L 72 - svar på spm. 1 om, hvilke følger lovforslaget vil have for udlændinges adgang til Danmark, når Færøerne ligestiller de to nævnte udlændingegrupper, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FÆU L 72 - svar på spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L72/spm/1/svar/1715710/2284656.pdf

Ministeren
Side 1/1
18. november 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 21222
Akt-id 1451068
Færøudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Færøudvalget har den 12. november 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 72
efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 72:
Hvilke følger vil lovforslaget have for udlændinges adgang til Danmark, når
Færøerne ligestiller de to nævnte udlændingegrupper?
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke på udlændinges adgang til Danmark.
I medfør af § 66 i den danske udlændingelov gælder udlændingeloven ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grøn-
landske forhold tilsiger.
Udlændingeloven er ved kongelig anordning nr. 182 af 22. marts 2001 sat i kraft
for Færøerne.
Færøerne skal betragtes som et fra Danmark og Grønland adskilt rejse- og op-
holdsområde. Ophold på Færøerne for ikke-nordiske udlændinge kræver således
et særligt visum til eller en særlig opholdstilladelse på Færøerne. Hverken visum
til eller opholdstilladelse på Færøerne giver ret til ophold i Danmark.
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Færøudvalget 2020-21
L 72 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt