Betænkning afgivet den 18. november 2020

Tilhører sager:

Aktører:


20-54571 AX25151 2284614_1_0

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l76/bilag/5/2284626.pdf

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. november 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge samt genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i
225-timersreglen)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der
skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
vedtages ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor‐
slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling.
2. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf‐
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og
5-7. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn‐
dringsforslag nr. 3, 4 og 8.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, RV og KF) indstiller lovfor‐
slaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af
Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla‐
get til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (DF) vil hverken stemme
for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for
de af ministeren stillede ændringsforslaget. Mindretallet vil
hverken stemme for eller imod de af Enhedslisten stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil hverken stemme for eller
imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til
de stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at Danmark
fortsat står i en alvorlig økonomisk situation. På kort tid
er ledigheden vokset markant. Mange danskere har fra den
ene dag til den anden mistet arbejdet, og antallet af private
arbejdspladser er faldet. Der er brug for initiativer, der kan
holde hånden under dansk økonomi.
V er med i en aftale om udvidelse af hjælpepakker, der
er med til at holde hånden under danske arbejdspladser. Det
er V, fordi vi mener, at der er brug for initiativer, der hol‐
der hånden under danske arbejdspladser og får danske virk‐
somheder og lønmodtagere så sikkert gennem krisen som
muligt.
Til lovforslag nr. L 76 Folketinget 2020-21
AX025151
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 76 Bilag 5
Offentligt
Aftalen indeholder også initiativer som en genindførelse
af en midlertidig suspension af 225-timersreglen og en for‐
længet dagpengeret til ledige, der opbruger deres dagpenge‐
ret frem til den 1. november 2021.
V noterer sig, at den socialdemokratiske regering tidli‐
gere har oplyst, at færre – som følge af den økonomiske
situation, vi står i – vil kunne leve op til kravet om 225 ti‐
mers arbejde, i forbindelse med at beskæftigelsen på en lang
række arbejdspladser berøres heraf. Samtidig betyder den
aktuelle økonomiske krise, at en gruppe danskere risikerer at
ryge ud af dagpengesystemet.
For V er det vigtigt at understrege, at vi står i en helt
ekstraordinær situation, hvor de normale omstændigheder på
arbejdsmarkedet er sat ud af spil.
For V er det helt afgørende, at 225-timersreglen virker
efter hensigten. Den skal sikre, at flere kontanthjælpsmodta‐
gere har et klart incitament til tage et arbejde ved siden af
kontanthjælpen. Det forudsætter, at der er job at tage.
V har tidligere i coronakrisen støttet regeringens ønske
om at suspendere 225-timersreglen midlertidigt, idet rege‐
ringen har oplyst, at der på grund af coronakrisen er adgang
til færre småjob. Og derfor støtter Venstre også en forlæn‐
gelse af perioden nu.
Som V har gjort det klart flere gange, er det vigtigt at
understrege, at der er tale om en midlertidig suspendering.
V har netop stået i spidsen for at indføre 225-timersreg‐
len med det formål at sikre, at flere kontanthjælpsmodtagere
arbejder ved siden af ydelsen, hvis de kan. 225-timersreglen
har – sammen med kontanthjælpsloftet og integrationsydel‐
sen – bidraget til, at især flere ikkevestlige indvandrere er
kommet i arbejde. Særlig flere ikkevestlige kvinder på kon‐
tanthjælp har fået job ved siden af kontanthjælpen, siden
vi indførte 225-timersreglen. Det har bidraget til, at flere
forsørger sig selv, og at flere bidrager til at finansiere vores
fælles velfærd i Danmark.
For V er det helt afgørende, at vi – så snart det er mu‐
ligt – kan fortsætte det succesfulde arbejde, vi igangsatte
i sidste valgperiode, hvor flere skiftede kontanthjælpen ud
med et arbejde, og hvor flere ikkevestlige indvandrere blev
selvforsørgende. Derfor skal 225-timersreglen genindføres i
sin normale form igen, så snart det er muligt.
Vi skylder de mange tusinder, som har mistet deres arbej‐
de, at gøre alt, hvad vi kan for at få genoprettet økonomien
og skabt varig vækst og varige arbejdspladser. Derfor så
Venstre gerne, at regeringen gjorde endnu mere – f.eks. at vi
fik aftalt at få udbetalt de sidste ugers indefrosne feriepenge,
som kunne være et godt værktøj til at få væksten i gang
igen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af NB):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og
lov om seniorjob
(Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedag‐
penge, genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden
i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om seniorjob
som følge af dagpengeperiodens forlængelse)«.
[Titlen omfatter ændring af lov om seniorjob]
Til § 1
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 55 a, stk. 1, 3. pkt, ændres »§ 55, stk. 1 og 2« til: »§
55, stk. 1, 2 og 8«.«
[Sikring af, at beskæftigelse i den foreslåede forlængede
dagpengeperiode kan indgå på beskæftigelseskontoen]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):
Til § 2
3) I den under nr. 1 foreslåede § 26 f affattes 2. pkt.
således:
»Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpen‐
gene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27,
stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt.«
[Ændring af bestemmelsen, så kommunen ikke skal træffe
afgørelse om datoen for, hvornår den sygemeldte skal over‐
gå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse]
4) I den under nr. 1 foreslåede § 26 f indsættes som 3.
pkt.:
»Inden udløbet af forlængelsen efter 1. pkt. træffer kom‐
munen afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af sygedagpen‐
ge kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24
b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, eller om personen skal overgå til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.«
[Indsættelse af nyt punktum, så kommunen skal træffe af‐
gørelse om, hvorvidt udbetalingen af sygedagpenge kan for‐
længes efter lovens almindelige regler inden eventuel over‐
gang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af NB):
Ny paragraf
5) Efter § 3 indsættes:
Ȥ 01
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15.
september 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 395 af 2. maj
2
2016, § 3 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og § 4 i lov nr. 551 af
7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 55, stk. 1 og 2« til: »§ 55,
stk. 1, 2 og 8«.«
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af dagpenge‐
perioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 1]
Til § 5
6) Henvisningen »§ 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpoli‐
tik« ændres til: »§ 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som
ændret ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020«, og »§ 13 g
og § 26, stk. 5-8« ændres til: »§ 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23.
november 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 473 af 22.
april 2020«.
[Sproglig præcisering]
Til § 6
7) I 1. pkt. ændres »§ 26 f« til: »§ 26 f i lov om syge‐
dagpenge som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1«, og i 2.
pkt. indsættes efter »§ 26 f i lov om sygedagpenge«: »som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 1,«.
[Sproglig præcisering]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):
8) 3. pkt. udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med forslaget ændres lovforslagets titel således, at den
nu også omfatter ændringen af lov om seniorjob.
Til nr. 2
Det fremgår af punkt 2.1.2. i de almindelige bemærknin‐
ger og bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmel‐
ser til nr. 1, i L 76, at der ikke vil kunne gøres brug af
muligheden for at forlænge dagpengeperioden til at forlæn‐
ge den foreslåede forlængede dagpengeperiode ud over de
2 måneder. Eventuel beskæftigelse i den foreslåede forlæn‐
gede dagpengeperiode vil blive registreret på personens be‐
skæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven, og vil dermed kunne
indgå til at genoptjene dagpengeretten efter § 53, stk. 13, i
loven. Den foreslåede forlængede dagpengeperiode vil ikke
kunne forlænges yderligere ved brug af den fleksible forlæn‐
gelse, jf. § 55, stk. 2, i loven.
Ved en fejl er § 55 a stk. 1, 3. pkt., i gældende lov ikke
blevet konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor, at § 55 a, stk. 1, 3. pkt., ændres såle‐
des, at der vil blive henvist til den foreslåede § 55, stk. 8, jf.
§ 1, nr. 1, i L 76. Ændringsforslaget sikrer således, at even‐
tuel beskæftigelse i den foreslåede forlængede dagpengepe‐
riode vil blive registreret på personens beskæftigelseskonto,
med henblik på at denne vil kunne indgå i genoptjeningen af
dagpengeretten.
Til nr. 3
Ændringsforslaget vil medføre, at kommunen ikke ved
sin afgørelse om den midlertidige forlængelse efter § 26
f i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs §
2, nr. 1, skal træffe afgørelse om datoen for, hvornår den
sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb med ressour‐
ceforløbsydelse.
Det betyder, at hvis udbetalingen af sygedagpenge ikke
kan forlænges efter de almindelige regler og personen der‐
med efter den foreslåede § 26 f får ret til fortsat at få
udbetalt sygedagpenge i 3 måneder, skal kommunen ved
sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24,
stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i loven, kun træffe
afgørelse om forlængelsen, herunder hvornår den udløber,
men ikke om en dato for, hvornår den sygemeldte vil skulle
overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Til nr. 4
Ændringsforslaget vil medføre, at kommunen inden udlø‐
bet af den midlertidige forlængelse efter § 26 f i lov om
sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, skal
træffe afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af sygedagpenge
kan forlænges efter lovens almindelige regler, inden den
sygemeldte eventuelt skal overgå til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
F.eks. for en person, der har fået forlænget sygedagpen‐
geperioden efter § 27 i loven, og hvor personen den 15.
december 2020 når til udløbet af den forlængelsesperiode,
der er fastsat i § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, i loven, eller
ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af
den regel, sygedagpengene er forlænget efter, skal kommu‐
nen først tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan
forlænges efter en af de øvrige muligheder i § 27, stk. 1,
i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27,
stk. 3, i loven, men personen vil i stedet efter den foreslåede
§ 26 f få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling
med 3 måneder fra den dato, hvor personen skulle overgå til
jobafklaringsforløbet, dvs. til og med den 15. marts 2021.
Ændringsforslaget betyder, at kommunen inden den 15.
marts 2021 skal tage stilling til, om personen nu opfylder
betingelserne for at kunne få forlænget udbetalingen af sy‐
gedagpenge i lovens almindelige forlængelsesregler i § 27,
stk. 1. Er dette ikke tilfældet, vil personen skulle overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27,
stk. 3, i loven.
For personer, der var i jobafklaringsforløb med ressour‐
ceforløbsydelse, men som har en livstruende, alvorlig syg‐
dom og derfor har fået udbetalt sygedagpenge efter § 24
b med midlertidig forlængelse efter reglerne i lovens kapi‐
tel 8 a, skal der tages stilling til, om der er ret til fortsat
udbetaling af sygedagpenge efter § 24 b, inden personen
eventuelt skal overgå til jobafklaringsforløb med ressource‐
forløbsydelse efter § 24 c. Tilsvarende gælder for personer,
der har fået ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6.
3
Til nr. 5
I lovforslagets § 1, nr. 1, som det blev fremsat den 10.
november 2020, er det bl.a. foreslået, at der i § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. bliver indsat et nyt stk. 8. Heri
fastsættes det, at uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, har et med‐
lem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperio‐
den i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode
efter stk. 2 i perioden fra og med den 1. november 2020 til
og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en
periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer. § 55,
stk. 2 og 5, finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden
med dagpenge i 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at dagpengeperio‐
den for dagpengemodtagere, som ville have opbrugt deres
dagpengeperiode mellem den 1. november 2020 og den 31.
oktober 2021, forlænges 2 måneder.
Den foreslåede forlængelse af dagpengeperioden har for
nogle borgere betydning for samspillet med seniorjobord‐
ningen, men ved en fejl er lov om seniorjob ikke foreslået
konsekvensrettet.
Af den gældende § 1 i lov om seniorjob fremgår det,
at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpen‐
geperiode, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til
ansættelse i et seniorjob, når dagpengeperioden udløber. Det
er en betingelse for retten til seniorjob, at medlemmet ved
fortsat medlemskab af og indbetaling af efterlønsbidrag til
en arbejdsløshedskasse vil kunne opfylde anciennitetskravet
for efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen.
Det foreslås derfor, at der konsekvensrettes i § 1 i lov
om seniorjob, så den forlængede dagpengeperiode, som er
foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1, også indgår i § 1 i lov om
seniorjob. Der indsættes således en henvisning til § 55, stk.
8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det betyder, at tidspunktet for, hvornår det ledige med‐
lem kan få seniorjob efter § 1 i lov om seniorjob, beregnes
i forhold til udløbet af den forlængede dagpengeperiode for
de medlemmer, som får den forlænget.
Der kan derfor være nogle ledige medlemmer, hvis dag‐
pengeperiode forlænges, som kan få en kortere periode, hvor
de kan have et seniorjob. Disse personer vil til gengæld få
en længere periode med dagpenge.
Det betyder endvidere, at der kan være nogle ledige med‐
lemmer, som ellers efter gældende regler ikke ville kunne få
et seniorjob som nu, men hvor dagpengeperioden forlænges,
vil kunne få et seniorjob, fordi deres dagpengeperiode nu
udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen. Det er forudsat, at
de øvrige betingelser for at få ret til et seniorjob er opfyldt.
Merudgifter ved konsekvensrettelse af lov om seniorjob
De afledte økonomiske konsekvenser for seniorjobord‐
ningen er indeholdt i lovforslagets samlede økonomiske
konsekvenser, hvor der forventes at være begrænsede min‐
dreudgifter til seniorjob som følge af den forlængede dag‐
pengeret til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til
den 1. november 2021.
Til nr. 6
Der er tale om to sproglige præciseringer, der ikke med‐
fører indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 7
Der er tale om sproglig præcisering af, at det er den i
lovforslaget foreslåede § 26 f i sygedagpengeloven, der hen‐
vises til. Den foreslåede ændring medfører ikke indholds‐
mæssige ændringer.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn‐
dringsforslag nr. 3 og 4.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020 og var
til 1. behandling den 12. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses‐
udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐
nisteren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Ellen Trane Nørby (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
4
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
5