Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet. (Ændringer som følge af revision af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) m.v.). (Bilag 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet. (Ændringer som følge af revision af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) m.v.). (Bilag 2)
Aktører:
Høringsliste
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l109/bilag/2/2285062.pdf
13. oktober 2020 HØRINGSLISTE Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. Organisationer Aalborg Universitet Aarhus BSS Advokatsamfundet Akademisk Arkitektforening Akademikerne Andelskassen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspen- sion (ATP) Copenhagen Business School (CBS) CEPOS Computershare Dansk Fintech Alliance (DAFINA) Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) Danmarks Nationalbank Danmarks Skibskredit A/S Dansk Aktionærforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Byggeri Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Energi Dansk Erhverv Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) Dansk Industri Dansk Iværksætter forening Dansk Investor Relations Forening – DIRF Dansk Kredit Råd Erhvervsudvalget 2020-21 L 109 Bilag 2 Offentligt 2/5 Dansk Management Råd Dansk Metal Dansk Standard Danske Advokater Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Danske Maritime Danske Rederier Danske Regioner Den Danske Aktuarforening Den Danske Dommerforening Den Danske Finansanalytikerforening Den danske Fondsmæglerforening Det nationale netværk af virksomhedsledere Det økonomiske råds sekretariat (DØRS) Drivkraft Danmark Ejendomsforeningen Experian Fagbevægelsens Hovedorganisation Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agenturer (FDFA) Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) Finans Danmark Finans og Leasing Finansforbundet Finanshuset i Fredensborg A/S Finansiel Stabilitet Finanssektorens Arbejdsgiverforening First North Forbrugerrådet Tænk Forbrugsforeningen Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske For- sikringsselskaber Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen 3/5 Foreningen Danske Revisorer Foreningen for platformsøkonomi FOREX Forsikring & Pension Forsikringsforbundet Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch FSR – danske revisorer Garantiformuen Garban-Intercapital Scandinavia HK Horesta Arbejdsgiverorganisation Håndværksrådet Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) Intertrust (Denmark) ISACA Denmark Chapter IT-branchen KommuneKredit Kommunernes Landsforening Komiteen for god selskabsledelse Kromann Reumert Kuratorforeningen Københavns Universitet Landbrug & Fødevarer Landsdækkende banker Landsforeningen af forsvarsadvokater Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Ledernes Hovedorganisation Liberale Erhvervs Råd Lokale Pengeinstitutter (LOPI) Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Mybanker 4/5 NASDAQ Copenhagen A/S Nets A/S Nokas Kontantservice P/S Nordic Blockchain Association Oxfam IBIS Parcelhusejernes Landsforening Postnord Juridiske afdeling Revisornævnet Roskilde Universitetscenter Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening Syddansk Universitet Telekommunikationsindustrien i Danmark Udbetaling Danmark VP Securities A/S Western Union Thomson Reuters Nordic Transparency International Danmark Ørsted Færøerne og Grønland Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland Ministerier, styrelser m.v. Beskæftigelsesministeriet Børne- og Socialministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Erhvervsministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet 5/5 Kulturministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Skatteministeriet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) Statsministeriet Sundheds- og Ældreministeriet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Udenrigsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Digitaliseringsstyrelsen Domstolsstyrelsen Erhvervsstyrelsen Forbrugerombudsmanden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Moderniseringsstyrelsen Patent- og Varemærkestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen Datatilsynet Nævnenes Hus Den Europæiske Centralbank Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Lokale Pengeinstitutter (LOPI) Nationalbanken Nævnenes Hus
Oversendelsesbrev
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l109/bilag/2/2285061.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 19. november 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringsliste og høringssvar til L 109, Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk- somheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet. Med venlig hilsen Simon Kollerup Erhvervsudvalget 2020-21 L 109 Bilag 2 Offentligt
Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l109/bilag/2/2285063.pdf
13. oktober 2020 NOTAT Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse fi- nansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet (Ændringer som følge af revisioner af kapi- talkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) mv.) 1. Indledning Med lovforslaget gennemføres en række forskellige ændringer af den fi- nansielle regulering for at implementere to direktiver i dansk ret. Formålet med nærværende lovforslag er overordnet at styrke kreditinstitut- ternes robusthed og øge den finansielle stabilitet, samtidig med at de un- derstøtter kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Med lovforslaget foreslås bl.a. en række ændringer, der implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 (CRD V), der bl.a. gennemfører en række internationale standarder og æn- drer kapitalkravsreglerne for kreditinstitutter. Forslaget blev præsenteret som en del af en pakke af forslag, der er også inkluderer revision af kapitalkravsforordningen (CRR II), som har til hen- sigt at styrke de finansielle virksomheders modstandsdygtighed mod frem- tidige finansielle kriser yderligere. Med lovforslaget foreslås desuden en række ændringer af den finansielle lovgivning, som skal sikre efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 (BRRD II), der ændrer i de euro- pæiske krisehåndteringsregler, som blev indført i kølvandet på finanskri- sen. Ændringerne sigter mod at bringe reglerne på linje med internationale standarder. En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for vækst og beskæftigelse. Det sikres bl.a. gennem de nye regler i BRRD II, der skal sikre kreditinstitutternes tabsabsorberings- og rekapitaliseringska- pacitet, som muliggør en smidig og effektiv tabsabsorbering og rekapitali- sering af nødlidende institutter med minimal indvirkning på skatteyderne og den finansielle stabilitet. Erhvervsudvalget 2020-21 L 109 Bilag 2 Offentligt 2/44 Derudover foretages en række mindre ændringer i den finansielle lovgiv- ning. Lovforslaget blev sendt i høring den 30. juni 2020 med frist for hørings- svar den 17. august 2020. Der er modtaget 9 høringssvar, heraf 5 med bemærkninger. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske ændrin- ger og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og omtales der- for ikke nærmere i dette notat. 2. Bemærkninger til konkrete emner Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over- ordnede opdeling: 2.1. Krisehåndtering 2.1.1. Krav om nedskrivningsegnede passiver for pengeinstitutter 2.1.2. Krav om gældsbuffer (gældsbufferkrav) for realkreditinstitutter 2.1.3. Begrænsning af et instituts besiddelser af nedskrivningsegnede pas- sivinstrumenter i andre institutter 2.1.4. Finanstilsynets beføjelse til at begrænse institutters udlodninger 2.1.5. Kontraktmæssig anerkendelse af beføjelser 2.2. Undtagelse af Finansiel Stabilitet fra dele af databeskyttelsesfor- ordningen 2.3. Den systemiske buffer 2.4. SIFI-udpegning 2.5. Det individuelle solvensbehov 2.6. Vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag 2.7. Brud på det kombinerede kapitalbufferkrav samt gearingsgrad- bufferkravet 2.8. Specifikke likviditetskrav for systemiske likviditetsrisici 2.9. Fit & proper 2.10. Indgrebsmulighed ved manglende egnethed 2.11. Krav om kollektiv egnethed i bestyrelsen 3/44 2.12. Aflønningsreglerne 2.13. Eksponeringer mod nærtstående 2.14. Ny afgiftsmodel for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter 2.15. Bemyndigelse til at fastsætte kompetencekrav for ansatte i inve- steringsforvaltningsselskaber 2.1. Krisehåndtering 2.1.1. Krav om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) 2.1.1.2. Fastsættelse af NEP-krav for ikke-SIFI’er Nationalbanken bemærker, at det er vigtigt, at lovforslaget i større grad for- holder sig til håndtering af nødlidende eller forventeligt nødlidende ikke- SIFI’er samt fastsættelse af NEP-kravet for disse. Nationalbanken støtter, at der foretages en kontrolleret afvikling af mindre og mellemstore institut- ter. En sådan afvikling kræver imidlertid ikke, at instituttet rekapitaliseres, og derfor er det ikke nødvendigt at fastsætte et rekapitaliseringsbeløb, der er større end nul for disse institutter. Ved afvikling af mindre og mellem- store institutter er der ikke samme hensyn til samfundsøkonomien og den finansielle stabilitet som ved afvikling af SIFl'er. Kommentar Kontrolleret afvikling af små og mellemstore institutter er af hensyn til den finansielle stabilitet hensigtsmæssig frem for konkurs. Det medvirker til at forhindre mistillid hos bankkunder og dermed risikoen for et ”run” på et potentielt nødlidende pengeinstitut. Det har derfor været praksis siden fi- nanskrisen, at små og mellemstore nødlidende institutter afvikles kontrol- leret. Det har endvidere på baggrund af erfaringerne fra håndteringen af bl.a. Amagerbanken og Fjordbank Mors været vurderet hensigtsmæssigt at mi- nimere risikoen for, at simple kreditorer, herunder indskydere, bærer tab. Der er derfor behov for et rekapitaliseringsbeløb større end nul. Det følger yderligere af Finanstilsynets principper for fastsættelse af NEP- krav for mindre pengeinstitutter af 30. oktober 2017, at brancheorganisa- tionerne (Lokale Pengeinstitutter og Finans Danmark) og Finanstilsynet er nået til enighed om, at målet for håndtering af udfordrede institutter er pri- vate løsninger. Finansiel Stabilitet vil efter en overdragelse forventeligt frasælge de sunde dele og videreføre de dårlige i et broinstitut i regi af Finansiel Stabilitet. I overensstemmelse med denne model fastlægges et 4/44 NEP-krav, der er større end ved konkurs og mindre end ved videreførelse, som er den afviklingsstrategi, der anvendes for SIFI’er. Det følger derfor af bemærkningerne til det foreslåede § 266, stk. 1, at for mindre og mellemstore pengeinstitutter forventes en videreførelse af de mere enkle afviklingsprocesser, hvor der anvendes afviklingsforanstaltnin- ger med det formål at videreføre visse aktiviteter midlertidigt med en pen- geinstituttilladelse, men uden at instituttet vender tilbage til markedet som selvstændigt pengeinstitut. NEP-kravet vil skulle afspejle dette. For de min- dre og mellemstore pengeinstitutter forventes det derfor, at rekapitalise- ringsbeløbet vil være højere end nul, fordi de som udgangspunkt ikke hånd- teres ved konkurs, men samtidig vil det være lavere end for de systemiske pengeinstitutter. Det vurderes hensigtsmæssigt at tydeliggøre i bemærkningerne til lov- forslaget, at den nuværende tilgang til krisehåndtering af små og mellem- store pengeinstitutter videreføres. Det vil skabe større klarhed om håndte- ringen af ikke-SIFI’er. Det anføres derfor bl.a. i bemærkningerne, at afvik- ling af små og mellemstore pengeinstitutter vil inkludere brug af bail-in kombineret med virksomhedssalg og oprettelse af et broinstitut. Et broin- stitut etableres i tilfælde af, at det ikke er muligt at afslutte et salg af virk- somheden lige efter beslutningen om afvikling. Herudover vil det fremgå af bemærkningerne, at den nuværende tilgang til beregningen og fastsættelse af NEP-krav for små og mellemstore pengeinstitutter forventes videreført. 2.1.1.3. NEP-kravets rekapitaliseringsbeløb Finans Danmark og LOPI bemærker, at bemærkningerne til §§ 266-269 klart bør reflektere, at det nødvendige beløb til rekapitalisering af instituttet kan fastsættes på baggrund af en forventning om, at et rekapitaliseret insti- tut må forventes at have en betydeligt mindre balance efter afvikling. Til- svarende bør det gøres klart i bemærkningerne, at afviklings- og tilsyns- myndigheden skal drøfte behovet for ændring af søjle II-kravet efter afvik- ling i den forstand, at der med BRRD II tages højde for, at sølje II-krav i udgangspunktet vil være lavere efter afvikling. Kommentar Ved fastsættelse af NEP-kravets rekapitaliseringsbeløb skal afviklingsmyn- digheden anvende de senest indberettede værdier for den relevante samlede risikoeksponering justeret for eventuelle ændringer som følge af afviklings- handlinger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Det følger af artikel 45 c, stk. 3, i BRRD II. 5/44 Bestemmelsen vil blive implementeret i en bekendtgørelse i forbindelse med udmøntningen af hjemlen i det foreslåede § 267 h. Det vurderes dog hen- sigtsmæssigt at uddybe bemærkningerne til det foreslåede § 267 h, så det også på dette område sikres, at der foretages en direktivnær implemente- ring. Det anføres derfor bl.a. i bemærkningerne, at Finanstilsynet ved fast- sættelsen af rekapitaliseringsbeløbet skal anvende de senest indberettede værdier for de relevante samlede eksponeringsmål justeret for eventuelle ændringer som følge af afviklingshandlinger, der er fastlagt i afviklings- planen. Finanstilsynet ned- eller opjusterer det beløb, som svarer til kravet i § 124 i lov om finansiel virksomhed (solvensbehovet), med henblik på at fastsætte det krav, der skal gælde for afviklingsenheden efter gennemførel- sen af den fortrukne afviklingsstrategi. 2.1.1.4. Passiver, der anvendes til at opfylde NEP-kravet for afviklings- enheder Finans Danmark og LOPI bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ned- skrivningsegnede passiver, der anvendes til opfyldelse af NEP-kravet, ikke samtidig må anvendes til opfyldelse af gældsbufferkravet. Det bør gøres klart i bemærkningerne, at hverken BRRD I eller BRRD II indeholder et sådant krav, hvorfor der er tale om et dansk særkrav. Kommentar Nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde et NEP-krav, som skal opfyldes på konsolideret niveau, må ikke samtidig anvendes til at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af gældsbuffer- kravet. Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse. Det er korrekt, at bestemmelsen er en national regel, og udgør ikke en im- plementering af hverken BRRD eller BRRD II, hvilket skal ses i sammen- hæng med, at danske realkreditinstitutter er undtaget fra NEP-kravet, men i stedet omfattet af et gældsbufferkrav. Der er tale om to særskilte krav. I koncerner, hvor der både indgår virksomheder omfattet af kravet om ned- skrivningsegnede passiver og virksomheder omfattet af gældsbufferkravet, kan passiver til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver der- for ikke samtidig anvendes til at opfylde eller finansiere gældsbufferkravet og omvendt. Det kan med fordel tydeliggøres i bemærkningerne. Bestemmelsen sikrer, at koncernerne har udstedt tilstrækkelige passiver til både at opfylde deres NEP-krav, som alene gælder for deres pengeinsti- tut(ter), og de kapital- og gældsbufferkrav, der gælder for deres realkredit- institut(ter). Hvis det var tilladt at benytte de samme passiver til opfyldelse af hhv. gældsbufferkrav og NEP-krav, ville der ikke være tilstrækkelige 6/44 passiver til, at afviklingsstrategierne for disse koncerner ville være trovær- dige og gennemførlige. 2.1.1.5. Passiver, der anvendes til at opfylde NEP-kravet for datter- virksomheder til afviklingsenheder, men som ikke selv er afviklingsen- heder Finans Danmark og LOPI bemærker, at det foreslåede § 267 e, nr. 4, litra f, ikke er en direktivnær implementering, som det er angivet i bemærknin- gerne til bestemmelsen. Kommentar Det følger af artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. vi, i BRRD II, at passiver, som anvendes til at opfylde NEP-kravet for en dattervirksomhed af en afvik- lingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde betingel- sen om, at bestemmelser, som regulerer forpligtelsen, ikke eksplicit eller implicit angiver, at forpligtelsen vil blive opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb. Bestemmelsen er i det foreslåede § 267 e implementeret således, at virk- somheden ikke kan opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe forpligtel- sen før udløb. Bestemmelsen kan implementeres mere direktivnært, hvorfor den foreslåede implementering tilpasses, så ordlyden af bestemmelsen svare til ordlyden af artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr. vi, i BRRD II. 2.1.1.6. Finanstilsynets beføjelse til at justere subordinationskravet for afviklingsenheder Nationalbanken anerkender fordelene ved et krav om, at NEP-kravet skal opfyldes med kapitalinstrumenter og gældsforpligtelser, der bærer tab før simple krav ved afvikling og konkurs, et såkaldt "subordinationskrav". Subordinationskravet er med til at sikre gennemsigtighed og klare juridiske rammer for, hvilke kreditorer der skal bære tab, og hvilke midler der skal være til rådighed til rekapitalisering af et institut i en afviklingssituation. Hertil kommer, at et subordinationskrav også gør det operationelt nemmere for afviklingsmyndighederne at håndtere afviklingen af et institut. Af de grunde støtter Nationalbanken, at lovforslaget udnytter direktivets rammer og stiller krav til bankerne om, at flest mulige af de kapitalinstrumenter og gældsforpligtelser, der skal opfylde NEP-kravet, bærer tab før simple krav ved afvikling og konkurs. Som konsekvens heraf er Nationalbanken også enig i at øge subordinationskravet for flere end 30 pct. af de største og mest systemisk vigtige institutter. 7/44 Finans Danmark og LOPI bemærker, at lovforslaget giver klare indikatio- ner af, at Finanstilsynet vil overimplementere EU-reglerne ved at vælge det højest mulige subordinationskrav. Det vil være meget uhensigtsmæssigt, da det øger bankernes omkostninger og derved hæmmer deres muligheder for at understøtte dansk økonomi. Endvidere bør det fremgå af lovforslaget, at såfremt Finanstilsynet udnytter sin beføjelse og justerer subordinationskra- vet opad, er der tale om overimplementering, der alt andet lige vil føre til øgede omkostninger for danske husholdninger og virksomheder. Det skyl- des, at danske institutter i givet fald underlægges et højere subordinations- krav, end der forventes i resten af EU. Kommentar Efter det foreslåede § 267 c skal Finanstilsynet fastsætte, at en andel af NEP-kravet skal opfyldes med forpligtelser, der er efterstillet simple krav, dvs. et subordinationskrav for danske SIFI’er. Finanstilsynet får endvidere beføjelse til at justere kravet ned til en minimumsgrænse og op til en mak- simumsgrænse. Formålet med subordinationskravet er bl.a. at skabe en højere grad af gen- nemsigtighed for kreditorerne og understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling af en nødlidende bank m.v. Hvis der skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for at ned- skrive eller konvertere passiver, vil de subordinerede instrumenter absor- bere tab først. Subordinationskravet understøtter derfor en troværdig og gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for evt. efterfølgende erstat- ningskrav. Den øgede transparens i forhold til kreditorernes risiko i til- fælde af en evt. afvikling bør også lede til en passende prissætning af den subordinerede gæld. Finanstilsynet fastsætter i dag krav om, at NEP-kravet skal opfyldes med passiver, der bærer tab før simple krav. Alle danske pengeinstitutter skal således allerede i dag opfylde et fuldt subordinationskrav. Ifølge BRRD II kan afviklingsmyndighederne vælge at fastsætte krav om maksimal subor- dination for mere end 30 pct. af SIFI’erne. Det foreslås at gøre brug af denne mulighed, således at Finanstilsynet får beføjelse til at justere kravet om subordination op til maksimumsgrænsen for alle de omfattede danske virksomheder. Det vil understøtte en troværdig og gennemførlig afvikling af et nødlidende institut, og reducerer risikoen for, at staten vil skulle træde til i en afvik- lingssituation, ligesom det reducerer risikoen for evt. efterfølgende erstat- ningskrav fra kreditorer m.v. Desuden betyder den lavere risiko for tab for indskydere og andre simple kreditorer, at der er mindre risiko for, at ind- skydere trækker deres indskud ud af pengeinstitutter, der af indskyderne 8/44 vurderes at være i risiko for at få solvens- eller likviditetsmæssige proble- mer. Med lovforslaget vil subordinationskravet som følge af de nye beregnings- principper blive lavere, end det er i dag. Pengeinstitutterne vil derved op- leve en lempelse i forhold til i dag. I forhold til meromkostninger for institutterne som følge af højere subordi- nationskrav, er der i øvrigt ud fra en økonomisk (teoretisk) synsvinkel ikke argumenter for, hvorfor en ændring af institutternes finansieringsstruktur skulle føre til højere samlede finansieringsomkostninger, hvis ikke risikoen på deres aktiver har ændret sig. Højere omkostninger til udstedelse af mere subordinerede instrumenter bør i udgangspunktet opvejes af, at risikoen for tab på institutternes foranstillede forpligtelser reduceres, hvilket redu- cerer finansieringsomkostningerne for disse instrumenter. Desuden bety- der den større mængde af subordinerede midler, at de relative tab på de subordinerede forpligtelser vil være lavere i en afviklingssituation, da der vil være flere om at dele tabene. Selv i det tilfælde, at et instituts finansieringsomkostninger måtte stige som følge af de højere subordinationskrav - til trods for at risikoen på institut- tets aktiviteter er den samme - vil det med stor sandsynlighed kunne tilskri- ves, at subordinationskravet har gjort det mere troværdigt, at der ikke vil blive anvendt offentlige midler til at hjælpe instituttet, såfremt instituttet bliver nødlidende. Det er i overensstemmelse med hele hensigten bag BRRD. Det vurderes på den baggrund ikke at være behov for at justere i lovforsla- get. 2.1.1.7. Indfasning af NEP-kravet og subordinationskravet Finans Danmark og LOPI foreslår, at indfasningen af subordinationskravet sker gradvist fra lovens ikrafttrædelse frem til 2024, som BRRD II giver mulighed for. Hvis indfasningen ikke anvendes vil der være tale om over- implementering af direktivet. Kommentar De omfattede virksomheder skal opfylde NEP-kravet og subordinationskra- vet den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 5, stk. 6. I tillæg hertil vil der i overensstemmelse med BRRD II blive fastsat delmål, som virksomhederne skal opfylde den 1. januar 2022. Delmålet skal, ifølge direktivet, sikre en lineær opbygning af nedskrivningsegnede passiver. Herved sikres en grad- vis opbygning af virksomhedernes tabsabsorberings- og rekapitaliserings- 9/44 kapacitet, som er en forudsætning for, at de kritiske funktioner i en nødli- dende virksomhed kan videreføres. Bestemmelsen betyder, at delmålet for virksomheder, der allerede opfylder NEP-kravet i dag, formentlig vil være, at NEP-kravet også skal være opfyldt i 2022. Lovforslaget tager derfor på den ene side hensyn til virksomhederne, der gradvist vil skulle opfylde kra- vet til nedskrivningsegnede passiver, og på den anden side hensyn til, at virksomhederne skal kunne restruktureres eller afvikles uden brug af skat- teydernes penge og på en måde, hvor kunderne vil kunne fortsætte deres forretninger i restrukturerings- eller afviklingsperioden. Den foreslåede overgangsordning udgør en direktivnær implementering. Implementerin- gen svarer til den implementering, som fx Sverige, Norge og Tyskland for- venter at anvende. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at de danske SIFI’er allerede i dag opfylder deres NEP-krav og har subordinerede nedskrivningsegnede pas- siver, der overstiger de maksimale krav om subordination, der kan fastsæt- tes efter de nye regler. Finanstilsynet får desuden mulighed for, hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, efter høring af Finansiel Stabilitet, at fastsætte en frist efter den 1. januar 2024. Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der har kompetencen til at fastsætte en frist efter den 1. januar 2024 og fastsætte delmål, der skal sikre en lineær opbygning. 2.1.1.8. Erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om NEP-krav i en bekendtgørelse Finans Danmark og LOPI finder det uhensigtsmæssigt, at der gives bemyn- digelse til at implementere bestemmelser fra et EU-direktiv i en bekendt- gørelse. Det er samtidig stærkt uhensigtsmæssigt, at det ikke fremgår klart af bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen, hvordan myndighe- derne vil implementere bestemmelserne i bekendtgørelsen. Endvidere efterspørger Finans Danmark og LOPI også bemærkninger om, hvorvidt myndighederne forventes at benytte muligheden for at fastlægge et beløb til at opretholde markedstillid, samt hvordan myndighederne i gi- vet fald vil fastlægge dette. Finans Danmark og LOPI bemærker yderligere, at muligheden for at til- lade, at et internt NEP-krav opfyldes med garantier, implementeres direkte i lov om finansiel virksomhed. Endvidere synes der i nogen grad at være tale om lovgivning i bemærkningerne, idet lovgiver i bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen giver udtryk for, at muligheden ikke bør an- vendes. Kommentar 10/44 BRRD II indeholder en række bestemmelser, der er af mere teknisk karakter i relation til beregning og fastsættelse af NEP-kravet. Tekniske regler im- plementeres almindeligvis i en bekendtgørelse. I forlængelse af høringssva- rene er det fundet hensigtssmægt at uddybe bemærkningerne til bemyndi- gelsesbestemmelsen i det foreslåede § 267 h, så det fremgår af bemærknin- gerne, at bestemmelserne implementeres direktivnært. Det er desuden uddybet i bemærkningerne, at erhvervsministeren bl.a. kan fastsætte, at Finanstilsynet ved fastsættelsen af rekapitaliseringsbeløbet skal anvende de senest indberettede værdier for den relevante samlede ek- sponeringsmål justeret for eventuelle ændringer som følge af afviklings- handlinger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Finanstilsynet ned- eller op- justerer det beløb, som svarer til kravet i § 124 i lov om finansiel virksom- hed med henblik på at fastsætte det krav, der skal gælde for afviklingsen- heden efter gennemførelsen af den fortrukne afviklingsstrategi. Bemyndigelsen giver bl.a. også mulighed for at fastsætte nærmere regler for, på hvilket datagrundlag Finanstilsynet skal fastsætte kravet, og hvor- dan kravet skal opfyldes for væsentlige dattervirksomheder i Danmark af et G-SIFI i et tredjeland, hvor datterselskabet ikke er en afviklingsenhed. Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der har kompetence til at fastsætte et beløb til at opretholde markedstillid. Størrelsen af beløbet fast- sættes, så det sikrer afviklingsenhedens fortsatte levering af kritiske økono- miske funktioner og dens adgang til finansiering uden behov for anden eks- traordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra Afviklingsformuen efter gennemførelsen af afviklingsstrategien. De nærmere regler fastsættes i den bekendtgørelse, som lovforslaget giver hjemmel til. Det følger af artikel 45 f, stk. 5, i BRRD II, at afviklingsmyndigheden kan tillade, at NEP-kravet for en dattervirksomhed, som ikke selv er en afvik- lingsenhed, kan opfyldes med en garanti stillet af afviklingsenheden. Det er hensigten, at bestemmelsen implementeres i en bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af det foreslåede § 267 h. Det følger af bemærkningerne til det foreslåede § 276 h, at Finanstilsynet skal anvende muligheden re- striktivt. For at undgå at begrænse muligheden for at gøre brug af denne mulighed på forhånd tilpasses bemærkningerne til det foreslåede § 267 h, så bemærkningerne ikke angiver, hvordan Finanstilsynet bør anvende mu- ligheden for at tillade, at NEP-kravet opfyldes med garantier. 2.1.1.9. Fastsættelse af NEP-krav på konsolideret niveau Nationalbanken bemærker, at der for afviklingskoncerner skal fastsættes et NEP-krav på konsolideret niveau. Det fremgår af lovforslaget, at realkre- ditinstitutter som følge af undtagelsen fra NEP-krav ikke skal indgå i kon- solideringen ved fastsættelse af NEP-krav for koncernen. Det harmonerer ikke med afviklingsstrategien for SIFI-koncernerne, som indebærer, at hele 11/44 koncernen skal rekapitaliseres og videreføres. Lovforslaget bør forklare, hvordan realkreditinstitutternes balance beregningsteknisk skal eksklude- res fra konsolideringen af NEP-kravet til koncernen. Kommentar En koncern, der er udpeget som afviklingsenhed, skal opfylde NEP-kravet på konsolideret grundlag. Det indebærer, at kravet fastættes for afviklings- koncernen som helhed. Virksomheder, der ikke er omfattet af NEP-kravet skal ikke indgå i konsolideringen. De danske realkreditinstitutter er undta- get fra NEP-kravet og skal i stedet opfylde et gældsbufferkrav. Det bemærkes, at virksomheder, der ikke er omfattet af NEP-kravet, heller ikke i dag indgår i konsolideringen. Lovforslaget og BRRD II præciserer således, hvad der allerede gælder i dag. Kapitel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR) fastsætter endvidere rammerne for, hvordan der konsolideres for de omfattede virksomheder. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt eller nødven- digt at fastsætte en beregningsteknisk tilgang i bemærkningerne til lov- forslaget. NEP-kravet for pengeinstitutter og gældsbufferkravet for realkreditinstitut- ter er sammen med til at sikre afviklingsstrategien for SIFI-koncerner, hvori der indgår både pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter). Det in- debærer, at hele koncernen kan rekapitaliseres og videreføres. Den om- stændighed, at realkreditinstitutter er undtaget NEP-kravet, er således ikke i strid med afviklingsstrategien. 2.1.2. Krav om gældsbuffer (gældsbufferkrav) for realkreditinstitutter 2.1.2.1. Undtagelsen af realkreditinstitutter fra NEP-krav Finans Danmark og LOPI bemærker, at det er afgørende at fastholde lov- forslagets videreførelse af undtagelsen for realkreditinstitutter fra NEP-kra- vet, og at bail-in-værktøjet ikke kan anvendes ved afvikling eller restruktu- rering af et realkreditinstitut. Nationalbanken finder det positivt, at der med lovforslaget generelt sigtes efter en direktivnær implementering. Nationalbanken anbefaler i forlæn- gelse heraf at ophæve den danske særregulering for krisehåndtering af re- alkreditinstitutter, som bliver videreført med lovforslaget, der efter Natio- nalbankens opfattelse afskærer myndighederne fra at kunne krisehåndtere realkreditinstitutter på samme ordnede vis som de systemiske danske ban- 12/44 ker. Anbefalingen er bl.a. begrundet i, at Nationalbanken finder det bekym- rende, at afviklingsmyndighederne kan være tvunget til at lade realkredit- obligationerne absorbere tab i en krisehåndteringssituation. Det indebærer en risiko for, at der opstår en generel mistillid til de danske realkreditobli- gationer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser til sine betragtninger om re- alkreditinstitutternes undtagelse fra NEP-kravet i Konkurrencerådets ana- lyse af konkurrencen på realkreditmarkedet fra august 2017. Det anbefales, at der sikres troværdige afviklingsplaner for de store realkreditinstitutter, der reducerer den implicitte statsgaranti, f.eks. ved at indføre NEP-krav el- ler evt. forøgede kapitalkrav. Et løft i det generelle kapitalniveau kan der- udover styrke mulighederne for at reducere mere konkurrencebegrænsende regulering. Kommentar Realkreditinstitutter er i dag undtaget fra NEP-kravet, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed, og med lovforslaget sker der ikke nogen ændringer i denne undtagelse. Baggrunden for at undtage realkreditinstitutter fra NEP-kravet er deres særlige forretningsmodel, der bl.a. indebærer, at realkreditinstitutter i modsætning til pengeinstitutter bl.a. ikke må modtage indlån, og at udlån finansieres af obligationer. Realkreditinstitutter er i stedet omfattet af et gældsbufferkrav, jf. § 125 i i lov om finansiel virksomhed. Gældsbufferkravet har til formål at sikre, at realkreditinstitutter har tilstrækkelige passiver til at kunne blive restruktu- reret eller afviklet, hvis de bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal restruktureres eller afvikles. Endvidere sikrer kravet, at der kan udformes troværdige afviklingsplaner. Reglerne om gældsbufferkravet blev senest ændret med lov nr. 706 af 8. juni 2018. Det er ifølge loven hensigten, at ændringen af gældsbufferen skal evalueres senest i 2021. Evalueringen skal ske i lyset af bl.a. udviklingen af NEP-krav i europæisk regi, herunder også i lyset af effekterne af Basel IV-standarderne m.v. Resultatet af den kommende evaluering af gældsbufferkravet bør afventes, før der tages stilling til, om kravet skal ændres. Med lovforslaget flyttes bestemmelserne om gældsbufferkravet til kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed. Det sker for at tydeliggøre, at bestemmel- serne hører under Finanstilsynet i sin egenskab som afviklingsmyndighed, og ikke i Finanstilsynets kapacitet som tilsynsmyndighed. Med flytningen 13/44 af bestemmelserne sker der ikke nogen ændring af bestemmelserne om be- regningen og fastlæggelsen af gældsbufferkravet, herunder beregnings- grundlaget for gældsbufferkravet, dets størrelse eller sammensætning m.v. Gældsbufferkravets funktion og indhold er således uændret med lovforsla- get, og flytningen af bestemmelserne til kapitel 17 er alene udtryk for en teknisk omrokering i loven. Det bemærkes desuden, at betingelserne for at undtage realkreditinstitutter fra NEP-kravet ikke er ændret med BRRD II. På den baggrund videreføres undtagelsen af realkreditinstitutter fra NEP-kravet i forbindelse med im- plementeringen af BRRD II. Der vurderes på den baggrund ikke at være behov for justeringer i lovforslaget. 2.1.2.2. Gældsbufferkrav Nationalbanken bemærker, at bemærkningerne til det foreslåede § 268 bør præcisere opgørelsen af det samlede krav til kapitalgrundlag til en koncern, hvori der indgår et realkreditinstitut. Finans Danmark og LOPI bemærker, at NEP-kravet ændres, så det kombi- nerede kapitalbufferkrav skal opfyldes i tillæg til NEP-kravet. Det kan give samspilsproblemer med gældsbufferen, hvis det foreslåede § 268, stk. 3, skal tolkes således, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes i tillæg til kravet om, at gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til koncernens gældsbuffer, kapitalgrundlag for koncer- nens realkreditinstitutter og nedskrivningsegnede passiver mindst skal ud- gøre 8 pct. af koncernens samlede passiver. Kommentar Det følger af det foreslåede § 268, stk. 3, at det samlede krav til en koncerns gældsbuffer, kapitalgrundlag for koncernens realkreditinstitutter og ned- skrivningsegnede passiver skal udgøre mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Det gælder for koncerner, der på konsolideret niveau er udpeget som SIFI eller G-SIFI, hvis der for koncernen skal fastsættes et gældsbuf- ferkrav og et NEP-krav på konsolideret niveau. Det er en videreførelse af det gældende krav. Med lovforslaget ændres NEP-kravet imidlertid, så det kombinerede kapi- talbufferkrav ikke længere er en del af NEP-kravet, men et særskilt krav. Det fremgår ikke klart af bemærkningerne til det foreslåede § 268, stk. 3, at kapitalbufferkravet er en del af de 8 pct. af koncernens samlede passiver. Det præciseres derfor i bemærkningerne, at koncernen ikke skal opfylde et 14/44 krav på 8 pct. af koncernens samlede passiver i tillæg til det kombinerede kapitalbufferkrav. Endvidere præciseres bemærkningerne, så opgørelsen af det samlede krav til kapitalgrundlag i en koncern, hvori der indgår et realkreditinstitut, tydeligt fremgår af lovforslaget. Bemærkningerne præci- seres således, at ved kapitalgrundlag til koncernens realkreditinstitutter forstås det samlede kapitalkrav inklusiv solvensbehov og det kombinerede kapitalbufferkrav for alle realkreditinstitutter i koncernen. 2.1.2.3. Subordinationskrav for realkreditinstitutter, der er afviklings- enheder Nationalbanken støtter subordinationskravet, så de instrumenter, der an- vendes til at opfylde gældsbufferkravet, bærer tab før simple krav ved af- vikling og konkurs. Efter Nationalbankens opfattelse har et subordinations- krav en række fordele. Nationalbanken finder imidlertid, at det i selve lov- teksten er uklart, hvorvidt der med lovforslaget stilles et sådant krav om subordination, da det af lovforslaget fremgår, at gældsbufferkravet kan op- fyldes med usikret seniorgæld. Finans Danmark og LOPI bemærker, at der for et dansk realkreditinstitut ikke er forhold, der tilsiger et behov for et særligt subordinationskrav. Der er bl.a. ikke indskydere, som skal beskyttes i en afviklingssituation. For et dansk realkreditinstitut er der heller ikke særlige udfordringer i forhold til no-credit-worse-off-princippet, der tilsiger et skærpet og særligt højt sub- ordinationskrav. Samtidig sikrer de tilgængelige afviklingsværktøjer en troværdig afviklingsstrategi, uanset om alle udstedelserne er subordinerede eller ej. Endvidere bemærker Finans Danmark og LOPI, at den fleksibilitet, der er givet i BRRD II til at indfase subordinationskravet i forhold til pengeinsti- tutters NEP-krav, også bør afspejles i kravene til realkreditinstitutter. Hvis der ikke bliver en længere indfasning, vil det udgøre en unødig meromkost- ning for realkreditinstitutterne i finansieringen af gældsbufferen. Kommentar Det følger allerede i dag af Finanstilsynets vejledning om passiver til op- fyldelse af gældsbufferkrav, at gældsbufferkravet bør opfyldes med midler, der er subordineret. Med lovforslaget kodificeres og videreføres dette krav. Eftersom samtlige realkreditinstitutter allerede i dag opfylder deres gælds- bufferkrav med subordinerede midler, er der ikke behov for at fastsætte en indfasningsperiode for opfyldelse heraf. Formålet med subordinationskravet er bl.a. at skabe en højere grad af gen- nemsigtighed for kreditorerne og understøtte en troværdig og gennemførlig 15/44 afvikling. Det er således afgørende for troværdigheden af afviklingspla- nerne, at risikoen for, at simple krav skal bære tab, begrænses. Det gælder også for realkreditinstitutter. Hvis der skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver, der kan nedskrives og konverteres, vil de subordinerede instrumenter kunne anvendes. Subordination af gældsbufferkravet øger således trovær- digheden og gennemførligheden af afviklingsplanerne for realkreditinsti- tutter væsentligt. Den øgede transparens i forhold til kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling vil eventuelt også lede til en mere retvisende prissætning af den subordinerede gæld. Eftersom usikret seniorgæld er sidestillet simple krav i konkursordenen, kan det ikke anvendes til at opfylde gældsbufferkravet med subordinerede midler. For at undgå tvivl herom præciseres bestemmelsen i det foreslåede § 268 a, stk. 1, nr. 4, så det fremgår, at gældbufferkravet kan opfyldes med forpligtelser, som opfylder betingelserne i CRR artikel 2.1.2.4. Subordinationskrav for realkreditdatterinstitutter, der ikke er afviklingsenheder Nationalbanken foreslår, at det tydeliggøres i lovforslaget, at der også vil gælde et krav om subordination af gældsbufferen for realkreditdatterinsti- tutter, som ikke er afviklingsenheder. Kommentar Det følger allerede i dag af Finanstilsynets vejledning om passiver til op- fyldelse af gældsbufferkrav, at et realkreditinstitut, der er en afviklingsen- hed, og et realkreditdatterinstitut, der ikke er en afviklingsenhed bør op- fylde sit gældsbufferkrav med midler, der er subordineret. Med lovforslaget kodificeres og videreføres dette krav. Det fremgår imidlertid ikke tydeligt af det foreslåede § 268 b, at der gælder et subordinationskrav for realkre- ditdatterinstitutter, der ikke er afviklingsenheder. For at undgå nogen tvivl herom tilpasses det foreslåede § 268 b derfor, så det tydeligt fremgår, at subordinationskravet også gælder for realkreditdatterinstitutter, som ikke er afviklingsenheder. 2.1.2.5. Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter Finans Danmark og LOPI bemærker, at § 268 a, stk. 2, indebærer et krav om, at instrumenter til opfyldelse af gældsbufferkravet skal have mindst ét års løbetid. 16/44 Kommentar Det foreslåede § 268 a, stk. 2, indebærer et krav om, at instrumenter til opfyldelse af gældsbufferkravet skal have mindst ét års løbetid. Det har ikke været hensigten med lovforslaget. Det foreslåede § 268 a, stk. 2, tilpasses så bestemmelsen flugter med kravet i CRR artikel 72 b, og så det dermed er tydeligt, at instrumenter til opfyldelse af gældsbufferkravet skal have mindst to års oprindelig løbetid. Der gælder således også en 2 års løbetid i dag. 2.1.3. Begrænsning af et instituts besiddelser af nedskrivningsegnede forpligtelser i andre institutter Finans Danmark og LOPI bemærker, at det fremgår af lovforslagets be- mærkninger, at Finanstilsynet vil udstede et påbud, hvis et instituts behold- ning når et niveau, der ikke vurderes at være forsvarligt. Herudover fremgår det, at såfremt det ikke definerede niveau brydes, vil Finanstilsynet påbyde instituttet at ”begrænse sine maksimale enkeltvise og samlede eksponerin- ger i virksomheden”. Det synes at gå videre end BRRD II, der alene relate- rer sig til nedskrivningsegnede passiver. Kommentar Det skal sikres, at en virksomhed kan afvikles, uden at tabet på dets ned- skrivningsegnede forpligtelser får væsentlige negative konsekvenser for an- dre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I. Hvis en stor andel af en virksomheds nedskrivningsegnede forpligtelser ejes af andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglersel- skaber I, kan det forhold i sig selv udgøre en afviklingshindring og dermed mindske mulighederne for afvikling af den pågældende virksomhed. Med lovforslaget vil foreslås det derfor, at såfremt Finanstilsynet konsta- terer, at der er hindringer for afvikling af en virksomhed, fordi andre insti- tutter besidder for stor en andel af nedskrivningsegnede forpligtelser i virk- somheden, skal Finanstilsynet påbyde institutterne at begrænse deres mak- simale enkeltvise eksponeringer i virksomheden. Bestemmelsen er udtryk for en implementering af artikel 44, stk. 2, 5. afsnit, i BRRD. Det følger af artiklen, at det er afviklingsmyndigheden, der begrænser i hvilket omfang andre institutter kan besidde passiver, der kan blive omfattet af bail-in. Der er derfor tale om en direktivnær implementering. Finanstilsynet vil, ved vurderingen af, om der er hindringer for afvikling i medfør af bestemmelsen lægge vægt på den relative eksponering og stør- relsen af besiddelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser i en eller flere 17/44 virksomheder. Finanstilsynet vil udstede en vejledning om den foreslåede bestemmelse i § 264 a. 2.1.4. Finanstilsynets beføjelse til begrænse institutters udlodninger Finans Danmark og LOPI bemærker, at det bør gøres mere klart i bemærk- ningerne til det foreslåede § 269 a, at udgangspunktet er, at en virksomheds udlodning ikke begrænses til det maksimale udlodningsbeløb, medmindre forholdene i stk. 3, nr. 1-5, tilsiger dette. Kommentar Finanstilsynet kan begrænse en virksomheds udlodning til det maksimale udlodningsbeløb, hvis en virksomhed, der er underlagt NEP-krav, opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, men ikke når det betragtes i tillæg til NEP-kravet, jf. § 269 a, stk. 1. I vurderingen af, om Finanstilsynet skal begrænse virksomhedens udlodning, skal Finanstilsynet tage hensyn til de forhold, der er oplistet i det foreslåede § 269 a, stk. 3, nr. 1-5. Der er tale om en direktivnær implementering af artikel 16 a i BRRD II, der opstiller en række forhold, som er implementeret tekstnært i § 269 a, stk. 3, nr. 1-5, i lovforslaget. Det er derfor ikke nødvendigt at foretage ju- steringer af lovforslaget. 2.1.5. Kontraktmæssig anerkendelse af beføjelser 2.1.5.1. Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in og suspension Finans Danmark og LOPI bemærker, at med Storbritanniens kommende udtrædelse af EU indtræder der en ny og ikke-forventet retstilstand. Be- stemmelsen i det foreslåede § 274 vil således kunne medføre, at institut- terne skal genforhandle en stor del af deres aftaler. Problemstillingen gør sig også gældende i forhold til § 276. Bestemmelsen i § 274 indebærer der- til en risiko for, at instrumenter udstedt under engelsk lov fremadrettet ikke vil kunne medregnes til opfyldelse af NEP-kravet. Finans Danmark og LOPI bemærker endvidere, at der er usikkerhed om, hvad der gør sig gældende, hvis man ikke kan tilføje en bestemmelse i med- før af § 274 i en kontrakt, der ikke er omfattet af § 97 i konkursloven. Derudover bemærker Finans Danmark og LOPI, at det er uklart, hvordan man kan få kendskab til Finanstilsynets vurderinger og beslutninger i hen- hold til lovforslagets § 274, stk. 4 og 5. Det er endvidere uklart, hvordan institutterne skal foretage underretning til Finanstilsynet efter § 275, stk. 1, og hvor ofte. 18/44 Kommentar De omfattede virksomheder skal sikre, at kontrakter, som de har indgået efter den 1. juni 2015, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder bestemmelser, hvorefter modparten anerkender, at forpligtel- sen, som kontrakten vedrører, kan gøres til genstand for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at nedskrive og konvertere, jf. § 274. Der er tale om direktivnær implementering. Storbritanniens kommende udtrædelse af EU har været en mulighed siden folkeafstemningen i juni 2016. Det vil ikke være udtryk for en korrekt implementering af direktivet, hvis det i bestemmelsens bemærkninger anføres, at hvis et land skifter status fra at være en EU-medlemsstat til at være et tredjeland i lovgivningens for- stand, skal man se på den status, som det pågældende land havde på tids- punktet for aftalens indgåelse. Det anføres dog i bemærkningerne til de foreslåede §§ 274 og 276, at Fi- nanstilsynet i forbindelse med indfasningen af NEP-kravet og subordinati- onskravet vil kunne tage højde for effekten af et sådant skifte i forbindelse med fastsættelse af delmål for opfyldelse af NEP-kravet i 2022 og fristen for opfyldelse af NEP-kravet. Udtræder et land af Den Europæiske Union, vil Finanstilsynet således kunne tage højde for at passiver udstedt under det pågældende lands lovgivning fremadrettet ikke vil kunne medregnes til opfyldelse af NEP-kravet. Finanstilsynet vil f.eks. kunne fastsætte et lavere NEP-krav for de virksomheder, som bliver påvirket af situationen, i en mid- lertidig periode eller udskyde fristen for opfyldelse af NEP-kravet og/eller subordinationskravet. Tilgangen svarer til den tilgang, som den fælleseu- ropæiske afviklingsmyndighed, SRB, forventer at anlægge. Kan en virksomhed i medfør af § 274 ikke tilføje en bestemmelse i en kon- trakt, der ikke er omfattet af § 97 i konkursloven, kan forpligtelsen ikke anvendes til at opfylde NEP-kravet. Det præciseres i bemærkningerne til det foreslåede § 274. For at undgå uklarhed om, hvordan virksomhederne opnår kendskab til Finanstilsynets vurderinger og beslutninger i henhold til § 274, stk. 4 og 5, præciseres det i bemærkningerne til bestemmelserne, at virksomhederne kan anmode om Finanstilsynets vurdering og beslutning i henhold til be- stemmelserne. 2.1.5.2. Kontraktmæssig anerkendelse af suspension Finans Danmark og LOPI bemærker, at forslaget går videre end teksten i BRRD II, der kun stiller krav om en klausul for finansielle kontrakter – og ikke alle kontrakter, hvilket der i det foreslåede § 276 er lagt op til. 19/44 Kommentar Med lovforslaget foreslås indført en pligt for visse finansielle virksomheder til at indsætte en klausul, der anerkender bl.a. Finansiel Stabilitets beføjel- ser til at suspendere rettigheder og forpligtelser i medfør af kontrakten i forbindelse med bl.a. restrukturering eller afvikling af virksomheden, i de kontrakter, som virksomheden indgår, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland. Finansiel Stabilitet kan i dag suspendere forfaldne betalings- og leverings- forpligtelser i henhold til en kontrakt, som en virksomhed under afvikling har indgået. Finansiel Stabilitet kan derudover suspendere en sikret kredi- tors ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet af en virksomhed un- der afvikling og suspendere kontraktretlige ophørsrettigheder. Suspensionen løber fra dens offentliggørelse og indtil udløbet af næste hverdag. Den har derfor alene virkning i en meget begrænset tidsperiode. Finansiel Stabilitets suspensionsbeføjelser gælder i relation til alle kon- trakter, som virksomheden under afvikling eller restrukturering har ind- gået, og hvor suspension er relevant. Dvs. hvor kontrakten indeholder be- stemmelser om forhold, som kan suspenderes, herunder om f.eks. betalings- eller leveringsforpligtelser. Efter lovforslaget skal pligten til at indsætte en klausul i virksomhedens kontrakter gælde for alle kontrakter, som de omfattede virksomheder ind- går, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, og ikke kun finan- sielle kontrakter, som direktivet foreskriver. Herved går lovforslaget videre end BRRD II. Det sker for at sikre en effektiv anvendelse af Finansiel Sta- bilitets beføjelse til at suspendere eller begrænse rettigheder og forpligtel- ser i alle kontrakter. Endvidere sikres transparens og kendskab til Finan- siel Stabilitets beføjelse for modparten af kontrakten i et tredjeland. Herved undgås enhver usikkerhed i tilfælde af, at det er nødvendigt for Finansiel Stabilitet at anvende beføjelsen, hvilket er afgørende for en smidig og ef- fektiv krisehåndtering af den nødlidende virksomhed. Endvidere sikres der sammenhæng mellem de forskellige krav om kontrakt- klausuler. De danske institutter er allerede efter de gældende regler for- pligtet til at indsætte en klausul, der anerkender, at forpligtelsen, som kon- trakten vedrører, er underlagt Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets ned- skrivnings- og konverteringsbeføjelser. Denne forpligtelse gælder i rela- tion til alle kontrakter, som institutterne indgår, og som er reguleret af lov- givningen i et tredjeland, jf. § 274 i lov om finansiel virksomhed. 2.2. Undtagelse af Finansiel Stabilitet fra dele af databeskyttelsesfor- ordningen 20/44 Datatilsynet bemærker, at det er meget vidtgående helt at afskære de regi- streredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 13-15, men anerkender samtidig, at flere af de forhold, som fremgår af udkastet til lov- forslag, efter en konkret vurdering kan begrunde en begrænsning af de re- gistreredes rettigheder. Det bør dog overvejes, om den foreslåede undtagel- sesbestemmelse til databeskyttelsesforordningen kan præciseres og be- grænses til alene at gælde, så længe fortrolighedsbehovene gør sig gæl- dende. Datatilsynet bemærker endvidere, at det er uklart, hvorvidt Finanstilsynet i tilstrækkelig grad har overvejet og eventuelt iagttaget databeskyttelsesfor- ordningens artikel 23, stk. 2, litra a-h – særligt henset til at rettighederne efter artikel 13-15 ønskes fuldstændig afskåret. Datatilsynet bemærker endelig, at udkastet til lovforslag ikke umiddelbart forholder sig til databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 4, der vedrø- rer den registreredes anmodning om bl.a. indsigt i personoplysninger. Kommentar En kunde i en finansiel virksomhed, som er nødlidende, og hvor Finansiel Stabilitet forbereder en overtagelse af kontrollen med virksomheden, kan med en anmodning om indsigt få indblik i, at Finansiel Stabilitet behandler kundens personoplysninger, hvilket er en indikation på en forestående overtagelse af kontrollen med virksomheden. I det omfang virksomheden udsteder værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, kan oplysning herom endvidere være uretmæssig videre- givelse af intern viden, ligesom oplysningen kan indebære risiko for et ”run” på virksomheden. Det samme vil gøre sig gældende med den af Datatilsynet foreslåede løs- ning, hvor Finansiel Stabilitet vil skulle afvise en eventuel indsigtsanmod- ning fra en kunde med henvisning til, at retten til indsigt ikke finder anven- delse i perioden frem til offentliggørelse af, at den pågældende virksomhed er nødlidende. Alene det forhold, at der træffes afgørelse over for kunden om begrænsning af indsigtsretten, bekræfter, at kundens oplysninger bliver behandlet af Finansiel Stabilitet, og den finansielle virksomhed således er under overtagelse af Finansiel Stabilitet. Formålet med den foreslåede undtagelsesbestemmelse vil dermed forspildes. Det vurderes således ikke at være muligt at indføre en undtagelse, der be- grænser sig til den periode, hvor Finansiel Stabilitets forestående overta- gelse af en finansiel virksomhed er fortrolig viden, da alene begrundelsen i forbindelse med afvisningen af indsigtsanmodning i denne periode vil in- debære videregivelse af den fortrolige viden. 21/44 For at den foreslåede undtagelse kan tjene sit formål, er det derfor nødven- digt, at Finansiel Stabilitet fremover kan begrunde sine afslag på indsigt med en generel undtagelse fra dele af databeskyttelsesforordningens an- vendelsesområde. Som følge heraf er det ikke muligt at begrænse undtagel- sen. For så vidt angår iagttagelse af kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, bemærkes det, at det ikke er et krav, at samtlige hensyn skal fremgå af lovteksten, jf. betænkning 1565. Hensynene er behandlet i de specielle bemærkninger til det foreslåede § 61, stk. 7. Det vil dog være hensigtsmæssigt at hensynene er behandlet i en særskilt lovbestemmelse, hvorfor der udformes en sådan bestemmelse. Databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 4, vedrører den registrere- des anmodninger i medfør af forordningens artikel 15-22, herunder ind- sigtsretten. En person, der anmoder om indsigt i medfør af forordningens artikel 15, vil kunne få oplyst, at indsigt ikke kan gives med henvisning til den foreslåede undtagelse, uden undtagelsens formål forspildes. Det vil derfor blive tilføjet i bemærkningerne, hvorledes kravene i databeskyttel- sesforordningens artikel 12, stk. 4, efterleves. Med hensyn til oplysningsforpligtelsen i databeskyttelsesforordningens ar- tikel 13 og 14, som ikke er omfattet af forordningens artikel 12, stk. 4, vil kunder i en virksomhed, hvor Finansiel Stabilitet forbereder en overtagelse af kontrollen med virksomheden, ikke kunne få oplysning om undtagelsen til oplysningsforpligtelsen, uden selve formålet med den foreslåede undta- gelse forspildes. Finansiel Stabilitet vil således ikke kunne give kunder i en virksomhed, hvor der forberedes krisehåndtering, oplysninger om, at Fi- nansiel Stabilitet har indhentet personoplysninger om kunderne fra virk- somheden, da det i sidste ende vil indikere en forestående overtagelse af kontrollen med virksomheden. 2.3. Den systemiske buffer Med lovforslaget kan erhvervsministeren fastsætte en systemisk buffersats for grupper og undergrupper af eksponeringer i Danmark. En systemisk buffersats fastsættes ud fra hensynet om at forebygge og begrænse såkaldte systemiske risici, dvs. risici der vedrører integriteten af de finansielle mar- keder og økonomien generelt, og som går ud over risici der alene vedrører individuelle institutter. Erhvervsministeren har også mulighed for at aner- kende en udenlandsk buffersats, hvilket betyder, at et dansk institut med eksponeringer i det pågældende land, vil skulle beregne et bufferkrav på baggrund af den udenlandske systemiske buffersats. Såfremt den udenland- ske systemiske buffersats afhjælper samme risici som en dansk systemiske buffersats, finder den højeste buffersats anvendelse. Ministeren får med lovforslaget beføjelse til at afgøre, hvorvidt en dansk systemisk buffersats 22/44 og en anerkendt udenlandsk systemisk buffersats afhjælper forskellige ri- sici, hvorved buffersatserne er kumulative, altså skal opfyldes hver især. 2.3.1 Inddragelse af Det Systemiske Risikoråd Nationalbanken opfordrer til, at Det Systemiske Risikoråd inddrages i mi- nisterens afgørelse om, hvorvidt en udenlandsk anerkendt systemisk buf- fersats og en dansk systemisk buffersats afhjælper forskellige risici, så Det Systemiske Risikoråd høres forud for erhvervsministerens afgørelse herom. Kommentar Lovforslaget indeholder mulighed for, at ministeren kan afgøre, hvorvidt en anerkendt udenlandsk systemisk buffersats og en dansk systemisk buf- fersats afhjælper forskellige risici, jf. ovenfor. Ministeren har i denne vur- dering mulighed for at høre Det Systemiske Risikoråd om dets vurdering. Det systemiske Risikoråd har, jf. § 343 s, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, også mulighed for at komme med en henstilling eller observa- tion omkring ministerens afgørelse. I CRD V er beføjelsen til at afgøre, hvorvidt en udenlandsk anerkendt systemisk buffersats og en national sy- stemisk buffersats afhjælper forskellige risici givet til den udpegede myn- dighed (i dette tilfælde erhvervsministeren), og der er således tale om di- rektivnær implementering. I praksis vil ministeren ved en afgørelse af denne type bede Det Systemiske Risikoråd om en vurdering af sagen. Det vil blive præciseret i lovbemærk- ningerne, at ministerens afgørelse kan baseres på en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd. Det fremgår allerede i lovbemærkningerne, at fastsættelsen af den systemi- ske buffer generelt kan være foranlediget af en henstilling fra Det Systemi- ske Risikoråd. 2.3.2 Bekendtgørelsen om den systemiske buffer Finans Danmark bemærker, at ministeren i lovforslaget får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den systemiske buffer samt, hvilke undergrupper af eksponeringer, den systemiske buffer kan finde an- vendelse på. Det undrer Finans Danmark, at præcise bestemmelser i direk- tivet implementeres igennem en bemyndigelse til en bekendtgørelse frem for implementering direkte i lov. Herudover mener Finans Danmark ikke, at bemærkningerne til bemyndi- gelsen er tilstrækkelig udførlige. Finans Danmark mener, at hvis det ikke 23/44 er muligt på forhånd at skrive i bemærkningerne, hvad en kommende be- kendtgørelse skal indeholde, bør det overvejes at slette hjemlen og eventu- elt med et nyt lovforslag foreslå at genindsætte den, når hjemlen kan for- muleres mere præcist, og der kan skrives fyldestgørende bemærkninger. Finans Danmark bemærker uagtet ovenstående desuden, at det som mini- mum bør fremgå af lovforslaget, at tærsklen på 5 pct. for, at en systemisk buffer kræver forudgående tilladelse fra Kommissionen også gælder i for- hold til undergrupper af eksponeringer jf. artikel 133, stk. 12, i CRD V. Tilsvarende gælder det ifølge artikel 131, stk. 15, at summen af de syste- miske buffersatser (inklusive undergrupper af eksponeringer) og O-SII- buffersats eller G-SIFI-buffersatsen på mere end 5 pct. kræver tilladelse fra Kommissionen. Tilsvarende bør det ifølge Finans Danmark også fremgå, at tærsklen ved en buffersats mellem 3 og 5 pct. for Kommissionens udta- lelse også gælder i forhold til undergrupper af eksponeringer. Kommentar Det vurderes hensigtsmæssigt, at der på visse områder benyttes bekendt- gørelser til at implementere tekniske og komplekse bestemmelser. Bestem- melserne vedrørende den systemiske buffer er tekniske, hvorfor det er valgt at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom i en bekendtgørelse. Reglerne fastsættes i bekendtgørelse om opgørelse af den systemiske buffer, som blev sendt i offentlig høring den 19. august 2020 med frist 25. september og træder i kraft samtidig med loven. Bekendtgø- relsen implementerer bestemmelserne direktivnært. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en kombineret systemisk buffersats mellem 3 og 5 pct. kræver en udtalelse fra kommissionen og en kombineret systemisk buffersats over 5 pct. forudsætter en tilladelse fra kommissionen. Dette dækker også undergrupper af eksponeringer, hvilket vil blive præciseret i bemærkningerne. Det fremgår af CRD V, at det forudsætter en tilladelse fra kommissionen, såfremt summen af en kombineret systemisk buffersats og en O-SII eller G- SII buffersats overstiger 5 pct. Det fremgår af bemærkningerne. Det vil blive specificeret, at den kombinerede systemiske buffersats inkluderer un- dergrupper af eksponeringer. 2.4. SIFI-udpegning Nationalbanken opfordrer i lyset af, at O-SII-bufferen fremover vil blive anvendt til fastsættelse af SIFI-bufferen til at genbesøge den danske meto- dologi for udpegning af SIFI'er, da kriterierne for den nuværende danske udpegning af SIFI'er blev introduceret, inden kriterierne blev fastlagt i eu- ropæisk regi. 24/44 Kommentar Da direktivet ikke medfører ændringer til bestemmelserne vedrørende ud- pegningen af SIFI’er, er der ikke i lovforslaget foreslået ændringer til den danske model for udpegning af SIFI’er. 2.5. Det individuelle solvensbehov Finans Danmark bemærker, at der er foretaget væsentlige ændringer i di- rektivets bestemmelser om betingelserne for fastsættelse af det individuelle søjle 2-kapitalkrav (solvensbehovet), jf. den nye artikel 104 a i CRD V. Finans Danmark bemærker, at ændringerne i CRD V bl.a. indebærer, at søjle 2-kapitalkravet ikke længere skal fastsættes under hensyn til stresstest som led i tilsynsprocessen, at der er ændringer i forhold til de gældende regler vedrørende søjle 2-kravet til dækning af renterisiko uden for han- delsbeholdningen, samt at risici eller risikoelementer, som er omfattet af overgangsbestemmelser i CRR ikke kan udløse et søjle 2-krav. Finans Dan- mark bemærker, at disse nye direktivbestemmelser ikke er implementeret i lovforslaget eller omtalt i lovforslagets bemærkninger. Finans Danmark finder det centralt, at de danske regler og praksis for fastsættelse af søjle 2- kapitalkrav ligger tæt op ad de fælles europæiske regler og praksis, og at det derfor er vigtigt, at der foretages justeringer i de danske regler for op- gørelsen af solvensbehovet, som fastsættes af Finanstilsynet i medfør af § 124, stk. 7, således, at disse afspejler de nye direktivbestemmelser om søjle 2-kapitalkravet. Finans Danmark mener herudover, at CRD V indebærer, at tilsynsmyndig- hederne ikke længere kan fastsætte søjle 2-krav for en gruppe af kreditin- stitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici for denne gruppe af kreditinstitutter, eller som udgør en makroprudentiel ri- siko. Myndighedernes mulighed for at adressere sådanne risici er nu om- fattet af den nye direktivbestemmelse om den systemiske risikobuffer, der foreslås implementereret i § 125 b. Finans Danmark finder derfor, at den gældende § 124, stk. 4, som omhandler Finanstilsynets mulighed for at fast- sætte yderligere kapitalgrundlagskrav for en gruppe af penge- eller realkre- ditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i denne gruppe af institutter, bør udgå. Kommentar 25/44 Bestemmelserne i CRD IV vedrørende opgørelsen af det individuelle sol- vensbehov blev implementeret i Bekendtgørelse om opgørelse af risikoek- sponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. CRD V medfører ændrin- ger til opgørelsesmetoderne af renterisikoen uden for handelsbeholdnin- gen, som implementeres gennem direktivnære ændringer til denne bekendt- gørelse. Ændringerne af bekendtgørelsen blev sendt i offentlig høring den 19. au- gust 2020 med frist 25. september. Heri er bl.a. ændret i reglerne for dæk- ning af renterisici uden for handelsbeholdningen. Ændringen i CRD V om, at risici eller risikoelementer, som er omfattet af overgangsbestemmelser i kapitalkravsforordningen (CRR) som udgangs- punkt ikke medfører et højere solvenskrav, vil blive afspejlet i Finanstilsy- nets praksis. I visse lande har tilsynsmæssige stresstest indgået i opgørelsen af solvens- behovet (søjle 2-kapitalkravet). Dette har ikke været tilfældet i Danmark, hvor solvensbehovet i stedet afspejler en struktureret opgørelse af institut- tets nuværende risici. Ved opgørelsen anlægges en forsigtig tilgang til ud- sving i eksempelvis aktivpriser, sikkerheder eller vurdering af kreditforrin- gelse, der på kortere sigt, typisk et år, kan medføre større tab end afdækket af minimumskapitalkravet. Der altså tale om beregninger af risikoen for et større tab på kortere sigt ved eksempelvis en ugunstig udvikling i værdien i en sikkerhed. Denne måde at opgøre institutternes risici på benævnes ”stresstest” i Bekendtgørelse for opgørelse af risikoeksponeringer, kapi- talgrundlag og solvensbehov. Det er ikke det samme som den tilsynsmæs- sige stresstest, som skal bruges til fastsættelsen af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag. Den tilsynsmæssige stresstest belyser derimod effekterne for den enkelte virksomhed af et hårdt længerevarende økono- misk tilbageslag over en flerårig periode. Indførelsen af det vejledende ni- veau af yderligere kapitalgrundlag medfører derfor ikke behov for at ændre på opgørelsen for solvensbehovet i Danmark. Finanstilsynets tilsynsmæs- sige stresstestmetode indebærer desuden, at der som udgangspunkt ikke er overlap i forhold til risici, der allerede er dækket i opgørelsen af solvens- behovet. Lov om finansiel virksomhed indeholder i § 124, stk. 4, mulighed for, at Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav for en gruppe af pengeinstitutter eller realkreditinstitutter med lignende risiko- profiler, der tager højde for specielle risici i denne gruppe af institutter. § 124, stk. 4, finder f.eks. anvendelse, hvis de kompetente myndigheder kon- staterer, at penge- eller realkreditinstitutter med lignende risikoprofiler er eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende ri- sici for det finansielle system. Institutter med lignende risikoprofil kan ek- sempelvis bestå i, at de har lignende forretningsmodeller eller lignende 26/44 geografisk placering af deres eksponeringer. Hensigten er at sikre, at Fi- nanstilsynet kan reagere hurtigt, såfremt Finanstilsynet identificerer risici for et institut, eksempelvis en høj landbrugseksponering, hvor det må læg- ges til grund, at institutter med tilsvarende høj landbrugseksponering har samme risiko. Her vil Finanstilsynet kunne iværksætte samme tilsynsforan- staltning over for en gruppe af institutter med lignende risikoprofil. § 124, stk. 4 i lov om finansiel virksomhed implementerer dele af CRD IV. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet effektivt kan adressere særlige risici, som påvirker en gruppe af kreditinstitutter. Det er ikke sigtet med § 124, stk. 4, at adressere systemiske, makroprudentielle risici. Derimod benyttes den systemiske buffer til at adressere systemiske og makroprudentielle risici, og der er således ikke overlap mellem § 124, stk. 4, og den systemiske buffer. CRD V medfører ikke ændringer i denne tilgang. Bestemmelsen er derfor fortsat relevant. 2.6. Vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag Finans Danmark bemærker, at det i § 124 a, stk. 1, fremgår, at ”det vejle- dende niveau af yderligere kapitalgrundlag baseres på en tilsynsmæssig stresstest”. Af lovbemærkningerne fremgår, at ”det vejledende niveau vil blive fastsat, så kreditinstituttet med dette yderligere kapitalgrundlag kan tåle kapitalpåvirkningen fra det hårde stressscenarie i Finanstilsynets til- synsmæssige stresstest uden at bryde med det individuelle solvensbehov”. Finans Danmark finder, at det desuden bør præciseres i bemærkningerne, at det er de faste stresstests, der vil blive anvendt og ikke ad hoc-supple- rende stresstests, og at det tydeliggøres, hvordan stressforudsætningerne fastsættes. Finans Danmark fremfører, at det af hensyn til kreditinstitutter- nes kapitalplanlægning er vigtigt, at stressscenarierne ikke ændres markant fra år til år. Herudover bemærker Finans Danmark, at der i § 124 a, stk. 3, litra 2, refe- reres til den del af det individuelle solvenskrav, som er fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing. Det burde i stedet være den del af det individuelle solvenskrav, som er fastsat til at afhjælpe risi- koen for overdreven gearing. Kommentar CRD IV foreskriver, at Finanstilsynet skal udføre tilsynsmæssige stresstest som en del af tilsynet med virksomhederne, og CRD V kræver, at disse skal benyttes ved fastsættelsen af det vejledende niveau af yderligere kapital- grundlag. For at implementere dette lægges der med lovforslaget op til at benytte Finanstilsynets eksisterende stresstest til at fastsætte det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag. Finanstilsynets stresstest bygger på 27/44 Den Europæiske Tilsynsmyndigheds (EBA’s) vejledning for tilsynsmæssige stresstest og er bl.a. derfor under løbende videreudvikling. Der kan derfor ikke fastsættes permanente stressforudsætninger, men Finanstilsynet har gennemsigtighed om de løbende stressforudsætninger på Finanstilsynets hjemmeside. Det er ikke hensigten, at Finanstilsynets stresstest ændres markant fra år til år, men der skal være mulighed for at kunne tilpasse modellen til væsentlige ændringer i økonomien eller ændringer i den fælles europæiske tilgang. Det er korrekt, at ordlyden af § 124 a, stk. 3, i stedet burde være den del af det individuelle solvenskrav, som er fastsat til at afhjælpe risikoen for over- dreven gearing. 2.7. Brud på det kombinerede kapitalbufferkrav samt gearingsgrad- bufferkravet Finans Danmark bemærker, at ifølge CRD V implementeres ændringerne til manglende opfyldelse af det kombinerede bufferkrav og gearingsgrad- bufferkravet pr. 1. januar 2022, hvor det fremgår umiddelbart af lovforsla- gets § 5, at disse bestemmelser træder i kraft 28. december 2020. Kommentar Gearingsgradbufferkravet for G-SIFI’er træder først i kraft den 1. januar 2022 og skal derfor ikke opfyldes før. I CRD V indføres ændringer i artikel 141 b, 141 c samt artikel 142, stk. 1, som omhandler identifikationen af et brud på gearingsgradbufferkravet samt konsekvenserne heraf. Disse vil først kunne have relevans, når gearingsgradbufferkravet træder i kraft 1. januar 2022. Det er derfor korrekt, at identifikation af brud på gearings- gradbufferkravet samt konsekvenserne heraf først bør gælde pr. 1. januar 2022. Der vil blive justeret i lovforslaget. 2.8. Specifikke likviditetskrav for systemiske likviditetsrisici Nationalbanken finder det af afgørende betydning, at det i bemærkningerne til forslaget fremhæves, at den eksisterende lovgivning og praksis for fast- sættelse af specifikke likviditetskrav kan bibeholdes. Det bør endvidere fremhæves, at afskaffelsen af muligheden for at fastsætte specifikke likvi- ditetskrav udelukkende på baggrund af systemiske likviditetsrisici ikke medfører en lempelse af de eksisterende likviditetskrav til danske finan- sielle virksomheder. Kommentar 28/44 Ændringen er en del af implementeringen af CRD V og følger direkte af EU-reguleringen. Den eksisterende lovgivning på området kan således ikke bibeholdes. Det bemærkes imidlertid, at følgende fremgår af de almindelige bemærk- ninger under Erhvervsministeriets overvejelser: ”I langt de fleste tilfælde, hvor integriteten af finansmarkederne er truet, er det imidlertid vurderingen, at grupper af finansielle virksomheder vil være individuelt påvirket af disse systemiske likviditetsrisici. Ændringen vurderes derfor ikke at få væsentlig betydning for Finanstilsynets mulighed for at fastsætte specifikke likviditetskrav fremadrettet. Ændringerne vurde- res heller ikke at have nogen betydning for de specifikke likviditetskrav, som Finanstilsynet har fastsat hidtil og som fortsat vil være gældende.” 2.9. Fit & proper 2.9.1. Virksomhedens forpligtelse til at påse overholdelsen Finans Danmark bemærker, at det foreslåede krav i § 64, stk. 5, om at den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af fit & proper- kravene i § 64, stk. 1, er overimplementering og en ny administrativ byrde for investeringsforvaltningsselskaber, som ikke er omfattet af CRD V. Finans Danmark gør samtidig opmærksom på, at kravet vil forværre kon- kurrencesituationen for investeringsforvaltningsselskaber i forhold til for- valtere af alternative investeringsfonde, da sidstnævnte ikke bliver pålagt samme krav. Finans Danmark foreslår derfor, at investeringsforvaltnings- selskaber skal undtages bestemmelsens anvendelsesområde. Finans Danmark bemærker endvidere, at det er uklart, om kravet finder an- vendelse for nøglepersoner. Finans Danmark foreslår, at ordlyden præcise- res til: ”Den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af forpligtelserne i stk. 1 for medlemmer af bestyrelsen og direktionen.” Finans Danmark bemærker desuden, at der er fastsat en række krav til ef- terlevelsen af forpligtelsen til at påse overholdelsen af § 64, stk. 1, i de specielle bemærkninger. Finans Danmark understreger, at forpligtelsen lig- ger hos den enkelte finansielle virksomhed, hvorfor det bør være op til denne at vurdere, hvordan forpligtelsen bedst opfyldes. Finans Danmark vurderer, at der er tale om lovgivning i bemærkningerne. Finans Danmark foreslår på den baggrund, at de specielle bemærkninger omformuleres, og såfremt Finanstilsynet finder det nyttigt, at der udarbejdes en vejledning på området. Kommentar 29/44 Fit & proper-kravene til ledelsen og nøglepersoner i virksomheder på det finansielle område udspringer af virksomhedernes samfundsmæssige be- tydning. Det er naturligt, at virksomheder, hvis ledelse og nøglepersoner er omfattet af kravene, påser overholdelsen heraf. Indsættelsen af det foreslåede § 64, stk. 5, har baggrund i formuleringen af CRD V, men vil gælde alle virksom- heder på det finansielle område hvor ledelsen er omfattet af fit & proper- krav. Det er således til enhver tid den enkelte virksomheds opgave at sikre, at virksomheden overholder gældende lovgivning, herunder at virksomhe- dens ledelse og nøglepersoner overholder fit & proper-kravene. Med nærværende lovforslag ændres der ikke i øvrige fit & proper-bestem- melser. Det vil afhænge af virksomhedens størrelse, kompleksitet og forretnings- model, hvad der skal til, for at virksomheden lever op til kravet om at påse overholdelsen af fit & proper-kravene. Med henblik på at give virksomhe- derne lige mulighed for at vælge metode til at sikre overholdelsen af kravet vil følgende afsnit udgå af bemærkningerne: ”I SIFI’er bør bestyrelsen foretage en vurdering af det enkelte medlems egnethed og hæderlighed mindst én gang om året. Mindre finansielle virk- somheder kan foretage en sådan systematisk revurdering med længere tids mellemrum. For pengeinstitutter, der ikke er et SIFI-institut, og fondsmæg- lerselskaber I bør vurderingen foretages mindst hvert andet år.” Kravet om fit & proper-godkendelse gælder i Danmark også nøgleperso- ner. Som en naturlig forlængelse af dette bør kravet om at påse overholdel- sen af fit & proper-kravet også gælde i relation til virksomhedens nøgle- personer. Det anerkendes, at det ikke er helt klart med lovforslaget formu- lering, hvorfor det foreslås, at der indsættes en henvisning til kravet om at påse overholdelse af § 64, stk. 1, i § 64 c og d vedrørende nøglepersoner. Det er herudover fundet hensigtsmæssigt at flytte det foreslåede § 64, stk. 5 til § 64, stk. 3. Endvidere foreslås det præciseret i § 64, stk. 3, som nu bliver stk. 4, at kravet om, at virksomheden skal påse overholdelse af egnetheds- og hæ- derlighedskravet også gælder finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Det er i overens- stemmelse med artikel 91, stk. 1, i CRD V. 2.9.2 Fit & proper i blandede holdingvirksomheder 30/44 Finanssektorens Arbejdsgiverforening savner en præcisering af, hvilke øgede efterlevelseskonsekvenser Finanstilsynet forventer som konsekvens af fit & proper-kravet til blandede holdingvirksomheder. Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker endvidere, at det er pro- blematisk, hvis godkendelsesprocessen for egnetheds- og hæderlighedsvur- deringer af ledelsesmedlemmer i blandede holdingvirksomheder trækker ud, da rekrutteringsfasen er kritisk vigtig for virksomhedernes drift. Kommentar Udvidelsen af anvendelsesområdet for fit & proper-bestemmelsen til at om- fatte ledelsesmedlemmer i blandede holdingvirksomheder er en direktivnær implementering af CRD V. Der vil forventeligt være løbende efterlevelseskonsekvenser i form af, at virksomheden løbende skal påse, om virksomhedens ledelsesmedlemmer le- ver op til kravene om egnethed og hæderlighed og oplyse Finanstilsynet herom, såfremt det ikke er tilfældet. Finanstilsynet tilstræber ved alle fit & proper-godkendelser at behandle sagen hurtigst muligt. I den forbindelse skal det også bemærkes, at et le- delsesmedlem har mulighed for at tiltræde stillingen eller hvervet, før Fi- nanstilsynet har godkendt vedkommende. Det foreslås, at det præciseres i bestemmelsens ikrafttræden, at alene le- delsesmedlemmer i blandede holdingvirksomheder, som indtræder efter be- stemmelsens ikrafttræden, skal godkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet er imidlertid fortsat bemyndiget til at gribe ind overfor et ledelsesmedlem i en blandet holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at vedkom- mende ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed. 2.10. Indgrebsmulighed ved manglende egnethed 2.10.1. Overgangsperiode mv. Finans Danmark bemærker, at der ikke er foreslået en overgangsordning for personer, der allerede er fit & proper-godkendt før lovforslagets ikraft- trædelse. Udvidelsen falder sammen med Fagudvalgets rapport om kompe- tence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for direktionsmedlemmer og nøglepersoner. Finans Danmark foreslår, at der indføres en overgangsord- ning for personer, som allerede er indtrådt i ledelsen eller som nøgleperson før lovforslagets ikrafttræden, hvorefter disse ikke kan afsættes af Finans- tilsynet på baggrund af en revurdering af deres egnethed. Kommentar 31/44 Det findes ikke hensigtsmæssigt at undtage ledelsesmedlemmer, som er ind- trådt i deres stilling eller hverv før ikrafttræden af indgrebsmuligheden. Særligt henset til den rolle ledelsesmedlemmerne spiller rent samfunds- mæssigt er det vigtigt for tilliden til den finansielle sektor, at de finansielle virksomheder til enhver tid ledes af kompetente og egnede personer. Hen- sigten med forslaget er, at Finanstilsynet skal kunne gribe ind, hvis et le- delsesmedlem ikke længere kan anses for at have den tilstrækkelig viden, faglige kompetence eller erfaring til stillingen eller hvervet efter sin ind- træden. Det bør være muligt at afsætte et medlem af ledelsen uanset om vedkommende er indtrådt før eller efter lovforslagets ikrafttræden. Et indgreb fra Finanstilsynet skal være proportionalt, og der skal derfor være tale om, at ledelsesmedlemmet har udvist en konkret adfærd eller pas- sivitet, som giver anledning til at vurdere, at ledelsesmedlemmet ikke læn- gere kan anses som egnet. Bestemmelsen vil ikke blive anvendt alene pga. manglende opfyldelse af eventuelle kommende krav, f.eks. antal års erfa- ring eller ledelseserfaring, som måtte blive implementeret på baggrund af Fagudvalgets anbefalinger. Bestemmelsen forventes kun anvendt i tilfælde, hvor en person har svigtet sin hverv eller stilling i en sådan grad, at ved- kommende må anses for ikke at være egnet til stillingen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at denne indgrebsmulighed afskæres i relation til perso- ner, som har tiltrådt deres stilling eller hverv før lovens ikrafttræden, hvis de efterfølgende viser sig ikke at være egnede til stillingen, og virksomhe- den ikke selv tager konsekvensen af dette. Det foreslås med nedenstående afsnit, at det præciseres yderligere i bemærkningerne, at der skal være tale om alvorlige svigt: ”Der vil være tale om tilfælde, hvor en person i alvorlig grad har vist sig ikke at være egnet til sin stilling. F.eks. kan der være tale om, at et direkti- onsmedlems adfærd viser, at vedkommende ikke har den tilstrækkelig viden om den finansielle regulering til at bestride det område, som vedkommende har ansvaret for. Dette til trods for, at både Finanstilsynet og ledelsen i forbindelse med vedkommendes tiltræden vurderede, at vedkommende for- melt opfyldte kravene om tilstrækkelig viden. Finanstilsynet vil alene kunne afsætte et ledelsesmedlem i tilfælde af alvorlige svigt, hvor det ikke er mu- ligt at rette op på den manglende egnethed inden for en relevant tidshori- sont.” 2.10.2. Anvendelsesområde – forsikringsselskaber Forsikring & Pension bemærker, at udvidelsen af Finanstilsynets indgrebs- muligheder i forbindelse med en persons manglende egnethed for gruppe 1-forsikringsselskaber udgør overimplementering. Kommentar 32/44 Af Solvens II-direktivets artikel 34, stk. 2, fremgår det, at tilsynsmyndighe- derne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, her- under, hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltnin- ger, over for forsikrings- og genforsikringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan. Af Solvens II-direkti- vets artikel 41, stk. 5, 2. afsnit, fremgår det endvidere, at medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at ledelsessystemet forbedres med henblik på at sikre overhol- delse af kravene i artikel 42-49. Artikel 42-49 i Solvens II-direktivet vedrø- rer krav til egnethed og hæderlighed for medlemmer af ledelsen og nøgle- personer. Artikel 34 og 41, stk. 5, 2. afsnit er implementeret i § 351 i lov om finansiel virksomhed. Her er Finanstilsynets indgrebsmuligheder med påbud dog af- grænset til bestyrelsesmedlemmer, direktører og ansatte i nøglepositioner i gruppe 1-forsikringsselskaber, der ikke opfylder kravene om hæderlighed i § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 351, stk. 1-2 og 4. Med lovforslaget udvides Finanstilsynets indgrebsmuligheder så Finanstil- synet kan påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv eller på- byde en finansiel virksomhed at afsætte et direktionsmedlem eller en ansat, der er udpeget som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis ved- kommende ikke opfylder kravene om egnethed i § 64, stk. 1, nr. 1. Udvidel- sen af Finanstilsynets indgrebsmuligheder er ikke overimplementering for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselskaber, men sikrer derimod en imple- mentering af de to artikler i Solvens II. Finanstilsynet foreslår, at det præciseres i bemærkningerne til bestemmel- sen, at ændringen for gruppe 1-forsikringsselskaberne følger af de oven- nævnte artikler i Solvens II. 2.11. Krav om kollektiv egnethed i bestyrelsen Finans Danmark bemærker, at der lovgives i bemærkningerne, når det fremgår af bemærkningerne, at ”I gruppe 1- og 2-pengeinstitutter og større realkreditinstitutter skal der være mindst ét bestyrelsesmedlem med ledel- seserfaring fra anden relevant finansiel virksomhed (…)”. Finans Danmark bemærker endvidere, at kravet ikke følger af den foreslåede bestemmelse eller af CRD V, men af Finanstilsynets vejledning på området. Finans Danmark foreslår, at det præciseres, hvad der skal forstås ved ”til- strækkelig bred erfaring”, såfremt det ikke allerede fremgår af Finanstilsy- nets vejledning på området. Kommentar 33/44 Det følger af artikel 91, stk. 7, i CRD V, at bestyrelsen kollektivt skal have tilstrækkelig bred erfaring. Betragtningerne om bestyrelsens erfaring i Fi- nanstilsynets nuværende vejledning om bestyrelsens evaluering af dens kol- lektive egnethed i pengeinstitutter og realkreditinstitutter m.fl. er udtryk for, hvad Finanstilsynet opfatter som tilstrækkelig bred erfaring. Det frem- går af vejledningen, at mindst ét medlem af bestyrelsen i et større penge- og realkreditinstitutter skal have ledelseserfaring fra en anden relevant fi- nansiel virksomhed, ligesom mindst ét medlem af bestyrelsen i et realkre- ditinstitut skal have indsigt i obligationsmarkedet. Hvad der i øvrigt er til- strækkeligt, vil altid afhænge af den enkelte virksomheds forretningsmodel og risikoprofil, hvorfor det ikke kan angives udtømmende. Det foreslås at flytte kravet om bestyrelsens kollektive egnethed i § 70, stk. 4 til en ny § 64 e, stk. 1. Da det vurderes at være et minimumskrav for at kunne opfylde kravet om tilstrækkelig kollektiv erfaring i bestyrelsen i et gruppe 1- og 2-pengeinsti- tut og et større realkreditinstitut, at mindst ét bestyrelsesmedlem har ledel- seserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed foreslås det, at ind- sætte et krav om, at mindst ét bestyrelsesmedlem i et sådant institut skal have ledelseserfaring fra anden relevant finansiel virksomhed som et nyt § 64 e, stk. 2. Det foreslås endvidere at indsætte et krav om, at realkreditin- stitutter skal have mindst ét medlem af bestyrelsen med erfaring eller dy- bere indsigt i obligationsmarkedet i et nyt § 64 e, stk. 3. Herved skabes der også større gennemsigtighed omkring kravene til bestyrelsen. 2.12. Aflønningsreglerne 2.12.1. De politiske aftaler og direktivnær implementering Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at en undersøgelse fra EU-Kommissionen har vist, at flere af de gældende aflønningsprincipper – navnlig lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter – er uforholdsmæssigt belastende for små pengeinstitutter. Finanssektorens Ar- bejdsgiverforening mener, at forudsætningerne for de politiske aftaler, der dannede grundlag for de skærpede regler, har ændret sig. Derfor bør der politisk ske en drøftelse af, hvordan aflønningsreglerne bør udformes i Danmark under behørig iagttagen af CRD V og de meget bureaukratiske regler, som i dag pålægges mindre pengeinstitutter. Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at det fremgår af pkt. 8 om forholdet til EU-retten og i det sammenfattende skema i pkt. 10, at im- plementeringen er udtryk for direktivnær implementering, men at lovforsla- get på udvalgte områder går videre for at sikre den finansielle stabilitet og sammenhængen med øvrig national lovgivning. De nationale aflønnings- regler er udtryk for dansk overimplementering, og det bør med rette fremgå heraf, jf. vejledningen om lovkvalitet som udarbejdet af Justitsministeriet. 34/44 Kommentar Den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor fra den 31. august 2010 blev til på den baggrund, at det under finanskrisen konstateredes, at en række pengeinstitutter havde indført uhensigtsmæssige aflønningsordninger for ledelsen og de væsentlige risikotagere. Implemen- tering af direktivets undtagelser for små pengeinstitutter vil ikke være i overensstemmelse med denne aftale. Incitamentsstrukturerne i mange af de den gang observerede aflønnings- ordninger forstærkede den i forvejen høje risikoappetit i sektoren. Og dette gjorde sig gældende både i små og store pengeinstitutter. På den baggrund findes det ikke hensigtsmæssigt at introducere undtagelser i reglerne for mindre institutter i strid med den politiske aftale. Det tydeliggøres i bemærkningerne, at der er tale om overimplementering. 2.12.2. Udskydelsesperioden for udbetaling af variabel løn Finans Danmark bemærker, at kravene til udskydelsesperioden for variabel løn i CRD V gælder for medlemmer af direktionen i SIFI-institutter, og at afgrænsningen ikke fremgår tydeligt af lovforslaget. For at sikre en direk- tivnær implementering bør forlængelsen af udskydelsesperioden alene gælde for medlemmer af direktionen i et SIFI-institut og ikke vedrøre alle institutter. Kommentar Det fremgår ikke af CRD V, at udvidelsen af udskydelsesperioden til fem år er begrænset til direktionen i SIFI-institutter, men derimod at udskydelses- perioden for direktionen i SIFI-institutter skal være mindst fem år. Udsky- delsesperioden for ledelsesmedlemmer og væsentlige risikotagere i øvrige institutter skal være mellem fire og fem år. Målet med implementeringen af ændringerne i aflønningsreglerne i CRD V har været at videreføre hensynet bag de politiske aftaler på aflønningsområdet, hvorefter udskydelsesperio- den for ledelsesmedlemmer, uanset virksomhedens størrelse, er længere for ledelsesmedlemmer end for væsentlige risikotagere. Udskydelsesperioden bør derfor være 5 år for ledelsesmedlemmer i samtlige institutter. 2.12.3. Kønsneutral lønpolitik Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at aflønningspolitikken som udgangspunkt gælder for bestyrelsen, direktionen og væsentlige risi- kotagere, hvorfor Finanssektorens Arbejdsgiverforeningen undrer sig over, 35/44 at kravet om kønsneutral lønpolitik skal finde anvendelse for alle ansatte, hvilket ikke fremgår af CRD V. Finanssektorens Arbejdsgiverforening gør opmærksom på, at det allerede følger af ligelønsloven, at der ikke må finde en hverken direkte eller indi- rekte lønmæssig forskelsbehandling sted, hvorfor det synes unødvendigt at indføre et krav om kønsneutralitet i lønpolitikken. Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker endvidere, at på det fi- nansielle arbejdsmarked er en meget stor del af medarbejderne omfattet af kollektive overenskomster. Finanssektorens Arbejdsgiverforening er derfor interesseret i at høre, hvorvidt reglerne for kønsneutral lønpolitik skal ud- bredes til medarbejdere, som er omfattet af kollektive overenskomster, jf. betragtning nr. 69 i CRD IV og § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår, at reglerne om kønsneutral lønpolitik først træder i kraft, når EBA’s retningslinjer er trådt i kraft. Al- ternativt, at der på nuværende tidspunkt alene sker en minimums- og direk- tivnær implementering af reglerne, således der eksempelvis i bekendtgø- relse kan tages højde for senere regler fra EBA. Kommentar Det følger på nuværende tidspunkt af § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virk- somhed, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Bestemmelsen om lønpolitik finder anven- delse for alle ansatte og er ikke afgrænset til bestyrelsen, direktionen og væsentlige risikotagere. Derfor er det naturligt, at kravet om en kønsneu- tral lønpolitik finder anvendelse for alle ansatte. Det følger af artikel 74, stk. 1, 1. afsnit i CRD V, at virksomhederne skal have en aflønningspolitik. Det fremgår ikke nærmere af direktivet, hvem der er omfattet af denne lønpolitik. Det fremgår imidlertid klart af EBA GL on sound remuneration policies, at virksomheden skal have en lønpolitik for alle medarbejdere: ”I henhold til artikel 74 i direktiv 2013/36/EU skal institutter have en aflønningspolitik for alle medarbejdere.” Det vurderes også at ville være gældende for bestemmelser om kønsneutral lønpolitik. Kravet om en kønsneutral lønpolitik er en implementering af kravet i CRD V. Danmark er forpligtet til at implementere CRD V senest den 28. decem- ber 2020, hvorfor Finanstilsynet ikke har mulighed for at udskyde ikraft- trædelsen af bestemmelsen. Lovforslaget regulerer alene regler for lønpolitikken og ikke kollektive overenskomster eller individuelle ansættelsesaftaler. 36/44 2.12.4. Koncernreglerne vedr. aflønning Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at koncernreglerne synes meget brede og kan medføre uklarhed i lovgivningen. Finanssektorens Ar- bejdsgiverforening foreslår, at der indføres en mere direktivnær tilgang. Kommentar Artikel 109 i CRD V omhandler bl.a., hvilke virksomheder i en koncern der på konsolideret niveau er omfattet af aflønningsreglerne i CRD, og hvilke der er undtaget. For at sikre en direktivnær implementering af artikel 109 i CRD V foreslås det, at § 77 g, stk. 1, ophæves, og at bemyndigelsen i § 77 h, stk. 4, anvendes til at fastsætte reglerne i bekendtgørelsesform. Herved kan bestemmelsen i artikel 109 i CRD V implementeres i sammenhæng med de øvrige bestem- melser om aflønning i koncerner. 2.12.5. Ikrafttræden for reglerne om variabel løn Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at lovforslaget ikke sy- nes at forholde sig til, om og i givet fald hvordan det får virkning for eksi- sterende aftaler om variabel løn. Finanssektorens Arbejdsgiverforening op- fordrer til, at der både i ikrafttrædelsesbestemmelsen og i de særlige be- mærkninger hertil tages stilling til dette spørgsmål, herunder særligt æn- dringer i udskydelsesperioden. Finanssektorens Arbejdsgiverforening fore- slår, at de nye regler gælder variabel aflønning, der optjenes efter den 28. december 2020. Kommentar Ikrafttrædelsestidspunktet, herunder anvendelsen i relation til gældende ansættelsesaftaler og den forlængede udskydelsesperiode, præciseres, så det tydeligt fremgår, at for eksisterende aftaler om variabel løn vil reglerne om den udvidede udskydelsesperiode kun gælde for variabel løn optjent ef- ter den 28. december 2020. 2.13. Eksponeringer mod nærtstående Finans Danmark bemærker, at den foreslåede ændring af § 78, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som har til formål at implementere tilføjelsen til artikel 88 i CRD V, går videre end direktivet kræver. Det skyldes, at det efter den gældende § 78, stk. 1, alene er ved bestyrelsens godkendelse, at 37/44 finansielle virksomheder kan bevilge eksponeringer eller modtage sikker- hedsstillelse for de i § 78, stk. 4, berørte parter. Finans Danmark bemærker endvidere, at det burde præciseres i bemærk- ningerne, hvad der menes med ”kvalificeret andel”. Kommentar Artikel 88, stk. 1, i CRD V har til formål at sikre, at eksponeringer mod medlemmer af ledelsesorganet og deres nærtstående dokumenteres behø- rigt. Herudover har bestemmelsen til formål at definere, hvad der forstås med nærtstående. Dokumentationskravet og definitionen af nærtstående i form af personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører, findes allerede i den gældende § 78, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. For en korrekt implementering af CRD V, er definitionen i § 78, stk. 4, udvidet til også at omfatte nærtstående som har en kvalificeret andel af en kommerciel enhed. Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på eksponeringsfor- buddet efter § 78, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede æn- dring har blot til formål at præcisere, hvornår en person anses for at være nærtstående. Det vurderes, at der ikke er tale om overimplementering. Henvisningen til kvalificerede andele skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Den foreslå- ede ændring har ikke til hensigt at ændre på definitionen af kvalificerede andele efter loven. 2.14. Ny afgiftsmodel for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter Finans Danmark anfører, at antallet af udestående og gennemførte beta- lingstransaktioner afspejler størrelsen på instituttet, men ikke tager højde for kompleksiteten af de produkter, der udbydes. Efter Finans Danmarks opfattelse vil et institut, der udbyder mange komplekse produkter, men knap så mange transaktioner, alt andet lige trækker samme ressourcer fra Finanstilsynet. Finans Danmark finder endvidere, at der bør indføres flere afgiftskatego- rier, da trækket på Finanstilsynet må antages at være det samme for et in- stitut med transaktioner på lige under 100 mia. kr. som på lige over 100 mia. kr. til trods for, at sådanne to institutter skal betale en forskellig afgift. 38/44 Finans Danmark foreslår endvidere, at der gennemføres en evaluering af afgiftsreglerne for e-penge- og betalingsinstitutter to år efter lovens ikraft- træden med henblik på at evaluere hensigtsmæssigheden af afgiftsstruktu- ren. Dansk Fintech Alliance støtter forslaget om en differentieret afgiftsmodel, men finder, at der enten i ordlyden af det foreslåede § 361, stk. 3, eller i bemærkningerne til bestemmelsen bør præciseres, at den beløbsmæssige værdi ikke kun omhandler det enkelte betalingsinstituts gennemførte beta- lingstransaktioner, men også betalingsinstituttets gennemførte betalingsini- tieringer. Dansk Fintech Alliance finder endvidere, at det bør præciseres, at nystar- tede betalingsinstitutter, herunder betalingsinitieringstjenesteudbydere, som endnu ikke har gennemført betalingstransaktioner/betalingsinitierin- ger i bestemmelsens forstand automatisk starter på det første/laveste afgift- strin i trappemodellen. Kommentar Lovforslaget har til formål at indføre en simpel afgiftsmodel, som er admi- nistrativt anvendelig og som er let forståelig for de virksomheder, der er omfattet af afgiftspligten. Det er hensigten med den foreslåede ordning, at langt hovedparten af de virksomheder, som er underlagt tilsyn efter lov om betalinger, vil falde i den midterste kategori. Disse virksomheder vil betale en afgift, som er sammenlignelig med den afgift, der gælder for betalings- og e-pengeinstitutter efter de gældende regler. Det er dermed hensigten med forslaget, at kun de mindste og de største virksomheder, der er under- lagt tilsyn, falder under de øvrige kategorier. Det vil være uhensigtsmæssigt at indføre en afgiftsmodel, der lægger vægt på kompleksiteten af den enkelte virksomheds forretningsmodel, da dette ikke alene vil være vanskeligt at administrere i praksis, men tilmed vil med- føre en væsentlig usikkerhed for de virksomheder, der er omfattet af afgifts- pligten, da det vil gøre det sværere for virksomheden på forhånd at på- regne, hvilken afgiftskategori den vil falde under. Den foreslåede ordning vil løbende blive evalueret i takt med markedets udvikling og på baggrund af erfaringer med afgiftsmodellens anvendelse i praksis. Den foreslåede afgiftsmodel har til hensigt at omfatte alle betalings- og e- pengeinstitutter, som udbyder betalingstjenester eller udsteder elektroniske penge efter lov om betalinger. Det er hensigten med lovforslaget, at også betalingstransaktioner, der gennemføres som led i betalingsinitiering, om- fattes af lovforslaget, uanset at betalingsinstituttet, der gennemfører beta- 39/44 lingsinitieringen, ikke selv gennemfører betalingstransaktionen. Det be- mærkes derudover, at udbydere, der endnu ikke har gennemført betalings- transaktioner, efter den foreslåede bestemmelses ordlyd falder i den laveste afgiftskategori, da virksomhedernes samlede gennemførte betalingstrans- aktioner for de forudgående 12 måneder vil være mindre end 250 millioner kr. Det vil blive præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, at afgiftsmo- dellen ligeledes omfatter betalingsinitieringer. 2.15. Bemyndigelse til at fastsætte kompetencekrav for ansatte i inve- steringsforvaltningsselskaber Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår, at erhvervsministeren ved udnyttelsen af bemyndigelsen giver investeringsforvaltningsselskaberne en mulighed for at indrette sig efter de kommende kompetencekrav, samt giver selskaberne en fornuftig overgangsordning i tråd med den, der blev anvendt ved implementering af kompetencekrav i medfør af forsikringsdistributi- onsdirektivet. Kommentar Ved udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte kompetencekrav til an- satte i investeringsforvaltningsselskaber vil der være fokus på at sikre in- vesteringsforvaltningsselskaberne en rimelig tid til at indrette sig efter de nye kompetencekrav. 3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. 3.1. Organisationer Aalborg Universitet Aarhus BSS Advokatsamfundet Akademisk Arkitektforening Akademikerne Andelskassen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspen- sion (ATP) Copenhagen Business School (CBS) CEPOS 40/44 Computershare Dansk Fintech Alliance (DAFINA) Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) Danmarks Nationalbank Danmarks Skibskredit A/S Dansk Aktionærforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Byggeri Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Energi Dansk Erhverv Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) Dansk Industri Dansk Iværksætter forening Dansk Investor Relations Forening – DIRF Dansk Kredit Råd Dansk Management Råd Dansk Metal Dansk Standard Danske Advokater Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Danske Maritime Danske Rederier Danske Regioner Den Danske Aktuarforening Den Danske Dommerforening Den Danske Finansanalytikerforening Den danske Fondsmæglerforening Det nationale netværk af virksomhedsledere Det økonomiske råds sekretariat (DØRS) Drivkraft Danmark Ejendomsforeningen Experian Fagbevægelsens Hovedorganisation 41/44 Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agenturer (FDFA) Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) Finans Danmark Finans og Leasing Finansforbundet Finanshuset i Fredensborg A/S Finansiel Stabilitet Finanssektorens Arbejdsgiverforening First North Forbrugerrådet Tænk Forbrugsforeningen Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske For- sikringsselskaber Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen Foreningen Danske Revisorer Foreningen for platformsøkonomi FOREX Forsikring & Pension Forsikringsforbundet Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch FSR – danske revisorer Garantiformuen Garban-Intercapital Scandinavia HK Horesta Arbejdsgiverorganisation Håndværksrådet Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) Intertrust (Denmark) ISACA Denmark Chapter IT-branchen KommuneKredit Kommunernes Landsforening 42/44 Komiteen for god selskabsledelse Kromann Reumert Kuratorforeningen Københavns Universitet Landbrug & Fødevarer Landsdækkende banker Landsforeningen af forsvarsadvokater Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Ledernes Hovedorganisation Liberale Erhvervs Råd Lokale Pengeinstitutter (LOPI) Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Mybanker NASDAQ Copenhagen A/S Nets A/S Nokas Kontantservice P/S Nordic Blockchain Association Oxfam IBIS Parcelhusejernes Landsforening Postnord Juridiske afdeling Revisornævnet Roskilde Universitetscenter Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening Syddansk Universitet Telekommunikationsindustrien i Danmark Udbetaling Danmark VP Securities A/S Western Union Thomson Reuters Nordic Transparency International Danmark Ørsted 43/44 3.2. Færøerne og Grønland Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland 3.3. Ministerier, styrelser m.v. Beskæftigelsesministeriet Børne- og Socialministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Erhvervsministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Skatteministeriet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) Statsministeriet Sundheds- og Ældreministeriet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Udenrigsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Digitaliseringsstyrelsen Domstolsstyrelsen Erhvervsstyrelsen Forbrugerombudsmanden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Moderniseringsstyrelsen 44/44 Patent- og Varemærkestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen Datatilsynet Nævnenes Hus Den Europæiske Centralbank Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget: Dansk Fintech Alliance (DAFINA) Datatilsynet Finans Danmark Finanssektorens Arbejdsgiverforening Forsikring & Pension Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Lokale Pengeinstitutter (LOPI) Nationalbanken Nævnenes Hus
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l109/bilag/2/2285064.pdf
Erhvervsudvalget 2020-21
L 109 Bilag 2
Offentligt
J.nr. 2020-11-0420
Dok.nr. 235913
Sagsbehandler
Rasmus Martens
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt til: hoeringer@ftnet.dk
Kopi sendt til: BYA@ftnet.dk, MIPA@ftnet.dk og RAV@ftnet.dk
Bemærkninger til høring over lovforslag om implementering af
kapitalkravsdirektivet (CDR V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD
II)
1. Datatilsynet har den 30. juni 2020 modtaget udkast til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om ka-
pitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet.
2. Datatilsynet har – som følge af lovforslagets betydelige omfang – været i telefonisk kontakt
med Finanstilsynet for at få afklaret, hvilke dele af lovforslaget der vedrører behandling af per-
sonoplysninger.
Datatilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at det følger af databeskyttelseslovens §
28, at Datatilsynets udtalelse skal indhentes i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag, be-
kendtgørelser m.v., som har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger.
Datatilsynet anmoder på baggrund deraf om, at det for fremtiden fremgår specifikt af hørings-
brevet, hvilke dele af et udkast der vedrører behandling af personoplysninger.
3. Datatilsynet har herefter følgende bemærkninger til lovforslaget:
3.1. Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 38, at der i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2019, i § 61, indsættes stk.
4, hvoraf følgende fremgår:
”Stk. 4. I forbindelse med Finansiel Stabilitets varetagelse af sine opgaver, jf. stk. 1, finder
reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-
hævelse af direktiv 95/46/EF ikke anvendelse på Finansiel Stabilitet eller dets datterselska-
ber. Dette fælder dog ikke for rettigheder og pligter i forholdet mellem Finansiel Stabilitet og
medarbejdere i Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber.”
Det fremgår af lovudkastets afsnit 2.10.1 om gældende ret, afsnit 2.10.2 om Erhvervsministe-
rens overvejelser og afsnit 2.10.3 om den foreslåede ordning, at baggrunden for bestemmel-
sen bl.a. er Finansiel Stabilitet igennem sit virke kommer i besiddelse af en lang række oplys-
13. august 2020
Side 2 af 3
ninger, herunder fortrolige oplysninger om den finansielle virksomhed og dens kunder. Oplys-
ningerne kan endvidere have karakter af intern viden og kan være markedsfølsom.
Det strider mod formålet med Finansiel Stabilitet, at registrerede gennem oplysningspligten og
indsigtsretten i databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 kan få indsigt i, at Finansiel Sta-
bilitet behandler oplysninger om den pågældende, hvilket vil kunne påvirke den finansielle virk-
somheds situation, herunder skabe et ”run” på virksomheden.
Endvidere fremgår det, at Finanstilsynet vurderer, at databeskyttelseslovens § 22 ikke er an-
vendelig, idet den ikke skaber fornøden fortrolighed, da der skal træffes en afgørelse om at
begrænse den registreredes rettigheder, hvorved den registrerede kan få en indikation om, at
Finansiel Stabilitet behandler oplysninger om den pågældende.
Finanstilsynet har desuden anført, at det ikke er hensigtsmæssigt, at Finansiel Stabilitet skal
anvende ressourcer på at strukturere modtagne oplysninger, når Finansiel Stabilitet i øvrigt ar-
bejde på at afvikle samtlige aktiviteter i de overtagne virksomheder.
Finanstilsynet har vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at indsætte en generel undtagelse
af Finansiel Stabilitet fra forpligtelserne efter databeskyttelsesforordningens artikel 13-15, jf.
forordningens artikel 23, stk. 1, litra e og h, da dette i højere grad tager hensyn til Finansiel
Stabilitets formål.
Det er Datatilsynets opfattelse, at det er meget vidtgående helt at afskære de registreredes
rettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 13-15.
Datatilsynet anerkender imidlertid, at flere af de forhold, som Finanstilsynet har anført, efter
en konkret vurdering kan begrunde en begrænsning af de registreredes rettigheder.
Datatilsynet har noteret sig, at forordningens artikel 13, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra a-d og da-
tabeskyttelseslovens § 22, efter Finanstilsynets opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-
ser behovet for at begrænse rettighederne i databeskyttelsesforordningens artikel 13-15, hvil-
ket er baggrunden for den foreslåede bestemmelse.
Det er dog Datatilsynets opfattelse, at Finanstilsynet bør overveje, om (undtagelses) bestem-
melsen kan præciseres og begrænses til alene at gælde, så længe fortrolighedsbehovene gør
sig gældende. Eksempelvis er behovet for fortrolighed umiddelbart ikke længere nødvendigt,
såfremt det bliver offentligt kendt, at den finansielle virksomhed, som Finansiel Stabilitet afvik-
ler, er nødlidende, eller i tilfælde hvor Finansiel Stabilitets aktivitet har karakter af almindelig
bankdrift.
Det er endvidere uklart for Datatilsynet, hvorvidt Finanstilsynet i tilstrækkelig grad har over-
vejet og eventuelt iagttaget databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, litra a-h – særligt
henset til at rettighederne efter artikel 13, 14 og 15 ønskes fuldstændig afskåret. Datatilsynet
henviser i den henseende til Betænkning 1565, hvoraf det fremgår, at:
”I en specifik lov – som eksempelvis helt afskærer indsigtsretten for en bestemt sagstype –
vil det være mere nærliggende end i en generel lov, at der i selve lovteksten fastsættes spe-
cifikke bestemmelser vedrørende de hensyn, som følger af artikel 23, stk. 2, litra a-h.
[...]
Side 3 af 3
Der er dog heller ikke ved en specifik lov et krav om, at hensynene i artikel 23, stk. 2, litra a-
h, skal fremgå af lovteksten. Eksempelvis vil det være relevant at håndtere artikel 23, stk. 2,
litra d, om garantier for at undgå misbrug, at man i forarbejderne adresserer, hvordan man vil
undgå misbrug.”1
Endelig bemærker tilsynet, at Finanstilsynet i udkastet umiddelbart ikke forholder sig til data-
beskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 4, hvoraf det fremgår, at hvis den dataansvarlige ikke
træffer foranstaltninger i anledning af den registreredes anmodning, underretter den
dataansvarlige straks og senest en måned efter modtagelsen af anmodningen den registre-
rede om årsagen hertil og om muligheden for at indgive en klage til en tilsynsmyndighed og
indbringe sagen for en retsinstans.
3.2. Endvidere fremgår det af lovforslaget, at der i lov om finansiel virksomhed ønskes tilføjet
§ 354, stk. 6, nr. 46-48, hvorefter det er muligt for Finanstilsynet at videregive oplysninger til
visse internationale organer, som f.eks. Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og
Den Internationale Betalingsbank.
Det fremgår bl.a. at videregivelse kun foretages på baggrund af en udrykkelig anmodning fra
det pågældende internationale organ, og organet skal redegøre for, hvorfor de pågældende
oplysninger er nødvendige.
Endvidere følger det heraf, at i det omfang der videregives personoplysninger til de pågæl-
dende internationale organer, vil videregivelsen foretages i overensstemmelse med databe-
skyttelsesforordningen.
Datatilsynet har noteret sig, at videregivelse af personoplysninger vil ske i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningen.
Tilsynet bemærker dog, at særligt databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c om
dataminimering skal holdes for øje i forhold til en eventuel videregivelse af personoplysninger
til et eller flere af de internationale organer.
4. Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er Finanstilsynet velkommen til at rette
henvendelse til Datatilsynet på 33 19 32 00 eller til undertegnede på 29 49 32 89.
Med venlig hilsen
Rasmus Martens
1 Betænkning nr. 1565, Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for danske lovgivning, Del I, bind I, side 402
17.08.2020
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Marie Riber Granborg
Konsulent, cand.jur
Dir. 41 91 90 97
mrg@forsikringogpension.dk
Sagsnr. GES-2020-00203
DokID 406586
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk
med kopi til BYA@ftnet.dk, MIPA@ftnet.dk og RAV@ftnet.dk
Forsikring & Pensions høringssvar til lovforslag om implemen-
tering af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndterings-
direktivet (BRRD II)
Forsikring & Pension takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag
til udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om
ophævelse af lov om finansiel stabilitet (Ændringer som følge af revisioner af ka-
pitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) mv.).
Lovforslaget har - som det fremgår af lovforslaget med bemærkninger til formål
at gennemføre EU-regulering rettet mod kreditinstitutter. Der er ikke fastlagt lig-
nende EU-regler for forsikringsselskaber. Flere af ændringerne vil dog også få
virkning for forsikrings- og pensionsbranchen. Det foreslås bl.a., at lovforslagets
§ 1, nr. 96 skal finde anvendelse på gruppe 1-forsikringsselskaber. Der er dermed
tale om overimplementering, hvilket bør fremgå af lovforslaget. Forsikring & Pen-
sion finder, at overimplementering kun bør ske, når særlige hensyn taler herfor,
herunder at der på forsikringsområdet har været situationer, hvor den pågæl-
dende regulering har manglet. Det bør fremgå af bemærkningerne, om det har
været tilfældet. Det bør desuden fremgå, om der arbejdes på at få reglerne indsat
i EU-reguleringen for forsikringsselskaber, så der sikres et level playing field i EU.
Det bør desuden klart begrundes, hvorfor det alene er valgt at overimplementere
i forhold til gruppe 1-forsikringsselskaber og ikke i forhold til andre virksomheder,
der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller den finansielle regulering.
Baggrunden for denne afgrænsede overimplementering bør således fremgå af lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Marie Riber Granborg
Lokale Pengeinstitutter
Toldbodgade 33, 4. sal
1253 København K
T: 33 41 84 00
F: 33 91 30 35
sekretariatet@lopi.dk
Cvr-nr.: 15 51 53 17
www.lopi.dk
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. mail til: hoeringer@ftnet.dk med kopi til Belal Yassin (BYA@ftnet.dk), Mia Isabella
Porsager (MIPA@ftnet.dk) og Rasmus Dietrichson (RAV@ftnet.dk)
Høring vedrørende lovforslag om implementering af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og
krisehåndteringsdirektivet (BRRD II)
17. august 2020
Finanstilsynet sendte den 30. juni 2020 udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restruk-
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om
finansiel stabilitet (ændringer som følge af revisioner af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet
(BRRD II) m.v.) i høring.
Lokale Pengeinstitutter takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet.
Foreningen henviser til Finans Danmarks høringssvar og har ikke yderligere at tilføje.
Med venlig hilsen
Pia Knudsen
HØRINGSSVAR
Høringssvar vedr. lovforslag om implementering af kapitalkravsdi-
rektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II)
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det foreslås at tilpasse
§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter afgørelser truffet i
medfør af disclosureforordningen vil kunne indbringes for Erhvervsan-
kenævnet.
Nævnenes Hus bemærker, at den påtænkte udvidelse af klageadgangen til
Erhvervsankenævnet kan medføre en væsentligt øget tilgang af nye kla-
ger til nævnet. Såfremt det er tilfældet, tager Nævnenes Hus forbehold
for godtgørelse for de øgede udgifter, som Nævnenes Hus påføres i for-
bindelse med klagesager vedrørende afgørelser truffet i medfør af disclo-
sureforordningen.
4. august 2020
20/07483-2