsstrategien, og afviklingsenheden hverken direkte eller indi‐
rekte har købt tilstrækkelige instrumenter, der opfylder artikel 45f, stk. 2, fastsætte, at de krav,
der er omhandlet i artikel 45c, stk. 7, delvist opfyldes af datterselskabet i overensstemmelse
med artikel 45f, stk. 2, med instrumenter, der udstedes til og købes af enheder, der ikke
tilhører afviklingskoncernen.
2. Hvis flere G-SII-enheder, der tilhører samme G-SII, er afviklingsenheder, skal de i stk.
1 omhandlede afviklingsmyndigheder drøfte og, hvis dette er hensigtsmæssigt og i overens‐
stemmelse med G-SII᾽ets afviklingsstrategi, nå til enighed om anvendelsen af artikel 72e i
forordning (EU) nr. 575/2013 og om en eventuel justering med henblik på at minimere eller
fjerne forskellen mellem summen af de i artikel 45d, stk. 4, litra a), og artikel 12 i forordning
(EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb for individuelle afviklingsenheder og summen af de i
artikel 45d, stk. 4, litra b), og artikel 12 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb.
Denne justering kan anvendes på følgende betingelser:
478
a) justeringen kan anvendes i forbindelse med forskelle i beregningen af den samlede
risikoeksponering mellem de relevante medlemsstater ved at justere kravet
b) justeringen må ikke anvendes til at fjerne forskelle som følge af eksponeringer mellem
afviklingskoncerner.
Summen af de i dette direktivs artikel 45d, stk. 4, litra a), og artikel 12 i forordning (EU)
nr. 575/2013 omhandlede beløb for individuelle afviklingsenheder må ikke være lavere end
summen af de i dette direktivs artikel 45d, stk. 4, litra b), og artikel 12 i forordning (EU) nr.
575/2013 omhandlede beløb.
3. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for fire måneder, træffes en afgørelse i
henhold til stk. 4-6.
4. Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse inden for fire måneder på grund af uenighed om
et konsolideret afviklingskoncernkrav som omhandlet i artikel 45e, træffer afviklingsenhedens
afviklingsmyndighed en afgørelse om dette krav under behørig hensyntagen til:
a) den vurdering af enheder i afviklingskoncernen, der ikke er en afviklingsenhed, som de
relevante afviklingsmyndigheder har foretaget
b) koncernafviklingsmyndighedens opfattelse, hvis denne myndighed adskiller sig fra af‐
viklingsenhedens afviklingsmyndighed.
Har en af de pågældende afviklingsmyndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder
indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder
afviklingsenhedens afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte
træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse
i overensstemmelse med EBA᾽s afgørelse.
I sin afgørelse skal EBA tage hensyn til første afsnit, litra a) og b).
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i forordning (EU) nr.
1093/2010. EBA træffer afgørelse inden for en måned.
Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan
sagen ikke længere indbringes for EBA.
Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA inden for en måned efter indbringelsen af sagen,
finder afgørelsen fra afviklingsenhedens afviklingsmyndighed anvendelse.
5. Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse inden for fire måneder på grund af uenighed om
niveauet for det i artikel 45f omhandlede krav, der finder anvendelse på enhver enhed i en
afviklingskoncern på individuelt grundlag, træffer afviklingsmyndigheden for den pågældende
enhed en afgørelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
479
a) der er taget behørigt hensyn til de synspunkter og forbehold, som afviklingsenhedens
afviklingsmyndighed har givet udtryk for skriftligt, og
b) hvis koncernafviklingsmyndigheden ikke er den samme som afviklingsmyndigheden for
afviklingsenheden, er der taget behørigt hensyn til de synspunkter og forbehold, som
koncernafviklingsmyndigheden har givet udtryk for skriftligt.
Har afviklingsenhedens afviklingsmyndighed eller koncernafviklingsmyndigheden ved udlø‐
bet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning
(EU) nr. 1093/2010, udskyder de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for datterselskaber‐
ne på individuelt grundlag, deres afgørelser og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe
i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres afgørelser i
overensstemmelse med EBA᾽s afgørelse. I sin afgørelse skal EBA tage hensyn til første afsnit,
litra a) og b).
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i forordning (EU) nr.
1093/2010. EBA træffer afgørelse inden for en måned.
Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan
sagen ikke længere indbringes for EBA.
Afviklingsenhedens afviklingsmyndighed eller koncernafviklingsmyndigheden kan ikke ind‐
bringe sagen for EBA med henblik på bindende mægling, såfremt det af datterselskabets
afviklingsmyndighed fastsatte niveau:
a) ligger inden for 2 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på kravet i artikel 45e og
b) overholder artikel 45c, stk. 7.
Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned efter indbringelsen af sagen,
finder afgørelserne fra datterselskabernes afviklingsmyndigheder anvendelse.
Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles
afgørelse, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.
6. Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse inden for fire måneder på grund af uenighed
om niveauet for det konsoliderede afviklingskoncernkrav og niveauet for det krav, der finder
anvendelse på afviklingskoncernens enheder på individuelt grundlag, gælder følgende:
a) der træffes en afgørelse om niveauet for det krav, der finder anvendelse på afviklings‐
koncernens datterselskaber på individuelt grundlag, i henhold til stk. 5
b) der træffes en afgørelse om det konsoliderede afviklingskoncernkrav i henhold til stk. 4.
7. Den fælles afgørelse som omhandlet i stk. 1 og eventuelle afgørelser truffet af afviklings‐
myndighederne som omhandlet i stk. 4, 5 og 6, såfremt der ikke foreligger nogen fælles
afgørelse, er bindende for de pågældende afviklingsmyndigheder.
480
Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles
afgørelse, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.
8. Afviklingsmyndighederne kræver og kontrollerer i samordning med de kompetente myn‐
digheder, at enhederne opfylder kravet i artikel 45, stk. 1, og træffer en eventuel afgørelse i
henhold til nærværende artikel parallelt med udarbejdelsen og opretholdelsen af afviklingspla‐
nerne.
Artikel 45i
Indberetning med henblik på tilsyn og offentliggørelse af kravet
1. Enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der er omfattet af kravet i artikel 45, stk. 1,
indberetter følgende til deres kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder:
a) størrelsen af kapitalgrundlag, der, hvor det er relevant, opfylder betingelserne i dette
direktivs artikel 45f, stk. 2, litra b), og størrelsen af nedskrivningsrelevante passiver,
som udtrykt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 45, stk. 2, efter eventuel
anvendelse af fradrag i henhold til artikel 72e-72j i forordning (EU) nr. 575/2013
b) størrelsen af andre passiver, der er omfattet af bail-in
c) for de poster, der er omhandlet i litra a) og b):
i) deres sammensætning, herunder deres løbetidsprofil
ii) deres prioritet ved almindelig insolvensbehandling og
iii) om de er underlagt lovgivningen i et tredjeland, og i så fald hvilket tredjeland, og
om de indeholder kontraktvilkårene i artikel 55, stk. 1, i dette direktiv, artikel 52,
stk. 1, litra p) og q), og artikel 63, litra n) og o), i forordning (EU) nr. 575/2013.
Forpligtelsen til at indberette størrelsen af andre passiver, der er omfattet af bail-in, jf.
dette stykkes første afsnit, litra b), finder ikke anvendelse på enheder, som på datoen for
indberetningen af disse oplysninger har et kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
på mindst 150 % af det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav som beregnet i overensstemmelse
med dette stykkes første afsnit, litra a).
2. De i stk. 1 omhandlede enheder indberetter:
a) mindst halvårligt oplysningerne i stk. 1, litra a), og
b) mindst en gang om året oplysningerne i stk. 1, litra b) og c).
De i stk. 1 omhandlede enheder indberetter dog de i stk. 1 omhandlede oplysninger hyppigere
på anmodning af den kompetente myndighed eller afviklingsmyndigheden.
3. De enheder, der er omhandlet i stk. 1, offentliggør mindst en gang om året følgende
oplysninger:
481
a) størrelsen af kapitalgrundlag, der, hvor det er relevant, opfylder betingelserne i artikel
45f, stk. 2, litra b), og nedskrivningsrelevante passiver
b) sammensætningen af de poster, der omhandles i litra a), herunder deres løbetidsprofil og
prioritet ved almindelig insolvensbehandling
c) det relevante krav omhandlet i artikel 45e eller 45f udtrykt i overensstemmelse med
artikel 45, stk. 2.
4. Denne artikels stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse på enheder, som ifølge deres afviklings‐
plan skal likvideres ved almindelig insolvensbehandling.
5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastlægge ensartede indberetningsmodeller, vejledning i og metode for anvendelsen af model‐
lerne, indberetningshyppighed og -datoer, definitioner og IT-løsninger for den indberetning
med henblik på tilsyn, der er omhandlet i stk. 1 og 2.
Disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder skal fastsætte en standardiseret
måde at indgive oplysninger på om prioritetsrækkefølgen af de i stk. 1, litra c), omhandlede
poster, som skal finde anvendelse ved national insolvensbehandling i hver medlemsstat.
For institutter eller enheder som omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) og
d), som er omfattet af artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013, skal disse udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, hvor det er relevant, afstemmes med gennem‐
førelsesmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til artikel 430 i nævnte forordning.
EBA forelægger disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførel‐
sesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
6. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på
at fastsætte ensartede formater og ensartet hyppighed for offentliggørelse samt tilhørende
anvisninger for, hvordan de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3, offentliggøres.
Disse ensartede offentliggørelsesformater skal formidle tilstrækkeligt omfattende og sammen‐
lignelige oplysninger til, at risikoprofilerne for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede enheder og
disses overholdelse af det relevante krav omhandlet i artikel 45e eller 45f kan vurderes. Of‐
fentliggørelsesformater skal, hvor det er hensigtsmæssigt, være i tabelformat.
482
For institutter eller enheder som omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) og
d), som er omfattet af artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013, skal disse udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, hvor det er relevant, afstemmes med gennem‐
førelsesmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til artikel 434a i nævnte forordning.
EBA forelægger disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførel‐
sesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
7. Hvis der er gennemført afviklingshandlinger eller udøvet nedskrivnings- eller konverte‐
ringsbeføjelser omhandlet i artikel 59, finder kravene om offentliggørelse, jf. stk. 3, anvendel‐
se fra den dato for tidsfristen for at opfylde kravene i artikel 45e eller 45f, der er omhandlet i
artikel 45m.
Artikel 45j
Indberetning til EBA
1. Afviklingsmyndighederne underretter EBA om det minimumskrav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, der i overensstemmelse med artikel 45e eller 45f er fastsat
for hver enhed under deres jurisdiktion.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastsætte ensartede indberetningsmodeller, vejledning i og metode for anvendelsen af disse
modeller, indberetningshyppighed og -datoer, definitioner og IT-løsninger for identifikation
og videregivelse af oplysninger fra afviklingsmyndighederne, efter samordning med de kom‐
petente myndigheder, til EBA med henblik på stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissio‐
nen senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførel‐
sesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 45k
Manglende opfyldelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver
483
1. En enheds manglende opfyldelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivnings‐
relevante passiver som omhandlet i artikel 45e eller 45f afhjælpes af de relevante myndighe‐
der gennem mindst en af følgende:
a) beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med
artikel 17 og 18
b) beføjelser omhandlet i artikel 16a
c) foranstaltninger i henhold til artikel 104 i direktiv 2013/36/EU
d) foranstaltninger til tidlig indgriben i henhold til artikel 27
e) administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i henhold til artikel
110 og 111.
De relevante myndigheder kan også foretage en vurdering af, hvorvidt instituttet eller enheden
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), er nødlidende eller forventeligt nødlidende i
overensstemmelse med artikel 32, 32a eller 33, alt efter hvad der er relevant.
2. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder hører hinanden, når de udøver
deres respektive beføjelser i henhold til stk. 1.
Artikel 45l
Rapporter
1. EBA forelægger i samarbejde med de kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder‐
ne årligt Kommissionen en rapport med vurderinger af mindst følgende:
a) hvordan kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i
overensstemmelse med artikel 45e eller 45f, er blevet gennemført på nationalt plan, og
navnlig om der har været forskelle mellem medlemsstaterne i de niveauer, der er fastsat
for sammenlignelige enheder
b) hvordan afviklingsmyndighederne har udøvet den i artikel 45b, stk. 4, 5 og 7, omhandle‐
de beføjelse, og om denne beføjelse er blevet udøvet forskelligt i medlemsstaterne
c) det samlede niveau og sammensætningen af institutters og enheders kapitalgrundlag
og nedskrivningsrelevante passiver, størrelsen på instrumenter udstedt i perioden og
yderligere beløb, der var nødvendige for at opfylde relevante krav.
2. Ud over den årlige rapport i stk. 1 skal EBA hvert tredje år forelægge Kommissionen en
rapport, der vurderer følgende:
a) effekten af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver og
eventuelle forslag til harmoniserede niveauer for minimumskravet med hensyn til føl‐
gende:
i) de finansielle markeder i almindelighed og markederne for usikret gæld og deriva‐
ter i særdeleshed
484
ii) institutters forretningsmodeller og balancestruktur, navnlig institutters finansie‐
ringsprofil og finansieringsstrategi, samt koncerners retlige og operationelle struk‐
tur
iii) institutters rentabilitet, navnlig deres finansieringsomkostninger
iv) migration af eksponeringer til enheder, der ikke er omfattet af tilsyn
v) finansiel innovation
vi) udbredelse af kapitalgrundlagsinstrumenter og efterstillede nedskrivningsrelevante
instrumenter samt arten af og mulighederne for afsætning af sådanne instrumenter
vii) institutters eller de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheders
risikoadfærd
viii) omfanget af institutters eller de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede
enheders aktivbehæftelser
ix) institutters eller de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheders tiltag
med henblik på at overholde minimumskravene, og navnlig i hvilket omfang mini‐
mumskravene er blevet opfyldt ved reducering af gearing på aktivsiden, udstedelse
af langfristet gæld og kapitaltilførsel og
x) omfanget af kreditinstitutternes udlånsvirksomhed med særlig fokus på udlån til
mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, lokale myndigheder, regio‐
nale forvaltninger og offentlige enheder samt handelsfinansiering, herunder udlån i
henhold til officielle eksportkreditforsikringsordninger
b) samspillet mellem minimumskravene og kravene til kapitalgrundlag, gearingsgrad og
likviditetskravene fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og i direktiv 2013/36/EU
c) institutters eller de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheders kapacitet
til på egen hånd at skaffe kapital eller finansiering på markederne med henblik på at
opfylde eventuelle forslag om harmoniserede minimumskrav.
3. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal forelægges for Kommissionen senest den 30. septem‐
ber i kalenderåret efter det sidste år, der er dækket af rapporten. Den første rapport forelægges
for Kommissionen senest den 30. september i året efter dette direktivs anvendelsesdato.
Den i stk. 2 omhandlede rapport skal omfatte tre kalenderår og forelægges for Kommissionen
senest den 31. december i kalenderåret efter det sidste år, der er dækket af rapporten. Den
første rapport forelægges for Kommissionen senest den 31. december 2022.
Artikel 45m
Overgangsordninger og ordninger efter afvikling
1. Uanset artikel 45, stk. 1, fastsætter afviklingsmyndighederne passende overgangsperioder
for institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), til at opfylde
kravene i artikel 45e eller 45f eller kravene, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 4,
5 eller 7, alt efter hvad der er relevant. Institutternes og enhedernes frist for at opfylde kravene
i artikel 45e eller 45f eller kravene, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 4, 5 eller
7, er den 1. januar 2024.
485
Afviklingsmyndigheden fastsætter mellemliggende målniveauer for kravene i artikel 45e eller
45f eller for krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad
der er relevant, som institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d), skal opfylde den 1. januar 2022. De mellemliggende målniveauer skal som hovedregel
sikre en lineær opbygning af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver hen imod
opfyldelse af kravet.
Afviklingsmyndigheden kan, hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en
overgangsperiode, der slutter efter den 1. januar 2024, på grundlag af kriterierne i stk. 7 og
under hensyntagen til:
a) udviklingen i enhedens finansielle situation
b) udsigten til, at enheden vil være i stand til at sikre opfyldelse inden for en rimelig
tidsramme af kravene i artikel 45e eller 45f eller et krav, der hidrører fra anvendelse af
artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, og
c) om enheden er i stand til at erstatte passiver, som ikke længere opfylder kriterierne
for nedskrivningsrelevans og udløb fastsat i artikel 72b og 72c i forordning (EU) nr.
575/2013 og nærværende direktivs artikel 45b eller artikel 45f, stk. 2, og hvis ikke,
hvorvidt dette er af idiosynkratisk karakter eller skyldes en markedsomfattende forstyr‐
relse.
2. Afviklingsenhedernes frist for at opfylde minimumsniveauet for kravene omhandlet i arti‐
kel 45c, stk. 5 eller 6, er den 1. januar 2022.
3. Minimumsniveauerne for kravene i artikel 45c, stk. 5 og 6, finder ikke anvendelse i de to
år, der følger efter den dato:
a) hvor afviklingsmyndigheden har anvendt bail-in-værktøjet, eller
b) hvor afviklingsenheden har indført en anden foranstaltning iværksat af den private
sektor, jf. artikel 32, stk. 1, litra b), hvorved kapitalinstrumenter og andre passiver
er blevet nedskrevet eller konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter, eller hvor
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i overensstemmelse med artikel 59 er blevet
udøvet for så vidt angår denne afviklingsenhed, med henblik på at rekapitalisere afvik‐
lingsenheden uden anvendelse af afviklingsværktøjer.
4. Kravene i artikel 45b, stk. 4 og 7, samt artikel 45c, stk. 5 og 6, alt efter hvad der er relevant,
finder ikke anvendelse i den periode på tre år, der følger efter den dato, hvor afviklingsenhe‐
den eller den koncern, som afviklingsenheden er en del af, er blevet identificeret som et G-SII,
eller afviklingsenheden begynder at befinde sig i den situation, der er omhandlet i artikel 45c,
stk. 5 eller 6.
5. Uanset artikel 45, stk. 1, fastsætter afviklingsmyndighederne en passende overgangsperiode
til at opfylde kravene i artikel 45e eller 45f eller et krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel
45b, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant, for institutter eller enheder som omhandlet
i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), på hvilke der har været anvendt afviklingsværktøjer eller
beføjelsen til at nedskrive eller konvertere som omhandlet i artikel 59.
486
6. Med henblik på stk. 1-5 meddeler afviklingsmyndighederne et planlagt minimumskrav til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for hver 12-månedersperiode i overgangs‐
perioden til instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), for
at lette en gradvis opbygning af instituttets eller enhedens tabsabsorberings- og rekapitalise‐
ringskapacitet. Ved udløbet af overgangsperioden skal minimumskravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver svare til det beløb, der er fastsat i henhold til artikel 45b, stk.
4, 5 eller 7, artikel 45c, stk. 5 eller 6, artikel 45e eller 45f, alt efter hvad der er relevant.
7. Ved fastsættelsen af overgangsperioderne tager afviklingsmyndighederne hensyn til:
a) forekomst af indskud og mangel på gældsinstrumenter i finansieringsmodellen
b) adgang til kapitalmarkederne for nedskrivningsrelevante passiver
c) i hvilket omfang afviklingsenheden afhængig af egentlig kernekapital til at opfylde
kravet i artikel 45e.
8. Der er intet til hinder for, at afviklingsmyndighederne efterfølgende ændrer enten over‐
gangsperioden eller eventuelt planlagte minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsre‐
levante passiver som meddelt i henhold til stk. 6, jf. dog stk. 1.«
18) I artikel 46 erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passiver, der er
omfattet af bail-in«.
19) I artikel 47, stk. 1, litra b), nr. ii), erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med
ordene »passiver, der er omfattet af bail-in«.
20) Artikel 48 ændres som følger:
a) stk. 1, litra e), affattes således:
»e) hvis, og kun hvis, den samlede nedbringelse af aktier eller andre ejerskabsinstru‐
menter, relevante kapitalinstrumenter og passiver, der er omfattet af bail-in i henhold
til litra a)-d) er mindre end summen af de i artikel 47, stk. 3, litra b) og c), omhand‐
lede beløb, nedbringer myndighederne i det nødvendige omfang hovedstolen af, eller
det udestående beløb, der skal erlægges med hensyn til de resterende passiver, der
er omfattet af bail-in, herunder gældsinstrumenter som omhandlet i artikel 108, stk.
3, i overensstemmelse med prioritetsrækkefølgen ved almindelig insolvensbehandling,
herunder prioritetsrækkefølgen for indskud omhandlet i artikel 108, jf. artikel 44, for,
sammen med nedskrivningen i henhold til dette stykkes litra a)-d), at opnå det samlede
beløb omhandlet i artikel 47, stk. 3, litra b) og c).«
b) i stk. 2 erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passiver, der er
omfattet af bail-in«.
c) følgende stykke tilføjes:
»7. Medlemsstaterne sikrer, at alle fordringer vedrørende kapitalgrundlagsposter for
enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, første afsnit, litra a)-d), i henhold til natio‐
487
nal lovgivning vedrørende almindelig insolvensbehandling har en lavere prioritet end
fordringer, der ikke vedrører en kapitalgrundlagspost.
Med henblik på første afsnit behandles, i den udstrækning et instrument kun delvist
anses for at være en kapitalgrundlagspost, hele instrumentet som en fordring vedrørende
en kapitalgrundlagspost og har en lavere prioritet end fordringer, der ikke vedrører en
kapitalgrundlagspost.«
21) Artikel 55 affattes således:
»Artikel 55
Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in
1. Medlemsstaterne pålægger institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) og d), at indføre en kontraktbestemmelse, hvormed kreditor eller en part i aftalen eller
instrumentet, i henhold til hvilket passivet oprettes, anerkender, at dette passiv kan gøres
til genstand for nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, og indvilliger i at være bundet
af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller opsigel‐
se/mortificering, der sker som følge af afviklingsmyndighedens udøvelse af disse beføjelser,
forudsat at dette passiv opfylder alle følgende betingelser:
a) passivet er ikke udelukket efter artikel 44, stk. 2
b) passivet er ikke et indskud som omhandlet i artikel 108, litra a)
c) passivet er omfattet af lovgivningen i et tredjeland
d) passivet er udstedt eller indgået efter den dato, på hvilken medlemsstaterne anvender de
med henblik på gennemførelse af denne afdeling vedtagne bestemmelser.
Afviklingsmyndighederne kan beslutte, at forpligtelsen i dette stykkes første afsnit ikke finder
anvendelse på institutter eller enheder, for hvilke kravet i artikel 45, stk. 1, er lig med det i
artikel 45c, stk. 2, litra a), definerede tabsabsorberingsbeløb, forudsat at passiver, der opfylder
betingelserne i første afsnit, litra a)-d), og som ikke er omfattet af en kontraktbestemmelse
som omhandlet i nævnte afsnit, ikke medregnes i kravet.
Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstats afviklingsmyndighed bestemmer,
at et tredjelands lovgivning eller en bindende aftale, der er indgået med det pågældende
tredjeland, gør det muligt for de i første afsnit omhandlede passiver eller instrumenter at blive
nedskrevet eller konverteret af afviklingsmyndigheden i en medlemsstat.
2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b), c) eller d), når til den konstatering, at det juridisk eller på anden måde i praksis
er umuligt i kontraktbestemmelserne for et relevant passiv at indføre en bestemmelse som
krævet i henhold til stk. 1, meddeler dette institut eller denne enhed sin konstatering med
angivelse af kategorien for passivet og begrundelsen for konstateringen, til afviklingsmyndig‐
488
heden. Instituttet eller enheden forsyner afviklingsmyndigheden med alle de oplysninger,
som afviklingsmyndigheden anmoder om inden for en rimelig frist efter modtagelsen af
meddelelsen, med henblik på afviklingsmyndighedens vurdering af indvirkningen af en sådan
meddelelse på mulighederne for at afvikle det pågældende institut eller den pågældende
enhed.
Medlemsstaterne sikrer i tilfælde af en meddelelse i henhold til nærværende stykkes første
afsnit, at pligten til i kontraktbestemmelserne at indføre en bestemmelse som krævet i henhold
til stk. 1 automatisk suspenderes fra det øjeblik, hvor afviklingsmyndigheden modtager med‐
delelsen.
Hvis afviklingsmyndigheden konkluderer, at det juridisk eller på anden måde i praksis er
umuligt i kontraktbestemmelserne at indføre en bestemmelse som krævet i henhold til stk.
1, under hensyntagen til nødvendigheden af at sikre instituttets eller enhedens afviklingsmu‐
ligheder, stiller den krav om, at der inden for en rimelig frist efter meddelelsen i henhold
til første afsnit, indføres en sådan kontraktbestemmelse. Afviklingsmyndigheden kan desuden
kræve, at instituttet eller enheden ændrer sin praksis vedrørende anvendelsen af undtagelsen
fra kontraktmæssig anerkendelse af bail-in.
Passiverne i dette stykkes første afsnit må ikke indeholde hybride kernekapitalinstrumenter,
supplerende kapitalinstrumenter og gældsinstrumenter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr.
48), nr. ii), hvis disse instrumenter er usikrede passiver. De passiver, der er omhandlet i dette
stykkes første afsnit, foranstilles endvidere de passiver, der er omhandlet i artikel 108, stk. 2,
litra a), b) og c), og artikel 108, stk. 3.
Hvis afviklingsmyndigheden i forbindelse med vurderingen af afviklingsmulighederne for et
institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i overensstemmelse
med artikel 15 og 16 eller på ethvert andet tidspunkt konstaterer, at der inden for en kategori
af passiver, som omfatter nedskrivningsrelevante passiver, er en mængde passiver, der i
overensstemmelse med dette stykkes første afsnit ikke indeholder den i stk. 1 omhandlede
kontraktbestemmelse, og som sammen med de passiver, der er udelukket fra anvendelsen af
bail-in-værktøjet i henhold til artikel 44, stk. 2, eller som sandsynligvis vil blive udelukket i
henhold til artikel 44, stk. 3, beløber sig til mere end 10 % af den pågældende kategori, skal
den straks vurdere virkningen af dette særlige forhold på det pågældende instituts eller den
pågældende enheds afviklingsmuligheder, herunder indvirkningen på afviklingsmulighederne
som følge af risikoen for at overtræde sikkerhedsforanstaltningerne for kreditor i artikel 73,
når beføjelsen til at nedskrive eller konvertere nedskrivningsrelevante passiver anvendes.
Hvis afviklingsmyndigheden på grundlag af vurderingen, jf. dette stykkes femte afsnit, kon‐
kluderer, at passiverne, som i henhold til dette stykkes første afsnit ikke indeholder den i stk.
1 omhandlede kontraktbestemmelse, skaber en væsentlig hindring for afvikling, anvender den
i nødvendigt omfang de beføjelser, der er fastsat i artikel 17, til at fjerne den pågældende
hindring for afvikling.
489
Passiver, for hvilke instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c)
eller d), undlader at indføre bestemmelsen som krævet i nærværende artikels stk. 1 i kontrakt‐
bestemmelserne, eller på hvilke det pågældende krav i henhold til nærværende stykke ikke
finder anvendelse, medregnes ikke i minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsre‐
levante passiver.
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan pålægge institutter og enheder
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), at forelægge myndighederne en juridisk ud‐
talelse om den retlige eksigibilitet og virkning af den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede
kontraktbestemmelse.
4. Undlader et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i
kontraktbestemmelserne vedrørende et relevant passiv at indføre en kontraktbestemmelse som
krævet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, forhindrer dette ikke afviklings‐
myndigheden i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i forhold til dette passiv.
5. EBA udarbejder under hensyntagen til de berørte institutters forskellige forretningsmodel‐
ler udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at fastlægge
listen over passiver, som undtagelsen i stk. 1 finder anvendelse på, og indholdet af den i stk. 1
omhandlede kontraktbestemmelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede regulerings‐
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderli‐
gere at fastlægge:
a) de betingelser, under hvilke det juridisk eller på anden måde i praksis vil være umuligt
for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
at indføre den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelse i visse
kategorier af passiver
b) betingelserne for, at afviklingsmyndigheden kan kræve indførelse af kontaktbestemmel‐
sen i henhold til stk. 2, tredje afsnit
c) en rimelig frist for afviklingsmyndigheden til at kræve indførelse af en kontraktbestem‐
melse i henhold til stk. 2, tredje afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 28. juni 2020.
490
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede regulerings‐
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
7. Hvis afviklingsmyndigheden finder det nødvendigt, angiver den de kategorier af passiver
med hensyn til hvilke, et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c)
eller d), kan nå til den konstatering, at det juridisk eller på anden måde i praksis er umuligt at
indføre kontraktbestemmelsen som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, på grundlag af de
betingelser, der yderligere er præciseret som følge af anvendelsen af stk. 6.
8. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastsætte ensartede formater og skemaer for meddelelsen til afviklingsmyndighederne med
henblik på stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissio‐
nen senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
22) Overskriften på afsnit IV, kapitel V, affattes således:
»Nedskrivning af kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver«
23) Artikel 59 ændres som følger:
a) overskriften affattes således:
»Krav om nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter og
nedskrivningsrelevante passiver«
b) stk. 1 affattes således:
»1. Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og ned‐
skrivningsrelevante passiver kan udøves enten:
a) uafhængigt af afviklingshandlinger, eller
b) kombineret med en afviklingshandling, når betingelserne for afvikling i artikel 32,
32a eller 33 er opfyldt.
Hvis relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver er erhvervet af
afviklingsenheden indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern, skal
beføjelsen til at nedskrive eller konvertere disse relevante kapitalinstrumenter og ned‐
skrivningsrelevante passiver udøves sammen med udøvelsen af samme beføjelse på
moderselskabsniveau i den pågældende enhed på moderselskabsniveau i andre moder‐
491
selskaber, der ikke er afviklingsenheder, således at tabene reelt videregives til afvik‐
lingsenheden, og den pågældende enhed rekapitaliseres af denne.
Efter udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru‐
menter og nedskrivningsrelevante passiver uafhængigt af afviklingshandlinger, foretages
den værdiansættelse, der er omhandlet i artikel 74, og artikel 75 finder anvendelse.«
c) følgende stykker indsættes:
»1a. Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere nedskrivningsrelevante passiver uafhæn‐
gigt af afviklingshandlinger kan kun udøves i forbindelse med nedskrivningsrelevante
passiver, der opfylder betingelserne i dette direktivs artikel 45f, stk. 2, litra a), med
undtagelse af betingelsen vedrørende passivernes restløbetid som fastsat i artikel 72c,
stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Når den nævnte beføjelse udøves, sikrer medlemsstaterne, at nedskrivningen eller kon‐
verteringen udføres i overensstemmelse med princippet i artikel 34, stk. 1, litra g).
1b. Hvis der træffes en afviklingshandling over for en afviklingsenhed eller i særlige
tilfælde som afvigelse fra afviklingsplanen over for en enhed, som ikke er en afviklings‐
enhed, skal det beløb, der nedbringes, nedskrives eller konverteres i overensstemmelse
med artikel 60, stk. 1, på niveauet for en sådan enhed, medregnes i de tærskelværdier i
artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5, litra a), eller artikel 48, stk. 8, litra a), der finder
anvendelse på den pågældende enhed.«
d) i stk. 2 erstattes ordet »kapitalinstrumenter« med ordene »kapitalinstrumenter og ned‐
skrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1a«.
e) i stk. 3 affattes indledningen og litra a) og b) således:
»3. Medlemsstaterne skal stille krav om, at afviklingsmyndighederne straks anvender
deres nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelse, jf. artikel 60, i forhold til relevante
kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1a, som er
udstedt af et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
når et eller flere af følgende forhold er gældende:
a) hvis det er blevet konstateret, at de i artikel 32, 32a eller 33 omhandlede betingelser
for afvikling er opfyldt, før der træffes nogen afviklingshandling, eller
b) hvis den ansvarlige myndighed konstaterer, at instituttet eller enheden som om‐
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), ikke længere vil være levedygtigt eller
levedygtig, medmindre beføjelsen anvendes i forhold til de relevante kapitalinstru‐
menter og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1a«.
f) i stk. 4 og 10, erstattes ordet »kapitalinstrumenter« med ordene »kapitalinstrumenter
eller nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1a«.
24) Artikel 60 ændres som følger:
492
a) overskriften affattes således:
»Bestemmelser om nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumen‐
ter og nedskrivningsrelevante passiver«
b) i stk. 1 tilføjes følgende litra:
d) hovedstolen af nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i artikel 59, stk. 1a,
nedskrives og/eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, i det omfang
det er nødvendigt for at nå de i artikel 31 fastsatte afviklingsmål eller inden for de
relevante nedskrivningsrelevante passivers kapacitet, alt efter hvad der er lavest.«
c) stk. 2 affattes således:
»2. Når hovedstolen af et relevant kapitalinstrument eller et nedskrivningsrelevant
passiv som omhandlet i artikel 59, stk. 1a, nedskrives:
a) skal nedbringelsen af hovedstolen være permanent, dog med forbehold af eventuel
opskrivning i overensstemmelse med refusionsordningen i artikel 46, stk. 3
b) er der ikke længere nogen forpligtelse over for ejeren af det relevante kapitalinstru‐
ment eller af det nedskrivningsrelevante passiv som omhandlet i artikel 59, stk. 1a,
under eller i forbindelse med det nedskrevne instruments beløb, undtagen for en‐
hver forpligtelse, som allerede fandtes, og enhver forpligtelse til skadeserstatning,
som kan opstå som følge af en påklage vedrørende lovligheden af udøvelsen af
nedskrivningsbeføjelsen
c) betales der ingen anden kompensation til en ejer af de relevante kapitalinstrumenter
eller af passiverne som omhandlet i artikel 59, stk. 1a, end den i henhold til
nærværende artikels stk. 3.«
d) stk. 3 ændres som følger:
i) indledningen affattes således:
»Med henblik på en konvertering af relevante kapitalinstrumenter og nedskriv‐
ningsrelevante passiver som omhandlet i artikel 59, stk. 1a, i henhold til nærværen‐
de artikels stk. 1, litra b), c) og d), kan afviklingsmyndighederne kræve, at de
i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede institutter og enheder udsteder
egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter
og sådanne nedskrivningsrelevante passiver. De relevante kapitalinstrumenter og
sådanne passiver kan kun konverteres, når følgende betingelser er opfyldt:«
ii) i litra d) erstattes ordene »hvert relevant kapitalinstrument« med ordene »hvert
relevant kapitalinstrument eller hvert nedskrivningsrelevant passiv som omhandlet
i artikel 59, stk. 1a«.
25) I artikel 61, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:
»Anses de relevante kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet
i dette direktivs artikel 59, stk. 1a, for at opfylde kravet som omhandlet i dette direktivs artikel
45f, stk. 1, er den myndighed, som er ansvarlig for at foretage den i dette direktivs artikel 59,
stk. 3, anførte konstatering, den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor instituttet eller
493
enheden som omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er blevet meddelt
tilladelse i henhold til afsnit III i direktiv 2013/36/EU.«
26) Artikel 62 ændres som følger:
a) stk. 1 affattes således:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at en ansvarlig myndighed, inden der foretages en konstate‐
ring som omhandlet i artikel 59, stk. 3, litra b), c), d) eller e), i forhold til et dattersel‐
skab, der udsteder relevante kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passiver
som omhandlet i artikel 59, stk. 1a, for at opfylde kravet som omhandlet i artikel 45f
på individuelt grundlag eller relevante kapitalinstrumenter, som anses for at opfylde kra‐
vene til kapitalgrundlag på individuelt eller på konsolideret grundlag, opfylder følgende
betingelser:
a) når den overvejer at foretage en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3,
litra b), c), d) eller e), efter at have hørt den relevante afviklingsenheds afviklings‐
myndighed, underretter den inden for 24 timer efter høringen af denne afviklings‐
myndighed:
i) den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis denne myndighed adskiller sig
fra førstnævnte, den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor den konso‐
liderende tilsynsmyndighed befinder sig
ii) afviklingsmyndighederne for andre enheder inden for samme afviklingskon‐
cern, der direkte eller indirekte har købt passiver som omhandlet i artikel 45f,
stk. 2, fra en enhed, der er omfattet af artikel 45f, stk. 1
b) når den overvejer at foretage en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3,
litra c), underretter den straks den kompetente myndighed, der er ansvarlig for
hvert institut eller hver enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d), som har udstedt de relevante kapitalinstrumenter, for hvilke nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelserne vil blive anvendt, hvis denne konstatering foretages, og
hvis denne myndighed adskiller sig fra førstnævnte, de ansvarlige myndigheder
i de medlemsstater, hvor disse kompetente myndigheder og den konsoliderende
tilsynsmyndighed befinder sig.«
b) stk. 4, indledningen, affattes således:
»Er der indgivet meddelelse i henhold til stk. 1, skal den ansvarlige myndighed efter
høring af de myndigheder, som er blevet underrettet i henhold til det pågældende
stykkes litra a), nr. i), eller litra b), foretage en vurdering af følgende:«.
27) I artikel 63, stk. 1, litra e), f) og j), erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med
ordene »passiver, der er omfattet af bail-in«.
28) I artikel 66, stk. 4, erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passiver,
der er omfattet af bail-in«.
29) Artikel 68 ændres som følger:
a) stk. 3, indledningen, affattes således:
494
»Forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings-
og leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes, gør en kriseforebyg‐
gelsesforanstaltning, en suspension af forpligtelser i henhold til artikel 33a eller en
krisestyringsforanstaltning, herunder enhver begivenhed, der er direkte forbundet med
anvendelsen af en sådan foranstaltning, det ikke i sig selv muligt for nogen at:«
b) stk. 5 affattes således:
»5. En suspension eller begrænsning i henhold til artikel 33a, 69, eller 70 udgør ikke
manglende opfyldelse af en kontraktlig forpligtelse med henblik på nærværende artikels
stk. 1 og 3, og artikel 71, stk. 1.«
30) Artikel 69 ændres som følger:
a) stk. 4 affattes således:
»4. En suspension i henhold til stk. 1 finder ikke anvendelse på betalings- og leverings‐
forpligtelser over for følgende:
a) systemer og operatører af systemer, der er betegnet som sådanne i henhold til
direktiv 98/26/EF
b) CCP᾽er, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 14 i forordning
(EU) nr. 648/2012, og tredjelands- CCP᾽er, der er anerkendt af ESMA i henhold til
artikel 25 i nævnte forordning
c) centralbanker.«
b) i stk. 5 tilføjes følgende afsnit:
»Afviklingsmyndighederne fastsætter rækkevidden af denne beføjelse under hensynta‐
gen til omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. Afviklingsmyndighederne skal navnlig
nøje vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvide suspensionen til berettigede
indskud som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4), i direktiv 2014/49/EU, navnlig til
dækkede indskud fra fysiske personer samt mikrovirksomheder og små og mellemstore
virksomheder.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at hvis beføjelsen til at suspendere betalings- eller leve‐
ringsforpligtelser udøves i forbindelse med berettigede indskud, skal afviklingsmyndig‐
hederne sikre, at indskyderne har adgang til et passende dagligt beløb fra disse indskud.«
31) Artikel 70, stk. 2, affattes således:
»2. Afviklingsmyndighederne udøver ikke den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede
beføjelse i forhold til nogen af følgende
a) sikkerhedsrettigheder tilhørende systemer eller operatører af systemer, der er betegnet
som sådanne i forbindelse med direktiv 98/26/EF
495
b) centrale modparter, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 14 i forord‐
ning (EU) nr. 648/2012, og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af ESMA i
overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012 og
c) centralbanker, for så vidt angår aktiver, som instituttet under afvikling har stillet som hel
eller delvis sikkerhed.«
32) Artikel 71, stk. 3, affattes således:
»3. En suspension i henhold til stk. 1 eller 2 finder ikke anvendelse på:
a) systemer eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne i forbindelse med
direktiv 98/26/EF
b) centrale modparter, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 14 i forord‐
ning (EU) nr. 648/2012, og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af ESMA i
overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller
c) centralbanker.«
33) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 71a
Kontraktmæssig anerkendelse af beføjelser til udsættelse under afvikling
1. Medlemsstaterne pålægger institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) og d), i alle finansielle kontrakter, som de indgår, og som er underlagt lovgivningen
i et tredjeland, at indføre bestemmelser, i henhold til hvilken parterne anerkender, at den
finansielle kontrakt kan blive underlagt afviklingsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til
at suspendere eller begrænse rettighederne og forpligtelserne i artikel 33a, 69, 70 og 71 og
anerkender, at de er bundet af kravene i artikel 68.
2. Medlemsstaterne kan også pålægge modervirksomheder i Unionen at sikre, at deres datter‐
selskaber i tredjelande i de finansielle kontrakter omhandlet i stk. 1 indfører bestemmelser
for at udelukke, at afviklingsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at suspendere eller
begrænse rettighederne og forpligtelserne for modervirksomheden i Unionen, jf. stk. 1, udgør
en gyldig grund til førtidig opsigelse, suspension, ændring, netting, udøvelse af modregnings‐
rettigheder eller af muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende med hensyn til
disse kontrakter.
Kravet i første afsnit kan finde anvendelse i forbindelse med datterselskaber i tredjelande, som
er:
a) kreditinstitutter
b) investeringsselskaber (eller som ville være investeringsselskaber, hvis de havde et ho‐
vedkontor i den relevante medlemsstat) eller
496
c) finansieringsinstitutter.
3. Stk. 1 finder anvendelse på alle finansielle kontrakter, der
a) skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende forpligtelse efter
ikrafttrædelsen af de bestemmelser, der er vedtaget på nationalt plan med henblik på
gennemførelse af denne artikel
b) indeholder bestemmelser om udøvelse af en eller flere opsigelsesrettigheder eller rettig‐
heder til at gøre sikkerhedsrettigheder gældende, som artikel 33a, 68, 69, 70 eller 71
ville finde anvendelse på, hvis den finansielle kontrakt var omfattet af en medlemsstats
lovgivning.
4. Undlader et institut eller en enhed at indføre kontraktbestemmelsen som krævet i henhold
til denne artikels stk. 1, forhindrer dette ikke afviklingsmyndigheden i at anvende beføjelserne
omhandlet i artikel 33a, 68, 69, 70 eller 71 i forbindelse med den pågældende finansielle
kontrakt.
5. EBA udarbejder under hensyntagen til institutters og enheders forskellige forretningsmo‐
deller udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at fastlæg‐
ge indholdet af den i stk. 1 krævede bestemmelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede regulerings‐
mæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
34) Artikel 88 ændres som følger:
a) stk. 1, første afsnit, affattes således:
»Med forbehold af artikel 89 opretter koncernafviklingsmyndighederne afviklingskolle‐
gier for at gennemføre de i artikel 12, 13, 16, 18, 45-45h, 91 og 92 omhandlede opgaver
og efter omstændighederne sikre samarbejde og koordinering med afviklingsmyndighe‐
der i tredjelande.«
b) i stk. 1, andet afsnit, litra i), erstattes »artikel 45« med »artikel 45-45h«.
35) Artikel 89 affattes således:
»Artikel 89
Europæiske afviklingskollegier
497
1. Har et tredjelandsinstitut eller et tredjelandsmoderselskab datterselskaber, der er etableret i
Unionen, eller modervirksomheder i Unionen, som er etableret i to eller flere medlemsstater,
eller to eller flere EU-filialer, der anses for væsentlige af to eller flere medlemsstater, opretter
afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor disse enheder er etableret, eller hvor disse
væsentlige filialer er beliggende, et fælles europæisk afviklingskollegium.
2. Det i denne artikels stk. 1 omhandlede europæiske afviklingskollegium varetager de funk‐
tioner og udfører de opgaver, der er nævnt i artikel 88, for så vidt angår de i nærværende
artikels stk. 1 omhandlede enheder, og, for så vidt disse opgaver er relevante, for filialer.
De opgaver, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, omfatter fastlæggelsen af det i
artikel 45-45h omhandlede krav.
Ved fastlæggelsen af det i artikel 45-45h omhandlede krav tager medlemmerne af det europæ‐
iske afviklingskollegium hensyn til en eventuel global afviklingsstrategi vedtaget af myndig‐
heder i tredjelande.
Hvis datterselskaber, der er etableret i Unionen, eller en modervirksomhed i Unionen og dens
datterselskabsinstitutter i henhold til den globale afviklingsstrategi ikke er afviklingsenheder,
og hvis medlemmerne af det europæiske afviklingskollegium er enige i denne strategi, skal
datterselskaber, der er etableret i Unionen, eller, på konsolideret grundlag, modervirksomhe‐
den i Unionen opfylde kravet i artikel 45f, stk. 1, gennem udstedelse af de i artikel 45f, stk. 2,
litra a) og b), omhandlede instrumenter til deres øverste moderselskab etableret i et tredjeland,
eller til datterselskaber af dette øverste moderselskab, der er etableret i det samme tredjeland,
eller til andre enheder i overensstemmelse med betingelserne i artikel 45f, stk. 2, litra a), nr. i)
og litra b), nr. ii).
3. Er alle tredjelandsinstituttets eller tredjelandsmoderselskabets EU-datterselskaber ejet af en
enkelt modervirksomhed i Unionen, varetages det europæiske afviklingskollegiums formand‐
skab af afviklingsmyndigheden i den medlemsstat, hvor modervirksomheden i Unionen er
etableret.
Finder første afsnit ikke anvendelse, varetager afviklingsmyndigheden for den modervirksom‐
hed i Unionen eller det EU-datterselskab, hvis samlede balanceførte aktiver har den højeste
værdi, det europæiske afviklingskollegiums formandskab.
4. Medlemsstaterne kan ved fælles aftale mellem alle relevante parter fravige kravet om at
oprette et europæisk afviklingskollegium, hvis en anden koncern eller et andet kollegium
varetager de samme funktioner og udfører de samme opgaver som dem, der er anført i
nærværende artikel, og opfylder alle de i nærværende artikel og artikel 90 fastsatte betingelser
og procedurer, herunder med hensyn til medlemskab af og deltagelse i europæiske afviklings‐
kollegier. I så fald skal alle henvisninger til europæiske afviklingskollegier i dette direktiv
også forstås som henvisninger til disse andre koncerner eller kollegier.
498
5. Det europæiske afviklingskollegium fungerer i øvrigt i overensstemmelse med artikel 88,
jf. dog stk. 3 og 4.«
36) I bilagets afsnit B, punkt 6, og i bilagets afsnit C, punkt 17, erstattes ordene »nedskrivningsre‐
levante passiver« af ordene »passiver, der er omfattet af bail-in«.
Artikel 2
Ændringer af direktiv 98/26/EF
Direktiv 98/26/EF ændres således:
1) Artikel 2 ændres som følger:
a) litra c) affattes således:
»c) »central modpart« eller »CCP«: en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i
forordning (EU) nr. 648/2012.«
b) litra f) affattes således:
»f) »deltager«: et institut, en central modpart, et afregningsfirma, et clearinginstitut, en
systemoperatør eller et clearingmedlem af en CCP, der er meddelt tilladelse i medfør af
artikel 17 i forordning (EU) nr. 648/2012.«
2) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 12a
Senest den 28. juni 2021 tager Kommissionen stilling til, hvordan medlemsstaterne anvender
dette direktiv på deres indenlandske institutter, der deltager direkte i systemer, der reguleres af
lovgivningen i et tredjeland, og på sikkerhed, der stilles i forbindelse med deltagelse i sådanne
systemer. Kommissionen vurderer navnlig behovet for eventuelle yderligere ændringer af
dette direktiv med hensyn til systemer, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland. Kommis‐
sionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom, der i relevant omfang
ledsages af forslag til revision af dette direktiv.«
Artikel 3
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efter‐
komme dette direktiv senest den 28. december 2020. De meddeler straks Kommissionen teksten til
disse love og bestemmelser.
499
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra datoen for deres ikrafttræden i national
lovgivning, dog senest den 28. december 2020.
Medlemsstaterne anvender nærværende direktivs artikel 1, nr. 17), for så vidt angår artikel 45i, stk.
3, i direktiv 2014/59/EU fra den 1. januar 2024. Hvis afviklingsmyndigheden i overensstemmelse
med artikel 45m, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, har fastsat en frist for overholdelse, der udløber
efter den 1. januar 2024, er anvendelsesdatoen for nærværende direktivs artikel 1, nr. 17), for så
vidt angår artikel 45i, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, den samme som fristen for overholdelse.
2. Når medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal de indeholde
en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de vigtigste nationale retsforskrif‐
ter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 4
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 5
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
G. CIAMBA
Formand
500
1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 17.
2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.
3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2019.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitut‐
ter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013,
s. 338).
8) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU
for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de mini‐
mumskriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelserne for
koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser,
procedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i praksis (EUT L
184 af 8.7.2016, s. 1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).
11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
501